Børne- og Undervisningsudvalget 2020-21
BUU Alm.del Bilag 223
Offentligt
2417373_0001.png
FORHINDRINGER FOR
RETFÆRDIGHED:
VOLDTÆGTSMYTER OG
KØNSSTEREOTYPER
Istanbulkonventionen pålægger staterne at »fremme ændringer i de sociale og kulturelle adfærdsmønstre
hos kvinder og mænd med henblik på at udrydde fordomme, sædvaner, traditioner og al anden praksis som
bygger på forestillingen om kvinders underlegenhed eller stereotype roller for kvinder og mænd«.
260
Staterne
skal endvidere lancere oplysningskampagner for at »øge offentlighedens bevidsthed om og forståelse af de
forskellige måder, hvorpå alle former for vold [...] kommer til udtryk«
261
og tilbyde »oplysninger om de
foranstaltninger, der er til rådighed til forebyggelse af voldshandlinger«.
262
Ifølge FN's konvention om afskaffelse af alle former for diskrimination imod kvinder (CEDAW) skal
deltagerstaterne arbejde på at træffe alle de nødvendige foranstaltninger for at »ændre mænds og kvinders
sociale og kulturelle adfærdsmønster med henblik på at nedbryde fordomme, sædvaner og al anden praksis,
som hviler på den opfattelse, at det ene køn er mere eller mindre værd end det andet, eller på stereotype
kønsroller«.
263
CEDAW har endvidere understreget, at staterne skal tilvejebringe »alderssvarende, evidensbaseret og
videnskabeligt korrekt seksualundervisning for drenge og piger«
264
og »målrettet nedbryde stereotype
kønsroller og fremme ligestilling og ikke-diskrimination, herunder ikke-voldelige maskuliniteter« gennem
»integration af ligestillingsmateriale i studieordningen på alle uddannelsesniveauer både offentligt og privat
fra den tidlige barndom og på uddannelser med en menneskerettighedstilgang«.
265
Endelig skal staterne
260
261
Istanbulkonventionen, artikel 12(1). Se også CEDAW, artikel 5(a).
Istanbulkonventionen, artikel 13(1).
262
Istanbulkonventionen, artikel 13(2).
263
CEDAW, artikel 5(a).
264
CEDAW, generel anbefaling 35, paragraf 35(a).
265
CEDAW, generel anbefaling 35, paragraf 35(a).
»GIV OS RESPEKT OG RETFÆRDIGHED!«
ADGANG TIL RETFÆRDIGHED FOR KVINDELIGE VOLDTÆGTSOVERLEVERE I DANMARK
Amnesty International
51
 BUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 223: Notat fra foretræde med Amnesty International, Operation Dagsværk om en forbedret seksualundervisning
2417373_0002.png
tilskynde medierne til »at afskaffe diskrimination mod kvinder i deres aktiviteter, herunder skadelige og
stereotype skildringer af kvinder eller bestemte grupper af kvinder, såsom kvindelige
menneskerettighedsforkæmpere«.
266
Selvom Danmark har ry for et være et ligestillet land, er det tydeligt, at der er lang vej igen, hvis vi skal
opfylde disse internationale forpligtelser og adressere indgroede kønsstereotyper, både blandt
retshåndhævende personale og i samfundet som sådan, samt sikre retfærdighed for voldtægtsoverlevere.
HOLDNINGER BLANDT RETSHÅNDHÆVENDE
PERSONALE
De voldtægtsoverleveres erfaringer med retssystemet i Danmark, som blev indsamlet til denne rapport,
afslører holdninger og opfattelser blandt retshåndhævende personale, som er kraftigt påvirket af
voldtægtsmyter funderet på kønsstereotyper. Disse myter påvirker behandlingen af overlevere samt
beslutningsprocesserne i alle stadier af retsprocessen. Trods visse tiltag fra de danske myndigheders side
for at øge bevidstheden om voldtægtsmyter i de senere år, såsom Rigspolitiets kampagne i 2017, kan der
stadig gøres meget for at modarbejde dem og undgå, at de hindrer ofres adgang til retfærdighed.
