BUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 222: Lovudkast til lov om ændring af lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag m.v., fra børne og undervisningsministeren

Børne- og Undervisningsudvalget 2020-21
BUU Alm.del Bilag 222
Offentligt

Børne- og Undervisningsministeriet,

UDKAST af 15. juni 2021

Børne- og Undervisningsudvalget 2020-21

BUU Alm.del - Bilag 222

Offentligt

Forslag

til

Lov om ændring af lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag og lov

om ændring af lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, lov om

godtgørelse og tilskud til befordring ved deltagelse i erhvervsrettet

voksen- og efteruddannelse og lov om statens voksenuddannelsesstøtte

(Justering af fleksibelt uddannelsesbidrag og aktivitetsafhængigt VEU-bi-

drag for 2022, fastsættelse af modelparametre for erhvervsuddannelser til

brug for beregning af praktikpladsafhængigt arbejdsgiverbidrag for 2022

og fastholdelse af merbidragssats m.v.)

§1

I lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, jf. lovbekendtgørelse nr. 816

af 28. april 2021, som ændret ved § 1 i lov nr. 1693 af 26. december 2017,

foretages følgende ændringer:

§ 14

indsættes efter stk. 2 som nyt stykke:

»Stk. 3.

Til private arbejdsgivere, der ansætter elever i uddannelsessporet

erhvervsgrunduddannelse, jf. § 18, stk. 1, i lov om forberedende grundud-

dannelse, i perioden fra den 1. maj 2020 til den 31. december 2020, udbeta-

ler staten et løntilskud på 333 kr. pr. kalenderdag for den periode, hvor ele-

ven er ansat hos arbejdsgiveren i uddannelsessporet erhvervsgrunduddan-

nelse. Løntilskuddet pr. elev kan udgøre op til 81.252 kr.«

Stk. 3-7 bliver herefter stk. 4-8.

stk. 3,

der bliver stk. 4, indsættes efter »bonus«: »og løntilskud«.

stk. 6,

der bliver stk. 7, ændres »efter stk. 1, 2« til: »efter stk. 1-3«.

BUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 222: Lovudkast til lov om ændring af lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag m.v., fra børne og undervisningsministeren

UDKAST

stk. 7,

der bliver stk. 8, indsættes efter »bonusordningerne«: »og løntil-

skudsordningen«, og efter »bonus og bonussens størrelse,« indsættes: »ret-

ten til løntilskud og løntilskuddets størrelse,«.

§ 18, stk. 1, 1. pkt.,

ændres »2.354 kr.« til: »3.639 kr.«, og »2021-pris-

og -lønniveau« ændres til: »2022-pris- og -lønniveau«.

§ 18, stk. 2, 1. pkt.,

ændres »449 kr.« til: »410 kr.«, og »2021-pris- og -

lønniveau« ændres til: »2022-pris- og -lønniveau«.

§ 21 a, stk. 3, 2. pkt.,

udgår »i 2018-2021«.

§ 21 a, stk. 6, 2. pkt., § 21 d, stk. 3, 3. pkt., § 21 h, stk. 1, 1. pkt.,

§ 21

j, stk. 1,

ændres »der er godkendt i medfør af § 21 f, stk. 4« til: »der er nævnt

i § 21 f, stk. 4«, og i

§ 21 f, stk. 3, 1. pkt.,

ændres »som godkendes efter stk.

4« til: »som er nævnt i stk. 4«.

§ 21 f, stk. 4,

affattes således:

»Stk. 4.

Uddannelsesaftaler inden for uddannelsen til lokomotivfører indgår

i det samlede kompleks af ordninger efter stk. 1, bortset fra fritagelsesord-

ningen i § 21 b, med de retsvirkninger, der for disse ordninger i øvrigt følger

af denne lov.«

10.

§ 21 f, stk. 5,

ophæves.

11.

§ 21 h, stk. 2,

indsættes efter 1. pkt.:

»Elever inden for erhvervsuddannelser samt uddannelser, der er nævnt i §

21 f, stk. 4, indgår i beregningen af praktikårselever.«

12.

Bilag 1

affattes som bilag 1 til denne lov.

§2

I lov nr. 1693 af 26. december 2017 om ændring af lov om Arbejdsgivernes

Uddannelsesbidrag, lov om godtgørelse og tilskud til befordring ved delta-

gelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse og lov om statens voksen-

uddannelsesstøtte (Nedsættelse af VEU-bidrag, forbedret praktikbonus til

arbejdsgivere og forhøjelse af VEU-godtgørelse og Statens Voksenuddan-

nelsesstøtte (SVU) m.v.), som ændret ved § 11 i lov nr. 1701 af 27. decem-

ber 2018 og § 4 i lov nr. 1737 af 27. december 2018, foretages følgende

ændringer:

BUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 222: Lovudkast til lov om ændring af lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag m.v., fra børne og undervisningsministeren

UDKAST

§ 1, nr. 5,

ophæves.

§ 5, stk. 2,

udgår »§ 1, nr. 5,«.

§3

Stk. 1.

Loven træder i kraft den 1. januar 2022.

Stk. 2.

Regler fastsat i medfør af den gældende § 14, stk. 7, i lov om

Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, jf. lovbekendtgørelse nr. 816 af 28.

april 2021, forbliver i kraft, indtil de ophæves eller afløses af forskrifter ud-

stedt i medfør af § 14, stk. 8, i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag,

som affattet ved denne lovs § 1, nr. 4.

Stk. 3.

Bekendtgørelse nr. 89 af 25. januar 2021 [om udbetaling af løntil-

skud til private arbejdsgivere, der ansætter elever i uddannelsessporet er-

hvervsgrunduddannelse efter lov om forberedende grunduddannelse (egu-

løntilskudsordningen)] forbliver i kraft, indtil den ophæves eller afløses af

forskrifter udstedt i medfør af § 14, stk. 8, i lov om Arbejdsgivernes Uddan-

nelsesbidrag, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 4.

BUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 222: Lovudkast til lov om ændring af lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag m.v., fra børne og undervisningsministeren

UDKAST

Bilag 1

»Bilag 1

Modelparametre i det praktikpladsafhængige AUB-bidrag

Uddannelse

Ambulancebehandler

Anlægsgartner

Anlægsstruktør, bygningstruktør og brolægger

Autolakerer

Automatik- og procesuddannelsen

Bager og konditor

Beklædningshåndværker

Beslagsmed

Boligmontering

Buschauffør i kollektiv trafik

Bygningsmaler

Bygningssnedker

Bådmekaniker

Cnc-tekniker

Cykel-og motorcykelmekaniker

Data- og kommunikationsuddannelsen

Den pædagogiske assistentuddannelse

Detailhandelsuddannelsen med specialer

Digital mediauddannelsen

Dyrepasser

Ejendomsservicetekniker

Elektriker

Elektronik- og svagstrømsuddannelsen

Elektronikoperatør

Entreprenør- og landbrugsmaskinuddannelsen

Ernæringsassistent

EUD uspecificeret

Eventkoordinator

Film- og tv-produktionsuddannelsen

Finansuddannelsen

Finmekaniker

Fitnessuddannelsen

Flytekniker

Forsyningsoperatør

Fotograf

Frisør

Gartner

Gastronom

Glarmester

Gourmetslagter

Modelparameter

1,13

1,07

1,00

1,07

1,10

0,75

1,00

0,98

1,55

0,95

1,23

1,00

1,01

1,05

0,86

1,00

0,97

1,38

1,09

1,37

1,00

1,17

1,30

1,00

0,98

1,03

1,30

1,00

0,89

1,45

1,00

0,97

1,03

1,21

0,98

1,09

1,07

BUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 222: Lovudkast til lov om ændring af lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag m.v., fra børne og undervisningsministeren

