BUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 224: Orientering om eftersyn af avu og hf-enkeltfag, fra børne- og undervisningsministeren (fortroligheden er ophævet den 23. juni 2021)

Børne- og Undervisningsudvalget 2020-21
BUU Alm.del Bilag 224
Offentligt

Eftersyn af almen voksenud-

dannelse og hf-enkeltfag

Eftersyn af almen voksenuddannelse og hf-enkeltfag

2021

Design: Center for Kommunikation og Presse

Denne publikation kan ikke bestilles.

Der henvises til webudgaven.

Publikationen kan hentes på:

www.uvm.dk

Børne- og Undervisningsministeriet

Departementet

Frederiksholms Kanal 21

1220 København K

BUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 224: Orientering om eftersyn af avu og hf-enkeltfag, fra børne- og undervisningsministeren (fortroligheden er ophævet den 23. juni 2021)

Indhold

Indledning.................................................................................................................................................................... 4

Kort introduktion til avu og hf-enkeltfag ........................................................................................ 5

Forskydninger i kursistgruppen siden VUC-sektorens overgang til statsligt

selveje ............................................................................................................................................................ 9

3.1

3.2

3.3

Temaer i eftersynet .................................................................................................................................12

Enkeltfag som en målrettet ny chance ...........................................................................................12

Enkeltfag som brobygning til social og kulturel integration .................................................17

Enkeltfag som fundament for opkvalificering af arbejdsstyrken .........................................18

Opsummering ..........................................................................................................................................21

5.1

5.2

5.3

5.4

5.5

Bilag ..............................................................................................................................................................24

Bilag 1. SU til avu og hf-enkeltfag ....................................................................................................24

Bilag 2. Forløb ud over SU-normen .................................................................................................26

Bilag 3. Spredning i gennemførsels- og prøvefrekvenser på tværs af

institutioner ...............................................................................................................................................30

Bilag 4. Kursusgentagelser ..................................................................................................................34

Bilag 5. Indvandrere og efterkommere ..........................................................................................35

BUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 224: Orientering om eftersyn af avu og hf-enkeltfag, fra børne- og undervisningsministeren (fortroligheden er ophævet den 23. juni 2021)

Indledning

Børne- og Undervisningsministeriet har gennemført et eftersyn af enkeltfagstilbuddene almen voksen-

uddannelse (avu) og hf-enkeltfag,

som tilsammen udgør størstedelen af VUC’s aktivitet. Formålet med

eftersynet har været at få belyst de udviklingstendenser, der har gjort sig gældende på de to undervis-

ningstilbud siden VUC-sektorens overgang til statsligt selveje i 2007 og de udfordringer, tilbuddene

står overfor i dag. Institutionsstrukturen på området, den samlede aktivitetsudvikling og spørgsmålet

om geografisk dækning har

ikke

været omfattet af eftersynet.

VUC-sektoren har løftet en væsentlig opgave på enkeltfagsområdet i de seneste mange år. Sektorens

styrke og særkende er, at de tilbyder uddannelse til meget forskellige grupper af voksne, der alle øn-

sker den mere fleksible tilrettelæggelse, som enkeltfag kan give. Samtidig har VUC’erne med enkeltfag

formået at henvende sig til grupper af voksne, som har haft svært ved at gennemføre en uddannelse i

det ordinære ungdomsuddannelsessystem eller som ikke fik en uddannelse i de helt unge år. Det er

væsentligt, at VUC fortsat har et stærkt udbud af enkeltfag, der kan give kursisterne et effektivt kompe-

tenceløft og det bedst mulige afsæt for videre uddannelse eller beskæftigelse.

Der er flere årsager til, at det har været relevant at gennemføre et eftersyn af avu og hf-enkeltfag. For

det første betyder etableringen af den forberedende grunduddannelse (FGU’en), at det er nødvendigt

at forholde sig til de fremadrettede perspektiver for især avu, idet avu som udgangspunkt ikke længere

kan benyttes af de under 25-årige.

Det vurderes, at VUC som følge af FGU’en har afgivet

ca. 40 procent

avu.

For det andet er der på de to undervisningstilbud i de seneste ti år sket en forskydning i kursistgrup-

perne, således at det i dag er syv ud af ti kursister, der bruger enkeltfagstilbuddene som fuldtidsuddan-

nelse. Man har også kunnet iagttage, at yngre kursister under 30 år har udgjort en stadig større andel

af den samlede kursistgruppe. Ligeledes har der især på avu været en markant vækst i andelen af kursi-

ster med indvandrerbaggrund. Personer med indvandrerbaggrund udgjorde i 2019 knap 60 procent af

kursisterne på avu.

Eftersynet opsummerer fund og konklusioner og peger fremad med perspektiver på enkeltfagenes ud-

dannelsespolitiske rolle. Indledningsvist beskrives formålet med avu og hf-enkeltfag og årsagerne til

forskydningerne i kursistgruppen beskrevet ovenfor. Herefter belyses en række tendenser i forhold til

målgrupperne og deres uddannelsesforløb. Der er sidst i eftersynet vedlagt en række talbilag, som ud-

dyber grundlaget for konklusionerne i eftersynet.

Det blev aftalt i forbindelse med

Aftale om udmøntning af negativ budgetregulering i 2020 og frem op-

taget i forbindelse med

Aftale om bedre veje til uddannelse og job

fra november 2019, at der skal fast-

sættes en øvre grænse for, hvor mange år en kursist kan tage forløb på avu og hf-enkeltfag på fuld tid.

Det skal ske med udgangspunkt i dette eftersyn.

af avu-aktiviteten til de nye FGU-institutioner, hvilket har fået VUC-sektoren til at foreslå en fornyelse af

INDLEDNING

BUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 224: Orientering om eftersyn af avu og hf-enkeltfag, fra børne- og undervisningsministeren (fortroligheden er ophævet den 23. juni 2021)

Kort introduktion til avu og hf-enkeltfag

1.1

Formål og baggrund

Avu og hf-enkeltfag er målrettet kursister, som af forskelige årsager ikke er gået den lige vej i det ordi-

nære uddannelsessystem. Undervisningstilbuddene blev oprindeligt etableret for at give voksne mulig-

hed for fleksibelt at kunne erhverve sig kundskaber inden for enkelte fag på grundskole- og gymnasialt

niveau

Både avu og hf-enkeltfag er

enkeltfagstilbud.

Det betyder dels, at en kursist ikke behøver at tage andre

fag end dem, vedkommende faktisk mangler kompetencer i, dels at fagene kan tages i en hastighed,

der passer den enkelte kursist. Enkeltfagsstrukturen giver på den måde en stor fleksibilitet, som bety-

der, at forløb kan tilrettelægges efter den enkeltes behov.

Den første egentlige avu-lov

trådte i kraft i 1989. I avu’s tidlige år var kursisterne hovedsageligt

voksne,

der efter flere år væk fra skolebænken og en kort skolegang bag sig ønskede at vende tilbage til ud-

dannelsessystemet. Hertil kom voksne, som havde behov for opkvalificering for at komme ind på ar-

bejdsmarkedet og voksne, som ønskede at udvikle sig fagligt af mere personlige grunde. Dette er fort-

sat formålet med avu, om end arbejdsmarkedsfokusset blev nedtonet med avu-reformen i 2008, da ud-

dannelsen også blev målrettet unge voksne, der skulle motiveres til videre uddannelse snarere end be-

skæftigelse.

Toårigt hf blev etableret i august 1967 og erstattede det hidtidige etårige forberedelseskursus (præpa-

randkursus) til læreruddannelsen med en hf-eksamen. Hf-enkeltfagsundervisningen blev oprettet som

et forsøg i 1970 og gjort permanent i 1978. Både toårig hf og hf-enkeltfag har gennem alle årene haft

til formål at give kursister mulighed for at opnå almendannelse, viden, kompetencer og grundlag for

videre uddannelse.

Hf-enkeltfag er generelt blevet tilpasset de ændringer, man fra politisk side har ønsket at foretage i for-

hold til den toårige hf, som, i modsætning til hf-enkeltfag, er en ungdomsuddannelse.

Hf-enkeltfag henvender sig til en målgruppe af kursister, der:



ønsker at opnå kompetence i et eller flere konkrete fag på gymnasialt niveau

ønsker at opnå studiekompetence til bestemte videregående uddannelser, som ikke har krav om

en fuld gymnasial eksamen, fx pædagoguddannelsen og sygeplejerskeuddannelsen

ønsker at supplere en gymnasial eksamen med et eller flere fag med henblik på at opfylde speci-

fikke adgangskrav til bestemte videregående uddannelser

ønsker i sit eget tempo at tage en fuld højere forberedelseseksamen

Kursisterne på både avu og hf-enkeltfag har for manges vedkommende en eller flere afbrudte ung-

domsuddannelser bag sig (80 procent på hf-enkeltfag og 38 procent på avu) (se figur 1 nedenfor).

Mange kursister kommer således formentlig ind på avu eller hf-enkeltfag med negative oplevelser fra

uddannelsessystemet i bagagen, og flere i målgruppen er udfordrede, både hvad angår faglige forud-

Jf. Erling Klinkby: Historien om VUC

–

fra teknisk forberedelse til livslang læring (2004).

KORT INTRODUKTION TIL AVU OG HF-ENKELTFAG

BUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 224: Orientering om eftersyn af avu og hf-enkeltfag, fra børne- og undervisningsministeren (fortroligheden er ophævet den 23. juni 2021)

sætninger og personlige/sociale kompetencer. Ser man på kursisternes forældre og deres uddannelses-

baggrund, fremgår det også, at over halvdelen af kursisterne i 2019 på de to enkeltfagstilbud kommer

fra familier, hvor forældrenes højeste uddannelsesniveau er grundskolen eller en erhvervsfaglig uddan-

nelse

. Mange af kursisterne på avu og hf-enkeltfag er forsørgere. Blandt fuldtidskursister på SU var i alt

43 procent forsørgere. Heraf er flere enlige forsørgere. I alt 15 procent af fuldtidskursisterne var enlige

forsørgere.

Figur 1. Andel kursister med afbrudte ungdomsuddannelser bag

sig på avu og hf-enkeltfag

Avu

10%

20%

30%

40%

50%

60%

70%

80%

90%

100%

Et eller flere afbrudte uddannelsesforløb

Ingen afbrudte uddannelsesforløb

Kilde: Danmarks Statistik, Børne- og undervisningsministeriets egne beregninger.

Note: Figuren viser, hvor stor en andel kursisterne på hhv. hf-enkeltfag og avu i 2019, der havde en eller flere af-

brudte fuldtidsungdomsuddannelser bag sig. Afbrudte avu- og hf-enkeltfagsforløb tæller ikke som et afbrud i opgø-

relsen. Derudover indgår afbrud, hvor elever har gennemført et grundforløb på eud uden sidenhen at påbegynde et

hovedforløb, ikke i opgørelsen.

1.2

Optagelse og rammer for deltagelse i undervisningen

På både avu og hf-enkeltfag gælder det, at det er institutionen, der beslutter, om en ansøger kan optages.

Da avu er undervisning på

grundskoleniveau,

er der generelt ikke specifikke krav til, hvad man tidligere

skal have afsluttet for at få adgang, og optagelse på forskellige fag og niveauer sker ud fra en konkret

vurdering af ansøgerens forudsætninger for at kunne følge undervisningen. Ansøgerne er ofte personer,

som ikke har afsluttet folkeskolen, eller som har afsluttet folkeskolen med et utilstrækkeligt resultat i

forhold til at kunne komme videre i uddannelsessystemet.

På hf-enkeltfag afgør institutionens leder ud fra en vurdering af faglige kvalifikationer og øvrige forud-

sætninger, om en ansøger kan optages. Optagelse på hf-enkeltfag kan derudover tidligst finde sted et

år efter, at ansøgeren har afsluttet folkeskolens 9. klasse, eller

–

hvis en elev er fortsat i 10. klasse

–

tidligst

et år efter, at ansøgeren er udskrevet af 10. klasse.

Alle fag på hf-enkeltfag afsluttes med prøve. På avu er der prøver i alle fag på G- og D-niveau, mens

øvrige niveauer afsluttes med anden faglig evaluering. På hf-enkeltfag kan kursister kun følge undervis-

ning i samme fag og niveau to gange, medmindre kursisten opnår dispensation fra institutionslederen til

en tredje gang. Tilsvarende regel findes

ikke

på avu. Ministeriet har dog i et hyrdebrev i 2016 og i "Vej-

ledning om formål, tilrettelæggelse, indhold og gennemførelse af almen voksenuddannelse" indskærpet,

at kursusgentagelser ("omgængeri") skal have undtagelsens karakter, samt at en person, der allerede

flere gange har fulgt et fag på et givent niveau som hovedregel ikke kan optages på samme niveau endnu

engang.

