BUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 211: Lovudkast til lov om ændring af lov om institutioner for almengymnasiale uddannelser og almen voksenuddannelse m.v. (Etablering af mulighed for fastlæggelse af kapacitetsloft på Europaskolen og mulighed for organisatorisk adskillelse af Europaskolen fra Sankt Annæ Gymnasium), fra børne- og undervisningsministeren

Børne- og Undervisningsudvalget 2020-21
BUU Alm.del Bilag 211
Offentligt

Børne- og Undervisningsministeriet

UDKAST af 3. juni 2021

Børne- og Undervisningsudvalget 2020-21

BUU Alm.del - Bilag 211

Offentligt

Forslag

til

Lov om ændring af lov om institutioner for almengymnasiale uddan-

nelser og almen voksenuddannelse m.v.

(Etablering af mulighed for fastlæggelse af kapacitetsloft på Europaskolen

og mulighed for organisatorisk adskillelse af Europaskolen fra Sankt An-

næ Gymnasium)

§1

I lov om institutioner for almengymnasiale uddannelser og almen voksen-

uddannelse m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 1246 af 27. august 2020, som

ændret ved § 1 i lov nr. 1561 af 27. december 2019, § 1 i lov nr. 1562 af

27. december 2019 og § 8 i lov nr. 363 af 9. marts 2021, foretages følgen-

de ændringer:

§ 33 a

udgår: »og gives alene på grundlag af antallet af elever, hvortil

Københavns kommune ikke i forvejen modtager anden finansiering, her-

under tilskud fra EU«.

§ 58, stk. 1,

indsættes efter »i tilknytning til Sankt Annæ Gymnasium«:

»eller som en særskilt institution«.

58, stk. 6,

indsættes efter »bestyrelsen for den samlede institution«: »,

ved organisatorisk adskilte institutioner, jf. stk. 1, den enkelte institutions

bestyrelse«.

§ 58

indsættes som stk. 8:

BUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 211: Lovudkast til lov om ændring af lov om institutioner for almengymnasiale uddannelser og almen voksenuddannelse m.v. (Etablering af mulighed for fastlæggelse af kapacitetsloft på Europaskolen og mulighed for organisatorisk adskillelse af Europaskolen fra Sankt Annæ Gymnasium), fra børne- og undervisningsministeren

UDKAST

»Stk. 8.

Børne- og undervisningsministeren kan efter høring af Køben-

havns Kommune fastlægge et kapacitetsloft for Europaskolens sidste tre

klassetrin.«

§2

Loven træder i kraft den 1. januar 2022.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

Indholdsfortegnelse

1. Indledning

2. Lovforslagets hovedpunkter

2.1. Mulighed for organisatorisk adskillelse af Europaskolen fra Sankt

Annæ Gymnasium

2.1.1. Gældende ret

2.1.2. Børne- og Undervisningsministeriets overvejelser og den foreslåede

ordning

2.2. Etablering af mulighed for fastlæggelse af kapacitetsloft på Europa-

skolen

2.2.1. Gældende ret

2.2.2. Børne- og Undervisningsministeriets overvejelser og den foreslåede

ordning

3. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det

offentlige

4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

5. Administrative konsekvenser for borgerne

6. Klimamæssige konsekvenser

7. Miljø- og naturmæssige konsekvenser

8. Forholdet til EU-retten

9. Hørte myndigheder og organisationer m.v.

10. Sammenfattende skema

1. Indledning

Med lovforslaget foreslås nogle justeringer for så vidt angår de institutio-

nelle rammer for Europaskolen, der drives af Københavns Kommune som

en del af Sankt Annæ Gymnasium. Lovforslaget vil indebære, at Køben-

havns Kommune får mulighed for organisatorisk at adskille Europaskolen

fra Sankt Annæ Gymnasium, sådan så Europaskolen bliver en særskilt

UDKAST

kommunal institution i kommunen. Som følge af dette foreslås det samti-

digt, at børne- og undervisningsministeren efter høring af Københavns

Kommune kan fastlægge et kapacitetsloft for Europaskolens sidste tre

klassetrin (gymnasiedelen).

