BUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 179: Henvendelse fra ABA-foreningen om foreningens tilgang til inklusion i Danmark

Børne- og Undervisningsudvalget 2020-21
BUU Alm.del Bilag 179
Offentligt

d. 3. maj 2021

Tomas Bjørn Pedersen

Landsformand i ABA-foreningen

Lektor, cand.mag, Master i mediefagsdidaktik

Intensiv pædagogisk indsats for børn med autisme

Æblehegnet 7

8320 Mårslet

22 15 41 32 / 86 19 08 26

[email protected]

Udvikling af mellemformen ABA via styrkelse af PPR

Hermed input fra ABA-foreningen i forbindelse med udarbejdelse af rappporten om inklusion.

Målet er at udvikle de såkaldte mellemformer via investering i Psykologisk-Pædagogisk-Råd-

givning i landets kommuner.

Aarhus har igennem en længere årrække arbejdet målrettet med mellemformer, og de positive

evalueringer af ABA

og NEST

viser, at både social og faglig inklusion er lykkes. ABA tilbydes

børn med psykisk funktionsnedsættelse i målgruppen for specialskole og er udviklet i et ny-

tænkende samarbejde imellem Magistraten Børn og Unge (MBU), Magistraten Sociale Forhold

og Beskæftigelse (MSB) og ABA-foreningen.

Med udgangspunkt i erfaringer fra Aarhus kunne ABA-foreningen ønske sig, at embedsværket i

B&U-visningsministeret afdækker følgende otte spørgsmål:

1. (Økonomi)

Hvordan kan Staten med udgangspunkt i samarbejdserfaringerne imellem forvaltningerne i

Aarhus give de danske kommuner økonomiske incitamenter, der understøtter udvikling af ABA

som mellemform i resten af landet?

2. (Økonomi)

Hvordan vil et samlet økonomisk scenarie se ud, hvis samtænkning af skole- og socialpolitik og

udviklingen af mellemformer som fx ABA i Aarhus skal være et tilbud for alle børn med psykisk

funktionsnedsættelse (fx autismespektrumforstyrrelse og ADHD) i Danmark?

Aarhus.dk: (Bilag 1):

https://www.aarhus.dk/media/45748/evaluering-af-aba-investeringsprojektet.pdf

Aarhus.dk:

https://folkesundhed.aarhus.dk/media/30498/evaluering-af-nest-i-aarhus-2015-2019.pdf

BUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 179: Henvendelse fra ABA-foreningen om foreningens tilgang til inklusion i Danmark

3. (Økonomi)

Hvad er den gennemsnitlige omkostning ved en specialskoleplads i Danmark i sammenligning

med ABA som mellemform i Aarhus? Hvad er den gennemsnitlige omkostning ved en special-

klasseplads i Danmark i sammenligning med NEST som mellemform i Aarhus?

4. (Jura)

Er der brug for lovgivningsmæssige tiltag, så en kommunes PPR-enhed har lovhjemmel til at

udløse en så massiv pædagogisk indsats som beskrevet i ABA-projektet i Aarhus – uden om So-

cialforvaltningen og reglerne i Servicelovgivningen?

5. (Pædaogik)

Ville landets kommuner kunne forhindre mere langvarig og gennemgribende mistrivsel og

segrering af børn og unge med psykisk funktionsnedsættelse, hvis daginstitutioner og skoler på

en mere direkte måde fik mulighed for at kunne trække på PPR og mellemformen ABA?

6. (Forslag om tværkommunalt projekt)

Hvad vil den ressourcemæssige omkostning være i forbindelse med at oprette en statslig ned-

sat landsdækkende inklusions-taskforce forankret i PPR i Aarhus med viden om ABA og andre

evidensbaserede pædagogiske indsatser, som kan servicere en håndfuld af landets kommuner i

udviklingen af lokale mellemformer?

7. (Forslag om tværkommunalt projekt)

Hvad vil den ressourcemæssige omkostning være i forbindelse med at oprette et statslig nedsat

og styret tværkommunalt projekt med en håndfuld kommuner, der sammen med PPR i Aarhus

udvikler ABA som mellemform rundt omkring i landet?

8. (Forslag om tværkommunalt projekt)

Hvordan kan erfaringer fra et sådant tværkommunalt projekt finde vej til regeringens revision

af handicapområdet?

BUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 179: Henvendelse fra ABA-foreningen om foreningens tilgang til inklusion i Danmark

Økonomiske gevinster ved samtænkning af skole- og socialpolitik

Aarhus Kommunes økonomiske beregninger viser, at der opstår et betydeligt mindreforbrug i

mellemformen ABA, når der ses på de samlede udgifter og ressourcer i kommunens forvaltnin-

ger, fordi samarbejdet sikrer en forbedret og mere fleksibel udnyttelse af de samlede ressour-

cer. Mellemformen ABA har således givet Aarhus Kommune et mindreforbrug på 1,6 mill. på

fire år.

Hertil har der været et betydeligt fald i brug af blandt andet aflastertimer.

Endelig vil

der komme et mindreforbrug end det budgetterede på yderligere 1,7 mill. pr. år over de næste

fem år.

Inklusions-taskforce

En opkvalificering og udvidelse af PPR-enheden i Aarhus funderet i evidensbaseret viden om

læring og udvikling (fx ABA) har været en hjørnesten i forhold til at udvikle mellemformer i

kommunen. En anden hjørnesten har været kommunens forbilledlige stærke samarbejdsstruk-

tur med læringsmål på tværs af skole og hjem og deltagelse af PPR, skoleledere, lærere, pæda-

goger og forældrene til børn med psykisk funktionsnedsættelse. Men hvis erfaringerne fra Aar-

hus skal komme resten af landet til gode, hvordan sikres så opkvalificeringen rundt omkring i

landet? Svaret kunne være at oprette en inklusions-taskforce med udgangspunkt i Aarhus, som

kunne servicere andre kommuner.

Hurtigere vej til hjælp

Mange børn og unge med psykisk funktionsnedsættelse venter lang tid på at få støtte i deres

daginstitution og skole, mens kommunen færdiggør udredningen af de konkrete og individuelle

behov efter Servicelovens bestemmelser. Derfor bør PPR-enhederne tilføres midler fra Staten,

så ekstra hjælp kan gives til børn fra den ene dag til den anden ud fra et fagligt, individuelt skøn

og på baggrund af den lægefaglige diagnose. Erfaringerne fra Aarhus er, at en tidlig evidensba-

seret og målrettet indsats som fx ABA reducerer udgiftsniveauet betragteligt i forhold til speci-

alskoler.

(Bilag 2, fremhævning med grønt side 1).

(Bilag 2, fremhævning med rødt side 3).

(Bilag 2, fremhævet med gult side 3).

(Bilag 3, Graf, side 5).

BUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 179: Henvendelse fra ABA-foreningen om foreningens tilgang til inklusion i Danmark

Skole- og socialpolitik bør samtænkes

I ABA-foreningen mener vi, at landets kommuner skal afsætte alt for store ressourcer for at

kunne honorere eksisterende lovkrav ifm. Servicelovgivningen, og at de ressourer kunne an-

vendes bedre i forhold til at igangsætte konkrete pædagogiske indsatser.

Mellemformer kan som i Aarhus forankres og udvikles i almindelige dag- og skoletilbud, men

en ABA-tilgang kan også indgå i den pædagogiske indsats i et specialtilbud eller på ungdoms-

uddannelerne. Omdrejningspunktet er at udvikle det enkelte barns evne til socialt samspil og

kommunikation uanset institutionsmæssig placering.

Det forekommer ABA-foreningen uhensigtsmæssigt, at handicappede børn og deres forældre

først mødes med jura – og først langt senere i et kommunalt forløb med en relevant og speciali-

seret pædagogisk indsats målrettet barnets eget dagtilbud eller skole. Lovgivningsmæssigt op-

fattes handicappede børn og deres forældre i udgangspunktet som såkaldt udsatte og på den

baggrund trækkes familierne igennem et stort og uoverskueligt bureaukratisk maskineri. Men

graden af reel udsathed hos det enkelte barn med psykisk funktionsnedsættelse er overordent-

lig vanskeligt at vurdere.

Vend handicappolitikken på hovedet

Derfor er det ABA-foreningens udtalte ønske, at handicappolitikken i Danmark vendes på hove-

det i forhold til børn med psykisk funktionsnedsættelse. Først bør den koordinerede pædagogi-

ske indsats tilbydes børnene, forældrene, daginstitutionerne og skolerne, herefter kommunens

formelle udredning i forhold til lovparagraffer, hvis det bliver nødvendigt. Men den formelle

udredning skal foregå, mens de pædagogiske indsatser er i gang.

ABA-foreningens tilgang til målgruppen af børn med psykisk funktionsnedsættelse og deres

forældre tager udgangspunkt i mellemformerne i Aarhus; Nemlig, at det er helt afgørende, at

det allerførste møde for forældrene er PPR´s evidensbaserede specialviden. Familierne har

først og fremmest brug for faglig sparring med en PPR-supervisor med særlig viden og erfaring

med barnets psykiske funktionsnedsættelse – ligesom barnets daginstitution og skole har brug

for faglig sparring og støttetimer til det enkelte barn for at opnå social og faglig trivsel. Derfor

er der brug for at give den her målgruppe en langt nemmere vej ind i kommunens PPR-tilbud,

end tilfældet er i dag, hvor familierne venter i månedsvis på hjælp. Det er også ABA-

BUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 179: Henvendelse fra ABA-foreningen om foreningens tilgang til inklusion i Danmark

foreningens erfaring, at den lange ventetid i sig selv er med til at øge mistrivsel, skolevægring

og segrering af disse børn.

Forældrene og pædagogerne brug for at lære børnene at indgå i de sociale fællesskaber på en

positiv måde og lære dem selvhjælpsfærdigheder. Det vil sige, at børnene har brug for at lære

at kunne kompensere for deres sociale udfordringer både ude og hjemme. Det er en årelang

psykologfaglig og specialiseret pædagogisk proces, der kræver høj faglighed, hvor omdrej-

ningspunktet for indsatsen helt naturligt skal formes og udvikles i et meget tæt samarbejde

imellem PPR-supervisorer, pædagoger og forældre.

ABA-foreningens pointe er, at det måske kun i mindre grad bliver nødvendigt at udløse Ser-

vicelovens bestemmelser, hvis de pædagogiske indsatser viser sig succesfulde.

Erfaringerne fra Aarhus er i hvert fald, at forældrene til børn i et ABA-tilbud i meget lavt om-

fang har brug for sociale ydelser. Og det skal bemærkes, at det er en tung pædagogisk gruppe,

der tales om her – målgruppen til specialskole! Det forhold, at forældrene kun i ringe omfang

har brug for sociale ydelser er i sig selv en pointe i forhold til udviklingen af mellemformer, da

de pædagogiske indsatser basalt set handler om at øge trivslen og hjælpe børnene og de unge

mennesker til at blive socialt og fagligt mere selvhjulpne i hverdagen.

Servicelovens egne bestemmelser truer retssikkerheden

ABA-foreningen mener, at kommunerne ikke altid anvender deres ressourcer hensigtsmæssigt,

når de foretager følgende udredninger i forhold til børn med psykisk funktionsnedsættelse, før

de pædagogiske indsatser er afprøvet over en længere periode i barnets eget dagtilbud eller

skole:

– den børnefaglige undersøgelse (Servicelovens § 50)

– forældrekompetenceundersøgelsen (Servicelovens § 46)

– Servicelovens merydelser

– Servicelovens § 32

ABA-foreningens indfaldsvinkel er således, at denne målgruppe af familier ikke i første omgang

skal håndteres på samme måde som socialt udsatte familier, hvor spørgsmål om alkoholmis-

brug, stofmisbrug, hjemløshed, prostitution, vold i nære relationer eller senfølger af seksuelle

BUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 179: Henvendelse fra ABA-foreningen om foreningens tilgang til inklusion i Danmark

overgreb skal afdækkes. Kommunerne bør skelne langt klarere imellem mistrivsel pga. socialt

udsathed på den ene side og psykisk funktionsnedsættelse på den anden, end tilfældet er i dag.

At der i nogle ganske få tilfælde er tale om begge forhold på én og samme gang, ændrer ikke

grundlæggende på, at det store flertal af familier med handicappede børn er socialt velfunge-

rende og klar til at samarbejde med deres respektive kommune. Folketinget bør desuden have

in mente, at hverken de børnefaglige undersøgelser, forældrekompetenceundersøgelsen, mer-

ydelsesaspektet eller § 32 er anvendelige i forhold til at udvikle brugbare pædagogiske strate-

gier for børn med psykisk funktionsnedsætte.

Så hvorfor ikke vente med at aktivere Servicelovens bestemmelser, til der rent faktisk er et

konkret behov for dem? Nogle forældre vil stadig gerne have mulighed for at søge hjemmetræ-

ning efter § 32a, og den mulighed skal naturligvis stadig være til stede. Ligesom et psykisk han-

dicap kan være af så svær grad, at almindelig dag- og skoletilbud på forhånd er udelukket. Men

hvorfor lader kommunerne alle børn gå igennem det samme omfattende juridiske system uden

at have konkret viden om, hvordan specialpædagogikken kan få indvirkning i forhold til bar-

nets trivsel og udvikling i daginstitution og skole. Derfor leverer kommunerne i mange tilfælde

ikke en helhedsorienteret og koordineret sagsbehandling. Servicelovens bestemmelser risike-

rer paradoksalt nok i sig selv at være årsagen til, at hele maskineriet sander til, og det forhold

udgør ofte en direkte trussel imod forældrene og børnenes retssikkerhed.