UDKAST

Grafisk tekniker

Greenkeeper

Guld- og sølvsmed

Handelsuddannelsen med specialer

Havne- og terminaluddannelsen

Hospitalsteknisk assistent

Industrioperatør

Industriteknikuddannelsen

Karrosseriteknikeruddannelsen

Kontoruddannelsen med specialer

Kosmetiker

Kranfører

Køletekniker

Lager- og terminaluddannelsen

Landbrugsuddannelsen

Lastvognsmekaniker

Lokomotivfører

Lufthavnsuddannelsen

Maritime håndværksfag

Maskinsnedker

Mediegrafiker

Mejerist

Murer

Møbelsnedker og orgelbygger

Ortopædist

Overfladebehandler

Personvognsmekaniker

Plastmager

Procesoperatør

Produktions- og montageuddannelsen

Produktør

Receptionist

Serviceassistent

Sikkerhedsvagt

Skibsmekaniker

Skibsmontør

Skiltetekniker

Skorstensfejer

Skov- og naturtekniker

Slagter

Smed

Social- og sundhedsassistent

Social- og sundhedshjælper

Stenhugger og stentekniker

Stukkatør

Støberitekniker

1,24

0,84

0,83

1,15

1,00

0,92

1,23

1,12

1,34

1,18

1,04

1,00

0,89

1,00

1,07

1,31

1,15

1,23

1,24

1,01

0,92

0,94

0,99

0,83

1,00

0,74

1,05

0,98

0,86

1,44

1,00

1,08

1,23

1,11

1,00

0,98

1,05

1,39

0,96

0,81

1,01

1,46

1,09

1,00

BUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 222: Lovudkast til lov om ændring af lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag m.v., fra børne og undervisningsministeren

UDKAST

Tagdækker

Tandklinikassistent

Tandtekniker

Tarmrenser

Teater-, event- og av-tekniker

Teknisk designer

Teknisk isolatør

Tjener

Togklargøringsuddannelsen

Træfagenes byggeuddannelse

Turistbuschauffør

Urmager

Vejgodstransportuddannelsen

Veterinærsygeplejerske

Vvs-energi

Værktøjsuddannelsen

1,01

0,86

0,90

1,14

1,00

1,37

0,99

1,04

1,01

0,98

1,00

1,16

1,08

1,38

1,05

1,10

BUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 222: Lovudkast til lov om ændring af lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag m.v., fra børne og undervisningsministeren

UDKAST

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

Indholdsfortegnelse

1. Indledning

2. Lovforslagets hovedpunkter

2.1. Justering af det fleksible uddannelsesbidrag

2.1.1. Gældende ret

2.1.2. Børne- og Undervisningsministeriets overvejelser og den foreslåede

ordning

2.2. Justering af det aktivitetsafhængige VEU-bidrag

2.2.1. Gældende ret

2.2.2. Børne- og Undervisningsministeriets overvejelser og den foreslåede

ordning

2.3. Fastholdelse af merbidragssatsen i det praktikpladsafhængige AUB-bi-

drag

2.3.1. Gældende ret

2.3.2. Børne- og Undervisningsministeriets overvejelser og den foreslåede

ordning

2.4. Modelparametre i det praktikpladsafhængige AUB-bidrag (bilag 1 til

loven)

2.4.1. Gældende ret

2.4.2. Børne- og Undervisningsministeriets overvejelser og den foreslåede

ordning

2.5. Lokomotivføreruddannelsens indtræden i det praktikpladsafhængige

AUB-bidrag

2.5.1. Gældende ret

2.5.2. Børne- og Undervisningsministeriets overvejelser og den foreslåede

ordning

BUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 222: Lovudkast til lov om ændring af lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag m.v., fra børne og undervisningsministeren

UDKAST

3. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det of-

fentlige

4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

5. Administrative konsekvenser for borgerne

6. Klimamæssige konsekvenser

7. Miljø- og naturmæssige konsekvenser

8. Forholdet til EU-retten

9. Hørte myndigheder og organisationer m.v.

10. Sammenfattende skema

1. Indledning

Med trepartsaftalen om ekstraordinær hjælp til elever og lærlinge samt virk-

somheder (håndtering af ubalancen i Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag)

fra maj 2020 (herefter trepartsaftalen fra maj 2020) og trepartsaftalen om

flere lærepladser og entydigt ansvar (herefter trepartsaftalen fra november

2020) er der aftalt en løbende tilpasning af indbetalingerne til Arbejdsgiver-

nes Uddannelsesbidrag i takt med udviklingen i udgifterne i AUB-ordnin-

gen.

Det foreslås, at uddannelsesbidraget forhøjes fra 2.354 kr. pr. fuldtidsbe-

skæftiget i 2021 til 3.639 kr. i 2022 pr. fuldtidsbeskæftiget medarbejder.

Forhøjelsen skyldes primært behovet for at dække det realiserede underskud

i Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag i 2020 i overensstemmelse med prin-

cipperne for et fleksibelt arbejdsgiverbidrag.

Med trepartsaftalen om styrket og mere fleksibel voksen-, efter- og videre-

uddannelse (2018-2021) (trepartsaftalen fra 2017) er der aftalt en årlig til-

pasning ved lov af arbejdsgivernes indbetalinger af VEU-bidrag, så indbe-

talingerne svarer til de forventede udgifter til VEU-godtgørelse m.v. Rege-

ringen og arbejdsmarkedets parter skal i forbindelse med udløbet af treparts-

aftalen fra 2017 mødes og tage stilling til, hvorvidt det aktivitetsafhængige

VEU-bidrag skal videreføres. Da genforhandlingerne endnu ikke er gen-

nemført, foreslår Børne- og Undervisningsministeriet, at det aktivitetsaf-

hængige VEU-bidrag videreføres for 2022.

BUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 222: Lovudkast til lov om ændring af lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag m.v., fra børne og undervisningsministeren

UDKAST

Det foreslås, at VEU-bidraget sættes ned fra 449 kr. pr. fuldtidsbeskæftiget

i 2021 til 410 kr. i 2022 pr. fuldtidsbeskæftiget medarbejder. VEU-bidrags-

satsen foreslås nedsat til 410 kr. på baggrund af det forventede forbrug i

2022 og det forventede antal VEU-bidrag i 2022. På grund af covid-19 er

det forventede forbrug til VEU-godtgørelse m.v. beregnet på baggrund af

regnskabstal for 2019, herunder med forudsætning om uændret godtgørel-

sessats. Det forventede forbrug er reguleret med underskuddet i ordningen

på 31 mio. kr. i 2020 i overensstemmelse med principperne om det aktivi-

tetsafhængige VEU-bidrag.

Som led i udmøntningen af trepartsaftalen om tilstrækkelig og kvalificeret

arbejdskraft i hele Danmark og praktikpladser (herefter trepartsaftalen fra

2016), som den daværende regering (Venstre) indgik med arbejdsmarkedets

parter (Dansk Arbejdsgiverforening, Finanssektorens Arbejdsgiverfor-

ening, Lederne, Landsorganisationen i Danmark, FTF, AC, KL og Danske

Regioner), blev der med lov nr. 706 af 8. juni 2017 i regi af lov om Arbejds-

givernes Uddannelsesbidrag etableret et praktikpladsafhængigt AUB-bi-

drag.

Sigtet med det praktikpladsafhængige AUB-bidrag er at belønne de arbejds-

givere, der bidrager til at uddanne erhvervsuddannet arbejdskraft, samt at

pålægge de arbejdsgivere, der ikke i tilstrækkelig grad bidrager til at ud-

danne erhvervsuddannet arbejdskraft, et større ansvar for den samlede fi-

nansiering i Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag.

Et element i det praktikpladsafhængige AUB-bidrag er, at arbejdsgivere,

hvis uddannelsesratio er lavere end arbejdsgiverens måluddannelsesratio,

skal betale et merbidrag for hver praktikårselev, som arbejdsgiveren mang-

ler for at opfylde sin måluddannelsesratio. Merbidragssatsen udgør i 2018-

2021 27.000 kr. årligt pr. praktikårselev.

Det foreslås, at merbidragssatsen også fastsættes til 27.000 kr. pr. praktik-

årselev for 2022 og frem.

Ved den årlige opgørelse af arbejdsgiverens evt. merbidrag vægtes hver er-

hvervsuddannelse med en såkaldt modelparameter. Denne modelparameter

udtrykker arbejdsmarkedets parters vurdering af, om der vil være en sti-

gende eller faldende efterspørgsel efter arbejdskraft med den pågældende

uddannelse i fremtiden i forhold til det forventede udbud af arbejdskraft.

Modelparameteren indebærer således et ekstra incitament for arbejdsgivere,

der bidrager til at uddanne elever, som der forventes øget efterspørgsel efter.

BUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 222: Lovudkast til lov om ændring af lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag m.v., fra børne og undervisningsministeren

UDKAST

Modelparameteren for de enkelte erhvervsuddannelser genberegnes årligt af

Dansk Arbejdsgiverforening og Fagbevægelsens Hovedorganisation. På

denne baggrund forventes der således fremsat lovforslag med henblik på at

opdatere bilag 1 til loven hvert år. Nærværende lovforslag vil indebære for-

slag om et nyt bilag 1 til loven, hvor modelparametrene foreslås opdateret

på baggrund af den årlige genberegning af mis-match modellen, der angiver

hvilke uddannelser, der forventes at være henholdsvis høj eller lav efter-

spørgsel efter på 10 års sigt.

I forlængelse heraf foreslås det, at uddannelsen til lokomotivfører vil ind-

træde i ordningen med det praktikpladsafhængige AUB-bidrag, bortset fra i

muligheden for merbidragsfritagelse. Uddannelsen er ikke en erhvervsud-

dannelse, men bestyrelsen for Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag har be-

sluttet at sidestille den med erhvervsuddannelser i forhold til de generelle

AUB-ordninger. Branchen har via Dansk Arbejdsgiverforening efterspurgt,

at uddannelsen nu også omfattes af det praktikpladsafhængige AUB-bidrag.

Endelig foreslås det af lovtekniske årsager at inkorporere afløbet fra det

midlertidige løntilskud til uddannelsessporet erhvervsgrunduddannelse i

forberedende grunduddannelse (FGU) i 2020 i materiel ret. Ordningen har

hidtil alene været hjemlet via tekstanmærkning på finansloven.

2. Lovforslagets hovedpunkter

2.1. Justering af det fleksible uddannelsesbidrag

2.1.1. Gældende ret

Alle arbejdsgivere betaler årligt et bidrag på 2.354 kr. pr. fuldtidsbeskæfti-

get i 2021-pris- og -lønniveau til Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag.

Bidraget dækker udgifter til lønrefusion (bortset fra de udgifter til lønrefu-

sion, som vedrører supplerende undervisning, der er studieforberedende, i

en erhvervsuddannelses grundforløb og hovedforløb), udgifter til elevers

ophold på kostafdelinger, tilskud til befordringsudgifter m.v., mobilitets-

fremmende ydelser m.v. og skolepraktikydelse m.v., herunder administrati-

onsudgifter. Bidraget dækker endvidere udviklings- og administrationsud-

gifter i det praktikpladsafhængige AUB-bidrag.

2.1.2. Børne- og Undervisningsministeriets overvejelser og den

foreslåede ordning

Med trepartsaftalerne fra maj og november 2020 er der aftalt en årlig tilpas-

ning ved lov af arbejdsgivernes indbetalinger, så indbetalingerne svarer til

de forventede udgifter til den ordinære AUB-ordning, dvs. et fleksibelt ud-

dannelsesbidrag.

BUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 222: Lovudkast til lov om ændring af lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag m.v., fra børne og undervisningsministeren

UDKAST

Med disse trepartsaftaler blev regeringen og arbejdsmarkedets parter enige

om, at uddannelsesbidraget i § 18, stk. 1, i lov om Arbejdsgivernes Uddan-

nelsesbidrag fastsættes hvert år ved lov efter det forventede udgiftsniveau

for året samt med en regulering for sammenhæng mellem udgifter og ind-

tægter i det seneste regnskabsår. Metoden er dermed identisk med metoden

for det aktivitetsafhængige VEU-bidrag, der blev etableret med VEU-tre-

partsaftalen i 2017. Denne fleksible model skal sikre, at udgifter og indtæg-

ter fremadrettet balancerer over tid, og at der ikke igen oparbejdes store op-

sparinger af indbetalinger af uddannelsesbidrag – eller en betydelig akku-

muleret gæld.

I modellen med det fleksible uddannelsesbidrag fastsættes uddannelsesbi-

draget efter det forventede udgiftsniveau for året. I det efterfølgende år gøres

aktiviteten op, og hvis den samlede aktivitet er højere end budgetteret, vil

arbejdsgiverne kollektivt skulle opkræves et højere uddannelsesbidrag pr.

fuldtidsbeskæftiget medarbejder det efterfølgende år, svarende til merudgif-

terne. Omvendt hvis aktiviteten bliver mindre end budgetteret, vil uddannel-

sesbidrag blive reduceret fremadrettet. Begge dele vil skulle ske ved lov.

Principperne er uddybende beskrevet i forarbejderne til lov nr. 2206 af 29.

december 2020 om ændring af lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag

og lov om ændring af lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, lov om

erhvervsuddannelser og lov om arbejdsmarkedsuddannelser m.v. (Justering

af det praktikpladsafhængige arbejdsgiverbidrag og indførelse af fleksibelt

uddannelsesbidrag), jf. Folketingstidende 2020-21, tillæg A, L 120 som

fremsat. Principperne følger endvidere Rigsrevisionens anbefalinger herom,

jf. Beretning nr. 13/2019 om Børne- og Undervisningsministeriets forvalt-

ning af AUB-ordningen. Med dette lovforslag anvendes metodens princip-

per for første gang til fastsættelse af uddannelsesbidraget for 2022. Det in-

debærer således en bidragsfastsættelse baseret på en prognose for udgifterne

i 2022 samt en korrektion for regnskabsresultatet i Arbejdsgivernes Uddan-

nelsesbidrag i seneste kendte regnskabsår, dvs. 2020. Særligt grundet udgif-

terne til det midlertidige løntilskud til private virksomheder i 2020, jf. tekst-

anmærkning nr. 244 på finansloven for 2020, fik Arbejdsgivernes Uddan-

nelsesbidrag et betydeligt underskud i 2020, der indebærer, at Arbejdsgiver-

nes Uddannelsesbidrag ultimo 2020 har en negativ egenkapital på 2,6 milli-

arder kroner. Efter den fastsatte model skal der således ske en bidragsforhø-

jelse i 2022 for at finansiere dette underskud, hvorefter bidraget vil falde

igen i 2023.

BUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 222: Lovudkast til lov om ændring af lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag m.v., fra børne og undervisningsministeren

UDKAST

Uddannelsesbidraget foreslås således fastsat for 2022 på baggrund af en

prognose for udgifterne i 2022 tillagt et beløb til finansiering af underskud-

det i 2020 og herefter fordelt på skønnet for antal beskæftigede personer,

som arbejdsgiverne betaler bidrag for. Bidraget foreslås på det grundlag

fastsat til 3.639 kr. i 2022. Det svarer til en bidragsforhøjelse for arbejdsgi-

verne på i alt ca. 2.455 mio. kr. i forhold til 2020 kr. Uddannelsesbidraget

indbetales af såvel offentlige som private arbejdsgivere.

Det bemærkes, at den foreslåede bidragsfastsættelse er beregnet på bag-

grund af skøn for udgifterne i Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag i 2022

foretaget i foråret 2021. Såfremt der i efteråret 2021 foreligger nye, opdate-

rede skøn, der indebærer væsentlige afvigelser fra det anvendte skøn, kan

der i forbindelse med lovbehandlingsprocessen potentielt blive fremsat æn-

dringsforslag om korrektion af den foreslåede bidragssats. Skøn for udgif-

terne i Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag opgøres af Arbejdsgivernes Ud-

dannelsesbidrag.

Det bemærkes herudover, at det indgår i trepartsaftalen fra maj 2020, at

overenskomstparterne på det private arbejdsmarked som led i overenskom-

sterne for 2020 (OK20) er blevet enige om et forslag om en ny AUB-ord-

ning, der skal refundere arbejdsgiverne for udgifter til pension for elever og

lærlinge på 18-19 år samt for elever på 25 år og derover. Etablering af denne

nye ordning er betinget af, at bestyrelsen for Arbejdsgivernes Uddannelses-

bidrag udarbejder et oplæg til implementering, der opfylder kriterier fastsat

i trepartsaftalen. En ny ordning vil indebære merudgifter i Arbejdsgivernes

Uddannelsesbidrag, der skal indgå i grundlaget for fastsættelsen af uddan-

nelsesbidraget. Oplægget er imidlertid ikke færdigudarbejdet endnu, hvor-

for der ikke i den foreslåede fastsættelse af uddannelsesbidraget på 3.639 kr.

indgår merudgifter til dette tiltag. I det endelige lovforslag kan der således

ske justering af uddannelsesbidraget, såfremt en ny ordning for refusion af

pensionsudgifter kan indarbejdes i lovforslaget.

