Børne- og Undervisningsudvalget 2020-21
BUU Alm.del Bilag 202
Offentligt
2404340_0001.png
Statusredegørelse for
folkeskolens udvikling
2019/2020
 BUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 202: Orientering om årlige statusredegørelse for folkeskolens udvikling for skoleåret 2019/2020, fra børne- og undervisningsministeren
Statusredegørelse for folkeskolens udvikling
2019/2020
Design: Kommunikationssekretariatet
Denne publikation kan ikke bestilles.
Der henvises til webudgaven.
Publikationen kan hentes på:
www.uvm.dk
Børne- og Undervisningsministeriet
Departementet
Afdelingen for Grundskoler
Frederiksholms Kanal 25
1220 København K
 BUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 202: Orientering om årlige statusredegørelse for folkeskolens udvikling for skoleåret 2019/2020, fra børne- og undervisningsministeren
2404340_0003.png
Statusredegørelse for
folkeskolens udvikling
2019/2020
 BUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 202: Orientering om årlige statusredegørelse for folkeskolens udvikling for skoleåret 2019/2020, fra børne- og undervisningsministeren
2404340_0004.png
Indhold
Indledning
Hovedresultater
Forbehold for resultaterne 2019/2020
Udvikling i de fire resultatmål
Resultater opdelt på baggrundsvariable
Resultater opdelt på køn
Resultater opdelt på forældres uddannelsesniveau
Resultater opdelt på herkomst
5
6
8
10
14
14
15
17
Ressourcer i folkeskolen
Udgifter til folkeskolen pr. elev
Udgifter til folkeskolen pr. kommune
Personaleressourcer
Undervisningsressourcer
Klassekvotient
Planlagte undervisningstimetal
Anmærkninger til figurer og tabeller
Bilag
Resultater opdelt på baggrundsvariable over tid
Indikator: Karaktergennemsnit for prøverne i 9. klasse
Indikator: 9. klasseelever med over 2 i gennemsnit i dansk og matematik
19
19
20
20
22
24
25
27
33
33
41
42
Indikator: Elever der er påbegyndt en ungdomsuddannelse tre måneder efter
9. klasse (samt fordeling på ungdomsuddannelsestype og 10. klasse)
43
Indikator: Elever der er påbegyndt en ungdomsuddannelse 15 måneder efter 9.
klasse (samt fordeling på ungdomsuddannelsestype og 10. klasse)
44
Indikator: Elever der forventes at fuldføre mindst én ungdomsuddannelse seks
år efter afsluttet 9. klasse
45
Indikator: Elevfravær
Indikator: Planlagte undervisningstimer
Indikator: Lærernes planlagte tid med eleverne
45
46
47
4 • STATUSREDEGØRELSE FOR FOLKESKOLENS UDVIKLING 2019/2020
 BUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 202: Orientering om årlige statusredegørelse for folkeskolens udvikling for skoleåret 2019/2020, fra børne- og undervisningsministeren
2404340_0005.png
Indledning
Folkeskolen er en af de vigtigste samfundsmæssige institutioner, hvor børn og unge blandt andet opnår sociale, faglige og
praktiske færdigheder. Derfor er det vigtigt at følge både elevernes faglige udvikling og udviklingen af folkeskolen generelt.
Med aftalen om et fagligt løft af folkeskolen af 7. juni 2013 blev det besluttet, at udviklingen i folkeskolen efter ikrafttræ-
delsen af folkeskolereformen skal følges tæt.
Børne- og Undervisningsministeriet udarbejder hvert år en statusredegørelse, som beskriver status i forhold til tre nationa-
le mål fra folkeskolereformen. Målene omhandler den faglige og trivselsmæssige udvikling,
jf. tabel 1
i det følgende. Denne
statusredegørelse er den sjette i rækken, idet der indtil nu er udarbejdet statusredegørelser fra skoleårene 2014/2015
t.o.m. 2018/2019.
Parallelt med statusredegørelsen 2019/2020 fremsætter børne- og undervisningsministeren en redegørelse til Folketinget
om virkningerne af folkeskolereformen. Sammen med redegørelsen offentliggøres en vidensopsamling, som sammenfatter
resultaterne af følgeforskningsprogrammet for folkeskolereformen.
I årets udgave af statusredegørelsen er der tilføjet et afsnit om ressourcer i folkeskolen, som blandt andet beskriver
udviklingen i udgifter pr. elev i folkeskolen, personaleressourcer, undervisningsressourcer, klassekvotient og planlagte
undervisningstimer i folkeskolen. Afsnittet følger op på aftalen ”Folkets skole: Faglighed, dannelse og frihed – justeringer af
folkeskolen til en mere åben og fleksibel skole”, som folkeskoleforligskredsen indgik d. 30. januar 2019. Det blev aftalt, at
Børne- og Undervisningsministeriet følger anvendelsen af personaleressourcer i folkeskolen ud fra en række overordnede
parametre, såsom klassekvotienter, undervisningsressourcer pr. elev, timetal mm.
Statusredegørelsens opfølgning på de nationale mål består af tre dele. Den første del opsummerer kort hovedresultaterne,
hvorefter den anden del uddyber udviklingen i resultaterne på landsplan. Endelig viser den tredje del udviklingen i resulta-
terne opdelt på en række baggrundsvariable (køn, forældres uddannelsesniveau og herkomst). Statusredegørelsen skitserer
til sidst udviklingen af folkeskolens ressourcer.
Det bemærkes, at sammenligningen mellem skoleåret 2019/2020 og andre skoleår skal læses med forbehold grundet
COVID-19-epidemien og ændringer i gennemførslen af de nationale test,
jf. boks 1.
STATUSREDEGØRELSE FOR FOLKESKOLENS UDVIKLING 2019/2020 • 5
 BUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 202: Orientering om årlige statusredegørelse for folkeskolens udvikling for skoleåret 2019/2020, fra børne- og undervisningsministeren
2404340_0006.png
Hovedresultater
Med folkeskolereformen blev der opstillet tre overordnede nationale mål for folkeskolens udvikling i forhold til faglighed,
trivsel og betydningen af social baggrund. De tre nationale mål er operationaliseret i fire resultatmål,
jf. tabel 1.
Tabel 1: Oversigt over resultater for skoleårene 2014/2015, 2018/2019, 2019/2020
Nationale mål
1. Folkeskolen skal
udfordre alle elever,
så de bliver så
dygtige, de kan
Resultatmål
1.1: Mindst 80 % af
eleverne skal være
gode til at læse og
regne i de nationale
test
2. kl.
4. kl.
6. kl.
8. kl.
Matematik
3. kl.
6. kl.
8. kl.
1.2: Andelen af de
allerdygtigste elever
i læsning og
matematik skal stige
år for år
Dansk, læsning
Skoleåret 2014/2015
2. kl.
4. kl.
6. kl.
8. kl.
Matematik
3. kl.
6. kl.
8. kl.
2. Folkeskolen skal
mindske betydning-
en af social
baggrund i forhold
til faglige resultater
2.1: Andelen af
elever med dårlige
resultater i de
nationale test for
læsning og
matematik uanset
social baggrund skal
reduceres år for år
Dansk, læsning
2. kl.
4. kl.
6. kl.
8. kl.
Matematik
3. kl.
6. kl.
8. kl.
3. Tilliden til og
trivslen i folkeskolen
skal styrkes blandt
andet gennem
respekt for
professionel viden
og praksis
3.1: Elevernes trivsel
skal øges
Trivselsindika-
tor
Generel
Faglig
Social
Støtte og
inspiration
Ro og orden
Kilde: Styrelsen for It og Læring.
Anm.: Se anmærkning 1 nederst i redegørelsen.
Test
Dansk, læsning
Skoleåret 2014/2015
75
71
73
78
Skoleåret 2017/2018
75
78
80
Skoleåret 2018/2019
Andel gode
73
64
66
78
Skoleåret 2018/2019
75
77
79
Andel af de allerdygtigste
Skoleåret 2018/2019
9
8
5
14
Skoleåret 2018/2019
11
9
7
Skoleåret 2018/2019
9
15
12
9
Skoleåret 2018/2019
11
10
6
Skoleåret 2018/2019
3,7
3,7
4,1
3,2
3,8
Skoleåret 2019/2020
72
63
62
74
Skoleåret 2019/2020
76
75
77
Skoleåret 2019/2020
10
8
4
14
Skoleåret 2019/2020
11
9
6
Skoleåret 2019/2020
10
15
15
11
Skoleåret 2019/2020
11
12
7
Skoleåret 2019/2020
3,7
3,7
4,1
3,2
3,8
9
10
6
13
Skoleåret 2017/2018
11
9
7
Skoleåret 2014/2015
9
11
9
8
Skoleåret 2017/2018
11
9
6
Skoleåret 2014/2015
3,7
3,7
4,1
3,3
3,7
Andelen med dårlige resultater
6 • STATUSREDEGØRELSE FOR FOLKESKOLENS UDVIKLING 2019/2020
 BUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 202: Orientering om årlige statusredegørelse for folkeskolens udvikling for skoleåret 2019/2020, fra børne- og undervisningsministeren
2404340_0007.png
Folkeskolen er i skoleåret 2019/2020 ikke i mål med at indfri de fire resultatmål for den faglige og trivselsmæssige
udvikling.
Resultaterne i dansk, læsning og matematik har for de fleste årgange været stabile eller haft tilbagegang siden 2014/2015
og 2017/2018. I matematik i 3. klasse kan der dog spores en lille fremgang i andelen af elever med gode resultater.
Andelen af de dygtigste elever har ligget relativ stabilt i læsning hele perioden med en lille stigning i ind- og udskolingen og
et svagt fald på mellemtrinnet. I matematik har andelen af de dygtigste ligget relativ stabilt med et svagt fald på 8. klasse-
trin.
Derudover afspejler elevernes resultater i de nationale test fortsat forældrenes uddannelsesbaggrund og antallet af elever
med dårlige resultater er ikke reduceret.
Den generelle trivsel har ligget på et stabilt højt niveau siden 2014/2015.
Der skal tages en række forbehold, når skoleåret 2019/2020 sammenlignes med tidligere skoleår,
jf. boks 1.
Siden 2016 har der været en svag stigning i de samlede udgifter pr. elev i folkeskolen, mens udviklingen i elever pr.
personale- og lærerårsværk samt undervisningsressourcer har ligget relativt stabilt de seneste år. Der er stor spredning
mellem kommuner og folkeskoler inden for kommunen i forhold til elever pr. lærerårsværk og undervisningsressourcer pr.
elev. Klassekvotienterne er generelt faldet i indskolingen, men har ligget stabilt eller er steget lidt på mellemtrinnet og i
udskolingen siden 2015/2016. Siden sidste skoleår er klassekvotienten kun steget på 9. klassetrin. Der er desuden en
stigende andel skoler, som konverterer understøttende undervisningstimer til andre aktiviteter, der udløser tilsvarende
personaleforbrug i undervisningen eller yderligere faglig støtte og undervisningsdifferentiering ved ekstra personale, jf.
folkeskolelovens § 16 b og d.
STATUSREDEGØRELSE FOR FOLKESKOLENS UDVIKLING 2019/2020 • 7
 BUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 202: Orientering om årlige statusredegørelse for folkeskolens udvikling for skoleåret 2019/2020, fra børne- og undervisningsministeren
2404340_0008.png
Forbehold for resultaterne 2019/2020
Skoleåret 2019/2020 har afveget fra forrige skoleår på en række områder, hvilket der bør tages forbehold for ved tolkning
af resultaterne og sammenligning mellem årene.
Generelt afviger skoleåret 2019/2020 særligt på tre punkter: 1) De nationale test er gennemført blandt en stikprøve af
skoler, og der er generelt en lavere gennemførelsesprocent, 2) COVID-19-epidemien har præget testtagningen og 3)
folkeskolens afsluttende prøver blev aflyst og erstattet med standpunktskarakterer,
jf. boks 1.
Det er alle faktorer, som gør,
at resultaterne bør læses med forbehold. Elevfordelingen i stikprøven svarer dog på flere parametre til elevfordelingen i
skoleåret 2018/2019. Dette styrker formodningen om, at de gennemførte nationale test kan siges at være repræsentative
for udviklingen i resultater på landsplan.
Boks 1: Forbehold for resultaterne i Statusredegørelsen 2019/2020
De nationale test
- I februar 2020 besluttede folkeskoleforligskredsen, at den enkelte skole i skoleåret 2019/2020 skulle have
mulighed for ikke at gennemføre nationale test i udvalgte- eller alle fag og klassetrin. Derudover blev det
besluttet, at der fremover gives én samlet tilbagemelding på elevdygtigheden i hver test baseret på elevers
besvarelser inden for alle tre profilområder
1
. Et repræsentativt udsnit af landets klasser skulle fortsat gennemfø-
re de nationale test, så det er muligt at følge det faglige niveau nationalt. Dertil skulle de 20 pct. af skolerne, som
havde klaret sig dårligst i dansk og matematik ved enten de nationale test i 6. klasse eller ved 9. klasseprøverne
også gennemføre alle obligatoriske test. Resultaterne for de nationale test i denne rapport vedrører udelukkende
den repræsentative udvalgte stikprøve med cirka 4.500 elever pr. klassetrin. Derfor vægtes alle klassetrin
nogenlunde ens til trods for, at der kan være forskel på årgangenes størrelse. Gennemsnittet på tværs af
klassetrin i år er således ikke direkte sammenligneligt med gennemsnittene fra tidligere år. Statusredegørelsen
tager derfor udgangspunkt i tallene opgjort på klassetrinsniveau for resultatmål 1.1, 1.2 og 2.1 frem for en
gennemsnitlig opgørelse, som blev fremhævet i de foregående statusredegørelser. Resultaterne for de nationale
test 2019/2020 skal af samme grund læses med forbehold. Elevfordelingen i det repræsentative udsnit svarer
dog på flere parametre til elevfordelingen i skoleåret 2018/2019. Dette styrker formodningen om, at de
gennemførte test er repræsentative for udviklingen i resultaterne på landsplan
2
.