Advokat Helle Hald udpegede fordomme og offerbebrejdende holdninger blandt diverse fagpersoner som
væsentlige forhindringer for adgang til retfærdighed for voldtægtsofre i Danmark. Hun talte om en
»dominoeffekt« af offerbebrejdelse og upassende spørgsmål fra politiet eller unødigt fokus på offerets
tøj. »Disse spørgsmål kan medføre skam og frygt hos den forurettede«, sagde hun, »hvilket får dem til at
'krølle sammen' under afhøringen. Dette kan påvirke hele retsprocessen med konsekvenser for både
offeret og fremtidige forurettede. Hvis fordomme fører til, at en retsforfølgelse ikke ender med en dom,
bliver den næste voldtægtsanmeldelse måske slet ikke efterforsket ordentligt, fordi betjentene tænker, at
retsforfølgelsen af den også vil mislykkes«.
267
Myten om, at kun visse »typer« kvinder eller de, der opfører eller klæder sig på en bestemt måde, bliver
voldtaget, støder overleverne ofte på. Den er tæt knyttet til forestillingen om, at mandlige gerningsmænd
simpelthen ikke kan »styre sig« i mødet med kvinder, der er klædt eller opfører sig på en bestemt måde.
Disse forestillinger stammer fra indgroede stereotyper om mandlig og kvindelig seksualitet. Kirstine
Marie huskede for eksempel, hvad den mand, der voldtog hende, sagde bagefter: »Han sagde oppe i
lejligheden, før jeg smed ham ud, at det var, fordi jeg simpelthen var for lækker, at han ikke kunne holde
fingrene fra mig. Og så gav han mig faktisk et klap i røven, mens han sagde det«.
268
»Bolette« fra København genkaldte sig, hvordan en politibetjent udspurgte hende om hendes seksuelle
præferencer under en afhøring: »Hvad har det at gøre med noget som helst? Det her var ikke sex, det var
266
267
CEDAW, generel anbefaling 35, paragraf 37.
Interview med Helle Hald, advokat og bistandsadvokat, København, 13. marts 2018.
268
Interview med Kirstine Marie, København, 26. juni 2018.
»GIV OS RESPEKT OG RETFÆRDIGHED!«
ADGANG TIL RETFÆRDIGHED FOR KVINDELIGE VOLDTÆGTSOVERLEVERE I DANMARK
Amnesty International
52
 BUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 223: Notat fra foretræde med Amnesty International, Operation Dagsværk om en forbedret seksualundervisning
2417373_0003.png
vold«.
269
Faktisk rådede »Bolettes« bistandsadvokat hende til at ikke at være alt for ærlig om sin
seksualitet efter denne episode. Hun var rasende over, at det at tale åbent om sit sexliv potentielt kunne
være fatalt for hendes sag.
For »Bolette« betød denne forventning, at hun skulle være en »mønsteroverlever« og
»sige, at 'åh, jeg lukker øjnene og tænker på gud, konge og fædreland og holder det ud'. Nej, jeg kan
godt lide sex, men dette her havde intet at gøre med sex. Og at de også kommer til konklusionen, at hvis en
kvinde giver udtryk for at have et aktivt sexliv og nyder det, så accepterer hun på en måde et voldeligt
overgreb, dét gjorde mig meget vred. Der er ingen som helst sammenhæng mellem de to ting«.
»Bolette«
270
Helena Gleesborg Hansen fra Dansk Kvindesamfund bemærkede også, hvordan retsprocessens fokus på,
hvorvidt offeret sagde »nej« i stedet for at spørge om, hvorvidt hun sagde »ja«, forstærker en
gammeldags og stereotyp opfattelse af kvindelig seksualitet, ifølge hvilken mænd skal »overtale« kvinder
til sex frem for, at kvinder udtrykker deres ønske derom af egen fri vilje.
