BUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 193: Tidligere fortrolig orientering om kortlægningen af lærernes digitale hverdag på folkeskoleområdet. Offentliggørelses mandag den 19. maj 2021.

Børne- og Undervisningsudvalget 2020-21
BUU Alm.del Bilag 193
Offentligt

Lærerens digitale hverdag

- kvantitativ kortlægning

Styrelsen for It og Læring, maj 2021

BUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 193: Tidligere fortrolig orientering om kortlægningen af lærernes digitale hverdag på folkeskoleområdet. Offentliggørelses mandag den 19. maj 2021.

Indhold

Om undersøgelsen

Sammenfatning af resultater

Brug af digitale ressourcer i skolen og digital balance

Læringsplatforme

S. 3

S. 7

S. 13

S. 20

10.

Digitale læremidler

Aula

Digital sammenhæng

Enheder og infrastruktur

Erfaringer med det digitale under nødundervisning i foråret 2020

Metodiske overvejelser

S. 34

S. 43

S. 47

S. 50

S. 53

S. 56

BUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 193: Tidligere fortrolig orientering om kortlægningen af lærernes digitale hverdag på folkeskoleområdet. Offentliggørelses mandag den 19. maj 2021.

1. Om undersøgelsen

BUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 193: Tidligere fortrolig orientering om kortlægningen af lærernes digitale hverdag på folkeskoleområdet. Offentliggørelses mandag den 19. maj 2021.

Formål med undersøgelsen

Digitale ressourcer

er i 2021 en integreret del af hverdagen i den

danske folkeskole. Alle skoler har en digital læringsplatform til at

understøtte undervisningen, digitale læremidler fylder stadig mere, og

flere elever har i dag adgang til deres egen computer eller tablet i

undervisningen end nogensinde før.

Men hvordan oplever lærerne selv deres digitale hverdag?

Hænger de forskellige it-systemer godt sammen, bruges digitale

ressourcer for meget eller for lidt, og i hvilken grad oplever lærerne,

at de fx selv har indflydelse på, hvilke digitale læremidler de vil bruge

i undervisningen? Det er nogle af de spørgsmål, der sættes fokus på i

denne undersøgelse.

Lærerne er omdrejningspunktet for undersøgelsen,

men

skoleledere på skolerne og skolechefer i den kommunale forvaltning er

også inddraget i undersøgelsen for at belyse de kommunale og lokale

rammer for lærerens digitale hverdag.

Baggrund for undersøgelsen:

Ved en forespørgselsdebat i

Folketinget i december 2019 (F17) debatterede partierne i Folketinget

digitalisering i grundskolen. Folketinget vedtog på den baggrund, at

regeringen skal afdække lærerens digitale hverdag.

Vedtagelsestekst V 28 på baggrund af forespørgselsdebat F 17

Folketinget finder det afgørende, at vi altid arbejder for den bedste

undervisning i skolen samt trivsel for elever og lærere. Det er

væsentligt, at digitalisering i skolen først og fremmest har til formål

at understøtte elevernes læring som et hjælpemiddel til

undervisningen. Lærerne skal være klædt på til opgaven, så de har

friheden til at vælge de læremidler, der passer bedst til

undervisningen.

Folketinget konstaterer derfor, at en saglig og kritisk anvendelse af

digitale læringsmidler skal være udgangspunkt for det fremtidige

arbejde med digitalisering inden for undervisningsområdet. Det er

nødvendigt, at digitale læringsmidler kvalitetssikres ud fra didaktiske,

faglige og pædagogiske forhold.

Folketinget konstaterer, at regeringen vil gå i dialog med de centrale

parter på området samt afdække lærernes digitale hverdag, så

arbejdet med digitalisering har faglig tyngde og giver mening for

elever, lærere og skoler. Dette vil ske med afsæt i den tidligere

regerings plan »Digitalisering med omtanke og udsyn«.

*Kun

Nye Borgerlige stemte imod vedtagelsesteksten V 28

Undersøgelsens formål er at undersøge

lærerens digitale

hverdag,

herunder:

•

Lærernes adgang til og brug af digitale ressourcer

Balancen mellem digitale og analoge ressourcer

Sammenhængen mellem digitale ressourcer

Lærernes indflydelse på brugen af digitale ressourcer

BUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 193: Tidligere fortrolig orientering om kortlægningen af lærernes digitale hverdag på folkeskoleområdet. Offentliggørelses mandag den 19. maj 2021.

Baggrund og begrebsdefinitioner

Lærerens digitale hverdag udfolder sig på en baggrund, der er formet

af en række forskellige initiativer for it og digitalisering i stat og

kommuner de seneste år.

Brugerportalsinitiativet: Læringsplatforme og Aula

Regeringen og KL aftalte som led i aftalen om kommunernes økonomi i 2015

at realisere initiativet om en brugerportal for folkeskolen. Brugerne møder

initiativet direkte gennem den kommunale anskaffelse af it-løsninger.

Initiativet omfatter bl.a. kommunal anskaffelse af læringsplatforme, således

at alle folkeskoler siden 2017 har en digital læringsplatform. Og herudover

den fælleskommunale kommunikationsplatform Aula, som blev taget i brug i

efteråret 2019 og erstattede platformen SkoleIntra.

Formålet med brugerportalsinitiativet var at sikre brugerne

–

forældre,

elever, lærere og andet pædagogisk personale

–

en sammenhængende it-

understøttelse af elevernes læringsproces.

Centrale begreber i undersøgelsen:

•

Digitale ressourcer:

Alle de digitale ressourcer, der indgår i

undervisningen, herunder digitale programmer, platforme,

læremidler og hardware (fx interaktiv tavle, computer og tablets).

De kan være lavet til undervisningsbrug eller til andre formål fx

sociale netværksaktiviteter.

•

Digitale læremidler:

Didaktiske digitale læremidler, som er

produceret med undervisning for øje. Det kan fx være fagportaler

eller pædagogisk tilrettelagte spil men ikke fx en tavle eller en

novelle tilgået som e-bog.

•

Analoge læremidler:

Fx trykte lærebogssystemer.

•

It-samarbejdsværktøjer:

Platform med forskellige produktions-

og kommunikationsværktøjer fx Googles G Suite for Education

eller Microsoft Teams/Office 365.

Indsatsen for it i folkeskolen og markedet for digitale læremidler

Med aftale om kommunernes økonomi for 2012 blev der afsat 500 mio. kr. til

en indsats for styrket anvendelse af it i folkeskolen.

Midlerne er udmøntet i perioden 2012-2017 med henblik på at:

•

Bidrage til at udvikle markedet for digitale læremidler.

•

Understøtte en let og overskuelig adgang til digitale læremidler.

•

Medvirke til at erfaringer fra forsøgs- og forskningsprojekter udbredes.

Se evt. evaluering af indsatsen for it i folkeskolen:

https://www.uvm.dk/publikationer/2018/180619-evaluering-af-it-i-folkeskolen.

BUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 193: Tidligere fortrolig orientering om kortlægningen af lærernes digitale hverdag på folkeskoleområdet. Offentliggørelses mandag den 19. maj 2021.

Datagrundlag

Undersøgelsen bygger på følgende data:

Lærere

Kvantitativt

Skoleledere

Spørgeskemaundersøgelse

blandt skoleledere

i folkeskolen.

Forvaltning

Spørgeskemaundersøgelse

blandt kommunale skolechefer*.

•

Spørgeskemaet blev sendt til alle

kommuner.

•

70 kommunale skolechefer deltog

i undersøgelsen (svarprocent på

71 %)

Spørgeskemaundersøgelse blandt lærere

folkeskolens almenundervisning (1.-9. klasse).

•

520 lærere deltog i undersøgelsen (svarprocent

på 28 %)

•

116 skoleledere deltog i

undersøgelsen (svarprocent på

23 %)

Alle spørgeskemaer er udsendt og besvaret i perioden 3. november til 7.

december 2020***

Kvalitativt

Forudgående kvalitativt studie

baseret på 21

interviews og 15 observationer med hovedsageligt

lærere på forskellige skoler i landet samt

workshops**. De kvalitative indsigter blev brugt til

at udforme spørgeskemaer.

Det kvalitative forstudie er gennemført i perioden november 2019 til juni

2020.

De deltagende ledere og lærere udgør i tilfredsstillende grad et

repræsentativt udsnit af lærere og ledere i de danske folkeskoler målt på en

række parametre. De relativt lave svarprocenter for ledere og lærere betyder

dog, at undersøgelsens resultater ikke med sikkerhed er generaliserbare for

alle landets skoler (se mere på s. 57).

Metode og fremgangsmåde er udfoldet på s. 56 og i metodebilag

* I nogle tilfælde besvaret af konsulent med ansvar for digitalisering på skolerne.

** Der er gennemført 14 interviews i november-december 2019 og herudover opfølgende interviews med fem lærere og to skolepædagoger i juni 2020.

*** Undersøgelsen har været påvirket af perioden med nødundervisning som følge af Covid-19. Denne kontekst og lærernes erfaringer i denne anderledes periode må

forventes at kunne have betydning for respondenternes svar.

BUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 193: Tidligere fortrolig orientering om kortlægningen af lærernes digitale hverdag på folkeskoleområdet. Offentliggørelses mandag den 19. maj 2021.

2. Sammenfatning af resultater

BUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 193: Tidligere fortrolig orientering om kortlægningen af lærernes digitale hverdag på folkeskoleområdet. Offentliggørelses mandag den 19. maj 2021.

Hovedpointer fra undersøgelsen

Kortlægningen viser samlet set, at der er stor forskel på, hvor meget lærerne i undersøgelsen bruger digitale ressourcer i deres

undervisning, ligesom der er forskel på, hvordan de bruger digitale læringsplatforme, og om de har gavn af læringsplatformen. Samtidig

vurderer hovedparten af lærerne i undersøgelsen, at omfanget af det digitale er passende, at de er tilfredse med deres indflydelse på

indkøb af digitale læremidler, og at kvaliteten af digitale læremidler er overvejende god. Over halvdelen oplever, at digitale ressourcer

generelt letter deres arbejde og forbedrer deres undervisning. En del lærere oplever omvendt, at den digitale sammenhæng kunne være

bedre, og at Aula har gjort arbejdsopgaverne sværere.

Fem centrale pointer fra undersøgelsen

Der er stor forskel på,

hvor meget

lærerne i undersøgelsen bruger digitale ressourcer i undervisningen, men størstedelen af lærerne (62 %)

ønsker ikke at ændre på omfanget (25 % vil gerne bruge digitale ressourcer mere, og 14 % vil gerne bruge digitale ressourcer mindre). 68 %

er enige eller overvejende enige i, at digitale ressourcer letter deres arbejde (11 % er uenige eller overvejende uenige, og 22 % er hverken

enige eller uenige), og 58 % er enige eller overvejende enige i, at det gør deres undervisning bedre (12 % er uenige eller overvejende

uenige, og 30 % er hverken enige eller uenige).

Lærerne i

udskolingen

bruger de digitale ressourcer mere og vurderer dem mere positivt end indskolingslærerne. Indskolingslærere oplever

fx lavere udbytte af at bruge læringsplatforme.

Lærerne i undersøgelsen har en delt vurdering af

læringsplatformene:

Godt halvdelen (52 %) oplever, at udbyttet af læringsplatformen

står mål med den tid, der bruges, og at læringsplatformen øger kvaliteten af undervisningen (i nogen, høj eller meget høj grad), mens 40 %

oplever, at de ikke gør (i lav, meget lav grad eller slet ikke).

Mens analoge læremidler bliver købt lokalt på skolerne, bliver

digitale læremidler

i større grad

købt centralt

i kommunen. 64 % af lærerne

vurderer i nogen eller høj grad, at de har indflydelse på indkøbet af digitale læremidler (36 % svarer i mindre grad eller slet ikke), og 76 % er

tilfredse eller overvejende tilfredse med deres indflydelse på indkøbet (25 % er utilfredse eller overvejende utilfredse). 92 % vurderer, at

kvaliteten er overvejende god eller god (de resterende 8 % svarer overvejende dårlig). Dog vurderer ca. 40 %, at udvalget af både digitale

og analoge læremidler er for lille (ca. 54 % svarer tilpas).

Sammenhængen mellem digitale ressourcer og it-systemer i lærerens digitale hverdag kunne blive bedre ifølge en del af lærerne. 61 % af

lærerne oplever, at de skal tjekke eller opdatere information for mange forskellige steder (13 % er uenige eller overvejende uenige, og 25 %

er hverken enige eller uenige). Herunder oplever en del lærere, at Aula har gjort nogle arbejdsopgaver sværere

–

39 % vurderer således, at

Aula

har gjort forældrekommunikation sværere (19 % synes, at det er blevet lettere, og 42 % svarer hverken lettere eller sværere).

BUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 193: Tidligere fortrolig orientering om kortlægningen af lærernes digitale hverdag på folkeskoleområdet. Offentliggørelses mandag den 19. maj 2021.

Sammenfatning af resultater (I)

1. Brug af digitale ressourcer i skolen og digital balance

•

Omfanget af digitale ressourcer i undervisningen varierer meget fra lærer til

lærer.

Stort set alle lærere i undersøgelsen bruger it-systemer dagligt. Der er dog stor

forskel på, hvor meget lærerne bruger digitale ressourcer i undervisningen. Hos ca. en

tredjedel af lærerne bruger eleverne digitale ressourcer i mindre omfang (under 30 % af

undervisningen), hos en tredjedel bruges de i moderat omfang (30-60 % af

undervisningen) og hos ca. en tredjedel bruges de digitale ressourcer meget af eleverne

(over 60 % af undervisningen).

•

Hovedparten af lærerne synes, at omfanget af digitalt brug er passende.

Størstedelen af både lærere og ledere i undersøgelsen synes, at omfanget af digitale

ressourcer i undervisningen er passende. 62 % af lærerne ville ikke ændre på omfanget

af digitale ressourcer i undervisningen, hvis det alene var op til dem (25 % vil gerne

bruge digitale ressourcer mere, og 14 % vil gerne bruge digitale ressourcer mindre).

Selvom der er stor forskel på, hvor meget lærerne bruger digitale ressourcer, er det altså

de fleste, der har fundet en for dem passende balance.

•

Stor forskel på klassetrin.

Digitale ressourcer bruges væsentlig mere i undervisningen

i udskolingen end i mellemtrinnet og navnlig indskolingen, hvor det bruges mindst.

•

Muligheder og udfordringer ved det digitale.

68 % af lærerne er enige eller

overvejende enige i, at digitale ressourcer letter deres arbejde (11 % er uenige eller

overvejende uenige, og 22 % er hverken enige eller uenige), mens 58 % er enige eller

overvejende enige i, at digitale ressourcer gør undervisningen bedre (12 % er uenige

eller overvejende uenige, og 30 % er hverken enige eller uenige). 51 % er enige eller

overvejende enige i, at de oplever udfordringer med elevernes login (28 % er uenige

eller overvejende uenige, og 21 % er hverken enige eller uenige), og 46 % er enige eller

overvejende enige i, at de oplever tekniske problemer (27 % er uenige eller overvejende

uenige, og 27 % er hverken enige eller uenige).

BUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 193: Tidligere fortrolig orientering om kortlægningen af lærernes digitale hverdag på folkeskoleområdet. Offentliggørelses mandag den 19. maj 2021.

Sammenfatning af resultater (II)

2. Læringsplatforme

•

Lærerne har blandede vurderinger af læringsplatformene.

40 % af lærerne i undersøgelsen vurderer i lav grad, meget lav

grad eller slet ikke, at udbyttet af læringsplatformen står mål med

den tid, der bruges, og at læringsplatformen øger kvaliteten af

undervisningen. 52 % vurderer omvendt, at det er tilfældet i

nogen, høj eller meget høj grad.

•

Bruges mest til planlægning.

Læringsplatformene bruges særligt

i forbindelse med forberedelse og planlægning af undervisningen

og mindre til opgaver i forbindelse med gennemførelse og

evaluering af undervisning. Det er også de planlægningsmæssige

opgaver, som der typisk stilles krav om, at lærerne skal bruge

platformene til.

•

Forskellig brug af læringsplatforme.

Læringsplatforme bruges

mest af og giver mest udbytte for lærere i udskolingen. Lærere,

der oplever et udbytte af læringsplatformen, bruger generelt

læringsplatformen oftere også til gennemførelse af undervisning.

•

Øvrige it-samarbejdsværktøjer bruges også.

Lærerne bruger

ofte øvrige it-samarbejdsværktøjer som fx Googles G Suite for

Education eller Microsoft Teams/Office 365, og disse kan, ifølge en

større del af skoleledere i undersøgelsen, i nogen grad bruges til

nogle af de samme opgaver som læringsplatformene.

BUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 193: Tidligere fortrolig orientering om kortlægningen af lærernes digitale hverdag på folkeskoleområdet. Offentliggørelses mandag den 19. maj 2021.

Sammenfatning af resultater (III)

3. Digitale læremidler

•

Digitale læremidler købes hovedsagligt centralt

–

analoge læremidler købes lokalt på skolerne.

Hvor indkøb af

analoge læremidler i langt de fleste kommuner foretages af

skolerne, er det mest almindelige, at de digitale læremidler købes

centralt i kommunen eller delt mellem kommune og skole. De

fleste kommuner (57 %) køber digitale læremidler hos både flere

store og mindre forlag, men en relativt stor andel (28 %) køber

udelukkende hos store forlag. 8 % køber kun hos ét stort forlag.

•

Hovedparten af lærerne er overvejende tilfredse med

indflydelse på indkøb.

64 % af lærerne i undersøgelsen vurderer

i høj eller nogen grad, at de har indflydelse på indkøb af digitale

læremidler (36 % svarer i mindre grad eller slet ikke), og 76 % er

tilfredse eller overvejende tilfredse med den indflydelse, som de

har (25 % er utilfredse eller overvejende utilfredse). Der er lidt

mindre tilfredshed sammenlignet med indflydelse på køb af

analoge læremidler.

•

Udvalget kunne være større, men kvaliteten er overvejende

god.

40 % af lærerne i undersøgelsen synes, at udvalget af

læremidler er for lille

–

det gælder både digitale og analoge

læremidler, hvor andelen er 39 % (ca. 54 % svarer, at udvalget er

tilpas). Kvaliteten af digitale læremidler vurderes af 92 % af

lærerne i undersøgelsen til at være overvejende god eller god (de

resterende 8 % svarer overvejende dårlig).

BUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 193: Tidligere fortrolig orientering om kortlægningen af lærernes digitale hverdag på folkeskoleområdet. Offentliggørelses mandag den 19. maj 2021.

Sammenfatning af resultater (IIII)

4. Aula

•

Aula har gjort arbejdsopgaverne sværere for en del lærere.

Flere

lærere i undersøgelsen svarer, at arbejdsopgaverne er blevet sværere

end lettere med Aula

–

den største del af lærerne svarer dog, at det

hverken er blevet sværere eller lettere. Særligt vurderer 74 % af

lærerne, at det er blevet sværere at booke ressourcer (7 % mener, at

det er blevet lettere og 16 % mener hverken det er blevet lettere eller

sværere), men forældrekommunikation halter også, hvor 39 % oplever,

at opgaven er blevet sværere (19 % synes, at det er blevet lettere og

42 % synes hverken det er blevet lettere eller sværere).

6. Enheder og infrastruktur

•

Udstyr fungerer overvejende godt.

Størstedelen af lærerne i

undersøgelsen vurderer, at udstyret, herunder digitale enheder,

wifi og strømforsyning, fungerer overvejende godt eller godt. Der

er dog mange lærere, der svarer overvejende godt frem for

godt. 18-30 % svarer dårligt eller overvejende dårligt.

•

Mange elever har en personlig digital enhed til rådighed.

På størstedelen af skolerne har eleverne en personlig digital

enhed til rådighed i mellemtrin og udskoling. I indskolingen er

tablets mere udbredt, og her har halvdelen af skolerne i

undersøgelsen klassesæt, hvor eleverne deler enheder. I

udskolingen har godt hver fjerde skole en ordning, hvor eleverne

selv tager en enhed med.

5. Digital sammenhæng

•

Lærerne vurderer, at den digitale sammenhæng kan blive bedre.

Ca. halvdelen af lærerne i undersøgelsen er enige eller overvejende

enige i, at de digitale ressourcer generelt spiller godt sammen, og at det

er tydeligt, hvad de skal bruges til (ca. en femtedel er uenige eller

overvejende uenige). 61 % vurderer samtidig, at der er for mange

forskellige ressourcer, der skal opdateres/tjekkes (13 % er uenige eller

overvejende uenige, og 25 % er hverken enige eller uenige).

7. Erfaringer med det digitale under

nødundervisning i foråret 2020

•

En del lærere er blevet mere fortrolige med digitale

redskaber

i forbindelse med perioden med nødundervisning.

Særligt redskaber til virtuel organisering af undervisningen, som

71 % er enige eller overvejende enige i, at de er blevet mere

fortrolige med (7 % er uenige eller overvejende uenige, og 16 %

er hverken enige eller uenige). 48 % af lærerne i undersøgelsen

har opdaget pædagogiske begrænsninger ved brug af de digitale

ressourcer under nødundervisningen, og 33 % har opdaget

pædagogiske gevinster.

BUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 193: Tidligere fortrolig orientering om kortlægningen af lærernes digitale hverdag på folkeskoleområdet. Offentliggørelses mandag den 19. maj 2021.

3. Brug af digitale ressourcer i

skolen og digital balance

BUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 193: Tidligere fortrolig orientering om kortlægningen af lærernes digitale hverdag på folkeskoleområdet. Offentliggørelses mandag den 19. maj 2021.

Hvor meget bruger lærerne forskellige digitale

ressourcer?

Stort set alle lærere bruger it-systemer dagligt.

•

Aula bruges af næsten alle lærere flere gange dagligt.

20%

FIGUR 3.2. Lærere:

I hvor stor en del af din undervisning

bruger eleverne gennemsnitligt digitale ressourcer fx computer

eller digitale programmer?

(n=520)

16%

15%

11%

0-10 %

11-20 %

21-30%

31-40 %

41-50 %

51-60 %

61-70 %

71-80 %

81-90 % 91-100 %

10%

11%

•

Øvrige it-samarbejdsværktøjer bruges også dagligt eller flere

gange dagligt af langt hovedparten (80 %).

•

Læringsplatforme bruger 63 % af lærerne mindst en gang dagligt,

mens 24 % bruger dem ugentligt.

•

Digitale læremidler bruges ugentligt eller oftere af 90 % af

lærerne. Gratis digitale værktøjer er lidt mindre hyppigt anvendt,

men op mod 90 % bruger dem månedligt eller oftere.

FIGUR 3.1. Lærere:

Hvor ofte bruger du følgende digitale ressourcer i

forbindelse med dit arbejde?

(n=520)

Aula

Læringsplatform

It-samarbejdsværktøjer

Digitale lærermidler

Gratis digitale værktøjer

Flere gange dagligt

Men der er stor variation i, hvor stor en del af

undervisningen, eleverne bruger digitale ressourcer.

96%

42%

59%

38%

12%

15%

25%

Ca. en gang dagligt

Ugentligt

21%

20%

42%

50%

Månedligt

24%

13%

3%3%

•

Lærerne fordeler sig forholdsvis ligeligt i hele spektret fra 0-10 %

og op til 90-100 % af undervisningen. Der er således ikke tale om

en overvægt på midten men om et differentieret billede.

•

Godt hver tredje (36 %) bruger digitale ressourcer

i mindre

omfang

(mindre end 30 % af undervisningen).

•

Knap hver tredje (31 %) bruger digitale ressourcer

i moderat

omfang

(mellem 31 og 60 % af undervisningen).

•

Godt hver tredje (34 %) bruger digitale ressourcer

i stort

omfang

(mere end 60 % af tiden).

32%

21%

75%

Halvårligt

5% 6%

100%

Sjældnere

BUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 193: Tidligere fortrolig orientering om kortlægningen af lærernes digitale hverdag på folkeskoleområdet. Offentliggørelses mandag den 19. maj 2021.

Digitale ressourcer fylder mest i udskolingen

og mindst i indskolingen

"Jeg bruger primært it til at understøtte

•

Lærere i udskolingen bruger digitale ressourcer

markant mere

undervisningen end lærere i indskolingen.

Blandt udskolingslærerne i

undersøgelsen er der 2 %, der bruger digitale ressourcer mellem 0 og 20 % af

undervisningen, mens det for indskolingslærere (1.-3. klassetrin) er 48 %. Omvendt

er der 33 % af udskolingslærerne, der bruger det i 81-100 % af tiden, hvor andelen i

indskolingen er 3 %.

FIGUR 3.3. Lærere:

”I hvor stor en del af din undervisning bruger eleverne

gennemsnitligt digitale ressourcer (fx computer eller digitale programmer)?”

Fordelt på klassetrin.

(n=520)

undervisningen og lave noget afveksling

(…)

It er godt til eleverne, der har

mulighed for at arbejde i forskellige

tempi, og dermed også arbejde i det

tempo, som passer dem bedst." Lærer i

indskoling og mellemtrin

(Kvalitativt

forstudie)

7.-9. klassetrin (n=180)

16%

21%

28%

33%

"It i min undervisning er mega fedt,

4.-6. klassetrin (n=185)

14%

31%

25%

19%

[VÆRDI]

der hvor det giver mening. Men

undervisning skal været varieret. Så

er vi ude i en skov, så kigger vi i en

1.-3. klassetrin (n=155)

48%

35%

11%

analog

bog”

- Lærer i udskoling

(Kvalitativt forstudie)

25%

50%

75%

100%

0-20%

21-40%

41-60%

61-80%

81-100%

Note:

Der indgår kun krydstabeller i rapporten, hvor en uafhængighedstest peger på, at sammenhængen

er statistisk signifikant. Se også metodenotat og tabelrapport.

BUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 193: Tidligere fortrolig orientering om kortlægningen af lærernes digitale hverdag på folkeskoleområdet. Offentliggørelses mandag den 19. maj 2021.

Forskelle på fag og anciennitet

•

Anciennitet:

Lærere med lang anciennitet bruger digitale ressourcer

lidt

mindre

i undervisningen end lærere med kortere anciennitet. Der er dog

tale om mindre forskelle.

•

Forskel på fag:

Digitale ressourcer bruges mest i undervisningen af

lærere, der underviser mindst fire timer om ugen i fremmedsprog og

kulturfag, hvor omkring halvdelen af lærerne svarer, at eleverne bruger

det mere end 60 % af undervisningen. Det bruges mindst af lærere, der

underviser i praktisk/musiske fag og matematik, hvor 26-27 % svarer, at

eleverne bruger det mere end 60 % af undervisningen*.

FIGUR 3.4. Lærere:

I hvor stor en del af din undervisning bruger

eleverne gennemsnitligt digitale ressourcer fx computer eller digitale

programmer? Fordelt på anciennitet.

(n=520)

FIGUR 3.5. Lærere:

”I

hvor stor en del af din undervisning bruger

eleverne gennemsnitligt digitale ressourcer?”

(0-100%)

Fordelt på

lærerens fag (Dansk og naturfag ikke signifikante forskelle ift. resten

af gruppen)

(n=520)

Kulturfag (historie, kristendomskundskab,

samfundsfag, arbejdskendskab) (n=89)

Fremmedsprog (fx engelsk, tysk, fransk) (n=127)

Naturfag (fysik/kemi, natur/teknologi, biologi,

geografi) (n=107)

Dansk (n=283)

20%

19%

23%

30%

13%

22%

23%

20%

23%

11%

32%

18%

19%

21%

18%

25%

21%

18%

20+ år (n=144)

11-20 år (n=196)

6-10 år (n=88)

0-5 år (n=92)

26%

29%

17%

13%

15%

Alle (n=520)

20%

27%

20%

18%

16%

20%

30%

21%

16%

13%

Matematik (n=213)

Praktisk/musiske fag (billedkunst, drama,

filmkundskab, håndværk og design, idræt,

madkundskab, medier, musik) (n=191)

23%

34%

17%

15%

12%

16%

25%

23%

16%

20%

26%

25%

23%

14%

12%

14%

20%

17%

30%

18%

100%

Procentdel af undervisningen:

25%

21-40%

41-60%

50%

61-80%

75%

81-100%

100%

Procentdel af undervisningen:

25%

0-20%

21-40%

50%

41-60%

75%

61-80%

81-100%

0-20%

* Det bemærkes, at der er forskel på, hvor meget de forskellige fag/fagområder fylder i hhv.

indskoling, mellemtrin og udskoling. Det kan ikke på baggrund af undersøgelsen siges, hvor

meget fag hhv. klassetrin betyder i den sammenhæng.

Note: Lærerne har kunnet svare flere fagområder, hvis de underviste mindst fire timer om ugen

i flere fag. Derfor er summen af svar for alle fag/faggrupper større end det samlede n på 520.

Hvert fag/faggruppe er holdt op i mod gruppen af respondenter, som ikke tilhører

faget/faggruppen, og der er foretaget en test af, om forskelle for hvert fag er signifikante.

Testen for dansk og naturfag viser

ikke

signifikante forskelle holdt op mod resten af gruppen.

BUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 193: Tidligere fortrolig orientering om kortlægningen af lærernes digitale hverdag på folkeskoleområdet. Offentliggørelses mandag den 19. maj 2021.

Balance mellem digitalt og analogt

FIGUR 3.6. Lærere:

Hvis det alene var op til dig, ville

du så bruge digitale ressourcer mere eller mindre i din

undervisning, end du gør i dag?

(n=520)

100%

80%

60%

40%

19%

20%

Meget mere

Lidt mere

Det samme

Lidt mindre Meget mindre Jeg vil gerne

helt undgå at

bruge digitale

ressourcer

10%

62%

Hovedparten af lærere og ledere: Passende balance.