- Den generelle gennemførselsprocent i 2019/2020 er 89,3 pct., hvilket er 3,8 procentpoint lavere end året inden.
Ud af de test, der skulle afholdes, har 90,7 pct. af eleverne i folkeskolerne gennemført, 37,9 pct. af eleverne på
specialskoler og 51,8 pct. af eleverne på dagbehandlingstilbud og behandlingshjem. 2,5 pct. af elever fra
folkeskoler er fritaget testene, mens det samme gælder 49,1 pct. fra specialskoler og 27,8 pct. fra dagsbehand-
lingstilbud og behandlingshjem. Restgruppen, der ikke har gennemført testene er 2,3-3,9 pct. for institutionsty-
perne.
1 Indtil nu har elevdygtigheden været beregnet separat for hvert profilområde. Alle resultater er derfor genberegnet tilbage i tid efter elevdygtighederne
er genberegnet.
Se:
https:/
/www.uvm.dk/folkeskolen/elevplaner-nationale-test--trivselsmaaling-og-sprogproever/nationale-test/om-de-nationale-test
2 De forskellige forhold for de nationale test 2020 er belyst og undersøgt i notatet ”Resultaterne fra de obligatoriske nationale test 2020” samt ”BILAG:
Resultaterne fra de obligatoriske nationale test 2020”.
/www.uvm.dk/aktuelt/nyheder/uvm/2020/nov/201104-resultater-fra-de-nationale-test-i-skoleaaret-2019-2020
Se:
https:/
8 • STATUSREDEGØRELSE FOR FOLKESKOLENS UDVIKLING 2019/2020
 BUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 202: Orientering om årlige statusredegørelse for folkeskolens udvikling for skoleåret 2019/2020, fra børne- og undervisningsministeren
2404340_0009.png
- Forbeholdene for de nationale test er belyst og undersøgt i notatet ”Resultaterne fra de obligatoriske nationale
test 2020” og ”BILAG: Resultaterne fra de obligatoriske nationale test 2020
3
”.
Corona
- Corona-situationen har vanskeliggjort gennemførslen af de nationale test ved blandt andet udskydelse af
testtidspunkter på grund af nedlukningen i foråret 2020. Nationale test gennemført i hjemsendelsesperioden i
forbindelse med COVID-19 er ikke medtaget, hvilket blandt andet kan have påvirket gennemførselsprocenten.
- Cirka 74 pct. af eleverne har besvaret trivselsmålingen i skoleåret 2019/2020 inden hjemsendelsen. Eleverne
blev sendt hjem i forbindelse med COVID-19 ugen før, målingen skulle lukke. De resterende cirka 26 pct. af
eleverne, der har besvaret målingen har gjort det hjemmefra under hjemsendelsen eller efter genåbningen af
skolerne i foråret 2020.
Ændring i folkeskolens prøver
- I denne udgaves bilag er der oplysninger om resultaterne af folkeskolens prøver. Prøverne blev aflyst i prøveter-
minen maj-juni 2020 som led i foranstaltningerne mod COVID-19. Samtlige prøvekarakterer i denne prøveter-
min er derfor udgjort af en ophøjelse af elevernes afsluttede standpunktskarakterer. Dette medfører en væsent-
lig ændring af datagrundlaget sammenlignet med tidligere år. Derfor kan eventuelle udviklinger i
karakterniveauet for skoleåret 2019/2020 ikke nødvendigvis tolkes som et udtryk for elevernes faglige niveau
eller som en udvikling i de faglige resultater i en given prøve
4
.
3 Se:
https:/
/www.uvm.dk/aktuelt/nyheder/uvm/2020/nov/201104-resultater-fra-de-nationale-test-i-skoleaaret-2019-2020
4 Se: https:/
/www.uvm.dk/statistik/grundskolen/karakterer-og-test/karakterer-i-grundskolen
STATUSREDEGØRELSE FOR FOLKESKOLENS UDVIKLING 2019/2020 • 9
 BUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 202: Orientering om årlige statusredegørelse for folkeskolens udvikling for skoleåret 2019/2020, fra børne- og undervisningsministeren
2404340_0010.png
Udvikling i de fire resultatmål
I det følgende uddybes ovenstående hovedresultater. Fokus er udviklingen i forhold til de fire resultatmål med udgangs-
punkt i resultaterne fra de nationale test og trivselsmålingen i folkeskolen. Baseline for at måle udviklingen er skoleåret
2014/2015, hvor reformen trådte i kraft.
Resultatmål 1.1: Mindst 80 procent skal være gode til at læse og regne i de nationale test
Resultatmål 1.1 er ikke indfriet i skoleåret 2019/2020 på nogen af klassetrinnene i hverken læsning eller matematik,
jf.
tabel 2.
Tabel 2: Andel elever som er gode til at læse og regne i de nationale test (2014/2015 – 2019/2020)
2014/2015
Læsning
2. kl.
4. kl.
6. kl.
8. kl.
Matematik
3. kl.
6. kl.
8. kl.
-
-
-
73
-
-
76
-
-
75
78
80
75
77
79
76
75
77
Nej
Nej
Nej
75
71
73
78
75
68
71
78
75
67
71
78
76
66
68
79
73
64
66
78
72
63
62
74
Nej
Nej
Nej
Nej
2015/2016
2016/2017
2017/2018
2018/2019
2019/2020
Resultatmål
indfriet?
Kilde: Styrelsen for It og Læring
Anm.: Se anmærkning 2 nederst i redegørelsen.
Andelen af elever, som opnår gode resultater i læsning, er faldet en smule på 2., 4., 6. og 8. klassetrin sammenlignet med
skoleåret 2018/2019,
jf. tabel 2.
På mellemtrinnet er der en større andel elever, som opnår gode resultater i matematik sammenlignet med læsning. Siden
skoleåret 2017/2018 er andelen af elever med gode resultater i matematik steget på 3. klassetrin, men faldet på 6. og 8.
klassetrin.
Resultatmål 1.2: Andelen af de allerdygtigste elever i læsning og matematik skal stige år for år
Resultatmål 1.2 er kun indfriet for 2. klassetrin i læsning, men ikke for andre klassetrin i skoleåret 2019/2020,
jf. tabel 3.
Generelt ligger andelene på et nogenlunde stabilt niveau.
10 • STATUSREDEGØRELSE FOR FOLKESKOLENS UDVIKLING 2019/2020
 BUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 202: Orientering om årlige statusredegørelse for folkeskolens udvikling for skoleåret 2019/2020, fra børne- og undervisningsministeren
2404340_0011.png
Tabel 3: Andel elever, som er blandt de allerdygtigste i de nationale test i læsning og matematik (2014/2015 –
2019/2020)
Skoleår
Læsning
2. kl.
4. kl
6. kl
8. kl
Matematik
3. kl
6. kl
8. kl.
-
-
-
9
-
-
11
-
-
11
9
7
11
9
7
11
9
6
Nej
Nej
Nej
9
10
6
13
8
9
6
14
8
9
5
15
9
8
5
14
9
8
5
14
10
8
4
14
Ja
Nej
Nej
Nej
2014/2015
2015/2016
2016/2017
2017/2018
2018/2019
2019/2020
Resultatmål
indfriet?
Kilde: Styrelsen for It og Læring
Anm.: Se anmærkning 3 nederst i redegørelsen.
Andelen af de allerdygtigste elever i læsning er steget i ind- og udskolingen fra skoleåret 2014/2015 til skoleåret
2019/2020. Andelen af de allerdygtigste elever er faldet på 4. og 6. klassetrin i samme periode.
I matematik er andelen af de allerdygtigste elever steget på 3. klassetrin i perioden 2015/2016-2016/2017, men har ligget
stabilt siden. For 8. klassetrin er andelen af de allerdygtigste elever i matematik faldet siden skoleåret 2017/2018.
Andelen af elever med gode resultater i læsning er størst i ind- og udskolingen,
jf. tabel 2.
Siden skoleåret 2014/2015 har
andelen af elever med gode resultater i læsning været højest på 8. klassetrin og næsthøjest på 2. klassetrin. Andelen af de
allerdygtigste læsere har også været højest på 8. klassetrin i hele perioden, mens 6. klassetrin har ligget lavest,
jf. tabel 3.
I matematik blev der i skoleåret 2017/2018 for første gang gennemført nationale test på 8. klassetrin, og siden da er
andelen af elever, der opnår gode resultater på dette klassetrin faldet med tre procentpoint. Dermed er forskellen mellem
klassetrinnene mindsket. Andelen af de allerdygtigste elever i matematik har været højest på 3. og dernæst 6. klassetrin
siden 2017/2018.
Resultatmål 2.1: Andelen af elever med dårlige resultater i de nationale test for læsning og matematik uanset
social baggrund skal reduceres år for år
Resultatmål 2.1 er ikke indfriet på nogen klassetrin i skoleåret 2019/2020,
jf. tabel 4.
Andelen af elever med dårlige
resultater i læsning er steget på 4., 6. og 8. klassetrin siden skoleåret 2014/2015.
Denne stigning ses særlig på 6. klassetrin, hvor andelen af elever med dårlige resultater er steget med seks procentpoint
siden skoleåret 2014/2015.
I matematik er andelen af elever med dårlige resultater steget på 6. og 8. klassetrin siden skoleåret 2017/2018. Andelen af
elever med dårlige resultater i matematik er faldet fra 2015/2016-2016/2017 på 3. klassetrin, men har været uændret
siden skoleåret 2017/2018.
STATUSREDEGØRELSE FOR FOLKESKOLENS UDVIKLING 2019/2020 •
11
 BUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 202: Orientering om årlige statusredegørelse for folkeskolens udvikling for skoleåret 2019/2020, fra børne- og undervisningsministeren
2404340_0012.png
Tabel 4: Andel elever med dårlige resultater i de nationale test i læsning og matematik (2014/2015 –
2019/2020)
2014/2015
Læsning
2. kl.
4. kl.
6. kl.
8. kl.
Matematik
3. kl.
6. kl.
8. kl.
-
-
-
12
-
-
10
-
-
11
9
6
11
10
6
11
12
7
Nej
Nej
Nej
9
11
9
8
9
13
10
9
9
14
10
9
8
14
11
8
9
15
12
9
10
15
15
11
Nej
Nej
Nej
Nej
2015/2016
2016/2017
2017/2018
2018/2019
2019/2020
Resultatmål
indfriet?
Kilde: Styrelsen for It og Læring
Anm.: Se anmærkning 4 nederst i redegørelsen.
For oplysninger om social baggrund se afsnittet om resultater opdelt på baggrundsvariable..
Resultatmål 3.1: Elevernes trivsel skal øges år for år
Resultatmål 3.1 er ikke indfriet,
jf. tabel 5.
Fra skoleåret 2018/2019 til skoleåret 2019/2020 har der ikke været en stigning i
elevernes trivsel.
Elevernes trivsel vurderes ud fra fire trivselsindikatorer og den generelle skoletrivsel,
jf. boks 2.
Boks 2: Oversigt over de fire trivselsindikatorer samt indikator for generel
skoletrivsel i trivselsmålingen
Faglig trivsel
Omhandler elevernes oplevelse af egne faglige evner, koncentrationsevne og problemløsningsevne.
Social trivsel
Omhandler elevernes opfattelse af deres tilhørsforhold til skolen, klassen og fællesskabet, samt tryghed og mob-
ning.
Støtte og inspiration
Omhandler elevernes oplevelse af motivation og medbestemmelse, samt af lærernes hjælp og støtte.
Ro og orden
Omhandler elevernes oplevelse af ro og støj i klassen samt klasseledelse.
Generel skoletrivsel
Er en samlet indikator bestående af de 29 spørgsmål, som indgår i de fire differentierede indikatorer.
12 • STATUSREDEGØRELSE FOR FOLKESKOLENS UDVIKLING 2019/2020
 BUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 202: Orientering om årlige statusredegørelse for folkeskolens udvikling for skoleåret 2019/2020, fra børne- og undervisningsministeren
2404340_0013.png
De fire trivselsindikatorer er uændret sammenlignet med skoleåret 2018/2019 og har ligget på et relativt stabilt højt
niveau i hele perioden efter folkeskolereformen. Elevernes trivsel afrapporteres på en skala fra 1 til 5, hvor 5 svarer til
den højest mulige trivsel.
Tabel 5: Elevernes gennemsnitlige trivselsscore (2014/2015-2019/2020), 4.-9. klasse
2014/2015
Generel
skoletrivsel
(samlet score)
Faglig trivsel
Social trivsel
Støtte og
inspiration
Ro og orden
2015/2016
2016/2017
2017/2018
2018/2019
2019/2020
Resultatmål
indfriet?
Nej
Nej
Nej
Nej
Nej
3,7
3,7
4,1
3,3
3,7
3,8
3,8
4,1
3,3
3,8
3,8
3,7
4,1
3,3
3,8
3,8
3,7
4,1
3,2
3,8
3,7
3,7
4,1
3,2
3,8
3,7
3,7
4,1
3,2
3,8
Kilde: Styrelsen for It og Læring (trivselsmålingen for folkeskolen)
Anm.: Se anmærkning 5 nederst i redegørelsen.
I skoleåret 2019/2020 er trivslen højest for indikatoren
social trivsel
med en score på 4,1 på en skala fra 1-5, mens den er
lavest for
støtte og inspiration
med en score på 3,2. Tendensen har været den samme siden reformen trådte i kraft.