Kursister har på både avu og hf-enkeltfag pligt til at deltage aktivt i undervisningen. På avu er de nærmere

regler for aktiv deltagelse, mødepligt og studieaktivitet fastsat af den enkelte institution. På hf-enkeltfag

I forhold til disse tal skal det bemærkes, at der især på avu er en stor andel ukendte fsva. forældrenes uddannelses-

baggrund (i alt ca. 35 procent.).

KORT INTRODUKTION TIL AVU OG HF-ENKELTFAG

BUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 224: Orientering om eftersyn af avu og hf-enkeltfag, fra børne- og undervisningsministeren (fortroligheden er ophævet den 23. juni 2021)

er regler om studieaktivitet og fraværsregistrering også fastsat af den enkelte institution inden for ram-

merne af Bekendtgørelse om studie- og ordensregler mv. i de gymnasiale uddannelser.

1.3

SU-regler

Kursister på avu og hf-enkeltfag er berettiget til SU under deres uddannelsesforløb, hvis de har mindst

23 ugentlige skemalagte timer (lektioner á 45-55 minutters varighed) og 17 skemalagte timer, hvis kur-

sisten har et hjemmeboende barn, der er under 7 år, når kursisten begynder på uddannelsen. Timekra-

vene afspejler et generelt krav om, at en uddannelse skal være tilrettelagt som heltidsundervisning, for

at den kan give adgang til SU.

For at være SU-berettigende skal enkeltfagsforløbet derudover også kunne afsluttes inden for 23 må-

neder. Hvis kursisten har et hjemmeboende barn under 7 år, når enkeltfagsundervisningen begynder,

skal forløbet kunne afsluttes inden for 35 måneder. Der kan således efter de nuværende regler ikke gi-

ves SU til enkeltfagsforløb, der fra begyndelsen er tilrettelagt til at vare længere end 23 måneder,

selvom timetalskravet er opfyldt. Der kan dog være tilfælde, hvor et 23 måneders forløb kan forlænges

undervejs, fx på grund af fødsel eller sygdom, eller fordi kursisten ikke består et eller flere fag. Der er

heller ingen grænse for, hvor mange forløb á 23 måneder, en kursist kan have. I praksis er der i dag så-

ledes ingen fast øvre grænse for, hvor længe en kursist på avu og hf-enkeltfag kan modtage SU (SU-

reglerne på avu og hf-enkeltfag er uddybet i bilag 1).

1.4

Timetalskravene i SU-lovgivningen

Timetalskravene på avu og hf-enkeltfag i SU-lovgivningen ligger generelt under timetalsnormerne på

andre uddannelsesområder, jf. tabel 1 nedenfor. Der har også på andre områder i de seneste år været

en bevægelse i retning af krav om øget undervisningstid. Med EUD-aftalen fra 2014 blev der fx indført

et krav om, at alle elever skal sikres minimum 26 klokketimers undervisning om ugen. Også folkeskole-

reformen fra 2013 indeholdte krav om øget undervisningstid. Den historiske baggrund for timetalsnor-

merne på avu og hf-enkeltfag kendes ikke. De nuværende timetalskrav går tilbage til 1993. Det skal be-

mærkes, at timenormerne på tværs af de forskellige uddannelsesområder ikke kan sammenlignes én til

én, bl.a. fordi mængden af hjemmearbejde/lektier kan variere. Endvidere bemærkes, at der på enkelt-

fagsområdet er tale om et minimumstimekrav i forhold til SU, og at en kursist kan tage flere fag, hvis

det ønskede uddannelsesforløb kræver det. En del kursister vil derfor have flere lektioner end mini-

mumskravet.

Tabel 1. Ugentlig undervisningsnorm på tværs af uddannelsesområder

Uddannelse

Indskoling

Udskoling

FGU

Stx og hhx

Htx

2-årig hf

Erhvervsuddannelser (grundforløb)

Avu og hf-enkeltfag (fuld tid)

Kilde: Børne- og Undervisningsministeriet

Noter:

Ugentlig undervisningsnorm (klokketimer)

I gennemsnit minimum 27,8 timer (inklusiv pauser)

I gennemsnit minimum 35 timer (inklusiv pauser)

I gennemsnit minimum 26 timer om ugen (eksklusiv pauser)

25,5 timer (eksklusiv pauser)

27,2 timer (eksklusiv pauser)

26,6 timer (eksklusiv pauser)

Minimum 26 timer (eksklusiv pauser)

Ikke-forsørgere: Minimum 17-21 timer (eksklusiv pauser)

Forsørgere: Minimum 13-16 timer (eksklusiv pauser)

KORT INTRODUKTION TIL AVU OG HF-ENKELTFAG

BUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 224: Orientering om eftersyn af avu og hf-enkeltfag, fra børne- og undervisningsministeren (fortroligheden er ophævet den 23. juni 2021)

Tallene udtrykker den gennemsnitlige fordeling af timer per uge med et skoleår på 40 uger (200 dage),

som er det mest almindelige.

Minimumstimetallet på 26 klokketimer per uge er fastsat i Bekendtgørelse om forberedende grunduddan-

nelse. Det fremgår også af bekendtgørelsen, at undervisningen skal gennemføres som fuldtidsundervis-

ning, og at elevens arbejde skal være af et omfang svarende til arbejdstiden for en fuldtidsbeskæftiget på

arbejdsmarkedet.

For stx, hhx, htx og 2-årig hf gælder det, at der ikke indgår fordybelsestid til skriftligt arbejde samt daglig

forberedelse til undervisningen. Tallene for stx, hhx og htx udtrykker den gennemsnitlige fordeling af ti-

mer per uge med et skoleår på 34 uger. Tallene for 2-årig hf udtrykker den gennemsnitlige fordeling af

timer per uge på et skole år med 32 uger. Det bemærkes, at institutionerne på individuel basis kan for-

længe uddannelsesforløbet for elever på toårig hf, der har funktionsnedsættelse eller tilsvarende svære

vanskeligheder, med ét år, hvilket medfører at det ugentlige timetal bliver lavere.

Minimumstimetallet på 26 klokketimer per uge er fastsat i Bekendtgørelse om erhvervsuddannelser. Det

fremgår også af bekendtgørelsen, at undervisningen skal gennemføres som fuldtidsundervisning, og at

elevens arbejde skal være af et omfang svarende til arbejdstiden for en fuldtidsbeskæftiget på arbejds-

markedet.

Minimumstimetallene for avu og hf-enkeltfag er beregnet med udgangspunkt i minimumtimekravene i

SU-reglerne. Kursister på avu og hf-enkeltfag er berettiget til SU under deres uddannelsesforløb, hvis de

har mindst 23 ugentlige skemalagte timer (lektioner á 45-55 minutters varighed) og 17 lektioner skema-

lagte timer, hvis kursisten har et hjemmeboende barn, der er under 7 år, når kursisten begynder på ud-

dannelsen. Omregnet til klokketimer svarer det til mellem hhv. 17-21 timer eller 13-16 timer, alt efter om

kursisten er forsørger til et barn under 7 år eller ej. Spændet skyldes, at en lektion kan vare mellem 45-55

minutter.

KORT INTRODUKTION TIL AVU OG HF-ENKELTFAG

BUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 224: Orientering om eftersyn af avu og hf-enkeltfag, fra børne- og undervisningsministeren (fortroligheden er ophævet den 23. juni 2021)

Forskydninger i kursistgruppen siden

VUC-sektorens overgang til statsligt

selveje

Udviklingen siden sektorens overgang til statsligt selveje har medført store ændringer i måden, kursi-

sterne bruger enkeltfagene på.

Først og fremmest er der de seneste 10 år sket en markant stigning i antallet og andelen, der bruger

enkeltfagstilbuddene som fuldtidsuddannelse og dermed modtager SU. Antallet af fuldtidskursister på

SU er mere end fordoblet fra 2007 til 2019, jf. figur 2 nedenfor. Samtidig er antallet og andelen af del-

tidskursister faldet (se figur 2). På avu er andelen af fuldtidskursister steget fra 13 procent i 2007 til 76

procent i 2019. Samme udvikling ses på hf-enkeltfag, hvor andelen af fuldskursister er steget fra 23

procent i 2007 til 65 procent i 2019. Udviklingen går igen på tværs af aldersgrupper, men stigningen i

andelen på SU er størst blandt de over 30-årige (se figur 3).

Figur 2. Antal deltids- og

fuldtidskursister på avu og hf-

enkeltfag

80.000

70.000

60.000

50.000

40.000

30.000

20.000

10.000

2007

2008

2009

2010

2011

2012

2013

2014

2015

2016

2017

2018

2019

Figur 3. Andel fuldtidskursister på

avu og hf-enkeltfag fordelt på alder

90%

80%

70%

60%

50%

40%

30%

20%

10%

2007

2008

2009

2010

2011

2012

2013

2014

2015

2016

2017

2018

2019

25-29 år

under 25 år

30 år og over

I alt

Deltidskursister

I alt

Fuldtidskursister

Kilde: Danmarks statistik, Børne- og undervisningsministeriets egne beregninger.

Note: Figurerne viser udviklingen i andelen af fuldtidskursister på avu og hf-enkeltfag siden 2007. Andelen af fuld-

tidskursister er udregnet som andelen af SU-modtagere ud af alle kursister på de to undervisningstilbud.

For det andet er andelen af kursister under 30 år steget fra 29 procent i 2007 til 58 procent i 2019 på

avu og fra 62 procent til 77 procent på hf-enkeltfag (se figur 4 og 5). Selvom unge fylder mere på

begge undervisningstilbud, har antallet af kursister under 30 år dog ikke ændret sig markant i perioden.

Det skyldes, at der samlet set har været færre deltagere i alt i perioden, som så til gengæld har taget

flere fag. Det skal bemærkes, at data viser udviklingen,

inden

etableringen af FGU’en den 1. august

delingen på avu ser således anderledes ud i dag.

2019, der betyder, at avu

som udgangspunkt

ikke længere kan benyttes af de under 25-årige. Aldersfor-

FORSKYDNINGER I KURSISTGRUPPEN SIDEN VUC-SEKTORENS OVERGANG TIL STATSLIGT SELVEJE

BUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 224: Orientering om eftersyn af avu og hf-enkeltfag, fra børne- og undervisningsministeren (fortroligheden er ophævet den 23. juni 2021)

Figur 4. Aldersfordeling på avu 2007-

2019

100%

90%

80%

70%

60%

50%

40%

30%

20%

10%

Figur 5. Aldersfordeling på hf-

enkeltfag 2007-2019

100%

90%

80%

70%

60%

50%

40%

30%

20%

10%

2009

2007

2008

2010

2011

2012

2013

2014

2015

2016

2017

2018

2012

2007

2008

2009

2010

2011

2013

2014

2015

2016

2017

2018

2019

< 25 år

25-29 år

30-64 år

64 år <

< 25 år

25-29 år

30-64 år

64 år <

Kilde: VEU-databanken på uddannelsesstatistik.dk.

Note: Figurerne viser aldersfordelingen på avu og hf-enkeltfag i perioden 2007-2019. Fordelingen er opgjort med

udgangspunkt i unikke personer. Tallene omfatter al hf-enkeltfags- og avu-aktivitet. Det bemærkes, at antallet af

unikke personer under 30 år har ligget nogenlunde konstant i perioden, men at det samlede antal unikke personer

er faldet, hvorfor de under 30-årige i dag udgør en større andel end tidligere.

For det tredje er andelen af kursister med indvandrerbaggrund

på især avu steget kraftigt de seneste

år fra 18 procent i 2007 til 57 procent i 2019. Ser man på de over 25-årige på avu, viser tallene, at 69

procent var indvandrere i 2019. Fordi avu i dag som følge af FGU'en primært henvender sig til voksne

over 25 år, må det derfor også forventes, at andelen af personer med indvandrerbaggrund fremadrettet

vil være en del højere, end før FGU'en blev etableret.

Den konstaterede udvikling med flere yngre kursister og en langt mere udbredt brug af både avu og

hf-enkeltfag som fuldtidsuddannelse er på mange måder en konsekvens af de uddannelses- og be-

skæftigelsespolitiske reformer, tendenser og målsætninger, der har gjort sig gældende på området si-

den overgangen til selveje i 2007. Udviklingen i retning af den øgede brug af enkeltfag som fuldtidsud-

dannelse og de aldersmæssige forskydninger i kursistgruppen kan bl.a. tilskrives følgende:



95-procent-målsætningen

Målsætningen om, at 95 procent af en ungdomsårgang skal have en ungdomsuddannelse, stod

omkring VUC’s overgang til statsligt selveje i 2007 og

i årene efter stærkt som en samlet uddan-

nelsespolitisk motor. 95-procent-målsætningen betød, at både avu og hf-enkeltfag blev centrale

uddannelsestilbud til voksne, der ikke havde fået de nødvendige kompetencer fra grundskolen

eller ungdomsuddannelserne. Et forstærkende element i den sammenhæng har givetvis også væ-

ret, at avu med avu-reformen i 2009 formelt blev målrettet unge voksne (18-25 år), der havde for-

ladt grundskolen uden tilstrækkelige kundskaber og andetsprogede uden tilstrækkelige dansk-

kundskaber.



