BUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 227: Lovudkast til lov om ændring af erhvervsuddannelsesloven og AUB-loven (Udmøntning af trepartsaftale om flere lærepladser og entydigt ansvar), fra børne- og undervisningsministeren

Børne- og Undervisningsudvalget 2020-21
BUU Alm.del Bilag 227
Offentligt

Børne- og Undervisningsministeriet

Sagsnr.: 21/11866

21. juni 2021

Høringsnotat

præhøring af udkast til Lov om ændring af lov om erhvervsuddannelser, AUB loven (Ud-

møntning af trepartsaftale om flere lærepladser og entydigt ansvar)

1. Indledning

Et udkast til lovforslag blev den 19. januar 2021 sendt i høring hos 68 myndigheder og organisati-

oner. Udkastet blev også offentliggjort på Høringsportalen.

Høringen blev den 28. januar 2021 trukket tilbage, da det er besluttet at udskyde fremsættelse af

lovforslaget til efteråret 2021. Det blev samtidig meddelt de eksterne interessenter, at ministeriet

gerne indtil 15. marts 2021 modtog eventuelle bemærkninger til lovudkastet i den foreliggende

form. Dette lovudkast er nedenfor omtalt som præhøringsudkastet.

Der har endvidere været afholdt en teknisk gennemgang af præhøringsudkastet med eksterne in-

teressenter d. 3. marts 2021, hvor der blev rejst en række spørgsmål.

Der er modtaget skriftlige høringssvar fra DA, Danske Regioner og Arbejdsgivernes Uddannel-

sesbidrag.

Det er alene de væsentligste punkter fra høringssvarene og de væsentligste bemærkninger modta-

get i forbindelse med den tekniske gennemgang, der er medtaget i notatet.

2. Sammenfatning om ændringer i forhold til præhøringsudkastet

De modtagne høringssvar til præhøringen har givet anledning til følgende ændringer i lovudka-

stet:



Der foretages en præcisering af bemærkningerne til lovforslaget om institutionsspecifik di-

mensionering, hvorefter rettidig indgåelse af uddannelsesaftaler skal forstås i relation til måltal

for aftaleindgåelse.



Det er præciseret i den foreslåede bestemmelse, at de faglige udvalgs flerårige aftaler alene

vedrører de aftaler, som kan indgås med skolerne.



Der foretages en præcisering af bemærkningerne til lovforslaget vedr. oplysninger om løn- og

ansættelsesvilkår, at de faglige udvalg ikke i den forbindelse har en vejlednings- eller rådgiv-

ningsforpligtelse.



Der foretages en præcisering af bemærkningerne til lovforslaget om de lokale uddannelsesud-

valg adgang til de samme oplysninger hos virksomhederne, som de faglige udvalg indhenter i

forbindelse med den lærepladsopsøgende indsats.



Terminologien er justeret, således at læreplads og oplæring er de primære begreber.



Der foretages en præcisering af den foreslåede ændring af lønrefusionsreglerne i lov om Ar-

bejdsgivernes Uddannelsesbidrag.

BUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 227: Lovudkast til lov om ændring af erhvervsuddannelsesloven og AUB-loven (Udmøntning af trepartsaftale om flere lærepladser og entydigt ansvar), fra børne- og undervisningsministeren

Børne- og Undervisningsministeriet

Sagsnr.: 21/11866



Der foretages en udbygning af den foreslåede bestemmelse i lov om Arbejdsgivernes Uddan-

nelsesbidrag om midler til projekter og indsatser vedrørende lærepladsunderstøttende arbejde,

søgning og kvalitet på erhvervsuddannelserne.

Der foretages en præcisering af den foreslåede bestemmelse i lov om Arbejdsgivernes Uddan-

nelsesbidrag om driftstilskud til faglige udvalg. Der indsættes tillige en bemyndigelse til besty-

relsen for Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, hvorefter bestyrelsen bl.a. kan fastsætte nær-

mere regler om regnskabs- og dokumentationskrav.

Der foretages en ændring af den foreslåede ændring af reglerne om merbidragsfritagelse i lov

om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag.

Der foretages en præcisering af bemærkningerne til lovforslaget, hvorefter AUB vil imple-

mentere den nye terminologi løbende og over en længere overgangsperiode

Derudover tilføjes der ændringer af lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag mhp. imple-

mentering af trepartsaftalens elementer om midler til øget rekruttering af 18-25-årige til er-

hvervsuddannelserne, midler til sikring af viden og udvikling på erhvervsuddannelserne, ad-

gang for faglige udvalg og skoler bag log in til visse data om virksomheder samt enkelte tekni-

ske justeringer.

Endelig er der tilføjet bestemmelser vedr. målsætninger for elever på merkantile uddannelser

med eux-forløb, samt bestemmelser vedr. bedre IT understøttelse af lærepladsindsatsen.

Der er herudover foretaget ændringer af redaktionel og lovteknisk karakter.

3. Generelle bemærkninger til lovudkastet

Danske Regioner bakker op om præhøringsudkastet ud fra en forventning om, at de foreslåede

ændringer vil fremme målet om at tilvejebringe flere lærepladser.

Regionerne ser frem til bl.a. i regi af de faglige udvalg og indsatser i øvrigt at bidrage til arbejdet

om at realisere trepartsaftalens målsætningen om at skabe flere lærepladser.

Børne- og Undervisningsministeriets bemærkninger:

Ministeriet noterer sig opbakningen til præhøringsudkastet.