Der er gennemført trivselsmålinger på hvert klassetrin fra 0. til 9. klasse. For 4. til 9. klassetrin afrapporteres elevernes
trivsel på fire indikatorer samt en indikator for den generelle trivsel. Eleverne på 0. til 3. klassetrin får færre og mere enkle
spørgsmål i trivselsmålingen, og der udregnes derfor ikke indikatorer for disse klassetrin. Tabel 6 viser elevernes gennem-
snitlige trivsel på hvert klassetrin fra 4. til 9. klasse.
Trivslen varierer overordnet set ikke på tværs af klassetrin, dog med undtagelse af indikatoren for
støtte og inspiration,
som
er højest blandt eleverne i 4. klasse og lavest i udskolingen. Denne tendens var den samme sidste skoleår.
Tabel 6: Elevernes gennemsnitlige trivselsscore opdelt på indikator og klassetrin (2019/2020)
Faglig trivsel
4. kl.
5. kl.
6. kl.
7. kl.
8. kl.
9. kl.
Kilde: Styrelsen for It og Læring
Anm.: Se anmærkning 6 nederst i redegørelsen.
Social trivsel
4,1
4,1
4,1
4,1
4,1
4,1
Støtte og
inspiration
3,4
3,3
3,2
3,1
3,1
3,1
Ro og orden
3,8
3,8
3,8
3,8
3,8
3,9
Generel skoletrivsel
(samlet score)
3,8
3,8
3,7
3,7
3,7
3,7
3,7
3,7
3,7
3,7
3,7
3,7
STATUSREDEGØRELSE FOR FOLKESKOLENS UDVIKLING 2019/2020 • 13
 BUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 202: Orientering om årlige statusredegørelse for folkeskolens udvikling for skoleåret 2019/2020, fra børne- og undervisningsministeren
2404340_0014.png
Resultater opdelt på baggrundsvariable
I det følgende er udviklingen for de tre resultatmål, der omhandler nationale test, opgjort med udgangspunkt i følgende
baggrundsvariable: køn, forældres uddannelsesniveau og herkomst.
For det fjerde resultatmål om den generelle skoletrivsel er der begrænsede forskelle på tværs af baggrundsvariablene.
Denne tendens har været relativ stabil siden skoleåret 2014/2015.
Resultater opdelt på køn
Der er en større andel piger end drenge, der opnår gode resultater i læsning i skoleåret 2019/2020,
jf. tabel 7.
I gennem-
snit opnår 63 procent af drengene gode resultater i læsning. Det samme gælder for 73 procent af pigerne. I matematik
opnår 76 procent af både drengene og pigerne gode resultater (resultatmål 1.1).
Der er 10 procent af pigerne, som er blandt de allerdygtigste elever i læsning i skoleåret 2019/2020. Blandt drengene er
det 8 procent. I matematik er billedet omvendt, hvor 8 procent af pigerne er blandt de allerdygtigste til matematik, mens
det samme gælder 9 procent af drengene (resultatmål 1.2).
Andelen af drenge med dårlige resultater i læsning i skoleåret 2019/2020 er 15 procent mod 10 procent af pigerne. I
matematik opnår 10 procent af både drenge og piger dårlige resultater (resultatmål 2.1).
Tabel 7: Status på resultatmål opdelt på køn (2019/2020)
Resultatmål 1.1
(Andel elever med gode
resultater i læsning og
matematik)
Læsning
Drenge
Piger
Kilde: Styrelsen for It og Læring
Anm.: Se anmærkning 7 nederst i redegørelsen.
Resultatmål 1.2
(Andel af de allerdygtig-
ste elever i læsning og
matematik)
Læsning
8
10
Matematik
9
8
Resultatmål 2.1
(Andel elever med
dårlige resultater i
læsning og matematik)
Læsning
15
10
Matematik
10
10
Resultatmål 3.1
(Generel skoletrivsel)
Matematik
76
76
63
73
3,8
3,7
Forskellen mellem drenge og piger med gode læseresultater har været nogenlunde konstant på 2. og 4. klassetrin siden
reformstart,
jf. figur 1.
På 6. og 8. klassetrin er andelen med gode resultater faldet mere blandt drenge end piger siden
2014/2015.
14 • STATUSREDEGØRELSE FOR FOLKESKOLENS UDVIKLING 2019/2020
 BUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 202: Orientering om årlige statusredegørelse for folkeskolens udvikling for skoleåret 2019/2020, fra børne- og undervisningsministeren
2404340_0015.png
Figur 1: Andelen af elever med gode resultater i dansk, læsning opdelt på køn (2014/2015 og 2019/2020)
100
90
80
70
60
50
40
30
20
10
0
2. klasse
Pige 2014/2015
4. klasse
Pige 2019/2020
6. klasse
Dreng 2014/2015
8. klasse
Dreng 2019/2020
79
76
71 69
75
66 68
60
77
68 70
56
82 80
75
68
Kilde: Styrelsen for It og Læring
Anm.: Se anmærkning 8 nederst i redegørelsen.
De andre resultatmåls udvikling over tid fremgår grafisk i figur 1-5 i bilagene. Figurerne viser, at der siden 2017/2018 har
været begrænset forskel i andelen af drenge og piger med gode matematikresultater på klassetrinene. Forskellen mellem
andelen af drenge og piger, som er allerdygtigst i læsning og matematik er stort set uændret. Andelen af piger med dårlige
læseresultater er steget siden reformstart og derfor er kønsforskellen reduceret på 2. og 4. klassetrin. Forskellen mellem
drenge og piger med dårlige matematikresultater er reduceret på 6. klassetrin, da flere piger har opnået dårlige resultater
siden 2017/2018. Forskellen mellem kønnenes resultater er steget på 8. klassetrin, da flere drenge har fået dårlige
matematikresultater, mens pigernes resultater har været stabile siden 2017/2018.
Resultater opdelt på forældres uddannelsesniveau
Elevernes resultater i de nationale test er bedre, jo højere forældrenes uddannelse er. I gennemsnit opnår 87 procent af de
elever, hvis forældre har en lang videregående uddannelse et godt resultat i de nationale test i læsning. Den tilsvarende
andel blandt elever, hvis forældre har grundskolen som højeste fuldførte uddannelse er 48 procent.
I gennemsnit opnår 90 procent af de elever, hvis forældre har en lang videregående uddannelse et godt resultat i de
nationale test i matematik. Den tilsvarende andel er 51 procent for elever med forældre, der har grundskolen som højeste
fuldførte uddannelse.
STATUSREDEGØRELSE FOR FOLKESKOLENS UDVIKLING 2019/2020 • 15
 BUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 202: Orientering om årlige statusredegørelse for folkeskolens udvikling for skoleåret 2019/2020, fra børne- og undervisningsministeren
2404340_0016.png
Andelen af de allerdygtigste elever i læsning og matematik er højest for de elever, hvis forældre er højtuddannede. Andelen
er lavest for elever med forældre, der har grundskolen som højeste uddannelsesniveau.
Tabel 8: Status på resultatmål opdelt på forældres højest fuldførte uddannelse (2019/2020)
Resultatmål 1.1
(Andel elever med gode
resultater i læsning og
matematik)
Resultatmål 1.2
(Andel af de allerdygtig-
ste elever i læsning og
matematik)
Læsning
3
5
10
98
43
Matematik
2
5
10
19
2
Resultatmål 2.1
(Andel elever med
dårlige resultater i
læsning og matematik)
Læsning
26
14
7
5
26
Matematik
25
13
7
3
25
3,7
3,7
3,8
3,8
3,8
Resultatmål 3.1
(Generel skoletrivsel)
Forældres højest
fuldførte uddannelse
Grundskolen
GYM+EUD
KVU+MVU
LVU+PhD
Uoplyst
Kilde: Styrelsen for It og Læring
Læsning
48
64
77
87
48
Matematik
51
69
82
90
51
Anm.: Se anmærkning 9 nederst i redegørelsen.
Forældres uddannelse har stort set lige så stor betydning for elevers gode læseresultater, som det havde ved reformstart.
Betydningen har været mindst i 2. klasse i hele perioden og størst på 4. klassetrin,
jf. figur 2.
For andelen med gode
matematikresultater er forskellen også mindst på 3. klassetrin.
På 8. klassetrin er forskellen mellem elever med forældre, der har en grundskoleuddannelse og elever med forældre, der
har en videregående uddannelse, blevet væsentlig større for andelen med gode resultater i matematik. Figurer herfor og
for de andre resultatmål fremgår af figur 6-10 i bilagene. Af figurerne fremgår det også, at forskellen mellem elevgrupperne
i andelen af de allerdygtigste og dårligste i læsning og matematik er stort set uændret siden teststart. De største ændringer
i forskellene for de dårligste elever ses igen på 8. klassetrin.
16 • STATUSREDEGØRELSE FOR FOLKESKOLENS UDVIKLING 2019/2020
 BUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 202: Orientering om årlige statusredegørelse for folkeskolens udvikling for skoleåret 2019/2020, fra børne- og undervisningsministeren
2404340_0017.png
Figur 2: Andelen af elever med gode resultater i dansk, læsning opdelt på forældres højeste fuldførte
uddannelse (2014/2015 og 2019/2020)
100
90
80
70
60
50
40
30
20
10
0
2. klasse
Grundskolen 2014/2015
Ungdomsudd. 2019/2020
Kilde: Styrelsen for It og Læring
Anm.: Se anmærkning 10 nederst i redegørelsen.
82 79
62 61
49
44
58
46
38
32
80
84
73
61
44
33
46
53
44
71
68
59
88
83
4. klasse
6. klasse
8. klasse
Ungdomsudd. 2014/2015
Vidr.udd. 2019/2020
Grundskolen 2019/2020
Vidr.udd. 2014/2015
Resultater opdelt på herkomst
Elever med dansk herkomst opnår bedre resultater i de nationale test i skoleåret 2019/2020 end indvandrere og efterkom-
mere, især elever med ikke-vestlig baggrund,
jf. tabel 9.
For den generelle skoletrivsel er der ikke de samme forskelle.
Tabel 9: Status på resultatmål opdelt på herkomst (2019/2020)
Resultatmål 1.1
(Andel elever med gode
resultater i læsning og
matematik)
Resultatmål 1.2
Resultatmål 2.1
(Andel af de allerdygtigste (Andel elever med dårlige
elever i læsning og
resultater i læsning og
matematik)
matematik)
Resultatmål 3.1
(Generel
skoletrivsel)
Herkomst
Indvandrer
Ikke-vestlig
Vestlig
Efterkommer
Ikke-vestlig
Vestlig
Dansk
Læsning
40
54
56
69
75
Matematik
53
71
60
75
79
Læsning
3
4
4
7
10
Matematik
3
5
3
8
10
Læsning
35
21
19
11
9
Matematik
26
12
18
11
8
3,8
3,7
3,7
3,7
3,7
Kilde: Styrelsen for It og Læring
Anm.: Se anmærkning 11 nederst i redegørelsen.
STATUSREDEGØRELSE FOR FOLKESKOLENS UDVIKLING 2019/2020 • 17
 BUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 202: Orientering om årlige statusredegørelse for folkeskolens udvikling for skoleåret 2019/2020, fra børne- og undervisningsministeren
2404340_0018.png
Siden 2014/2015 har elever med dansk herkomst klaret sig bedre end indvandrere og efterkommere i både læsning,
jf.
figur 3,
og matematik. Resultatmålenes udvikling siden teststart er illustreret i figur 11-15 i bilagene. Forskellen mellem
danskere og efterkommere med gode læse- og matematikresultater er reduceret på 6. og 8. klassetrin, særligt i læsning.
Forskellen mellem danskere og indvandrere med gode læseresultater er i samme periode blevet større, mens forskellen i
andelen med gode matematikresultater kun er blevet større på 6. klassetrin. Forskellen i de dygtigste til matematik i 3.
klasse er øget mellem indvandrere og de øvrige herkomstgrupper grundet et fald for elever med indvandrerbaggrund siden
2017/2018.
Den modsatte tendens er gældende for 8. klasse, hvor forskellen mellem andelen af indvandrere og øvrige herkomstgrup-
per, der er dygtigst til matematik, er faldet fra 2017/2018 til 2019/2020. I læsning er forskellen mellem de dygtigste i de
forskellige herkomstgrupper relativt uændret, med undtagelse af 6. og 8. klassetrin, hvor forskellen mellem etniske
danskere og efterkommere er reduceret. Blandt elever med dårlige resultater er forskellen over tid blevet større mellem
indvandrere og de øvrige herkomstgrupper, hvor en større andel af indvandrerne opnår dårlige resultater i læsning, mens
forskellen mellem efterkommere og etnisk danske elever er stort set uændret siden reformstart.
Figur 3: Andelen af elever med gode resultater i dansk, læsning opdelt på elevens herkomst
(2014/2015 og 2019/2020)
100
90
80
70
60
50
40
30
20
10
0
2. klasse
Efterkommer 2014/2015
Indvandrer 2019/2020
Kilde: Styrelsen for It og Læring
Anm.: Se anmærkning 12 nederst i redegørelsen.
76 75
61
58 58
46
74
67
53
45 44
28
53
76
65
49
63
66
57
44
31
43
81
76
4. klasse
6. klasse
8. klasse
Efterkommer 2019/2020
Dansk 2014/2015
Indvandrer 2014/2015
Dansk 2019/2020
18 • STATUSREDEGØRELSE FOR FOLKESKOLENS UDVIKLING 2019/2020
 BUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 202: Orientering om årlige statusredegørelse for folkeskolens udvikling for skoleåret 2019/2020, fra børne- og undervisningsministeren
2404340_0019.png
Ressourcer i folkeskolen
I det følgende beskrives udviklingen i udgifter pr. elev i folkeskolen. Derudover fremgår udviklingen i ressourcer for
folkeskoler eksklusiv segregerede specialundervisningstilbud for henholdsvis personaleressourcer, opgørelse i klassekvoti-
ent og undervisningstimer for skoler, der anvender §16 b og/eller d.