Herudover foreslås det, at tekstanmærkning nr. 231, vedrørende særtilskud

til Europaskolen, bliver indarbejdet i materiel lov.

2. Lovforslagets hovedpunkter

2.1. Mulighed for organisatorisk adskillelse af Europaskolen fra Sankt

Annæ Gymnasium

2.1.1. Gældende ret

Af § 33 a i lov om institutioner for almengymnasiale uddannelser og almen

voksenuddannelse m.v. fremgår det, at børne- og undervisningsministeren

kan yde tilskud til Københavns Kommunes drift af de sidste tre klassetrin

på Europaskolen godkendt efter § 58. Tilskuddet fastsættes på grundlag af

takster på de årlige finanslove og gives alene på grundlag af antallet af

elever, hvortil Københavns Kommune ikke i forvejen modtager anden fi-

nansiering, herunder tilskud fra EU. Børne- og undervisningsministeren

kan fastsætte regler om tilskud, herunder om aktivitetsindberetninger og

opgørelse af aktivitet.

Af § 58, stk. 1, i lov om institutioner for almengymnasiale uddannelser og

almen voksenuddannelse m.v., fremgår det, at børne- og undervisningsmi-

nisteren kan tillade, at Københavns Kommune kan drive gymnasieafdelin-

gen på Sankt Annæ Gymnasium, og at Københavns Kommune i tilknyt-

ning til Sankt Annæ Gymnasium opretter og driver en Europaskole.

Af samme bestemmelses stk. 2 fremgår det, at bestemmelserne i denne lov

finder tilsvarende anvendelse for gymnasieafdelingen på Sankt Annæ

Gymnasium, hvis gymnasieafdelingen drives af Københavns Kommune.

For Europaskolens sidste tre klassetrin finder § 46, stk. 4-8, §§ 50-55, §

56, stk. 1, og § 57 i denne lov og for så vidt angår ordensregler, § 43 i lov

om de gymnasiale uddannelser tilsvarende anvendelse. For Europaskolens

første ti klassetrin finder § 3, stk. 2, 2. pkt., § 12, stk. 2, § 50, stk. 1, nr. 1,

og stk. 2-9, og § 52 i lov om folkeskolen tilsvarende anvendelse. Dette

følger af bestemmelsens stk. 3 og 4 respektivt.

UDKAST

Det fremgår af bestemmelsens stk. 5, at for hver elev, der er på de første ti

klassetrin på Europaskolen, betaler bopælskommunen den faktiske udgift

forbundet med elevens undervisning. Betalingsforpligtelsen udløses for

elever, der den 5. september i et givet skoleår er optaget på Europaskolen,

og som har folkeregisteradresse i en anden kommune end Københavns

Kommune. Bopælskommunens betalingsforpligtelse udløses alene for ele-

ver, hvortil Københavns Kommune ikke i forvejen modtager tilskud fra

EU. Betalingsforpligtelsen gælder for hele skoleåret.

Af bestemmelsens stk. 6 fremgår det, at afgørelser og beslutninger, der

træffes af bestyrelsen for den samlede institution eller af Borgerrepræsen-

tationen vedrørende de første ti klassetrin på Europaskolen, ikke kan ind-

bringes for anden administrativ myndighed. Afgørelser om henvisning til

eller afslag på specialundervisning kan dog efter bestemmelserne i lov om

folkeskolen indbringes for Klagenævnet for Specialundervisning. Børne-

og undervisningsministeren kan fastsætte regler om, at andre afgørelser

kan indbringes for ministeren.

Af bestemmelsens stk. 7 fremgår det, at børne- og undervisningsministeren

kan fastsætte regler om driften af gymnasieafdelingen på Sankt Annæ

Gymnasium og Europaskolen, herunder regler, som fraviger bestemmel-

serne i denne lov.