Initiativer på beskæftigelses- og vejledningsområdet

En række større tiltag på beskæftigelses- og vejledningsområdet vurderes også at have haft be-

tydning for udviklingen i retning af fuldtidsuddannelse på begge enkeltfag. Det gælder fx Unge-

Herkomst er i notatet opgjort efter kategorierne indvandrer, efterkommer og dansk (personer med dansk oprin-

delse), jf. Danmarks Statistiks opgørelsesmetode.

FORSKYDNINGER I KURSISTGRUPPEN SIDEN VUC-SEKTORENS OVERGANG TIL STATSLIGT SELVEJE

2019

BUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 224: Orientering om eftersyn af avu og hf-enkeltfag, fra børne- og undervisningsministeren (fortroligheden er ophævet den 23. juni 2021)

pakke 2 fra 2009, Dagpengereformen fra 2010 og ikke mindst indførelsen af uddannelsespålæg-

get som følge af Kontanthjælpsreformen fra 2014. Sidstnævnte vurderes at have tilskyndet

voksne under 30 år til - af egen drift eller via kommunerne - at søge ind på enkeltfag på VUC. På

samme måde kan det ikke udelukkes, at udsigten til at falde ud af dagpengesystemet har fået

flere fra dagpengesystemet til at søge over mod enkeltfagsområdet for at få SU. I Ungepakke 2

var det bl.a. initiativet om et strakstilbud til 18-19-årige kontanthjælpsmodtagere og dagpenge-

modtagere målrettet uddannelse og job, der kan have ført til en stigning i andelen af unge på

avu.



Genopretningspakken

Også Genopretningspakken fra 2010 indebar, at pensionister og personer med en videregående

uddannelse fra og med 2011 ikke længere var en del af uddannelsesmålgruppen, eftersom de nye

regler for deltagerbetaling reelt afskar disse grupper af deltidskursister fra at deltage i denne

form for kompetenceudvikling. Genopretningspakken har på den måde givetvis ført til et intensi-

veret fokus på gruppen af voksne under 30 år, der har ønsket at anvende enkeltfag som fuldtids-

uddannelse som led i en mere omfattende kompetenceudvikling, end deltidsuddannelse i få ud-

valgte fag kunne give mulighed for.



Erhvervsuddannelsesreformen

Endelig vurderes erhvervsuddannelsesreformen fra 2015 med de skærpede adgangskrav i dansk

og matematik også at have haft indflydelse på den stigende andel unge fuldtidskursister på avu,

idet flere kursister har søgt ind på avu for at få det nødvendige faglige og ofte også personlige

fundament for at påbegynde og gennemføre en erhvervsuddannelse.

Kendetegnende for ovenstående udvikling er, at de to undervisningstilbud har været igennem en større

omstilling - pædagogisk, fagligt og i forhold til studie- og læringsmiljøet - for at kunne tilgodese nye,

fortrinsvis yngre kursistgrupper, som har modtaget SU og fulgt fag svarende til fuld tid. Det mere klas-

siske enkeltfagstilbud, hvor kompetenceudviklingen sker fleksibelt via udvalgte og enkeltstående fag

for kursister i mange forskellige aldersgrupper, er således i dag i mindre grad udgangspunktet for tilret-

telæggelsen af de to enkeltfagstilbud.

FORSKYDNINGER I KURSISTGRUPPEN SIDEN VUC-SEKTORENS OVERGANG TIL STATSLIGT SELVEJE

BUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 224: Orientering om eftersyn af avu og hf-enkeltfag, fra børne- og undervisningsministeren (fortroligheden er ophævet den 23. juni 2021)

Temaer i eftersynet

I eftersynet er avu og hf-enkeltfags rolle behandlet med udgangspunkt i følgende tre temaer:

Enkeltfag som en målrettet ny chance

Enkeltfag som brobygning til social og kulturel integration

Enkeltfag som fundament for opkvalificering af arbejdsstyrken

I det følgende beskrives identificerede udfordringer og tendenser i relation til disse tre temaer.

3.1

Enkeltfag som en målrettet ny chance

Avu og hf-enkeltfag er målrettet voksne, som af forskelige årsager ikke er gået den lige vej i det ordi-

nære uddannelsessystem. Begge undervisningstilbud spiller således en vigtig uddannelsespolitisk rolle

som en vej videre i uddannelsessystemet for særligt sårbare grupper og andre, der først senere finder

ud af, at de har brug for en uddannelse. På den måde bliver avu og hf-enkeltfag for mange en vigtig ny

chance.

Der er generelt ved indgangen til de to undervisningstilbud et stort fokus på at afklare, hvilke uddan-

nelsesmæssige behov kursisterne har og hvilke faglige og dansksproglige forudsætninger, de har med i

bagagen. Men et gennemsnitligt fravær på omkring 20-23 procent og det faktum, at mellem 16 og 20

pct. ikke består eller ikke går op til prøve, selvom kurset er fuldført, tyder på, at der er behov for at se

på, hvordan rammerne for kursisternes progression og udbytte af undervisningen kan styrkes, så alle

kursister får mest mulig ud af den tid, de er på VUC. Samtidig viser prøvefrekvenserne og de relativt

mange forløb ud over SU-normen, at det skal måske være endnu tydeligere for den enkelte kursist un-

dervejs i forløbet, hvad uddannelsesforløbets endemål og sigte er, ligesom rammerne i højere grad skal

sikre, at forløbene ikke bliver for lange eller taber intensitet. Sidstnævnte skærpes af, at enkeltfag i ud-

gangspunktet ikke som sådan har en decideret afslutning i modsætning til fx ungdomsuddannelserne,

hvis varighed er rammesættende for uddannelsens tilrettelæggelse.

I de følgende afsnit beskrives de vigtigste tendenser i relation hertil med fokus på fuldtidsforløbenes

varighed, prøvefrekvenser og fravær.

3.1.1

Forløb ud over SU-normen

En forholdsvis stor andel af kursisterne på de to undervisningstilbud tager fag på fuld tid og modtager

SU i længere tid end den gældende SU-norm på 23 måneder. På avu havde 25 procent af fuldtidskursi-

sterne i 2019 (svarende til ca. 3.540 personer) haft forløb på fuld tid ud over SU-normen, mens det på

hf-enkeltfag var 32 procent (svarende til ca. 3.530 personer) (se figur 6).

For forsørgere, der ved uddannelsesstart har børn under 7 år, er normen 35 måneder. Det er ikke mu-

ligt i data at udskille denne gruppe af forsørgere med børn under 7 år på hensigtsmæssig vis. Sorteres

alle

forsørgere, der har modtaget forsørgertillæg, fra, havde ca. 16 procent (svarende til ca. 1.060 per-

soner) på avu haft forløb ud over SU-normen på 23 måneder, mens det på hf-enkeltfag var 27 procent

(svarende til ca. 2.100 personer) (se figur 7) (se evt. bilag 2 for flere detaljerede opgørelser af forløb ud

over SU-normen). Det skal i forhold til sidstnævnte opgørelse bemærkes, at normen på 35 måneder

TEMAER I EFTERSYNET

BUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 224: Orientering om eftersyn af avu og hf-enkeltfag, fra børne- og undervisningsministeren (fortroligheden er ophævet den 23. juni 2021)

kun gælder for forsørgere med hjemmeboende børn under 7 år, og at det derfor ikke er givet, at alle

kursisterne omfattet i figur 7, skal have afsluttet forløbet inden for 35 måneder i stedet for 23 måneder.

Figur 6. Forløb ud over SU-normen

på 23 måneder i 2019 (alle)

Figur 7. Forløb ud over SU-normen

på 23 måneder i 2019 (eksklusiv

personer, der har modtaget

forsørgertillæg

)

HF-enkeltfag

Avu

Begge

20% 40%

60%

80% 100%

Andel personer i 2019 med forløb ud over SU-

normen på 23 måneder

Andel personer i 2019 uden forløb ud over

SU-normen på 23 måneder

0% 20% 40% 60% 80% 100%

Andel personer i 2019 med forløb ud over

SU-normen på 23 måneder

Andel personer i 2019 uden forløb ud over

SU-normen på 23 måneder

Kilde: Danmarks Statistik, Børne- og undervisningsministeriets egne beregninger.

Note: Figurerne viser andelen af personer i 2019 med forløb ud over SU-normen på 23 måneder inklusiv og eksklu-

siv forsørgere med mindst et barn under 18 år. I figur 7 er alle personer, der under deres uddannelsesforløb har

modtaget forsørgertillæg, sorteret fra. Opgørelsen tager udgangspunkt i antallet af kursister, som modtog SU på de

to enkeltfagstilbud i 2019. Fødselsrater indgår ikke i opgørelsen af SU-måneder. En person, der har taget fag på

både avu og hf-enkeltfag,

indgår i kategorien ”begge”. Under ”begge”-kategorien

er grænsen for et langt forløb ud

over normen sat til 2*23 måneder. SU-data sondrer ikke mellem avu og hf-enkeltfag. Personerne i opgørelsen er

som følge heraf placeret i de forskellige uddannelseskategorier via opslag i kursistregisteret. Personer er placeret i

kategorierne avu eller hf-enkeltfag, hvis det af kursistregisteret fremgår, at de kun har taget fag på enten avu eller

hf-enkeltfag. Hvis personer har taget fag på begge undervisningstilbud, er de placeret i

”begge”-kategorien.

”Begge”-kategorien

er således med, fordi det rent teknisk via SU-data ikke er muligt at afgøre, hvilken uddannelse

personen har modtaget SU til hvornår. I forhold til

”begge”-kategorien

er det vigtigt at bemærke, at opgørelsen ikke

viser, hvor meget aktivitet, personer i

”begge”-kategorien,

har haft på hhv. avu og hf-enkeltfag. Der kan være perso-

ner, der har taget ca. lige mange fag på begge undervisningstilbud, men der kan også være personer, der kun har

taget et enkelt fag på ét af undervisningstilbuddene osv.

Følgende forhold på avu og hf-enkeltfag kan være med til at forklare, at der er så relativt mange kursi-

ster med forløb ud over SU-normen:



Ingen fast ramme for varighed

Uddannelsesforløb på enkeltfag har grundlæggende ikke en bestemt varighed i modsætning til

ungdomsuddannelsesområdet, hvor uddannelseslængde og -intensitet er klart fastlagt. Samtidig

er der i dag, på trods af kravet i SU-lovgivningen om, at undervisningen på hhv. avu og hf-enkelt-

fag skal kunne afsluttes inden for 23 eller 35 måneder (alt efter om kursister har hjemmeboende

børn under 7 år eller ej), i praksis ingen grænse for, hvor længe en kursist på avu og hf-enkeltfag

kan modtage SU, idet der inden for de nuværende regler ikke er noget til hinder for, at en kursist

har flere undervisningsforløb, ligesom et 23 eller 35 måneders forløb kan forlænges undervejs på

grund af fx barsel eller sygdom, eller fordi kursisten ikke består et eller flere fag. Rammen for en

kursists samlede uddannelsesforløb, herunder varighed, reguleres derfor i dag især via optagel-

sesregler, regler om hvor mange gange kursister må gentage kurser, regler for aktiv deltagelse

osv.



Tilrettelæggelse og timekrav

Fordi en betragtelig del

af VUC’ernes kursusår er bundet til afvikling af prøver, kan kursister, der

har 23 eller 17 lektioner om ugen (svarende til minimumskravene i SU-lovgivningen), have svært

TEMAER I EFTERSYNET

BUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 224: Orientering om eftersyn af avu og hf-enkeltfag, fra børne- og undervisningsministeren (fortroligheden er ophævet den 23. juni 2021)

ved at færdiggøre deres forløb inden for normen på 23 måneder, hvis de fx vil tage en fuld almen

forberedelseseksamen eller en fuld højere forberedelseseksamen (både med og uden overbyg-

ning). Hvis kursister ønsker at tage en fuld højere forberedelseseksamen via enkeltfag, kan dette,

med minimumstimekravene på hhv. 23 og 17 lektioner pr. uge, fx ikke opnås på mindre end hhv.

ca. 3 og 4 år. På avu kan en fuld almen forberedelseseksamen med 23 ugentlige lektioner for en

andetsproget kursist, der skal have dansk som andetsprog, ikke gennemføres på mindre end 2,5

år. Det bemærkes, at disse eksempler tager udgangspunkt i

minimumstimekravene,

og at en kur-

sist kan tage flere fag, hvis det ønskede uddannelsesforløb kræver det. En anden faktor, der kan

bidrage til lange forløb, er de faste prøveterminer, der betyder mindst et halvt års forsinkelse, hvis

en prøve ikke bestås ellers mistes, fx pga. sygdom eller barsel. Det skyldes, at der på avu ikke af-

holdes reeksamen, mens det i praksis på hf-enkeltfag ofte er svært for institutionerne at tilrette-

lægge reeksamen umiddelbart efter en misset prøve og inden for samme prøvetermin.