•

Størstedelen af lærerne (62 %) og lederne (72 %) ønsker ikke at ændre på

balancen mellem digitale og analoge ressourcer i undervisningen, hvis de

selv kunne vælge.

•

Der er flere lærere og ledere, der gerne vil bruge digitale ressourcer mere

(25 %), end der er lærere og ledere, der vil bruge det mindre (14 %).

•

Blandt lærerne i indskolingen (hvor digitale ressourcer bruges mindst), er der

flere, der gerne vil bruge digitale ressourcer mere, end blandt lærerne i

udskolingen (hvor det i forvejen bruges meget).

”Der er nogle dele ved

undervisningen, som det digitale

understøtter bedst, men andre

dele, hvor det analoge er at

foretrække”

- Lærer på

mellemtrin (kvalitativt forstudie)

FIGUR 3.7. Skoleledere:

Hvordan vurderer du

balancen bør være mellem digitale og analoge

ressourcer i undervisningen?

(n=116)

Vi vil gerne bruge digitale

ressourcer mere i

undervisningen, end vi gør i

dag

Vi vil gerne bruge analoge

ressourcer mere i

undervisningen, end vi gør i

dag

Vi vil gerne fortsætte med

den nuværende balance

mellem analoge og digitale

ressourcer

Ved ikke

FIGUR 3.8. Lærere:

”Hvis

det alene var op til dig, ville du

så bruge digitale ressourcer mere eller mindre i din

undervisning, end du gør i dag?”

fordelt på klassetrin

(n=520)

7.-9. klassetrin (n=180)

11%

68%

21%

20%

4.-6. klassetrin (n=185)

22%

64%

14%

1.-3. klassetrin (n=155)

43%

51%

72%

25%

50%

75%

100%

•

Indsigter fra det kvalitative

forstudie:

Lærerne er

opmærksomme på at balancere

og bruge en vekselvirkning af

digitale og analoge redskaber i

undervisningen. Lærerne giver

udtryk for, at digitale og analoge

ressourcer kan noget forskelligt.

BUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 193: Tidligere fortrolig orientering om kortlægningen af lærernes digitale hverdag på folkeskoleområdet. Offentliggørelses mandag den 19. maj 2021.

Lærernes vurdering af hvordan de digitale

ressourcer fungerer i undervisningen

Lærernes vurderinger af hvordan de digitale ressourcer fungerer på en række

parametre er blandende.

Generelt er der flere positive end negative vurderinger,

men der er også klare forbedringspotentialer.

FIGUR 3.9. Lærere:

Hvor enig eller uenig er du i følgende udsagn om, hvordan de

digitale ressourcer generelt fungerer?

(n=520)

Jeg har de fornødne kompetencer til at bruge de digitale ressourcer,

jeg forventes at bruge

De digitale ressourcer letter mit arbejde, fordi arbejdsprocesserne

bliver nemmere

Jeg oplever udfordringer med mine elevers login til digitale ressourcer

Der er en tilstrækkelig hastighed i de digitale ressourcer

Brugen af digitale ressourcer betyder, at min undervisning bliver bedre

Jeg har generelt adgang til de digitale ressourcer, jeg ønsker at bruge

Jeg oplever tekniske problemer med at bruge de digitale ressourcer

Brug af digitale ressourcer betyder, at eleverne bliver forstyrrede eller

har svært ved at koncentrere sig i undervisningen

Enig

Positive vurderinger hos hovedparten:

•

69 % er enige eller overvejende enige i, at de

har

de fornødne kompetencer

til at anvende digitale

ressourcer (14 % er uenige eller overvejende

uenige, og 18 % er hverken enige eller uenige), og

68 %, at digitale ressourcer

letter deres arbejde

(11 % er uenige eller overvejende uenige, og 22 %

er hverken enige eller uenige).

•

58 % er enige eller overvejende enige i, at digitale

ressourcer

gør undervisningen bedre

(12 % er

uenige eller overvejende uenige, og 30 % er hverken

enige eller uenige), og 60 %, at de oplever

tilstrækkelig hastighed i de digitale ressourcer

(18 % er uenige eller overvejende uenige, og 22 %

er hverken enige eller uenige).

Tekniske udfordringer:

28%

20%

19%

17%

32%

43%

41%

48%

21%

22%

18%

22%

23%

11%

14%

30%

•

51 % er enige eller overvejende enige i, at de oplever

udfordringer med elevernes login

(28 % er

uenige eller overvejende uenige, og 21 % er hverken

enige eller uenige) og 46 % at de oplever

tekniske

problemer

(27 % er uenige eller overvejende

uenige, og 27 % er hverken enige eller uenige).

16%

15%

18%

25%

31%

44%

27%

35%

50%

19%

16%

23%

11%

100%

27%

75%

Uenig

Delte meninger om hvorvidt det digitale

forstyrrer:

•

27 % af lærerne i undersøgelsen er enige eller

overvejende enige i, at digitale ressourcer

forstyrrer

eleverne,

så de har svært ved at koncentrere sig. 38

% er omvendt uenige eller overvejende uenige i

dette (35 % er hverken enige eller uenige).

Overvejende enig

Hverken enig eller uenig

Overvejende uenig

BUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 193: Tidligere fortrolig orientering om kortlægningen af lærernes digitale hverdag på folkeskoleområdet. Offentliggørelses mandag den 19. maj 2021.

De digitale ressourcer

letter

hvor

Sammenhæng mellem lærernes oplevelse af de digitale ressourcer og

mit arbejde, fordi

arbejdsprocesserne

meget de bruger dem

•

Digitale ressourcer letter arbejdet:

Flere af de lærere, der bruger

bliver nemmere

digitale ressourcer meget i undervisningen, synes, at digitale

Figur 3.10. Lærere:

”De digitale ressourcer letter mit arbejde, fordi

ressourcer letter deres arbejde, sammenlignet med lærere, der ikke

arbejdsprocesserne bliver nemmere” fordelt

på den andel, digitale

(Enig/uenig)

ressourcer indgår i lærerens undervisning (0-100 %)

(n=520)

bruger digitale ressourcer så meget.

81-100 % (n=82)

61-80 % (n=92)

41-60 % (n=102)

83%

82%

69%

65%

45%

34%

12%

25%

24%

11%

21%

•

Fornødne kompetencer:

Blandt de lærere, der bruger digitale

ressourcer meget i undervisningen, er der også flere lærere, der synes,

at de har de fornødne kompetencer til at bruge digitale ressourcer i

undervisningen.

•

Tekniske problemer:

Den gruppe, der oplever tekniske problemer, er

større blandt de lærere, der ikke bruger digitale ressourcer så meget,

samt dem der bruger dem allermest.

•

Ikke sammenhæng: Forstyrrelser i undervisningen.

Der kan ikke

ses en signifikant sammenhæng mellem, hvor meget lærere oplever, at

det digitale forstyrrer eleverne i undervisningen, og hvor meget de

bruger det (ikke vist med figur).

Figur 12. Lærere:

”Jeg oplever tekniske problemer med at bruge

digitale ressourcer”

fordelt på den andel, digitale ressourcer indgår i

lærerens undervisning (0-100 %)

(n=520)

21-40 % (n=140)

0-20 % (n=104)

Enig/overvejende enig

25%

50%

Hverken enig eller uenig

75%

100%

Overvejende uenig/uenig

Figur 3.11. Lærere:

”Jeg har de fornødne kompetencer til at bruge de

digitale ressourcer, jeg forventes at bruge”

fordelt på den andel, digitale

ressourcer indgår i lærerens undervisning (0-100 %)

(n=520)

81-100 % (n=82)

61-80 % (n=92)

41-60 % (n=102)

21-40 % (n=140)

0-20 % (n=104)

Enig/overvejende enig

43%

83%

74%

65%

29%

19%

17%

12%

13%

81-100 % (n=82)

48%

29%

42%

48%

63%

33%

20%

33%

38%

10%

16%

61-80 % (n=92)

41-60 % (n=102)

21-40 % (n=140)

33%

26%

21%

25%

26%

15%

28%

0-20 % (n=104)

Enig/overvejende enig

25%

50%

Hverken enig eller uenig

75%

100%

Overvejende uenig/uenig

25%

50%

Hverken enig eller uenig

75%

100%

Overvejende uenig/uenig

BUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 193: Tidligere fortrolig orientering om kortlægningen af lærernes digitale hverdag på folkeskoleområdet. Offentliggørelses mandag den 19. maj 2021.

4. Læringsplatforme

BUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 193: Tidligere fortrolig orientering om kortlægningen af lærernes digitale hverdag på folkeskoleområdet. Offentliggørelses mandag den 19. maj 2021.

Lærernes vurdering af læringsplatformene

FIGUR 4.1. Lærerne:

Hvad kendetegner din opfattelse af

læringsplatformen på din skole, og hvor enig er du i følgende udsagn?

(n=520)

Læringsplatformen giver god mulighed for at dele

forløb og årsplaner med mine kolleger

Læringsplatformen er stabil (bryder sjældent ned)

Læringsplatformen understøtter kommunikation

med mine elever om deres faglige udvikling

Læringsplatformen er brugervenlig

Læringsplatformen virker godt, når viden fra andre

systemer skal integreres (fx fra digitale læremidler)

Læringsplatformen er fleksibel

20%

45%

24% 3% 2% 1% 6%

Lærerne har blandede vurderinger af

læringsplatformene.

•

Udbytte ift. tid:

40 % ligger i den lave ende i vurderingen af, om

udbyttet af læringsplatformen står mål med den tid, der bruges (lav

grad, meget lav grad eller slet ikke). Herunder 16 %, der svarer slet

ikke. 52 % ligger på en mere positiv vurdering, hvor 20 % svarer i høj

eller meget høj grad og 32 % svarer i nogen grad.

•

Kvalitet i undervisningen:

Samme billede tegner sig for lærernes

vurdering af, om platformen øger kvaliteten af undervisningen. 40 %

ligger på en negativ vurdering og godt halvdelen på en mere positiv

vurdering, heraf 18 % der svarer i høj eller meget høj grad.

•

Dele forløb og årsplaner:

Mest positive er lærerne i deres vurdering

af læringsplatformen som mulighed for at dele forløb og årsplaner med

kolleger (65 % vurderer dette i høj eller meget høj grad og 24 % i

nogen grad). En tilsvarende høj andel oplever, at læringsplatformen er

stabil.

•

Kommunikation med eleverne om faglig udvikling:

I vurderingen

af, om læringsplatformen understøtter kommunikation med eleverne

om deres faglige udvikling, ligger 58 % på den positive del, hvor

størstedelen svarer i nogen grad og 27 % ligger på den negative del.

Om læringsplatformene:

Alle skoler har som følge af Brugerportalsinitiativet en digital læringsplatform.

Der er i alt fire forskellige læringsplatforme i brug på skolerne:

Meebook og

MinUddannelse

(som tilsammen bruges på ca. 90 % af skolerne i

undersøgelsen),

MoMo

EasyIQ

(som bruges på ca. 10 % af skolerne i

undersøgelsen). De fleste kommuner har anskaffet én læringsplatform til

kommunens skoler. Der er dog også eksempler på kommuner, der har to

læringsplatforme.

10%

49%

28%

4% 1% 8%

18%

35%

12%

8% 7%

14%

25%

47%

12%

6% 4% 2%

22%

38%

10%

4%4%

18%

17%

46%

14%

7% 4% 8%

Udbyttet ved brug af læringsplatformen står mål med

17%

den tid, der bruges

Læringsplatformen er et redskab, der øger kvaliteten

af undervisningen

15%

25%

32%

14%

10%

16%

33%

50%

16%

10%

75%

14%

100%

I meget høj grad

I høj grad

I nogen grad

I lav grad

I meget lav grad

Slet ikke

Ved ikke

Indsigter fra det kvalitative forstudie:

Nogle lærere

oplever, at det kræver meget tid at lægge forløb op i

læringsplatformene, og tidligere har der været store krav til

antal mål og forløb, der var i læringsplatformen.

BUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 193: Tidligere fortrolig orientering om kortlægningen af lærernes digitale hverdag på folkeskoleområdet. Offentliggørelses mandag den 19. maj 2021.

Ledere og skolechefers vurdering

Skoleledere og kommunale skolechefer har

generelt en lidt mere positiv vurdering af

læringsplatformene end lærerne.

Skolelederes vurderinger:

•

Skolelederne er mest positive i vurderingen af

læringsplatformenes stabilitet og brugervenlighed.

•

Mindre positivt vurderer de spørgsmålet om udbytte

set i forhold til anvendt tid. Det samme gælder

spørgsmålet, om læringsplatformen øger kvaliteten

af undervisningen, og om den er fleksibel. Ca. en

fjerdedel af lederne har en negativ vurdering af

disse spørgsmål.

Skolechefernes vurderinger:

•

Skolecheferne i forvaltningen har en overvejende

positiv vurdering af, at platformene er brugbare for

skolerne, og at skolerne har taget dem til sig.

Andelen, der har svaret i nogen grad, er dog meget

høj på begge spørgsmål.

Bruges i mindre grad til information til

forvaltnings- og ledelsesniveau:

•

Kun en mindre del (23 %) af skolecheferne bruger

platformen til information om skolerne. 44 % af

skolelederne bruger læringsplatformen til

ledelsesoverblik, men heraf langt størstedelen blot i

nogen grad.

FIGUR 4.2. Skoleledere:

Hvad kendetegner din opfattelse af læringsplatformen på

din skole, og hvor enig er du i følgende udsagn?

(n=116)

2% 2%

11%

Læringsplatformen er stabil (bryder sjældent ned)

Læringsplatformen virker godt, når viden fra andre systemer skal integreres

(fx fra digitale læremidler)

Læringsplatformen er brugervenlig

Udbyttet ved brug af læringsplatformen står mål med den tid, der bruges

Læringsplatformen er et redskab, der øger kvaliteten af undervisningen

Læringsplatformen er fleksibel

Jeg bruger læringsplatformen til ledelsesoverblik

15%

17%

36%

34%

37%

45%

53%

33%

26%

47%

34%

47%

12%

23%

6%1%

21%

[VÆRDI]

16%

12%

18%

15%

11%

2% 15%

2% 9%

I meget høj grad

I høj grad

I nogen grad

I lav grad

25%

I meget lav grad

50%

Slet ikke

75%

Ved ikke

100%

FIGUR 4.3. Kommunale skolechefer:

Hvad kendetegner din opfattelse af

læringsplatformen i din kommune, og hvor enig er du i følgende udsagn?

(n=70)

Læringsplatformen er et brugbart redskab for kommunens skoler

Skolerne i kommunen har taget læringsplatformen til sig

33%

23%

61%

59%

31%

25%

I lav grad

I meget lav grad

50%

Slet ikke

16%

75%

Ved ikke

54%

70%

13%

14%

Læringsplatformen er et redskab, der øger kvaliteten af

17%

undervisningen

Udbyttet ved brug af læringsplatformen står mål med den tid, der

11%

bruges

Kommunen bruger læringsplatformen til at få information om

19%

skolerne

I meget høj grad

I høj grad

I nogen grad

31%

100%

BUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 193: Tidligere fortrolig orientering om kortlægningen af lærernes digitale hverdag på folkeskoleområdet. Offentliggørelses mandag den 19. maj 2021.

