Børne- og Undervisningsudvalget 2020-21
BUU Alm.del Bilag 184
Offentligt
2387705_0001.png
Børne- og Undervisningsministeriet
Samlenotat for Rådsmødet (uddannelse og ungdom) den 17. maj 2021
Uddannelse
Den 3. maj 2021
Punkt 1: Rådskonklusioner om lighed og inklusion i uddannelse med henblik på at fremme
uddannelsesmæssig succes for alle
- KOM-dokument foreligger ikke
- vedtagelse
(s. 2)
Punkt 2: Rådskonklusioner om initiativet om Europæiske Universiteter
–
forbindende videregående
uddannelser, forskning, innovation og samfund: banende vejen for en ny dimension i europæisk
videregående uddannelse
- KOM-dokument foreligger ikke
- vedtagelse
(s. 6)
Punkt 3: Udviklende scenarier for transformeringen af EU videregående uddannelser
- KOM-dokument foreligger ikke
- politisk drøftelse
(s. 11)
Ungdom
Punkt 4: Rådskonklusioner om styrkelse af forvaltningen på flere niveauer, når unges deltagelse i
beslutningsprocesser skal fremmes
-
KOM-dokument foreligger ikke
- vedtagelse
(s. 14)
Punkt 5: En rettighedsbaseret tilgang til ungdomspolitik: Drivkraften for engagement i fremtiden
-
KOM-dokument foreligger ikke
- politisk drøftelse
(s. 18)
1
 BUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 184: Samlenotat for ministerrådsmødet for uddannelse og ungdom den 17. maj 2021, fra børne- og undervisningsministeren
Punkt 1: Rådskonklusioner om lighed og inklusion i uddannelse med henblik på at fremme
uddannelsesmæssig succes for alle
- KOM-dokument foreligger ikke
- vedtagelse
- nyt notat
1. Resume:
Formålet med rådskonklusionerne er at sætte fokus på vigtigheden af lighed og inklusion for at opnå størst
mulig uddannelsesmæssig succes for alle. Rådskonklusionerne slår indledningsvist fast, at socioøkonomisk baggrund stadig
er den væsentligste faktor i forhold til uddannelsesmæssige resultater i EU, hvilket forhindrer en betragtelig del af unge
mennesker i at opnå de nødvendige grundlæggende færdigheder og social mobilitet. At opnå større lighed og inklusion i
uddannelse er derfor centralt for at opnå større uddannelsesmæssig succes for alle. Medlemsstaterne opfordres derfor bl.a. til
at iværksætte en række forskellige uddannelsespolitiske tiltag og, om nødvendigt, gennemføre reformer for at styrke lige
muligheder og inklusion. Ligeledes opfordres Kommissionen bl.a. til at arbejde videre med en række nye eller allerede
annoncerede initiativer, udvikling af policy-vejledning til medlemsstaterne og nedsættelse af diverse ekspertgrupper med
henblik på fremme af lighed og inklusion inden for uddannelse. Regeringen støtter vedtagelsen af rådskonklusionerne, da
lige muligheder for alle inden for uddannelse er afgørende for at opnå mere lige og retfærdigt samfund med plads til alle.
2. Baggrund
Fremme af lighed og inklusion i uddannelse er en af de strategiske prioriteter i den strategiske ramme
for det europæiske samarbejde inden for uddannelse, som blev vedtaget i februar 2021. Det er
endvidere en af det portugisiske EU-formandskabs væsentlige prioriteter.
3. Formål og indhold
Formålet med rådskonklusionerne er at sætte fokus på vigtigheden af lighed og inklusion for at opnå
størst mulig uddannelsesmæssig succes for alle.
Indledningsvist slås det fast, at socioøkonomisk baggrund stadig er den væsentligste faktor i forhold til
uddannelsesmæssige resultater i EU, hvilket forhindrer en betragtelig del af unge mennesker i at opnå
de nødvendige grundlæggende færdigheder og social mobilitet. Covid-19-pandemien og den deraf
udbredte brug af digital undervisning har belastet uddannelsessystemerne, og der er behov for at sikre,
at det ikke skaber yderligere ulighed. Lighed, inklusion og adgang for alle i uddannelse er et
grundlæggende princip, men det er stadig en udfordring at opnå i varierende grad i medlemsstaterne.
Samtidig spiller uddannelse en væsentlig rolle for at reducere uligheder, og der er evidens for, at de
bedst fungerende uddannelsessystemer er dem, der fokuserer på lighed og inklusion.
Det understreges i rådskonklusionerne, at alle individer skal i alle stadier i livet have muligheder for at
udvikle et bredt sæt af nøglekompetencer for at trives både professionelt og personligt. Covid-19-
pandemien har understreget behovet for at adressere længe-eksisterende strukturelle udfordringer,
herunder trivsel og mental sundhed hos børn og undervisere. Deltagelse i dagtilbud udgør et vigtigt
grundlag for fremtidig personlig, uddannelsesmæssig og professionel succes, særligt for børn med udsat
baggrund, ligesom tidligt skolefrafald skal bekæmpes. Erhvervsuddannelser og voksenuddannelse
bidrager til lighed og fleksible uddannelsesmuligheder for alle. Digital teknologi spiller en vigtig rolle i at
få læringsmiljøer og redskaber til at passe til forskelligartede elever og studerende og derved fremme
inklusion, selv om det også kan forøge faren for online-mobning og disinformation. Lærere,
undervisere og pædagoger er essentielle for at understøtte lighed, inklusion og succes i uddannelse,
hvorfor det er væsentligt, at de er udstyret med kompetencer og baggrundsviden til at varetage den
opgave.
2
 BUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 184: Samlenotat for ministerrådsmødet for uddannelse og ungdom den 17. maj 2021, fra børne- og undervisningsministeren
På den baggrund opfordres medlemsstaterne
–
i overensstemmelse med nationale omstændigheder og
nærhedsprincippet
–
bl.a. til følgende:
- At implementere uddannelsespolitiske tiltag og, om nødvendigt, gennemføre reformer for at
styrke lige muligheder og inklusion, herunder bl.a. at arbejde hen mod at sikre et grundlæggende
niveau i basale færdigheder, at arbejde for at alle elever bliver tilstrækkeligt støttet og
intellektuelt udfordret, at fastholde uddannelsesinstitutionerne som sikre miljøer, og at
iværksætte effektive vejledningspolitikker for livslang læring og karriererådgivning på alle
uddannelsesniveauer.
- At opfordre til bred dialog og samarbejde mellem myndighederne, uddannelsesinstitutionerne
og interessenter.
- At understøtte udbuddet af læringsmuligheder for alle, så de kan indgå i fleksible læringsforløb
gennem livet.