Det foreslås på denne baggrund, at størrelsen på uddannelsesbidraget i § 18,

stk. 1, i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag fastsættes således, at

alle arbejdsgivere årligt vil skulle betale et bidrag på 3.639 kr. pr. fuldtids-

beskæftiget i 2022-pris- og -lønniveau til Arbejdsgivernes Uddannelsesbi-

drag. I henhold til den aftalte model for det fleksible uddannelsesbidrag vil

bidraget blive henholdsvis reduceret eller forhøjet i efterfølgende år, hvis

bidragsindbetalinger overstiger eller ikke dækker de faktiske udgifter i

2022.

BUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 222: Lovudkast til lov om ændring af lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag m.v., fra børne og undervisningsministeren

UDKAST

Det bemærkes, at der forventes fremsat lovforslag årligt med henblik på

fremadrettet regulering af bidragssatsen. I modsat fald vil det være den fo-

reslåede bidragssats, der gælder.

For nærmere om det foreslåede fleksible uddannelsesbidrag henvises til lov-

forslagets § 1, nr. 5, og bemærkningerne hertil.

2.2. Justering af det aktivitetsafhængige VEU-bidrag

2.2.1. Gældende ret

Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag bidrager til finansiering af godtgørelse

og befordringsudgifter i henhold til lov om godtgørelse og tilskud ved del-

tagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse og varetager administra-

tionen af disse ydelser, jf. § 1, stk. 2 og 3, og § 15 b, stk. 1, i lov om Ar-

bejdsgivernes Uddannelsesbidrag.

Det følger af § 15 b, stk. 2, at bidraget efter lovens § 18, stk. 2, tilpasses

fremadrettet ved lov fra år til år efter aktiviteten med udgangspunkt i en

prognose for det kommende års uddannelsesaktivitet og trækket på godtgø-

relse og befordringsudgifter i henhold til lov om godtgørelse og tilskud ved

deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse. Denne model inde-

bærer, at arbejdsgivernes bidrag efter § 18, stk. 2, fremadrettet vil blive re-

guleret ved lov efter aktiviteten. Den fremadrettede regulering af bidraget

efter § 18, stk. 2, indebærer, at arbejdsgiverne afholder udgiften til godtgø-

relse m.v. Overstiger de samlede regnskabsførte udgifter til godtgørelse

m.v. prognosen, vil arbejdsgiverne ved lov blive opkrævet et højere bidrag

det efterfølgende år igen. Hvis de samlede regnskabsførte udgifter til godt-

gørelse m.v. bliver lavere end prognosen, vil størrelsen på bidraget efter §

18, stk. 2, blive reduceret ved lov det efterfølgende år igen.

Det følger af § 15 b, stk. 3, at såfremt aktiviteten på kurser, der udløser

godtgørelse og befordringsudgifter i henhold til lov om godtgørelse og til-

skud ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse, overstiger

et niveau på 7.700 årselever, mødes regeringen med arbejdsmarkedets parter

for at drøfte, hvorvidt aktivitetsudviklingen skal reguleres.

§ 15 b, stk. 2 og 3, ophæves den 1. januar 2022, jf. § 5, stk. 3, i lov nr. 1693

af 26. december 2017. Udløbsklausulen har sammenhæng med, at § 18, stk.

2, 1. pkt., i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag parallelaffattes pr.

1. januar 2022, som følge af at trepartsaftalen for 2017 for så vidt angår det

aktivitetsafhængige VEU-bidrag er tidsbegrænset til perioden 2018-2021,

jf. nedenfor.

BUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 222: Lovudkast til lov om ændring af lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag m.v., fra børne og undervisningsministeren

UDKAST

Alle arbejdsgivere, både offentlige og private, betaler bidrag til Arbejdsgi-

vernes Uddannelsesbidrag.

I henhold til § 18, stk. 2, 1. pkt., i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbi-

drag betaler alle arbejdsgivere årligt et bidrag på 449 kr. pr. fuldtidsbeskæf-

tiget til Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag i 2021-pris- og -lønniveau.

Det følger af § 18, stk. 2, 2. og 3 pkt., at bidraget dækker hel eller delvis

finansiering af godtgørelse m.v. ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og

efteruddannelse, jf. § 15 b. Bidraget dækker endvidere merudgifter til admi-

nistrationen af ordningen, som overstiger det beløb, der er fastsat på finans-

loven.

Fra og med 2022 vil alle arbejdsgivere årligt skulle betale et bidrag på 537

kr. pr. fuldtidsbeskæftiget til Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag i 2018-

pris og -lønniveau, jf. § 1, nr. 5, og § 5, stk. 2, i lov nr. 1693 af 26. december

2017. Parallelaffattelsen af § 18, stk. 2, 1. pkt., i lov om Arbejdsgivernes

Uddannelsesbidrag pr. 1. januar 2022 er en følge af, at trepartsaftalen for

2017 for så vidt angår det aktivitetsafhængige VEU-bidrag er tidsbegrænset

til perioden 2018-2021. Det følger af forarbejderne til § 1, nr. 5, i lov nr.

1693 af 26. december 2017, jf. Folketingstidende 2017-18, tillæg B, betænk-

ning over L 107, side 3, at såfremt der bliver et over- eller underskud i 2020

og 2021, bliver der ved lov reguleret for dette fremadrettet ved fastsættelsen

af de konkrete bidragssatser i 2022 og 2023.

2.2.2. Børne- og Undervisningsministeriets overvejelser og den

foreslåede ordning

Med trepartsaftalen fra 2017 blev der aftalt en årlig tilpasning ved lov af

arbejdsgivernes indbetalinger, så indbetalingerne svarer til de forventede

udgifter til VEU-godtgørelse m.v.

Med aftalen blev den tidligere regering (Venstre, Liberal Alliance og Det

Konservative Folkeparti) og arbejdsmarkedets parter enige om, at VEU-bi-

draget i § 18, stk. 2, i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag ved lov

skal tilpasses fra år til år med udgangspunkt i en prognose for det kommende

års AMU-aktivitet og trækket på VEU-godtgørelsen. Denne fleksible model

skal sikre, at udgifter og indtægter fremadrettet balancerer over tid, og at der

ikke igen oparbejdes store opsparinger af VEU-bidragsindbetalinger. Mo-

dellen er tidsbegrænset til perioden 2018-21, men det fremgår dog af forar-

bejderne til loven, at der også ved bidragsfastsættelsen i 2022-2023 skal kor-

rigeres for evt. ubalancer i 2020 og 2021.

BUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 222: Lovudkast til lov om ændring af lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag m.v., fra børne og undervisningsministeren

UDKAST

Siden indgåelsen af trepartsaftalen fra 2017 har Rigsrevisionen endvidere

udarbejdet og offentliggjort Beretning nr. 13/2019 om Børne- og Under-

visningsministeriets forvaltning af AUB-ordningen. Rigsrevisionen betoner

i beregningen, at AUB-ordningen, herunder også VEU-ordningen, skal

hvile i sig selv, og at udgifter og indtægter i ordningen dermed skal balan-

cere over en kortere årrække. Det aktivitetsafhængige VEU-bidrag er det

redskab, der sikrer denne balance. Nærværende lovforslag tager derfor ud-

gangspunkt i en videreførelse af den etablerede model, hvis principper er

uddybende beskrevet i forarbejderne til lov nr. 1693 af 26. december 2017

om ændring af lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, lov om godtgø-

relse og tilskud til befordring ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og ef-

teruddannelse og lov om statens voksenuddannelsesstøtte (Nedsættelse af

VEU-bidrag, forbedret praktikbonus til arbejdsgivere og forhøjelse af VEU-

godtgørelse og Statens Voksenuddannelsesstøtte (SVU) m.v.), jf. Folke-

tingstidende 2017-18, tillæg A, L 107 som fremsat.