Af tekstanmærkning nr. 231 på finansloven for 2021 fremgår at børne- og

undervisningsministeren kan yde et årligt EB-tilskud samt et særtilskud til

Københavns Kommune, hvis der udbydes European Baccalaureate-

uddannelsen (EB) på Europaskolen. European Baccalaureate-uddannelsen

(EB) på Europaskolen er de sidste tre klassetrin på Europaskolen. EB-

tilskuddet ydes, fordi der er højere enhedsudgifter forbundet med EB end

med uddannelsen til almen studentereksamen (stx). Særtilskuddet udgør

1,5 mio. kr. i 2021, 2,4 mio. kr. i 2022, 2,7 mio. kr. i 2023 of 2,4 mio. kr.

fra 2024 og frem.

2.1.2. Børne- og Undervisningsministeriets overvejelser og den

foreslåede ordning

I 2013 blev det retlige grundlag for, at børne- og undervisningsministeren

kunne godkende Københavns Kommune til at oprette og drive en Europa-

skole i tilknytning til Sankt Annæ Gymnasium, etableret. Dette skete ved

lov nr. 455 af 7. maj 2013. Københavns Kommune modtog på den bag-

grund i august 2013 godkendelse fra den daværende minister for børn og

UDKAST

undervisning til i tilknytning til Sankt Annæ Gymnasium at oprette og

drive en Europaskole med to sprogsektioner (dansk og engelsk).

Oprettelsen af en Europaskole i Danmark var et led i udmøntningen af den

daværende S-R-SF-regerings regeringsgrundlag ”Et Danmark der står

sammen”, hvoraf fremgår en målsætning om at ”styrke den internationale

rekruttering og blandt andet forbedre modtagelsen af medrejsende familier

og ægtefæller samt sikre bedre rammevilkår for familiernes liv, mens de er

her. Blandt andet ved at fremme muligheden for etablering af internationa-

le skoler.”

Den nye fælles organisation med Sankt Annæ Gymnasium og Europasko-

len blev etableret fra og med den 1. august 2014 med en fælles campusbe-

styrelse og to afdelingsbestyrelser.

Det var på daværende tidspunkt Københavns Kommunes ønske, at Euro-

paskolen skulle etableres på Carlsberggrunden i organisatorisk tilknytning

til Sankt Annæ Gymnasium, der med sit unikke musikalske miljø, sit in-

ternationale arbejde og sin stærke faglige position har erfaring med at dri-

ve folkeskole og gymnasium under ét. Det var ambitionen, at Sankt Annæ

Gymnasium og Europaskolen begge på sigt skulle lokaliseres på Carls-

berggrunden.

Europaskolen var indledningsvist lokaliseret på Skolen i Sydhavnen, si-

denhen på Kirsebærhavens Skole i Valby og nu i Carlsberg Byen.

Det var således den oprindelige plan fra Københavns Kommunes side at

samlokalisere Europaskolen og Sankt Annæ Gymnasium i Carlsberg Byen.

Disse planer blev imidlertid opgivet i 2015. Således er alene Europaskolen

flyttet til Carlsberg Byen. Da de to skoler således ikke kommer til at bo på

samme matrikel, er der ikke mange problemstillinger, der går på tværs, der

er ikke de forventede faglige synergier, og budgetterne til folkeskole,

gymnasium og Europaskole holdes i praksis adskilt. Europaskolen og

Sankt Annæ Gymnasium udbyder forskellige uddannelser og er store hver

for sig. Københavns Kommune finder på den baggrund ikke, at den orga-

nisatoriske tilknytning skolerne imellem med en fælles ledelse og bestyrel-

sen giver mening. De ønsker, at Sankt Annæ Gymnasium og Europaskolen

bliver adskilt i to særskilte institutioner med hver sin selvstændige besty-

relse og ledelse.

UDKAST

Børne- og Undervisningsministeriet har været i dialog med sekretariatet

for Europaskolernes Øverste Råd, der ikke har indsigelser mod en adskil-

lelse af Europaskolen fra Sankt Annæ Gymnasium. De betragter en adskil-

lelse som et statsligt anliggende.