4. Bemærkninger til enkeltelementer i præhøringsudkastet

4.1. Institutionsspecifik dimensionering

DA bemærker, at det er uklart, hvilke betingelser, der skal være opfyldt før der iværksættes lokal

dimensionering, og spørger, om det det bliver en betingelse, at et fagligt udvalg eller skolen har

gennemført initiativer for at afhjælpe situationen. Det bør drøftes på et møde i implementerings-

gruppen.

DA henviser til, at det i trepartsaftalen fremgår af initiativ nr. 9 ”I den forbindelse kan de faglige

udvalg udmønte midler til konkrete initiativer på skolen”.

I bemærkningerne til lovudkastet fremgår det, at de faglige udvalg skal indsende en udtalelse til

REU om, ”hvorfor måltallene vedvarende ikke nås på de pågældende uddannelser og hvilke initi-

ativer, der måtte være eller blive iværksat for at sikre, at det forudsatte antal elever på den pågæl-

dende uddannelse rettidigt, indgår en uddannelsesaftale på grundforløbet.”

Børne- og Undervisningsministeriet

Sagsnr.: 21/11866

DA mener, at det er en udvidelse i forhold til aftaletekstens forståelse af de faglige udvalgs styr-

kede rolle, idet de faglige udvalg hermed gøres ansvarlige for de centrale måltal for tidlig aftale-

indgåelse. Det er ikke i overensstemmelse med aftaleteksten og lovforslaget bør derfor justeres, så

det flugter med de nye indsatser, som de faglige udvalg, jf. aftaleteksten, har mulighed for at

igangsætte.

Endvidere anvendes formuleringen ”rettidigt indgår en uddannelsesaftale på grundforløbet”. Der

bør ikke være tale om, at en elev indgår en aftale for sent, idet det er skolen, der alene skal være

ansvarlig for måltal for tidlig aftale indgåelse jf. bemærkningerne til præhøringsudkastet: ”Ændrin-

gen vil tillige indebære, at det fremadrettet entydigt bliver skolernes ansvar, at måltallene nås.”

Lovforslaget bør her justeres, så det alene er skolen, der har ansvaret for opfyldelsen af det fast-

satte måltal.

DA henviser også til, at lovteksten ikke afspejler aftaletekstens initiativ nr. 18, hvor det fremgår,

at REU ”kan indstille lokal dimensionering på én eller flere institutioner på ikke-dimensionerede

uddannelser”. Derfor bør der i lovteksten tilføjes ordet ”institutionsspecifik”.

FH spurgte på høringsmødet om § 6 i EUD-loven om, at skoler har pligt til at optage elever, der

opfylder adgangskravene eller pligt til at drage omsorg for, at de optages på en anden skole eller

andre skoler med samme uddannelse, også vil gælde fsva. institutionsspecifik dimensionering.

Børne- og Undervisningsministeriets bemærkninger:

Det fremgår af aftalepunkt 19, at ”Inden en skole bliver indstillet til eller bliver underlagt dimen-

sionering på en given uddannelse, skal de faglige udvalg, der dækker den pågældende uddannelse,

redegøre for, hvad der konkret ligger til grund for, at uddannelsen har en relativt lille andel elever

med uddannelsesaftale på de aftalte målepunkter.” Der er således i aftaleteksten en direkte refe-

rence til de centrale måltal. Dette indebærer dog ikke, at ansvaret for at målsætningerne opfyldes,

dermed ligger hos de faglige udvalg; dette ansvar ligger hos erhvervsskolerne, jf. forslaget til § 42

Det er ikke med de nuværende formulering af bemærkningerne et krav for en beslutning om di-

mensionering, at der har været iværksat initiativer for at afhjælpe ikke-opfyldelse af måltal, men

det kan indgå i vurderingen, om der for uddannelsen forgæves er iværksat initiativer for at modgå

ikke-opfyldelsen.

Det forudsættes også i bemærkningerne, at en uddannelses ikke-opfyldelse af måltal skal have en

vis tyngde, og at denne har manifesteret sig over længere tid.

Med ”rettidighed” menes alene i relation til de fastsatte måltal. Dette vil blive præciseret i be-

mærkningerne.

Fsva. lovteksten til ændringerne til § 9, vil det blive præciseret, at der er tale om institutionsspeci-

fik dimensionering..

Det kan bekræftes, at § 6 også vil finde anvendelse i forbindelse med institutionsspecifik dimensi-

onering, således at skolen vil have forpligtelse til at drage omsorg for, at en ansøger, der opfylder

kravene på optagelse inden for de erhvervsuddannelser, som skolen udbyder, bliver optaget på en

anden skole med samme uddannelse, hvis kvoten er opbrugt.

Børne- og Undervisningsministeriet

Sagsnr.: 21/11866

4.2. Indgåelse af aftaler med erhvervsskolerne om anvendelse af midler til lærepladsopsø-

gende indsats

DA bemærker, at det bør præciseres i lovudkastet, at de faglige udvalgs flerårige aftaler alene ved-

rører de aftaler, som indgås med skolerne. De midler de faglige udvalg selv udmønter til konkrete

indsatser evt. i samarbejde med andre faglige udvalg er ikke omfattet af et krav om flerårighed.

DA bemærker videre vedr. den foreslåede § 45, at her ses der igen en alt for tæt sammenkobling

mellem det opsøgende arbejde og regeringens måltal.

