BUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 196: Henvendelse af 19/5-21 fra Akademiet for de Tekniske Videnskaber om teknologiforståelse i skolen

Børne- og Undervisningsudvalget 2020-21
BUU Alm.del Bilag 196
Offentligt

Argumenter for et selvstændigt fag i teknologiforståelse/informatik

Michael E. Caspersen

Direktør, It-vest

Adjungeret professor, Aarhus Universitet

28. januar 2020

Resumé

Dette er et notat med argumenter for et nyt fundamentalt fag om informatik-faglighed i

folkeskolen. Notatet præsenterer i alt ti argumenter struktureret omkring tre

hovedargumenter. For de fleste argumenter er der referencer til andre ressourcer, med

uddybende beskrivelse og begrundelse.

Om terminologi:

Informatik

benyttes som betegnelse for den faglighed, det handler om;

teknologiforståelse

er benævnelsen for det aktuelle forsøgsfag i folkeskolen. (Man kan diskutere kvaliteten af benævnelsen

teknologiforståelse,

men det er ikke formålet her.)

10 grunde til at informatik-faglighed bør være et obligatorisk fag i folkeskolen

Der kan anføres mange gode argumenter for hvorfor informatik-faglighed bør være et

obligatorisk fag i grundskolen. Nedenfor er opremset i alt ti grunde under følgende tre

hovedbegrundelser:

1. At lære om den digitale verden er at lære om den verden, vi lever i og skabe lige

muligheder for at virke i den verden

2. Det digitale er radikalt nyt og fundamentalt

–

et fjerde sprog/en fjerde kulturteknik

3. Det digitale giver mulighed for kreativt udtryk og læringsmæssig berigelse i alle fag

1. At lære om det digitale er at lære om den verden, vi lever i og skabe lige muligheder for

at virke i den verden

Den digitale verden på lige fod.

I folkeskolen underviser vi i selvstændige fag alment

om den kulturelle verden, den sociologiske verden, den levende verden og den fysiske

verden. Den digitale verden har og får større og større indflydelse på den måde vi

indretter og lever vores liv på både i fritiden, under uddannelse og i arbejdslivet. Derfor

skal vi naturligvis også undervise i den digitale verden.

Den essentielle digitale kløft

('the digital divide') er ikke mellem at kunne bruge og

ikke kunne bruge digitale værktøjer. Den essentielle digitale kløft er mellem

kun

kunne bruge præfabrikerede digitale værktøjer, som en lille skare af eksperter udvikler

på vegne af hele menneskeheden, og på den anden side selv at kunne "bøje" og skabe

digitale artefakter til egne formål for individ, fællesskab og samfund. (Se i øvrigt afsnit

1.5 af

Computational Thinking

–

hvorfor, hvad og hvordan?)

Digitale analfabeter.

Informatik er ny kulturteknik, et nyt sprog hvormed man kan

udtrykke sig i verden og erkende verden. Hvis vi afholder børn og unge fra at lære denne

kompetence, afholder vi dem fra at få en informeret og kvalificeret demokratisk stemme

i samfundet, vi afskærer dem fra at kunne udtrykke sig informatisk, og vi afskærer dem

BUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 196: Henvendelse af 19/5-21 fra Akademiet for de Tekniske Videnskaber om teknologiforståelse i skolen

fra at kunne medvirke til at forme også den digitale virkelighed. Hvis vi

kun

lærer dem at

bruge præfabrikerede digitale værktøjer, men ikke selv at mestre informatikkens sprog,

svarer det til kun at lære at læse, men ikke at skrive.

Kode og afkode (digital myndiggørelse).

På samme måde som elever skal lære

kreative/skabende informatikkompetencer skal de også kritisk kunne analysere

intentionalitet, indlejrede værdier og 'bias' i digitale artefakter. Kort og meget forenklet

udtrykt: eleverne skal både kunne kode og afkode digitale artefakter. Dette er helt

parallelt til i dansk både at kunne skabe og analysere tekster og andre kulturudtryk.

Digital ulighed.

Nogle få børn og unge

har

adgang til begrænset undervisning om den

digitale verden, men det er ganske få og indholdet er snævert afgrænset til "nemme

løsninger" som kan "plukkes" fra internettet (og som ofte er udarbejdet af eller med

støtte fra techgiganterne). Men uanset, så skaber det en øget ulighed blandt børn og

unge, og det er en ulighed, der er essentiel. Nogle (få) vil få en digital stemme i

fremtidens samfund, mens flertallet vil være efterladt uden en almen digital dannelse og

almene digitale kompetencer. Det er ikke utænkeligt, at det især vil være børn af

ressourcesvage forældre, der vil blive efterladt uden de nødvendige og fundamentale

digitale kompetencer.

2. Det digitale er radikalt nyt og fundamentalt

–

et fjerde sprog/en fjerde kulturteknik

Informatik strækker menneskets kognitive formåen.