271
Hanne Baden Nielsen fra Center for Seksuelle Overgreb ved Rigshospitalet i København bemærkede
også, at mænd stort set har samfundets velsignelse med hensyn til voldtægt. Hun henviste til det
faktum, at bevidstgørelse og voldtægtsforebyggelse for det meste fokuserer på piger og kvinder, deres
adfærd, og hvad de skal have på eller ikke have på for at undgå at blive voldtaget. »Mænd undskyldes i
kraft af deres køn«, sagde hun til Amnesty International. »Det er: 'Undskyld, men det er, fordi jeg er en
mand!'. Og jeg mener, at tiden er kommet, hvor forældre må begynde at tale med deres drenge om,
hvordan de skal opføre sig ... Det er på tide at tale med mændene og lade kvinderne være«.
272
Flere anklagemyndighedsbeslutninger om at lukke sagen, som Amnesty International analyserede,
refererer til en forhistorie mellem den forurettede og den anklagede. Mange beskriver kvindens adfærd op
til den formodede voldtægt. I en sag fra Midt- og Vestjyllands Politi står der for eksempel i afgørelsen:
»Der er således enighed om, at De efter aftale med X indfandt Dem i hans lejlighed, idet De skulle sove
hos ham, ligesom De frivilligt gik ind i hans soveværelse«.
273
På grund af de begrænsede tilgængelige
oplysninger om anklagemyndighedens begrundelse i disse afgørelser er det ikke altid muligt at
konkludere, at sådanne faktorer er de primære årsager til at lukke efterforskningen. Offeret adfærd før
voldtægten samt et eventuelt tidligere nært forhold til gerningsmanden bør imidlertid aldrig opfattes som
en retfærdiggørelse af voldtægt.
Amnesty International stødte også på eksempler på domme, hvor offerets adfærd før voldtægten, for
eksempel hvis hun tidligere havde haft et seksuelt forhold til den anklagede, blev tolket som en
formildende omstændighed. For eksempel forklarede byretten i Odense sin begrundelse for at idømme to
mænd tre år for voldtægt og voldtægtsforsøg som følger: »Retten har taget i betragtning, at hun tidligere
Interviews med »Bolette«, København, 26. juni 2018, og »Maya«, København, 28. maj 2018.
Interviews med »Bolette«, København, 26. juni 2018, og »Maya«, København, 28. maj 2018.
271
Interview med Helena Gleesborg Hansen, næstforkvinde for Dansk Kvindesamfund, København, 14. marts 2018.
272
Interview med Hanne Baden Nielsen, afdelingssygeplejerske, Center for Seksuelle Overgreb ved
Rigshospitalet,
København, 14. marts
2018.
273
Midt- og Vestjyllands Politi: 4100-72303-00001-18.
270
269
»GIV OS RESPEKT OG RETFÆRDIGHED!«
ADGANG TIL RETFÆRDIGHED FOR KVINDELIGE VOLDTÆGTSOVERLEVERE I DANMARK
Amnesty International
53
 BUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 223: Notat fra foretræde med Amnesty International, Operation Dagsværk om en forbedret seksualundervisning
2417373_0004.png
havde haft et seksuelt forhold til en af de anklagede, og at hun kun blev udsat for begrænset
magtanvendelse«.
274
SEKSUALUNDERVISNING I DANMARK
FN's håndbog om lovgivning om vold mod kvinder bemærker, at uddannelsessystemet er »et af de mest
effektive indgangspunkter, hvor diskriminerende holdninger i forhold til ligestilling og vold mod kvinder
kan blive udfordret«.
275
Istanbulkonventionen forpligter stater til at træffe »de foranstaltninger der er
nødvendige for at pensumlister og læseplaner på alle niveauer med støtte af undervisningsmateriale
tilpasset det enkelte klassetrin behandler emner som f.eks. ligestilling mellem kvinder og mænd, ikke-
stereotype kønsroller, gensidig respekt, ikke-voldelig løsning af konflikter mellem mennesker,
kønsbetinget vold mod kvinder og retten til personlig integritet«.
