Børne- og Undervisningsudvalget 2020-21
BUU Alm.del Bilag 2
Offentligt
Statsministerens åbningsredegørelse i Folketinget
-
Skriftlig del
Lovgivning - Folketingsåret 2020/2021
Tirsdag den 6. oktober 2020
1
BUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 2: Børne- og undervisningsministerens lovprogram for Folketingsåret 2020/2021
Forord – Grønt, retfærdigt og ansvarligt – styrket ud
af krisen
I 2020 blev Danmark og verden ramt af covid-19. I Danmark har vi hidtil klaret os godt igennem
pandemien takket være en stærk fælles indsats. Det kan vi alle sammen være stolte af.
Men corona og den økonomiske krise sætter fortsat sit aftryk på vores samfund. Det er derfor
også i den kommende tid en helt central opgave for regeringen at håndtere corona.
Regeringen har fremlagt et forslag til finanslov med en ekspansiv finanspolitik, hvor vi stimule-
rer økonomien, styrker danske arbejdspladser og bekæmper arbejdsløshed.
Desuden investerer vi på sundhedsområdet i lagre af værnemidler, beredskab og vacciner.
Covid-19 har forsinket vores politik på andre områder. Det kan ikke være anderledes. Men vores
ambitioner er de samme som før.
Alle fortjener en værdig tilbagetrækning. Derfor foreslår vi en ny ret til tidlig pension for dem,
der har været mange år på arbejdsmarkedet, ofte i hårde jobs. Det, vi lovede før valget, gør vi
efter valget.
Med en ny velfærdslov vil vi forpligte os til, at pengene følger med, når der kommer flere børn
og flere ældre.
Vi følger op på den ambitiøse klimamålsætning og udbygger Danmarks position som et grønt
foregangsland på globalt plan. Og vi vil give vores virksomheder de bedste rammebetingelser
for at skabe vækst og jobs herhjemme.
På udlændingeområdet vil vi stille flere krav. Hvis nyankomne og andre indvandrere med et
integrationsbehov er uden for arbejdsmarkedet, skal der være krav om 37 timers indsats om
ugen for at få ret til fuld ydelse. Og der skal være større åbenhed om religiøse forkynderes
prædikener på andre sprog end dansk.
Det skal være trygt at færdes alle steder i Danmark. Vi vil fremsætte lovgivning, der modvirker
utryghedsskabende adfærd i det offentlige rum.
Vi vil foreslå, at bandekriminalitet, der er til alvorlig skade for Danmarks vitale interesser, skal
kunne føre til frakendelse af dansk statsborgerskab. Og det skal være muligt at ophæve lejemålet
for kriminelle beboere hurtigere end i dag.
Vi vil styrke retssikkerheden for voldtægtsofre. Sex skal selvfølgelig altid være baseret på sam-
tykke. Det er et vigtigt skridt for ligestillingen i vores samfund – præcis som vi lovede det i
forståelsespapiret.
3
BUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 2: Børne- og undervisningsministerens lovprogram for Folketingsåret 2020/2021
Og så vil regeringen fortsætte indsatsen for at udjævne forskellene mellem land og by. Vi vil
blandt andet understøtte en bedre geografisk spredning af f.eks. velfærdsuddannelserne. For at
styrke adgangen til læger i alle dele af landet vil vi foreslå tjenestepligt for læger.
Regeringen vil bringe Danmark styrket ud af krisen – et mere grønt, ansvarligt og retfærdigt
samfund.
Jeg ser frem til et godt samarbejde med partierne i det nye folketingsår.
[Billede og underskrift indsættes]
Mette Frederiksen
Statsminister
4
BUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 2: Børne- og undervisningsministerens lovprogram for Folketingsåret 2020/2021
2256884_0004.png
Børne- og undervisningsministeren
Ændring af lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag (Praktikpladstaxametertil-
skud m.v.) (Okt I)
Lovforslaget har til formål at indføre et ekstra praktikpladstaxameter for ordinære uddannelses-
aftaler og kombinationsaftaler, som indgås med elever under grundforløb eller elever på det
studiekompetencegivende forløb på merkantil eux. Lovforslaget er en opfølgning på aftalen om
udmøntning af negativ budgetregulering i 2020 og frem optaget i forbindelse med aftale om
bedre veje til uddannelse og job mellem regeringen (Socialdemokratiet), Venstre, Dansk Folke-
parti, Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti, Det Konservative Folkeparti, Alternativet og Li-
beral Alliance fra november 2019.
Ændring af lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag (Modelparametre for er-
hvervsuddannelser til brug for beregning af praktikpladsafhængigt arbejdsgiverbidrag
for 2021, fastholdelse af merbidragssats og justering af aktivitetsafhængigt VEU-bi-
drag for 2021) (Okt I)
Lovforslaget har til formål at foretage den årlige opdatering af modelparametrene for erhvervs-
uddannelser, der indgår i beregningen af det praktikpladsafhængige AUB-bidrag til Arbejdsgi-
vernes Uddannelsesbidrag som udtryk for en forventning i forhold til stigende eller faldende
efterspørgsel efter arbejdskraft i forhold til det forventede udbud af arbejdskraft inden for den
pågældende uddannelse. Endvidere foreslås en justering af det aktivitetsafhængige VEU-bidrag
for 2021. Endelig foreslås det at fastholde merbidragssatsen, der indgår i det praktikpladsaf-
hængige AUB-bidrag, for 2021 og frem.