Udgifter til folkeskolen pr. elev
De samlede udgifter til folkeskolen er på 43,6 milliarder kroner i 2019,
jf. tabel 10.
Heraf blev 5,8 milliarder kroner anvendt
til specialundervisning i regionale tilbud, kommunale specialskoler og interne skoler i dagbehandlingstilbud og på anbrin-
gelsessteder samt efter- og videreuddannelse i folkeskolen i 2019.
Siden 2015 er der sket et fald i de samlede udgifter til folkeskolen, sideløbende med, at der har været et faldende elevtal.
Samlet set er de gennemsnitlige omkostninger pr. elev steget svagt siden 2016.
Tabel 10: Udviklingen i elevtal og enhedsomkostninger i folkeskolen m.fl. (2009-2019), milliarder kroner 2021-
pl, 0.-10. klasse
2009
Samlede udgifter
(mia. kr., 2021-pl)*
Heraf udgifter til
specialundervis-
ning i regionale
tilbud
Heraf udgifter til
kommunale
specialskoler og
interne skoler i
dagbehandlingstil-
bud og på
anbringelsessteder
Antal elever**
Samlede udgifter
pr. elev (kr.,
2021-pl)***
46,8
2010
45,8
2011
44,0
2012
43,8
2013
42,6
2014
44,6
2015
45,3
2016
44,3
2017
44,2
2018
44,0
2019
43,6
0,4
0,4
0,3
0,3
0,2
0,2
0,2
0,2
0,2
0,2
0,2
5,8
6,1
6,1
6,8
6,5
6,4
6,2
5,5
5,5
5,5
5,6
596.254
78.438
592.959
77.323
587.827
74.913
582.226
75.310
577.297
73.748
572.207
77.993
568.663
79.660
565.352
78.363
561.459
78.655
555.734
79.185
548.436
79.418
Kilde: Danmarks Statistik (REGK31), Uddannelsesstatistik.dk og Børne- og Undervisningsministeriets egne beregninger.
Anm.: Se anmærkning 13 nederst i redegørelsen.
STATUSREDEGØRELSE FOR FOLKESKOLENS UDVIKLING 2019/2020 • 19
 BUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 202: Orientering om årlige statusredegørelse for folkeskolens udvikling for skoleåret 2019/2020, fra børne- og undervisningsministeren
2404340_0020.png
Udgifter til folkeskolen pr. kommune
Der er stor variation i kommunernes udgifter pr. elev til folkeskolen. Figur 4 viser de gennemsnitlige omkostninger pr. elev i
folkeskolen på tværs af kommunerne. De gennemsnitlige omkostninger pr. elev varierer fra cirka 120.600 kroner i den
kommune med det højeste niveau i 2019 til cirka 69.700 kroner i kommunen med det laveste niveau (opgjort i 2021-pri-
ser).
Omkostningen pr. elev er opgjort på tværs af den samlede folkeskole og er således inklusiv elever i specialundervisningstil-
bud.
Figur 4 – Udgifter pr. elev (2019) opgjort på kommuneniveau (kroner, 2021-priser)
140000
120000
100000
80000
60000
40000
20000
0
Kommuner
Landsgennemsnit
Kilde: Danmarks Statistik (REGK31), Uddannelsesstatistik.dk og Børne- og Undervisningsministeriets egne beregninger.
Anm.: Se anmærkning 14 nederst i redegørelsen.
Personaleressourcer
I skoleåret 2019/2020 var der 12,8 elever pr. lærerårsværk i folkeskolen, hvilket er nogenlunde uændret siden året før,
jf.
figur 5.
Siden 2011/2012 har elever pr. lærerårsværk ligget relativt stabilt i folkeskolen mellem 12,7 og 13,1 elever pr.
lærerårsværk.
For elever pr. personaleårsværk har udviklingen været ret stabil siden 2014/2015. For folkeskoler er elever pr. personale-
årsværk 10,2 i skoleåret 2019/2020.
20 • STATUSREDEGØRELSE FOR FOLKESKOLENS UDVIKLING 2019/2020
 BUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 202: Orientering om årlige statusredegørelse for folkeskolens udvikling for skoleåret 2019/2020, fra børne- og undervisningsministeren
2404340_0021.png
Figur 5 – Elever pr. lærerårsværk og elever pr. personaleårsværk i folkeskolen ekskl. segregerede specialunder-
visningstilbud (2008/2009 – 2019/2020)
14
11,9
12
10
8
6
4
2
0
10,8
12,5
13,1
12,7
12,8
12,8
11,3
11,7
10,4
10,2
10,2
Elever pr. lærerårsværk
Elever pr. personaleårsværk
Kilde: Styrelsen for It og Læring
Anm.: Se anmærkning 15 nederst i redegørelsen.
Til sammenligning har specialskoler for børn 3,4 elever pr. lærerårsværk og 1,8 elever pr. personaleårsværk. Dette er på
niveau med tidligere år.
Antallet af elever pr. lærer- og personaleårsværk varierer mellem kommuner og folkeskoler. I skoleåret 2019/2020 var
landsgennemsnittet for kommunerne 12,8 elever pr. lærerårsværk og 10,2 elever pr. personaleårsværk. Den kommune med
flest elever pr. lærerårsværk har i gennemsnit 15,3 elever pr. lærerårsværk, mens kommunen med færrest i gennemsnit har
9,1 elever pr. lærerårsværk. Det er en forskel på 6,2 elever mellem kommunen med flest og færrest elever pr. lærerårsværk.
Tilsvarende er forskellen for personaleårsværk 5 elever pr. personaleårsværk.
Figur 6 viser, hvordan antallet af elever pr. lærerårsværk varierer mellem kommuner og mellem skoler i den enkelte kommu-
ne. I nogle kommuner er der stor variationen mellem skoler i antallet af elever pr. årsværk. I kommunen med den største
spredning i personaleressourcer har skolen med færrest personaleressourcer 7,9 elever pr. lærerårsværk, mens skolen med
flest har 24,7 elever pr. lærerårsværk. Variationer i elever pr. årsværk inden for den enkelte kommune kan blandt andet
skyldes forskelle i skolestørrelse, anvendelse af socioøkonomiske tildelingsmodeller, fordeling af specialklassespor mv.
STATUSREDEGØRELSE FOR FOLKESKOLENS UDVIKLING 2019/2020 • 21
 BUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 202: Orientering om årlige statusredegørelse for folkeskolens udvikling for skoleåret 2019/2020, fra børne- og undervisningsministeren
2404340_0022.png
Figur 6 – Antal elever pr. lærerårsværk mellem kommuner og skoler i kommunen, eksklusiv segregerede
specialundervisningstilbud (2019/2020)
25
23
21
19
17
15
13
11
9
7
5
Kommunegennemsnit
Kilde: Styrelsen for It og Læring
Anm.: Se anmærkning 16 nederst i redegørelsen.
Undervisningsressourcer
Undervisningsressourcer pr. elev i folkeskolerne har ligget relativt stabilt siden skoleåret 2014/2015, hvor undervisnings-
ressourcerne pr. elev voksede betydeligt sammenlignet med tidligere år,
jf. figur 7.
22 • STATUSREDEGØRELSE FOR FOLKESKOLENS UDVIKLING 2019/2020
 BUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 202: Orientering om årlige statusredegørelse for folkeskolens udvikling for skoleåret 2019/2020, fra børne- og undervisningsministeren
2404340_0023.png
Figur 7 – Undervisningsressourcer pr. elev i folkeskolen (eksklusiv segregerede specialundervisningstilbud)
opgjort i klokketimer pr. skoleår (2008/2009 – 2019/2020)
80
70
60
50
40
30
20
10
0
58,9
54,1
53,3
68,0
67,8
67,9
67,1
Kilde: Styrelsen for It og Læring
Anm.: Se anmærkning 17 nederst i redegørelsen.
Undervisningsressourcer pr. elev dækker over antallet af klokketimer, som hver elev har sammen med pædagogisk perso-
nale på et skoleår. Børnehaveklasseledere, pædagoger og lærere indgår som undervisningsressourcer i opgørelsen med
udgangspunkt i det antal klokketimer, som denne gruppe underviser almene klasser.
Figur 8 viser, hvordan undervisningsressourcerne varierer mellem kommuner og mellem skoler i den samme kommune. I
gennemsnit havde kommunen med flest undervisningsressourcer i år 2019/2020 137,1 undervisningstimer pr. elev, mens
kommunen med færrest undervisningsressourcer i gennemsnit havde 53 undervisningstimer pr. elev. Spredningen i
undervisningsressourcer i den enkelte kommune kan være stor, hvilket blandt andet kan skyldes forskelle i skolestørrelse,
anvendelse af socioøkonomiske tildelingsmodeller, fordeling af specialklassespor mv. Derudover sorteres der kun groft for
ekstreme værdier, da det er svært at skelne mellem korrekte og forkerte indberetninger.
STATUSREDEGØRELSE FOR FOLKESKOLENS UDVIKLING 2019/2020 • 23
 BUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 202: Orientering om årlige statusredegørelse for folkeskolens udvikling for skoleåret 2019/2020, fra børne- og undervisningsministeren
2404340_0024.png
Figur 8 – Variationer i undervisningsressourcer pr. elev (opgjort i timer) mellem kommuner og skoler i
kommunen, eksklusiv segregerede specialundervisningstilbud (2019/2020)
380
330
280
230
180
130
80
30
Kommunegennemsnit
Kilde: Styrelsen for It og Læring
Anm.: Se anmærkning 18 nederst i redegørelsen.
Klassekvotient
Klassekvotienterne er generelt faldet i indskolingen fra skoleåret 2015/2016 til 2019/2020, men har ligget stabilt eller er
steget en smule på mellemtrinnet og i udskolingen. Siden sidste skoleår er det kun klassekvotienten på 9. klassetrin, der er
steget,
jf. tabel 11.
Tabel 11 – Klassekvotienter fordelt på klassetrin fra skoleårene eksklusiv segregerede specialundervisnings-
tilbud (2015/2016 – 2019/2020)
Klassetrin (kl.)
0.kl.
1.kl.
2.kl.
3.kl.
4.kl.
5.kl.
6.kl.
7.kl.
8.kl.
9.kl.
2015/2016
21,7
21,6
21,6
21,7
21,5
21,6
21,6
21,9
21,7
20,5
2016/2017
21,8
21,7
21,6
21,7
21,8
21,7
21,7
22,3
21,9
20,7
2017/2018
21,4
21,6
21,9
21,7
21,8
21,9
21,8
22,4
22,1
20,8
2018/2019
21,4
21,2
21,6
21,8
21,8
21,8
21,8
22,4
22,4
20,8
2019/2020
21,1
21,2
21,2
21,5
21,8
21,7
21,7
22,4
22,2
21,2
Kilde: Børne- og Undervisningsministeriet på baggrund af data fra Danmarks Statistik.
Anm.: Se anmærkning 19 nederst i redegørelsen.
24 • STATUSREDEGØRELSE FOR FOLKESKOLENS UDVIKLING 2019/2020
 BUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 202: Orientering om årlige statusredegørelse for folkeskolens udvikling for skoleåret 2019/2020, fra børne- og undervisningsministeren
2404340_0025.png
Planlagte undervisningstimetal
Skolerne har mulighed for at afkorte skoledagens længde, jf. folkeskoleloven § 16 b og d
1
. Antallet af klokketimer pr. uge er
faldet fra skoleåret 2014/2015 til 2019/2020 for alle klassetrin i de folkeskoler, der har godkendelse til at afkorte under-
visningstiden for understøttende undervisning jf. folkeskolelovens § 16 b og d,
jf. figur 9.
Figur 9: Gennemsnitlig planlagt undervisningstimetal pr. uge inklusiv pauser fordelt på klassetrin for klasser
med § 16 b og/eller d, eksklusiv segregerede specialundervisningstilbud (2014/2015 – 2019/2020)
40
35
30
25
20
15
10
5
0
1. kl.
2014/2015
2. kl.
3. kl.
4. kl.
5. kl.
6. kl.
7. kl.
8. kl.
9. kl.
2015/2016
2016/2017 2017/2018 2018/2019 2019/2020 2020/2021
34
32
27
28
28
32
32
34
34
Kilde: Styrelsen for It og Læring
Anm.: Se anmærkning 20 nederst i redegørelsen.
Samtidig er antallet af skoler, der anvender § 16 b og/eller d steget markant på alle klassetrin fra år 2015/2016-
2019/2020,
jf. tabel 12.
Der er med ændringen af folkeskoleloven (august 2019) blevet ændret i anvendelsesområdet for § 16 b og tilføjet § 16 d.
Denne ændring kan bidrage til at forklare den markante stigning fra 2018/2019 til 2019/2020.
5 §16 b og d giver blandt andet mulighed for at fravige reglerne om mindste varighed af undervisningstiden for understøttende undervisning med
henblik på tilrettelæggelse af andre aktiviteter, der udløser tilsvarende personaleforbrug i undervisningen eller yderligere faglig støtte og undervisnings-
differentiering ved ekstra personale i klassen, se: https:/
/danskelove.dk/folkeskoleloven/16b og https:/
/danskelove.dk/folkeskoleloven/16d
STATUSREDEGØRELSE FOR FOLKESKOLENS UDVIKLING 2019/2020 • 25
 BUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 202: Orientering om årlige statusredegørelse for folkeskolens udvikling for skoleåret 2019/2020, fra børne- og undervisningsministeren
2404340_0026.png
Tabel 12: Antal skoler, der anvender § 16 b og/eller d, eksklusiv segregerede specialundervisningstilbud
(2014/2015 – 2019/2020)
Klassetrin (kl.)
1. kl.
2. kl.
3. kl.
4. kl.
5. kl.
6. kl.
7. kl.
8. kl.