276
Seksualundervisning er et obligatorisk emne i Danmark, selvom der ikke er nogen bestemmelser for, hvor
meget tid der skal afsættes til det. Folkeskoleloven tilsiger, at »sundheds- og seksualundervisning og
familiekundskab« skal integreres som en del af skoleforløbet
277
fra børnehaveklassen,
278
og
Undervisningsministeriets færdigheds- og vidensmål for dette henviser til, at eleverne på forskellige
alderstrin skal kunne samtale om for eksempel »kønsroller og mangfoldighed« og »seksualitet og seksuel
mangfoldighed« samt analysere »normer og idealer for køn, krop og seksualitet«.
279
Ydermere har Sex & Samfund siden 2008 kørt en »kampagneuge« delvist finansieret af staten, som
hedder
Uge Sex,
hvori folkeskoler i hele Danmark frivilligt kan deltage. I 2017 deltog omtrent 500.000
elever og mere end 15.000 lærere.
280
En undersøgelse iværksat af Undervisningsministeriet i 2018 viste imidlertid, at kun 36 % af de 741
interviewede 7.-klasseelever i Folkeskolen fik seksualundervisning. Ydermere var 21 % i tvivl om,
hvorvidt det tilbydes på deres skole. Undersøgelsen bemærkede, at »elevernes viden og/eller
kompetencer på dette område indikerer, at undervisningen særligt på folkeskoler er utilstrækkelig, når
det gælder emner som fx reproduktion; sex, seksualitet og seksuel sundhed; samt normer og
mangfoldighed i relation til køn, krop og seksualitet«.
281
274
275
Afgørelse 3-1479/2018, Odense Byret, p. 16, 23. marts 2018.
FN's Handbook for Legislation on Violence against Women, ST/ESA/329, 2009, p. 30.
276
Istanbulkonventionen, artikel 14(1).
277
Folkeskoleloven (2017), nr. 1510, paragraf 7.
278
Undervisningsministeriet: »Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab
–
obligatorisk emne: Fagformål for faget sundheds- og
seksualundervisning og familiekundskab«, 2016, www.emu.dk/sites/default/files/SSF%20-%20januar%202016.pdf
279
Undervisningsministeriet: »Læseplan for emnet Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab«, 2018,
www.emu.dk/sites/default/files/L%C3%A6seplan%20for%20sundheds-%20og%20seksualundervisning%20og%20familiekundskab.pdf
280
»Eksperter: Seksualundervisning anno 2018 er vigtigere end nogensinde før«, DR, februar 2018
www.dr.dk/nyheder/regionale/fyn/eksperter-seksualundervisning-anno-2018-er-vigtigere-end-nogensinde-foer
281
Als Research: »Evaluering af Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab (SSF)«, januar 2019, p. 10,
http://www.stukuvm.dk/aktuelt/uvm/2019/jan/190118-sundheds--og-seksualundervisningen-halter-efter-i-grundskolen
»GIV OS RESPEKT OG RETFÆRDIGHED!«
ADGANG TIL RETFÆRDIGHED FOR KVINDELIGE VOLDTÆGTSOVERLEVERE I DANMARK
Amnesty International
54
 BUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 223: Notat fra foretræde med Amnesty International, Operation Dagsværk om en forbedret seksualundervisning
2417373_0005.png
Pædagoger skal på pædagoguddannelsen tage det obligatoriske modul »Køn, seksualitet og
mangfoldighed«.
282
Lærere på udskolingsniveau skal også have en formel seminarieuddannelse, og
selvom seksualundervisning udbydes som en del af pensum, er det ikke obligatorisk. Ifølge Sex &
Samfund udbydes faget kun meget sporadisk eller slet ikke.
283
En undersøgelse, der blev gennemført af
Undervisningsministeriet, fandt frem til, at kun en femtedel af de lærerstuderende havde deltaget i det
frivillige kursus om seksualundervisning.
284
For at undervise på gymnasieniveau skal lærere have en
kandidatgrad, men de bliver ikke uddannet i seksualundervisning.