Følgende fremgår af bemærkningerne ”Det foreslås i § 45, stk. 1, 1, pkt., indsat en bestemmelse

om, at de faglige udvalg vil kunne indgå flerårlige aftaler med skolerne om anvendelse af midler til

lærepladsunderstøttende arbejde, jf. § 43, med henblik på opfyldelse af de måltal, som fremgår af

§ 42 a samt til at øge søgning og kvalitet på erhvervsuddannelserne.”

Der ses ikke i aftaleteksten at være grundlag for formuleringen om, at midlerne til lærepladsun-

derstøttende arbejde skal ske med henblik på opfyldelse af de centrale måltal. DA mener, at det er

en alt for snæver en forståelse af, hvad målet med de faglige udvalgs indsatser er jf. s. 5 i aftaletek-

sten, hvor det fremgår, at de faglige udvalg selv vurderer hvordan opgaven bedst løses ”...herun-

der om der er behov for nye opsøgende indsatser, strukturelle ændringer af uddannelsen fx gen-

nem fleksibilitetspulje, særlige regionale indsatser, tiltag vedr. rekruttering af elever, særlige indsats

ved lokalt mismatch, tiltag til at nedbringe frafald, supplerende lærepladsopsøgende indsatser,

samarbejdsaftaler med erhvervsskoler om løsning af ovenstående opgaver, analyser af lærepladssi-

tuationen lokalt, regionalt og nationalt, samarbejdsaftaler med andre faglige udvalg mv.” Der ses

ikke i aftaleteksten grundlag for at gøre de faglige udvalg ansvarlige for opfyldelse af de centralt

fastsatte måltal.

Det blev på høringsmødet henvist til, at det skal sikres, at der er overensstemmelse med § 45,

hvoraf fremgår, at de faglige udvalg ”kan” indgå aftaler.

Børne- og Undervisningsministeriets bemærkninger:

Det fremgår af præhøringsudkastet, at de faglige udvalgs aftaleindgåelse vedrører aftaler med sko-

lerne. Der er i præhøringsudkastet til bestemmelsen en henvisning til den nye § 45, som vedrører

aftaleindgåelse med netop skolerne. Men ministeriet vil præcisere lovteksten.

Det fremgår af aftalen s. 3, at ”Det aftales endvidere, at de faglige udvalg skal spille en markant

styrket rolle i forhold til målsætninger om fremrykning, flere lærepladser og øget tiltrækning af

elever. Dette skal bidrage til, at der samlet set uddannes flere faglærte i Danmark.” Det fremgår

videre af aftalens punkt 1. b) om midler til det lærepladsopsøgende arbejde, at ”For så vidt angår

midler til erhvervsskolerne har det faglige udvalg ret og pligt til at indstille til den enkelte skole,

hvordan midlerne bør anvendes for at opfylde de centrale mål.”

Ministeriet er derfor ikke enigt i, at der ikke i aftaleteksten er grundlag for formuleringen i lovtek-

sten om, at indgåelse af aftaler om midler til lærepladsunderstøttende arbejde skal ske med hen-

blik på opfyldelse af de centrale måltal.

Børne- og Undervisningsministeriet

Sagsnr.: 21/11866

Fsva. spørgsmålet til formuleringer vedr. de faglige udvalgs aftaleindgåelse, så er dette blevet ju-

steret i henhold til afrapporteringen fra arbejdsgruppe om rammer for administration og tilsyn

med det nye AUB tilskud til de faglige udvalg.

Det er således præciseret, at de faglige udvalg skal afgive begrundede indstillinger til AUB, der

træffer afgørelse på baggrund af det enkelte faglige udvalgs begrundede indstilling. Der henvises

til afsnit 4.10.2. om AUB lovens § 12 e. § 45 i præhøringsudkastet udgår dermed.

Lovforslaget justeres også i overensstemmelse med arbejdsgruppens beslutning, således at mini-

steren ikke længere i tilfælde af tvist mellem skoler og de faglige udvalg om tildeling af midler vil

skulle træffe afgørelse om anvendelse af midlerne. Midlerne vil i stedet blive overført til det føl-

gende år.

4.3. Oplysninger om løn- og ansættelsesvilkår

DA bemærker, at det i bemærkningerne udtrykkeligt bør fremgå, at de faglige udvalg ikke har en

vejlednings- eller rådgivningsforpligtelse i forhold til fortolkning og anvendelse af overenskomst-

reglerne. Der bør i stedet henvises til rådgivning hos de parter, der har indgået overenskomsten.

Det kan og skal ikke være de faglige udvalgs opgave at sikre, at elever får de fastsatte løn- og ar-

bejdsvilkår. Samtidig er der grund til at være opmærksom på, hvordan skolerne anvender disse

oplysninger, herunder om der kan blive et rådgiveransvar for skolerne, hvis de påfører virksom-

heder eller elever tab pga. deres rådgivning om overenskomstforhold.

Børne- og Undervisningsministeriets bemærkninger:

Det vil blive præciseret i bemærkningerne, at de faglige udvalg ikke har en vejlednings- eller råd-

givningsforpligtelse.

