BUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 227: Lovudkast til lov om ændring af erhvervsuddannelsesloven og AUB-loven (Udmøntning af trepartsaftale om flere lærepladser og entydigt ansvar), fra børne- og undervisningsministeren

Børne- og Undervisningsudvalget 2020-21
BUU Alm.del Bilag 227
Offentligt

Børne- og Undervisningsministeriet

Forslag

Til

Lov om ændring af lov om erhvervsuddannelser, lov om Arbejdsgivernes Ud-

dannelsesbidrag, [samt forskellige andre love]

(Udmøntning af trepartsaftale om flere lærepladser og entydigt ansvar)

§1

I lov om erhvervsuddannelser, jf. lovbekendtgørelse nr. 1395 af 28. september 2020, som ændret ved

§ 2 i lov nr. 426 af 16. marts 2021, foretages følgende ændringer:

§ 9

indsættes efter stk. 1 som nyt stykke:

»Stk. 2.

Børne- og undervisningsministeren kan for institutioner, som vedvarende ikke opfylder de

måltal, der fremgår af § 42 a, stk. 1, eller regler fastsat i medfør af § 42 a, stk. 4, efter indstilling fra Rådet

for de Grundlæggende Erhvervsrettede Uddannelser træffe beslutning om institutionsspecifik dimensio-

nering af ikke-dimensionerede uddannelser eller i ganske særlige tilfælde om ophør af udbud, jf. § 18, stk.

4.«

Stk. 2 bliver herefter stk. 3.

§ 9, stk. 2, 1. pkt.,

som ved § 1, nr. 1, bliver stk. 3, 1. pkt., indsættes efter »Beslutning om dimensi-

onering«: », herunder om institutionsspecifik dimensionering af ikke-dimensionerede uddannelser,«.

§ 9, stk. 2, 2. pkt.,

som ved § 1, nr. 1, bliver stk. 3, 2. pkt., indsættes efter »beslutning om dimensi-

onering«: », herunder om institutionsspecifik dimensionering af ikke-dimensionerede uddannelser, jf. stk.

2.«

§ 31, stk. 2,

ophæves.

Stk. 3 og 4 bliver herefter stk. 2 og 3.

§ 35, stk. 1, nr. 8,

indsættes efter »adgangsbegrænsning,«: »herunder institutionsspecifik dimensio-

nering af ikke-dimensionerede uddannelser,«.

§ 38, stk. 6, 1. pkt.,

indsættes efter nr. 2 som nyt nummer:

»3) Dispensation til indgåelse af yderligere én kort aftale, jf. § 48.«

Nr. 3-5 bliver herefter nr. 4-6.

§ 38, stk. 6, 2. pkt.,

ændres »3-5« til: »3-6«.

§ 38, stk. 7,

ændres i nr. 2 »§ 43, stk. 2, og« til: »§ 42,«, og efter nr. 2 indsættes som nye numre:

»3) har ansvar for anvendelse af tilskud til midler til projekter og indsatser vedrørende lærepladsunder-

støttende tiltag, søgning og kvalitet på erhvervsuddannelserne og for afgivelse af begrundet indstilling til

Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag om tildeling af sådanne tilskud, jf. § 12 e i lov om Arbejdsgivernes

Uddannelsesbidrag, og kan i den forbindelse indgå flerårige aftaler med skoler om anvendelse af sådanne

tilskud,

4) stiller oplysninger om løn- og ansættelsesvilkår til rådighed, og«.

BUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 227: Lovudkast til lov om ændring af erhvervsuddannelsesloven og AUB-loven (Udmøntning af trepartsaftale om flere lærepladser og entydigt ansvar), fra børne- og undervisningsministeren

Børne- og Undervisningsministeriet

Nr. 3 bliver herefter nr. 5.

§ 42

indsættes som

stk. 3:

»Stk.

De faglige udvalg skal ved kontakt med og eventuelt ved opfordringer til virksomheder virke

for, at der tilvejebringes det antal lærepladser, som der er behov for ud fra de måltal, som fremgår af § 42

a og regler fastsat i medfør af § 42 a, stk. 4, og ud fra en vurdering af elevernes og lærlingenes uddannel-

sesønsker og de forventede fremtidige beskæftigelsesmuligheder, og for, at udbuddet af lærepladser bliver

alsidigt med hensyn til virksomhedernes størrelse og teknologiske udvikling. Et fagligt udvalg kan af

virksomheder forlange alle sådanne oplysninger, som har betydning for at vurdere virksomhedernes ud-

dannelsesmæssige muligheder.«

10.

Efter § 42 indsættes:

»§ 42 a.

Skolerne skal sikre, at der ved 15. undervisningsuge i grundforløbets 2. del er indgået uddan-

nelsesaftaler for 60 pct. af de aktive elever i grundforløbets 2. del på hver enkelt uddannelse, og at der

ved afslutningen af grundforløbets 2. del er indgået uddannelsesaftaler for 80 pct. af de aktive elever i

grundforløbets 2. del på hver enkelt uddannelse, jf. dog stk. 2.

Stk. 2.

Skolerne skal for elever på merkantile eux-forløb sikre, at der ved 35. undervisningsuge på det

studiekompetencegivende forløb er indgået uddannelsesaftaler for 46 pct. af de aktive elever på hver

enkelt uddannelses studiekompetencegivende forløb, og at der ved elevernes afslutning af det studiekom-

petencegivende forløb er indgået uddannelsesaftaler for 66 pct. af de aktive elever på hver enkelt uddan-

nelses studiekompetencegivende forløb.

Stk. 3.

Skolerne har ansvaret for at fremskaffe uddannelsesaftaler til elever, der ikke inden for tidsfri-

sterne i stk. 1 og 2 eller regler fastsat i medfør af stk. 4 selv har indgået en uddannelsesaftale med virk-

somheder.

Stk. 4.

Børne- og undervisningsministeren kan fastsætte nærmere regler om skolernes ansvar efter stk.

1 og 2, herunder om opgørelsesmetode, om indfasning og gradvis opfyldelse af måltal.«

11.

§ 43, stk. 1, 2. pkt.,

indsættes efter »fremskaffelse af praktikpladser«: », og den lærepladsopsøgende

og formidlende indsats skal tilrettelægges fra begyndelsen af grundforløbets 2. del, dog fra 20 undervis-

ningsuger inde i det studiekompetencegivende forløb for så vidt angår elever på merkantile eux-forløb.«,

og efter 2. pkt. indsættes som nyt 3. og 4. pkt.:

»Skolen skal efter 15. undervisningsuge på grundforløbets 2. del formidle lærepladser til øvrige uddan-

nelser, som elevens grundforløb giver adgang til, og som eleven finder relevante. For elever på merkantile

eux-forløb skal skolen efter 35. undervisningsuge på det studiekompetencegivende forløb formidle lære-

pladser til øvrige uddannelser, som elevens studiekompetencegivende forløb giver adgang til, og som

eleven finder relevante.«

12.

§ 43, stk. 2,

affattes således:

»Stk. 2.

§ 42, stk. 3, 1. pkt., finder tilsvarende anvendelse for de lokale uddannelsesudvalg, og de kan

få udleveret de oplysninger, som de faglige udvalg indhenter efter § 42, stk. 3, 2. pkt.«

13.

§ 46

indsættes som

stk. 4:

»Stk. 4.

De faglige udvalg offentliggør en fortegnelse over godkendte virksomheder på internettet og skal

årligt over for Børne- og Undervisningsministeriet redegøre for deres indsats for godkendelse af virk-

somheder, herunder i hvilken udstrækning indsatsen understøtter et tilstrækkeligt lærepladspotentiale.

Redegørelsen fremsendes til orientering. Børne- og undervisningsministeren kan fastsætte nærmere regler

herom.«

14.

§ 48, stk. 1, 3. pkt.,

ændres »dog, men højst to gange« til: »én gang«, og efter »hovedforløb« ind-

sættes: », idet det faglige udvalg kan give dispensation til, at der indgås yderligere én aftale af denne ka-

rakter«.

Børne- og Undervisningsministeriet

15.

§ 48, stk. 1, 4. pkt.,

udgår », om, at det lokale uddannelsesudvalg under nærmere angivne betingel-

ser undtagelsesvis kan godkende yderligere én aftale, jf. 3. pkt., mellem samme elev og samme virksom-

hed,«.

16.

§ 48 a, stk. 1,

ændres »mere end 8 uger fra afslutning af grundforløbet« til: »mindre end 15 under-

visningsuger inde i grundforløbets 2. del eller mindre end 35 undervisningsuger inde i det studiekompe-

tencegivende forløb for elever på merkantile eux-forløb«.

17.

§ 48 a, stk. 2,

ændres »senest 8 uger før elevens afslutning af grundforløbet« til: »senest ved 15.

undervisningsuge på grundforløbets 2. del eller senest ved 35. undervisningsuge på det studiekompeten-

cegivende forløb for elever på merkantile eux-forløb«.

18.

§ 52, stk. 1, 2. pkt.,

ændres »på en formular« til: »i en form og med et indhold«.

19.

§ 52, stk. 2,

ændres »formularens aftaleindhold« til: »aftaleindholdet«.

20.

§ 52

indsættes som

stk. 3:

»Stk. 3.

Børne- og undervisningsministeren kan fastsætte regler om digital indgåelse, ændring og ophæ-

velse af uddannelsesaftaler.

21.

§ 54

ændres »registrering« til: »registrering, herunder om oprettelse og drift af et centralt, digitalt

22.

§ 66 a, stk. 5,

ophæves.

23.

§ 66 c, stk. 1, 5. og 6. pkt.,

ændres »i de sidste 8 uger af« til: »påbegyndt«.

24.

§ 66 i, stk. 1,

indsættes efter »stk. 3«: », og skolen skal frem til 13. kalenderuge efter afsluttet

grundforløb, dog 13. kalenderuge efter afslutningen af det studiekompetencegivende forløb for elever på

merkantile eux-forløb, intensivere indsatsen med at understøtte elevens eller lærlingens søgning«.

25.

§ 66 i, stk. 2, 4. pkt.,

ændres »i de sidste 8 uger af« til: »påbegyndt«.

26.

§ 66 u, stk. 3,

ophæves.

§2

I lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, jf. lovbekendtgørelse nr. 816 af 28. april 2021, som æn-

dret ved § 1 i lov nr. 1693 af 26. december 2017, foretages følgende ændringer:

§ 4, stk. 1,

indsættes som

2. pkt.:

»Lønrefusion efter 1. pkt. kan udgøre mere end 100 pct. af den udbetalte løn under skoleophold.«

§ 5, stk. 1,

indsættes som

2. pkt.:

»Endvidere fastsættes i de årlige finanslove den procentandel, hvormed lønrefusion efter § 4, stk. 1, 2.

pkt. maksimalt kan ydes i forhold til den udbetalte løn under skoleophold.«

§ 12 c, stk. 1, 1. pkt.,

ændres »§ 31, stk. 4,« til »§ 31, stk. 3,«.

§ 12 c, stk. 1, 8. pkt.,

ophæves, og i stedet indsættes som

9. pkt.:

Børne- og Undervisningsministeriet

»Det er en betingelse, at uddannelsesaftalen eller beskæftigelsen i udlandet får en varighed på mindst

tre måneder. Retten til tilskud for uddannelsesaftaler med prøvetid bortfalder, hvis uddannelsesaftalen

ophører inden prøvetidens udløb.«

§ 12 c, stk. 2, 4. pkt.,

ophæves, og i stedet indsættes som

5. pkt.:

»Det er en betingelse, at uddannelsesaftalen får en varighed på mindst tre måneder. Retten til tilskud

for uddannelsesaftaler med prøvetid bortfalder, hvis uddannelsesaftalen ophører inden prøvetidens

udløb.«

§ 12 c, stk. 3,

indsættes efter 4. pkt.:

»Det er en betingelse, at uddannelsesaftalen får en varighed på mindst tre måneder.«

Efter kapitel 4 a indsættes:

»Kapitel 4 b

Tilskud for lærepladsunderstøttende tiltag, søgning og kvalitet på erhvervsuddannelserne m.v.

§ 12 e.

Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag kan til faglige udvalg yde tilskud til projekter og indsatser

vedrørende lærepladsunderstøttende tiltag, søgning og kvalitet på erhvervsuddannelserne, dog ikke for

erhvervsuddannelserne til social- og sundhedshjælper, social- og sundhedsassistent og pædagogisk assi-

stent. Med henblik på opfyldelse af de måltal, som fremgår af § 42 a i lov om erhvervsuddannelser og

regler fastsat i medfør af § 42 a i lov om erhvervsuddannelser, kan Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag

endvidere til institutioner, der udbyder erhvervsuddannelse, yde tilskud til flerårige projekter og indsatser

vedrørende lærepladsunderstøttende tiltag, søgning og kvalitet på erhvervsuddannelserne, dog ikke for

erhvervsuddannelserne til social- og sundhedshjælper, social- og sundhedsassistent og pædagogisk assi-

stent.

Stk. 2.

De samlede udgifter til tilskud efter stk. 1 og til Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrags udvikling

og administration af ordningen dækkes af

1) et beløb fastsat til formålet på de årlige finanslove,

2) tilskudsmidler, der ikke er kommet til udbetaling det foregående år, og

3) uforbrugte, tilbagebetalte tilskudsmidler, jf. stk. 9.

Stk. 3.

Tilskudsbeløbet efter stk. 2 fordeles mellem de faglige udvalg ud fra det gennemsnitlige antal

elever og lærlinge under de enkelte udvalg i de seneste tre tilgængelige regnskabsår. Elever og lærlinge på

erhvervsuddannelserne til social- og sundhedshjælper, social- og sundhedsassistent og pædagogisk assi-

stent indgår ikke i beregningen.

Stk. 4.

Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag indhenter til brug for afgørelsen begrundede indstillinger

fra de enkelte faglige udvalg.

Stk. 5.

Det faglige udvalgs begrundede indstilling om udbetaling af tilskud skal indeholde

1) et udkast til afgørelse,

2) en beskrivelse af de projekter, som det faglige udvalg finder, at der skal ydes støtte til, herunder

hvordan de lever op til formålet med ordningen,

3) en nærmere redegørelse for de hensyn og prioriteringer, som indstillingen hviler på, og

4) en beskrivelse af den sagsbehandling, som det faglige udvalg har foretaget forud for indstillingens

afgivelse.

Stk. 6.

Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag træffer afgørelse i overensstemmelse med det faglige ud-

valgs indstilling, medmindre indstillingen

1) falder uden for formålet, jf. stk. 1,

2) overskrider det beløb, der højst kan udbetales tilskud for, jf. stk. 3,

3) ikke opfylder de regler, som bestyrelsen for Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag har fastsat i med-

før af stk. 11,

4) ikke har det i stk. 5 foreskrevne indhold, eller

5) hviler på usaglige hensyn eller på anden måde strider mod gældende ret.

Børne- og Undervisningsministeriet

Stk. 7.

I kalenderåret efter tilskuddets udbetaling indsender de faglige udvalg og de institutioner, som

har modtaget tilskud efter stk. 1,

1) et projektregnskab og en ledsagende revisorerklæring om anvendelse af tilskudsmidlerne, inklusive

en opgørelse af uforbrugte midler, og

2) en afrapportering om de iværksatte projekter og evt. effekter heraf.

Stk. 8.

Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag påser, at de faglige udvalg og de tilskudsmodtagende insti-

tutioner anvender tilskuddet til de projekter eller indsatser, hvortil det er ydet. Arbejdsgivernes Uddan-

nelsesbidrag kan i den forbindelse udstede påbud til tilskudsmodtagende faglige udvalg og tilskudsmod-

tagende institutioner om at anvende tilskuddet til de projekter eller indsatser, hvortil det er ydet.

Stk. 9.

De faglige udvalg og de institutioner, som har modtaget tilskud efter stk. 1, skal tilbagebetale

uforbrugte tilskudsmidler til Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag. Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag

opkræver de uforbrugte tilskudsmidler hos de berørte faglige udvalg og institutioner, når midlerne er

opgjort.

Stk. 10.

Bestyrelsen for Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag udarbejder en afrapportering over forde-

ling og anvendelse af tilskud ydet efter stk. 1 i det foregående år. Afrapporteringen offentliggøres på

Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrags hjemmeside senest den 1. april og tilsendes Børne- og Under-

visningsministeriet og Rådet for de Grundlæggende Erhvervsrettede Uddannelser til orientering.

Stk. 11.

Bestyrelsen for Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag fastsætter nærmere regler om ordningen,

herunder om betingelserne for ydelse af tilskuddet, regnskabs- og dokumentationskrav og udbetaling af

tilskuddet. Bestyrelsen for Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag kan herunder fastsætte regler om, at de

faglige udvalg i kommunikationen med institutionerne om mulig indstilling om tildeling af tilskudsmidler

til disse skal iagttage bestemte frister og benytte særlige formularer, skemaer el.lign.

§ 12 f.

Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag yder et driftstilskud til de faglige udvalg til løsning af ud-

valgenes opgaver efter lov om erhvervsuddannelser.

Stk. 2.

Driftstilskuddet ydes inden for et samlet årligt beløb, hvis størrelse fastsættes i de årlige finans-

love. Det samlede beløb fordeles af Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag mellem de faglige udvalg ud fra

antallet af elever og lærlinge på baggrund af et gennemsnit af de seneste tre tilgængelige regnskabsår på

uddannelserne under de faglige udvalg.

Stk. 3.

Bestyrelsen for Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag fastsætter nærmere regler om ordningen,

herunder om betingelserne for ydelse af tilskuddet, regnskabs- og dokumentationskrav og udbetaling af

tilskuddet.

§ 12 g.

Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag kan yde tilskud til [uddannelsesinstitutioner og øvrige ak-

tører] til tiltag, der understøtter rekruttering og fastholdelse af elever og lærlinge over 18 år på erhvervs-

uddannelserne.

Stk. 2.

De samlede udgifter til tilskud efter stk. 1 dækkes af

1) et beløb fastsat til formålet på de årlige finanslove,

2) tilskudsmidler, der ikke er kommet til udbetaling det foregående år, og

3) uforbrugte, tilbagebetalte tilskudsmidler, jf. stk. 3.

Stk. 3.

Tilskudsmodtagere skal tilbagebetale uforbrugte dele af det udbetalte tilskud til Arbejdsgivernes

Uddannelsesbidrag. Udbetalte tilskud kan kræves tilbagebetalt, i det omfang tilskuddene ikke er anvendt

ifølge de betingelser og til de formål, hvortil de blev ydet. Tilskud, som tilbagebetales, videreføres til

udmøntning i det efterfølgende finansår.

Stk. 4.

Bestyrelsen for Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag fastsætter nærmere regler om ordningen i

stk. 1, herunder om størrelsen af den økonomiske støtte samt betingelserne for ydelse af støtte, regn-

skabs- og dokumentationskrav og udbetaling af støtten.

§ 12 h.

Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag kan yde tilskud til [vidensinstitutioner, uddannelsesinstitu-

tioner og andre relevante aktører] til at sikre viden og udvikling på erhvervsuddannelsesområdet.

Stk. 2.

De samlede udgifter til tilskud efter stk. 1 dækkes af

1) et beløb fastsat til formålet på de årlige finanslove,

Børne- og Undervisningsministeriet

2) tilskudsmidler, der ikke er kommet til udbetaling det foregående år, og

3) uforbrugte, tilbagebetalte tilskudsmidler, jf. stk. 3.

Stk. 3.

Tilskudsmodtagere skal tilbagebetale uforbrugte dele af det udbetalte tilskud til Arbejdsgivernes

Uddannelsesbidrag. Udbetalte tilskud kan kræves tilbagebetalt, i det omfang tilskuddene ikke er anvendt

ifølge de betingelser og til de formål de blev ydet. Tilskud, som tilbagebetales, videreføres til udmøntning

i det efterfølgende finansår.

Stk. 4.

Bestyrelsen for Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag fastsætter nærmere regler om ordningen i

stk. 1, herunder om størrelsen af den økonomiske støtte samt betingelserne for ydelse af støtte, regn-

skabs- og dokumentationskrav og udbetaling af støtten.«

Kapitel 5 c

ophæves.

§ 17 b, 2. pkt.,

udgår »bonus efter kapitel 5 c«.

10.

§ 18, stk. 1, 2. pkt.,

ændres »4 og 4 a« til: »4 - 4 b«.

11.

§ 18, stk. 1, 3. pkt.,

ændres »kapitel 5 c og §§ 21 a-21 k og 26 b« til: »§§ 21 a-21 k, 26 b og 26 c«.

12.

§ 21 b, stk. 4, nr. 1, 1. pkt.,

§ 21 b, stk. 4, nr. 2, 1. pkt.,

ændres »§ 66, stk. 1« til: »§ 66 c, stk. 1«,

og »senest 8 uger før afslutningen af grundforløbet« ændres til: », og som mangler højst 8 uger af grund-

forløbet«.

13.

Efter § 26 b indsættes:

»§ 26 c.

Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag skal videregive følgende oplysninger om arbejdsgivere,

der har en måluddannelsesratio for det seneste bidragsår, hvor måluddannelsesratioer er beregnet, jf. §

21 a, stk. 5, til faglige udvalg og institutioner, der udbyder erhvervsuddannelse, til brug for opgaver med

lærepladsopsøgende arbejde:

1) Arbejdsgiverens antal erhvervsuddannede årsværk og antallet af medarbejdere, der indgår i bereg-

ningen af arbejdsgiverens erhvervsuddannede årsværk, jf. § 21 h, stk. 1, fordelt på kategorisering

af uddannelse i Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrags register vedrørende uddannelsesniveau, bort-

set fra data omfattet af § 26 b, stk. 2,

2) arbejdsgiverens måluddannelsesratio for det seneste bidragsår, hvor måluddannelsesratioer er be-

regnet, jf. § 21 a, stk. 5, multipliceret med arbejdsgiverens antal erhvervsuddannede årsværk, jf. §

21 h, stk. 1, vægtet med en modelparameter, jf. 21 a, stk. 6-9, og

3) arbejdsgiverens uddannelsesratio multipliceret med arbejdsgiverens antal erhvervsuddannede års-

værk, jf. § 21 h, stk. 1, vægtet med en modelparameter, jf. 21 a, stk. 6-9, på tidspunktet for videre-

givelse af oplysningen, jf. § 21 a, stk. 4.«

14.

§ 27

indsættes som

stk. 3:

»Stk. 3.

Stk. 1 finder ikke anvendelse for Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrags afgørelser efter § 12 e.«

§3

Stk. 1.

Loven træder i kraft den 1. januar 2022, jf. dog stk. 2 og 3.

Stk. 2.

§ 38, stk. 7, nr. 3, i lov om erhvervsuddannelser, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 8, og § 12

e, stk. 2-5, og 11, i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, som affattet ved denne lovs § 2, nr. 7,

træder i kraft den 1. december 2021.

Stk. 3.

Børne- og undervisningsministeren fastsætter tidspunktet for ikrafttræden af § 1, nr. 18-19 og

21, og § 2, nr. 13.

Stk. 4.

§ 1, nr. 14 og 15, finder anvendelse for elever, som er påbegyndt eller påbegynder en uddannelse

før den 1. januar 2022, men tillægger ikke sådanne elever en udvidet retsstilling efter skæringstidspunktet

1. januar 2022.

Børne- og Undervisningsministeriet

Stk. 5.

§ 1, nr. 23 og 25, finder ikke anvendelse for uddannelser, som er påbegyndt eller påbegyndes

før den 1. januar 2022. For sådanne uddannelser finder de hidtil gældende regler anvendelse.

Stk. 6.

§ 2, nr. 4-6, finder anvendelse for uddannelsesaftaler og aftaler om beskæftigelse i udlandet, der

påbegyndes den 1. januar 2022 eller senere.

Stk. 7.

§ 12 h i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, som affattet ved denne lovs § 2, nr. 7,

ophæves den 1. januar 2026. Tilskud, som tilbagebetales, videreføres til udmøntning af ordningen sidste

gang i finansåret 2025.

Stk. 8.

Regler fastsat i medfør af § 9, stk. 2, 2. pkt., som ved denne lovs § 1, nr. 1, bliver stk. 3, 2. pkt.,

og § 31, stk. 2, 2. pkt., i lov om erhvervsuddannelser, jf. lovbekendtgørelse nr. 1395 af 28. september

2020, som ændret ved lov nr. 426 af 16. marts 2021, forbliver i kraft, indtil de ophæves eller afløses af

nye forskrifter udstedt i medfør af § 9, stk. 3, 2. pkt., jf. denne lovs § 1, nr.3, henholdsvis § 46, stk. 4, jf.

denne lovs § 1, nr. 13.

Stk. 9.

Beslutninger truffet efter § 9, stk. 2, 1. pkt., som ved denne lovs § 1, nr. 1, bliver stk. 3, 1. pkt.,

og afgørelser truffet efter § 38, stk. 6, nr. 3-5, som ved denne lovs § 1, nr. 6, bliver nr. 4-6, i lov om

erhvervsuddannelser, jf. lovbekendtgørelse nr. 1395 af 28. september 2020, som ændret ved lov nr. 426

af 16. marts 2021, forbliver i kraft, indtil de ophæves, bortfalder eller afløses af beslutninger eller afgørel-

ser truffet i henhold til § 9, stk. 3, 1. pkt., jf. denne lovs § 1, nr. 3, henholdsvis § 38, stk. 6, nr. 4-6, jf.

denne lovs § 1, nr. 6.

Børne- og Undervisningsministeriet

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

Indledning

Lovforslagets hovedpunkter

Styrket lærepladsopsøgende indsats og ansvar for lærepladser

2.1.1. Gældende ret

2.1.2. Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

2.2.

Eleverne skal være klar til at indgå en uddannelsesaftale tidligere på grundforløbet

2.2.1. Gældende ret

2.2.2. Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

2.3.

Afskaffelse af fordelsuddannelsesordningen

2.3.1. Gældende ret

2.3.2. Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

2.4.

Begrænsning i brugen af korte aftaler

2.4.1. Gældende ret

2.4.2. Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

2.5.

Ny terminologi vedr. lærepladser m.v.

2.5.1. Gældende ret

2.5.2. Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

2.6.

Nye tilskud til de faglige udvalg m.v.

2.6.1. Gældende ret

2.6.2. Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

2.7. Bedre IT understøttelse af lærepladsindsatsen

2.7.1. Gældende ret

2.7.2. Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Forholdet til databeskyttelseslovgivningen

10.

11.

12.

13.

Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det offentlige

Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

Administrative konsekvenser for borgerne

Klimamæssige konsekvenser

Miljø- og naturmæssige konsekvenser

Ligestillingsmæssige konsekvenser

Regionale konsekvenser, herunder for landdistrikterne

Forholdet til EU-retten

Hørte myndigheder og organisationer m.v.

Sammenfattende skema

2.1.

1. Indledning

Regeringen og arbejdsmarkedets parter (Dansk Arbejdsgiverforening, Fagbevægelsens Hovedorgani-

sation, Kommunernes Landsforening og Danske Regioner) (herefter aftaleparterne) indgik den 21. no-

vember 2020 ”Trepartsaftale om flere lærepladser og entydigt ansvar” (herefter trepartsaftalen). Treparts-

aftalen indeholder initiativer til samlet 500 mio. kr. årligt finansieret via Arbejdsgivernes Uddannelsesbi-

drag.

Trepartsaftalen er en opfølgning på trepartsaftale af 28. maj 2020 om ekstraordinær hjælp til elever og

lærlinge samt virksomheder (håndtering af ubalance i Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag). Trepartsafta-

Børne- og Undervisningsministeriet

len fra maj 2020 udmøntede samlet set 5,4 mia. kr. af den forventede opsparing og overskud i Arbejds-

givernes Uddannelsesbidrag med sigte på at holde hånden under elever og lærlinge og samtidig give en

økonomisk håndsrækning til danske virksomheder. Der var i den forbindelse samtidig enighed om, at der

fremadrettet skulle skabes en bedre sammenhæng mellem arbejdsgivernes indbetalinger og de faktiske

udgifter i AUB-ordningen. Der var endvidere som betingelse herfor enighed om, at en justeret AUB-

ordning skulle finansiere nye ambitiøse initiativer til fremme af lærepladser og styrkelse af de erhvervs-

faglige uddannelser svarende til de omtalte 500 mio. kr. årligt i varige midler fra 2021 og frem.

Det er overordnet set den nye trepartsaftales ambition, at der skal sikres flere faglærte i Danmark.

Intentionen er således, at langt flere elever skal kunne forvente at gennemføre deres uddannelse uden

afbrud og blive fastholdt gennem tidlig aftaleindgåelse og flere lærepladser. Det er ligeledes ambitionen

at øge erhvervsuddannelsernes attraktivitet og dermed tiltrække flere dygtige unge og voksne til uddan-

nelserne.

Lovforslaget har på denne baggrund til formål at udmønte en række elementer i trepartsaftalen, som

forudsætter lovændring, og som beskrives i det følgende.

En revitaliseret lærepladsopsøgende indsats på erhvervsskolerne, herunder en ny ansvarsfordeling, der

entydigt flytter ansvaret for at finde lærepladser fra den enkelte elev til skolerne for de elever, som ikke

finder en læreplads selv.

Nye centralt fastsatte målsætninger for hvornår og hvor mange uddannelsesaftaler, skolerne skal have

sikret for elever i løbet af erhvervsuddannelsernes grundforløb.

En markant styrket rolle for de faglige udvalg med hensyn til målsætninger om tidligere aftaleindgåelse,

generelt flere lærepladser og øget tiltrækning af elever.

Nye krav til elever om at være klar til at indgå en uddannelsesaftale på et tidligere tidspunkt i erhvervs-

uddannelsernes grundforløb samt øget fokus på elevers mulighed for at tage imod en læreplads på et

andet af erhvervsuddannelsernes hovedforløb, som elevens grundforløb kan give adgang til.

Herudover indeholder lovforslaget forslag om nye terminologier på erhvervsuddannelserne, begræns-

ning i brugen af korte uddannelsesaftaler og afskaffelse af fordelsuddannelsesordningen, samt forslag om

digitalisering af uddannelsesaftaler og om oprettelse af centralt register over uddannelsesaftaler.

Endelig indeholder lovforslaget forslag om implementering af trepartsaftalens elementer om midler til

projekter og indsatser vedrørende lærepladsunderstøttende arbejde, søgning og kvalitet på erhvervsud-

dannelserne, driftstilskud til faglige udvalg, midler til øget rekruttering af 18-25-årige til erhvervsuddan-

nelserne og midler til sikring af viden og udvikling på erhvervsuddannelserne. Lovforslaget vil endvidere

skulle udmønte trepartsaftalens punkt om adgang for faglige udvalg og skoler bag log in til visse data om

virksomheder.

Der henvises i øvrigt til lov nr. 2206 af 29. december 2020 om ændring af lov om Arbejdsgivernes

Uddannelsesbidrag og lov om ændring af lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, lov om erhvervs-

uddannelser og lov om arbejdsmarkedsuddannelser m.v. (Justering af det praktikpladsafhængige arbejds-

giverbidrag og indførelse af fleksibelt uddannelsesbidrag), hvorved trepartsartalens elementer om den

fremtidige model for det praktikpladsafhængige AUB-bidrag er gennemført.

Uden for aftalen indeholder lovforslaget endelig forslag om ophævelse af § 66 u, stk. 3. Der er tale om

en lovteknisk berigtigelse uden materielt indhold.

Børne- og Undervisningsministeriet

2.1.

Lovforslagets hovedpunkter

Styrket lærepladsopsøgende indsats og ansvar for lærepladser

2.1.1. Gældende ret

Erhvervsuddannelserne er kendetegnet ved at være vekseluddannelser, hvor uddannelsen finder sted

som skoleundervisning på grundforløbet og som primært lønnet praktik på hovedforløbet i en godkendt

praktikvirksomhed. Det er således som udgangspunkt en betingelse for at gennemføre en erhvervsud-

dannelse, at der mellem eleven og en eller flere virksomheder er indgået en uddannelsesaftale, jf. § 48,

stk. 1, i lov om erhvervsuddannelser.

Det fremgår af § 55, stk. 2, at lønnen under praktikperioden mindst skal udgøre den løn, der er fastsat

ved kollektiv overenskomst inden for uddannelsesområdet.

Praktikpladsuddannelsen skal efter § 31 finde sted i en eller flere virksomheder, der er godkendt af det

faglige udvalg, og på grundlag af en uddannelsesaftale mellem eleven og virksomheden. Praktikpladsud-

dannelse kan helt eller delvis finde sted som skolepraktik efter bestemmelserne fastsat i kapitel 7 a.

De faglige udvalg godkender virksomheder som praktiksteder efter § 46, stk. 1. Afgørelsen træffes på

grundlag af, om virksomheden vurderes at ville kunne gennemføre praktikuddannelsen i overensstem-

melse med de praktikregler, der er fastsat i de relevante uddannelsesbekendtgørelser, og om virksomhe-

den kan give elever tilfredsstillende oplæringsforhold.

Efter § 42, stk. 1, skal de faglige udvalg virke for de bedst mulige uddannelsesmæssige forhold i prak-

tikvirksomhederne.

Børne- og undervisningsministeren har efter § 46, stk. 3, efter indstilling fra Rådet for de Grundlæg-

gende Erhvervsrettede Uddannelser i bekendtgørelse nr. 26 af 15. januar 1991 om de faglige udvalgs

behandling af sager om godkendelse af virksomheder som praktiksteder for elever i erhvervsuddannelser

fastsat regler om behandling af godkendelsessager, herunder regler om frister vedrørende sagsbehandlin-

gen.

Det faglige udvalg skal efter § 31, stk. 2, i lov om erhvervsuddannelser offentliggøre en fortegnelse

over godkendte virksomheder på internettet, og børne- og undervisningsministeren kan efter bestemmel-

sen fastsætte nærmere regler herom. Bestemmelsen er udmøntet i § 6 a, stk. 3, i bekendtgørelse om de

faglige udvalgs behandling af sager om godkendelse af virksomheder som praktiksteder for elever i er-

hvervsuddannelser, hvorefter fortegnelsen offentliggøres på Praktikpladsen.dk.

Praktikpladserne formidles af skoler m.v., der udbyder et grundforløbs 2. del, og af praktikcentre, og

det påhviler skolerne m.v. at udføre opsøgende virksomhed med henblik på at fremskaffe praktikpladser,

jf. § 43. Forpligtelsen omfatter dermed ikke kun erhvervsskoler, men alle udbydere af erhvervsuddannel-

ser.

De faglige udvalg og de lokale uddannelsesudvalg skal ved kontakt med virksomheder virke for, at der

tilvejebringes det antal praktikpladser, som der er behov for ud fra en vurdering af elevernes uddannel-

sesønsker og de forventede fremtidige beskæftigelsesmuligheder, og for, at udbuddet af praktikpladser

bliver alsidigt med hensyn til virksomhedernes størrelse og teknologiske udvikling, jf. § 43.

Børne- og undervisningsministeren har efter indstilling fra Rådet for de Grundlæggende Erhvervsret-

tede Uddannelser efter § 43 fastsat regler om samarbejds- eller informationsordninger med henblik på at

tilvejebringe et tilstrækkeligt antal praktikpladser i bekendtgørelse nr. 1619 af 27. december 2019 om

erhvervsuddannelser.

Børne- og Undervisningsministeriet

Eleven har efter regler i bekendtgørelse om erhvervsuddannelser udstedt i medfør af § 66 c i lov om

erhvervsuddannelse pligt til at registrere sig som praktikpladssøgende i de sidste 8 uger af grundforløbets

2. del, og skolerne har pligt til at understøtte eleverne i deres praktikpladssøgning og søge at sikre, at

eleverne som udgangspunkt har indgået en uddannelsesaftale ved afslutningen af grundforløbet.

Skolernes forpligtelse vedrørende den praktikpladsformidlende indsats indtræder således i dag fra 12.

uge af grundforløbets 2. del.

Efter § 48 a i lov om erhvervsuddannelser kan der mellem kommende erhvervsuddannelseselever samt

elever, som er mere end 8 uger fra afslutning af grundforløbet, og en eller flere virksomheder indgås et

praktikpladstilsagn med henblik på senere indgåelse af en uddannelsesaftale, jf. § 48.

Indgår eleven og en eller flere af de virksomheder, som er omfattet af et praktikpladstilsagn, ikke senest

8 uger før elevens afslutning af grundforløbet en uddannelsesaftale, bortfalder praktikpladstilsagnet.

Elever skal tilbydes skolepraktik, hvis det ikke lykkes at finde en praktikplads, jf. § 66 a. I tilfælde af, at

eleven tilbydes skolepraktik, hvis der efter afsluttet grundforløb ikke er indgået en uddannelsesaftale, skal

skolen og eleven efter § 66 i under hele hovedforløbet søge at fremskaffe en uddannelsesaftale.

Skolerne har således ansvaret for at støtte og vejlede eleverne i deres praktikpladssøgning og til at

formidle og opsøge praktikpladser. I sidste ende er det dog elevens eget ansvar, at der indgås en uddan-

nelsesaftale.

Børne- og undervisningsministeren kan i medfør af lovens § 9 efter indstilling fra Rådet for de Grund-

læggende Erhvervsrettede Uddannelser beslutte at begrænse adgangen til skoleundervisning inden for de

enkelte uddannelser (dimensionering). Den gældende dimensioneringsmodel er uddannelsesbaseret, dvs.

afhænger af, hvordan en konkret uddannelse, f.eks. industritekniker, klarer sig på landsplan ift. ledighed

og andel af indgåede uddannelsesaftaler.