Modellen med det aktivitetsafhængige VEU-bidrag vil i relation til nærvæ-

rende lovforslag indebære, at bidraget foreslås fastsat til 410 kr. pr. fuldtids-

beskæftiget medarbejder i 2022. I forhold til satsen for VEU-bidraget for

2021 svarer dette til en bidragsnedsættelse for arbejdsgiverne på i alt ca. 121

mio. kr. sammenlignet med 2021. Det aktivitetsafhængige VEU-bidrag om-

fatter såvel offentlige som private arbejdsgivere.

Ved den foreslåede fastsættelse af bidraget er der taget udgangspunkt i et

skønnet udgiftsniveau for 2022 korrigeret med et regnskabsmæssigt under-

skud i VEU-ordningen på ca. 31 mio. kr. i 2020. Det skønnede udgiftsniveau

for 2022 er baseret på 2019 som senest kendte niveau før covid-19. Det be-

mærkes hertil, at bl.a. godtgørelsessatserne og aktiviteten generelt i 2019

var omfattet af trepartsaftalen fra 2017, der udløber med udgangen af 2021.

I den foreslåede fastsættelse af bidragssatsen for 2022 er der således forud-

sat en videreførelse af relevante tiltag i trepartsaftalen. Ved justeringer af

tiltag gældende for 2022 vil der være behov for tilsvarende justering af bi-

dragssatsen.

Det foreslås på denne baggrund, at størrelsen på VEU-bidraget i § 18, stk.

2, i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag fastsættes således, at alle

arbejdsgivere årligt skal betale et bidrag på 410 kr. pr. fuldtidsbeskæftiget

til Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag i 2022-pris- og -lønniveau. I henhold

til den aftalte model for VEU-bidraget vil bidraget blive henholdsvis redu-

ceret eller forhøjet i efterfølgende år, hvis bidragsindbetalinger overstiger

eller ikke dækker de faktiske udgifter i 2022.

BUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 222: Lovudkast til lov om ændring af lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag m.v., fra børne og undervisningsministeren

UDKAST

Det bemærkes, at der forventes fremsat lovforslag årligt med henblik på

fremadrettet regulering af bidragssatsen. I modsat fald vil det være den fo-

reslåede bidragssats, der gælder.

Som følge af den foreslåede fastsættelse af VEU-bidraget foreslås det desu-

den, at lov nr. 1693 af 26. december 2017 om ændring af lov om Arbejdsgi-

vernes Uddannelsesbidrag, lov om godtgørelse og tilskud til befordring ved

deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse og lov om statens

voksenuddannelsesstøtte (Nedsættelse af VEU-bidrag, forbedret praktikbo-

nus til arbejdsgivere og forhøjelse af VEU-godtgørelse og Statens Voksen-

uddannelsesstøtte (SVU) m.v.) ændres, idet denne lovs § 1, nr. 5, indeholder

en parallelaffattelse af lovens § 18, stk. 2, 1. pkt., om størrelsen på VEU-

bidraget, som ellers vil træde i kraft den 1. januar 2022. Parallelaffattelsen

vil hermed ikke komme til at træde i kraft.

Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 6 og § 2, og bemærkningerne hertil.

2.3. Fastholdelse af merbidragssatsen i det praktikpladsafhængige

AUB-bidrag

2.3.1. Gældende ret

Efter § 21 a, stk. 1, i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag betaler

arbejdsgivere, der opfylder betingelsen i § 21 a, stk. 2, et årligt merbidrag

til Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag til dækning af udgifter i medfør af §

21 j om tilskud til arbejdsgivere for elever.

Det følger af § 21 a, stk. 2, 1. pkt., at såfremt en arbejdsgivers uddannelses-

ratio er lavere end arbejdsgiverens måluddannelsesratio, skal arbejdsgiveren

betale et merbidrag for hver praktikårselev, som arbejdsgiveren mangler for

at opfylde måluddannelsesratioen. En praktikårselev svarer til en elev i en

uddannelsesaftale af 1 kalenderårs varighed, jf. § 21 h, stk. 2.

Det følger af § 21 a, stk. 3, at en arbejdsgivers samlede merbidrag opgøres

på grundlag af forskellen på måluddannelsesratioen og uddannelsesratioen

opgjort i praktikårselever multipliceret med merbidragssatsen. Merbidrags-

satsen udgør i 2018-2021 27.000 kr. årligt pr. praktikårselev.

Der er ikke fastsat regler i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag for

størrelsen på merbidragssatsen for bidragsåret 2022 og frem.

For en nærmere beskrivelse af gældende ret henvises til pkt. 2.4.1.

2.3.2. Børne- og Undervisningsministeriets overvejelse r og den

foreslåede ordning

BUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 222: Lovudkast til lov om ændring af lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag m.v., fra børne og undervisningsministeren

UDKAST

Det fremgår af trepartsaftalen fra maj 2020, at der som led i drøftelserne i

efteråret 2020 skulle indgås en aftale om langsigtede justeringer af det prak-

tikpladsafhængige AUB-bidrag, og at disse drøftelser også kunne vedrøre

merbidragssatsen. Drøftelserne mundede ud i trepartsaftalen fra november

2020, som ikke indebar en ændring af merbidragssatsen. Som følge af tre-

partsaftalen fra november 2020 vil merbidragssatsen på 27.000 kr. skulle

fastholdes også efter 2021.

Det foreslås, at lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag ændres, således

at den gældende merbidragssats på 27.000 kr. pr. praktikårselev ikke skal

være tidsbegrænset. Herved vil merbidragssatsen fastsættes til 27.000 kr. pr.

praktikårselev for 2022 og frem, dvs. lige som for den gældende periode

2018-2021. Den foreslåede merbidragssats på 27.000 kr. vil gælde, indtil

den ændres igen ved lov.

Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 7, og bemærkningerne hertil.

2.4. Modelparametre i det praktikpladsafhængige AUB-bidrag (bilag 1

til loven)

2.4.1. Gældende ret

Efter § 21 a, stk. 1, i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag betaler

arbejdsgivere, der opfylder betingelsen i § 21 a, stk. 2, et årligt merbidrag

til Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag til dækning af udgifter i medfør af §

21 j om tilskud til arbejdsgivere for elever.

Det følger af § 21 a, stk. 2, 1. pkt., at såfremt en arbejdsgivers uddannelses-

ratio er lavere end arbejdsgiverens måluddannelsesratio, skal arbejdsgiveren

betale et merbidrag for hver praktikårselev, som arbejdsgiveren mangler for

at opfylde måluddannelsesratioen.

Det følger af § 21 a, stk. 2, 2. pkt., at måluddannelsesratio og uddannelses-

ratio til brug for beregning af merbidraget opgøres i praktikårselever ved at

multiplicere hver ratio med antallet af erhvervsuddannede årsværk vægtet

med deres modelparameter, jf. stk. 6, som omtales nedenfor.

En praktikårselev svarer til en elev i en uddannelsesaftale af 1 kalenderårs

varighed, jf. § 21 h, stk. 2, 1. pkt., mens der ved erhvervsuddannede årsværk

forstås en eller flere medarbejdere, som har en erhvervsuddannelse som den

højest fuldførte uddannelse, jf. dog § 21 a, stk. 7-9, (om fastsættelse af ud-

dannelsesniveau, når en arbejdsgiver har ansat medarbejdere med uoplyst

uddannelsesbaggrund), eller som har en uddannelse, der er godkendt i med-

før af § 21 f, stk. 4, (om sidestillede uddannelser som den højest fuldførte

BUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 222: Lovudkast til lov om ændring af lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag m.v., fra børne og undervisningsministeren

UDKAST

uddannelse), og som tilsammen har en beskæftigelsesgrad, der svarer til én

persons fuldtidsarbejde i et helt kalenderår, jf. § 21 h, stk. 1, 1. pkt.

Det er efter gældende ret alene erhvervsuddannelser, der indgår i beregnin-

gen af det praktikpladsafhængige AUB-bidrag. Såfremt en erhvervsuddan-

nelse skifter uddannelsesniveau til en videregående uddannelse, vil uddan-

nelsen som helhed udgå af det praktikpladsafhængige AUB-bidrag – både

fsva. beregningen af erhvervsuddannede årsværk og praktikårselever. Dette

skyldes, at Danmarks Statistiks register over befolkningens højst fuldførte

uddannelse (det såkaldte HFUDD) anvendes som datagrundlag i forbindelse

med administration af det praktikpladsafhængige AUB-bidrag.