4.4. Faglige udvalg og tilvejebringelse af lærepladser

DA henviser til, at det fremgår af bemærkningerne til forslaget til § 1, nr. 8, at ”Det

foreslås, at der i

§ 42 indsættes som stk. 3, at de faglige udvalg ved kontakt med virksomheder og eventuelt ved opfordringer til

virksomheder skal virke for, at der tilvejebringes det antal lærepladser, som der er behov for ud fra de måltal, som

fremgår af den foreslåede nye § 42 a, jf. lovforslagets § 1, nr. 9,..”

DA bemærker, at der her foretages en sammenkædning mellem de faglige udvalgs virke og tilveje-

bringelse af det antal lærepladser, som der er behov for i forhold til at opfylde ministerens måltal

for tidlig aftale indgåelse. Denne kobling ses der ikke grundlag for i aftaleteksten, hvor det alene

fremgår, at de faglige udvalg skal have en markant styrket rolle. Det er ikke en del af aftalen, at de

faglige udvalg får ansvaret for at fremskaffe det antal praktikpladser, som er nødvendige i forhold

til at opfylde ministerens måltal. Lovforslaget bør justeres på dette punkt, så det ikke bliver de

faglige udvalgs ansvar, men i stedet skolernes ansvar at opfylde ministerens måltal for tidlig aftale-

indgåelse. En justering af lovforslaget på dette punkt vil også være i overensstemmelse med be-

mærkningerne til nr. 9, hvor fremgår på s. 29, 3. sidste afsnit ”Ændringen

vil tillige indebære, at det

fremadrettet entydigt bliver skolernes ansvar, at måltallene nås.”

Børne- og Undervisningsministeriets bemærkninger:

Det fremgår af aftalen s. 3, at ”Det aftales endvidere, at de faglige udvalg skal spille en markant

styrket rolle i forhold til målsætninger om fremrykning, flere lærepladser og øget tiltrækning af

elever. Dette skal bidrage til, at der samlet set uddannes flere faglærte i Danmark.”. Det fremgår

videre af aftalen punkt 1. b) om midler til det lærepladsopsøgende arbejde, at ”For så vidt angår

Børne- og Undervisningsministeriet

Sagsnr.: 21/11866

midler til erhvervsskolerne har det faglige udvalg ret og pligt til at indstille til den enkelte skole,

hvordan midlerne bør anvendes for at opfylde de centrale mål.”

Ministeriet er derfor ikke enigt i, at der ikke skal være en kobling mellem de faglige udvalgs styr-

kede rolle og de centralt fastsætte målsætninger.

Det fastslås derfor med lovudkastet, at de faglige udvalg skal

virke for,

at der tilvejebringes det an-

tal lærepladser, som der er behov for ud fra de centralt fastsatte målsætninger.

Det indebærer dog ikke, at de faglige udvalg får ansvaret for, at de centrale målsætninger opnås;

dette vil i sidste ende være skolernes ansvar.

4.5. Skolens ansvar for tilvejebringelse af lærepladser/de centrale målsætninger

DA bemærker, at det i bemærkningerne til det foreslåede § 42 a fremgår at;

”Forslaget vil indebære,

at ansvaret for at indgå uddannelsesaftaler i sidste ende vil påhvile skolerne.”

Lovforslaget bør her justeres,

idet det er alene aftaleparterne (elev og virksomhed), der kan indgå aftale. Skolerne har ansvaret

for at fremskaffe lærepladser.

Det fremgår desuden af bemærkningerne, at der påtænkes fastsat regler om, at skolerne skal sikre

at godkendte offentlige og private virksomheders lærepladser enten besættes med en elev eller

slås op. Her bør tilføjes ”ubesat”. At en virksomhed er godkendt, er ikke ensbetydende med, at

der er en ”ledig” læreplads, som skal slås op, idet virksomheden allerede kan have besat deres læ-

replads/er med en eller flere elever eller, at virksomheden er godkendt til at have flere elever, end

de pt. har mulighed eller behov for at have ansat.

FH bemærkede på høringsmødet at formuleringen om at ”fremskaffe lærepladser” bør genover-

vejes.

Der blev endvidere spurgt, om der er mulighed for at komme i skolepraktik i perioden mellem

indgåelse af uddannelsesaftalen og evt. senere påbegyndelse.

Det blev af DA bemærket, at der fsva. opgørelsesmetode er behov for mere udfyldning i det

praktiske spor.

Endelig blev der fra Uddannelsesforbundet spurgt til skolernes ansvar i forhold til overholdelse

af de centrale målsætninger, og hvornår der vil være tale om forhold, som er uden for skolernes

kontrol.

Børne- og Undervisningsministeriets bemærkninger:

Ministeriet er enigt i, at det er elever og virksomheder, der indgår uddannelsesaftalerne, hvilket vil

blive præciseret i lovbemærkningerne.

Det fremgår udtrykkeligt af aftalens pkt. 5 c, at erhvervsskolerne inden for hver enkelt erhvervs-

uddannelse skal sikre, at godkendte offentlige og private virksomheders lærepladser enten optages

af en elev eller bliver slået op som en ledig læreplads med henblik på formidling. DA´s anmod-

ning om at tilføje, at der skal være tale om ubesatte lærepladser genfindes således ikke i aftalen.

Med hensyn til formuleringen om at skolerne skal ”fremskaffe lærepladser”, vil det blive ændret

til ”fremskaffe uddannelsesaftaler”, således at formuleringen er tilsvarende formuleringen i § 66 i.