Det er på den baggrund ABA-foreningens vurdering, at kommunerne i mange tilfælde ikke altid

har et retvisende grundlag at vurdere børn med psykisk funktionsnedsættelse på, fordi special-

viden og støtte slet ikke har været aktiveret i tilstrækkeligt grad i forhold til det enkelte barn. I

ABA-foreningen ser vi desværre også kommunale afgørelser, der foretages som rent skrive-

bordsarbejde uden observation af børnene. Samtidig er det gængs praksis, at de kliniske diag-

noser og de lægefaglige anbefalinger i mange tilfælde tilsidesættes i afgørelserne. Efter ABA-

foreningens vurdering er de forhold ikke uvæsentlige grunde til Ankestyrelsens omgørelser og

hjemvisninger i børnehandicapsager.

ABA-foreningen har en vision om at udvikle inklusionstilbud til målgruppen af børn og unge

med psykisk funktionsnedsættelse i hele Danmark med udgangspunkt i erfaringerne fra Aar-

hus. Vejen dertil går dels via deling af eksisterende viden om nye kommunale budgetlægnings-

principper, dels med hands-on evidensbaserede pædagogiske indsatser i almindelige dag- og

BUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 179: Henvendelse fra ABA-foreningen om foreningens tilgang til inklusion i Danmark

skoletilbud og i specialmiljøet. Danmark halter desværre langt bagefter internationalt på det

her område.

Skal ABA-foreningens vision blive til virkelighed kræver det investering og opkvalificering af

PPR-enhederne i Danmark, og det kræver et koordineret samarbejde imellem kommunens for-

valtninger.

ABA-foreningens håb er, at et bredt politisk flertal i Folketinget deler vores vision.

BUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 179: Henvendelse fra ABA-foreningen om foreningens tilgang til inklusion i Danmark

Sociale Forhold og

Beskæftigelse

Bilag 1

Evaluering af ABA-investeringsprojektet

i Aarhus kommune

Indledning

D. 23. september 2015 besluttede byrådet i Aarhus kommune ABA-investeringsprojektet med 15 pladser.

Byrådet besluttede desuden, at ABA-investeringsprojektet havde en varighed af fem år og skulle starte d. 1.

januar 2016.

Med budgetforliget i 2017 besluttede byrådet at udvide ABA-investeringsprojektet til 20 pladser.

Efterfølgende besluttede byrådet i forbindelse med budgetforhandlingerne i 2019, at fremrykke ABA-

investeringsprojektets evaluering, så evalueringen kunne indgå i budgetforhandlingerne i 2020.

ABA-investeringsprojektet blev etableret i et samarbejde mellem Magistraten for Sociale forhold og

Beskæftigelse (MSB) og Magistraten for Børn og Unge (MBU). ABA-investeringsprojektet blev forankret i

MBU, der forestår den daglige drift af projektet.

Målgruppen for investeringsprojektet var og er børn med autisme spektrum forstyrrelse, der inden for den

økonomiske ramme for projektet kan inkluderes og udvikle sig socialt og fagligt i kommunens almene

dagtilbud og skoler. Kendetegnede for målgruppen i ABA-investeringsprojektet er, at børnene dels skal være

berettigede til et § 32 tilbud i MBU, og dels skal være inden for målgruppen af børn, der kunne modtage

hjemmetræning fra MSB efter serviceloven § 32.

ABA er en forkortelse af

Applied Behaviour Analysis

elle

da k A e d adf d a al e . Me de

bygger på, at børnene gennem træning med forældre, træner, pædagoger og lærere samt andre børn i

almenområdet, skal tilegne sig de færdigheder, de i deres dagligdag ser hos andre børn i tilbuddet.

ABA er ligeledes kendetegnet ved en høj grad af forældreinvolvering. Idet udvælgelsen af udviklingsområder

for barnet, gøres ved supervisionsforløb, hvor trænere og forældre i et tæt samarbejde med supervisor,

prioriterer og koordinere arbejdet med barnets udviklingsområder. Samarbejdet mellem forældre og trænere

fra barnets tilbudt helt centralt i ABA, da barnets udviklingsområder både trænes i barnets hjem og i barnets

tilbud.

Baggrunden for byrådsbeslutningen om ABA-investeringsprojektet tog afsæt i, at en række børn modtog

hjemmetræning fra MSB efter serviceloven § 32. Hjemmetræningstilbuddene for ABA-børnene i kommunen

havde overvejende to udfordringer. For det første var det svært at fastholde et helhedssyn på barnets

udviklingspotentiale, da hjemmetræning jf. lovgivningen blev bevilget til træning i hjemmet, og ikke til træning

eller indsats i barnets dagtilbud eller skole. For det andet var hjemmetræningsforløbene forholdsvis

omkostningstunge idet barnet både modtog hjemmetræning fra MSB og samtidig modtog et

specialpædagogisk tilbud fra MBU.

Med ABA-investeringsprojektet skulle det overordnet set undersøges:

BUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 179: Henvendelse fra ABA-foreningen om foreningens tilgang til inklusion i Danmark

Sociale Forhold og

Beskæftigelse

1. Om der i MBU kunne etableres et inkluderende tilbud i almene dagtilbud og skoler, der inden for den

økonomiske ramme, kunne sikre et helhedssyn på barnets udviklingsmuligheder både i hjemmet og i

barnets tilbud. Et tilbud der samtidig skulle understøtte, at børnene udviklede sig positivt og trives i

deres respektive tilbud

2. Om de ressourcer MSB og MBU brugte på henholdsvis hjemmetræningsforløb og specialtilbud

kunne anvendes mere fleksibelt til gavn for det enkelte barn og den enkelte familie, ved at se på

tværs af magistratsafdelinger og samle ressourcerne i ABA-investeringsprojektet i MBU.

Den fælles medfinansiering fra MSB og MBU skulle i ABA-investeringsprojektet give en økonomisk

ramme, der dels skulle sikre en bedre ressourceanvendelse og dels sikre, at de enkelte ABA-forløb

ikke blev dyrere for kommunen end sammenlignelige tilbud til målgruppen.

Det er ovenstående to målsætninger, der er gennemgående i evalueringen.

Indledningsvis kan det opsummeres, at i forhold til de to overordnede målsætninger for ABA-

investeringsprojektet opfylder projektet målene.

Det er lykkes at skabe et inkluderende tilbud til børnene, hvor børnene trives og udvikler sig. Et tilbud hvor

der samtidig er et helhedssyn mellem barnets tilbud og barnets hjem med en høj grad af forældreinvolvering.

ABA-investeringsprojektet business case opfyldes ligeledes. ABA-investeringsprojektet har ikke været

forbundet med en ekstra udgift for kommunes samlede økonomi sammenlignet med, hvad kommunen ellers

ville have brugt på sammenlignelige tilbud til målgruppen. Tværtimod peger evalueringen på, at den tidlige

investering i børnenes liv, og det at se på tværs mellem de to magistratsafdelinger, har en positiv økonomisk

effekt for kommunens samlede økonomi.

1. Børnenes trivsel og udvikling i ABA-investeringsprojektet

En grundlæggende forudsætning i ABA-investeringsprojektet har været, at børnene skulle udvikle sig og

trives i almene dagtilbud og skoler.

Gennem projektet er børnenes udvikling og trivsel løbende blevet fulgt. Dette er blandt andet gjort ved årlige

re-visitationer af hvert enkelt barn for at sikre, at ABA-investeringsprojektet stadig var det rette tilbud for det

enkelte barn. I den forbindelse er der 4 børn ud af de 22 børn, der i har været i projektperioden og som

indgår i evalueringen, der er blevet visiteret til et andet tilbud, da deres udvikling og behov bedst ville

tilgodeses i mere specialiserede tilbud i kommunen. Da ABA-investeringsprojektet blev designet var der et

fokus på, at børnene af den ene eller andet grund kunne udvikle sig i en retning, hvor ABA-tilbuddet ikke

længere var det rette for dem. Derfor blev der indregnet en økonomisk vægtning i forhold til, om der ville

være børn, der havde behov for et andet tilbud. Begrundelsen var, at det ikke skulle være økonomiske

hensyn, der lå til grund for om et barn skulle stoppe eller fortsætte i projektet. Men alene barnets udvikling,

trivsel og behov. Denne vægtning svare til det der er oplevet i praksis idet det ved projektets start blev

estimeret, at 2 ud af 10 børn gennem projektet eventuelt skulle visiteres til andet tilbud i kommunen.

Udover den årlige re-visitation følges børnenes udvikling løbende i projektet gennem supervisionsforløbene

med del agel e af f

ld e, fag fe i elle g PPR ABA-supervisor.

Den faglige udvikling følges af de

fagprofessionelle på skolen.

Derudover følges børnenes trivsel gennem trivselsdata og fraværsregistrering, da begge datatyper kan være

indikatorer på, hvordan børnenes trives i deres respektive tilbud.

Trivselsdata fra 2018 viser, at børnene generelt trives godt. Børnene er glade for deres skole, klasse og

deres lærere. Trivselsdata viser også, at børnene oplever de kan få den hjælp de har brug for i skolen, at de

andre børn kan lide dem og de er gode til at hjælpe hinanden i deres klasse.

BUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 179: Henvendelse fra ABA-foreningen om foreningens tilgang til inklusion i Danmark

Sociale Forhold og

Beskæftigelse

Ses der samlet på trivselsindikatorerne for det fællesskab og de klasser, som børnene i ABA-

investeringsprojektet er en del af, så viser det sig, at i de klasser, hvor der er ABA-forløb ligger trivslen en

lille smule over gennemsnittet i forhold til andre skoler og klasser i kommunen på de fire trivselsindikatorer;

Faglig trivsel i klassen, Ro og orden i klassen, Social trivsel i klassen og Inspiration og støtte i klassen.

Det

samme mønster gør sig gældende for trivselsindikatorerne sammenlignet med parallelklasserne på de

skoler, hvor der er ABA-forløb idet klasserne med ABA-forløb ligger en lille smule over gennemsnittet inden

for

Ro og orden i klassen, Social trivsel i klassen og Inspiration og støtte i klassen

og en lille smule under

gennemsnittet for

Faglig trivsel i klassen.

I forhold til fraværsdage fra skolen viser fraværsopgørelserne for skoleårene 2016/17, 2017/18 og 2018/19,

at børnene i ABA-forløb i gennemsnit har 3 dages mindre fravær om året end øvrige elever i kommunens

almene skoler på deres klassetrin. Hvis der sammenlignes, med de specialiserede skoletilbud børnene i

ABA-investeringsprojektet ellers ville være blevet visiteret til, så har børnene med ABA-forløb cirka 16 dages

mindre fravær om året.

1.1 Den afsluttende evaluering af børnenes trivsel og udvikling

I forbindelse med evalueringen er der i foråret 2020 udsendt spørgeskemaer til de deltagere, der var i

projektet ved afslutningen af 2019 og som samtidig havde været i projektet minimum 5 måneder, for at

belyse børnenes udvikling og trivsel. Der er sendt skemaer til:

9 børn, hvor børnene grundet deres alder kunne svare på et spørgeskema og hvor alle børn har

besvaret skemaet

18 forældrepar, der alle har besvaret skemaet

18 træningsledere, der alle har besvaret skemaet

18 skemaer sendt til øvrige lærere/pædagoger i klasser og dagtilbud med ABA-forløb, hvoraf 13 har

svaret på disse skemaer

18 skemaer til de respektive ledere med ABA-forløb svarende til 9 skoler og 1 dagtilbud, hvoraf der

er kommet 8 besvarelser

18 skemaer til supervisorerne for de enkelte forløb og børn, hvor alle skemaer er besvaret

BUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 179: Henvendelse fra ABA-foreningen om foreningens tilgang til inklusion i Danmark

Sociale Forhold og

Beskæftigelse

1.1.1 Børnenes oplevelse af ABA-investeringsprojektet

Som tidligere beskrevet viser trivselsdata at børnene generelt trives godt i projektet. I evalueringens

spørgeskema svare eleverne følgende om deres konkrete ABA-tilbud.

Diagram 1: Elevernes oplevelse af ABA-tilbuddet

Antal elever

Oplever du, at du kan få den hjælp i skolen, du har brug for?

Er der nogen fag i skolen, du synes er særligt svære

Er der nogen fag i skolen, du er særlig god til?

Synes du, at du lærer noget ved at gå i skole?

Har du venner i din klasse eller på skolen?

Synes du, at du har det godt i din klasse?

Nej

1 0

Ved ikke

Derudover oplever 6 elever ud af de 9 adspurgte elever, at det er

godt

eller

meget godt,

at have en

træningsleder, der følger en i undervisningen. 2 elever oplever, at det

nogle gange

er godt at have en

træningsleder tæt på sig og en oplever det decideret er

skidt.

For den elev der oplever, at det er

skidt

have en træningsleder tæt på sig i klassen, er der gennem skoleåret 2019/20 ændret fokus i indsatsen, så

træningslederen i mindre grad er på det konkrete barn og i stedet fokusere mere på hele

undervisningsmiljøet i klassen, da barnets udvikling muliggør dette.

Direkte adspurgt om børnenes oplever, at de er glade for at gå i deres klasse oplyser 4 af børnene, at de er

meget glade

for at gå i deres klasse mens 5 børn sige, at de er

nogenlunde

glade for at gå i deres klasse.