Beslutningen om dimensionering træffes for et år ad gangen. Børne- og undervisningsministeren kan

efter indstilling fra Rådet for de Grundlæggende Erhvervsrettede Uddannelser fastsætte nærmere regler

om dimensionering, herunder om de kriterier, der er omfattet, om fravigelse herfra, om fremgangsmåden

i forbindelse med forberedelse af og beslutning om dimensionering og om fastlæggelse af kvotestørrelse

og -fordeling på institutionerne.

2.1.2. Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Der er med "Trepartsaftale om tilstrækkelig og kvalificeret arbejdskraft i hele Danmark og praktikplad-

ser" fra august 2016 indgået en målsætning om, at der frem mod 2025 skal ske en stigning i antallet af

lærepladser, så der indgås 8.000-10.000 flere aftaler i 2025 i forhold til i 2016.

Hvert år indgår elever og virksomheder ca. 43.000 uddannelsesaftaler. Det er fortsat intentionen, at så

mange virksomheder og elever og lærlinge som muligt selv finder hinanden og indgår en aftale.

Kun knap halvdelen af eleverne har indgået en uddannelsesaftale ved afslutningen af grundforløbet,

og alt for mange går ikke videre i hovedforløbet trods grundforløbskompetence. Frafaldet på erhvervs-

uddannelserne er højt. Mindst 45 pct. af eleverne falder således fra i løbet af uddannelsen og godt en

tredjedel af dette frafald sker i overgangen fra grundforløb til hovedforløb.

Elever og lærlinge på erhvervsuddannelserne skal opleve et uddannelsesforløb uden unødige afbrud, og

der skal være et klart ansvar for at sikre det nødvendige antal lærepladser, og at der sker en effektiv

formidling af lærepladser til elever og lærlinge.

Børne- og Undervisningsministeriet

Der bør derfor sikres et entydigt ansvar for indgåelse af uddannelsesaftaler, og de faglige udvalg skal

endvidere spille en markant styrket rolle i forhold til nye målsætninger om flere lærepladser og øget til-

trækning af elever og lærlinge. Dette skal bidrage til, at der samlet set uddannes flere faglærte i Danmark.

Ændringerne vil omfatte alle udbydere af erhvervsuddannelser, jf. også den gældende § 43, hvorefter

det er skoler og andre udbydere af erhvervsuddannelser, der er omfattet.

2.1.2.1. Måltal – og skolernes lærepladsopsøgende indsats

Med trepartsaftalen er der ønske om to nye lovbundne målsætninger om, at der ved 15. undervisningsuge

i grundforløbets 2. del skal være indgået uddannelsesaftaler for 60 pct. af eleverne, og at der ved 20.

undervisningsuge i grundforløbets 2. del skal være indgået uddannelsesaftaler for 80 pct. af eleverne.

Det foreslås på den baggrund, at der indføres en ny central målsætning i lov om erhvervsuddannelser

om, at skolerne skal sikre, at der ved 15. undervisningsuge i grundforløbets 2. del skal være indgået ud-

dannelsesaftaler for 60 pct. af de aktive elever på hver enkelt uddannelse. Der foreslås endvidere indført

en ny central målsætning om, at der ved afslutning af grundforløbets 2. del skal være indgået uddannel-

sesaftaler for 80 pct. af de aktive elever på hver enkelt uddannelse.

Det foreslås derved, at målepunktet ved 20. undervisningsuge som angivet i trepartsaftalen, fraviges så-

ledes at det vil være ved afslutningen af grundforløbets 2. del. Baggrunden for dette er, at målsætningerne

kan omfatte uddannelsesforløb, der af forskellige grunde er af længere eller kortere varighed end 20 un-

dervisningsuger. Det gælder f.eks. uddannelserne til glarmester og veterinærsygeplejerske, hvor grundfor-

løbets 2. del er kortere end 20 uger. Der kan også være tale om voksenelever.

For elever på de merkantile uddannelser med eux-forløb fastsættes på baggrund af uddannelsernes særlige

struktur med et kompetencegivende år særskilte måltal.

For elever på merkantile uddannelser med eux-forløb gælder, at eleverne opnår studiekompetence sva-

rende til hf uden overbygning efter de første ca. 2 år, dvs. efter grundforløb og det studiekompetencegi-

vende forløb. Der er stort frafald blandt merkantile eux-elever efter det studiekompetencegivende forløb.

I 2019 var 62 pct. af de merkantile eux-elever ikke i gang med hovedforløbet tre måneder efter det stu-

diekompetencegivende forløb. Det var kun 31 pct. af de merkantile-eux-elever, som tre måneder efter

det studie-kompetencegivende forløb havde fået en læreplads. Nogle af de elever, der ikke fortsætter i

hovedforløbet, starter i stedet på en videregående uddannelse. Det merkantile måltal foreslås derfor re-

duceret med en andel svarende til andelen af elever, som i dag overgår direkte fra det studiekompetence-

givende forløb til videregående uddannelse. Der korrigeres for, at nogle elever ikke har mulighed for at

starte direkte efter afsluttet studiekompetencegivende forløb (f.eks. fordi de afslutter i januar og den vi-

deregående uddannelse først starter i august). Den gennemsnitlige andel af merkantile eux-elever, der

efter det studie-kompetencegivende forløb påbegynder en videregående uddannelse, var i 2019 14 pct.

Derfor fratrækkes denne andel fra måltallene, som gælder for alle øvrige erhvervsuddannelser.

Det foreslås således på den baggrund, at for elever på de merkantile eux-forløb vil målsætningen være, at

der ved 35. undervisningsuge på det studiekompetencegivende forløb er indgået uddannelsesaftaler for

46 pct. af de aktive elever på hver enkelt uddannelses studiekompetencegivende forløb, og at der ved

elevernes afslutning af det studiekompetencegivende forløb er indgået uddannelsesaftaler for 66 pct. af

de aktive elever på hver enkelt uddannelses studiekompetencegivende forløb.

De centrale målsætninger finder anvendelse fra 1. januar 2022, jf. dog nærmere nedenfor om indfas-

ningsordning. Uddannelser, som ikke er omfattet af indfasningsordningen som beskrevet nedenfor, vil

første gang skulle opfylde måltallet i 2022 målt samlet for hele året. De uddannelser, der ikke er omfattet

af indfasningsordningen, vil være alle uddannelser, som i basisåret (2019) ligger inden for 10 pct. point af

målsætningen. Da målsætningen er 80,0 pct., vil det være alle uddannelser med et måltal på eller over 70,0

pct.

Børne- og Undervisningsministeriet

Med aktive elever menes alle elever på grundforløbets 2. del, der når måletidspunktet i det pågældende

kalenderår, og som på måletidspunktet ikke er registreret som faldet fra uddannelsen. Endvidere vil det

for elever på merkantile eux-forløb, være alle elever på det studiekompetencegivende forløb, der når

måletidspunktet i det pågældende kalenderår, og som på måletidspunktet ikke er registreret som faldet

fra uddannelsen. Opgørelsen af måltal vil ske for hver enkelt uddannelse på skolerne.

Forslaget skal understøtte målet om flere faglærte gennem øget sammenhæng i uddannelsesforløb og

gennem tidlig aftaleindgåelse for hver enkelt erhvervsuddannelse.

For fremadrettet at sikre, at der er et entydigt ansvar for indgåelse af uddannelsesaftaler, foreslås det,

at skolerne vil få ansvaret for at fremskaffe uddannelsesaftaler til elever, der ikke selv finder en læreplads

efter dialog med virksomheder.

Ansvaret for at skaffe det nødvendige antal lærepladser vil herefter blive forankret entydigt hos er-

hvervsskolerne. Skolerne vil få metodefrihed til lokalt at indfri de foreslåede målsætninger, men vil få

pligt til at samarbejde med de faglige udvalg. Det forudsættes dog, at opgaven med at sikre tilstrækkeligt

med lærepladser samlet set løftes af skoler og faglige udvalg i fællesskab som følge af de faglige udvalgs

særlige adkomst til virksomheder m.v.

Det foreslås, at børne- og undervisningsministeren får bemyndigelse til at fastsætte nærmere regler om

skolernes ansvar for at fremskaffe lærepladser. Det forventes, at ministeren vil udmønte bemyndigelsen

til at fastsætte regler om, at skolerne skal understøtte elevernes mulighed for at finde en læreplads gennem

egen dialog med en virksomhed. Der påtænkes fastsat regler om, at skolerne selv skal organisere formid-

lingsprocessen og inden for hver enkelt erhvervsuddannelse skal sikre, at godkendte offentlige og private

virksomheders lærepladser besættes af en elev eller lærling eller bliver slået op som en ledig læreplads med

henblik på formidling. Der vil tillige blive fastsat nærmere regler om, at skolen skal leve op til de fastsatte

målsætninger, og om at skolen fortsat skal formidle lærepladser i hele landet, men skal tage udgangspunkt

i skolens dækningsområde. Skoler, der har en væsentlig virtuel aktivitet på grundforløbet, vil have ansvar

for samarbejdsaftaler med skoler i elevernes lokalområde. Skolerne i elevernes lokalområde vil være for-

pligtet til at indgå i drøftelser om disse samarbejdsaftaler.

Herudover vil der blive fastsat regler om, at skolerne skal være særligt opmærksomme på at arbejde

for restlære- og kombinationsaftaler og at søge at indgå flerårige aftaler med virksomheder om antal elever

og lærlinge med henblik på, at der opnås en større og stabil pulje af lærepladser, som skolens elever og

lærlinge kan søge.

Der vil blive fastsat krav om, at skolerne vil skulle sørge for, at frafaldstruede elever samt elever, der

ikke har fået en læreplads 15 uger inde i grundforløbets 2. del, og som udtrykker ønske herom, får særlig

hjælp. Herunder f.eks. hjælp til at skifte til en beslægtet uddannelse, hvis eleven ønsker dette, og over-

gangskravene muliggør det, dog uden den pågældende i sidste ende forpligtes hertil. Der vil endvidere

blive fastsat krav om, at skolerne skal sikre, at it-systemer, er opdateret og tidstro, så øvrige aktører, f.eks.

faglige udvalg og lokale uddannelsesvalg, kan følge status og understøtte processen, hvis der er tegn på

ubalance lokalt. Der vil endvidere blive fastsat tilsvarende krav, for så vidt angår elever i merkantile ud-

dannelser med eux-forløb.

Det foreslås endvidere, at børne- og undervisningsministeren bemyndiges til at fastsætte nærmere reg-

ler om forudsætningerne for måltalsmodel og opgørelsesmetode og for indfasningsperioden. Opgørel-

sesmetoden og indfasningsmodellen vil som udgangspunkt blive fastlagt i udmeldte retningslinjer, der

offentliggøres på Børne- og Undervisningsministeriets hjemmeside. Retningslinjerne er således i maj 2021

offentliggjort. Bemyndigelsen til at udstede nærmere regler herom vil således alene blive udmøntet i det

Børne- og Undervisningsministeriet

omfang, der anses at være behov herfor, f. eks. overordnede principper i opgørelsesmetode og indfas-

ningsmodel samt krav om offentliggørelse af retningslinjer.

Der er i de offentliggjorte retningslinjer defineret metode for måletidspunkterne, herunder om bereg-

ning af antal undervisningsuger og hvornår, der konkret måles i den 15. undervisningsuge og ved afslut-

ningen af grundforløbets 2. del. Retningslinjerne omfatter metode for opgørelse af elever, der indgår i

målingen, dvs. de elever, der på grundforløbets 2. del når måletidspunktet i det pågældende kalenderår,

og som på måletidspunktet ikke er registreret som faldet fra uddannelsen. For elever på de merkantile

eux-forløb er der tilsvarende fastsat forudsætninger for måltalsmodel og opgørelsesmetode.

Elever, der har en underskreven uddannelsesaftale på måletidspunktet indgår i antallet af elever med

en uddannelsesaftale. Det vil således være underskriftdatoen på uddannelsesaftalen, der afgør, om eleven

tælles med. Eventuelle uddannelsesaftaler, der annulleres eller afbrydes efter måletidspunktet, medtages

også. Uddannelsesaftaler, der er underskrevet op til et halvt år før begyndelse på grundforløbets 2. del,

medtages i opgørelsen. Indgåede uddannelsesaftaler på en anden uddannelse end grundforløbsuddannel-

sen medtages også i opgørelsen. Det er således ikke et krav, at uddannelsen for den indgåede uddannel-

sesaftale og grundforløbsuddannelsen er ens, for at aftalen tælles med som en indgået uddannelsesaftale.

Der vil ikke være et krav om, hvor længe efter afslutningen af grundforløbet en uddannelsesaftale bør

træde i kraft. Konsekvensen heraf er, at eleverne ikke har sikkerhed for at starte på hovedforløbet i direkte

forlængelse af grundforløbet. Udviklingen i antallet af elever med længere perioder mellem afsluttet

grundforløb og opstart i uddannelsesaftalen på hovedforløbet vil blive fulgt tæt.

Der er i dag stor spredning mellem uddannelserne med hensyn til, hvor mange elever, der får en læreplads

i løbet af grundforløbet. Nogle uddannelser vil således allerede opfylde de foreslåede måltal, eller kan

hurtigt forventes at nå dertil. På andre uddannelser er der brug for en længere indfasning. Hertil kommer

et antal uddannelser, som ligger langt fra målsætningerne, og som vil have særlige udfordringer i forhold

til at nå disse.

På den baggrund angiver retningslinjerne endvidere, hvor meget en uddannelse højst vil skulle forbedre

sig, f.eks. med gennemsnitligt 10 procentpoint årligt i indfasningsperioden.

Herudover indeholder retningslinjerne indfasningsperioden. Således påregnes det, at uddannelser om-

fattet af indfasningsperioden senest i 2024 (opgjort for hele året samlet set) vil skulle leve op til det fast-

satte måltal ved 15. undervisningsuge henholdsvis ved afslutningen af grundforløbets 2. del. For uddan-

nelser, som i basisåret 2019 ligger mere end 30 procentpoint under den foreslåede målsætning på 80 pct.

(dvs. uddannelser hvor færre end 50 pct. af eleverne har en aftale ved afslutningen af grundforløbets 2.

del), er der fastsat retningslinjer om forlængelse af indfasningsperioden med yderligere op til 2 år, dvs. at

målsætningen forventes at skulle være indfriet senest i 2026 (opgjort for hele året samlet set). Retnings-

linjerne herom vil kunne blive justeret, hvis der opstår behov herfor.

Der gælder samme indfasningsmodel for de merkantile eux-forløb, dog er grænseværdierne justeret

ift., at målsætningen for disse uddannelser er, at 66 pct. (og ikke 80 pct.) af eleverne skal have en uddan-

nelsesaftale ved afslutningen af det studiekompetencegivende forløb.

Der vil eventuelt kunne fastsættes retningslinjer om, at en forlængelse af indfasningsperioden vil forud-

sætte, at det faglige udvalg udfører et "servicetjek" af uddannelsen for eventuelle strukturelle barrierer for

at nå måltallet med henblik på, at denne forelægges Rådet for de Grundlæggende Erhvervsrettede Ud-

dannelser til orientering senest medio 2024.

Alle uddannelser forventes, uanset den foreslåede indfasningsmodel og øvrige principper, at skulle leve

op til de lovfastsatte målsætninger senest i år 2026 (opgjort i 2027 på baggrund af 2026 samlet set).

Børne- og Undervisningsministeriet

Det gælder for alle de foreslåede måltal – både de lovbundne og i indfasningsperioden – at der vil blive

ført et risikobaseret tilsyn med måltallet i året efter, at måltallet er gældende.

Mens en uddannelse er omfattet af indfasningsperioden, fører Børne- og Undervisningsministeriet

risikobaseret tilsyn med skolernes opfyldelse af målsætningen om andelen af elever, der har uddannelses-

aftale ved afslutningen af grundforløbets 2. del, henholdsvis ved afslutningen af det studiekompetence-

givende forløb for elever i merkantile uddannelser med eux-forløb.

Fra det år hvor måltallet for andelen af elever med uddannelsesaftale ved afslutningen af grundforlø-

bets 2. del på en uddannelse er fastsat til 80 procent, påregnes skolerne at skulle opfylde både denne

målsætning og målsætningen om, at 60 procent af eleverne har indgået uddannelsesaftale ved 15. under-

visningsuge på grundforløbets 2. del.

For merkantile uddannelser med eux-forløb gælder tilsvarende, at fra det år hvor måltallet for andelen

af elever med uddannelsesaftale ved afslutningen af det studiekompetencegivende forløb er fastsat til 66

procent, påregnes skolerne at skulle opfylde både denne målsætning og målsætningen om, at 46 pct. af

eleverne har indgået uddannelsesaftale ved 35. undervisningsuge i det studiekompetencegivende forløb.

Børne- og Undervisningsministeriet vil føre risikobaseret tilsyn med skolernes opfyldelse af begge mål-

sætninger. Børne- og Undervisningsministeriet vil føre det årlige risikobaserede tilsyn med skolernes

indfrielse af de foreslåede målsætninger i medfør af bestemmelserne om tilsyn i lov om institutioner for

erhvervsrettet uddannelse. Tilsynet vil følge de eksisterende principper for risikobaserede tilsyn, sankti-

onsmuligheder m.v., dvs. de sanktionsmuligheder over for institutionerne, som følger af lov om institu-

tioner for erhvervsrettet uddannelse, f.eks. påbud om at ændre institutionens virksomhed eller pålæg til

bestyrelsen om at indgå en indsatsaftale, hvis det konstateres, at kvaliteten i en institutions undervisning

eller uddannelse er utilstrækkelig. Skolerne vil i den forbindelse ikke kunne blive pålagt sanktioner for

forhold, som ligger uden for skolens kontrol.

Med henblik på opnåelse af måltallene for indgåelse af uddannelsesaftaler vil skolerne skulle tilrette-

lægge deres lærepladsopsøgende, formidlende og matchende indsats allerede fra begyndelsen af grund-

forløbets 2. del. Skolernes lærepladsopsøgende arbejde vil endvidere skulle intensiveres over for virksom-

hederne, og skolerne vil skulle formidle ledige lærepladser til elever og lærlinge med henblik på, at disse

søger pladserne. Der vil skulle være en særlig intensiveret indsats i forhold til frafaldstruede elever og

lærlinge samt elever, som i slutningen af grundforløbet ikke har fået en læreplads.

Det foreslås på den baggrund, at der i § 43 i lov om erhvervsuddannelser, der omhandler skolernes

lærepladsopsøgende indsats, indsættes et nyt krav om, at den lærepladsopsøgende og formidlende indsats

fremover skal tilrettelægges fra begyndelsen af grundforløbets 2. del. Det foreslås, at tilsvarende vil være

gældende for elever på merkantile uddannelser med eux-forløb, hvilket vil sige fra 20 uger inde i det

studiekompetencegivende forløb.

Der vil fortsat være mulighed for indgåelse af lærepladstilsagn, jf. § 48 a i lov om erhvervsuddannelser.

I dag er fristen for indgåelse af lærepladstilsagn for erhvervsuddannelseselever senest 8 uger fra afslut-

ningen af grundforløbet, hvilket er sammenfaldende på tidspunktet for kravet om, hvornår eleven skal

være registeret som praktikpladssøgende m.v. efter bestemmelserne i § 66 c og § 66 i.

Det foreslås, at § 48 a om indgåelse af lærepladstilsagn konsekvensændres, således at fristen for er-

hvervsuddannelseselevers indgåelse af lærepladstilsagn og bortfald heraf ved manglende indgåelse af ud-

dannelsesaftale, vil blive senest på tidspunktet for skolernes første målsætning for indgåelse af uddannel-

sesaftaler, hvilket vil sige ved 15. undervisningsuge på grundforløbets 2. del eller 35. undervisningsuge

Børne- og Undervisningsministeriet

inde i det studiekompetencegivende forløb for elever på merkantile eux-forløb. For elever på grundfor-

løb, der er kortere end 20 uger, vil fristen være tilsvarende, dvs. senest 5 uger fra afslutningen af grund-

forløbets 2. del.

Fristen foreslås dermed ikke fastsat som fra påbegyndelsen af grundforløbets 2. del, som fremover

efter det foreslåede nedenfor under pkt. 2.2. vil være tidspunktet for kravet til eleven om at være registre-

ret som aktiv lærepladssøgende. Baggrunden herfor er, at det vil være en uhensigtsmæssig stor fremryk-

ning af tidspunktet for stillingtagen til lærepladstilsagnet.

Et lærepladstilsagn vil som hidtil ikke frigøre elevene fra registrering som lærepladssøgende m.v. Læ-

repladstilsagnet vil heller ikke bortfalde samtidig med elevens registrering som lærepladssøgende, da tids-

punktet for dette krav foreslås fremrykket til påbegyndelse af grundforløbets 2. del, jf. nærmere herom

afsnit 2.2.

Der vil således være tilfælde, hvor en elev har indgået et lærepladstilsagn, men også skal og vil være

registeret som lærepladssøgende.

Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 10, 11, 16 og 17, samt bemærkningerne hertil.

2.1.2.2. Midler til projekter og indsatser vedrørende lærepladsunderstøttende tiltag, søgning og kvalitet på erhvervsuddan-

nelserne

Med lovforslaget flyttes ansvaret for at skaffe en læreplads fra den enkelte elev eller lærling til skolerne,

for de elever og lærlinge, der ikke selv finder en læreplads. Dette vil skulle ske med bistand fra arbejds-

markedets parter gennem de faglige udvalg for de enkelte uddannelser.

Det følger af trepartsaftalen, at de faglige udvalg fremadrettet uforandret vil have ansvaret for, at der

godkendes lærepladsvirksomheder. I tillæg hertil fremgår det, at de faglige udvalg får ansvaret for at indgå

flerårige aftaler om anvendelse af midler til lærepladsunderstøttende arbejde i regi af de faglige udvalg og

erhvervsskolerne, samt at søgning og kvalitet på erhvervsuddannelserne øges.

Det foreslås på den baggrund, at det indsættes i lov om erhvervsuddannelser, at de faglige udvalg har

ansvar for anvendelse af tilskud til projekter og indsatser vedrørende lærepladsunderstøttende tiltag, søg-

ning og kvalitet på erhvervsuddannelserne og for afgivelse af begrundet indstilling til Arbejdsgivernes

Uddannelsesbidrag om tildeling af sådanne tilskud til skoler. Det foreslås, at de faglige udvalg i den for-

bindelse vil kunne indgå flerårige aftaler med skoler om anvendelse af sådanne tilskud.

Med indgåelse af aftale menes ikke en aftale, som hverken de faglige udvalg eller Arbejdsgivernes Ud-

dannelsesbidrag er privatretligt eller forvaltningsretligt forpligtet efter. Bestemmelsen vil i stedet inde-

bære, at de faglige udvalg vil skulle indgå i dialog med skolerne om udfordringer og muligheder samt

forslag til relevante aktiviteter og indsatser, der understøtter formålet med de afsatte midler. Dialogen

skal sætte de faglige udvalg i stand til at udforme en begrundet indstilling til Arbejdsgivernes Uddannel-

sesdrag. For skolerne vil formålet med både aftaler og anvendelsen af midlerne overordnet set være for

at opfylde de centrale målsætninger om indgåelse af uddannelsesaftaler, som skolerne vil blive forpligtet

til i medfør af forslaget til ny § 42 a.

Rammen for tildeling af tilskud til de faglige udvalg og skolerne, herunder de faglige udvalgs afgivelse

af begrundet indstilling til Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag i forbindelse med tildeling af tilskud til

skoler, foreslås reguleret i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag. Der henvises nærmere herom til

pkt. 2. 6. og lovforslagets § 2, nr. 7.

Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag vil på baggrund af det faglige udvalgs begrundede indstillinger skulle

udbetale tilskud til institutionerne for erhvervsrettet uddannelse og de faglige udvalg, jf. punkt 2.6.

Børne- og Undervisningsministeriet

Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 8, og § 2, nr. 7, samt bemærkningerne hertil.

2.1.2.3. Godkendelse af lærepladsvirksomheder m. v. – lærepladsopsøgende virksomhed

De faglige udvalg vil som hidtil have ansvaret for, at der godkendes lærepladsvirksomheder.

Det foreslås, at der indsættes et nyt stk. 4 i § 46 med krav om, at de faglige udvalg årligt over for Børne-

og Undervisningsministeriet vil skulle redegøre for udvalgets indsats for godkendelse af virksomheder,

herunder i hvilken udstrækning indsatsen understøtter et tilstrækkeligt lærepladspotentiale. Hermed me-

nes, at de faglige udvalg skal redegøre for indsatsen for, at der samlet set godkendes et antal lærepladser

på virksomheder, som er tilstrækkeligt til, at skolernes målopfyldelse understøttes.

Børne- og undervisningsministeren vil efter forslaget kunne fastsætte nærmere regler herom, herunder

om rammerne for redegørelsen. Reglerne vil blive fastsat efter høring af Rådet for de Grundlæggende

Erhvervsrettede Uddannelser. Det foreslås i den forbindelse at inkorporere den gældende § 31, stk. 2, i

det foreslåede nye § 46, stk. 4, således at det fremover vil fremgå af bestemmelsen, at de faglige udvalg

skal offentliggøre en oversigt over godkendte virksomheder.

Det foreslås at flytte den gældende § 43, stk. 2, om de faglige udvalgs lærepladsopsøgende indsats til §

42, således at de faglige udvalgs opgaver fremadrettet samles. § 43 vil herefter alene omhandle skolernes

m.v. og de lokale uddannelsesudvalgs lærepladsopsøgende indsats.

Endelig foreslås der i § 38 indsat en bestemmelse om, at de faglige udvalg skal stille oplysninger om løn-

og ansættelsesforhold til rådighed. Det vil normalt være de overenskomstbærende parter, der stiller op-

lysninger om løn- og ansættelsesforhold til rådighed. Der kan dog tænkes tilfælde, hvor virksomheden

eller eleven eller lærlingen ikke er medlem af de respektive organisationer, og der kan derfor være behov

for, at de faglige udvalg stiller oplysningerne til rådighed. Dette vil ikke indebære en vejlednings- eller

rådgivningsforpligtelse for de faglige udvalg i forhold til fortolkning og anvendelse af overenskomstreg-

lerne, da det er overenskomstparterne, der vejleder og rådgiver vedr. overenskomstreglerne.

Med den foreslåede ændring vil elever, lærlinge og virksomheder kunne få oplysninger om løn- og

ansættelsesforhold fra de faglige udvalg, således at det sikres, at den indgåede uddannelsesaftale lever op

til de for uddannelsen fastsatte løn- og arbejdsvilkår.

Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 4, 8, 9, 12 og 13, samt bemærkningerne hertil.

2.1.2.4. Dimensionering

Den gældende dimensioneringsmodel er uddannelsesbaseret, dvs. afhænger af, hvordan en uddannelse,

f.eks. industritekniker, klarer sig generelt ift. ledighed, andel i uddannelsesaftaler m.v.

Der kan dog være uddannelser, som generelt klarer sig godt, men hvor enkelte udbydere af uddannel-

sen ikke klarer sig så godt. F.eks. i tilfælde af, at der er 10 udbydere, hvor 9 af dem får 90 pct. af eleverne

i lære, mens den sidste får kun 10 pct. i lære. Med de gældende regler vil uddannelsen på sidstnævnte

institution ikke dimensioneres, fordi uddannelsen på landsplan ligger over gennemsnittet.

Der er behov for at kunne iværksætte dimensionering af uddannelser på enkeltinstitutioner, der klarer

sig dårligt, men hvor uddannelsen på landsplan klarer sig for godt til at blive dimensioneret. Det vil i den

forbindelse ikke være selve institutionen, der vil blive dimensioneret, men udbuddet af den konkrete

uddannelse på institutionen.

Det foreslås på den baggrund, at der i lovens § 9 om dimensionering indsættes mulighed for, at børne-

og undervisningsministeren kan træffe beslutning om institutionsspecifik dimensionering af uddannelser

på institutioner, som vedvarende ikke opfylder de i loven fastsatte måltal for indgåelse af uddannelsesaf-

taler eller i ganske særlige tilfælde om ophør af udbud, jf. § 18, stk. 4. Beslutningen vil ske efter indstilling

Børne- og Undervisningsministeriet

fra Rådet for Grundlæggende Erhvervsrettede Uddannelser. Det forudsættes, at Rådet for Grundlæg-

gende Erhvervsrettede Uddannelser i overensstemmelse med trepartsaftalen indhenter en udtalelse fra

de faglige udvalg om, hvorfor måltallene vedvarende ikke nås på de pågældende uddannelser på de på-

gældende institutioner og hvilke initiativer, der måtte være eller blive iværksat for at sikre, at den forud-

satte andel elever på den pågældende uddannelse rettidigt indgår en uddannelsesaftale på grundforløbet.

Med rettidigt menes i relation til de i loven fastsatte måltal for indgåelse af uddannelsesaftaler, jf. lov-

forslagets § 1, nr. 10. Det foreslås endvidere, at beslutningen om institutionsspecifik dimensionering træf-

fes for 1 år ad gangen, hvilket svarer til de gældende regler for dimensionering.

Ved terminologien "vedvarende ikke opfylder de måltal" tilsigtes der ikke, at dette vil skulle udmøntes

i en fast procentsats eller lignende. Det vil efter forslaget i første række være op til Rådet for de Grund-

læggende Erhvervsrettede Uddannelser at klarlægge den nærmere afgrænsning heraf. Det forudsættes

dog, at en uddannelses ikke-opfyldelse af måltal vil skulle have en vis tyngde, og at denne har manifesteret

sig over længere tid. Det påtænkes således ikke med forslaget, at der vil skulle fastsættes institutionsspe-

cifik dimensionering alene på baggrund af et enkelt års nedgang med mindre andre særlige forhold taler

herfor. Ligeledes vil det f.eks. kunne indgå, om der for uddannelsen forgæves er iværksat initiativer for at

modgå ikke-opfyldelsen. Endvidere vil både generelle og lokale forhold, som påvirker uddannelsen,

kunne indgå i vurdering af, om institutionsspecifik dimensionering er det rette skridt.

Det foreslås tillige, at børne- og undervisningsministeren bemyndiges til at fastsætte nærmere regler

herom, herunder om kriterier for indstilling om dimensionering.

Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 1- 3 og 4, samt bemærkningerne hertil.

2.2.

Eleverne skal være klar til at indgå en uddannelsesaftale tidligere på grundforløbet

2.2.1. Gældende ret

Det er efter lov om erhvervsuddannelser et krav for at få tilbudt skolepraktik, at eleverne er egnede,

jf. § 66 a i lov om erhvervsuddannelser.

Børne- og undervisningsministeren fastsætter efter § 66 c nærmere regler om elevernes egnethed m.v.

Reglerne kan ud over krav til elevernes egnethed til uddannelsen indeholde krav til elevernes faglige og

geografiske mobilitet og til deres aktivitet som praktikpladssøgende. Det vil sige de såkaldte EMMA-

kriterier: at en elev skal være Egnet, Mobil geografisk, Mobil fagligt og Aktivt praktikpladssøgende for at

kunne få tilbudt skolepraktik.

I reglerne kan det endvidere fastsættes, at eleverne optages i et register over praktikpladssøgende, der

skal være offentligt tilgængeligt. Kravene om egnethed m.v. skal være opfyldt i hele skolepraktikforløbet.

Reglerne om elevers aktivitet som praktikpladssøgende, herunder om konsekvenser, hvis reglerne ikke

overholdes, kan omfatte elever, som er i de sidste 8 uger af grundforløbets 2. del, og elever, som har

tilmeldt sig som praktikpladssøgende uden for skolepraktik. Kravene om aktiv praktikpladssøgning, re-

gistrering og pligt til at modtage anvist praktikplads omfattede oprindeligt alene elever, der var tilbudt

skolepraktik. Kravene blev som følge af implementering af trepartsaftalen fra 2016 udvidet til også at

omfatte elever på de sidste 8 uger af grundforløbet med henblik på at styrke den praktikpladssøgende

indsats. Der er i bekendtgørelse om erhvervsuddannelser fastsat tilsvarende regler for elever, der efter

grundforløbets 2. del fortsætter på det studiekompetencegivende år (eux).

Reglerne fastsættes efter indstilling fra Rådet for de Grundlæggende Erhvervsrettede Uddannelser, jf.

også § 35, stk. 1, nr. 23.

Børne- og Undervisningsministeriet

Det fremgår af § 66 i, at skolen og eleven under hele forløbet skal søge at fremskaffe en uddannelses-

aftale, der omfatter resten af uddannelsen. Det følger videre, at en elev, der er registreret som praktik-

pladssøgende i henhold til regler udstedt i medfør af § 66 c, stk. 1, har pligt til at modtage en anvist

praktikplads, såfremt eleven kan gennemføre den uddannelse, der er knyttet til den tilbudte praktikplads,

uden tab af uddannelsestid. Elever, som afslår at modtage praktikpladsen, slettes af praktikpladsregisteret.

Elever i skolepraktik skal forlade skolepraktikken, når praktikpladsen tiltrædes, eller hvis eleven afslår

at modtage pladsen. Børne- og undervisningsministeren fastsætter i medfør af § 66 c, stk. 1, regler ved-

rørende elever, som er i de sidste 8 uger af grundforløbets 2. del.

Efter § 50 fastsætter skolen ordensregler for eleverne. Elever, der udebliver fra undervisningen uden

lovlig grund eller som groft overtræder skolens ordensregler kan, når mindre vidtgående foranstaltninger

forgæves har været anvendt, udelukkes fra fortsat undervisning.

Børne- og undervisningsministeren kan fastsætte regler om ordensreglerne, herunder om iværksættelse

af foranstaltninger for elever, der ikke følger ordensreglerne. De nærmere regler om pligt til praktikplads-

søgning, til registrering, til at være aktivt søgende, til at modtage anvist praktikplads og om udelukkelse

af elever, som ikke overholder disse pligter, fremgår af kapitel 15 og 16 i bekendtgørelse om erhvervsud-

dannelser. Af bekendtgørelsens § 130 fremgår således bl.a., at skolen kan udelukke en elev fra skoleprak-

tik, hvis skolen vurderer, at eleven ikke opfylder kravene til at være optaget i skolepraktik. En elev, som

afslår at modtage en anvist praktikplads, skal forlade skolepraktikken og skolen foretager registrering

heraf.

Det fremgår endelig af lovens § 43, stk. 1, at praktikpladser formidles af skoler m.v., der udbyder et

grundforløbs 2. del og at det påhviler skolerne at udføre opsøgende virksomhed med henblik på frem-

skaffelse af praktikpladser, jf. også nærmere herom under afsnit 2.1. Forpligtelserne vil omfatte alle ud-

bydere af erhvervsuddannelser.

2.2.2. Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Med henblik på at understøtte de foreslåede nye centrale målsætninger om indgåelse af uddannelses-

aftaler og skolernes entydige ansvar for at skaffe lærepladser til eleverne, der ikke selv har indgået en

sådan, som der foreslås med nærværende lovforslag, vil det være nødvendigt, at eleverne fremover skal

være registreret som lærepladssøgende på Praktikpladsen.dk allerede fra begyndelsen af grundforløbets

2. del og skal være aktivt søgende gennem hele grundforløbets 2. del.

Dette vil konkret indebære, at eleverne vil skulle have fokus på at søge læreplads, og herunder aktivt

søge de lærepladser, som erhvervsskolerne formidler til eleverne. Dette vil endvidere kunne ske ved, at

eleven søger virksomheder på egen hånd og ved, at eleven aktivt søger de pladser, som formidles af

skolen og indgår i ansættelsesprocedurer, virksomhedsbesøg m.v. Eleven vil til hver en tid skulle indgå i

skolens formidling og match af lærepladser.

Det foreslås på den baggrund, at §§ 66 c og 66 i i lov om erhvervsuddannelser ændres, således at de

regler, som kan udstedes i medfør af bestemmelsen, vil kunne indeholde krav om, at eleverne fremadrettet

forpligtes til at være registeret som aktiv lærepladssøgende ikke som nu fra de sidste 8 uger af grundfor-

løbets 2. del, men fra påbegyndelse af grundforløbets 2. del. Der forventes på bekendtgørelsesniveau

fastsat tilsvarende regler for elever på merkantile eux-forløb, hvilket vil indebære, at disse elever vil skulle

været registreret som aktivt lærepladssøgende fra 20 undervisningsuger inde i det studiekompetencegi-

vende forløb. Tidspunktet er begrundet i, at grundforløbets 2. del typisk er på 20 uger.

Hvis skolen vurderer, at en elev i gentagne tilfælde ikke medvirker aktivt i søgeprocessen, vil skolen efter

§ 50 som nu kunne udelukke en elev fra fortsat undervisning, når mindre vidtgående foranstaltninger

forgæves har været forsøgt.

Børne- og Undervisningsministeriet

Det foreslåede vil tillige indebære, at de pågældende elever også fremadrettet vil være omfattet af § 66

i, stk. 2, hvorefter de vil have pligt til at modtage en anvist læreplads.

Med henblik på at styrke skolernes mulighed for at anvise lærepladser og dermed opfylde de foreslåede

centralt fastsatte målsætninger, foreslås det, at skolen efter 15. undervisningsuge på grundforløbets 2. del

forpligtes til, hvis eleven ønsker det, at formidle lærepladser til øvrige uddannelser, som elevens grund-

forløb evt. giver adgang til. Tilsvarende foreslås for så vidt angår elever på merkantile uddannelser med

eux-forløb, men hvor tidspunktet vil være efter 35. undervisningsuge på det studiekompetencegivende

forløb.

