BUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 205: Reformkommissionen - Akademikernes bud på de største samfundsudfordringer og reforminitiativer

Børne- og Undervisningsudvalget 2020-21
BUU Alm.del Bilag 205
Offentligt

Et nyt system skal være både bedre og billigere

Akademikerne foreslår, at besparelsen i jobcentrene på 1,1 mia. kr. fra

2024 bør bidrage konkret til et væsentligt forenklet og mere effektivt

beskæftigelsessystem. Ændringerne bør have slutbrugernes behov i cen-

trum, og formålet bør entydigt være at bringe dem tættere på virksom-

heder med åbne stillinger og uløste opgaver. Dette gælder uanset om

det drejer sig om ledige tæt på arbejdsmarkedet eller udsatte langt fra

arbejdsmarkedet. Men behovene er ikke ens, og vi skal derfor væk fra

et ’one size fits all’-system,

hvor flere offentlige midler anvendes på den

gruppe af ledige, som er langt fra arbejdsmarkedet.

Kommunerne er gode til at møde de lokale behov, og det skal de blive

ved med

–

herunder især have øget fokus på restgruppen og særligt de

udsatte unge.

For de stærke ledige, som er medlem af et fagligt netværk og har et

eget sprog om deres del af arbejdsmarkedet, er næste job

ikke

en bor-

gernær opgave. Danskere pendler gerne over regionale afstande, og vi

har behov for at skubbe endnu mere til den geografiske mobilitet for at

styrke sammenhængskraften og fastholde et dynamisk arbejdsmarked i

hele Danmark.

Derfor foreslår Akademikerne, at alle forsikrede lediges kontaktforløb

placeres i a-kassen de første 6 måneder af ledighedsperioden, såfremt

nævnte forudsætninger imødekommes:

Behovsorienteret tilrettelæggelse af kontaktforløbet

Valgfrihed i kontaktform, herunder øget digitalisering

Afbureaukratisering med fokus på kvalitet frem for kvantitet

Aftaler om virksomhedspraktik skal indgås frivilligt

Økonomisk ramme til bidrag til implementeringsudgifter mv.

Den 19. april 2021

Sagsnr. S-2020-1377

Dok.nr. D-2021-26208

asf/

Ved implementering af dette forslag vurderes, at det offentlige system

kan opnå en forventet besparelse på skønnet årligt mellem 0, 5 mia. kr.

og ca. 1 mia. kr. Akademikerne bemærker, at overdrages opgaven uden

nævnte forudsætninger er opfyldt i rimeligt omfang, vil konsekvensen

være en væsentlig medlemskontingentforøgelse i kasserne.

Uddybning af forudsætningerne:

Forudsætningerne for, at a-kasserne kan overtage kontaktforløbet for

dagpengemodtagerne de første 6 måneders af ledighedsperioden fra

kommunerne bør være som følger:

Behovsorienteret tilrettelæggelse af kontaktforløbet

Der skal gives valgfrihed til tilrettelæggelsen af samtaler i kontaktforlø-

bet med øje for den enkelte lediges behov. Der skal være en indledende

BUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 205: Reformkommissionen - Akademikernes bud på de største samfundsudfordringer og reforminitiativer

kontakt umiddelbart efter indmeldelsen, hvor medlem og rådgiver drøf-

ter vedkommendes situation og aftaler forløbets indhold (a la CV-

samtalen i dag). Og der skal være en fællessamtale med jobcenteret

ved udgangen af forløbet, hvis medlemmet ikke har opnået beskæftigel-

se endnu. Derudover skal a-kasserne selv kunne dosere omfanget i

samarbejde med medlemmet. Herunder indkalde til rådighedsprøvende

samtale, hvis det vurderes nødvendigt

–

som i dag. Herudover skal a-

kasserne stille den kontakt til rådighed, som vurderes relevant i det en-

kelte tilfælde, eller som medlemmet selv efterspørger.

Digitalisering af kontakten

Al kontakt, herunder samtalerne, kan varetages digitalt, medmindre

medlemmet ønsker et fysisk møde. Så skal a-kassen levere det.