I 2017 opfordrede Sex & Samfund regeringen til at gøre seksualundervisning obligatorisk på
gymnasieniveau. Sex & Samfund kritiserede også regeringen for den utilstrækkelige uddannelse af lærere
i seksualundervisning og opfordrede den til at indføre et obligatorisk modul på læreruddannelsen.
285
I sine afsluttende betragtninger om Danmark fra 2017 anbefalede FN's komité for barnets rettigheder, at
der indføres obligatorisk undervisning om det uacceptable i vold mod piger og kvinder på alle niveauer i
skolen.
286
MANGLENDE UDDANNELSE OM SEKSUEL
SELVBESTEMMELSE, SAMTYKKE OG
FORHOLD
Skønt GREVIO i sin vurdering af Danmark fra 2017 påskønnede, at der findes initiativer såsom »Uge
Sex«, fandt ekspertgruppen, at undervisningen på danske skoler generelt fokuserer på børns ret til
beskyttelse mod forskellige former for vold uden en kønsdimension. Den anbefalede, at myndighederne
indfører undervisning om kønsbetinget vold i hele Folkeskolen og overvåger, hvordan lærerne bruger det
eksisterende undervisningsmateriale i denne henseende.
287
De piger og kvinder, som blev interviewet til denne rapport, havde ikke oplevet, at seksualundervisningen
i Danmark dækker emner såsom forhold, seksuel selvbestemmelse eller samtykke. De rapporterede, at
sådanne timer udelukkende fokuserede på biologi og seksuel og reproduktiv sundhed, prævention og
forebyggelse af seksuelt overførte sygdomme.
288
Både overlevere og repræsentanter for organisationer,
der arbejder med dem, var overbeviste om, at seksualundervisning ikke bør begrænse sig til biologi, men
282
Uddannelses- og Forskningsministeriet, pressemeddelelse: »Tre millioner til undervisning i køn og ligestilling på pædagoguddannelsen«,
2014, www.ufm.dk/aktuelt/pressemeddelelser/2014/tre-millioner-til-undervisning-i-kon-og-ligestilling-pa-paedagoguddannelsen
283
Sex & Samfund:
Vi skal arbejde med seksualundervisning på læreruddannelsen,
2017,
www.sexogsamfund.dk/content/vi-skal-arbejde-med-seksualundervisning-paa-laereruddannelsen
284
Spørgeskemaet blev sendt til alle fjerdeårsstuderende på seminarierne (2.222) og blev besvaret af 792. Appendiks
3, underrapport 2 om evalueringen af læreruddannelsen, spørgeskema til studerende, Rambøll, juli 2018, p. 1, pp.
24-25, www.ufm.dk/aktuelt/nyheder/2018/filer/bilag3.pdf, www.jyllands-posten.dk/indland/ECE10840693/ny-
undersoegelse-kun-hver-femte-laererstuderende-deltager-i-seksualundervisning/
285
Sex & Samfund:
Vi skal arbejde med seksualundervisning på læreruddannelsen
, 2017, www.sexogsamfund.dk/content/vi-skal-arbejde-
med-seksualundervisning-paa-laereruddannelsen
286
Afsluttende betragtninger, FN's komité for barnets rettigheder: Danmark, FN-dokument CRC/C/DNK/CO/5 (2017), paragraf 22(b).
287
GREVIO-rapport, p. 26.
288
Interviews med Dyveke, 29. maj 2018, Isabel, Aarhus, 30. maj 2018, Cathrine, 31. maj 2018, Karla, 1. juni 2018, og Kirstine Marie,
København, 26. juni 2018.
»GIV OS RESPEKT OG RETFÆRDIGHED!«
ADGANG TIL RETFÆRDIGHED FOR KVINDELIGE VOLDTÆGTSOVERLEVERE I DANMARK
Amnesty International
55
 BUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 223: Notat fra foretræde med Amnesty International, Operation Dagsværk om en forbedret seksualundervisning
2417373_0006.png
også inddrage adfærd og forhold.