1.1.2 Forældre, fagprofessionelle, ledere og ABA-supervisorers oplevelse af ABA-investeringsprojektet

Forældre og de forskellige fagprofessionelle der er i og omkring barnet er i evalueringen blevet spurgt ind til

en række forhold om det enkelte barns trivsel og faglige og sociale udvikling. Derudover er der blevet spurgt

ind til en række forhold af mere organisatorisk karakter i forhold til ABA-investeringsprojektets støtteniveau,

supervisionsudbytte og øvrigt samarbejde.

I forlængelse af børnenes oplevelse af deres trivsel i projektet kan i diagram 2 på næste side ses de øvrige

deltageres vurdering af børnenes trivsel

BUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 179: Henvendelse fra ABA-foreningen om foreningens tilgang til inklusion i Danmark

Sociale Forhold og

Beskæftigelse

Diagram 2: I hvilken grad vurderer du, at barnet trives i ABA-tilbuddet?

I procent

Forældre

Trænere

Øvrige ansatte

Ledelse

Supervisorer

Samlet

4. I høj grad

Ved ikke

7 0 7

5 0

100

4 0

5. I meget høj grad

3. I nogen grad

2. I ringe grad

1. I meget ringe grad

Som det ses i diagram 2, vurderes det generelt, at børnene trives godt i deres respektive tilbud. Især

forældrene vurderer, at deres barn trives i

høj

eller

meget høj grad

idet 95,7 % af besvarelser er inden for

disse kategorier. Supervisorerne er den respondentgruppe, der har den største spredning i deres vurdering

idet de vurderer, at 65 % af børnene trives i

høj

eller

meget høj grad

mens 30 %

i nogen grad

og endda et

enkelt barn vurderes på det adspurgte tidspunkt til ikke at trives så godt i tilbuddet af supervisorerne.

I forhold til barnets trivsel ses det i diagram 1, at børnene selv oplever de har venner i tilbuddet.

Sammenholdt med det vurderer de voksne i og omkring barnet i ABA-tilbuddet, at 53 % af børnene i ABA-

forløbene i

høj grad

eller

i meget høj grad

er en del af børnefællesskabet i tilbuddet og 40 % af børnene

nogen grad.

Samme mønster ses i supervisorernes besvarelser om, hvorvidt barnet i ABA-forløbet er en del

af børnefællesskabet dog med den nuance, at supervisorerne vurderer, at der er et enkelt barn, der kun

ringe grad

er en fast del af det samlede børnefællesskab ved evalueringstidspunktet.

I kommentarerne til spørgsmålet om børnenes trivsel i ABA-investeringsprojektet pointeres det, at det

primært er dét, at barnet er i almenmiljøet og at der er en koordineret indsats hele vejen rundt om barnet,

som det centrale i at sikre barnets trivsel.

I forhold til børnenes trivsel er forældrene og supervisorerne også spurgt ind til, om de vurderer at børnene

trives i fritiden. Her vurderer over 95 % af forældrene, at deres barn trives i

høj

eller

meget høj grad

i fritiden

mens supervisorerne vurderer, at 60 % af børnenes gør dette og at 40 %

i nogen grad.

Forældrenes oplevelse af børnenes trivsel beskrives blandt andet med, at børnene har sociale relationer og

venner i fritiden og går til fritidsaktiviteter. Direkte adspurgt oplyser forældrene, at 16 af de 18 børn i

evalueringen går til fritidsaktiviteter.

BUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 179: Henvendelse fra ABA-foreningen om foreningens tilgang til inklusion i Danmark

Sociale Forhold og

Beskæftigelse

En stærk indikator for om børnene trives er, at børnene er i nogle miljøer, hvor de socialt og fagligt kan

udvikle sig. I diagram 3 nedenfor ses forældre, trænere, lærere og pædagoger ansat i barnets tilbud og

supervisorers vurdering af, i hvilken grad børnene har udvikling sig socialt i ABA-investeringsprojektet.

Diagram 3: I hvilken grad vurderer du, at barnet har udviklet sig socialt i ABA-forløbet?

I procent

Forældre

Trænere

5 0 5

Øvrige ansatte

Supervisorer

Samlet

4. I høj grad

Ved ikke

100

5. I meget høj grad

3. I nogen grad

2. I ringe grad

1. I meget ringe grad

Opgørelsen i diagram 3 viser, at det generelt vurderes, at børnene

i høj

eller

meget høj grad

har udviklet sig

socialt gennem ABA-forløbene, og især forældre vurderer, at deres barn har udviklet sig meget socialt. I

forældrenes argumentation for, hvorfor deres barn udvikler sig social i ABA-investeringsprojektet går det

igen, at de ved opstarten af projektet oplevede børn, der ikke udviste social interesse for andre. Hvorimod

forældrene nu oplever, at deres børn spejler sig og imitere den andre børn og voksne. Derudover påpeger

forældrene, at det at ABA-tilbuddet foregår i almenområdet gør, at det giver deres børn øgede muligheder

for at træne deres sproglige og sociale færdigheder.

Trænerne tilkendegiver, at for mange af børnene er den største udfordring det sociale samspil med andre.

Men at det er her, at børnene har udviklet sig mest. Trænerne vurderer ligeledes, at det almene miljø i

dagtilbud og skoler understøtter børnenes udvikling og at de som træner får en pædagogisk kontekst, hvor

de dels kan skabe nogle gode sociale læringsmiljøer og samtidig, som træner, har en god mulighed for at

guide børnene i de forskellige sociale kontekster i almenområdet. Supervisorerne fremfører en række af de

samme argumenter som forældre, trænere og øvrige ansatte i barnets tilbud. Derudover fokuserer

supervisorerne på, at der særligt er inden for social motivation, at børnene har udviklet sig markant

undervejs i projektet.

BUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 179: Henvendelse fra ABA-foreningen om foreningens tilgang til inklusion i Danmark

Sociale Forhold og

Beskæftigelse

I forhold børnenes faglige udvikling er forældrene, trænerne, ansatte i barnets tilbud og supervisorerne i de

ABA-forløb i skolen blevet spurgt om, i hvilken grad de mener det enkelte barn har udviklet sig fagligt.

Opgørelsen af disse spørgsmål ses i diagram 4 nedenfor.

Diagram 4: I hvilken grad vurderer du, at barnet har udviklet sig fagligt i ABA-investeringsprojektet

I procent

Forældre

Trænere

0 5

Øvrige ansatte

0 7

Supervisorer

Samlet

4. I høj grad

100

5. I meget høj grad

3. I nogen grad

2. I ringe grad

1. I meget ringe grad

Ved ikke

Som det ses i diagram 4, vurderes det, at børnene generelt har udviklet sig fagligt. Det er dog værd at

bemærke, at der i opgørelsen ikke er sammenlignet om børnene ligger fagligt over eller under de øvrige

elever i deres klasse. Men alene en opgørelse over i hvilket grad børnene har udviklet sig fagligt.

Børnene i ABA-investeringsprojektet fordeler sig for evalueringsårene fra 0 til 8. klassetrin og det har deraf

ikke været muligt at inddrage afsluttende karakterer eller nationale test i evalueringen. For at kompensere for

dette er trænerne og de øvrige ansatte i barnets læringsmiljø spurgt ind til det enkelte barns faglige niveau

og om barnet kan begå sig fagligt i klassen.

Lærere og pædagoger i læringsmiljøerne for børn med ABA-forløb vurderer, at 57 % af børnene med ABA-

forløb kan begå sig fagligt

i høj

eller

i meget høj grad

i deres klasse og 36 % af børnene

i nogen grad.

forlængelse af dette tilkendegiver trænerne i de enkelte forløb, at cirka 80 % af børnene har enkelte fag de

er rigtigt dygtige til og omvendt, at cirka 60 % af børnene har enkelte fag de har det svært ved.

Lærere og pædagoger i læringsmiljøerne påpeger desuden, at det ikke ABA som metode, der har sikret den

faglige udvikling. Den faglige udvikling er derimod sikret gennem læringsmiljøet med de andre elever og den

undervisning der tilbydes i klassen suppleret med muligheden for at træne fagligt stof alene med træneren.

Ved forespørgsel til de sagsbehandlerne, der i MSB betjener de konkrete børn og deres familier fra ABA-

investeringsprojektet, er der ligeledes spurgt ind til, om de havde en vurdering af, hvordan de vurderer

børnene har udviklet sig fagligt og socialt. Tilbagemelding fra sagsbehandlerne i MSB har været, at de har

svært ved at udtale sig om de enkelte børns udvikling, da de på grund af ABA-investeringsprojektet ikke i

samme omfang som tidligere har en tæt kontakt til børnene og familierne, hvilket i denne sammenhæng må

tolkes som en positiv ting, da det var en præmis for deltagelse i ABA-investeringsprojektet.

BUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 179: Henvendelse fra ABA-foreningen om foreningens tilgang til inklusion i Danmark

Sociale Forhold og

Beskæftigelse

Opsummerende i forhold til de deltagendes børns trivsel må de siges, at med ABA-investeringsprojektet er

det lykkes at skabe et inkluderende miljø i børnenes lokale dagtilbud og skoler, hvor børnene trives og

udvikler sig socialt og fagligt. Børnenes trivsel og positive udvikling understøttes af ABA tilgangen i projektet.

Men den positive udvikling for børnene understøttes også af den øgede forældreinvolvering med løbende

supervision, af organiseringen i og omkring det konkrete barn og støttetildelingen i ABA-forløbene samt helt

centralt, at ABA-forløbene for de konkrete børn praktiseres i almenområdet, hvilket giver det

fagprofessionelle personale øgede muligheder for at skabe et udviklende læringsmiljø for børnene i ABA-

forløbene.

2. Samarbejde og organisatoriske forhold i ABA-

investeringsprojektet

Centralt for et godt ABA-forløb er, at der er et godt og konstruktivt samarbejde mellem de voksne i barnets

miljø samt at der er en balance mellem det behov barnet har for træning og støtte, og det der tildeles i

projektet. Derfor er der i evalueringen fokuseret på samarbejdet mellem deltagerne og oplevelsen at de

tildelte støtteressourcer i de enkelte ABA-forløb.

2.1 Samarbejde i ABA-investeringsprojektet

For at den tidlige investering i ABA-projektet skal lykkes (både fagligt og økonomisk), så er det vigtigt, at de

forskellige voksne i og omkring barnet med ABA arbejder godt og konstruktivt sammen. I diagram 5 nedenfor

er der spurgt ind til, hvordan de forskellige grupper oplever samarbejdet med de andre.

Diagram 5: I hvilken grad vurderer du, at samarbejdet har været godt og konstruktivt med?

I procent

Forældre (1)

303

Samarbejde med

Trænere (2)

22 4

Øvrige ansatte (3)

0 2

Ledelse (4)

0 7

Supervisorer (5)

5. I meget høj grad

2. I ringe grad

100

4. I høj grad

1. I meget ringe grad

3. I nogen grad

Ved ikke/Ikke noget samarbejde

(1) Besvaret af trænere og supervisorer. (2) Besvaret af forældre, øvrige ansatte i barnets tilbud og supervisorer. (3) Besvaret af

forældre, trænere og supervisorer. (4) Besvaret af forældre, trænere og supervisorer. (5) Besvaret af forældre, trænere og ledelse

BUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 179: Henvendelse fra ABA-foreningen om foreningens tilgang til inklusion i Danmark

Sociale Forhold og

Beskæftigelse

ABA-investeringsprojektet er kendetegnet ved et tæt samarbejde mellem alle voksne i barnets dagligdag og

heri en meget høj grad af forældreinvolvering, hvor forældrene på lige fod med fagpersonale deltager i

supervision og forestår relevante træningsopgaver i hjemmet. Generelt vurderes samarbejdet godt og

konstruktivt i de forskellige samarbejdskonstellationer. Og især de tre aktører (forældre, trænere og

supervisorer), der deltager løbende i supervisionsforløbene vurderer samarbejdet med hinanden positivt.

I forlængelse af dette er det positivt at trænere og supervisorer, som de nærmeste samarbejdspartnere til

forældrene, vurderer, at i 95 % af tilfældene er samarbejdet med forældrene

i høj

eller

i meget høj grad

godt

og konstruktivt.

Det er ligeledes positivt, at den fagligt centrale og koordinerende funktion ABA-supervisorernes har vurderes

høj eller

i meget høj

grad, som god og konstruktiv i 90 % af samarbejdstilfældene. Det er blandt andet

oplevelsen af, at man gennem supervision får konkrete redskaber i forhold barnets udviklingspotentiale og

behov, at supervisorerne er gode til at veksle mellem barnets behov og perspektiv, og den øvrige

børnegruppe i tilbuddet, at supervisorerne er gode til at binde trådene sammen i forhold til det der sker i

hjemmet, og det der sker i dagtilbuddet eller skolen samt at supervisorerne er fagligt kompetente.

ABA-investeringsprojektet er opbygget med supervisionsdeltagelse af forældre og trænere m.fl. I forhold til

ABA-supervisionens sammensætning af deltagere efterspørges fra de fagprofessionelle, at der en gang

imellem er mulighed for supervision alene for de fagprofessionelle, da det ville give større mulighed for at

fokusere på børnegruppens muligheder og begrænsninger i forhold til barnet med ABA deltagelsesbaner ind

i fællesskabet. En supervision givet kun til de fagprofessionelle kunne samtidig øge fokusset på yderligere

udvikling af de fagprofessionelle kompetencer og kvalifikationer inden for området.

Det gode samarbejde sikre dels en ensartet og koordineret indsats, der fremmer barnets trivsel og udvikling i

et mere langsigtet perspektiv. Men det sikre også, at de uforudsete ting, der naturligt vil opstå (fx barnets

dagsform, sociale ændringer i børnegruppen, vikarer i tilbuddet, ting fra hjemmefronten mm) kan opfanges

og håndteres i det daglige.