Eleven kan i den forbindelse selv vælge, hvilke uddannelser der alternativt vurderes relevante for ele-

ven. Dette vil forudsætte, at de faglige udvalg har indstillet, at andre uddannelsers grundforløb giver

adgang til hovedforløbet på den pågældende alternative uddannelse eller har fastsat ens overgangskrav

fra grundforløb til hovedforløb.

Det vil f.eks. betyde, at en elev på grundforløb til smed kan blive vejledt og opfordret til at søge lære-

pladser inden for skibsmontør, industritekniker m.fl. Men eleven vil ikke mod sin vilje have pligt til at

skifte til en anden uddannelse. Det foreslåede indebærer ikke nødvendigvis, at eleven som den første

tilkendegiver interesse i at modtage den foreslåede vejledning og formidling. Skolen vil efter forslaget

aktivt kunne tage et initiativ over for eleven, men vil skulle respektere ønske om ikke at modtage denne

vejledning, eller evt. kun at modtage vejledning med hensyn til uddannelser, som eleven vurderer rele-

vante.

Konkret foreslås, at dette reguleres i lovens § 43 om skolernes formidlende og lærepladsopsøgende

virksomhed.

De gældende EMMA-kriterier for optagelse i skolepraktik efter grundforløbet og fortsat uddannelse i

skolepraktik videreføres uændret. Det foreslås dog, at skolerne forpligtes til en intensiveret indsats med

at understøtte elevernes og lærlingenes søgning i perioden frem til 13. kalenderuge efter færdiggjort

grundforløb. Erhvervsskolerne vil have ansvaret for at tilrettelægge indsatsen. Den intensiverede indsats

kan eksempelvis bestå i, at skolerne aktivt opsøger og formidler konkrete lærepladsmuligheder til denne

gruppe af elever eller lærlinge, og at skolerne har særlig tæt kontakt til de pågældende, f.eks. løbende

samtaler, tilknytning af mentorer, coaching m.v. Indsatsen vil kunne tilrettelægges i samarbejde med re-

levante faglige udvalg. Skolen vil med fordel kunne inddrage egne lokale uddannelsesudvalg ift. at finde

løsninger for målgruppen. Forpligtelsen vil omfatte elever og lærlinge, der er aktivt lærepladssøgende.

Konkret foreslås, at dette reguleres i lovens § 66 i, stk. 1, om skolernes og elevens pligt til under hele

forløbet at fremskaffe en uddannelsesaftale, der omfatter resten af uddannelsen.

Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 11, og 23-25, samt bemærkningerne hertil.

2.3. Afskaffelse af fordelsuddannelsesordningen

2.3.1. Gældende ret

Med "Trepartsaftale om tilstrækkelig og kvalificeret arbejdskraft i hele Danmark og praktikpladser" fra

august 2016 blev der i regi af både lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag og i lov om erhvervsud-

dannelser etableret en fordelsuddannelsesordning.

Intentionen med ordningen var, at der skulle oprettes flere aftaler inden for uddannelser med særlig

mangel på arbejdskraft. Sigtet med ordningen var således, at der årligt på baggrund af lovfastsatte kriterier

skulle udpeges uddannelser, som ud fra de forventede fremtidige behov inden for forskellige fagområder

skulle udløse en særlig bonus til arbejdsgivere, som ansatte elever inden for disse uddannelser.

Børne- og Undervisningsministeriet

Fordelsuddannelserne var indtil den 31. december 2020 reguleret i kapitel 5 d i lov om Arbejdsgivernes

Uddannelsesbidrag. Dette kapitel i loven blev ophævet med lov nr. 2206 af 29. december 2020 om æn-

dring af lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag og lov om ændring af lov om Arbejdsgivernes Ud-

dannelsesbidrag, lov om erhvervsuddannelser og lov om arbejdsmarkedsuddannelser m.v. (Justering af

det praktikpladsafhængige arbejdsgiverbidrag og indførelse af fleksibelt uddannelsesbidrag), hvorved tre-

partsartalens elementer om den fremtidige model for det praktikpladsafhængige AUB-bidrag er gennem-

ført.

Det fremgik af den nu ophævede § 15 i, at børne- og undervisningsministeren godkendte, hvilke ud-

dannelser, der i det kommende kalenderår skulle være fordelsuddannelser, og at dette skete på baggrund

af ansøgninger fra arbejdsgivernes brancheorganisationer og på baggrund af forholdet mellem efter-

spørgslen efter og udbuddet af faglært arbejdskraft. De nærmere kriterier for, at en uddannelse kunne

være en fordelsuddannelse, fandtes i lovens § 15 g, stk. 4.

Korresponderende med den omtalte arbejdsgiverbonus for ansættelse af elever inden for de udpegede

fordelsuddannelser blev der endvidere i relation til elevers retsstilling introduceret en undtagelse til § 66

a, stk. 1, 2. pkt., i lov om erhvervsuddannelser, hvorefter skolepraktik påbegyndes præcis en måned efter

grundforløbets afslutning. Undtagelsen findes i lovens § 66 a, stk. 5, hvorefter den omtalte frist på en

måned efter stk. 1, 2. pkt., i stedet løber fra 1 til 3 måneder for elever på uddannelser, der på tidspunktet

for grundforløbets afslutning er på listen over listen over godkendte forventede fordelsuddannelser, jf.

lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag § 15 e, stk. 6, henholdsvis § 15 i.

2.3.2. Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Med de foreslåede nye centrale målsætninger for indgåelse af uddannelsesaftaler i løbet af grundforlø-

bet på erhvervsuddannelserne, jf. herved bl.a. lovforslagets § 1, nr. 10, vurderes fordelsuddannelsesord-

ningen ikke længere at være relevant.

Det blev i lov nr. 2206 af 29. december 2020 om ændring af lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbi-

drag og lov om ændring af lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, lov om erhvervsuddannelser og

lov om arbejdsmarkedsuddannelser m.v. (Justering af det praktikpladsafhængige arbejdsgiverbidrag og

indførelse af fleksibelt uddannelsesbidrag) forudsat, at § 66 a, stk. 5, skulle finde anvendelse for 2021 på

trods af, at lovens kapitel 5 d, og hermed § 15 i, blev ophævet med virkning fra den 1. januar 2021.

Afviklingen af konceptet med fordelsuddannelser har således været tilrettelagt med et afløb i 2021 for

så vidt angår den retsstilling for elever, som følger af § 66 a, stk. 5, i lov om erhvervsuddannelser. Børne-

og undervisningsministeren godkendte således for sidste gang fordelsuddannelser i 2020, dvs. de uddan-

nelser, som er fordelsuddannelser i 2021.

I forbindelse med en endelige afvikling af konceptet med fordelsuddannelser foreslås således med

indeværende lovforslag, at § 66 a, stk. 5, i lov om erhvervsuddannelser ophæves med virkning fra den 1.

januar 2022.

Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 22, samt bemærkningerne hertil.

2.4. Begrænsning i brugen af korte aftaler

2.4.1. Gældende ret

Betingelserne for at gennemføre en erhvervsuddannelse på baggrund af uddannelsesaftaler mellem

elever og en eller flere virksomheder, herunder om aftaler for en kortere del af uddannelsen findes i § 48,

stk. 1, i lov om erhvervsuddannelser.

Som altovervejende hovedregel forudsætter gennemførelse af en erhvervsuddannelse, at der mellem

eleven og en eller flere virksomheder er indgået en uddannelsesaftale. Der kan under visse betingelser

Børne- og Undervisningsministeriet

indgås en aftale for en kortere del af uddannelsen. Dette kan som udgangspunkt kun ske to gange mellem

samme elev og samme virksomhed, jf. bestemmelsens stk. 1, 3. pkt.

Efter bestemmelsens 4. pkt. kan børne- og undervisningsministeren imidlertid efter indstilling fra Rå-

det for de Grundlæggende Erhvervsrettede Uddannelser bl.a. fastsætte regler om, at det lokale uddannel-

sesudvalg under nærmere angivne betingelser undtagelsesvis kan godkende yderligere én aftale mellem

samme elev og samme virksomhed. Denne bemyndigelse er i § 98, stk. 5, i bekendtgørelse om erhvervs-

uddannelser udmøntet således, at det lokale uddannelsesudvalg undtagelsesvis kan godkende yderligere

en kort uddannelsesaftale mellem samme elev og samme virksomhed, hvis elevens muligheder for at blive

fastholdt i uddannelsen forbedres væsentligt.

2.4.2. Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Baggrunden for, at brugen af korte uddannelsesaftaler som følge af "Trepartsaftale om tilstrækkelig og

kvalificeret arbejdskraft i hele Danmark og praktikpladser" fra august 2016 blev begrænset, var et ønske

om at modvirke den stigning i anvendelsen af korte uddannelsesaftaler, som på daværende tidspunkt

kunne konstateres.

Korte aftaler bruges oftest i den private sektor. Korte aftaler giver virksomhederne en fleksibilitet, men

kan som følge af den indbyggede sandsynlighed for afbrud i uddannelsen samtidig medføre en usikkerhed

for eleverne med hensyn til både økonomi og strukturen af det videre uddannelsesforløb.

Antallet af årligt indgåede korte uddannelsesaftaler er steget med over 20 pct. siden 2016. Der vurderes

derfor at være behov for at sætte yderligere ind for at mindske brugen heraf.

Med henblik på at stimulere til, at der i højere grad anvendes ordinære aftaler eller kombinationsaftaler,

hvor der gives et samlet lærlingeforløb gennem aftalt ophold i forskellige virksomheder, foreslås det på

den anførte baggrund at reducere antallet af korte aftaler mellem samme elev og samme virksomhed til

én, dog således, at det relevante faglige udvalg vil have kompetence til at give dispensation til at indgå

yderligere én kort aftale. Den foreslåede flytning af kompetencen til at dispensere fra det lokale uddan-

nelsesudvalg til de faglige udvalg afspejler den styrkede rolle, som med lovforslaget i øvrigt generelt fo-

reslås tillagt de faglige udvalg med hensyn til bl.a. målsætningerne om flere lærepladser, øget tiltrækning

af elever m.v.

Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 6, 7, 14 og 15, samt bemærkningerne hertil.

2.5. Ny terminologi vedr. lærepladser m.v.

2.5.1. Gældende ret

Den nuværende terminologi inden for erhvervsuddannelserne er funderet i begreberne ”elev” og

”praktik” samt forskellige bøjnings- og sammensætningsformer heraf (f.eks. praktikuddannelse, praktik-

aftale, praktikpladstilsagn, praktikvirksomhed). Den nuværende terminologi blev valgt med lov om er-

hvervsuddannelser fra 1989 (den oprindelige hovedlov til den nuværende), hvor lov om lærlingeuddan-

nelser, som havde udspring i terminologien "lærling", "læreplads" m.v., henholdsvis lov om de erhvervs-

faglige grunduddannelser (efg), som havde udspring i terminologien ”elev”, ”praktik” m.v., blev samlet

under et fælles regelsæt.

2.5.2. Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Det foreslås, at erhvervsuddannelsernes terminologi ændres således, at den for de unge, som har am-

bitioner om en erhvervsfaglig karriere, tydeligere kommer til at fremhæve og definere erhvervsuddannel-

sernes særkender med fokus på, at en erhvervsuddannelse er båret af sidemandsoplæring med ansættelse

i en virksomhed, der støttes op af skoledele.

Børne- og Undervisningsministeriet

Med det foreslåede tilsigtes samtidig en ny terminologi, hvorved de begreber, som anvendes inden for

erhvervsuddannelserne, bliver mere målrettede og klarere kommer til at adskille sig fra andre lovgivnings-

områder, hvor begreberne ”elev” og ”praktik” også anvendes, f.eks. jobpraktik eller virksomhedspraktik,

som er jobafklarings- eller optræningsforløb for ledige, eller erhvervspraktik, som elever gennemfører i

grundskolen. Elever i erhvervsgrunduddannelse vil fortsat benævnes elever, da der ikke er tale om en

erhvervsuddannelse, men en forberedende grunduddannelse i regi af FGU.

Den foreslåede nye terminologi vil indebære ændringer af den gældende terminologi i lov om erhvervs-

uddannelser, lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag [og …].

I tabel 1 fremgår en oversigt over forslag til ændring af terminologi. I praksis vil der ud fra den konkrete

sammenhæng kunne være forskelle på, hvilke begreber, der vil blive anvendt.

Det bemærkes, at kategorien ”elever med uddannelsesaftale/i praktik” omfatter elever med uddannel-

sesaftaler både på grundforløb og på hovedforløb, elever i skolepraktik og elever i Ny Mesterlære.

Tabel 1

Forslag til ny terminologi for erhvervsuddannelserne

Nuværende terminologi

Elev i grundforløb uden uddannelsesaftale

Elev med uddannelsesaftale/ i praktik

Praktikplads

Praktikuddannelse

Praktik i udlandet

Praktikpladssøgende

Praktikophold

Praktikvirksomhed

Praktiksted

Praktikerklæring

Praktikpladstilsagn

Praktikregler

Skole- og praktikdele

Skolepraktik

Skolepraktikydelse

Praktikpladsopsøgende arbejde

Praktikcenter

Praktikpladsafhængigt arbejdsgiverbidrag

Ankenævnet vedrørende Praktikvirksomheder

Fremtidig terminologi

Elev

Lærling/ Elev

Læreplads

Oplæring

Oplæring i udlandet

Lærepladssøgende

Oplæringsophold

Oplæringsvirksomhed

Lærested

Erklæring om oplæring

Lærepladstilsagn

Regler om oplæring

Skole- og oplæringsdele

Skoleoplæring

Skoleoplæringsydelse

Lærepladsopsøgende arbejde

Skoleoplæringscenter

Lærepladsafhængigt arbejdsgiverbidrag

[Afklares med EM]

Det bemærkes, at nuværende terminologi såsom "årselev", "praktikårselev" og "voksenelevløn" fore-

slås bevaret uændret, da der er tale om beregningsbegreber, og ikke fysiske personer.

Børne- og Undervisningsministeriet

De foreslåede terminologiændringer vil blive fulgt op af justeringer af underliggende regler, formularer,

vejledninger, info-materiale og IT-systemer. Endvidere forventes portalen Praktikpladsen.dk relanceret

tilsvarende under et nyt navn. Listen ovenfor afspejler tillige ændringer i den forbindelse.

Der henvises til lovforslagets § 1, nr. [xx], § 2, nr. [xx] og […] samt bemærkningerne hertil.

[NB. Det

bemærkes, at de konkrete ændringsforslag ikke er medtaget i den version som sendes i ekstern

høring, men indsættes inden fremsættelsen]

2.6 Nye tilskud til de faglige udvalg m.v.

2.6.1 Gældende ret

Efter § 11, stk. 4, i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag yder Arbejdsgivernes Uddannelsesbi-

drag tilskud til de faglige udvalgs udgifter til svendeprøver for erhvervsuddannelseselever uden uddan-

nelsesaftale, der er optaget til afsluttende skoleundervisning på grundlag af praktik i udlandet, jf. § 15, stk.

Efter § 12 b, stk. 1 og 2, i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag yder Arbejdsgivernes Uddan-

nelsesbidrag endvidere tilskud til faglige udvalg og lokale uddannelsesudvalg til vejledning om uddannel-

sesmuligheder, beskæftigelsesmuligheder og hjælp til aftaleindgåelse m.v. for elever og praktikvirksom-

heder i erhvervsuddannelserne samt til de faglige udvalgs udgifter til afholdelse af svendeprøver for elever

under erhvervsuddannelse for voksne, jf. § 67 a, stk. 3, 2. pkt., i lov om erhvervsuddannelser.

De faglige udvalg modtager således efter gældende ret alene tilskud fra Arbejdsgivernes Uddannelses-

bidrag efter § 11, stk. 4, og § 12 b, stk. 1 og 2, i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag til enkelte

opgaver efter lov om erhvervsuddannelse.

2.6.2 Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Det er en forudsætning i trepartsaftalen, at institutionerne for erhvervsrettet uddannelse fremover skal

have ansvaret for at finde lærepladser til elever, der ikke selv finder lærepladser, ligesom det er en forud-

sætning, at de faglige udvalg fremover skal spille en markant styrket rolle i forhold til målsætningerne om

flere lærepladser og øget tiltrækning af elever og lærlinge.

Tilskud til projekter og indsatser vedrørende lærepladsunderstøttende tiltag, søgning og kvalitet på erhvervsuddannelserne

Det er aftalt i trepartsaftalen om flere lærepladser og entydigt ansvar, at der afsættes en økonomisk

ramme af AUB-midlerne, der skal anvendes til lærepladsunderstøttende arbejde, søgning og kvalitet på

erhvervsuddannelserne. De faglige udvalg vil skulle beslutte, hvordan midlerne anvendes bedst, herunder

fordeling mellem projekter og indsatser i regi af institutioner, der udbyder erhvervsuddannelse, og i regi

af de faglige udvalg selv. Der blev i medfør af bilag 1 til trepartsaftalen nedsat en arbejdsgruppe med

regeringen, DA og FH, der har udarbejdet forslag til de administrative og forvaltningsmæssige rammer

for ordningen.

Børne- og Undervisningsministeriet finder på baggrund af arbejdsgruppens overvejelser og forslag, at

trepartsaftalens del om tilskud til faglige udvalg og til institutioner, der udbyder erhvervsuddannelse, til

flerårige projekter og indsatser vedrørende lærepladsunderstøttende tiltag, søgning og kvalitet på er-

hvervsuddannelserne, mest hensigtsmæssigt udmøntes i form af løsning, der vil kunne sikre den fornødne

kontrol med, at midlerne anvendes til formålet, uden at der derved sker en utilsigtet indskrænkning af

den vide skønsmargen, som de faglige udvalg er tiltænkt i trepartsaftalen.

Ordningen foreslås udformet således, at de faglige udvalg afgiver begrundede indstillinger om midler-

nes anvendelse til Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag. Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag vil herefter

Børne- og Undervisningsministeriet

på baggrund af indstillingerne træffe afgørelse om udbetaling af midlerne. Arbejdsgivernes Uddannelses-

bidrag vil som udgangspunkt være bundet af de faglige udvalgs indstillinger og kan kun undlade at træffe

afgørelse i overensstemmelse hermed i nærmere angivne tilfælde. Hensigten med den foreslåede kon-

struktion er at sikre, at Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag allerede inden udbetaling af midlerne konsta-

terer, at det faglige udvalg har udøvet saglig forvaltning m.v. Modellen er nærmere beskrevet i gennem-

gangen af forslaget nedenfor.

Det foreslås, at Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag skal kunne yde tilskud til faglige udvalg til projek-

ter og indsatser vedrørende lærepladsunderstøttende tiltag, søgning og kvalitet på erhvervsuddannelserne.

Det foreslås endvidere, at Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag med henblik på opfyldelse af de måltal,

som fremgår af forslag til § 42 a i lov om erhvervsuddannelser og regler fastsat i medfør heraf skal kunne

yde tilskud til institutioner, der udbyder erhvervsuddannelse, til flerårige projekter og indsatser vedrø-

rende lærepladsunderstøttende tiltag, søgning og kvalitet på erhvervsuddannelserne.

I henhold til den indgåede trepartsaftale foreslås det, at der ikke ydes tilskud til projekter og indsatser

i forhold til social- og sundhedsuddannelserne og uddannelsen til pædagogisk assistent. Der er indgået en

særskilt trepartsaftale om styrket rekruttering til det offentlige arbejdsmarked fra 21. november 2020,

hvorefter voksne elever på social- og sundhedsområdet fra den 1. juli 2021 ansættes allerede fra begyn-

delsen af GF2. Der skal endvidere indgås aftaler om dimensionering, herunder også på sigt for pædago-

gisk assistent.

Eksempler på projekter og indsatser vedrørende lærepladsunderstøttende tiltag, søgning og kvalitet på

erhvervsuddannelserne kan være tiltag vedrørende rekruttering af elever og lærlinge, særlige indsats ved

lokalt mismatch, tiltag til nedbringelse af frafald, supplerende lærepladsopsøgende indsatser, samarbejds-

aftaler med erhvervsskoler om løsning af sådanne opgaver, analyser af lærepladssituationen lokalt, regio-

nalt og nationalt, samarbejdsaftaler med andre faglige udvalg m.v.

Det foreslås, at tilskuddet finansieres af Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag gennem uddannelsesbi-

draget i § 18, stk. 1, i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag. Fra og med 2022 vil den afsatte øko-

nomiske ramme hidrørende fra uddannelsesbidraget udgøre 119 mio. kr. årligt. Rammen fastsættes på de

årlige finanslove. Såfremt der i den foreslåede ordning er tilskudsmidler, der ikke er kommet til udbetaling

foregående år, eller uforbrugte midler, vil disse midler overgå til førstkommende års ramme til fordeling

blandt de faglige udvalg. De 119 mio. kr. årligt kan således blive større, såfremt midlerne ikke er anvendt

fuldt ud i seneste kendte regnskabsår. Udvikling- og administrationsomkostninger i Arbejdsgivernes Ud-

dannelsesbidrag ved den foreslåede ordning vil afholdes af den til enhver tid værende [samlede,] økono-

miske ramme. Det bemærkes for god ordens skyld, at der er aftalt en økonomisk ramme for initiativet på

121 mio. kr. i 2021, hvis udmøntning søges håndteret uden for nærværende lovforslag.

Den til enhver tid værende [samlede,] økonomiske ramme vil blive fordelt på de faglige udvalg ud fra

antallet af elever og lærlinge på baggrund af et gennemsnit af de seneste tre tilgængelige regnskabsår på

uddannelserne under de faglige udvalg. Fordeling af midler på baggrund af elevtal fastsættes af Arbejds-

givernes Uddannelsesbidrag. Det er hensigten, at Børne- og Undervisningsministeriet årligt vil tilsende

data til Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag til brug for fordelingen af den økonomiske ramme på de

enkelte faglige udvalg.

Forslaget vil indebære, at midlerne for 2022 fordeles til de faglige udvalg på baggrund af elevtal bereg-

net som gennemsnit af 2018-2020 på uddannelserne under de faglige udvalg, da der medio 2021 endnu

ikke kan beregnes et gennemsnitligt bestandstal for hele 2021. Der vil således blive tale om et års forsin-

kelse i elevtalsgrundlaget ved udmøntning af midlerne mellem de faglige udvalg.

Børne- og Undervisningsministeriet

Det er aftalt i trepartsaftalen, at der ikke ydes tilskud til projekter og indsatser i forhold til social- og

sundhedsuddannelserne og uddannelsen til pædagogisk assistent. Elever og lærlinge på erhvervsuddan-

nelserne til social- og sundhedshjælper, social- og sundhedsassistent og pædagogisk assistent vil derfor

efter forslaget heller ikke indgå i beregningen af antallet af elever og lærlinge på uddannelserne under de

faglige udvalg.

Det foreslås som nævnt ovenfor, at Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag til brug for afgørelsen vil

skulle indhente begrundede indstillinger om udbetaling af tilskud fra de enkelte faglige udvalg, og at ind-

stillingen skal indeholde:

1) et udkast til afgørelse,

2) en beskrivelse af de projekter, som det faglige udvalg finder, at der skal ydes støtte til, herunder

hvordan de lever op til formålet med ordningen,

3) en nærmere redegørelse for de hensyn og prioriteringer, som indstillingen hviler på, og

4) en beskrivelse af den sagsbehandling, som det faglige udvalg har foretaget forud for indstillingens

afgivelse.

Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag vil som afgørelsesmyndighed bære ansvaret for, at afgørelserne

om udbetaling af tilskud opfylder lovgivningens krav, herunder at den sagsbehandling, som er gået forud

for afgørelsen, er foretaget i overensstemmelse med gældende ret, inklusive forvaltningsrettens hjem-

melskrav og sagsbehandlingsregler. De foreslåede krav til indholdet af det faglige udvalgs indstilling er

opstillet med henblik på, at Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag skal kunne træffe afgørelse under behørig

iagttagelse heraf. Det bemærkes i forlængelse heraf, at en stor del af forberedelsen af sagen nødvendigvis

vil ligge i det faglige udvalg, der vil have en dialog med institutionerne. Det faglige udvalgs indstilling må

ikke hvile på utilstrækkelige oplysninger.

Det foreslås, at Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag skal træffe afgørelse i overensstemmelse med det

faglige udvalgs indstilling, medmindre indstillingen

1) falder uden for formålet,

2) overskrider det beløb, der højst kan udbetales tilskud for,

3) ikke opfylder de regler, som bestyrelsen for Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag fastsætter i medfør

af det foreslåede stk. 11,

4) ikke har det foreskrevne indhold, jf. ovenfor, eller

5) hviler på usaglige hensyn eller på anden måde strider mod gældende ret.

Som eksempel på usaglige hensyn kan nævnes partipolitiske hensyn eller organisationsinteresser. Det

vil ligeledes være udtryk for usaglige hensyn, hvis udvalget indstiller to sammenlignelige projekter til til-

skud, men indstiller tilskudsmidlerne fordelt på en sådan måde, at den ene institution skal udvise væsentlig

større nøjsomhed under gennemførelsen af sit projekt end den anden, uden at der kan gives en fornuftig

forklaring herpå.

Det foreslåede vil indebære, at det faglige udvalgs indstilling om, hvilke projekter der skal have tilskud,

vil være bindende for Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag uden for de anførte undtagelsestilfælde. Ar-

bejdsgivernes Uddannelsesbidrag vil derfor normalt ikke skulle forholde sig til de prioriteringer, hensigts-

mæssigheds- og væsentlighedsvurderinger o.l., som det faglige udvalg har anlagt. Arbejdsgivernes Uddan-

nelsesbidrag vil skulle være meget tilbageholdende med at efterprøve det konkrete skøn, som de faglige

udvalg udøver i forbindelse med de begrundede indstillinger.

Hvis Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag ikke kan følge en indstilling, fordi en af undtagelserne fore-

ligger, vil Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag normalt skulle indlede en dialog med det faglige udvalg

herom med henblik på, at udvalget kan fremkomme med en fornyet indstilling, som opfylder betingel-

serne. Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag vil også, hvor dette skønnes mest formålstjenligt, kunne vælge

selv at reparere det mangelfulde element i indstillingen, uden at returnere sagen til det faglige udvalg med

Børne- og Undervisningsministeriet

anmodning om en ny indstilling. Der vil dog kun bestå adgang til en sådan reparation, i den udstrækning

Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag ikke derved indskrænker den vide skønsmargen, der med ordningen

er tiltænkt det faglige udvalg.

Hvis Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag (evt. efter fornyet indstilling fra det faglige udvalg) ikke kan

følge det faglige udvalgs indstilling, vil der ikke blive truffet afgørelse om udbetaling af de midler, som

indstillingen vedrører, og midlerne videreføres i så fald til en generel forhøjelse af puljen i det efterføl-

gende år, jf. også ovenfor. Det bemærkes, at det kan forekomme, at et fagligt udvalgs (evt. fornyede)

indstilling (fortsat) indeholder flere elementer, hvoraf nogle opfylder kravene i den kommende bestem-

melse, mens andre ikke gør. Det betyder normalt ikke, at Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag vil skulle

forkaste indstillingen i sin helhed. Hvis Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag kan udskille den uproblema-

tiske del af indstillingen fra den problematiske del, så alene den uproblematiske del gennemføres, vil

Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag træffe afgørelse i overensstemmelse hermed. Hvis Arbejdsgivernes

Uddannelsesbidrag ikke kan adskille de enkelte dele af indstillingen, må indstillingen forkastes i sin helhed

med det resultat, at ingen tilskudsmidler kommer til udbetaling. Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag vil

forinden sin afgørelse forhøre sig om hensigtsmæssigheden af en udskillelse af dele af indstillingen hos

det faglige udvalg. Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag vil normalt tillægge det faglige udvalgs bemærk-

ninger (fx om en indbyrdes sammenhæng mellem indstillingens enkelte dele) betydelig vægt ved sin vur-

dering af, hvorvidt dele af indstillingen kan udskilles.

De faglige udvalg og de tilskudsmodtagende institutioner vil skulle tilbagebetale uforbrugte tilskuds-

midler til Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag. De faglige udvalg og de tilskudsmodtagende institutioner

vil skulle indsende et projektregnskab og en ledsagende revisorerklæring om anvendelse af tilskudsmid-

lerne, inklusive en opgørelse af uforbrugte midler, og en afrapportering om de iværksatte projekter og

effekterne heraf, til Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag.

Det følger af trepartsaftalen, at kontrollen med de tilskudsmodtagende faglige udvalgs og institutioners

anvendelse af tilskudsmidlerne henlægges til Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, da der består en natur-

lig sammenhæng mellem rollen som tilskudsudbetalende myndighed og rollen som kontrolmyndighed. I

denne opgave ligger ikke kun en kontrol af, at tildelte tilskudsmidler ikke benyttes til andre formål end

de formål, hvortil de er udbetalt, men også en kontrol med, at de projekter, hvortil der er udbetalt tilskud,

overhovedet bliver gennemført. Det foreslås derfor også, at Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, hvor

det måtte vise sig påkrævet, skal kunne udstede påbud til tilskudsmodtagende faglige udvalg og tilskuds-

modtagende institutioner om at anvende tilskuddet til de projekter eller indsatser, hvortil det er ydet.

Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag vil normalt kunne lægge uprøvet til grund, at revisorerklæringen

er fyldestgørende, og vil af samme grund normalt ikke være forpligtet til at gå dybere ned i revisorerklæ-

ringen og den bagvedliggende dokumentation. Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag er dog ikke afskåret

fra af egen drift at vælge at gå dybere ned i revisorerklæringer og skolers/faglige udvalgs konkrete bog-

føring, fx såfremt der er en begrundet mistanke om, at erklæringerne ikke afspejler den reelle ressource-

anvendelse. Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag kan også iværksætte en kontrol, hvis Arbejdsgivernes

Uddannelsesbidrag inden årets udgang får indikationer af, at et fagligt udvalg eller en skole ikke anvender

et tildelt tilskud som forudsat, og Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag kan herunder – hvis kontrollen

bekræfter mistanken om ukorrekt/misforstået anvendelse af midlerne eller manglende iværksættelse af

projektrelevante aktiviteter – udstede det nævnte påbud til det faglige udvalg/skolen om at anvende til-

skuddet til de projekter eller indsatser, hvortil det er ydet.

Det foreslås, at bestyrelsen for Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag årligt skal udarbejde en afrappor-

tering over tilskud ydet til projekter og indsatser vedrørende lærepladsunderstøttende tiltag, søgning og

kvalitet på erhvervsuddannelserne. Opgørelsen vil skulle offentliggøres på Arbejdsgivernes Uddannelses-

bidrags hjemmeside senest den 1. april og fremsendes til Børne- og Undervisningsministeriet og Rådet

for de grundlæggende Erhvervsrettede Uddannelser med henblik på evaluering af ordningen i 2023.

Børne- og Undervisningsministeriet

Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrags afgørelser efter den foreslåede § 12 e vil blive truffet på baggrund

af begrundede indstillinger fra de faglige udvalg. Spørgsmålet om tildeling af tilskudsmidler har dermed

på afgørelsestidspunktet været genstand for sagsbehandling hos to myndigheder. Under hensyn hertil og

henset til vigtigheden af, at de tilskudsmodtagende faglige udvalg og institutioner hurtigst muligt kan

påbegynde eller fortsætte arbejdet med de projekter, som tilskudsmidlerne er uddelt til, uden risiko for,

at afgørelsen om udbetaling af tilskud bliver omgjort, efter at der allerede er afholdt udgifter til projek-

terne, foreslås den klageadgang for Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrags afgørelser, som ellers gælder i

medfør af lovens § 27, afskåret for afgørelser efter den foreslåede § 12 e.

Driftstilskud til de faglige udvalgs generelle opgaver

Med nærværende lovforslag vil de faglige udvalg blive pålagt et større ansvar for uddannelserne under

de faglige udvalg. Det foreslås derfor, at der fremover ydes driftstilskud til de faglige udvalg for de gene-

relle opgaver, som er pålagt de faglige udvalg efter lov om erhvervsuddannelser.

Det foreslås, at driftstilskuddet finansieres af Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag gennem uddannel-

sesbidraget i § 18, stk. 1, i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag. Den økonomiske ramme for det

samlede driftstilskud vil blive fastsat på de årlige finanslove. Fra og med 2022 vil den økonomiske ramme

udgøre 20 mio. kr. årligt. For 2021 er der for initiativet aftalt en tilsvarende økonomisk ramme, hvis

udmøntning er håndteret uden for nærværende lovforslag.

Den økonomiske ramme vil blive fordelt på de faglige udvalg ud fra antallet af elever og lærlinge på

baggrund af et gennemsnit af de seneste tre tilgængelige regnskabsår på uddannelserne under de faglige

udvalg. Beregningen af antallet af elever og lærlinge sker årligt.

Det bemærkes, at der i den foreslåede økonomiske ramme ikke vil indgå tilskud, der efter gældende

ret ydes af Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag til de faglige udvalg efter bestemmelserne i § 11, stk. 4, og

§ 12 b, stk. 1 og 2, i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag. I forlængelse heraf bemærkes, at det

foreslåede tilskud til institutioner, der udbyder erhvervsuddannelse, og faglige udvalg til projekter og ind-

satser vedrørende lærepladsunderstøttende tiltag, søgning og kvalitet på erhvervsuddannelserne, jf. umid-

delbart ovenfor, heller ikke vil indgå i den foreslåede økonomiske ramme for det foreslåede driftstilskud.

Udgifter til Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrags administration af ordningen foreslås finansieret inden

for de normale administrationsudgifter.

For nærmere om de foreslåede tilskud henvises til lovforslagets § 2, nr. 7, og bemærkningerne hertil.

2. 7. Bedre IT-understøttelse af lærepladsindsatsen

2.7.1. Gældende ret

Det er som udgangspunkt en betingelse for at gennemføre en erhvervsuddannelse, at der mellem ele-

ven eller lærlingen og en eller flere virksomheder er indgået en uddannelsesaftale, jf. § 48, stk. 1, i lov om

erhvervsuddannelser.

Det fremgår af § 60, i lov om erhvervsuddannelser, at en uddannelsesaftale ikke kan opsiges af aftale-

parterne, men at de første tre måneder dog betragtes, som prøvetid, hvor parterne frit kan opsige aftalen.

Efter § 61, i lov om erhvervsuddannelser kan aftalen hæves, hvis én af parterne misligholder aftale.

Aftalen kan endvidere ophæves, hvis der er tale om bristede forudsætninger.

I dag kan uddannelsesaftaler indgås på tre måder:

-en blanket med fysisk underskrift.

Børne- og Undervisningsministeriet

-en digitalt signeret aftale i it-systemet Elevplan. Den nuværende it-løsning understøtter ikke ændringer

(tillæg) eller ophævelser af et aftaleforhold, som derfor skal indgås og underskrives på anden vis. Ca. én

af fem uddannelsesaftaler indgås digitalt på denne måde, med variation mellem brancher.

-en udfyldt aftaleformular (pdf), der signeres digitalt med brug af en tredjepartsløsning (sjældent).

Det fremgår af § 52, stk. 1, i lov om erhvervsuddannelser, at en uddannelsesaftale skal være skriftlig

og underskrevet senest ved aftaleforholdets begyndelse. Aftalen skal indgås på en formular, der er god-

kendt af børne- og undervisningsministeren efter indstilling fra Rådet for de Grundlæggende Erhvervs-

rettede Uddannelser. Af bestemmelsens stk. 2, fremgår det videre, at der ikke ved aftalen kan foretages

ændringer i eller tilføjelser til formularens aftaleindhold uden vedkommende faglige udvalgs godkendelse.

Børne- og undervisningsministeren fastsætter efter § 54 i lov om erhvervsuddannelser nærmere regler

om uddannelsesaftalers registrering. Bestemmelsen er udmøntet ved bekendtgørelse om erhvervsuddan-

nelser.

Efter § 98 i bekendtgørelse om erhvervsuddannelser, skal uddannelsesaftalens indhold være i overens-

stemmelse med indholdet af den formular, der er fastsat i bekendtgørelsens bilag 4. Blanketter, som op-

fylder kravene til formularen i bilag 4, til brug for indgåelse af uddannelsesaftaler, er tilgængelige på

Børne- og Undervisningsministeriets hjemmeside. Andre blanketter, som opfylder kravene, kan også an-

vendes. Skolerne tilbyder bistand ved aftalens indgåelse.

Det er skolen, der registrerer uddannelsesaftalen, når skolen har vurderet, at betingelserne for aftalen

er opfyldt, jf. § 100, i bekendtgørelsen om erhvervsuddannelser. Registreringen foretages i dag af skolen

i systemet EASY-P.

Skolen registrerer efter § 104 endvidere ændringer i aftaleforholdet og sikrer i den forbindelse, at de

faglige udvalgs godkendelse foreligger, hvis dette er påkrævet. Ændringerne skal anføres på en særskilt

formular, jf. bekendtgørelsens bilag 5.

Skolen skal efter § 106 have meddelelse om ophævelse af uddannelsesaftalen ved anvendelse af en

særskilt formular, jf. bilag 6 i bekendtgørelsen.

Det er skolen, der har registeret uddannelsesaftalen, som er dataansvarlig.

Som omtalt i afsnit 2.2.1. har eleverne pligt til at være praktikpladssøgende, herunder optaget i et regi-

ster over praktikpladssøgende.

Efter § 43, stk. 1, i lov om erhvervsuddannelser, formidles praktikpladser af skoler m.v., som udbyder

et grundforløbs 2. del, og af praktikcentre, jf. § 66 b. Det påhviler skolerne m.v. at udføre opsøgende

virksomhed med henblik på fremskaffelse af praktikpladser. Skolerne tilbyder endvidere elever på 9. og

10. klassetrin, som tilmeldes en erhvervsuddannelse, vejledning om og bistand til at indgå en uddannel-

sesaftale, jf. § 48, eller et praktikpladstilsagn, jf. § 48 a.