På den baggrund foreslås det at give Københavns Kommune mulighed for

organisatorisk at adskille Europaskolen fra Sankt Annæ Gymnasium, såle-

des at Europaskolen kan blive en særskilt kommunal institution. Køben-

havns Kommunes ansvar for driften og den organisatorisk organisering af

Europaskolen, herunder i forhold til økonomien, forbliver uændret.

Det foreslås ved samme lejlighed, at tekstanmærkning nr. 231 vedr. særtil-

skud, der ydes til Europaskolen, hvis der udbydes European Baccalaurea-

te-uddannelsen (EB), bliver indarbejdet i materiel lov.

Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 1, nr. 1-3, og bemærkningerne her-

til.

2.2. Etablering af mulighed for fastlæggelse af kapacitetsloft på Euro-

paskolen

2.2.1. Gældende ret

Der er efter gældende regler ingen adgang til at fastlægge et kapacitetsloft

på Europaskolen.

2.1.2. Børne- og Undervisningsministeriets overvejelser og den

foreslåede ordning

Af bemærkningerne til det oprindelige Europaskolelovforslag fra 2012, jf.

Folketingstidende 2012-13, A, L 170, som fremsat, side 5 (lov nr. 455 af 7.

maj 2013) fremgår det, at Europaskolen fuldt indfaset vil give 900 interna-

tionale skolepladser på 13 årgange og opdelt i tre sprogsektioner. Europa-

skolen vil fuldt indfaset omfatte en etårig børnehaveklasse, en femårig

grundskole og en syvårig overbygning, der afsluttes med den europæiske

studentereksamen. Normalt vil der være tale om en gymnasieklasse i den

danske sprogsektion pr. år, dvs. ét gymnasiespor (ca. 25 elever).

Den oprindelige plan var, at indfasningen af Europaskolen skulle være

gradvis. Europaskolen forventedes i udgangspunktet selv at føde ind med

egne grundskoleelever til gymnasiedelen. Gymnasiedelen er dog startet op

lidt før den oprindelige indfasningsplan, hvilket betyder, at skolen i de

første år ikke vil være selvforsynende med elever til gymnasiedelen.

UDKAST

For at undgå, at en eventuel organisatorisk adskillelse af Europaskolen fra

Sankt Annæ Gymnasium vil medføre utilsigtede konsekvenser for den

generelle optagelses- og fordelingsproces for de offentlige gymnasiale

uddannelser, og for at sikre en vis sammenlignelighed med øvrige offentli-

ge uddannelser, der er omfattet af kapacitetsstyring, foreslås det, at der

etableres mulighed for, at børne- og undervisningsministeren efter høring

af Københavns Kommune kan fastlægge et kapacitetsloft for Europasko-

lens sidste tre klassetrin (gymnasiedel).

Dette vil bl.a. indebære mulighed for justering af den kapacitet, som Euro-

paskolen i forbindelse med det oprindelige lovforslag fra 2012 forventedes

normeret til.

Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 1, nr. 4, og bemærkningerne hertil.

3. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det

offentlige

Med lovforslaget gives Københavns Kommune en vis fleksibilitet i forhold

til organiseringen af Europaskolen, der indebærer, at de kan vælge at ad-

skille Europaskolen fra Sankt Annæ Gymnasium.

Københavns Kommune afholder i lighed med i dag og uagtet en evt. ad-

skillelse alle udgifter til driften af Europaskolens grundskoledel (de første

ti klassetrin) inden for de eksisterende rammer. Europaskolens gymnasie-

del (de sidste tre årgange) udløser ligeledes uagtet en evt. adskillelse som

udgangspunkt taxametertilskud på linje med elever i uddannelsen til almen

studentereksamen (stx). Samtidig har det på intet tidspunkt været hensigten

at skalere elevantallet på Europaskolen op over den i forbindelse med det

oprindelige lovforslag forventede normering, jf. afsnit 2.2.

Lovforslaget vil på den baggrund ikke medføre økonomiske mindre- eller

merudgifter for stat, region eller kommune.

Lovforslaget vurderes ikke at have væsentlige administrative konsekvenser

for stat, region og kommune.