Gennemførsels- og prøvefrekvenser

Jf. nedenfor, var der på avu i de prøvebelagte fag i 2019 8 procent, der ikke bestod prøven, og 12

procent, der ikke gik op til prøve. På hf-enkeltfag var det 11 procent, der ikke gik op til prøve og 5

procent, der ikke bestod. At en del enten ikke går op til eller ikke består prøven kan føre til, at

kursister ender med at tage samme fag på samme niveau flere gange, hvilket kan være med til at

forlænge det samlede uddannelsesforløb.



Kursisternes baggrund og forudsætninger

I det af Styrelsen for Undervisning og Kvalitet gennemførte tilsyn med lange forløb peger flere

institutioner på, at forløbene ud over 23 måneder også skal ses i lyset af kursisternes baggrund

og forudsætninger. Personer med dansksproglige, skriftsproglige og faglige vanskeligheder, fy-

sisk og psykisk funktionsnedsættelse samt personlige og sociale problemer kan således være ud-

fordrede, når det handler om at færdiggøre forløb inden for den almindelige norm på 23 måne-

der. En særligt udfordret gruppe er derudover kursister af udenlandsk oprindelse. De har typisk

deres skoleerfaring fra uddannelsessystemer med andre læringsbegreber og kan have betydelige

udfordringer i forhold til fx ordforråd, læsehastighed og skrivekompetencer.



Institutionernes monitorering

Selv om det af tilsynet fremgår, at VUC’erne i forbindelse med optagelse af kursisterne har et for-

nødent fokus på at spørge ind til den enkeltes uddannelseshistorik, har VUC’erne som sådan ikke

adgang til oplysninger om eventulle tidligere hf- og avu-forløb

på andre VUC’er. Personer med

forløb ud over SU-normen har generelt taget fag på flere forskellige institutioner sammenlignet

med personer med forløb inden for SU-normen (se evt. bilag 2). Tilsynet peger også på, at institu-

tionerne generelt har udfordringer med at trække data for, hvilke fag og hvor længe kursister har

taget fag svarende til fuld tid på avu og hf-enkeltfag. Det kan også have betydning for, hvor lange

kursisternes forløb bliver, fordi det gør det vanskeligere for institutionerne at reagere systematisk

på evt. manglende progression ved langstrakte forløb. Det gælder særligt, hvis kursisten skifter

institution undervejs.

3.1.2

Gennemførsels- og prøvefrekvenser

Andelen af gennemførte kurser på avu og hf-enkeltfag lå i 2019 på hhv. 76 og 73 procent. Der er dog

en relativt stor andel af disse fuldførte kurser, hvor kursisterne ikke består eller ikke går op til prøve. På

avu var der i de prøvebelagte fag i 2019 8 procent, der ikke bestod prøven, og 12 procent, der ikke gik

op til prøve. På hf-enkeltfag var det 11 procent, der ikke gik op til prøve, og 5 procent der ikke bestod

(se figur 8 og 9). Andelen af fuldførte og beståede kurser varierer på tværs af institutioner (se bilag 3).

TEMAER I EFTERSYNET

BUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 224: Orientering om eftersyn af avu og hf-enkeltfag, fra børne- og undervisningsministeren (fortroligheden er ophævet den 23. juni 2021)

Gennemførsels- og prøvefrekvenserne er opgjort for alle kursister, inklusive kursister der er faldet fra så

tidligt i forløbet, at de ikke udløser taxameter

Figur 8. Gennemførsels- og

prøvefrekvenser på avu

100%

80%

60%

40%

20%

2016

2017

2018

2019

Figur 9. Gennemførsels- og

prøvefrekvenser på hf-enkeltfag

100%

80%

60%

40%

20%

2016

Kurset er afbrudt

Kurset er fuldført og kursisten er ikke gået op til

prøven

Kurset er fuldført og prøve er ikke bestået

Kurset er fuldført og eventuel prøve bestået

2017

2018

2019

Kursisten har afbrudt kurset

Kurset er fuldført og kursisten er ikke gået op til

prøven

Kurset er fuldført og prøve er ikke bestået

Kurset er fuldført og prøve bestået

Kilde: Kursistregisteret, Børne- og Undervisningsministeriets egne beregninger.

Note: Figurerne viser gennemførsels- og prøvefrekvenserne på avu og hf-enkeltfag i 2016-2019. Grundet databrud i

2015 har det ikke været muligt at lave disse opgørelser med alle kategorier længere tilbage end til 2016. Et kursus

registreres som fuldført, hvis kursisten ikke var udmeldt ved fagets afslutning. Det bemærkes, at afslutningsårsag i

datagrundlaget kan vise ”kurset afsluttet og prøve bestået”, når blot én af evt. flere prøver knyttet til faget er be-

stået. Tallene er opgjort med udgangspunkt i antallet af kursusdeltagelser og inkluderer al aktivitet på hf-enkeltfag

og avu, uanset om aktiviteten udløser taxameter eller ej. På avu udløser kursister kun taxameter, hvis de stadig er

aktive 40 pct. inde i et forløb. På hf-enkeltfag udløser kursister taxameter, hvis de er aktive 20 pct. inde i et forløb.

Der vil således være en del af kursisterne, der afbryder fag, som ikke udløser taxameter. Danske HF og VUC har lavet

en stikprøve af gennemførslen på hf-enkeltfag, som viser, at andelen af afbrudte kurser blandt taxameterudløsende

kursister på disse institutioner lå mellem 4 og 16 procent, hvilket er noget lavere end gennemsnittet på 26 procent

for alle kursister (andelene varierer på tværs af institutioner). På avu omfatter opgørelsen kun prøvefag, dvs. fag på

niveau G og D. Det bemærkes, at Campus Vejle ikke har indrapporteret prøveresultater for avu-fag, der sluttede i 2.

kvartal 2019. Sorteres Campus Vejle fra i opgørelsen for avu for 2019 falder andelen, der har fuldført, men ikke gået

op til prøve, fra 12 procent til 11 procent, mens andelen, der har afbrudt kurset, falder fra 24 procent til 22 procent.

At en del enten ikke går op til eller består prøven kan føre til, at kursister ender med at tage samme fag

på samme niveau flere gange. En stikprøve lavet af Danske HF og VUC viser, at det på fire udvalgte in-

stitutioner og fag var mellem 19 og 24 procent af alle kursisterne på avu, der i perioden 2013-2018

havde

påbegyndt

et fag to eller flere gange, mens det var mellem 5 og 8 procent, der havde påbegyndt

et fag tre eller flere gange (andelene varierer på tværs af fag) (se bilag 4)

. Det skal bemærkes, at genta-

gelserne her både inkluderer kursister, der har deltaget i to eller tre undervisningsgange og kursister,

der har fuldført hele undervisningsforløbet, men ikke afsluttet prøven. En anden stikprøve lavet af Dan-

ske HF og VUC viser, at andelen, der

gennemfører

Dansk A på hf-enkeltfag og derefter følger faget igen

På avu udløser kursister kun taxameter, hvis de stadig er aktive 40 pct. inde i et forløb. På hf-enkeltfag udløser kur-

sister taxameter, hvis de er aktive 20 pct. inde i et forløb.

Opgørelsen bygger på data om alle kursister, dvs. inklusiv ikke-taxameterudløsende kurister, i skoleåret 2017/2018.

Der er set på antal kursusgentagelser fra 2013 og frem til 2018. Administrative udmeldelser, fx ifm. holdskift eller

nedlæggelse af hold, er sorteret fra. På avu er de udvalgte fag: Dansk som andetsprog basis, dansk som andet-

sprog G, dansk G, engelsk G og matematik G.

TEMAER I EFTERSYNET

BUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 224: Orientering om eftersyn af avu og hf-enkeltfag, fra børne- og undervisningsministeren (fortroligheden er ophævet den 23. juni 2021)

ligger på 7 procent. Kursister, der gennemfører Dansk A og derefter må tage faget igen, er ifølge Dan-

ske HF og VUC typisk kursister, der gennemfører faget uden at bestå eksamen og derfor må følge faget

et halvt år mere for at kunne bestå eksamen ved næste prøvetermin.

3.1.3

Fravær

Et væsentligt forhold, der har betydning for kursisternes udbytte af undervisningen, er, hvorvidt de er

studieaktive

–

det vil sige møder op til undervisningen, deltager og sørger for at få afleveret de skrift-

lige opgaver, der er knyttet til de enkelte fag. På avu er det den enkelte institution, som fastsætter reg-

lerne for aktiv deltagelse, mødepligt og studieaktivitet. På hf-enkeltfag er studieaktivitet og fraværsre-

gistrering fastlagt af den enkelte institution inden for rammerne af bekendtgørelse om studie- og or-

densregler m.v. på de gymnasiale uddannelser.

Data indsamlet af Danske HF og VUC viser, at fraværet i skoleåret 2018/2019 i gennemsnit lå på 20 pro-

cent på avu og 23 procent på hf-enkeltfag. Der er samtidig stor spredning i fraværsprocenterne på

tværs af VUC’er. Enkelte institutioner har således et fravær på omkring 30 procent, mens andre ligger

noget lavere på et sted mellem 11-16 procent (se figur 10 og 11).

En del af det høje fravær på avu og hf-enkeltfag skal formentlig ses i relation til kursistgruppernes livs-

betingelser. Mange kursister er forsørgere og kan have behov for at blive hjemme, når børnene bliver

syge. Psykiske funktionsnedsættelser som fx social angst, der er udbredt på avu, kan også bidrage til et

højt fravær. Men fraværet skal også ses i lyset af de relativt lave timekrav og den tilrettelæggelsesmæs-

sige fleksibilitet, der er på enkeltfag i forhold til andre uddannelser. Når timekravene er så relativt lave,

selv for fuldtidskursister på SU, kan man argumentere for, at kursisterne i højere grad end i dag burde

kunne deltage i den undervisning, der er.

Figur 10. Fraværsprocenter på avu

på tværs af institutioner i skoleåret

2018/2019

35%

30%

25%

20%

15%

10%

Inst.10

Inst.24

Inst.11

Inst.13

Inst.20

Inst.18

Inst.15

Inst.23

Inst.16

Inst.1

Inst.2

Inst.3

Figur 11. Fraværsprocenter på hf-

enkeltfag på tværs af institutioner i

skoleåret 2018/2019

35%

30%

25%

20%

15%

10%

Inst.22

Inst.19

Inst.24

Inst.17

Inst.15

Inst.20

Inst.21

Inst.16

Inst.4

Inst.7

Inst.8

Inst.3

Fravær på institutioner

Kilde: Danske HF og VUC

Gennemsnit

Fravær på institutioner

Gennemsnit

Note: De to figurer viser fraværsprocenten på tværs af institutioner i skoleåret 2018/2019 på hhv. avu og hf-enkelt-

fag. Fraværstallene er opgjort for kursister, der ikke var udmeldt ved undervisningsforløbets afslutning. Fraværspro-

centerne ligger generelt lidt højere på langt de fleste institutioner, hvis de opgøres for alle kursister. Opgørelsen in-

kluderer fraværstal for 24 VUC’er.

TEMAER I EFTERSYNET

BUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 224: Orientering om eftersyn af avu og hf-enkeltfag, fra børne- og undervisningsministeren (fortroligheden er ophævet den 23. juni 2021)

3.2

Enkeltfag som brobygning til social og kulturel integration

Indvandrere har gennem adskillige år benyttet sig af VUC’s voksenuddannelsestilbud med det

sigte at

styrke deres almene kompetencer. VUC kan med sin vifte af almendannende fag give indvandrere en

helhedsorienteret introduktion til det danske samfund, der giver dem de nødvendige forudsætninger

for at komme videre i uddannelse eller beskæftigelse.

Med avu-reformen i 2009 blev avu formelt målrettet voksne mellem 18 og 25 år og andetsprogede

uden tilstrækkelige danskkundskaber. EVA’s evaluering af avu i 2013 viste, at reformen generelt lykke-

des med at målrette uddannelsen til den nye kursistsammensætning, men den viste også, at reformen i

mindre grad var lykkedes med målretningen til de andetsprogede end til de unge voksne. I den forbin-

delse fremhævede EVA bl.a., at gruppen af andetsprogede er meget heterogen, hvoraf nogle er for-

holdsvist fagligt stærke og motiverede, mens andre har store faglige og sociale udfordringer. Mange i

gruppen har derudover store sproglige udfordringer.