Samarbejdet mellem forældre, trænere og supervisorer er som vist i diagram 5 generelt konstruktivt og

beskrives af deltagerne som fyldt med åbenhed, tillid og med meget aktive forældre. I langt de fleste tilfælde

er der ligeledes en god balance mellem det der sker i tilbuddet, og hvem der har ansvaret for tiltagene i

dagtilbud og skolen, og det der foregår i hjemmet. I enkelte tilfælde opleves det dog, at det kræver ekstra

dialog at få belyst og aftalt snitfladerne i forhold til, hvor langt forældreinvolveringen går i forbindelse med

den daglige planlægning af det pædagogiske eller didaktiske tilbud i dagtilbud eller skole. I forlængelse af

dette opleves det også i enkelte forløb, at snitfladen mellem trænerens opgave og den didaktiske opgave,

der er for øvrige ansatte i tilbuddet, nogle gange kan være svær at få rammesat. Det er et fokuspunkt, der

har været gennem hele ABA-investeringsprojektet, og i trænernes og de øvrige ansattes besvarelser spores

også, at snitfladen er blevet mere tydelig i slutningen af projektet samt at det er blevet mere tydeligt for de

fagprofessionelle, hvordan de kan supplere hinanden i deres daglige praksis.

Behovet for ekstra til dialog og koordineringstid opleves også hos ledelsen af tilbud med ABA, hvor flere

ledere vurderer, at forældresamarbejdet er konstruktivt, men at det også er forbundet med ekstra

mødeaktivitet mm end dét, der er afsat af ressourcer i ABA-investeringsprojektet. Generelt må denne

problematik siges at være hidhørende under alle samarbejdskonstellationerne i ABA-investeringsprojektet,

da det kræver en ekstra koordinering mellem alle partnere at gennemføre et godt ABA-tilbud, der

understøtter det enkelte barns trivsel og udvikling.

2.2 Vurdering af støtteforanstaltninger i ABA-investeringsprojektet

Forudsætningen for at barnets dels kan have et tilbud, der understøtter barnets behov, trivsel og udvikling,

og samtidig danner rammen for det konstruktive samarbejde mellem deltagerne i projektet, er de

støtteforanstaltninger og den ramme, der er forbundet med ABA-investeringsprojektet.

BUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 179: Henvendelse fra ABA-foreningen om foreningens tilgang til inklusion i Danmark

Sociale Forhold og

Beskæftigelse

I den økonomiske analyse vil overholdelsen af støtteforanstaltningerne blive gennemgået. Kort beskrevet

tildeles dagtilbud, skoler, SFO og klub ressourcer til at deltage i supervision og ressourcerne til det enkelte

barn inden for en ABA-investeringsprojektets ramme. Rammen for tildeling af støtteressourcer er afspejlet i,

at ABA-investeringsprojektet er en tidlig indsats, hvor der investeres massivt i de første år og i de senere

faser reduceres i støttetildelingen. Konkret er rammen:

Fase 1: Dagtilbud og 0. klasse med en ramme på 30 støttetimer om ugen (32 støttetimer for 0.

klasse) plus ressourcer til supervision hver 14. dag

Fase 2: Fra 1. til 3. klasse med en ramme på 32 støttetimer om ugen plus ressourcer til supervision

én gang om måneden

Fase 3: Fra 4. til 6. klasse med en ramme på 29,5 støttetime faldende til 26 støttetimer om ugen plus

ressourcer til supervision én gang om måneden

Fase 4: Fra 7. til 9. klasse med en ramme på 23,5 støttetime faldende til 13,5 støttetimer om ugen

plus ressourcer til supervision hvert kvartal

I diagrad 6 kan ses forældre, trænere, øvrige ansatte og lederes vurdering af, om den tildelte støtte er

passende i forhold til barnets behov

Diagram 6: I hvilken grad vurderer du, at den tildelte støtte har været passende til barnets behov

I procent

Forældre

Trænere

Øvrige ansatte

Ledelse

Supervisorer

Samlet

4. I høj grad

Ved ikke

100

6 0 6

7 0 7

5. I meget høj grad

3. I nogen grad

2. I ringe grad

1. I meget ringe grad

Som det ses i diagram 6, er den generelle vurdering, at den tildelte støtte har været passende i forhold til

barnets behov. Det er især forældrene, trænerne og den lokale ledelse, der tilkendegiver at støtten

i høj

eller

i meget høj grad

har været passende til barnets behov idet 91 % af forældrene vurdere dette og henholdsvis

89 % og 100 % af trænerne og lederne i ABA-forløbene. De øvrige ansatte i barnets tilbud og ABA-

supervisorerne vurderer generelt, at støtte har været passende dog med lidt flere, der vurderer at støtten kun

i nogen grad

har været passende til barnets behov.

Selvom støtteniveauet generelt opleves som passende, så er der et par opmærksomhedspunkter i

besvarelserne. For det første er vurderingen af støtteniveauet afhængig af, om der er andre forhold i

dagtilbuddet eller på skolen, der influerer på ABA-forløbet.

BUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 179: Henvendelse fra ABA-foreningen om foreningens tilgang til inklusion i Danmark

Sociale Forhold og

Beskæftigelse

For det andet, så udmøntes støttetildelingen i ABA-investeringsprojektet ved, at der tildeles støttetimer i

dagtilbuddet og senere adskilte tildelinger til skolen, SFO og klub. I skoleregi efterspørges om

støttetildelingen kunne gøres mere fleksibel og i endnu højere grad følge barnets hverdag og anvendes, hvor

barnet har størst behov for støtten. For eksempel går hovedparten af børnene med ABA-forløb både i skole

og SFO eller klub. Men i perioder opleves det, at der er større behov for støtte det ene sted end i det andet,

og at dette støttebehov kan variere gennem året. I den forbindelse kan det opleves som bureaukratisk, at

støtteressourcerne tildeles ud fra de konteringsmuligheder, der er i Børn og Unge i forbindelse med den

årlige re-visitering i tilbuddet. Det decentrale ønske er derimod, at rammen for støtte er den samme som nu i

projektet, men at fordelingen i højere grad bliver foretaget i et samarbejde mellem for eksempel skole og

klub med henblik på, hvordan de konkrete støttetimer til barnet kan anvendes bedst muligt.

For det tredje er der et fortløbende fokus på støtteressourcerne i forhold til, hvordan den tildelte støtte dels

kan tilgodese det enkelte barns behov, og herunder barnets deltagelsesbaner ind i fællesskabet. Og

samtidig hvordan støtteressourcerne, og trænerens kompetencer, kan understøtte det pædagogiske og

didaktiske miljø i dagtilbuddet og klassen. I starten af projektet spores ikke den store gevinst for det

generelle pædagogiske eller didaktiske miljø, men gennem projektet er denne del udviklet, så det i langt

højere grad (og mest i skoleregi) opleves som en ekstra styrke, at der gennem ABA-træneren er sikret, at

der hovedparten af tiden er to voksne i klassen, der kan understøtte det generelle læringsmiljø i klassen.

Opsamlende i forhold til samarbejde og støtteressourcer i ABA-investeringsprojektet, så vurderer de

forskellige deltagere, at samarbejdet mellem dem er godt og konstruktivt. Men at der fortsat er brug for en

yderligere tydeliggørelse af snitfladerne mellem hjemmet og tilbuddet. En tydeliggørelse der også ses behov

for internt i tilbuddene i forhold trænerens og de øvrige ansatte roller. Generelt opleves støtteniveauet i ABA-

investeringsprojektet som passende til barnets behov. Men at der er brug for at videreudvikle en mere

fleksibel anvendelse af støtteressourcerne.

3. ABA-investeringsprojektets business case

Da byrådet tilbage i 2015 besluttede at oprette et ABA-investeringsprojekt, var det med det klare sigte at få

undersøgt om de ressourcer kommunen i forvejen brugte på de konkrete børn i hjemmetræningsforløb i

MSB, og på sammenlignelige målgrupper i specialbørnehaver eller på specialskoler i MBU, kunne anvendes

bedre til gavn for det enkelte barn og den enkelte familie, ved at samle økonomien fra MSB og MBU i et

samlet ABA-tilbud i MBU.

Derfor blev der ved projektets opstart opsat en række økonomiske kriterier, der lå til grund for ABA-

investeringsprojektet etablering:

MSB skulle opleve en tilsvarende reduktion i deres udgiftsniveau svarende til deres medfinansiering

(ved projektstart i 2016 var MSB medfinansiering 1.4 mio. kr. Med udvidelse af ABA-

investeringsprojektet med 5 pladser blev MSB medfinansiering tilsvarende øget til 1.9 mio. kr. om

året)

MBU medfinansiering skulle svare til udgiftsniveauet for sammenlignelige tilbud til målgruppen,

hvilket svare til udgiftsniveauet til en plads i specialbørnehave eller på Langagerskolen

Børnene i ABA-investeringsprojektet skulle trives og udvikle sig inden for den økonomiske ramme,

de a

a f

jek e med af

i MSB g MBU

medfinansiering

ABA-investeringsprojektet måtte samlet set i et dagtilbud og skole perspektiv ikke blive dyrere, end

de udgifter kommunen i øvrigt anvendte til sammenlignelige målgrupper af børn

BUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 179: Henvendelse fra ABA-foreningen om foreningens tilgang til inklusion i Danmark

Sociale Forhold og

Beskæftigelse

3.1

MSB g MBU

medfinansiering til ABA-investeringsprojektet

Ved projektets opstart var der 11 børn og familier, der modtog hjemmetræning efter serviceloven § 32a fra

MSB, og dermed var inden for målgruppen af ABA-investeringsprojektet. Det var med i afsæt i disse 11 børn

g familie , a MSB g MBU

medfinansiering til projektet blev udregnet.

Gennemsnitsudgiften i MSB til de 11 hjemmetræningsforløb var i 2015 på cirka 155.000 kr. Ud fra en faglig

vurdering i MSB blev det estimeret, at en række af de tildelinger forældrene modtog i forbindelse med

hjemmetræningsforløb, ville forældrene ligeledes have modtaget uden hjemmetræning. Disse ydelser blev

derfor ikke medregnet i MSB medfinansiering.

MSB

medfinansiering tog deraf kun afsæt i de poster, der

var direkte forbundet med tildeling til hjemmetræning (serviceloven § 32a for hjemmetræning og §42 for tabt

arbejdsfortjeneste givet til forældrene i forbindelse med deres hjemmetræningsforløb).

For de 11 konkrete børn i 2015 svarede det til, at MSB medfinansierede med cirka 127.000 kr. om året pr.

barn svarende til en samlet medfinansiering til ABA-investeringsprojektet på 1.4 mio. kr. om året i 2016.

Hvilket med udvidelsen af ABA-investeringsprojektet i 2017 blev forhøjet til 1.9 mio. kr. om året.

MBU

medfinansiering til projektet tog afsæt i udgiftsniveauet for sammenlignelige tilbud til målgruppen.

Den gennemsnitlige udgift for børn i specialbørnehave eller specialskole var i 2015 på cirka 466.000 kr. om

året inklusive befordringsudgifter. Dertil var der i MBU afsat 10.000 kr. om året pr barn til tilsyn af

hjemmetræningsforløb. Samlet medfinansierede MBU for de 11 konkrete børn ved projektets opstart med

cirka 476.000 kr. pr barn om året svarende til en samlet medfinansiering til ABA-investeringsprojektet på

cirka 7.1 mio. kr. om året.

Ud fra de faglige kriterier for, hvilket støtteniveau et ABA-forløb krævede, gav den samlende medfinansiering

fra MSB og MBU på cirka 8.5 mio. kr. om året reelt mulighed for, at der kunne oprettes 15 pladser i ABA-

investeringsprojektet i stedet for de 11, der tilbage i 2015 modtog hjemmetræning i MSB. Budgettet blev

tilsvarende forøget i forbindelse med udvidelsen af ABA-investeringsprojektet i 2017 til 20 pladser.

Tabel 1: MSB

g MBU

(2015 priser)

budgetterede medfinansiering af ABA-investeringsprojektet om året

MSB

1.400.000

1.900.000

MBU

7.100.000

9.500.000

Samlet budget

8.500.000

11.400.000

15 pladser

20 pladser

* I 2018 blev ABA-investeringsprojektet udvidet til 20 pladser

BUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 179: Henvendelse fra ABA-foreningen om foreningens tilgang til inklusion i Danmark

Sociale Forhold og

Beskæftigelse

3.2 Den økonomiske ramme for ABA-investeringsprojektet i de enkelte ABA-forløb

ABA-investeringsprojektet er en tidlig indsats, hvor der tildeles forholdsvis mange støtteressourcer i barnets

første år, og senere i de ældre klassetrin sker en reduktion i barnets støttetildeling

Tabel 2: Decentral ramme for støtteressourcer til det pædagogiske miljø i de enkelte ABA-forløb

Støttetimer

Dagtilbud

Fase 1

Fase 2

Fase 3

Fase 4

Samlet

SFO

7,5

3,5

Supervision

7 timer hver 14 dag

Øvrige

Supervision

18 timer om året

Materialer

3.000

Undervisning

Skole

0. kl.

1. kl.

2. kl.

3. kl.

4. kl.

5. kl.

6. kl.

7. kl.

8. kl.

9. kl.

Samlet

29,5

23,5

18,5

13,5

7 timer hver 14 dag

7 timer hver mdr.

4,7 time hver mdr.