Udvikling i ledernes vurdering af

læringsplatforme

I evalueringen af Indsatsen for it i folkeskolen,

som blev gennemført i 2018, svarede 306

skoleledere i et spørgeskema på deres vurdering af læringsplatformene. Vi kan dermed få et

billede af, om ledernes vurderinger har udviklet sig siden 2018.

Kilde: Rambøll (2018): Indsatsen for it i folkeskolen

–

evaluering

Udviklingstendens: Lille forbedring.

•

Der ses en lidt mere positiv vurdering blandt

lederne i 2020-undersøgelsen af

læringsplatformenes brugervenlighed og stabilitet

end for lederne i 2018-evalueringen.

•

En større del af de adspurgte ledere i nærværende

undersøgelse fra 2020 er tilfredse med

læringsplatformenes evne til at integrere med

andre systemer, end tilfældet var i 2018 (69 % af

lederne i 2020-undersøgelsen svarer i nogen, høj

eller meget høj grad. I 2018-evalueringen var det

til sammenligning 43 %). Det skal dog siges, at

spørgsmålene er stillet lidt forskelligt, hvilket

formodes også at påvirke svarene*.

FIGUR 4.4. Data fra Evalueringen af Indsatsen for it i folkeskolen (2018).

Skoleledere:

Hvad kendetegner din opfattelse af læringsplatformen på din skole, og

hvor enig er du i følgende udsagn?

(n=306)

Læringsplatformen virker godt, når viden fra andre systemer

1% 9%

skal integreres (fx nationale test, trivselsmålinger mv.)

Læringsplatformen er stabil (bryder sjældent ned), når der

ses bort fra startvanskeligheder/opstartsvanskeligheder

33%

20%

24%

41%

34%

7% 2%

•

Spørgsmålet om læringsplatformens fleksibilitet fik

den laveste vurdering i 2018, og denne vurdering

er stort set tilsvarende i 2020.

*Note: Der er givet lidt forskellige eksempler på ”andre systemer”.

I 2018 blev givet eksemplerne nationale test og trivselsmålinger

hhv. i 2020: digitale læremidler. Spørgsmålet i 2020 er udformet

ud fra de kvalitative indsigter om, hvilke systemeksempler, der var

mest relevante. Det kan have betydning for den mere positive

vurdering i 2020 på dette spørgsmål.

Læringsplatformen er fleksibel (kan skabe et relevant

overblik på både skole-, klasse-, lærer- og elevniveau)

Læringsplatformen er brugervenlig

I meget høj grad

14%

54%

17%

21%

55%

13%

25%

I lav grad

50%

I meget lav grad

Slet ikke

75%

Ved ikke

100%

I høj grad

I nogen grad

BUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 193: Tidligere fortrolig orientering om kortlægningen af lærernes digitale hverdag på folkeskoleområdet. Offentliggørelses mandag den 19. maj 2021.

Hvor ofte bruger lærerne læringsplatforme?

Udbredt anvendelse:

•

Der er en udbredt anvendelse af læringsplatforme. To

tredjedele af lærerne bruger dem dagligt, 42 % endda flere

gange dagligt. Det hænger sammen med, at der også stilles

krav om at bruge læringsplatformen, som ses på s. 27. 24 %

bruger dem ugentligt og 12 % kun månedligt eller sjældnere.

De lærere, der bruger læringsplatformene oftest, er

også mest positive i vurderingen af platformen:

•

Dette er ikke et overraskende fund, men dog værd at bemærke. Det

kan dels være udtryk for, at lærere bruger den mere, hvis de kan se

værdien af den. Det kan også være, at værdien bliver højere, hvis

man bruger den mere.

FIGUR 4.5. Lærere:

Hvor ofte bruger du skolens

læringsplatform i forbindelse med dit arbejde?

(n=520)

3% 3%

Flere gange dagligt

Ca. en gang dagligt

FIGUR 4.6. Lærere:

”I hvilken grad står udbyttet ved brug af

læringsplatformen mål med den tid, der bruges (i meget høj grad/i

meget lav grad) ” krydset med ”Hvor ofte bruger du læringsplatformen i

forbindelse med dit arbejde?”

(n=475)

Mindre end ugentligt (n=51)

[VÆRDI] 12%

Ugentligt (n=111)

Ca. en gang dagligt (n=104)

Flere gange dagligt (n=209)

12%

40%

32%

33%

41%

38%

50%

30%

53%

23%

17%

15%

75%

Slet ikke

100%

42%

24%

Ugentligt

Månedligt

Halvårligt

Sjældnere

25%

I nogen grad

21%

I meget høj grad / i høj grad

I lav grad / i meget lav grad

BUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 193: Tidligere fortrolig orientering om kortlægningen af lærernes digitale hverdag på folkeskoleområdet. Offentliggørelses mandag den 19. maj 2021.

Anvendelse af læringsplatforme

Læringsplatformen bruges især til ugeplaner og til at forberede undervisning.

•

Bruges af mange: Før undervisningen.

Læringsplatformene bruges særligt af lærerne ifm. planlægning og forberedelse af

undervisningen. Tre ud af fire lærere bruger dem til at udarbejde og dele ugeplaner og lidt flere til at forberede undervisning.

•

Bruges af nogle: Under og efter undervisningen.

Det er mere forskelligt om lærerne bruger læringsplatformen til gennemførelse og

evaluering af undervisningen. Lidt over halvdelen bruger dem til at evaluere undervisningen. 48 % til at gennemføre undervisning og

omkring 40 % bruger dem til elevafleveringer og elevfeedback.

•

Bruges af få: Rundt om undervisningen.

Det kunne se ud til, at læringsplatformene primært bruges som et redskab mellem den

enkelte lærer og eleverne. Få lærere bruger dem til kommunikation

rundt om undervisningen

med ledelse, kolleger og forældre

–

her må

kommunikation forstås bredere og ud over fx at dele ugeplaner med kolleger.

FIGUR 4.7. Lærere:

Hvilke digitale ressourcer bruger du til at løse følgende opgaver?

Læringsplatformen (n=520)

Forberede undervisning

Udarbejde og dele ugeplaner

Evaluere undervisning

Gennemføre undervisning

Faglig feedback til elever

Elevafleveringer

Kommunikation med forældre

Kommunikation med kolleger

Kommunikation med ledelsen

•

Indsigt fra kvalitativt forstudie:

•

Der ses en betydelig variation i,

hvordan lærerne bruger

læringsplatformen i deres arbejde.

Nogle lærere giver udtryk for, at de

oplever, at læringsplatforme

understøtter deres arbejde med

tilrettelæggelse, gennemførsel og

evaluering af undervisningen. Andre

har en oplevelse af, at

læringsplatformen i højere grad er til

dokumentation for skoleforvaltningen

end et redskab til lærerne.

100%

77%

74%

55%

48%

42%

39%

25%

10%

20%

40%

60%

80%

BUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 193: Tidligere fortrolig orientering om kortlægningen af lærernes digitale hverdag på folkeskoleområdet. Offentliggørelses mandag den 19. maj 2021.

Læringsplatforme bruges mest og giver størst

udbytte i udskolingen

•

Størst anvendelse i udskolingen:

Læringsplatformen anvendes

oftere af lærere i udskolingen (70 % mindst en gang dagligt) end af

lærere i indskolingen (49 % mindst en gang dagligt). Omfanget af

lærere, der bruger den sjældnere end ugentligt, er lige stort.

•

Udskolingslærere er mest positive:

Lærere i udskolingen har

desuden en mere positiv vurdering af udbyttet af

læringsplatformen end lærere i indskolingen. 61 % af

udskolingslærerne ligger på en positiv vurdering mod 47 % i

indskolingen.

FIGUR 4.9. Lærere:

I hvilken grad står udbyttet ved brug af

læringsplatformen mål med en tid der bruges

–

svar fordelt på

klassetrin (På hvilke klassetrin underviser du flest timer om ugen i

dette skoleår?)

(n=475)

FIGUR 4.8. Lærere:

Hvor ofte bruger du læringsplatformen i

forbindelse med dit arbejde

–

fordelt på klassetrin (hvilket klassetrin

underviser du flest timer om ugen på denne skole i dette skoleår)

(n=520)

7.-9. klassetrin (n=180)

4.-6. klassetrin (n=184)

1.-3. klassetrin (n=155)

59%

44%

21%

25%

Ca. en gang dagligt

11%

25%

15%

23%

14%

15%

7.-9. klassetrin (n=171)

4.-6. klassetrin (n=176)

29%

19%

14%

33%

38%

32%

19%

28%

33%

19%

14%

20%

28%

50%

Ugentligt

37%

75%

1.-3. klassetrin (n=128)

100%

Flere gange dagligt

Mindre end ugentligt

I meget høj grad / i høj grad

25%

I nogen grad

50%

75%

I lav grad / i meget lav grad

100%

Slet ikke

Indsigter fra kvalitativt forstudie:

Det er særligt

udskolingslærerne, der giver udtryk for, at de oplever, at

læringsplatforme understøtter deres arbejde med

tilrettelæggelse, gennemførsel og evaluering af

undervisningen, ligesom de i højere grad benytter sig af

muligheden for at dele forløb og årsplaner.

•

Indsigter fra kvalitativt forstudie:

I flere tilfælde i

indskolingen og på mellemtrinet foregår planlægningen af

undervisningsforløb ifølge lærerne ofte på andre måder end i

læringsplatformen fx i samarbejdsværktøjer (G Suite for

Education eller Microsoft 365/Teams) eller analogt.

BUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 193: Tidligere fortrolig orientering om kortlægningen af lærernes digitale hverdag på folkeskoleområdet. Offentliggørelses mandag den 19. maj 2021.

Krav til brug af læringsplatforme

FIGUR 4.10. Kommunale skolechefer:

Hvilket af følgende udsagn kendetegner

bedst den kommunale strategi for brug af

læringsplatformen på skolerne? (vælg den

mest rammende)

(n=70)

Næsten alle lærere mødes af krav om at udføre opgaver i

læringsplatformen.

•

Lokale krav:

Langt størstedelen af

•

Kommunale krav:

94 % af

skolerne (81 %) stiller krav om, at

kommunerne stiller krav om, at lærerne

lærerne skal bruge læringsplatformen til

skal bruge læringsplatformen og 53 %

specifikke arbejdsopgaver. 99 % stiller

stiller også krav til specifikke

krav om, at læringsplatformen bruges.

arbejdsopgaver, der skal laves i

platformen.

Kommunen stiller

krav om, at lærerne

skal bruge

læringsplatformen til

at lave specifikke

arbejdsopgaver

Kommunen stiller

krav om, at skolerne

bruger

læringsplatformen,

men ikke til hvilke

arbejdsopgaver

Kommunen stiller

ikke krav om, om

skolerne bruger

læringsplatformen

FIGUR 4.11. Skoleledere:

Hvilket af følgende udsagn kendetegner bedst skolens

tilgang til lærernes brug af læringsplatformen?

(n=116)

41%

53%

Skolen stiller krav til, at lærerne skal bruge læringsplatformen til

at lave specifikke arbejdsopgaver

81%

Skolen stiller krav til, at lærerne bruger læringsplatformen, men

ikke til hvilke arbejdsopgaver

18%

Skolen stiller ikke krav til, om lærerne bruger læringsplatformen

20%

40%

60%

80%

100%

BUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 193: Tidligere fortrolig orientering om kortlægningen af lærernes digitale hverdag på folkeskoleområdet. Offentliggørelses mandag den 19. maj 2021.

Krav til specifikke arbejdsopgaver

•

Krav til arbejdsopgaver:

Stort set alle lærere oplever, at der stilles krav om specifikke

opgaver i læringsplatformen

–

mest udbredt er krav til at lave

årsplaner

elevplan.

Ca.

halvdelen møder også krav om at lave

ugeplan

undervisningsforløb

læringsplatformen.

•

Kravene handler således mest om planlægning af undervisningen. Kun 13% oplever krav om

at bruge læringsplatformen til at gennemføre undervisning og 25 % om evaluering af elevers

progression.

FIGUR 4.12. Lærere:

Hvilke arbejdsopgaver stiller ledelsen krav om, at du udfører i læringsplatformen?

(vælg evt. flere)

(n=520)

Årsplan

Elevplan

Planlægning af konkrete undervisningsforløb

Ugeplan

•

Indsigt fra kvalitativt forstudie:

Nogle lærere problematiserer evalueringen op

imod læringsmål i læringsplatformene, hvor man

fx scorer eleverne på en skala fra 1-5 ift.

”Kan/kan-ikke”, ligesom flere nævner, at det er

en udfordring at lave meningsgivende elevplaner

i læringsplatformene.

94%

76%

52%

49%

30%

25%

13%

12%

”Der

er krav om, at vi laver årsplanen i

læringsplatformen. Jeg har kopieret en

årsplan fra dansk.gyldendal.dk over i

læringsplatformen. Det er ikke den årsplan,

jeg bruger

–

den hænger nede på mit

kontor, men så lever jeg op til kravene”

–

Lærer

(Kvalitativt forstudie)

Uddannelsesparathedsvurdering

Evaluering af elevens progression fx gennem anvendelsen af

Fælles Mål (de obligatoriske kompetencemål) eller egne læringsmål

Gennemførelse af undervisning

Elevfeedback

Modtage elevafleveringer

Der er ingen krav om, at lærerne udfører specifikke arbejdsopgaver

i læringsplatformen

Andet

20%

40%

60%

80%

100%

Note: Der stilles fra centralt hold krav om, at elevplaner skal være digitale og være tilgængelig for elevens

forældre digitalt og opdateres mindst en gang hvert skoleår (Folkeskolelovens § 13 b., stk. 5). Det er ikke fra

centralt hold et krav, at elevplanen udarbejdes i en læringsplatform.

”Jeg bruger læringsplatformen som

udgangspunkt for min undervisning.

Jeg smider det på smartboard i starten

af timen. Opgaver bliver afleveret og

evalueret i Min Uddannelse. Jeg har en

samlet årsplan med de andre lærere i

engelsk på 9. årgang” - Lærer i

udskoling

(Kvalitativt forstudie)

BUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 193: Tidligere fortrolig orientering om kortlægningen af lærernes digitale hverdag på folkeskoleområdet. Offentliggørelses mandag den 19. maj 2021.

Læringsplatforme

–

lokal selvbestemmelse

Læringsplatformene kan i nogen grad anvendes som ønsket på skolerne.

•

Lærere:

Hver fjerde lærer vurderer i mindre grad eller slet ikke, at

de kan bruge læringsplatformen, som de ønsker, mens hver femte

svarer i høj grad. Godt halvdelen ligger på mellemvurderingen ”i

nogen grad”.

•

Skoleledere:

Skolelederne har omtrent samme opfattelse som

lærerne af, hvorvidt læringsplatformen kan bruges som ønsket. En

stor del (65 %) placerer sig på mellemvurderingen ”i nogen grad”.