Børne- og Undervisningsministeriet

Sagsnr.: 21/11866

Der vil være tale om en konkret vurdering, hvorvidt skolen efterlever ansvaret for, at målsætnin-

gerne nås, og i hvilket omfang, der er omstændigheder, der konkret ligger uden for skolens kon-

trol. Dette kunne f. eks. være i tilfælde af, at en større lokal virksomhed lukker, hvorved udbuddet

af lærepladser formindskes.

Det kan oplyses vedr. opgørelsesmetoden for måltallene, at dette ændres, så der ved

afslutningen

grundforløbets 2. del være indgået uddannelsesaftale for 80 pct. af eleverne i stedet for ved 20.

undervisningsuge. Dette er blandt andet valgt, for at målsætningerne kan omfatte de uddannelses-

forløb, der af forskellige grunde er af længere eller kortere varighed end 20 undervisningsuger.

Måltallet på 60 pct. ved 15. undervisningsuge i grundforløbets 2. del fastholdes.

Spørgsmålet om mulighed for skolepraktik i en eventuel periode mellem indgåelse af uddannel-

sesaftale og igangsættelse vil blive drøftet i implementeringsgruppen. Efter EUD-loven er der

ikke adgang til skolepraktik, når der er indgået en uddannelsesaftale, heller ikke selvom aftalen

først påbegyndes på et senere tidspunkt.

4.6. Eleven skal være klar tidligere

DA bemærker, at det i udkastet foreslås at indsætte et nyt 3. pkt. i § 43, stk. 1, hvorefter skolen

efter uge 15 på grundforløbets 2. del skal formidle lærepladser til øvrige uddannelser, som elevens

grundforløb giver adgang til, og som eleven finder relevante.

Denne formulering afspejler ikke aftaleteksten, hvor det fremgår, at eleven ikke kan tvinges over

på en alternativ uddannelse. Det fremgår senere af lovforslagets bemærkninger

”Skolen vil efter for-

slaget aktivt kunne tage et initiativ over for eleven, men vil skulle respektere ønske om ikke at modtage denne vej-

ledning, eller evt. kun at modtage vejledning med hensyn til uddannelser, som eleven vurderer relevante.”

Eleverne bør ikke kunne nægte at modtage vejledning om en alternativ uddannelse. Det vil desu-

den ikke harmonere med formuleringen

”eleven vurderer relevante”,

idet vejledning og viden er en

forudsætning for at kunne foretage en overvejelse om relevans.

Der savnes desuden en klar henvisning til trepartsaftalens initiativ nr. 22, hvorefter skolen kan

udelukke elever, som vedvarende ikke deltager aktivt i søgeprocessen. Det bør også indgå som

bemærkning til denne bestemmelse.

Spørgsmålet herom blev også rejst på høringsmødet.

Børne- og Undervisningsministeriets bemærkninger:

Det fremgår af ordlyden af aftaletekstens pkt. 23, at "Eleven kan selv frivilligt vælge hvilke ud-

dannelser der alternativt vurderes relevante for eleven."

Det er derfor ministeriets opfattelse, at det er eleven selv, og ikke skolen, der skal vurdere, hvor-

vidt en alternativ uddannelse er relevant. Dette indbefatter en ret for eleven til ikke at modtage

vejledning om en given uddannelse, hvis eleven ikke vurderer, at den er relevant. Det er ikke lov-

teknisk vurderet nødvendigt at understrege i selve lovteksten, at eleven ikke er forpligtet til at

skifte til en anden uddannelse.

Børne- og Undervisningsministeriet

Sagsnr.: 21/11866

Sanktioner for elever, der ikke deltager aktivt i søgeprocessen, herunder ultimativt udelukkelse fra

undervisningen, fremgår allerede af gældende ret. Der er dog i lovbemærkningerne henvist til be-

stemmelserne, men ikke til selve aftalepunktet, da der generelt i lovudkastet ikke henvises til kon-

krete aftalepunkter.

4.7. Lokale uddannelsesudvalg – lærepladsopsøgende indsats og adgang til oplysninger

DA henviser til, at det fremgår af bemærkningerne til ændringen i § 1, nr. 11, at der er tale om en

lovteknisk ændring. Det er imidlertid en reel ændring af tilstanden, idet der her lægges op til, at

det lokale uddannelsesudvalg kan få udleveret de oplysninger om virksomheder, som det faglige

udvalg er i besiddelse af. Organiseringen af de lokale uddannelsesudvalg er ofte helt anderledes

end de faglige udvalg, idet de i mange tilfælde er skolen, der organiserer samarbejdet. DA er be-

kymret for, at det giver en meget bred og generel adkomst til oplysninger om virksomhedernes

forhold.

Børne- og Undervisningsministeriets bemærkninger:

Der er tale om primært lovteknisk ændring, som er nødvendiggjort af, at de faglige udvalgs opga-

ver foreslås samlet i § 42.

Det er samtidig ministeriets opfattelse, at de lokale uddannelsesudvalg nødvendigvis må have ad-

gang til de samme oplysninger hos virksomhederne, som de faglige udvalg indhenter, da det vil

være en forudsætning for varetagelse af de nye opgaver i den lærepladsopsøgende indsats. Det vil

blive præciseret i bemærkningerne, at det fsva. adgang til oplysninger vil være en ændring af gæl-

dende praksis/ret.

4.8. Offentliggørelse af fortegnelse over godkendte virksomheder

DA bemærker, at de faglige udvalg får til opgave og bliver gjort ansvarlige i forhold til, at

der samlet set godkendes lærepladser, ”som er tilstrækkelige til, at skolernes målopfyldelse under-

støttes.”