Det bemærkes, at en eventuel organisatorisk adskillelse af Europaskolen

fra Sankt Annæ Gymnasium eller fastlæggelse af et kapacitetsloft ikke

vurderes at skulle gøres til genstand for automatisk sagsbehandling. Prin-

UDKAST

cipperne for digitaliseringsklar lovgivning vurderes således i så henseende

ikke relevante.

4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet mv.

Lovforslaget vurderes ikke at have økonomiske eller administrative konse-

kvenser for erhvervslivet. Principperne for agil erhvervsrettet regulering

vurderes på denne baggrund ikke at være relevante for de konkrete æn-

dringer i lovforslaget.

5. Administrative konsekvenser for borgerne

Lovforslaget har ikke væsentlige administrative konsekvenser for borger-

ne.

6. Klimamæssige konsekvenser

Lovforslaget har ingen klimamæssige konsekvenser.

7. Miljø- og naturmæssige konsekvenser

Lovforslaget har ingen miljø- og naturmæssige konsekvenser.

8. Forholdet til EU-retten

Sammenslutningen af Europaskoler er en mellemstatslig organisation, som

alle EU-lande har tilsluttet sig. Europaskolesystemet blev oprettet i 1953

med det formål at undervise EU-ansattes børn. Sekretariatet for Europa-

skolernes Øverste Råd her meddelt, at de ikke har indsigelser mod en ad-

skillelse af Europaskolen fra Sankt Annæ Gymnasium. Lovforslaget vur-

deres ikke herudover at indeholde EU-retlige aspekter.

9. Hørte myndigheder og organisationer mv.

Et udkast til lovforslag har i perioden fra den xx. xx 2021 til den xx. xx

2021 været sendt i høring hos følgende myndigheder og organisationer

m.v.:

[---]

10. Sammenfattende skema

UDKAST

Positive konsekven-

ser/mindreudgifter

(hvis ja, angiv omfang/Hvis

nej, anfør »Ingen«)

Økonomiske konsekvenser for

stat, kommuner og regioner

Implementeringskonsekvenser

for stat, kommuner og regio-

ner

Økonomiske konsekvenser for

erhvervslivet

Administrative konsekvenser

for erhvervslivet

Administrative konsekvenser

for borgerne

Klimamæssige konsekvenser

Miljø- og naturmæssige kon-

sekvenser

Forholdet til EU-retten

Er i strid med de principper

for implementering

erhvervsrettet

EU-

regulering/

Går videre end minimums-

krav i EU-regulering

(sæt X)

Ingen

Negative konsekven-

ser/merudgifter

(hvis ja, angiv omfang/Hvis

nej, anfør »Ingen«)

Ingen

Nej

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1

Af § 33 a i lov om institutioner for almengymnasiale uddannelser og almen

voksenuddannelse m.v. fremgår, at børne- og undervisningsministeren kan

yde tilskud til Københavns Kommunes drift af de sidste tre klassetrin på

Europaskolen godkendt efter § 58. Tilskuddet fastsættes på grundlag af

takster på de årlige finanslove og gives alene på grundlag af antallet af

elever, hvortil Københavns Kommune ikke i forvejen modtager anden fi-

nansiering, herunder tilskud fra EU. Børne- og Undervisningsministeren

UDKAST

kan fastsætte regler om tilskud, herunder om aktivitetsindberetninger og

opgørelse af aktivitet.

Det foreslås, at følgende led ”og gives alene på grundlag af antallet af ele-

ver, hvortil Københavns kommune ikke i forvejen modtager anden finan-

siering, herunder tilskud fra EU” udgår af bestemmelsen.

Baggrunden for forslaget er ønsket om at udvide bestemmelsen til også at

kunne omfatte det ved tekstanmærkning nr. 231 fastsatte grundtilskud og

særtilskud, som ydes til Københavns Kommune, hvis der udbydes Euro-

pean Baccalaureate-uddannelsen (EB)

Det foreslåede vil indebære, at bestemmelsen fremadrettet kan rumme så-

vel det nuværende taxametertilskud svarende til taxametertilskuddet til

uddannelsen til almen studentereksamen (stx) som de til enhver tid på fi-

nansloven fastsatte særtilskud. Taxametertilskuddet vil fortsat alene blive

givet på grundlag af antallet af elever, hvortil Københavns Kommune ikke

i forvejen modtager anden finansiering, herunder tilskud fra EU.

Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 1, nr. 2 og afsnit 2.1. i de alminde-

lige bemærkninger.

Til nr. 2

Af § 58, stk. 1, i lov om institutioner for almengymnasiale uddannelser og

almen voksenuddannelse m.v. fremgår, at børne- og undervisningsministe-

ren kan tillade, at Københavns Kommune driver gymnasieafdelingen på

Sankt Annæ Gymnasium, og at Københavns Kommune i tilknytning til

Sankt Annæ Gymnasium opretter og driver en Europaskole.

Det foreslås, at der i bestemmelsen efter ”i tilknytning til Sankt Annæ

Gymnasium” indsættes ”eller som en særskilt institution”.

Baggrunden for forslaget er ønsket om i bestemmelsen at indarbejde en vis

fleksibilitet i forhold til organiseringen af Europaskolen.

Københavns Kommune blev i august 2013 godkendt til at oprette og drive

en Europaskole med to sprogsektioner (dansk og engelsk) i tilknytning til

Sankt Annæ Gymnasium. Det foreslåede vil indebære, at Københavns

Kommune uden fornyet godkendelse fra Børne- og Undervisningsministe-

ren kan træffe beslutning om organisatorisk at adskille Europaskolen fra

Sankt Annæ Gymnasium, således at Europaskolen fremadrettet kan blive

UDKAST

en særskilt kommunal institution. Københavns Kommunes ansvar for drif-

ten af Europaskolen forbliver uændret.

Der henvises i øvrig til afsnit 2.1 i de almindelige bemærkninger.

Til nr. 3

Af § 58, stk. 6, 1. pkt., i lov om institutioner for almengymnasiale uddan-

nelser og almen voksenuddannelse m.v. fremgår, at afgørelser og beslut-

ninger, der træffes af bestyrelsen for den samlede institution eller af Bor-

gerrepræsentationen vedrørende de første ti klassetrin på Europaskolen,

ikke kan indbringes for anden administrativ myndighed.

Det foreslås, at der i bestemmelsen efter ”bestyrelsen for den samlede in-

stitution” indsættes ”, ved organisatorisk adskilte institutioner, jf. stk. 1,

den enkelte institutions bestyrelse”.

Baggrunden for forslaget er en konsekvens af lovforslagets § 1, nr. 2, og er

således lovteknisk begrundet.

Det foreslåede vil, for det tilfælde, at Københavns Kommune træffer be-

slutning om en organisatorisk adskillelse af Europaskolen fra Sankt Annæ

Gymnasium, indebære, at de afgørelser og beslutninger vedrørende de

første ti klassetrin på Europaskolen, der træffes af de to institutionsbesty-

relser og således ikke af en bestyrelse for den samlede institution, ikke kan

indbringes for anden administrativ myndighed.

Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 1, nr. 2, og afsnit 2.1 i de alminde-

lige bemærkninger.

Til nr. 4

Der er efter gældende regler ingen adgang til at fastlægge et kapacitetsloft

på Europaskolen.

Det foreslås, at der i § 58 indsættes et nyt stk. 8, hvorefter børne- og un-

dervisningsministeren efter høring af Københavns Kommune kan fastlæg-

ge et kapacitetsloft for Europaskolens sidste tre klassetrin.

Baggrunden for forslaget er et ønske om at undgå, at en eventuel organisa-

torisk adskillelse af Europaskolen fra Sankt Annæ Gymnasium vil medføre

utilsigtede konsekvenser for den generelle optagelses- og fordelingsproces

for de offentlige gymnasiale uddannelser, og om at sikre en vis sammen-

UDKAST

ligning med øvrige offentlige uddannelser, der er omfattet af kapacitetssty-

ring.