- At understøtte og lette adgang til dagtilbud af høj kvalitet for alle børn uanset deres personlige,
familiemæssige og sociale vilkår.
- At
tilbyde ”second chance”-muligheder,
herunder fleksible op- og omkvalificeringsmuligheder,
for voksne med lav uddannelse.
- At styrke tilgængeligheden, adgangen og kvaliteten af digitalt udstyr, infrastruktur, digitale
uddannelsesressourcer og pædagogier på alle niveauer med særlig støtte til elever med udsat
baggrund og handicappede.
- At sikre at lærere, pædagoger, andet undervisningspersonale og dagtilbuds- og skoleledere får
den støtte, de har brug for, herunder grunduddannelse og efteruddannelse, for at kunne
håndtere uddannelsesmæssige udfordringer, adressere personlige fordomme, fremme reel
inklusion og succes, håndtere forskellighed og skabe læringsmotivation hos en mangeartet
målgruppe.
- At adressere lærermangel, hvor den eksisterer, særligt inden for specialundervisning og i
multikulturelle miljøer.
- At gøre fuld brug, afhængig af nationale behov, af alle tilgængelige nationale og EU-
finansieringsmekanismer og
–programmer,
f.eks. Erasmus+ og de Europæiske Socialfond Plus.
Endvidere opfordres medlemsstaterne og Kommissionen på linje med deres kompetencer og under
hensyntagen til nærhedsprincippet til:
- At gøre maksimal brug af mulighederne under den nye strategiske ramme for det europæiske
samarbejde på uddannelsesområdet for at fremme udveksling af god praksis og innovative
tilgange om hvordan man opnår mere lige og inkluderende uddannelser.
Endelig opfordres Kommissionen, på linje med traktaterne og med fuld respekt for nærhedsprincippet,
bl.a. til følgende:
- At arbejde, sammen med medlemsstaterne, på initiativer annonceret af Kommissionen som led
i bl.a. den europæiske færdighedsdagsorden, det europæiske uddannelsesområde og
handlingsplanen for digital uddannelse 2021-2027, som vil fremme lighed, inklusion og succes i
uddannelse.
- At arbejde på et initiativ, der sammen med medlemsstaterne skal udvikle politik-vejledning om
hvordan man øger antallet, der gennemfører en ungdomsuddannelse og derved bidrager til at
hæve kompetenceniveauet og reducere sammenhængen mellem uddannelsesresultater og
socioøkonomisk baggrund.
- At udarbejde vejledning til medlemsstaterne om online- og distanceundervisning på grundskole-
og ungdomsuddannelsesniveau for at styrke inklusiviteten og fleksibiliteten af
skoleundervisningen.
3
 BUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 184: Samlenotat for ministerrådsmødet for uddannelse og ungdom den 17. maj 2021, fra børne- og undervisningsministeren
2387705_0004.png
-
-
-
At styrke samarbejdet om lighed i adgang, inklusion og succes for alle i uddannelse med
relevante europæiske institutioner, f.eks. det europæiske agentur for inklusion og
specialundervisning, og med relevante internationale organisationer som Europarådet, OECD,
FN og UNESCO.
At nedsætte en arbejdsgruppe for at udvikle forslag til strategier for at skabe understøttende
læringsmiljøer for risikogrupper og for at understøtte trivsel i skoler.
At nedsætte en arbejdsgruppe, der skal fokusere på fremme af digital dannelse og håndtering af
disinformation.
4. Europa-Parlamentets udtalelser
Europa-Parlamentet skal ikke høres.
5. Nærhedsprincippet
Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.
6. Gældende dansk ret
Rådskonklusionerne medfører ingen konsekvenser for gældende dansk ret.
7. Konsekvenser
Sagen medfører i sig selv ingen konsekvenser for statsfinanserne, samfundsøkonomien, erhvervslivet,
miljøet eller beskyttelsesniveauet, og den forventes heller ikke at lede til beslutninger, der kan få
økonomiske konsekvenser.
8. Høring
Samlenotatet blev sendt i høring i EU-specialudvalget for uddannelse og ungdom den 27. april 2021.
Der indkom følgende bemærkninger:
Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH):
”Vi
er enig i hovedlinjen i rådskonklusionen, men vil pege på at erhvervsuddannelsernes og
voksenuddannelsernes mål er at give medarbejderne de nødvendige kompetencer til at sikre deres
beskæftigelse på et moderne og foranderligt arbejdsmarked og dermed ikke at være et instrument til
lighed og inklusion. Det er en rolle der påhviler de forberedende uddannelser (FGU og FVU).”
Danske Lærerorganisationer International (DLi):
”DLI –
der repræsenterer de danske underviserorganisationer BUPL, DLF, FSL, GL, DM og
Uddannelsesforbundet har følgende bemærkninger, som tager sit udgangspunkt i udkastet til
samlenotat, idet vi ikke har fået adgang til materialet for dagsordenspunktet.
DLI hilser generelt EU-initiativer velkomment der har til hensigt at fremme lighed og inklusion i
uddannelse og dagtilbud, men da vi ikke har fået adgang til udkastet til rådskonklusioner, er det ikke
muligt for os at tilkendegive om vi kan støtte udkastet til rådskonklusioner.
Pædagogers, læreres og underviseres grund- og efteruddannelse refereres i samlenotatet som område
hvor medlemsstaterne opfordres til handling og som væsentlige faktorer for fremme af lige muligheder
og inklusion. Det kan DLI bakke op om, og bemærker, at det forudsætter reelle muligheder for efter-
og videreuddannelse af høj kvalitet. En udfordring, der trods Rådets efterhånden utallige konklusioner
om vigtigheden af efter- og videreuddannelse af pædagoger, lærere og undervisere, ikke er løftet i
medlemsstaterne. I OECD’s seneste TALIS-undersøgelse
(2018) fremgår det, at der i Danmark særligt
er behov for efteruddannelse vedrørende undervisning af elever med særlige behov. 19 % af de danske
4
 BUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 184: Samlenotat for ministerrådsmødet for uddannelse og ungdom den 17. maj 2021, fra børne- og undervisningsministeren
lærere rapporterede, at de i høj grad har brug for professionel udvikling i undervisning af børn med
særlige behov. 33 % af skolelederne svarede, at de ser mangel på lærere med kompetencer i
undervisning af elever med særlige behov, som en forhindring i at levere undervisning i høj kvalitet på
deres skole.
Af samlenotatet fremgår det, at ”Covid-19-pandemien
har understreget behovet for at adressere længe-
eksisterende strukturelle udfordringer, herunder
trivsel og mental sundhed hos børn og undervisere”.