Der er ikke i aftaleteksten grundlag for, at de faglige udvalg får ansvaret for at fremskaffe det an-

tal praktikpladser, som er nødvendige i forhold til at opfylde ministerens måltal.

Endelig savnes der i bemærkningerne en tydeliggørelse af, at en godkendt læreplads ikke er lig

med en ledig/ubesat praktikplads.

DA finder desuden, at REU skal høres om retningslinjer/koncept for de faglige udvalgs redegø-

relser.

Børne- og Undervisningsministeriets bemærkninger:

Det er ikke hensigten, at de faglige udvalg hermed får ansvaret for at opfylde de centralt fastsatte

måltal; dette vil entydigt være erhvervsskolernes ansvar. Det fremgår således også af lovbemærk-

ningerne, at de faglige udvalg skal redegøre for udvalgets indsats med, at der samlet set godken-

des lærepladser, som er tilstrækkeligt til, at skolernes målopfyldelse understøttes. Bestemmelsen

implementerer aftalens bilag 1 b, hvoraf det fremgår at redegørelsen skal omhandle de faglige ud-

valgs indsats for godkendelse af virksomheder med et tilstrækkeligt lærepladspotentiale.

Det er ministeriets opfattelse, at ”tilstrækkeligt” må forstås i relation til de centralt fastsatte mål-

sætninger.

Børne- og Undervisningsministeriet

Sagsnr.: 21/11866

Fsva. høring af REU, så vil dette blive indarbejdet i udkastet til lovforslaget.

4.9.Terminologi

DA har konkrete forslag til justeringer af terminologien.

Læreplads i udlandet: Bør erstattes med ”Oplæring i udlandet”, idet der ikke er tale om en

godkendt læreplads.

Virksomhedsophold: Det giver ikke mening at tale om "virksomhedsophold", for det fortæller

ikke noget om formålet på samme måde, som "praktikophold” gør. Ordet ophold peger i retning

af, at man har ophold og dermed er passiv. Det lyder for meget som et ”ferieophold”,

hvilket bør undgås.

I loven og hovedbekendtgørelsen benyttes "praktikophold" alene i § 48 som "skole- og praktik-

ophold" for at definere, hvilke dele af en uddannelse, som en uddannelsesaftale, herunder

kombinationsaftale, omfatter. Det kunne ændres til "skoleophold og perioder med oplæring"

i stedet for at opfinde et nyt ord.

Lærepladsvirksomhed: DA vil foretrække ordet ”Virksomhed”

Oplæringserklæring: Det vil sproglig set være mere mundret at vende begrebet ”Erklæring om

oplæring”.

Skolebaseret ydelse: ”Ydelse under skolebaseret oplæring” vil i højere grad signalere, at der

sker noget aktivt.

Oplæringscenter: ”Center for skolebaseret oplæring” vil være bedre, da det knytter sig til den

skolebaserede oplæring.

AUB spørger, om ændringen af praktikbegrebet i lov om erhvervsuddannelser også vil omfatte

erhvervsgrunduddannelsessporet i forberedende grunduddannelse.

Børne- og Undervisningsministeriets bemærkninger:

Ministeriet er enig i at anvende betegnelsen ”oplæring i udlandet”, og praktikophold foreslås end-

videre ændret til ”oplæringsophold” i stedet for ”virksomhedsophold”. Betegnelserne for praktik-

ophold vil endvidere blive justeret, således det klart fremgår, hvad der konkret menes. Praktikcen-

ter og skolepraktik foreslås endvidere justeret til ”skoleoplæringscenter” og ”skoleoplæring”.

”Skolepraktikydelse” foreslås ligeledes justeret til ”skoleoplæringsydelse”. ”Praktikvirksomhed”

foreslås ændret til ”oplæringsvirksomhed”, da det skal fremgå, at virksomheden er godkendt til

oplæring.

Ændringen af terminologien vil ikke finde anvendelse på erhvervsgrunduddannelsessporet i for-

beredende grunduddannelse, da der ikke er tale om en erhvervsuddannelse.

4.10. AUB-loven

4.10.1. Forhøjet lønrefusion

DA bemærker, at det fremgår af præhøringsversionens bemærkninger til § 2, nr. 1, at det vil

fremgå af de årlige finanslove, hvilke typer uddannelsesaftaler den forhøjede lønrefusion dækker.

Afgrænsningen heraf fremgår imidlertid allerede som en del af trepartsaftalen, og skal således ikke

Børne- og Undervisningsministeriet

Sagsnr.: 21/11866

drøftes yderligere. DA mener derfor, at der i bemærkningerne bør henvises til, at afgrænsningen

er fastlagt i trepartsaftalen.

DA bemærker, at begrebet ”dækningsgrad” ikke bør anvendes i præhøringsversionens § 2, nr. 2,

da det kan medføre misforståelser i forhold til virksomhederne, der ofte vil have en anden forstå-

else af ”dækningsgrad”. Spørgsmål om forståelsen af begrebet blev også rejst på mødet.

Børne– og Undervisningsministeriets bemærkninger:

For så vidt angår bemærkningen om afgræsningen af uddannelsesaftaler, der udløser forhøjet løn-

refusion, bemærkes, at ministeriet er enigt i, at afgrænsningen er aftalt i trepartsaftalen. Den af-

talte afgræsning vil skulle fastsættes i de årlige finanslove, så den enkelte arbejdsgiver kan støtte

ret på forhøjet lønrefusion for en konkret uddannelsesaftale. Bemærkningen giver således ikke

anledning til ændringer af lovudkastet.

