Børne- og Undervisningsudvalget 2020-21
BUU Alm.del Bilag 209
Offentligt
2407385_0001.png
Anmodning om foretræde for Folketingets Børne- og
Undervisningsudvalg (BUU) vedr. national strategi for hygiejne.
Hensigt
Etablering af
nationale mål
for organisation, læring og uddannelse ang. hygiejne.
Løft til
forskning og innovation
ang. hygiejne.
Brug af helhedsorienterede
samfundsøkonomiske
beregninger for
cost-benefit
af hygiejne og rengøring.
Etablering af
nationalt videnscenter
til støtte for borger- og forbrugeradfærd i hjem, arbejde og hverdag.
Generelt
Viden om infektioner, smitteveje og forebyggelse er fundamentalt for sikkerhed og sundhed i
familier, på arbejdspladser og i hele samfundet. Af samme grund er det afgørende, at man nationalt
også tager stilling til, hvordan viden om hygiejne styrkes og omdannes til handling.
Rådet for Bedre Hygiejne opfordrer til udarbejdelsen af en national strategi, så hygiejne dels styrkes
i læring og uddannelse, dels i forskning - som en langsigtet indsats for at styrke borgernes viden og
adfærd i forhold til smittebegrænsning og forbedret sundhed – og som en både kort- og langsigtet
innovation og forskning i hygiejne, så man sikrer fremtidige løsninger og implementering af viden i
både i institutioner, arbejdspladser og i familier.
Sundhedsstyrelsen omtaler i Forebyggelsespakken om Hygiejne
1
bl.a.: ” Effekten af indsatser på
hygiejneområdet øges, når flere indsatser supplerer hinanden, og indsatsen sker på tværs af sektorer
og i netværk i den offentlige sektor. En dansk masterafhandling har vist, at fokus på organisering og
struktur i organisationerne, at arbejde sammen i netværk, bevidsthed om klare kommunikationsveje
og fokus på faglighed og kompetencer i forhold til infektionshygiejne er motiverende for det
tværsektorielle samarbejde om hygiejne.”
Det er dette samarbejde og samtænkning, som en ny national strategi skal styrke og samtidig sikre
større styrke til fremtidige udfordringer.
Forebyggelsespakke om Hygiejne, 2018
https://www.sst.dk/-/media/Udgivelser/2018/Forebyggelsespakker/Hygiejne.ashx
1
Sundhedsstyrelsens
BUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 209: Henvendelse af 1/6-21 fra Rådet for Bedre Hygiejne om anmodning om foretræde vedr. viden om hygiejne i uddannelser & læring
2407385_0002.png
Argumentation
1. Mere fokus på hygiejne i læring og uddannelse – både om praksis og teori
Trods intens fokus på vigtigheden af hygiejne er der endnu betydelige udfordringer for adfærd pga.
mangelfuld viden. Rådet opfordrer derfor til en styrket undervisning i hygiejnisk praksis og teori i
skoler og større indhold af hygiejne i alle relevante uddannelser. Og også øget fokus på læring til
borgere, professionelle og andre – herunder også tværfagligt.
Rådet opfordrer til en langsigtet ambition om udvidelse af emnet i tid og pensum på alle
uddannelsesniveauer, men også sikring af flere midler til uddannelse af faglige nøglepersoner, i
forankringen i centrale medarbejdergrupper og i læring om principper og praksis i alle uddannelser.
2. Mere fokus på hygiejne i forskning og innovation
Der er ikke tvivl om vigtigheden af hygiejne som forebyggelse i klinisk/mikrobiologisk forstand,
men der savnes endnu viden fra tværfaglig og anvendelsesorienteret forskning, om effektiviteten af
implementering af kendt viden, samt forskningsprogrammer for hygiejne og hygiejniske løsninger
som innovation-, dataorienterede og bæredygtige muligheder med eksportpotentiale.
Denne vidensmangel er ikke et isoleret dansk problem – på tværs af hele Norden kan der være
behov for et løft – men det er værd at fremhæve, at Danmark også har potentiale til at lede en
sådan tværfaglig udvikling på tværs af naturvidenskab, klinik, kommunikation, design og ledelse.