FIGUR 4.13. Lærere

I hvilken grad oplever du, at du

kan anvende læringsplatformen, som du ønsker?

(n=520)

100%

80%

60%

40%

20%

I høj grad

FIGUR 4.14. Skoleledere:

I hvilken grad oplever du, at

skolen kan anvende læringsplatformen, som I ønsker?

(n=116)

100%

80%

65%

52%

60%

40%

19%

20%

I nogen grad

I mindre grad

Slet ikke

Ved ikke

I høj grad

I nogen grad

I mindre grad

Slet ikke

Ved ikke

14%

17%

BUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 193: Tidligere fortrolig orientering om kortlægningen af lærernes digitale hverdag på folkeskoleområdet. Offentliggørelses mandag den 19. maj 2021.

Øvrige it-samarbejdsværktøjer

Nogle opgaver i læringsplatformene kan ifølge de kommunale

skolechefer og skoleledere i nogen grad også løses i andre it-

samarbejdsværktøjer

fx Googles G Suite for Education eller Microsoft

Teams/Office 365.

•

Særligt skolecheferne vurderer i høj eller nogen grad, at de opgaver, som

lærerne i dag laver i læringsplatformen, kan laves i andre digitale

ressourcer. 27 % af skolecheferne og 22 % af skolelederne mener i høj

grad, at det er tilfældet. Hhv. 47 % og 37 % svarer i nogen grad. Det er

særligt andre it-samarbejdsværktøjer, der kan bruges, men også digitale

læremidler. Der er ikke spurgt til hvilke opgaver i læringsplatformene,

der særligt kan løses andre steder.

•

I stort set alle kommuner har skolerne adgang til øvrige it-

samarbejdsværktøjer

FIGUR 4.15 Skoleledere og kommunale skolechefer:

I hvilken grad

vurderer du, at de opgaver, som lærerne i dag laver i

læringsplatformen, kan laves i andre digitale ressourcer (fx digitale

læremidler, Aula, Office 365/G Suite for Education mv)?

100%

80%

60%

40%

20%

I høj grad

I nogen grad

I mindre grad

Slet ikke

Ved ikke

47%

37%

FIGUR 4.16 Skoleledere og kommunale skolechefer:

hvilke digitale ressourcer vurderer du, at lærerne i stedet

kan foretage disse arbejdsopgaver? (Vælg evt. flere).

(Procentdel ud af de skoleledere, der mener opgaverne kan

løses andre steder)

It-sa ar ejdsværktøjer (G Suite for…

Digitale læremidler

Aula

Andet

Skoleledere (n=69)

20%

40%

60%

80%

100%

37%

30%

33%

48%

88%

94%

Skolechefer (n=52)

FIGUR 4.17 Kommunale skolechefer:

Hvilke øvrige it-

samarbejdsværktøjer til undervisningsbrug har skolerne i

kommunen?

(n=70)

Microsoft Teams/Office 365

G Suite for Education (Google)

Andet

Vi benytter ikke it-samarbejdsværktøjer

71%

49%

13%

20%

40%

60%

80%

100%

27%

22%

16%

22%

9% 14%

Skolechefer (n=70)

Skoleledere (n=116)

•

Indsigter fra kvalitativt forstudie:

Skolerne benytter sig i høj grad af samarbejdsværktøjer såsom G

Suite for Education (Google) og Office 365/Microsoft Teams. Det

er kommunalt bestemt, om det er G Suite for Education eller

Microsoft Teams, der bliver brugt i den enkelte kommune.

Samarbejdsværktøjerne indeholder både skolens, lærerens og

elevens eget arkiv/drev til dokumenter samt en række

produktionsværktøjer og adgang til virtuelle møderum.

BUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 193: Tidligere fortrolig orientering om kortlægningen af lærernes digitale hverdag på folkeskoleområdet. Offentliggørelses mandag den 19. maj 2021.

Brug af it-samarbejdsværktøjer

•

En stor del af lærerne bruger it-samarbejdsværktøjer ofte. 80 % mindst

en gang dagligt.

•

Samarbejdsværktøjer fra Microsoft og Google bruges af flere lærere til

kommunikation med ledere og kolleger end læringsplatforme, mens

læringsplatforme bruges af flere til kommunikation med forældre.

•

Læringsplatforme bruges navnlig af flere lærere til at udarbejde og dele

ugeplaner, forberede undervisning og evaluere undervisning.

•

Der er omtrent lige så mange lærere, der bruger it-samarbejdsværktøjer

som læringsplatformene til gennemførelse af undervisning og

elevafleveringer og også en pæn del (30 %), der bruger dem til faglig

feedback til elever.

"Min planlægning, gennemførelse og evaluering

foregår i Google. Her har jeg altid adgang til

elevernes tidligere afleverede

opgaver” –

Lærer

i udskoling (Kvalitativt forstudie)

FIGUR 4.18 Lærere:

Hvor ofte bruger du følgende digitale

ressourcer i forbindelse med dit arbejde? - It-samarbejdsværktøjer

fx Googles G Suite for Education (Google Drev, Docs, Sheets, Gmail

osv.) og Office 365/Microsoft Teams (Onedrive, Word Online, Excel

Online, Outlook, Teams osv.)

(n=520)

3% 1%

Flere gange dagligt

13%

Ca. en gang dagligt

Ugentligt

Månedligt

21%

59%

Halvårligt

Sjældnere

FIGUR 4.19 Lærere:

Hvilke digitale ressourcer bruger du til at løse

følgende opgaver?

(n=520)

Forberede undervisning

Udarbejde og dele ugeplaner

Evaluere undervisning

Gennemføre undervisning

Faglig feedback til elever

Elevafleveringer

Kommunikation med forældre

Kommunikation med kolleger

Kommunikation med ledelsen

20%

40%

10%

25%

12%

49%

77%

74%

55%

27%

46%

48%

30%

42%

39%44%

46%

42%

•

Indsigter fra kvalitativt forstudie:

Det varierer, hvilke opgaver, lærerne bruger samarbejdsværktøjerne

til. Nogle bruger det til egen planlægning, arkiv og

mailkorrespondance med kolleger, ledelse m.v., andre bruger det

også til at tildele opgaver til eleverne

–

og modtage aflevering af

opgaverne. I interviews og observationer giver nogle udtryk for, at

funktionerne i samarbejdsværktøjerne kan erstatte funktionaliteten i

læringsplatformene. Andre ser samarbejdsværktøjerne som et godt

supplement til læringsplatformen.

60%

80%

100%

G Suite for Education (Google) inkl. Gmail og/eller Office 365/Microsoft Teams inkl. Outlook

Læringsplatformen

BUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 193: Tidligere fortrolig orientering om kortlægningen af lærernes digitale hverdag på folkeskoleområdet. Offentliggørelses mandag den 19. maj 2021.

Forskellige tilgange til læringsplatforme

Der tegner sig samlet set et billede af forskellige grupper af lærere, som har meget

forskellige erfaringer med og udbytte af at bruge læringsplatformene.

En gruppe på ca.

en fjerdedel

af lærerne oplever

slet ikke

eller i meget lav grad,

at læringsplatformen er tiden værd.

Dertil 14 %, der svarer i lav grad.

Lærerne her oplever ikke, at læringsplatformene giver kvalitet

i undervisningen. Der er særligt tale om lærere i indskolingen.

Nogle i denne gruppe har måske større værdi af at bruge

andre it-samarbejdsværktøjer eller mere analoge redskaber.

De lærere, der ikke er tilfredse med udbyttet af læringsplatformen,

vurderer typisk også, at de i mindre grad eller slet ikke kan bruge

læringsplatformen, som de ønsker jf. figur nedenfor. Desuden bruger

lærerne i denne gruppe typisk digitale ressourcer, herunder digitale

læremidler, mindre i undervisningen end de lærere, der vurderer

læringsplatformen mere positivt (se figurer på næste side).

FIGUR 4.20 Lærere:

"I hvilken grad oplever du, at du kan bruge

læringsplatformen som du ønsker?” fordelt på “Udbyttet af

læringsplatformen star mål med den tid, der bruges”

(n=469)

Slet ikke (n=82)

I lav/meget lav grad (n=122)

I nogen grad (n=163)

I meget høj/høj grad (n=102)

28%

72%

En gruppe på ca.

halvdelen af lærerne

synes, at

læringsplatformen

giver et udbytte i nogen eller høj grad.

En tredjedel svarer i nogen grad.

For denne gruppe lærere integreres læringsplatformen mere i

undervisningen. Denne gruppe lærere bruger

læringsplatformen oftere også til at gennemføre undervisning,

evaluere undervisning og give faglig feedback til eleverne.

Denne gruppe er størst i udskolingen.

Blandt de lærere, der vurderer, at læringsplatformen giver

udbytte i meget høj, høj eller nogen grad, er der flere, der bruger

læringsplaformen til opgaver ind i undervisningen sammenlignet

med de lærere, der har en lav vurdering af udbyttet af

læringsplatformen.

FIGUR 4.21. Lærere:

Andel lærere, der bruger læringsplatforme til

forskellige funktioner

–

fordelt på lærernes vurdering af udbytte ved

brug af platformen

(n=520)

Forberede undervisning

Udarbejde og dele ugeplaner

Evaluere undervisning

Gennemføre undervisning

Faglig feedback til elever

Elevafleveringer

Kommunikation med forældre

Kommunikation med kolleger

Kommunikation med ledelsen

66%

65%

42%

82%

88%

64%

90%

99%

36%

10%

30%

24%

23%

24%

26%

61%

56%

69%

67%

13%

20%

40%

60%

80%

100%

I høj grad/nogen grad

I mindre grad/slet ikke

20%

I lav grad/i meget lav grad/slet ikke (n=209)

40%

60%

80%

100%

I meget høj grad/ i høj grad/i nogen grad (n=266)

BUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 193: Tidligere fortrolig orientering om kortlægningen af lærernes digitale hverdag på folkeskoleområdet. Offentliggørelses mandag den 19. maj 2021.

Sammenhæng mellem vurdering af læringsplatforme og

brug af digitale ressourcer i øvrigt

Læringsplatformen giver mindst udbytte for de

lærere, der bruger digitale ressourcer mindst i

undervisningen.

•

Blandt de lærere, der bruger digitale ressourcer

mest i undervisningen, er der den største andel,

der har en positiv vurdering af læringsplatformens

udbytte. Omvendt er udbyttet mindre blandt

lærere, der i mindre grad bruger digitale

ressourcer i undervisningen.

FIGUR 4.22. Lærere: ”Udbyttet

ved brug af læringsplatformen står mål med den

tid, der bruges” fordelt på omfang af digitale ressourcer i undervisningen (procent

af undervisningen)

(n=475)

81-100% (n=79)

61-80% (n=88)

41-60% (n=95)

21-40% (n=128)

0-20% (n=85)

11%

29%

30%

26%

38%

41%

50%

75%

I lav grad / i meget lav grad

39%

34%

37%

28%

32%

18%

24%

23%

22%

100%

Slet ikke

19%

10%

18%

13%

25%

I meget høj grad / i høj grad

I nogen grad

Læringsplatformen giver mindst udbytte for

de lærere, der sjældent bruger digitale

læremidler.

•

Blandt de lærere, der bruger digitale læremidler

oftest, har den største andel en positiv vurdering

af læringsplatformens udbytte. Omvendt er

udbyttet mindre blandt lærere, der sjældnere

bruger digitale læremidler.

FIGUR 4.23. Lærere:

”Udbyttet

af brug af læringsplatformen står mål med den tid

, der bruges" fordelt på hyppighed i brug af digitale læremidler

(n=475)

Mindre end ugenligt (n=51)

Ugentligt (n=143)

Ca. en gang dagligt (n=96)

Flere gange dagligt (n=185)

13%

16%

27%

25%

I høj grad

I nogen grad

31%

36%

42%

31%

50%

I lav grad

18%

12%

18%

16%

18%

17%

75%

I meget lav grad

Slet ikke

27%

20%

19%

12%

100%

I meget høj grad

BUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 193: Tidligere fortrolig orientering om kortlægningen af lærernes digitale hverdag på folkeskoleområdet. Offentliggørelses mandag den 19. maj 2021.

5. Digitale læremidler

BUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 193: Tidligere fortrolig orientering om kortlægningen af lærernes digitale hverdag på folkeskoleområdet. Offentliggørelses mandag den 19. maj 2021.

Indkøb af digitale læremidler

–

centralt vs. lokalt

FIGUR 5.1. Kommunale skolechefer:

Hvem indkøber de analoge/digitale

læremidler, som anvendes på kommunens skoler?

(n=70)

Analoge

læremidler

Digitale

læremidler

Skolerne køber alle

Skolerne og kommunen køber i lige høj grad

Kommunen køber alle

20%

25%

79%

17%

Digitale læremidler købes hovedsageligt centralt

–

analoge læremidler købes lokalt på skolerne.

•

Digitale læremidler købes hovedsageligt centralt af

kommunerne

–

lidt over halvdelen (hhv. 54 % af skolecheferne

og 51 % skolelederne) svarer, at kommunen køber alle eller

hovedparten af digitale læremidler.

•

…men skolerne køber også en vis andel af de digitale

læremidler.

•

Analoge læremidler købes omvendt nærmest udelukkende

lokalt på skolerne

–

hhv. 79 % af skolecheferne og 91 % af

skolelederne svarer, at skolerne køber alle analoge læremidler.

•

83 % af de kommunale skolechefer har ikke aktuelle planer om

at ændre på fordelingen af indkøb af læremidler. 10 %

forventer at kommunen fremover skal købe en større andel og

7 % at skolerne skal (ikke vist i figur).

19%

50%

47%

75%

100%

Skolerne køber hovedparten

Kommunen køber hovedparten

FIGUR 5.2. Skoleledere:

Hvem indkøber de læremidler, som anvendes på

skolen?

(n=116)

Analoge

læremidler

Digitale

læremidler

Skolen køber alle

Skolen og kommunen køber i lige høj grad

Kommunen køber alle

91%

13%

19%

25%

17%

50%

46%

75%

100%

Skolen køber hovedparten

Kommunen køber hovedparten

•

Indsigt fra kvalitativt forstudie:

På stort set alle

de besøgte skoler er der adgang til en række

læremidler indkøbt centralt fra forvaltningen.

Herudover er der på en del skoler også lokale indkøb,

hvor de forskellige fagteams, ofte i samarbejde med

skolens PLC (pædagogiske læringscenter), indkøber

digitale læremidler til skolen.

BUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 193: Tidligere fortrolig orientering om kortlægningen af lærernes digitale hverdag på folkeskoleområdet. Offentliggørelses mandag den 19. maj 2021.

Budget til indkøb af læremidler

Fordeling af indkøb af læremidler

Der tegner sig fire ”modeller”, som kommunerne fordeler sig i ift.

fordelingen af indkøb af læremidler:

Andel

kommuner

(n=72)

53 %

Svært at konkludere entydigt om fordeling af

budgettet til analoge hhv. digitale læremidler.

•

Undersøgelsen har søgt at belyse fordelingen af skolernes og

kommuners budgetter til indkøb af hhv. digitale og analoge

læremidler.