DLI kan kun erklære sig enig i behovet for at analysere årsagerne hertil nærmere både nationalt og
internationalt, og bemærker, at EU-indikatorerne på uddannelsesområdet netop ikke har omfattet mål
for et så fundamentalt vigtigt område som dette. Endvidere havde dette område været et relevant
indsatsområde i Danmark og de øvrige medlemsstaters genopretningsplaner inden for rammen af EU’s
genopretnings- og resiliensfacilitet.
Af samlenotatet fremgår
det, at ”digital teknologi spiller en vigtig rolle i at få læringsmiljøer og
redskaber til at passe til forskelligartede elever og studerende og derved fremme inklusion, selv om det
også kan forøge faren for online-mobning
og disinformation”. Vi kender ikke
den konkrete kontekst og
ordlyd i udkastet til rådskonklusioner, men anser det for dybt bekymrende hvis Rådet konkluderer at en
ikke nærmere defineret og afgrænset digital teknologi skal fremhæves som en væsentlig dimension i at
fremme inklusion. Det burde ikke være nødvendigt at understrege, at det er veluddannede
fagprofessionelle og ordentlige grundvilkår for uddannelsessystemet der er afgørende for at fremme
børn og unges faglige og sociale udvikling. Endelig ønsker DLI, at rådskonklusionerne adresserer
udfordringer i kommercielle interessers stigende indflydelse på uddannelsessystemer globalt, i Europa
og Danmark, herunder gennem den øgede anvendelse af digitale platforme og undervisningsmidler,
som vi har set gennem en længere årrække og kraftigt acceleret i forbindelse med Covid-19-pandemien.
Ikke mindst i relation til børn og unge med særlige behov, kalder det på nogle tydelige politiske og
etiske rammer for kommercielle udbydere af digitale tjenester målrettet børn og unge i
uddannelseskontekster.
Inklusion og lige muligheder i uddannelser og dagtilbud understøttes gennem en kontinuerlig dialog og
samarbejde mellem de politiske beslutningstagere, fagprofessionelle og forskere der med fordel kan
understøttes gennem internationalt samarbejde og samarbejde med andre uddannelsessystemer. De
grundlæggende vilkår og rammer for uddannelse og dagtilbud spiller en afgørende rolle for hvorvidt
man lykkedes med opgaven.”
9. Generelle forventninger til andre landes holdninger
Der forventes at være opbakning til rådskonklusionerne.
10. Regeringens generelle holdning
Regeringen støtter vedtagelsen af rådskonklusionerne, da lige muligheder for alle inden for uddannelse
er afgørende for at opnå mere lige og retfærdigt samfund med plads til alle.
11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg
Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.
5
 BUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 184: Samlenotat for ministerrådsmødet for uddannelse og ungdom den 17. maj 2021, fra børne- og undervisningsministeren
Punkt 2: Rådskonklusioner om initiativet om Europæiske Universiteter
–
forbindende
videregående uddannelser, forskning, innovation og samfund: banende vejen for en ny
dimension i europæisk videregående uddannelse
- KOM-dokument foreligger ikke
- vedtagelse
- nyt notat
1. Resume:
Baggrunden er, at initiativet om Europæiske Universiteter overgår fra at være et pilotprojekt til at indgå
som et fast del af det nye Erasmus+ program 2021-2027. Formålet med forslaget til rådskonklusioner er at skabe et
fælles ambitionsniveau og retning for initiativet om Europæiske Universiteter på både EU- og medlemsstatsniveau.
Forslaget indeholder en række opfordringer til, hvordan Kommissionen og medlemsstaterne kan understøtte den videre
udvikling af initiativet både på europæisk og nationalt niveau. Regeringen støtter vedtagelsen af rådskonklusionerne.
Regeringen lægger vægt på, at Europæiske Universiteter initiativet anvendes til at styrke koblingen mellem uddannelse,
forskning og innovation på europæisk plan samt til at styrke kvaliteten af uddannelse og forskning i et internationalt
perspektiv. Regeringen lægger desuden vægt på, at initiativet udvikles med respekt for den nationale kompetence samt
institutionernes autonomi.
2. Baggrund
Baggrunden er, at Det Europæiske Råd i rådskonklusioner af den 14. december 2017 opfordrede
Kommissionen og medlemsstaterne til at etablere tyve "Europæiske Universiteter" inden 2024.
Initiativet om Europæiske Universiteter indgik desuden i rådskonklusionerne af 22. maj 2018 om en
vision for det Europæiske Uddannelsesområde. Kommissionen lancerede på den baggrund en
ansøgningsrunde i regi af Erasmus+ om støtte til et pilotprojekt om Europæiske Universiteter i juni
2019, som udmøntede sig i tildeling af midler til 17 europæiske universitetsnetværk. Dette blev fulgt op
af en yderligere ansøgningsrunde i juli 2020, hvorved yderligere 24 europæiske universitetsnetværk blev
etableret.
Med etableringen af det nye Erasmus+ program 2021-2027, overgik Europæiske Universiteter
initiativet fra at være et pilotprojekt til at være en fast del af Erasmus+ programmet.
3. Formål og indhold
Formålet med forslaget til rådskonklusioner er at skabe et fælles ambitionsniveau og retning for
initiativet om Europæiske Universiteter på både EU og medlemsstatsniveau.
Indledningsvist fremhæves det i rådskonklusionerne, at uddannelse er et nationalt anlæggende, og at de
videregående uddannelser er autonome institutioner med akademisk frihed. Desuden fremhæves det, at
Europæiske Universiteter initiativet fortsat er i et tidligt stadie i forhold til implementering. Det
fremhæves, at Europæiske Universiteter udgør en nøglerolle i koblingen mellem det Europæiske
Uddannelsesområde og det Europæiske Forskningsområde.
Det noteres, at der hidtil er etableret 41 europæiske universitetsnetværk med i alt 280 deltagende
videregående uddannelsesinstitutioner
–
svarende til 5 % af samtlige videregående
uddannelsesinstitutioner i Europa. Det noteres desuden, at de første to ansøgningsrunder søgte en
balance mellem excellence og geografisk repræsentation.
Det anerkendes blandt andet, at de Europæiske Universiteter skal fremme en fælles europæisk vision,
skal medvirke til at styrke den internationale konkurrencekraft af europæiske videregående uddannelser,
skal udforske nye måder for at anerkende værdien af både undervisning og forskning, teste muligheder
6
 BUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 184: Samlenotat for ministerrådsmødet for uddannelse og ungdom den 17. maj 2021, fra børne- og undervisningsministeren
for fælles rekruttering, bruge FN's Verdensmål som drivkraft, øge studentermobilitet, have fokus på
livslang læring, opnå balanceret mobilitet for studerende, forskere og undervisere, udvikle nye
innovative læringsformer, styrke forsknings- og innovationsdimensionen i videregående uddannelser,
fungere som rollemodeller for omstillingsdagsordenen for videregående uddannelser samt styrke
kvaliteten i forskning og uddannelse.