9. kl.
2014/2015
66
66
64
61
58
59
45
45
46
2015/2016
39
38
37
37
35
32
30
29
28
2016/2017
165
164
157
229
224
220
213
205
205
2017/2018
225
222
225
395
384
380
349
338
325
2018/2019
272
270
272
478
475
465
399
390
369
2019/2020
445
444
448
877
873
866
671
662
645
Kilde: Styrelsen for It og Læring
Anm.: Se anmærkning 21 nederst i redegørelsen.
De planlagte undervisningstimer for almene klasser, der ikke anvender § 16 b og/eller d fremgår af bilagene.
26 • STATUSREDEGØRELSE FOR FOLKESKOLENS UDVIKLING 2019/2020
 BUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 202: Orientering om årlige statusredegørelse for folkeskolens udvikling for skoleåret 2019/2020, fra børne- og undervisningsministeren
2404340_0027.png
Anmærkninger til figurer og tabeller
1
Anm.: Elever er gode til at læse og regne, når de opnår et af følgende resultater i de nationale test: ”God præstation”,
”Rigtig god præstation” eller ”Fremragende præstation”.
Anm.: Elever er blandt de allerdygtigste til at læse og regne, når de opnår følgende resultat i de nationale test: ”Fremragen-
de præstation”.
Anm.: Elever med dårlige resultater i de nationale test i læsning og matematik opnår et af følgende resultater: ”Ikke-til-
strækkelig præstation” eller ”Mangelfuld præstation”.
Anm.: Trivselsmålingen består af fire differentierede indikatorer og en generel trivselsscore. Der udregnes ikke indikatorer
for 0.-3. klasse, derfor indgår de ikke i tabellen.
Anm.: Elevernes trivsel afrapporteres på en skala fra 1 til 5, hvor 5 svarer til den højest mulige trivsel.
Anm: Bemærk, at de nationale test i 2019/2020 er baseret på en stikprøve med cirka 4.500 elever pr. klassetrin.
Anm.: I matematik 3. klasse er profilområdet ’Matematik i anvendelse’ erstattet med ’Statistik og sandsynlighed’ fra og med
2015/2016, hvorfor der først er genberegnet herfra. I matematik 6. klasse er profilområdet ’Matematik i anvendelse’
erstattet med ’Statistik og sandsynlighed’ fra og med 2017/2018, hvorfor der først er genberegnet herfra.
Anm.: Resultaterne er genberegnet tilbage i tid efter genberegning af elevdygtigheder. De genberegnede resultater vil blive
opdateret på uddannelsesstatistik.dk i foråret 2021.
2
Anm.: Elever er gode til at læse og regne, når de opnår et af følgende resultater i de nationale test: ”God præstation”,
”Rigtig god præstation” eller ”Fremragende præstation”.
Anm.: I matematik 3. klasse er profilområdet ’Matematik i anvendelse’ erstattet med ’Statistik og sandsynlighed’ fra og med
2015/2016, hvorfor der først er genberegnet herfra. I matematik 6. klasse er profilområdet ’Matematik i anvendelse’
erstattet med ’Statistik og sandsynlighed’ fra og med 2017/2018, hvorfor der først er genberegnet herfra. Testen i
matematik 8. klasse er ny test fra og med 2017/2018.
Anm: Bemærk, at de nationale test i 2019/2020 er baseret på en stikprøve med cirka 4.500 elever pr. klassetrin.
Anm.: Resultaterne er genberegnet tilbage i tid efter genberegning af elevdygtigheder. De genberegnede resultater vil blive
opdateret på uddannelsesstatistik.dk i foråret 2021.
STATUSREDEGØRELSE FOR FOLKESKOLENS UDVIKLING 2019/2020 • 27
 BUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 202: Orientering om årlige statusredegørelse for folkeskolens udvikling for skoleåret 2019/2020, fra børne- og undervisningsministeren
2404340_0028.png
3
Anm.: Elever er blandt de allerdygtigste i de nationale test i dansk og matematik, hvis de får følgende resultat i de nationale
test: ”Fremragende præstation”
I matematik 3. klasse er profilområdet ’Matematik i anvendelse’ erstattet med ’Statistik og sandsynlighed’ fra og med
2015/2016, hvorfor der først er genberegnet herfra. I matematik 6. klasse er profilområdet ’Matematik i anvendelse’
erstattet med ’Statistik og sandsynlighed’ fra og med 2017/2018, hvorfor der først er genberegnet herfra. Testen i
matematik 8. klasse er ny test fra og med 2017/2018.
Anm.: Bemærk, at de nationale test i 2019/2020 er baseret på en stikprøve med cirka 4.500 elever pr. klassetrin.
Anm.: Resultaterne er genberegnet tilbage i tid efter genberegning af elevdygtigheder. De genberegnede resultater vil blive
opdateret på uddannelsesstatistik.dk i foråret 2021.
4
Anm.: Elever med dårlige resultater i de nationale test i læsning og matematik opnår et af følgende resultater: ”Ikke-til-
strækkelig præstation” eller ”Mangelfuld præstation”.
Anm.: I matematik 3. klasse er profilområdet ’Matematik i anvendelse’ erstattet med ’Statistik og sandsynlighed’ fra og med
2015/2016, hvorfor der først er genberegnet herfra. I matematik 6. klasse er profilområdet ’Matematik i anvendelse’
erstattet med ’Statistik og sandsynlighed’ fra og med 2017/2018, hvorfor der først er genberegnet herfra. Testen i
matematik 8. klasse er ny test fra og med 2017/2018.
Anm: Bemærk, at de nationale test i 2019/2020 er baseret på en stikprøve med cirka 4.500 elever pr. klassetrin.
Anm.: Resultaterne er genberegnet tilbage i tid efter genberegning af elevdygtigheder. De genberegnede resultater vil blive
opdateret på uddannelsesstatistik.dk i foråret 2021.
5
Anm.: Trivselsmålingen består af fire differentierede indikatorer og en generel trivselsscore.
Anm.: Der udregnes ikke indikatorer for 0.-3. klasse, derfor indgår de ikke i tabellen.
Anm.: Elevernes trivsel afrapporteres på en skala fra 1 til 5, hvor 5 svarer til den højest mulige trivsel.
6
Anm.: Der udregnes ikke indikatorer for 0.-3. klasse, derfor er disse ikke opgjort i tabellen.
7
Anm.: Resultaterne er et gennemsnit af resultaterne af samtlige obligatoriske test i læsning (2., 4., 6. og 8. klasse) og i
matematik (3., 6. og 8. klasse). Bemærk, at de nationale test i 2019/2020 er baseret på en stikprøve med cirka 4.500 elever
pr. klassetrin.
Anm.: For data om trivsel i 2017-2020 er der også en kategori for ukendt køn, da det disse år var muligt at besvare
spørgeskemaet anonymt.
28 • STATUSREDEGØRELSE FOR FOLKESKOLENS UDVIKLING 2019/2020
 BUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 202: Orientering om årlige statusredegørelse for folkeskolens udvikling for skoleåret 2019/2020, fra børne- og undervisningsministeren
2404340_0029.png
Anm.: Resultaterne er genberegnet tilbage i tid efter genberegning af elevdygtigheder. De genberegnede resultater vil blive
opdateret på uddannelsesstatistik.dk i foråret 2021.
8
Anm.: Bemærk, at de nationale test i 2019/2020 er baseret på en stikprøve med cirka 4.500 elever pr. klassetrin.
Anm.: Resultaterne er genberegnet tilbage i tid efter genberegning af elevdygtigheder. De genberegnede resultater vil blive
opdateret på uddannelsesstatistik.dk i foråret 2021.
9
Anm: Resultaterne er et gennemsnit af resultaterne af samtlige obligatoriske test i læsning (2., 4., 6. og 8. klasse) og i
matematik (3., 6. og 8. klasse). Bemærk, at de nationale test i 2019/2020 er baseret på en stikprøvemed cirka 4.500 elever
pr. klassetrin.
Anm.: For data om trivsel i 2017-2020 er der også en kategori for uoplyst for forældres højest fuldførte uddannelse, da det
disse år var muligt at besvare spørgeskemaet anonymt.
Anm.: Resultaterne er genberegnet tilbage i tid efter genberegning af elevdygtigheder. De genberegnede resultater vil blive
opdateret på uddannelsesstatistik.dk i foråret 2021.
10
Anm.: Ungdomsuddannelser dækker GYM (gymnasial uddannelse) og EUD (erhvervsfaglig uddannelse). Videregående
uddannelser dækker KVU (kort videregående uddannelse), MVU, LVU og PhD.
Anm.: Bemærk, at de nationale test i 2019/2020 er baseret på en stikprøve med cirka 4.500 elever pr. klassetrin.
Anm.: Resultaterne er genberegnet tilbage i tid efter genberegning af elevdygtigheder. De genberegnede resultater vil blive
opdateret på uddannelsesstatistik.dk i foråret 2021.
11
Anm.: Resultaterne er et gennemsnit af resultaterne af samtlige obligatoriske test i læsning (2., 4., 6. og 8. klasse) og i
matematik (3., 6. og 8. klasse). Bemærk, at de nationale test i 2019/2020 er baseret på en stikprøve med cirka 4.500 elever
pr. klassetrin.
Anm.: Resultaterne er genberegnet tilbage i tid efter genberegning af elevdygtigheder. De genberegnede resultater vil blive
opdateret på uddannelsesstatistik.dk i foråret 2021.
12
Anm.: Grupperne ”Indvandrere” og ”Efterkommere” består begge af både vestlige- og ikke-vestlige indvandrere.
Anm.: Bemærk, at de nationale test i 2019/2020 er baseret på en stikprøve med cirka 4.500 elever pr. klassetrin.
Anm.: Resultaterne er genberegnet tilbage i tid efter genberegning af elevdygtigheder. De genberegnede resultater vil blive
opdateret på uddannelsesstatistik.dk i foråret 2021.
STATUSREDEGØRELSE FOR FOLKESKOLENS UDVIKLING 2019/2020 • 29
 BUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 202: Orientering om årlige statusredegørelse for folkeskolens udvikling for skoleåret 2019/2020, fra børne- og undervisningsministeren
2404340_0030.png
13
Anm.: Tal er afrundet til nærmeste 0,1 milliarder kroner., hvorfor totalen ikke summer. *De samlede udgifter omfatter
kommunale udgifter til folkeskoler, specialundervisning i regionale tilbud, kommunale specialskoler og interne skoler i
dagbehandlingstilbud og på anbringelsessteder samt efter- og videreuddannelse i folkeskolen. **Elevtal omfatter elever i
folkeskoler, kommunale ungdomsskoler, specialskoler og dagbehandlingstilbud og anbringelsessteder. Elevtallet er hentet
fra uddannelsesstatistik.dk, hvor det er opgjort pr. skoleår (2017/2018, 2018/2019 etc.). Da opgørelsen af elevtal følger
skoleår frem for kalenderår, omregnes elevtallene til kalenderår. For at omregne elevtallet til kalenderår ganges det første
skoleår med 7/12 og det sidste skoleår med 5/12. ***Udgift pr. elev er baseret på de samlede udgifter til folkeskolen,
specialundervisning i regionale tilbud, kommunale specialskoler, interne skoler i dagbehandlingstilbud og anbringelsesste-
der. Udgifterne er fordelt på det samlede elevantal.
14
Anm.: De gennemsnitlige omkostninger pr. elev er baseret på de samlede udgifter til folkeskolen, specialundervisning i regi-
onale tilbud, kommunale specialskoler, interne skoler i dagbehandlingstilbud og anbringelsessteder. Disse udgifter er
fordelt på det samlede elevantal. Det samlede elevtal omfatter elever i folkeskoler, kommunale ungdomsskoler, specialsko-
ler og dagbehandlingstilbud og anbringelsessteder. Elevtallet er hentet fra uddannelsesstatistik.dk, hvor det er opgjort pr.
skoleår (2017/2018, 2018/2019 etc.). Da opgørelsen af elevtal følger skoleår frem for kalenderår, omregnes elevtallene til
kalenderår. For at omregne elevtallet til kalenderår ganges det første skoleår med 7/12 og det sidste skoleår med 5/12.
15
Anm.: Tallene dækker folkeskoler eksklusiv segregerede specialundervisningstilbud.
Anm.: I beregningen af årsværk indgår oplysninger om skolens planlagte ressourceforbrug i form af personalets arbejdstid.
Opgørelsesdatoen er d. 5. september hvert skoleår. Der indgår kun personale med undervisningsrelateret arbejde, skolele-
der og eventuelt viceskoleleder. Der er kun personale med, som er planlagt ved skoleårets start, hvorfor ikke-planlagt
vikardækning ikke indgår.
Anm: Elever pr. lærerårsværk angiver, hvor mange elever, der er pr. fuldtidslærer. I beregningen indgår kun personalekate-
gorierne ’lærer’ og ’leder’. Børnehaveklasse indgår ikke. Elever pr. personaleårsværk angiver, hvor mange elever, der er pr.
fuldtidsansat medarbejder. Alle elever uanset klassetrin indgår i beregningen. Alle personalekategorier indgår. Beregnes på
samme måde som ’Elever pr. lærerårsværk’.
Anm: Elever pr. lærerårsværk bliver kun beregnet for skoler, der både har indberettet oplysninger om læringsressourcer og
elevtal. Elever pr. personaleårsværk bliver kun beregnet for skoler, der både har indberettet oplysninger om ressourcer og
elevtal. Alle personaletyper, der er indberettet oplysninger om, indgår i beregningen. Det er kun personale med undervis-
ningsrelaterede opgaver, der indberettes oplysninger om.
16
Anm.: Tallene dækker folkeskoler eksklusiv segregerede specialundervisningstilbud.
Anm.: I beregningen af årsværk indgår oplysninger om skolens planlagte ressourceforbrug i form af personalets arbejdstid.