Afbureaukratisering - fra kvantitet til kvalitet

Der skal ske en afbureaukratisering af registreringskrav og procesmæs-

sig kontrol samt dokumentationskrav, der ikke fokuserer på kvaliteten af

indsatsen. Det kan fx være mål, registrering og kontrol af rettidighed i

afviklingen af samtalerne eller antallet af underretningspligtige henven-

delser mv. I stedet bør der på en enkel vis følges med i jobeffekter og

især i nedbringelsen af andelen af langtidsledige over tid.

Aftaler om virksomhedstilbud skal være frivillige.

Økonomi til implementering af opgaven i a-kasserne

Der bør allokeres 100 mio. kr. til administration i a-kasserne, fordelt

efter objektive kriterier, bl.a. til at sikre ramme til implementering af

eventuelle fælles administrative procedurer, justeringer i IT-systemer

mv. Beløbet bør afsættes årligt i 3 år.

Følgevirkninger

Vedr. virksomhedstilbud:

Ændringen vil medføre, at a-kasserne skal bemyndiges til at sætte virk-

somhedsrettede tilbud i gang; primært virksomhedspraktik. Det er en

betingelse, at det kun er frivillige tilbud, der sættes i værk, da virksom-

hedskontakten er værdifuld for a-kasserne. De håndterer allerede re-

kruttering med dyb respekt for efterspørgselssiden, og der er dårlige

erfaringer med tvungne tilbud, både for ledige og for virksomhederne.

Det forventes desuden, at a-kasserne qua deres virkes formål og af

konkurrencehensyn vil være interesserede i at have gode jobeffekter,

hvorfor det vurderes, at a-kasserne af flere årsager selv vil nudge de

ledige til frivilligt at finde relevante virksomheder at komme i praktik i.

Adgang til målrettet opkvalificering for nyledige

Med opkvalificeringsaftalerne er der kommet enkelte rettigheder til alle

ledige ift. opkvalificeringskurser; til hhv. mangelområderne og bredere i

fald der forelægger en arbejdsgivererklæring. Disse rettigheder bør fast-

holdes fremover ved at styrke arbejdsmarkedskontorernes rolle (decen-

trale STAR-kontorer), som i forvejen forvalter den regionale positivliste

til den regionale uddannelsespulje.

Side 2 af 5

BUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 205: Reformkommissionen - Akademikernes bud på de største samfundsudfordringer og reforminitiativer

Side 3 af 5

Retten til et kursus indenfor mangelområder og retten til et kursus ved

ansættelseserklæring

–

begge for alle ledige

–

som kom i 2020 med

opkvalificeringsaftalen, bør bevares de kommende år.

På sigt vil en individuel trækningsret, der spares op til over tid på ar-

bejdsmarkedet, løse denne udfordring. Trækningsretten kan være til en

national positivliste, der indeholder kurser, som afspejler de store inve-

steringsplaner og større aktuelle trends i virksomhederne som grøn og

digital omstilling. Listen kunne også indeholde professionelle/personlige

kurser ved behov for brancheskift. Denne model vil gavne erfarne nyle-

dige, men i udgangspunktet ikke nyledige dimittender, hvilket også flug-

ter med de af bestyrelsen tidligere vedtagne rammer omkring dimittend-

ledighed.

Såfremt der er enkelte, der har behov for konkrete ’værktøjskurser’ fx

indenfor det digitale område eller GMP-kurser, kan disse enten egenfi-

nansieres; dog med den væsentlige ændring, at den ledige ikke skal

trækkes i dagpenge (som det er i dag), eller der kan bevilges en lille

ramme hos arbejdsmarkedskontorerne, som den nyledige dimittend kan

søge direkte hos VEU-koordinatorerne i STARs arbejdsmarkedskontorer.

Det foreslås hermed også, at staten fremover finansierer 100 pct. ved

kurser på den regionale positivliste frem for den delte finansiering i dag,

hvor staten finansierer 80 pct. og kommunerne 20 pct. Det vil lette bu-

reaukratiet betragteligt, ligesom det vil udvise stærk politisk vilje til at

bruge kriseårene og genopretningen til at sikre en bedre kompetence-

udvikling i arbejdsstyrken. Det foreslås, at 2021 niveauet som minimum

fastholdes

–

dvs. 235 mio. kr. årligt til den regionale pulje.

