Børne- og Undervisningsudvalget 2020-21
L 199 - Bilag 7
Offentligt
Høringssvar fra Danske Skoleelever vedr. udkast til tre bekendtgørelser i medfør af forventet lov
om velfærdsaftaler på dagtilbudsområdet og folkeskoleområdet
Danske Skoleelever (DSE) finder det overordnet vigtigt, at man i forbindelse med implementeringen og udførelsen
af forsøget med de friere rammer for kommunernes tilrettelæggelse af Folkeskolen, sikrer at inddrage relevante
parter på området. Dette gør sig både gældende lokalt, hvor det er vigtigt, at elever, lærer, ledere mv. inddrages af
kommunerne i forbindelse med, at man beslutter, hvilke tiltag man afprøver på de forskellige folkeskoler. Dette
skal sikre den fornødne lokale inddragelse, så alle brugere og praktikere i og omkring folkeskolen, kan give deres
besyv med på, hvordan man lokalt indretter skolen under de friere betingelser. For Danske Skoleelever er det dog
af afgørende betydning at udmøntningen af frikommuneforsøget, ikke sker på bekostning af elevernes rettigheder,
som i dag er fastsat ved lov. Her kan særligt nævnes at bestemmelserne om, elevråd, undervisningsmiljø og
trivselsmålinger er grundlæggende rettigheder for eleverne, og aldrig bør fraviges i forbindelse med forsøget.
Afslutningsvis er det for Danske Skoleelever vigtigt at forsøget med de lempede krav, ikke blot bliver et forsøg i
de to kommuner, men at erfaringer og læring fra forsøgene bliver bragt i spil for alle landets skoler, så alle elever
kan nyde gavn af potentielt positive gevinster ved forsøget på sigt.
Bekendtgørelse om offentliggørelse af kommunernes beslutninger efter lov om velfærds-aftaler på
dagtilbudsområdet og folkeskoleområdet
Danske Skoleelever mener at det er vigtigt at der er transparens i beslutningerne internt i kommunerne
omkring udmøntningen af lov om velfærdsaftaler på dagtilbudsområdet og folkeskoleområdet, da dette sikrer
at såvel nationale som lokale interessenter i og omkring skolen, kan få indsigt i hvordan skoledagen kommer
til at ændre sig. Samtidig er det vigtigt for eleverne i de berørte kommuner at kunne sammenligne deres
folkeskole med kammerater i andre kommuner, som ikke er omfattet af forsøget. Derfor bakker Danske
Skoleelever overordnet op om udkastet til bekendtgørelsen om offentliggørelse af kommunens beslutninger
efter lov om velfærdsaftaler på dagtilbudsområdet og folkeskoleområdet.
Bekendtgørelse om fravigelse af regler fastsat på bekendtgørelsesniveau på folkeskoleområdet i
henhold til lov om velfærdsaftaler på dagtilbudsområdet og folkeskoleområdet
Ad §16
Danske Skoleelever stiller sig grundlæggende uforstående over for at denne § er inkluderet i udkastet til
Bekendtgørelsen, da det er vores opfattelse af §46 i Folkeskoleloven om elevråd ikke kan fraviges jf. udkastet
til lov om velfærdsaftaler på dagtilbudsområdet og folkeskoleområdet. Hvis §16 inkluderes i bekendtgørelsen,
må DSE stille sig meget kritiske over for at fravige bestemmelserne i Bekendtgørelsen om Elevråd i
Folkeskolen, da disse er fundamentale rettigheder for elevrådene, og er afgørende for at sikre inddragelsen af
eleverne i folkeskolen. Det er for DSE uforståeligt, hvordan man med lovudkastet kan erklære en intention
om at styrke brugerinddragelsen, men i udmøntningen af denne hensigt definerer elevrådets rettigheder som
unødigt bureaukrati. I Statsministerens åbningstale
til Folketinget, var en del af oplægget at: ”
Da vi åbnede
Folketinget sidste år, var mit vigtigste budskab, at vi har brug for en nærhedsreform af den offentlige sektor. Fordi den over årene
er blevet viklet ind i styring, centralisering, minutskemaer,
dokumentation og regneark.”
Med dette udspil til
bekendtgørelse, må det forstås at Elevrådsbekendtgørelsen af regeringen defineres på linje med minutskemaer
og regneark. At fratage eleverne fundamentale rettigheder, som adgang til lokaler, og en konstruktiv samtale
med skolelederen om midler, styrker næppe brugerinddragelsen og det lokale engagement i skolen.
At Elevrådsbekendtgørelsen kan fraviges, synes endnu mere besynderligt, når en nylig undersøgelse har vist
at halvdelen af landets skoler ikke har funktionelle elevråd. At fratage de selv samme elevråd, en lang række
sikrede rettigheder, kan ikke forstås på andre måder, end at man ikke tager denne udfordring seriøst, hvis man
er parat til at fjerne elevrådenes rettigheder i afbureaukratiseringens navn.
Side
1
af
2