Centrale indkøb i kommunerne

Arbejdsdeling -

Centralt indkøb af det digitale og lokalt indkøb af det analoge

Skolen køber alle eller hovedparten af de analoge og kommunen køber alle eller

hovedparten af de digitale.

Decentral model

Hele eller næsten hele læremiddelbudgettet ligger lokalt hos skolerne/

Skolen køber

alle eller hovedparten

både

analoge og digitale læremidler.

Variation af arbejdsdeling - med decentral vægt

Skolen køber alle eller hovedparten af de analoge læremidler og skoler og

kommuner køber begge de digitale læremidler.

Variation af arbejdsdeling - med central vægt

Kommunen køber hovedparten af de digitale læremidler og skoler og kommuner

køber begge de analoge læremidler.

25 %

19 %

•

Det er svært at drage konklusioner ud fra undersøgelsens data, da

indkøbene har vist sig i udpræget grad at foregå via ”arbejdsdeling”,

så fx en del kommuner har svaret, at indkøb af alle analoge

læremidler foregår lokalt, hvorfor der her ikke er noget centralt

budget til analoge læremidler. Der ses derfor følgende fordeling for

kommunerne:

•

7 % har ikke et læremiddelbudget centralt, da skolerne køber alle læremidler

74 % har kun et digitalt budget, da skoler køber alle analoge læremidler

19 % af kommunerne køber både nogle analoge og digitale læremidler

centralt.

FIGUR 5.3. Skoleledere:

Hvor stor en andel af

budgettet til indkøb af læremidler bruger skolen ca. på

henholdsvis analoge læremidler og digitale læremidler?

(n=86)

Gennemsnit af ledernes svar

Lokale indkøb på skolerne

•

De fleste skoler i undersøgelsen (86 af 116) har et budget, som

bruges til både digitale og analoge læremidler.

•

I snit bruger disse skoler 56 % af læremiddelbudgettet på digitale

læremidler (og 44 % på analoge læremidler).

100%

44%

25%

50%

56%

75%

Digitale læremidler

Analoge læremidler

•

Dette skal ses i lyset af, at indkøb af analoge læremidler nærmest

udelukkende sker lokalt, og at digitale læremidler hovedsageligt

sker centralt (jf. forrige side).

BUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 193: Tidligere fortrolig orientering om kortlægningen af lærernes digitale hverdag på folkeskoleområdet. Offentliggørelses mandag den 19. maj 2021.

Digitale læremidler

–

indkøb hos store og små forlag

FIGUR 5.4 Kommunale skolechefer:

Hvilken størrelse

forlag indkøber I digitale læremidler fra til skolerne?

(n=65)

De fleste kommuner køber hos

både store og mindre forlag.*

•

Hovedparten af kommunerne (57 %)

køber hos flere store og mindre forlag.

•

Men en relativt stor andel, 28 %, køber

udelukkende hos store forlag, og

herudover køber 8 % af kommunerne

kun hos ét stort forlag.

Køber kun hos ét stort

forlag

Køber hos ét stort og

mindre forlag

28%

•

Indsigt fra kvalitativt forstudie:

Én

kommune har kun indkøbt læremidler

fra ét forlag, men lærerne mener ikke,

at forlaget har de bedste portaler til

alle fag på alle årgange. Derfor har den

observerede skoles ledelse besluttet at

indkøbe digitale læremidler fra et andet

forlag også, selvom budgettet til indkøb

af digitale læremidler er opbrugt og

centraliseret.

Køber hos flere store forlag

men ikke mindre

57%

Køber hos flere store og

mindre forlag

Køber kun hos mindre

forlag

•

Når skolerne køber digitale læremidler,

sker det i endnu højere grad hos store

forlag: 46 % køber kun hos store forlag

og 16 % køber kun hos ét stort forlag.

•

I et fritekstfelt i spørgeskemaet

udtrykker nogle lærere et problem med

at udgifter til digitale læremidler

begrænser det samlede

læremiddeludvalg.

”Udgifterne til diverse abonnementer

sluger hele vores budget til

undervisningsmidler, således at vi kun i

begrænset omfang har råd til fysiske

materialer , og vi har kun råd. til en

portal per

fag”

- Lærer i åbent svar i

spørgeskema

FIGUR 5.5. Kommunale skolechefer:

Hvilket hensyn har været vigtigst for

valget af indkøb fra dette/disse forlag?

(Vælg det vigtigste) (n=65)

Pædagogisk/dida

ktisk vurdering

FIGUR 5.5. Skoleledere:

Hvilken størrelse forlag

indkøber I digitale læremidler fra til skolen? (n=110)

100%

80%

60%

40%

20%

Skolernes ønsker

46%

16%

37%

*Vi har

spurgt faktuelt: ”Hvilke

af følgende forlag

indkøber I digitale læremidler fra til

skolerne” (Clio

Online, Gyldendal Uddannelse, Alinea, Mindre

forlag). Herefter omkodning

til ”store” og ”mindre

forlag”.

Andet

32%

55%

Køber kun hos ét køber kun hos Køber både hos

stort forlag

store forlag men større og mindre

ikke mindre

forlag

Køber kun hos

mindre forlag

Økonomi (pris)

BUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 193: Tidligere fortrolig orientering om kortlægningen af lærernes digitale hverdag på folkeskoleområdet. Offentliggørelses mandag den 19. maj 2021.

Lærernes vurdering af udvalget af digitale læremidler

FIGUR 5.6. Lærere:

Hvordan oplever du størrelsen af dit udvalg af

læremidler til undervisningen?

(n=520)

100%

80%

60%

40%

20%

Udvalget er for stort Udvalget er tilpas

Udvalget er for lille Jeg har ikke adgang

til læremidler

Analoge læremidler (n=520)

Ved ikke

54% 53%

39% 40%

En betragtelig del af lærerne (ca. 40 %) synes,

at udvalget af læremidler er for lille

–

det

gælder dog både analoge og digitale

læremidler.

•

Lærerne i undersøgelsen har nærmest identiske

besvarelser mht. om udvalg er analog eller digitalt.

•

Ca. halvdelen af lærerne er enige i, at udvalget er tilpas

–

en betragtelig del på ca. 40 % mener dog, at udvalget er

for lille.

•

1 % af lærerne har ikke adgang til analoge læremidler.

Digitale læremidler (n=520)

FIGUR 5.7. Lærere:

Hvordan oplever du størrelsen af dit udvalg af

digitale læremidler til undervisningen? (tilpas/for lille) fordelt på

klassetrin.

(n=484)

Lidt større andel af udskolingslærerne synes,

at udvalget af digitale læremidler er tilpas.

•

68 % af udskolingslærerne (7.-9. klassetrin) synes, at

udvalget af digitale læremidler er tilpas, mens 32 %

synes, at udvalget er for lille.

7.-9. klassetrin (n=174)

4.-6. klassetrin (n=166)

1.-3. klassetrin (n=144)

51%

53%

25%

Udvalget er tilpas

68%

49%

47%

50%

Udvalget er for lille

75%

32%

•

I indskolingen og mellemtrinnet er der en større del (hhv.

47 % og 49 %), der synes, at udvalget er for lille.

100%

Note: Respondenter, der har svaret, at udvalget er for stort, indgår ikke i krydset, da gruppen er så lille.

•

Der er ikke samme forskel blandt lærerne på forskellige

klassetrin mht. vurdering af udvalget af analoge

læremidler.

BUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 193: Tidligere fortrolig orientering om kortlægningen af lærernes digitale hverdag på folkeskoleområdet. Offentliggørelses mandag den 19. maj 2021.

Lærernes indflydelse på indkøb af digitale læremidler

Ca. 2 ud af 3 af lærerne vurderer at have indflydelse på indkøb af digitale læremidler, og ca. 4 ud af 5 er

tilfredse med indflydelsen.

•

Der er lidt større indflydelse og tilfredshed vedr. de analoge læremidler end digitale læremidler.

•

64 % af lærerne oplever i høj eller nogen grad at have indflydelse på hvilke digitale læremidler, der købes (36 % svarer i mindre grad eller

slet ikke). Den tilsvarende andel for analoge læremidler er 78 % (22 % svarer i mindre grad eller slet ikke).

•

76 % af lærerne er tilfredse eller overvejende tilfredse med deres indflydelse på indkøbet af digitale læremidler (25 % svarer i mindre grad

eller slet ikke). Den tilsvarende andel for analoge læremidler er 84 % (16 % svarer i mindre grad eller slet ikke).

•

I det åbne fritekstfelt i spørgeskemaet, giver nogle af de mindre tilfredse lærere udtryk for at de oplever, at kommunens indkøb af digitale

læremidler sker på bekostning af lærerens indflydelse.

FIGUR 5.8. Lærere:

I hvilken grad har du indflydelse på hvilke læremidler,

der bliver købt til din skole, og som du kan bruge i din undervisning?

60%

50%

40%

30%

20%

10%

I høj grad

I nogen grad

I mindre grad

Slet ikke

17%

28%

26%

18%

10%

Tilfreds

Overvejende tilfreds

Overvejende utilfreds

Utilfreds

47%

50%

60%

50%

40%

30%

20%

23%

18%

13%

33%

FIGUR 5.9. Lærere:

Hvor tilfreds eller utilfreds er du med din indflydelse på

hvilke læremidler, der indkøbes?

53%

51%

Digitale læremidler (n=520)

Analoge læremidler (n=513)

Digitale læremidler (n=520)

Analoge læremidler (n=513)

BUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 193: Tidligere fortrolig orientering om kortlægningen af lærernes digitale hverdag på folkeskoleområdet. Offentliggørelses mandag den 19. maj 2021.

Digitale læremidler

–

involvering i indkøb

FIGUR 5.10. Skoleledere:

Hvem på skolen involverer I i

beslutninger om, hvilke læremidler skolen skal indkøbe?

(Vælg evt. flere)

Ledelsen

Vejledere/ressourcepersoner

Fagudvalg

Lærere eller a det pædagogisk…

Skolebestyrelsen

Andre

40%

60%

80%

Digitale læremidler (n=110)

100%

71%

81%

En vis involvering i indkøb.

•

Der er en tendens til, at ledelsen

fylder lidt mere ved digitalt

indkøb. Øvrige grupper inddrages

lidt mere ved analoge indkøb.

•

Det kan hænge sammen med, at

digitale læremidler indkøbes

mere centralt.

•

Skolebestyrelsen er den angivne

gruppe, der fylder mindst.

FIGUR 5.12 Skoleledere.

I hvilken grad bliver

I som skole inddraget i beslutninger om, hvilke

digitale læremidler kommunen indkøber?

(n=101)

100%

80%

60%

40%

20%

81%

75%

72%

84%

76%

70%

55%

33%

10%

I høj grad

I nogen grad I mindre grad

Slet ikke

20%

Analoge læremidler (n=116)

FIGUR 5.11. Kommunale skolechefer:

Hvilke

medarbejdere på skolerne involverer I i beslutninger om,

hvilke analoge/digitale læremidler kommunen skal

indkøbe? (Vælg evt. flere)

Vejledere/ressourcepersoner

Repræsentanter fra skoleledelsen

Om skolebestyrelsens rolle

Ifølge Folkeskolelovens § 44, stk. 4

godkender skolebestyrelsen skolens

undervisningsmidler.

FIGUR 5.13. Skoleledere.

Hvordan bliver

skolen involveret i kommunens beslutninger om

indkøb af digitale læremidler?

(n=99)

Kommunen indkøber

med inddragelse af

skolernes

fagudvalg/PLC

Kommunen inddrager

lærerne fx via et

spørgeskema

15%

[VÆRDI]

Andet

*Særligt gennem

ledelsen

87%

88%

47%

53%

62%

82%

Lærere og andet pædagogisk personale

Andre på skoleniveau, skriv hvem

Skolebestyrelserne

Ingen på skoleniveau

20%

40%

60%

80%

100%

Analoge læremidler (n=15)

Digitale læremidler (n=65)

•

Indsigt fra kvalitativt

forstudie:

Der tegner sig et

mønster, af at lærerne føler

større ejerskab for

læremidlerne, hvis de er

involveret i indkøbet af dem.

Lærere på flere skoler giver

udtryk for, at de er blevet

inddraget med fx spørgeskema

ved kommunale indkøb.

28%

BUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 193: Tidligere fortrolig orientering om kortlægningen af lærernes digitale hverdag på folkeskoleområdet. Offentliggørelses mandag den 19. maj 2021.

Digitale læremidler

–

anvendelse og kvalitet

Især udskolingslærere bruger digitale læremidler ofte.

•

Digitale læremidler bruges ugentligt eller oftere af 90 % af lærerne på

tværs af klassetrin (jf. side 14).

Anvendelsen af digitale læremidler er afhængig af klassetrin.

Anvendelsen er således markant højere i udskolingen end mellemtrin

og indskoling.

I udskolingen er der 74 % af lærerne, der dagligt eller flere gange

dagligt bruger digitale læremidler, mens andelen for mellemtrinnet og

indskolingen er hhv. 51 % og 47 %.

FIGUR 5.14. Lærere:

"Hvor ofte bruger du følgende digitale ressourcer i

forbindelse med dit arbejde? - Digitale læremidler fx fra Clio, Gyldendal, Alinea

mv." krydset med "På hvilke klassetrin underviser du flest timer om ugen på

denne skole i dette skole

Hovedparten af lærerne vurderer

kvaliteten af digitale læremidler som

overvejende god.

•

92 % af lærerne vurderer kvaliteten af de digitale

læremidler som god eller overvejende god (de

resterende 8 % svarer overvejende dårlig).

•

Det er dog en meget stor andel (73 %), der

vurderer, at kvaliteten er overvejende god

–

der

er således stadig et potentiale for forbedring.

FIGUR 5.15. Lærere:

Hvordan vurderer du

generelt kvaliteten af de digitale læremidler, du

har adgang til?

(n=441)

100%

•

7.-9. klassetrin (n=180)

54%

20%

80%

60%

73%

4.-6. klassetrin (n=185)

35%

16%

36%

13%

40%

1.-3. klassetrin (n=155)

Flere gange dagligt

22%

25%

50%

Ugentligt

40%

75%

14%

100%

20%

19%

God

Overvejende god Overvejende

dårlig

Dårlig

Ca. en gang dagligt

Mindre end ugentligt

BUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 193: Tidligere fortrolig orientering om kortlægningen af lærernes digitale hverdag på folkeskoleområdet. Offentliggørelses mandag den 19. maj 2021.

Lærernes søgestrategier og kriterier for valg af digitale læremidler

FIGUR 5.16. Lærere:

Hvordan finder du som oftest de digitale læremidler (fra forlag eller gratis

digitale læremidler), du vil bruge til din undervisning? (vælg evt. flere)

(n=520)

Erfaringsudveksling med kolleger

Jeg søger på søgemaskiner som Google

Jeg søger inde på de enkelte læremidlers sider

Jeg søger på faglige netværk på Facebook

Viden og inspiration fra kurser/uddannelse

Lærere finder især læremidler

gennem kolleger.