Ses der herudover på de administrative konsekvenser, så sker der

umiddelbart en væsentlig forenkling af systemet, idet arbejdsmarkeds-

kontorerne under Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering allerede i

dag varetager koordinering og godkendelse af kurser på de regionale

positivlister. Ved denne ændring bliver deres kompetencer styrket, og

det vil give mere progression i viden om effekter at samle opgaven hos

arbejdsmarkedskontorerne samt mulighed for rentable hold.

Forløb for ledige med mere end 6 måneders ledighed

Forsikrede ledige med mere end et halvt års sammenhængende ledig-

hed vil fortsat varetages i et samarbejde mellem jobcentre og a-kasser

(i 2018 ca. 30 pct.). Grundlæggende vil dette fordre mindre

’creaming’,

dvs. minimere anvendelsen af unødige ressourcer på ledige, som relativt

hurtigt selv finder et nyt job. I jobcentret vil der være en række tilbud,

som a-kassen ikke kan tilbyde, bl.a. tværgående forløb ift. socialområ-

det, hvis det har vist sig, at der er andre udfordringer på spil end ledig-

hed, eller andre årsager til behov for fx længerevarende opkvalifice-

ringskurser, måske endda sporskifte eller decideret omskoling.

Det kan overvejes, om der yderligere bør ske en ændret organisering i

overdragelsen af de videregående/ højtuddannede ledige, som har læn-

BUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 205: Reformkommissionen - Akademikernes bud på de største samfundsudfordringer og reforminitiativer

gere ledighed end de 6 måneder således, at alle varetages i en større

uddannelseskommune. Herved samles viden og tilbud til langtidsledige

og afstanden til mange forskellige typer virksomheder forkortes, hvor-

ved sandsynligheden for at finde og fastholde det gode match øges.

Adgang til uddannelse for ledige med risiko for langtidsledighed

Det foreslås derfor også supplerende, at der indføres en særskilt refusi-

on til kommunerne for uddannelsesaktivering af alle ledige med mere

end 6 måneders ledighed. I dag får kommunerne et samlet tilskud til

aktivering af ledige. Derfor vælger nogle kommuner uddannelse fra som

aktiveringsredskab, da denne form for aktivering ofte er dyrere end job-

aktivering. Det betyder, at mange ledige, som er i risiko for langtidsle-

dighed, ikke væsentligt får forbedret deres muligheder for at få et job,

og at deres erhvervede kompetencer ikke vedligeholdes og udvikles. Det

betyder, at de kommer længere væk fra jobmarkedet. Modellen skal

omfatte højtuddannede på lige fod med andre grupper. Dette forslag vil

også give jobcentrene mulighed for at give en stærkere indsats til alle

ledige med risiko for langtidsledighed. Denne nye mulighed vil desuden

reducere stigma for den gruppe af forsikrede ledige, som henvises fra a-

kassen til jobcentret ved udgangen af 5. ledighedsmåned.

Indgåelse af aftale om løntilskud

Hvis a-kassen og den ledige i slutningen af perioden gerne vil have et

løntilskudstilbud i gang, så påbegyndes en dialog herom i den overdra-

gende fællessamtale, der, som tidligere nævnt, bør placeres i begyndel-

sen af 6. måned i ledighedsperioden.

Konsekvenser af placering af kontaktforløb i a-kasserne

Forslaget vil medføre et væsentligt enklere system for både arbejdssø-

gende og arbejdsgivere med færre indgange og hurtig adgang til dyb og

bred faglig viden om kompetencerne blandt de ledige.

For den ledige vil gevinsten være at få en mere indsigtsfuld vejledning i

øjenhøjde og mere tid til at finde job, opslåede såvel som uopfordrede,

når der er færre system-aktører at skulle mødes med.