It er ikke bare "endnu en

teknologi"; it er radikalt anderledes end

alle

andre teknologier, menneskeheden har

frembragt. Alle andre teknologier, er teknologier, der strækker menneskets fysiske

formåen. It og informatik strækker menneskets kognitive formåen.

(Se i øvrigt afsnit 1.1 af

Computational Thinking

–

hvorfor, hvad og hvordan?)

Den fjerde sprogform/kulturteknik.

Man bør betragte informatikken som det fjerde

trin i menneskehedens sproglige udvikling: (1) talesprog, (2) skriftsprog, (3) matematik

og (4) computationelt sprog. Computationelle sprog kan benyttes til at beskrive

(avancerede) kognitive processer, der kan udføres automatisk. Dermed kan vi som

menneskehed skabe helt nye udtryk, der er digitale, dynamiske og generative, ikke kun

analoge, statiske og deskriptive.

(Se i øvrigt afsnit 1.3 af

Computational Thinking

–

hvorfor, hvad og hvordan?)

Informatik er fundamental.

Gennem den industrielle tidsalder har vi anerkendt, at

læsning, skrivning og regning/matematik er fundamentale kompetencer, dvs.

grundkompetencer, der er nødvendig for at kunne excellere i andre fag. I en digital

tidsalder er informatik den fjerde fundamentale kompetence. En kompetence der vil

være essentiel for at kunne begå sig inden for ethvert fag og enhver profession; ja,

essentielt for at kunne begå sig som borger i et demokratisk samfund. Forenklet sagt:

som vi lære at skrive og skriver for at lære, skal vi lære at kode og kode for at lære.

(Se i øvrigt afsnit 1.4 af

Computational Thinking

–

hvorfor, hvad og hvordan?

samt

afsnittet om Mitchel Resnick på side 4 i notatet

Om teknologiforståelse

–

og informatik

som en fjerde sprogform.)

BUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 196: Henvendelse af 19/5-21 fra Akademiet for de Tekniske Videnskaber om teknologiforståelse i skolen

3. Det digitale giver mulighed for kreativt udtryk og læringsmæssig berigelse i alle fag

Flere "stile", færre "salmevers" (mere frembringelse, mindre reproduktion).

Med

fundamentale informatikkompetencer får elever i alle fag mulighed for i langt højere

grad at være kreativt skabende og undersøgende ifm. deres læreprocesser, ikke bare

mundtligt eller skriftligt reproducerende. Med særlig fokus på designkompetencer

sættes eleverne i stand til at arbejde med rammesætning og løsning af komplekse

problemer.

Sat på spidsen, så belønner vi i dag elever og studerende proportionalt med deres evne

til at reproducere pensum; stærkest kommer det til udtryk i mundtlige eksamener. Med

informatikkens sprog kan elever udtrykke sig computationelt om et stofområde. Det

fordrer en langt højere grad af kreativitet, det er sjovere, det er i praksis umuligt at

snyde og meget tyder på, at det kan resultere i forståelse og mestring af fagligt stof på et

højere taksonomisk niveau.

(Se i øvrigt

videoen Teknologiforståelse

samt folkeskolelærer Maria Damlunds artikel

om erfaringer med computationel beskrivelse af fotosyntese i en stærkt udfordret 7.

klasse omtalt øverst side 4 i notatet

Om teknologiforståelse

–

og informatik som en fjerde

sprogform.)

Systemforståelse.

Kort sagt handler systemisk forståelse om (1) at se processer og

samspil snarere end stillestående forekomster og (2) at se sammenhænge snarere end

enkeltdele. Ligesom at læse, skrive og regne er systemforståelse en grundlæggende

kulturteknik; et begrebsapparat, der giver adgang til større indsigt i alle andre fag.

Gennem simple og transparente computationelle modeller kan man begribe og

eksperimentere med komplekse systemer langt tidligere end man skulle tro muligt, og

dermed kan informatik åbne for en dybere forståelse af de systemmodeller, som indgår i

mange andre fag.

(Se i øvrigt en

kort video om computationel modellering i STEM-fag,

Peter Hesseldahls

artikel

Systemforståelse

–

et fag du ikke kan få

samt eksemplet nederst side 3 i notatet

Om teknologiforståelse

–

og informatik som en fjerde sprogform.)

Digital innovation er genvej til FN's verdensmål

Sidst, men absolut ikke mindst, skal det tilføjes, at den digitale revolution er en afgørende

drivkraft for udvikling af alle fag og professioner og specielt for at transformere virksomheder

og samfund til en mere bæredygtig udvikling og til løsning af FN's 17 verdensmål [Digital

innnovation er genvej til FN's verdensmål].

Tak til Ole Sejer Iversen, Aarhus Universitet, for konstruktive kommentarer.