Uddannelsesratioen beregnes i henhold til § 21 a, stk. 4, og måluddannel-

sesratioen beregnes i henhold til § 21 a, stk. 5. I begge beregninger indgår

en vægtning med modelparametre.

Det følger af § 21 a, stk. 6, 1. og 2. pkt., at de forskellige typer af erhvervs-

uddannede årsværk og praktikårselever vægtes med en modelparameter.

Modelparametre for erhvervsuddannelser er fastsat i bilag 1. Foreligger mo-

delparameteren ikke pr. 15. marts i bonusåret, anvendes det foregående års

modelparameter, jf. § 21 a, stk. 6, 4. pkt.

Det følger desuden af § 21 a, stk. 6, 5. pkt., at der for nyoprettede uddannel-

ser, som ikke har en modelparameter efter bilag 1, anvendes en modelpara-

meter på 1,0. Det vil sige en vægt, der ikke påvirker den gennemsnitlige

merbidragssats på 27.000 kr.

Det samme gør sig gældende efter § 21 a, stk. 7, om fastsættelse af uddan-

nelsesniveauet, hvor en arbejdsgiver har ansat medarbejdere med uoplyst

uddannelsesbaggrund. Her sker der en vægtning med en modelparameter på

1,0, jf. stk. 8.

Endelig følger det af § 21 a, stk. 9, at der for så vidt angår medarbejdere med

en uddannelsesbaggrund, som er registreret som ikke specificeret erhvervs-

uddannelse som højest fuldførte uddannelse hos Danmarks Statistik, også

her sker en vægtning med en modelparameter på 1,0.

Bilag 1 til lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag indeholder de gæl-

dende modelparametre.

2.4.2. Børne- og Undervisningsministeriets overvejelser og den

foreslåede ordning

Der blev i forbindelse med trepartsaftalen fra 2016 nedsat en teknisk ar-

bejdsgruppe, der inden for rammerne af trepartsaftalen skulle se nærmere på

BUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 222: Lovudkast til lov om ændring af lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag m.v., fra børne og undervisningsministeren

UDKAST

visse elementer til brug for det praktikpladsafhængige AUB-bidrag. Det er

i den tekniske arbejdsgruppes afrapportering aftalt, at modelparametrene

genberegnes og fastsættes årligt i et samarbejde mellem Dansk Arbejdsgi-

verforening og Fagbevægelsens Hovedorganisation. Det er ligeledes aftalt,

at børne- og undervisningsministeren herefter skal sende modelparametrene

i høring i Rådet for de Grundlæggende Erhvervsrettede Uddannelser med

sigte på rådets indstilling til forslaget. Der forventes således fremsat lov-

forslag med henblik på at opdatere det foreslåede bilag 1 hvert år.

Dansk Arbejdsgiverforening og Fagbevægelsens Hovedorganisation har fo-

retaget genberegning af modelparametrene til brug for 2022. Modelpara-

metrene for 2022 vil skulle fastsættes i bilag 1 til lov om Arbejdsgivernes

Uddannelsesbidrag. I forlængelse af forslaget om, at uddannelsen til loko-

motivfører vil indtræde i ordningen med det praktikpladsafhængige AUB-

bidrag, bortset fra muligheden for merbidragsfritagelse, indeholder det fo-

reslåede bilag 1 en modelparameter for uddannelsen til lokomotivfører.

Denne modelparameter vil finde anvendelse ved vægtningen af medarbej-

dere, som har en uddannelse til lokomotivfører som den højest fuldførte ud-

dannelse, og af elever under uddannelse til lokomotivfører. Der henvises til

lovforslagets pkt. 2.5.

Rådet for de Grundlæggende Erhvervsrettede Uddannelser har ikke haft be-

mærkninger til de foreslåede modelparametre.

Det foreslås på denne baggrund, at modelparametrene i bilag 1 til lov om

Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag ændres i overensstemmelse med den

genberegning af modelparametrene, som Dansk Arbejdsgiverforening og

Fagbevægelsens Hovedorganisation har foretaget.

Inddragelsen af modelparametre for de enkelte erhvervsuddannelser – dvs.

vægtningen – i beregningen af arbejdsgivernes praktikpladsafhængige

AUB-bidrag indebærer, at der tages højde for, om arbejdsgiveren har med-

arbejdere ansat, der er høj efterspørgsel efter set i forhold til udbud, samt

om arbejdsgiveren bidrager til at uddanne erhvervsuddannet arbejdskraft,

der er høj efterspørgsel efter set i forhold til udbud.

Der tilsigtes med det foreslåede ikke ændringer i, at der for nyoprettede ud-

dannelser, der ikke har fået fastsat en modelparameter i medfør af bilag 1 til

lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, jf. § 21 a, stk. 6, 5. pkt., anven-

des en modelparameter på 1,0, dvs. en vægt, der ikke påvirker den gennem-

snitlige merbidragssats på 27.000 kr., som foreslås fastholdt i lovforslagets

§ 1, nr. 7.

BUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 222: Lovudkast til lov om ændring af lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag m.v., fra børne og undervisningsministeren

UDKAST

Der tilsigtes heller ikke ændringer i forhold til, at der for medarbejdere med

uoplyst uddannelsesbaggrund, hvor uddannelsesniveauet i stedet fastsættes

som erhvervsuddannet eller ikkeerhvervsuddannet efter andre kriterier, jf. §

21 a, stk. 7 og 8, ligeledes anvendes en modelparameter på 1,0. Dette vil

indebære, at de foreslåede modelparametres forventninger til fremtidigt

mismatch på arbejdsmarkedet mellem udbud og efterspørgsel af de enkelte

uddannelser ikke vil indgå i relation til udenlandske erhvervsuddannede, der

er indplaceret efter regler i § 21 a, stk. 7.

Tilsvarende tilsigtes der heller ikke ændringer i forhold til, at der for så vidt

angår medarbejdere med en uddannelsesbaggrund, som er registreret som

ikke specificeret erhvervsuddannelse som højest fuldførte uddannelse hos

Danmarks Statistik, sker en vægtning med en modelparameter på 1,0, jf. §

21 a, stk. 9.

Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 12, og bemærkningerne hertil.

2.5. Lokomotivføreruddannelsens indtræden i det praktikpladsaf-

hængige AUB-bidrag

2.5.1. Gældende ret

Efter § 21 f, stk. 1, 1. pkt., i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag kan

bestyrelsen for Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag bestemme, at opkræv-

ning og udbetaling i relation til merbidragsordningen, fritagelsesordnin-

gerne, tilskudsordningen og overskudsdelingsordningen gennemføres som

en samlet opgørelse til de berørte arbejdsgivere.

Efter § 21 f, stk. 3, 1. pkt., i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag kan

bestyrelsen for Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag fastsætte nærmere reg-

ler om opkrævning og udbetaling, herunder i nødvendigt omfang praktiske

og administrative betingelser i relation til uddannelser, som godkendes efter

stk. 4, og om administration af de omfattede ordninger i øvrigt.

Efter § 21 f, stk. 4, i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag kan børne-

og undervisningsministeren efter anmodning fra de relevante brancheorga-

nisationer godkende, at uddannelsesaftaler inden for uddannelserne til hhv.

erhvervsfisker og lokomotivfører og fuldførte uddannelser til hhv. erhvervs-

fisker og lokomotivfører kan indgå i det samlede kompleks af ordninger ef-

ter lovens § 21 f, stk. 1 (dvs. det praktikpladsafhængige AUB-bidrag) med

de retsvirkninger, der for disse ordninger i øvrigt følger af denne lov. Be-

stemmelsen har ikke været anvendt, og en modelparameter for de to respek-

tive uddannelser vil i givet fald skulle fastsættes ved lov.

BUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 222: Lovudkast til lov om ændring af lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag m.v., fra børne og undervisningsministeren

UDKAST

Bestemmelsen indebærer, at ikke alene uddannelsesaftaler inden for uddan-

nelserne til hhv. erhvervsfisker og lokomotivfører (dvs. ift. opgørelsen af

praktikårselever), men også fuldførte uddannelser til erhvervsfisker og lo-

komotivfører (dvs. ift. opgørelsen af erhvervsuddannede årsværk) i givet

fald vil tælles med i opgørelsen af det praktikpladsafhængige AUB-bidrag.

Efter § 21 f, stk. 5, i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag er børne-

og undervisningsministeren bemyndiget til at fastsætte regler om betingel-

serne for godkendelse af uddannelser efter stk. 4. Bemyndigelsen er ikke

anvendt.

Efter § 21 h, stk. 1, forstås der ved erhvervsuddannede årsværk en eller flere

medarbejdere, som har en erhvervsuddannelse som den højest fuldførte ud-

dannelse, jf. dog § 21 a, stk. 7-9 (om fastsættelse af uddannelsesniveau, når

en arbejdsgiver har ansat medarbejdere med uoplyst uddannelsesbaggrund),

eller som har en uddannelse, der er godkendt i medfør af § 21 f, stk. 4, som

den højest fuldførte uddannelse, og som tilsammen har en beskæftigelses-

grad, der svarer til én persons fuldtidsarbejde i et helt kalenderår. Erhvervs-

uddannelse som højest fuldførte uddannelse efter 1. pkt. omfatter ikke sko-

lebaseret uddannelse uden praktik i en virksomhed. Alle erhvervsuddannede

medarbejdere, herunder ikkefuldtidsbeskæftigede, indgår med deres respek-

tive beskæftigelsesgrad i beregningen af virksomhedens samlede antal er-

hvervsuddannede årsværk. Beskæftigelsesgraden udregnes på grundlag af

arbejdsgivernes ATP-bidrag.

Efter § 21 h, stk. 2, svarer en praktikårselev til en elev i en uddannelsesaftale

af 1 kalenderårs varighed. Uddannelsesaftaler i henhold til § 66 f, stk. 1, og

§ 66 r, stk. 3, i lov om erhvervsuddannelser indgår ikke i beregningen af

praktikårselever. Alene kalenderdage i tilskudsåret indgår i beregningen af

praktikårselever. Tilskudsåret er perioden fra den 1. januar til og med den

31. december i det kalenderår, hvor der optjenes tilskud efter § 21 j.

Det følger af § 26, stk. 1, i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, at

offentlige myndigheder, skoler, arbejdsgivere, elever og arbejdsmarkedets

organisationer i ansøgningen samt efter anmodning skal give Arbejdsgiver-

nes Uddannelsesbidrag og skolerne oplysninger, der har betydning for afgø-

relser om udbetaling af ydelser og opkrævning af bidrag efter loven. Oplys-

ningerne kan indhentes i elektronisk form.

Det følger endvidere af § 26 b, stk. 1, i lov om Arbejdsgivernes Uddannel-

sesbidrag, at Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag til et register vedrørende

BUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 222: Lovudkast til lov om ændring af lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag m.v., fra børne og undervisningsministeren

UDKAST

uddannelsesniveau, som oprettes til brug for opgørelsen af erhvervsuddan-

nede årsværk, jf. § 21 h, stk. 1, efter § 21 a kan indsamle data om uddannel-

sesniveau på individniveau fra Danmarks Statistik.

2.5.2. Børne- og Undervisningsministeriets overvej elser og den

foreslåede ordning

I dag vil medarbejdere, der har fuldført uddannelsen til lokomotivfører, ofte

også have en erhvervsuddannelse, f.eks. elektriker og smed. Da varigheden

af disse erhvervsuddannelser er længere end varigheden af lokomotivfører-

uddannelsen, vil disse erhvervsuddannelser udgøre medarbejderens højest

fuldførte uddannelse. Disse medarbejdere indgår derfor ved beregningen af

erhvervsuddannede årsværk og med modelparameteren for den respektive

erhvervsuddannelse.

Derimod vil medarbejdere, der har alene har fuldført uddannelsen til loko-

motivfører, ikke kunne indgå i beregningen af erhvervsuddannede årsværk,

før uddannelsen til lokomotivførere måtte indgå i det praktikpladsafhængige

AUB-bidrag. Tilsvarende vil elever under uddannelse til lokomotivfører

heller ikke kunne indgå i beregningen af praktikårselever, før uddannelsen

til lokomotivførere måtte indgå i det praktikpladsafhængige AUB-bidrag.

Med andre ord indebærer ovenstående for de arbejdsgivere, der beskæftiger

lokomotivførere (dvs. jernbanevirksomhederne og jernbaneinfrastrukturfor-

valterne), at deres lokomotivførere som oftest tæller med i beregningen af

antal faglærte medarbejdere, mens deres lokomotivførerelever aldrig tæller

som elever i ordningen. Hermed indgår medarbejderne i beregningen af mål-

tallet, men eleverne tæller ikke med i arbejdsgivernes bestræbelser på at op-

fylde dette måltal. Det er på denne baggrund, at branchen via Dansk Ar-

bejdsgiverforening ønsker, at uddannelsen til lokomotivfører indtræder i

ordningen med det praktikpladsafhængige AUB-bidrag.

Det fremgår af forarbejderne § 21 f, stk. 4, at det har været hensigten, at

dersom de pågældende uddannelser/erhverv ønsker at indtræde, sker dette i

alle de omfattede ordninger. Det har således ikke være hensigten, at der kan

ske delvis indtræden i ordningerne efter bestemmelsen, jf. Folketingstidende

2016-17, A, L 202 som fremsat den 26. april 2017.

Ved lov nr. 2206 af 29. december 2020 om ændring af lov om Arbejdsgi-

vernes Uddannelsesbidrag og lov om ændring af lov om Arbejdsgivernes

Uddannelsesbidrag, lov om erhvervsuddannelser og lov om arbejdsmar-

kedsuddannelser m.v. (Justering af det praktikpladsafhængige arbejdsgiver-

bidrag og indførelse af fleksibelt uddannelsesbidrag) (L 120) blev lov om

BUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 222: Lovudkast til lov om ændring af lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag m.v., fra børne og undervisningsministeren

UDKAST

Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag ændret mhp. forberedelse af, at hhv. lo-

komotivføreruddannelsen og erhvervsfiskeruddannelsen i fremtiden vil

kunne indgå i det praktikpladsafhængige AUB-bidrag. Børne- og Under-

visningsministeriet bemærkede i forbindelse med den eksterne høring over

L 120, at de nævnte uddannelsers indtræden i ordningen forudsætter en nær-

mere afdækning af bl.a. tilgængelige data om uddannelsesaftaler inden for

hhv. lokomotivfører- og erhvervsfiskeruddannelsen samt tilrettelæggelsen

af administration i Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag i forhold til disse re-

spektive uddannelser, idet det eksisterende set up i ordningen alene er base-

ret på uddannelsesaftaler inden for erhvervsuddannelserne. Ministeriet be-

mærkede videre, at der herefter endvidere vil skulle ske nødvendige ændrin-

ger af lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, fx i form af tilpasning af

reglerne om merbidragsfritagelse, der i gældende ret er baseret på stillings-

opslag inden for erhvervsuddannelserne, synlige elevprofiler o.lign.

Børne- og Undervisningsministeriet har i dialog med arbejdsmarkedets par-

ter afsøgt mulighederne for en hensigtsmæssig tilpasning af modellen for

merbidragsfritagelse, mhp. at der ved lokomotivføreruddannelsens indtræ-

den også ville kunne søges om merbidragsfritagelse for forgæves søgte ele-

ver på lokomotivføreruddannelsen. Der er dog bred enighed om, at dette

ikke synes at være en mulighed, og at dette ikke skal være en barriere for,

at lokomotivføreruddannelsen i øvrigt indtræder i det praktikpladsaf-

hængige AUB-bidrag.

Efter nærmere regler i § 21 b kan en arbejdsgiver efter ansøgning til Ar-

bejdsgivernes Uddannelsesbidrag fritages for at betale merbidrag for den

periode, hvor arbejdsgiveren har søgt en elev via et synligt og aktuelt opslag

på Børne- og Undervisningsministeriets centrale praktikpladsportal uden at

indgå en uddannelsesaftale. Den eksisterende ordning er designet ud fra er-

hvervsuddannelsernes særpræg og adgangen til data vedrørende disse ud-

dannelser.

