Børne- og Undervisningsudvalget 2020-21
BUU Alm.del Bilag 177
Offentligt
2383407_0001.png
København 28/4 2021
Åbent brev
til
Undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil (S), Ungdomsuddannelsesordfører Ellen Trane Nørby (V),
Gymnasieordfører Astrid Carøe (SF), Ungdomsuddannelsesordfører Katarina Ammitzbøll (K) vedrørende læreplaner i
matematik på STX.
Brevet må deles og citeres.
----------------
Kære
Undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil (S)
[email protected]
Ungdomsuddannelsesordfører Ellen Trane Nørby (V)
[email protected]
Gymnasieordfører Astrid Carøe (SF)
[email protected]
Ungdomsuddannelsesordfører Katarina Ammitzbøll (K)
[email protected]
Jeg skriver til jer, fordi I alle er nævnt eller citeret i artiklen
“Politikere har nedslående melding til
matematiklærerne”
i Gymnasieskolen den 27/4 2021
1
.
Jeg er selv gymnasielærer og underviser i matematik på Køge Gymnasium på STX.
Det er med stor bekymring, at vi ifølge artiklen kan se frem til en udsættelse af at få nye læreplaner
på stx-gymnasiet i matematik.
Fald i det faglige niveau i matematik i STX-gymnasiet
Vi kan konstatere, at
med de gældende læreplaner fra gymnasiereformen fra 2017 er det faglige
niveau i matematik faldet meget dramatisk.
Det kunne vi som matematiklærere i branchen se
allerede tidligt og det resulterede i en underskriftsindsamling i 2018
2
, hvor omkring 450
matematiklærere tilkendegav deres bekymring for læreplanerne.
En stikprøveundersøgelse
3
af resultaterne fra terminsprøven i 2019 på stx matematik B viste, at
resultaterne hos eleverne var betydeligt under niveauet fra den tidligere reform. Fra undersøgelsen:
1.
2.
“73% af klasserne har et samlet gennemsnit, der ligger lavere end gennemsnitskarakteren fra matematik B, STX
eksamen 2018...
Det fremgår af analysen, at 34% af eleverne opnår en dumpekarakter ved terminsprøven. Dette skal
sammenholdes med at ved matematik B skriftligt eksamen i 2016-18 var dette tal 20-24% altså under den gamle
reform...
Den hyppigste karakter under terminsprøven 2019 var 00. I alle årene 2016-2018 under den gamle reform var den
hyppigste eksamenskarakter 7.”
3.
Endelig viste den første eksamen under de nye læreplaner under matematik B eksamen, at det gik så
dårligt, at det var nødvendigt at ændre grænsen for at bestå fra 33% af de mulige point til 20,5% af
1
2
https://gymnasieskolen.dk/politikere-har-nedslaaende-melding-til-matematiklaererne
https://www.skrivunder.net/revider_lareplaner_for_matematik_pa_stx_og_hf
3
https://drive.google.com/file/d/16aUXZhBipxTw42eY2PGMWLxtCPd6Ra7Q/view?usp=sharing
BUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 177: Henvendelse af 28/4 fra Køge Gymnasium om Læreplaner i matematik stx 2021
2383407_0002.png
de mulige point for at sikre, at et rimeligt antal elever kunne bestå
4
. Der er desværre (pga. Corona)
mindre empiri for det faglige niveau på A-niveau, men der er naturligvis en kobling mellem B og
A-niveau.
Der er således ingen tvivl om, at det faglige niveau i matematik allerede er faldet, og at en væsentlig
årsag er de nu gældende læreplaner.
Behovet for eksperternes vurdering
Det er ikke fordi, vi i Danmark mangler viden om, hvordan vi kan sikre en bedre matematikforståelse,
og hvordan vi kan højne det faglige niveau. Der er skrevet mange rapporter og udredninger om det
allerede. Bedst er det formuleret af Matematikkommissionen, som ved årsskiftet 2016/2017 udgav
deres rapport
5
hvori der anbefales tre fokuspunkter som
“gennemgående tematik i læreplanerne
såvel som i det daglige arbejde på skolerne”.
De to vigtigste fokuspunkter er:
1.
2.
“Robusthed: Øget robusthed i elevernes omgang med faget og træning i basale færdigheder.
Samspil:
Stærkere fokus på matematik “på tværs” af anvendelsesfelter og centrale fag – altså matematik
med en ekstern orientering”.