På den baggrund opfordrer rådskonklusionerne medlemsstaterne til, at med fuld respekt for
subsidiaritet, institutionel autonomi, akademisk frihed og nationale forhold at arbejde for:
- At gøre brug af potentialet i regionale, nationale og europæiske støtteordninger til at bakke op
om Europæiske Universiteter initiativet.
- At, hvor muligt, stræbe efter medfinansiering af deltagende videregående
uddannelsesinstitutioner.
- Understøtte kapacitetsopbygning i regioner med lav forsknings og innovationskapacitet.
- At samarbejde på internationalt, nationalt og regionalt niveau om at identificere og hvor
nødvendigt fjerne barrierer for et tættere samarbejde mellem videregående
uddannelsesinstitutioner.
- Støtte anvendelsen af det europæiske studiekort, gensidig automatisk anerkendelse og
mobilitetsvinduer.
- Identificere og hvor nødvendigt fjerne barrierer for brugen af den fælles europæiske tilgang til
kvalitetssikring af fælles uddannelsesprogrammer (European approach for Quality Assurance of
Joint Programmes).
- Forsvare institutionel autonomi og akademisk frihed som grundlæggende principper for det
videregående uddannelsessystem.
Yderligere opfordrer rådskonklusionerne medlemsstaterne og Kommissionen til, at de
–
på hver deres
kompetenceområde
–
begge arbejder for:
- Fortsat understøtte udvikling af excellente, fleksible, diverse og geografisk balancerede modeller
for alliancer.
- Understøtte at europæiske universitetsnetværk deler deres erfaringer med de øvrige
videregående uddannelsesinstitutioner.
- Undersøge potentialet i udvikling af "micro-credentials" inden for de videregående uddannelser.
- Understøtte de europæiske universitetsnetværk i at udvikle moderne karriereforløb, attraktive
arbejdsforhold og mobilitet for ansatte og undervisere.
- Styrke synergien mellem det Europæiske Uddannelsesområde, det Europæiske
Forskningsområde og det Europæiske Videregående Uddannelsesområde.
- Udvikle en bæredygtig model for finansiering af initiativet på længere sigt.
- Understøtte udviklingen af innovative læringsformer.
- Understøtte de europæiske universitetsnetværk i at nå en målsætning om 50% mobilitet for
studerende, omfattende både fysisk, virtuel og blended mobilitetsophold.
- Sørge for at initiativet er åbent for alle typer af videregående uddannelsesinstitutioner.
- At følge og evaluere udviklingen i de allerede etablerede 41 universitetsnetværk.
- At fortsætte dialogen mellem Kommissionen, medlemsstater og alliancerne omkring
udviklingen.
- Understøtte og opfordre europæiske universitetsnetværk til at involvere studerende og ansatte i
udviklingen.
- I regi af det Europæiske Uddannelsesområde, understøtte udviklingen gennem lancering af
yderligere tiltag fra 2022, herunder et studie af behovet og gennemførlighed af fælles europæiske
grader.
7
 BUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 184: Samlenotat for ministerrådsmødet for uddannelse og ungdom den 17. maj 2021, fra børne- og undervisningsministeren
2387705_0008.png
Kommissionen opfordres i rådskonklusionerne til, med respekt for nærhedsprincippet, at støtte
medlemsstaternes tiltag ved, at:
- Understøtte udviklingen af Europæiske Universiteter, som prøvestand for tættere europæisk
samarbejde om forskning, undervisning og ansattes karriereudvikling med fokus på at øge
tiltrækningskraften af akademiske karrierer.
- Udvikle retningslinjer for, hvordan EU programmer og finansieringsinstrumenter i højere grad
kan koordineres for at understøtte Europæiske Universiteter med henblik på synergi.
- Fortsætte den hidtidige bottom-up, fleksible, excellence baserede og geografisk balancerede
tilgang i Erasmus+ programmet 2021-2027 med støtte fra Horizon Europe.
- Støtte udveksling mellem den akademiske verden og erhvervslivet.
- Gøre brug af eksisterende platforme til vidensdeling og erfaringsudvekling om Europæiske
Universiteter.
- Fortsætte det tætte samarbejde med medlemsstater om den videre udvikling af initiativet.
4. Europa-Parlamentets udtalelser
Europa-Parlamentet skal ikke høres.
5. Nærhedsprincippet
Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.
6. Gældende dansk ret
Sagen medfører ingen konsekvenser for gældende dansk ret.
7. Konsekvenser
Sagen medfører i sig selv ingen konsekvenser for statsfinanserne, samfundsøkonomien, erhvervslivet,
miljøet eller beskyttelsesniveauet, og den forventes heller ikke at lede til beslutninger, der kan få
økonomiske konsekvenser.
8. Høring
Samlenotatet blev sendt i høring i EU-specialudvalget for uddannelse og ungdom den 27. april 2021.
Der indkom følgende bemærkninger:
Danske Universiteter:
”Danske
Universiteter finder det meget positivt, at regeringen støtter vedtagelsen af rådskonklusionerne
og tilslutter sig målsætningen om, at Europæiske Universiteter initiativet anvendes til at styrke
koblingen mellem uddannelse, forskning og innovation på europæisk plan, samt til at styrke kvaliteten
af uddannelse og forskning i et internationalt perspektiv.
Rådskonklusionerne opfordrer bl.a. medlemsstaterne til at fjerne barrierer for det tilstræbte tættere
samarbejde mellem videregående uddannelsesinstitutioner, der kendetegner Europæiske Universiteter
initiativet. Der har været en høj grad af tilslutning til Europæiske Universiteter initiativet blandt de
danske universiteter i pilotfasen. Universiteternes fortsatte deltagelse i initiativet kræver tilsvarende
politiske, økonomiske og juridiske rammer, der understøtter implementeringen.
Følgende bør særligt adresseres i relation til Europæiske Universiteter initiativet:
• Initiativets målsætninger og ambitioner kan
ikke indfris uden et engelsksproget videregående
uddannelsesudbud i Danmark af en tilstrækkelig volumen.
• Initiativets
målsætninger og ambitioner om 50% mobilitet på alle uddannelsesniveauer kræver en
tidssvarende definition, herunder må overvejes om udvekslingsbegrebet og dets forudsætning af
’gensidighed’ og ’balance’.
8
 BUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 184: Samlenotat for ministerrådsmødet for uddannelse og ungdom den 17. maj 2021, fra børne- og undervisningsministeren
2387705_0009.png
• Initiativets målsætninger og ambitioner om bl.a.
udvikling af nyskabende uddannelsesforløb og
innovative læringsformer kræver øgede ressourcer til universiteterne.