Opgørelsesdatoen er den 5. september hvert skoleår. Det er alene personale med undervisningsrelateret arbejde samt
skoleleder og eventuelt viceskoleleder, som indgår. Det er kun personale, der er planlagt ved skoleårets start, der er med.
Vikardækning, der ikke er planlagt, er derfor ikke med i opgørelsen.
30 • STATUSREDEGØRELSE FOR FOLKESKOLENS UDVIKLING 2019/2020
 BUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 202: Orientering om årlige statusredegørelse for folkeskolens udvikling for skoleåret 2019/2020, fra børne- og undervisningsministeren
2404340_0031.png
Anm: Elever pr. lærerårsværk angiver, hvor mange elever, der er pr. fuldtidslærer. I beregningen indgår kun personalekate-
gorierne ’lærer’ og ’leder’. Børnehaveklasse indgår ikke i beregningen.
Anm: Elever pr. lærerårsværk bliver kun beregnet for skoler, der både har indberettet oplysninger om læringsressourcer og
elevtal.
17
Anm.: Tallene dækker folkeskoler ekskl. segregerede specialundervisningstilbud.
Anm.: Kun almene klasser indgår. Undervisningsressourcer pr. elev beregnes ved at tage undervisningstimer i almene
klasser og dividere det med antal elever i almene klasser.
18
Anm.: Tallene dækker folkeskoler eksklusiv segregerede specialundervisningstilbud.
Anm.: Kun almene klasser indgår. Undervisningsressourcer pr. elev beregnes ved at tage undervisningstimer i almene
klasser og dividere det med antal elever i almene klasser.
19
Anm.: Tabellen dækker over antal elever i 0.-9. klasse i folkeskoler eksklusiv segregerede specialundervisningstilbud (fuldt
årgangsopdelte). Institutioner og kommuner, der har fået dispensation til at fravige reglerne om klasseloft, indgår i opgørel-
sen. Opgørelsen er baseret på skolernes elevadministrative systemer og afspejler skolernes registrering af elever pr. klasse.
Det bemærkes, at klasser med færre end 10 elever og mere end 35 elever efter sædvanlig praksis er frasorteret før
optælling.
20
Anm.: Opgørelsen inkluderer folkeskoler eksklusiv segregerede specialundervisningstilbud med kommunal tilladelse til at
fravige reglerne om mindste varighed af undervisningstiden for understøttende undervisning med henblik på tilrettelæg-
gelse af andre aktiviteter, der udløser tilsvarende personaleforbrug i undervisningen eller yderligere faglig støtte og
undervisningsdifferentiering ved hjælp af ekstra personale i klassen, jf. folkeskolelovens paragraf 16b og d. Skolerne
indberetter et undervisningstimetal på årsbasis. Dette er omregnet til timer pr. skoleuge under antagelse af, at et skoleår
udgør 40 skoleuger. Børnehaveklassen er undtaget på grund af dårlig datakvalitet i skoleåret 2014/2015.
21
Anm.: Opgørelsen inkluderer folkeskoler eksklusiv segregerede specialundervisningstilbud med kommunal tilladelse til at
fravige reglerne om mindste varighed af undervisningstiden for understøttende undervisning med henblik på tilrettelæg-
gelse af andre aktiviteter, der udløser tilsvarende personaleforbrug i undervisningen eller yderligere faglig støtte og
undervisningsdifferentiering ved hjælp af ekstra personale i klassen, jf. folkeskolelovens paragraf 16b og d.
STATUSREDEGØRELSE FOR FOLKESKOLENS UDVIKLING 2019/2020 • 31
 BUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 202: Orientering om årlige statusredegørelse for folkeskolens udvikling for skoleåret 2019/2020, fra børne- og undervisningsministeren
2404340_0032.png
 BUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 202: Orientering om årlige statusredegørelse for folkeskolens udvikling for skoleåret 2019/2020, fra børne- og undervisningsministeren
2404340_0033.png
Bilag
Resultater opdelt på baggrundsvariable over tid
I følgende afsnit fremgår figurer for udviklingen i alle resultatmål opdelt på baggrundsvariablene køn, forældres uddannel-
sesniveau og herkomst. Figurerne illustrerer baggrundsvariablenes udvikling over tid, som er beskrevet i afsnittet
Resultater
opdelt på baggrundsvariable.
Resultatmål over tid opdelt på køn
Figur 1: Andelen af elever med gode resultater i matematik opdelt på køn (2017/2018 og 2019/2020)
100
80
60
40
20
0
3. klasse
Pige 2017/2018
6. klasse
Pige 2019/2020
Dreng 2017/2018
8. klasse
Dreng 2019/2020
75
75
75
78
78
76
77
75
79
78
80
76
Kilde: Styrelsen for It og Læring
Anm.: Elever er gode til at læse og regne, når de opnår et af følgende resultater i de nationale test: ”God præstation”, ”Rigtig god præstation” eller ”Frem-
ragende præstation”.
Anm: Bemærk, at de nationale test i 2019/2020 er baseret på en stikprøve med cirka 4.500 elever pr. klassetrin.
Anm.: I matematik 3. klasse er profilområdet ’Matematik i anvendelse’ erstattet med ’Statistik og sandsynlighed’ fra og med 2015/2016, hvorfor der først
er genberegnet herfra. I matematik 6. klasse er profilområdet ’Matematik i anvendelse’ erstattet med ’Statistik og sandsynlighed’ fra og med 2017/2018,
hvorfor der først er genberegnet herfra.
Anm.: Resultaterne er genberegnet tilbage i tid efter genberegning af elevdygtigheder. De genberegnede resultater vil blive opdateret på uddannelsessta-
tistik.dk i foråret 2021.
STATUSREDEGØRELSE FOR FOLKESKOLENS UDVIKLING 2019/2020 • 33
 BUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 202: Orientering om årlige statusredegørelse for folkeskolens udvikling for skoleåret 2019/2020, fra børne- og undervisningsministeren
2404340_0034.png
Figur 2: Andelen af de dygtigste elever i dansk, læsning opdelt på køn (2014/2015 og 2019/2020)
100
80
60
40
20
0
2. klasse
Pige 2014/2015
Kilde: Styrelsen for It og Læring
Anm.: Elever er blandt de allerdygtigste til at læse og regne, når de opnår følgende resultat i de nationale test: ”Fremragende præstation”.
Anm: Bemærk, at de nationale test i 2019/2020 er baseret på en stikprøve med cirka 4.500 elever pr. klassetrin.
Anm.: Resultaterne er genberegnet tilbage i tid efter genberegning af elevdygtigheder. De genberegnede resultater vil blive opdateret på uddannelsessta-
tistik.dk i foråret 2021.
10 12 7
9
11 9
9
7
7
5
6
4
15 16 12 13
4. klasse
Pige 2019/2020
6. klasse
Dreng 2014/2015
8. klasse
Dreng 2019/2020
Figur 3: Andelen af de dygtigste elever i matematik opdelt på køn (2017/2018 og 2019/2020)
100
80
60
40
20
0
3. klasse
Pige 2017/2018
6. klasse
Pige 2019/2020
Dreng 2017/2018
8. klasse
Dreng 2019/2020
11
10
11
11
8
8
10
9
6
5
7
6
Kilde: Styrelsen for It og Læring
Anm.: Elever er blandt de allerdygtigste til at læse og regne, når de opnår følgende resultat i de nationale test: ”Fremragende præstation”.
Anm: Bemærk, at de nationale test i 2019/2020 er baseret på en stikprøve med cirka 4.500 elever pr. klassetrin.
Anm.: I matematik 3. klasse er profilområdet ’Matematik i anvendelse’ erstattet med ’Statistik og sandsynlighed’ fra og med 2015/2016, hvorfor der først
er genberegnet herfra. I matematik 6. klasse er profilområdet ’Matematik i anvendelse’ erstattet med ’Statistik og sandsynlighed’ fra og med 2017/2018,
hvorfor der først er genberegnet herfra.
Anm.: Resultaterne er genberegnet tilbage i tid efter genberegning af elevdygtigheder. De genberegnede resultater vil blive opdateret på uddannelsessta-
tistik.dk i foråret 2021.
34 • STATUSREDEGØRELSE FOR FOLKESKOLENS UDVIKLING 2019/2020
 BUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 202: Orientering om årlige statusredegørelse for folkeskolens udvikling for skoleåret 2019/2020, fra børne- og undervisningsministeren
2404340_0035.png
Figur 4: Andel elever med dårlige resultater i dansk, læsning (2014/2015 og 2019/2020)
100
80
60
40
20
0
2. klasse
Pige 2014/2015
Kilde: Styrelsen for It og Læring
Anm.: Elever med dårlige resultater i de nationale test i læsning og matematik opnår et af følgende resultater: ”Ikke-tilstrækkelig præstation” eller ”Man-
gelfuld præstation”.
Anm: Bemærk, at de nationale test i 2019/2020 er baseret på en stikprøve med cirka 4.500 elever pr. klassetrin.
Anm.: Resultaterne er genberegnet tilbage i tid efter genberegning af elevdygtigheder. De genberegnede resultater vil blive opdateret på uddannelsessta-
tistik.dk i foråret 2021.
7
9
12 12
9
14 13 16
7
12 11
18
6
7
10
15
4. klasse
Pige 2019/2020
6. klasse
Dreng 2014/2015
8. klasse
Dreng 2019/2020
Figur 5: Andel elever med dårlige resultater i matematik (2017/2018 og 2019/2020)
100
90
80
70
60
50
40
30
20
10
0
3. klasse
Pige 2017/2018
Kilde: Styrelsen for It og Læring
Anm.: Elever med dårlige resultater i de nationale test i læsning og matematik opnår et af følgende resultater: ”Ikke-tilstrækkelig præstation” eller ”Man-
gelfuld præstation”.
Anm.: I matematik 3. klasse er profilområdet ’Matematik i anvendelse’ erstattet med ’Statistik og sandsynlighed’ fra og med 2015/2016, hvorfor der først
er genberegnet herfra. I matematik 6. klasse er profilområdet ’Matematik i anvendelse’ erstattet med ’Statistik og sandsynlighed’ fra og med 2017/2018,
hvorfor der først er genberegnet herfra.
Anm: Bemærk, at de nationale test i 2019/2020 er baseret på en stikprøve med cirka 4.500 elever pr. klassetrin.
Anm.: Resultaterne er genberegnet tilbage i tid efter genberegning af elevdygtigheder. De genberegnede resultater vil blive opdateret på uddannelsessta-
tistik.dk i foråret 2021.
11
11
11
11
9
12
10
12
6
6
6
8
6. klasse
Pige 2019/2020
Dreng 2017/2018
8. klasse
Dreng 2019/2020
STATUSREDEGØRELSE FOR FOLKESKOLENS UDVIKLING 2019/2020 • 35
 BUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 202: Orientering om årlige statusredegørelse for folkeskolens udvikling for skoleåret 2019/2020, fra børne- og undervisningsministeren
2404340_0036.png
Resultatmål over tid opdelt på forældres højeste fuldførte uddannelsesniveau
Figur 6: Andelen af elever med gode resultater i matematik opdelt på forældres højeste fuldførte uddannelse
(2017/2018 og 2019/2020)
100
80
60
40
20
0
3. klasse
51 55
66 70
83 84
69 66
50 51
86 84
74
55
45
66
89 87
6. klasse
Grundskolen 2019/2020
Vidr.udd. 2017/2018
8. klasse
Ungdomsudd. 2017/2018
Vidr.udd. 2019/2020
Grundskolen 2017/2018
Ungdomsudd. 2019/2020
Kilde: Styrelsen for It og Læring
Anm.: Ungdomsuddannelser dækker GYM (gymnasial uddannelse) og EUD (erhvervsfaglig uddannelse). Videregående uddannelser dækker KVU (kort
videregående uddannelse), MVU, LVU og PhD.
Anm.: Elever er gode til at læse og regne, når de opnår et af følgende resultater i de nationale test: ”God præstation”, ”Rigtig god præstation” eller ”Frem-
ragende præstation”.
Anm: Bemærk, at de nationale test i 2019/2020 er baseret på en stikprøve med cirka 4.500 elever pr. klassetrin.
Anm.: Resultaterne er genberegnet tilbage i tid efter genberegning af elevdygtigheder. De genberegnede resultater vil blive opdateret på uddannelsessta-
tistik.dk i foråret 2021.
Figur 7: Andelen af de dygtigste elever i dansk, læsning opdelt på forældres højeste fuldførte uddannelse
(2014/2015 og 2019/2020)
100
90
80
70
60
50
40
30
20
10
0
6
2 2 4
12 14
15
2 2 5 3
4. klasse
11
19 19
1 1 3 2
9 6
8 9
4 5
8. klasse
Ungdomsudd. 2014/2015
Vidr.udd. 2019/2020
2. klasse
Grundskolen 2014/2015
Ungdomsudd. 2019/2020
Kilde: Styrelsen for It og Læring
6. klasse
Grundskolen 2019/2020
Vidr.udd. 2014/2015
Anm.: Ungdomsuddannelser dækker GYM (gymnasial uddannelse) og EUD (erhvervsfaglig uddannelse). Videregående uddannelser dækker KVU (kort
videregående uddannelse), MVU, LVU og PhD.
Anm.: Elever er blandt de allerdygtigste til at læse og regne, når de opnår følgende resultat i de nationale test: ”Fremragende præstation”
Anm: Bemærk, at de nationale test i 2019/2020 er baseret på en stikprøve med cirka 4.500 elever pr. klassetrin.
Anm.: Resultaterne er genberegnet tilbage i tid efter genberegning af elevdygtigheder. De genberegnede resultater vil blive opdateret på uddannelsessta-
tistik.dk i foråret 2021.