Børne- og undervisningsministeren kan i medfør af § 43, stk. 3, efter indstilling fra Rådet for de Grund-

læggende Erhvervsrettede Uddannelser fastsætte regler om samarbejds- eller informationsordninger med

henblik på at tilvejebringe et tilstrækkeligt antal praktikpladser. Bemyndigelsen er udmøntet i bekendtgø-

relse om erhvervsuddannelser kapitel 7.

Det fremgår endvidere af § 31, stk. 2, at det faglige udvalg offentliggør en fortegnelse over godkendte

virksomheder på internettet. Børne- og undervisningsministeren fastsætter nærmere regler herom. Hjem-

len er udmøntet i bekendtgørelse nr. 26 af 15. januar 1991 om de faglige udvalgs behandling af sager om

Børne- og Undervisningsministeriet

godkendelse af virksomheder som praktiksteder for elever i erhvervsuddannelser som ændret ved be-

kendtgørelse nr. 1256 af 29. december 2003. Af bekendtgørelsen fremgår, at offentliggørelsen sker på

Praktikpladsen.dk.

Styrelsen for It og Læring driver Praktikpladsen.dk, som er et mødested for elever og virksomheder.

Medarbejdere på erhvervsskoler kan anvende Praktikpladsen.dk som værktøj til formidling af praktik-

pladser og støtte for både elever og virksomheder.

Praktikpladsen.dk indeholder elevprofiler med oplysninger om bl.a. praktikpladssøgendes CPR-

nummer, navn, adresse, praktikønsker, synlighed og elevens aktivitet, læresteder, ansøgninger, uddannel-

ses- og søgestatus, uddannelses- og skoleaftaler og skolefravær. Adgang til disse oplysninger kræver login.

Elever anvender i den forbindelse UNI-Login eller NemID. Medarbejdere på skoler og virksomheder

anvender NemID (via NemLog-in). Rettigheder tildeles af skole eller virksomhed i den fællesoffentlige

bruger-rettighedsstyring i NemLog-in.

Den indeholder også oplysninger om de virksomheder, der tilbyder praktikpladser, herunder om virk-

somhedernes navne, adresser, CVR-oplysninger om antal medarbejdere og kontaktoplysninger, kontakt-

oplysninger og elevrettet beskrivelse, stillingsopslag, virksomhedens godkendelser, antal elever på den

enkelte uddannelse på lærestedet og (anonym) oplysning om næste aftaleudløb. Disse oplysninger er of-

fentligt tilgængelige, med henblik på at kunne anvendes af praktikpladssøgende, skoler og virksomheder.

Skole og virksomhed har kun adgang til oplysninger om egne elever. Der er alene offentlig adgang til

få anonymiserede oplysninger (f.eks. ”udløbsdato for næste aftale” for et lærested) og offentlig adgang

til læresteders godkendelser og oplysning om antal igangværende elever.

Institutioner er selv dataansvarlige for de oplysninger, der fremgår af Praktikpladsen.dk, og Styrelsen

for It og Læring er databehandler. Dette er fastsat ved cirkulæreskrivelse om Styrelsen for It og Lærings

opgaver som databehandler i visse administrative systemer på børne- og undervisningsområdet.

2.7.2. Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Regeringen ønsker, at der som led i den styrkede opsøgende indsats skal ske en udbygning af tilgæn-

gelige data og IT-understøttelse af lærepladsområdet.

Det er hensigten, at Praktikpladsen.dk udvides med flere data og værktøjer til arbejdet med at opsøge

lærepladser og matche disse med søgende elever. Dette arbejde vil blive tilrettelagt i tæt dialog med sy-

stemets brugere, skoler og faglige udvalg.

Praktikpladsen.dk forventes i den forbindelse at blive udvidet med mere detaljerede oplysninger om

virksomheders godkendelser, nye og tidligere uddannelsesaftaler med oplysninger om ændringer og af-

slutningsårsag. Adgang til personoplysninger begrænses til det nødvendige for at varetage arbejdsopgaver.

Skoler og virksomheder vil som hovedregel kun have adgang til personoplysninger om egne elever og

lærlinge.

Det er ligeledes hensigten, at der skal udvikles nye nøgletal og overbliksvisninger for lærepladsområdet

i Børne- og Undervisningsministeriets datavarehus, som kan anvendes både af skolerne, de faglige udvalg

og Børne- og Undervisningsministeriet til at følge resultaterne af indsatsen og understøtte tilsynet i for-

hold til skolernes opfyldelse af måltallene om antal indgåede uddannelsesaftaler, jf. afsnit 2.1.2.1 Disse

statistiske nøgletal kvalitetssikres og offentliggøres tidsforskudt efter validering.

Praktikpladsen.dk udvides med flere data og værktøjer til arbejdet med at opsøge lærepladser og mat-

che disse med søgende elever, herunder visualisering af dagsaktuelle tal om lærepladssituationen, f. eks.

Børne- og Undervisningsministeriet

antal lærepladsgodkendte virksomheder og antal søgende elever, automatisk ”nudging” når aftaler nær-

mer sig udløb, med henblik på at forberede en restuddannelsesaftale, når en kort aftale udløber eller

rekruttering af ny lærling, og at elevprofiler udvides med mulighed for billede, objektive kvalifikationer

som ”kørekort”, voksenlærling o. lign. med henblik på at skabe et bedre match. Det vil være frivilligt at

uploade billeder på elevprofilen, og behandlingen af disse personoplysninger vil derfor blive baseret på

elevernes samtykke, jf. databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 1, litra a.

Det forventes således, at der i bekendtgørelse om erhvervsuddannelser inden for rammerne af den

eksisterende hjemmel i § 43 og § 31, vil blive fastsat regler herom for Praktikpladsen.dk.

Som led i den udvidede IT understøttelse og adgang til data foreslås det, at børne- og undervisnings-

ministeren i et nyt stk. 3 i § 52 i lov om erhvervsuddannelser bemyndiges til at fastsætte regler om digital

indgåelse, ændring og ophævelse af uddannelsesaftaler.

Det forventes, at bemyndigelsen vil blive udmøntet til at fastsætte regler om hel eller delvis fuld digi-

talisering af indgåelse, ændring og ophævelse af uddannelsesaftaler. Formen og indholdet på uddannel-

sesaftalerne vil som hidtil skulle godkendes af børne- og undervisningsministeren efter indstilling fra

Rådet for de Grundlæggende Erhvervsrettede Uddannelser. Uddannelsesaftalerne vil som nævnt ovenfor

skulle kunne indgås, ændres og ophæves digitalt. Heri vil alle oplysninger i aftalen blive behandlet, her-

under navne, elevens cpr-nummer, løn, evt. særlige betingelser m.m. Oplysningerne vil være tilgængelige

efter behov for skolen, eleven, virksomheden og det faglige udvalg.

Aftalerne vil i den forbindelse kunne signeres digitalt. Aftaleindgåelse og signering forventes gennem-

ført via NemLog-in.

Den konkrete tilrettelæggelse af arbejdsgangene i forbindelse med den digitale løsning vil blive fastlagt

i dialog med brugerne, skolerne, de faglige udvalg og myndigheder. Det er hensigten, at digitaliseringen

vil blive gennemført via en gradvis implementering, hvor det i en overgangsperiode fortsat vil være ac-

ceptabelt med analoge aftaler. De analoge aftaler vil efterfølgende blive registeret digitalt. Hertil hører, at

Styrelsen for IT og Læring forventer en trinvis udgivelse på Praktikpladsen.dk, således at der først åbnes

op for digital indgåelse af uddannelsesaftaler, og herefter for ændring og ophævelse af aftalerne.

Reglerne herom vil blive fastsat i takt med, at den digitale løsning er til stede, herunder regler om

anvendelse af digital signatur. Det er dermed ikke hensigten, at der i første omgang vil blive fastsat regler

om obligatorisk brug af den digitale løsning.

Samtidig foreslås det at ændre henvisningen i § 52 til, at uddannelsesaftalerne skal indgås på en for-

mular, der er godkendt. Det foreslås i stedet at henvise til, at aftalerne skal indgås i en form og med et

indhold, der er godkendt.

Baggrunden herfor er, at uddannelsesaftalerne på sigt påtænkes digitaliseret, hvorefter aftalerne ikke

længere vil skulle indgås m.v. på en særlig formular eller blanket. Form og indholdet vil som hidtil skulle

være godkendt af børne- og undervisningsministeren efter indstilling fra Rådet for de Grundlæggende

Erhvervsrettede Uddannelser. Det vil endvidere som hidtil alene være muligt at ændre i aftaleindholdet

med det faglige udvalgs godkendelse.

Det foreslås endvidere, at der skal etableres et centralt, digitalt register over alle uddannelsesaftaler,

som letter overblik og adgang til aftaler for skoler, faglige udvalg, virksomheder og elever.

Konkret foreslås det at udvide bemyndigelsesbestemmelsen i § 54 i lov om erhvervsuddannelser såle-

des, at »registrering« ændres til: »registrering, herunder om oprettelse og drift af centralt, digitalt register

over aftaler med adgang for skoler, faglige udvalg, virksomheder samt lærlinge og elever«, således at der

kan fastsættes regler herom. Al adgang til aftaler i det nye register vil ske bag login og vil blive logget.

Børne- og Undervisningsministeriet

Det centrale register, som der foreslås fastsat regler om, vil svare til den nuværende platform Praktik-

pladsen.dk. Det er i dag institutioner, der er dataansvarlige for de oplysninger, der fremgår af Praktik-

pladsen.dk, mens det er Styrelsen for IT og Læring, der er databehandler. Det er ikke hensigten, at der i

forbindelse med den foreslåede lovændring vil blive ændret på dataansvarskonstruktionen. Dataansvaret

for så vidt angår de indgåede uddannelsesaftaler, vil således som hidtil ligge hos den registerende skole.

Det bemærkes, at i takt med digitalisering af uddannelsesaftalerne, vil indgåelse af aftalerne og registrering

heraf ske i samme arbejdsgang, således at data, der registreres under indgåelse af aftalen, automatisk ind-

går i registreringen af uddannelsesaftalen. Herved undgås, at de samme oplysninger i aftalen indtastes af

parterne i aftalen og herefter skal registreres af skolen. Reglerne om registrering af uddannelsesaftaler vil

blive justeret i lyset heraf.

Det foreslås, at de foreslåede bestemmelser om ændring af formen for indgåelse af uddannelsesaftaler

og om oprettelse af centralt register først træder i kraft ved børne- og undervisningsministerens bestem-

melse, således at bestemmelserne først vil få virkning, når den digitale løsning er klar.

Der henvises til § 3, stk. 3, og bemærkningerne hertil.

Erhvervsskolerne og faglige udvalg skal bag et log-in have adgang til virksomhedsdata om antal er-

hvervsuddannede årsværk fordelt på uddannelse, antal erhvervsuddannede medarbejdere fordelt på ud-

dannelse samt virksomhedernes nyeste mål for elevpoint og aktuelle elevpoint i det praktikpladsafhængige

AUB-bidrag. Dette skal vise skolerne og faglige udvalg, hvor der især kan være et potentiale for at opdyrke

flere lærepladser. Dette integreres i de data, der i øvrigt stilles til rådighed for skolernes lærepladsopsø-

gende arbejde via praktikpladsen.dk. For at sikre det bedste grundlag for dette arbejde, vil de til enhver

tid værende aktuelle data om en arbejdsgivers antal erhvervsuddannede årsværk, antal erhvervsuddannede

medarbejdere, mål for elevpoint og aktuelle elevpoint løbende blive overført automatisk fra Arbejdsgi-

vernes Uddannelsesbidrag via Styrelsen for It og Læring til Praktikpladsen.dk. Oplysningerne vil så vidt

muligt blive behandlet på aggregeret niveau. Der videregives alene oplysninger om antal erhvervsuddan-

nede årsværk og antal erhvervsuddannede medarbejdere fordelt på uddannelse, men oplysningerne om

erhvervsuddannede medarbejderes uddannelse vil efter omstændighederne kunne være personhenførbare

i det omfang, arbejdsgiveren har få erhvervsuddannede medarbejdere eller få erhvervsuddannede medar-

bejdere med en given erhvervsuddannelse. Oplysninger, der efter § 26 b, stk. 2, i lov om Arbejdsgivernes

Uddannelsesbidrag er fortrolige, overføres ikke. I de tilfælde hvor den enkelte arbejdsgiver er en enkelt-

mandsvirksomhed eller evt. efter omstændighederne en enkeltmandsejet virksomhed, vil der være tale

om videregivelse af personoplysninger, idet oplysninger om identificerbare enkeltmandsvirksomheder er

personoplysninger i databeskyttelsesforordningens forstand. Oplysninger om en arbejdsgivers mål for

elevpoint og aktuelle elevpoint er skatteoplysninger, dvs. lige som uddannelsesoplysninger, er der tale om

almindelige, ikke-følsomme personoplysninger. Virksomhedsdata, herunder data om mål for elevpoint

og aktuelle elevpoint i det praktikpladsafhængige AUB-bidrag, må kun anvendes til erhvervsskolernes og

de faglige udvalgs lærepladsopsøgende arbejde.

Det foreslås på den baggrund, at lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag ændres mhp. at tilveje-

bringe hjemmel til, at Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag automatisk videregiver oplysninger om en ar-

bejdsgivers antal erhvervsuddannede årsværk og antal erhvervsuddannede medarbejdere fordelt på ud-

dannelse samt arbejdsgivers nyeste mål for elevpoint og aktuelle elevpoint i det praktikpladsafhængiges

AUB-bidrag.

Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag behandler i overensstemmelse med reglerne i lov om Arbejdsgi-

vernes Uddannelsesbidrag oplysninger om bl.a. arbejdsgivere og medarbejdere i det praktikpladsaf-

hængige AUB-bidrag med henblik på administrationen af denne ordning. Som led i denne behandling

behandler Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag oplysninger så som arbejdsgiverens navn, CVR-nummer,

virksomhedens navn, og Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag beregner arbejdsgiverens måluddannelses-

ratio og uddannelsesratio. Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag behandler endvidere oplysninger om bl.a.

Børne- og Undervisningsministeriet

medarbejderens cpr-nummer, navn og uddannelsesniveau. De personoplysninger, som Arbejdsgivernes

Uddannelsesbidrag behandler om arbejdsgiveren og medarbejderne, er almindelige, ikke-følsomme per-

sonoplysninger. Formålet med det praktikpladsafhængige AUB-bidrag er tilvejebringelse af tilstrækkeligt

med uddannelsesaftaler til elever inden for erhvervsuddannelserne og dermed på sigt at sikre tilstrækkeligt

med faglært arbejdskraft i Danmark.

Efter forslaget skal Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag videregive virksomhedsdata om antal er-

hvervsuddannede årsværk og antal erhvervsuddannede medarbejdere fordelt på uddannelse samt nyeste

mål for elevpoint og aktuelle elevpoint for virksomheden i det praktikpladsafhængige AUB-bidrag. For-

målet med den foreslåede videregivelse vil være at understøtte og kvalitetssikre de faglige udvalgs og

skolernes opgaver med lærepladsopsøgende arbejde, mhp. at den opsøgende indsats styrkes, praktikplads-

søgende matches bedre med praktikpladser samt endelig at der opdyrkes flere praktikpladser. Formålet

med videregivelsen af oplysningerne efter dette forslag er dermed forskelligt fra det formål, som oplys-

ningerne oprindeligt er indsamlet til hos Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag. Det vurderes dog, at vide-

regivelsen ikke vil være uforenelig med det oprindelige formål, idet begge ordninger har til formål at sikre

tilvejebringelse af tilstrækkelig med faglært arbejdskraft i Danmark.

Databeskyttelsesforordningens artikel 14 indeholder regler om oplysningspligt for den dataansvarlige,

når oplysninger ikke er indsamlet hos den registrerede. Det fremgår af forordningens artikel 14, stk. 1, at

den dataansvarlige, hvis oplysningerne ikke er indsamlet hos den registrerede, skal give den registrerede

de oplysninger, der følger af bestemmelsens litra a–f. Den registrerede skal bl.a. have besked om, hvem

der er dataansvarlig, om formålet med behandlingen, om eventuelle modtagere eller kategorier af modta-

gere af oplysningerne når der sker videregivelse af oplysningerne. Derudover følger det af forordningens

artikel 14, stk. 2, at der skal gives en række yderligere oplysninger, der er nødvendige for at sikre en rimelig

og gennemsigtig behandling. Det er videre bestemt i forordningens artikel 14, stk. 3, litra c, at den data-

ansvarlige giver den registrerede oplysninger omfattet af stk. 1 og 2, hvis personoplysningerne er bestemt

til videregivelse til en anden modtager, senest når personoplysningerne videregives første gang. Endelig

følger det af forordningens artikel 14, stk. 4, at hvis den dataansvarlige agter at viderebehandle person-

oplysningerne til et andet formål end det, hvortil de er indsamlet, giver den dataansvarlige forud for denne

viderebehandling den registrerede oplysninger om dette andet formål samt andre relevante yderligere

oplysninger, jf. stk. 2. Efter artikel 14, stk. 5, litra c, finder artikel 14, stk. 1-4, ikke anvendelse, hvis en

indsamling eller videregivelse er udtrykkeligt fastsat i EU-ret eller medlemsstaternes nationale ret, som

den dataansvarlige er underlagt, og som fastsætter passende foranstaltninger til beskyttelse af den regi-

streredes legitime interesser.

Børne- og Undervisningsministeriet vurderer i forlængelse heraf, at den foreslåede behandling af per-

sonoplysninger er nødvendig af hensyn til varetagelsen af de faglige udvalgs og skolernes opgaver med

lærepladsopsøgende arbejde. Fastsættelse af udtrykkelige regler om, at Arbejdsgivernes Uddannelsesbi-

drag skal videregive oplysninger til de faglige udvalg og skolerne vil desuden indebære, at Arbejdsgivernes

Uddannelsesbidrag ikke vil skulle oplyse samtlige registrerede personer om, at der behandles oplysninger

om dem i Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrags systemer med henblik på, at de faglige udvalg og skolerne

kan varetage sine opgaver med lærepladsopsøgende arbejde. Tilsvarende vil det indebære, at de dataan-

svarlige for praktikpladsen.dk (skolerne) heller ikke vil skulle oplyse [de nævnte persongrupper] om, at

der behandles AUB-oplysninger om dem i praktikpladsen.dk med henblik på, at de faglige udvalg og

skolerne kan varetage sine opgaver med lærepladsopsøgende arbejde. Det bemærkes i den forbindelse, at

det beskrives nærmere i bemærkningerne § 2, nr. 13, hvilke kategorier af oplysninger der skal behandles

af Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag med henblik på videregivelse af oplysninger nævnt i de foreslåede

§ 26 c, nr. 1-3.

Med den foreslåede afgrænsning af, hvilke oplysninger Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, de faglige

udvalg og skolerne skal behandle efter forslaget, er det sikret, at der alene behandles oplysninger til brug

for de faglige udvalgs og skolers opgaver med lærepladsopsøgende arbejde.

Børne- og Undervisningsministeriet

Børne- og Undervisningsministeriet vurderer, at der med de nævnte begrænsninger fastsættes passende

foranstaltninger til beskyttelse af de registreredes legitime interesser. Det er derfor ministeriets vurdering,

at den foreslåede behandling af oplysninger er omfattet af undtagelsen til oplysningspligten i databeskyt-

telsesforordningens artikel 14, stk. 5, litra c, om indsamling og videregivelse, der udtrykkeligt er fastsat i

medlemsstaternes nationale ret, og som fastsætter passende foranstaltninger til beskyttelse af den regi-

streredes legitime interesser.

Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 18-21, § 2, nr. 13, samt bemærkningerne hertil.

3. Forholdet til databeskyttelseslovgivningen

Behandling af personoplysninger er i almindelighed reguleret af Europa-Parlamentets og Rådets for-

ordning nr. 2016/679 af 27. april 2016 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling

af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger og om ophævelse af direktiv 95/46/EF

(databeskyttelsesforordningen) og lov nr. 502 af 23. maj 2018 om supplerende bestemmelser til forord-

ningen om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger og om fri

udveksling af sådanne oplysninger (databeskyttelsesloven).

Databeskyttelsesforordningen og databeskyttelsesloven gælder for behandling af personoplysninger,

der helt eller delvist foretages ved hjælp af automatisk (elektronisk) databehandling, og for anden ikke-

automatisk behandling af personoplysninger, der er eller vil blive indeholdt i et register.

Den behandling af personoplysninger, som de foreslåede §§ vil foranledige for Styrelsen for IT og

Læring samt de relevante institutioner og faglige udvalg, vil skulle ske inden for rammerne af databeskyt-

telsesforordningen og -loven.

Som nævnt ovenfor er institutioner selv dataansvarlige for de oplysninger, der fremgår af praktikplad-

sen.dk, og Styrelsen for It og Læring er databehandler.

Efter databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 1, litra e og f, må almindelige, ikke-følsomme per-

sonoplysninger bl.a. behandles, hvis det er nødvendigt af hensyn til udførelse af en opgave i samfundets

interesse eller udførelse af en opgave, som henhører under offentlig myndighedsudøvelse, som den da-

taansvarlige har fået pålagt eller for, at den dataansvarlige eller en tredjemand kan forfølge en legitim

interesse, medmindre den registreredes interesser eller grundlæggende rettigheder og frihedsrettigheder,

der kræver beskyttelse af personoplysninger, går forud herfor, navnlig hvis den registrerede er et barn..

Ved registrering af uddannelsesaftaler vil der blive behandlet personoplysninger, herunder oplysninger

om navn, adresse, cpr-nr., tlf.nr., e-mailadresse, uddannelse, mv. Der er som udgangspunkt kun tale om

almindelige personoplysninger, jf. databeskyttelsesforordningens artikel 6, samt oplysninger om cpr.-nr.,

jf. databeskyttelseslovens § 11. Oplysningerne vil blive tilgængelige bag et login og vil kun kunne ses af

de personer, for hvem oplysningerne er relevante, hvorfor de grundlæggende principper for behandling

af personoplysninger i databeskyttelsesforordningens artikel 5, herunder navnlig litra f, vil blive iagttaget.

For så vidt angår den behandling af ikke-følsomme personoplysninger som følge af den foreslåede

ordning i forslagets §§, vurderes det, at styrelsens, de faglige udvalgs og de offentlige institutioners be-

handling kan ske i overensstemmelse med databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 1, litra e, ligesom

de private institutioner vil kunne behandle oplysningerne i henhold til forordningens artikel 6, stk. 1, litra

f. Formålet med behandlingen vil være at styrke den opsøgende indsats, matche praktikpladssøgende

bedre med praktikpladser samt endelig at kunne opdyrke flere praktikpladser.

For så vidt angår den behandling af ikke-følsomme personoplysninger som følge af den foreslåede

ordning i forslagets § 2, nr. 13, vurderes det, at Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrags, styrelsens, de faglige

Børne- og Undervisningsministeriet

udvalgs og de offentlige [uddannelses]institutioners behandling kan ske i overensstemmelse med databe-

skyttelsesforordningens artikel 6, stk. 1, litra e, ligesom de private [uddannelses]institutioner vil kunne

behandle oplysningerne i henhold til forordningens artikel 6, stk. 1, litra f. Formålet med behandlingen,

herunder videregivelsen fra Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, vil som nævnt være at styrke de faglige

udvalgs og skolernes opsøgende indsats, matche praktikpladssøgende bedre med praktikpladser samt en-

delig at kunne opdyrke flere praktikpladser.

Det er ikke hensigten, at de praktikpladssøgende eller andre brugere af praktikpladsen.dk skal uploade

følsomme personoplysninger, hvilket Styrelsen for It og Læring også henleder brugernes opmærksomhed

på. Der foretages løbende konkrete risikovurderinger af systemet og de fornødne foranstaltninger imple-

menteres, bl.a. med henblik på at sikre ”privacy by design” og ”privacy by default”. Formularer til elev-

profil og til uddannelsesaftalen indeholder dog fritekstfelter, og det kan derfor ikke udelukkes, at der vil

være brugere, der eksempelvis vil angive helbredsoplysninger i disse felter. Såfremt der i sjældne tilfælde

vil skulle blive behandlet følsomme oplysninger på praktikpladsen.dk med det formål eksempelvis at

kunne dokumentere en funktionsnedsættelse hos en praktikpladssøgende, der er relevant og nødvendig

for vedkommendes praktikplads, vil behandlingen ske på grundlag af databeskyttelsesforordningens arti-

kel 9, stk. 2, litra g.

På baggrund af ovenstående vurderes det samlet, at den beskrevne behandling af personoplysninger

er lovlig.

4. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det offentlige

Lovforslaget vil udmønte elementer af trepartsaftalen og vil dermed være finansieret inden for aftalens

økonomi. Samlet set er der aftalt nye initiativer med merudgifter for 500 mio. kr. årligt i Arbejdsgivernes

Uddannelsesbidrag, der finansieres inden for de uddannelsesbidrag, der fastsættes af Folketinget årligt

ved lov. Der sker ikke forhøjelse af uddannelsesbidraget som følge af lovforslaget. Nærværende lovforslag

vil udmønte tiltag for i alt ca. 230 mio. kr. årligt i Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag.

Implementeringsudgifter for Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag i forbindelse med tilskud til lære-

pladsunderstøttende initiativer mv. vil afholdes inden for de 230 mio. kr. Øvrige implementeringsudgifter

i Børne- og Undervisningsministeriet vil afholdes inden for gældende økonomiske rammer.

Lovforslaget forventes at have implementeringskonsekvenser for det offentlige, idet det indebærer it-

udvikling af nye eller tilpasning af eksisterende it-systemer i Børne- og Undervisningsministeriet. Forsla-

get forventes it-understøttet i Praktikpladsen.dk, Datavarehuset, CØSA og andre systemer i Styrelsen for

It og Læring (STIL). Herved tilstræbes en forenklet og mere effektiv administration af praktikområdet

for både institutioner, elever, virksomheder og faglige udvalg.

Der er bl.a. tale om udvidelse af Praktikpladsen.dk (fremover Lærepladsen.dk) med flere data og værk-

tøjer til arbejdet med at opsøge lærepladser og matche disse med søgende elever, digitalisering af uddan-

nelsesaftaler og oprettelse af centralt register over aftalerne, adgang til flere data om virksomheder m.v.

Udviklingen af IT-understøttelsen vil ske løbende i 2021-2023. Løsningerne udformes under hensyntagen

til datasikkerhed, GDPR mv. Lovforslagets § 2, nr. 4-6, vil alene kræver mindre justeringer af det prak-

tikpladsadministrative system.

Udgifter til udviklingsarbejde og drift af systemer i STIL samt tilsyn i Styrelsen for Undervisning og

Kvalitet finansieres ved omprioritering af kvalitetsudviklingsmidler til eud-området. Omprioriteringen er

indarbejdet på finanslovforslaget for 2022. Der er merudgifterne til opgaverne for ca. 19 mio. kr. i 2022

faldende til ca. 10 mio. kr. varigt om året.

Det vurderes, at lovforslaget følger principperne for digitaliseringsklar lovgivning. Der tænkes herved

navnlig på princip 2 om digital kommunikation, da forslaget om digitalisering af uddannelsesaftaler vil

Børne- og Undervisningsministeriet

understøtte, at der kan kommunikeres digitalt med borgere og virksomheder, på princip 5 om tryg og

sikker databehandling, da adgang til og behandling af personoplysninger som de foreslåede bestemmelser

i lovforslaget vil indebære, vil ske via login, og endelig princip 6 om anvendelse af eksisterende digital

infrastruktur, da der påtænkes anvendt Nem-Login som adgang til data.

Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag vil implementere den nye terminologi løbende og over en længere

overgangsperiode. Lovforslagets § 2, nr. 8, om ophævelse af bonusordningerne i lovens kapitel 5 c vil

ikke medføre yderligere systemændringer hos Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, idet de nødvendige

systemændringer allerede er gennemført som følge af, at de tidsbegrænsede ordninger er afviklet.

5. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

Lovforslaget vil udmønte elementer af trepartsaftalen og vil dermed være finansieret inden for aftalens

økonomi. Samlet set er der aftalt nye initiativer med merudgifter for 500 mio. kr. årligt i Arbejdsgivernes

Uddannelsesbidrag, der finansieres inden for de uddannelsesbidrag, der fastsættes af Folketinget årligt

ved lov. Der sker ikke forhøjelse af uddannelsesbidraget som følge af lovforslaget. Nærværende lovforslag

vil udmønte tiltag for i alt ca. 230 mio. kr. årligt i Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag.

Principperne 1-4 for agil erhvervsrettet regulering vurderes ikke at være relevante for lovforslaget, idet

lovforslaget ikke vil have indflydelse på virksomhedernes muligheder for at teste, udvikle og anvende nye

digitale teknologier og forretningsmodeller.

For så vidt angår princip 5 for agil erhvervsrettet regulering (”Sikrer brugervenlig digitalisering”) vil

lovforslaget indebære brugervenlige digitale løsninger.

Der tænkes navnlig på forslaget om digitalisering af uddannelsesaftaler og oprettelse af centralt register

over aftalerne, der vil lette overblik og adgang til aftalerne for skoler, faglige udvalg, virksomheder og

elever og lærlinge.

Herudover indeholder lovforslaget et forslag om forhøjelse af lønrefusion, som vil blive indarbejdet i

Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrags eksisterende digitale systemer. De til enhver tid gældende satser for

lønrefusion fremgår af de årlige finanslove. Det bemærkes endvidere, at den foreslåede ændring af mer-

bidragsfritagelsen vil blive indarbejdet i Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrags eksisterende digitale syste-

mer. Der vil være tale om en mindre systemændring.

Det vurderes på denne baggrund, at udmøntningen af lovforslagets § 1, nr. 18-21, § 2, nr. 1, 2 og 12,

vil komme til at indebære brugervenlige digitale løsninger, og princip 5 for agil erhvervsrettet regulering

vurderes således at være efterlevet.

Lovforslaget har bl.a. til formål at udbygge tilgængelige data og IT-understøttelse på lærepladsområdet.

I den forbindelse foreslås det bl.a., at børne- og undervisningsministeren i et nyt stk. 3 i § 52 i lov om

erhvervsuddannelser bemyndiges til at fastsætte regler om digital indgåelse, ændring og ophævelse af ud-

dannelsesaftaler. I dag indgås uddannelsesaftaler oftest ved brug af blanket med fysisk underskrift, mens

ca. én af fem uddannelser indgås digitalt via it-systemet Elevplan. Sjældent indgås aftaler som pdf, der

signeres digitalt med brug af tredjepartsløsning. Den udvidede IT-understøttelse skal bidrage til, at flere

uddannelsesaftaler indgås digitalt.

Det vurderes, at den udvidede IT-understøttelse kan medføre administrative konsekvenser for er-

hvervslivet. De administrative konsekvenser består dels i omstillingsomkostninger samt løbende lettelser.

Omstillingsomkostningerne følger af, at en række virksomheder af de virksomheder, der i dag indgår

uddannelsesaftaler via blanket med fysisk underskrift eller ved brug af pdf, skal omstille sig til fremover

at indgå disse digitalt. De løbende lettelser følger af, at disse virksomhederne, når omstillingsomkostnin-

gerne er afholdt, forventes at bruge mindre tid på aftaleindgåelse.

Børne- og Undervisningsministeriet

Det er på nuværende tidspunkt dog ikke muligt at vurdere de administrative konsekvenser nærmere.

Dette skyldes, at den konkrete udmøntning den udvidede IT-understøttelse endnu ikke er kendt. De

administrative konsekvenser vil blive nærmere vurderet og evt. kvantificeret ifm. senere udmøntning af

lovforslaget.

6. Administrative konsekvenser for borgerne

Lovforslaget har ingen administrative konsekvenser for borgerne.

7. Klimamæssige konsekvenser

Lovforslaget har ingen klimamæssige konsekvenser.

8. Miljø- og naturmæssige konsekvenser

Lovforslaget har ingen miljø- og naturmæssige konsekvenser

9. Ligestillingsmæssige konsekvenser

Med de foreslåede ændringer af lov om erhvervsuddannelser fsva. øget fokus på elevernes mulighed

for at tage imod en læreplads på et andet af erhvervsuddannelsernes hovedforløb, som elevens grundfor-

løb kan give adgang til er det hensigten at bibringe et bredere perspektiv på erhvervsuddannelserne og en

større refleksion i forhold til elevernes valg af erhvervsuddannelsesretning. Dette vurderes i et vist om-

fang til tillige at kunne bidrage til, at kønsstereotyper i forhold til valg af erhvervsuddannelse mindskes,

sådan at flere retter søgelyset mod og får øjnene op for uddannelsesmuligheder, hvor søgningen afspejler

en ulige kønsfordeling.

10. Regionale konsekvenser, herunder for landdistrikterne

Formålet med lovforslaget er at skaffe flere lærepladser, og dermed medvirke til at sikre, at der uddan-

nes faglærte over alt i Danmark. De foreslåede regler om mulighed for institutionsspecifik dimensionering

af ikke-dimensionerede uddannelser vil endvidere bidrage til at sikre fokus på og en intensiveret indsats

på fremskaffelse af lærepladser i de områder, hvor der lokalt er mangel her på. Forslaget forventes dermed

at have positive regionale konsekvenser, herunder for landdistrikterne.

11. Forholdet til EU-retten

Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.

12. Hørte myndigheder og organisationer m.v.

Et udkast til lovforslag har i perioden den [xx. juni 2021 til den xx. august 2021] været sendt i høring

hos følgende myndigheder og organisationer m.v.:

Akademikerne, AOF Danmark, Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, Centralorganisationernes Fælles-

udvalg, Daghøjskoleforeningen, Danmarks Evalueringsinstitut, Danmarks Fiskeriforening Producent

Organisation, Danmarks Statistik, Danmarks Vejlederforening, Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk El-

forbund, Dansk Center for Undervisningsmiljø, Dansk Erhverv, Dansk Folkeoplysnings Samråd, Dansk

Industri, Dansk Metal, Dansk Ungdoms Fællesråd, Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier – Bestyrel-

serne, Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier – Lederne, Danske Forlag, Danske Handicaporganisatio-

ner, Danske HF & VUC, Danske Landbrugsskoler, Danske Regioner, Danske SOSU-skoler, Danske

SOSU-skoler – bestyrelserne, Datatilsynet, Det Centrale Handicapråd, DOF, Erhvervsskolelederne, Er-

hvervsskolernes ElevOrganisation, Fagbevægelsens Hovedorganisation, Fagligt Fælles Forbund, FGU

Danmark, Finanssektorens Arbejdsgiverforening, Folkeligt Oplysnings Forbund, Fora, Forbundet af Of-

fentlige Ansatte, Foreningen af ledere ved danskuddannelserne, Foreningen af tekniske og administrative

tjenestemænd, Foreningsfællesskabet Ligeværd, Forhandlingsfællesskabet, FSR – danske revisorer, Gym-

nasieskolernes Lærerforening, HK/Kommunal, HK/Stat, Institut for Menneskerettigheder, KL, Land-

boUngdom, Landbrug & Fødevarer, Landssammenslutningen af Handelsskoleelever, Lederne, LOF, Red

Barnet, Rigsrevisionen, Rådet for de Grundlæggende Erhvervsrettede Uddannelser (REU), Rådet for

Børne- og Undervisningsministeriet

Etniske Minoriteter, Rådet for Voksen- og Efteruddannelse (VEU-Rådet), SMVdanmark, Studievalg

Danmark, Tekniq Arbejdsgiverne, Uddannelsesforbundet og Uddannelseslederne.

13. Sammenfattende skema

Positive konsekvenser/mindre- Negative konsekvenser/merudgifter

udgifter (hvis ja, angiv omfang/

(hvis ja, angiv omfang)

Hvis nej, anfør »Ingen«)

Merudgifter i regi af Arbejdsgivernes

Økonomiske konsekvenser for Ingen

stat, kommuner og regioner

Uddannelsesbidrag på 230 mio. kr. i

alt. Merudgifter til it-udvikling, tilsyn

mv. på ca. 19 mio. kr. i 2022 faldende

til ca. 10 mio. kr. varigt om året.

Administrative konsekvenser Ingen

for stat, kommuner og regioner

Økonomiske konsekvenser for Ingen

erhvervslivet

Administrative konsekvenser

for erhvervslivet

Administrative konsekvenser

for borgerne

Klimamæssige konsekvenser

Miljø- og naturmæssige konse-

kvenser

Ligestillingsmæssige konse-

kvenser

Ingen

Øgede administrative opgaver i Ar-

bejdsgivernes Uddannelsesbidrag.

Merudgifter i regi af Arbejdsgivernes

Uddannelsesbidrag på 230 mio. kr. i

alt.

Ingen

Positive konsekvenser i vist om- Ingen

fang, da lovforslaget kan bidrage

til, at flere elever vælger hoved-

forløb, hvor der traditionelt er

øget kønsspecifik søgning.

Forholdet til EU-retten

Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter

Regionale konsekvenser, herun- Positive konsekvenser i vist omfang, da lovforslaget understøtter flere

der for landdistrikterne

lærepladser og dermed flere faglærte regionalt, herunder i landdistrik-

terne.

