UNGE KRÆVER BEDRE SEKUSALUNDERVISNING MED
FOKUS PÅ SAMTYKKE!
I efteråret har ansatte og aktivister fra Amnesty Youth og Operation Dagsværk sat fokus på
samtykkebaseret seksualundervisning under kampagnen #LetsTalkAboutYes. Vi har afholdt møder med
politiske ordfører, elevbevægelsen og ungdomspartier. Vi har debatteret problemer, krav og ønsker ift.
seksualundervisningen i Radio4, Jyllands-Posten og Femina, og talt med tusindvis af gymnasieelever på
workshops, foruden 3000 unge på Roskilde Festival.
I. Kortspillet "kender du stereotypen?" der inviterer de unge til at starte samtaler omkring sex.
I forbindelse med kampagnen har unge aktivister, rundt omkring i landet, modtaget spørgeskemaer,
kortspil og underskriftlister som de har delt med deres medstuderende. Kampagnematerialet blev
udarbejdet af engagerede aktivister der fremlagde nogle af de stereotyper om køn, de ofte møder, samt de
temaer, de synes, seksualundervisning bør inkludere. De unge har vist stor entusiasme for kampagnen og
flere nye unge medlemmer er kommet til som et resultat af denne. Desuden har
mere end
30.000
borgere deltaget i underskriftindsamlingen med krav om, at seksualundervisningen:
bliver obligatorisk og timefastsat for elever på alle undervisningstrin til og med
ungdomsuddannelser.
bliver en obligatorisk del af læreruddannelsen.
omhandler temaer som samtykke, parforhold, køn og rettigheder.
bygger på den nyeste forskning på området.
Rigtig mange unge har gennem spørgeskemaerne tilkendegivet at de enten ikke har modtaget
seksualundervisning, eller at denne har været enormt mangelfuld og efterladt dem desinformeret.
De meddeler desuden at en samtykkebaseret seksualundervisning ville have haft betydelige
fordele, for deres evne til at forstå seksualitet og kropslig selvbestemmelse, mens nogle endda
finder, at et fokus på samtykke kunne have forhindret seksuelle overgreb.
“At jeg ikke havde været ude for et seksuelt overgreb.”