3. Mere fokus på hygiejne i økonomiske og fysiske rammer
I offentlige udbud har kostprisen her-og-nu været den afgørende faktor i en lang årrække. Rådet
opfordrer til, at de hygiejnefaglige perspektiver bør skele til den samlede lavere levetids- og
samfundsomkostning
2
. Både i serviceudbud (inkl. aspekter som tid, kvalitet og vidensniveau), men
også i rammer for byggerier (fx skoler, daginstitutioner, kontormiljøer mv) bør hygiejne
understøttes på et niveau, der svarer til krav om miljømærkning eller livscyklusanalyser, da disse
rammer afgør mulighederne for, hvordan og hvor meget kan man skabe sikre, trygge og
samfundsøkonomisk fornuftige rammer for driften – altså menneskers brug og færden. Dette
omfatter ikke kun hensynet til smitte i sig selv, men også tryghed og produktiviten hos
medarbejderen. Dette udgør en betydelig driftsøkonomisk og tryghedsmæssig udfordring for det
danske arbejdsmarked.
2
Rengøring med Evidens, konference i Odense marts 2020. http://www.bedrehygiejne.dk/?page_id=1370
BUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 209: Henvendelse af 1/6-21 fra Rådet for Bedre Hygiejne om anmodning om foretræde vedr. viden om hygiejne i uddannelser & læring
2407385_0003.png
4. Etablering af et tværfagligt Center for Hygiejne
Til koordinering af indsatserne og yderligere udvikling foreslår Rådet oprettelsen af et tværfagligt
”Center for Hygiejne” der favner fra læger, dyrlæger og ingeniører til lærere, pædagoger, psykologer,
sociologer, sygeplejersker, rengøringsledere og -assistenter, SOSU-personale, produktspecialister,
økonomer, kommunikatører, designere og mange flere til fælles analyser, udvikling og formidling.
Hensigten er at sikre en bred samfundsfaglig viden, rådgivning og implementering af hygiejne
overalt i samfundet som et led i en flerårig strategi – gerne knyttet også til strategier for indsats mod
antibiotikaresistens, bæredygtig forebyggelse og tværfaglig formidling.
Vidensbaseret oplysning ang. midler, metoder, pædagogik og praksis mm. til borgere vil også være
en betydelig opgave, der skal arbejde for at hindre myter og misforståelser, som fx i form af
kampagner, temadage eller den eksisterende hygiejneuge. Eksisterende institutioner som
Sundhedsstyrelsen, Fødevarestyrelsen, Statens Serum Institut og universiteter besidder allerede stor
viden og ekspertise - og flere også et myndighedsansvar - men Centeret tænkes at skulle være mere
borger- og brugernært, hvorfor aktiv involvering af en række andre private og offentlige
organisationer ses som en afgørende betingelse for Centrets succes.
Rådet for Bedre Hygiejne anmoder på denne baggrund om foretræde for at argumentere
for:
1. At hygiejne med fordel for hele samfundet kan styrkes på tværs af uddannelsesniveauer.
2. At større fokus på vidensudvikling og forskning ang. hygiejne har betydning for vores
muligheder for løsninger og implementering af adfærd.
3. At samfundsøkonomiske beregninger med fordel kan anvendes til beslutninger om
finansiering af forebyggende tiltag til reduktion af smittespredning.
4. At et fælles videns- og oplysningscenter er nødvendigt for at styrke den brede anvendelse
af hygiejne, tryghed for borgerne og den fremtidige offentlige dialog og forståelse ang.
forebyggelse af smitsomme sygdomme.
Med venlig hilsen
Anders Miki Bojesen
Formand for Rådet for Bedre Hygiejne
BUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 209: Henvendelse af 1/6-21 fra Rådet for Bedre Hygiejne om anmodning om foretræde vedr. viden om hygiejne i uddannelser & læring
2407385_0004.png
Kort præsentation af Rådet
Rådet for Bedre Hygiejne er en NGO, der blev dannet i 2008 med det formål at fremme sund
hygiejneadfærd i Danmark – på tværs af faggrænser, sektorer og brancher – gennem arbejde for at
øge den almene viden om hygiejne, så viden om god hygiejne og sund hygiejnisk adfærd altid indgår
som et positivt, udviklende og naturligt element overalt i samfundet. Målet er derved at virke for
bedre sundhed ved at forebygge sygdom og sygefravær.
Rådets medlemmer favner ca. 180 kommuner, institutioner, organisationer, brancheforeninger,
virksomheder, hospitaler, faglige selskaber, forskere og lignende – fordelt på omkring 650 fagfolk.
Rådets bestyrelse. omfatter medlemmer fra Lægeforeningen, Københavns Universitet, FOA, 3F,
SSI, Komiteen for Sundhedsoplysning, Fagligt Selskab for Hygiejnesygeplejersker, Dansk Industri
og brancheforeningen Kosmetik & Hygiejne.
Mere information om Rådet: www.bedrehygiejne.dk