289
Undervisning i kropslig selvbestemmelse og samtykke blev betragtet som altafgørende af mange af de
interviewede, både med henblik på at forebygge seksuel vold og reagere på den, hvis den forekommer.
For eksempel sagde 20-årige »Sofia« til Amnesty International, at hendes klassekammerater efter hendes
mening ville have haft nemmere ved at finde ud af, hvordan de skulle reagere og støtte hende, da de
fandt ud af, hun var blevet voldtaget, hvis de havde lært om samtykke i seksualundervisningen. I stedet
følte »Sofia«, at hun blev »stemplet som en tøjte« og ikke blev troet på, da en ven til den mand, der
voldtog hende, begyndte at sprede rygter om episoden.
290
I september 2018 lancerede Det Kriminalpræventive Råd en kampagne, der fokuserer på at forebygge
seksuelle overgreb, og som henvender sig til unge mennesker mellem 15 og 17 år. Kampagnen hedder
Tune Ind
og føres primært online. Den bruger musik til at starte diskussioner om vigtigheden af at
opfatte, mærke og respektere hinandens verbale og ikke-verbale signaler.
291
Selvom det er et vigtigt og
velkomment initiativ, bør forhold, seksuel selvbestemmelse og samtykke stadig inddrages i skolernes
seksualundervisning.
Advokat Helle Hald understregede vigtigheden af tidlig bevidstgørelse for at forebygge seksuel vold.
292
De
interviewede overlevere mente også, at det ville være gavnligt at stille alderssvarende undervisning om
kropslig integritet og samtykke til rådighed for børn, der endnu ikke er teenagere.
293
»Anne« fra Aarhus
sagde: »Vi bliver nødt til at starte meget tidligere ... [For mindre børn] behøver det ikke at blive knyttet
til sex ... Du kan undervise i samtykke fra en meget tidlig alder, og jeg mener selvfølgelig, at det skal
gøres i familien, men også i daginstitutioner og skoleklasser og så videre ... Der er mange ting, der går
forud for samtykke og ligger implicit i den måde, vi håndterer samtykke på«.
294
Isabel påpegede vigtigheden af at lære børn om samtykke og være påpasselig med ikke at forstærke
kønsstereotyper undervejs: »Selv i børnehaven, når drenge eller piger hiver hinanden i håret eller prøver
at tage noget af tøjet af, eller en hvilken som helst form for chikanerende adfærd, så siger de bare: 'Nåh,
det er fordi, de er børn, de leger bare' eller: 'Sådan er drenge nu engang'. Så jeg tror, at så snart de lærer
at omgås hinanden, skal du lære dem om, hvordan de gør det på en måde, hvor de respekterer
hinandens grænser«.
295
Karla på 20 sagde til Amnesty International, at der er behov for åbne diskussioner om voldtægt og
samtykke, så unge mennesker ved, hvordan de skal tale om disse ting.
296
Den 23-årige
børnehavepædagogmedhjælper Nanna understregede, at tilgangen skal bygge på gensidig respekt. Hun
sagde: »Det at være ung i Danmark er at gå ud og feste og have det sjovt, og du skal ikke bare holde op,
fordi der er nogle idioter ude i verden, der tror, de kan gøre lige, som det passer dem ... Jeg mener, det
289
Interview med Jeanette og Mathilde, rådgivere, Joan-Søstrene, København, 14. marts 2018.
Interview med »Sofia«, København, 26. juni 2018.
291
Interview med Flemming Wridt Jensen, Det Kriminalpræventive Råd, København, 10. oktober 2018.
292
Interview med Helle Hald, advokat og bistandsadvokat, København, 13. marts 2018.
293
Interviews med »Anne«, Isabel, Aarhus, 30. maj 2018, Karla, 1. juni 2018, og Kirstine Marie, København, 26. juni 2018.
294
Interview med »Anne«, Aarhus, 30. maj 2018.
295
Interview med Isabel, Aarhus, 30. maj 2018.
296
Interview med Karla, København, 1. juni 2018.