Ændring af lov om folkeskolen (Mulighederne for andet udtræk af prøvefag og etable-
ring af fælles ledelse i forbindelse med skolesammenlægning m.v.) (Okt I)
Lovforslaget har til formål at give mulighed for, at elever med varige funktionsnedsættelser eller
alvorlig sygdom kan få udtræk af et andet prøvefag, når eleven af den grund ikke har deltaget i
undervisningen i idræt, samt at etablere en mere enkel og ubureaukratisk måde at videreføre
fælles ledelse mellem en skole og dagtilbud, fritidshjem eller ungdomsskole i forbindelse med
en sammenlægning af skolen med andre skoler. Lovforslaget udmønter en aftale indgået mellem
regeringen (Socialdemokratiet), Venstre, Dansk Folkeparti, Radikale Venstre, Socialistisk Fol-
keparti, Det Konservative Folkeparti og Liberal Alliance. Endvidere foreslås, at personer, der
ikke er fyldt 18 år ved skoleårets begyndelse, og som ellers ikke har mulighed for at indstille sig
til prøve (privatister), skal kunne aflægge prøven på 8. klassetrin i det praktiske/musiske valgfag
på en kommunal skole.
Ændring af lov om ændring af lov om institutioner for almen-gymnasiale uddannelser
og almen voksenuddannelse m.v. og lov om institutioner for erhvervsrettet uddan-
nelse (Mulighed for fastsættelse af lokale elevfordelingsregler) (Udskydelse af solned-
gangsklausul) (Okt I)
Lovforslaget har til formål at udskyde solnedgangsklausulen i lov nr. 1562 af 27. december 2019
om lokale elevfordelingsregler ved fordeling af elever til de almengymnasiale uddannelser. Lov-
forslaget er en opfølgning på aftalen om forlængelse af mulighed for lokale elevfordelingsregler
12
BUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 2: Børne- og undervisningsministerens lovprogram for Folketingsåret 2020/2021
2256884_0005.png
ved fordeling af elever til de almengymnasiale uddannelser mellem regeringen (Socialdemokra-
tiet), Venstre, Dansk Folkeparti, Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti, Enhedslisten, Det
Konservative Folkeparti, Alternativet og Liberal Alliance fra juni 2020.
Ændring af lov om friskoler og private grundskoler m.v., lov om efterskoler og frie fag-
skoler og lov om private institutioner for gymnasiale uddannelser (Inddragelse af ele-
ver i forbindelse med udskrivning) (Okt I)
Lovforslaget har til formål at sikre elevers ret til at blive hørt, inden en friskole eller privat
grundskole, efterskole, fri fagskole eller et privat gymnasium beslutter at udskrive eleven af sko-
len. Endvidere sikres det med lovforslaget, at Folketingets Ombudsmand får mulighed for an-
vende de almindelige reaktionsmuligheder ved behandlingen af klager over skolernes beslutning
om udskrivning af elever fra frie skoler.
Lovforslaget er en genfremsættelse af L 139 (folketingsåret 2019-20).
Ændring af lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse og lov om erhvervsud-
dannelser (Fritagelse for betalingskravet på erhvervsuddannelser for visse flygtninge
og familiesammenførte) (Nov I)
Lovforslaget har til formål at fritage flygtninge, der er meddelt tidsbegrænset opholdstilladelse
med henblik på midlertidig ophold i Danmark efter udlændingelovens § 7, stk. 3, og familiesam-
menførte til sådanne flygtninge fra betalingskravet på erhvervsuddannelserne. De nævnte flygt-
ninge vil herved blive ligestillet med danske statsborgere og øvrige borgere, som har krav på
ligestilling med danske statsborgere, i relation til spørgsmål om adgang til erhvervsuddannelser
med statstilskud.
Ændring af lov om institutioner for almengymnasiale uddannelser og almen voksen-
uddannelse m.v. (Organisatorisk adskillelse af Europaskolen fra Sankt Annæ Gymna-
sium) (Nov I)
Lovforslaget har til formål at etablere mulighed for, at Københavns Kommune kan vælge at
adskille Europaskolen fra Sankt Annæ Gymnasium som en særskilt kommunal institution.