• Initiativets målsætninger og ambitioner
om udvikling af virtuelle udviklingsforløb kræver, at der sikres
anerkendelse af virtuelle studieforløb i udlandet (dette arbejde er indledt i Uddannelses- og
Forskningsstyrelsen)
• Initiativets målsætninger og ambitioner om udvikling af micro-credentials
kræver, at micro-credentials
indtænkes i dansk uddannelsesstrukturer.”
Roskilde Universitet (RUC):
”Som
anført i samlenotatet er formålet med forslaget til rådskonklusioner at skabe et fælles
ambitionsniveau og retning for initiativet om Europæiske Universiteter på både EU og
medlemsstatsniveau.
Det er positivt, at regeringen støtter vedtagelsen af rådskonklusionerne og tilslutter sig målsætningen
om, at Europæiske Universiteter initiativet anvendes til at styrke koblingen mellem uddannelse,
forskning og innovation på europæisk plan, samt til at styrke kvaliteten af uddannelse og forskning i et
internationalt perspektiv.
Der har været en høj grad af tilslutning til Europæiske Universiteter initiativet blandt de danske
universiteter i pilotfasen.
Danske universiteters fortsatte deltagelse i initiativet som en fast del af Erasmus+ programmet kræver
tilsvarende politiske, økonomiske og juridiske rammer, der understøtter implementeringen og dermed
danske universiteters muligheder for at fungere som rollemodeller for omstillingsdagsordenen for
videregående uddannelser i Europa. Rådskonklusionerne opfordrer derfor bl.a. medlemsstaterne til at
fjerne barrierer for det tilstræbte tættere samarbejde mellem videregående uddannelsesinstitutioner, der
kendetegner Europæiske Universiteter initiativet.
Det gælder særligt:
•
Danske universiteters udbud af engelsksprogede uddannelser i Danmark:
Initiativets målsætninger og ambitioner
kan ikke indfris uden et engelsksproget videregående uddannelsesudbud i Danmark af en tilstrækkelig
volumen.
•
Afskaffelse af krav om gensidighed i udveksling (’balancekravet’):
Initiativets målsætninger og ambitioner om
50% mobilitet på alle uddannelsesniveauer kræver en tidssvarende definition af mobilitet, der går ud
over udvekslingsbegrebet og dets forudsætning af ’gensidighed’ og ’balance’.
•
National medfinansiering til de deltagende danske universiteter:
Initiativets målsætninger og ambitioner om
bl.a. udvikling af nyskabende uddannelsesforløb og innovative læringsformer kræver øgede ressourcer
til universiteterne, da bevillinger til uddannelse er faldet gennem en årrække.
•
Dansk lovhjemmel til virtuel udveksling:
Initiativets målsætninger og ambitioner om udvikling af virtuelle
udviklingsforløb kræver, at der sikres anerkendelse af virtuelle studieforløb i udlandet, og at virtuelle
studieforløb i udlandet udløser internationaliseringstilskud til de danske universiteter.
•
Dansk lovhjemmel til micro-credentials:
Initiativets målsætninger og ambitioner om udvikling af micro-
credentials kræver, at micro-credentials indarbejdes i den danske kvalifikationsramme, som en vigtig
brik i den danske og europæiske dagsorden om udvidet adgang til livslang læring og kompetencebaseret
uddannelse.”
9. Generelle forventninger til andre landes holdninger
Der forventes at være opbakning til vedtagelsen af rådskonklusionerne.
10. Regeringens generelle holdning
Regeringen støtter vedtagelsen af rådskonklusionerne. Regeringen lægger vægt på, at Europæiske
Universiteter initiativet anvendes til at styrke koblingen mellem uddannelse, forskning og innovation på
europæisk plan, samt til at styrke kvaliteten af uddannelse og forskning i et internationalt perspektiv.
9
 BUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 184: Samlenotat for ministerrådsmødet for uddannelse og ungdom den 17. maj 2021, fra børne- og undervisningsministeren
Regeringen lægger desuden vægt på, at initiativet udvikles med respekt for den nationale kompetence
samt institutionernes autonomi.
11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg
Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.
10
 BUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 184: Samlenotat for ministerrådsmødet for uddannelse og ungdom den 17. maj 2021, fra børne- og undervisningsministeren
Punkt 3: Udviklende scenarier for transformeringen af EU videregående uddannelser
- KOM-dokument foreligger ikke
- politisk drøftelse
- nyt notat
1. Resume:
Baggrunden for drøftelsen er, at Kommissionen senere på året forventes at lancere en ny dagsorden for de
videregående uddannelser i EU frem mod 2030, som afløser for den forrige der løb til udgangen af 2020. Formålet med
drøftelsen er at udveksle synspunkter om indholdet af en omstillingsdagsorden for de videregående uddannelser i EU og
dets væsentligste tematikker. Regeringen støtter behovet for en ny omstillingsdagsorden for videregående uddannelser i
Europa. Regeringen vil fremhæve, at det europæiske samarbejde omkring videregående uddannelser fortsat bør være
centreret omkring videndeling og erfaringsudveksling med respekt for den nationale kompetence. Regeringen vil fremhæve
udviklingen af et fleksibelt uddannelsessystem, fokus på de studerende trivsel samt koblingen mellem det europæiske
uddannelses- og forskningssamarbejde som væsentlige tematikker i en ny fælleseuropæisk dagsorden. Regeringen vil
desuden fremhæve vigtigheden af Europæiske Universiteter initiativet, men at den fremtidige dagsorden ikke bør begrænses
til dette initiativ, men også adressere generelle tematikker relevante for alle videregående uddannelsesinstitutioner.
2. Baggrund
Baggrunden for drøftelsen er, at den nuværende europæiske dagsorden for modernisering af de
videregående uddannelser, der har udgjort udgangspunktet for det europæiske samarbejde på det
videregående uddannelsesområde, udløb ved udgangen af 2020. Kommissionen forventes derfor senere
i 2021 at lancere en ny dagsorden for de videregående uddannelser i EU frem mod 2030, som
benævnes omstillingsdagsordenen for videregående uddannelser. Dagsordenen vil identificere de
temaer, som det europæiske samarbejde om videregående uddannelser vil fokusere på i de kommende
år. Drøftelsen vil være en mulighed for landene til at fremhæve tematikker, de finder særligt vigtige
indgår i den nye dagsorden. Desuden forventes drøftelsen også at berøre implementeringen af
Europæiske Universiteter initiativet, som vil være tæt knyttet til den nye dagsorden.
Omdrejningspunktet for samarbejdet om videregående uddannelser i EU forventes også fremover at
have fokus på vidensdeling og erfaringsudveksling om aktuelle tematikker.
3. Formål og indhold
Formålet med drøftelsen er at udveksle synspunkter om indholdet af en omstillingsdagsorden for de
videregående uddannelser i EU og dets væsentligste tematikker.