290
»GIV OS RESPEKT OG RETFÆRDIGHED!«
ADGANG TIL RETFÆRDIGHED FOR KVINDELIGE VOLDTÆGTSOVERLEVERE I DANMARK
Amnesty International
56
 BUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 223: Notat fra foretræde med Amnesty International, Operation Dagsværk om en forbedret seksualundervisning
2417373_0007.png
er vigtigt at gå ud og sige, at selvfølgelig skal du have din frihed, når du er ung ... Jeg ændrer ikke på
min påklædning, bare fordi den er kort, eller du kan se en masse hud, for det giver ikke nogen ret til gøre
mig noget«.
297
Ingrid Soldal Eriksen, analytiker ved Det Kriminalpræventive Råd, sagde til Amnesty International, at
forskning viser, at de fleste voldtægtsofre er teenagere, og at voldtægterne for det meste finder sted i
private hjem og ofte i forbindelse med fester. Hun sagde til Amnesty International, at: “Rådets kvalitative
undersøgelse viser, at der er noget på spil omkring de unges normer. De har en ret kønsstereotyp
opfattelse af, hvad normer er, og at det er drengene, som skal tage initiativet, og det er pigerne, som skal
give samtykke. Og så har de unge ikke noget sprog for samtykke«.
298
Istanbulkonventionens forklarende bemærkninger påpeger, at: »Holdninger, overbevisninger og
adfærdsmønstre dannes meget tidligt i livet. Hvis vi vil fremme ligestilling, gensidig respekt i personlige
forhold og ikke-vold, må vi begynde så tidligt som muligt, og det er primært forældrenes ansvar.
Uddannelsesinstitutioner spiller imidlertid også en væsentlig rolle i at styrke disse værdier«.
299
Alderssvarende og omfattende seksualundervisning fra en tidlig alder er et godt udgangspunkt for at øge
unge menneskers bevidsthed om forhold, ligestilling og samtykke, hvilket i sidste ende bidrager til at
opbygge et samfund, der respekterer kropslig integritet og seksuel selvbestemmelse, og hvor
kønsbetinget vold og seksuel vold ikke er tilladeligt.
Selvom nogle af de områder, som Istanbulkonventionen fordrer, er dækket i læseplanerne i Danmark, og
initiativer såsom »Uge Sex« taler til mange unge mennesker, bør myndighederne træffe yderligere
foranstaltninger for at sikre, at tilvejebringelsen af en sådan undervisning er omfattende og konsekvent.
En tildeling af et obligatorisk antal timer til omfattende seksualundervisning i læseplanerne på alle
niveauer samt en sikring af, at alle lærere bliver uddannet i at undervise i det, ville bidrage markant til at
opnå dette mål. Ved at forbedre adgangen til og rækkevidden af seksualundervisningen og sikre, at den
dækker emner såsom kønsbetinget vold, forhold og samtykke, har de danske myndigheder en mulighed
for og en forpligtelse til at arbejde med unge mennesker for at forebygge voldtægt på langt sigt.
MEDIERNES ROLLE
Istanbulkonventionen kræver, at stater »tilskynder den private sektor, ICT-sektoren og medierne til at
udstikke retningslinjer og selvregulerende standarder for at øge respekten for kvinders værdighed og
således bidrage til at forebygge vold mod dem«. Sådanne aktører bør endvidere tilskyndes til at »etablere
et etisk adfærdskodeks med henblik på en rettighedsbaseret, kønssensitiv og ikke-sensationshungrende
297
298
Interview med Nanna, København, 26. juni 2018.
Interview med Ingrid Soldal Eriksen, analytiker, Det Kriminalpræventive Råd, København, 10. oktober 2018. Se også:
www.dkr.dk/materialer/vold-og-voldtaegt/seksuelle-kraenkelser/, Error! Hyperlink reference not valid.
299
Forklarende bemærkninger, paragraf 94.