Der er i forhold til andelen af andetsprogede og indvandrere på de to undervisningstilbud følgende op-

mærksomhedspunkter:



Antallet af indvandrere på avu er steget fra 18 procent i 2007 til 57 procent i 2019 (se figur 12).

Ser man på de over 25-årige på avu, viser tallene, at 69 procent var indvandrere i 2019. Det må

derfor forventes, at andelen af indvandrere på avu vil stige i de kommende år som følge af

FGU’en og den nye, ældre målgruppe. Dermed vil personer med indvandrerbaggrund

komme til

at udgøre størstedelen af kursisterne på avu.



Blandt gruppen af indvandrere og efterkommere kommer størstedelen fra ikke-vestlige lande. 92

procent af indvandrere og efterkommere på avu og 89 procent af indvandrere og efterkommere

på hf-enkeltfag var i 2019 fra ikke-vestlige lande (se bilag 5).



Dansk som andetsprog (dsa) på avu udgør i dag en stor del af den samlede aktivitet på avu. Både

i 2018 og 2019 var dansk som andetsprog det næststørste fag efter matematik. I 2018 udgjorde

faget 22 procent af den samlede aktivitet på avu og i 2019 27 procent.



Det vurderes, at mange andetsprogede kursister på avu har sproglige udfordringer, som betyder,

at de har svært ved at følge dansk som andetsprog selv på laveste niveau. Også andre fag kan

volde problemer for de andetsprogede på avu. Det gælder fx engelsk, som mange i den andet-

sprogede målgruppe helt mangler forkundskaber i, og samfundsfag og naturvidenskab, hvor

manglen på førfagligt sprog udgør en barriere for, at de kan få et fuldt udbytte af undervisningen.



De andetsprogedes udfordringer kan blandt andet skyldes, at kursisterne ikke har fået et tilstræk-

keligt udbytte af danskuddannelserne til at kunne anvende sproget i studiesammenhæng, enten

fordi de har haft en langsom progression på danskuddannelsen eller ikke har fuldført en hel

danskuddannelse. Det vurderes, at problemets omfang er steget de senere år. Dette underbygges

af evalueringen af danskuddannelserne offentliggjort juli 2020, hvor det fremgår, at kursisternes

karaktergennemsnit ved de afsluttende danskprøver er faldet signifikant fra 2017 til 2019.

TEMAER I EFTERSYNET

BUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 224: Orientering om eftersyn af avu og hf-enkeltfag, fra børne- og undervisningsministeren (fortroligheden er ophævet den 23. juni 2021)

Figur 12. Samlet antal personer på

avu fordelt på herkomstgrupper

100%

90%

80%

70%

60%

50%

40%

30%

20%

10%

Figur 13. Samlet antal personer på

hf-enkeltfag fordelt på

herkomstgrupper

100%

90%

80%

70%

60%

50%

40%

30%

20%

10%

2013

2007

2008

2009

2010

2011

2012

2014

2015

2016

2017

2018

2019

2015

2017

Dansk

Efterkommer

Indvandrer

Ukendt

Dansk

Efterkommer

Indvandrer

Ukendt

Kilde: VEU-databanken på uddannelsesstatistik.dk.

Note: De to figurer viser fordelingen mellem herkomstgrupper på hhv. avu og hf-enkeltfag i perioden 2007-2019.

Fordelingen er opgjort med udgangspunkt i unikke personer. Tallene omfatter al hf-enkeltfags- og avu-aktivitet.

Samlet set peger både den stigende andel indvandrere og det faktum, at knap 70 procent af kursi-

sterne over 25 år på avu i dag har indvandrerbaggrund, på, at der er behov for at se på andetsprogs-

problematikken, ligesom der er behov for at se på, hvilken rolle avu og hf-enkeltfag skal spille fremad-

rettet i forhold til opkvalificeringen af voksne indvandrere.

Derudover kan det konstateres, at den store andel af kursister med dansk som andetsprog udfordrer

pædagogikken på avu og fordrer, at VUC’erne didaktisk tilrettelægger undervisningen med fokus på

sproglig opmærksomhed. Samtidig skal andetsprogede kursister ikke alene tilegne sig det faglige ind-

hold af et fag, men skal gøre det på et fremmedsprog. Det betyder, at de er på dobbeltarbejde i alle

fag, hvilket der ikke er taget højde for ved fastsættelsen af niveauer og fagenes timetal i 2008. Der er

således grund til at se på, hvordan det store antal indvandrere, der i dag benytter sig af især avu med

henblik på

videre uddannelse eller beskæftigelse, kan få endnu større glæde af VUC’s tilbud end i dag.

Manglende sproglige kompetencer og forforståelse blandt kursisterne tyder også på, at der fx kan være

behov for at styrke basisniveauet i dansk som andetsprog og indføre basisniveauer i flere fag.

3.3

Enkeltfag som fundament for opkvalificering af arbejdsstyrken

Globaliseringen og digitaliseringen skaber store forandringer på arbejdsmarkedet og understreger be-

hovet for livslang læring. Basale færdigheder er fundamentet for løbende at kunne tilegne sig ny viden.

Derfor er manglende basale færdigheder og almene kompetencer ofte også en barriere for et fleksibelt

arbejdsmarked. VUC kan på mange niveauer

–

fra ordblindeundervisning og forberedende voksenun-

dervisning over avu til hf-enkelfag

–

give den ufaglærte og kortuddannede del af arbejdsstyrken de

nødvendige forudsætninger for at kunne opkvalificere sig fagligt og branchespecifikt.

Der er i forhold til spørgsmålet om brugen af avu og hf-enkeltfag som led i en opkvalificering af ar-

bejdsstyrken følgende opmærksomhedspunkter:



Udviklingen i de seneste år på enkeltfag har som beskrevet ovenfor medført, at avu og hf-enkelt-

fag hovedsageligt benyttes af fuldtidskursister i aldersgruppen 18

–

30 år. Beskæftigede i forskel-

lige livsaldre og med vidt forskellige karriere- og uddannelsesønsker udgør således ikke længere

undervisningstilbuddenes primære målgruppe. Det kan bl.a. skyldes, at undervisningstilbuddene

TEMAER I EFTERSYNET

2019

2007

2008

2009

2010

2011

2012

2013

2014

2016

2018

BUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 224: Orientering om eftersyn af avu og hf-enkeltfag, fra børne- og undervisningsministeren (fortroligheden er ophævet den 23. juni 2021)

har ændret sig som følge af nye politiske initiativer, ligesom efterspørgslen efter deltidsuddan-

nelse fra andre aldersgrupper end de 18-30-årige i de sidste års højkonjunkturer kan have været

vigende.



En stor andel af fuldtidskursisterne på begge undervisningstilbud begynder på andre uddannelser

året efter ophør på VUC. 36 procent af fuldtidskursisterne på avu og 54 procent af fuldtidskursi-

sterne på hf-enkeltfag i 2018 var begyndt på en anden uddannelse året efter (se tabel 2 neden-

for). Videre uddannelse er dog ikke den eneste vej, fuldtidskursisterne går efter endt forløb. Tal-

lene viser fx, at 21-23 procent af fuldtidskursisterne på både avu og hf-enkeltfag i 2018 overgik til

beskæftigelse året efter. Blandt de over 25-årige på avu overgik 26 procent til beskæftigelse.



23 procent på avu og 15 procent på hf-enkeltfag overgik til offentlig forsørgelse (primært kon-

tanthjælp, uddannelseshjælp eller integrationsydelse). Hertil skal bemærkes, at hhv. 35 procent af

kursisterne på avu og 23 procent af kursisterne på hf-enkeltfag i opgørelsen nedenfor var på of-

fentlig forsørgelse måneden inden, de startede deres forløb som fuldtidskursister. Samtidig var 22

procent af kursisterne på avu og 18 procent af kursisterne på hf-enkeltfag hverken registreret

som værende på offentlig forsørgelse, under uddannelse eller i beskæftigelse.



17 procent på avu og 9 procent på hf-enkeltfag overgik til anden selvforsørgelse. Det kan fx være

personer, der forsørges af en ægtefælle.

Tabel 2. Fuldtidskursisternes overgange til videre uddannelse, beskæftigelse eller offentlig for-

sørgelse

Avu

Uddannelse

Erhvervsfaglige uddannelser

Forberedende uddannelser og øvrige ungdomsuddannelser

Gymnasiale uddannelser

Korte videregående uddannelser

Mellemlange videregående uddannelser

Øvrige uddannelser

Beskæftigelse

Offentlig forsørgelse

Kontanthjælp, uddannelseshjælp og integrationsydelse

Dagpenge og sygedagpenge

Barsel

Andre ydelser

Ukendt/selvforsørgende

36%

25%

23%

18%

17%

Avu (kursister

over 25 år)

35%

28%

26%

25%

18%

14%

Hf-enkeltfag

54%

14%

31%

21%

15%

11%

100%

Samlet

Kilde: Danmarks statistik, Børne- og undervisningsministeriets egne beregninger.

Note: Tabellen viser overgangsfrekvenserne til videre uddannelse og beskæftigelse for de fuldtidskursister, der tog

fag på avu eller hf-enkeltfag i 2018. Status er opgjort pr. 30. september 2019. Kursister, der fortsat tog fag på avu

eller hf-enkeltfag på opgørelsestidspunktet, indgår ikke i opgørelsen. Der er i opgørelsen taget udgangspunkt i den

seneste uddannelse, kursisten har været på. På hf-enkeltfag omfatter opgørelsen i alt 8.283 personer. På avu omfat-

ter opgørelsen i alt 6.974 personer. På grund af afrundinger summerer tallene ikke alle steder til 100 pct.

Samlet set peger de seneste års udvikling på, at der kan være behov for at se på, om enkeltfagstilbud-

dene, der i dag primært benyttes som fuldtidsuddannelser, er tilstrækkeligt tilgængelige for kursister,

der har brug for at kunne tage fag på deltid, fx for at kunne arbejde ved siden af. Hvis formålet med

uddannelsesforløbene for flere kursister er at komme ind, fastholde sin position eller avancere på ar-

bejdsmarkedet, er det samtidig værd at overveje, om tilrettelæggelsen af undervisningstilbuddene i hø-

jere grad skal tilpasses herefter. Fx kan der være behov for at se på, om avu fremover skal være en langt

TEMAER I EFTERSYNET

BUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 224: Orientering om eftersyn af avu og hf-enkeltfag, fra børne- og undervisningsministeren (fortroligheden er ophævet den 23. juni 2021)

mere integreret del af en samlet voksen- og efteruddannelsesindsats, hvor den almene dannelse beva-

res, men hvor fagudbud og lærerplaner udvikles med henblik på at sikre et langt stærkere remtræk til

de kompetenceudviklingsbehov og

–krav,

som gør sig gældende på arbejdsmarkedet, fx ved at øge an-

vendelsesorienteringen og mulighederne for at tage målrettede og kortere forløb. Andelen, der overgår

til offentlig forsørgelse efter et fuldtidsforløb, peger også på, at der er behov for at styrke arbejdet med

overgang og brobygning til videre uddannelse eller beskæftigelse.

På hf-uddannelsen har man i mange år arbejdet med anvendelsesorientering. Det kan overvejes, om

anvendelsesorientering, og i et vist omfang praksisfaglighed, kan integreres på avu, således at fx de

voksnes erfaringer fra arbejdsmarkedet i højere grad inddrages i undervisningen og i fagene. Det vil i

den forbindelse også være relevant at se på, om formålet med avu skal udvides, således at avu både

kan betragtes som en trædesten til videre uddannelse og som et afsæt for at vende tilbage i beskæfti-

gelse med styrkede kompetencer.

TEMAER I EFTERSYNET

BUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 224: Orientering om eftersyn af avu og hf-enkeltfag, fra børne- og undervisningsministeren (fortroligheden er ophævet den 23. juni 2021)

Opsummering

Formålet med eftersynet er at belyse de udviklingstendenser, der har gjort sig gældende på de to un-

dervisningstilbud siden VUC-sektorens overgang til statsligt selveje i 2007, og de udfordringer, som til-

buddene står overfor i dag.

Der peges i eftersynet bl.a. på følgende centrale udviklingstendenser:

Der er de sidste 10 år sket en markant stigning i antallet og andelen, der bruger enkeltfagstil-

buddene som fuldtidsuddannelse og dermed modtager SU. På avu er andelen af fuldtidskursi-

ster steget fra 13 procent i 2007 til 76 procent i 2019. Samme udvikling ses på hf-enkeltfag,

hvor andelen af fuldskursister er steget fra 23 procent i 2007 til 65 procent i 2019.