36 • STATUSREDEGØRELSE FOR FOLKESKOLENS UDVIKLING 2019/2020
 BUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 202: Orientering om årlige statusredegørelse for folkeskolens udvikling for skoleåret 2019/2020, fra børne- og undervisningsministeren
2404340_0037.png
Figur 8: Andelen af de dygtigste elever i matematik opdelt på forældres højeste fuldførte uddannelse
(2017/2018 og 2019/2020)
100
90
80
70
60
50
40
30
20
10
0
3
1
6
7
15 15
2
1
4
3
13 12
1
0
3
2
10 8
3. klasse
Grundskolen 2017/2018
Ungdomsudd. 2019/2020
Kilde:Styrelsen for It og Læring
6. klasse
Grundskolen 2019/2020
Vidr.udd. 2017/2018
8. klasse
Ungdomsudd. 2017/2018
Vidr.udd. 2019/2020
Anm.: Ungdomsuddannelser dækker GYM (gymnasial uddannelse) og EUD (erhvervsfaglig uddannelse). Videregående uddannelser dækker KVU (kort
videregående uddannelse), MVU, LVU og PhD.
Anm.: Elever er blandt de allerdygtigste til at læse og regne, når de opnår følgende resultat i de nationale test: ”Fremragende præstation”
Anm.: I matematik 3. klasse er profilområdet ’Matematik i anvendelse’ erstattet med ’Statistik og sandsynlighed’ fra og med 2015/2016, hvorfor der først
er genberegnet herfra. I matematik 6. klasse er profilområdet ’Matematik i anvendelse’ erstattet med ’Statistik og sandsynlighed’ fra og med 2017/2018,
hvorfor der først er genberegnet herfra.
Anm: Bemærk, at de nationale test i 2019/2020 er baseret på en stikprøve med cirka 4.500 elever pr. klassetrin.
Anm.: Resultaterne er genberegnet tilbage i tid efter genberegning af elevdygtigheder. De genberegnede resultater vil blive opdateret på uddannelsessta-
tistik.dk i foråret 2021.
Figur 9: Andel elever med dårlige resultater i dansk, læsning opdelt på forældres højeste fuldførte uddannelse
(2014/2015 og 2019/2020)
100
90
80
70
60
50
40
30
20
10
0
2. klasse
4. klasse
6. klasse
8. klasse
Grundskolen 2014/2015
Grundskolen 2019/2020
Ungdomsudd. 2014/2015
Ungdomsudd. 2019/2020
Vidr.udd. 2014/2015
Vidr.udd. 2019/2020
Kilde: Styrelsen for It og Læring
Anm.: Ungdomsuddannelser dækker GYM (gymnasial uddannelse) og EUD (erhvervsfaglig uddannelse). Videregående uddannelser dækker KVU (kort videre-
gående uddannelse), MVU, LVU og PhD.
Anm.: Elever med dårlige resultater i de nationale test i læsning og matematik opnår et af følgende resultater: ”Ikke-tilstrækkelig præstation” eller ”Mangelfuld
præstation”.
Anm: Bemærk, at de nationale test i 2019/2020 er baseret på en stikprøve med cirka 4.500 elever pr. klassetrin.
Anm.: Resultaterne er genberegnet tilbage i tid efter genberegning af elevdygtigheder. De genberegnede resultater vil blive opdateret på uddannelsesstatistik.
dk i foråret 2021.
23 24
13 13
6 7
28 30
15
34
21
7 10
26
12
4
20
9
22
29
11
15
4 6
STATUSREDEGØRELSE FOR FOLKESKOLENS UDVIKLING 2019/2020 • 37
 BUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 202: Orientering om årlige statusredegørelse for folkeskolens udvikling for skoleåret 2019/2020, fra børne- og undervisningsministeren
2404340_0038.png
Figur 10: Andel elever med dårlige resultater i matematik opdelt på forældres højeste fuldførte uddannelse
(2017/2018 og 2019/2020)
100
90
80
70
60
50
40
30
20
10
0
28 29
15 16
7
3. klasse
Grundskolen 2017/2018
Ungdomsudd. 2019/2020
6
27 30
13 16
5
6. klasse
Grundskolen 2019/2020
Vidr.udd. 2017/2018
18
7
23
8 11
8. klasse
2
3
Ungdomsudd. 2017/2018
Vidr.udd. 2019/2020
Kilde: Styrelsen for It og Læring
Anm.: Ungdomsuddannelser dækker GYM (gymnasial uddannelse) og EUD (erhvervsfaglig uddannelse). Videregående uddannelser dækker KVU (kort
videregående uddannelse), MVU, LVU og PhD.
Anm.: Elever med dårlige resultater i de nationale test i læsning og matematik opnår et af følgende resultater: ”Ikke-tilstrækkelig præstation” eller ”Man-
gelfuld præstation”.
Anm.: I matematik 3. klasse er profilområdet ’Matematik i anvendelse’ erstattet med ’Statistik og sandsynlighed’ fra og med 2015/2016, hvorfor der først
er genberegnet herfra. I matematik 6. klasse er profilområdet ’Matematik i anvendelse’ erstattet med ’Statistik og sandsynlighed’ fra og med 2017/2018,
hvorfor der først er genberegnet herfra.
Anm: Bemærk, at de nationale test i 2019/2020 er baseret på en stikprøve med cirka 4.500 elever pr. klassetrin.
Anm.: Resultaterne er genberegnet tilbage i tid efter genberegning af elevdygtigheder. De genberegnede resultater vil blive opdateret på uddannelsessta-
tistik.dk i foråret 2021.
38 • STATUSREDEGØRELSE FOR FOLKESKOLENS UDVIKLING 2019/2020
 BUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 202: Orientering om årlige statusredegørelse for folkeskolens udvikling for skoleåret 2019/2020, fra børne- og undervisningsministeren
2404340_0039.png
Resultatmål over tid opdelt på herkomst
Figur 11: Andelen af elever med gode resultater i matematik opdelt på herkomst (2017/2018 og 2019/2020)
100
80
60
40
20
0
3. klasse
Efterkommer 2017/2018
Indvandrer 2019/2020
Kilde: Styrelsen for It og Læring
Anm.: Grupperne ”Indvandrere” og ”Efterkommere” består begge af både vestlige- og ikke-vestlige indvandrere.
Anm.: Elever er gode til at læse og regne, når de opnår et af følgende resultater i de nationale test: ”God præstation”, ”Rigtig god præstation” eller ”Frem-
ragende præstation”.
Anm.: I matematik 3. klasse er profilområdet ’Matematik i anvendelse’ erstattet med ’Statistik og sandsynlighed’ fra og med 2015/2016, hvorfor der først
er genberegnet herfra. I matematik 6. klasse er profilområdet ’Matematik i anvendelse’ erstattet med ’Statistik og sandsynlighed’ fra og med 2017/2018,
hvorfor der først er genberegnet herfra.
Anm: Bemærk, at de nationale test i 2019/2020 er baseret på en stikprøve med cirka 4.500 elever pr. klassetrin.
Anm.: Resultaterne er genberegnet tilbage i tid efter genberegning af elevdygtigheder. De genberegnede resultater vil blive opdateret på uddannelsessta-
tistik.dk i foråret 2021.
78 79
58 60 57 60
60 61 58
52
80 78
65 63
58 56
82 79
6. klasse
Efterkommer 2019/2020
Dansk 2017/2018
8. klasse
Indvandrer 2017/2018
Dansk 2019/2020
Figur 12: Andelen af de dygtigste elever i dansk, læsning opdelt på herkomst (2014/2015 og 2019/2020)
100
90
80
70
60
50
40
30
20
10
0
3 4 3 3
9 11
3 3 3 1
11 9
7 5
2 4 3 1
6. klasse
7
13
14 15
6 5
2. klasse
Efterkommer 2014/2015
Indvandrer 2019/2020
4. klasse
8. klasse
Indvandrer 2014/2015
Dansk 2019/2020
Efterkommer 2019/2020
Dansk 2014/2015
Kilde: Styrelsen for It og Læring
Anm.: Grupperne ”Indvandrere” og ”Efterkommere” består begge af både vestlige- og ikke-vestlige indvandrere.
Anm.: Elever er blandt de allerdygtigste til at læse og regne, når de opnår følgende resultat i de nationale test: ”Fremragende præstation”.
Anm: Bemærk, at de nationale test i 2019/2020 er baseret på en stikprøve med cirka 4.500 elever pr. klassetrin.
Anm.: Resultaterne er genberegnet tilbage i tid efter genberegning af elevdygtigheder. De genberegnede resultater vil blive opdateret på uddannelsessta-
tistik.dk i foråret 2021.
STATUSREDEGØRELSE FOR FOLKESKOLENS UDVIKLING 2019/2020 • 39
 BUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 202: Orientering om årlige statusredegørelse for folkeskolens udvikling for skoleåret 2019/2020, fra børne- og undervisningsministeren
2404340_0040.png
Figur 13: Andelen af de dygtigste elever i matematik opdelt på herkomst (2017/2018 og 2019/2020)
100
80
60
40
20
0
3. klasse
Efterkommer 2017/2018
Indvandrer 2019/2020
Kilde: Styrelsen for It og Læring
Anm.: Grupperne ”Indvandrere” og ”Efterkommere” består begge af både vestlige- og ikke-vestlige indvandrere.
Anm.: Elever er blandt de allerdygtigste til at læse og regne, når de opnår følgende resultat i de nationale test: ”Fremragende præstation”.
Anm.: I matematik 3. klasse er profilområdet ’Matematik i anvendelse’ erstattet med ’Statistik og sandsynlighed’ fra og med 2015/2016, hvorfor der først
er genberegnet herfra. I matematik 6. klasse er profilområdet ’Matematik i anvendelse’ erstattet med ’Statistik og sandsynlighed’ fra og med 2017/2018,
hvorfor der først er genberegnet herfra.
Anm: Bemærk, at de nationale test i 2019/2020 er baseret på en stikprøve med cirka 4.500 elever pr. klassetrin.
Anm.: Resultaterne er genberegnet tilbage i tid efter genberegning af elevdygtigheder. De genberegnede resultater vil blive opdateret på uddannelsessta-
tistik.dk i foråret 2021.
4
5
5
3
12 12
3
4
3
2
10 9
3
3
3
4
7
6
6. klasse
Efterkommer 2019/2020
Dansk 2017/2018
8. klasse
Indvandrer 2017/2018
Dansk 2019/2020
Figur 14: Andel elever med dårlige resultater i dansk, læsning opdelt på herkomst (2014/2015 og 2019/2020)
100
80
60
40
20
0
2. klasse
Efterkommer 2014/2015
Indvandrer 2019/2020
Kilde: Styrelsen for It og Læring
Anm.: Grupperne ”Indvandrere” og ”Efterkommere” består begge af både vestlige- og ikke-vestlige indvandrere.
Anm.: Elever med dårlige resultater i de nationale test i læsning og matematik opnår et af følgende resultater: ”Ikke-tilstrækkelig præstation” eller ”Man-
gelfuld præstation”.
Anm: Bemærk, at de nationale test i 2019/2020 er baseret på en stikprøve med cirka 4.500 elever pr. klassetrin.
Anm.: Resultaterne er genberegnet tilbage i tid efter genberegning af elevdygtigheder. De genberegnede resultater vil blive opdateret på uddannelsessta-
tistik.dk i foråret 2021.
44
28
16 16 19
8 9
21 22
28
10 13
20
26 29
42
17 15
24
38
12
8
6. klasse
7 10
4. klasse
8. klasse
Indvandrer 2014/2015
Dansk 2019/2020
Efterkommer 2019/2020
Dansk 2014/2015
40 • STATUSREDEGØRELSE FOR FOLKESKOLENS UDVIKLING 2019/2020
 BUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 202: Orientering om årlige statusredegørelse for folkeskolens udvikling for skoleåret 2019/2020, fra børne- og undervisningsministeren
2404340_0041.png
Figur 15: Andel elever med dårlige resultater i matematik opdelt på herkomst (2017/2018 og 2019/2020)
100
90
80
70
60
50
40
30
20
10
0
20 21 23 21
10 10
20 17
24
29
8 10
12 12
19
25
5
6
3. klasse
Efterkommer 2017/2018
Indvandrer 2019/2020
Kilde: Styrelsen for It og Læring
6. klasse
Efterkommer 2019/2020
Dansk 2017/2018
8. klasse
Indvandrer 2017/2018
Dansk 2019/2020
Anm.: Grupperne ”Indvandrere” og ”Efterkommere” består begge af både vestlige- og ikke-vestlige indvandrere.
Anm.: Elever med dårlige resultater i de nationale test i læsning og matematik opnår et af følgende resultater: ”Ikke-tilstrækkelig præstation” eller ”Man-
gelfuld præstation”.
Anm.: I matematik 3. klasse er profilområdet ’Matematik i anvendelse’ erstattet med ’Statistik og sandsynlighed’ fra og med 2015/2016, hvorfor der først
er genberegnet herfra. I matematik 6. klasse er profilområdet ’Matematik i anvendelse’ erstattet med ’Statistik og sandsynlighed’ fra og med 2017/2018,
hvorfor der først er genberegnet herfra.
Anm: Bemærk, at de nationale test i 2019/2020 er baseret på en stikprøve med cirka 4.500 elever pr. klassetrin.
Anm.: Resultaterne er genberegnet tilbage i tid efter genberegning af elevdygtigheder. De genberegnede resultater vil blive opdateret på uddannelsessta-
tistik.dk i foråret 2021.
Indikator: Karaktergennemsnit for prøverne i 9. klasse
Som redegjort for i boks 1, skal karaktererne for prøverne i 9. klasse læses med forbehold, da folkeskolens prøver i maj/juni
2020 blev aflyst og elevernes standspunktskarakterer derfor blev ophøjet til prøvekarakterer. Derfor er det ikke muligt at
tolke disse ændringer som en udvikling i det faglige niveau.