For så vidt angår begrebet ”dækningsgrad” vil Børne- og Undervisningsministeriet overveje en ny

formulering.

4.10.2. Midler til projekter og indsatser vedrørende lærepladsunderstøttende tiltag, søg-

ning og kvalitet på erhvervsuddannelserne

AUB bemærker til præhøringsversionens § 12 e, stk. 1, om fordeling af midlerne mellem de fag-

lige udvalg ud fra antallet af elever på baggrund af et gennemsnit af de seneste tre tilgængelige

regnskabsår på uddannelserne under de faglige udvalg, at hvis rammen til hvert af de faglige ud-

valg skal beregnes og udmeldes i efteråret, vil det være elevtal for regnskabsår, der starter 4 år før

det år, som puljen vedrører. Puljen for 2022 bliver dermed baseret på elevtal for regnskabsårene

2018-2019-2020, idet beregningen foregår medio 2021. Det forudsættes, at der er regnskabstal

klar senest medio 2021. AUB bemærker desuden, at oplysningerne om elevtal via uddannelsessta-

tistik.dk vil kræve bistand fra Børne- og Undervisningsministeriet i forhold til at udarbejde en

mapning af elevtallene på de enkelte uddannelser op imod de faglige udvalg.

AUB bemærker til præhøringsversionens afsnit 2.6.2 om, at uforbrugte midler vil overgå til først-

kommende års ramme til fordeling blandt de faglige udvalg, at sådanne midler ikke vil kunne pla-

ceres i førstkommende års pulje, idet AUB først har viden om overskydende midler fra indevæ-

rende år, efter at AUB har oplyst rammen til de faglige udvalg for det førstkommende år.

AUB forstår præhøringsversionens § 12 e, stk. 2, om AUB’s udarbejdelse og fremsendelse af en

årlig opgørelse, sådan at AUB’s bestyrelse ville skulle fastsætte fristen for fremsendelse af den år-

lige opgørelse til Børne- og Undervisningsministeriet i bekendtgørelsesform, jf. præhøringsversio-

nens stk. 3.

AUB bemærker endvidere, at afklaring vedrørende AUB’s tilsynsansvar for, at midlerne til de fag-

lige udvalg anvendes til formålet, udestår. AUB bemærker i den forbindelse, at det fremgår af den

seneste afrapportering fra arbejdsgruppen af 12. februar 2021 om rammer for administration og

tilsyn med det nye AUB-tilskud til de faglige udvalg, at dette skal afklares indbyrdes mellem

Børne- og Undervisningsministeriet og AUB.

Børne– og Undervisningsministeriets bemærkninger:

Børne- og Undervisningsministeriet

Sagsnr.: 21/11866

Børne- og Undervisningsministeriet kan bekræfte AUB’s forståelse af den bagvedliggende bereg-

ning til brug for fordelingen af midler. Det er hensigten, at Børne- og Undervisningsministeriet

årligt vil tilsende data til AUB til brug for fordelingen af den økonomiske ramme ud på de enkelte

faglige udvalg. Det er endvidere korrekt forstået, at fordelingen af den økonomiske ramme sker

midt på året for det efterfølgende år. Indeværende års elevtal vil dermed ikke kunne indgå i dette

beregningsgrundlag.

Affattelsen af lovudkastets § 12 e vil blive væsentligt udbygget i forhold til præhøringsversionens

§ 12 e. Det vil bl.a. komme til at fremgå direkte af ordlyden, at AUB til brug for sin afgørelse ind-

henter begrundede indstillinger fra de faglige udvalg, og at AUB påser, at de faglige udvalg og de

tilskudsmodtagende institutioner anvender tilskuddet til de projekter eller indsatser, hvortil det er

ydet. Det vil endvidere fremgå, at AUB’s afrapportering over tilskud i det foregående år vil skulle

offentliggøres på AUB’s hjemmeside senest den 1. april og sendes Børne- og Undervisningsmini-

steriet og REU til orientering.

4.10.3. Driftstilskud til de faglige udvalg

AUB bemærker til præhøringsversionens afsnit 2.6.2, om at den økonomiske ramme vil blive for-

delt på de faglige udvalg ud fra antallet af elever på baggrund af et gennemsnit af de seneste tre

tilgængelige regnskabsår på uddannelserne under de faglige udvalg, at hvis rammen til hvert af de

faglige udvalg fx skal beregnes og udmeldes i efteråret, vil det være elevtal for regnskabsår, der

starter 4 år før det år, som puljen vedrører. Puljen for 2022 bliver dermed baseret på elevtal for

regnskabsårene 2018-2019-2020, idet beregningen foregår medio 2021.

AUB spørger, om præhøringsversionens afsnit 2.6.2, om at udgifter til AUB’s administration af

ordningen foreslås finansieret inden for de ordinære administrationsudgifter, skal forstås således,

at der ikke tilføres yderligere midler til AUB’s administration af driftstilskuddet fra 1. januar 2022?