Transaktionsomkostningerne ved rekruttering i form af det gode, hold-

bare match mellem arbejdssøgendes kompetencer og arbejdsgivers ulø-

ste opgaver, vurderes at blive væsentligt mindre, idet virksomhederne

vil få langt færre indgange og trin at skulle igennem for at finde de rette

kompetencer i den tilgængelige reserve i arbejdsudbuddet, dvs. de ledi-

ge, uanset hvor de bor i landet. Virksomheden, der ønsker at rekruttere

og ikke selv kender udbuddet så godt, afhænger ikke længere af den

lokale virksomhedskonsulents viden om udbuddet af videregående ud-

dannet arbejdskraft i andre kommuner (de store uddannelseskommu-

ner), men kan i stedet gå til en landsdækkende organisation, nemlig a-

kasserne, som er specialiseret i egne medlemmers kompetenceprofiler.

Ved denne ændring mødes den lediges individuelle behov i øjenhøjde.

Muligheder og potentialer kommer i centrum, og et nyt system gør det

nemmere for virksomhederne at rekruttere og fastholde også videregå-

Side 4 af 5

BUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 205: Reformkommissionen - Akademikernes bud på de største samfundsudfordringer og reforminitiativer

ende uddannede forsikrede ledige, som kun i mindre omfang rekrutteres

via jobcentrene i dag. A-kasserne har dyb viden om kompetencerne in-

denfor faget og kan møde rekrutteringsbehovet på tværs af kommuner.

Forslaget vil desuden øge det konkrete samarbejdsrum mellem de for

arbejdsmarkedet relevante aktører betragteligt, fx mellem a-kasserne

og Erhvervshusene, og det vil have positive effekter for rekruttering på

arbejdsmarkedet.

Forslaget berører ikke ufaglærte og faglærtes ret til ’6 ugers selvvalgt

uddannelsesløft’, ligesom

dette forslag ikke berører de ikke-forsikrede

lediges forløb i jobcentrene.

Fælles værktøjer i beskæftigelsesindsatsen

Fælles viden om arbejdsmarkedet

Der er behov for dybere datadreven viden om den aktuelle udvikling på

arbejdsmarkedet. Kompetenceværktøjet, som blev vedtaget i trepart III,

bør udvikles, så anvendelsesgraden kan øges, så det bliver mere trans-

parent for de ledige, hvilke kompetencer der aktuelt efterspørges. Kom-

petenceværktøjet crawler de aktuelle jobopslag i hele landet på kompe-

tenceniveau og kan dermed anvendes som vidensgrundlag for alle aktø-

rer og ikke mindst slutbrugerne selv. Herved imødekommes også de af

bestyrelsen vedtagne principper den 2. marts 2021, der også indeholder

krav om mere tilgængelig og aktuel viden om kompetence-

efterspørgslen på arbejdsmarkedet.

Ny pulje til professionelle/personlige kompetencer

Der er behov for en ny pulje ved behov for mere end et fagligt værktøj,

men også ofte et kultur- og værdiskift. Det er nødvendigt, hvis vi skal

fastholde og udvikle dynamikken på det danske arbejdsmarked fremover

–

i hele landet. Fx ved ændring af arbejdsidentitet fra offentlig undervi-

ser til privatansat eksportmedarbejder. Den regionale positivliste forval-

tes meget snævert, dvs. primært til fag-faglig substitution indenfor

mangelområder. Det gør adgangen til efterspørgselssiden sværere for

de ledige, som skal lave et regulært brancheskift; noget mange har

skullet sande her i corona-tiden.

Baggrund for forslaget

I dag er beskæftigelsesindsatsen opdelt i 98 kommuner, mens den ledi-

ges rådighedsforpligtelse er national (for dagpengemodtagere med hhv.

lang og mellemlang videregående uddannelse). Kommunerne har ikke

økonomisk incitament til at få andre kommuners borgere i job på sam-

me måde som egne borgere, og viden om det akademiske arbejdsmar-

ked er meget forskellig fra kommune til kommune. Derfor skaber struk-

turen i systemet grænser og hindrer match. Konsekvenserne er store for

det offentlige med udgifter til arbejdsløshedsydelser, tab af skatteind-

tægter og dynamiske effekter samt begrænset geografisk mobilitet hos

arbejdstagere og tabt fortjeneste for virksomhederne, som forgæves

forsøger at rekruttere medarbejdere på videregående niveau.

Side 5 af 5