Unge kursister under 30 år har de sidste 10 år udgjort en stigende andel af den samlede kur-

sistgruppe på begge undervisningstilbud, særligt avu. Etableringen af FGU'en fra 1. august

2019 betyder dog, at avu som udgangspunkt ikke længere kan benyttes af de under 25-årige.

Andelen af kursister med indvandrerbaggrund på især avu er steget kraftigt de seneste ti år

fra 18 procent i 2007 til 57 procent i 2019. Blandt de over 25-årige på avu havde 69 procent

indvandrerbaggrund i 2019.

Fremadrettet peger eftersynet bl.a. på følgende centrale opmærksomhedspunkter:

Enkeltfag som en målrettet ny chance:

Mange kursister på avu og hf-enkeltfag har en eller

flere afbrudte ungdomsuddannelser bag sig (80 procent på hf-enkeltfag og 38 procent på

avu), og mange kursister er forsørgere (blandt fuldtidskursister på SU i 2019 var i alt 43 pro-

cent forsørgere). Eftersynet har vist, at det på begge uddannelsestilbud er mellem 15 og 30

procent af fuldtidskursisterne i 2019, som har taget fag og modtaget SU i mere end de 2 år,

som ellers er normen ifølge SU-reglerne, og at mellem 16 og 20 procent af den samlede kur-

sistgruppe ikke består eller ikke går op til prøve, selvom kurset er fuldført. Det gennemsnitlige

fravær på de to uddannelsestilbud lå i skoleåret 2018/2019 på 20-23 procent. Det tyder på, at

der er behov for at se på, hvordan rammerne for kursisternes progression og udbytte af un-

dervisningen kan styrkes, så alle kursister får mest mulig ud af den tid, de er på VUC.

Enkeltfag som brobygning til social og kulturel integration:

Efter etableringen af FGU'en

udgør personer med indvandrerbaggrund over halvdelen af den samlede kursistgruppe på

avu. Faget "Dansk som andetsprog" udgjorde i 2019 lidt over en 1/4 af den samlede aktivitet

på avu. Det vurderes samtidig, at mange andetsprogede kursister mangler sproglige kompe-

tencer og forforståelse, hvilket mindsker udbyttet af undervisningen. Det tyder på, at der kan

være behov for at se på, hvilken rolle avu og hf-enkeltfag skal spille fremadrettet i forhold til

opkvalificeringen af voksne indvandrere, ligesom der kan være behov for at se på niveauer og

timetal, så tilbuddet i højere grad imødekommer nye målgruppers behov.

Enkeltfag som fundament for opkvalificering af arbejdsstyrken:

Overgangsmønstrene

blandt fuldtidskursister i 2018 viser, at mange overgår til videre uddannelse (36 procent på avu

og 54 procent på hf-enkeltfag), men der er også en stor andel, som enten overgår til beskæfti-

gelse (omkring 25 procent) eller offentlig forsørgelse (25 procent på avu og 15 procent på hf-

OPSUMMERING

BUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 224: Orientering om eftersyn af avu og hf-enkeltfag, fra børne- og undervisningsministeren (fortroligheden er ophævet den 23. juni 2021)

enkeltfag). Hvis formålet med uddannelsesforløbene for flere kursister er at komme ind, fast-

holde en position eller avancere på arbejdsmarkedet, kan det overvejes, om tilrettelæggelsen

af undervisningstilbuddene i højere grad skal tilpasses herefter. Andelen, der overgår til of-

fentlig forsørgelse efter et fuldtidsforløb, peger også på, at der er behov for at styrke arbejdet

med overgang og brobygning til videre uddannelse eller beskæftigelse.

OPSUMMERING

BUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 224: Orientering om eftersyn af avu og hf-enkeltfag, fra børne- og undervisningsministeren (fortroligheden er ophævet den 23. juni 2021)

OPSUMMERING

BUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 224: Orientering om eftersyn af avu og hf-enkeltfag, fra børne- og undervisningsministeren (fortroligheden er ophævet den 23. juni 2021)

Bilag

5.1

Bilag 1. SU til avu og hf-enkeltfag

Kursister på almen voksenuddannelse og hf-enkeltfag er berettiget til SU under deres uddannelsesfor-

løb. På almen voksenuddannelse og hf-enkeltfag gives SU

uden for klippekortet.

SU uden for klippekort til avu og hf-enkeltfag

Der knytter sig en række særlige betingelser for uddannelsestilbud med enkeltfagsundervisning, der er

godkendt til SU uden for klippekortet. De særlige betingelser er:



Kursisten skal have mindst 23 ugentlige skemalagte timer. Har kursisten et hjemmeboende barn,

der er under 7 år, når kursisten begynder på uddannelsen, skal kursisten have mindst 17 skema-

lagte timer om ugen. En skemalagt time svarer til en lektion á 45-55 minutters varighed.



I opgørelsen af det ugentlige skemalagte timetal indgår ikke fag, som kursisten tidligere har

gennemført på samme niveau, medmindre det er fag på folkeskoleniveau, almen voksenuddan-

nelse eller forberedende voksenundervisning.



Forløbet skal have mindst tre måneders sammenhængende varighed.

Undervisningen skal kunne afsluttes inden for 23 måneder. Har kursisten et hjemmeboende

barn, der er under 7 år, når uddannelsen påbegyndes, skal eleven kunne afslutte uddannelsen

inden for 35 måneder. Der kan

ikke

gives SU til enkeltfagsforløb, der fra starten er tilrettelagt til

at vare længere end 23 måneder, fx 3 år, selvom timetalskravet er opfyldt. Der kan dog være til-

fælde, hvor et 23 måneders forløb kan forlænges undervejs, fx fordi eleven ikke består et eller

flere fag eller på grund af barsel eller sygdom. Der kan også være tale om, at en elev påbegyn-

der nye enkeltfagsforløb, fx på et andet uddannelsessted, som betyder, at kursisten samlet set

får SU til enkeltfag i længere tid end 23 måneder.

Der er i dag, på trods af kravet i SU-lovgivningen om at uddannelsen skal kunne afsluttes inden for 23

måneder/35 måneder, ingen grænse for, hvor mange gange en kursist kan påbegynde fag på avu og

hf-enkeltfag og modtage SU, medmindre hf-enkeltfagsforløbet er afsluttet med en samlet hf-eksamen.

Avu og hf-enkeltfag ift. reglen om SU til maksimalt fem påbegyndte ungdomsuddannelser

Der kan maksimalt gives SU til fem påbegyndte ungdomsuddannelser, jf.

Aftale om reform af SU-syste-

met og rammerne for studiegennemførelse

(2013). Alle ungdomsuddannelser, eleven er påbegyndt og

har fået SU til, medtælles.

Hf- enkeltfag tæller med i opgørelsen, men kun som én uddannelse uanset forløbets tilrettelæggelse

og tidsmæssige udstrækning, og indtil uddannelsen afsluttes med et eksamensbevis for højere forbere-

delseseksamen. Undervisning på folkeskoleniveau og almen voksenundervisning (avu) samt supplering

af ungdomsuddannelse tæller ikke med i opgørelsen.

Hvis en elev allerede har gennemført en gymnasial uddannelse

, kan personen ikke få uddannelses-

støtte til en ny gymnasial uddannelse. Det gælder også, selvom eleven ikke fik SU til den første gen-

nemførte gymnasiale uddannelse. Hvis en elev har gennemført en gymnasial uddannelse, kan eleven

således ikke få SU til hf-enkeltfag.

Jf. Appendiks A (Gymnasiale uddannelser)

BILAG

BUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 224: Orientering om eftersyn af avu og hf-enkeltfag, fra børne- og undervisningsministeren (fortroligheden er ophævet den 23. juni 2021)

SU-udgifter til kursister på avu og hf-enkeltfag

Antallet af SU-modtagere og dermed udgifterne til SU på avu og hf-enkeltfag er steget kraftigt siden

midten af 00’erne. I 2019 udgjorde udgifterne

til SU-stipendier

på avu og hf-enkeltfag knap 1,9 mia.

kr., jf. figur 14 nedenfor.

Figur 14. Udgifter til SU-stipendier til kursister på avu og hf-enkeltfag

opgjort i mio. kr.

2.500,0

2.000,0

1.500,0

1.000,0

500,0

0,0

1994

1991

1992

1993

1995

1996

1997

1998

1999

2000

2001

2002

2003

2004

2005

2006

2007

2008

2009

2010

2011

2012

2013

2014

2015

2016

2017

2018

Under 25 år

25-29 år

30 år+

I alt

Kilde: Uddannelses- og Forskningsministeriet

Note: Figuren viser udviklingen i udgifter til SU-stipendier til kursister på avu og hf-enkeltfag opgjort i mio. kr. og på

tværs af aldersgrupper i perioden 1991-2019.

SU-lån og supplerende stipendium

Sammen med SU-stipendium har kursister adgang til at optage SU-lån. Figur 15 viser, at udbetalte SU-

lån til kursister på de to uddannelsestilbud, ligesom udgifter til tildelte SU-stipendier, er steget kraftigt i

perioden fra 1991 til 2019. I 2019 blev der udbetalt i alt 608 mio. kr. i SU-lån til kursister på avu og hf-

enkeltfag.

Figur 15. Udbetalte SU-lån til kursister på avu og hf-enkeltfag opgjort i mio.

kr.

800,0

700,0

600,0

500,0

400,0

300,0

200,0

100,0

0,0

2013

2018

1991

1992

1993

1994

1995

1996

1997

1998

1999

2000

2001

2002

2003

2004

2005

2006

2007

2008

2009

2010

2011

2012

2014

2015

2016

Under 25 år

Kilde: Uddannelses- og Forskningsministeriet

25-29 år

30 år+

I alt

Inkl. forsørgertillæg

BILAG

2019

BUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 224: Orientering om eftersyn af avu og hf-enkeltfag, fra børne- og undervisningsministeren (fortroligheden er ophævet den 23. juni 2021)

Note: Tabellen viser udbetalte SU-lån i mio. kr. i perioden 1991-2019 til kursister på avu og hf-enkeltfag på tværs af

aldersgrupper.

5.2

Bilag 2. Forløb ud over SU-normen

I det følgende følger en række opgørelser af forløb ud over SU-normen på 23 måneder. Opgørelsen er

lavet både inklusiv og eksklusiv personer, der har modtaget forsørgertillæg. Opgørelserne eksklusiv

personer, der har modtaget forsørgertillæg, er med, fordi forsørgere med hjemmeboende børn under 7

år har en højere SU-norm, jf. bilag 1, og med henblik på at synliggøre eventuelle forskelle på tværs af

forsørgere og ikke-forsørgere. Det er ikke muligt i data at adskille forsørgere med børn under 7 år ved

uddannelsesstart og øvrige forsørgere på hensigtsmæssig vis. Derfor er alle forsørgere, der har modta-

get forsørgertillæg sorteret fra, selvom det ikke er alle forsørgere, der har en højere timenorm.

Tabel 3 viser andelen af kursister

eksklusiv

personer, der har modtaget forsørgertillæg på avu og hf-

enkeltfag fordelt på SU-støttemåneder.

Tabel 3. Kursister på avu og hf-enkeltfag i 2019 fordelt på støttemåneder (ekskl. personer, der

har modtaget forsørgertillæg)

Antal SU-støttemåneder (ekskl. fødselsklip)

1-23 måneder

24-29 måneder

30-35 måneder

36-41 måneder

42+måneder

Samlet

Begge

36%

16%

13%

12%

23%

100%

Avu

84%

100%

Hf-e

73%

12%

100%

Kilde: SU- og kursistregisteret, Børne- og Undervisningsministeriets egne beregninger

Note: Opgørelsen tager udgangspunkt i antallet af kursister, som modtog SU på de to enkeltfagstilbud i 2019. Alle

personer, der under deres uddannelsesforløb har modtaget forsørgertillæg, er sorteret fra. Fødselsrater indgår ikke i

opgørelsen af SU-måneder. En person, der har taget fag på både avu og hf-enkeltfag,

indgår i kategorien ”begge”.

Tabel 4 viser andelen af kursister

inklusiv

forsørgere på avu og hf-enkeltfag fordelt på SU-støttemåne-

der.

Tabel 4. Kursister på avu og hf-enkeltfag fordelt på støttemåneder (alle)

Antal SU-støttemåneder (ekskl. fødselsklip)

Begge

Avu

Hf-e

1-23 måneder

24-29 måneder

30-35 måneder

36-41 måneder

42+måneder

Samlet

29%

15%

12%

13%

32%

100%

75%

11%

100%

68%

12%

100%

Kilde: SU- og kursistregisteret, Børne- og Undervisningsministeriets egne beregninger

Note: Afvigelser i summer skyldes afrundinger. Opgørelsen tager udgangspunkt i antallet af kursister, som modtog

SU på de to enkeltfagstilbud i 2019. Fødselsrater indgår ikke i opgørelsen af SU-måneder. En person, der har taget

fag på både avu og hf-enkeltfag,

indgår i kategorien ”begge”.

