Folketinget
Christiansborg
1240 København K
Børne- og Undervisningsudvalget
Sendt til: onlineformular
Risici vedr. kommunalt gennemsnit og
”minimumsnormeringer”
Som opfølgning på den indgåede aftale om at indføre lovgivning vedrørende normering i vuggestuer og
børnehaver, har Børnenes bureau i vedlagte bilag 1 skitseret effekten af at indføre lovgivningen baseret
på et kommunalt gennemsnitligt niveau:
1. En kommunens prioritering af normering til visse udvalgte institutioner sker på bekostning af andre
fx børnehaver, der ender med en normering, som giver børn risiko for kognitive skader og stress.
2. Et lovtiltag baseret på et gennemsnitligt niveau medfører en forringelse af børns retsstilling i forhold
til i dag, hvor en skadelig lav grad af voksenkontakt i det mindste ikke er blåstemplet ved lov.
3. Med modellen forhindres forældre og personale formentlig i at kunne klage over normeringen i den
enkelte institution, idet kommunen blot kan henvise til, at det gennemsnitlige niveau overholdes.
Man ville aldrig basere et klasseloft på et kommunalt gennemsnit af alle klasser i alle skoler i en hel kommune
–
hvorfor så i daginstitutioner?
Håndteringen af lovgivningen om minimumsnormeringer er i uoverens-
stemmelse med princippet om barnets bedste,
jf. børnekonventionens artikel 3
, som siger, at barnets
tarv altid skal komme i første række, når man vedtager lovgivning. Lovgivningen er også i uoverens-
Udvalgsnote
4. juni 2021
Kontakt:
www.boernenesbureau.dk
stemmelse med princippet om effektiv implementering af lovgivning
, jf. børnekonventionens artikel 4
,
som siger, at lovgivning ikke må være symbolsk, men reelt skal sikre barnets tarv og bl.a. komplemen-
teres af tilstrækkelig budgettering.
Vi er bekendte med, at
”intentionen” med den aftale, der er indgået af aftalepartierne, efter sigende er,
at minimumsnormeringerne skal sikre en bund for alle børn
– men vi anerkender ikke, at denne ”inten-
tion”
reelt vil afspejles i praksis i kommunerne. Vi er også bekendt med,
at når der ”foreligger viden om”,
hvordan kommunerne indfaser de lovbundne minimumsnormeringer, og når den ”nødvendige data” om
bl.a. normeringer på institutionsniveau foreligger på et ”tilstrækkeligt valideret grundlag”, så er aftalepar-
tierne enige om at
”vurdere muligheden for og hensigtsmæssigheden af” eventuelt lovbundne mini-
mumsnormeringer på institutionsniveau. Vi mener dog ikke, at der er nogen form for saglig begrundelse
for ikke at implementere normeringen på institutionsniveau med det samme,
jf. også bilag 1
, idet den
eneste reelle grund til at vente er sparehensyn. Vi efterspørger derfor ministerens konkrete stillingtagen
til eksemplet i bilag 1 og de afledte konsekvenser som beskrevet i punkterne 1-3 ovenfor.