Disse to fokuspunkter blev ganske ignoreret med 2017 reformens læreplaner i matematik. Dette
uddybes i det følgende.
Det faglige niveau består af to ting. Bredde og dybde. Og den samlede læring kan forstås som arealet
af bredde gange dybde. Med 2017 læreplanerne blev bredden af det stof, der skal gennemgås så stor,
at den samlede læring blev meget ringe (jf dokumentationen fra undersøgelserne ovenfor). Det
største areal fås med et ligeligt forhold mellem bredde og dybde og udvandes med for stor en
bredde. Så svigtes
robustheden,
som eksperten fremhæver som så vigtig.
Elevernes lyst til faget nu og konsekvensen for deres valg af fremtidige studier
Det er alvorligt. Konsekvensen af, at eleverne i deres daglige omgang med matematikfaget oplever, at
de ikke mestrer faget, får en direkte indflydelse på deres lyst til at vælge fremtidige studier, der
kræver et vist niveau af matematisk kompetence. Når eleverne i gymnasiet oplever, at de ikke har
succesoplevelser med at løse en andengradsligning eller at kunne differentiere en brøk-funktion
uden stort tænkearbejde, så falder interessen for at satse på en fremtidig karriere, der bygger på den
kompetence.
En anden væsentlig rapport er den undersøgelse, som Matematiklærerforeningen fik udarbejdet af
et uafhængigt bureau
6
. I rapportens hovedkonklusion siges det:
“Dét element i reformen, som er mest alvorligt, er, at pensums omfang er vokset, samtidig med at pensummet er
blevet mere kompleks… Konsekvensen er, at undervisningen lider under et opskruet tempo pga. tidspres, og
4
Bliver elever bedre til matematik ved at tilføje flere emner til læreplanen?, Frisdahl m. fl , MONA 2019-4, side 100
https://tidsskrift.dk/mona/article/view/117302/165388
5
https://www.uvm.dk/-/media/filer/uvm/udd/gym/pdf17/jan/170116-matematikkommissionen-afrapportering.pdf?la=da
6
https://gymnasieskolen.dk/sites/default/files/Rapport%20fra%20Mat%20B%20konference.pdf
BUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 177: Henvendelse af 28/4 fra Køge Gymnasium om Læreplaner i matematik stx 2021
2383407_0003.png
lærerne oplever, at de gang på gang i undervisningen er tvunget til at gå til noget nyt for at nå det hele – i stedet
for at gøre det, som hovedparten af klassen har brug for, nemlig at give tid til repetition og træning. For lærerne
er det essentielt for matematik, at der er tid til repetition og træning, fordi matematik er opbygget som et stillads,
hvor de øvre dele hviler på det nedenunder. Har man ikke hovedparten af klassen med på det fundamentale, før
man går videre, giver det ikke mening”.
Det opskruede tempo for blot at nå at præsentere de 193 formler fra formelsamling til matematik B
7
,
eller de 271 formler fra den 56 sider lange formelsamling på A-niveau
8
, har endvidere den
beklagelige konsekvens, at punkt nummer 2 i Matematikkommissionens anbefalinger om
samspil
også svigtes. Der er ikke tid til at indgå i spændende, eksplorative, undersøgende samarbejder med
andre fag i elevernes studieretning for virkelig at vise fagets spændende muligheder. Vi må
koncentrere os om at nå de mange formler.
Alt i alt er konsekvensen, at vi skræmmer eleverne væk fra at vælge en STEM uddannelse
fremadrettet.
Derfor, kære politikere. Der er ikke behov for flere udredninger. Der er ikke behov for mere empiri for
at vide, hvordan det går med de nuværende læreplaner.
Det udkast til læreplaner, som blev præsenteret for os i februar 2021 finder opbakning fra
universitetsniveau
9
og blandt et kæmpe stort flertal
10
af matematiklærerne i stx-gymnasiet. Vi ser
frem til at det bliver implementeret med virkning fra august 2021.
De bedste hilsner,
lektor Klavs Kokseby Frisdahl, Køge Gymnasium
[email protected]
og 31122352
7
8
https://emu.dk/sites/default/files/2019-02/Formelsamling-Matematik-B---stx-2018.pdf
https://emu.dk//sites/default/files/2019-02/Formelsamling-Matematik-A---stx-2018%20(4).pdf
9
https://www.berlingske.dk/laesere/universitetsmatematikere-matematikken-styrkes-gennem-nye-laereplaner
10
https://www.skrivunder.net/matematik