BILAG

BUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 224: Orientering om eftersyn af avu og hf-enkeltfag, fra børne- og undervisningsministeren (fortroligheden er ophævet den 23. juni 2021)

Tabel 5 og 6 viser andelen af mænd og kvinder blandt fuldtidskursister i 2019 med og uden forløb over

SU-normen på 23 måneder. Andelene til venstre er opgjort eksklusiv forsørgere.

Tabel 5. Andel mænd og kvinder blandt fuldtidskursister på avu i 2019 med og uden forløb ud

over SU-normen på 23 måneder

Avu (eksklusiv personer, der har modta-

get forsørgertillæg)

Forløb under SU-

Forløb over SU-

normen på 23 må- normen på 23 må-

neder

Kvinder

Mænd

Samlet

45%

55%

100%

50%

100%

Forløb under SU-nor-

men på 23 måneder

60%

40%

100%

Avu (alle)

Forløb over SU-nor-

men på 23 måneder

73%

27%

100%

Kilde: SU- og kursistregisteret. Baggrundsoplysninger er fra Danmarks Statistiks registre. Børne- og Undervisnings-

ministeriets egne beregninger.

Note: Opgørelsen tager udgangspunkt i antallet af kursister på avu, som modtog SU i 2019. Kursister, der ikke mod-

tog SU, indgår således ikke. Kursister, der på et tidspunkt også har taget fag på hf-enkeltfag, indgår heller ikke. Op-

gørelsen af SU-måneder inkluderer ikke fødselsklip. I opgørelsen til venstre er alle personer, der under deres uddan-

nelsesforløb har modtaget forsørgertillæg, sorteret fra.

Tabel 6. Andel mænd og kvinder blandt fuldtidskursister på hf-enkeltfag i 2019 med og uden

forløb ud over SU-normen på 23 måneder

Hf-e (eksklusiv personer, der har forsør-

gere)

Forløb under SU-

Forløb over SU-

normen på 23 må- normen på 23 må-

neder

Kvinder

Mænd

Samlet

56%

44%

100%

55%

45%

100%

Forløb under SU-nor-

men på 23 måneder

62%

38%

100%

Hf-e (alle)

Forløb over SU-nor-

men på 23 måneder

68%

32%

100%

Kilde: SU- og kursistregisteret. Baggrundsoplysninger er fra Danmarks Statistiks registre. Børne- og Undervisnings-

ministeriets egne beregninger.

Note: Opgørelsen tager udgangspunkt i antallet af kursister på hf-enkeltfag, som modtog SU i 2019. Kursister, der

ikke modtog SU, indgår således ikke. Kursister, der på et tidspunkt også har taget fag på avu, indgår heller ikke. Op-

gørelsen af SU-måneder inkluderer ikke fødselsklip. I opgørelsen til venstre er alle personer, der under deres uddan-

nelsesforløb har modtaget forsørgertillæg, sorteret fra.

Tabel 7 og 8 viser herkomstfordelingen blandt fuldtidskursister i 2019 med og uden forløb over SU-

normen på 23 måneder. Andelene til venstre er opgjort eksklusiv forsørgere.

BILAG

BUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 224: Orientering om eftersyn af avu og hf-enkeltfag, fra børne- og undervisningsministeren (fortroligheden er ophævet den 23. juni 2021)

Tabel 7. Herkomst blandt fuldtidskursister på avu i 2019 med og uden forløb ud over SU-normen

på 23 måneder

Avu (eksklusiv personer, der har mod-

taget forsørgertillæg)

Forløb under SU-

neder

Dansk herkomst

Efterkommere

Indvandrere

Uoplyst/ukendt

Samlet

36%

55%

100%

Forløb over SU-

neder

30%

64%

100%

Forløb under SU-nor-

men på 23 måneder

28%

66%

100%

Avu (alle)

normen på 23 må- normen på 23 må-

Forløb over SU-nor-

men på 23 måneder

24%

72%

100%

Kilde: SU- og kursistregisteret. Baggrundsoplysninger er fra Danmarks Statistiks registre. Børne- og Undervisnings-

ministeriets egne beregninger.

Note: Afvigelser i summer skyldes afrundinger. Opgørelsen tager udgangspunkt i antallet af kursister på avu, som

modtog SU i 2019. Kursister, der ikke modtog SU, indgår således ikke. Kursister, der på et tidspunkt også har taget

fag på hf-enkeltfag, indgår heller ikke. Opgørelsen af SU-måneder inkluderer ikke fødselsklip. I opgørelsen til venstre

er alle personer, der under deres uddannelsesforløb har været forsørgere for mindst et barn under 18 år, sorteret fra.

Tabel 8. Herkomst blandt fuldtidskursister på hf-enkeltfag i 2019 med og uden forløb ud over

SU-normen på 23 måneder

Hf-e (eksklusiv personer, der har mod-

taget forsørgertillæg)

Forløb under SU-

neder

Dansk herkomst

Efterkommere

Indvandrere

Uoplyst/ukendt

Samlet

79%

14%

100%

Forløb over SU-

neder

82%

10%

100%

Forløb under SU-nor-

men på 23 måneder

79%

13%

100%

Hf-e (alle)

normen på 23 må- normen på 23 må-

Forløb over SU-nor-

men på 23 måneder

83%

100%

Kilde: SU- og kursistregisteret. Baggrundsoplysninger er fra Danmarks Statistiks registre. Børne- og Undervisnings-

ministeriets egne beregninger.

Note: Afvigelser i summer skyldes afrundinger. Opgørelsen tager udgangspunkt i antallet af kursister på hf-enkelt-

fag, som modtog SU i 2019. Kursister, der ikke har modtaget SU, indgår således ikke. Kursister, der på et tidspunkt

også har taget fag på avu, indgår heller ikke. Opgørelsen af SU-måneder inkluderer ikke fødselsklip. I opgørelsen til

venstre er alle personer, der under deres uddannelsesforløb har modtaget forsørgertillæg, sorteret fra.

Tabel 9 og 10 viser, hvor mange forskellige institutioner fuldtidskursisterne har modtaget SU til avu og

hf-enkeltfag på. Tabel 9 er inklusiv forsørgere, tabel 10 er eksklusiv forsørgere. Skift, som følge af at en

person har modtaget SU til andre uddannelser, indgår ikke.

Tabel 9. Antal SU-institutioner (alle)

BILAG

BUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 224: Orientering om eftersyn af avu og hf-enkeltfag, fra børne- og undervisningsministeren (fortroligheden er ophævet den 23. juni 2021)

Avu

Personer med

Antal SU-institutioner

forløb inden for

SU-normen

I alt

85%

12%

100%

Personer med

forløb uden for

SU-normen

57%

26%

10%

100%

Personer med for-

løb inden for SU-

normen

83%

14%

100%

Hf-enkeltfag

Personer med for-

løb uden for SU-

normen

54%

28%

11%

100%

Kilde: SU-registeret Børne- og undervisningsministeriets egne beregninger.

Note: Afvigelser i summer skyldes afrundinger. Opgørelsen tager udgangspunkt i antallet af fuldtidskursister, som

modtog SU på de to enkeltfagstilbud i 2019. Personer, der tilbage i tid har taget fag på både avu og hf-enkeltfag,

indgår ikke. Tabellen viser, hvor mange forskellige institutioner, fuldtidskursisterne har modtaget SU til avu og hf-

enkeltfag på. Skift, som følge af at en person har modtaget SU til andre uddannelser, indgår

ikke.

Hf-enkeltfag udby-

des ikke kun af VUC. Gymnasier mv., der udbyder hf-enkeltfag, indgår således også i opgørelsen. Forløb ud over SU-

normen er forløb, der har varet længere end 23 måneder.

Tabel 10. Antal SU-institutioner (eksklusiv forsørgere)

Avu

Personer med

Antal SU-institutioner

forløb inden for

SU-normen

I alt

84%

13%

100%

Personer med

forløb uden for

SU-normen

53%

28%

11%

100%

Personer med for-

løb inden for SU-

normen

85%

13%

100%

Hf-enkeltfag

Personer med for-

løb uden for SU-

normen

57%

28%

11%

100%

Kilde: SU-registeret Børne- og undervisningsministeriets egne beregninger.

Note: Afvigelser i summer skyldes afrundinger. Opgørelsen tager udgangspunkt i antallet af fuldtidskursister, som

modtog SU på de to enkeltfagstilbud i 2019. Alle personer, der under deres uddannelsesforløb har modtaget forsør-

gertillæg, er sorteret fra. Personer, der tilbage i tid har taget fag på både avu og hf-enkeltfag, indgår ikke. Tabellen

viser, hvor mange forskellige institutioner, fuldtidskursisterne har modtaget SU til avu og hf-enkeltfag på. Skift, som

følge af at en person har modtaget SU til andre uddannelser, indgår

ikke.

Hf-enkeltfag udbydes ikke kun af VUC.

Gymnasier mv., der udbyder hf-enkeltfag, indgår således også i opgørelsen. Forløb ud over SU-normen er forløb, der

har været længere end 23 måneder.

Tabel 11 og 12 viser spredningen i andelen af kursister med forløb ud over SU-normen på 23 måneder

på tværs af institutioner. I tabel 11 er andelene opgjort eksklusiv forsørgere. Personer, der har taget fag

på begge enkeltfagstilbud, indgår ikke i opgørelserne. Det bemærkes, at kursister kan have taget fag på

flere forskellige institutioner, men at opgørelsen af forløb ud over SU-normen på 23 måneder per insti-

tution tager udgangspunkt i den institution, kursisten senest var på.

Tabel 11. Spredning i andel kursister med forløb ud over SU-normen på 23 måneder på tværs af

institutioner (eksklusiv personer, der har modtaget forsørgertillæg)

BILAG

BUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 224: Orientering om eftersyn af avu og hf-enkeltfag, fra børne- og undervisningsministeren (fortroligheden er ophævet den 23. juni 2021)

Avu

Min

Max

27%

Hf-e

39%

Kilde: SU- og kursistregisteret, Børne- og Undervisningsministeriets beregninger

Note: Opgørelsen tager udgangspunkt i antallet af kursister, som modtog SU på de to enkeltfagstilbud i 2019. Per-

soner, der har taget fag på begge tilbud, indgår ikke. Opgørelsen af SU-måneder inkluderer ikke fødselsklip. Alle

personer, der under deres uddannelsesforløb har modtaget forsørgertillæg, er sorteret fra. Opgørelsen inkluderer de

24 institutioner, som i BUVM's regnskabsportal er kategoriseret som VUC’er

samt

de fem VUC’er, som i dag er en del

af fusionerede institutioner. Det drejer sig om følgende fem: Campus Bornholm, IBC, Campus Vejle, Skanderborg-

Odder Center for Uddannelse og Uddannelsescenter Ringkøbing Skjern.

Tabel 12. Andel kursister med forløb ud over SU-normen på 23 måneder på tværs af institutioner

(alle)

Avu

Min

Max

15%

34%

Hf-e

13%

46%

Kilde: SU- og kursistregisteret, Børne- og Undervisningsministeriets beregninger

Note: Opgørelsen tager udgangspunkt i antallet af kursister, som modtog SU på de to enkeltfagstilbud i 2019. Per-

soner, der har taget fag på begge tilbud, indgår ikke. Opgørelsen af SU-måneder inkluderer ikke fødselsklip. Opgø-

relsen inkluderer de 24 institutioner, som i BUVM's regnskabsportal er kategoriseret som VUC’er

samt de fem

VUC’er, som i dag er en del af fusionerede institutioner.

Det drejer sig om følgende fem: Campus Bornholm, IBC,

Campus Vejle, Skanderborg-Odder Center for Uddannelse og Uddannelsescenter Ringkøbing Skjern.

5.3

Bilag 3. Spredning i gennemførsels- og prøvefrekvenser på tværs

af institutioner

Tabel 13 og 14 viser gennemførsels- og prøvefrekvenser på tværs af VUC'er i 2019 på henholdsvis avu

og hf-enkeltfag. Institutionerne er sorteret, så institutionen med den største andel "fuldført og bestået"

står øverst. På avu inkluderer opgørelsen kun prøvefag, dvs. fag på niveau G og D.

Et kursus registreres som fuldført, hvis kursisten ikke var udmeldt ved fagets afslutning. Det bemærkes,

at afslutningsårsag i datagrundlaget kan vise ”kurset afsluttet og prøve bestået”, når blot én af evt. flere

prøver knyttet til faget er bestået.