3,3 timer pr. kvartal

18 timer om året

12 timer om året

6 timer om året

3.000

Udover den konkrete støttetildeling til det enkelte ABA-forløb illustreret i tabel 2, tildeles de enkelte dagtilbud,

skoler,

SFO e g kl bbe

med ABA-forløb den almindelige grundtildeling om året, som en institution

modtager, når de har et barn er indskrevet

Udover den decentrale ramme i projektet blev der i projektet afsat ressourcer til:

Løn til ABA-supervisorer i de enkelte forløb varierende fra cirka 8.000 kr. til 78.000 kr. om året

afhængig af, hvilken fase barnet var i (2019-priser).

Befordringsudgifter svarende til gennemsnittet for sammenlignelige målgrupper i 2015 svarende i

2019-priser til mellem cirka 52.000 kr. til 68.000 kr. om året afhængig af barnets alder

En økonomisk buffer på 30 timer om året pr barn (svarende til cirka 10.000 kr. om året i 2019-

priser). Den økonomiske buffer skulle aktiveres fra dag til dag, hvis særlige forhold opstod i de

enkelte ABA-forløb

Tabel 3: Samlet budget pr ABA-forløb i investeringsprojektet om året

Budget pr ABA-forløb

Dagtilbud

0. Klasse

1.-3. Klasse

4.-5. Klasse

(2019-priser)

677.963

653.105

597.900

542.347

6. Klasse

7. Klasse

8. Klasse

9. Klasse

497.970

495.164

428.094

361.024

Sammenligneligt tilbud

Dagtilbud

492.716

0.-3. klasse

490.241

4.-9. klasse

500.447

I 2019 priser svarende til: dagtilbud (65.513 kr.), 1-3 kl. (37.838 kr.), 4-6 kl. (41.922 kr.), 7-9 kl. (45.546 kr.), SFO 0-3 kl. (25.000 kr.),

SFO 4 kl. (17.131 kr.) og klub (7.727 kr.)

BUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 179: Henvendelse fra ABA-foreningen om foreningens tilgang til inklusion i Danmark

Sociale Forhold og

Beskæftigelse

Som det ses i tabel 3, er ABA-forløbene budgetteret dyrere i hovedparten af årene i forhold til

sammenlignelige tilbud. Konkret svare det til, at et barn, der gennemfører et fuldt ABA-forløb med 2 år i

dagtilbud og går i ABA-forløbet til og med 9. klasse gennemsnitlig har udgiftsposter på ca. 6.7 mio. kr.

gennem forløbet. Hvis det samme barn i stedet havde gået i et af de sammenlignelige tilbud i MBU ville

gennemsnitsudgiften have været ca. 5.9 mio. kr. Den negative difference i

MBU

ABA-budget på ca.

830.000 kr. finansieres af den besparelse, der er i MSB for udgifter, der ellers var forbundet med

hjemmetræning til børnene og deres familier.

Når medfinansieringen fra MSB medregnes kan i diagram 7 ses den reelle investeringsmodel i budgettet for

et helt ABA-forløb startende med 2 år i børnehaven og 10 års skolegang.

Diagram 7: Den tidlige investering i ét helt ABA-forløb i ABA-investeringsprojektet

Difference til sammenlignelige tilbud medregnet MSB med-finansiering

100.000

50.000

(50.000)

(100.000)

(150.000)

(200.000)

(250.000)

0. kl

1. kl

2. kl

3. kl

4. kl

5. kl

6. kl

7. kl

8. kl

9. kl

(53.100) (53.100)

(97.477) (100.283)

(167.353)

(234.423)

90.247

67.864

12.659

Som det ses i diagram 7, er den i budgettet for et helt ABA-forløb en ekstra investering i den tidlige indsats i

de første 6 år sammenholdt med udgiftsniveauet til sammenlignelige tilbud til målgruppen.

Den budgetterede investering de første 6 år svare til ca. 286.000 kr. pr barn, der starter med at gå i

børnehaven i 2 år og derefter har de obligatoriske 10 års skolegang.

Fra barnets 7. år i ABA-investeringsprojektet begynder investeringen i den tidlige indsats af forrente sig.

Reduktionen i udgifter fra barnets 4. klassetrin tager afsæt i en reduktion af støttetimer og

supervisionsintensitet. Samlet over et helt ABA-forløb blev der ved projektstart budgetteret med besparelse

på ca. 419.000 kr. Begrundelse for at budgettere med en budgetbesparelse tog afsæt i det forhold, at der

ikke var empirisk belæg for, at den økonomiske ramme med dertilhørende reduktions i støttetildeling jo

længere tid barnet havde gået i ABA-forløbet reelt kunne indfries for alle børn i ABA-investeringsprojektet, og

dermed var budgettet forbundet med en vis risici og usikkerhed, som budgetbesparelsen gerne skulle tage

højde for. I 2019-2020 skoleåret, hvor evalueringen er gennemført, går de ældste elever i ABA-

investeringsprojektet i 8. kl. og deraf vides det endnu ikke med sikkerhed, om den økonomiske besparelse

helt kan indfries for de ældste klassetrin.

BUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 179: Henvendelse fra ABA-foreningen om foreningens tilgang til inklusion i Danmark

Sociale Forhold og

Beskæftigelse

4. Evaluering af de økonomiske forhold for de konkrete børn i

ABA-investeringsprojektet

Som det blev beskrevet i det foregående afsnit om den økonomiske ramme for ABA-investeringsprojektet, så

er projektets økonomi bygget op om en tidlig indsats med afsæt i ABA-metoden i det enkelte barns nærmiljø.

Økonomien i en helt ABA-forløb skulle gerne på sigt spare kommunens for en række udgifter i MSB og MBU.

I de følgende afsnit gennemgås de konkrete udgiftsposter for de visiterede børn i ABA-investeringsprojektet

fra 2016 til 2019.

4.1 MSB

medfi a

ie i g i ABA-investeringsprojektet

ABA-investeringsprojektet er udover den tidlige indsats økonomisk progressivt og nyskabende, da det er

etableret ud fra tanken om, at pengene skulle følge det enkelte barn. Hvilket indebar, at man så på tværs af

magistratsafdelingerne MSB og MBU. Konkret medførte dette, at udgiftsposter til hjemmetræning og tabt

arbejdsfortjeneste i MSB blev overført til MBU ved budgetforliget i 2015.

S m i i abel 1

ide 12 e MSB medfi a iering

til ABA-investeringsprojektet på 1.4 mio. kr. om året

for årene 2016 og 2017, og 1.9 mio. kr. om året efter udvidelse til 20 pladser i 2018.

F d

i ge f MSB medfi a ie i g a , a

e e k lle

e dgif e ale f de

medfinansierende poster

§ 32a Hjemmetræning

§ 42 Tabt arbejdsfortjeneste.

Mens posterne

§ 41

44 Aflastning

skulle følges undervejs i projektet for at sikre, at udgiftsniveauet ikke udviklede sig negativt for

disse poster.

I tabel 4 nedenfor vises det faktiske forbrug MSB har haft for de deltagende børn på de medfinansierende

poster.

Tabe 4: MSB

edfi a

ie e de

Alle deltagende børn

2016

§ 32a Hjemmetræning

§ 42 Tabt

arbejdsfortjeneste

46.722

315.507

2017

22.332

7.108

2018

96.406

2019

19.299

Gen.snit pr

projekt år

17.263

109.580

Opgjort pr barn

2016

§ 32a Hjemmetræning

§ 42 Tabt

arbejdsfortjeneste

3.115

21.034

2017

1.489

474

2018

4.820

2019

965

Gen.snit pr

projekt år

1.151

6.823

* 2019 priser

** MSB medfinansiering var 1.4 mio. kr. i 2016 og 2017 og 1.9 mio. kr. i 2018 og 2019

BUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 179: Henvendelse fra ABA-foreningen om foreningens tilgang til inklusion i Danmark

Sociale Forhold og

Beskæftigelse

I tabel 4 ses, at der i 2016 blev brugt 46.722 kr. på hjemmetræningsforløb for de deltagende børn i ABA-

investeringsprojektet. I opgørelsen er der tale om forholdsvis få engangsbeløb udmøntet i starten af 2016,

der samlet giver de 46.722 kr. For årene 2018 og 2019 har der som forudsat ikke været udgifter forbundet

med

§ 32a Hjemmetræning

i MSB

I forhold til

§ 42 Tabt arbejdsfortjeneste

er det lykkes at reducere udgiften til 109.580 kr. i gennemsnit

gennem de 4 år. Den største udgift til tabt arbejdsfortjeneste ligger i projektets første år og det må formodes,

at en del af dette beløb er forbundet med overgangen til ABA-investeringsprojektet. Derudover er der en

stigning i 2018, som dog kan relateres til et enkelt barn, der kom ind i projektet.

MSB medfi a ie i g g af

i 11 k k e e b

, de m d g hjemme

i g i 2015 f a MSB. De 11

børns udgiftsniveau før projektstarten lå til grund for MSB medfinansiering på 1.4 mio. kr. i 2016. Hvis der

ses på de 15 konkrete børn, der blev visiteret til ABA-investeringsprojektet, var deres udgiftsniveau i 2015 for

MSB større end de 1.4 mio. kr. Det ændrer dog ikke ved, at de medfinansierende poster i MSB skulle være

udgiftsneutrale gennem ABA-investeringsprojektet.

I 2018 blev ABA-investeringsprojektet udvidet fra 15 til 20 pladser. Hvilket yder indflydelse på den totale sum

i forhold til de medfinansierende poster. Hvis der tages højde for projektudvidelsen, så viser tabel 4, at den

gennemsnitlige udgift pr barn for de medfinansierende poster har været 8.000 kr. om året.

De a de f d

i g f MSB medfi a ie i g a , a del agel e i ABA-investeringsprojektet,

medfinansiering fra § 32a Hjemmetræning og § 42 Tabt arbejdsfortjeneste, ikke måtte resultere i, at der blev

registreret et forøget udgiftsniveau i forhold til Aflastning - § 41, § 44 og § 52.3.5. Derfor er disse poster fulgt

gennem projektets første 4 år.

Tabe 5: MSB

på ikke-medfinansierede poster

Alle deltagende børn

2016

Totalt

Gen.snit pr barn

740.573

49.372

2017

594.267

39.618

2018

487.920

24.396

2019

564.249

28.212

Gen.snit pr

projekt år

596.752

35.399

Ved ABA-investeringsprojektets start havde MSB et gennemsnitligt udgiftsniveau for de deltagende børn på

52.402 kr. om året for de poster, der ikke var medfinansierende, men som blev fulgt undervejs i projektet

(posterne

§ 41 Aflastning

§ 44 Aflastning).

Tabel 5 viser, at for disse poster er udgiftsniveauet

gennemsnitlig blevet reduceret med ca. 17.000 kr. om året.

For at sikre, at der ikke er øvrige udgiftsposter i MSB, som er blevet påvirket ved børnene og familiernes

deltagelse i ABA-investeringsprojektet, er der foretaget en økonomisk analyse af udgiftsniveauet for de

samlede udgifter i MSB for børnene i ABA-projektet og for børn i sammenlignelige tilbud i MBU.

Børnene i ABA-investeringsprojektet har for alle udgiftsposter i MSB i gennemsnit kostet ca. 49.000 kr. om

året imens børnene har været en del af ABA-investeringsprojektet. Til sammenligning har børnene i

sammenlignelige tilbud (fratrukket børn med anbringelse ud fra

§ 32.3.7

i serviceloven) kostet MSB omkring

118.000 kr. om året. Der kan dog være andre forhold, der spiller ind i udgiftsniveauet mellem de to tilbud, for

eksempel viser opgørelser over de 3 børn, der har forladt ABA-investeringsprojektet og derefter modtager

ydelser fra MSB, at deres udgiftsniveau stiger til gennemsnitlig 158.000 kr. om året efter deres deltagelse i

ABA-investeringsprojektet. Samlet viser opgørelsen, at mens børnene og deres familier er i ABA-

investeringsprojektet, har de ikke belastet MSB udgifter på andre poster end de opsatte ved projektets start.

Tværtimod kan der spores en positiv udvikling mens børnene og deres familier er en del af ABA-

investeringsprojektet. Dette kunne indikere, at det at forældrene i ABA-investeringsprojektet får intensiv

BUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 179: Henvendelse fra ABA-foreningen om foreningens tilgang til inklusion i Danmark

Sociale Forhold og

Beskæftigelse

supervision i forhold til deres barns trivsel og udvikling kan have en afsmittende økonomisk effekt i forhold til

et mindre behov for yderligere foranstaltninger fra MSB.

De amlede k kl i af MSB

medfinansiering til projektet er, at MSB pr. barn mangler en reduktion på

ca. 8.000 kr. om året for de to medfinansierede poster

§32a Hjemmetræning

§ 42 Tabt arbejdsfortjeneste.

Med det nuværende deltagerantal på 20 børn i ABA-investeringsprojektet svare det en årlig merudgift på

160.000 kr. for MSB.

Derudover er det værd at bemærke, at da ABA-investeringsprojektets økonomiske ramme, og dermed

MSB medfi a ie i g, ble amme a , a de

de de f d

i g, a b

e e g de e familie

fremadrettet ville have modtaget den samme ydelse, og dermed udgiftsniveau, fra MSB. Familierne der

modtog hjemmetræning tilbage i 2015, havde på daværende tidspunkt haft hjemmetræning i kortere eller

længere tid, og det kan ikke med sikkerhed siges, at de ville have modtaget den samme ydelse fra MSB de

kommende år, da der ikke er erfaringer med, hvordan udgiftsniveauet udvikler sig over en 10 årig periode.

