Børne- og Undervisningsudvalget 2020-21
BUU Alm.del Bilag 197
Offentligt
2396739_0001.png
Børne- og Undervisningsudvalget
Christiansborg
Maj 2021
Notat vedr. svar på spørgsmål 297 (Alm. del)
Børne- og undervisningsministeren har i brev af 17. maj 2021
svaret på udvalgets spørgsmål af 5. maj 2021. Vi har læst mini-
sterens svar og ønsker i den forbindelse at komme med vores be-
mærkninger gennem nærværende notat.
Spørgsmål
”Vil ministeren oplyse, om en eller flere bekendtgørelser forhin-
dre, at man kan lave elevråd decentralt på de ungdomsuddan-
nelsesinstitutioner, som er delt op i flere afdelinger og f.eks.
spredt ud over forskellige byer? Vil ministeren i bekræftende
fald oplyse, om ministeren vil være med til at ændre denne/disse
bekendtgørelser?”
Svar
Følgende fremgår af § 7 i bekendtgørelse nr. 84 af 30. januar
2013 om elevråd ved institutioner for almengymnasial uddan-
nelse, almen voksenuddannelse eller erhvervsrettet uddannelse
samt private gymnasieskoler, studenterkurser og kurser til hø-
jere forberedelseseksamen:
”Stk.
2. På en institution med flere uddannelser eller afdelinger
nedsættes ét elevråd for hele institutionen. Det kan fastsættes i
vedtægterne, jf. § 12, stk. 2, nr. 1, at elevrådet herudover kan ned-
sætte faste råd for de enkelte uddannelser eller afdelinger på in-
stitutionen.”
Der er således ikke noget i reglerne, der er til hinder for at etab-
lere decentrale elevråd under det centrale elevråd for hele insti-
tutionen. Det er dog alene institutionens centrale elevråd, som
fx udpeger medlemmer til institutionens bestyrelse. De decen-
trale elevråd har ikke samme beføjelser.
Elevorganisationernes bemærkninger
Det er rigtigt, at det ikke er noget juridisk til hinder for, at der
etableres decentrale elevråd under det centrale elevråd for hele
institutionen. Der er imidlertid stor forskel på den teoretiske
Side
1
af
3
Maj 2021
BUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 197: Bemærkninger til ministerens svar på spørgsmål 297, fra Landssammenslutningen af Handelsskoleelever
2396739_0002.png
forståelse, der ligger til grund for bekendtgørelsen, og den prak-
tiske virkelighed, institutionerne befinder sig i.
Etableringen af decentrale elevråd (egentligt blot ”råd” – hvorom
bekendtgørelsen intet fastsætter fsva. deres rettigheder, forplig-
telser el.lign., og ej heller om den decentrale hhv. centrale ledel-
ses forpligtelse heroverfor) forudsætter dog jf. § 7, at elevrådet
har egne vedtægter, der kan muliggøre etableringen af decen-
trale råd.
Bekendtgørelsens krav til vedtægternes indhold reguleres af §
12, mens muligheden for at udarbejde og vedtage vedtægter for
elevrådet reguleres af bestemmelserne i § 11, stk. 1-2:
”Et
forslag til elevrådets vedtægter udarbejdes af elevrådet, jf. dog
§ 15, stk. 2, og vedtages på et elevmøde, der indkaldes og af elev-
rådet, og hvortil alle elever har adgang med tale- og stemmeret
Stk. 2.
Alle beslutninger om ændringer af elevrådets vedtægt skal
vedtages på et elevmøde, jf. stk. 1.”
Teoretisk er det altså muligt at oprette decentrale elevråd, men
det bemærkes, at:
- Bekendtgørelsen ikke umiddelbart regulerer disse decen-
trale faste råds rettigheder eller pligter, herunder e.g. ret
til lokaler, selvstændig økonomi, afholdelse af møder m.v.
- Bekendtgørelsen ikke forpligter institutionens ledelse på
at oprette hhv. understøtte decentrale faste råd
- Etablering af decentrale faste råd for enten særskilte ud-
dannelser eller afdelinger forudsætter, at
alle institutio-
nens elever
har været samlet til et årligt, ordinært elev-
møde.
- Elevmødet kan jf. § 8, stk. 1 afholdes adskilt på hver afde-
ling,
dog kun
hvis der allerede har været afholdt et årligt
ordinært elevmøde med deltagelse af alle institutionens
elever, der har vedtaget vedtægter, som muliggør dette.
Det er vores generelle opfattelse, at bekendtgørelsen er skrevet
til en anden tid, hvor der ikke var de store institutioner, som der
i dag findes på området – f.eks. ZBC, Syddansk Erhvervsskole,
U/Nord, Niels Brock og NEXT, der dækker store geografiske om-
råde med afdelinger i flere forskellige byer (f.eks. Odense, Vejle
Side
2
af
3
Maj 2021
BUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 197: Bemærkninger til ministerens svar på spørgsmål 297, fra Landssammenslutningen af Handelsskoleelever
2396739_0003.png
og Grindsted for Syddansk Erhvervsskole eller Holbæk, Kalund-
borg, Køge, Næstved, Ringsted, Roskilde, Slagelse og Vording-
borg for ZBC), har mange forskellige uddannelser og/eller flere
tusinde elever. Dette gør afvikling af årlige elevmøder med del-
tagelse af alle institutionens elever tæt på umuligt, eller i hvert
fald både omfattende og særdeles omkostningstungt, selvom der
ganske rigtigt ikke er noget juridisk til hinder for oprettelsen af
decentrale elevråd.
Vi støtter naturligvis op om, at alle institutioner afholder (endog
meget store) elevmøder og dermed lever op til bekendtgørelsens
bestemmelser, og vi ser da også gerne, at Folketinget og ministe-
riet i højere grad end i dag kræver det – og evt. sanktionerer
skoler, der ikke følger bekendtgørelsen. Vi finder imidlertid ikke,
at indsatsen ifm. elevmøderne hverken logistisk, praktisk eller
økonomisk vil kunne stå mål med det elevdemokratiske udbytte,
man kan forvente heraf.
Som realister og praktikere mener vi, at en ændring af bekendt-
gørelsen vil være i bedre overensstemmelse med den praktiske
virkelighed. En ny bekendtgørelse må ingenlunde slække på de
elevdemokratiske værdier, idealer og ambitioner, men den skal
muliggøre og understøtte praktisk lokalt arbejde med elevråd og
elevdemokrati på såvel små som store institutioner – uagtet
hvad man måtte mene om disse i øvrigt.
Vi står naturligvis til rådighed ifm. opfølgende spørgsmål eller
kommentarer til vores bemærkninger, som vi håber, udvalget vil
tage til efterretning.
Med venlig hilsen
Ingrid Kjærgaard, forkvinde
Danske Gymnasieelevers Sammenslutning
[email protected] // 50774801
Oliver Asmund Bornemann, formand
Landssammenslutningen af Handelsskoleelever
[email protected] // 51401544
Kira Vendelbo, næstformand
Erhvervsskolernes ElevOrganisation
[email protected] // 22404523
Side
3
af
3
Maj 2021