Den endelige styringsnote er ikke modtaget fra det portugisiske formandskab endnu. Der er derfor
usikkerhed om rammen for drøftelsen, men følgende temaer vurderes at være væsentlige i en
omstillingsdagsorden:
- Inklusion i videregående uddannelser og livslang læring.
- Innovative videregående uddannelser og omsætning af viden til samfundet som helhed.
- Styrket sammenhæng og samarbejde i Europa om videregående uddannelser.
- Fokus på den digitale og den grønne omstilling.
- Styrkelse af de videregående uddannelsesinstitutioners internationale konkurrencekraft.
- Værn om de grundlæggende akademiske værdier.
- Fokus på beskæftigelse og overgang til arbejdsmarkedet.
11
 BUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 184: Samlenotat for ministerrådsmødet for uddannelse og ungdom den 17. maj 2021, fra børne- og undervisningsministeren
2387705_0012.png
Det forventes, at styringsnoten vil tage udgangspunkt i en drøftelse af, hvorvidt disse temaer er
væsentlige at lade indgå i omstillingsdagsordenen, og hvilke andre tematikker landene måtte prioritere.
Desuden forventes drøftelsen af omhandle implementering af Europæiske Universiteter initiativet.
4. Europa-Parlamentets udtalelser
Europa-Parlamentet skal ikke høres.
5. Nærhedsprincippet
Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.
6. Gældende dansk ret
Sagen medfører ingen konsekvenser for gældende dansk ret.
7. Konsekvenser
Sagen medfører i sig selv ingen konsekvenser for statsfinanserne, samfundsøkonomien, erhvervslivet,
miljøet eller beskyttelsesniveauet, og den forventes heller ikke at lede til beslutninger, der kan få
økonomiske konsekvenser.
8. Høring
Samlenotatet blev sendt i høring i EU-specialudvalget for uddannelse og ungdom den 27. april 2021.
Der indkom følgende bemærkninger:
Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH):
”Vi
skal være opmærksom på bredden af videregående uddannelsesinstitutioner, så diskussionerne ikke
begrænses til at omhandle universiteterne, men at der også er plads til de erhvervs/professionsrettede
videregående uddannelsesinstitutioner.”
Danske Lærerorganisationer International (DLi):
”Det
er inden for den meget korte tidsfrist ikke muligt at give et fyldestgørende høringssvar. DLI vil
dog gerne opfordre Børne- og Undervisningsministeriet og Uddannelses- og Forskningsministeriet til,
at organisationerne får en mulighed for at komme med indspark til Danmarks position i forhold til
omstillingsdagsordenen.”
9. Generelle forventninger til andre landes holdninger
Der forventes bred opbakning blandt landene til at drøfte emnet og sætte fælles retning for samarbejdet
om videregående uddannelser fremadrettet.
10. Regeringens generelle holdning
Regeringen støtter behovet for en ny omstillingsdagsorden for videregående uddannelser i Europa.
Regeringen vil fremhæve, at det europæiske samarbejde omkring videregående uddannelser fortsat bør
være centreret omkring vidensdeling og erfaringsudveksling med respekt for den nationale kompetence.
Regeringen vil fremhæve udviklingen af et fleksibelt uddannelsessystem, fokus på de studerende trivsel
samt koblingen mellem det europæiske uddannelses- og forskningssamarbejde som væsentlige
tematikker i en ny fælleseuropæisk dagsorden. Regeringen vil desuden fremhæve vigtigheden af
Europæiske Universiteter initiativet, men at den fremtidige dagsorden ikke bør begrænses til dette
initiativ, men også adressere generelle tematikker relevante for alle videregående
uddannelsesinstitutioner.
12
 BUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 184: Samlenotat for ministerrådsmødet for uddannelse og ungdom den 17. maj 2021, fra børne- og undervisningsministeren
11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg
Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.
13
 BUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 184: Samlenotat for ministerrådsmødet for uddannelse og ungdom den 17. maj 2021, fra børne- og undervisningsministeren
Punkt 4: Rådskonklusioner om styrkelse af forvaltningen på flere niveauer, når unges
deltagelse i beslutningsprocesser skal fremmes
- KOM-dokument foreligger ikke
- vedtagelse
- nyt notat
1. Resume:
Formandskabet ønsker at sætte fokus på styrkelse af forvaltningen på flere niveauer, når unges deltagelse i
beslutningsprocesser skal fremmes i Europa. Derfor har det portugisiske formandskab fremlagt udkast til
rådskonklusioner. Regeringen støtter vedtagelsen af rådskonklusionerne.
2. Baggrund
Det portugisiske formandsskab for EU´s ministerråd har sammen med det foregående tyske og det
efterfølgende slovenske formandsskab i den såkaldte trio-periode
sat fokus på ”Rum og deltagelse for
alle unge” på ungdomsområdet. Det portugisiske formandskab
har, som det andet land i trio-perioden,
forhandlet dette sæt af rådskonklusioner om styrkelse af forvaltningen på flere niveauer, når unges
deltagelse i beslutningsprocesser skal fremmes. I marts 2021 var Portugal vært for EU´s halvårlige
ungdoms-konference, hvor resultatet bidrager med inspiration til tiltag med henblik på at fremme
demokratisk bevidsthed og demokratisk engagement, som forudsætning for deltagelse i
beslutningsprocesser blandt unge i Europa og lægger sig dermed i tråd med indholdet i disse
rådskonklusioner.
3. Formål og indhold
Formålet med forslaget til Rådskonklusioner er, at skabe strukturer og tiltag på både EU og MS niveau
med henblik på, at styrke forvaltningen på flere niveauer, når unges deltagelse i beslutningsprocesser
skal fremmes i Europa, med en særlig opmærksomhed på unge med færre muligheder.
På den baggrund opfordrer rådskonklusionerne medlemsstaterne, at de arbejder for,
at kapacitetsopbygge alle unge gennem uddannelse, ungdomsorienteret information, feedback, ikke-
formel og uformel læring, ungdomsarbejde og anden praksis, der bidrager til informeret og kritisk
deltagelse i beslutningsprocesser på flere niveauer.
at fremme og støtte oprettelse eller forbedring af bæredygtige forvaltningsstrukturer på flere
niveauer for at lette unges deltagelse i beslutningsprocesser, herunder udvælgelse af sager, samtidig
med at der tilskyndes til brug af ikke-formelle deltagelsesformer. Dette kræver anerkendelse af,
støtte til og fuld inddragelse af ungdomsorganisationer, ungdomsarbejdere, unge fagfolk,
ungdomsledere, skoler, lærere, trænere, undervisere og andre relevante interessenter.