Er i strid med de fem princip-

NEJ

per for implementering af er-

hvervsrettet EU-regulering

/Går videre end minimumskrav

i EU-regulering (sæt X)

Børne- og Undervisningsministeriet

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

[NB. Det bemærkes, at konkrete ændringsforslag vedr. ny terminologi ikke er medtaget i lov-

udkastet i ekstern høring, men at forslag hertil vil blive indsat inden fremsættelsen. Der henvi-

ses til ordlisten med forslag til ny terminologi i de almindelige bemærkningers afsnit 2.5.2]

Til nr. 1

Efter § 9, stk. 1, i lov om erhvervsuddannelser kan børne- og undervisningsministeren efter indstilling

fra Rådet for de Grundlæggende Erhvervsrettede Uddannelser træffe beslutning om begrænsning af ad-

gangen til skoleundervisning (dimensionering) inden for de enkelte uddannelser. Beslutningen træffes

for et år ad gangen, og børne- og undervisningsministeren kan efter § 9, stk. 2, 2. pkt., efter indstilling fra

Rådet for de Grundlæggende Erhvervsrettede Uddannelser fastsætte nærmere regler om dimensionering,

herunder om de kriterier, der er omfattet af stk. 1, om fravigelse herfra, om fremgangsmåden i forbindelse

med forberedelse af og beslutning om dimensionering og om fastlæggelse af kvotestørrelse og -fordeling

på institutionerne.

Det foreslås, at der som nyt

stk. 2

i § 9 indsættes en bestemmelse om, at børne- og undervisningsmi-

nisteren for institutioner, som vedvarende ikke opfylder de måltal, der fremgår af § 42 a, stk. 1, eller regler

fastsat i medfør af § 42 a, stk. 4, efter indstilling fra Rådet for de Grundlæggende Erhvervsrettede Ud-

dannelser vil kunne træffe beslutning om institutionsspecifik dimensionering af ikke-dimensionerede ud-

dannelser eller i ganske særlige tilfælde til ophør af udbud, jf. § 18, stk. 4.

Den foreslåede ændring vil indebære, at børne- og undervisningsministeren som noget nyt fremover

vil kunne træffe beslutning om institutionsspecifik dimensionering af ikke-dimensionerede uddannelser

på de uddannelsesinstitutioner, der vedvarende ikke lever op til måltallene fastsat for den enkelte uddan-

nelse. Ministeren vil endvidere i ganske særlige tilfælde kunne træffe beslutning om ophør af udbud, jf. §

18, stk. 4. Efter § 18, stk. 4, kan en afgørelse om godkendelse af udbud efter indstilling fra Rådet for de

Grundlæggende Erhvervsrettede uddannelser bl.a. tilbagekaldes, hvis der ikke længere er behov for, at

uddannelsen gennemføres af institutionen

Den gældende dimensioneringsmodel baserer sig i dag på, hvordan en uddannelse, f.eks. industritek-

niker, klarer sig på landsplan ift. ledighed, andel i aftale m.v.

Med den foreslåede ændring vil der blive mulighed for at træffe beslutning om dimensionering for en

ikke-dimensioneret uddannelse på en enkelt institution, som isoleret set vedvarende ikke lever op til de

fastsatte måltal, også selvom uddannelsen på landsplan måtte opfylde kravet.

Beslutningen træffes af børne- og undervisningsministeren efter indstilling fra Rådet for de Grundlæg-

gende Erhvervsrettede Uddannelser. Det forudsættes, at Rådet for Grundlæggende Erhvervsrettede Ud-

dannelser indhenter en udtalelse fra de faglige udvalg om, hvorfor måltallene vedvarende ikke nås på de

pågældende uddannelser på de pågældende institutioner og hvilke initiativer, der måtte være eller blive

iværksat for at sikre, at den forudsatte andel indgår uddannelsesaftaler på grundforløbet i forhold til de i

loven fastsatte måltal for indgåelse af uddannelsesaftaler, jf. nærmere herom lovforslagets § 1, nr. 10.

Formålet med den foreslåede ændring er således at kunne iværksætte institutionsspecifik dimensione-

ring over for ikke-dimensionerede uddannelser på de enkelte institutioner, der for denne uddannelse

klarer sig dårligt, men hvor uddannelsen på landsplan klarer sig for godt til at blive dimensioneret. Det

vil i den forbindelse således ikke være selve institutionen, der vil blive dimensioneret, men udbuddet af

den konkrete uddannelse på institutionen.

Til § 1 [Erhvervsuddannelsesloven]

Børne- og Undervisningsministeriet

Ved terminologien "vedvarende ikke opfylder de måltal" tilsigtes der ikke, at dette vil skulle udmøntes

i en fast procentsats eller lignende. Det vil efter forslaget i første række være op til Rådet for de Grund-

læggende Erhvervsrettede Uddannelser at klarlægge den nærmere afgrænsning heraf. Det forudsættes

dog, at en uddannelses ikke-opfyldelse af måltal vil skulle have en vis tyngde, og at denne har manifesteret

sig over længere tid. Det påtænkes således ikke med forslaget, at der vil skulle fastsættes institutionsspe-

cifik dimensionering alene på baggrund af et enkelt års nedgang. Ligeledes vil det f. eks. kunne indgå, om

der for uddannelsen forgæves er iværksat initiativer for at modgå ikke-opfyldelsen. Endvidere vil både

generelle og lokale forhold, som påvirker uddannelsen, kunne indgå i vurdering af, om institutionsspecifik

dimensionering er det rette skridt.

§ 6 i lov om erhvervsuddannelser vil finde anvendelse i forbindelse med institutionsspecifik dimensi-

onering, således at skolen vil have forpligtelse til at drage omsorg for, at en ansøger, der opfylder kravene

på optagelse inden for de erhvervsuddannelser, som skolen udbyder, bliver optaget på en anden skole

med samme uddannelse, hvis kvoten er opbrugt.

Det foreslåede har sammenhæng med lovforslagets § 1, nr. 2, 3 og 4. Der henvises i øvrigt til afsnit 2.1

i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 2.

Det fremgår af § 9, stk. 1, i lov om erhvervsuddannelser, at børne- og undervisningsministeren efter

indstilling fra Rådet for de Grundlæggende Erhvervsrettede Uddannelser kan træffe beslutning om be-

grænsning af adgangen til skoleundervisning (dimensionering) inden for de enkelte uddannelser. Beslut-

ningen om dimensionering af en uddannelse sker under hensyn til de forventede fremtidige behov inden

for forskellige fagområder baseret på følgende parametre: 1) Andelen af uddannelsesaktive elever, som

har indgået en uddannelsesaftale med en virksomhed inden for 3 måneder efter gennemført grundforløb,

2) ledighedsgraden for færdiguddannede og 3) forholdet mellem efterspørgslen efter og udbuddet af fag-

lært arbejdskraft.

Efter § 9, stk. 2, 1. pkt., i lov om erhvervsuddannelser træffes beslutningen om dimensionering for 1

år ad gangen.

Det foreslås, at

§ 9, stk. 2, 1. pkt.,

ændres, således at det fremgår, at beslutning om dimensionering,

herunder institutionsspecifik dimensionering træffes for 1 år ad gangen.

Den foreslåede ændring vil indebære, at beslutningen om institutionsspecifik dimensionering vil følge

samme årlige kadence som for de gældende regler for dimensionering.

Til nr. 3

Det fremgår af § 9, stk. 1, i lov om erhvervsuddannelser, at børne- og undervisningsministeren efter

indstilling fra Rådet for de Grundlæggende Erhvervsrettede Uddannelser kan træffe beslutning om be-

grænsning af adgangen til skoleundervisning (dimensionering) inden for de enkelte uddannelser. Beslut-

ningen om dimensionering af en uddannelse sker under hensyn til de forventede fremtidige behov inden

for forskellige fagområder baseret på følgende parametre: 1) Andelen af uddannelsesaktive elever, som

har indgået en uddannelsesaftale med en virksomhed inden for 3 måneder efter gennemført grundforløb,

2) ledighedsgraden for færdiguddannede og 3) forholdet mellem efterspørgslen efter og udbuddet af fag-

lært arbejdskraft.

Efter § 9, stk. 2, 1. pkt., i lov om erhvervsuddannelser træffes beslutningen om dimensionering for 1

år ad gangen. Børne- og undervisningsministeren kan efter § 9, stk. 2, 2. pkt., efter indstilling fra Rådet

for de Grundlæggende Erhvervsrettede Uddannelser fastsætte nærmere regler om dimensionering, her-

under om de kriterier, der er omfattet af stk. 1, om fravigelse herfra, om fremgangsmåden i forbindelse

Børne- og Undervisningsministeriet

med forberedelse af og beslutning om dimensionering og om fastlæggelse af kvotestørrelse og -fordeling

på institutionerne. Bemyndigelsen er udmøntet i kapitel 5 i bekendtgørelse nr. 1619 af 27. december 2019.

Det fremgår supplerende af § 35, stk. 1, nr. 8, i lov om erhvervsuddannelser, at Rådet for de Grund-

læggende Erhvervsrettede Uddannelser afgiver indstilling til børne- og undervisningsministeren om regler

om adgangsbegrænsning, jf. lovens § 9.

§ 9 blev nyaffattet ved lov nr. 706 af 8. juni 2017 om ændring af lov om Arbejdsgivernes Uddannel-

sesbidrag, lov om erhvervsuddannelser, lov om folkeskolen og forskellige andre love (Praktikpladsaf-

hængigt bidrag til AUB m.v.), hvor dimensioneringsmodellen blev ændret som opfølgning på ”Treparts-

aftale om tilstrækkelig og kvalificeret arbejdskraft i hele Danmark og praktikpladser” fra august 2016.

Det foreslås, at der i

§ 9, stk. 2, 2. pkt.,

som ved § 1, nr. 1, bliver stk. 3, 2. pkt., efter »beslutning om

dimensionering« indsættes »herunder om institutionsspecifik dimensionering af ikke-dimensionerede ud-

dannelser, jf. stk. 2«.

Den foreslåede ændring vil indebære, at børne- og undervisningsministerens bemyndigelse til at fast-

sætte nærmere regler vil blive udvidet til tillige at omfatte nærmere regler om institutionsspecifik dimen-

sionering af ikke-dimensionerede uddannelser, som der foreslås indsat som nyt stk. 2, jf. forslaget til § 1,

nr. 1.

Det forventes, at børne- og undervisningsministeren vil udmønte den udvidede bemyndigelse til at

fastsætte nærmere regler om kriterier for indstilling om institutionsspecifik dimensionering.

Det vil efter forslaget i første række være op til Rådet for de Grundlæggende Erhvervsrettede Uddan-

nelser at klarlægge den nærmere afgrænsning heraf. Det forudsættes dog, at en uddannelses ikke-opfyl-

delse af måltal vil skulle have en vis tyngde, og at denne har manifesteret sig over længere tid. Det påtæn-

kes således ikke med forslaget, at der vil skulle fastsættes institutionsspecifik dimensionering alene på

baggrund af et enkelt års nedgang. Ligeledes vil det f.eks. kunne indgå, om der for uddannelsen forgæves

er iværksat initiativer for at modgå ikke-opfyldelsen. Endvidere vil både generelle og lokale forhold, som

påvirker uddannelsen, kunne indgå i vurdering af, om institutionsspecifik dimensionering er det rette

skridt. De regler, som forventes udstedt i medfør af den foreslåede nye bemyndigelse, forventes at afspejle

dette.

Det foreslåede har sammenhæng med lovforslagets § 1, nr. 1, 2 og 5. Der henvises i øvrigt til afsnit 2.1

i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 4

Efter § 31, stk. 1, i lov om erhvervsuddannelser foregår praktikuddannelsen på én eller flere virksom-

heder, der er godkendt af det faglige udvalg og på grundlag af en uddannelsesaftale mellem eleven og

virksomheden. Praktikuddannelsen kan helt eller delvist finde sted som skolepraktik.

Efter § 31, stk. 2, 1. pkt., offentliggør de faglige udvalg en fortegnelse over godkendte virksomheder på

internettet. Børne- og undervisningsministeren har i medfør af stk. 2, 2. pkt., fastsat nærmere regler herom

i § 6 a, stk. 3, i bekendtgørelse om de faglige udvalgs behandling af sager om godkendelse af virksomheder

som praktiksteder for elever i erhvervsuddannelser, hvorefter fortegnelsen offentliggøres på Praktikplad-

sen.dk.

De faglige udvalg godkender efter § 46, stk. 1, praktikvirksomheder ud fra en vurdering af, om virk-

somheden vil kunne gennemføre praktikuddannelsen i overensstemmelse med de praktikregler, der er

fastsat efter § 32, og om virksomheden kan give elever et tilfredsstillende oplæringsforhold.

Børne- og Undervisningsministeriet

Det foreslås at ophæve

§ 31, stk. 2.

Baggrunden herfor er, at bestemmelsen med lovforslagets § 1, nr. 13, af lovtekniske grunde foreslås

uændret indsat i § 46 om de faglige udvalgs godkendelse af praktikvirksomheder.

Der henvises i øvrigt til afsnit 2.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 5

Rådet for de Grundlæggende Erhvervsrettede Uddannelser er nedsat af børne- og undervisningsmini-

steren med deltagelse af arbejdsmarkedets parter og elev- og skoleorganisationer, jf. § 34 i lov om er-

hvervsuddannelser.

Rådets opgaver er fastsat i § 35. Efter § 35, stk. 1, rådgiver Rådet for de Grundlæggende Erhvervsret-

tede Uddannelser på overordnet niveau børne- og undervisningsministeren om de grundlæggende er-

hvervsrettede uddannelser på børne- og undervisningsministerens område. På erhvervsuddannelsesom-

rådet afgiver rådet efter § 35, stk. 1, nr. 8, indstilling om regler om optagelse på skole jf. § 8, stk. 1, om

adgangskurser efter § 8, stk. 2, og om adgangsbegrænsning, jf. § 9.

Det foreslås at ændre

§ 35, stk. 1, nr. 8,

således at der efter »adgangsbegrænsning,« indsættes »herunder

institutionsspecifik dimensionering af ikke-dimensionerede uddannelser,«.

Forslaget er en ordensbestemmelse, som alene vil fastslå, at rådets opgaver i forbindelse med forslaget

om, at indstilling om adgangsbegrænsning efter § 9 udvides til også at omfatte indstilling om institutions-

specifik dimensionering af ikke-dimensionerede uddannelser og om regler om indstilling om institutions-

specifik dimensionering af ikke-dimensionerede uddannelser.

Det forventes, at børne- og undervisningsministeren i medfør af forslagene til ændring af § 9, jf. lov-

forslagets § 1, nr. 1-3, vil fastsætte nærmere regler om kriterier for rådets indstilling.

Det foreslåede har sammenhæng med lovforslagets § 1, nr. 1-3. Der henvises i øvrigt til afsnit 2.1 i

lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 6

De faglige udvalgs kompetencer og opgaver er reguleret i § 38 i lov om erhvervsuddannelser.

Det foreslås at ændre

§ 38, stk. 6, 1. pkt.,

således, at der efter nr. 2 indsættes et nyt nummer, hvoraf det

vil fremgå, at de faglige udvalg træffer afgørelse med hensyn til dispensation til indgåelse af yderligere én

kort aftale, jf. § 48.

Forslaget er en ordensbestemmelse, som alene vil fastslå udvalgenes opgaver i forbindelse med forsla-

get om at flytte kompetencen til at give dispensation til indgåelse af yderligere én aftale fra det lokale

uddannelsesudvalg til de faglige udvalg, jf. lovforslagets § 1, nr. 14 og 15.

Det foreslåede har sammenhæng med lovforslagets § 1, nr. 14 og 15. Der henvises i øvrigt til afsnit 2.4

i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 7.

De faglige udvalgs kompetencer og opgaver er reguleret i § 38 i lov om erhvervsuddannelser.

Det fremgår af § 38, stk. 6, nr. 1-5, at de faglige udvalg træffer afgørelser med hensyn til godkendelse

af praktikvirksomheder, jf. § 31, stk. 1 og § 46, tvivlsspørgsmål vedrørende anvendelse af forbud mod

ansættelse af unge under 18 år på den enkelte virksomhed og dispensation fra forbud, jf. § 44, stk. 4

Børne- og Undervisningsministeriet

og 5. Afgørelserne kan indbringes for Ankenævnet for Praktikvirksomheder, jf. § 47, stk. 1 og § 46,

stk. 6.

De faglige udvalg træffer endvidere afgørelse om godkendelse af særbestemmelser i uddannelsesaftaler,

jf. § 52, stk. 2., afkortning eller forlængelse af uddannelser, afkortning eller forlængelse af uddannelser,

jf. §§ 57-59, og klager over skolers afgørelser om elevers optagelse eller ophør med skolepraktik, jf. §

66 j. Afgørelserne herom kan efter § 38, stk. 6, ikke indbringes for anden administrativ myndighed.

Det foreslås, at henvisningen i

§ 38, stk. 6, 2. pkt.,

ændres fra 3-5 til 3-6.

Den foreslåede ændring er en konsekvens af, at der foreslås indsat et nyt nr. 3 i § 38, stk. 6, om at de

faglige udvalg træffer afgørelse med hensyn til dispensation til indgåelse af yderligere én kort aftale, jf. §

48, jf. lovforslagets § 1, nr. 6. De tidligere nr. 3-5 ændres herefter til nr. 4-6.

Ændringen skal dels sikre, at afgørelser om godkendelse af særbestemmelser i uddannelsesaftaler, jf. §

52, stk. 2, afkortning eller forlængelse af uddannelser, afkortning eller forlængelse af uddannelser, jf. §§

57-59, og klager over skolers afgørelser om elevers optagelse eller ophør med skolepraktik, jf. § 66 j, som

hidtil ikke vil kunne indbringes for anden administrativ myndighed.

Ændringen vil endvidere indebære, at afgørelser indsat ved den nye nr. 3 om dispensation fra korte

aftaler, ikke vil kunne indbringes for anden administrativ myndighed. Dette svarer til den gældende rets-

tilstand, idet de lokale uddannelsesudvalgs manglende godkendelse af indgåelse af yderligere en kort aftale

efter § 48, stk. 1, ikke kan indbringes for anden administrativ myndighed.

Til nr. 8

Efter § 37 i lov om erhvervsuddannelser nedsætter arbejdsgiver- og arbejdstagerorganisationerne et

antal faglige udvalg. De faglige udvalgs opgaver fremgår af § 38. Opgaverne omfatter bl.a. at bestemme

regler for erhvervsuddannelserne, træffe afgørelse om f. eks. godkendelse af praktikvirksomheder og af-

give indstilling om supplerende kurser m.v.

Det foreslås, at henvisningen i

§ 38, stk. 7,

til § 43, stk. 2, ændres til § 42.

Den foreslåede ændring er en konsekvens af, at § 43, stk. 2, med enkelte ændringer foreslås flyttet til

et nyt § 42, stk. 3, jf. lovforslagets § 1, nr. 9, hvortil der henvises.

Det foreslås videre, at der i § 38, stk. 7, som nyt nummer indsættes et

nr. 3

om, at de faglige udvalg har

ansvar for anvendelse af tilskud til projekter og indsatser vedrørende lærepladsunderstøttende tiltag, søg-

ning og kvalitet på erhvervsuddannelserne og for afgivelse af begrundet indstilling til Arbejdsgivernes

Uddannelsesbidrag om tildeling af sådanne tilskud til skoler. Det foreslås i den forbindelse, at de faglige

udvalg vil kunne indgå flerårige aftaler med skolerne om anvendelse af sådanne tilskud.

Med indgåelse af aftale menes ikke en aftale, som hverken de faglige udvalg eller Arbejdsgivernes Ud-

dannelsesbidrag er privatretligt eller forvaltningsretligt forpligtet efter. Bestemmelsen vil i stedet inde-

bære, at de faglige udvalg vil skulle indgå i dialog med skolerne om udfordringer og muligheder samt

forslag til relevante aktiviteter og indsatser, der understøtter formålet med de afsatte midler. Dialogen

skal sætte de faglige udvalg i stand til at udforme en begrundet indstilling til Arbejdsgivernes Uddannel-

sesdrag. For skolerne vil formålet med både aftaler og anvendelsen af midlerne overordnet set være for

at opfylde de centrale målsætninger om indgåelse af uddannelsesaftaler, som skolerne vil blive forpligtet

til i medfør af forslaget til ny § 42 a.

Forslaget skal ses i sammenhæng med lovforslagets § 2, nr. 7. Ændringen vil sikre, at de nye opgaver,

der for de faglige udvalg foreslås indsat i § 12 e i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag om afgivelse

af begrundet indstilling om midlernes anvendelse, også vil fremgå af oplistningen af de faglige udvalgs

Børne- og Undervisningsministeriet

opgaver i § 38 i lov om erhvervsuddannelser. Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til lovforslagets §

2, nr. 7, hvor det også fremgår, hvilke projekter og tiltag, der vil kunne gives tilskud til. Dette omfatter

også tilskud til de faglige udvalg.

Det foreslås videre, at der i § 38, stk. 7, som nyt nummer indsættes et

nr. 4

om, at de faglige udvalg

stiller oplysninger om løn- og ansættelsesvilkår til rådighed.

Det fremgår af § 55, stk. 2, i lov om erhvervsuddannelser, at lønnen under praktikopholdet mindst skal

udgøre den løn, der er fastsat ved kollektiv overenskomst inden for uddannelsesområdet.

Det vil normalt være de overenskomstbærende parter, der stiller oplysninger om løn- og ansættelses-

forhold til rådighed. Der kan dog tænkes tilfælde, hvor virksomheden eller eleven eller lærlingen ikke er

medlem af de respektive organisationer, og der kan derfor være behov for, at de faglige udvalg stiller

oplysningerne til rådighed.

Med den foreslåede ændring vil elever, lærlinge og virksomheder kunne få oplysninger om løn- og

ansættelsesforhold fra de faglige udvalg, således at det sikres, at den indgåede uddannelsesaftale lever op

til de for uddannelsen fastsatte løn- og arbejdsvilkår. Dette vil ikke indebære en vejlednings- eller rådgiv-

ningsforpligtelse for de faglige udvalg i forhold til fortolkning og anvendelse af overenskomstreglerne,

da det er overenskomstparterne, der vejleder og rådgiver vedr. overenskomstreglerne.

Til nr. 9

Efter § 42, stk. 1, skal de faglige udvalg virke for de bedst mulige uddannelsesmæssige forhold i prak-

tikvirksomhederne og har efter § 42, stk. 2, til enhver tid uden retskendelse og mod behørig legitimation

adgang til virksomheder, som har ansat elever, med henblik på tilvejebringelse af oplysninger om de

uddannelsesmæssige forhold i virksomheden.

Efter § 43, stk. 1, formidles praktikpladser af skoler m.v., der udbyder et grundforløbs 2. del, og af

praktikcentre. Skolerne skal udføre opsøgende virksomhed for at skaffe praktikpladser.

Efter § 43, stk. 2, skal de faglige udvalg

og de lokale uddannelsesudvalg ved kontakt med virksomheder

og eventuelt ved opfordringer til virksomheder virke for, at der tilvejebringes det antal praktikpladser,

som der er behov for ud fra en vurdering af elevernes og lærlingenes uddannelsesønsker og de forventede

fremtidige

beskæftigelsesmuligheder,

og for, at udbuddet af praktikpladser bliver alsidigt med hensyn til

virksomhedernes størrelse og teknologiske udvikling. Et fagligt udvalg kan af virksomheder forlange alle

sådanne oplysninger, som har betydning for at vurdere virksomhedernes uddannelsesmæssige mulighe-

der.

Det

foreslås,

at der i

§ 42

indsættes som

stk. 3,

de faglige udvalg ved kontakt med og eventuelt ved

opfordringer til virksomheder skal virke for, at der tilvejebringes det antal lærepladser, som der er behov

for ud fra de måltal for indgåede uddannelsesaftaler, som fremgår af den foreslåede nye § 42 a, jf. lov-

forslagets § 1, nr. 9, og ud fra en vurdering af elevernes og lærlingenes uddannelsesønsker og de forven-

tede fremtidige beskæftigelsesmuligheder, og for, at udbuddet af lærepladser bliver alsidigt med hensyn

til virksomhedernes størrelse og teknologiske udvikling. Det fremgår endvidere, at et fagligt udvalg af

virksomheder kan forlange alle sådanne oplysninger, som har betydning for at vurdere virksomhedernes

uddannelsesmæssige muligheder.

Med ændringen foreslås, at henvisningen til de lokale uddannelsesudvalg udgår, da den uændret vil

fremgå af forslaget til ny § 43, stk. 2. Der foreslås herudover indsat en henvisning til de måltal, som

fremgår af § 42 a, som der foreslås indsat i loven ved lovforslagets § 1, nr. 10.

Børne- og Undervisningsministeriet

Herover videreføres den gældende § 43, stk. 2, uændret som stk. 3 i § 42. Bestemmelsen pålægger

således de faglige udvalg ved kontakt med virksomheder at virke for, at der tilvejebringes det antal lære-

pladser, der er behov for. Spørgsmålet om, hvilket antal lærepladser, der er behov for, vil skulle ses i

relation til de centrale målsætninger, der foreslås fastsat i § 42 a, jf. lovforslagets § 1, nr. 10. De faglige

udvalg vil i den forbindelse skulle virke for, at de centrale målsætninger opfyldes. Det vil dog entydigt

være skolernes ansvar, om målene opfyldes.

Behovsvurderingen vil endvidere som hidtil skulle foretages ud fra en afvejning af elevernes og lærlin-

genes uddannelsesønsker og på den anden side de forventede fremtidige beskæftigelsesmuligheder på det

modsvarende erhvervsområde. Bedømmelsen vil endvidere uændret skulle ske med henblik på, at ud-

buddet af lærepladser bliver alsidigt med hensyn til virksomhedernes størrelse og teknologiudvikling.

De faglige udvalg vil som hidtil og efter den gældende § 43, stk. 2, kunne forlange alle oplysninger fra

virksomhederne, som har betydning for at vurdere virksomhedernes uddannelsesmæssige muligheder.

Ændringen indebærer således primært, at behovsvurderingen skal foretages i relation til de i § 42 a

fastsatte måltal. Herudover vil ændringen indebære, at de faglige udvalgs opgaver i forhold til læreplads-

virksomheder og den lærepladsopsøgende indsats samles i § 42. De øvrige dele af bestemmelsen videre-

føres derimod uændret fra den gældende § 43, stk. 2.

§ 43 vil herefter alene regulere skolernes ansvar.

Der henvises i øvrigt til afsnit 2.1. i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 10

Efter § 48 i lov om erhvervsuddannelser er det som udgangspunkt en betingelse for gennemførelse af

en erhvervsuddannelse, at eleven har indgået en uddannelsesaftale med en eller flere virksomheder.

Efter § 43, stk. 1, i lov om erhvervsuddannelser

formidles praktikpladser af skoler m.v., der udbyder

et grundforløbs 2. del,

af praktikcentre. Skolerne m.v. skal udføre opsøgende virksomhed for at skaffe

praktikpladser. Forpligtelsen vil ikke kun omfatte erhvervsskoler, men alle udbydere af erhvervsuddan-

nelser.

Hvis eleverne ikke umiddelbart efter afslutningen af grundforløbet har eller har haft en uddannelses-

aftale, skal skolen tilbyde eleven skolepraktik, jf. § 66 a. Det er efter § 66 c, i lov om erhvervsuddannelser

et krav, at elever som er i de sidste 8 uger af grundforløbets 2. del, er registreret som praktikpladssøgende.

Det fremgår videre af § 66 i, at skolen og eleven under hele forløbet skal søge at fremskaffe en uddan-

nelsesaftale, og elever, der er registeret som praktikpladssøgende, har pligt til at modtage en anvist prak-

tikplads.

Det er dog eleven selv, der i sidste ende har ansvaret for, at der indgås en uddannelsesaftale.

Det

foreslås,

at der indsættes en ny

§ 42 a

i lov om erhvervsuddannelser.

Det foreslås i

§ 42 a, stk. 1,

at der indsættes krav om, at skolerne

skal sikre, at der ved 15. undervis-

ningsuge i grundforløbets 2. del er indgået uddannelsesaftaler for 60 pct. af de aktive elever i grundforlø-

bets 2. del på hver enkelt uddannelse, og at der ved afslutningen af grundforløbets 2. del er indgået

uddannelsesaftaler for 80 pct. af de aktive elever i grundforløbets 2. del på hver enkelt uddannelse.

Det foreslås i

§ 42 a, stk. 2,

at skolerne for elever på merkantil eux-forløb skal sikre, at der ved 35.

undervisningsuge på det studiekompetencegivende forløb er indgået uddannelsesaftaler for 46 pct. af de

Børne- og Undervisningsministeriet

aktive elever på hver enkelt uddannelses studiekompetencegivende forløb, og at der ved elevernes afslut-

ning af det studiekompetencegivende forløb er indgået uddannelsesaftaler for 66 pct. af de aktive elever

på hver enkelt uddannelses studiekompetencegivende forløb.

De centrale målsætninger forventes at finde anvendelse fra 1. januar 2022, jf. dog nærmere nedenfor om

indfasningsordning. Uddannelser, som ikke er omfattet af indfasningsordningen, forventes første gang at

skulle opfylde måltallet i 2022 målt samlet for hele året. De uddannelser, der ikke forventes at være om-

fattet af indfasningsordningen, vil være alle uddannelser, som i basisåret (2019) ligger inden for 10 pro-

centpoint af målsætningen. Da målsætningen er 80,0 pct., vil det være alle uddannelser med et måltal på

eller over 70,0 pct. Opgørelsen af måltal vil ske for hver enkelt uddannelse på skolerne.

Med aktive elever menes alle elever på grundforløbets 2. del, der når måletidspunktet i det pågældende

kalenderår og som på måletidspunktet ikke er registreret som faldet fra uddannelsen. Endvidere vil det

for elever på merkantile eux-forløb, være alle elever på det studiekompetencegivende forløb, der når

måletidspunktet i det pågældende kalenderår, og som på måletidspunktet ikke er registreret som faldet

fra uddannelsen.

Elever, der har en underskreven uddannelsesaftale på måletidspunktet, indgår i antallet af elever med

en uddannelsesaftale. Det vil således være underskriftsdatoen på uddannelsesaftalen, der afgør, om eleven

tælles med. Eventuelle uddannelsesaftaler, der annulleres eller afbrydes efter måletidspunktet, medtages

også. Uddannelsesaftaler, der er underskrevet op til et halvt år før begyndelse på grundforløbets 2. del,

medtages i opgørelsen. Indgåede uddannelsesaftaler på en anden uddannelse end grundforløbsuddannel-

sen medtages også i opgørelsen. Det er således ikke et krav, at uddannelsen for den indgåede uddannel-

sesaftale og grundforløbsuddannelsen er ens, for at aftalen tælles med som en indgået uddannelsesaftale.

Forslaget vil indebære, at der som noget nyt fastsættes centrale målsætninger i lov om erhvervsuddannel-

ser for, hvornår og hvor mange uddannelsesaftaler, der skal være indgået. Ændringen vil tillige indebære,

at det fremadrettet entydigt bliver skolernes ansvar, at måltallene nås.

Det gælder for alle måltal, både de lovbundne og i indfasningsperioden, jf. forslaget til stk. 4 nedenfor,

at der vil blive ført risikobaseret tilsyn med måltallet i året efter, at måltallet er gældende

Mens en uddannelse er omfattet af indfasningsperioden, fører Børn- og Undervisningsministeriet risi-

kobaseret tilsyn med skolernes opfyldelse af målsætningen om andelen af elever, der har uddannelsesaf-

tale ved afslutningen af grundforløbets 2. del, henholdsvis ved afslutningen af det studiekompetencegi-

vende forløb for elever i merkantile uddannelser med eux-forløb

Fra det år hvor måltallet for andelen af elever med uddannelsesaftale ved afslutningen af grundforlø-

bets 2. del på en uddannelse er fastsat til 80 procent, påregnes skolerne at skulle opfylde både denne

målsætning og målsætningen om, at 60 procent af eleverne har indgået uddannelsesaftale ved 15. under-

visningsuge på grundforløbets 2. del. Børne- og Undervisningsministeriet vil føre risikobaseret tilsyn med

skolernes opfyldelse af begge målsætninger.

For merkantile uddannelser med eux-forløb gælder tilsvarende, at fra det år hvor måltallet for andelen

af elever med uddannelsesaftale ved afslutningen af det studiekompetencegivende forløb er fastsat til 66

procent, påregnes skolerne at skulle opfylde både denne målsætning og målsætningen om, at 46 pct. af

eleverne har indgået uddannelsesaftale ved 35. undervisningsuge i det studiekompetencegivende forløb.

Børne- og Undervisningsministeriet vil føre risikobaseret tilsyn med skolernes opfyldelse af begge mål-

sætninger.

Børne- og Undervisningsministeriet vil således føre et årligt risikobaseret tilsyn med skolernes indfri-

else af de foreslåede målsætninger i medfør af bestemmelserne om tilsyn i lov om institutioner for er-

hvervsrettet uddannelse. Tilsynet vil følge de eksisterende principper for risikobaserede tilsyn, sanktions-

muligheder m.v., dvs. de sanktionsmuligheder over for institutionerne, som følger af lov om institutioner

Børne- og Undervisningsministeriet

for erhvervsrettet uddannelse, f.eks. påbud om at ændre institutionens virksomhed eller pålæg til besty-

relsen om at indgå en indsatsaftale, hvis det konstateres, at kvaliteten i en institutions undervisning eller

uddannelse er utilstrækkelig. Skolerne vil i den forbindelse ikke kunne blive pålagt sanktioner for forhold,

som ligger uden for skolens kontrol.

Det er hensigten med forslaget, at der med tidligere aftaleindgåelse bliver øget sammenhæng i uddan-

nelsesforløbet, hvilket i sidste ende vil understøtte målet om flere faglærte.

Det foreslås i

stk. 3,

at skolerne fremover får ansvaret for at fremskaffe uddannelsesaftaler til elever,

der ikke inden for tidsfristerne i stk. 1 og 2 eller regler fastsat i medfør af stk. 4, jf. nærmere nedenfor,

selv har indgået en uddannelsesaftale med virksomheder.

Forslaget vil indebære, at ansvaret for, at målsætningerne om indgåelse af uddannelsesaftaler opfyldes,

i sidste ende vil påhvile skolerne. Det er dog fortsat hensigten, at eleverne selv kan – og meget gerne må

– indgå uddannelsesaftaler gennem dialog med virksomheder. Bestemmelsen vil således først finde an-

vendelse, i de tilfælde, hvor dette ikke lykkes.

Ansvaret for at skaffe det nødvendige antal lærepladser vil efter forslaget således først som sidst blive

forankret entydigt hos skolerne. Skolerne vil få metodefrihed til lokalt at indfri målsætningerne, men har

som hidtil pligt til at samarbejde med de faglige udvalg. Opgaven med at sikre tilstrækkeligt med lære-

pladser vil dog samlet set skulle løftes af skoler og faglige udvalg i fællesskab som følge af de faglige

udvalgs særlige adkomst til virksomheder m.v.

Det foreslås i

stk. 4,

at børne- og undervisningsministeren bemyndiges til at fastsætte nærmere regler

om skolernes ansvar efter stk. 1 og 2, herunder om opgørelsesmetode, om indfasning og gradvis opfyl-

delse af måltal.

Det forventes, at børne- og undervisningsministeren vil fastsætte regler om, at skolerne skal under-

støtte elevernes mulighed for at finde en lærepladsplads gennem egen dialog med en virksomhed. Der

påtænkes fastsat regler om, at skolerne selv skal organisere formidlings- og matchprocessen og inden for

hver enkelt erhvervsuddannelse skal sikre, at godkendte offentlige og private virksomheders lærepladser

enten besættes af en elev eller bliver slået op som en ledig læreplads med henblik på formidling. Der vil

tillige blive fastsat regler om, at skolen skal leve op til de fastsatte målsætninger med hensyn til, hvor stor

en andel elever på de enkelte uddannelser, der skal have indgået en aftale om læreplads, og om at skolen

fortsat skal formidle lærepladser i hele landet, men skal tage udgangspunkt i skolens dækningsområde.

Skoler, der har en væsentlig virtuel aktivitet på grundforløbet, har ansvar for samarbejdsaftaler med skoler

i elevernes lokalområde. Skolerne i elevernes lokalområde forpligtes til at indgå i drøftelser om disse

samarbejdsaftaler.

Herudover vil der blive fastsat regler om, at skolerne skal være særligt opmærksomme på at arbejde

for restlære- og kombinationsaftaler og at søge at indgå flerårige aftaler med virksomheder om antal

lærlinge med henblik på, at der opnås en større og stabil pulje af lærepladser, som skolens elever kan søge.

Der vil blive fastsat krav om, at skolerne vil skulle sørge for, at frafaldstruede elever og elever, der ikke

har fået en læreplads 15 uger inde i grundforløbet, og som udtrykker ønske herom, får særlig hjælp. Her-

under f.eks. hjælp til at skifte til en beslægtet uddannelse, hvis eleven ønsker dette og overgangskravene

muliggør det, dog uden eleven i sidste ende forpligtes hertil. Der vil endvidere blive fastsat krav om, at

skolerne skal sikre, at it-systemer er opdateret og tidstro, så øvrige aktører, f.eks. faglige udvalg og lokale

uddannelsesvalg, kan følge status og understøtte processen, hvis der er tegn på mismatch lokalt.

Der vil endvidere blive fastsat tilsvarende krav, for så vidt angår elever på merkantile uddannelser med

eux-forløb.