•

Der er mange forskellige kilder til lærernes

valg af læremidler.

•

Kolleger, søgemaskiner, læremiddelsider, og

Facebook-netværk fylder mest.

82%

63%

50%

44%

40%

39%

27%

23%

20%

15%

12%

Jeg søger på mitCFU

Jeg bruger det, som jeg plejer

Jeg søger på Materialeplatformen (materialeplatform.emu.dk)

Jeg søger på emu.dk

Jeg søger via læringsplatformen

Jeg følger beslutning fra ledelse/team mv.

Jeg søger inden for en kommunal oversigt/samling

Lærere lægger i deres valg vægt på:

•

Motivation af eleverne, variation af

undervisningen, supplering af analoge

læremidler etc.

Andet

Jeg bruger ikke digitale læremidler

FIGUR 5.17. Lærere:

Hvad er det vigtigste for dig, når du vælger mellem forskellige

digitale læremidler (fra forlag eller gratis digitale værktøjer) til din undervisning? (vælg evt.

flere)

(n=441)

At det digitale læremiddel kan motivere mine elever

At det digitale læremiddel hjælper mig med at variere min undervisning

At det supplerer de analoge læremidler, jeg anvender i undervisningen

85%

83%

56%

52%

•

Indsigt fra kvalitativt forstudie:

Den

enkelte lærers valg af læremidler sker på

forskellige måder, fx ved sparring med kolleger

på skolen eller i faggrupper på Facebook.

Nogle lærere stoler helt på kvaliteten af de

indkøbte læremidler, mens andre gerne vil

sammensætte eget materiale.

At det digitale læremiddel hjælper mig med at målrette min undervisning til

forskellige elevers behov

At det digitale læremiddel understøtter arbejdet med Fælles Mål og fagets

identitet

At jeg kan spare tid

Andet

Jeg kan ikke vælge mellem forskellige digitale læremidler

49%

39%

20%

40%

60%

80%

100%

BUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 193: Tidligere fortrolig orientering om kortlægningen af lærernes digitale hverdag på folkeskoleområdet. Offentliggørelses mandag den 19. maj 2021.

6. Aula

BUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 193: Tidligere fortrolig orientering om kortlægningen af lærernes digitale hverdag på folkeskoleområdet. Offentliggørelses mandag den 19. maj 2021.

Anvendelsen af Aula

•

Lærerne bruger Aula hver dag:

96 % af lærerne angiver, at de bruger Aula flere gange dagligt (jf.

side 14).

•

Aula bruges som kommunikationsredskab:

Næsten alle (98 %) lærere bruger Aula til

kommunikation med forældre, og en stor andel bruger herudover Aula til kommunikation med kolleger

og ledelse.

•

Aula bruges også af omkring en tredjedel af lærerne til at forberede undervisning samt udarbejde og

dele ugeplaner.

FIGUR 6.1. Lærere:

Hvilke digitale ressourcer bruger du til at løse følgende opgaver? Aula

(n=520)

Kommunikation med forældre

Kommunikation med kolleger

Kommunikation med ledelsen

Forberede undervisning

Udarbejde og dele ugeplaner

Elevafleveringer

Faglig feedback til elever

12%

98%

91%

89%

35%

32%

Gennemføre undervisning

Evaluere undervisning

20%

40%

60%

80%

100%

BUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 193: Tidligere fortrolig orientering om kortlægningen af lærernes digitale hverdag på folkeskoleområdet. Offentliggørelses mandag den 19. maj 2021.

Lærernes vurdering af Aula

FIGUR 6.2. Lærere:

Har Aula gjort følgende arbejdsopgaver lettere

eller sværere? (n=520)

Muligheder for at booke ressourcer fx lokaler,

2%5% 16%

klassesæt af digitale computere/tablets osv.

Overblik over information fra andre systemer fx

læringsplatformen, kommunens løsning til [VÆRDI]

14%

skemalægning mv.

24%

50%

Aula har gjort arbejdsopgaverne sværere for en del lærere.

•

Der er flere lærere, der oplever, at Aula har gjort

arbejdsopgaverne sværere, end der er lærere, der oplever, at

Aula har gjort arbejdsopgaverne lettere. Det gælder for alle

fire angivne arbejdsopgaver.

•

Af de ting, der spørges til, er det største problem ifølge

undersøgelsen bookning af ressourcer. Ca. 3 ud af 4 lærere (74

%) vurderer, at det er blevet sværere at booke ressourcer (7

% synes, at det er blevet lettere, og 16 % svarer hverken

lettere eller sværere).

Forældrekommunikation halter også.

•

Kommunikation med forældre er et centralt formål med Aula

og den arbejdsopgave, som flest vurderer er blevet lettere

–

men der er stadig flere, der synes, at det er blevet sværere.

•

Ca. 4 ud af 10 lærere (39 %) synes, at det er blevet sværere,

mens ca. 2 af 10 lærere (19 %) synes, at det er blevet lettere

(de resterende 42 % svarer hverken lettere eller sværere).

"Aula

frustrerer enormt meget,

ikke fordi det er nyt, men fordi

det har mangler i forhold til

SkoleIntra. Så skole-hjem-

samtaler, booke computere,

begivenheder

–

lavpraktiske

forhold i dagligdagen

–

er blevet

mere besværligt"

–

Lærer

(Kvalitativt forstudie)

28%

20%

26%

Kommunikation med kolleger på skolen

6% 10%

42%

24%

15%

Kommunikation med forældrene

7% 12%

42%

26%

13%

Meget lettere

Lidt lettere

25%

50%

Lidt sværere

75%

Meget sværere

100%

Ved ikke

Hverken lettere eller sværere

•

Indsigt fra kvalitativt forstudie:

Der tegner sig blandt

nogle lærere et narrativ om, at Aula ikke er udviklet til at

understøtte lærernes arbejde, men til at gøre

kommunikationen nemmere for forældre. Herunder at en

lang række af de funktionaliteter, der i SkoleIntra har

hjulpet læreren med planlægning og koordinering, er

fravalgt i Aula eller ikke udviklet endnu. Nogle lærere

mener dog, at systemet er pænt designet og særlig ift.

forældrekommunikation er det intuitivt.

”Der

er store problemer i Aula med især lokaler,

hvor det er svært at få et overblik. Ligeså med

skema og ugeplaner, hvor man før kunne skrive

en ugeplan, når man var inde i sit skema i

SkoleIntra, så skal man nu klikke mange steder

for at skrive en note i ugeplanen. Inde fra Aula

skal man trykke på Meebook-widget’en, så ryger

man ind i årsplanen, og så skal man trykke ind i

forløbet for at lave ugeplanen" - Lærer i

udskoling

(Kvalitativt forstudie)

BUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 193: Tidligere fortrolig orientering om kortlægningen af lærernes digitale hverdag på folkeskoleområdet. Offentliggørelses mandag den 19. maj 2021.

Skolelederes og forvaltningens vurdering af Aula

Skoleledelsen og kommunale skolechefer er heller ikke positive.

•

Skolelederne er endnu mere kritiske end lærerne i deres vurderinger af Aula. Også

her er det største problem, af dem der spørges til, bookning af ressourcer, men

også forældrekommunikation finder fire ud af ti er blevet sværere.

•

Kommunale skolechefer er mere positive end lærere og ledere særligt i vurdering af

forældrekommunikationen.

FIGUR 6.3. Skoleledere:

Har Aula gjort følgende arbejdsopgaver

lettere eller sværere på din skole - set fra dit lederperspektiv?

(n=116)

Lærernes muligheder for at booke ressourcer fx

18%

lokaler, klassesæt af computere/tablets osv.

Lærernes overblik over information fra andre

systemer fx den anvendte læringsplatform,

4% 11%

kommunens/skolens løsning til skemalægning mv.

Lærernes indbyrdes kommunikation

FIGUR 6.4. Kommunale skolechefer:

Har Aula gjort følgende

arbejdsopgaver lettere eller sværere - set fra kommunens

perspektiv?

(n=70)

33%

42%

Lærernes muligheder for at booke ressourcer fx

lokaler, klassesæt af PC'er/tablets osv.

29%

24%

16%

27%

28%

20%

33%

Lærernes overblik over information fra andre

systemer fx læringsplatformen, kommunens 1% 19%

løsning til skemalægning mv.

Lærernes indbyrdes kommunikation 3% 11%

23%

31%

13%

41%

27%

24%

40%

26%

13%

Lærernes kommunikation med forældrene 1% 17%

25%

41%

50%

30%

75%

11%

100%

Lærernes kommunikation med forældrene

31%

25%

50%

44%

75%

10%

100%

BUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 193: Tidligere fortrolig orientering om kortlægningen af lærernes digitale hverdag på folkeskoleområdet. Offentliggørelses mandag den 19. maj 2021.

7. Digital sammenhæng

BUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 193: Tidligere fortrolig orientering om kortlægningen af lærernes digitale hverdag på folkeskoleområdet. Offentliggørelses mandag den 19. maj 2021.

Digital sammenhæng

FIGUR 7.1 Lærere:

Hvor enig eller uenig er du i følgende udsagn om

sammenhæng mellem de digitale ressourcer, du bruger i dit arbejde?

(n=520)

10%

De digitale ressourcer spiller generelt godt sammen

Der overføres automatisk tilstrækkelig information mellem

de forskellige digitale ressourcer

Der er for mange forskellige digitale ressourcer, som jeg skal

huske at opdatere/tjekke information i

Det er tydeligt, hvad de forskellige digitale ressourcer skal

bruges til

11%

Enig

Overvejende enig

Hverken enig eller uenig

29%

37%

22%

39%

30%

16%

Den digitale sammenhæng kan blive bedre.

•

Ca. halvdelen af lærerne er enige eller overvejende enige i,

at de digitale ressourcer generelt spiller godt sammen og

at det er tydeligt, hvad de skal bruges til.

•

Ca. 1/3 er enige eller overvejende enige i, at der overføres

tilstrækkelig information mellem ressourcerne.

•

61 % er enige eller overvejende enige i, at der er for

mange forskellige ressourcer, der skal opdateres/tjekkes.

•

En relativ stor andel erklærer sig ‘hverken enig eller uenig’

i spørgsmålene.

32%

29%

25%

37%

25%

50%

34%

75%

Uenig

14%

100%

Overvejende uenig

"Der er mange forskellige

platforme. Lige nu skal jeg

tjekke for beskeder og mails

fire steder: Aula, Google Drev,

MinUddannelse og den

kommunale Outlook-mail. Det

er meget, og det kunne være

dejligt, hvis der var bedre

sammenhæng” –

Lærer i

indskoling

(Kvalitativt

forstudie)

Lærerne skal

i snit

tjekke

2,9

steder

for digitale

beskeder

Lærere: Hvor mange forskellige steder skal du som en del af dit

arbejde tjekke digitale beskeder/mails

fx fra elever, forældre,

kolleger, ledelsen, kommunen?

(angiv et tal)

Antal

1 sted

2-3 steder

4-5 steder

mere end 5 steder

362

114

519

Procent

70%

22%

100%

BUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 193: Tidligere fortrolig orientering om kortlægningen af lærernes digitale hverdag på folkeskoleområdet. Offentliggørelses mandag den 19. maj 2021.

Digital sammenhæng og strategi

Skolelederne: Mere positiv opfattelse.

•

Ca. 80 % af skolelederne i undersøgelsen er

enige eller overvejende enige i, at de digitale

ressourcer generelt spiller godt sammen.

•

Ca. 40 % er enige eller overvejende enige i,

at der er for mange forskellige ressourcer,

der skal opdateres/tjekkes.

•

Ca. 70 % er enige eller overvejende enige i

at have fokus på digital sammenhæng for

lærerne.

Digital strategi.

FIGUR 7.2 Skoleledere

Hvor enig eller uenig er du i følgende udsagn om

sammenhængen mellem de digitale ressourcer, lærerne bruger på skolen?

(n=116)

De digitale ressourcer, som lærerne bruger, spiller generelt godt

16%

sammen

Der overføres automatisk tilstrækkelig information mellem de

forskellige digitale ressour er, so lærer e ruger? (de taler…

Der er for mange forskellige digitale ressourcer, som lærerne skal

11%

bruge til de samme ting

Det er tydeligt, hvad de forskellige digitale ressourcer skal bruges til

Vi har ledelsesmæssigt fokus på, hvordan vi sikrer sammenhæng for

lærerne i brug af de forskellige digitale ressourcer

Enig

Overvejende enig

Hverken enig eller uenig

16%

25%

Overvejende uenig

63%

36%

27%

47%

53%

50%

Uenig

26%

24%

13%

3% 5%

15% 2% 15%

18%

24%

22%

75%

Ved ikke

[VÆRDI] 11%

13% 2% 6%

7% 2% 2%

100%

•

Ca. 90 % af skolerne har en digital strategi,

som dækker de fleste digitale ressourcer.

"Der har været kommunale

retningslinjer for brugen af Google,

men det er lokalt implementeret. Det

betyder, at der er stor forskellighed i,

hvordan det bliver brugt, og hvilke

forventninger der er til, om lærerne er

i Google Drev. Jeg kan selv som it-

vejleder være med til at påvirke

strategien på skolen, men der har ikke

været fokus fra ledelsen.

–

Lærer i

udskolingen

(Kvalitativt forstudie)

FIGUR 61. Skoleledere:

Hvilke digitale ressourcer omfatter denne strategi eller strategier?

(flere svar kan vælges)

(n=104)

Aula

Læringsplatform

Digitale læremidler

It-samarbejdsværktøjer (fx Googles G Suite for Education eller

Microsoft Teams/Office 365)

Journaliseringssystem (fx ESDH-system eller lignende)

Øvrige digitale ressourcer

99,0%

92,3%

78,8%

54,8%

13,5%

20%

40%

60%

80%

100%

BUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 193: Tidligere fortrolig orientering om kortlægningen af lærernes digitale hverdag på folkeskoleområdet. Offentliggørelses mandag den 19. maj 2021.

8. Enheder og infrastruktur

BUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 193: Tidligere fortrolig orientering om kortlægningen af lærernes digitale hverdag på folkeskoleområdet. Offentliggørelses mandag den 19. maj 2021.

Elevers digitale enheder

•

Forskel mellem trinnene:

•

I indskolingen

har halvdelen af skolerne ifølge lederne i undersøgelsen en 1:1 ordning, dvs. at skolen stiller en

enhed til rådighed for hver elev. Den anden halvdel har klassesæt, som eleverne deles om. På stort set ingen

skoler forventes elever i indskolingen således selv at have digitale enheder med.

•

I mellemtrinnet

er 1:1 ordning den langt mest udbredte og den primære ordning på 75 % af skolerne i

undersøgelsen. 15 % har klassesæt og 4 % har en ordning, hvor eleverne selv medbringer deres enhed - også

kaldet ”Bring

Your Own

Device” (BYOD).

•

I udskolingen

er der stort set ingen skoler, der kører med klassesæt længere. Dvs. elever på næsten alle skoler

i undersøgelsen i udskolingen har deres egen enhed. Halvdelen har fortsat 1:1 ordning, hvor skolen stiller

enheder til rådighed til alle, men BYOD anvendes også på 27 % af skolerne. 23 % kombinerer 1:1 og BYOD.