4.2 ABA-investeringsprojektet økonomiske udvikling i MBU

Da ABA-investeringsprojektet blev besluttet, og dermed den økonomiske ramme for projektet, var det ud fra

en forestilling om, at børnene ville fordele sig jævnt over de forskellige faser i projektet.

Ved den faktiske visitering til ABA-investeringsprojektet blev der dog visitereret flere af de yngste børn, og

dermed de mere omkostningstunge faser og år i ABA-investeringsprojektet.

Som det tidligere er vist i diagram 7 på side 14, har det i et langsigtet perspektiv over et helt dagtilbud- og

skoleliv ingen økonomisk konsekvens for det enkelte ABA-forløb. Men i forhold til projektperioden har det

betydet, at MBU har opereret med større risikovillighed i forhold til investeringen i den tidlige indsats end

ABA-investeringsprojektet oprindeligt havde budgetteret med. Tabel 1 på side 12 illustreres det, at MBU i en

teoretisk fordeling af børnene skulle medfinansiere ABA-investeringsprojektet med 7.1 mio. kr. om året. Men

ved visiteringen af yngre børn i 2016 udgjorde den faktiske medfinansiering om året ca. 7.65 mio. kr. for de

15 pladser ved projektstart.

I evalueringen er det derfor valgt at kigge på budgettet, og den konkrete udmøntning af ressourcer, for de

børn, der har deltaget i ABA-investeringsprojektet.

I tabel 6 kan ses det samlede budget og de bevilgede ressourcer i ABA-investeringsprojektets første 4 år fra

2016 til og med 2019.

Tabel 6: Samlet budget og bevilgede ressourcer i ABA-investeringsprojektet

2019-priser

Budget udgifter

Bevilgede ressourcer

Difference

2016

9.049.029

8.391.856

657.173

2017

8.811.653

8.459.936

351.717

2018

9.753.774

9.772.760

-18.986

2019

11.077.999

11.243.488

-165.489

Som det ses i tabel 6, har der gennem årene været udsving i forhold til budgettet og de faktiske bevilliger i

ABA-forløbene. Mest markant er differencen i 2016, hvor udgifterne i ABA-forløbene samlet set var 657.173

Ved udvidelsen i 2018 tog byrådet højde for denne problematik og afsatte en reserve på 1.2 mio. kr., der kunne

anvendes, hvis der opstod ekstra udgifter i MSB og MBU forbundet med ABA-investeringsprojektets udvidelse.

BUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 179: Henvendelse fra ABA-foreningen om foreningens tilgang til inklusion i Danmark

Sociale Forhold og

Beskæftigelse

kr. lavere end budgetteret. Summeres tallene viser det sig, at der gennem de sidste 4 år har været et samlet

mindre forbrug på de bevilgede ressourcer på ca. 824.000 kr. end hvad der var budgetteret.

Budgettet og de bevilgede ressourcer i tabel 6 opfanger dog ikke to ting.

For det første, at der som vist i tabel 4 over udviklingen i MSB faktiske forbrug var et forbrug på ca. 8.000 kr.

pr barn om året for de medfinansierende poster

§ 32a Hjemmetræning

§ 42 Tabt arbejdsfortjeneste.

For det andet, at der undervejs i projektet er blevet etableret nogle nødvendige tiltag for at kvalitetssikre

ABA-investeringsprojektet. Der er for så vidt ikke noget illegitimt ved at opdage ekstra udgiftsposter gennem

et investeringsprojekt. Og det var netop et af de økonomiske formål med ABA-investeringsprojektet at

afprøve og kvalificere den økonomiske ramme for projektet.

I forlængelse af dette har det gennem projektet vist sig, at der har været et reelt forbrug i forhold til det

oprindelige budget på 4 poster, som rettelig burde medregnes på udgiftssiden i ABA-investeringsprojektet.

Det drejer dig om:

Det har vist sig, at de lokale ledelser i projektets dagtilbud og skoler har brugt forholdsvis mere

ledelsestid til planlægning, koordinering og til forældresamarbejdet.

Den gennemsnitlige udgift for denne post svare til 5.000 kr. om året pr forløb

I forlængelse af de lokale ledelser merforbrug i projektet har der ligeledes været behov for at bruge

ekstra timer i PPR på projektet. Både i forhold til de konkrete forløb og i forhold til den overordnede

ledelse af projektet.

Den gennemsnitlige udgift for denne post svare til 3.000 kr. om året pr forløb

For at sikre det faglige niveau i ABA-supervision har det vist sig, at der er brug for der er tilknyttet en

ekstern seniorsupervisor, der løbende kan give sparring til de ansatte ABA-supervisorer i PPR i

forhold til de konkrete forløb i projektet.

Den gennemsnitlige udgift for denne post svare til 9.000 kr. om året pr forløb

Som en del af ABA-investeringsprojektet har der været brug for at kompetenceudvikle og samtidig

sikre et fagligt netværk for ABA-trænerne til de enkelte børn. Til dette er der oprettet et trænerforum,

hvor ABA-trænerne ca. hver anden måned mødes og dels deler erfaringer og dels får tilført ny

viden.

Den gennemsnitlige udgift for denne post svare til 7.925 kr. om året pr forløb

Det mest retvisende billede af ressourceforbruget i ABA-investeringsprojektet er derfor at medregne

merforbruget for de medfinansierende poster i MSB på 8.000 kr. pr. barn om året, og de fire ovenstående

poster i MBU svarende til et årligt merforbrug i MBU på ca. 25.000 kr. pr. barn om året.

Hvis disse poster medregnes, fremstår et korrigeret men reelt ressourceforbrug i ABA-investeringsprojektet

for årene 2016 til 2019, hvilket også kan danne grundlag det fremtidsøkonomiske perspektiv for ABA-

investeringsprojektet.

I tabel 7 på næste side ses det korrigerede ressourceforbrug sammenholdt med budgettet for de konkrete

børn i ABA-investeringsprojektet.

BUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 179: Henvendelse fra ABA-foreningen om foreningens tilgang til inklusion i Danmark

Sociale Forhold og

Beskæftigelse

Tabel 7: Korrigeret forbrug i ABA-investeringsprojektet

Budget udgifter

Korrigeret forbrug

Difference

2016

9.049.029

8.860.727

188.303

2017

8.811.653

8.928.806

-117.153

2018

9.753.774

10.287.325

-533.551

2019

11.077.999

11.823.568

-745.570

Ved at tage afsæt i det korrigerede og reelle forbrug, så ændre mindre-forbruget i tabel 6 sig til et merforbrug

svarende til ca. 1.2 mio. kr. gennem de 4 år. Hvoraf ca. 500.000 kr. alene kan forklares ved merforbruget på

de medfinansierende poster fra MSB. Det resterende merforbrug i MBU skyldes alene de 4 korrigerede

poster til

Decentral ledelse, Central ledelse, Seniorsupervision

Trænerforum.

Poster der igennem de 4 år

har tilført projektet en ekstra udgift på ca. 1.45 mio. kr. Omvendt er der i ABA-forløbene ikke anvendt

ressourcer på de budgetterede poster for befordring og materialer.

At differencen mellem det budgetterede og det korrigerede forbrug i tabel 7 ikke er ensartet gennem de 4 år

skyldes primært, at der gennem årene 2017, 2018 og 2019 var 4 børn, der forlod ABA-investeringsprojektet

og i stedet blev visiteret til andet tilbud i MBU. Den økonomiske konsekvens af dette var, at i stedet for at

børnene kom i en fase i ABA-investeringsprojektet, hvor deres udgiftsniveau ville falde, så blev de i stedet

visiteret til sammenlignelige tilbud inden for målgruppen, og dermed blev den økonomiske gevinst ved den

tidlige indsats i projektet ikke realiseret for disse børn.

Forbruget i tabel 7 er dog uden MSB-medfinansiering og uden en sammenligning til udgiftsniveauet over tid

for sammenlignelige tilbud til målgruppen i MBU

g de med MBU medfi a ie i g.

Et hovedformål med ABA-investeringsprojektet var at undersøge, om der kunne tilbydes et fagligt højt ABA-

tilbud til børn med autisme, når udgifterne i MSB og MBU til målgruppen blev samlet. Et ABA-tilbud, der

samtidig ikke måtte være dyrere end de nuværende udgifter, der var til målgruppen i MSB og MBU. Derfor er

der i diagram 8 sammenlignet udgiftsniveauet for de to tilbud.

Diagram 8: ABA korrigeret forbrug sammenholdt med udgifterne til sammenlignelige tilbud og MSB

medfinansiering

2019-priser

14.000.000

12.000.000

10.000.000

8.000.000

6.000.000

4.000.000

2.000.000

8.860.727

2016

ABA: Korrigeret forbrug

* Samme lig elige ilb d e

a e de il MBU medfi a

8.902.153

9.303.351

10.934.931

12.355.883

8.928.806

2017

10.287.325

2018

11.823.568

2019

Sammenlignelig tilbud + MSB med-finansiering

ie i g af

jek e

BUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 179: Henvendelse fra ABA-foreningen om foreningens tilgang til inklusion i Danmark

Sociale Forhold og

Beskæftigelse

Diagram 8 viser, at ABA-investeringsprojektet har indfriet sin målsætning om at reducere det samlede

udgiftsniveau til målgruppen.

N MSB

medfinansiering,

MBU

dgif e il amme lig elige ilb d il m lg

og udgifter i MSB på de

medfinansierende poster samt

MBU eelle dgif e i de k ige ede f b g i abel

7 med- og modregnes,

så har der for projektets første 4 år været en besparelse på ca. 1.6 mio. kr. for de reelle udgifter i de to

magistratsafdelinger til de konkrete børn, der har deltaget i ABA-investeringsprojektet.

Den primære grund til, at ABA-investeringsprojektet har vist sig billigere skal findes i, at børnene i ABA-forløb

går i deres lokale dagtilbud eller deres lokale distriktsskole. Alene det gør, at der for hvert enkelt barn

sammenlignet med børn på sammenlignelige tilbud, er en kommunal besparelse på befordring med taxa i

MBU på ca. 65.000 kr. pr barn i dagtilbud om året og på ca. 51.000 kr. om året for børnene i skoletilbud (for

skoledelen er ca. 7.000 kr. af de 51.000 kr. en besparelse i MSB på befordring). Besparelsen på befordring

har samlet set gennem projektet for de deltagende børn har sparet kommunen for ca. 3.6 mio. kr. Det vil

sige, at besparelsen på 3.6 mio. kr. dækker merudgiften i tabel 7 på ca. 2 mio. kr. En udgift der havde været

i forbindelse med de ekstra udgifter i MSB på medfinansierende

e g

MBU

reelle forbrug i

projektet.

Hvis der tages afsæt i det korrigerede forbrug i ABA-investeringsprojektet, og udgiftsniveauet for

sammenlignelige tilbud med befordringsudgifter fastfryses, så ser det økonomiske fremtidsscenarie for de

deltagende børn positivt ud idet den potentielle besparelse vil være på ca. 1.7 mio. kr. om året. For at den

estimerede besparelse for de kommende 5 år skal indfries, er det forudsætningen, at alle børnene vil følge

den positive udviklingskurve i de ældste klassetrin, hvor støtteniveauet reduceres markant (se tabel 2). Ved

evalueringens gennemførelse i foråret 2020 er hovedparten af børnene i ABA-forløb stadig i faserne 1, 2 og

3 med markant støtte og for eksempel er der kun 2 børn, der går i 8. kl. Så selvom indikatorerne peger på, at

børnene vil fortsætte den positive udvikling også i den sidste fase, så kan det ikke med sikkerhed siges, at

den økonomiske mål indfries.

Opsamlende for økonomien i ABA-investeringsprojektet har det vist sig, at det har været muligt at lave en

ABA-tilbud i MBU, der har kunnet holde sig ingen for det samlede økonomiske ramme, når

medfinansieringen fra MSB og MBU medregnes.

Der har gennem projektet været behov for enkelte korrektioner ift. budgettet. Korrektionerne har påført ABA-

investeringsprojektet ekstra udgifter. Modsat har der for en række poster i budgettet været en mindre-

forbrug, der har reduceret det samlede udgiftsniveau. Til sammen har den økonomiske udvikling i projektet

ført til, at der har været en kommunal besparelse på 1.6 mio. kr. for projektets første 4 år for de deltagende

børn i ABA-investeringsprojektet sammenlignet med det udgiftsniveau kommunen ellers ville have til

hjemmetræningsforløb i MSB og til specialiserede tilbud i MBU.

BUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 179: Henvendelse fra ABA-foreningen om foreningens tilgang til inklusion i Danmark

Sociale Forhold og

Beskæftigelse

5. Konklusion

Da ABA-investeringsprojektet i 2015 blev besluttet af byrådet, var det for at undersøge to overordnede

formål:

1. Om der i MBU kunne etableres et inkluderende tilbud i almene dagtilbud og skoler, der inden for den

økonomiske ramme, kunne sikre et helhedssyn på barnets udviklingsmuligheder både i hjemmet og i

barnets tilbud. Et tilbud der samtidig skulle understøtte, at børnene udviklede sig positivt og trives i

deres respektive tilbud

2. Om de ressourcer MSB og MBU brugte på henholdsvis hjemmetræningsforløb og specialtilbud

kunne anvendes mere fleksibelt til gavn for det enkelte barn og den enkelte familie, ved at se på

tværs af magistratsafdelinger og samle ressourcerne i ABA-investeringsprojektet i MBU.