Uddannelsen til lokomotivfører er en grundlæggende erhvervsrettet uddan-

nelse, der er hjemlet i lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse.

Udbuddet af uddannelsen er i dag fordelt på to institutioner for erhvervsret-

tet uddannelse (Next og EUC Syd) og således, at eleverne årligt fordeles på

de to godkendte institutioner for erhvervsrettet uddannelse. Antal og forde-

ling af elever, der optages, fastsættes af Børne- og Undervisningsministeriet

på baggrund af indmeldt behov for uddannelse af lokomotivførere fra jern-

banevirksomhederne.

BUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 222: Lovudkast til lov om ændring af lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag m.v., fra børne og undervisningsministeren

UDKAST

Det en forudsætning for at blive optaget på uddannelsen til lokomotivfører,

at man allerede forinden er ansat hos en jernbanevirksomhed eller hos en

jernbaneinfrastrukturforvalter, der er godkendt af Trafikstyrelsen, og at man

opfylder nærmere bestemte krav til helbredsgodkendelse m.v., jf. § 7, stk.

1, i bekendtgørelse nr. 689 af 22. juni 2010 om uddannelse til lokomotivfø-

rer, dvs. ansøgningstidspunktet vil altid ligge før optagelse på skole. Det er

virksomheden, der skal påse, at adgangskravene efter bekendtgørelsen er

overholdt. Der stilles i sagens natur ikke krav til eleverne om at have en

synlig profil på praktikpladsen.dk med henblik på, at eleverne kan få en ud-

dannelsesaftale. Uddannelsen til lokomotivfører er heller ikke opdelt i

grund- og hovedforløb på samme måde som erhvervsuddannelserne.

Det foreslås på baggrund af branchens ønske, at uddannelsen til lokomotiv-

fører med virkning fra 1. januar 2022 indtræder i ordningen med det prak-

tikpladsafhængige AUB-bidrag, bortset fra ordningen om merbidrag.

Ved uddannelsens indtræden i det praktikpladsafhængige AUB-bidrag vil

også medarbejdere med uddannelsen til lokomotivfører som højest fuldførte

uddannelse indgå ved beregningen af erhvervsuddannede årsværk i de til-

fælde, hvor medarbejderne ikke også har en fuldført erhvervsuddannelse

som højst fuldførte uddannelse. Det vil her være den foreslåede modelpara-

meter for uddannelsen til lokomotivfører, der vil finde anvendelse.

Samtidig vil elever under uddannelsen til lokomotivfører indgå i beregnin-

gen af praktikårselever. Det vil være den foreslåede modelparameter for ud-

dannelsen til lokomotivfører, der vil finde anvendelse.

Det bemærkes, at indberetning af data om elever på lokomotivføreruddan-

nelsen kun vil kunne komme fra virksomhederne selv, da der ikke eksisterer

allerede tilgængelige data herom, som Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag

vil kunne anvende i administrationen. Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag

vil udvikle en indberetningsløsning herfor.

Det bemærkes endelig for god ordens skyld, at det tilsvarende vil kræve en

lovændring, såfremt uddannelsen til erhvervsfisker skulle indtræde i det

praktikpladsafhængige AUB-bidrag.

Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 8-11, og bemærkningerne hertil.

3. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det

offentlige

For så vidt angår lovforslagets § 1, nr. 1-4 er der alene tale om inkorporering

af tekstanmærkning nr. 266, jf. aktstykke nr. 87 af 10. december 2020, i

BUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 222: Lovudkast til lov om ændring af lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag m.v., fra børne og undervisningsministeren

UDKAST

materiel ret. Der er allerede afsat bevilling til løntilskuddet, herunder admi-

nistration, på finansloven, og inkorporeringen af en tekstanmærkning i ma-

teriel ret indebærer ikke merudgifter. Ordningen er allerede udmøntet, og

indarbejdelsen i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag sker således

alene for at hjemle afløb i materiel ret. Det bemærkes, at løntilskudsordnin-

gen er etableret som overbygning til den gældende bonusordning i lovens §

14 og med afsæt i den eksisterende administrationsmodel herfor. Løntil-

skuddet udbetales automatisk som en tillægssats til bonussen til private virk-

somheder, der har indgået praktikaftaler i perioden 1. maj til 31. december

2020. Derved skal de private virksomheder ikke ansøge om løntilskuddet,

da det baserer sig på eksisterende systemregistreringer, og udbetalingsbrev,

selvbetjeningsløsning mv. er blevet genbrugt. Dette styrker tilgængelighe-

den for virksomhederne og reducerer administrationsudgifter til denne mid-

lertidige ordning.

Lovforslagets § 1, nr. 5, vil indebære en forhøjelse af selve uddannelsesbi-

draget fra 2.354 kr. i 2021 til 3.639 kr. i 2022 svarende til en forhøjelse på

1.181 kr. For de offentlige arbejdsgivere svarer dette til en samlet forhøjelse

af bidragsindbetalingerne på ca. 736 mio. kr.

Lovforslagets § 1, nr. 6, vil indebære en bidragsnedsættelse for de offentlige

arbejdsgivere på ca. 38 mio. kr. som følge af, at VEU-bidraget foreslås ned-

justeret med 121 kr. pr. fuldtidsbeskæftiget medarbejder i 2022 i forhold til

satsen for VEU-bidraget for 2021.

Økonomisk berøres det offentlige som arbejdsgiver af lovforslagets § 1, nr.

12, på samme måde som arbejdsgivere i det private erhvervsliv. Samlet set

vil det praktikpladsafhængige AUB-kredsløb gå i nul for hver enkelt sektor

(privat sektor, kommunal sektor, regional sektor og statslig sektor, jf. § 21

a, stk. 11), men der vil være en omfordeling mellem de enkelte arbejdsgivere

i hver sektor. Denne omfordeling er tilsigtet og skal give arbejdsgiverne en

tilskyndelse til at oprette flere praktikpladser.

Både offentlige og private arbejdsgivere skal forholde sig til de nye model-

parametre for de uddannelser, som arbejdsgiverens medarbejdere har. De

nye modelparametre påvirker omfordelingen mellem de enkelte arbejdsgi-

vere i hver sektor, men det samlede AUB-kredsløb vil fortsat gå i nul, og

derfor vil der under ét ikke være konsekvenser for det offentlige.

Lovforslaget vurderes i forlængelse heraf at være i overensstemmelse med

principperne for digitaliseringsklar lovgivning. Det vurderes i den forbin-

delse, at parternes beregning af de foreslåede modelparametre til brug for

det foreslåede bilag 1 til loven ikke vil kunne automatiseres yderligere.

BUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 222: Lovudkast til lov om ændring af lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag m.v., fra børne og undervisningsministeren

UDKAST

Dette skyldes, at mens modellen er baseret på objektive data, består selve

beregningen hos parterne af de foreslåede modelparametre til brug for det

foreslåede bilag 1 til loven af flere elementer, der ikke umiddelbart vil kunne

automatiseres. Det bemærkes videre, at lovforslagets § 1, nr. 5-7 og 12, om

hhv. justering af satsen for uddannelsesbidraget og VEU-bidraget, fasthol-

delse af merbidragssatsen i det praktikpladsafhængige AUB-bidrag og nyt

bilag 1 til loven ikke vil medføre ændringer i Arbejdsgivernes Uddannelses-

bidrags systemer, idet der alene vil skulle ske en driftsopdatering. For så

vidt angår lovforslagets § 1, nr. 9, om lokomotivføreruddannelsens foreslå-

ede indtræden i det praktikpladsafhængige AUB-bidrag bemærkes, at ind-

beretning af data om elever på lokomotivføreruddannelsen kun vil kunne

komme fra virksomhederne selv, da der ikke eksisterer allerede tilgængelige

data herom, som Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag vil kunne anvende i

administrationen. Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag vil udvikle en indbe-

retningsløsning herfor. Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag vurderer, at det

vil blive svært at digitalisere en løsning til automatisk indberetning af ud-

dannelsesaftaler vedrørende lokomotivførerelever, idet praktikvirksomhe-

derne ikke har en fælles standard for registrering af uddannelsesaftaler.