FIGUR 8.1. Skoleledere.

Hvilken ordning har skolen for udlevering af digitale

enheder (computere og tablets) til elever på de forskellige klassetrin?(Vælg den mest

rammende)

•

Indsigt fra kvalitativt

forstudie:

Det varierer,

hvordan lærerne

forholder sig til antallet af

enheder på skolen/i

klassen. Nogle lærere er

fint tilfredse med en

’Bring

your own device’

strategi, hvorimod andre

lærere er udfordret af, at

elevernes enheder har

forskellige styresystemer.

Andre studier viser…

Stor stigning i elevers adgang til enheder de

sidste fem år

I 2015 havde 32 procent af danske elever i 4. klasse

adgang til en computer i løbet af en matematiktime, mens

det i 2019 næsten var fordoblet til 72 procent.

Kilde: Data fra den internationale TIMMS-undersøgelse af 4. klasse-

eleveres kompetencer i matematik og naturfag

1.-3. klasse (n=114)

49%

4.-6. klasse (n=114)

75%

15%

7.-9. klasse (n=98)

48%

25%

50%

23%

75%

27%

100%

1:1 ordning (personligt udleveret enhed til hver elev)

1:1 kombineret med BYOD for de elever, der ønsker

Klassesæt/it-lokale (ikke personlig enhed, flere elever om en enhed)

BYOD som primær ordning, men skolen stiller enheder til rådighed for de elever, der ikke selv kan/vil medbringe

I en undersøgelse af Strand og Donslund fra 2018, spørges

kommunerne til deres ordninger for enheder.

Sammenlignet med det billede, der tegnede sig i 2018, for

de kommuner, som havde en central kommunal politik,

ses en tendens til en stigning siden 2018 i andelen af

kommuner/skoler, som har en 1:1 ordning

–

særligt i

udskoling og mellemtrin.

Kilde: Strand og Donslund, 2018: Teknologiafdækning i Folkeskolen

BUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 193: Tidligere fortrolig orientering om kortlægningen af lærernes digitale hverdag på folkeskoleområdet. Offentliggørelses mandag den 19. maj 2021.

Udstyr

Størstedelen af lærerne i spørgeskemaundersøgelsen vurderer,

at udstyret fungerer overvejende godt eller godt. Der er dog

mange lærere, der svarer ”overvejende godt” frem for godt.

FIGUR 8.2 Lærere:

Hvordan fungerer følgende udstyr typisk, når

du skal undervise?

(n=520)

Strømforsyning til elevers computere/tablets

14%

18%

19%

53%

56%

60%

17%

16%

13% 4%

”Min

2. klasse skal dele et halvt

klassesæt chromebooks med resten af

indskolingen. Det begrænser lidt brugen

af digitale lærermidler, selvom jeg gerne

ville bruge det mere.” - Lærer i åbent

svar i spørgeskema

”Børn

i indskolingen har brug for en

computer, som de kan skrive på i

"Word”(…)

Børnene

er alene udstyret

med en iPad, som ikke giver mulighed

for

skrivestøtteprogrammer”

- Lærer i

åbent svar i spørgeskema

FIGUR 8.3. Skoleledere:

Hvilke digitale enheder stiller skolen

primært til rådighed for elever på de forskellige klassetrin?

38%

36%

Projektor/interaktiv tavle

Skolens wifi

Hardware/enheder (fx computere og og tablets)

Godt

Overvejende godt

1.-3. klasse (n=114)

14%

54%

4.-6. klasse (n=114)

13%

44%

52%

19%

63%

12%

7.-9. klasse (n=94)

25%

Dårligt

50%

75%

100%

Overvejende dårligt

Har ikke adgang/ikke relevant

40%

25%

Macbooks

50%

Tablets fx iPads

54%

75%

Chromebooks

100%

Ingen

•

I den kvalitative afdækning fylder hardware, der ikke fungerer en del

for lærerne. I et fritekstfelt i spørgeskemaet udtrykker nogle

indskolingslærere også utilfredshed med enheder til eleverne, bl.a. at

det kan være en udfordring at dele klassesæt.

•

Tablets er langt mere brugt i indskoling end mellemtrin og udskoling.

•

Hardware og enheder vurderes at fungere lidt dårligere af lærere i

indskolingen end af lærere i udskolingen og mellemtrin.

FIGUR 8.4. Lærere:

Hvordan fungerer hardware/enheder (fx

computer og tablet) typisk, når du skal undervise? Fordelt på

klassetrin.

(n=518)

7.-9. klassetrin (n=179)

4.-6. klassetrin (n=184)

1.-3. klassetrin (n=155)

25%

86%

84%

76%

50%

75%

14%

16%

24%

100%

Godt / Overvejende godt

Overvejende dårligt / Dårligt

BUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 193: Tidligere fortrolig orientering om kortlægningen af lærernes digitale hverdag på folkeskoleområdet. Offentliggørelses mandag den 19. maj 2021.

9. Erfaringer med det digitale

under nødundervisning i

foråret 2020

BUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 193: Tidligere fortrolig orientering om kortlægningen af lærernes digitale hverdag på folkeskoleområdet. Offentliggørelses mandag den 19. maj 2021.

Hvad tager lærere med sig efter perioden med nødundervisning?

•

Virtuel undervisning er nyt for lærerne:

Størstedelen af lærerne er blevet mere fortrolige med digitale programmer til organisering af virtuel

undervisning (71 % er enige eller overvejende enige). I sammenhæng hermed har 51 % lært at bruge nye digitale ressourcer. 31 % er blevet mere

fortrolige med digitale læremidler i undervisningen.

•

Både pædagogiske begrænsninger og gevinster:

Næsten halvdelen af lærerne (48 %) er enige eller overvejende enige i, at de har opdaget

nogle pædagogiske begrænsninger ved digitale ressourcer. En tredjedel har opdaget nogle pædagogiske gevinster.

•

Godt en fjerdedel vil bruge digitale ressourcer mere fremover:

27 % er enige eller overvejende enige i, at de vil benytte digitale ressourcer

mere fremover. 9 % vil benytte det mindre. Størstedelen svarer dog hverken enig eller uenig.

FIGUR 9.1. Lærere:

Hvor enig eller uenig er du i følgende udsagn om din brug af digitale

ressourcer efter perioden med nødundervisning?

(n=520)

Jeg er blevet mere fortrolig med digitale programmer til organisering af

virtuel undervisning fx i Teams, Skype og Google Meet

Jeg har lært at bruge nye digitale ressourcer, som jeg ikke tidligere har

brugt

18%

37%

34%

16%

33%

25%

11%

•

Indsigt fra kvalitativt forstudie:

Nogle lærere fremhæver, at skolen har

lavet lokale tilkøb af digitale læremidler,

fordi de har haft mulighed for at prøve

nogle nye portaler pga. gratis adgang

under skolelukninger

Jeg har opdaget nogle pædagogiske begrænsninger ved digitale

ressourcer

Jeg er blevet mere fortrolig med digitale læremidler i undervisningen

Jeg vil benytte digitale ressourcer mere fremover i forbindelse med min

undervisning

14%

34%

32%

13%

18%

45%

11%

10%

17%

47%

10%

•

Det har været en udfordring, at eleverne

ikke nødvendigvis har ordentlig wifi

samt computere og andet udstyr til

rådighed i hjemmet, når undervisningen

har været tilrettelagt digitalt.

Jeg har opdaget nogle pædagogiske gevinster ved digitale ressourcer

25%

40%

11%

Jeg vil benytte digitale ressourcer mindre fremover i forbindelse med

min undervisning

Enig

Overvejende enig

Hverken enig eller uenig

42%

16%

28%

25%

Overvejende uenig

50%

Uenig

75%

Ved ikke

100%

”Eleverne

har manglet noget bedre

it-udstyr - er det i orden at

forvente, at eleverne har en

bestemt pakke it, ligesom man kan

forvente at de har et fyldt

penalhus?” –

Lærer i udskoling

(Kvalitativt forstudie)

Note: Svarene omhandler lærernes erfaringer ifm. nødundervisningen ved første nedlukning i foråret

2020 og ikke nedlukningen fra starten af 2021

BUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 193: Tidligere fortrolig orientering om kortlægningen af lærernes digitale hverdag på folkeskoleområdet. Offentliggørelses mandag den 19. maj 2021.

Hvad tager lederne med sig efter perioden

med nødundervisning?

FIGUR 9.2. Skoleledere:

Hvor enig eller uenig er du i følgende udsagn om lærernes brug af

digitale ressourcer efter perioden med nødundervisning?

(n=116)

Lederne

er noget mere enige i, at lærerne

har fået nye kompetencer inden for det

digitale, og at skolen vil benytte digitale

ressourcer mere fremover end lærerne selv.

•

95 % af lederne er enige eller overvejende

enige i, at lærerne er blevet mere

fortrolige med værktøjer til virtuel

organisering af undervisning. 86 % er

også enige eller overvejende enige i, at

lærerne har lært at bruge nye digitale

ressourcer, som de ikke tidligere har

brugt.

Lærerne er blevet mere fortrolige med digitale programmer til

organisering af virtuel undervisning fx i Teams, Skype og Google

Meet

Lærerne har lært at bruge nye digitale ressourcer, som de ikke

tidligere har brugt

39%

66%

29%

3% 1%

1% [VÆRDI]

47%

10%

Lærerne er blevet mere fortrolige med digitale læremidler

Skolen vil benytte digitale ressourcer mere fremover i forbindelse

med undervisningen

Vi har som skole opdaget nogle pædagogiske gevinster ved digitale

ressourcer

Vi har som skole opdaget nogle pædagogiske begrænsninger ved

digitale ressourcer

36%

44%

18%

22%

47%

26%

3% 1%

•

69 % af lederne er enige eller overvejende

enige i, at de på skolen vil bruge digitale

ressourcer mere fremover.

•

Lederne er samtidig overvejende enige

med lærerne i, at de har opdaget nogle

pædagogiske begrænsninger ved digitale

ressourcer.

20%

52%

21%

14%

50%

23%

Skolen vil benytte digitale ressourcer mindre fremover i forbindelse

med undervisningen

23%

25%

29%

50%

41%

75%

100%

Enig

Overvejende enig

Hverken enig eller uenig

Overvejende uenig

Uenig

Ved ikke

BUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 193: Tidligere fortrolig orientering om kortlægningen af lærernes digitale hverdag på folkeskoleområdet. Offentliggørelses mandag den 19. maj 2021.

10. Metodiske overvejelser

BUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 193: Tidligere fortrolig orientering om kortlægningen af lærernes digitale hverdag på folkeskoleområdet. Offentliggørelses mandag den 19. maj 2021.

Respondenter, svarprocenter og

repræsentativitet

•

Spørgeskemaundersøgelsen blandt kommunale skolechefer

er foretaget som en populationsundersøgelse udsendt på mail til

skolechefer i alle landets kommuner. Der er 70 besvarelser i

undersøgelsen svarende til en svarprocent på 71 %, hvilket

vurderes at være tilfredsstillende.

•

Spørgeskemaundersøgelserne blandt skoleledere og lærere

er foretaget som stikprøveundersøgelser, hvor i alt 495 folkeskoler

blev udtrukket til stikprøve på baggrund af størrelse,

elevsammensætning og region, og inviteret til at deltage i

undersøgelsen med hhv. et spørgeskema til skolelederen og et

spørgeskema til en gruppe af skolens lærere.

•

Lederne havde mulighed for at takke ja eller nej til skolens

deltagelse. I alt 149 af de 495 skoler tilmeldte sig undersøgelsen,

heraf har 116 skoleledere besvaret undersøgelsen. For lederne giver

det

–

i forhold til antallet af inviterede skoler

–

en svarprocent på 23

•

Lærerne på de udtrukne skoler blev udvalgt tilfældigt, idet lederne

blev bedt om at videresende spørgeskemaet til alle lærere på ét

eller to klassetrin, som STIL tilfældigt udvalgte for den enkelte

skole. STIL har estimeret, at antallet af lærere på de udvalgte

klassetrin på de tilmeldte skoler svarer til 1.848. 520 lærere har

besvaret undersøgelsen, hvilket giver en estimeret svarprocent på

28 %.

Se metodenotatet for

yderligere beskrivelse af

undersøgelsens metode

Repræsentativitet og bortfald

–

lærere og ledere:

•

Respondentgruppen og bortfaldsgruppen er blevet sammenlignet

med populationen på en række målbare parametre for at undersøge

repræsentativiteten af undersøgelsen.

•

STIL anslår alt i alt, at undersøgelsens respondentgrupper udgør et

tilfredsstillende repræsentativt udsnit af skoler og lærere i de

danske folkeskoler, hvad angår de undersøgte parametre.

•

De deltagende skoler vurderes i tilfredsstillende grad at variere hvad

angår elevtal, elevsammensætning (forældres uddannelse og

herkomst) og geografisk placering (regioner). Ledere og lærere i

undersøgelsen udgør i tilfredsstillende grad et repræsentativt udsnit

af lærere og ledere i de danske folkeskoler, hvad angår

skolestørrelse, socioøkonomi og geografi. For lærerne yderligere

hvad angår alder, køn og klassetrin, de underviser på. Fordelingen

af lærere på fag i undersøgelsen svarer generelt til populationen,

dog med en større andel matematiklærere.

•

Trods repræsentativiteten på de målbare parametre, betyder de

relativt lave svarprocenter for ledere og lærere dog, at

undersøgelsen ikke med sikkerhed er fri for bias på parametre, der

ikke kan måles på. Derfor er resultaterne ikke med sikkerhed

generaliserbare for alle landets skoler.

BUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 193: Tidligere fortrolig orientering om kortlægningen af lærernes digitale hverdag på folkeskoleområdet. Offentliggørelses mandag den 19. maj 2021.

Covid-19-pandemien

Covid-19-pandemien har betydet, at skoler og lærere i 2020 har

befundet sig i en helt særlig og ekstraordinær situation, som har

dannet kontekst for undersøgelsen.

Den lave svarprocent for skoleledere og lærere skal ses i lyset af den

særlige periode for skolerne med håndtering af Covid-19-pandemien,

hvor mange skoler har været ekstra pressede og mindre tilgængelige.

Situationen kan også have betydning for respondenternes besvarelser

–

som måske ville have set anderledes ud før pandemien. Digitale

ressourcer har spillet en anden rolle under nedlukningen, hvilket kan

have betydning for lærernes erfaringer.

Undersøgelsen er gennemført 3. november til 7. december 2020. Her

var der lokale nedlukninger, men de fleste elever i 1.-9. klasse var

tilbage i skole, og de fleste lærere og ledere har således svaret på et

tidspunkt, hvor de havde undervisning med fysisk tilstedeværelse.

Endelig skal det nævnes, at lærernes erfaringer og vurderinger af

digitale ressourcer i skolen, kan have udviklet og ændret sig i løbet af

den anden periode med nødundervisning i 2021, som ikke opfanges af

undersøgelsen.