Fra:
Sendt:
12. maj 2021 11:02
Til:
UUI | Udlændinge- og Integrationsudvalget <[email protected]>; BUU | Børne- og Undervisningsudvalget
Cc:
Emne:
HØRING: Frist tirsdag den 18. maj kl 12. Landebesøg fra ECRI - 6. monitorering af DK
Til Folketingets Udlændinge- og Integrationsudvalg, Indfødsretsudvalg og Børne- og
Undervisningsudvalg
Den Europæiske Kommission mod Racisme og Intolerance (ECRI) under Europarådet
kommer på landebesøg til Danmark
fra den 31. maj til 4. juni 2021.
Under landebesøget vil de afholde en række møder med relevante myndigheder og
institutioner til brug for udarbejdelse af deres landerapport om Danmarks indsats til
bekæmpelse af racisme.
Det er kommissionens plan at komme til Danmark og afholde fysiske møder.
Delegationen vil bestå af to rapportører, Neža Kogovše Šalamon (fra Slovenien) og
Ögmundur Jónasson (fra Island), som vil blive ledsaget af sekretariatsmedarbejderen
Mats Lindberg.
Delegationen ønsker at mødes med repræsentanter fra Folketingets Udlændinge- og
Integrationsudvalg, Indfødsretsudvalg og Børne- og Undervisningsudvalg. I inviteres
derfor til møde med delegationen
tirsdag den 1. juni kl 16-17
i Eigtveds Pakhus,
Mødelokale IV, Asiatisk Plads 2G, 1448 København K.
Der vil blive sørget for, at COVID-19 restriktionerne, som på det pågældende
tidspunkt måtte være gældende overholdes under mødet.
Skulle I være forhindret i at deltage fysisk til mødet, men ønsker at deltage virtuelt,
bedes I udspecificere dette ved tilbagemelding.
Delegationen har specificeret, at de ønsker at drøfte lovgivning der handler om
“ghettoområder”, politiske tiltag og lovforslag ang. statsborgerskab, ny lovgivning
ang. uddannelse og lovgivning på LGBTI-området, herunder problemstillingerne vedr.
menneskerettigheder.