Ændring af lov om midlertidige foranstaltninger på børne- og undervisningsområdet
og folkehøjskoleområdet og for den frie folkeoplysende virksomhed til forebyggelse
og afhjælpning i forbindelse med covid-19 (Lovrevision) (Nov II)
Lovforslaget har til formål at gennemføre en lovbestemt revision af lov om midlertidige foran-
staltninger på børne- og undervisningsområdet og folkehøjskoleområdet og for den frie folke-
oplysende virksomhed til forebyggelse og afhjælpning i forbindelse med covid-19. Det konkrete
indhold af lovforslaget vil bero på situationen i efteråret 2020 med covid-19, herunder om der
må vurderes at være behov for hjemmel til midlertidige foranstaltninger efter den 1. marts 2021.
13
BUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 2: Børne- og undervisningsministerens lovprogram for Folketingsåret 2020/2021
Ændring af lov om institutioner for almengymnasiale uddannelser og almen voksen-
uddannelse m.v., lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse, lov om instituti-
oner for forberedende grunduddannelse og lov om private institutioner for gymnasiale
uddannelser (Ungdomsorganisationers adgang på ungdomsuddannelsesinstitutio-
ner) (Jan II)
Lovforslaget har til formål at sikre, at samfundsengagerede ungdomsorganisationer har ret til
adgang til ungdomsuddannelsesinstitutioner minimum én gang årligt samt i forbindelse med
folketingsvalg, valg til kommunalbestyrelser og regionsråd og i forbindelse med landsdækkende
ungdomsvalg.
Ændring af forskellige love på Børne- og Undervisningsministeriets område (Udmønt-
ning af kommende trepartsaftale om lærepladsområdet) (Feb I)
Regeringen skal i efteråret 2020 drøfte nye tiltag på erhvervsuddannelserne og lærepladsområdet
med arbejdsmarkedets parter. Lovforslaget forventes at udmønte en kommende aftale med ar-
bejdsmarkedets parter om initiativer til at styrke erhvervsuddannelserne og muligheden for, at
så mange elever på erhvervsuddannelsesområdet som muligt får en læreplads.
Ændring af dagtilbudsloven (Minimumsnormeringer i daginstitutioner) (Feb II)
Lovforslagets formål er at indføre minimumsnormeringer i daginstitutioner fuldt indfaset i 2025
med det mål, at der maksimalt er 3 børn per pædagogisk personale i vuggestuer og maksimalt 6
børn per pædagogisk personale i børnehaver. Lovforslaget er en opfølgning på forståelsespapi-
ret ”Retfærdig retning for Danmark” mellem Socialdemokratiet, Radikale Venstre, Socialistisk
Folkeparti og Enhedslisten fra juni 2019 og aftalen om finansloven for 2020 mellem regeringen
(Socialdemokratiet), Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti, Enhedslisten og Alternativet fra
december 2019.
Lovgivning om fordeling af elever til de gymnasiale uddannelser m.v. (Langsigtet løs-
ning) (Feb II)
Formålet med lovforslaget er at implementere en fordelingsmodel for de gymnasiale uddannel-
ser med det overordnede formål at styrke sammenhængskraften og fællesskabet i samfundet
samt undgå parallelsamfund. Heri vil også kunne indgå ændringer af taxametersystemet for ung-
domsuddannelserne. Kommende politiske forhandlinger forud for lovforslaget er en opfølgning
på aftalen om forlængelse af mulighed for lokale elevfordelingsregler ved fordeling af elever til
de almengymnasiale uddannelser mellem regeringen (Socialdemokratiet), Venstre, Dansk Fol-
keparti, Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti, Enhedslisten, Det Konservative Folkeparti,
Alternativet og Liberal Alliance fra juni 2020.
Ændring af lov om folkeskolen (Nyt evaluerings- og bedømmelsessystem) (Feb II)
Lovforslaget har til formål at indføre et nyt og bedre nationalt evaluerings- og bedømmelses-
system, der ligesom i dag er ens over hele Danmark og som i sin helhed omfatter alle elever.
Denne del af lovforslaget er en opfølgning på aftalen om nationale test mellem regeringen
(Socialdemokratiet), Venstre, Dansk Folkeparti, Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti,
Det Konservative Folkeparti og Liberal Alliance fra februar 2020. Lovforslaget har endvi-
dere til formål på baggrund af anbefalinger fra en nedsat rådgivningsgruppe at forenkle
14
BUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 2: Børne- og undervisningsministerens lovprogram for Folketingsåret 2020/2021
elevplanen. Denne del af lovforslaget er en opfølgning på aftalen om Folkets skole: Faglig-
hed, dannelse og frihed mellem samme partier fra januar 2019.
Ændring af lov om institutioner for almengymnasiale uddannelser og almen voksen-
uddannelse m.v., lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse, lov om erhvervs-
uddannelser og lov om forberedende grunduddannelse (Loft på egenbetaling for stu-
dieture) (Feb II)
Lovforslaget har til formål at fastsætte en beløbsgrænse for elevers egenbetaling til studieture på
alle ungdomsuddannelser og forberedende grunduddannelse, herunder endagsture, klasseture af
få dages eller længere varighed m.v.
Redegørelse til Folketinget:
Redegørelse om virkningerne af folkeskolereformen (Nov II)
15