Børne- og Undervisningsministeriet

Det forventes, at den foreslåede bemyndigelse til at fastsætte nærmere regler om opgørelsesmetode og

indfasningsmodel alene vil blive udmøntet i det omfang, der anses at være behov herfor, f. eks. i form af

overordnede principper i opgørelsesmetode og indfasningsmodel samt krav om offentliggørelse af ret-

ningslinjer.

Opgørelsesmetoden og indfasningsmodellen vil dermed som udgangspunkt blive fastlagt i udmeldte

retningslinjer, der offentliggøres på Børne- og Undervisningsministeriets hjemmeside.

Der er således i de i maj 2021 udmeldte retningslinjer defineret metoden for måletidspunkterne, her-

under om beregning af antal undervisningsuger og hvornår, der konkret måles i den 15. undervisningsuge

og ved afslutningen af grundforløbets 2. del. Retningslinjerne omfatter endvidere metode for opgørelse

af de elever, der indgår i målingen, dvs. de elever, der på grundforløbets 2. del, når måletidspunktet i det

pågældende kalenderår, og som på måletidspunktet ikke er registreret som faldet fra uddannelsen. For

elever på de merkantile uddannelser med eux-forløb er der tilsvarende fastsat retningslinjer om forudsæt-

ningerne for måltalsmodel og opgørelsesmetode.

Der er således fastsat retningslinjer om, hvornår en uddannelse, som ikke er omfattet af indfasnings-

ordningen, første gang vil skulle opfylde måltallet målt samlet for hele året.

Der er i dag stor spredning mellem uddannelserne med hensyn til, hvor mange elever, der får en lære-

plads i løbet af grundforløbet. Nogle uddannelser vil således allerede opfylde de foreslåede måltal, eller

kan hurtigt forventes at nå dertil. På andre uddannelser er der brug for en længere indfasning. Hertil

kommer et antal uddannelser, som ligger langt fra målsætningerne, og som vil have særlige udfordringer

i forhold til at nå disse.

For at tage hensyn til dette, er der for disse uddannelser i retningslinjerne fastsat en indfasningsperiode,

således at der f.eks. er fastsat krav om, at en uddannelse højst vil skulle forbedre sig med gennemsnitligt

10 procentpoint årligt i indfasningsperioden.

Herudover er der fastsat retningslinjer om indfasningsperioden. Således påregnes det, at uddannelser

omfattet af indfasningsperioden senest i 2024 (opgjort for hele året samlet set) at skulle leve op til det

fastsatte måltal ved 15. henholdsvis ved afslutningen på grundforløbets 2. del. For uddannelser, som i

basisåret 2019 ligger mere end 40 procentpoint under den foreslåede målsætning på 80 pct., er der fastsat

retningslinjer om forlængelse af indfasningsperioden med yderligere op til 2 år, dvs. at målsætningen

forventes at skulle være indfriet senest i 2026 (opgjort for hele året samlet set). Retningslinjerne herom

vil kunne blive justeret, hvis der opstår behov herfor.

Der gælder samme indfasningsmodel for de merkantile eux-forløb, dog er grænseværdierne justeret

ift., at målsætningen for disse uddannelser er, at 66 pct. (og ikke 80 pct.) af eleverne skal have en uddan-

nelsesaftale ved afslutningen af det studiekompetencegivende forløb.

Der vil eventuelt kunne fastsættes retningslinjer om, at en forlængelse af indfasningsperioden vil for-

udsætte, at det faglige udvalg udfører et "servicetjek" af uddannelsen for eventuelle strukturelle barrierer

for at nå måltallet med henblik på, at denne sendes til Rådet for de Grundlæggende Erhvervsrettede

Uddannelser til orientering senest medio 2024.

Alle uddannelser forventes uanset indfasningsmodellen og øvrige principper, at skulle leve op til de

lovfastsatte målsætninger senest i år 2026 (opgjort i 2027 på baggrund af 2026 samlet set).

Der henvises i øvrigt til afsnit 2.1. i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 11

Børne- og Undervisningsministeriet

Efter § 43, stk. 1, 1. pkt., i lov om erhvervsuddannelser formidles praktikpladser af skoler m.v., der

udbyder et grundforløbs 2. del og af praktikcentre. Skolerne m.v. skal efter 2. pkt. udføre opsøgende

virksomhed for at skaffe praktikpladser. Forpligtelsen omfatter ikke kun erhvervsskoler, men alle udby-

dere af erhvervsuddannelser. Forpligtelsen indtræder, når eleven lader sig registrere sig som praktikplads-

søgende, hvilket efter § 66 c skal ske senest 8 uger inden grundforløbets afslutning.

Efter § 43, stk. 3, kan børne- og undervisningsministeren efter indstilling fra Rådet for de Grundlæg-

gende Erhvervsrettede Uddannelser fastsætte regler om samarbejds- eller informationsordninger med

henblik på at tilvejebringe et tilstrækkeligt antal praktikpladser. Der er således i kapitel 7 og 15 i bekendt-

gørelse om erhvervsuddannelser fastsat regler om formidling af praktikpladser.

Det foreslås for det første, at der i

§ 43, stk. 1, 2. pkt.,

indsættes krav om, at skolernes lærepladsopsø-

gende og formidlende indsats skal tilrettelægges fra begyndelsen af grundforløbets 2. del, dog fra 20 un-

dervisningsuger inde i det studiekompetencegivende forløb for så vidt angår elever på merkantile eux-

forløb.

Forslaget vil indebære, at skolerne vil skulle tilrettelægge deres lærepladsopsøgende og formidlende

indsats allerede fra begyndelsen af grundforløbets 2. del. Der vil således være tale om en fremrykning af

skolernes indsats i forhold til i dag, hvor skolerne først senest 8 uger inden grundforløbets afslutning er

forpligtet til at igangsætte den lærepladsopsøgende indsats. Tilsvarende vil gælde for elever på merkantile

eux-forløb.

Formålet med den foreslåede ændring er at styrke skolernes lærepladsopsøgende og formidlende ind-

sats, og at det med en tidlig indsats kan sikres, at der indgås flere uddannelsesaftaler og således sikre, at

der er flere elever, der gennemfører erhvervsuddannelsen. Forslaget skal endvidere ses i sammenhæng

med de foreslåede ændringer i § 1, nr. 23 og 25, hvorefter det foreslås, at tidspunktet for, hvornår elever

og lærlinge skal lade sig registrere som lærepladssøgende, fremrykkes til påbegyndelse af grundforløbets

2. del.

Der henvises i øvrigt til afsnit 2.1. i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Det foreslås for det andet at indsætte et nyt

3. pkt.

§ 43, stk. 1,

hvorefter skolen efter den 15. under-

visningsuge på grundforløbets 2. del skal formidle lærepladser til øvrige uddannelser, som elevens grund-

forløb giver adgang til, og som eleven finder relevante.

Forslaget vil indebære, at skolerne gives en forpligtelse til, hvis eleven ønsker det, at formidle læreplad-

ser til øvrige uddannelser, som elevens grundforløb evt. giver adgang til.

Eleven vil i den forbindelse selv kunne vælge, hvilke uddannelser, der alternativt vurderes relevante

for eleven. Dette vil forudsætte, at de faglige udvalg har indstillet, at andre uddannelsers grundforløb

giver adgang til hovedforløbet på den pågældende alternative uddannelse eller har fastsat ens overgangs-

krav fra grundforløb til hovedforløb.

Ordningen vil adskille sig fra de såkaldte EMMA–kriterier for skolepraktik, hvor det bl.a. stilles som

krav, at eleven er faglig mobil, at muligheden for at formidle øvrige lærepladser, vil omfatte elever på

grundforløbets 2. del, og at eleverne selv skal ønske det.

Det vil f.eks. betyde, at en elev på grundforløb til smed kan blive vejledt og opfordret til at søge lære-

pladser inden for skibsmontør, industritekniker m.fl. Men eleven vil ikke mod sin vilje have pligt til at

skifte til en anden uddannelse. Det foreslåede indebærer ikke nødvendigvis, at eleven som den første

tilkendegiver interesse i at modtage den foreslåede vejledning og formidling. Skolen vil efter forslaget

aktivt kunne tage et initiativ over for eleven, men vil skulle respektere ønske om ikke at modtage denne

Børne- og Undervisningsministeriet

vejledning, eller evt. kun at modtage vejledning med hensyn til uddannelser, som eleven vurderer rele-

vante.

Det foreslås tilsvarende at indsætte et nyt

4. pkt.

§ 43, stk. 1,

hvorefter skolen for elever på merkantile

eux-forløb efter 35. undervisningsuge på det studiekompetencegivende forløb skal formidle lærepladser

til øvrige uddannelser, som elevens studiekompetencegivende forløb giver adgang til, og som eleven fin-

der relevante.

Med det foreslåede vil det styrke skolernes mulighed for at opfylde de centralt fastsatte målsætninger

om indgåelse af uddannelsesaftaler på erhvervsuddannelsernes grundforløb.

Børne- og undervisningsministeren vil med hjemmel i den gældende bemyndigelsesbestemmelse i §

43, stk. 3, i overensstemmelse med de foreslåede ændringer kunne fastsætte justerede regler om formid-

ling af lærepladser og vejledningsindsatsen.

Til nr. 12

Efter § 43, stk. 2, skal de faglige udvalg

og de lokale uddannelsesudvalg ved kontakt med virksomheder

og eventuelt ved opfordringer til virksomheder virke for, at der tilvejebringes det antal praktikpladser,

som der er behov for ud fra en vurdering af elevernes og lærlingenes uddannelsesønsker og de forventede

fremtidige

beskæftigelsesmuligheder,

og for, at udbuddet af praktikpladser bliver alsidigt med hensyn til

virksomhedernes størrelse og teknologiske udvikling. Et fagligt udvalg kan af virksomheder forlange alle

sådanne oplysninger, som har betydning for at vurdere virksomhedernes uddannelsesmæssige mulighe-

der.

De lokale uddannelsesudvalg er i medfør af lovens § 40 nedsat af den enkelte skole og består af repræ-

sentanter for de lokale arbejdsgiver- og arbejdstagerorganisationer samt skolen. De faglige udvalg kan i

medfør af § 41, stk. 3, overdrage opgaver til de lokale uddannelsesudvalg, som efter loven påhviler de

faglige udvalg, men som hensigtsmæssigt kan udføres af de lokale uddannelsesudvalg.

Det foreslås, at

§ 43, stk. 2,

nyaffattes, således at det vil fremgå, at § 42, stk. 3, 1. pkt., om lærepladsop-

søgende virksomhed for de faglige udvalg, vil finde tilsvarende anvendelse for de lokale uddannelsesud-

valg, og at de kan få udleveret de oplysninger, som de faglige udvalg indhenter efter § 42, stk. 3, 2. pkt.

Ændringen primært begrundet i, at den del af § 43, stk. 2, der omhandler de faglige udvalg, foreslås

flyttet til § 42, jf. lovforslagets § 1, nr. 9. § 43, stk. 2, vil herefter alene omhandle de lokale uddannelses-

udvalg på skolerne. Ændringen indebærer, at de lokale uddannelsesudvalg, som hidtil og på samme vis

som de faglige udvalg skal virke for at der tilvejebringes det antal lærepladser, som der er behov. Der

henvises i øvrigt til bemærkningerne til forslaget til § 42, stk. 3, jf. lovforslagets § 1, nr. 9.

Ændringen indebærer endvidere, at de lokale uddannelsesudvalg vil kunne få udleveret de oplysninger,

som de faglige udvalg indhenter efter forslaget til § 42, stk. 3, 2. pkt. Baggrunden herfor er at sikre, at de

lokale uddannelsesudvalg vil have adgang til de samme oplysninger hos virksomhederne, som de faglige

udvalg indhenter, da det vil være en forudsætning for varetagelse af opgaverne med den lærepladsopsø-

gende indsats.

Det bemærkes, at de faglige udvalg som hidtil vil kunne bemyndige de lokale uddannelsesudvalg til

selv at indhente oplysningerne, jf. § 41, stk. 3, i lov om erhvervsuddannelser. Det følger heraf, at de faglige

udvalg kan overdrage opgaver som efter loven påhviler de faglige udvalg, men som hensigtsmæssigt kan

udføres af de lokale uddannelsesudvalg.

Til nr. 13

Efter § 46 i lov om erhvervsuddannelser træffer de faglige udvalg afgørelse om godkendelse af prak-

tikvirksomheder.

Børne- og Undervisningsministeriet

Efter § 31, stk. 2, offentliggør de faglige udvalg en fortegnelse over godkendte virksomheder på inter-

nettet. Børne- og undervisningsministeren har i § 6 a, i bekendtgørelse om de faglige udvalgs behandling

af sager om godkendelse af virksomheder som praktiksteder for elever i erhvervsuddannelser fastsat nær-

mere regler herom, herunder at offentliggørelsen skal ske på Praktikpladsen.dk.

Det foreslås, at der i

§ 46

indsættes som

stk. 4,

at de faglige udvalg offentliggør en fortegnelse over

godkendte virksomheder på internettet og årligt over for Børne- og Undervisningsministeriet skal rede-

gøre for, i hvilken udstrækning udvalgets indsats for godkendelse af virksomheder understøtter et til-

strækkeligt lærepladspotentiale. Redegørelsen fremsendes til orientering. Børne- og Undervisningsmini-

steren kan fastsætte nærmere regler herom.

Den foreslåede ændring vil for det første indebære, at de faglige udvalg fremadrettet vil skulle udar-

bejde en årlig redegørelse for udvalgets indsats med, at der samlet set godkendes lærepladser på virksom-

heder i et omfang, som er tilstrækkeligt til, at skolernes målopfyldelse understøttes. Redegørelsen vil skulle

sendes til orientering, og Børne- og Undervisningsministeren kan fastsætte nærmere regler herom. Det

vil således sikre, at Børne- og Undervisningsministeriet løbende bliver informeret om, hvordan de faglige

udvalg løfter opgaven med at godkende lærepladsvirksomheder.

Det forventes, at der vil blive fastsat nærmere rammer for udarbejdelse af redegørelsen, herunder tids-

punkt for afgivelse og nærmere indhold. Reglerne vil blive fastsat efter høring af Rådet for de Grundlæg-

gende Erhvervsrettede Uddannelser.

Den foreslåede ændring vil for det andet indebære, at den gældende § 31, stk. 2, flyttes uændret til §

46, stk. 4, således at det vil fremgå, at det faglige udvalg offentliggør en fortegnelse over godkendte virk-

somheder på internettet. Offentliggørelsen sker løbende.

Den foreslåede ændring har til hensigt at sikre en mere naturlig struktur og samle bestemmelserne om

de faglige udvalgs godkendelse af lærepladsvirksomheder.

Der henvises i øvrigt til afsnit 2.1. i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 14

§ 48, stk. 1, i lov om erhvervsuddannelser fastlægger de krav, der gælder med hensyn til at gennemføre

en erhvervsuddannelse på baggrund af uddannelsesaftaler mellem elever og en eller flere virksomheder.

Det fremgår, at der under visse betingelser indgås en aftale for en kortere del af uddannelsen, hvilket som

udgangspunkt dog kun kan ske to gange mellem samme elev og samme virksomhed, jf. bestemmelsens

stk. 1, 3. pkt.

Det foreslås at ændre

§ 48, stk. 1, 3. pkt.,

således, at dels ordene »dog, men højst to gange« bliver til »én

gang«, dels at det i punktummets slutning efter ordet »hovedforløb« tilføjes, at det faglige udvalg kan give

dispensation til, at der indgås yderligere én aftale af denne karakter.

Den første del af forslaget vil indebære, at antallet af korte uddannelsesaftaler, der kan indgås mellem

samme elev eller lærling og samme virksomhed, vil blive reduceret fra to til én. Som det er tilfældet efter

den gældende bestemmelse, hindrer forslaget ikke en elev eller lærling i at indgå flere korte uddannelses-

aftaler, forudsat at det sker med forskellige virksomheder.

Den anden del af forslaget vil for det første indebære, at den nuværende mulighed for at give dispen-

sation til at indgå yderligere én kort aftale fastholdes. Det foreslåede vil således samtidig indebære, at der

med dispensationen højst vil kunne indgås to korte uddannelsesaftaler mellem samme elev eller lærling

og samme virksomhed.

Børne- og Undervisningsministeriet

Denne del af forslaget vil for det andet indebære en flytning af kompetencen til at give dispensation til

indgåelse af yderligere én aftale fra det lokale uddannelsesudvalg til de faglige udvalg. Det bemærkes hertil,

at den foreslåede bestemmelse ikke indeholder nærmere kriterier for at meddele dispensation, hvilket har

som konsekvens, at det vil det være op til de faglige udvalg selv at fastlægge kriterier og praksis for

afgørelse i dispensationssagerne. De faglige udvalg vil i denne henseende agere som forvaltningsmyndig-

hed og forudsættes at følge almindelige forvaltningsretlige regler og principper om saglighed, ligebehand-

ling m.v.

Det foreslåede har sammenhæng med lovforslagets § 1, nr. 15. Der henvises i øvrigt til afsnit 2.4 i

lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 15

Efter § 48, stk. 1, i lov om erhvervsuddannelser er muligheden for at indgå en uddannelsesaftale for

en kortere del af uddannelsen begrænset til to sådanne aftaler mellem samme elev og virksomhed. Be-

stemmelsens 4. pkt. giver bemyndigelse til bl.a. at fastsætte regler om, at det lokale uddannelsesudvalg

under nærmere angivne betingelser undtagelsesvis kan godkende yderligere én aftale mellem samme elev

og samme virksomhed. Det følger på denne baggrund af § 98, stk. 5, i bekendtgørelse om erhvervsud-

dannelser, at det lokale uddannelsesudvalg undtagelsesvis kan godkende yderligere en kort uddannelses-

aftale, hvis elevens muligheder for at blive fastholdt i uddannelsen forbedres væsentligt.

Det foreslås at ændre

§ 48, stk. 1, 4. pkt.,

således, at bemyndigelsen ikke længere vil indeholde mulighed

for at fastsætte regler om, at det lokale uddannelsesudvalg under nærmere angivne betingelser undtagel-

sesvis kan godkende yderligere én aftale, jf. 3. pkt., mellem samme elev og samme virksomhed.

Det foreslåede har sammenhæng med lovforslagets § 1, nr. 14, som vil indebære, at bemyndigelsen i §

48, stk. 1, 4. pkt., overflødiggøres. Dette vil være en følge af, at det med lovforslagets § 1, nr. 14, vil være

op til de faglige udvalg (hvortil dispensationskompetencen foreslås overført fra de lokale uddannelsesud-

valg) selv at fastlægge kriterier og praksis for afgørelse i dispensationssagerne.

Der henvises i øvrigt til afsnit 2.4 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 16.

Efter § 48 a, stk. 1, i lov om erhvervsuddannelser kan der mellem kommende erhvervsuddannelsesele-

ver samt elever, som er mere end 8 uger fra afslutning af grundforløbet, og en eller flere virksomhe-

der indgås et praktikpladstilsagn med henblik på senere indgåelse af en uddannelsesaftale, jf. § 48.

Indgår eleven og en eller flere af de virksomheder, som er omfattet af et praktikpladstilsagn, ikke senest

8 uger før elevens afslutning af grundforløbet en uddannelsesaftale, bortfalder praktikpladstilsagnet, jf.

stk. 2.

Det foreslås at ændre

§ 48 a, stk. 1,

således, at fristen for indgåelse af lærepladstilsagn vil være mindre

end 15 undervisningsuger inde i grundforløbets 2. del eller mindre end 35 undervisningsuger inde i det

studiekompetencegivende forløb for elever på merkantile eux-forløb. For elever og lærlinge på grund-

forløb, der er kortere end 20 uger, vil fristen tilsvarende være tilsvarende, dvs. senest 5 uger fra afslutnin-

gen af grundforløbets 2. del.

Forslaget vil indebære, at fristen tidsmæssigt vil være sammenfaldende med 1. måletidspunkt for sko-

lernes indsats med at fremskaffe uddannelsesaftaler, jf. lovforslagets § 1, nr. 10.

Til nr. 17.

Børne- og Undervisningsministeriet

Efter § 48 a, stk. 2, i lov om erhvervsuddannelser bortfalder et praktikpladstilsagn, hvis eleven og en

eller flere virksomheder, der er omfattet af praktikpladstilsagnet, ikke senest 8 uger før elevens afslutning

af grundforløbet, indgår en uddannelsesaftale.

§ 48 a blev indføjet ved lov nr. 547 af 20. maj 2019, jf. Folketingstidende 2018-2019, A, L 199 som

fremsat s. 1. Det fremgår af forarbejderne til denne lov, at det er hensigten, at de involverede virksom-

heder og eleven løbende har en dialog med henblik på at afstemme forventninger og fastholde den gen-

sidige interesse i en kommende uddannelsesaftale. Et praktikpladstilsagn vil dog endeligt skulle genover-

vejes af virksomhed og elev senest 8 uger før afslutningen af grundforløbets 2. del, som markerer det

tidspunkt, hvor elever, som ikke har en uddannelsesaftale, har pligt til at registrere sig som praktikplads-

søgende, være aktivt praktikpladssøgende samt dokumentere deres praktikpladssøgning i deres personlige

uddannelsesplan. Det er således nødvendigt, at der senest på dette tidspunkt tages stilling til, om der skal

indgås en uddannelsesaftale. Et praktikpladstilsagn frigør således ikke eleven fra den forudsatte registre-

ring som praktikpladssøgende m.v.

Det foreslås at ændre

§ 48 a, stk. 2,

således, at tidspunktet for bortfald af lærepladstilsagnet vil være

senest ved 15. undervisningsuge på grundforløbets 2. del eller ved 35. undervisningsuge på i det studie-

kompetencegivende forløb for elever på merkantile eux-forløb.

Forslaget vil indebære, at fristen tidsmæssigt vil være sammenfaldende med 1. måletidspunkt for sko-

lernes indsats med at fremskaffe uddannelsesaftaler, jf. lovforslagets § 1, nr. 10. For elever og lærlinge på

grundforløb, der er kortere end 20 uger, vil fristen tilsvarende være tilsvarende, dvs. senest 5 uger fra

afslutningen af grundforløbets 2. del.

Et lærepladstilsagn vil fortsat ikke frigøre elevene eller lærlingene fra registrering som lærepladssøgende

m.v. Lærepladstilsagnet vil heller ikke bortfalde samtidig med elevens registrering som lærepladssøgende,

da tidspunktet for dette krav foreslås fremrykket til påbegyndelse af grundforløbets 2. del, jf. nærmere

herom lovforslagets § 1, nr. 23 og 25.

Der vil således være tilfælde, hvor en elev har indgået et lærepladstilsagn, men også skal og vil være

registeret som lærepladssøgende.

Til nr. 18

Det fremgår af § 52, stk. 1, i lov om erhvervsuddannelser, at en uddannelsesaftale skal være skriftlig

og underskrevet senest ved aftaleforholdets begyndelse. Aftalen skal indgås på en formular, der er god-

kendt af børne- og undervisningsministeren efter indstilling fra Rådet for de Grundlæggende Erhvervs-

rettede Uddannelser. Formularen fremgår i dag af bilag 4 til bekendtgørelse om erhvervsuddannelser,

hvor minimumskrav til indholdet tillige fremgår.

Det foreslås at ændre § 52, stk. 1, 2. pkt., således, at »indgås på en formular« ændres til »i en form og

med et indhold«.

Det foreslåede har sammenhæng med forslaget om digitalisering af uddannelsesaftaler, som foreslås

indsat som nyt stk. 3, jf. lovforslagets § 1, nr. 20, og som indebærer, at aftalerne på sigt ikke vil skulle

indgås på en formular, men via en digital løsning.

Form og indholdet vil som hidtil være godkendt af børne- og undervisningsministeren efter indstilling

fra Rådet for de Grundlæggende Erhvervsrettede Uddannelser.

Der henvises i øvrigt til afsnit 2.7. i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 19

Børne- og Undervisningsministeriet

Det fremgår af § 52, stk. 2, i lov om erhvervsuddannelser, at der ikke ved aftalen kan foretages ændrin-

ger i eller tilføjelser til formularens aftaleindhold uden vedkommende faglige udvalgs godkendelse.

Det foreslås, at ændre

§ 52, stk. 2,

således at henvisningen til formularen udgår af bestemmelsen.

Ændringen er en konsekvens af den foreslåede ændring, jf. lovforslagets § 1, nr. 18, hvorefter aftalerne

ikke længere vil skulle indgås på en formular, men i en form og med et indhold, der er godkendt af børne-

og undervisningsministeren efter indstilling fra Rådet for de Grundlæggende Erhvervsrettede Uddannel-

ser. Efter ændringen vil der som hidtil ikke kunne foretages ændringer i aftaleindholdet uden vedkom-

mende faglige udvalgs godkendelse.

Der henvises i øvrigt til afsnit 2.7. i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 20

Det fremgår af § 52, stk. 1, i lov om erhvervsuddannelser, at en uddannelsesaftale skal være skriftlig

og underskrevet senest ved aftaleforholdets begyndelse. Aftalen skal indgås på en formular, der er god-

kendt af børne- og undervisningsministeren efter indstilling fra Rådet for de Grundlæggende Erhvervs-

rettede Uddannelser. Det fremgår af § 52, stk. 2, i lov om erhvervsuddannelser, at der ikke ved aftalen

kan foretages ændringer i eller tilføjelser til formularens aftaleindhold uden vedkommende faglige udvalgs

godkendelse.

Det foreslås at indsætte et nyt

stk. 3

i § 52, hvorefter børne- og undervisningsministeren kan fastsætte

regler om digital indgåelse, ændring og ophævelse af uddannelsesaftaler.

Det foreslåede vil medføre, at børne- og undervisningsministeren vil kunne fastsætte regler om hel

eller delvis fuld digitalisering af indgåelse, ændring og ophævelse af uddannelsesaftaler. Formen vil som

hidtil skulle godkendes af børne- og undervisningsministeren efter indstilling fra Rådet for de Grundlæg-

gende Erhvervsrettede Uddannelser, jf. forslaget om ændring af § 52, stk. 1, 2. pkt., jf. lovforslagets § 1,

nr. 15. Det er hensigten, at digitaliseringen vil blive gennemført via en gradvis implementering, hvor det

i en overgangsperiode fortsat vil være acceptabelt med analoge aftaler. Hertil hører, at Styrelsen for IT

og Læring forventer en trinvis udgivelse på Praktikpladsen.dk, således at der først åbnes op for digital

indgåelse af uddannelsesaftaler, og herefter for ændring og ophævelse af aftalerne.

Reglerne herom vil blive fastsat i takt med, at den digitale løsning er til stede, herunder regler om

anvendelse af digital signatur. Det er dermed ikke hensigten, at der i første omgang vil blive fastsat regler

om obligatorisk brug af den digitale løsning.

Det foreslåede har sammenhæng med, at der vil skulle skabes et centralt, digitalt register over alle

aftaler, som letter overblik og adgang til aftaler for skoler, faglige udvalg, virksomheder og elever.

Der henvises i øvrigt til afsnit 2.7. i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 21

Det fremgår af § 54 i lov om erhvervsuddannelser, at børne- og undervisningsministeren fastsætter

nærmere regler om uddannelsesaftalers registrering.

Bemyndigelsen er udmøntet i bekendtgørelse om erhvervsuddannelser, der indeholder regler om bl.a.

uddannelsesaftaler og om registrering på praktikpladsen.dk.

Det foreslås, at

§ 54

ændres, således at »registrering« ændres til: »registrering, herunder om oprettelse

og drift af centralt, digitalt register over aftaler med adgang for skoler, faglige udvalg, virksomheder samt

lærlinge og elever«.

Børne- og Undervisningsministeriet

Det foreslåede vil indebære, at børne- og undervisningsministeren bemyndiges til at fastsætte regler

om registrering, herunder om oprettelse og drift af centralt, digitalt register over aftaler med adgang for

skoler, faglige udvalg, virksomheder samt lærlinge og elever.

Det forventes, at bemyndigelsen vil blive udmøntet i regler om registrering af uddannelsesaftaler, her-

under om oprettelse og drift af centralt, digitalt register over aftaler med adgang for skoler, faglige udvalg,

virksomheder samt lærlinge og elever.

Det centrale register, der omtales, vil svare til den nuværende platform praktikpladsen.dk. For nærvæ-

rende er institutioner selv dataansvarlige for de oplysninger, der fremgår af praktikpladsen.dk, og Styrel-

sen for It og Læring er databehandler. Dette er fastsat ved cirkulæreskrivelse om Styrelsen for It og

Lærings opgaver som databehandler i visse administrative systemer på børne- og undervisningsområdet.

Det er ikke hensigten at ændre på dataansvarskonstruktionen.

Det bemærkes, at i takt med digitalisering af uddannelsesaftalerne, vil indgåelse af aftalerne og registre-

ring heraf ske i samme arbejdsgang, således at data, der registreres under indgåelse af aftalen, automatisk

indgår i registreringen af uddannelsesaftalen. Herved undgås, at de samme oplysninger i aftalen indtastes

af parterne i aftalen og herefter skal registreres af skolen. Reglerne om registrering af uddannelsesaftaler

vil blive justeret i lyset heraf.

Der henvises i øvrigt til afsnit 2.7 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 22

I lov om erhvervsuddannelser er elevers retsstilling i den særlige fordelsuddannelsesordning reguleret

i § 66 a, stk. 1, 2. pkt. Bestemmelsen indeholder en undtagelse til den almindelige bestemmelse om, sko-

lepraktik skal påbegyndes præcis en måned efter grundforløbets afslutning. For fordelsuddannelseselever

er kravet lempet således, at tidspunktet for påbegyndelse af skolepraktik løber fra 1 til 3 måneder.

Det foreslås at ophæve

§ 66 a, stk. 5.

Forslaget vil indebære, at alle elever, som ikke har en uddannelsesaftale med en virksomhed, vil skulle

påbegynde skolepraktik præcis en måned efter grundforløbets afslutning.

Der henvises i øvrigt til afsnit 2.3 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 23

Det er efter lov om erhvervsuddannelser et krav for at få tilbudt skolepraktik, at eleverne er egnede, jf. §

66 a.

Børne- og undervisningsministeren fastsætter efter § 66 c nærmere regler om elevernes egnethed m.v.

Reglerne kan ud over krav til elevernes egnethed til uddannelsen indeholde krav til elevernes faglige og

geografiske mobilitet og til deres aktivitet som praktikpladssøgende. Det vil sige de såkaldte EMMA-

kriterier: at en elev skal være Egnet, Mobil geografisk, Mobil fagligt og Aktivt praktikpladssøgende for at

kunne få tilbudt skolepraktik.

I reglerne kan det endvidere fastsættes, at eleverne optages i et register over praktikpladssøgende, der

skal være offentligt tilgængeligt. Kravene om egnethed m.v. skal være opfyldt i hele skolepraktikforløbet.

Reglerne om elevers aktivitet som praktikpladssøgende, herunder om konsekvenser, hvis reglerne ikke

overholdes, kan i medfør af § 66 c, stk. 1 omfatte elever, som er i de sidste 8 uger af grundforløbets 2.

del, og elever, som har tilmeldt sig som praktikpladssøgende uden for skolepraktik.

Reglerne fastsættes efter indstilling fra Rådet for de Grundlæggende Erhvervsrettede Uddannelser, jf.

også § 35, stk. 1, nr. 23.

Børne- og Undervisningsministeriet

Kravene om aktiv praktikpladssøgning og registrering omfattede oprindeligt alene elever, der var til-

budt skolepraktik. Kravene blev som følge af implementering af trepartsaftalen fra 2016 udvidet til også

at omfatte elever på de sidste 8 uger af grundforløbet med henblik på at styrke den praktikpladssøgende

indsats.

Det foreslås at ændre

§ 66 c, stk. 1, 5. og 6. pkt.,

således at det i stedet for at omfatte elever på de sidste 8

uger af grundforløbet, vil omfatte elever, der er påbegyndt grundforløbets 2. del.

For at understøtte de nye centrale målsætninger om indgåelse af uddannelsesaftaler og skolernes øgede

ansvar for tidlig lærepladsopsøgende indsats, som der foreslås med nærværende lovforslag, er det nød-

vendigt, at eleverne fremover skal være registreret som aktivt søgende på lærepladsregisteret allerede fra

begyndelsen af grundforløbets 2. del og være aktivt søgende gennem hele grundforløbets 2. del.

Der forventes på bekendtgørelsesniveau fastsat tilsvarende regler for elever på merkantile eux-forløb,

hvilket vil indebære, at disse elever vil skulle været registreret som aktiv lærepladssøgende fra 20 under-

visningsuger inde i det studiekompetencegivende forløb.

Dette vil konkret indebære, at eleverne vil skulle have fokus på at søge læreplads, og herunder aktivt

søge de lærepladser, som skolerne formidler til eleverne. Dette kan endvidere ske ved, at eleven søger

virksomheder på egen hånd og ved, at eleven aktivt søger de pladser, som formidles af skolen og indgår

i ansættelsesprocedurer, virksomhedsbesøg m.v.

Det foreslåede vil tillige indebære, at de pågældende elever også fremadrettet vil være omfattet af § 66

i, stk. 2, hvorefter de vil have pligt til at modtage en anvist læreplads. Der henvises til lovforslagets § 1,

nr. 25.

Efter § 50 fastsætter skolen ordensregler for eleverne, og elever, der udebliver fra undervisningen uden

lovlig grund eller som groft overtræder skolens ordensregler kan, når mindre vidtgående foranstaltninger

forgæves har været anvendt, udelukkes fra fortsat undervisning.

Hvis skolen vurderer, at en elev i gentagne tilfælde ikke medvirker aktivt i søgeprocessen, vil skolen

således efter § 50 som hidtil kunne udelukke en elev fra fortsat undervisning, når mindre vidtgående

foranstaltninger forgæves har været forsøgt.

Børne- og undervisningsministeren kan efter § 50, stk. 2, fastsætte regler om ordensreglerne, herunder

om iværksættelse af foranstaltninger for elever, der ikke følger ordensreglerne. De nærmere regler om

pligt til praktikpladssøgning, til registrering, til at være aktivt søgende, til at modtage anvist praktikplads

og om udelukkelse af elever, som ikke overholder disse pligter, fremgår kapitel 15 og 16 i bekendtgørelse

om erhvervsuddannelser.

Af bekendtgørelsens § 130 fremgår således bl.a., at skolen kan udelukke en elev fra skolepraktik, hvis

skolen vurderer, at eleven ikke opfylder kravene til at være optaget i skolepraktik. En elev, som afslår at

modtage en anvist praktikplads, skal forlade skolepraktikken og vil blive slettet fra praktikpladsregisteret.

Til nr. 24

Efter § 66 i, stk. 1, i lov om erhvervsuddannelser skal skolen og eleven under hele forløbet søge at

fremskaffe en uddannelsesaftale, der omfatter resten af uddannelsen.

Med forløbet tænkes navnlig på skolepraktikforløbet, da kapitel 7 a oprindeligt alene regulerede skole-

praktik og først ved trepartsaftalen fra 2016 blev udvidet til også at omfatte elever på de sidste 8 uger af

grundforløbet for så vidt angår visse dele af kapitlet.

Børne- og Undervisningsministeriet

Det foreslås, at der i

§ 66 i, stk. 1,

indsættes krav om, at skolen frem til 13. kalenderuge efter afsluttet

grundforløb vil skulle intensivere indsatsen med at understøtte elevens eller lærlingens søgning. For elever

på merkantile eux-forløb vil det dog være frem til 13. kalenderuge efter afslutningen af det studiekompe-

tencegivende forløb.

Erhvervsskolerne vil have ansvaret for at tilrettelægge indsatsen. Den intensiverede indsats kan eksem-

pelvis bestå i, at skolerne aktivt opsøger og formidler konkrete lærepladsmuligheder til denne gruppe af

elever og lærlinge, og at skolerne har særlig tæt kontakt til de pågældende, f.eks. løbende samtaler, tilknyt-

ning af mentorer, coaching m.v. Indsatsen vil kunne tilrettelægges i samarbejde med relevante faglige

udvalg. Skolen vil med fordel kunne med fordel inddrage egne lokale uddannelsesudvalg ift. at finde

løsninger for målgruppen. Forpligtelsen vil omfatte elever og lærlinge, der er aktivt lærepladssøgende.

Til nr. 25

Efter § 66 i, stk. 1, i lov om erhvervsuddannelser, skal skolen og eleven under hele forløbet søge at

fremskaffe en uddannelsesaftale, der omfatter resten af uddannelsen.

Med forløbet tænkes navnlig på skolepraktikforløbet, da kapitel 7 a oprindeligt alene regulerede skole-

praktik og først ved trepartsaftalen fra 2016 blev udvidet til også at omfatte elever på de sidste 8 uger af

grundforløbet for så vidt angår visse dele af kapitlet.

Efter § 66 i, stk. 2, har en elev, der er registreret som praktikpladssøgende i henhold til regler udstedt

i medfør af § 66 c, stk. 1, pligt til at modtage en anvist praktikplads, såfremt eleven kan gennemføre den

uddannelse, der er knyttet til den tilbudte praktikplads, uden tab af uddannelsestid. Elever, som afslår at

modtage praktikpladsen, slettes af praktikpladsregisteret. Elever i skolepraktik skal forlade skolepraktik-

ken, når praktikpladsen tiltrædes, eller hvis eleven afslår at modtage pladsen. Det fremgår af § 66, i, stk.

2, 4. pkt., at børne- og undervisningsministeren i medfør af § 66 c, stk. 1, fastsætter regler vedrørende

elever, som er i de sidste 8 uger af grundforløbets 2. del.