»GIV OS RESPEKT OG RETFÆRDIGHED!«
ADGANG TIL RETFÆRDIGHED FOR KVINDELIGE VOLDTÆGTSOVERLEVERE I DANMARK
Amnesty International
57
 BUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 223: Notat fra foretræde med Amnesty International, Operation Dagsværk om en forbedret seksualundervisning
2417373_0008.png
mediedækning af vold mod kvinder«.
300
I sin evalueringsrapport om Danmark bemærkede GREVIO, at der fandtes adskillige love om etiske
standarder i medierne i Danmark
301
samt de selvpålagte retningslinjer, der blev vedtaget i 2013 af Dansk
Journalistforbund og Danske Medier.
302
GREVIO var imidlertid kritisk over for standardernes fravær af
foranstaltninger i forhold til at adressere skadelige kønsstereotyper eller retningslinjer for, hvordan sager
om vold mod kvinder bør dækkes. GREVIO anbefalede, at de danske myndigheder tilskynder ikke-
statslige aktører såsom private medievirksomheder til aktivt at deltage i forebyggelsen og bekæmpelsen
af vold mod kvinder, i overensstemmelse med Istanbulkonventionens artikel 17.
303
Den skyggerapport, som blev indleveret samlet af flere danske NGO'er til GREVIO i januar 2017,
bemærkede, at: »Sager om seksualiseret vold sommetider fremstilles med unødige seksuelle detaljer,
hvilket viktimiserer de pågældende kvinder yderligere«.
304
Mediernes dækning af seksuel vold fokuserer
næsten altid på, hvad offeret var iført, eller hvorvidt hun havde drukket alkohol. Dette viderefører
misforståelser omkring voldtægt og samtykke, hvilket mindsker kvinders tiltro til, at deres forklaring vil
blive taget for gode varer, og afskrækker dem fra at søge retfærdighed.
De oplevelser, som de interviewede kvinder delte med Amnesty International, fremhæver, hvordan
mediernes dækning af og sprogbrug om voldtægt kan være med til at videreføre skadelige stereotyper og
myter samt underminere overlevernes forsøg på at opnå retfærdighed.
»Anne« fra Aarhus bemærkede, at de danske medier ofte undlader at respektere offerets ret til privatliv,
blandt andet gennem beskrivelser, som gør ofrene lette at identificere og gør læserne i stand til at
kommentere artikler om voldtægt, hvilket for det meste resulterer i en masse offerbebrejdelse. Hun
bemærkede endvidere, at mediedækningen af voldtægt typisk udvisker gerningsmanden.
305
Isabel noterede, at medierne ofte skildrer voldtægt som en form for sex snarere end en voldsforbrydelse. I
forhold til dækningen af Peter Madsens mord på og voldtægt af journalisten Kim Wall huskede hun,
hvordan en avisartikel havde kaldt forbrydelsen »seksuelt misbrug«. »Jeg var lamslået over, at de brugte
ordet sex, fordi hun blev stukket i skeden med en kniv tyve gange, og det tror jeg ikke har noget med sex
at gøre«.
306
Forklarende bemærkninger, paragraf 107.
For eksempel Medieansvarsloven, Radio- og fjernsynsloven, Markedsføringsloven, GREVIO-rapport p. 30.
302
https://journalistforbundet.dk/presseetiske-regler, https://www.danskemedier.dk/wp-
content/uploads/guide_presseetiskeregler_pages1.pdf, https://www.pressenaevnet.dk/god-
presseskik/
http://www.pressenaevnet.dk/god-presseskik/
303
GREVIO-rapport, pp. 30 og 64.
304
Danske NGO'ers skyggerapport til GREVIO, januar 2017, p. 17,
www.danner.dk/sites/default/files/danner/Dokumenter/NGOers_rapport_om_Dk_og_Istanbulkonventionen.pdf
305
Interview med »Anne«, Aarhus, 30. maj 2018.
306
Interview med Isabel, Aarhus, 30. maj 2018.
301
300
»GIV OS RESPEKT OG RETFÆRDIGHED!«
ADGANG TIL RETFÆRDIGHED FOR KVINDELIGE VOLDTÆGTSOVERLEVERE I DANMARK
Amnesty International
58