I 2019/2020 opnåede eleverne i 9. klasse et karaktergennemsnit på 7,2 i de bundne prøver. Karaktergennemsnittet er
således 0,2 højere end sidste skoleår, hvor karaktergennemsnittet var på 7,0. Efter et fald i karaktergennemsnittet i dansk
fra 2015/2016 til 2017/2018 er der sket en stigning på 0,1 fra 2017/2018 til 2018/2019.
STATUSREDEGØRELSE FOR FOLKESKOLENS UDVIKLING 2019/2020 • 41
 BUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 202: Orientering om årlige statusredegørelse for folkeskolens udvikling for skoleåret 2019/2020, fra børne- og undervisningsministeren
2404340_0042.png
Figur 16: Ikke vægtede karaktergennemsnit i bundne 9. klasseprøver, dansk (alle fagdiscipliner), matematik (begge fagdisci-
pliner) og bundne prøver i alt (2014/2015 – 2019/2020)
7,5
7,0
6,5
6,0
5,5
5,0
4,5
Bunde prøver
2014/2015
Kilde: Styrelsen for It og Læring
6,9
7
7
6,9
7
7,2
6,8
7,3
7
6,9
6,6
7
6,7
6,9
6,8
6,8
6,9
6,6
Dansk
2016/2017
2017/2018
Matematik
2018/2019
2019/2020*
2015/2016
Anm.: *Bemærk, ændring af datagrundlaget i 2019/2020 grundet aflysningen af folkeskolens prøver. Karaktergennemsnittene beregnes som ikke-væg-
tede gennemsnit. Det betyder, at de enkelte delprøver alle vægter ens i udregningen af elevernes gennemsnit i denne opgørelse. En elev indgår i bereg-
ningen af karaktergennemsnittet i dansk og matematik, hvis vedkommende har aflagt mindst én bunden prøve i faget. En elev indgår kun i beregningen
af karaktergennemsnit i bundne prøver samlet, hvis eleven har aflagt mindst fire ud af de otte bundne delprøver. Følgende skoletyper indgår: folkeskoler,
kommunale ungdomsskoler og specialskoler for børn. Opgørelsen indeholder ikke privatister.
Indikator: 9. klasseelever med over 2 i gennemsnit i dansk og matematik
Over perioden fra 2014/2015 til 2019/2020 har andelen af 9. klasseelever med et gennemsnit på 2 eller derover i både
dansk og matematik først været faldende og sidenhen stigende. I 2019/2020 er andelen 92 procent. Dog bemærkes det,
at der for et antal elever på 9. klassetrin, ikke indberettes i karakterindberetningen, da de ikke modtager karakterer. Derfor
er det sandsynligt, at den reelle andel af elever, som på landsplan opfylder kriteriet om et gennemsnit på mindst 2 i dansk
og matematik, er lavere end det viste – skønsmæssigt cirka 5 procentpoint. Da folkeskolens prøver i maj/juni 2020 blev
aflyst er elevernes standpunktskarakterer ophøjet til prøvekarakterer (jf.
1).
42 • STATUSREDEGØRELSE FOR FOLKESKOLENS UDVIKLING 2019/2020
 BUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 202: Orientering om årlige statusredegørelse for folkeskolens udvikling for skoleåret 2019/2020, fra børne- og undervisningsministeren
2404340_0043.png
Figur 17: Andelen af 9. klasseelever med 2 eller derover i både dansk og matematik (2014/2015 – 2019/2020)
100
89
89
87
88
89
92
80
60
40
20
0
2014/2015
Kilde: Styrelsen for It og Læring
Anm: *Bemærk, ændring af datagrundlaget i 2019/2020 grundet aflysningen af folkeskolens prøver. Andelen beregnes som antallet af elever, der har
opnået et ikke-vægtet karaktergennemsnit på mindst 2 i både dansk og matematik i forhold til det samlede antal elever, der kendes fra karakterindberet-
ningen. For hver elev beregnes et karaktergennemsnit af prøverne i dansk og et karaktergennemsnit af prøverne i matematik. Elever, der har aflagt alle
prøver i både dansk og matematik, og som har opnået et karaktergennemsnit på mindst 2 i begge fag, opfylder kriteriet. Elever, der ikke har aflagt alle
prøver i dansk og matematik, opfylder ikke kriteriet. Følgende skoletyper indgår: folkeskoler, kommunale ungdomsskoler og specialskoler for børn.
2015/2016
2016/2017
2017/2018
2018/2019
2019/2020*
Indikator: Elever der er påbegyndt en ungdomsuddannelse tre måneder efter 9.
klasse (samt fordeling på ungdomsuddannelsestype og 10. klasse)
For elever, der startede 9. klasse i skoleåret 2018/2019, er andelen, der er påbegyndt en ungdomsuddannelse tre måneder
efter afsluttet 9. klasse, på nogenlunde samme niveau som sidste skoleår. 36 procent er påbegyndt en gymnasial uddannel-
se, hvor 8 procent er påbegyndt en erhvervsfaglig uddannelse. Til gengæld er andelen, der er påbegyndt 10. klasse steget
med 2 procentpoint fra 48 procent til 50 procent.
STATUSREDEGØRELSE FOR FOLKESKOLENS UDVIKLING 2019/2020 • 43
 BUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 202: Orientering om årlige statusredegørelse for folkeskolens udvikling for skoleåret 2019/2020, fra børne- og undervisningsministeren
2404340_0044.png
Figur 18: Andel elever, der tre måneder efter afsluttet 9. klasse er påbegyndt en ungdomsuddannelse eller 10.
klasse (2014/2015 – 2018/2019)
60
50
40
30
20
10
0
10. klasse
2014/2015
Kilde: Styrelsen for It og Læring
Anm: Årstallet angiver skolestart for 9. klasse. Følgende institutionstyper indgår: dagbehandlingstilbud og behandlingshjem, folkeskoler og specialskoler
for børn.
50
46
48 48 50
35
38 37 37
36
6
6
6
7
8
Gymnasial uddannelse
2015/2016
2016/2017
Erhvervsfaglig uddannelse
2018/2019
2017/2018
Indikator: Elever der er påbegyndt en ungdomsuddannelse 15 måneder efter 9.
klasse (samt fordeling på ungdomsuddannelsestype og 10. klasse)
Andelen, der påbegynder en gymnasial uddannelse inden for 15 måneder efter afsluttet 9. klasse, er faldet med 1 procent-
point siden skoleåret 2016/2017. Andelen, der påbegynder en erhvervsfaglig uddannelse inden for 15 måneder efter
afsluttet 9. klasse, er derimod steget med 1 procentpoint siden skoleåret 2016/2017. Generelt er niveauerne dog stabile
over perioden.
Figur 19: Andel elever, der 15 måneder efter afsluttet 9. klasse er påbegyndt en ungdomsuddannelse eller 10.
klasse (2013/2014 – 2017/2018)
80
70
60
50
40
30
20
10
0
10. klasse
2013/2014
Kilde: Styrelsen for It og Læring.
Anm: Årstallet angiver skolestart for 9. klasse. Følgende institutionstyper indgår: dagbehandlingstilbud og behandlingshjem, folkeskoler og specialskoler
for børn.
67 68 68 69 68
18 17 17 17 18
6
5
6
6
7
Gymnasial uddannelse
2014/2015
2015/2016
Erhvervsfaglig uddannelse
2017/2018
2016/2017
44 • STATUSREDEGØRELSE FOR FOLKESKOLENS UDVIKLING 2019/2020
 BUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 202: Orientering om årlige statusredegørelse for folkeskolens udvikling for skoleåret 2019/2020, fra børne- og undervisningsministeren
2404340_0045.png
Indikator: Elever der forventes at fuldføre mindst én ungdomsuddannelse seks år
efter afsluttet 9. klasse
Andelen af en 9. klasses årgang, der forventes at fuldføre mindst én ungdomsuddannelse seks år efter afsluttet 9. klasse, er
steget med 2 procentpoint siden årgang 2013 til nu at være på 81 procent for årgang 2018.
Figur 20: Andel af en ungdomsårgang , der forventes at fuldføre mindst én ungdomsuddannelse inden for seks
år efter afsluttet 9. klasse
90
80
70
60
50
40
30
20
10
0
Årgang 2013 Årgang 2014 Årgang 2015 Årgang 2016 Årgang 2017 Årgang 2018
Kilde: Styrelsen for It og Læring.
Anm: Opgørelsen inkluderer alle elever i grundskolen. Det vil sige elever i folkeskolen, frie grundskoler, efterskoler, dagbehandlingstilbud, kommunale
ungdomsskoler og specialskoler. Årgangen angiver årstallet for afslutning af 9. klasse.
79
78
78
78
81
81
Indikator: Elevfravær
Der er samlet set sket et lille fald i elevfravær sammenlignet med sidste år. Det samlede elevfravær var 5,2 procent i
2019/2020. Af det samlede fravær udgøres 2,7 procent af sygefravær, mens 1,8 procent er fravær med skolelederens
tilladelse og 0,7 procent er ulovligt fravær.
Resultater af det registrerede elevfravær 2019/2020 bør tolkes med forbehold, da COVID-19 kan have haft betydning for
registrering af elevfraværet i forårsmånederne i 2020.
STATUSREDEGØRELSE FOR FOLKESKOLENS UDVIKLING 2019/2020 • 45
 BUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 202: Orientering om årlige statusredegørelse for folkeskolens udvikling for skoleåret 2019/2020, fra børne- og undervisningsministeren
2404340_0046.png
Figur 21: Elevfravær (%) fordelt på fraværstyper (2014/2015 – 2019/2020)
3,5
3,0
2,5
2,0
1,5
1,0
0,5
0,0
2014/2015
1,4
0,9
1,5
3,0
3,1
3,0
3,1
3,0
2,7
1,6
1,0
1,0
1,8
1,8
1,8
1,0
1,0
0,7
2015/2016
2016/2017
2017/2018
2018/2019
2019/2020
Fravær med skolelederens
tilladelse
Kilde: Styrelsen for It og Læring
Anm: Opgørelsen inkluderer elever i folkeskolen og specialskoler for børn
Fravær pga. sygdom
Ulovligt fravær
Indikator: Planlagte undervisningstimer
Skoleugens længde inklusiv pauser er uændret fra 2014/2015 til 2018/2019. I skoleåret 2019/2020 er skoledagens
længde for 1., 2. og 3. klassetrin faldet fra 30 klokketimer til 28 klokketimer, jf. aftalen om Folkets Skole: Faglighed,
dannelse og frihed – justeringer af folkeskolen til en mere åben og fleksibel skole. I opgørelsen af skoleugens længde
indgår den fagopdelte undervisning og den understøttende undervisning inklusiv alle pauser.
46 • STATUSREDEGØRELSE FOR FOLKESKOLENS UDVIKLING 2019/2020
 BUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 202: Orientering om årlige statusredegørelse for folkeskolens udvikling for skoleåret 2019/2020, fra børne- og undervisningsministeren
2404340_0047.png
Figur 22: Gennemsnitligt planlagt undervisningstimetal pr. uge inklusiv pauser fordelt på klassetrin
(2014/2015 – 2019/2020)
36
35
34
33
32
31
30
29
28
27
1. kl.
2. kl.
2014/15
Kilde: Styrelsen for It og Læring.
Anm: Opgørelsen inkluderer almene klasser i folkeskolen uden kommunal tilladelse til at fravige reglerne om mindste varighed af undervisningstiden, jf.
folkeskolelovens paragraf 16b. Skolerne indberetter et undervisningstimetal på årsbasis. Dette er omregnet til timer pr. skoleuge under antagelse af, at et
skoleår udgør 40 skoleuger. Børnehaveklassen er undtaget på grund af dårlig datakvalitet i skoleåret 2014/2015.
35
35
35
33
33
33
28
28
28
3. kl.
2015/16
4.kl.
5.kl.
6.kl.
7.kl.
2018/19
8.kl.
2019/20
9.kl.
2016/17
2017/18
Indikator: Lærernes planlagte tid med eleverne
I 2019/2020 bruger folkeskolelærerne i gennemsnit 40 procent af deres arbejdstid på undervisning og øvrig tid med
eleverne. Dette tal har været stabilt siden skoleåret 2014/2015. Tallene er forbundet med nogen usikkerhed, da de angiver
den planlagte arbejdstid, som den så ud ved skoleårets start.
Figur 23: Folkeskolelærerens andel af planlagt tid med eleverne inklusiv ferie og søndag/helligdage
(2014/2015 – 2019/2020)
45
40
35
30
25
20
15
10
5
0
40,8
40,2
40,4
40,1
40,1
39,9
2014/2015
Kilde: Styrelsen for It og Læring.
2015/2016
2016/2017
2017/2018
2018/2019
2019/2020
Anm: Opgørelsen inkluderer alene lærere, der underviser i den almindelige folkeskole. Opgørelsen inkluderer skoler med andel tid med eleverne mellem
20 og 100 procent indbefatter fagopdelt og understøttende undervisning samt øvrig tid med eleverne.
STATUSREDEGØRELSE FOR FOLKESKOLENS UDVIKLING 2019/2020 • 47
 BUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 202: Orientering om årlige statusredegørelse for folkeskolens udvikling for skoleåret 2019/2020, fra børne- og undervisningsministeren
2404340_0048.png
48 • STATUSREDEGØRELSE FOR FOLKESKOLENS UDVIKLING 2019/2020
 BUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 202: Orientering om årlige statusredegørelse for folkeskolens udvikling for skoleåret 2019/2020, fra børne- og undervisningsministeren
2404340_0049.png
 BUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 202: Orientering om årlige statusredegørelse for folkeskolens udvikling for skoleåret 2019/2020, fra børne- og undervisningsministeren
2404340_0050.png