Kravet om pligt til at modtage anvist praktikplads omfattede oprindeligt alene elever, der var tilbudt

skolepraktik. Kravet blev som følge af implementering af trepartsaftalen fra 2016 udvidet til også at om-

fatte elever på de sidste 8 uger af grundforløbets 2. del med henblik på at styrke den praktikpladssøgende

indsats.

Det foreslås at ændre

§ 66 i, stk. 2, 4. pkt.,

således at det i stedet for at omfatte elever på de sidste 8

uger af grundforløbets 2. del, vil omfatte elever, der er påbegyndt grundforløbets 2. del. Der forventes

på bekendtgørelsesniveau fastsat tilsvarende regler for elever på merkantile eux-forløb, hvilket vil inde-

bære, at disse elever vil skulle været registreret som aktiv praktikpladssøgende fra 20 undervisningsuger

inde i det studiekompetencegivende forløb.

Forslaget har sammenhæng med lovforslagets § 1, nr. 23, hvor det foreslås på tilsvarende vis at ændre §

66 c, stk. 1, 5. og 6. pkt.

Forslaget indebærer således, at eleverne der efter den foreslåede ændring af § 66 c, dvs. fra påbegyn-

delse af grundforløbets 2. del (eller tilsvarende fra 20 undervisningsuger inde i det studiekompetencegi-

vende forløb for så vist angår elever på merkantile eux-forløb,) har pligt til at være aktiv lærepladssøgende

og registeret om sådan, endvidere vil få pligt til at modtage en anvist læreplads. Hvis eleven ikke modtager

den anvist læreplads, vil skolen have mulighed for at sanktionere efter § 50 i lov om erhvervsuddannelser

og hvis det sker mens eleven er i skolepraktik, vil eleven skulle forlade skolepraktikken, jf. også ovenfor

under lovforslagets § 1, nr. 23.

Til nr. 26

Børne- og Undervisningsministeriet

Efter § 66 u, stk. 3, i lov om erhvervsuddannelser, kan euv udbydes af skoler, institutioner og virksom-

heder, der er godkendt til at udbyde det pågældende hovedforløb. Bestemmelsen regulerer, at skoler, der

alene er godkendt til en uddannelses grundforløb, ikke kan optage elever over 25.

Det foreslås at ophæve

§ 66 u, stk. 3.

Bestemmelsen er en overset reminiscens fra den tidligere voksenuddannelse, GVU, som ophørte med

erhvervsuddannelsesreformen i 2015. GVU omfattede kun den målgruppe, der i dag er målgruppe for

euv1, og kunne kun gennemføres på udbydere af erhvervsuddannelsers hovedforløb. Da optagelse til et

grundforløb efter modellen om euv i dag er muligt på alle udbydere af den ønskede erhvervsuddannelse

for elever fra 25 år tilsvarende som for elever under 25, foreslås reglen i § 66 u, stk. 3, ophævet i over-

ensstemmelse hermed.

Der er således tale om en lovteknisk berigtigelse uden materielt indhold.

Til § 2 [AUB-loven]

Til nr. 1

Det følger af § 4, stk. 1, i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, at Arbejdsgivernes Uddannel-

sesbidrag yder refusion til de i § 2 nævnte arbejdsgivere, der i henhold til uddannelsesaftale har udbetalt

løn under skoleophold til elever under erhvervsuddannelse i overensstemmelse med lovgivningen for

disse uddannelser og til elever under uddannelser, der efter beslutning truffet af bestyrelsen for Arbejds-

givernes Uddannelsesbidrag kan sidestilles med erhvervsuddannelser.

Efter § 4, stk. 2, ydes refusion efter stk. 1 med en særlig takst for voksne for elever, der ved uddannel-

sesaftalens påbegyndelse er fyldt 25 år, såfremt arbejdsgiveren udbetaler voksenelevløn. Udbetales almin-

delig elevløn, ydes refusion med de takster, der gælder for elever under 25 år. For elever, der er omfattet

af § 66 y, stk. 1, nr. 1, i lov om erhvervsuddannelser, kan arbejdsgiveren tidligst opnå ret til lønrefusion

efter stk. 1 fra det tidspunkt, hvor arbejdsgiveren forinden har beskæftiget den pågældende på fuld tid i

sammenhængende 3 måneder eller ved deltidsbeskæftigelse i en sammenhængende periode, der svarer til

3 måneders fuldtidsbeskæftigelse. 3. pkt. finder anvendelse, uanset om arbejdsgiveren udbetaler voksen-

elevløn eller almindelig elevløn.

Efter § 4, stk. 3, ydes der ikke refusion, såfremt der for arbejdsgiveren udføres produktivt arbejde som

led i skoleopholdene af et omfang svarende til den udbetalte løn, og efter § 4, stk. 4 fastsætter bestyrelsen

for Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag regler om betingelser for udbetaling af refusionsbeløb samt regler

om helt eller delvist bortfald af lønrefusion, når arbejdsgiveren samtidig modtager støtte til praktikpladsen

i henhold til anden lovgivning.

Taksterne for lønrefusion fastsættes i de årlige finanslove efter indstilling fra bestyrelsen for Arbejds-

givernes Uddannelsesbidrag, jf. § 5, stk. 1. Staten afholder en del af de udgifter til lønrefusion efter stk.

1, som vedrører supplerende undervisning, der er studieforberedende, i en erhvervsuddannelses grund-

forløb og hovedforløb, jf. § 24, stk. 2, og § 33 a i lov om erhvervsuddannelser, jf. § 5, stk. 2, 1. pkt., i lov

om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag.

Det foreslås, at der i

§ 4, stk. 1,

indsættes som

2. pkt.,

at lønrefusion efter 1. pkt. kan udgøre mere end

100 pct. af den udbetalte løn under skoleophold.

Med forslaget vil Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag kunne yde lønrefusion på mere end 100 pct. af

den løn, arbejdsgiveren har udbetalt under elevens skoleophold. Med ”løn” menes der efter Arbejdsgi-

vernes Uddannelsesbidrags faste praksis efter gældende § 4, stk. 1, den rene løn, dvs. ekskl. pension m.v.

Børne- og Undervisningsministeriet

Det foreslåede vil også kunne finde anvendelse i forhold til elever omfattet af § 4, stk. 2, dvs. elever,

der ved uddannelsesaftalens påbegyndelse er fyldt 25 år, og som udløser lønrefusion, og elever der er

omfattet af § 66 y, stk. 1, nr. 1, i lov om erhvervsuddannelser (EUV1-elever), og som udløser lønrefusion.

Der er med forslaget ikke tilsigtet øvrige ændringer af reglerne om lønrefusion, herunder i forhold til

at taksterne for lønrefusion fastsættes i de årlige finanslove efter indstilling fra bestyrelsen for Arbejdsgi-

vernes Uddannelsesbidrag, jf. lovens § 5, stk. 1. Det vil således fremgå af de årlige finanslove, hvilke typer

af uddannelsesaftaler der i givet fald vil udløse den foreslåede forhøjede lønrefusion. Det vil – sammen-

holdt med lovforslagets § 2, nr. 2 – også fremgå af de årlige finanslove, med hvilken procentsats og med

hvilke takster, den forhøjede lønrefusion vil ydes. De uddannelsesaftaler, der ikke vil udløse forhøjet

lønrefusion, vil i stedet udløse lønrefusion efter de ordinære takster (herunder den særlige takst efter § 4,

stk. 2) for lønrefusion i de årlige finanslove.

Til nr. 2

Det følger af § 5, stk. 1, i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, at taksterne for lønrefusion

fastsættes i de årlige finanslove efter indstilling fra bestyrelsen for Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag.

Staten afholder en del af de udgifter til lønrefusion efter stk. 1, som vedrører supplerende undervisning,

der er studieforberedende, i en erhvervsuddannelses grundforløb og hovedforløb, jf. § 24, stk. 2, og § 33

a i lov om erhvervsuddannelser, jf. § 5, stk. 2, 1. pkt., i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag.

Det foreslås, at der i

§ 5, stk. 1,

indsættes et nyt

2. pkt.,

hvorefter der endvidere fastsættes i de årlige

finanslove den procentandel, hvormed lønrefusion efter det foreslåede § 4, stk. 1, 2. pkt. maksimalt

kan ydes i forhold til den udbetalte løn under skoleophold.

Forslaget vil indebære, at både taksterne for lønrefusion og den procentandel, hvormed lønrefusion

efter det foreslåede § 4, stk. 1, 2. pkt. maksimalt kan ydes i forhold til den udbetalte løn under skoleop-

hold, vil blive fastsat i de årlige finanslove efter indstilling fra bestyrelsen for Arbejdsgivernes Uddannel-

sesbidrag. Forslaget har sammenhæng med lovforslagets § 2, nr. 1, hvori det foreslås, at lønrefusion kan

udgøre mere end 100 pct. af den udbetalte løn under skoleophold.

Der er med forslaget ikke tilsigtet øvrige ændringer af reglerne om lønrefusion, herunder i forhold til

at taksterne for lønrefusion fastsættes i de årlige finanslove efter indstilling fra bestyrelsen for Arbejdsgi-

vernes Uddannelsesbidrag. Det vil således fremgå af de årlige finanslove, hvilke typer af uddannelsesaf-

taler der i givet fald vil udløse den foreslåede forhøjede lønrefusion. Det vil også fremgå af de årlige

finanslove, med hvilken procentsats og med hvilke takster, den forhøjede lønrefusion vil ydes. De ud-

dannelsesaftaler, der ikke vil udløse forhøjet lønrefusion, vil i stedet udløse lønrefusion efter de ordinære

takster for lønrefusion i de årlige finanslove.

Til nr. 3

Efter § 12 c, stk. 1, i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag yder staten yder tilskud til institutioner

for erhvervsrettet uddannelse og andre skoler og institutioner for formidling af visse uddannelsesaftaler

med arbejdsgivere inden for lov om erhvervsuddannelser, eller formidling af praktik i udlandet, jf. § 31,

stk. 4, i lov om erhvervsuddannelser. Tilskuddet ydes på grundlag af et årligt måltal.

Det foreslås, at henvisningen i

§ 12 c, stk. 1, 1. pkt.,

i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag til §

31, stk. 4, i lov om erhvervsuddannelser ændres til en henvisning til § 31, stk. 3, i lov om erhvervsuddan-

nelser.

Forslaget er en lovteknisk konsekvens af lovforslagets § 1, nr. 4, hvori det foreslås, at § 31, stk. 2, i lov

om erhvervsuddannelser ophæves, hvorefter § 31, stk. 3 og 4, i lov om erhvervsuddannelser vil blive §

31, stk. 2 og 3, i lov om erhvervsuddannelser.

Børne- og Undervisningsministeriet

Til nr. 4

Efter § 12 c, stk. 1, i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag yder staten yder tilskud til institutioner

for erhvervsrettet uddannelse og andre skoler og institutioner for formidling af visse uddannelsesaftaler

med arbejdsgivere inden for lov om erhvervsuddannelser, eller formidling af praktik i udlandet, jf. § 31,

stk. 4, i lov om erhvervsuddannelser. Tilskuddet ydes på grundlag af et årligt måltal.

Både ordinære uddannelsesaftaler og kombinationsaftaler (uddannelsesaftaler mellem en elev og flere

virksomheder), jf. § 48, stk. 1, 1. pkt., i lov om erhvervsuddannelser, korte uddannelsesaftaler (uddannel-

sesaftaler, som omfatter mindst en hel skoleperiode og mindst en del af en praktikperiode af en uddan-

nelses hovedforløb), jf. § 48, stk. 1, 3. pkt., i lov om erhvervsuddannelser, og uddannelsesaftaler om elever

i ny mesterlære (uddannelsesaftaler, hvor grundforløbet for den enkelte elev helt eller delvis erstattes af

grundlæggende praktisk oplæring i en virksomhed), jf. § 12, stk. 1, 4. pkt., i lov om erhvervsuddannelser,

eller som EUV1 (erhvervsuddannelse for voksne i form af et standardiseret uddannelsesforløb for voksne

uden grundforløb og uden praktikuddannelsesforløb men med mulighed for at modtage undervisning i

og afslutte fag fra grundforløbet), jf. § 66 y, stk. 1, nr. 1, i lov om erhvervsuddannelser er omfattet af

bestemmelsen.

Efter § 31, stk. 1, 1. pkt., i lov om erhvervsuddannelser foregår praktikuddannelsen på en eller flere

virksomheder, der er godkendt af det faglige udvalg og på grundlag af en uddannelsesaftale mellem eleven

og virksomheden. Efter § 31, stk. 4, i lov om erhvervsuddannelser kan skolen træffer afgørelse om, hvor-

vidt praktikuddannelse i form af beskæftigelse i udlandet, jf. lovens § 5 c, stk. 2, kan sidestilles med prak-

tikuddannelse i henhold til stk. 1.

Det følger af § 12 c, stk. 1, 8. pkt., i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, at retten til tilskud

bortfalder, hvis uddannelsesaftalen ophører inden prøvetidens udløb, eller hvis praktikken i udlandet

ophører inden tre måneder.

Det fremgår af forarbejderne til bestemmelsen, at udbetaling af tilskud for en uddannelsesaftale efter

§ 12 c, stk. 1, vil ske, når alle kriterier for tilskud er opfyldt, hvilket bl.a. indebærer, at uddannelsesaftalen

først er tilskudsudløsende efter prøvetidens udløb, jf. Folketingstidende 2020-21, A, L 49 som fremsat.

Før lovændringen bortfaldt retten til tilskud, hvis uddannelsesaftalen eller praktikken i udlandet ikke fik

en varighed på mindst 3 måneder.

Det fremgår af forarbejderne, at hensigten med nyaffattelsen var at præcisere gældende ret og kodifi-

cere administrativ praksis. Affattelsen af det gældende 8. pkt., har imidlertid den utilsigtede virkning, at

der ikke som før lovændringen kan stilles krav om varigheden af en uddannelsesaftale, men alene at

prøvetiden (tre måneder) er udløbet.

Dette har betydning i forhold til EUV1-aftaler, som ikke indeholder prøvetid. EUV1-aftaler kan være

tilskudsudløsende efter § 12 c, stk. 1, blot kan der ikke stilles krav om aftalens varighed.

Derudover er det praktikadministrative system – for andre aftaler end EUV1-aftaler – indrettet således,

at tilskuddet kommer til udbetaling, når det er konstateret, at uddannelsesaftalen har haft en varighed af

tre måneder (uanset om disse tre måneder er prøvetid eller skole). Hvis det senere måtte vise sig, at

uddannelsesaftalen efterfølgende er ophævet i prøvetiden, modregnes der så for tilskuddet for den op-

hævede aftale i forbindelse med næstkommende udbetaling af tilskud.

Det foreslås, at

§ 12 c, stk. 1, 8. pkt.,

ophæves, og at der i stedet indsættes et nyt

9. pkt.

Efter det foreslåede § 12 c, stk. 1,

8. pkt.,

vil det være det en betingelse, at uddannelsesaftalen eller

beskæftigelsen i udlandet får en varighed på mindst tre måneder.

Børne- og Undervisningsministeriet

Forslaget vil som noget nyt indebære, at der for alle uddannelsesaftaler, der er omfattet af bestemmel-

sen, herunder EUV1-aftaler, fremadrettet vil gælde et legalt krav om varighed af mindst tre måneder.

Forslaget vil endvidere indebære en videreførelse af det gældende krav om, at det en betingelse, at

beskæftigelsen i udlandet får en varighed på mindst tre måneder. Bestemmelsen foreslås samtidig tilpasset

terminologien i lov om erhvervsuddannelser.

Efter det foreslåede § 12 c, stk. 1,

9. pkt.,

vil retten til tilskud for uddannelsesaftaler med prøvetid

bortfalde, hvis uddannelsesaftalen ophører inden prøvetidens udløb.

Forslaget vil indebære en videreførelse af gældende ret.

Til nr. 5

Efter § 12 c, stk. 2, i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag yder staten tilskud til institutioner for

erhvervsrettet uddannelse og andre skoler og institutioner for formidling af visse uddannelsesaftaler med

arbejdsgivere, der ikke har haft en uddannelsesaftale med en elev i de seneste 5 år.

Både ordinære uddannelsesaftaler og kombinationsaftaler (uddannelsesaftaler mellem en elev og flere

virksomheder), jf. § 48, stk. 1, 1. pkt., i lov om erhvervsuddannelser, korte uddannelsesaftaler (uddannel-

sesaftaler, som omfatter mindst en hel skoleperiode og mindst en del af en praktikperiode af en uddan-

nelses hovedforløb), jf. § 48, stk. 1, 3. pkt., i lov om erhvervsuddannelser, og uddannelsesaftaler om elever

i ny mesterlære (uddannelsesaftaler, hvor grundforløbet for den enkelte elev helt eller delvis erstattes af

grundlæggende praktisk oplæring i en virksomhed), jf. § 12, stk. 1, 4. pkt., i lov om erhvervsuddannelser,

eller på EUV1 (erhvervsuddannelse for voksne i form af et standardiseret uddannelsesforløb for voksne

uden grundforløb og uden praktikuddannelsesforløb men med mulighed for at modtage undervisning i

og afslutte fag fra grundforløbet), jf. § 66 y, stk. 1, nr. 1, i lov om erhvervsuddannelser er omfattet af

bestemmelsen.

Det følger af § 12 c, stk. 2, 4. pkt., at retten til tilskud bortfalder, hvis uddannelsesaftalen ophører inden

prøvetidens udløb.

Det fremgår af forarbejderne til bestemmelsen, at udbetaling af tilskud for en uddannelsesaftale efter

§ 12 c, stk. 2, vil ske, når alle kriterier for tilskud er opfyldt, hvilket bl.a. indebærer, at uddannelsesaftalen

først er tilskudsudløsende efter prøvetidens udløb, jf. Folketingstidende 2020-21, A, L 49 som fremsat.

Før lovændringen bortfaldt retten til tilskud, hvis uddannelsesaftalen ikke fik en varighed på mindst 3

måneder.

Det fremgår af forarbejderne, at hensigten med nyaffattelsen var at præcisere gældende ret og kodifi-

cere administrativ praksis. Affattelsen af det gældende 4. pkt., har imidlertid den utilsigtede virkning, at

der ikke som før lovændringen kan stilles krav om varigheden af en uddannelsesaftale, men alene at

prøvetiden (tre måneder) er udløbet.

Dette har betydning i forhold til EUV1-aftaler, som ikke indeholder prøvetid. EUV1-aftaler kan være

tilskudsudløsende efter § 12 c, stk. 2, blot kan der ikke stilles krav om aftalens varighed.

Derudover er det praktikadministrative system – for andre aftaler end EUV1-aftaler – indrettet således,

at tilskuddet kommer til udbetaling, når det er konstateret, at uddannelsesaftalen har haft en varighed af

tre måneder (uanset om disse tre måneder er prøvetid eller skole). Hvis det senere måtte vise sig, at

uddannelsesaftalen efterfølgende er ophævet i prøvetiden, modregnes der så for tilskuddet for den op-

hævede aftale i forbindelse med næstkommende udbetaling af tilskud.

Det foreslås, at

§ 12 c, stk. 2, 4. pkt.,

ophæves, og at der i stedet indsættes et nyt

5. pkt.

Børne- og Undervisningsministeriet

Efter det foreslåede § 12 c, stk. 2,

4. pkt.,

vil det være en betingelse, at uddannelsesaftalen får en varig-

hed på mindst tre måneder.

Forslaget vil som noget nyt indebære, at der for alle uddannelsesaftaler, der er omfattet af bestemmel-

sen, herunder EUV1-aftaler, fremadrettet vil gælde et legalt krav om varighed af mindst tre måneder.

Efter det foreslåede § 12 c, stk. 2,

5. pkt.,

vil retten til tilskud for uddannelsesaftaler med prøvetid

bortfalder, hvis uddannelsesaftalen ophører inden prøvetidens udløb.

Forslaget vil indebære en videreførelse af gældende ret.

Til nr. 6

Det følger af § 12 c, stk. 3, i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, at staten yder tilskud til

institutioner for erhvervsrettet uddannelse og andre skoler og institutioner for formidling af visse uddan-

nelsesaftaler med arbejdsgivere inden for lov om erhvervsuddannelser, som indgås med elever, der er i

gang med et grundforløb, og indgås for mindst hele uddannelsesforløbet herefter. Tilskuddet ydes også

for uddannelsesaftaler med merkantile eux-elever indgået på det studiekompetencegivende forløb.

Ordinære uddannelsesaftaler og kombinationsaftaler (uddannelsesaftaler mellem en elev og flere virk-

somheder), jf. § 48, stk. 1, 1. pkt., i lov om erhvervsuddannelser efter lov om erhvervsuddannelser, er

omfattet af bestemmelsen.

Derimod kan hverken korte uddannelsesaftaler (uddannelsesaftaler, som omfatter mindst en hel sko-

leperiode og mindst en del af en praktikperiode af en uddannelses hovedforløb), jf. § 48, stk. 1, 3. pkt., i

lov om erhvervsuddannelser, delaftaler (uddannelsesaftaler om en delvis praktikuddannelse), jf. § 66 f,

stk. 1, og § 66 r, stk. 3, i lov om erhvervsuddannelser, eller uddannelsesaftaler med elever i ny mesterlære

(uddannelsesaftaler, hvor grundforløbet for den enkelte elev helt eller delvis erstattes af grundlæggende

praktisk oplæring i en virksomhed), jf. § 12, stk. 1, 4. pkt., i lov om erhvervsuddannelser, eller som EUV1

(erhvervsuddannelse for voksne i form af et standardiseret uddannelsesforløb for voksne uden grundfor-

løb og uden praktikuddannelsesforløb men med mulighed for at modtage undervisning i og afslutte fag

fra grundforløbet), jf. § 66 y, stk. 1, nr. 1, i lov om erhvervsuddannelser, udløse tilskuddet.

Det følger af § 12 c, stk. 3, 5. pkt., at retten til tilskud bortfalder, hvis uddannelsesaftalen ophører inden

prøvetidens udløb.

Det fremgår af forarbejderne til bestemmelsen, at udbetaling af tilskud for en uddannelsesaftale efter

§ 12 c, stk. 3, vil ske, når alle kriterier for tilskud er opfyldt, hvilket bl.a. indebærer, at uddannelsesaftalen

først er tilskudsudløsende efter prøvetidens udløb, jf. Folketingstidende 2020-21, A, L 49 som fremsat.

Før lovændringen bortfaldt retten til tilskud, hvis uddannelsesaftalen ikke fik en varighed på mindst 3

måneder.

Det fremgår af forarbejderne, at hensigten med nyaffattelsen var at præcisere gældende ret og kodifi-

cere administrativ praksis. Som nævnt ovenfor er det praktikadministrative system endvidere indrettet

således, at tilskuddet kommer til udbetaling, når det er konstateret, at uddannelsesaftalen har haft en

varighed af tre måneder (uanset om disse tre måneder er prøvetid eller skole). Hvis det senere måtte vise

sig, at uddannelsesaftalen efterfølgende er ophævet i prøvetiden, modregnes der så for tilskuddet for den

ophævede aftale i forbindelse med næstkommende udbetaling af tilskud.

Det foreslås, at der efter 5. pkt., i

§ 12 c, stk. 3,

indsættes et nyt punktum, hvorefter det vil være en

betingelse, at uddannelsesaftalen får en varighed på mindst tre måneder.

Børne- og Undervisningsministeriet

Forslaget vil som noget nyt indebære, at der for alle uddannelsesaftaler, der er omfattet af bestemmel-

sen, fremadrettet vil gælde et legalt krav om varighed af mindst tre måneder.

Det bemærkes for god ordens skyld, at eftersom EUV1-aftaler efter gældende ret ikke kan udløse

tilskud efter § 12 c, stk. 3, er der ikke behov for at præcisere, at den foreslåede betingelse vedrører ud-

dannelsesaftaler med prøvetid.

Til nr. 7

Det foreslås at indsætte nye § 12 e - § 12 h i et nyt kapitel 4 b om tilskud for lærepladsunderstøttende

tiltag, søgning og kvalitet på erhvervsuddannelserne m.v. i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag.

Efter det foreslåede

§ 12 e, stk. 1, 1. pkt.,

skal Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag til faglige udvalg og

til institutioner, der udbyder erhvervsuddannelse, kunne yde tilskud til projekter og indsatser vedrørende

lærepladsunderstøttende tiltag, søgning og kvalitet på erhvervsuddannelserne, dog ikke for erhvervsud-

dannelserne til social- og sundhedshjælper, social- og sundhedsassistent og pædagogisk assistentkunne.

Efter det foreslåede

§ 12 e, stk. 1, 2. pkt.,

skal Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag med henblik på

opfyldelse af de måltal, som fremgår af den foreslåede § 42 a i lov om erhvervsuddannelser og regler

fastsat i medfør af den foreslåede § 42 a i lov om erhvervsuddannelser, kunne yde tilskud til institutioner,

der udbyder erhvervsuddannelse, til flerårige projekter og indsatser vedrørende lærepladsunderstøttende

tiltag, søgning og kvalitet på erhvervsuddannelserne, dog ikke for erhvervsuddannelserne til social- og

sundhedshjælper, social- og sundhedsassistent og pædagogisk assistent.

Eksempler på projekter og indsatser vedrørende lærepladsunderstøttende tiltag, søgning og kvalitet på

erhvervsuddannelserne kan være tiltag vedrørende rekruttering af elever og lærlinge, særlige indsats ved

lokalt mismatch, tiltag til nedbringelse af frafald, supplerende lærepladsopsøgende indsatser, samarbejds-

aftaler med erhvervsskoler om løsning af sådanne opgaver, analyser af lærepladssituationen lokalt, regio-

nalt og nationalt, samarbejdsaftaler med andre faglige udvalg m.v.

Forslaget vil indebære, at der ikke ydes tilskud til projekter og indsatser i forhold til social- og sund-

hedsuddannelserne og uddannelsen til pædagogisk assistent.

Det foreslås i

§ 12 e, stk. 2,

at de samlede udgifter til tilskud efter det foreslåede stk. 1 og til Arbejdsgi-

vernes Uddannelsesbidrags udvikling og administration af ordningen dækkes af 1) et beløb fastsat til

formålet på de årlige finanslove, 2) tilskudsmidler, der ikke er kommet til udbetaling det foregående år,

og 3) uforbrugte, tilbagebetalte tilskudsmidler, jf. det foreslåede stk. 9.

Ordningen foreslås finansieret af uddannelsesbidraget, jf. lovens § 18, stk. 1. Der henvises til lovforsla-

gets § 2, nr. 10.

Med den anførte opregning vil ordningen blive finansieret af

1) et beløb hidrørende fra § 18, stk. 1-midler fastsat til formålet på de årlige finanslove,

2) tilskudsmidler, der ikke er kommet til udbetaling det foregående år, fx fordi de faglige udvalg har

indstillet til færre projekter, end der var afsat midler til på den årlige finanslov, og

3) uforbrugte, tilbagebetalte tilskudsmidler.

Fra og med 2022 vil den økonomiske ramme på de årlige finanslove udgøre 119 mio. kr. årligt. Såfremt

der er tilskudsmidler, der ikke er kommet til udbetaling foregående år, eller uforbrugte midler, vil disse

midler overgå til førstkommende års ramme til fordeling blandt de faglige udvalg. De 119 mio. kr. årligt

kan således blive mere, såfremt midlerne ikke er anvendt fuldt ud i seneste kendte regnskabsår.

Børne- og Undervisningsministeriet

Udvikling- og administrationsomkostninger i Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag ved den foreslåede

ordning skal afholdes af den til enhver tid værende økonomiske ramme. Det bemærkes, at det vil være

det samlede beløb efter 1-3 med forudgående fradrag af udviklings- og administrationsomkostninger, der

fordeles af Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag mellem de faglige udvalg efter det foreslåede stk. 3, jf.

nedenfor.

Det foreslås i

§ 12 e, stk. 3, 1. pkt.,

at tilskudsbeløbet efter det foreslåede stk. 2 fordeles mellem de

faglige udvalg ud fra det gennemsnitlige antal elever og lærlinge under de enkelte udvalg i de seneste tre

tilgængelige regnskabsår.

Forslaget vil indebære, at der anvendes et datagrundlag, der viser bestanden af elever og lærlinge på

alle erhvervsuddannelser pr. ultimo hver måned i de seneste tre tilgængelige regnskabsår, dog ikke juni

og juli måned. I opgørelsen skal der alene indgå bestandstal for grundforløb 2, hovedforløb og studie-

kompetencegivende forløb. I beregningen af tilskuddet medtages ikke individuelle erhvervsuddannelses-

forløb eller andre erhvervsuddannelsesforløb, der ikke kan knyttes til et fagligt udvalg. Derudover indgår

erhvervsuddannelserne til social- og sundhedshjælper, social- og sundhedsassistent og pædagogisk assi-

stent ikke i beregningen, jf. 2. pkt.

På baggrund af de uddannelsesfordelte bestandstal med de ovenstående afgrænsninger udregnes, hvil-

ken andel hver enkelt uddannelse udgør af det samlede bestandstal for perioden. Det samlede beløb til

fordeling i det pågældende år fordeles på baggrund af disse andele. De beregnede beløb pr. uddannelse

summeres for hvert fagligt udvalg, baseret på hvilke faglige udvalg den enkelte uddannelse er tilknyttet.

Særligt for landbrugsuddannelsen gælder det, at det beregnede beløb for uddannelsen fordeles ligeligt

mellem det faglige udvalg for Jordbrugets Uddannelser og det faglige udvalg for Landbrugets Lederud-

dannelse.

Det er hensigten, at Børne- og Undervisningsministeriet årligt vil tilsende data til Arbejdsgivernes Ud-

dannelsesbidrag til brug for fordelingen af den økonomiske ramme på de enkelte faglige udvalg.

Forslaget vil indebære, at midlerne for 2022 fordeles til de faglige udvalg på baggrund af elevtal bereg-

net som gennemsnit af 2018-2020 på uddannelserne under de faglige udvalg, da der medio 2021 endnu

ikke kan beregnes et gennemsnitligt bestandstal for hele 2021. Der vil således blive tale om et års forsin-

kelse i elevtalsgrundlaget ved udmøntning af midlerne mellem de faglige udvalg.

Det foreslås i

§ 12 e, stk. 3, 2. pkt.,

at elever og lærlinge på erhvervsuddannelserne til social- og sund-

hedshjælper, social- og sundhedsassistent og pædagogisk assistent ikke vil indgå i beregningen.

Forslaget vil indebære, at erhvervsuddannelserne til social- og sundhedshjælper, social- og sundheds-

assistent og pædagogisk assistent ikke indgår i beregningen af antallet af elever og lærlinge på uddannel-

serne under de faglige udvalg.

Det foreslås i

§ 12 e, stk. 4,

at Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag til brug for afgørelsen vil skulle

indhente begrundede indstillinger fra de enkelte faglige udvalg.

Bestyrelsen for Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag vil vurdere, i hvilken udstrækning administratio-

nen af ordningen skal delegeres til Arbejdsmarkedets Tillægspension, jf. § 3, stk. 6, i lov om Arbejdsgi-

vernes Uddannelsesbidrag, herunder i hvilken udstrækning sagerne skal forelægges bestyrelsen til resolu-

tion, inden der træffes afgørelse om udbetaling af tilskud.

Det faglige udvalgs indstilling må ikke hvile på utilstrækkelige oplysninger. Eftersom en stor del af

forberedelsen af sagen nødvendigvis vil ligge i det faglige udvalg, der har dialogen med institutionerne,

Børne- og Undervisningsministeriet

vil den begrundede indstilling skulle indeholde en beskrivelse af den sagsbehandling, som det faglige

udvalg har foretaget forud for indstillingens afgivelse, jf. nedenfor i det foreslåede § 12 e, stk. 5, nr. 4.

Det foreslås i

§ 12 e, stk. 5,

at det faglige udvalgs begrundede indstilling om udbetaling af tilskud skal

indeholde

1) et udkast til afgørelse,

2) en beskrivelse af de projekter, som det faglige udvalg finder, at der skal ydes støtte til, herunder

hvordan de lever op til formålet med ordningen,

3) en nærmere redegørelse for de hensyn og prioriteringer, som indstillingen hviler på, og

4) en beskrivelse af den sagsbehandling, som det faglige udvalg har foretaget forud for indstillingens

afgivelse.

Det vil være Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, der som afgørelsesmyndighed bærer ansvaret for, at

afgørelserne om udbetaling af tilskud opfylder lovgivningens krav, herunder at den sagsbehandling, som

er gået forud for afgørelsen, er foretaget i overensstemmelse med gældende ret, inklusive forvaltningsret-

tens hjemmelskrav og sagsbehandlingsregler. De foreslåede krav til indholdet af det faglige udvalgs ind-

stilling opstilles med henblik på, at Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag skal kunne træffe afgørelse under

behørig iagttagelse heraf.

Det følger af det foreslåede § 12 e, stk. 5,

nr. 1,

at indstillingen skal indeholde et udkast til afgørelse.

Udkastet vil skulle opfylde de forvaltningsretlige krav til afgørelsers indhold. Dette indebærer bl.a., at

afgørelsesudkastet af hensyn til de institutioner, der – uden at være indstillet til tilskud – har været i så tæt

dialog med udvalget, at de har opnået partsstatus i sagen, skal være rettet til disse ud over til den indstillede

tilskudsmodtager, og at afgørelsesudkastet skal opfylde forvaltningslovens krav om begrundelse.

Afgørelsesudkastet vil endvidere skulle være affattet med en sådan omhu i henseende til systematisk

opbygning og sproglig klarhed, at Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag kan benytte det uden at være hen-

vist til at foretage tilpasninger i ordlyden og opbygningen. Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag vil dog

også kunne vælge at give afgørelsen en anden systematisk udformning end det faglige udvalgs afgørelses-

udkast. Bestyrelsen for Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag vil – f.eks. med henblik på at give sine afgø-

relser et ensartet præg og spare tid på gennemgang og tilpasning af de faglige udvalgs afgørelsesudkast –

kunne fastsætte retningslinjer om de faglige udvalgs anvendelse af bestemte afgørelsesskabeloner o.l. ved

udformningen af de afgørelsesudkast, som indgår i indstillingen, jf. det foreslåede stk. 11.

Det følger af det foreslåede § 12 e, stk. 5,

nr. 2,

at indstillingen skal indeholde en beskrivelse af de

projekter, som det faglige udvalg finder, at der skal ydes støtte til, herunder hvordan de lever op til for-

målet med ordningen. Beskrivelsen vil skulle være tilstrækkelig dækkende til, at Arbejdsgivernes Uddan-

nelsesbidrag er i stand til at konstatere, hvorvidt projektet falder ind under formålet i det foreslåede stk.

1. For det andet vil beskrivelsen skulle være tilstrækkelig udfoldet til, at Arbejdsgivernes Uddannelsesbi-

drag kan vurdere, om det indstillede tilskudsbeløb står i et rimeligt forhold til projektets omfang.

Det følger af det foreslåede § 12 e, stk. 5,

nr. 3,

at indstillingen skal indeholde en nærmere redegørelse

for de hensyn og prioriteringer, som indstillingen hviler på. Beskrivelsen skal være tilstrækkelig dækkende

til, at Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag er i stand til at konstatere, hvorvidt indstillingen hviler på sag-

lige hensyn.

Endelig følger det af det foreslåede § 12 e, stk. 5,

nr. 4,

at indstillingen skal indeholde en beskrivelse af

den sagsbehandling, som det faglige udvalg har foretaget forud for indstillingens afgivelse, herunder en

beskrivelse af hvilke skoler det faglige udvalg måtte have været i dialog med, og omfanget og karakteren

af denne dialog. Beskrivelsen skal være tilstrækkelig dækkende til, at Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag

er i stand til at konstatere, hvorvidt alle nødvendige sagsbehandlingsskridt er iagttaget.

Børne- og Undervisningsministeriet

Det foreslås i

§ 12 e, stk. 6,

at Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag vil skulle træffe afgørelse i overens-

stemmelse med det faglige udvalgs indstilling, medmindre indstillingen

1) falder uden for formålet, jf. det foreslåede stk. 1,

2) overskrider det beløb, der højst kan udbetales tilskud for, jf. det foreslåede stk. 3,

3) ikke opfylder de regler, som bestyrelsen for Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag har fastsat i medfør

af det foreslåede stk. 11,

4) ikke har det indhold, som foreskrives i det foreslåede stk. 5, eller

5) hviler på usaglige hensyn eller på anden måde strider mod gældende ret.

Det foreslåede vil indebære, at det faglige udvalgs indstilling om, hvilke projekter der skal have tilskud,

vil være bindende for Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag uden for de anførte undtagelsestilfælde. Ar-

bejdsgivernes Uddannelsesbidrag vil derfor normalt ikke skulle forholde sig til de prioriteringer, hensigts-

mæssigheds- og væsentlighedsvurderinger o.l., som det faglige udvalg har anlagt.

Efter det foreslåede § 12 e, stk. 6,

nr. 1,

kan Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag ikke følge en indstil-

ling, som falder uden for formålet. Ved vurderingen af, om indstillingen falder uden for formålet, vil

Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag skulle udvise betydelig tilbageholdenhed, eftersom der er tiltænkt de

faglige udvalg en stor skønsmargen for, hvilke projekter og tiltag der kan betragtes som tjenlige til at

fremme formålet i det foreslåede stk. 1.