AUB bemærker endvidere, at der ikke er indsat en bemyndigelsesbestemmelse i præhøringsversi-

onens § 12 f, som giver AUB’s bestyrelse ret til at fastsætte nærmere regler om betingelserne for

udbetaling m.v. af driftstilskuddet. AUB foreslår, at præhøringsversionens § 12 e, stk. 3 (bemyndi-

gelse til at fastsætte regler om ordningen, herunder om betingelserne for ydelse af tilskuddet,

regnskabs- og dokumentationskrav og udbetaling af tilskuddet) udvides til også at omfatte drifts-

tilskuddet.

DA bemærker, at det er uklart, hvad der menes med præhøringsversionens bemærkninger til § 2,

nr. 3, om, at der ikke vil kunne ydes driftstilskud til det enkelte faglige udvalg ud over de driftsud-

gifter, som det faglige udvalg har afholdt.

Børne– og Undervisningsministeriets bemærkninger:

Børne- og Undervisningsministeriet kan bekræfte AUB’s forståelse af den bagvedliggende bereg-

ning til brug for fordelingen af midler.

Ministeriet bemærker, at det er hensigten, at AUB’s udgifter til administration af driftstilskuddet

dækkes inden for de normale administrationsudgifter. Administrationsudgifter forventes dog også

at være minimale, da der er tale om udbetaling af ét årligt tilskud til hvert faglig udvalg på bag-

grund af den fordelingsnøgle, der i forvejen opgøres og beregnes til brug for fordeling af midler

Børne- og Undervisningsministeriet

Sagsnr.: 21/11866

til projekter og indsatser vedrørende lærepladsunderstøttende tiltag, søgning og kvalitet på er-

hvervsuddannelserne, jf. ovenfor.

Tilskuddet vil skulle medfinansiere de driftsudgifter, der er forbundet med de faglige udvalgs va-

retagelse af sine opgaver. Der vil blive indsat en bemyndigelsesbestemmelse til bestyrelsen for Ar-

bejdsgivernes Uddannelsesbidrag, hvorefter bestyrelsen bl.a. kan fastsætte nærmere regler om

regnskabs- og dokumentationskrav.

4.10.4. Merbidragsfritagelse

DA bemærker, at præhøringsversionens § 2, nr. 5, om fremrykningen af søgetidspunkt reelt bety-

der, at virksomhederne mister muligheden for merbidrag, hvis virksomheden f.eks. modtager en

ansøgning fra en elev, der er på første uge af grundforløbet. Bestemmelsen tager dermed ikke

højde for, at eleven f.eks. kan vælge af fortsætte på en anden uddannelse, ikke består overgangs-

kravene mv. Derudover tager forslaget ikke hensyn til, at virksomheden vil have meget svært ved

at kunne vurdere elevens faglige kunnen, når eleven kun lige er påbegyndt GF2 – f.eks. hvis ele-

ven søger i løbet af den første uge på uddannelsen. Dermed bortfalder virksomhedernes mulig-

hed for merbidrag reelt, selv om det ikke er årsager hos virksomheden, der resulterer i, at en hen-

vendelse fra en elev ikke resulterer i en uddannelsesaftale, eller at virksomheden ikke kan vurdere

en elevs faglige kompetencer, når eleven kun har været få dage på uddannelsen.

DA bemærker endvidere, at det er ikke en del af trepartsaftalen, at rammerne for virksomheder-

nes fritagelse for merbidrag skal strammes. Der er således alene aftalt en fremrykning af elevernes

aktive søgning, jf. aftalens punkt 21. Det er derfor DA’s opfattelse, at det fortsat alene er ansøg-

ninger fra elever, der mangler 8 uger før afslutningen af GF2, der kan medføre, at virksomheden

ikke kan få merbidragsfritagelse. Dermed vil man også undgå den uhensigtsmæssige situation, at

virksomheden ikke kan få merbidragsfritagelse, hvis der har været ansøgninger fra elever, der er

så nystartede, at virksomheden ikke har nogen realistisk mulighed for at vurdere deres faglige

kompetencer.

Spørgsmålet om stramning af bestemmelsen blev også rejst på mødet.

Børne– og Undervisningsministeriets bemærkninger:

Bemærkningerne er taget til efterretning, og lovudkastet vil blive tilpasset.

4.10.5. Terminologi

AUB bemærker, at ændring af terminologi på hele AUB’s lovområde indebærer en omfattende

udviklingsopgave, som vil medføre betydelige administrative og økonomiske konsekvenser. Alt

materiale vil skulle gennemgås mhp. opdatering, herunder bl.a. bekendtgørelser, videovejlednin-

ger, breve, afgørelser, selvbetjeningsløsninger, Virk.dk og borger.dk. Såfremt det besluttes, at

AUB skal ændre terminologi, foreslår AUB at udjævne det omfattende udviklingsarbejde forbun-

det med lovforslaget, således at terminologirettelserne gennemføres løbende/gradvist frem mod

ultimo 2022 i takt med andre planlagte ændringer til AUB-ordningen. AUB vil snarest fremsende

estimater til brug for de økonomiske konsekvenser ved terminologiændringer på AUB’s område.

Børne– og Undervisningsministeriets bemærkninger:

Børne- og Undervisningsministeriet

Sagsnr.: 21/11866

Det er slået fast i trepartsaftalen, at der er behov for en mere målrettet terminologi for erhvervs-

uddannelserne. Disse ændringer vil naturligvis også gælde for AUB-regelsættet. Det vil blive præ-

ciseret i bemærkningerne til lovforslaget, at AUB vil implementere den nye terminologi løbende

og over en længere overgangsperiode.