Den fælles medfinansiering fra MSB og MBU skulle i ABA-investeringsprojektet give en økonomisk

ramme, der dels skulle sikre en bedre ressourceanvendelse og dels sikre, at de enkelte ABA-forløb

ikke blev dyrere for kommunen end sammenlignelige tilbud til målgruppen.

Overordnet set er det lykkes at opfylde begge formål med projektet.

Når børn, forældre, trænere, pædagoger, lærere og ledelse i børnenes tilbud samt ABA-supervisorer svare

på spørgsmål om barnets udvikling og trivsel, er vurderingen entydig, at børnene trives og udvikling sig. Og

når disse besvarelser suppleres med trivsel- og fraværsdata, kan det konkluderes:

Børnene oplever, at de har venner i skolen og har det godt i deres klasse.

Børnene oplever samtidig, at de lærer noget ved at gå i skole og kan få den hjælp de har brug for

Trivsel- og fraværsdata for børnene med ABA-forløb i skolen understøtter børnenes opleves af at

trives i skolen. Både for det enkelte barn men også får de læringsmiljøer de er en del af i klassen.

Da klasser med ABA-forløb ligger over gennemsnittet for trivsel på de 4 trivselsindikatorer;

Faglig

trivsel i klassen, Ro og orden i klassen, Social trivsel i klassen

Inspiration og støtte i klassen.

I forhold til fravær, så har børnene i ABA-forløb ca. 3 dages mindre fravær om året end øvrige

elever i almenklasser og væsentligt mindre fravær end børn i specialiserede skoletilbud

Forældrene og de voksne i og omkring barnets ABA-tilbud vurderer, at børnene i ABA-

investeringsprojektet har udviklet sig socialt og fagligt gennem deres deltagelse. Den positive

udvikling understøttes både af ABA-tilgangen i projektet. Men udviklingen understøttes også af den

organisering og støtte, der er i projektet. Centralt for den positive udvikling for børnene er desuden,

at ABA-investeringsprojektet praktiseres i almenområdet, hvilket giver de fagprofessionelle øgede

udviklingsmiljøer og deltagelsesbaner for børnene i ABA-forløbene

Langt hovedparten af forældre, trænere, pædagoger og lærere samt ledelse og supervisorer

vurderer, at samarbejdet mellem dem er godt og konstruktivt. Tilsvarende vurderer de, at

støtteniveauet for det enkelte barn er passende i forhold til barnets udvikling og behov

Når der kigges på ABA-investeringsprojektets økonomi, så har der været enkelte mindre differenser og

korrigeringer i forhold til det oprindeligt forudsatte.

Men den samlede konklusion er, at den tidlige investering i indsats og i børnenes ABA-forløb har haft en

positiv indvirkning på det samlede økonomiske udgiftsniveau. Når medfinansieringen fra MSB og MBU

medregnes, har der gennem projektets første 4 år været et mindre forbrug på 1.6 mio. kr. sammenlignet med

udgifterne til sammenlignelige tilbud for målgruppen Hovedtallene er:

MSB har haft et merforbrug på de medfinansierende poster

§ 32 Hjemmetræning

§ 42 Tabt

arbejdsfortjeneste.

Merforbruget har gennemsnitlig været på ca. 8.000 kr. pr barn om året.

Hovedparten af merforbruget i MSB er forekommet i 2016, hvorefter merforbruget er faldet til, at det i

2019 er på ca. 1.000 kr. pr barn

BUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 179: Henvendelse fra ABA-foreningen om foreningens tilgang til inklusion i Danmark

Sociale Forhold og

Beskæftigelse

Det gennemsnitlige merforbrug for de medfinansierende poster i MSB svare med det nuværende

deltagerantal i ABA-investeringsprojektet til 160.000 kr. om året.

For de ikke medfinansierende poster i MSB (§

41 Aflastning

§ 44 Aflastning),

der blev fulgt

gennem projektet, har der for de konkrete børn i ABA-investeringsprojektet været et mindre forbrug

på disse poster. Hvis der sammenlignes med udgiftsniveauet i MSB for børn i sammenlignelige

tilbud, så har MSB væsentligt færre udgifter til børnene i ABA-investeringsprojektet

MBU har haft en række ekstra udgifter i projektet, da der ikke var budgetteret med poster til

Decentral og Central ledelse, Trænerforum

Seniorsupervisor til ABA-supervisorerne.

Det har

påført MBU en årlig merudgift på ca. 25.000 kr. pr barn. Hvilket med det nuværende deltagerantal på

20 børn svare til en årlig merudgift ca. 500.000 kr.

MBU har dog ikke haft udgifter til de budgetterede poster

Materialer

Befordring.

Hvilket har givet

et markant mindre-forbrug på ca. 54.000 kr. om året for børn i skole (hvoraf de ca. 7.000 kr. er et

mindre-forbrug i MSB) og 68.000 kr. om året pr barn i dagtilbud i ABA-investeringsprojektet

Det samlede mindre-forbrug for ABA-investeringsprojektet sammenholdt med kommunens øvrige

udgifter til børn i sammenlignelige tilbud inden for målgruppen er 1.6 mio. kr. for de første 4 år i

projektet. Hvis børnenes udvikling i ABA-projekt de kommende år fortsætter positivt, og tiltaget deraf

kan holde sig inden for den økonomiske ramme med dertilhørende reducering i støttebehov hos

børnene, så vil der fortløbende være et årligt mindre-forbrug i forhold til sammenlignelige tilbud.

BUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 179: Henvendelse fra ABA-foreningen om foreningens tilgang til inklusion i Danmark

Bilag 2

Til Tomas Bjørn Pedersen og Peder Møller, ABA-foreningen

Kære Tomas og Peder

Tak for jeres henvendelse vedrørende evalueringen af ABA-

investeringsprojektet i kommunen.

28. august 2020

Side 1 af 4

BØRN OG UNGE

I jeres henvendelse rejser I en række spørgsmål til henholdsvis Sociale For-

hold og Beskæftigelse (MSB) og til Børn og Unge (MBU).

Nedenfor har vi samlet spørgsmålene og dertilhørende svar, da ABA-

investeringsprojektet som bekendt foregår i et tæt samarbejde mellem MSB

og MBU.

I opsummerer ud fra evalueringen, at ABA-investeringsprojektet har været

en succes, hvilket er glædeligt. Det er godt, at det er lykkes at skabe et in-

kluderende fagligt miljø, hvor børnene trives og udvikler sig samt at økono-

mien samlet set for kommunen har kunnet holde sig inden for den samlede

ramme.

I forhold til ABA-investeringsprojektets økonomi og business case er det

korrekt, at der samlet set over projektets første fire år har været et mindre-

forbrug i forhold til det budgetterede i investeringsprojektet på 1,6 mio. kr.

Da ABA-investeringsprojektet blev etableret blev der indlagt en række øko-

nomiske forudsætninger, og herunder indregnet en række økonomiske po-

ster til medfinansiering af projektet.

I den forbindelse er det glædeligt, at det har vist sig, at der i MBU ikke har

været befordringsudgifter forbundet med projektet, hvilket alene er det der

har resulterer i mindreforbruget. Befordring af børn til deres specialpædago-

giske tilbud er kontinuerligt et fokusområde i MBU, derfor kan denne post

fremadrettet også variere og noget MBU internt skal forholde sig til.

I jeres henvendelse rejser I en række spørgsmål til, om forskellige poster

kunne inddrages som medfinansierende til projektet. Dette ud fra et ønske

om en udvidelse af projektets deltagerantal. I forlængelse af dette spørger I

ind til, om MBU vil udarbejde et fjerde scenarie, der indbefatter en udvidelse

af deltagerantallet.

Det er MSB og MBU s samlede vurdering, at pladsantallet på 20 børn gene-

relt aktuelt er dækkende for det antal børn og familier, der er inden for mål-

gruppen af projektet.

Hvis de politiske drøftelser i forbindelse med budgetforhandlingerne resulte-

rer i, at der fra politisk side er ønske om nuancering og perspektivering af de

Pædagogik og Forebyggelse

Aarhus Kommune

Udvikling og Tilsyn

Grøndalsvej 2

8260 Viby J

Telefon: 23 38 01 55

Direkte telefon: 21 74 42 21

Direkte e-mail:

[email protected]

SOCIALE FORHOLD OG BE-

SKÆFTIGELSE

Faglig Service og Implementering

Sag: 20/075316-1

Sagsbehandler:

Søren Kronborg Pedersen

Helle Fallesen

BUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 179: Henvendelse fra ABA-foreningen om foreningens tilgang til inklusion i Danmark

scenarier, der er opsat i forlængelsen af evalueringen, udarbejder MSB og

MBU det efterspurgte materiale til de politiske forhandlinger.

En af de økonomiske forudsætninger, der lå til grund for ABA-

investeringsprojektet var, at MSB ikke måtte have udgifter forbundet med de

medfinansierende poster § 32 Hjemmetræning og § 42 Tabt arbejdsfortjene-

ste.

Det er korrekt gengivet af jer, at der på de medfinansierende poster fra MSB

har været et merforbrug på gennemsnitlig 160.000 kr. om året gennem pro-

jektet

–

dette dog varierende mellem årene.

Hovedvægten af merforbruget er til familier, der har modtaget ydelser efter §

42 Tabt arbejdsfortjeneste, med der er også udgifter forbundet med § 32

Hjemmetræning.

Den økonomiske forudsætning var som bekendt, at der ikke skulle være

udgifter i MSB for de medfinansierende poster. Derfor er det et fortløbende

fokus mellem MSB og MBU for at sikre at denne forudsætning overholdes.

Der er dog et forhold, der skal medtænkes i den sammenhæng. Projektets

overordnede tilgang var at afprøve en økonomiske business case og fortsat

tage afsæt i barnets tarv og familiens behov og ønsker. Det har blandt andet

betydet, at når der har været ledige pladser i projektet, så er der løbende

visiteret til disse pladser. Dette så børn og familier ikke skulle vente på at

komme med i projektet.

Dette fokus har betydet, at der kan være situationer, hvor der er et overlap

mellem bevillinger givet til § 32 Hjemmetræning og § 42 Tabt arbejdsfortje-

neste fra MSB og barnets start i projektet. Alternativet til denne tilgang er

kun at visitere og optage børn til tilbuddet enten årligt eller afvente den peri-

ode, hvor familierne ellers modtager bevillinger fra MSB.

Tilsvarende har der for børn, der har forladt projektet, været et overlap mel-

lem de ydelser, de har modtaget i projektet fra MBU og de ydelser i de efter-

følgende har modtaget fra MSB.

Ovenstående problematik slår i sagens natur mere igennem i de perioder,

hvor der optages flere børn. Og et definitivt udgiftsniveau for de medfinan-

sierende poster fra MSB kræver en længere periode uden udskiftning i plad-

serne i projektet.

I har ligeledes spurgt ind til de poster i MSB, der blev fulgt undervejs i pro-

jektet, nærmere specifik poster vedrørende aflastning og aflastningstimer

givet efter servicelovens § 44, jf. § 84.

28. august 2020

Side 2 af 4

BUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 179: Henvendelse fra ABA-foreningen om foreningens tilgang til inklusion i Danmark

MSB og MBU finder det glædeligt, at der er sket en reducering i forbruget på

de ikke-medfinansierende

poster. Det er dog MSB s og MBU s klare faglige

vurdering, at det vil være uhensigtsmæssigt at kapitalisere og kontere disse

poster som medfinansierende til projektet.

Dels fordi det lovgivningsmæssigt ikke er muligt som forældre eller kommu-

ne at fraskrive sig disse rettigheder jf. Serviceloven.

Dels fordi posterne ikke direkte er forbundet til deltagelsen i ABA-

investeringsprojektet, men kan gives af mange andre grunde.

Dels fordi børnene og familiernes situation kan ændre sig over tid, så der er

brug for aflastning og/eller andre indsatser.

Det skal i denne forbindelse ydermere understreges, at det beløb, der frem-

går under de ikke-medfinanserende poster også omfatter andre udgiftspo-

ster, herunder merudgiftsdækning.

I evalueringen er der fokus på de børn, der har deltaget i projektet. Det er i

den forbindelse korrekt, at børnene i ABA-investeringsprojektet har reduce-

ret deres forbrug i MSB. Det er i et finansieringsperspektiv dog ikke fyldest-

gørende at sammenligne med andre børn i sammenlignelige tilbud, da den-

ne sammenligning ikke indbefatter familiens samlede situation og behov.

Derfor er det i evalueringen ikke inddraget i business casen men derimod

nævnt som en positiv tendens.

Derudover viser tabel 5 på side 16 netop, at det gennemsnitlig mindre for-

brug på 17.000 kr. er varierende over de fire år. Det vil sige, at for de delta-

gende børn fremstår mindre forbruget først efter nogle års deltagelse i ABA-

investeringsprojektet. Det vil deraf være svært at lægge denne økonomiske

forventning ind som en fast medfinansierende post, da den netop kan varie-

re over årene afhængig af børnene og forældrenes behov.

Derudover nævner I en årlig fremadrettet besparelse på 1,7 mio. kr. Det skal

for god ordens skyld præciseres, at det ikke er en besparelse for projektet

og dets 20 pladser. Derimod er det et mindre forbrug end det budgetterede

for de nuværende deltagende børn i projektet.

Investeringslogikken i projektet er, at der investeres massivt i den tidlige

indsats og at støtteniveauet reduceres jo ældre børnene bliver. I overslagså-

rene betyder det konkret, at for de nuværende deltagende børn vil de have

et mindre forbrug sammenlignet med sammenlignelige tilbud. Dette mindre

forbrug anvendes i stedet som investering i nye børn, der tilgår projektet.