Forslaget vil indebære, at børne- og undervisningsministeren kan fastlæg-

ge et kapacitetsloft for Europaskolens sidste tre klassetrin og således der-

ved over for Københavns Kommune blandt andet vil kunne justere den

kapacitet, som Europaskolen i forbindelse med det oprindelige lovforslag

fra 2012 var forventet normeret til. Børne- og undervisningsministeren vil

således ikke være bundet af den i 2012 forventede fastsatte normering.

Kapacitetsloftet kan fastsættes for en årrække ad gangen, vil kunne for-

længes og justeres alt afhængigt af det aktuelle behov for internationale

skolepladser, men under hensyntagen til øvrige offentlige gymnasiale ud-

bud.

Der henvises i øvrigt til afsnit 2.2 i de almindelige bemærkninger.

Til § 2

Det foreslås med bestemmelsen, at loven træder i kraft den 1. januar 2022.

Det bemærkes, at loven ikke gælder for Færøerne og Grønland, da loven,

som foreslås ændret, ikke gælder for Færøerne og Grønland og heller ikke

kan sættes i kraft for disse landsdele ved kgl. anordning.

UDKAST

Bilag 1

Lovforslaget sammenholdt med gældende lov

Gældende formulering

Lovforslaget

§1

I lov om institutioner for almen-

gymnasiale uddannelser og almen

voksenuddannelse m.v., jf. lovbe-

kendtgørelse nr. 1246 af 27. august

2020, som ændret ved § 1 i lov nr.

1561 af 27. december 2019, § 1 i

lov nr. 1562 af 27. december 2019

og § 8 i lov nr. 363 af 9. marts

2021, foretages følgende ændrin-

ger:

§ 33 a.

Undervisningsministeren

kan yde tilskud til Københavns

Kommunes drift af de sidste tre

klassetrin på europaskolen god-

kendt efter § 58. Tilskuddet fast-

sættes på grundlag af takster på de

årlige finanslove og gives alene på

grundlag af antallet af elever,

hvortil Københavns Kommune

ikke i forvejen modtager anden

finansiering, herunder tilskud fra

EU. Undervisningsministeren kan

fastsætte regler om tilskud, herun-

der om aktivitetsindberetninger og

opgørelse af aktivitet.

§ 58.

Undervisningsministeren kan

tillade, at Københavns Kommune

driver gymnasieafdelingen på

Sankt Annæ Gymnasium, og at

Københavns Kommune i tilknyt-

ning til Sankt Annæ Gymnasium

opretter og driver en europaskole.

§ 33 a

udgår: »og gives alene

på grundlag af antallet af elever,

hvortil Københavns kommune

ikke i forvejen modtager anden

finansiering, herunder tilskud fra

EU«.

§ 58, stk. 1,

indsættes efter »i

tilknytning til Sankt Annæ Gym-

nasium«: »eller som en særskilt

institution«.

UDKAST

Stk. 2-5.

---

Stk. 6.

Afgørelser og beslutninger,

der træffes af bestyrelsen for den

samlede institution eller af Borger-

repræsentationen vedrørende de

første ti klassetrin på europasko-

len, kan ikke indbringes for anden

administrativ myndighed. Afgørel-

ser om henvisning til eller afslag

på specialundervisning kan dog

efter bestemmelserne i lov om fol-

keskolen indbringes for Klage-

nævnet for Specialundervisning.

Undervisningsministeren kan fast-

sætte regler om, at andre afgørelser

kan indbringes for ministeren.

Stk. 7.

Børne- og undervisnings-

ministeren kan fastsætte regler om

driften af gymnasieafdelingen på

Sankt Annæ Gymnasium og euro-

paskolen, herunder regler, som

fraviger bestemmelserne i denne

lov.

58, stk. 6,

indsættes efter »be-

styrelsen for den samlede instituti-

on«: », ved organisatorisk adskilte

institutioner, jf. stk. 1, den enkelte

institutions bestyrelse«.

§ 58

indsættes som stk. 8:

»Stk. 8.

Børne- og under-

visningsministeren kan efter hø-

ring af Københavns Kommune

fastlægge et kapacitetsloft for Eu-

ropaskolens sidste tre klassetrin.«