Tabel 13. Gennemførsels- og prøvefrekvenser på prøvefag på avu på tværs af institutioner

BILAG

BUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 224: Orientering om eftersyn af avu og hf-enkeltfag, fra børne- og undervisningsministeren (fortroligheden er ophævet den 23. juni 2021)

Kurset er fuld-

Institutioner

ført og prøve

bestået

UCRS

Herning HF og VUC

HF & VUC Nordsjælland

VUC Djursland

VUC Vest

VUC Holstebro-Lemvig-

Struer

Skanderborg-Odder

Center for uddannelse

Randers HF & VUC

Aarhus HF & VUC

Københavns VUC

HF & VUC FYN

Campus Bornholm

TH. LANGS HF & VUC

Skive-Viborg HF & VUC

Thy-Mors HF & VUC

Horsens HF & VUC

Kolding HF og VUC

VUC Roskilde

VUC Lyngby

Nordvestsjællands HF &

VUC

Frederiksberg VUC &

STX

HF & VUC NORD

VUC Storstrøm

HF & VUC Klar

VUC Syd

Vestegnen HF & VUC

IBC International Busi-

ness College

HF & VUC København

Syd

Campus Vejle*

73%

71%

70%

67%

Kurset er fuld-

ført og prøve

er ikke bestået

10%

Kurset er fuld-

ført og kursi-

sten går ikke

op til prøven

12%

16%

19%

20%

100%

Kursisten har

afbrudt kurset

Hovedtotal

67%

66%

65%

64%

61%

59%

58%

56%

14%

12%

11%

13%

10%

12%

21%

13%

15%

21%

19%

18%

19%

17%

31%

29%

24%

27%

26%

16%

23%

26%

100%

55%

54%

51%

48%

44%

41%

11%

10%

14%

10%

11%

14%

13%

27%

23%

25%

30%

32%

35%

100%

37%

19%

18%

63%

38%

18%

100%

BILAG

BUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 224: Orientering om eftersyn af avu og hf-enkeltfag, fra børne- og undervisningsministeren (fortroligheden er ophævet den 23. juni 2021)

Kilde: Kursistregisteret, Børne- og Undervisningsministeriets egne beregninger. Tallene findes også på uddannelses-

statistik.dk

Note: Afvigelser i summer skyldes afrundinger. Tallene er opgjort for prøvefag med udgangspunkt i antallet af kur-

susdeltagelser og inkluderer al aktivitet avu, uanset om aktiviteten udløser taxameter eller ej. På avu udløser kursi-

ster kun taxameter, hvis de stadig er aktive 40 pct. inde i et forløb. På hf-enkeltfag udløser kursister taxameter, hvis

de er aktive 20 pct. inde i et forløb. Der vil således være en del af kursisterne, der afbryder fag, som ikke udløser ta-

xameter.

Opgørelsen inkluderer de 24 institutioner,

som i BUVM's regnskabsportal er kategoriseret som VUC’er samt fem

VUC’er, som i dag er en del af fusionerede institutioner. Det drejer sig om følgende fem: Campus Bornholm, IBC,

Campus Vejle, Skanderborg-Odder Center for Uddannelse og Uddannelsescenter Ringkøbing Skjern.

* Campus Vejle har ikke indrapporteret prøveresultater for AVU-fag, der sluttede i 2. kvartal 2019. Det betyder, at

prøvefrekvenserne for Campus Vejle i tabellen er for lave i forhold til den forventede, faktiske prøveaktivitet på insti-

tutionen.

Tabel 14. Gennemførsels- og prøvefrekvenser fordelt på institutioner på hf-enkeltfag

BILAG

BUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 224: Orientering om eftersyn af avu og hf-enkeltfag, fra børne- og undervisningsministeren (fortroligheden er ophævet den 23. juni 2021)

Kurset er fuld- Kurset er fuld-

Institution

ført og prøve

bestået er ikke bestået

Kurset er fuld-

ført og kursi-

op til prøven

15%

20%

18%

100%

Kursisten har

sten går ikke afbrudt kurset

Hovedtotal

VUC Djursland

VUC Vest

VUC Holstebro-Lemvig-

Struer

Nordvestsjællands HF &

VUC

HF & VUC FYN

Aarhus HF & VUC

Skive-Viborg HF & VUC

Campus Bornholm

Københavns VUC

VUC Lyngby

Horsens HF & VUC

Kolding HF og VUC

HF & VUC Nordsjælland

Herning HF og VUC

Thy-Mors HF & VUC

Randers HF & VUC

Frederiksberg VUC &

STX

HF & VUC NORD

VUC Roskilde

TH. LANGS HF & VUC

VUC Storstrøm

Campus Vejle

HF & VUC Klar

Vestegnen HF & VUC

Skanderborg-Odder

Center for uddannelse

VUC Syd

IBC International Busi-

ness College

HF & VUC København

Syd

78%

71%

67%

64%

63%

61%

60%

59%

57%

56%

55%

54%

51%

49%

47%

46%

45%

11%

12%

14%

10%

12%

10%

12%

17%

13%

10%

11%

15%

11%

12%

23%

22%

21%

26%

32%

23%

21%

25%

29%

28%

32%

24%

34%

28%

29%

33%

37%

35%

33%

34%

38%

37%

100%

45%

18%

32%

100%

BILAG

BUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 224: Orientering om eftersyn af avu og hf-enkeltfag, fra børne- og undervisningsministeren (fortroligheden er ophævet den 23. juni 2021)

Kilde: Kursistregisteret, Børne- og Undervisningsministeriets egne beregninger. Tallene findes også på uddannelses-

statistik.dk

Note: Afvigelser i summer skyldes afrundinger.

Enkelte fejlregistreringer er lagt ind under kategorien ”Kurset er fuld-

ført og prøve bestået”. Tallene er opgjort med udgangspunkt i antallet af kursusdeltagelser og inkluderer al aktivitet

er aktive 20 pct. inde i et forløb. Der vil således være en del af kursisterne, der afbryder fag, som ikke udløser taxa-

meter. Opgørelsen inkluderer de 24 institutioner, som i BUVM's

regnskabsportal er kategoriseret som VUC’er samt

Campus Vejle, Skanderborg-Odder Center for Uddannelse og Uddannelsescenter Ringkøbing Skjern.

fem VUC’er, som i dag er en del af fusionerede institutioner. Det drejer sig om følgende fem: Campus Bornholm, IBC,

på hf-enkeltfag, uanset om aktiviteten udløser taxameter eller ej. På hf-enkeltfag udløser kursister taxameter, hvis de

5.4

Bilag 4. Kursusgentagelser

Tabel 15 nedenfor viser andelen af gengangere med udgangspunkt i personers kursustilmeldinger i pe-

rioden fra 2013 til udgangen af skoleåret 2017-2018

på fire udvalgte institutioner og fag.

Opgørelsen er

lavet af sekretariatet for Danske HF og VUC. Danske HF & VUC oplyser, at de fire institutioner er tilfæl-

digt udvalgt, fordelt i hele landet, og at aktiviteten på de fire institutioner tilsammen udgør ca. 35 pro-

cent af den samlede aktivitet på avu og hf-enkeltfag. En genganger er i opgørelsen defineret som en

kursist, der har været

tilmeldt

et fag mere end én gang.

Tabel 15. Andel gengangere på udvalgte fag og skoler på avu og hf-enkeltfag

Antal kursustilmeldinger

Fag

Avu

DSA, basis

DSA, G

Dansk, G

Engelsk, G

Matematik, G

Hf-enkeltfag

Dansk, A

Engelsk, B

Historie, B

Kemi, B

Matematik, B

87%

91%

92%

84%

10%

13%

16%

76%

81%

76%

79%

77%

16%

14%

16%

14%

15%

24%

19%

24%

21%

23%

Andel gen-

gangere

Kilde: Opgørelsen er lavet af Danske Hf og VUC pba. data fra de studieadministrative systemer.

Note: Populationen består af personer, der var tilmeldt et af de 10 fag i tabellen i skoleåret 2017-2018, og indehol-

der kursusaktivitet fra 2013 til udgangen af skoleåret 2017-2018. Udmeldelser med udmeldelseskoder, der dækker

over en administrativ udmeldelse, fx ved holdskifte, eller nedlæggelse af hold, er sorteret fra. Lovlige udmeldelser,

som fx. i forbindelse med barselsorlov er talt med i opgørelsen. Kursister, der er tilmeldt et forløb, men som framel-

der sig inden kursusstart eller tidligt i forløbet, indgår ligeledes i opgørelsen, selvom disse kursister ikke udløser ta-

xametertilskud.

Tabel 16 nedenfor viser antallet af kursister på hf-enkeltfag, der har

gennemført

faget Dansk A og der-

efter tager faget en eller flere gange til. Opgørelsen er også lavet af Danske HF og VUC og dækker de

samme fire institutioner som opgørelsen ovenfor og har samme kursistpopulation og periodeafgræns-

ning.

BILAG

BUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 224: Orientering om eftersyn af avu og hf-enkeltfag, fra børne- og undervisningsministeren (fortroligheden er ophævet den 23. juni 2021)

Kursister, der gennemfører Dansk A og derefter må tage faget igen, er ifølge Danske HF og VUC typisk

kursister, der gennemfører faget uden at bestå eksamen og derfor må følge faget et halvt år mere for

at kunne bestå eksamen ved næste prøvetermin.

Tabel 16. Andel gengangere på udvalgte skoler blandt kursister, der tidligere har gennemført fa-

get Dansk A

Antal kursustilmeldinger

Fag

Dansk, A

93%

Andel gengangere

Kilde: Opgørelsen er lavet af Danske Hf og VUC pba. data fra de studieadministrative systemer

Note: Populationen består af personer, der har gennemført Dansk A (hf-enkeltfag) i skoleåret 2017-2018 på fire ud-

valgte VUC’er, og indeholder kursusaktivitet fra 2013 til udgangen

af skoleåret 2017-2018.

5.5

Bilag 5. Indvandrere og efterkommere

Figur 16 viser herkomstfordelingen blandt de over 25-årige på avu i perioden 2007-2019.

Figur 16. Personer på avu fordelt på herkomstgrupper 2007

–

2019

ekskl. kursister under 25 år

100%

90%

80%

70%

60%

50%

40%

30%

20%

10%

2007

2008

2009

2010

2011

2012

2013

2014

2015

2016

2017

2018

2019

Dansk

Efterkommer

Indvandrer

Kilde: Kursistregisteret, Børne- og Undervisningsministeriets egne beregninger.

Note: Figuren viser fordelingen mellem herkomstgrupper på avu for alle over 25 år i perioden 2007-2019. Fordelin-

gen er opgjort med udgangspunkt i antallet af unikke personer. Tallene omfatter al avu-aktivitet for kursister over 25

år.

Figur 17 viser indvandreres og efterkommeres oprindelse (vestlig/ikke-vestlig).

Figur 17. Indvandrere og efterkommeres oprindelse på avu og hf-enkeltfag

Avu

Hf-enkeltfag

10%

20%

30%

40%

50%

60%

70%

80%

90%

100%

Ikke-vestlig oprindelse

Vestlig oprindelse

Kilde: Kursistregisteret. Baggrundsoplysninger er fra Danmarks Statistiks register. Børne- og Undervisningsministeri-

ets egne beregninger.

BILAG

BUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 224: Orientering om eftersyn af avu og hf-enkeltfag, fra børne- og undervisningsministeren (fortroligheden er ophævet den 23. juni 2021)

Note: Figuren viser indvandrere og efterkommeres oprindelse på avu og hf-enkeltfag, opdelt i vestlig og ikke-vestlig

oprindelse. Opgørelserne er baseret på antal indvandrere og efterkommere på de to enkeltfagstilbud i 2019.

Tabel 17 viser aktivitetsfordelingen på tværs af fag blandt kursister med indvandrerbaggrund i 2019.

Tabel 17. Aktivitetsfordelingen på tværs af fag blandt kursister med indvandrerbaggrund i 2019

Fag

Dansk som andetsprog

Matematik

Engelsk

Naturvidenskab

Dansk

Samfundsfag

Fagelementer

Introducerende undervisning

Historie

Grundlæggende it

Samarbejde og kommunikation

Tysk

Psykologi

Fransk

Billedkunst

Formidling

I alt

Andel i procent

38%

25%

17%

100%

Kilde: VEU-databanken på uddannelsesstatistik.dk.

Note: Figuren viser aktivitetsfordelingen på tværs af fag blandt kursister med indvandrerbaggrund i 2019. Opgjort i

antal årselever.

BILAG

BUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 224: Orientering om eftersyn af avu og hf-enkeltfag, fra børne- og undervisningsministeren (fortroligheden er ophævet den 23. juni 2021)

BILAG