Erfaringerne viser, at nye børn der visiteres til projektet, er yngre børn, og

dermed børn, der er i de faser i projektet, hvor der tildeles ressourcer der

overstiger udgiftsniveauet for sammenlignelige tilbud.

28. august 2020

Side 3 af 4

BUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 179: Henvendelse fra ABA-foreningen om foreningens tilgang til inklusion i Danmark

I jeres henvendelse åbner I desuden for, at ABA-investeringsprojektet reto-

risk kunne hedde noget andet. I og med ABA-investeringsprojektet har be-

væget sig fagligt og i sin tilgang, er det et spørgsmål vi på sigt er åbne for at

drøfte med jer.

Opsamlende i forhold til jeres spørgsmål og input vurderer MSB og MBU, at

det nuværende pladsantal i projektet er svarende til antallet af børn, der reelt

er inden for målgruppen af projektet.

At serviceydelser fra MSB i forhold til aflastningstimer og tiltag, hverken juri-

disk eller fagligt forsvarligt kan konteres om til medfinansierende poster til

projektet, da børnenes udvikling og familiernes behov kan retfærdiggøre

modtagelse af disse ydelser uafhængigt af deltagelsen i ABA-

investeringsprojektet.

Derfor er det heller ikke MSB s og MBU s vurdering,

at en eventuel udvidelse

af projektet kan gøres inden for den nuværende økonomiske ramme, men i

givet fald skal besluttes politisk.

28. august 2020

Side 4 af 4

BUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 179: Henvendelse fra ABA-foreningen om foreningens tilgang til inklusion i Danmark

Bilag

Besvarelse af spørgsmål

vedr. ABA, Nest og Langagerskolen

2. juli 2019

Side 1 af 5

Børn og Unge udvalgets forkvinde Eva

Borchorst Mejnertz (B) har henvendt

sig med nedenstående spørgsmål

Det lader til, at inklusionen faktisk er lykkedes ift. både NEST-projektet og

ABA-investeringsprojektet. Men hvordan står det egentlig til fagligt og triv-

selsmæssigt. Og hvordan ser økonomien ud i projekterne?

Da begge projekter jo handler om at anvende specialundervisningsmidler i

byens almindelige folkeskoler, vil det være hensigtsmæssigt for den videre

stillingtagen, at Børn & Unge-forvaltningen giver en statusrapport for de to

projekter – herunder lægger tal frem for de økonomiske omkostninger fra

2016 til i dag, så det bliver muligt at sammenligne de to inklusionstilbud

med kommunens øvrige specialtilbud.

Derfor vil jeg gerne vide hvad den trivselsmæssige, faglige og økonomiske

status er for Langagerskolen, NEST og ABA-investeringsprojektet fra 2016

til i dag?

Børn og Unges besvarelse følger nedenfor.

BØRN OG UNGE

Aarhus Kommune

Sag: 19/026071-2

Sagsbehandler:

Søren Kronborg Pedersen

Indledende kommentarer til besvarelsen

Målgruppen for både Nest projektet og ABA-investeringsprojektet er børn in-

denfor autismespektret, denne gruppe af børn er også en del af målgruppen

for Langagerskolen og specialklasser.

Der er tale om en bred gruppe af børn med forskelligartede problematikker

og forskellig grader af vanskeligheder - særligt i forhold til deres evner til

gensidigt socialt samspil og kommunikation. Der er derfor tale om en

gruppe børn med et varierede behov for støtte i hverdagen. At målgruppen

er alsidig fordrer, at også paletten af tilbud er alsidig og kan rumme børn

indenfor dette brede spektrum. At styrke denne gruppe børns mestring af

hverdagen og mulighed for at indgå i meningsfyldte fællesskaber har stor

betydning både for deres hverdag nu og her, men også i forhold til deres

muligheder for en hverdag så tæt som muligt på normalområdet fremadret-

tet i livet.

At gruppen af børn med autisme spektrum forstyrrelse (ASF) er en meget

varieret gruppe af børn illustreres også i de tre tilbud Nest, ABA og

BUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 179: Henvendelse fra ABA-foreningen om foreningens tilgang til inklusion i Danmark

Langagerskolen, som tilbyder hver sin faglig tilgang. Endvidere er der for-

skel på hvor langt implementeringen er.

Langagerskolen har været etableret i mange år som et højt specialiseret til-

bud i kommunen.

ABA blev som metode afprøvet i 2006 til 2010 for metodens pædagogiske

muligheder. Fra 2016 til 2020 er ABA afprøvet som et investeringsprojekt

mellem MSB og MBU.

Nest blev oprettet som et tilbud med opstart i skoleåret 2016/17.

Udover, at de tre tilbud har haft forskellig levetid i Børn og Unge henvender

tilbuddene sig også til forskellige målgrupper af børn inden for autismeom-

rådet. Langagerskolen er primært til børn, der har brug for et specialpæda-

gogisk tilbud, der omfatter hele barnets hverdag. ABA-tilbuddet er som ud-

gangspunkt til børn, der er målgruppeafklaret til et § 32 tilbud og ville være

visiteret til specialskole i kommunen og Nest henvender sig primært til

børn, der enten ville være visiteret til en specialklasse eller specialskole.

Langagerskolen, ABA og Nest er en del af Børn og Unges arbejde med in-

klusion for børn med autisme spektrum forstyrrelse. For Børn og Unge er

det ikke et enten eller om den ene metode frem for den anden, men at der i

Børn og Unge er forskellige tilbud, der matcher børnene og familiernes in-

dividuelle behov.

Hvor Langagerskolen et et tilbud til børn, der har behov for et segregeret

tilbud, er ABA er et individuelt tilrettelagt tilbud for børn med autisme i al-

menområdet. Nest arbejdes der med i hele læringsmiljøet for alle børnene i

klassen herunder både børn med og uden autisme.

På grund af de mangeartede og forskellige udfordringer børnene har i de

tre tilbud er det svært at lave en konkret sammenligning. Børn og Unge ar-

bejder dog løbende med, at de tre tilbud kan inspirere hinanden med hver

deres styrker og muligheder.

Der laves ved projektafslutning evaluering af både Nest klasserne og ABA-

investeringsprojektet. Langagerskolen følges løbende gennem den alminde-

lige opfølgning i Børn og Unge.

Nedenstående besvarelse er derfor en temperaturmåling på den faglige vur-

dering af børnenes faglige og trivselsmæssige status fra 2016 og til somme-

ren 2019.

Besvarelsen tager alene afsæt i de tre tilbuds undervisningsdel.

Nest-projektet på Katrinebjergskolen

2. juli 2019

Side 2 af 5

BUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 179: Henvendelse fra ABA-foreningen om foreningens tilgang til inklusion i Danmark

Den første årgang af Nest klasser på Katrinebjergskolen er i et samarbejde

med TrygFonden blevet fulgt forskningsmæssigt fra skolestart i sommeren

2016 og frem til foråret 2019.

En af hovedkonklusionerne er, at der efter tre år er en signifikant reducering

i børnenes autistiske adfærd for de børn, der deltager i Nest klasserne med

autisme.

Fagligt udbytte i Nest klasserne

Med hensyn til det faglige niveau klarer eleverne i Nest klasserne sig bedre

end normen for deres klassetrin i læsning og matematik i 1. klasse, og som

det forventelige for deres klassetrin i stavning i både 1. og 2. klasse. Disse

resultater er uafhængig om resultaterne opgøres for børn med autisme eller

børn uden.

Betragtes de to elevtyper i Nest klasserne hver for sig, klarer eleverne med

ASF sig isoleret set fagligt svarende til deres alder i stavning, mens de i ma-

tematik og læsning klarer sig bedre end normen for klassetrinnet. Klasse-

kammeraterne uden ASF klarer sig bedre end normen i læsning og som det

forventelige for klassetrinnet i matematik og stavning

Trivsel i Nest klasserne

Trivselsmæssigt er der i forskningsprojektet både inddraget de årlige triv-

selsmålinger samt skolefravær. For både trivsel og fravær gælder det, at

Nest klasserne er på niveau med deres jævnaldrende i sammenligningsklas-

serne (der både er special- og almenklasser), og der er ikke nogen forskel

på børnene med og uden ASF.

I forhold til Nest-projektet er der et barn, der har forladt projektet og i stedet

er visiteret til en specialklasse.

2. juli 2019

Side 3 af 5

ABA-investeringsprojektet i kommunens almene klasser

ABA-investeringsprojektet følges ikke så tæt som Nest-projektet, hvor der er

tilknyttet et forskningsprojekt. Derfor tager den faglige bedømmelse afsæt i

de årlige revisitationer, der er for alle børn i projektet.

Fagligt udbytte i ABA-forløbene

Det generelle billede er, at børnene klarer sig fagligt godt. Det er dog også

tydeligt, at en række af børnene i ABA-investeringsprojektet har en ujævn

kognitiv udviklingsprofil og ofte ligger over det faglige gennemsnit for klassen

inden for nogen fag og under gennemsnittet i andre fag.

Forventningen i ABA-investeringsprojektet er, at deltagerne forlader folke-

skolen med de afsluttende prøver

BUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 179: Henvendelse fra ABA-foreningen om foreningens tilgang til inklusion i Danmark

Trivsel for børnene i ABA-forløbene

De årlige revisitationer har vist, at to elever siden 2016 er visiteret til andre

tilbud i kommunen. Revisationerne til andre tilbud har været begrundet i de

øgede krav, der er i folkeskolen jo ældre eleverne bliver, hvilket var en for-

ventelig udvikling og er indskrevet i projektets businesscase.

Hvis der alene ses på elevernes trivsel i ABA-investeringsprojektet viser de

årlige trivselsundersøgelserne, at ABA-eleverne bredt set trives godt og føler

sig som en del af fællesskabet i klassen.

2. juli 2019

Side 4 af 5

Langagerskolen

Fagligt udbytte på Langagerskolen

Langagerskolen deltager i Børn og Unges projekt ”Alle elever til folkeskolens

prøver” og herigennem følges skolen i forhold til den faglige udvikling og

hvor mange elever, der går op til folkeskolens afsluttende prøver.

Hvis man ser på resultaterne for de sidste tre år, klarer eleverne på Lang-

agerskolen sig tilfredsstillende med tanke på de mangeartede udfordringer

eleverne har. 12,5 % af eleverne gennemfører de 8 bundne prøver, hvilket

er under det kommunale gennemsnit for elever i almene skoletilbud men

omvendt over gennemsnittet for elever i specialklasser.

Trivsel på Langagerskolen

De trivselsdata, der foreligger for Langagerskolen er de årlige trivsel- og

sundhedsundersøgelser, hvor hver enkelt skole dels opgøres på skoleni-

veau og dels sammenlignes med resten af kommunen.

Isoleret set trives børnene på Langagerskolen godt. Hvis der sammenlignes

med trivslen i kommunens almene skoler for de sidste par år, ligger skolen

næsten på niveau i forhold til temaerne om ”Ro og orden” og ”Inspiration og

støtte” på skolen.

Langagerskolen ligger en lille smule under gennemsnittet sammenlignet

med almene klasser i forhold til temaerne ”Faglig trivsel” og ”Social trivsel”,

hvilket dog er forventeligt, da det i høj grad er inden for beslægtede tematik-

ker, at eleverne er visiteret til Langagerskolen pga. deres mangeartede ud-

fordringer. Set i det perspektiv minder elevernes trivsel på Langagerskolen

mere om børnene i ABA-investeringsprojektet

Økonomiske udgifter til Nest, ABA og Langagerskolen

Driftsudgifterne til Nest, ABA og Langagerskolen ses i graf 1 på næste side.

BUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 179: Henvendelse fra ABA-foreningen om foreningens tilgang til inklusion i Danmark

I grafen er ligeledes medtaget driftsprisen for specialklasselever, da Nest

klasserne både sammenlignes med specialskoleprisen og med prisen i spe-

cialklasser. ABA sammenlignes kun med udgiftsniveauet for specialskoler.

2. juli 2019

Side 5 af 5

Udgift pr. elev i forskellig tilbud

350.000

300.000

250.000

200.000

150.000

100.000

50.000

10.

klasse klasse klasse klasse klasse klasse klasse klasse klasse klasse klasse

Specialskole

Specialklasse

ABA

NEST

Som grafen viser, er prisen for en elev i Nest eller ABA høj de første skoleår

for undervisningsdelen sammenlignet med prisen pr elev i specialklasser og

på en specialskole. Både Nest og ABA er dog også en tidlig indsats og der-

for reduceres udgiftsniveauet gennem børnenes skoletid.

I grafen skal det bemærkes, at der alene er tale om driftsudgifter forbundet

med undervisningsdelen. For alle tilbud vil der i varierende grad være udgif-

ter forbundet med SFO/klub, befordring, opstartsudgifter, forskningsaktivite-

ter mm.

Det samlede ABA investeringsprojekt medfinansieres af MSB med 1.9 mio.

kr. om året for alle pladserne. Medfinansieringen er byrådsbesluttet og er en

del af projektets business-case, da der tilsvarende skal være en reducering i

udgifter til hjemmetræningsforløb i MSB.

Cirka halvdelen af medfinansieringen fra MSB indgår i undervisningsdelen

med dertilhørende supervision mm. Hvis der ikke var medfinansiering fra

MSB ville undervisningstilbuddet være cirka være 45.000 kr. dyrere pr barn

pr år.

Antal pladser i de tre tilbud

ABA 20 pladser til børn med autisme i 2019

Nest 28 pladser til børn med autisme i 2019

Langagerskolen 158 elever i alt i 2018