Rådskonklusionerne påpeger, at der bør gøres en særlig indsats for at nå ud til og styrke unge, der
ikke er involveret i formelle strukturer og organisationer.
at fremme og støtte unge fra især i dårligt stillede boligområder og landdistrikter og fjerntliggende
områder, gennem tilgængelige fysiske, digitale og hybridløsninger, der kan lette effektiv deltagelse
og engagement for alle unge i beslutningsprocesser på alle niveauer, med henblik på at give dem
åbne og sikre rum, samt muligheder for personlig, social, kulturel og professionel udvikling.
at give lige og retfærdige muligheder, der understøtter alle former for unges deltagelse og
engagement på alle niveauer. Denne tilgang gælder for alle forhold, der berører unge mennesker,
f.eks. boliger, uddannelse og anstændige job, bæredygtig udvikling, klimaændringer,
menneskerettigheder, ligestilling og solidaritet mellem generationerne, ligestilling mellem kønnene,
14
 BUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 184: Samlenotat for ministerrådsmødet for uddannelse og ungdom den 17. maj 2021, fra børne- og undervisningsministeren
kapacitetsopbygning og virkningen af digitalisering i tråd med forpligtelsen til,
at ”ingen
skal lades
tilbage”
hvor det er relevant, at etablere eller fastholde samarbejde mellem ungdomsrelaterede politiske
sektorer og programmer, især mellem pædagoger og ungdomsforskere for at fremme kritisk
tænkning, give information om beslutningsprocesser på alle niveauer og øge unges forståelse,
engagement og effektive og meningsfulde deltagelse.
Yderligere opfordrer rådskonklusionerne til medlemsstaterne og Kommissionen, at de - med hver deres
kompetenceområde– begge arbejder for,
at integrere og støtte aktive og bæredygtige strukturer for unges deltagelse i udviklingen af politikker
for og med unge på alle niveauer og på alle områder, samtidig med, at de får adgang til pålidelige
data, forskningsresultater, samt troværdige og regelmæssigt reviderede beslutningsstrukturer, der
bygger på deltagelsesformer, som f.eks. EU-ungdomsdialogen og andre ordninger inden for de
forskellige politikområder, der sigter mod at fremme unges deltagelse.
at støtte den videre udvikling, der sigter mod at øge unges deltagelse i beslutningsprocesser på alle
niveauer. Dette kan bygge på eksisterende koncepter og mekanismer, såvel som Europarådets,
medlemsstaternes og civilsamfundsorganisationernes arbejde på dette område. Disse tilgange bør
involvere unge, ungdomsarbejdere, ungdomsorganisationer (herunder lokale ungdomsråd),
praktikere, ungdomspolitiske forskere og beslutningstagere på alle niveauer og fra alle relevante
sektorer.
at udnytte relevante EU-programmer (bl.a. Erasmus + og Det Europæiske Solidaritetskorps) fuldt
ud, til at fremme og støtte viden, udveksling af praksis og gensidig læringsaktiviteter samt design,
udvikling, implementering og evaluering af mekanismer for unges deltagelse baseret på en tilgang på
flere niveauer.
at anvende EU´s ungdomspolitiske indikatorliste, hvor det måtte være relevant, og tage passende
hensyn til konsekvensanalyser, der blandt andet sammenligner omfanget af unges deltagelse i
beslutningsprocesser, samt de regionale og lokale forskelle med hensyn til demografi, trivsel,
demokratisk engagement og bæredygtig udvikling.
at fortsætte med at fremme EU-ungdomsdialog og de nationale arbejdsgrupper, der er oprettet i
medlemsstaterne, og, hvor det er relevant, forbeholde de nationale ungdomsråd en nøglerolle for at
drage fordel af denne ramme i andre høringsprocesser, som f.eks. til konferencen om Europas
fremtid og det nye europæiske Bauhaus-initiativ.
Kommissionen opfordres i rådskonklusionerne til, at med respekt for nærhedsprincippet, at støtte
medlemsstaternes tiltag ved:
at organisere en peer-learning-aktivitet inden for ungdomsområdet med det formål at udveksle
viden og erfaring om, hvordan man kan fremme de unges deltagelse i beslutningsprocesser på alle
niveauer og inden for alle politikområder og derved skabe en fælles forståelse af begrebet
forvaltning på flere niveauer.
at bidrage til viden og kapacitetsopbygning om unges deltagelse i beslutningsprocesser på flere
niveauer, herunder gennem Youth Wiki, ungdomsforskningsnetværket og samarbejdet med
internationale organisationer som Europarådet, De Forenede Nationer og OECD m.fl.
15
 BUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 184: Samlenotat for ministerrådsmødet for uddannelse og ungdom den 17. maj 2021, fra børne- og undervisningsministeren
2387705_0016.png
at, hvor det måtte være relevant, bruge den europæiske ungdomsportal til at interagere med unge
gennem online dialoger og konsultationer.
I forslaget til rådskonklusioner opfordres i øvrigt alle aktører involveret i europæiske
samarbejdsaktiviteter på ungdomsområdet at stræbe efter
at etablere transparente procedurer, der gør det muligt for unge, at blive direkte involveret i
beslutningsprocesser, hvad enten det er individuelt, når det gælder ungdomsledere, eller det er
gennem ungdomsorganisationer, ungdomsarbejdere, lærere, forskere, journalister eller andre
ungdomsrelaterede strukturer eller ikke- formelle grupper. Denne deltagelse bør adressere alle
spørgsmål, der påvirker unges liv på tværs af sektorerne, samtidig med at synergier og samarbejde i
fælles beslutningsprocesser, samt fælles ansvar og implementering af løsninger, fremmes.
at udvide omfanget og viften af muligheder for interessenter inden for formel uddannelse og
uformel og ikke-formel læring til at handle sammen, for at øge unges deltagelse i
beslutningsprocesser og støtte forskellige former for 'lære at deltage' fra en tidlig alder, da det øger
mulighederne for livslang deltagelse.
4. Europa-Parlamentets udtalelser
Europa-Parlamentet skal ikke høres.
5. Nærhedsprincippet
Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.
6. Gældende dansk ret
Sagen medfører ingen konsekvenser for gældende dansk ret.
7. Konsekvenser
Sagen medfører i sig selv ingen konsekvenser for statsfinanserne, samfundsøkonomien, erhvervslivet,
miljøet eller beskyttelsesniveauet, og den forventes heller ikke at lede til beslutninger, der kan få
økonomiske konsekvenser.
8. Høring
Samlenotatet blev sendt i høring i EU-specialudvalget for uddannelse og ungdom den 27. april 2021.
Der indkom følgende bemærkninger:
Kommunernes Landsforening (KL):
”Pkt.
4 og pkt. 5 handler om at give unge mulighed for og ret til deltagelse i beslutningsprocesser, som
har med unge at gøre. Regeringen støtter op om begge dele, hvilket KL naturligvis også gør. Det er
dog vigtigt, at regeringen inddrager kommunerne i, hvordan det kan gøres klogt via fx ungepaneler,
ungdomsbyråd eller lign. som en lang række kommuner allerede i dag har.”
Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH):
”Fagbevægelsens
hovedorganisation støtter rådskonklusionerne og vil særligt fremhæve det positive i at
styrke unges deltagelse og rettigheder.”
9. Generelle forventninger til andre landes holdninger
Der forventes at være opbakning til vedtagelsen af rådskonklusionerne.
16
 BUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 184: Samlenotat for ministerrådsmødet for uddannelse og ungdom den 17. maj 2021, fra børne- og undervisningsministeren
10. Regeringens generelle holdning
Regeringen støtter vedtagelsen af rådskonklusionerne. Regeringen lægger vægt på det forsatte
fokus på udvikling af danske såvel europæiske unges deltagelse i beslutningsprocesser på alle
niveauer for herigennem at udvikle demokratisk bevidsthed og værdsættelse af demokrati og
mangfoldighed, samt unges udvikling til aktive og kritiske medborgere. Regeringen vil
fremhæve
, hvordan inddragelse af unge kan gøres klogt f.eks. via ungepaneler, ungdomsbyråd eller
lign. som en lang række danske kommuner allerede har i dag.
11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg
Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.
17
 BUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 184: Samlenotat for ministerrådsmødet for uddannelse og ungdom den 17. maj 2021, fra børne- og undervisningsministeren
Punkt 5: En rettighedsbaseret tilgang til ungdomspolitik: Drivkraften for engagement i
fremtiden.
- KOM-dokument foreligger ikke
- politisk drøftelse
- nyt notat
1. Baggrund
Menneskerettigheder er kernen i Den Europæiske Unions værdisæt, sammen med demokrati og
retsstatsprincippet.
EU´s ungdomspolitik skal være evidensbaserer og forankret i de grundlæggende rettigheder og unges
behov. I december 2018, vedtog Rådet EU´s ungdomsstrategi 2019-2027. Med denne strategi er det
intentionen, at udvikle en tværsektoriel tilgang og indeholder 11 ungdomsmål. Ungdomsmålene
formidler en vision for en europæisk union, der gør unge i stand til at realisere deres fulde potentiale og
identificerer tværsektorielle områder, som har indflydelse på unges liv.
I international ret er der ingen fælles definition af ungdom, men i EU-rådskonklusioner om at fremme
unges adgang til rettigheder fra 2015 og et sæt anbefalinger fra Europarådet om unges adgang til
rettigheder fra 2016 anerkendes, at en ung person er et individ i en bestemt livsperiode, der bevæger sig
fra barndom til voksenalderen, samt at denne periode er kendetegnet ved, at unge oplever en vis
sårbarhed, hvor rettighedsbaseret ungdomspolitik handler om at sikre beskyttelse, adgang og opfyldelse
af menneskerettighederne i denne livsperiode. Med henblik på at fremme og lette unges adgang til deres
rettigheder er det essentielt, at tilskynde myndigheder på alle niveauer til at engagere sig i og involvere
unge, samt give dem indflydelse.
En række internationale undersøgelser understreger den særlige effekt COVID-19 pandemien har haft
for unge på deres uddannelse og frivillige engagement, jobs og indkomst, mentale sundhed og som kan
påvirke hele deres livssituation nu og fremover.
2. Formål og indhold
Hovedformålet med drøftelsen er at udveksle synspunkter på hvilke tiltag, der er de vigtigste på
henholdsvis nationalt, regionalt og lokalt for at udvikle tværsektoriel ungdomspolitik med henblik på at
imødekomme de særlige udfordringer som COVID-19 har medført, samt hvilke fremtidige skridt der
skal overvejes på EU-plan for yderligere at udvikle tværsektorielle ungdomsrelaterede politikker baseret
på rettigheder.
3. Europa-Parlamentets udtalelser
Europa-Parlamentet skal ikke høres.
4. Nærhedsprincippet
Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.
5. Gældende dansk ret
Sagen medfører ingen konsekvenser for gældende dansk ret.
6. Konsekvenser
Sagen medfører i sig selv ingen konsekvenser for statsfinanserne, samfundsøkonomien, erhvervslivet,
miljøet eller beskyttelsesniveauet, og den forventes heller ikke at lede til beslutninger, der kan få
økonomiske konsekvenser.
18
 BUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 184: Samlenotat for ministerrådsmødet for uddannelse og ungdom den 17. maj 2021, fra børne- og undervisningsministeren
2387705_0019.png
7. Høring
Samlenotatet blev sendt i høring i EU-specialudvalget for uddannelse og ungdom den 27. april 2021.
Der indkom følgende bemærkninger:
Kommunernes Landsforening (KL):
”Pkt.
4 og pkt. 5 handler om at give unge mulighed for og ret til deltagelse i beslutningsprocesser, som
har med unge at gøre. Regeringen støtter op om begge dele, hvilket KL naturligvis også gør. Det er
dog vigtigt, at regeringen inddrager kommunerne i, hvordan det kan gøres klogt via fx ungepaneler,
ungdomsbyråd eller lign. som en lang række kommuner allerede i dag har.
Pkt. 5 lægger op til en drøftelse af rettighedsbaseret tilgang til ungdomspolitik. KL forventer, at
regeringen inddrager kommunerne i drøftelser af, hvordan disse rettigheder kunne tage sig ud.”
8. Generelle forventninger til andre landes holdninger
De øvrige medlemsstater forventes at slutte op om drøftelsen og formandsskabets ønske om at sætte
fokus på unges rettigheder og specielt udvikling af tværsektoriel ungdomspolitik med henblik på at
imødekomme de særlige udfordringer som COVID-19 har medført, samt fremtidige skridt på EU-plan.
9. Regeringens generelle holdning
Regeringen bakker generelt op om unges rettigheder og for at disse imødekommes i de enkelte
sektoransvarlige institutioner, samt koordineres tværsektorielt.
Regeringen bakker op om et samarbejde på EU-plan om erfaringsudveksling af, hvordan unges
rettigheder kan imødekommes på forskellige myndighedsniveauer, herunder inddragelse af de unge, for
at sikre deres syn på deres adgang til og imødekommelse af deres rettigheder.
Regeringen vil
fremhæve
, hvordan inddragelse af unge kan gøres klogt f.eks. via ungepaneler, ungdomsbyråd eller
lign. som en lang række danske kommuner allerede har i dag.
Regeringen vil deltage aktivt i drøftelsen. Regeringen lægger vægt på at indgå i en konstruktiv og
inkluderende dialog om en rettighedsbaseret tilgang til ungdomspolitik.
10. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg
Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.
19