Efter det foreslåede § 12 e, stk. 6,

nr. 2,

kan Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag ikke følge en indstil-

ling, som overskrider det beløb, der højst kan udbetales tilskud for, jf. det foreslåede stk. 3. Arbejdsgiver-

nes Uddannelsesbidrag skal derfor forkaste en indstilling, der indebærer, at der skal udbetales tilskud for

et beløb, der samlet overstiger den andel af tilskudsmidlerne, som ifølge stk. 3 er fordelt til det pågældende

faglige udvalg. Derimod vil Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag kunne følge en indstilling, hvorefter der

skal betales tilskud for mindre end den andel, der er fordelt til udvalget. En sådan situation kan f.eks.

opstå, hvis et af udvalget påtænkt projekt eller tiltag på en institution, der udbyder erhvervsuddannelse,

strander, fordi institutionen og udvalget ikke kan blive enige om tilskuddets størrelse, og der herefter ikke

kan opnås enighed i udvalget om iværksættelse af et andet projekt eller tiltag i regi af udvalget selv, som

kan fylde tilskudsrammen ud.

Efter det foreslåede § 12 e, stk. 6,

nr. 3,

kan Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag ikke følge en indstil-

ling, som ikke opfylder de regler, som bestyrelsen for Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag måtte have

fastsat i medfør af det foreslåede stk. 11.

Efter det foreslåede § 12 e, stk. 6,

nr. 4,

kan Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag ikke følge en indstil-

ling, som ikke har det indhold, som foreskrives i det foreslåede stk. 5.

Efter det foreslåede § 12 e, stk. 6,

nr. 5,

kan Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag ikke følge en indstil-

ling, som hviler på usaglige hensyn eller på anden måde strider mod gældende ret.

Som eksempel på usaglige hensyn kan nævnes partipolitiske hensyn eller organisationsinteresser. Det

vil ligeledes være udtryk for usaglige hensyn, hvis udvalget yder tilskud til to sammenlignelige projekter,

men fordeler tilskudsmidlerne på en sådan måde, at den ene institution skal udvise væsentlig større nøj-

somhed under gennemførelsen af sit projekt end den anden, uden at der kan gives en fornuftig forklaring

herpå.

Derimod vil det normalt ikke være udtryk for usaglige hensyn, hvis udvalget under henvisning til, at

beløbsrammen ikke rækker til at støtte identiske projekter på flere institutioner i en sammenlignelig situ-

ation, vælger at indstille, at der kun udbetales tilskud til et projekt på en af institutionerne. Blot skal

udvalget kunne give en plausibel forklaring på, hvorfor valget er faldet på netop det pågældende projekt,

Børne- og Undervisningsministeriet

og er situationerne meget ens, vil det efter omstændighederne være sagligt at lade udvælgelsen af det

projekt, som indstilles til tilskud, bero på udfaldet af en lodtrækning.

Der vil som udgangspunkt foreligge usaglige hensyn, hvis det faglige udvalg lægger op til at ødsle med

tilskudsmidlerne ved eksempelvis at indstille et projekt eller tiltag til et væsentlig større tilskud, end det er

nødvendigt at yde for, at projektet kan gennemføres, men der må her indrømmes udvalget en betydelig

skønsmargen.

I betingelsen om, at indstillingen ikke må stride mod gældende ret ligger også, at indstillingen ikke må

hvile på en utilstrækkelig sagsoplysning eller være afgivet uden iagttagelse af eventuelle partsbeføjelser

hos institutioner, der har været involveret i sagsbehandlingen. Som eksempel herpå kan nævnes den situ-

ation, at udvalget forud for afgivelsen af sin indstilling har undladt at foretage partshøring af en institu-

tion, som, forinden der kan træffes afgørelse i sagen, skal partshøres efter forvaltningslovens § 19.

Hvis Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag ikke kan følge en indstilling, fordi en af undtagelserne fore-

ligger, vil Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag normalt skulle indlede en dialog med det faglige udvalg

herom med henblik på, at udvalget kan fremkomme med en fornyet indstilling, som opfylder betingel-

serne. Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag vil også, hvor dette skønnes mest formålstjenligt, kunne vælge

selv at reparere det mangelfulde element i indstillingen, uden at returnere sagen til det faglige udvalg med

anmodning om en ny indstilling. Der vil dog kun bestå adgang til en sådan reparation, i den udstrækning

Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag ikke derved indskrænker den vide skønsmargen, der med ordningen

er tiltænkt det faglige udvalg.

Hvis Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag (evt. efter fornyet indstilling fra det faglige udvalg) ikke kan

følge det faglige udvalgs indstilling, vil denne del af midlerne ikke blive udmøntet, og midlerne videreføres

i så fald til en generel forhøjelse af puljen i det efterfølgende år, jf. de foreslåede § 12 e, stk. 2 og 9.

Det bemærkes, at det kan forekomme, at et fagligt udvalgs indstilling (trods evt. fornyet indstilling

fortsat) indeholder flere elementer, hvoraf nogle opfylder kravene i den kommende bestemmelse, mens

andre ikke gør. Det betyder normalt ikke, at Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag vil skulle forkaste ind-

stillingen i sin helhed. Hvis Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag kan udskille den uproblematiske del af

indstillingen fra den problematiske del af indstilling, så alene den uproblematiske del gennemføres, vil

Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag træffe afgørelse i overensstemmelse hermed. Hvis Arbejdsgivernes

Uddannelsesbidrag ikke kan adskille de enkelte dele af indstillingen, må indstillingen forkastes i sin helhed

med det resultat, at ingen tilskudsmidler kommer til udbetaling. Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag vil

forhøre sig om hensigtsmæssigheden af en udskillelse af dele af indstillingen hos det faglige udvalg. Ar-

bejdsgivernes Uddannelsesbidrag vil normalt tillægge det faglige udvalgs bemærkninger (fx om en ind-

byrdes sammenhæng mellem indstillingens enkelte dele) betydelig vægt ved sin vurdering af, hvorvidt

dele af indstillingen kan udskilles.

Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag vil i sin egenskab af afgørelsesmyndighed altid kunne give afgø-

relsen en anden systematisk udformning end det faglige udvalgs afgørelsesudkast. Dette kan f.eks. komme

på tale, hvis udkastet er behæftet med ”skønhedsfejl”, eller hvis Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag øn-

sker at give sine afgørelser et ensartet præg. Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag vil også med henblik

herpå kunne fastsætte retningslinjer om de faglige udvalgs anvendelse af afgørelsesskabeloner o.l. ved

udformningen af de afgørelsesudkast, som indgår i indstillingen, jf. det foreslåede stk. 11.

Det foreslås i

§ 12 e, stk. 7,

at i kalenderåret efter tilskuddets udbetaling indsender de faglige udvalg og

de institutioner, som har modtaget tilskud efter stk. 1,

1) et projektregnskab og en ledsagende revisorerklæring om anvendelse af tilskudsmidlerne, inklusive

en opgørelse af uforbrugte midler, og

2) en afrapportering om de iværksatte projekter og evt. effekter heraf.

Børne- og Undervisningsministeriet

Projektregnskabet og den ledsagende revisorerklæring skal i første række afgives til brug for den kon-

trol, som Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag vil skulle føre med anvendelsen af tilskuddet, jf. det fore-

slåede stk. 8.

Afrapporteringerne fra de faglige udvalg og de tilskudsmodtagende institutioner om de gennemførte

aktiviteter og de effekter, der er opnået herved, vil blive sammenfattet af Arbejdsgivernes Uddannelses-

bidrag i en årlig afrapportering over tilskud ydet efter det foreslåede stk. 1 i det foregående år. Der hen-

vises her til det foreslåede § 12 e, stk. 10.

Afrapporteringerne vil også kunne indgå i den kontrol, som Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag vil

skulle føre med de faglige udvalgs og de tilskudsmodtagende institutioners anvendelse af de ydede til-

skudsmidler, jf. det foreslåede stk. 8.

Det foreslås i

§ 12 e, stk. 8, 1. pkt.,

at Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag skal påse, at de faglige udvalg

og de tilskudsmodtagende institutioner anvender tilskuddet til de projekter eller indsatser, hvortil det er

ydet.

Kontrollen med de tilskudsmodtagende faglige udvalgs og institutioners anvendelse af tilskudsmid-

lerne foreslås henlagt til Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, da der består en naturlig sammenhæng mel-

lem rollen som tilskudsudbetalende myndighed og rollen som kontrolmyndighed.

Det er forventningen, at kontrollen typisk vil blive gennemført med afsæt i de projektregnskaber med

ledsagende revisorerklæringer, som de tilskudsmodtagende faglige udvalg og institutioner vil skulle af-

lægge og indsende til Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag i kalenderåret efter tilskuddets udbetaling, jf.

det foreslåede stk. 7, nr. 1. Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag forventes at fokusere kontrolindsatsen på

de faglige udvalg og institutioner, for hvilke revisorerklæringen indeholder bemærkninger og anbefalinger.

Omvendt vil det som udgangspunkt ikke være påkrævet at gøre de sager, hvor revisor ikke har afgivet

bemærkninger eller anbefalinger, til genstand for anden behandling end konstateringen af netop dette

forhold. Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag vil dog kunne udtage et antal sager, hvor der ikke foreligger

bemærkninger eller anbefalinger fra revisor, til stikprøvebaseret kontrol.

Bestyrelsen for Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag vil i medfør af det foreslåede stk. 11 kunne fast-

sætte regler om, at revisorerklæringen i sin udformning skal opfylde bestemte formkrav, der gør det muligt

at identificere de revisorerklæringer, som indeholder bemærkninger eller anbefalinger, i en hurtig og ef-

fektiv screening. Det forudsættes, at disse formkrav udformes på en måde, der er forenelig med gældende

revisionsstandarder o.l. Der henvises til bemærkningerne til det foreslåede stk. 11.

Også de afrapporteringer, som de faglige udvalg og de tilskudsmodtagende institutioner vil skulle af-

give i medfør af det foreslåede stk. 7, nr. 2, vil efter omstændighederne kunne indgå som materiale i

Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrags kontrol.

Det bemærkes, at der kan foreligge omstændigheder, som tilsiger, at kontrol med en tilskudsmodtagers

anvendelse af tilskudsmidlerne iværksættes, inden der foreligger et projektregnskab, eller at der – uden

for de ovenfor omtalte tilfælde af stikprøvebaseret kontrol – vil skulle iværksættes en kontrol, uanset at

revisor ikke har knyttet bemærkninger eller anbefalinger til et allerede afgivet projektregnskab. Det kan

f.eks. være konkrete henvendelser til Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag eller presseomtale, som tyder

på, at et fagligt udvalg eller en institution gennemfører projektfremmede aktiviteter ud fra en fejlagtig

antagelse om, at aktiviteterne er projektrelevante. Hvis kontrollen bekræfter denne mistanke, vil Arbejds-

givernes Uddannelsesbidrag skulle meddele udvalget henholdsvis institutionen, at udgifter afholdt til de

nævnte aktiviteter ikke vil kunne medtages i projektregnskabet, eller – hvis projektregnskabet allerede er

Børne- og Undervisningsministeriet

afgivet – træffe afgørelse om, at udgifter afholdt til de nævnte aktiviteter er at betragte som uforbrugte

midler og skal tilbagebetales.

Det foreslås i

§ 12 e, stk. 8, 2. pkt.,

at Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag i den forbindelse vil kunne

udstede påbud til tilskudsmodtagende faglige udvalg og tilskudsmodtagende institutioner om at anvende

tilskuddet til de projekter eller indsatser, hvortil det er ydet.

Kontrollen med de tilskudsmodtagende faglige udvalgs og institutioners anvendelse af tilskudsmid-

lerne foreslås som nævnt henlagt til Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, da der består en naturlig sam-

menhæng mellem rollen som tilskudsudbetalende myndighed og rollen som kontrolmyndighed. I denne

opgave ligger ikke kun en kontrol af, at tildelte tilskudsmidler ikke benyttes til andre formål end de formål,

hvortil de udbetalt, men også en kontrol med, at de projekter, hvortil der udbetalt tilskud, overhovedet

bliver gennemført.

Medmindre der måtte indtræde saglige årsager til at afbryde et iværksat projekt, hvortil der er ydet

tilskud (f.eks. klare indikationer af ringere effekt end oprindelig antaget), forudsættes de tilskudsmodta-

gende udvalg og institutioner at fremme de projekter, hvortil tilskuddet er udbetalt. Ved mistanke om, at

et projekt, hvortil der er ydet tilskud, står stille uden fornuftig grund, kan Arbejdsgivernes Uddannelses-

bidrag iværksætte en kontrol med, om der er den forudsatte fremdrift i projektet, og – dersom kontrollen

kan bekræfte mistanken – udstede påbud til udvalget eller institutionen om at anvende tilskuddet til de

projekter eller indsatser, hvortil det er ydet.

Det foreslås i

§ 12 e, stk. 9, 1. pkt.,

at de faglige udvalg og de institutioner, som har modtaget tilskud

efter det foreslåede stk. 1, vil skulle tilbagebetale uforbrugte tilskudsmidler til Arbejdsgivernes Uddannel-

sesbidrag.

Differencen mellem tilskudsbeløbet og det beløb, der ifølge projektregnskabet er brugt til projektfor-

målet, vil blive anset som uforbrugte midler. Derudover vil også poster i projektregnskabet, der ikke kan

anses som projektrelevante, blive anset som uforbrugte tilskudsmidler. En sådan uoverensstemmelse vil

normalt blive opdaget af revisor og fremgå af revisorerklæringen og derfor også indgå i revisors opgørelse

af de uforbrugte tilskudsmidler. Hvis revisor imidlertid har overset, at der er projektfremmede poster i

projektregnskabet, eller har vurderet projektfremmede poster til at være projektrelaterede, vil Arbejdsgi-

vernes Uddannelsesbidrag også fremsætte krav om tilbagebetaling af disse midler. Arbejdsgivernes Ud-

dannelsesbidrag vil normalt kunne lægge uprøvet til grund, at revisorerklæringen er fyldestgørende, og vil

af samme grund normalt ikke være forpligtet til at gå dybere ned i revisorerklæringen og den bagvedlig-

gende dokumentation. Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag er dog ikke afskåret fra af egen drift at vælge

at gå dybere ned i revisorerklæringer og skolers/faglige udvalgs konkrete bogføring, fx såfremt der er en

begrundet mistanke om, at erklæringerne ikke afspejler den reelle ressourceanvendelse, eller på stikprø-

vebasis. Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag vil, hvor dette er mest praktisk – f.eks. hvis afklaringen af

spørgsmål om projektfremmede poster i projektregnskabet er genstand for en igangværende kontrol –

kunne kræve tilbagebetaling ad flere omgange, således det beløb, som revisor har opgjort som uforbrugt,

opkræves først, og restbeløbet opkræves senere.

Midler, som er anvendt til formål, der falder ind under ordlyden af det foreslåede stk. 1, men som

falder uden for det projekt, som der konkret er ydet tilskudsmidler til, vil endvidere blive anset som

uforbrugte tilskudsmidler.

Det foreslås i

§ 12 e, stk. 9, 2. pkt.,

at Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag skal opkræve de uforbrugte

tilskudsmidler hos de berørte faglige udvalg og institutioner, når midlerne er opgjort.

Det foreslås i

§ 12 e, stk. 10,

at bestyrelsen for Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag skal udarbejde en

afrapportering over fordeling og anvendelse af tilskud ydet efter det foreslåede stk. 1 i det foregående år.

Børne- og Undervisningsministeriet

Afrapporteringen vil skulle offentliggøres på Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrags hjemmeside senest

den 1. april og tilsendes Børne- og Undervisningsministeriet og Rådet for de Grundlæggende Erhvervs-

rettede Uddannelser til orientering.

Det foreslås i

§ 12 e, stk. 11,

at bestyrelsen for Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag bemyndiges til at

fastsætte nærmere regler om ordningen, herunder om betingelserne for ydelse af tilskuddet, regnskabs-

og dokumentationskrav og udbetaling af tilskuddet. Bestyrelsen for Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag

vil herunder kunne fastsætte regler om, at de faglige udvalg i kommunikationen med institutionerne om

mulig indstilling om tildeling af tilskudsmidler til disse skal iagttage bestemte frister og benytte særlige

formularer, skemaer el.lign.

Hensigten med bemyndigelsesbestemmelsen er i første række at give bestyrelsen for Arbejdsgivernes

Uddannelsesbidrag mulighed for at udstede bekendtgørelser indeholdende regler af overvejende proces-

styrende karakter (frister, formkrav, skabeloner o.l.). Bestyrelsen vil bl.a. kunne fastsætte regler om, at

revisorerklæringen i sin udformning skal opfylde bestemte formkrav, der gør det muligt at identificere de

revisorerklæringer, som indeholder bemærkninger eller anbefalinger, i en hurtig og effektiv screening.

Det forudsættes, at sådanne regler udformes på en måde, der er forenelig med gældende revisionsstan-

darder o.l.

Da de faglige udvalg er tiltænkt en bred skønsmargen med hensyn til, hvilke projekter og tiltag der kan

betragtes som tjenlige til at fremme formålet i det foreslåede stk. 1, forventes rækkevidden af den fore-

slåede § 12 e at blive nærmere fastlagt i praksis. Det er derfor også hensigten med bemyndigelsesbestem-

melsen, at bestyrelsen for Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag kan kodificere denne praksis på bekendt-

gørelsesniveau. Derimod er det ikke hensigten, at Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag med en detaljeret

indholdsmæssig regulering skal gøre indskrænkning i skønsmargenen, der er tiltænkt de faglige udvalg

med hensyn til, hvilke projekter og tiltag der kan betragtes som tjenlige til at fremme formålet i det fore-

slåede stk. 1.

Det foreslås

§ 12 f, stk. 1,

at Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag vil yde et driftstilskud til de faglige

udvalg til løsning af udvalgenes opgaver efter lov om erhvervsuddannelser.

Forslaget vil indebære, at tilskuddet delvist skal kunne dække de driftsudgifter, der er forbundet med

de faglige udvalgs varetagelse af sine opgaver.

Det foreslås i

§ 12 f, stk. 2, 1. pkt.,

at driftstilskuddet vil ydes inden for et samlet årligt beløb, hvis

størrelse fastsættes i de årlige finanslove.

Det foreslåede vil indebære, at den økonomiske ramme for de samlede driftstilskud fastsættes på de

årlige finanslove. Fra og med 2022 vil den økonomiske ramme udgøre 20 mio. kr. årligt.

Udgifter til Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrags administration af ordningen foreslås finansieret inden

for de normale administrationsudgifter. Administrationsudgifter forventes dog også at være minimale, da

der er tale om udbetaling af et årligt tilskud til hvert faglig udvalg på baggrund af den fordelingsnøgle, der

i forvejen opgøres og beregnes til brug for fordeling af midler til projekter og indsatser vedrørende lære-

pladsunderstøttende tiltag, søgning og kvalitet på erhvervsuddannelserne, jf. nedenfor.

Det foreslås i

§ 12 f, stk. 2, 2. pkt.,

det samlede beløb vil skulle fordeles af Arbejdsgivernes Uddannel-

sesbidrag mellem de faglige udvalg ud fra antallet af elever og lærlinge på baggrund af et gennemsnit af

de seneste tre tilgængelige regnskabsår på uddannelserne under de faglige udvalg.

Forslaget vil indebære, at den økonomiske ramme fordeles på de faglige udvalg ud fra antallet af elever

og lærlinge på baggrund af et gennemsnit af de seneste tre tilgængelige regnskabsår på uddannelserne

Børne- og Undervisningsministeriet

under de faglige udvalg. Fordelingen sker efter samme fremgangsmåde som beskrevet i bemærkningerne

til det foreslåede § 12 e, stk. 3, dog således at erhvervsuddannelserne til social- og sundhedshjælper, social-

og sundhedsassistent og pædagogisk assistent vil skulle indgå i denne beregning.

Der vil ikke kunne ydes driftstilskud til det enkelte faglige udvalg ud over de driftsudgifter, som det

faglige udvalg har afholdt.

Det foreslås i

§ 12 f, stk. 3,

at bestyrelsen for Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag bemyndiges til at

fastsætte nærmere regler om ordningen, herunder om betingelserne for ydelse af tilskuddet, regnskabs-

og dokumentationskrav og udbetaling af tilskuddet.

[Hensigten med bemyndigelsesbestemmelsen er at give bestyrelsen for Arbejdsgivernes Uddannelses-

bidrag mulighed for at udstede bekendtgørelser indeholdende regler af overvejende processtyrende ka-

rakter (frister, formkrav, skabeloner o.l.).]

Det foreslås i

§ 12 g, stk. 1,

at Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag skal kunne yde tilskud til [uddannel-

sesinstitutioner og øvrige aktører] til tiltag, der understøtter rekruttering og fastholdelse af elever og lær-

linge over 18 år på erhvervsuddannelserne.

Det er hensigten, at midlerne skal anvendes til tiltag, som kan understøtte, at flere på 18 år og derover

vælger og gennemfører en erhvervsuddannelse, herunder f.eks. via GF+.

Det foreslås i

§ 12 g, stk. 2,

at de samlede udgifter til tilskud efter det foreslåede stk. 1 dækkes af

1) et beløb fastsat til formålet på de årlige finanslove,

2) tilskudsmidler, der ikke er kommet til udbetaling det foregående år, og

3) uforbrugte, tilbagebetalte tilskudsmidler, jf. det foreslåede stk. 3.

Fra og med 2022 vil den økonomiske ramme på de årlige finanslove udgøre 5,0 mio. kr. årligt. Såfremt

der er tilskudsmidler, der ikke er kommet til udbetaling foregående år, eller uforbrugte midler, vil disse

midler overgå til førstkommende års ramme. De 5,0 mio. kr. årligt kan således blive mere, såfremt mid-

lerne ikke er anvendt fuldt ud i seneste kendte regnskabsår.

Udgifter til Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrags administration af ordningen foreslås finansieret inden

for de normale administrationsudgifter.

Det foreslås i

§ 12 g, stk. 3,

at tilskudsmodtagere skal tilbagebetale uforbrugte dele af det udbetalte

tilskud til Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag. Udbetalte tilskud kan kræves tilbagebetalt, i det omfang

tilskuddene ikke er anvendt ifølge de betingelser og til de formål, hvortil de blev ydet. Tilskud, som

tilbagebetales, videreføres til udmøntning i det efterfølgende finansår.

Det foreslås i

§ 12 g, stk. 4,

at bestyrelsen for Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag bemyndiges til at

fastsætte nærmere regler om ordningen i det foreslåede stk. 1, herunder om størrelsen af den økonomiske

støtte samt betingelserne for ydelse af støtte, regnskabs- og dokumentationskrav og udbetaling af støtten.

Det er hensigten, at bemyndigelsen vil blive anvendt til …

Der foreslås indsat en § 12 h, der ophæves igen den 1. januar 2025, jf. lovforslagets § 3, stk. 4, 1. pkt.,

hvortil der henvises.

Det foreslås i

§ 12 h, stk. 1,

at Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag skal kunne yde tilskud til [vidensin-

stitutioner, uddannelsesinstitutioner og andre relevante aktører] til at sikre viden og udvikling på erhvervs-

uddannelsesområdet.

Børne- og Undervisningsministeriet

Det er hensigten, at midlerne skal anvendes til at sikre viden og udvikling på erhvervsuddannelsesom-

rådet med henblik på at styrke vidensgrundlaget om den del af uddannelserne, der finder sted i virksom-

heden, om samspillet mellem teori og praksis og om forholdet mellem arbejdsmarkedet, de faglige udvalg

og erhvervsuddannelserne. Det er endvidere hensigten, at anvendelsen af midlerne skal styrke videns-

grundlaget om årsager til erhvervsuddannelseselevers frafald i grund- og hovedforløb.

Det foreslås i

§ 12 h, stk. 2,

at de samlede udgifter til tilskud efter det foreslåede stk. 1 dækkes af

1) et beløb fastsat til formålet på de årlige finanslove,

2) tilskudsmidler, der ikke er kommet til udbetaling det foregående år, og

3) uforbrugte, tilbagebetalte tilskudsmidler, jf. det foreslåede stk. 3.

I perioden 2022-2024 vil den økonomiske ramme på de årlige finanslove udgøre 7,5 mio. kr. årligt.

Såfremt der er tilskudsmidler, der ikke er kommet til udbetaling foregående år, eller uforbrugte midler,

vil disse midler overgå til førstkommende års ramme. De 7,5 mio. kr. årligt kan således blive mere, såfremt

midlerne ikke er anvendt fuldt ud i seneste kendte regnskabsår.

Udgifter til Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrags administration af ordningen foreslås finansieret inden

for de normale administrationsudgifter.

Det foreslås i

§ 12 h, stk. 3,

at tilskudsmodtagere skal tilbagebetale uforbrugte dele af det udbetalte

tilskud til Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag. Udbetalte tilskud kan kræves tilbagebetalt, i det omfang

tilskuddene ikke er anvendt ifølge de betingelser og til de formål de blev ydet. Tilskud, som tilbagebetales,

videreføres til udmøntning i det efterfølgende finansår.

Efter lovforslagets § 3, stk. 4, 2. pkt., videreføres tilskud, som tilbagebetales, til udmøntning af ordnin-

gen sidste gang i finansåret 2025. For finansåret 2025 dækkes udgifterne til tilskud efter § 12 h, stk. 1

alene af tilskudsmidler, der ikke er kommet til udbetaling det foregående år og uforbrugte, tilbagebetalte

tilskudsmidler, jf. det foreslåede § 12 h, stk. 3.

Det foreslås i

§ 12 h, stk. 4,

at bestyrelsen for Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag bemyndiges til at

fastsætte nærmere regler om ordningen i det foreslåede stk. 1, herunder om størrelsen af den økonomiske

støtte samt betingelserne for ydelse af støtte, regnskabs- og dokumentationskrav og udbetaling af støtten.

Det er hensigten, at bemyndigelsen vil blive anvendt til …

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.6 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 8

Med kapitel 5 c (§§ 15 e og 15 f) i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag er der etableret en

midlertidig ordning med statslig bonus for 2017 for praktikpladser inden for fordelsuddannelserne og for

merbeskæftigelse i praktikpladser.

Det følger af § 15 e, stk. 1, i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, at til arbejdsgivere omfattet

af § 2 yder staten i overensstemmelse med stk. 2-4 og stk. 5, 1. pkt., og regler fastsat i medfør af stk. 5, 2.

pkt., og stk. 6 en bonus for 2017 pr. praktikårselev med uddannelsesaftale inden for uddannelser oprettet

i medfør af lov om erhvervsuddannelser. Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag administrerer ordningen.

Det følger af § 15 e, stk. 2, at der alene kan ydes bonus for uddannelsesaftaler inden for de uddannelser,

der er omfattet af stk. 4.

Børne- og Undervisningsministeriet

Det følger af § 15 e, stk. 3, at en praktikårselev svarer til en elev i en uddannelsesaftale af et kalenderårs

varighed. Uddannelsesaftaler i henhold til § 66 f, stk. 1, og § 66 r, stk. 3, i lov om erhvervsuddannelser

indgår ikke i beregningen af praktikårselever. Alene kalenderdage i 2017 indgår i beregningen af praktik-

årselever, der kan udløse bonus.

Det følger af § 15 e, stk. 4, at der i 2018 foretages en opgørelse af, hvilke fordelsuddannelser der kan

udløse bonus for 2017. Det er alene uddannelserne på listen over forventede fordelsuddannelser for 2017,

som børne- og undervisningsministeren godkender og offentliggør, jf. stk. 6, der indgår i opgørelsen.

Følgende betingelser skal være opfyldt:

1) Andelen af uddannelsesaktive elever, som har kvalificeret sig til at påbegynde hovedforløbet på for-

delsuddannelsen, og som efter 3 måneder ikke har indgået en uddannelsesaftale med en arbejdsgiver, må

ikke overstige 10 pct. i 2017.

2) Andelen af elever i skolepraktik på fordelsuddannelsen må ikke overstige 15 pct. af omfanget af

praktik og skolepraktik for samtlige elever på fordelsuddannelsen i 2017.

Det følger af § 15 e, stk. 5, at bonus pr. praktikårselev beregnes forholdsmæssigt af den på finansloven

fastsatte pulje, som divideres med det samlede antal bonusudløsende praktikårselever i 2017. Bonus kan

maksimalt udgøre 5.000 kr. pr. praktikårselev.

Det følger af § 15 e, stk. 6, at børne- og undervisningsministeren i 2017 offentliggør en liste over

godkendte forventede fordelsuddannelser for 2017 på Børne- og Undervisningsministeriets hjemmeside.

Efter § 15 e, stk. 7, kan børne- og undervisningsministeren godkende, at uddannelsesaftaler inden for

uddannelser sidestillet med erhvervsuddannelser, jf. § 4, stk. 1, indgår i bonusordningen. Ministeren fast-

sætter i givet fald regler om betingelserne for bonus. Bemyndigelsen er – sammen med bemyndigelsen i

§ 15 f, stk. 5, nedenfor – anvendt til at udstede bekendtgørelse nr. 1651 af 18. december 2017 om visse

uddannelser sidestillet med erhvervsuddannelser, der er omfattet af statslig fordelsbonus og praktikbonus

til arbejdsgivere. I denne bekendtgørelse er det fastsat, at farmakonomuddannelsen og erhvervsfiskerud-

dannelsen er sidestillet med erhvervsuddannelser, indgår i de to bonusordninger.

Det følger endelig af § 15 e, stk. 8, at børne- og undervisningsministeren kan fastsætte nærmere regler

om bonussens beregning, dens udbetaling, efterregulering, afskæring, herunder af efterregulering, mod-

regning og tilbagebetaling samt om administration af ordningen i øvrigt. Bemyndigelsen er – sammen

med bemyndigelsen i § 15 f, stk. 6, nedenfor – anvendt til at udstede bekendtgørelse nr. 744 af 14. juni

2017 om udbetaling af statslig fordelsbonus og praktikbonus til arbejdsgivere. Efter bekendtgørelsens §

1 beregnes og udbetales den statslige fordelsbonus af Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag på grundlag af

oplysninger om registrerede uddannelsesaftaler fra Styrelsen for IT og Læring samt uddannelsesaftaler

registreret af Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag. Ved beregningen anvender Arbejdsgivernes Uddan-

nelsesbidrag de oplysninger om uddannelsesaftaler, der er blevet gyldigt registeret pr. 31. marts 2018.

Oplysninger, der ikke er blevet gyldigt registreret pr. 31. marts 2018, kan ikke føre til ændring af nogen

arbejdsgivers bonus, og hverken berigtigelse efter denne dato af beregningen af bonus eller afgørelser om

bortfald eller tilbagebetaling kan føre til ændring af bonus for andre arbejdsgivere end den, som berigti-

gelsen eller afgørelsen vedrører.

Det følger af § 15 f, stk. 1, i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, at til arbejdsgivere omfattet

af § 2 yder staten i overensstemmelse med stk. 2-4 og stk. 5, 1. pkt., og regler fastsat i medfør af stk. 5, 2.

pkt., og stk. 6 en bonus for 2017 pr. praktikårselev med uddannelsesaftale inden for uddannelser oprettet

i medfør af lov om erhvervsuddannelser. Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag administrerer ordningen.

Det følger af § 15 f, stk. 2, at bonus ydes for merbeskæftigelse målt i antal praktikårselever, som den

pågældende arbejdsgiver har haft i perioden fra den 1. januar 2017 til og med den 31. december 2017, der

overstiger gennemsnittet af den pågældende arbejdsgivers samlede antal praktikårselever i 2014-2016. For

Børne- og Undervisningsministeriet

en arbejdsgiver, der har oprettet sin virksomhed i 2014, 2015 eller 2016, udregnes gennemsnittet som en

forholdsmæssig del af det antal praktikårselever, som arbejdsgiveren har haft i de år, hvor virksomheden

har eksisteret. Til en arbejdsgiver, der har oprettet sin virksomhed i 2017, ydes der bonus for det antal

praktikårselever, som den pågældende arbejdsgiver har haft i perioden fra den 1. januar 2017 til og med

den 31. december 2017.

Det følger af § 15 f, stk. 3, at en praktikårselev svarer til en elev i en uddannelsesaftale af et kalenderårs

varighed. Uddannelsesaftaler i henhold til § 66 f, stk. 1, og § 66 r, stk. 3, i lov om erhvervsuddannelser

indgår ikke i beregningen af praktikårselever. Alene kalenderdage i 2017 indgår i beregningen af praktik-

årselever, der kan udløse bonus.

Det følger af § 15 f, stk. 4, at bonus pr. praktikårselev beregnes forholdsmæssigt af den på finansloven

fastsatte pulje, som divideres med det samlede antal bonusudløsende praktikårselever i 2017. Bonus kan

maksimalt udgøre 15.000 kr. pr. praktikårselev.

Efter § 15 f, stk. 5, kan børne- og undervisningsministeren godkende, at uddannelsesaftaler inden for

uddannelser sidestillet med erhvervsuddannelser, jf. § 4, stk. 1, indgår i bonusordningen. Ministeren fast-

sætter i givet fald regler om betingelserne for bonus. Bemyndigelsen er – sammen med bemyndigelsen i

§ 15 e, stk. 7, ovenfor – anvendt til at udstede bekendtgørelse nr. 1651 af 18. december 2017 om visse

uddannelser sidestillet med erhvervsuddannelser, der er omfattet af statslig fordelsbonus og praktikbonus

til arbejdsgivere. I denne bekendtgørelse er det fastsat, at farmakonomuddannelsen og erhvervsfiskerud-

dannelsen er sidestillet med erhvervsuddannelser, indgår i de to bonusordninger.

Endelig følger det af § 15 f, stk. 6, at børne- og undervisningsministeren kan fastsætte nærmere regler

om gennemsnittets beregning, bonussens beregning, bonussens udbetaling, efterregulering, afskæring,

herunder af efterregulering, modregning og tilbagebetaling samt om administration af ordningen i øvrigt.

Bemyndigelsen er – sammen med bemyndigelsen i § 15 e, stk. 8, ovenfor – anvendt til at udstede be-

kendtgørelse nr. 744 af 14. juni 2017 om udbetaling af statslig fordelsbonus og praktikbonus til arbejds-

givere.

Det foreslås, at

kapitel 5 c

ophæves.

Med den foreslåede ophævelse af lovens kapitel 5 c vil bekendtgørelse nr. 1651 af 18. december 2017

om visse uddannelser sidestillet med erhvervsuddannelser, der er omfattet af statslig fordelsbonus og

praktikbonus til arbejdsgivere, og bekendtgørelse nr. 744 af 14. juni 2017 om udbetaling af statslig for-

delsbonus og praktikbonus til arbejdsgivere bortfalde uden videre.

Baggrunden for det foreslåede er, at alene kalenderdage i 2017 indgår i beregningen af bonus i de to

ordninger efter kapitel 5 c. Ordningerne er ikke blevet forlænget, og Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag

udbetalte de sidste ydelser efter lovens kapitel 5 c i december 2018.

Der er med det foreslåede alene tale om en lovteknisk konsekvensændring.

Til nr. 9

Det følger af § 17 b, 2. pkt. i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, at det med hensyn til uden-

landske elever er en betingelse for at indgå i opgørelsen af praktikårselever efter § 21 h, stk. 2, bonus efter

kapitel 5 c og tilskud efter § 21 j, at eleven opfylder de betingelser, der er nævnt i § 19, stk. 2 og 3, i lov

om erhvervsuddannelser og § 15, stk. 5 og 6, i lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse, dvs. at

disse elever udløser statstilskud til den institution, som de går på.

Det foreslås, at

§ 17 b, 2. pkt.,

i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag ændres, således at henvis-

ningen til bonus efter kapitel 5 c udgår.

Børne- og Undervisningsministeriet

Forslaget er en lovteknisk konsekvens af lovforslagets § 2, nr. 8, hvori lovens kapitel 5 c foreslås op-

hævet.

Til nr. 10

Det følger af § 18, stk. 1, i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, at alle arbejdsgivere, jf. lovens

§ 2, årligt betaler et bidrag på 2.354 kr. pr. fuldtidsbeskæftiget i 2021-pris- og -lønniveau til Arbejdsgiver-

nes Uddannelsesbidrag. Bidraget efter 1. pkt. dækker udgifter i medfør af kapitel 2 om lønrefusion (bort-

set fra § 5, stk. 2 om udgifter til lønrefusion, som vedrører supplerende undervisning, der er studieforbe-

redende, i en erhvervsuddannelses grundforløb og hovedforløb), og udgifter i medfør af kapitel 2 a om

dækning af udgifter til elevers ophold på kostafdelinger, kapitel 3 om tilskud til befordringsudgifter m.v.,

kapitel 4 om mobilitetsfremmende ydelser m.v. og kapitel 4 a om skolepraktikydelse m.v., herunder ad-

ministrationsudgifter. Bidraget efter 1. pkt. dækker endvidere udviklings- og administrationsudgifter i

medfør af kapitel 5 c om statslig bonus for 2017 og §§ 21 a-21 k og 26 b om det praktikpladsafhængige

AUB-bidrag.

Det foreslås, at

§ 18, stk. 1, 2. pkt.,

i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag ændres, således at

henvisningerne til kapitel 4 og 4 a ændres til henvisninger til kapitel 4 - 4 b.

Det foreslåede vil indebære, at det foreslåede kapitel 4 b om tilskud til projekter og indsatser vedrø-

rende lærepladsunderstøttende tiltag, søgning og kvalitet på erhvervsuddannelserne driftstilskud til faglige

udvalg, midler til øget rekruttering af 18-25-årige til erhvervsuddannelserne og midler til sikring af viden

og udvikling på erhvervsuddannelserne i lovforslagets § 2, nr. 7, finansieres af Arbejdsgivernes Uddan-

nelsesbidrag gennem uddannelsesbidraget i § 18, stk. 1, i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag.