BUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 175: Rapport om udvikling af sprog og læsning hos børn af forældre på overførselsindkomst, fra børne- og undervisningsministeren

Børne- og Undervisningsudvalget 2020-21
BUU Alm.del Bilag 175
Offentligt

Børn

af forældre på overførselsindkomst:

Udvikling af sprog og læsning

__________________

Anders Højen, Dorthe Bleses, Fabio Trecca, Benedicte Donslund

Vind, Lau Meldgaard Andreassen og Søren Munkedal

December 2020

BUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 175: Rapport om udvikling af sprog og læsning hos børn af forældre på overførselsindkomst, fra børne- og undervisningsministeren

Data

Titel

Børn af forældre på overførselsindkomst: Udvikling af sprog og læsning

Forfattere

Anders Højen

Dorthe Bleses

Fabio Trecca

Benedicte Donslund Vind

Lau Meldgaard Andreassen

Søren Munkedal

Udgiver

TrygFondens Børneforskningscenter ved Institut for Økonomi, AU

Institut for Kommunikation og Kultur, AU

Tilknytning

Centre for Integrated Register-based Research (CIRRAU), AU

Finansiering

Udarbejdet for Styrelsen for Undervisning og Kvalitet (STUK)

Udgivelsesår

December 2020

BUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 175: Rapport om udvikling af sprog og læsning hos børn af forældre på overførselsindkomst, fra børne- og undervisningsministeren

Indholdsfortegnelse

2.1

2.2

2.3

3.1

Sammenfatning...................................................................................................................................

Indledning

............................................................................................................................................ 8

Formål

............................................................................................................................................... 8

Overblik over datakilder

............................................................................................................... 10

Afgrænsning af børn af forældre på overførselsindkomst

...................................................... 12

Sammenhæng mellem overførselsindkomst i familien og børns sprog og læseudvikling

.... 15

Baggrund

....................................................................................................................................... 15

3.2

Spørgsmål 1: Hvor stor en andel af børn med forældre på overførselsindkomst har svage

sprogkompetencer i førskolealderen?

................................................................................................... 16

3.3

Spørgsmål 2: Er børns sprog og læsekompetencer relateret til, om forældrene har

modtaget overførselsindkomst?

.............................................................................................................. 18

3.4

Spørgsmål 3: Er børns sprog og førskriftlige kompetencer i førskolealderen relateret til

deres sprog og læsekompetencer i 2. klasse, og er relationen i så fald afhængig af, om

forældrene har modtaget overførselsindkomst?

.................................................................................. 26

3.5

4.1

Delkonklusion og diskussion

........................................................................................................ 30

Hjemmets miljø,

social baggrund, sproglig udvikling og socio-emotionel udvikling

.............. 33

Baggrund

....................................................................................................................................... 33

4.2

Spørgsmål 4: Er forældres uddannelsesniveau relateret til hjemmets miljø mht.

hjemmelæringsmiljø, følelses-/adfærdsunderstøttelse og forhold, der påvirker forældrenes

adfærd?

...................................................................................................................................................... 36

4.3

Spørgsmål 5: Er forældres uddannelsesniveau og hjemmets miljø relateret til børns sprog

og socio-emotionelle

udvikling i førskolealderen?

............................................................................... 39

4.4

Delkonklusion og diskussion

........................................................................................................ 44

Sammenhæng mellem forældres interaktion med børn, forældres sprogkompetencer og

børns sprogkompetencer

............................................................................................................................. 47

5.1

5.2

Baggrund

....................................................................................................................................... 47

Indledende beskrivelse

af forældre-barn

interaktion

.............................................................. 48

5.3

Spørgsmål 6: Er overførselsindkomst og uddannelsesniveau hos forældrene relateret til

deres måde at interagere med deres barn på?

................................................................................... 52

BUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 175: Rapport om udvikling af sprog og læsning hos børn af forældre på overførselsindkomst, fra børne- og undervisningsministeren

5.4

Spørgsmål 7: Er forældres interaktion med deres barn og deres eget ordforråd relateret til

barnets ordforråd?

..................................................................................................................................... 55

5.5

6.1

Delkonklusion og diskussion

........................................................................................................ 58

Effektive sprogindsatser for børn med forældre på overførselsindkomst

.................................. 60

Baggrund

....................................................................................................................................... 60

6.2

Spørgsmål 8: Hvilke indsatser styrker de sproglige kompetencer blandt børn med forældre

på overførselsindkomst?

........................................................................................................................... 64

6.2.1

6.2.2

6.2.3

6.3

7.1

Korttidseffekter af SPELL og Fart på sproget..........................................................................

Langtidseffekter af SPELL og Fart på sproget

........................................................................ 69

Effekter af READ 1.0

.................................................................................................................. 75

Delkonklusion og diskussion

........................................................................................................ 78

Konklusion og perspektivering

........................................................................................................ 81

Hvorfor har børn i familier på overførselsindkomst

svagere sprog-

og læsekompetencer?

7.2

Hvad kan der gøres for at modvirke negative effekter af at vokse op i en familie på

overførselsindkomst?

................................................................................................................................ 82

8.1

8.1.1

Datakilder og metode

...................................................................................................................... 84

Registerdata (anvendt i kapitel 3 og 6)

..................................................................................... 84

Analysemetoder

........................................................................................................................ 86

8.2

Spørgeskemaundersøgelse blandt forældre i Aarhus Kommune og Morsø Kommune

(anvendt i kapitel 4)

.................................................................................................................................. 89

8.2.1

8.2.2

8.3

8.3.1

8.3.2

8.3.3

8.3.4

Dataindsamling

......................................................................................................................... 89

Analysemetoder

........................................................................................................................ 93

Observationsstudie (anvendt i kapitel 5)

................................................................................... 95

Udvælgelse og rekruttering

..................................................................................................... 95

Dataindsamling

......................................................................................................................... 96

Transskription, kodning og analyser

....................................................................................... 97

Analysemetoder

...................................................................................................................... 100

Referencer

........................................................................................................................................ 101

BUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 175: Rapport om udvikling af sprog og læsning hos børn af forældre på overførselsindkomst, fra børne- og undervisningsministeren

1. Sammenfatning

Andelen af børn, der har svage sprogkompetencer i førskolealderen, er 2-3 gange så stor blandt

børn med forældre på overførselsindkomst tre år i træk sammenlignet med børn af selvforsør-

gende forældre. Selvom der kontrolleres for herkomst og uddannelsesniveau, er andelen af børn

med svage sprogkompetencer væsentlig højere blandt børn med forældre på overførselsindkomst

sammenlignet med selvforsørgende forældre. Analyserne i denne rapport tyder på, at børn af for-

ældre på overførselsindkomst især har svage talesproglige kompetencer i førskolealderen. Dette

er særligt problematisk, fordi analyserne også viser, at sammenhængen mellem barnets tale-

sproglige kompetencer i førskolealderen og kompetencer inden for afkodning og sprogforståelse i

2. klasse er stærkere for børn af forældre på overførselsindkomst end selvforsørgende. Børn af

forældre på overførselsindkomst, som har svage sprogkompetencer inden skolestart, vil altså ofte

”falde yderligere bagud” frem imod 2. klasse.

Dette viser imidlertid også, at det i højere grad er

børnenes sprogkompetencer før skolestart end forældrenes baggrund i sig selv, der forudsiger,

hvor godt børnene lærer at læse.

I rapporten undersøger vi derfor forskellige mulige årsager til, at børn af forældre på overfør-

selsindkomst i gennemsnit har en svagere sproglig udvikling inden skolestart end børn af selvfor-

sørgende. Vi viser, at faktorer i børnenes hjem spiller en stor rolle for sprogtilegnelsen. Det gæl-

der det hjemmelæringsmiljø og den grad af følelses- og adfærdsunderstøttelse, som forældrene

stiller til rådighed for børnene, og den måde forældre og børn taler sammen og interagerer med

hinanden på. Børn af forældre med et stort ordforråd og som i høj grad bruger strategier som

navngivning af ting, gentagelser og hv-spørgsmål i kommunikationen med barnet, har det største

ordforråd. Rapportens analyser tyder imidlertid ikke på, at der er store forskelle mellem forældre

på overførselsindkomst og selvforsørgende eller mellem forældre med forskelligt uddannelsesni-

veau, når det gælder både graden af følelses- og adfærdsunderstøttelse og brugen af specifikke

strategier i interaktionen med barnet. Lidt forsimplet kan man sige, at det er vigtigere, hvad for-

ældrene gør, end hvem de er.

Vi véd, at der er brug for en tidlig sprogindsats, ikke mindst for udsatte børn. Analyser af forskel-

lige typer af sprogindsats i førskolealderen viser imidlertid varierende effekt på børns sprog og

læsekompetencer. Resultaterne tyder på, at det er vanskeligere at understøtte kernesproglige fær-

digheder som ordforråd og sprogforståelse end førskriftlige færdigheder. Manglende langtidsef-

fekter af førskoleindsats

–

eller endda i nogle tilfælde negative effekter for børn, der er mest ud-

satte målt på omfanget af overførselsindkomst i familien

–

peger på vigtigheden af opmærksom-

hed på de mest udsatte børn i dagtilbuddets sprogindsatser. Positive langtidseffekter af en førsko-

leindsats, der blev kombineret med professionel udvikling af dagtilbudspersonalet, ses for børn,

der i middelgrad er påvirket af overførselsindkomst i familien. Positive korttidseffekter af en

lavintensiv læseindsats i skolen med forældreinddragelse, særlig for børn af forældre på

overførselsindkomst, peger på, at forældre er en underudnyttet resurse i børns læsetilegnelse.

BUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 175: Rapport om udvikling af sprog og læsning hos børn af forældre på overførselsindkomst, fra børne- og undervisningsministeren

Formål

Talrige internationale studier viser, at børn fra socioøkonomisk mindre velstillede hjem i gennemsnit har sva-

gere sproglige kompetencer end andre børn. Det har alvorlige konsekvenser for denne gruppe af børns mu-

ligheder for at klare sig godt i skolen og på længere sigt for deres muligheder i forhold til uddannelse, job og

indkomst. I denne rapport ser vi nærmere på disse sammenhænge med et særligt fokus på børn i familier,

hvor en eller begge forældre modtager overførselsindkomst. Overførselsindkomst er relateret til en række

andre risikofaktorer

–

eksempelvis er personer med kort uddannelse, lav indkomst og ikke-vestlig herkomst

overrepræsenterede, når det gælder offentlig forsørgelse

–

men der kan også være faktorer mere direkte for-

bundet med det at være uden for beskæftigelse og modtage offentlige ydelser, som spiller ind i forhold til

børnenes sproglige udvikling.

Formålet med rapporten er at undersøge:

1. om børn af forældre, som er eller har været på overførselsindkomst, har øget risiko for sproglige

vanskeligheder ved skolestart sammenlignet med andre børn

2. om børn af forældre, som er eller har været på overførselsindkomst, har øget risiko for sproglige

vanskeligheder ved skolestart, når der kontrolleres for forældrenes uddannelse og herkomst

3. hvad der kendetegner hjemmets miljø blandt forskellige børn

4. om forældres ordforråd og måde at interagere med deres barn på er relateret til barnets ordforråd, og

om disse forhold igen relaterer sig til forældrenes uddannelsesniveau, og til om de modtager overfør-

selsindkomst

5. om børn af forældre på overførselsindkomst har samme, eller måske endda større, udbytte af tre for-

skellige sprogindsatser (SPELL, Fart på Sproget og READ 1.0) sammenlignet med andre børn?

Datagrundlag og rapportens opbygning

Rapporten skal besvare forskningsspørgsmål på flere forskellige niveauer. Nogle spørgsmål handler om de

overordnede, statistiske sammenhænge mellem forældres overførselsindkomst og børns sproglige udvikling,

mens andre spørgsmål går tættere på faktorer i hjemmet og endda helt tæt på de anvendte ord og strategier i

konkrete samtaler og interaktioner mellem en forælder og et barn. Vi benytter derfor forskellige datakilder til

at besvare forskellige forskningsspørgsmål.

Først ser vi ved hjælp af registerdata på de statistiske sammenhænge på et helt overordnet niveau i

kapitel 3.

Her bruger vi eksisterende data, som analyseres med et fornyet fokus på overførselsindkomst. Vi fokuserer

på betydningen af, om forældrene har modtaget overførselsindkomst, når der ses på børns sproglige og socio-

emotionelle kompetencer samt læsetilegnelse. Både når der ses på kortsigtet indflydelse i førskolealderen og

indflydelsen på længere sigt (læsning i 2. klasse), ses der på indflydelsen af modtaget overførselsindkomst,

da barnet var i førskolealderen.

BUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 175: Rapport om udvikling af sprog og læsning hos børn af forældre på overførselsindkomst, fra børne- og undervisningsministeren

Dernæst zoomer vi i

kapitel 4

via nye spørgeskemadata ind på konkrete faktorer i familierne. Personer på

overførselsindkomst er typisk mindre tilbøjelige til at deltage i spørgeskemaundersøgelser end andre foræl-

dre, hvorfor denne gruppe dels var underrepræsenteret i undersøgelsen og dels ikke repræsentativ (relativt

højtuddannet). Derfor ser vi i analyserne af spørgeskemadata i stedet uddannelsesniveau som risikofaktor og

bruger overførselsindkomst som kontrolvariabel.

kapitel 5

zoomer vi via nye observationsdata helt ind på forældrenes interaktion med deres børn i konkrete

aktiviteter. Igen fokuserer vi på betydningen af uddannelsesniveau, fordi der indgår relativt få forældre på

overførselsindkomst i observationsstudiet, men vi ser også på overførselsindkomst, når det er statistisk mu-

ligt.

kapitel 6

undersøger vi, om varianter af tre eksisterende danske indsatser på førskoleområdet og i den tid-

lige skolealder kan være med til at styrke udviklingen af sproglige kompetencer blandt børn med forældre på

overførselsindkomst, både på kort sigt og langt sigt.

Vi indleder rapporten (kapitel

med en uddybning af rapportens formål og datakilder samt en afgrænsning

af et helt centralt begreb i rapporten, nemlig modtagere af overførselsindkomst. I

kapitel 7

samler vi op på

rapportens mange konklusioner og perspektiverer dem i forhold til eksisterende viden fra andre studier. En-

delig er undersøgelsernes datakilder og metoder uddybet i

kapitel 8.

Nedenfor indleder vi imidlertid med en

sammenfatning af de væsentligste pointer, som denne rapport bidrager med.

Børn af forældre på overførselsindkomst har markant svagere sprogkompetencer i førskolealderen

–

også når der kontrolleres for herkomst og uddannelsesniveau

Andelen af børn, der har svage sprogkompetencer i førskolealderen, er 2-3 gange så stor blandt børn med

forældre på overførselsindkomst tre år i træk sammenlignet med børn af selvforsørgende forældre. En del af

forklaringen på denne sammenhæng er, at både indvandrere/efterkommere og forældre med kortere uddan-

nelse er overrepræsenterede blandt personer på overførselsindkomst, men disse faktorer kan ikke alene for-

klare hele den høje andel af børn med svage sprogkompetencer i familier på overførselsindkomst. Selvom

der kontrolleres for herkomst og uddannelsesniveau, har børn med forældre på overførselsindkomst svagere

sprogkompetencer end andre børn. Samtidig tyder analyser i denne rapport på, at den negative sammenhæng

mellem forældre på overførselsindkomst og deres børns sproglige kompetencer forstærkes for indvandrere

og efterkommere over tid. I førskolealderen har overførselsindkomst samme grad af negativ sammenhæng

med sprog for børn med dansk baggrund og børn med indvandrerbaggrund. Men i 2. klasse forstærkes den

negative effekt af at have forældre på overførselsindkomst, når de har indvandrerbaggrund. Disse børn ram-

mes således ekstra hårdt, når det gælder deres kompetencer inden for sprogforståelse og tekstforståelse i 2.

klasse.

BUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 175: Rapport om udvikling af sprog og læsning hos børn af forældre på overførselsindkomst, fra børne- og undervisningsministeren

Især stærk sammenhæng mellem at have forældre på overførselsindkomst og henholdsvis talesprog-

lige kompetencer i førskolealderen og afkodning i 2. klasse

I førskolealderen tyder analyserne i denne rapport på, at børn af forældre på overførselsindkomst især har

svage talesproglige kompetencer (fx ordforråd og sprogforståelse), men ikke er så langt efter børn af selvfor-

sørgende forældre, når det gælder førskriftlige kompetencer (fx kendskab til bogstaver og evnen til at høre

rim), som peger hen imod den mere tekniske del af læsetilegnelsen (afkodning). Dette billede ændrer sig lidt,

når vi ser på læserelaterede kompetencer i 2. klasse. Her tyder resultaterne på, at overførselsindkomst i fami-

lien har en stærkere negativ sammenhæng med barnets evner til at afkode end med eksempelvis barnets

sprogforståelse. Disse fund peger på vigtigheden af at styrke særlig de talesproglige færdigheder i førskole-

alderen og på et øget fokus på de afkodningsmæssige færdigheder i skolen for børn i familier på overførsels-

indkomst.

Sammenhængen mellem talesproglige kompetencer i førskolealderen og læsekompetencer i 2. klasse er

endnu stærkere for børn af forældre på overførselsindkomst end selvforsørgende

Som det tidligere er dokumenteret i talrige studier, er der en tydelig sammenhæng mellem sprogkompetencer

i førskolealderen og senere læsekompetencer. Det ses også i denne rapports resultater, men resultaterne viser

ydermere, at sammenhængen mellem barnets talesproglige kompetencer i førskolealderen og kompetencer

inden for afkodning og sprogforståelse i 2. klasse er

stærkere

for børn af forældre på overførselsindkomst

end selvforsørgende. Børn af forældre på overførselsindkomst, som har svage sprogkompetencer inden sko-

lestart, vil altså ofte ”falde yderligere bagud”

frem imod 2. klasse sammenlignet med børn af selvforsørgende

forældre. Omvendt viser resultaterne også, at børn af forældre på overførselsindkomst, som har fået en stærk

sprogudvikling i førskolealderen, er tæt på at have lige så gode kompetencer i 2. klasse inden for afkodning

og især sprogforståelse som børn af selvforsørgende. Det er altså børnenes sprogkompetencer før skolestart i

højere grad end deres forældres baggrund i sig selv, der forudsiger, hvor godt børnene lærer at læse.

Forældre med lang uddannelse skaber i gennemsnit bedre læringsmiljøer for deres børn

Spørgeskemabesvarelser fra forældre til børn i alderen 2-5 år viser stor variation i hjemmets miljø blandt de

deltagende forældre og deres adfærd i forhold til børnene, velbefindende samt oplevelse af kompetence som

forældre. Denne variation kan delvist forklares af forældrenes sociale baggrund (selv om datagrundlaget ikke

er repræsentativt, men har en overvægt af højtuddannede forældre).

På linje med mange udenlandske studier viser resultaterne i denne undersøgelse, at forældre med høj uddan-

nelse i gennemsnit skaber bedre læringsmiljøer for deres børn end forældre med lavt uddannelsesniveau, men

i denne undersøgelse er sammenhængen svagere end forventet, muligvis på grund af, at undersøgelsen inde-

holdt relativt få deltagere med lav uddannelse og mange med høj uddannelse. Uddannelse er i denne under-

søgelse ikke relateret til forældrenes følelses- og adfærdsunderstøttelse af børnene.

BUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 175: Rapport om udvikling af sprog og læsning hos børn af forældre på overførselsindkomst, fra børne- og undervisningsministeren

Tre aspekter af hjemmets miljø forudsiger barnets udvikling uafhængigt af forældrebaggrund

Tre aspekter af hjemmets miljø er relateret til børns udvikling, også når der kontrolleres for forældres uddan-

nelse, alder, og om de er på overførselsindkomst. Både børnenes

hjemmelæringsmiljøer

(fx læsning af børne-

bøger og snak om bogstaver og ords betydning) og forældrenes følelses-/adfærdsunderstøttelse hænger sam-

men med børnenes sproglige udvikling. Disse faktorer hænger også sammen med børns socio-emotionelle

udvikling, således at børn fx er mindre hyperaktive og får mere prosocial adfærd, jo mere forældre læser med

deres børn, eller jo mere de regulerer deres barns adfærd. Den stærkeste faktor inden for følelses-/adfærdsun-

derstøttelse er

ugyldiggørelse af barnets følelser.

Forældre, der i spørgeskemaet svarer bekræftende på ud-

sagn som fx

”Jeg

fortæller mit barn, når han/hun har skuffet mig”

eller

”Jeg

har svært ved at tage mit barns

følelser alvorligt”,

har børn med relativt lille ordforråd og svag sprogforståelse, mindre prosocial adfærd og

højere grad af hyperaktivitet samt adfærdsmæssige, følelsesmæssige og relationelle problemer.

Mere indirekte faktorer i hjemmets miljø, nemlig forældres selvrapporterede

mestring af forældrerollen

samt

grad af

depression,

er ikke relateret til børnenes sprogkompetencer, men er systematisk relateret til alle målte

aspekter af børnenes socio-emotionelle kompetencer i de forventede retninger.

Meget store forskelle i forældrenes sprogbrug, når de interagerer med deres børn

Når vi observerer, hvordan forældre interagerer med deres børn i tre konkrete aktiviteter, er der markante

forskelle på,

hvor meget

forældrene taler med børnene. Barnet med den mest talende forælder hører 7,5

gange flere ord end barnet med den mindst talende forælder

–

og ca. dobbelt så mange ord som det gennem-

snitlige barn.

Observationerne viser også, at forældre generelt primært anvender navngivning af ting og handlinger samt

ja/nej-spørgsmål, når de interagerer med deres børn. Andre spørgsmålstyper og interaktionsstrategier anven-

des kun i meget begrænset omfang eller slet ikke. Det gælder også strategier som gentagelser, udvidelse af

barnets sprog, hvorfor-spørgsmål og åbnende spørgsmål, der ifølge forskningslitteraturen alle er blandt de

strategier, der har størst betydning for børns sprogudvikling. Samtidigt ses, at forældrene anvender flest stra-

tegier, der inddrager, udfordrer og understøtter børnene, når de læser sammen, og færrest i forbindelse med

en fælles legeaktivitet. Det peger på, at aktiviteten selv spiller en rolle for, hvordan forældrene bruger spro-

get. Det er vigtig viden, når forældre skal rådgives om, hvordan de bedst understøtter deres børns sprog. Ak-

tiviteter, der i princippet kan laves uden megen sproglig interaktion, må ikke blive for sprogfattige. Der skal

sættes ord på det, som forælder og barn gør sammen.

Forældres eget ordforråd og deres interaktionsprofil har betydning for børnenes sprogudvikling

–

afhænger af, om forældrene er på overførselsindkomst

Når vi ser på forældrenes brug af de enkelte interaktionsstrategier, er der ikke store forskelle mellem foræl-

dre på overførselsindkomst og selvforsørgende eller mellem forældre med forskelligt uddannelsesniveau.

Som nævnt benytter langt de fleste forældre primært navngivning af ting og handlinger samt ja/nej-spørgs-

BUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 175: Rapport om udvikling af sprog og læsning hos børn af forældre på overførselsindkomst, fra børne- og undervisningsministeren

mål. Børn af forældre med udstrakt brug af navngivning af ting, samt gentagelser og hv-spørgsmål (fx

Hvor-

for løb den væk?)

i kommunikationen med barnet, har det største ordforråd. Det er ikke kun forældres obser-

verede interaktion, som hænger sammen med børnenes ordforråd. Også forældres eget ordforråd hænger

sammen med størrelsen på børnenes ordforråd, selv når der er kontrolleret for forældres baggrund (uddan-

nelse, overførselsindkomst og alder).

Vore analyser identificerede tre

interaktionsprofiler

blandt forældrene. Vi ser en tendens til, at forældre på

overførselsindkomst i gennemsnit interagerer mindre med deres børn (bruger færre ord, færre forskellige ord

og færre interaktionsstrategier) end selvforsørgende forældre. Forældrenes interaktionsprofil hænger også

sammen med deres eget ordforråd.

Dette er vigtig viden, da analyserne også viser, at der er en signifikant sammenhæng mellem forældrenes in-

teraktionsprofil og børnenes ordforråd. Dermed identificerer undersøgelsen også to af de mekanismer, som

kan forklare sammenhængen mellem forældres socioøkonomiske karakteristika og børns sprogudvikling,

nemlig forældrenes interaktion med børnene under forskellige aktiviteter og forældrenes eget ordforråd.

Indsatser i førskolealderen og 2. klasse viser lovende effekter på børns sprog på kort sigt og børns læ-

setilegnelse på længere sigt, men med forbehold

Tre overordnede indsatser viser varierende effekt på børns sprog og læsekompetencer. De mest positive og

entydige effekter for børn i familier på overførselsindkomst finder vi af indsatsen READ 1.0. Der er tale om

en lavintensiv læseindsats i 2. klasse baseret på uddeling af bøger, som børn og forældre læser i fællesskab

–

koblet med en såkaldt

”growth

mindset”-tilgang. Indsatsen har positiv effekt på børns læsetilegnelse, og ef-

fekten er omtrent dobbelt så høj for børn i familier på overførselsindkomst. Det peger på, at det kan medføre

betydelige effekter, når forældre på overførselsindkomst løbende inddrages i børnenes læsetilegnelse.

Når det gælder to førskoleindsatser for 3-6-årige, nemlig SPELL (Structured Preschool Effort for Language

and Literacy) og Fart på sproget, er effekterne mere blandede.

Uden at være ”mirakelkure”, peger de på mu-

lige retninger at gå i for at understøtte børns sproglige udvikling og læsetilegnelse.

Men det er på ingen måde ligegyldigt, hvordan der arbejdes med børns sprog og førskriftlige kompetencer i

førskolealderen. Begge førskoleindsatser, SPELL og Fart på sproget, blev testet i tre varianter, og alle seks

varianter havde varierende grad af positive effekter eller nuleffekt på kort sigt. Men én variant i begge ind-

satser havde

negative

langtidseffekter (målt ved de nationale test i dansk, læsning i 2. klasse) for en under-

gruppe af børn, hvis forældre havde modtaget overførselsindkomst i tre år forud for indsatsen. Dette kan

skyldes, at dagtilbuddene efter indsatsen havde et fokus på sprog og førskrift, som de mest udsatte børn

–

målt på overførselsindkomst i familien

–

ikke kunne følge med til.

En variant af SPELL med sideløbende professionel udvikling af dagtilbuddets personale med fokus på diffe-

rentiering af indsatsen viste

positiv

effekt på senere læsetilegnelse i 2. klasse for børn i familier på overfør-

selsindkomst i 1-2 år. Det peger på vigtigheden af løbende professionel udvikling af pædagoger for at ind-

drage netop de børn, der har mest brug for det. Denne indsats havde dog ikke langtidseffekt på børn, hvis

BUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 175: Rapport om udvikling af sprog og læsning hos børn af forældre på overførselsindkomst, fra børne- og undervisningsministeren

forældre havde været på overførselsindkomst i 3 år, eller på børn af selvforsørgende forældre. Det er således

et opmærksomhedspunkt, at det stadig er svært hjælpe de mest udsatte børn med sprogindsatser i førskoleal-

deren.

Ny viden som basis for fremtidig handling

Det er ikke ny viden, at børn udvikler sproget i forskellige tempi, at variationen er systematisk forbundet til

social baggrund, eller at tidlige sprogkompetencer er relateret til senere læsekompetencer. Men denne rapport

giver ny viden med hensyn til styrken af forskellige sammenhænge og forstærkende modvindsfaktorer. Den

negative sammenhæng mellem overførselsindkomst i familien og børns sprog er stærkere for børn med ind-

vandrerbaggrund. Sammenhængen mellem sproglige kompetencer i førskolealderen og læsekompetencer i 2.

klasse er stærkere for børn af forældre, der har været på overførselsindkomst. Disse forhold peger på vigtig-

heden af helt tidlig indsats for børn, der er udsatte på én eller flere måder.

Da sproglig tilegnelse bygger oven på tidligere kompetencer, er det afgørende, at alle familier er klar over

vigtigheden af stimulerende sproglig interaktion med deres barn lige fra fødslen. Derfor kan der med fordel

sættes øget fokus på vigtigheden af interaktion med barnet lige fra fødslen, fx i regi af sundhedsplejen og/el-

ler fødselsforberedelse. Særlig læsning med børnene ser ud til at give anledning til brug af de sproglige stra-

tegier, som især understøtter en god sprogudvikling. Derfor kan der med fordel systematisk introduceres til

læsning med børn, fra de er helt små, og gerne med opsøgende, systematiske initiativer, som sikrer, at der

opnås kontakt med udsatte forældre, som kan være mindre tilbøjelige til at selv at opsøge frivillige tilbud.

De positive langtidseffekter af en sproglig indsats kombineret med professionel udvikling af pædagoger pe-

ger på potentialet i professionel udvikling og systematiske sprogindsatser i dagtilbuddene. Derudover bør

pædagoguddannelserne have et øget fokus på sprogudvikling. Fremtidens pædagoger skal være endnu bedre

rustet til at være opmærksomme på børn med behov og på at sprogstimulere ikke mindst de børn, der bliver

understimuleret rent sprogligt hjemmefra. For den positive side af den forstærkede sammenhæng mellem tid-

ligt sprog og senere læsning for udsatte børn er at en god sproglig udvikling i førskolealderen ser ud til at

virke som en beskyttende faktor.

De positive resultater af READ 1.0, især for familier på overførselsindkomst, peger på vigtigheden af inddra-

gelse af forældrene, også når barnet er startet i skole. Denne lavintensive indsats for at få forældre til at læse

med barnet, i kombination med råd og viden om forældres rolle i børns tilegnelse af kompetencer, bør der

kunne bygges videre på. Særlig i familier på overførselsindkomst ser der ud til at være en uudnyttet resurse,

som kan aktiveres i højere grad og give børn en bedre skolegang og bedre fremtidsmuligheder, end de ellers

ville have fået.

BUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 175: Rapport om udvikling af sprog og læsning hos børn af forældre på overførselsindkomst, fra børne- og undervisningsministeren

2. Indledning

2.1 Formål

Børn, der udvikler gode sprogkompetencer og gode førskriftlige kompetencer (dvs. relateret til senere læse-

tilegnelse) i førskolealderen, klarer sig bedre i skolen (Bleses, Makransky, Dale, Højen, & Ari, 2016;

National Early Literacy Panel, 2008; Snow, Burns, & Griffin, 1998) såvel som i voksenalderen med hensyn

til eksempelvis uddannelse og indkomst (Chetty et al., 2011). Andre kompetencer ved skolestart er også vig-

tige, men et nyt studie har fundet, at særlig sprog og eksekutive funktioner (såsom hukommelse, opmærk-

somhed og selvregulering) har langvarig sammenhæng med tilegnelse af kompetencer gennem skoletiden

(Burchinal et al., 2020).

I dette lys er det uheldigt, at børn fra udsatte hjem i gennemsnit har svagere sproglige kompetencer end børn

fra resursestærke hjem allerede ved skolestart. Det gælder eksempelvis børn af forældre med kort uddan-

nelse, lav indkomst og uden for beskæftigelse (Bleses, Hvidman, Munkedal, & Højen, 2018; Bleses, Højen,

Jørgensen, Jensen, & Vach, 2010). Det gælder endvidere tosprogede børn

, men med stor variation på tværs

af familiebaggrunde (Højen, Bleses, Jensen, & Dale, 2019), samt børn fra hjem med et relativt svagt hjem-

melæringsmiljø (Zauche, Thul, Mahoney, & Stapel-Wax, 2016). Børn og unge fra socioøkonomisk svage

familier opnår i gennemsnit væsentlig dårligere resultater i dansk igennem hele skoleforløbet end andre børn

og unge (Gustafsson, Rusmann, Juhler-Larsen, & Rosholm, 2015).

Personer med kort uddannelse, lav indkomst og ikke-vestlig herkomst er samtidig overrepræsenterede, når

det gælder offentlig forsørgelse (Danmarks Statistik, 2011). Man må derfor formode, at mange børn af foræl-

dre på overførselsindkomst (kontanthjælp, dagpenge, sygedagpenge, førtidspension og revalideringsydelser)

tilhører en eller flere af de ovennævnte risikogrupper i forhold til at udvikle svage sproglige kompetencer.

Rapportens

første formål

er derfor at undersøge, om børn af forældre, som er eller har været på overførsels-

indkomst, har øget risiko for sproglige vanskeligheder ved skolestart sammenlignet med andre børn.

En eventuel sammenhæng mellem, om forældrene modtager overførselsindkomst, og børnenes sproglige ud-

vikling kan skyldes andre, relaterede faktorer (fx uddannelse og herkomst), som både har betydning for, om

forældrene er på overførselsindkomst, og for børnenes sproglige udvikling. Der kan imidlertid også være

faktorer direkte forbundet med det at være uden for beskæftigelse og modtage offentlige ydelser, som spiller

ind. At være på overførselsindkomst er naturligvis direkte relateret til familiens indkomst, men kan også på-

virke mulighed for tid sammen med barnet, trivsel og andre forhold. Det er altså interessant, om det har en

selvstændig betydning for børnenes sproglige udvikling, hvorvidt forældrene modtager overførselsindkomst.

Rapportens

andet formål

er derfor at undersøge, om børn af forældre, som er eller har været på overførsels-

indkomst, har øget risiko for sproglige vanskeligheder ved skolestart, når der kontrolleres for forældrenes

uddannelse og herkomst. Et forbehold er dog, at der kan være andre variable, som vi ikke kan kontrollere for,

der også spiller ind.

BUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 175: Rapport om udvikling af sprog og læsning hos børn af forældre på overførselsindkomst, fra børne- og undervisningsministeren

Flere undersøgelser viser, at sammenhængen mellem forældrenes socioøkonomiske status (uddannelse, be-

skæftigelse og indkomst) og børnenes sproglige kompetencer er medieret af forældrenes holdninger, resur-

ser, viden og deres måde at interagere med børnene på (Letourneau, Duffett-Leger, Levac, Watson, &

Young-Morris, 2011; Rowe, Denmark, Harden, & Stapleton, 2016). Derfor er det interessant at undersøge

faktorer i hjemmets miljø som mulige forklaringer på sammenhængen.

Mange tidligere studier har undersøgt børns

hjemmelæringsmiljø,

hvor fokus har været på faktorer i hjem-

met, som direkte vedrører barnets

læring

med hensyn til sprog og førskriftlige kompetencer (fx Foy & Mann,

2003; Payne, Whitehurst, & Angell, 1994). I denne rapport undersøger vi også børns

hjemmelæringsmiljø

(fx

hvor ofte forældrene laver læringsaktiviteter sammen med barnet), som ét af tre aspekter af hjemmets over-

ordnede miljø. Et andet aspekt af hjemmets miljø er forældrenes

følelses- og adfærdsunderstøttelse

(fx i hvil-

ken grad forældrene roser og belønner barnets adfærd). Et tredje aspekt af hjemmets miljø er

forhold, der på-

virker forældrenes adfærd

(fx forældrenes oplevelse af at mestre forældrerollen). Dette tredje aspekt er såle-

des kun indirekte relateret til børnene. Diagrammet nedenfor viser de tre aspekter af hjemmets miljø, som

undersøges. Rapportens

tredje formål

er således at undersøge, hvad der kendetegner hjemmets miljø blandt

forskellige børn.

Figur 2.1: Tre aspekter af hjemmets miljø, som undersøges i denne rapport

Hjemmets miljø

Hjemmelæringsmiljø

Følelses- og

adfærdsunderstøttelse

Forhold der påvirker

forældrenes adfærd

Forældres eget sprog samt, hvor meget og hvordan, de taler med deres barn, kan også påvirke børns sprog-

lige udvikling. Derfor er det interessant at undersøge den konkrete interaktion, der foregår mellem forældre

og barn. Rapportens

fjerde formål

er dermed at undersøge, om forældres ordforråd og måde at interagere

med deres barn på er relateret til barnets ordforråd, og om disse forhold igen relaterer sig til forældrenes ud-

dannelsesniveau og om de har modtaget overførselsindkomst.

Endelig er det selvfølgelig relevant at se nærmere på, hvad man kan gøre for at

understøtte

sprogtilegnelsen

blandt børn fra udsatte hjem. Flere målrettede indsatser har vist gode effekter for den sproglige udvikling i

førskolealderen og i starten af skolen blandt danske børn. Spørgsmålet er, om disse indsatser også er effek-

tive for netop børn af forældre på overførselsindkomst. Rapportens

femte formål

er derfor at undersøge, om

børn af forældre på overførselsindkomst har samme eller måske endda større udbytte af tre forskellige sprog-

indsatser (SPELL, Fart på Sproget og READ 1.0) sammenlignet med andre børn.

BUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 175: Rapport om udvikling af sprog og læsning hos børn af forældre på overførselsindkomst, fra børne- og undervisningsministeren

Tabel 2.1 giver en oversigt over, hvilke forskningsspørgsmål, der besvares, og i hvilke afsnit. Bemærk, at de

specifikke forskningsspørgsmål ikke svarer et-til-et med de overordnede formål nævnt ovenfor.

Tabel 2.1: Oversigt over rapportens forskningsspørgsmål, i hvilket afsnit de behandles, og hvilken

type data, der bruges

Nr.

Spørgsmål

Hvor stor en andel af børn med forældre på overførselsindkomst har

svage sprogkompetencer i førskolealderen?

Er børns sprog og læsekompetencer relateret til, om forældrene har

modtaget overførselsindkomst?

Er børns sprog og førskriftlige kompetencer i førskolealderen relateret

til deres sprog og læsekompetencer i 2. klasse af, og er relationen i så

fald afhængig af, om forældrene har modtaget overførselsindkomst?

Er forældres uddannelsesniveau relateret til hjemmets miljø mht. hjem-

melæringsmiljø, følelses-/adfærdsunderstøttelse og forhold, der påvir-

ker forældrenes adfærd?

Er forældres uddannelsesniveau og hjemmets miljø relateret til børns

sprog og socio-emotionelle udvikling i førskolealderen?

Er overførselsindkomst og uddannelsesniveau hos forældrene relateret

til deres måde at interagere med deres barn på?

Er forældres interaktion med deres barn og deres eget ordforråd relate-

ret til barnets ordforråd?

Hvilke indsatser styrker de sproglige kompetencer blandt børn med for-

ældre på overførselsindkomst?

Afsnit

3.2

Data

Eksisterende data fra Lod-

trækningsforsøg, registerdata

Eksisterende data fra Lod-

trækningsforsøg, registerdata

Eksisterende data fra Lod-

trækningsforsøg, registerdata

3.3

3.4

4.2

Nye spørgeskemadata

4.3

Nye spørgeskemadata

5.3

Nye observationsdata

5.4

Nye observationsdata

6.2

Eksisterende data fra Lod-

trækningsforsøg, registerdata

2.2 Overblik over datakilder

Rapporten skal besvare en række forskellige forskningsspørgsmål, hvoraf nogle kræver forholdsvis store da-

tasæt, mens andre kræver detaljerede oplysninger om faktorer i hjemmet og hos forældrene, som kan influere

på børns sprogudvikling, eller oplysninger om deltagelse i specifikke sprogindsatser. Vi benytter derfor for-

skellige datakilder til at besvare forskellige forskningsspørgsmål.

Vi starter i kapitel 3 (spørgsmål 1-3) med analyser af overordnede statistiske sammenhænge, som kræver da-

tasæt med flere tusinde børn. Her anvender vi data fra to allerede gennemførte lodtrækningsforsøg af indsat-

ser, der skal styrke sprog og førskriftlige kompetencer hos børnehavebørn, nemlig SPELL og Fart på sproget

BUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 175: Rapport om udvikling af sprog og læsning hos børn af forældre på overførselsindkomst, fra børne- og undervisningsministeren

(se afsnit 6.1 for en beskrivelse af indsatserne og afsnit 8.1 for en beskrivelse af datasættet). Disse datasæt

indeholder samlet oplysninger om 13.066 børn, der var 3-6 år på tidspunktet for indsatsen (2012/2013). Dette

kapitel baserer sig på før-test, dvs. sprogvurderinger

inden

indsatsen, hvor resultaterne ikke kan være påvir-

ket af, at børnene deltager i en specifik indsats. Bemærk, at der ikke er data for alle børn på alle variable. Vi

har valgt at anvende netop disse datasæt, fordi de:



indeholder oplysninger om et stort antal børn,

er repræsentative for børn i hele landet med hensyn til en række baggrundsvariable (forældrenes ud-

dannelse, indkomst, geografi og indvandrerbaggrund),

indeholder relevante oplysninger om børnenes sproglige kompetencer i førskolealderen, og

kan kobles med børnenes resultater i de nationale test i dansk, læsning i 2. klasse.

I kapitel 4 (spørgsmål 4-5) zoomer vi ind på betydningen af hjemmets miljø (hjemmelæringsmiljø, følelses-

og adfærdsunderstøttelse samt forhold, der påvirker forældrenes adfærd), hvilket kræver detaljerede oplys-

ninger om faktorer i hjemmet. Vi har derfor gennemført en spørgeskemaundersøgelse blandt forældre til børn

fra årgang 2015 i Aarhus Kommune og fra årgang 2014-16 i Morsø Kommune med besvarelser fra forældre

til 1.514 børn. Data omfatter besvarelser fra forældre til 37 pct. af alle børn i den relevante alder i de to kom-

muner. Der er tale om et bredt udsnit af forældre med dansk som modersmål, men resultaterne er ikke nød-

vendigvis repræsentative for forældre til 3-5-årige børn over hele landet.

I kapitel 5 (spørgsmål 6-7) zoomer vi yderligere ind på den helt konkrete adfærd i tre forskellige situationer,

hvor en forælder og et barn læser, taler og leger med LEGO sammen. Formålet er at undersøge sammenhæn-

gen mellem forældrenes sprogbrug i de tre konkrete aktiviteter og deres barns sprogkompetencer. Dette kræ-

ver meget detaljerede observationer. Vi har derfor inviteret 181 af deltagerne i ovennævnte spørgeskemaun-

dersøgelse til også at deltage i et observationsstudie, hvor interaktionen mellem forælder og barn er blevet

videofilmet og kodet. Formålet med observationsstudiet har ikke været at opnå en repræsentativ stikprøve.

Data fra observationsstudiet omfatter kun forældre med dansk modersmål.

I kapitel 6 (spørgsmål 8) undersøger vi effekten af specifikke indsatser. Her anvender vi igen data fra SPELL

og FPS samt data fra yderligere en indsats, nemlig READ 1.0. Disse tre indsatser er udvalgt, fordi de samlet

set har dokumenteret positive effekter for børns sprogtilegnelse og omfatter et tilstrækkeligt stort antal børn

til, at vi meningsfuldt kan undersøge effekter for børn af forældre på overførselsindkomst.

Tabel 2.2 opsummerer, hvilke datakilder vi bruger til hvilke forskningsspørgsmål.

I kapitel 7 samler vi op på undersøgelsens konklusioner og perspektiverer resultaterne på baggrund af eksi-

sterende viden. Kapitel 8 giver en uddybende beskrivelse af datakilder, dataindsamling og metode.

BUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 175: Rapport om udvikling af sprog og læsning hos børn af forældre på overførselsindkomst, fra børne- og undervisningsministeren

Tabel 2.2: Oversigt over datakilder

Type data

Datakilde

Antal obser-

vationer

Væsentligt indhold

Kapitel 3: Sammenhæng mellem overførselsindkomst i familien og børns sprog og læseudvikling

(spørgsmål 1-3)

Registerdata

Lodtrækningsforsøgene SPELL

og Fart på Sproget (FPS) målret-

tet 3-6-årige børn i børnehave

13.066



Sprogvurderinger blandt 3-5-årige

–

før-test



De nationale test i dansk, læsning i 2. klasse

Kapitel 4: Hjemmets miljø, social baggrund, sproglig udvikling og socio-emotionel udvikling

(spørgsmål 4-5)

Spørgeskema-

undersøgelse

Spørgeskemaundersøgelse blandt

forældre til 2-5-årige børn i Aar-

hus og Morsø Kommune

1.514



Hjemmelæringsmiljø og aktiviteter med barnet

Oplevelse af forældrerollen

Forældres mestringsevne

Positivt forældreskab

Samtaler om opførsel

Forældres velbefindende

Barnets styrker og svagheder

Kapitel 5: Sammenhæng mellem forældres interaktion med børn, forældres sprogkompetencer og børns sprogkompeten-

cer

(spørgsmål 6-7)

Observations-

studie

Struktureret observation af foræl-

dre og børn, der interagerer med

hinanden i forskellige situationer.

Delmængde af børnene i spørge-

skemaundersøgelsen

181



Forældre-barn-interaktion i tre situationer: læse, tale og

bygge



Forældres ordforråd



Børns ordforråd

Kapitel 6: Effektive sprogindsatser for børn med forældre på overførselsindkomst

(spørgsmål 8)

Registerdata

Lodtrækningsforsøgene SPELL

og Fart på Sproget (FPS) målret-

tet 3-6-årige børn i børnehave

Indsatsen READ 1.0 målrettet

elever i 2. klasse

13.066



Sprogvurderinger blandt 3-5-årige

–

før- og efter-test



De nationale test i dansk, læsning i 2. klasse

1.587



De nationale test i dansk, læsning i 2. klasse

2.3 Afgrænsning af børn af forældre på overførselsindkomst

Som det fremgår ovenfor, sætter vi i denne rapport fokus på den sproglige udvikling blandt børn af forældre,

som er eller har været på overførselsindkomst. Det lyder måske umiddelbart forholdsvis enkelt at afgøre,

hvilke børn der er tale om, men svaret afhænger blandt andet af, om kun én eller begge forældre skal være på

BUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 175: Rapport om udvikling af sprog og læsning hos børn af forældre på overførselsindkomst, fra børne- og undervisningsministeren

overførselsindkomst, hvilke ydelser, hvor længe og inden for hvilken periode. Formålet med dette afsnit er

derfor at afgrænse, hvilke børn der i rapporten medregnes som børn af forældre på overførselsindkomst.

Vi anvender lidt forskellige afgrænsninger afhængig af datasæt. Dette skyldes for det første, at de forskellige

datasæt indeholder forskellige variable og kategorier og omfatter forskellige perioder. For det andet har vi

ikke lige detaljerede oplysninger på forældrene i alle datasæt. For forældre i datasættene SPELL/FPS og

READ 1.0 har vi adgang til registerdata fra Danmarks Statistik og anvender derfor Danmarks Statistiks so-

cioøkonomiske klassifikation i Indkomstregistret. Hvis personen ifølge Danmarks Statistiks klassifikation

tilhører en af følgende grupper, regnes vedkommende som modtager af overførselsindkomst:



Arbejdsløse:

Alle, der har været arbejdsløse mindst halvdelen af året (nettoledighed). Omfatter både

dagpengemodtagere og jobparate kontanthjælpsmodtagere (ledige).

Passive kontanthjælpsmodtagere:

Alle hvis væsentligste indtægtskilde i året er kontanthjælpsydel-

ser (kontanthjælp, integrationsydelse, uddannelseshjælp, revalideringsydelse, uddannelsesydelse, ar-

bejdsmarkedsydelse, aktiveringsydelse, ledighedsydelse, fleksløntilskud og kontanthjælp under kom-

munalt resurseforløb) og som i størstedelen af året

ikke

er angivet som jobparat.

Førtidspensionister:

Førtidspension er den væsentligste indtægtskilde.

Sygedagpenge, orlov og uddannelsesgodtgørelse mv.:

Alle, hvor beløb fra A-kasser (ekskl. efter-

løn) og sygedagpenge overstiger lønindkomster i året, og som endvidere hverken er pensionister el-

ler har selvstændig virksomhed.



Vi ser på personens væsentligste indkomstkilde

i hvert af de tre år forud for det tidspunkt, hvor de første

sproglige data om barnet blev indsamlet i SPELL/FPS og READ. SPELL og FPS er målrettet 3-6-årige børn.

Vi ser altså på, om disse børns forældre har været på overførselsindkomst i en 3-årig periode, mens børnene

var mellem nul og seks år. READ 1.0 er målrettet børn i 2. klasse, så her ser vi på, om forældrene har været

på overførselsindkomst i en 3-årig periode, mens børnene var mellem fire og otte år.

For at kunne belyse, om det har betydning, hvor længe forældrene modtager overførselsindkomst, sondrer vi

mellem børn, hvor mindst én forælder modtog overførselsindkomst i alle de tre år, og børn, hvor mindst den

ene forælder modtog overførselsindkomst i ét eller to ud af de tre år. Vi har valgt ikke at skelne mellem mod-

tagelse af overførselsindkomst i 1 og 2 år, men slået disse sammen for at opnå tilstrækkeligt store grupper,

specielt mht. interaktionsanalyser. Børnene inddeles altså på den baggrund i tre

indkomstgrupper,

jf. Tabel

2.3.

For nemheds skyld kalder vi grupperne for ”modtagere i 3 år”, ”modtagere i 1-2 år” og ”selvforsør-

gende”.

Tabellen viser også andelen af børn i hver af de tre indkomstgrupper i henholdsvis SPELL/FPS og

I kapitel 4 og 5, hvor vi anvender survey- og observationsdata, er opgørelserne af indkomstgrupper baseret

på forældrenes svar i spørgeskemaet. Det betyder, at vi her anvender en lidt anderledes opgørelsesmetode. I

En offentlig ydelse betragtes som den væsentligste indtægtskilde, hvis den i løbet af året udgør et større beløb end erhvervsindkom-

ster og samtidig overstiger et grundbeløb, der i 2005 var på 49.138 kr. (reguleres med forbrugerprisindekset).

BUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 175: Rapport om udvikling af sprog og læsning hos børn af forældre på overførselsindkomst, fra børne- og undervisningsministeren

spørgeskemaet har forældrene angivet deres primære beskæftigelse på undersøgelsestidspunktet. Forældre,

der har angivet, at de er ledige/arbejdssøgende eller på førtidspension, bliver i analyserne regnet som modta-

gere af overførselsindkomst. Alle andre (dvs. personer under uddannelse, lønmodtagere og selvstændige er-

hvervsdrivende) bliver regnet som selvforsørgende. Dog er forældre, som har svaret ”Andet” ekskluderet fra

analyser, hvor forældrene er opdelt efter indkomstgruppe.

De forskellige opgørelsesmetoder betyder, at modtagere af overførselsindkomst ikke er fuldkommen sam-

menlignelige på tværs af rapportens kapitler. I kapitel 3 og 6 ser vi som nævnt ovenfor på, om en eller begge

forældre har haft overførselsindkomst som sin væsentligste indkomstkilde i mindst ét ud af de tre forudgå-

ende år. I kapitel 4 og 5 ser vi på, om den forælder, som har besvaret spørgeskemaet, har angivet, at vedkom-

mende er ledig/arbejdssøgende eller på førtidspension på undersøgelsestidspunktet.

Tabel 2.3: Definition af

indkomstgrupper

i datasættene SPELL/FPS og READ og procentandel

Indkomstgruppe

Definition

Procentdel af alle børn i

SPELL/FPS

13%

Procentdel af alle børn i

23%

Modtager i 3 år

Børn som i alle 3 år forud for første sprog-

test/dataindsamling havde mindst en forælder,

som modtog overførselsindkomst

Børn som i 1 eller 2 af årene forud for første

sprogtest/dataindsamling havde mindst én for-

ælder, som modtog overførselsindkomst

Børn hvis forældre begge var selvforsørgende

(dvs. ikke på overførselsindkomst) i alle 3 år

forud for første sprogtest/dataindsamling

Modtager i 1-2 år

20%

13%

Selvforsørgende

67%

64%

Det er ikke nødvendigvis den samme forælder, der er på overførselsindkomst i alle tre år.

Ikke alle selvforsørgende er i beskæftigelse. Gruppen omfatter også eksempelvis studerende, hjemmegående og medhjælpende æg-

tefæller.

BUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 175: Rapport om udvikling af sprog og læsning hos børn af forældre på overførselsindkomst, fra børne- og undervisningsministeren

3. Sammenhæng mellem overførselsindkomst i familien og

børns sprog og læseudvikling

3.1

Baggrund

I dette kapitel begynder vi på et helt overordnet plan med at se på, om børns sproglige udvikling er relateret

til, om forældrene modtager overførselsindkomst. Mange faktorer i familien er relateret til børns udvikling,

herunder socioøkonomiske faktorer. Som beskrevet indledningsvist er personer med kort uddannelse, lav ind-

komst og ikke-vestlig herkomst overrepræsenterede blandt personer på overførselsindkomst. Derfor er det for-

venteligt, at børn af forældre på overførselsindkomst i gennemsnit har en mindre positiv sproglig udvikling

end andre børn. I kapitlet undersøger vi, om denne forventning holder stik. En ting er, om der er tale om en

statistisk korrelation. Et andet, og noget vanskeligere, spørgsmål er, om der er en direkte årsagssammenhæng,

hvilket der langt fra altid er mellem relaterede faktorer.

I undersøgelser af faktorer, der påvirker børns udvikling, er familiens socioøkonomiske situation nærmest uden

undtagelse en meget stærk prædiktor. Jo højere uddannelse og indkomst forældrene har, og jo stærkere deres

tilknytning til arbejdsmarkedet er, jo bedre klarer børnene sig gennemsnitligt set. I USA, som har den stærkeste

videnskabelige forskning på området, har der været stort fokus på fattigdom, fordi omkring en femtedel af alle

børn i USA vokser op i familier med en indtægt under fattigdomsgrænsen. Undersøgelser viser entydigt, at

fattigdom i familien er relateret til dårligere udvikling for børnene på mange områder (Duncan & Brooks-

Gunn, 2000).

Men sammenhængen mellem fattigdom i familien og børns udvikling er ikke simpel. Det er blevet fremført,

at fattigdom i det mindste delvis afspejler valg, vaner og opførsel hos forældrene, og at det sandsynligvis i

højere grad er disse faktorer, der influerer negativt på børns udvikling, frem for fattigdom i sig selv (Mayer,

1997). Dette er af flere årsager et vigtigt spørgsmål at undersøge i en dansk kontekst. Der er relativt høje

minimumslønninger i Danmark set i et globalt perspektiv, og Danmark har en af de laveste

gini-koefficienter

(et mål for indkomstulighed) i OECD, nemlig 0,26 i 2019, mod fx USA’s 0,39

(OECD). En gini-koefficient

på 0 betyder ingen ulighed, mens en gini-koefficient på 1 betyder, at al rigdom ejes af en person. Herudover

har Danmark relativt høje overførselsindkomster til arbejdsløse set i et globalt perspektiv, og ydermere pro-

gressive tilskud til fx dagtilbud, boligstøtte mm., hvor der også tages højde for, om man er enlig forsørger.

Den relativt set lave afstand mellem ”rig og fattig” i Danmark og det relativt høje bundniveau for ”fattige” gør

det interessant og vigtigt at undersøge socioøkonomiske sammenhænge i Danmark. Det er allerede dokumen-

teret, at der ér klare sammenhænge med familiens indkomst, når der ses på børns sproglige udvikling i førsko-

lealderen, også i Danmark (Højen et al., 2019). Men et andet spørgsmål er, om der er negative sammenhænge

i sig selv forbundet med det at være på overførselsindkomst (og relaterede faktorer). Det kan give stress i

familien, at en eller begge forældre er i den situation, hvilket kan gå ud over børnene. På den anden side har

BUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 175: Rapport om udvikling af sprog og læsning hos børn af forældre på overførselsindkomst, fra børne- og undervisningsministeren

forældre på overførselsindkomst mere tid til at være sammen med børnene

–

afhængigt af omfanget af påkræ-

vet jobtræning, jobansøgninger mv. Derfor kunne børn også påvirkes positivt af at have forældre på overfør-

selsindkomst, alt andet lige.

Denne del af rapporten søger ved hjælp af nye analyser af eksisterende sprogdata for børn i førskolealderen at

besvare følgende tre spørgsmål:

1. Hvor stor en andel af børn med forældre på overførselsindkomst har svage sprogkompetencer i før-

skolealderen?

2. Er børns sprog og læsekompetencer relateret til, om forældrene har modtaget overførselsindkomst?

3. Er børns sprog og førskriftlige kompetencer i førskolealderen relateret til deres sprog og læsekompe-

tencer i 2. klasse, og er relationen i så fald afhængig af, om forældrene har modtaget overførselsind-

komst?

3.2 Spørgsmål 1: Hvor stor en andel af børn med forældre på overførselsindkomst har svage

sprogkompetencer i førskolealderen?

I dette afsnit undersøger vi ved hjælp af datasættet fra SPELL og FPS (se afsnit 8.1), hvor stor en andel af

børn, der har svage sprogkompetencer i førskolealderen, afhængigt af om børnenes forældre har været på over-

førselsindkomst.

Førskolebørns sprog og førskriftlige kompetencer blev før og efter en 20 ugers sprogindsats (enten indsatsen

SPELL eller FPS) vurderet med en tidlig version af Undervisningsministeriets sprogvurderingsmateriale

Sprogvurdering 3-6

(Bleses, Højen, & Andersen, 2017), som var en videreudvikling af materialet

Sprogvur-

deringsmateriale til 3-årige, Inden skolestart og i Børnehaveklassen

(Bleses et al., 2011). Materialet måler en

række talesproglige og førskriftlige kompetencer (se Tabel 3.1 nedenfor). Analyserne i kapitel 3 er baseret på

sprogvurderinger før selve indsatsen.

”Svage sprogkompetencer” er i denne rapport defineret som børn, der

ifølge sprogvurderingsmaterialet skal have enten

særlig

eller

fokuseret

indsats; det vil sige børn, der har en

score, som svarer til de 15% lavestscorende, etsprogede danske børn (eller mere præcist, er under den 15.

percentil). Tidligere studier har vist en overrepræsentation af børn med svage sprogkompetencer i familier med

lav socioøkonomisk baggrund, baseret på forældres uddannelse, indkomst og arbejdsmarkedstilknytning. I

denne rapport ser vi som noget nyt specifikt på andelen af børn med svage sprogkompetencer i relation til, om

forældrene har været på overførselsindkomst. Der skal nævnes det forbehold, at ”svage sprogkompetencer”

naturligvis kun dækker de specifikke kompetencer, der undersøges med sprogvurderingsredskabet; disse er

dog udvalgt efter at være de vigtigste mht. prædiktion af senere læsetilegnelse (Børne- og Socialministeriet,

2017).

BUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 175: Rapport om udvikling af sprog og læsning hos børn af forældre på overførselsindkomst, fra børne- og undervisningsministeren

Blandt børn af modtagere i 3 år ses den største andel med svage førskolesproglige kompetencer

Tabel 3.1 viser for hver af de tre indkomstgrupper andelen af børn med svage kompetencer på hvert af de

sproglige områder, der vurderes med sprogvurderingsmaterialet. Der er både specifikke scorer som fx ordfor-

råd og rim-kompetencer, og to overordnede mål, nemlig talesproglige og førskriftlige kompetencer. De speci-

fikke del-sprogmål er aldersspecifikke, dvs. at fx 3-årige kun skal igennem nogle af testene for sprogmålene,

mens 5-årige skal igennem alle test. Talesproglige kompetencer er en samlet score for ordforråd, sprogforstå-

else og kommunikative strategier (3-6-årige). Talesproglige kompetencer dækker i denne forbindelse således

over ord, som barnet kan sige (produktivt ordforråd), barnets forståelse af simple eller komplekse sætninger,

samt hvordan barnet bruger sprog i forskellige kommunikative situationer. Førskriftlige kompetencer er en

samlet score for skelnen af sproglyde (kun 3-årige), rim (3-6-årige), opdeling af ord (kun 4-6-årige) og bog-

stavkendskab (kun 4-6-årige). Førskriftlige kompetencer dækker over barnets genkendelse og bearbejdning af

sproglyde samt viden om begreber relateret til skriftsprog, viden om læseretning samt kendskab til bogstaver.

De aldersspecifikke test er den primære årsag til, at N varierer på tværs af testene. Derudover har individuelle

børn af forskellige, ukendte, årsager ikke gennemførte enkelte test.

Hvis børns sprogudvikling ikke var relateret til overførselsindkomst i familien (direkte eller indirekte), skulle

hver af de tre indkomstgrupper have en omtrentlig lige stor andel med svage sprogkompetencer inden for hvert

område, nemlig omkring 15%.

Tabel 3.1:

Andel med svage sprogkompetencer for hver af de tre indkomstgrupper

Modtager

i 3 år

Samlede sprogmål, førskole

Talesproglige kompetencer

Førskriftlige kompetencer

Del-sprogmål, førskole

Skelnen af sproglyde

Rim

Opdeling af ord

Bogstavkendskab

Ordforråd

Sprogforståelse

23 %

28 %

22 %

25 %

34 %

33 %

17 %

19 %

16 %

17 %

20 %

19 %

13 %

12 %

15 %

13 %

10 %

11 %

15 %

16 %

15 %

626

1005

1216

1115

1790

1779

36 %

26 %

20 %

17 %

10 %

13 %

15 %

1798

1795

Modtager

i 1-2 år

Selvforsør-

gende

Total

Kommunikative strategier

29 %

17 %

12 %

15 %

1758

Noter:

Svage sprogkompetencer defineres som at have en score blandt de 15 % laveste scorer for etsprogede i det respektive sprogmål.

Procenterne er beregnet inden for hver indkomstgruppe. Forskellene mellem de tre indkomstgrupper er statistisk signifikante ved et

signifikansniveau på 0,05 for alle sprogmål på nær ’Opdeling af ord’, hvor forskellen mellem ’Modtager i 1-2 år’ og ’Selvforsørgende’

ikke er signifikant.

BUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 175: Rapport om udvikling af sprog og læsning hos børn af forældre på overførselsindkomst, fra børne- og undervisningsministeren

Inden for alle sprogmål ses den højeste andel med svage sprogkompetencer blandt modtagere i 3 år og den

næsthøjeste andel blandt modtagere i 1-2 år. I begge grupper er andelen med svage sprogkompetencer større

end normen for etsprogede på 15%. Selvforsørgende har en andel på mindre end 15% med svage sprogkom-

petencer. Mellem indkomstgrupperne er forskellene statistisk signifikante på alle sprogmål, undtagen mellem

modtagere i 1-2

år og selvforsørgende for sprogmålet ’opdeling af ord’.

Det fremgår endvidere af tabellen, at der er væsentlig større forskel mellem indkomstgrupperne, når det gælder

talesproglige kompetencer end førskriftlige kompetencer. Det tyder på, at børn af forældre på overførselsind-

komst i gennemsnit især har udfordringer med produktivt ordforråd (de ord, som barnet kan sige) og sprogfor-

ståelse (ord og sætninger, som barnet forstår) sammenlignet med børn af selvforsørgende forældre.

3.3 Spørgsmål 2: Er børns sprog og læsekompetencer relateret til, om forældrene har modta-

get overførselsindkomst?

Spørgsmål 1 handlede om

andelen

af børn med svage sprogkompetencer i førskolealderen. Spørgsmål 2 hand-

ler om

gennemsnitlige scorer

for sproglige og førskriftlige kompetencer i førskolealderen og desuden om

sprog- og læsekompetencer i 2. klasse. Analyser af selve scorerne kan give et mere detaljeret billede, og det

giver samtidig mulighed for, i det mindste delvist, at isolere effekten af selve det at være på overførselsind-

komst, jf. ovennævnte associationer med uddannelse og herkomst.

Alle scorer i dette afsnit er baseret på standardiserede populationsnormer, det vil sige en skala med et

gennemsnit på 0 og en standardafvigelse på 1. Et negativt gennemsnit for en indkomstgruppe betyder således,

at gruppen gennemsnitligt set scorer under gennemsnittet for hele populationen, og omvendt, hvis en indkomst-

gruppe har et positivt gennemsnit.

De tre profilområder i 2. klasses nationale læsetest er sprogforståelse, afkodning og tekstforståelse. I sprogfor-

ståelse testes eleverne i betydning af ord, forståelse af flere betydninger af enslydende ord, sprogbrug samt

faste sproglige udtryk. I afkodning testes der i identificering af ord, og i tekstforståelse testes der i forståelse

af skrevne tekster.

Børn af forældre, der har modtaget overførselsindkomst i 3 år, har svagere sprogkompetencer i før-

skolealderen og er knapt et skoleår bagud i læsetilegnelsen i forhold til børn af selvforsørgende

I Tabel 3.2 ses de gennemsnitlige scorer i førskolesprog og i læsning i 2. klasse opdelt på indkomstgrupperne.

Et mønster, der ligner det, vi så for spørgsmål 1, gør sig gældende i denne analyse. Børn af modtagere i 3 år

har de laveste gennemsnitlige sprogscorer og læsescorer for alle sprog- og læsemål, mens børn af modtagere i

1-2 år har de næstlaveste scorer. Forskellene mellem indkomstgrupperne er statistisk signifikante på alle sprog-

og læsemål.

BUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 175: Rapport om udvikling af sprog og læsning hos børn af forældre på overførselsindkomst, fra børne- og undervisningsministeren

Tabel 3.2: Gennemsnitlig sprogscore i førskolealderen og læsescore i 2. klasse for hver af de tre ind-

komstgrupper (0,00 = populationsgennemsnit)

Modtager

i 3 år

Gennemsnit

Samlede sprogmål, førskole

Talesproglige kompetencer

Førskriftlige kompetencer

Nationale test, 2. kl.

Sprogforståelse

Afkodning

-0,44

-0.48

-0,07

0,14

0,12

0,03

0,01

-0,61

-0,38

-0,24

-0,14

0,03

0,04

-0,01

-0,05

Modtager

i 1-2 år

Gennemsnit

Selv-

forsørgende

Gennemsnit

Total

Tekstforståelse

-0,40

-0,11

0,11

0,01

Note:

De tre indkomstgrupper er statistisk signifikant forskellige fra hinanden i forhold til gennemsnitlige scorer på alle de præsente-

rede sprog- og læsemål ud fra et signifikansniveau på 0,05.

Gennemsnitsnormen for sprogscore i førskolealderen er baseret alene på etsprogede danske børn, for hvem

gennemsnittet bør være cirka 0. Datasættet indeholder dog også børn med dansk som andetsprog, som forven-

teligt scorer under normen for danske børn. Sandsynligvis derfor er gennemsnittet på tværs af de tre grupper

derfor lidt under 0, nemlig -0,01 for talesproglige kompetencer og -0.05 for førskriftlige kompetencer. I mod-

sætning hertil er de standardiserede scorer i nationale test baseret på et repræsentativt udsnit af

hele

populati-

onen, hvorfor gennemsnittene burde være 0. De er dog marginalt over 0, nemlig 0,03 for sprogforståelse, 0,01

for afkodning og 0,01 for tekstforståelse.

Børn af modtagere i 3 år scorer cirka en halv standardafvigelse lavere end børn af selvforsørgende (gennem-

snitlig forskel på 0,42-0,64 afhængig af mål). Børn af modtagere i 1-2 år scorer cirka en kvart standardafvigelse

lavere både i førskolealderen og i 2. klasse (gennemsnitlig forskel på 0,18-0,27). Hvad betyder denne forskel

i praksis? I en oversigt fra Lipsey et al. (2012) vurderes progressionen i læsning over skoleåret fra 2. til 3.

klasse at være cirka 0,60 standardafvigelser. For så vidt at dette estimat kan overføres fra USA til Danmark,

kan forskellene nogenlunde oversættes til, at børn af modtagere i 3 år i gennemsnit er cirka et skoleår bagud i

læsetilegnelsen i 2. klasse i forhold til børn af selvforsørgende, og børn af modtagere i 1-2 år er cirka 1/3

skoleår bagud.

Afstanden mellem børn af modtagere i 3 år og børn af selvforsørgende ser ud til at mindskes en smule over

tid, hvis der tages udgangspunkt i talesproglige kompetencer i førskolealderen sammenlignet med nationale

test i læsning i 2. klasse. Hvis der tages udgangspunkt i de førskriftlige kompetencer, forbliver forskellen

mellem indkomstgrupperne omtrent den samme fra førskolealderen til 2. klasse.

I det følgende undersøger vi med regressionsanalyser, om forældrenes grad af overførselsindkomst har signi-

fikant betydning for børnenes førskolesprog samt læsekompetencer i starten af skoletiden. Regressionerne gør

BUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 175: Rapport om udvikling af sprog og læsning hos børn af forældre på overførselsindkomst, fra børne- og undervisningsministeren

det muligt at se på sammenhængen med indkomstgruppe, når der kontrolleres for begge forældres uddannel-

sesniveau samt barnets alder, køn og herkomst (etnisk dansk, indvandrer eller efterkommer).

At have forældre på overførselsindkomst i førskolealderen har negativ betydning for barnets førskole-

sprog og for barnets læsekompetencer i starten af skoletiden

Figur 3.1 viser regressionskoefficienterne for sammenhængen mellem indkomstgruppe og de to sproglige mål

i førskolealderen. I analyserne bliver der sammenlignet med gruppen af selvforsørgende, som derfor er lig 0.

I det omfang børn af modtagere i henholdsvis 3 år og 1-2 år afviger positivt eller negativt fra referencegruppen

(selvforsørgende), vil disse grupper have en positiv eller negativ koefficient.

Figuren viser, at sammenlignet med referencegruppen, de selvforsørgende, har børn af modtagere i 3 år 0,22

standardafvigelser lavere score i talesproglige kompetencer (førskolemål), og børn af modtagere i 1-2 år har

0,11 standardafvigelser lavere score. Også for de førskriftlige kompetencer scorer børn af modtagere i 3 år

såvel som 1-2 år lavere end børn af selvforsørgende, nemlig hhv. 0,12 og 0,05 standardafvigelser lavere. Alle

forskellene er statistisk signifikante.

Estimaterne er signifikant

mere

negative for de talesproglige kompetencer end for de førskriftlige kompeten-

cer. Det lader altså til at have større konsekvenser for børns talesproglige kompetencer end for børns førskrift-

lige kompetencer at have forældre på overførselsindkomst. Dette resultat kan have at gøre med, at forskning

viser, at det er sværere at støtte talesproglige kompetencer end førskriftlige kompetencer i dagtilbud (Bleses,

Højen, Justice, et al., 2018).

Tilegnelsen af ordforråd og sprogforståelse kræver sandsynligvis et ”langt sejt

træk”, hvor også det sproglige miljø i hjemmet er vigtigt (se

kapitel 4 og 5). Endvidere ses der en gradueret

indflydelse af overførselsindkomst i familien. Konfidensintervallerne (95%) for modtagere i henholdsvis 3 år

og 1-2 år overlapper ikke for de talesproglige kompetencer, hvilket altså viser, at forskellen mellem disse to

grupper er statistisk signifikant.

BUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 175: Rapport om udvikling af sprog og læsning hos børn af forældre på overførselsindkomst, fra børne- og undervisningsministeren

Figur 3.1: Sammenhængen mellem indkomstgruppe og talesproglige hhv. førskriftlige kompetencer i

førskolealderen for tre indkomstgrupper. Referencegruppen af selvforsørgende er sat til 0,00

Modtager i 3 år

Modtager i 1-2 år

Selvforsørgende = 0

Talesproglige kompetencer

0,40

0,30

0,20

0,10

Førskriftlige kompetencer

Std. score

0,00

-0,10

-0,05*

-0,20

-0,30

-0,40

-0,22***

-0,11***

-0,12***

Note:

Der er kontrolleret for begge forældres uddannelsesniveau og barnets alder, køn og herkomst. Referencegruppen er selvforsør-

gende. Datagrundlaget er fra SPELL/FPS. * P<0,05, ** P<0,01, *** P<0,001

Figur 3.2 viser sammenhængen med de tre mål for læsekompetencer i 2. klasse. Figuren viser, at børn af

forældre på overførselsindkomst har signifikant lavere score i den nationale test i læsning i 2. klasse for alle

profilområder sammenlignet med børn af selvforsørgende forældre. De største negative standardafvigelser ses

for modtagere i 3 år. Her er forskellen mellem -0,15 og -0,28 standardafvigelser.

BUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 175: Rapport om udvikling af sprog og læsning hos børn af forældre på overførselsindkomst, fra børne- og undervisningsministeren

Figur 3.2: Sammenhængen mellem indkomstgruppe og de tre mål for læsning i 2. klasse, sprogforstå-

else, afkodning og tekstforståelse. Referencegruppen af selvforsørgende er sat til 0,00

Modtager i 3 år

Modtager i 1-2 år

Selvforsørgende = 0

Sprogforståelse

0,40

0,30

0,20

0,10

Afkodning

Tekstforståelse

Std. score

0,00

-0,10

-0,07**

-0,20

-0,15***

-0,30

-0,40

-0,21***

-0,28***

-0,06*

-0,07*

Note:

Der er kontrolleret for begge forældres uddannelsesniveau og barnets alder, køn og herkomst. Referencegruppen er selvforsør-

gende. Datagrundlaget er fra SPELL/FPS. * P<0,05, ** P<0,01, *** P<0,001

Den negative effekt af at have haft forældre på overførselsindkomst ser ikke ud til at mindskes i tiden mellem

de sproglige test i førskolealderen og de nationale læsetest i 2. klasse (i det omfang testene er sammenligne-

lige). Endvidere ses der igen en gradueret indflydelse af overførselsindkomst, idet konfidensintervallerne for

sprogforståelse og afkodning ikke overlapper for modtagere i henholdsvis 3 år og 1-2 år.

At have forældre på overførselsindkomst i førskolealderen har altså signifikant negativ sammenhæng med

både barnets førskolesprog og barnets læsekompetencer i starten af skoletiden, også når der kontrolleres for

forældres uddannelse og for herkomst. Dvs. at den deskriptive forskel der sås på grupperne i tidligere analyser,

ikke alene var drevet af forskelle mht. uddannelse og herkomst. Bemærk, at endnu en traditionel socioøkono-

misk variabel, indkomst, ikke har været brugt som kontrolvariabel, da denne variabel hænger naturligt sammen

med indkomstgrupperne.

BUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 175: Rapport om udvikling af sprog og læsning hos børn af forældre på overførselsindkomst, fra børne- og undervisningsministeren

Den negative sammenhæng mellem sprogforståelse og at have forældre på overførselsindkomst i 3 år

mere

negativ for indvandrere eller efterkommere end for danskere

Den negative sammenhæng mellem at have modtaget overførselsindkomst og børnenes kompetencer behøver

imidlertid ikke at være den samme for alle grupper af forældre. Det kunne fx tænkes, at højtuddannede foræl-

dre, under antagelsen af, at de har flere resurser til at støtte børnene, lige frem kunne have bedre mulighed for

at støtte børnene, hvis de er på overførselsindkomst. I det følgende undersøger vi, om effekten af at have

modtaget overførselsindkomst er ens uanset forældrenes uddannelsesniveau. Ligeledes undersøger vi, om ef-

fekten af at have modtaget overførselsindkomst afhænger af barnets herkomst, dvs. om barnet er indvandrer,

efterkommer eller ingen af delene. Vi har undersøgt, om effekten afhænger af køn, men vi har ikke forfulgt

dette spørgsmål yderligere, da effekten af indkomstgruppe ikke så ud til at være forskellig for drenge og piger

hverken for førskolesprog eller læsekompetencer i 2. klasse.

For at undersøge ovenstående interagerer vi indkomstgruppe med henholdsvis mors uddannelsesniveau, fars

uddannelsesniveau og barnets herkomst som beskrevet under Analysemetoder i afsnit 8.2. I interaktionsanaly-

sen finder vi, at for talesproglige og førskriftlige kompetencer i førskolealderen er sammenhængen den samme

uanset forældrenes uddannelsesniveau og barnets herkomst. I 2. klasses nationale test gælder dette også for

profilområdet afkodning. For profilområdet sprogforståelse ser det dog ud til, at effekten af indkomstgruppe

er forskellig alt efter barnets herkomst, og for profilområdet tekstforståelse ser det ud til, at effekten af ind-

komstgruppe afhænger af forældrenes uddannelsesniveau.

Figur 3.3 viser, at børn med dansk baggrund generelt har højere scorer i sprogforståelse i 2. klasse end indvan-

drere/efterkommere, hvilket ikke overrasker, givet at det tager mange år at lære et andetsprog. Mere interessant

og vigtigt er det, at regressionsanalysen med interaktionsled viser, at den negative effekt for børn af modtagere

i 3 år er signifikant

større

for indvandrere/efterkommere end for børn med dansk baggrund, som det også ses

på

”knækket”

på linjen for indvandrere/efterkommere.

BUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 175: Rapport om udvikling af sprog og læsning hos børn af forældre på overførselsindkomst, fra børne- og undervisningsministeren

Figur 3.3: Forventede standardiserede scorer i sprogforståelse. Sammenhængen mellem indkomst-

gruppe og sprogforståelse i 2. klasse interageret med barnets herkomst. (0,00 = populationsgennem-

snit)

0,2

Forventede værdier af Sprogforståelse

-0,2

Dansker

Indvandrer eller

efterkommer

-0,4

-0,6

-0,8

-1

Selvforsørgende

Modtager i 1-2 år

Modtager i 3 år

Note:

Der er kontrolleret for begge forældres uddannelsesniveau og barnets alder, køn og herkomst. Datagrundlaget er fra

SPELL/FPS.

I de følgende analyser interagerer vi med mors og fars uddannelsesniveau, men disse analyser skal tages med

forbehold. Vi har underinddelt de tre indkomstgrupper i fire uddannelsesgrupper. Det betyder, at nogle af

grupperne er meget små. Tabel 8.1 viser, hvordan stikprøven fordeler sig på forskellige baggrundsvariable

(se afsnit 8.1). Ser vi fx på mors uddannelse, udgør gruppen med bachelor, lang videregående eller forsker-

uddannelse kun 3% (N = 44) blandt modtagere i 3 år. Samme uddannelsesgruppe udgør 13% (N = 342)

blandt modtagere i 1-2 år. Disse relativt lave tal giver et mere usikkert estimat end for selvforsørgende, hvor

der er 1.900 observationer. Analyserne præsenteres i Figur 3.4 og Figur 3.5, hvor konfindensintervallerne

angiver usikkerheden på estimaterne.

Bemærk, at vi nu ser på tekstforståelse mod før sprogforståelse. Figur 3.4 viser, som forventet, at børnene har

højere score, jo højere uddannelse deres mødre har. Der er en signifikant interaktionseffekt, fordi forældrenes

uddannelse har større effekt for børn af modtagere i 1-2 år end for de to andre grupper.

BUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 175: Rapport om udvikling af sprog og læsning hos børn af forældre på overførselsindkomst, fra børne- og undervisningsministeren

Figur 3.4: Forventede standardiserede scorer i tekstforståelse. Sammenhængen mellem indkomst-

gruppe og tekstforståelse i 2. klasse interageret med mors uddannelsesniveau. (0,00 = populationsgen-

nemsnit)

0,6

Forventede værdier af tekstforståelse

0,4

Bachelor, lang

videregående,

forskerudd

Kort og mellemlang

videregående

Erhvervsudd. og

gymnasium

Ingen udd. eller

grundskole

0,2

-0,2

-0,4

-0,6

Selvforsørgende

Modtager i 1-2 år

Modtager i 3 år

Note:

Der er kontrolleret for begge forældres uddannelsesniveau og barnets alder, køn og herkomst. Datagrundlaget er fra

SPELL/FPS.

Figur 3.5 viser, at fars uddannelsesniveau også hænger positivt sammen med barnets score i tekstforståelse.

Der er en signifikant interaktion, fordi uddannelseseffekten igen er størst for modtagere i 1-2 år.

BUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 175: Rapport om udvikling af sprog og læsning hos børn af forældre på overførselsindkomst, fra børne- og undervisningsministeren

Figur 3.5: Forventede standardiserede scorer i tekstforståelse. Sammenhængen mellem indkomst-

gruppe og tekstforståelse i 2. klasse interageret med fars uddannelsesniveau. (0,00 = populationsgen-

nemsnit)

0,6

Forventede værdier af tekstforståelse

0,4

Bachelor, lang

videregående,

forskerudd

Kort og mellemlang

videregående

Erhvervsudd. og

gymnasium

Ingen udd. eller

grundskole

0,2

-0,2

-0,4

-0,6

Selvforsørgende

Modtager i 1-2 år

Modtager i 3 år

Note:

Der er kontrolleret for begge forældres uddannelsesniveau og barnets alder, køn og herkomst. Datagrundlaget er fra

SPELL/FPS.

Analyserne med interaktion med mors og fars uddannelsesniveau er dog som sagt usikre pga. små grupper, og

vi kan derfor kun med betydelig sikkerhed konkludere på interaktionen mellem indkomstgruppe og herkomst:

Den negative sammenhæng mellem score i sprogforståelse i 2. klasse og indvandrer-/efterkommer-baggrund

forstærkes af at have forældre, der i førskolealderen var modtagere af overførselsindkomst i 3 år.

3.4 Spørgsmål 3: Er børns sprog og førskriftlige kompetencer i førskolealderen relateret til

deres sprog og læsekompetencer i 2. klasse, og er relationen i så fald afhængig af, om for-

ældrene har modtaget overførselsindkomst?

Som nævnt i introduktionen har international forskning vist en tydelig sammenhæng mellem børns sprogud-

vikling i førskolealderen, og hvordan de klarer sig i skolen. Dette afsnit undersøger sammenhængen mellem

førskolesprog og læsekompetencer i 2. klasse, som vi forventer vil være tydelig, og dermed lægge sig op ad

den internationale forskningslitteratur på området. Det nye aspekt i de analyser, der præsenteres her, er, at vi

undersøger, om denne sammenhæng er forskellig alt efter, hvilken indkomstgruppe børnene tilhører. Med

BUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 175: Rapport om udvikling af sprog og læsning hos børn af forældre på overførselsindkomst, fra børne- og undervisningsministeren

andre ord, er sammenhængen mellem førskolesprog og læsetilegnelse stærkere/svagere hos børn i familier på

overførselsindkomst sammenlignet med børn i selvforsørgende familier?

Gode sprogkompetencer i førskolealderen giver gode læsekompetencer i 2. klasse

Figur 3.6A-C viser, hvordan talesproglige kompetencer og førskriftlige kompetencer i førskolealderen hæn-

ger sammen med hver af de tre profilområder i læsning i 2. klasse. Den vandrette akse viser scoren i førsko-

lesprog (talesproglige og førskriftlige kompetencer). Den lodrette akse viser scoren i hver af de tre scorer i 2.

klasses læsetest.

Det ses, som forventet, at jo højere børnene scorer i enten talesproglige eller førskriftlige kompetencer, des

højere er scoren i hvert af de tre profilområder for læsning. Disse sammenhænge er statistisk signifikante.

Børn, der har gode førskolesproglige kompetencer, vil altså generelt også opnå gode læsekompetencer i 2.

klasse. Hvis børn derimod har svage førskolesproglige kompetencer, vil de generelt have svage læsekompe-

tencer i 2. klasse. Det skal dog også bemærkes, at der langt fra er tale om et ét-til-ét forhold.

BUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 175: Rapport om udvikling af sprog og læsning hos børn af forældre på overførselsindkomst, fra børne- og undervisningsministeren

Figur 3.6A-C: Sammenhængen mellem førskolesprog og læsning i 2. klasse. (0,00 = populationsgen-

nemsnit)

Score i Sprogforståelse 2. klasse

Talesproglige

kompetencer

-1

Førskriftlige

kompetencer

-3

-2

-1

-2

Score i førskolesprog

Score i Afkodning 2. klasse

Talesproglige

kompetencer

-1

Førskriftlige

kompetencer

-3

-2

-1

-2

Score i førskolesprog

Score i Tekstforståelse 2. klasse

Talesproglige

kompetencer

-1

Førskriftlige

kompetencer

-3

-2

-1

-2

Score i førskolesprog

BUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 175: Rapport om udvikling af sprog og læsning hos børn af forældre på overførselsindkomst, fra børne- og undervisningsministeren

Børns talesproglige kompetencer har større betydning for kompetencer i sprogforståelse og afkodning

i 2. klasse blandt børn af modtagere i 3 år end blandt børn af selvforsørgende

Modeller med interaktionsled viser ingen signifikant effekt af indkomstgruppe for sammenhæng mellem før-

skriftlige kompetencer i førskolealderen og de tre læsetest i 2. klasse. Det tyder på, at sammenhængen mellem

tidlige førskriftlige kompetencer og senere læsning er den samme uafhængigt af indkomstgruppe. Heller ikke

mellem talesproglige kompetencer og tekstforståelse er sammenhængen signifikant afhængig af indkomst-

gruppe.

Derimod er sammenhængen mellem talesproglige kompetencer og hhv. sprogforståelse og afkodning i 2.

klasse signifikant

mere

positiv for børn af forældre, der er modtagere i 3 år sammenlignet med børn af selv-

forsørgende. Dette er illustreret i Figur 3.7 og Figur 3.8, hvor hældningen for modtagere i 3 år er stejlest.

Med andre ord har børnenes talesproglige kompetencer i førskolealderen større betydning for kompetencer i

sprogforståelse og afkodning i 2. klasse blandt børn af modtagere i 3 år end blandt børn af selvforsørgende.

Et godt talesprog før skolestart kan således ses som en beskyttende faktor for børn i familier på overførsels-

indkomst; en beskyttende faktor, der især for sprogforståelse næsten eliminerer gabet mellem de tre ind-

komstgrupper.

Figur 3.7: Sammenhængen mellem førskolesprog og Sprogforståelse opdelt på indkomstgruppe. (0,00

= populationsgennemsnit)

Score i Sprogforståelse 2. klasse

Modtager 3 år

-3

-2

-1

Modtager 1-2 år

Selvforsørgende

-1

-2

Score i førskolesprog - Talesproglige kompetencer

Note:

Datagrundlaget er fra SPELL/FPS.

BUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 175: Rapport om udvikling af sprog og læsning hos børn af forældre på overførselsindkomst, fra børne- og undervisningsministeren

Figur 3.8: Sammenhængen mellem førskolesprog og Afkodning opdelt på indkomstgruppe. (0,00 = po-

pulationsgennemsnit)

Score i Afkodning 2. klasse

Modtager 3 år

-3

-2

-1

Modtager 1-2 år

Selvforsørgende

-1

-2

Score i førskolesprog - Talesproglige kompetencer

Note:

Datagrundlaget er fra SPELL/FPS.

3.5 Delkonklusion og diskussion

Andelen med svage sprogkompetencer er 2-3 gange større blandt børn af modtagere i 3 år end børn af

selvforsørgende

Besvarelsen af spørgsmål 1 viser, at blandt børn med forældre, som er på overførselsindkomst de 3 år inden

sprogvurdering i førskolealderen, er andelen med svage sprogkompetencer mellem dobbelt så stor og tre gange

så stor som blandt børn af selvforsørgende forældre. Særligt når der ses på de kernesproglige kompetencer,

ordforråd og sprogforståelse, har en stor gruppe af børn med forældre på overførselsindkomst vanskeligheder.

Det tyder på, at forældre på overførselsindkomst har særlig vanskeligt ved at understøtte

talesproglige

kom-

petencer og/eller at disse kompetencer er vanskeligere at understøtte i dagtilbud når børn tilsyneladende mang-

ler sprogstimulering i hjemmet (Bleses, Højen, Dale, et al., 2018; Bleses, Højen, Justice, et al., 2018).

At en større andel af børn af forældre på overførselsindkomst har svage sprogkompetencer er ikke overra-

skende, for de to grupper af forældre, der har modtaget overførselsindkomst, har også kortere uddannelse,

lavere indkomst og større andel af ikke etniske danskere end gruppen af selvforsørgende. Uddannelse, ind-

komst og etnisk herkomst har i praktisk taget al tidligere forskning vist sig at være stærke prædiktorer af

BUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 175: Rapport om udvikling af sprog og læsning hos børn af forældre på overførselsindkomst, fra børne- og undervisningsministeren

sproglige såvel som andre kompetencer. Men det er her vist for første gang i en dansk sammenhæng, ganske

vist med en rent deskriptiv analyse, 1) at der er forskel på børns sproglige kompetencer afhængig af, om for-

ældrene har modtaget overførselsindkomst i årene før målingen af sprogkompetencer, 2) at der er en gradueret

sammenhæng afhængig af, hvor længe forældrene har været på overførselsindkomst, og 3) at sammenhængen

(nominelt) er stærkest for de kernesproglige kompetencer, ordforråd og sprogforståelse.

Det skal påpeges, at en mulig delvis forklaring er, at andelen af indvandrere/efterkommere er meget større i

grupperne på overførselsindkomst. På grund af at disse børn har dansk som andetsprog og naturligt vil have

lavere gennemsnitlige danskkompetencer end andre børn, vil andelen af børn med tilsyneladende svage dansk-

kompetencer blive højere, når andelen af børn med dansk som andetsprog er højere. Undersøgelsen af spørgs-

mål 2 gav mulighed for at undersøge denne mulige forklaring via kontrol for barnets herkomst og endvidere

for forældres uddannelse.

Børn af modtagere i 3 år er i gennemsnit cirka 1 år bagud i læsetilegnelsen i forhold til børn af selvfor-

sørgende

Besvarelsen af spørgsmål 2 viser, at der er

forskel mellem

de tre indkomstgrupper,

når det gælder

både

førskolealderens sprogmål og 2. klasses læsemål. Oversat til læring over tid betyder forskellene i læse-

målene, at børn af forældre, der i barnets førskolealder modtog overførselsindkomst i 3 år, var

gennemsnitligt cirka 1 år bagud i læsetilegnelsen i forhold til børn af selvforsørgende. I disse analyser

kunne vi statistisk kontrollere for både barnets herkomst og forældres uddannelsesniveau. Analyserne

viste, at selv med disse statistiske kontroller havde børn i familier på overførselsindkomst lavere

sprogkompetencer i førskolealderen og lavere læsekompetencer i 2. klasse end referencegruppen af

selvforsørgende. Den højere andel af børn med lave sprogkompetencer i førskolealderen i familier på

overførselsindkomst (spørgsmål 1) forklares altså ikke alene af, hverken den større andel af indvandrere/

efterkommere eller af forældres lavere uddannelsesniveau.

I førskolealderen er det særligt de talesproglige kompetencer, der viser negativ association med forældre på

overførselsindkomst. Dette afviger fra fx studiet af Rowe et al. (2016), som finder, at social baggrund (mors

uddannelse) har cirka samme negative sammenhæng med førskriftlige kompetencer som med talesprog. Bil-

ledet er ikke det samme, når der ses på læserelaterede kompetencer i 2. klasse. Der er stadig en signifikant

negativ sammenhæng mellem overførselsindkomst i familien og barnets kompetencer, men den (nominelt)

største negative sammenhæng sås for profilområdet afkodning, som indholdsmæssigt er tættest relateret til

førskriftlige færdigheder i førskolealderen. Disse fund peger på vigtigheden af at styrke særligt de talesprog-

lige færdigheder i førskolealderen. Den negative sammenhæng med afkodning er størst, men er dog ikke sig-

nifikant større end sammenhængen med de andre profilområder. Derfor er det sværere at pege på et bestemt

fokusområde for færdigheder i skolen for børn i familier på overførselsindkomst. Et vigtigt

opmærksomheds-punkt er indvandrere/efterkommere, som er markant overrepræsenterede blandt familier på

overførselsind-komst i 3 år med en seks gange større andel end blandt selvforsørgende, jf. tabel 8.1 i kapitel

Uheldigvis er den negative sammenhæng mellem overførselsindkomst og sprogforståelse i 2. klasse stærkere

blandt indvandrere/efterkommere end blandt etnisk danske børn, jf. Figur 3.3. Eller sagt på en anden måde:

BUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 175: Rapport om udvikling af sprog og læsning hos børn af forældre på overførselsindkomst, fra børne- og undervisningsministeren

Den negative effekt af indvandrer-/efterkommerbaggrund er forstærket for børn, der har forældre på overfør-

selsindkomst. Dette resultat afspejler tidligere fund af forstærkede socioøkonomiske sammenhænge blandt

børn med indvandrerbaggrund (Højen et al., 2019) og kalder på særlig og øget opmærksomhed for denne

gruppe.

Resultaterne giver naturligvis anledning til bekymring i form af, at flere modvindsfaktorer ser ud til at for-

stærke hinanden. Det er et resultat, som mange, der arbejder med børn i dagtilbud og skole, ikke vil være

overraskede over, men det er et klart opmærksomhedspunkt for indsatsen i både dagtilbud og skole.

Der er også positive resultater at bide mærke i. Den forstærkende negative sammenhæng mellem indvandrer-

/efterkommerbaggrund og modtagelse af overførselsindkomst gjaldt kun for sprogforståelse i 2. klasse. Det

betyder, at for både afkodning og tekstforståelse er lærere i stand til at understøtte læsetilegnelsen hos børn

med indvandrer-/efterkommerbaggrund lige godt uafhængig af indkomstgruppe.

Sammenhængen mellem talesproglige kompetencer før skolealderen og læsekompetencer i 2. klasse er

stærkest for børn af modtagere i 3 år

I besvarelsen af spørgsmål 3 var det ingen overraskelse, at der viste sig en tydelig sammenhæng mellem kom-

petencer i førskolealderen og senere læsning. Det er på linje med den internationale litteratur (fx National Early

Literacy Panel, 2008). Det mest interessante spørgsmål i relation til denne rapports fokus på overførselsind-

komst er, om sammenhængen er forskellig afhængig af indkomstgruppe. Dette viste sig at være tilfældet på to

områder. For profilområderne afkodning og sprogforståelse i 2. klasse er der en

stærkere

sammenhæng med

talesproglige kompetencer i førskolealderen for børn, hvis forældre havde været tre år på overførselsindkomst

end for børn af selvforsørgende. Dette fund har en negativ og en positiv side. Børn af forældre på overførsels-

indkomst, som har svært ved at stimulere deres barn til en god sprogudvikling i førskolealderen, rammes hår-

dere end børn af selvforsørgende forældre, som har svært ved at sprogstimulere deres børn. Den positive side

af mønten er, at børn af forældre på overførselsindkomst, som formår at hjælpe barnet til en stærk sprogudvik-

ling, er tæt på at have lige så gode kompetencer i 2. klasse inden for afkodning og især sprogforståelse som

børn af selvforsørgende. Også disse resultater lægger sig op ad international forskning (Hart & Risley, 2003).

Det er derfor afgørende at afdække de mekanismer i hjemmets miljø, som er befordrende for børns sproglige

udvikling. Det er klart, at det ikke er forældres uddannelse eller indkomst i sig selv, der er afsmittende på

barnet. Disse kan betragtes som fjerne faktorer. Derimod må man antage, at det er mere nære faktorer i den

direkte interaktion mellem barn og forælder, fx variation i forældrenes brug af ord (Burchinal, Vernon-

Feagans, Cox, & Key Family Life Project, 2008; Huttenlocher, Waterfall, Vasilyeva, Vevea, & Hedges, 2010),

som er afgørende. Dette er netop temaet i kapitel 4 og 5.

BUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 175: Rapport om udvikling af sprog og læsning hos børn af forældre på overførselsindkomst, fra børne- og undervisningsministeren

4. Hjemmets miljø, social baggrund, sproglig udvikling og so-

cio-emotionel udvikling

4.1 Baggrund

Forskning viser, at hjemmets miljø varierer markant på tværs af familier, og at denne variation i høj grad af-

hænger af forældres sociale baggrund (fx Hart og Risley, 1995). I dette kapitel undersøger vi tre forskellige

aspekter af hjemmets miljø (hjemmelæringsmiljø, følelses- og adfærdsunderstøttelse samt forhold, der påvir-

ker forældrenes adfærd) og om disse hænger sammen med forældrenes uddannelsesbaggrund. Dernæst un-

dersøger vi, hvordan disse forhold er relateret til børnenes sproglige kompetencer og socio-emotionelle ud-

vikling.

International forskning viser, at forskelle i børns miljøer har vigtige konsekvenser for deres sproglige og so-

cio-emotionelle udvikling, og at børn fra fattige familier i gennemsnit klarer sig dårligere end børn fra velstå-

ende familier (National Academies of Sciences Engineering and Medicine, 2016).

En omfattende forskningslitteratur har vist, at hjemmets miljø er meget forskelligt for forskellige grupper af

børn, og at dette hænger sammen med, hvem forældrene er. Forældre er forskellige på en række mentale,

emotionelle og adfærdsmæssige områder, såsom deres mentale overskud, hvor meget de regulerer deres

børns adfærd og følelser samt hvor godt et læringsmiljø, de skaber for deres børn. Forældre med lav socio-

økonomisk status har i gennemsnit mindre tro på egne evner som forældre end forældre med høj socioøkono-

misk status. De er i gennemsnit mere kontrollerende og restriktive i samværet med deres børn og udviser

mindre anerkendelse, følsomhed og omsorg end forældre med høj status. De bruger typisk også mindre tid på

læringsrige aktiviteter (fx højtlæsning) sammen med deres børn. Omvendt har deres børn ofte mere skærmtid

(Hoff & Laursen, 2019). Et nyere kvalitativt studie af 44 danske småbørnsfamilier viser, at disse tendenser

også gør sig gældende i en dansk kontekst (Thomsen et al., 2019). Studiet afslører, at der er markant varia-

tion i hvor struktureret og læringsrigt et miljø i hjemmet, børn har adgang til, og at denne variation er associ-

eret med forældrenes uddannelse.

Analyserne i dette kapitel bygger videre på ovennævnte internationale og danske viden ved dels at undersøge

aspekter af hjemmets miljø i en større stikprøve end Thomsen et al. og dels analysere sammenhænge mellem

hjemmets miljø og børnenes sproglige kompetencer (ordforråd og sprogforståelse) i en dansk kontekst. Vi

benytter spørgeskemadata kombineret med registerdata fra Danmarks Statistik til at undersøge, hvordan tre

aspekter af hjemmets miljø hænger sammen med forældrenes uddannelsesniveau. Dernæst undersøger vi

sammenhængen mellem miljøet i hjemmet og dels børnenes sproglige kompetencer målt ved de kommunale

sprogvurderinger, som foretages i børnenes dagtilbud, og dels børnenes socio-emotionelle udvikling målt

BUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 175: Rapport om udvikling af sprog og læsning hos børn af forældre på overførselsindkomst, fra børne- og undervisningsministeren

ved

The Strengths and Difficulties Questionnaire

(SDQ). Endelig undersøger vi, om der kan identificeres be-

stemte ”forældreprofiler” baseret på det hjemmelæringsmiljø, forældrene skaber for børnene, og

på hvordan

forældrene ser sig selv i forældrerollen.

Mere specifikt vil vi i dette kapitel besvare denne rapports spørgsmål 4 og 5:

4. Er forældres uddannelsesniveau relateret til hjemmets miljø mht. hjemmelæringsmiljø, følelses-/ad-

færdsunderstøttelse og forhold, der påvirker forældrenes adfærd?

5. Er forældres uddannelsesniveau og hjemmets miljø relateret til børns sprog og socio-emotionelle ud-

vikling i førskolealderen?

Rapporten beskæftiger sig med børns udvikling af sprog- og læsekompetencer. Der er derfor tale om en udvi-

delse af rapportens fokus, når vi i afsnit 4.3 i tillæg til de sproglige mål også ser på betydningen af forældres

uddannelse og hjemmets miljø for børns socio-emotionelle udvikling. Dette valg har vi truffet, fordi vores

surveydata giver en enestående mulighed for at se på sammenhænge mellem hjemmets miljø, sprog og socio-

emotionelle kompetencer. Vi undersøger altså ikke alene, om de tre aspekter af hjemmets miljø som forven-

tet har betydning for børnenes sproglige udvikling, men også om disse aspekter samtidig er relateret til bør-

nenes socio-emotionelle udvikling. Vores data giver ikke mulighed for at svare på, om der er en kausal sam-

menhæng mellem udviklingen af sproglige og socio-emotionelle kompetencer, men vi kan svare på, om visse

aspekter af miljøet i hjemmet er relateret til børnenes sproglige udvikling og deres socio-emotionelle udvik-

ling.

Datagrundlag

Alle familier med børn fra årgang 2015 i Aarhus Kommune og alle familier med børn fra årgang 2014-16 i

Morsø Kommune blev inviteret til at deltage i spørgeskemaundersøgelsen. Børnene er på undersøgelsestids-

punktet altså 3-4 år i Aarhus og 2-5 år i Morsø. Svarprocenterne var 37 i Aarhus og 32 i Morsø. Disse to

kommuner er udvalgt, fordi de var så venlige at indgå et samarbejde med TrygFondens Børneforskningscen-

ter om forskningsprojektet, og fordi de to kommuner er meget forskellige med hensyn til eksempelvis urba-

nisering, demografi, socioøkonomisk indeks og andel af befolkningen med ikke-vestlig herkomst. Vi har

valgt at inkludere forældre til tre fødselsårgange (2014-16) i Morsø og kun én fødselsårgang (2015) i Aarhus

for at undgå, at forældre fra Aarhus skulle udgøre en alt for stor andel af den samlede population (se afsnit

8.2 for en beskrivelse af populationen).

I alt har 1.734 forældre svaret på spørgeskemaet fordelt på 1.514 familier (da det har været muligt for begge

forældre at besvare spørgeskemaet). Det svarer til, at vi har fået mindst én besvarelse fra 37 pct. af de invite-

rede familier. Vi har imidlertid valgt kun at inkludere forældre med dansk modersmål i analyserne i dette ka-

pitel. Det er et metodisk valg for ikke at introducere højere kompleksitet i datasættet, end datasættets stør-

relse giver mulighed for at analysere meningsfyldt. I alt har 182 forældre med andet modersmål end dansk

besvaret spørgeskemaet. Det er et for lille datagrundlag til meningsfyldt at kunne analysere resultater speci-

fikt for denne gruppe af forældre i sammenligning med forældre med dansk baggrund. Samtidig mener vi

BUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 175: Rapport om udvikling af sprog og læsning hos børn af forældre på overførselsindkomst, fra børne- og undervisningsministeren

ikke, at vi kan antage, at sammenhængen mellem uddannelsesniveau, hjemmets miljø og børns sproglige ud-

vikling er den samme for personer med og uden dansk modersmål. Analyserne i dette kapitel er derfor base-

ret på svar fra 1.552 forældre med dansk modersmål

. Det betyder naturligvis, at resultaterne ikke kan gene-

raliseres til forældre med andet modersmål end dansk. I afsnit 4.3 kombinerer vi som nævnt data fra spørge-

skemaundersøgelsen med data fra sprogvurderinger foretaget i børnenes dagtilbud. Det er dog vigtigt at be-

mærke, at vi kun har data fra sprogvurderinger af cirka halvdelen af de deltagende børn. Analyserne af sam-

menhænge mellem hjemmets miljø og børnenes sprog er derfor baseret på et mindre datagrundlag.

Tabel 4.1 viser respondenternes fordeling på dels indkomstgrupper (overførselsindkomst eller selvforsør-

gende) og dels uddannelsesniveau. Bemærk at oplysningerne om indkomstgruppe og uddannelse i dette kapi-

tel og kapitel 5 er baseret på forældrenes svar i spørgeskemaet, jf. afsnit 2.3. Det fremgår, at kun 68 personer

(5 pct.) er på overførselsindkomst på undersøgelsestidspunktet. Til sammenligning har 33 pct. af de børn, der

deltog i SPELL og Fart på Sproget, én eller flere forældre, der har modtaget overførselsindkomst i mindst ét

ud af de seneste tre år. De to andele er ikke direkte sammenlignelige, da der anvendes lidt forskellige opgø-

relsesmetoder, men det er tydeligt, at opgørelsesmetoden og stikprøven i spørgeskemaundersøgelsen medfø-

rer en meget mindre andel af forældre på overførselsindkomst sammenlignet med registeranalyserne i kapitel

3. Det betyder også, at der indgår for få respondenter på overførselsindkomst i datagrundlaget til at foretage

meningsfulde analyser af, hvad der kendetegner hjemmets miljø for netop denne gruppe.

Vi har derfor i stedet valgt at undersøge sammenhæng med forældrenes

uddannelsesbaggrund,

som er den

hyppigst anvendte socioøkonomiske baggrundsvariabel i den slags undersøgelser. Uddannelsesprofilen

blandt respondenterne i spørgeskemaundersøgelsen er imidlertid også meget anderledes end i registeranaly-

serne i kapitel 3 i denne rapport. 85 pct. af de respondenter, der var på overførselsindkomst, har en videregå-

ende uddannelse (kort, mellemlang eller lang). Til sammenligning er det i registeranalyserne kun 15 pct. af

forældrene til børn i grupperne ”Modtager i 3 år” og ”Modtager i 1-2 år”, der har en videregående uddan-

nelse. Igen er andelene ikke helt sammenlignelige, da oplysningerne i kapitel 3 er baseret på Danmarks Stati-

stiks registre, mens oplysningerne i dette kapitel og kapitel 5 er selvrapporterede. Den meget store forskel

illustrerer imidlertid, at de forældre, der er på overførselsindkomst og har besvaret spørgeskemaet, ikke er

repræsentative for populationen af forældre på overførselsindkomst. Derfor kan resultaterne vedr. overfør-

selsindkomst ikke umiddelbart generaliseres til hele populationen. Dette er sandsynligvis et udtryk for, at

personer på overførselsindkomst og med kort uddannelse er mindre tilbøjelige til at svare på et (relativ langt)

spørgeskema end selvforsørgende og højtuddannede.

Det faktiske antal forældre, der indgår i hver enkelt analyse, varierer. Det skyldes, at vi i nogle tilfælde mangler oplysninger om

indkomstgruppe, uddannelse eller andre oplysninger.

BUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 175: Rapport om udvikling af sprog og læsning hos børn af forældre på overførselsindkomst, fra børne- og undervisningsministeren

Tabel 4.1: Uddannelsesfordeling blandt spørgeskemaundersøgelsens deltagere på overførselsindkomst

og selvforsørgende

Overførsels-

indkomst

4,4 %

10,3 %

32,3 %

52,9 %

Selv-

forsørgende

95 %

1.433

1,2 %

15,0 %

39,2 %

44,6 %

215

562

638

Total

100 %

1,4 %

14,8 %

38,9 %

44,9 %

1.501

222

584

674

Indkomstgrupper

Forældres uddannelse

Ingen uddannelse eller grundskole

Erhvervsuddannelse eller gymnas.

Kort el. mellemlang videregående

BA, lang vid.gående, forskerudd.

Note:

Tabellen omfatter kun forældre, der har dansk som modersmål, og hvor vi har oplysninger om både indkomstgruppe og uddan-

nelse. Ud af de 1.552 respondenter med dansk som modersmål, har vi oplysninger om indkomstgruppe på 1.506. Heraf mangler op-

lysninger om uddannelse på fem respondenter (alle selvforsørgende), så det totale antal personer inkluderet i tabellen er 1.501.

4.2 Spørgsmål 4: Er forældres uddannelsesniveau relateret til hjemmets miljø mht. hjemme-

læringsmiljø, følelses-/adfærdsunderstøttelse og forhold, der påvirker forældrenes ad-

færd?

I dette afsnit beskriver vi tre vigtige aspekter af hjemmets miljø, som kan have betydning for børns sproglige

udvikling og deres adfærdsmæssige og følelsesmæssige udvikling. Vi undersøger alle tre aspekter i relation

til forældres uddannelsesniveau. De tre aspekter af hjemmets miljø er hjemmelæringsmiljø, følelses- og ad-

færdsunderstøttelse samt forhold, der påvirker forældrenes adfærd (se afsnit 2.1).

Der er små forskelle i børns hjemmelæringsmiljøer på tværs af uddannelsesniveauer

Det

første aspekt,

hjemmelæringsmiljøet, er særlig relateret til sproglig udvikling. Det består af fire mål,

nemlig

hyppigheden af læringsaktiviteter

(fx lægge puslespil og synge sange),

hyppigheden af sprogunder-

støttende adfærd

(fx at lege med bogstaver/tal og præsentere/forklare nye ord),

barnets daglige skærmtid

minutter) samt

antallet af voksen- og børnebøger i hjemmet.

Figur 4.1 viser resultaterne for de fire mål af barnets hjemmelæringsmiljø. Der er relativt svage, men stati-

stisk signifikante sammenhænge mellem uddannelsesniveau og grad af

aktiviteter

med børnene (r = 0,05,

0,005) hhv.

barnets skærmtid

(r = -0,07,

< 0,005). For skærmtid gælder det, at de højest uddannede og la-

vest uddannede er de to grupper, der rapporterer lavest skærmtid målt i minutter, så sammenhængen med ud-

dannelse er meget tvetydig. Uddannelse hænger stærkere sammen med grad af

sprogunderstøttelse

(r = 0,16,

< 0,005) og

antallet af bøger i hjemmet

(r = 0,26,

< 0,005). Ud fra disse resultater ville man samlet set

ikke forvente en stor indflydelse af forældres uddannelsesniveau på det hjemmelæringsmiljø, som forældre

er i stand til at stille til rådighed for barnet. Men bemærk, at vores stikprøve ikke er repræsentativ, og at de

BUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 175: Rapport om udvikling af sprog og læsning hos børn af forældre på overførselsindkomst, fra børne- og undervisningsministeren

største uddannelseseffekter ses for

Bøger i hjemmet,

som måske er nemmere at kvantificere objektivt end de

tre andre mål, som i højere grad kan være følsomme over for såkaldt

”social

desirability bias”. Dette går ud

på, at man mere eller mindre bevidst pynter på virkeligheden, for at man selv eller ens barn skal stå i et bedre

lys

–

endda selv om man ved, at svarene ikke får konsekvenser for én selv. Muligvis er denne bias større for

lavtuddannede (Bergelson & Swingley, 2015).

Figur 4.1: Forskelle i barnets hjemmelæringsmiljø på tværs af uddannelsesniveauer

Ingen udd. eller

grundskole

Erhvervsudd. og

gymnasium

350

300

250

200

150

100

Aktiviteter

Sprogunderstøttelse

Bøger i hjemmet

Barnets skærmtid

Kort og mellemlang

videregående

Bachelor, lang

videregående, forskerudd.

120

100

Note:

Gennemsnitsværdier for Aktiviteter og Sprogunderstøttelse er baseret på hyppighed af specifikke aktiviteter og understøttende

handlinger: 1 = Aldrig, 2 = 1-2 gange om ugen. 3 = 3-6 gange om ugen. 4 = Hver dag. Skærmtid er målt i minutter.

Svag eller ingen sammenhæng mellem forældres uddannelse og deres følelses- og adfærdsunderstøt-

telse af barnet

Det

andet aspekt

af hjemmets miljø vedrører forældres rapporterede følelses-/adfærdsunderstøttelse af bar-

net, hvor første aspekt handlede om det mere direkte læringsorienterede aspekt af hjemmets miljø. Aspektet

indeholder de tre mål

ugyldiggør og afviser barnets følelser, roser og belønner barnets adfærd

regulerer

barnets adfærd.

Forældres uddannelse har ingen statistisk signifikant sammenhæng med hverken

ugyldiggørelse/afvisning

eller

regulering,

men en svag signifikant negativ sammenhæng med

ros/belønning

(r = -0.13,

< 0.05). Som

vist i den midterste graf i Figur 4.2, er der tale om en forholdsvis svag sammenhæng. Sammenhængen går i

modsat retning i forhold til forventningen baseret på international forskning (Hart & Risley, 2003). Det vil

sige, at lavere uddannelse hænger sammen med mere ros/belønning. Forskellen kan skyldes, at Hart and

Skala

BUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 175: Rapport om udvikling af sprog og læsning hos børn af forældre på overførselsindkomst, fra børne- og undervisningsministeren

Risley (2003) brugte observation som metode i modesætning til vores spørgeskemametode. Endvidere er

selvrapportering som nævnt ovenfor sårbar over for social desirability bias.

Figur 4.2: Forældrenes følelses-/adfærdsunderstøttelse på tværs af uddannelsesniveauer

Ingen udd. eller grundskole

Kort og mellemlang videregående

Erhvervsudd. og gymnasium

Bachelor, lang videregående, forskerudd.

Skala

Ugyldiggør og afviser barnets

følelser

Roser og belønner barnet

Regulerer barnets adfærd

Note:

Gennemsnitsværdier er baseret på hyppighed af specifik adfærd: 1 = Aldrig. 2 = Sjældent. 3 = Nogle gange. 4 = Ofte. 5 = Al-

tid.

Ingen forskel på forældres oplevelse af at mestre forældrerollen eller depressive følelser på tværs af

uddannelsesniveauer

Det

tredje aspekt

af hjemmets miljø er mere indirekte i påvirkning af barnet, nemlig

forhold, der påvirker

forældrenes adfærd.

Dette aspekt indeholder de to mål,

mestring af forældrerollen

samt

depression.

Som det

fremgår af Figur 4.3, er oplevet mestring af forældrerollen og graden af depressive følelser nærmest ens på

tværs af uddannelsesniveau; der er ingen statistisk signifikante forskelle.

BUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 175: Rapport om udvikling af sprog og læsning hos børn af forældre på overførselsindkomst, fra børne- og undervisningsministeren

Figur 4.3: Forhold, der påvirker forældres adfærd, på tværs af uddannelsesniveauer

Ingen udd. eller grundskole

Kort og mellemlang videregående

Erhvervsudd. og gymnasium

Bachelor, lang videregående, forskerudd.

Skala

Mestring af forældrerollen

Depression

Note:

Gennemsnitsværdier er baseret på disse svarkategorier til specifikke spørgsmål om mestring af forældrerollen: 1 = Meget

uenig. 2 = Uenig. 3 = Lidt uenig. 4 = Lidt enig. 5 = Enig. 6 = Meget enig; og grad af depressive følelser: 1 = På intet tidspunkt. 2 =

Lidt af tiden. 3 = Lidt under halvdelen af tiden. 4 = Lidt over halvdelen af tiden. 5 = Det meste af tiden. 6 = Hele tiden.

4.3 Spørgsmål 5: Er forældres uddannelsesniveau og hjemmets miljø relateret til børns sprog

og socio-emotionelle udvikling i førskolealderen?

Vi fokuserer nu på børnenes sproglige kompetencer og socio-emotionelle og adfærdsmæssige kompetencer.

Vi undersøger, om disse kompetencer er relateret til forældres uddannelsesniveau og hjemmets miljø. Som

mål for børnenes sproglige kompetencer bruger vi to scorer (for ordforråd og sprogforståelse) fra ministeriets

sprogvurderingsmateriale. Børnenes adfærds- og følelsesmæssige kompetencer måler vi ved hjælp af fem

skalaer fra

Strengths and Difficulties Questionnaire

(SDQ, Niclasen et al., 2012), nemlig

prosocial adfærd,

hyperaktivitet, adfærdsmæssige problemer, følelsesmæssige problemer

relationelle problemer.

Spørgsmå-

lene I SDQ scores fra 0 til 2 af barnets forælder, alt efter i hvilken grad et udsagn om barnet er sandt. Hver af

de fem skalaer består af fem spørgsmål, hvorfor den samlede score for hver skala kan variere mellem 0 og

10. Detaljer om de forskellige mål findes i afsnit 8.2.

Tabel 4.2 viser de gennemsnitlige scorer på de syv mål for børnene i studiet. Som det fremgår af tabellen,

ligger børnene i gennemsnit i den 77. percentil for ordforråd og i den 72. percentil for sprogforståelse. Dette

er en følge af det ikke-repræsentative datasæt bestående af personer med dansk som modersmål og med en

stor overvægt af højtuddannede. I et repræsentativt datasæt ville gennemsnittet have været omkring 50 for

BUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 175: Rapport om udvikling af sprog og læsning hos børn af forældre på overførselsindkomst, fra børne- og undervisningsministeren

ordforråd og for sprogforståelse. Børnene scorer desuden relativt højt på skalaen omhandlende prosocial ad-

færd og relativt lavt på de øvrige adfærds- og følelsesmæssige skalaer

(hvilket angiver ”problemfri” adfærd).

Det fremgår også af tabellen, at vi kun har data om henholdsvis 739 børns ordforråd og 770 børns sprogfor-

ståelse, fordi der ikke i alle tilfælde er foretaget en sprogvurdering i barnets dagtilbud.

Tabel 4.2: Gennemsnitlige scorer for ordforråd og sprogforståelse samt følelses- og adfærdsmæssige

aspekter (SDQ)

Sproglige færdigheder

Ordforråd, percentilscore

Sprogforståelse, percentilscore

Adfærds- og følelsesmæssige færdigheder

Prosocial adfærd

Hyperaktivitet

Adfærdsmæssige problemer

Følelsesmæssige problemer

Relationelle problemer

739

770

Gennemsnit

Minimum

Maksimum

100

1.443

8,02

2,84

2,05

1,51

0,75

Børns sproglige og socio-emotionelle udvikling hænger sammen med forældres uddannelse og miljø i

hjemmet

Vi observerer, som forventet, sammenhænge mellem børnenes sproglige og adfærds-/følelsesmæssige kom-

petencer og forældrenes uddannelsesniveau. Uddannelse korrelerer positivt med børnenes ordforråd (r =

0,21,

< 0,05) og sprogforståelse (r = 0,12,

< 0,05) og negativt med børnenes hyperaktivitet (r = -0,11,

0,05) og følelsesmæssige problemer (r = -0,09,

< 0,05). Det vil sige jo højere uddannelse, des mindre hy-

peraktivitet og færre følelsesmæssige problemer. Der er ingen signifikant korrelation mellem uddannelse og

prosocial adfærd (r = -0,05), adfærdsmæssige problemer (r = 0,01) og relationelle problemer (r = -0,05).

Korrelationerne ovenfor tager ikke højde for faktorer, der kan samvariere. I resten af dette afsnit undersøger

vi derfor sammenhænge mellem på den ene side aspekter af hjemmets miljø og på den anden side børns

sprog og socio-emotionelle kompetencer, når der er kontrolleret for forældres uddannelse, indkomstgruppe

og alder. Tabel 4.3 viser alle kombinationer af sammenhænge.

Positive sammenhænge er angivet med et ”p”,

negative sammenhænge med et ”n”. Hvis der ikke er en signifikant sammenhæng, er der ikke angivet noget

bogstav. I tolkningen af tabellen skal det for det

første bemærkes, at ”positiv” og ”negativ” skal forstås i sta-

tistisk forstand og ikke nødvendigvis som det, der er positivt eller negativt for barnet. For det andet er hyper-

aktivitet, adfærdsmæssige problemer, følelsesmæssige problemer og relationelle problemer negative skalaer,

således at en højere score indikerer problemadfærd. At der er en negativ sammenhæng mellem fx

sprogun-

derstøttelse

hyperaktivitet,

tyder således på, at

sprogunderstøttelse

giver mindre

hyperaktivitet,

hvilket er

en god ting. At der er en positiv sammenhæng mellem

skærmtid

adfærdsmæssige problemer,

tyder på, at

øget

skærmtid

giver flere

adfærdsmæssige problemer,

hvilket er en dårlig ting.

BUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 175: Rapport om udvikling af sprog og læsning hos børn af forældre på overførselsindkomst, fra børne- og undervisningsministeren

Tabel 4.3: Sammenhæng mellem tre aspekter af hjemmets miljø og to sproglige hhv. fem socio-emotio-

nelle kompetencer hos førskolebørn. Positive sammenhænge er angivet med ”p”, negative med ”n”

Adfærds-

mæssige

problemer

Følelses-

mæssige

problemer

Ordfor-

råd

Hjemmelæringsmiljø

Sprogunderstøt.

Antal bøger

Skærmtid

Aktiviteter

Følelses-/adfærdsunderstøttelse

Ugyldiggørelse

Ros/belønning

Regulering

Forhold påvirk. forældreadfærd

Depression

Mestring

Sprogfor-

ståelse

Prosocial

adfærd

Hyper-

aktivitet

Relationelle

problemer

Note:

Sammenhængene er undersøgt, når der er kontrolleret for forskelle i forældres uddannelse, overførselsindkomst og alder. Be-

mærk, at hyperaktivitet, adfærdsmæssige problemer, følelsesmæssige problemer og relationelle problemer er negative skalaer, såle-

des at højere score betyder højere grad af problemadfærd.

Gode sprogkompetencer og socio-emotionelle kompetencer er relateret til et godt hjemmelæringsmiljø

Hvilken betydning har hjemmelæringsmiljøet?

Sprogunderstøttelse

er positivt relateret til ordforråd og

sprogforståelse (begge p < 0,001).

Sprogunderstøttelse

er også relateret til alle socio-emotionelle mål (0

≥

≤

0,01), undtaget relationelle problemer (p = 0,41). Det vil sige, at sprogunderstøttelse giver mere prosocial

adfærd, mindre hyperaktivitet samt færre adfærdsmæssige og følelsesmæssige problemer.

Aktiviteter

er rela-

teret til alle målene for børnenes socio-emotionelle kompetencer (0.001

≥

≤

0,02), således at markøren for-

udsiger prosocial adfærd positivt og de øvrige mål negativt.

Barnets skærmtid

er negativt relateret til ordfor-

råd, og endvidere til tre af de socio-emotionelle mål. Mere skærmtid er altså relateret til mindre ordforråd og

mindre prosocial adfærd, mere hyperaktivitet og flere adfærdsmæssige problemer (0

≥

≤

0,03). Følelses-

mæssige (p = 0,07) og relationelle problemer (p = 0,12) er ikke signifikant relateret til skærmtid. Antallet af

bøger i hjemmet

er relateret til ordforråd og de socio-emotionelle mål (0.001

≥

≤

0,03) med undtagelse af

adfærdsproblemer (p = 0,21) i forventet retning: Flere bøger i hjemmet er relateret til større ordforråd og

mere prosocial adfærd samt til mindre hyperaktivitet, følelsesmæssige problemer og relationelle problemer.

BUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 175: Rapport om udvikling af sprog og læsning hos børn af forældre på overførselsindkomst, fra børne- og undervisningsministeren

Børns sproglige og socio-emotionelle udvikling forudsiges af forældrenes følelses-/adfærdsunderstøt-

telse af barnet

Mht. forældrenes følelses-/adfærdsunderstøttelse finder vi, at

ugyldiggør/afviser barnets følelser,

kontrolleret

for forældres uddannelse, overførselsindkomst og alder, er negativt relateret til både ordforråd (p = 0,01) og

sprogforståelse (p = 0,02).

Ugyldiggør/afviser barnets følelser

har dermed en unik indflydelse på børnenes

sprogscorer. Vi finder til gengæld ingen statistisk signifikant sammenhæng med sprog for hverken

ros/beløn-

ning af barnets adfærd

eller

regulering af barnets adfærd.

En interaktionsanalyse afslører en højere effekt af

ros og belønning

på sprogforståelsen hos børnene af de forældre, der har en gymnasial- eller erhvervsuddan-

nelse eller højere (alle

< 0,05). Det tyder på, at den ros og belønning, som forældrene giver, har mindre

sammenhæng med børns sprogforståelse hos forældre uden uddannelse.

Børnenes prosociale adfærd, kontrolleret for forældres uddannelse, overførselsindkomst og alder, forudsiges

positivt af

ros og belønning

(p < 0,001) og

regulering af barnets adfærd

(p < 0,001) samt negativt af

ugyl-

diggør/afviser barnets følelser

(p < 0,001). Børnenes hyperaktivitet, adfærdsmæssige problemer, følelses-

mæssige problemer samt relationelle problemer er alle positivt relateret til

ugyldiggør og afviser barnets fø-

lelser

(alle

< 0,001), mens

regulering af barnets adfærd

er relateret til færre følelsesmæssige problemer (p

= 0,01). Interaktionsanalysen viser en stærkere effekt af

ros og belønning

på at mindske børnenes relationelle

problemer for børn af de forældre, der har en gymnasial- eller erhvervsuddannelse sammenlignet med refe-

rencegruppen (ingen uddannelse eller grundskole,

< 0,04).

Børns socio-emotionelle

–

men ikke sproglige

–

udvikling hænger sammen med forældrenes oplevede

mestring eller depression

Nu ser vi i stedet på de to mere fjerne forhold, der kan påvirke forældrenes adfærd over for deres børn, nem-

lig oplevet

mestring af forældrerollen

eller følelse af

depression.

Ingen af de to er relateret til børnenes

sproglige kompetencer i regressionsanalyserne. Til gengæld er begge relateret til de socio-emotionelle mål i

de forventede retninger. Prosocial adfærd forudsiges positivt af

mestring af forældrerollen

(p < 0,001) samt

negativt af

depression

(p < 0,001). De modsatte relationer findes for børnenes hyperaktivitet, adfærdsmæs-

sige problemer, følelsesmæssige problemer samt relationelle problemer: Høj grad af

mestring af forældrerol-

len

er relateret til mindre hyperaktivitet og færre problemer (alle

< 0,001), mens oplevelse af

depression

relateret til mere hyperaktivitet og flere problemer.

Forældrene kan inddeles i tre forskellige “forældreprofiler”,

som er delvist relateret til uddannelsesni-

veau

For at forenkle og sammenfatte analyserne af effekten af hjemmets miljø, undersøger vi nu, hvorvidt det er

muligt at gruppere forældrene i forskellige profiler på basis af deres rapporterede karakteristika af de tre

aspekter af børnenes miljø i hjemmet, nemlig hjemmelæringsmiljø, følelses-/adfærdsunderstøttelse og for-

hold, der påvirker forældrenes adfærd. Vi er i denne analyse interesserede i at inddele forældrene i sådanne

“forældreprofiler”.

Profilerne dannes uafhængigt af baggrundsfaktorer, men vi vil efterfølgende undersøge,

BUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 175: Rapport om udvikling af sprog og læsning hos børn af forældre på overførselsindkomst, fra børne- og undervisningsministeren

om disse profiler forudsiges af forældrenes uddannelse. Til dette formål benytter vi os af

latent profile analy-

sis.

Vi identificerer tre distinkte forældreprofiler (se Figur 4.4). Bemærk, at nogle aspekter er fordelagtige at

score højt på (fx sprogunderstøttelse), mens andre er fordelagtige at score lavt på (fx

ugyldiggør og afviser

barnets følelser).

Forældrene i profil 1 kendetegnes ved at skabe de i gennemsnit svageste miljøer i hjemmet

for deres børn. De har typisk lave scorer på hjemmelæringsmiljøet (aktiviteter og

sprogunderstøttelse

og re-

lativt høje scorer på

barnets skærmtid)

samt en relativt styrende adfærd (de scorer relativt højt på

ugyldiggør

og afviser barnets følelser).

Forældre i profil 1 har gennemsnitlige scorer på

mestring af forældrerollen

depression.

Forældre i profil 2 er kendetegnet ved et gennemsnitligt hjemmelæringsmiljø (sprogunderstøt-

telse

mv.), men relativt høje værdier på

ugyldiggør og afviser barnets følelser

samt markant lave værdier på

mestring af forældrerollen

og høj værdi på

depression,

sammenlignet med de andre forældreprofiler. Foræl-

dre i profil 3 skaber generelt et godt miljø i hjemmet mht. hjemmelæring (med høje værdier på fx

sprogun-

derstøttelse

og lave på

skærmtid),

lave værdier på

ugyldiggør og afviser barnets følelser,

samt høje værdier

på

ros/belønning

regulering,

hvilket indikerer god følelsesmæssig og adfærdsunderstøttelse, og endelig

høje værdier på

mestring

og lave på

depression.

Figur 4.4: Standardiserede scorer på ni mål af barnets miljø i hjemmet for tre separate forældreprofi-

ler (identificeret med latent class analysis)

Profil 1

2,5

1,5

0,5

-0,5

-1

-1,5

-2

Profil 2

Profil 3

Forventede værdier (stand.)

Mål/markører

Ved hjælp af en regressionsanalyse finder vi, at sandsynligheden for, at en forælder bliver inkluderet i profil

3, frem for i de to antageligt mindre favorable profiler, vokser positivt som funktion af uddannelsesniveau (p

= 0,029). Vi finder til gengæld ingen statistisk signifikant effekt af uddannelse på hverken sandsynligheden

for at falde i profil 1 og 2, så der er altså tale om en relativt svag sammenhæng mellem uddannelsesniveau og

BUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 175: Rapport om udvikling af sprog og læsning hos børn af forældre på overførselsindkomst, fra børne- og undervisningsministeren

profil vedr. hjemmets miljø. Her kan det spille ind, at en forholdsvis lille andel af respondenterne i spørge-

skemaundersøgelsen har en kort uddannelse.

Børns sproglige og socio-emotionelle

udvikling forudsiges af forældrenes “forældreprofiler”

Børn af forældre i den mest favorable profil, profil 3, har et ordforråd, der er 0,20 standardafvigelser større

end børn af forældre i profil 1 (p = 0,007), samt en sprogforståelsesscore, som er 0,21 standardafvigelser

større end profil 1 (p = 0,004). Vi finder ingen signifikante forskelle mellem profil 1 og profil 2 med hensyn

til børnenes sproglige kompetencer.

Med hensyn til børnenes socio-emotionelle kompetencer afslører regressionsmodellerne højere prosocial ad-

færd (p < 0,001) samt lavere hyperaktivitet (p < 0,001), færre adfærdsmæssige problemer (p < 0,001), følel-

sesmæssige problemer (p < 0,001) og relationelle problemer (p < 0,05) for profil 3 sammenlignet med profil

1. De modsatte sammenhænge, dvs. flere adfærdsmæssige problemer, finder vi for profil 2 sammenlignet

med profil 1 (prosocial adfærd:

< 0,01; hyperaktivitet:

< 0,001; adfærdsmæssige problemer:

< 0,001;

følelsesmæssige problemer:

< 0,001; relationelle problemer:

< 0,001).

4.4 Delkonklusion og diskussion

Svag sammenhæng mellem hjemmets miljø og forældres uddannelsesniveau i denne undersøgelse

I dette kapitel har vi undersøgt sammenhænge mellem forældres uddannelsesniveau, tre aspekter af hjem-

mets miljø (hjemmelæringsmiljø, følelses-/adfærdsunderstøttelse samt forhold, der påvirker forældrenes ad-

færd) og endelig børns sproglige og socio-emotionelle udvikling i førskolealderen? Vi interesserer os altså

for, hvordan børn fra familier med forskellig uddannelsesmæssig baggrund vokser op i hjem med forskellige

miljøer, og hvordan dette i sidste ende påvirker børnenes sproglige, adfærds- og følelsesmæssige udvikling.

Resultaterne viser stor variation i de deltagende forældres miljøer i hjemmet og adfærd omkring deres børn

samt deres oplevelse af kompetence som forældre og velbefindende. Selv i en stikprøve, der er relativt ho-

mogent mht. sociale baggrundsfaktorer såsom uddannelse og overførselsindkomst, bliver børnene altså mødt

med ret forskellig adfærd og mentale resurser.

Vi observerer imidlertid, at hjemmets miljø kun har en svag sammenhæng med forældres uddannelsesniveau

i denne undersøgelse. Sammenhængen er svagere end forventet. Kun antallet af voksenbøger og børnebøger i

hjemmet (et aspekt af hjemmelæringsmiljøet) har tydelig sammenhæng med uddannelsesniveau. Hvis resul-

taterne står til troende, er der således kun en meget lille systematisk forskel på hjemmets miljø på tværs af

forældrenes uddannelsesniveau. Dette kan skyldes den noget skævvredne stikprøve med en overvægt af højt-

uddannede. Vi finder ingen uddannelsesrelaterede forskelle i hverken forældrenes regulerende adfærd eller

de mentale forhold, der påvirker deres adfærd, hvilket er overraskende. En delvis forklaring kan være social

desirability i svarene. Men det at regulerende adfærd og mentale forhold er relateret til børns socio-emotio-

nelle udvikling, viser, at variablerne siger noget virkeligt om forældrene og hjemmets miljø.

BUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 175: Rapport om udvikling af sprog og læsning hos børn af forældre på overførselsindkomst, fra børne- og undervisningsministeren

Både forældres uddannelsesniveau og hjemmets miljø har betydning for børns sproglige og socio-emo-

tionelle udvikling

Forældres uddannelse er som ventet relateret til både sproglig og socio-emotionel udvikling. Men også

mange faktorer i hjemmets miljø er relateret til sproglig og socio-emotionel udvikling, selv når der er kon-

trolleret for forældres uddannelse, overførselsindkomst og alder. Antallet af bøger i hjemmet (både voksen-

og børnebøger) er relateret til børns ordforråd, men ikke sprogforståelse. Dette kan have at gøre med, at den

daglige snak over bordet mv. indeholder de sproglige strukturer, som børn har brug for at lære for at forstå

komplekst sprog, hvor bøger derimod ofte indeholder ord, som man ikke bruger i den daglige kommunika-

tion med barnet. Det er meget positivt, at forældres sprogunderstøttelse er positivt relateret til børns sprog,

også når der er kontrolleret for deres baggrund. Det viser, at børns udvikling ikke alene er bestemt af foræl-

drenes socioøkonomiske baggrund, og at der er mulighed for at give alle børn en god sprogstart med de rette

sprogunderstøttende aktiviteter.

Det er derudover bemærkelsesværdigt, at læringsorienterede faktorer i hjemmet, som at synge sammen,

lægge puslespil og snakke om tal og bogstaver, ser ud til at have positiv effekt på fx prosocial adfærd og hy-

peraktivitet (dvs. mindre hyperaktivitet). I det omfang der er tale om kausale sammenhænge (hvilket ikke

kan afgøres i denne type design), er det et opmærksomhedspunkt at læringsaktiviteter kan have bredere posi-

tive afledte effekter på barnets adfærd.

Forældres følelses-/adfærdsunderstøttelse er i mindre grad relateret til børns sproglige udvikling, selv om der

findes signifikante sammenhænge. Der er dog meget klarere sammenhænge mellem følelses-/adfærdsunder-

støttelse og børns socio-emotionelle udvikling, hvilket i høj grad giver mening.

Ugyldiggør/afviser barnets

følelser

er den vigtigste faktor for både sprog og socio-emotionelle mål. Det handler om forældre, der svarer

bekræftende på udsagn som fx

”Jeg

fortæller mit barn, når han/hun har skuffet mig”

eller

”Jeg

har svært

ved at tage mit barns følelser alvorligt”.

Det kan, som nævnt, ikke afgøres om sammenhængene er kausale,

men da det ville være åbenlyst uetisk at foretage forsøg, der kunne afgøre kausalitet, må et forsigtighedsprin-

cip gælde til børnenes fordel, således at der ses på i hvilket omfang forældre i fremtidige indsatser kan hjæl-

pes til minimere uhensigtsmæssig adfærd over for barnet.

Forældrenes oplevede mestring af forældrerollen eller oplevet depression er relateret til børns socio-emotio-

nelle udvikling i de forventede retninger, men ikke til barnets sproglige kompetencer. Fra et metodologisk

perspektiv er det dog vigtigt at påpege, at data om børnenes ordforråd og sprogforståelse kun er tilgængelige

for cirka halvdelen af de deltagende børn, modsat data fra de socio-emotionelle mål. Dette reducerer sand-

synligheden for at finde statistisk signifikante sammenhænge. Når vi ikke finder statistisk signifikante sam-

menhænge mellem på den ene side forhold, der påvirker forældrenes adfærd, og på den anden side børnenes

sprog, kan det altså skyldes stikprøvens størrelse eller sammensætning.

BUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 175: Rapport om udvikling af sprog og læsning hos børn af forældre på overførselsindkomst, fra børne- og undervisningsministeren

God sproglig og socio-emotionel udvikling er relateret til både ros og regulering samt oplevelse af me-

string af forældrerollen

Endelig har vi inddelt forældrene i tre forskellige

“forældreprofiler”

på basis af deres besvarelser i spørge-

skemaet. Disse profiler afspejler forældrenes forskellige mentale resurser og adfærd over for deres børn. Vi

identificerer tre profiler af forældre, som kendetegnes ved disse egenskaber:

1. Forældre, som er relativt styrende, og som samtidigt ikke skaber rige læringsmiljøer for børnene.

2. Forældre, som skaber gennemsnitlige miljøer, men som samtidigt er meget styrende ift. deres børns

adfærd og følelser, og ikke har tiltro til deres kompetencer som forældre, og som har høj grad af de-

pressive følelser.

3. Forældre, der formår at skabe læringsrige miljøer for deres børn, og som samtidigt har en konstruktivt

regulerende adfærd over for dem og har lav grad af depression.

Analyserne viser, at forældre i profil 3 i gennemsnit har højere uddannelse end forældre i de to andre profi-

ler. Profilerne er prædiktive for børnenes sproglige og socio-emotionelle kompetencer. Ved at bygge bedre

hjemmelæringsmiljøer og at være mere konstruktivt regulerende mht. deres børns adfærd skaber forældre i

profil 3 bedre rammer for deres børns udvikling, end andre forældre gør.

Resultaterne bekræfter, at forældrenes adfærd over for deres børn indvirker på børnenes udvikling, og at

denne forældreadfærd til dels forudsiges af forældrenes sociale baggrund (Hoff & Laursen, 2019). I overens-

stemmelse med den eksisterende litteratur observerer vi, at forældre med lav socioøkonomisk status er dårli-

gere til at strukturere deres børns aktiviteter og tid i hjemmet (Lareau, 2011), er mere kontrollerende og re-

striktive (Bayley & Schaefer, 1960) og mindre følsomme over for deres børns perspektiv og følelser (Raviv,

Kessenich, & Morrison, 2004).

Dette studie bidrager desuden til en mere nuanceret forståelse af, hvilke

specifikke

forældreegenskaber, der

associeres med forskellige profiler af forældrestile og med forskellige færdigheder hos børn. Dette er nemlig

et hidtil svagt belyst spørgsmål (Lugo-Gil & Tamis-LeMonda, 2008), men det har vigtige implikationer for

tilrettelæggelsen af forældreinterventioner (Greenwood, Schnitz, Carta, Wallisch, & Irvin, 2020).

Det aspekt af hjemmets miljø, der i højest grad er relateret til god sprogudvikling, nemlig hjemmelæringsmil-

jøet, handler i høj grad om sprogunderstøttende aktiviteter med barnet (læse sammen, bogstav- og tal-lege,

forklare nye ord). Det er vigtig viden, at forældrenes interaktion med deres børn har en signifikant sammen-

hæng med børnenes sproglige udvikling, også når der er kontrolleret for både alder, uddannelse og modta-

gelse af overførselsindkomst. Det viser, at det i høj grad er,

hvad

forældrene gør med børnene, og ikke

hvem

forældrene er, som betinger børnenes sproglige udvikling.

Hvad

forældre gør, når de interagerer med deres

barn, er temaet for næste kapitel.

BUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 175: Rapport om udvikling af sprog og læsning hos børn af forældre på overførselsindkomst, fra børne- og undervisningsministeren

5. Sammenhæng mellem forældres interaktion med børn,

forældres sprogkompetencer og børns sprogkompetencer

5.1 Baggrund

I dette kapitel rykker vi helt tæt på interaktionen mellem forældre og barn med fokus på, hvor meget og

hvordan forældre taler med deres børn. Hovedfokus i dette observationsstudie er at undersøge sammenhæn-

gen mellem forældrenes sprogbrug i tre konkrete aktiviteter og deres barns sprogkompetencer.

En omfattende forskningslitteratur har vist, at forældres eget sprog og måden, de bruger det på overfor deres

barn, former barnets sprogudvikling (Hoff & Laursen, 2019; Zauche et al., 2016). Hvor meget forældre taler,

forudsiger hastigheden, hvormed barnets ordforråd udvikler sig. Også forskellige kvalitative aspekter af for-

ældrenes sprogbrug, som fx hvor alsidigt og sofisterikeret forældrenes eget ordforråd er, og hvor komplekse

sætninger forældrene bruger, forudsiger barnets sprogkompetencer. Derudover peger forskningen på, at jo

mere forældre bruger en række strategier, der eksplicit inddrager, understøtter og udfordrer barnet sprogligt,

jo bedre sprog udvikler barnet. Det kan eksempelvis være åbnende spørgsmål, gentagelse og udvidelse af

barnets sproglige bidrag (Pace, Alper, Burchinal, Golinkoff, & Hirsh-Pasek, 2019; Rowe, 2018; Trivette,

Dunst, & Gorman, 2010; Whitehurst et al., 1988; Zauche et al., 2016).

Baseret på hypoteser fra litteraturen, der har vist, at såvel kvantitative som kvalitative forskelle i forældres

sprog forudsiger børns sprogudvikling, undersøger vi forskelle i,

hvor meget og hvordan forældrene taler

med deres børn,

og hvordan dette hænger sammen med forældrenes eget ordforråd. Vi undersøger også,

hvordan både forældres sprogbrug og kompetencer forudsiger barnets ordforråd.

181 par bestående af en forælder og et barn har deltaget i tre forskellige aktiviteter, nemlig fælles

”læsning”

af en billedbog uden ord,

Frø hvor er du

(dvs. at forælderen skal fortælle handlingen ud fra billederne), en

konstruktionsaktivitet (hvor forælder og barn byggede sammen med LEGO) og en fri samtale om en tidligere

fælles begivenhed. Interaktionerne blev optaget på video og efterfølgende systematisk scoret for forekomster

af bestemte strategier i interaktionen. Observationsstudiet er nærmere beskrevet i afsnit 8.3.

Undersøgelsen er mere specifikt designet til at besvare denne rapports spørgsmål 6 og 7:

6. Er overførselsindkomst og uddannelsesniveau hos forældrene relateret til deres måde at interagere

med deres barn på?

7. Er forældres interaktion med deres barn og deres eget ordforråd relateret til barnets ordforråd?

De deltagende forældre er en delmængde af datasættet fra spørgeskemaundersøgelsen i foregående kapitel.

Blandt de forældre, som har besvaret spørgeskemaet, har vi forsøgt at rekruttere alle på overførselsindkomst

samt en gruppe selvforsørgende til at deltage i dette studie af, hvordan forældre interagerer sprogligt med

BUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 175: Rapport om udvikling af sprog og læsning hos børn af forældre på overførselsindkomst, fra børne- og undervisningsministeren

deres børn. Deltagerne modtog et gavekort for at deltage, men alligevel var det svært at rekruttere deltagere

på overførselsindkomst. Undersøgelsen endte derfor med kun at omfatte en mindre andel på

overførselsindkomst, jf. Tabel 5.1 (bemærk at tabellen kun er baseret på 157 forældre, da vi mangler

information om indkomstgruppe for den resterende del af forældrene). Herudover var halvdelen af disse

højtuddannede, hvilket begrænser muligheden for at generalisere til hele populationen af forældre på

overførselsindkomst. Se yderligere metodiske detaljer i afsnit 8.3. Bemærk, at der ligesom i

spørgeskemaundersøgelsen kun deltager børn med dansk baggrund for at undgå en markant variabel, som

datasættet ikke ville være stort nok til at tage højde for.

Tabel 5.1: Indkomstgruppe (på overførselsindkomst eller selvforsørgende) og uddannelsesniveau for

deltagerne i observationsstudiet

Overførsels-

indkomst

23,6 %

Selv-

forsørgende

76,4 %

Total

100 %

157

Indkomstgrupper

Forældres uddannelse

Ingen uddannelse eller grundskkole

2,5 %

1,9 %

10,8 %

55,8 %

45,2 %

Erhvervsuddannelse eller gymnasium

Kort eller mellemlang videregående

37,8 %

27,5 %

29,9 %

Bachelor, lang videregående eller forskerudd.

51,4 %

14,2 %

22,9 %

Note:

Tabellen omfatter kun de 157 ud af 181 forældre i observationsstudiet, hvor vi har adgang til oplysninger om indkomstgruppe

og uddannelse.

5.2 Indledende beskrivelse af forældre-barn interaktion

Der er meget store forskel på,

hvor meget

forældre taler med deres børn

Før besvarelsen af spørgsmål 6 og 7 giver dette afsnit en deskriptiv analyse af interaktionerne mellem barn

og voksen. Der er meget store forskelle i varigheden af aktiviteterne mellem forskellige par af forælder og

barn, uanset aktivitetstype. Varigheden af aktiviteterne påvirker omfanget af forældrenes sprog i aktiviteterne

og resulterer i, at det sprog, børnene hører i forbindelse med de tre aktiviteter, varierer meget. Tabel 5.2 viser

variationen i varighed samt antallet af ytringer (som er defineret som en hovedsætning samt evt. bisætninger,

se afsnit 8.3.3) og ord på tværs af de tre aktiviteter.

BUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 175: Rapport om udvikling af sprog og læsning hos børn af forældre på overførselsindkomst, fra børne- og undervisningsministeren

Tabel 5.2: Deskriptiv statistik for varighed af interaktion samt antal ytringer og ord

Gennemsnit

Varighed af interaktion

(sum for alle tre aktiviteter)

Antal ytringer i alt

Antal ytringer pr. minut

Antal ord i alt

Antal forskellige ord i alt

27,9 minutter

Minimum

8,2 minutter

Maximum

69,6 minutter

372

2.420

605

137

794

240

637

4.420

920

Vi starter med at se på, hvilke af de strategier, der af tidligere forskning er blevet koblet positivt sammen

med børns udvikling, der bliver anvendt af forældre i denne undersøgelse. Interaktionsstrategierne er

inspireret af primært Whitehurst et al. (1988) og bl.a. Trivette et al. (2010). Det drejer sig om følgende

strategier:



Anmodning

Navngivning af ting

Navngivning af handlinger

(der også omfatter navngivning af tilstande og begivenheder)

En række forskellige typer af spørgsmål, som stiger i grad af krav til barnets svar, nemlig

ja/nej-

spørgsmål, hvad-spørgsmål

(hvor det forventede svar er en ting eller et navn),

hvorfor-spørgsmål

(åbne hv-spørgsmål hvor det forventede svar er en funktion, handling eller beskrivelse) og helt

åbne

spørgsmål

(hvor barnet selv må finde på svaret)

Gentagelse

Udvidelse

af barnets ytring

Relatere

til begivenheder i barnet sprog

Rettelser

af barnet



Se afsnit 8.3.3 for nærmere beskrivelser af og eksempler på interaktionsstrategierne.

På grund af den ovennævnte store variation i samtalernes længde, ser vi på den

relative

brug af de forskellige

strategier. Figur 5.1 viser fordelingen i brug af ovennævnte strategier på tværs af de tre aktiviteter.

BUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 175: Rapport om udvikling af sprog og læsning hos børn af forældre på overførselsindkomst, fra børne- og undervisningsministeren

Figur 5.1: Relativ brug af de forskelle interaktionsstrategier på tværs af alle forældre

Anmodning

Navngivning af ting

Navngivning af handlinger

20 %

31 %

22 %

Interaktionsstrategier

Ja/nej-spørgsmål

Hvad-spørgsmål

Hvorfor-spørgsmål

Åbne spørgsmål

Gentagelse

Udvidelse

Relatering

Rettelse

Procent

Som det fremgår af Figur 5.1, er der stor forskel på, hvor meget de enkelte strategier anvendes af forældrene.

Mest anvendte er navngivning af ting og navngivning af handlinger samt ja/nej-spørgsmål, mens de reste-

rende spørgsmålstyper kun anvendes i begrænset omfang. Gentagelser og udvidelse af barnets sprog anven-

des også kun i begrænset omfang. Der er næsten ingen brug af åbne hv-spørgsmål (hvorfor/hvordan) og næ-

sten ingen eksempler på brug af helt åbne spørgsmål og at relatere til begivenheder i barnets eget liv, som

anses for at være blandt de bedste prædiktorer af barnets sprogudvikling (fx Trivette et al., 2010; Zauche et

al., 2016). Der er også meget få rettelser. Åbne spørgsmål, relatering og rettelse udelades derfor af de føl-

gende analyser.

Der er sammenhæng mellem forældres brug af forskellige interaktionsstrategier

Der er en sammenhæng mellem forældres brug af forskellige strategier, jf. Tabel 5.3. Generelt er det sådan,

at forældre, der benytter én strategi, også er mere tilbøjelige til at benytte de øvrige strategier. Med andre ord

benytter nogle forældre mange interaktionsstrategier, og andre benytter få. Det bekræfter, at strategierne hø-

rer under det samme ”construct” (domæne), men at de stadig er tilstrækkeligt forskellige til at afdække for-

skellige aspekter af forældres interaktion med deres børn.

BUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 175: Rapport om udvikling af sprog og læsning hos børn af forældre på overførselsindkomst, fra børne- og undervisningsministeren

Tabel 5.3: Sammenhæng mellem forældres brug af strategier i interaktion med barnet (parvis korrela-

tion)

Anmod-

ning

Anmodning

Navngivning af ting

Navngivning af handlinger

Ja/nej-spørgsmål

Hvad-spørgsmål

Hvorfor-spørgsmål

Gentagelse

Udvidelse

Note:

* angiver, at p < 0.05.

0,30*

0,37*

0,50*

0,36*

0,20*

0,13*

0,31*

0,73*

0,49*

0,37*

0,35*

0,34

0,52*

0,40*

0,32*

0,24*

0,58*

0,42*

0,39*

0,37*

0,54*

0,36*

0,23*

0,34*

0,25*

0,31*

Navngiv-

ning af

ting

Navngiv-

ning af

handlinger

Ja/nej-

Hvad-

Hvorfor- Gentagelse

spørgsmål spørgsmål spørgsmål

Der er en særlig tæt sammenhæng mellem, hvor meget forældre

navngiver ting

handlinger.

Forældre, der

navngiver meget, har også tendens til at anvende flere spørgsmål, især

ja/nej-spørgsmål

hvad-spørgsmål.

Forældrenes engagement under læsning af bøger smitter af på børnenes engagement og hænger også

sammen med hyppighed af sproglige strategier

I forbindelse med fælles læsning af billedbog har vi desuden undersøgt forældrenes brug af såkaldt affektive

strategier, nemlig forældrenes grad (lav, middel eller høj) af udtryksfuldhed, fysisk kontakt, engagement,

sensitivitet samt barnets engagement (se afsnit 8.3.3 for nærmere beskrivelse). Fordeling på brug af affektive

strategier ses i Tabel 5.4.

BUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 175: Rapport om udvikling af sprog og læsning hos børn af forældre på overførselsindkomst, fra børne- og undervisningsministeren

Tabel 5.4: Procentvis fordeling af forældres brug af fem affektive strategier

Lav

Udtryksfuldhed

Fysisk kontakt

Voksenengagement

Barnets engagement

Sensitivitet

4,4 %

27,9 %

0,0 %

5,9 %

Mellem

67,6 %

20,6 %

4,4 %

20,9 %

91,2 %

Høj

27,9 %

51,5 %

95,6 %

79,1 %

2,9 %

Ligesom det var tilfældet med interaktionsstrategierne, er der en stærk sammenhæng mellem brugen af de

affektive strategier i forbindelse med fælles læsning af en billedbog (korrelationer ikke vist). Der er moderate

til stærke signifikante positive sammenhænge (p < 0,001) mellem at læse udtryksfuldt, været engageret i læs-

ningen og at være sensitiv over for barnet under læsningen (r= 0,47-0,75), og alle tre strategier har en signi-

fikant positiv sammenhæng med barnets engagement (r= 0,41-0,68). Fysisk kontakt har også en svag, men

mindre signifikant positiv sammenhæng med barnets engagement (r= 0,26).

På tværs af forældres brug af sproglige og affektive strategier finder vi, at forældre, der er mere udtryksfulde,

engagerede og udviser sensitivitet, tenderer til at navngive ting og handlinger oftere (r= 0,11-0,26). Sam-

menhængen er stærkest mellem udtryksfuldhed, engagement og navngivning, mens der er svagere positiv

signifikant sammenhæng mellem de tre affektive strategier og brug af spørgsmål (r= 0,07-0,12).

Børn, hvis forældre oftere navngiver og stiller spørgsmål, er lidt mere engagerede i boglæsningen (r= 0,05-

0,12).

5.3 Spørgsmål 6: Er overførselsindkomst og uddannelsesniveau hos forældrene relateret til

deres måde at interagere med deres barn på?

Grad af anvendelse af de enkelte strategier i interaktionen hænger sammen med, om forældrene er på

overførselsindkomst, men ikke uddannelsesniveau

Vi har baseret på regressioner undersøgt, i hvilken grad hyppigheden af brugen af strategier hænger sammen

med, hvorvidt forældrene er selvforsørgende eller på overførselsindkomst. Den overordnede tendens er, at

forældre på overførselsindkomst anvender færre strategier med undtagelse af gentagelser, som de anvender

hyppigere end selvforsørgende forældre. Forskellene er dog kun statistisk signifikante for navngivning af

ting (B = -10,3,

p<0,05),

ja/nej-spørgsmål (B = -22,9,

p<0,001),

hvad-spørgsmål (B = -5,7,

p<0,05)

og udvi-

delse af barnets ytring (B = -4,2,

p<0,01).

Selv om regressionskoefficienterne går i den forventede retning

BUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 175: Rapport om udvikling af sprog og læsning hos børn af forældre på overførselsindkomst, fra børne- og undervisningsministeren

(stiger med uddannelse), finder vi ingen signifikante forskelle med hensyn til forældrenes uddannelse, hvil-

ket formentlig hænger sammen med, at mellem- og højtuddannede er overrepræsenterede i stikprøven. For-

ældrenes alder forudsiger heller ikke hyppigheden af anvendelse af strategierne.

Forældre kan inddeles i tre forskellige interaktionsprofiler

I stedet for kun at undersøge brug af

interaktionsstrategier

enkeltvis, undersøger vi i det følgende, om det er

muligt at identificere forskellige

interaktionsprofiler

blandt de deltagende familier ved hjælp af

latent profile

analysis

(se afsnit 8.3.4). Analysen viser, at en model med tre signifikant forskellige profiler har de bedste

modelværdier, nemlig en profil med høj brug af spørgsmål i interaktionerne (spørgende

stil),

en profil med

høj brug af navngivning (navngivende

stil)

og en profil med gennemsnitlige værdier for alle (balanceret

stil).

Resultaterne vises i Tabel 5.5.

Tabel 5.5: Sammenligning af tre interaktionsprofiler med hensyn til varighed af interaktion samt antal

ytringer og ord

Spørgende stil

Procentdel af alle forældre i observationsstudiet

Gennemsnitlig varighed af interaktion

(sum for alle tre aktiviteter)

Gennemsnitlig antal ytringer i alt

Gennemsnitlig antal ytringer pr. minut

Gennemsnitlig antal ord i alt

Gennemsnitlig antal forskellige ord i alt

Gennemsnitlig antal interaktionsstrategier (tokens) i alt

26,9 minutter

Balanceret stil

32 %

27,2 minutter

Navngivende stil

59 %

28,4 minutter

357

2.204

555

435

317*

42*

2.219*

600

385

411*

48*

2.615*

622

416

Note:

* angiver, at tallene er signifikant forskellige fra hinanden (p < 0.001). De øvrige forskelle er ikke statistisk signifikante.

I Figur 5.2 ses den gennemsnitlige brug af interaktionsstrategierne inden for hver af de tre

interaktionsprofiler. Scorerne er standardiseret, så de alle har et gennemsnit på 0 og en standardafvigelse på

1. Derfor kan interaktionsprofilerne relative brug af strategierne sammenlignes.

BUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 175: Rapport om udvikling af sprog og læsning hos børn af forældre på overførselsindkomst, fra børne- og undervisningsministeren

Figur 5.2: Standardiseret score på interaktionsstrategier for hver af de tre interaktionsprofiler

Spørgende stil

Balanceret stil

Navngivende stil

Forventede værdier (stand.)

2,5

1,5

0,5

-0,5

-1

-1,5

Interaktionsstrategier

Note:

* De lodrette streger angiver 95% konfidensintervaller.

Sammenlignet med forældre med

balanceret stil

navngivende stil

–

kontrolleret for samlet antal ytringer

–

bruger forældre med

spørgende stil

signifikant flere ja/nej-, hvad- og hvorfor-spørgsmål relativt til især

navngivning af enten ting eller handlinger. Sammenlignet med forældre med

spørgende stil

balanceret stil

anvender forældre med

navngivende stil

signifikant mere navngivning relativt til de øvrige strategier. Det

betyder altså, at selvom alle forældre har en gennemsnitlig brug af interaktionsstrategier, som afspejler forde-

lingen som vises i Figur 5.1 ovenfor, så kan vi alligevel ved hjælp af

latent profile analysis

identificere to

undergrupper af forældre, som skiller sig ud fra gennemsnittet ved at bruge henholdsvis mange flere lukkede

spørgsmål (spørgende

stil)

og mere navngivning (navngivende

stil).

Vi har undersøgt, om interaktionsprofilerne er relateret til forældrenes uddannelse, og om de er på overfør-

selsindkomst. Analyserne viser, at dette ikke er tilfældet. Heller ikke kontrolvariablen forældres alder er rela-

teret til interaktionsprofilerne.

BUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 175: Rapport om udvikling af sprog og læsning hos børn af forældre på overførselsindkomst, fra børne- og undervisningsministeren

5.4 Spørgsmål 7: Er forældres interaktion med deres barn og deres eget ordforråd relateret til

barnets ordforråd?

Dette afsnit ser på sammenhængen mellem forældres brug af interaktionsstrategier, deres ordforråd og

barnets ordforråd. Derefter ser vi på, om de tre interaktionsprofiler påvirker barnets ordforråd. Forældres og

børns ordforråd er målt med det standardiserede testmateriale

Expressive One Word Picture Vocabulary Test

(Martin & Brownell, 2011).

Forældres brug af interaktionsstrategier og sprogkompetencer påvirker barnets sprog, også når der

kontrolleres for forældrenes uddannelse, overførselsindkomst og alder

Ovenfor viste vi, at der er store forskelle på,

hvor meget

forældre taler i de tre aktiviteter, og at omfanget af

sprog på en række niveauer forudsiger barnets ordforrådsudvikling positivt. Således finder vi her, at

varigheden af forældrenes interaktioner med børnene (B = 0,08,

p<0,01),

antallet af ytringer (B = 0,03,

p<0,001),

antallet af forskellige ord (B = 0,04,

p<0,01)

samt antal ord i alt (B = 0,01,

p<0,001)

har en

signifikant positiv effekt på barnets ordforråd. Eksempelvis er det sådan, at for hver gang barnets forælder

bruger 100 forskellige ord mere i interaktionen, vil barnet alt andet lige kunne fire ord mere i

ordforrådstesten i gennemsnit. Dette er en markant forskel, når man tager i betragtning af børnene i

gennemsnit kender 56 ord i testen.

Hvis vi ser på

måden,

forældrene taler med deres barn på

–

altså de strategier, de anvender

–

ser vi, at

anvendelsen af de fleste interaktionsstrategier ligeledes forudsiger barnets ordforråd signifikant (se Figur

5.4). Figuren viser effekten (dvs. koefficienten) af en given strategi på barnets ordforråd.

BUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 175: Rapport om udvikling af sprog og læsning hos børn af forældre på overførselsindkomst, fra børne- og undervisningsministeren

Figur 5.3. Sammenhæng mellem forældres brug af interaktionsstrategier og børns ordforråd

0,7

koefficient

0,5

0,3

0,1

-0,1

-0,3

Interaktionsstrategier

Note:

De lodrette streger angiver 95% konfidensintervaller.

Vi finder således de største signifikant positive sammenhænge for navngivning af ting og handlinger,

anvendelsen af hvorfor-spørgmål og gentagelser (p<0.001 i alle tilfælde). Brugen af anmodninger har en

signifikant negativ effekt (p<0.001). Det understreger betydning for sprogtilegnelsen, at hvorfor-spørgsmål

og gentagelser har en positiv sammenhæng med ordforrådet, selvom de kun anvendes relativt lidt.

Hvis vi ser på forældrenes ordforrådscore, ser vi, at der er relativt stor spredning (gennemsnit

141 ord,

min. = 49 ord, maks. = 202 ord). Der er en tendens til, at højere uddannelse hænger sammen med større ord-

forråd, men sammenhængen er ikke statistisk signifikant. Det skal dog igen bemærkes, at forældre med mel-

lemlang og lang uddannelse er overrepræsenterede i denne stikprøve. Der er ligeledes ingen signifikante for-

skelle i ordforrådets størrelse mellem forældre på overførselsindkomst og selvforsørgende forældre.

Der er ligeledes stor spredning i børnenes ordforrådscore (gennemsnit = 56 ord, min. = 16 ord, og maks. = 68

ord). Børns ordforrådsscore tenderer til at stige med forældrenes uddannelsesniveau, men der er kun signifi-

kante forskelle på ordforrådets størrelse for børn af forældre med erhvervs-/gymnasiebaggrund og børn af

forældre med en universitetsgrad (p<0.05). At forældres uddannelse kun i begrænset omfang forudsiger

børns ordforråd, hænger sandsynligvis igen sammen med, at der mere begrænset variation mellem forældre-

nes uddannelsesbaggrund blandt undersøgelsens deltagere, sammenlignet med befolkningen som helhed.

Der er en signifikant positiv sammenhæng mellem forælderens og barnets ordforråd (B = 0.22,

p<0.001),

der

vedbliver at være signifikant, selvom der kontrolleres for både forældrenes uddannelse, overførselsindkomst

og alder. Forældrenes egne sproglige kompetencer, her målt gennem ordforrådet, bidrager derfor unikt til at

BUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 175: Rapport om udvikling af sprog og læsning hos børn af forældre på overførselsindkomst, fra børne- og undervisningsministeren

forudsige barnets sprogudvikling gennem den måde de interagerer med børnene på, som vist ovenfor. Vi fin-

der således en effekt af forældrenes ordforråd på antallet af forskellige ord (B = 2.24, p < 0.01), og navngiv-

ning af ting (B = 0.37, p < 0.05) samt en marginal effekt på antallet af ord i alt (B = 8.6, p = 0.06). Brugen af

de øvrige strategier er ikke påvirket af forældrenes eget ordforråd.

Samlet kan vi konkludere, at såvel omfanget som måden forældrene bruger sproget på, og størrelsen af for-

ældrenes ordforråd har en betydning for børnenes ordforråd.

Børn af forældre med spørgende stil har et mindre ordforråd end børn af forældre med balanceret

eller navngivende stil

Hvis vi ser på sammenhængen mellem de tre interaktionsprofiler og barnets ordforråd ses et interessant møn-

ster i Figur 5.4. Børns ordforråd er standardiseret separat, således at gennemsnittet er 0 og værdien 1 svarer

til én standardafvigelse over gennemsnittet (hvilket svarer til at ca. 16 pct. af børnene ligger over værdien 1,

hvis fordelingen er normalfordelt).

Figur 5.4: Sammenhæng mellem interaktionsprofil og barnets ordforråd (standardiseret ordforråds-

størrelse).

Note.

Der er kontrolleret for begge forældres alder, uddannelsesniveau og beskæftigelse.

Vi finder, at børn af forældre med

balanceret stil

navngivende stil

har signifikant større ordforråd end

børn af forældre med

spørgende stil

(hhv.

= 9,3,

= 0.025 og

= 8,5,

= 0.05), mens der ikke er forskel

på ordforrådet mellem forældre med henholdsvis

balanceret stil

navngivende stil

0.05).

Forældre med

spørgende stil

er karakteriseret ved omfattende brug af lukkede spørgsmål. Dette resultat

betyder ikke, at det er dårligt for barnets sprogudvikling, at forældrene stiller spørgsmål. Resultatet peger

derimod først og fremmest på, at en høj andel lukkede spørgsmål (især ja/nej-spørgsmål)

relativt

til omfanget

BUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 175: Rapport om udvikling af sprog og læsning hos børn af forældre på overførselsindkomst, fra børne- og undervisningsministeren

af andre strategier kan have en negativ påvirkning af barnets ordforråd, formentlig fordi det ”lukker barnet

sprogligt ude” og ikke indbyder til at give svar, der kræver, at barnet står sprogligt ”på tæerne”. Det kan altså

tilbageholde barnets sprogudvikling, hvis man ikke anvender strategier, der involverer og engagerer børnene

på en udfordrende måde.

5.5 Delkonklusion og diskussion

Hvordan og hvor meget forældre taler med børnene, har betydning for børnenes sprogudvikling

I dette studie har vi observeret forældrenes sprogbrug, når de interagerer med deres børn. Vi har givet foræl-

drene en enslydende opgave, nemlig at interagere med deres børn i tre konkrete aktiviteter, og så har vi un-

dersøgt kvantitative og kvalitative forskelle i forældrenes sprogbrug. Vi har også undersøgt, hvordan disse

forskelle hænger sammen med forældrenes egne sprogkompetencer og barnets sprogkompetencer. Ved at

give forældrene den samme opgave, får vi et indblik i forskelle i sprogligt input på tværs af forældre og for-

skellige typer af aktiviteter, som vi antager er en god afspejling af, hvordan forældrene generelt taler sammen

med deres børn derhjemme.

Hvis man beder forældre om at gennemføre de samme tre aktiviteter med deres barn, er der markante for-

skelle på,

hvor meget

de taler med børnene i forbindelse med aktiviteterne. Forskellen mellem de forældre,

der taler mest, og de, der taler mindst, er samlet set mere end 4.500 ord. Barnet med den mest talende foræl-

der hører 7,5 gange flere ord end barnet med den mindst talende forælder

–

og ca. dobbelt så mange ord som

det gennemsnitlige barn. Tilsvarende forskelle ses, hvis man alene ser på antallet af forskellige ord, foræl-

drene anvender. Hvis vi antager, at dette er en afspejling af reelle forskelle i hjemmet, peger dette på, at erfa-

ringsgrundlaget for at lære sprog varierer i meget stor grad på tværs af familier. Dette resultat er på linje med

en omfattende international forskning (Hoff & Laursen, 2019; Rowe et al., 2016; Zauche et al., 2016). Vores

undersøgelse viser, at forskelle som disse har en betydning for børnenes ordforråd. Jo mere sprog børnene

hører, desto større ordforråd. Det tyder på, at

forældrenes egne sprogkompetencer

påvirker

hvor meget

taler med børnene, især hvor mange forskellige ord de anvender.

Forældrenes sprogkompetencer og strategier er relateret til børnenes sprogudvikling, men kun svagt

relateret til forældrenes uddannelse og modtagelse af overførselsindkomst

Når vi ser på,

hvordan

forældre bruger sproget, ser vi, at navngivning af ting og handlinger samt ja/nej-

spørgsmål bruges ofte, mens de resterende spørgsmålstyper kun anvendes i begrænset omfang; nogle stort set

eller slet ikke, som fx helt åbne spørgsmål. Det er bemærkelsesværdigt, at understøttende strategier som gen-

tagelser, udvidelse af barnets sprog samt mere udfordrende strategier som åbne hv-spørgsmål og helt åbne

spørgsmål anvendes i så begrænset omfang. Disse strategier er nemlig alle blandt dem, der har størst betyd-

ning for sprogudviklingen (Trivette et al., 2010). Dette er vigtigt, fordi undersøgelsen viser, at ikke bare

navngivning af forskellige ting, men især også brug af åbne hv-spørgsmål som hvorfor-spørgsmål og genta-

gelser er de strategier, der især styrker børnenes ordforråd.

BUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 175: Rapport om udvikling af sprog og læsning hos børn af forældre på overførselsindkomst, fra børne- og undervisningsministeren

Interaktionsprofilerne viser, at selv om de fleste strategier kan kobles positivt til ordforrådsudviklingen, er

den relative

hyppighed

af dem vigtig. En profil med forholdsvist mange lukkede spørgsmål i forhold til de

andre strategier ser ud til at have en negativ sammenhæng med barnets ordforråd, formentlig fordi foræl-

drene ikke i tilstrækkelig grad inviterer barnet med ind i samtalen på en måde, der udfordrer barnets sprog.

Forældrenes brug af strategier var i en vis grad relateret til om de modtog overførselsindkomst (associeret

med mindre grad af anvendelse af visse interaktionsstrategier), men ikke til deres uddannelse. Forældres

sandsynlighed for at indgå i de enkelte interaktionsprofiler var ikke relateret til hverken forældre uddannelse

eller modtagelse af overførselsindkomst. Som nævnt flere gange er stikprøven i denne undersøgelse dog ikke

optimalt repræsentativ, idet deltagerne på overførselsindkomst var relativt højtuddannede, hvilket muligvis

forklarer disse uventede resultater.

Sidst, men ikke mindst, finder vi, at

forældrenes egne sprogkompetencer

målt på ordforrådet er relateret til

barnets kompetencer. Der er en unik betydning af forældrenes ordforråd for barnets ordforråd, kontrolleret

for forhold, der påvirker forældrenes adfærd. Dette skal ses i sammenhæng med, at der ikke var signifikant

sammenhæng mellem forældres uddannelse og børns ordforråd.

Vi er altså med denne undersøgelse nået nærmere frem til de nogle faktorer i barnets miljø, som hænger sam-

men med børns sprogudvikling. Samlet set lægger disse resultater sig op ad tidligere internationale undersø-

gelser, som viser, at forældres sproglige input er signifikant relateret til børnenes sprogudvikling (Hoff,

2003; Pan, Rowe, Singer, & Snow, 2005; Pancsofar & Vernon-Feagans, 2010). Sammenhængen mellem for-

ældrenes eget sprog og barnets sprog er mere ny viden, men afgørende vigtig. Dette er, så vidt vi ved, det

første studie i Danmark, der identificerer en relation mellem forældres sprog/sprogbrug og børns sprogudvik-

ling. Det peger samtidig på vigtigheden af, at alle børn bliver udsat for sprogudviklende interaktioner i hver-

dagen; enten ved, at forældre, for hvem denne type interaktion ikke falder naturligt, bliver coachet i, hvordan

de bedst stimulerer barnet sprogligt, eller ved, at dagtilbud øger fokus på sprogstimulerende interaktioner,

særlig for de børn, der ikke møder dem i tilstrækkelig grad i hjemmet. I denne relation er det også et op-

mærksomhedspunkt, at der med stor sandsynlighed er systematiske forskelle på pædagogers sprogkompeten-

cer. Det kan have betydning for børnene på samme måde som forskelle i forældres sprogkompetencer har

vist sig at have.

BUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 175: Rapport om udvikling af sprog og læsning hos børn af forældre på overførselsindkomst, fra børne- og undervisningsministeren

6. Effektive sprogindsatser for børn med forældre på over-

førselsindkomst

6.1 Baggrund

Der er store perspektiver i at lave sprogindsatser rettet mod børn, der ikke har en optimal sprogudvikling.

Resultaterne i kapitel 3 med en repræsentativ stikprøve viste, at det at have forældre på overførselsindkomst i

barnets første leveår, har negativ betydning både for barnets førskolesprog og også på længere sigt for barnets

læseevner i starten af skoletiden. Derudover ser vi, at gode talesproglige kompetencer i førskolealderen er

særligt vigtigt for børn, der har forældre på overførselsindkomst, hvis de skal klare sig godt i læsning i 2.

klasse.

Forskningslitteraturen indeholder særdeles mange indsatser, men ikke alle er lige virkningsfulde. Langvarige

og intensive indsatser ser ud til at være mest virkningsfulde, når det angår forældreinddragelse i børns generelle

læring (Dyssegaard & Egelund, 2016). Når det gælder børns sproglige og førskriftlige kompetencer, kan både

forældrebaserede og pædagogbaserede læse- og sprogaktiviteter give en positiv effekt for barnet, men igen er

”dosis” en afgørende faktor

(Bleses, Højen, Jensen, & Andersen, 2017; Dowdall et al., early view). TrygFon-

dens Børneforskningscenter har udarbejdet en forskningskortlægning, som finder seks effektive indsatstyper

for elever med svage sproglige kompetencer (Bleses, Hvidman, et al., 2018).

De tre indsatstyper ”Læringsstra-

tegier”, ”Understøttende redskaber” og ”Boglæsning” opnår i gennemsnit

store effekter, mens de tre øvrige

indsatstyper ”Samarbejdsorienteret læring”, ”IT-understøttede redskaber” og ”Sprogtræning” i gennemsnit op-

når moderate effekter. Indsatserne, vi sætter fokus på i dette kapitel, har elementer fra de effektive indsatstyper

”Boglæsning” og/eller ”Sprogtræning”,

men falder ikke præcist ind under indsatstyperne.

I det følgende sætter vi fokus på tre indsatser, der har vist effekt i Danmark, men med et fornyet fokus, nemlig

undergruppen af børn af forældre, der har modtaget overførselsindkomst. Vi ser altså nærmere på effekterne

af indsatserne for hver af de indkomstgrupper, som vi også anvendte i kapitel 3. Indsatserne, der beskrives her,

er SPELL, Fart på Sproget (FPS) og READ 1.0. SPELL og FPS er målrettet 3-6-årige i børnehaven og ligner

på mange måder hinanden med et formål om at støtte sprog og førskriftlige kompetencer. SPELL og FPS har

elementer fra indsatstyperne ”Boglæsning” og ”Sprogtræning”.

READ 1.0 er målrettet børn i 2. klasse og skal

støtte læsetilegnelsen ved øget læsning med børn i hjemmet.

READ 1.0 har elementer fra indsatstypen ”Bog-

læsning”.

Mange lignende indsatser resulterer i en såkaldt

mattæuseffekt;

dvs. at de børn, der i forvejen har gode kom-

petencer, også er dem, der får mest ud af en specifik indsats.

”De rige bliver rigere”. SPELL, FPS og READ

1.0 er karakteriseret ved, at de virker lige så godt eller bedre for børn af lavtuddannede forældre (Andersen &

Nielsen, 2016; Bleses, Højen, Dale, et al., 2018; Bleses, Højen, Justice, et al., 2018). Det giver forhåbning om,

BUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 175: Rapport om udvikling af sprog og læsning hos børn af forældre på overførselsindkomst, fra børne- og undervisningsministeren

at de også kan virke godt for den risikogruppe, der er i fokus i denne rapport, nemlig børn af forældre på

overførselsindkomst. Vi søger at besvare dette forskningsspørgsmål:

8. Hvilke indsatser styrker de sproglige kompetencer blandt børn med forældre på overførselsind-

komst?

Beskrivelse af indsatserne SPELL og Fart på sproget

De to sprogindsatser, SPELL og FPS, er udviklet på baggrund af erfaringer fra international forskning, der har

vist, at man kan understøtte børns sproglige udvikling, hvis der arbejdes

systematisk

eksplicit

med bestemte

læringsmål i forbindelse med strukturerede aktiviteter i dagtilbuddet. Det meste af denne forskning har under-

søgt sprogindsatser, der tager udgangspunkt i fælles læsning af bøger og har fokus på understøttelsen af faste

læringsmål (Bleses, Højen, Jensen, et al., 2017).

For at udnytte internationale erfaringer blev indsatsen udviklet på baggrund af en allerede afprøvet indsats

–

Read it Again!

–

der har vist sig at virke for børn i USA (Justice et al., 2010).

Read it Again!

er udviklet af

professor Laura Justice, som også har været med i udviklingen og evalueringen af både SPELL og FPS.

Read

it Again!

er en indsats med relativt detaljerede vejledninger, aktiviteter og materialer, der understøtter pæda-

gogen med hensyn til, hvordan læsningen gennemføres med børnene.

SPELL kommer tættest på

Read it Again!,

da indsatsen tager udgangspunkt i læsning af bøger med supplerende

sprogaktiviteter. For at undersøge i hvilken grad det er læseaktiviteten i sig selv, der bidrager til de positive

resultater, bygger FPS på de samme bærende elementer som SPELL, men læsning af bøger er skiftet ud med

legebaserede aktiviteter. De to sprogindsatser er udviklet sådan, at de kan sammenlignes direkte med hinanden,

og de beskrives nærmere nedenfor. Både SPELL og FPS indeholder professionel udvikling af pædagoger, da

alle pædagoger, der skal gennemføre interventionerne, skal på et 2-dages kursus.

Indsatserne varer 20 uger og består af to ugentlige aktiviteter i små grupper (med én undtagelse), altså 40

aktivitetsforløb i alt á en halv time. De fleste børn deltog dog ikke i alle forløb, som beskrevet nedenfor.

Systematisk

betyder, at sprogindsatserne bygger på forskning i, hvordan børn tilegner sig sprog. Forskning

viser, at børn tilegner sig de forskellige sproglige milepæle i en nogenlunde fast rækkefølge, og at ny læring

bygger oven på det, barnet allerede kan. Inden for hvert læringsområde startes der derfor med ”nemme” læ-

ringsmål og sværhedsgraden øges hen ad vejen, som indsatsen skrider frem.

Eksplicit

betyder, at barnets opmærksomhed rettes mod målet med en bestemt aktivitet for derved at under-

støtte barnets engagement og forståelse. I SPELL og FPS er det derfor gjort tydeligt for både pædagoger og

børn, hvad læringsområdet og -målet for hver aktivitet er.

Faste læringsområder og læringsmål

er helt afgørende elementer i systematiske og eksplicitte indsatser. I

SPELL og FPS arbejdes der med fire læringsområder:

ordforråd, narrative kompetencer, skriftsprogskoncep-

ter

lydlig opmærksomhed.

Læringsområderne ordforråd og narrative kompetencer understøtter talesproglige

BUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 175: Rapport om udvikling af sprog og læsning hos børn af forældre på overførselsindkomst, fra børne- og undervisningsministeren

kompetencer, mens skriftsprogskoncepter og lydlig opmærksomhed understøtter tidlige læse- og skriveforud-

sætninger, her kaldet Før-skrift. Tilsammen udgør disse læringsområder fundamentet for barnets senere tileg-

nelse af læsekompetencer. På tværs af læringsområder arbejdes der med 23 konkrete læringsmål. Nedenfor ses

eksempler på, hvad der arbejdes med inden for hvert af de fire læringsområder (se også Bleses, Højen,

Andersen, Dybdal, & Sehested, 2015).

Mange gentagelser

er nødvendige for at styrke og grundfæste ny læring, ikke mindst for sprogligt svage børn.

Læsningen af de samme bøger og gennemførelsen af de samme legeaktiviteter samt gentagelsen af de samme

læringsmål 3 til 5 gange er derfor et grundlæggende element i de to sprogindsatser.

Tilpasningen af indsatsen til det enkelte barns sproglige niveau

hænger sammen med, at børn lærer bedst,

når de udfordres på et passende niveau, dvs. det må hverken være for nemt eller for svært for dem. I sprogind-

satserne er der udviklet en såkaldt

Læringsstige

med gør-det nemmere- og gør-det-sværere-strategier. Stigen

skal hjælpe pædagogerne med at tilpasse arbejdet med de sproglige mål inden for hvert læringsområde til det

enkelte barns sproglige niveau.

Løbende evaluering af gennemførelsen af aktivitetsforløb og af barnets udbytte

har til formål at hjælpe pæ-

dagogen med at have føling med, om den måde, der arbejdes med de sproglige mål og aktiviteter på, giver det

enkelte barn det forventede udbytte. Efter gennemførelsen af hvert aktivitetsforløb udfylder pædagogerne der-

for aktivitetsnoter, og tre gange undervejs i programmet udfyldes sprogudviklingsskemaer for at vurdere bør-

nenes sproglige udbytte.

Implementering af indsatserne SPELL og Fart på sproget

Der viste sig at være stor variation med hensyn til, hvor mange af de 40 aktivitetsforløb det enkelte barn deltog

i. I gennemsnit deltog hvert barn henholdsvis 12 (SPELL) og 14 (Fart på sproget) timer i indsatserne. De 10%

af børnene, der deltog mindst, var med i fem timer, mens de, der deltog mest, var med i alle 20 timer. Dette er

der ikke taget højde for i de kommende analyser af indsatsernes effekt, da vi analyserer ud fra princippet

intention-to-treat.

Alle, der burde have deltaget fuldt ud i indsatserne, indgår altså på lige fod i analyserne. I

praksis var det sådan, at børn af forældre med kort uddannelse og/eller indvandrerbaggrund systematisk deltog

mindre end andre børn.

Forskellige versioner af indsatserne SPELL og FPS

Både SPELL og FPS findes i tre versioner. I SPELL er der først og fremmest den ene version, som består af

basisindsatsen beskrevet ovenfor (herefter kaldet: SPELL). I en anden version af SPELL fik nogle af pædago-

gerne yderligere professionel udvikling med henblik på at understøtte tilpasningen af indsatsen til det enkelte

barns behov, hvilket øger barnets udbytte (SPELL+PU). I en tredje version af SPELL arbejdede børn og for-

ældrene samtidig med de samme læseaktiviteter i hjemmet (SPELL+HJEM).

I FPS var der to versioner, hvor gruppestørrelsen varierede for at undersøge, om gruppestørrelse har betydning

for effekten af sprogindsatsen (FPS STORE GRUPPER, FPS SMÅ GRUPPER). I en tredje version af FPS

BUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 175: Rapport om udvikling af sprog og læsning hos børn af forældre på overførselsindkomst, fra børne- og undervisningsministeren

blev de faste sproglige læringsmål bibeholdt, men pædagogerne planlagde og gennemførte også selv egne

aktiviteter på basis af den systematiske og eksplicitte tilgang (FPS ÅBEN).

Effekten af SPELL og FPS indsatserne er evalueret i et lodtrækningsforsøg med en sammenlignelig indsats-

gruppe og kontrolgruppe.

Beskrivelse af indsatsen READ 1.0

READ er en læseindsats rettet mod børn i indskolingen og deres forældre. Formålet med indsatsen er at mo-

tivere eleverne til at læse regelmæssigt i hjemmet og til at tale med deres forældre om det, de læser, så ele-

vernes sprog og læseudvikling styrkes

(Andersen & Nielsen, 2016; Haimovitz & Dweck, 2016)

I READ 1.0 deltog 1.587 elever i 2. klasse fordelt på 72 klasser i Aarhus Kommune. Eleverne fik udleveret

bøger fra skolen til selvlæsning ved indsatsens begyndelse. Derudover modtog forældrene en vejledning (over-

sat til ti sprog) med praktiske råd til, hvordan de kunne hjælpe deres barn til at læse og forstå teksterne. Vej-

ledningen byggede på en såkaldt

”growth mindset”-tilgang

(Andersen & Nielsen, 2016; Haimovitz & Dweck,

2016), der fokuserer på, at alle børn kan blive bedre til at læse ved at øve sig. Med denne tilgang opfordredes

forældrene til at fokusere på barnets indsats frem for barnets resultater, således at barnet blev motiveret til

læseaktiviteterne. Dette indebar også, at forældrene ikke skulle rette børnenes eventuelle fejl i læsningen. For-

ældrene blev opfordret til at snakke om bøgernes indhold før, under og efter læsning med barnet, og de blev

opfordret til at stille åbne spørgsmål frem for lukkede (jf. beskrivelsen af SPELL og Fart på sproget ovenfor).

Sigtet med indsatsen var dermed at motivere de forældre, som tænker, at deres barn har svært ved at læse og

derfor skal skånes. For yderligere at motivere kunne familierne føre en logbog over læsningen, som også havde

til formål at sætte fokus på selve indsatsen (frem for hvor dygtig barnet var til at læse). Efter ti loggede sessi-

oner i logbogen kunne barnet tage bogen med til læreren og få et klistermærke som anerkendelse. Det var ikke

obligatorisk at føre logbog, men den klasse, der havde opnået flest klistermærker, fik en præmie.

Effekten af READ 1.0 er evalueret i et lodtrækningsforsøg med en sammenlignelig indsatsgruppe og kontrol-

gruppe. Skolerne blev inviteret til at deltage i projektet, og de deltagende skoler afspejler den socioøkonomiske

diversitet i kommunen. Sammenlignet med SPEEL og FPS er READ-indsatsen mere åben i sin vejledning og

har ikke rammesætning med faste fastlagte aktiviteter som fx dem, der er skitseret ovenfor for SPELL og Fart

på sproget. Resultaterne afhænger derfor i høj grad af, om forældrene engagerer sig og følger vejledningen.

BUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 175: Rapport om udvikling af sprog og læsning hos børn af forældre på overførselsindkomst, fra børne- og undervisningsministeren

6.2 Spørgsmål 8: Hvilke indsatser styrker de sproglige kompetencer blandt børn med foræl-

dre på overførselsindkomst?

6.2.1 Korttidseffekter af SPELL og Fart på sproget

SPELL og FPS-indsatserne blev gennemført parallelt i 2013-2014 og blev designet til at understøtte sprog og

førskriftlige kompetencer hos børnehavebørn. Der blev indskrevet 13.066 børn i 298 børnehaver, ligeligt for-

delt mellem de to studier, og i hvert studie delt ud i tre indsatsgrupper og en kontrolgruppe ved lodtrækning.

Både SPELL og FPS er gennemført under hverdagslige vilkår (dvs. uden særlig implementeringsstøtte) med

alle

børn i de involverede dagtilbud, dvs. studierne er baseret på en repræsentativ gruppe af børn. Vi har un-

dersøgt både de kortsigtede og langsigtede effekter af SPELL og FPS. Målene for de kortsigtede effekter er

talesproglige og førskriftlige kompetencer og er målt lige efter indsatsernes afslutning. Målene for de langsig-

tede effekter er børnenes resultater i de nationale test i dansk, læsning i 2. klasse (sprogforståelse, afkodning

og tekstforståelse), dvs. 3-5 år efter indsatsens afslutning alt efter børnenes alder på indsatstidspunktet. I begge

analyser er indsatsgruppernes ændring i score fra før-test til efter-test/nationale læsetest sammenlignet med

kontrolgruppens ændring med

”residualized

gain scores”,

hvor der tages højde for klynger (se også afsnit

8.1.1).

FPS SMÅ GRUPPER har særlig stor effekt for de førskriftlige kompetencer hos børn af modtagere i

1-2 år sammenlignet med selvforsørgende

Figur 6.1 til Figur 6.4 viser de kortsigtede effekter af de forskellige indsatser i SPELL og FPS blandt de tre

indkomstgrupper. Figur 6.1 viser, at SPELL, SPELL+Hjem og SPELL+PU ikke har signifikante effekter på

talesproglige kompetencer for nogen af de tre indkomstgrupper. Derimod ses der i Figur 6.2 relativt store,

signifikante, positive effekter på førskriftlige kompetencer for modtagere i 1-2 år og selvforsørgende. Effek-

terne for modtagere i 3 år er ikke signifikante.

Figur 6.3 viser, at FPS ÅBEN

–

hvor pædagogerne selv tilrettelagde aktiviteterne, men stadig arbejdede mod

samme eksplicitte mål

–

har positive signifikante effekter på talesproglige kompetencer for alle indkomstgrup-

per. FPS ÅBEN rammer derfor bredt med relativt store effektstørrelser for alle indkomstgrupper, men nominelt

størst for modtagere i 3 år. For de to andre typer af FPS-indsatser er der dog ingen signifikante effekter på

talesproglige kompetencer. For de førskriftlige kompetencer ses det derimod i Figur 6.4, at alle tre varianter af

FPS har positive effekter. Alle effekter er signifikante bortset fra FPS SMÅ GRUPPER for modtagere i 3 år.

BUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 175: Rapport om udvikling af sprog og læsning hos børn af forældre på overførselsindkomst, fra børne- og undervisningsministeren

Figur 6.1: Korttidseffekter af SPELL på talesproglige kompetencer opdelt på indkomstgrupper

Modtager i 3 år

SPELL

0,60

Modtager i 1-2 år

SPELL+HJEM

Selvforsørgende

SPELL+PU

0,40

Talesproglige kompetencer

0,20

0,00

0,07

-0,01

-0,40

-0,15

-0,60

-0,04

-0,12 -0,14

-0,20

0,07

-0,03

Note:

+ P<0,1, * P<0,05, ** P<0,01, *** P<0,001. SPELL=Basisindsats. SPELL+HJEM=Basisindsats+samme læseaktiviteter i

hjemmet. SPELL+PU=Basisindsats+yderligere professionel udvikling af pædagogisk personale.

BUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 175: Rapport om udvikling af sprog og læsning hos børn af forældre på overførselsindkomst, fra børne- og undervisningsministeren

Figur 6.2: Korttidseffekter af SPELL på førskriftlige kompetencer opdelt på indkomstgrupper

Modtager i 3 år

Modtager i 1-2 år

Selvforsørgende

SPELL

0,60

0,32**

0,50

SPELL+HJEM

SPELL+PU

0,35**

0,20+

Førskriftlige kompetencer

0,40

0,30

0,20

0,10

0,00

-0,10

-0,20

0,11

0,19*

0,10

0,20*

0,13

0,24**

Note:

+ P<0,1, * P<0,05, ** P<0,01, *** P<0,001. SPELL=Basisindsats. SPELL+HJEM=Basisindsats+samme læseaktiviteter i

hjemmet. SPELL+PU=Basisindsats+yderligere professionel udvikling af pædagogisk personale.

BUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 175: Rapport om udvikling af sprog og læsning hos børn af forældre på overførselsindkomst, fra børne- og undervisningsministeren

Figur 6.3: Korttidseffekter af FPS på talesproglige kompetencer opdelt på indkomstgrupper

Modtager i 3 år

Modtager i 1-2 år

Selvforsørgende

FPS ÅBEN

0,80

0,60

0,44**

0,30*

0,26**

FPS SMÅ GRUPPER

FPS STORE GRUPPER

Talesproglige kompetencer

0,40

0,03

0,20

0,00

-0,20

-0,40

-0,60

-0,11

-0,09

0,07

-0,04

-0,05

Note:

+ P<0,1, * P<0,05, ** P<0,01, *** P<0,001. FPS ÅBEN=Fart på Sproget med faste sproglige læringsmål bibeholdt, men pæ-

dagoger gennemførte også egne aktiviteter. FPS SMÅ GRUPPER=Fart på Sproget i små grupper. FPS STORE GRUPPER=Fart på

Sproget i store grupper.

BUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 175: Rapport om udvikling af sprog og læsning hos børn af forældre på overførselsindkomst, fra børne- og undervisningsministeren

Figur 6.4: Korttidseffekter af FPS på førskriftlige kompetencer opdelt på indkomstgrupper

Modtager i 3 år

Modtager i 1-2 år

Selvforsørgende

FPS ÅBEN

0,80

0,70

0,40***

0,60

0,46***

FPS SMÅ GRUPPER

FPS STORE GRUPPER

0,42***

0,40***

0,33*

Førskriftlige kompetencer

0,50

0,40

0,30

0,20

0,10

0,00

-0,10

-0,20

0,29***

0,18

0,22**

0,27**

Note:

+ P<0,1, * P<0,05, ** P<0,01, *** P<0,001. FPS ÅBEN=Fart på Sproget med faste sproglige læringsmål bibeholdt, men pæda-

goger gennemførte også egne aktiviteter. FPS SMÅ GRUPPER=Fart på Sproget i små grupper. FPS STORE GRUPPER=Fart på

Sproget i store grupper.

Der ses altså flere positive, signifikante effekter for overførselsindkomstmodtagere, særligt i FPS. Er der for-

skelle i effekterne på tværs af indsatsgrupper? Ved regressionsanalyser med interaktionsled har vi undersøgt

dette og fundet, at der ikke er signifikante forskelle i effekterne af SPELL-indsatserne mellem indkomstgrup-

perne for hverken førskriftlige eller talesproglige kompetencer. Samme resultat finder vi for de fleste FPS-

indsatser for talesproglige og førskriftlige kompetencer. Dog får børn af modtagere i 1-2 år signifikant mere

ud af FPS SMÅ GRUPPER mht. førskriftlige kompetencer sammenlignet med børn af selvforsørgende.

Det tydelige billede er således, at det er sværere at opnå effekt af sprogindsatserne på talesproglige kompeten-

cer end førskriftlige kompetencer. Dette hænger sandsynligvis sammen med to relaterede forhold. For det

første er ordforråd og sprogforståelse kompetencer med ”åbne ender”, dvs. man aldrig bliver færdig med at

tilegne sig ordforråd og øge sprogforståelsen. Derimod er førskriftlige kompetencer, som fx bogstavkendskab

og evnen til at høre og producere rim, kompetencer med ”lukkede ender”. Dvs. at der kun er

et bestemt antal

BUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 175: Rapport om udvikling af sprog og læsning hos børn af forældre på overførselsindkomst, fra børne- og undervisningsministeren

bogstaver at lære, og når man har forstået det grundlæggende princip for rim, kan man rime. Disse forskelle er

relateret til det andet forhold, nemlig at før- og efter-testen i forhold til førskriftlige kompetencer nødvendigvis

ligger tæt op ad det, der arbejdes med i sprogindsatsen, mens arbejdet med fx ordforråd og sprogforståelse ikke

er relateret til de konkrete items, der bruges i testene. Derfor er det opmuntrende, at der var signifikante effekter

af FPS+ÅBEN på talesprog og særligt for børn af overførselsindkomstmodtagere. Det skal dog bemærkes, at

eksplorative analyser, der kun inkluderer børn, der deltog mindst halvdelen af de 40 gange, også viste effekt

på talesprog i SPELL og SPELL+PU.

6.2.2 Langtidseffekter af SPELL og Fart på sproget

Både positive og negative signifikante langsigtede effekter af SPELL og FPS blandt overførselsind-

komstmodtagere

Det fremgår af Figur 6.5 til Figur 6.10, at færre af de langsigtede effekter af SPELL og FPS er signifikante

sammenlignet med de kortsigtede effekter. Den indsatsgruppe, der så mest lovende ud på kort sigt, FPS ÅBEN,

havde ingen signifikante langtidseffekter (kun en enkelt marginalt signifikant effekt på sprogforståelse for børn

af modtagere i 3 år,

< 0,010). Der er positive signifikante effekter for SPELL+PU blandt børn af modtagere

i 1-2 år på afkodning og tekstforståelse (Figur 6.6. og Figur 6.7). Derimod er der signifikante

negative

effekter

for sprogforståelse og tekstforståelse af basisindsatsen SPELL blandt børn af modtagere i 3 år (Figur 6.5 og

Figur 6.7). For FPS ses der kun en enkelt signifikant effekt på tekstforståelse, som er negativ, nemlig for FPS

SMÅ GRUPPER blandt børn af modtagere i 3 år (Figur 6.10).

En regressionsanalyse viser, at børn af modtagere i 3 år har mindre udbytte af SPELL sammenlignet med børn

af selvforsørgende, når det gælder sprogforståelse og tekstforståelse.

Igen kan man som i kapitel 3 omregne de lidt vanskelige standardafvigelser til læring i tid mht. læsning, under

forudsætning af, at amerikanske forhold kan overføres nogenlunde til danske (Lipsey et al., 2012). Fremgangen

i læsning fra 2. til 3. klasse er cirka 0,60 standardafvigelser. De negative effekter på -0,29 (tekstforståelse) og

-0.38 (sprogforståelse) betyder således, at børn af modtagere i 3 år, som deltog i basisudgaven af SPELL, blev

sat mellem et halvt og næsten to tredjedele år tilbage i læsetilegnelsen i forhold til kontrolgruppen. Ligeledes

blev børn af modtagere i 3 år, som deltog i FPS SMÅ GRUPPER sat næsten to tredjedele af et år tilbage i

læsetilegnelsen i forhold til kontrolgruppen. Vi har umiddelbart ingen oplagte forklaringer på de negative ef-

fekter. Det kan være et metodisk problem, hvis de undergrupper af børn, der deltog i basisudgaven af SPELL

og FPS SMÅ GRUPPER ikke er repræsentative for gruppen, men består af sprogligt/fagligt svagere børn end

kontrolgrupperne. Men denne risiko burde delvis imødegås med kontrol for forældres socioøkonomiske bag-

grund. Med udgangspunkt i, at der er tale om en reel negativ effekt, kan den evt. skyldes en ændring i dagtil-

buddenes sproglige arbejde efter SPELL-indsatsen, hvor der har været et fagligt fokus, som de mest udsatte

børn ikke har kunnet følge med i. Denne forklaring støttes af, at de to indsatsgrupper i SPELL og FPS med

negative effekter på mange måder ligner hinanden indsatsmæssigt (små grupper, ingen ekstra professionel

udvikling, ingen parallelle aktiviteter i hjemmet). Disse mulige forklaringer er dog usikre, og der er brug for

yderligere analyser og mere forskning for at afklare spørgsmålet.

BUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 175: Rapport om udvikling af sprog og læsning hos børn af forældre på overførselsindkomst, fra børne- og undervisningsministeren

På den positive side betyder den signifikant positive effekt af SPELL+PU for børn af modtagere i 1-2 år på

0,24 (tekstforståelse) og 0,28 (afkodning) standardafvigelser, at de havde en forøget læring i læsetilegnelsen

svarende til knapt et halvt år i forhold til kontrolgruppen.

Figur 6.5: Langtidseffekter af SPELL på Sprogforståelse opdelt på indkomstgrupper

Modtager i 3 år

Modtager i 1-2 år

Selvforsørgende

SPELL

0,60

0,40

0,20

SPELL+HJEM

SPELL+PU

Sprogforståelse

0,00

0,12

-0,20

-0,40

-0,60

-0,38**

-0,80

-0,07

-0,01

0,01

0,03

0,14

0,19+

0,07

Note:

+ P<0,1, * P<0,05, ** P<0,01, *** P<0,001. SPELL=Basisindsats. SPELL+HJEM=Basisindsats+samme læseaktiviteter i

hjemmet. SPELL+PU=Basisindsats+yderligere professionel udvikling af pædagogisk personale.

BUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 175: Rapport om udvikling af sprog og læsning hos børn af forældre på overførselsindkomst, fra børne- og undervisningsministeren

Figur 6.6: Langtidseffekter af SPELL på Afkodning opdelt på indkomstgrupper

Modtager i 3 år

Modtager i 1-2 år

Selvforsørgende

SPELL

0,60

SPELL+HJEM

SPELL+PU

0,40

0,20

Afkodning

0,00

0,13

-0,20

-0,03

-0,40

-0,13

-0,10

0,005

0,15

0,04

0,28*

0,06

-0,60

Note:

+ P<0,1, * P<0,05, ** P<0,01, *** P<0,001. SPELL=Basisindsats. SPELL+HJEM=Basisindsats+samme læseaktiviteter i

hjemmet. SPELL+PU=Basisindsats+yderligere professionel udvikling af pædagogisk personale.

BUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 175: Rapport om udvikling af sprog og læsning hos børn af forældre på overførselsindkomst, fra børne- og undervisningsministeren

Figur 6.7: Langtidseffekter af SPELL på Tekstforståelse opdelt på indkomstgrupper

Modtager i 3 år

Modtager i 1-2 år

Selvforsørgende

SPELL

0,60

0,40

0,20

SPELL+HJEM

SPELL+PU

Tekstforståelse

0,00

0,09

-0,20

0,03

-0,40

-0,60

-0,80

-0,29*

-0,13

-0,17

-0,13

0,11

0,24*

0,09

Note:

+ P<0,1, * P<0,05, ** P<0,01, *** P<0,001. SPELL=Basisindsats. SPELL+HJEM=Basisindsats+samme læseaktiviteter i

hjemmet. SPELL+PU=Basisindsats+yderligere professionel udvikling af pædagogisk personale.

BUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 175: Rapport om udvikling af sprog og læsning hos børn af forældre på overførselsindkomst, fra børne- og undervisningsministeren

Figur 6.8: Langtidseffekter af FPS på Sprogforståelse opdelt på indkomstgrupper

Modtager i 3 år

Modtager i 1-2 år

Selvforsørgende

FPS ÅBEN

0,60

FPS SMÅ GRUPPER

FPS STORE GRUPPER

0,40

Sprogforståelse

0,20

0,00

0,28+

0,12

0,05-0,0001

0,18

-0,05

-0,01

-0,07

-0,20

-0,06

-0,40

-0,60

Note:

+ P<0,1, * P<0,05, ** P<0,01, *** P<0,001. FPS ÅBEN=Fart på Sproget med faste sproglige læringsmål bibeholdt, men pæda-

goger gennemførte også egne aktiviteter. FPS SMÅ GRUPPER=Fart på Sproget i små grupper. FPS STORE GRUPPER=Fart på

Sproget i store grupper.

BUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 175: Rapport om udvikling af sprog og læsning hos børn af forældre på overførselsindkomst, fra børne- og undervisningsministeren

Figur 6.9: Langtidseffekter af FPS på Afkodning opdelt på indkomstgrupper

Modtager i 3 år

Modtager i 1-2 år

Selvforsørgende

FPS ÅBEN

0,60

FPS SMÅ GRUPPER

FPS STORE GRUPPER

0,40

0,20

Afkodning

0,00

-0,20

0,03 -0,02

-0,40

-0,02

-0,04

0,00001

0,07

-0,05

-0,12

-0,60

-0,21+

Note:

+ P<0,1, * P<0,05, ** P<0,01, *** P<0,001. FPS ÅBEN=Fart på Sproget med faste sproglige læringsmål bibeholdt, men pæda-

goger gennemførte også egne aktiviteter. FPS SMÅ GRUPPER=Fart på Sproget i små grupper. FPS STORE GRUPPER=Fart på

Sproget i store grupper.

BUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 175: Rapport om udvikling af sprog og læsning hos børn af forældre på overførselsindkomst, fra børne- og undervisningsministeren

Figur 6.10: Langtidseffekter af FPS på Tekstforståelse opdelt på indkomstgrupper

Modtager i 3 år

Modtager i 1-2 år

Selvforsørgende

FPS ÅBEN

0,60

0,40

0,20

FPS SMÅ GRUPPER

FPS STORE GRUPPER

Tekstforståelse

0,00

0,17

-0,20

-0,40

-0,60

-0,38*

-0,80

-0,04

-0,19

-0,05

0,15

-0,07

-0,05

-0,07

Note:

+ P<0,1, * P<0,05, ** P<0,01, *** P<0,001. FPS ÅBEN=Fart på Sproget med faste sproglige læringsmål bibeholdt, men pæda-

goger gennemførte også egne aktiviteter. FPS SMÅ GRUPPER=Fart på Sproget i små grupper. FPS STORE GRUPPER=Fart på

Sproget i store grupper.

6.2.3 Effekter af READ 1.0

READ 1.0 havde effekt for alle indkomstgrupper, men størst effekt for børn i familier på overførsels-

indkomst

I dette afsnit undersøger vi, om indsatsen READ 1.0 er en effektiv måde at styrke læsekompetencer blandt

børn af forældre på overførselsindkomst. Vi undersøger også, om READ 1.0 er mere eller mindre effektiv for

børn af forældre på overførselsindkomst sammenlignet med børn af selvforsørgende forældre.

BUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 175: Rapport om udvikling af sprog og læsning hos børn af forældre på overførselsindkomst, fra børne- og undervisningsministeren

Ligesom i datasættet fra SPELL og FPS er børnene i READ 1.0 inddelt i tre indkomstgrupper alt efter, om

mindst én af forældrene havde modtaget overførselsindkomst i alle tre år forud for indsatsen, i 1-2 år, eller i

ingen af årene (dvs. selvforsørgende i alle tre år). Indsatsen fandt sted i skoleåret 2013/2014 og involverede

1.586 børn. READ 1.0 undersøger kun kortsigtede effekter af indsatsen, eftersom deltagerne i READ 1.0 består

af børn i 2. klasse, og denne rapport beskæftiger sig med børn i førskolealderen og børn i starten af

skolealderen.

Figur 6.11 viser, hvor meget bedre eleverne i indsatsgruppen klarede sig i de nationale test i dansk, læsning i

2. klasse sammenlignet med elever i kontrolgruppen. Resultaterne er baseret på den samlede vurdering, der er

et gennemsnit af tre profilområder (sprogforståelse, afkodning og tekstforståelse). Et positivt tal er altså udtryk

for, at deltagerne i READ 1.0 klarede sig bedre end den sammenlignelige kontrolgruppe, som ikke deltog i

indsatsen. De nationale test er taget efter indsatsen, så forskellen kan ses som et udtryk for effekten af READ

1.0. Forskellen er målt i standardafvigelser.

Figuren viser, at der er en statistisk signifikant positiv effekt af at deltage i READ 1.0. Det gælder for børn af

forældre i alle tre indkomstgrupper, men med størst effekt for børn af forældre, der har modtaget overførsler i

1-2 år. Forskellen mellem gruppernes udbytte er dog ikke statistisk signifikant, da særligt estimaterne for de

to grupper af forældre, der har været på overførselsindkomst, har en vis usikkerhed på grund af et forholdsvis

lille antal børn i grupperne.

Vi har derfor foretaget yderligere en analyse (figur ikke vist), hvor vi har slået de to grupper af

overførselsindkomstmodtagere sammen. Det giver mere statistisk præcision. I dette tilfælde er effekten af

READ 1.0 signifikant højere (p <0,05) for børn af forældre, der har været på overførselsindkomst mindst ét ud

af de tre år, sammenlignet med børn af selvforsørgende forældre. Der er således tegn på, at effekten af

læseinterventionen

koblet med en ”growth mindset”-tilgang

har størst effekt for børn af forældre på

overførselsindkomster.

Omregner vi effektstørrelserne i Figur 6.11 til læring i tid, er børn, der har deltaget i READ 1.0, nået mellem

en tredjedel (selvforsørgende) og cirka to tredjedele (modtagere i 1-2 år og modtagere i 3 år) af et skoleår

længere frem i læsetilegnelsen end børn i kontrolgruppen, hvilket er en markant effekt.

Ud af de i alt 1.586 børn i stikprøven har 23 pct. og 13 pct. forældre, der har modtaget overførselsindkomst i henholdsvis 3 år og 1-

2 år ud af de forudgående tre år.

BUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 175: Rapport om udvikling af sprog og læsning hos børn af forældre på overførselsindkomst, fra børne- og undervisningsministeren

Figur 6.11: Effekt af READ 1.0 på resultater i de nationale test i dansk, læsning (samlet vurdering) i 2.

klasse opdelt på indkomstgrupper

0,70

0,39**

0,60

0,50

0,40

0,30

0,20

0,10

0,00

-0,10

Modtager i 3 år

0,42**

0,20**

Modtager i 1-2 år

Selvforsørgende

Note:

* P<0,05, ** P<0,01, *** P<0,001

Figur 6.12 viser effekterne af READ 1.0 for hvert af de tre profilområder i de nationale test i dansk, læsning.

Det fremgår, at indsatsen har en signifikant positiv effekt på alle tre profilområder for børn af forældre, der har

været på overførselsindkomst i alle tre år. For børn af forældre, der har været på overførselsindkomst i 1-2 år,

og for børn af selvforsørgende forældre, er de positive effekter signifikante for afkodning og tekstforståelse,

men ikke sprogforståelse.

BUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 175: Rapport om udvikling af sprog og læsning hos børn af forældre på overførselsindkomst, fra børne- og undervisningsministeren

Figur 6.12: Effekt af READ 1.0 for hvert af de tre profilområder i de nationale test i dansk, læsning i

2. klasse opdelt på indkomstgrupper

Modtager i 3 år

Modtager i 1-2 år

Selvforsørgende

Sprogforståelse

0,80

0,70

0,60

0,50

0,40

0,30

0,20

0,10

0,00

-0,10

0,14

0,36**

0,27

Afkodning

Tekstforståelse

0,47***

0,37*

0,38***

0,31*

0,22**

0,17*

Note:

* P<0,05, ** P<0,01, *** P<0,001

6.3 Delkonklusion og diskussion

Komplekst mønster af både negative og positive effekter af førskole-indsatserne SPELL og FPS

Indsatserne FPS og SPELL for førskolebørn viser varierende effekt på børns sprog og læsekompetencer. Uden

at være ”mirakelkure”, peger de på mulige retninger at gå for at understøtte børns sproglige udvikling og

læsetilegnelse, men peger ligeledes på veje at undgå. En variation af FPS ÅBEN lader pædagogen selv vælge

de konkrete aktiviteter, der skal understøtte arbejdet med sprog og førskriftlige kompetencer. Særligt denne

variant med høj grad af metodisk selvbestemmelse, men med faste læringsmål, viser gode kortsigtede effekter

BUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 175: Rapport om udvikling af sprog og læsning hos børn af forældre på overførselsindkomst, fra børne- og undervisningsministeren

på både sproglige og førskriftlige kompetencer med de største effektstørrelser for børn i familier på overfør-

selsindkomst. Men effekten svækkes i det lange løb, og ses kun svagt hos børn i familier på overførselsind-

komst mht. læsetilegnelse i 2. klasse.

SPELL har varierende grad af positive korttidseffekter på førskriftlige kompetencer, men kun små og ikke

signifikante korttidseffekter på sproglige kompetencer. Når der ses frem mod læsekompetencer i 2. klasse, ses

et modsætningsfyldt mønster. Den basale variant af SPELL uden professionel udvikling og uden inddragelse

af forældre havde

negativ

effekt for børn i familier på overførselsindkomst i 3 år mht. læsetilegnelse i 2. klasse.

Som nævnt ovenfor har vi ingen oplagt forklaring på de negative langtidseffekter af basisudgaven af SPELL

for børn af modtagere i 3 år. Omregnet til læring over tid blev disse børn i to af indsatsgrupperne sat mellem

et halvt og næsten to tredjedele af et skoleårs læring tilbage i forhold til kontrolgruppen. Det nærmeste, vi

kommer en forklaring, er to tentative muligheder: 1) Et metodisk problem mht. socioøkonomisk ubalance

mellem grupperne vedr. hvem der har taget nationale test i læsning (det var ikke alle de oprindelige deltagere).

2) En påvirkning af de dagtilbud, der udførte basisudgaven af SPELL, så de efterfølgende har haft en pædago-

gisk praksis der ikke tilgodeså de mest udsatte børn. Det har været fremført i den danske diskussion om tidlige

indsatser, at tidlig indsats kan give negativ effekt på længere sigt (Sommer, 2015). Dette synspunkt støttes

således delvis af vores undersøgelse, men med den modificering, at det gælder specifikke grupper af børn, der

får en specifik type af indsats. Andre typer af indsatser ser ud til at give positive langtidseffekter af tidlig

indsats.

Omvendt viste SPELL+PU med fokus på differentiering af indsatsen

positiv

effekt på senere læsetilegnelse

for børn i familier på overførselsindkomst i 1-2 år. SPELL+PU, der er en systematisk og eksplicit indsats

baseret på fælles læsning af billedbøger og med en samtidig opkvalificering af personalet med fokus på at

målrette indsatsen mod individuelle børns behov, havde signifikant langtidseffekt for gruppen af modtagere i

1-2 år på afkodning og tekstforståelse svarende til hen ved et halvt skoleårs ekstra læring i forhold til kontrol-

gruppen. Der var dog ingen signifikante effekter for grupperne af modtagere i 3 år eller selvforsørgende. Det

er uklart, hvorfor denne ”midtergruppe” får effekt, men de andre to grupper ikke gør. En mulig forklaring er,

at det sprogarbejde, der er foregået i dagtilbuddene efter SPELL, ikke har gavnet de gennemsnitligt mest svage

børn mht. sprogudvikling, og heller ikke de sprogligt mest avancerede børn (jf. sammenhængen mellem ind-

komstgruppe og sprogkompetencer i kapitel 3). Hvis det er tilfældet, skal der øget opmærksomhed på også at

ramme de svageste og stærkeste børn med det generelle sprogarbejde i dagtilbud.

READ 1.0, som er en forholdsvis simpel læseindsats i hjemmet, viste sig at have en tydelig effekt på børnenes

læsetilegnelse i 2. klasse, som også er vist i de originale analyser i løbet af indsatsen (Andersen & Nielsen,

2016). Vores nye analyser peger på, at effekten er større for børn af forældre på overførselsindkomst, hvilket

flugter med den oprindelige undersøgelses fund af større effekter for børn af lavtuddannede. Da disse børn

gennemsnitligt oftere har vanskeligheder med sproget og læsetilegnelsen (se fx kapitel 3), er det særdeles

positivt, at indsatsen har særlig effekt for denne gruppe af børn, med cirka to tredjedele af et skoleårs ekstra

læring for børn af modtagere i 1-2 år og børn af modtagere i 3 år.

BUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 175: Rapport om udvikling af sprog og læsning hos børn af forældre på overførselsindkomst, fra børne- og undervisningsministeren

Der er to elementer i interventionen, og det er ikke muligt at adskille, hvor stor en del af effekten, der kan

tilskrives information om growth mindset, og hvor meget der kan tilskrives de konkrete læseaktiviteter. Men

fra et interventionssynspunkt er dette også mindre afgørende, da det under alle omstændigheder er en billig

måde at løfte børns læsekompetencer. Om effekterne er de samme på længere sigt, er uvist. Det er derfor vigtigt

at undersøge ved senere nationale test, om effekterne aftager over tid, hvilket er et almindeligt fænomen, eller

lige frem bliver negative, som det sås for børn af modtagere i 3 år i en af indsatsgrupperne i SPELL og FPS.

BUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 175: Rapport om udvikling af sprog og læsning hos børn af forældre på overførselsindkomst, fra børne- og undervisningsministeren

7. Konklusion og perspektivering

Denne rapports formål var at se specifikt på sprogudvikling og sprogindsatser for børn, der vokser op i fami-

lier på overførselsindkomst. Vi indkredsede en gruppe af børn som vi definerede børn i familier på overfør-

selsindkomst ud fra specifikke kriterier, som altid kan diskuteres og kan gøres anderledes mht., hvor mange

af forældrene, der har været på overførselsindkomst, hvilken, hvor længe og hvornår. Vi tog udgangspunkt i,

at mindst én forælder skulle have modtaget overførselsindkomst, og altså ikke begge. For at få to grupper af

en vis størrelse (af hensyn til statistiske analyser) slog vi modtagelse af overførselsindkomst i 1 og 2 år sam-

men, og endte således med grupperne modtager i 3 år, modtager i 1-2 år og selvforsørgende. Det lykkedes

dog ikke

rekruttere et tilstrækkeligt antal familier, hvor forældrene havde modtaget overførselsindkomst,

til at

kunne lave de ønskede analyser af data fra en spørgeskemaundersøgelse vedr. hjemmet (kapitel 4)

og observationsstudiet af forældre-barn-interaktion (kapitel 5). Her tog vi i stedet, eller tillige,

udgangspunkt i uddannelsesniveau.

Som det er fremgået gennem rapporten, har der vist sig mønstre i data, som relaterer sig til overførselsind-

komst eller lav uddannelse, og som adskiller børn i sådanne familier

–

gennemsnitligt

–

fra andre børn. Det

tyder på, at de grupper af børn vi har indkredset, børn af modtagere i 3 år og børn af modtagere i 1-2 år, har

særlige karakteristika, modvindsfaktorer, der er vigtige at prøve at imødegå.

Sammenfatningen i begyndelsen af rapporten opsummerer de væsentligste pointer, som ikke gentages her.

Her vil vi i stedet fokusere på

hvorfor

børn af forældre på overførselsindkomst på flere måder har det svæ-

rere, og dernæst

hvad

der kan gøres.

7.1 Hvorfor har børn i familier på overførselsindkomst svagere sprog- og læsekompetencer?

Kapitel 3 viste en sammenhæng mellem modtagelse af overførselsindkomst og lave sprogkompetencer hos

børnene, også når der er kontrolleret for forældres uddannelsesniveau. Med tanke på at Danmark har en lav

gini-koefficient med høj grad af økonomisk udligning

–

i hvert fald set i et globalt perspektiv

–

må det kon-

stateres, at en høj grad af økonomisk udligning ikke fjerner uligheder på andre områder, her specifikt sprog

og læsning. Med henblik på at imødegå denne ulighed skal årsagerne identificeres. Kapitel 4 og Kapitel 5

kom med svar på faktorer, der er relateret til børns sproglige udvikling, men kunne kun i begrænset omfang

relatere disse faktorer til forældres baggrund mht. overførselsindkomst pga. bias i stikprøverne. De faktorer

som viste sammenhæng med børns sproglige udvikling skal derfor undersøges i fremtidig forskning med en

mere repræsentativ stikprøve.

Vigtige fund var dog at sprogunderstøttelse i hjemmet og

–

på den negative side

–

ugyldiggørelse af barnets

følelser i høj grad er relateret til både sproglig og socio-emotionel udvikling hos barnet. Disse fund peger på

områder, hvor det i princippet er muligt at forbedre hjemmets miljø for barnet. Andre faktorer som oplevet

BUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 175: Rapport om udvikling af sprog og læsning hos børn af forældre på overførselsindkomst, fra børne- og undervisningsministeren

mestring af forældrerollen og grad af depression er faktorer som det er meget vanskeligere at ændre grund-

læggende på ved forældreindsatser.

Kapitel 5, hvor vi så på den helt konkrete interaktion mellem forældre og børn i tre forskellige typer samtale,

viste, at forældre, der er modtagere af overførselsindkomst, gennemsnitligt bruger færre interaktionsstrate-

gier end andre forældre. Men tre de interaktionsprofiler, som blev genereret, var ikke relateret til overførsels-

indkomst eller uddannelse. En betydelig del af den variation, vi så i forældres interaktion med børn, er altså

ikke relateret til socioøkonomisk baggrund; dog stadig med det forbehold at vi havde betydelig bias i stikprø-

ven. Men forældres eget ordforråd viste sig at have en unik sammenhæng med barnets ordforråd, også når

der kontrolleres for uddannelse og overførselsindkomst. Denne sammenhæng kan være genetisk betinget,

men forældres ordforråd viste sammenhæng med deres grad af navngivning i interaktion med deres barn,

hvilket tyder på at sammenhængen mellem forældres ordforråd og børnenes ordforråd i det mindste delvis er

medieret af den måde de interagerer med børnene på. Det betyder igen, at der er muligheder for at forbedre

børns sprogudvikling ved at forbedre interaktionen mellem børn og forældre; en mulighed der selvsagt ikke

er tilstede hvis sammenhængen mellem børns og forældres ordforråd alene var genetisk betinget.

Der er to fund i denne rapport, som peger på, at de offentlige tilbud til børn i form af dagtilbud og skole ikke

er tilstrækkelige til at udjævne uligheder mellem børn, som er relateret til hjemmet. 1) Den negative effekt af

at have forældre på overførselsindkomst var ikke signifikant afhængig af herkomst i førskolealderens sprog-

udvikling og førskriftlige kompetencer, men i 2. klasses læsetilegnelse sås en forstærket negativ effekt af

overførselsindkomst blandt børn med indvandrerbaggrund sammenlignet med etnisk danske børn. 2) Sam-

menhængen mellem talesproglige kompetencer i førskolealderen og læsekompetencer i 2. klasse er endnu

stærkere for børn af forældre på overførselsindkomst end selvforsørgende.

7.2 Hvad kan der gøres for at modvirke negative effekter af at vokse op i en familie på over-

førselsindkomst?

Spørgsmålet om, hvordan man kan løfte børn, som har en svag sproglig udvikling og læseudvikling, arbejdes

der allerede med i mange miljøer. Denne rapport har desværre ikke identificeret løsninger, der ser ud til at

have banebrydende effekt, men peger dog på vigtige konklusioner. Selv om det er meget uheldigt, at mod-

vindsfaktorer forstærker hinanden, så er den positive side af mønten, at børn af forældre på overførselsind-

komst, som formår at hjælpe barnet til en stærk sprogudvikling, er tæt på at have lige så gode kompetencer i

2. klasse inden for afkodning og især sprogforståelse som børn af selvforsørgende.

Denne rapports anbefalinger er derfor, at børn med risiko for svag sproglig udvikling hjælpes på to niveauer.

Der skal en forstærket indsats til allerede fra barnets fødsel, for at sikre at alle forældre ved, hvor vigtigt det

er at interagere meget med deres barn, og at der er forskellige måde at interagere på, som er særlig understøt-

tende for barnets sprogudvikling. Når både sproglig og socio-emotionel udvikling er relateret til sprogunder-

støttelse i hjemmet og til forældres måde at kommunikere på (fx ugyldiggørelse af barnets følelser), er dette

to oplagte mål for forældreindsatser. Når det er sagt, ved vi, at det er vanskeligt at fastholde forældre i en

BUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 175: Rapport om udvikling af sprog og læsning hos børn af forældre på overførselsindkomst, fra børne- og undervisningsministeren

sprogindsats (fx Justice, Logan, & Damschroder, 2015), så selve det at finde det rigtige format for forældre-

indsatser er et vigtigt forskningsarbejde, der forestår.

Det er ikke alle forældre, som har resurser, der skal til for at støtte børnenes udvikling optimalt. Derfor er det

også afgørende, at børn af forældre, som har svært ved at stille et sprogligt stimulerende hjemmelæringsmiljø

til rådighed, møder disse stimulerende interaktioner i et dagtilbudsmiljø. Vi præsenterede effekterne af to

førskoleindsatser, og selv om der var lovende korttidseffekter af især nogle af indsatserne, så er det svært at

opnå positive langtidseffekter. Den type indsats i børnehavealderen, som havde bedst langtidseffekt på 2.

klasses læsekompetencer, var en interaktiv boglæsningsrelateret indsats, SPELL+PU, som systematisk og

eksplicit understøttede børns sproglige udvikling. Den tilsyneladende vigtige ingrediens i denne indsats var

professionel udvikling (PU). Personalet modtog kurser i at identificere og genkende børnegruppens særlige

sproglige behov, og på at tilpasse arbejdet med sprog til de enkelte børns sproglige udgangspunkt. De fik

endvidere en sproglig profil af hvert af deres børn, som gav dem et redskab til at identificere sproglige styr-

ker og svagheder hos barnet, og de fik mulighed for at få indsigt i og justere deres interaktioner med børnene

via videooptagelser af egne og andres voksen-barn interaktioner. Resultaterne peger på, at der med fordel

kan sættes endnu større fokus på understøttelse af sprogudvikling i børnehaverne via dels professionel udvik-

ling af pædagoger og målrettede og systematiske indsatser. Derudover bør der skabes øget fokus på børns

sproglige udvikling på pædagoguddannelserne. Fremtidens pædagoger skal være bedre rustet til at opdage

børns sproglige behov, og til at sprogstimulere, særligt de børn, der er sprogligt understimulerede hjemmefra.

Men et samtidigt vigtigt opmærksomhedspunkt er, at sprogindsatserne i dagtilbuddene ikke må gå hen over

hovederne på de mest udsatte børn, sådan at de sakker yderligere bagud, hvilket muligvis er forklaringen på

de negative langtidseffekter, der sås i nogle indsatstyper for børn af modtagere i 3 år.

Vi vurderer, at de ovennævnte tiltag vil kunne hjælpe med at mindske den andel af børn, som møder skolen

uden tilstrækkelige sproglige redskaber til at kunne få det meste ud af læseundervisningen. Selv om vi endnu

mangler analyser af langtidseffekter af READ, tyder READs kortsigtede effekter på at en vedvarende indsats

fra forældres side med at læse sammen med barnet også i skolealderen er en vigtig ingrediens i børnenes læ-

seudvikling, og alle forældre bør have information og hjælp til at kunne støtte deres børn på denne måde.

Især forældre på overførselsindkomst ser ud til at være en uudnyttet resurse, der kan bringes bedre i spil for

at hjælpe børn på vej til en bedre skolegang og bedre fremtidsmuligheder.

BUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 175: Rapport om udvikling af sprog og læsning hos børn af forældre på overførselsindkomst, fra børne- og undervisningsministeren

8. Datakilder og metode

Dette kapitel giver mere indgående information om de anvendte metoder i hvert af de ovenfor beskrevne stu-

dier. Kapitlet er derfor mest for de metodisk interesserede.

8.1 Registerdata (anvendt i kapitel 3 og 6)

Til at besvare forskningsspørgsmål 1-3 benytter vi data fra to sprogindsatser kaldet SPELL og FPS (se afsnit

6.1 for en beskrivelse af indsatserne). Begge indsatser fandt sted i 2012/2013 og indeholder de samme sprog-

lige mål. Alle børn fra de to indsatser er derfor samlet i ét datasæt bestående af i alt 13.066 børn i alderen 3-6

år på tidspunktet for indsatsen. Børnene udgør et repræsentativt udsnit af danske børn i førskolealderen med

hensyn til familiens uddannelse, indkomst, geografiske placering og indvandrerbaggrund (Bleses, Højen,

Dale, et al., 2018; Bleses, Højen, Justice, et al., 2018).

Tabel 8.1 viser, hvordan stikprøven fordeler sig på forskellige baggrundsvariable. Fordelingen er desuden

opdelt på de tre indkomstgrupper. Det fremgår, at 13 % af børnene

er i gruppen ”Modtager i 3 år”, 20 % i

gruppen ”Modtager i 1-2 år” og 67 % er i gruppen ”Selvforsørgende”. Det ses ligeledes, at børn i gruppen

”Modtager i 3 år” i gennemsnit har forældre med de korteste uddannelser, de laveste indkomster og omfatter

den

største andel af indvandrere og efterkommere. Omvendt har børn i gruppen ”Selvforsørgende” i gennem-

snit forældre med de længste uddannelser, de højeste indkomster og den laveste andel af indvandrere og ef-

terkommere.

Datasættet indeholder, ud over registeroplysninger fra Danmarks Statistik, også sprogvurderinger af børnene,

da de var i alderen 3-5 år. En forløber for sprogvurderingsmaterialet

’Sprogvurdering 3-6’

er brugt til at un-

dersøge børnenes talesproglige kompetencer og førskriftlige kompetencer, både før og efter indsatserne fandt

sted

. De talesproglige kompetencer baserer sig på test i ordforråd, sprogforståelse og kommunikative strate-

gier, mens de førskriftlige kompetencer baserer sig på test i skelnen af sproglyde, rim, opdeling af ord samt

bogstavkendskab. Derudover er data fra SPELL/FPS koblet med resultater fra børnenes nationale test i

dansk, læsning fra 2. klasse. De nationale testresultater er fra henholdsvis foråret 2016, 2017 og 2018, dvs.

ca. 3-5 år efter SPELL/FPS fandt sted. En stor del af de 3-årige har derfor ikke information om nationale

testresultater, eftersom størstedelen af dem endnu ikke gik i 2. klasse i foråret 2018. Analyserne baserer sig

derfor kun på de børn, som var 4-5 år, da indsatsen fandt sted. De nationale testresultater i dansk, læsning i 2.

klasse indeholder testscores i de tre profilområder afkodning, sprogforståelse og tekstforståelse.

I kapitel 3 anvendes data fra

før

indsatsen, fordi vi ønsker at beskrive generelle sammenhænge, som ikke kan være påvirket af selve

indsatsen. I afsnit 6 anvendes data indsamlet

efter

indsatsen, fordi vi ønsker at undersøge effekterne af indsatsen.

BUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 175: Rapport om udvikling af sprog og læsning hos børn af forældre på overførselsindkomst, fra børne- og undervisningsministeren

Tabel 8.1: Fordelingen af baggrundsvariable på de tre indkomstgrupper mht. overførselsindkomst i

SPELL/FPS-stikprøven

Modtager i

3 år

Pct.

13%

Modtager i

1-2 år

Pct.

20%

Selvforsør-

gende

Pct.

67%

Total

Pct.

100%

12905

Alle

Mors uddannelse

Ingen uddannelse eller grundskole

Erhvervsuddannelse eller gymnasium

Kort eller mellemlang videregående

Bachelor, lang videregående eller ph.d.

Fars uddannelse

Ingen uddannelse eller grundskole

Erhvervsuddannelse eller gymnasium

Kort eller mellemlang videregående

Bachelor, lang videregående eller ph.d.

Indvandrer/efterkommer

Mor er indvandrer eller efterkommer

Far er indvandrer eller efterkommer

Barn er indvandrer eller efterkommer

61%

28%

29%

39%

19%

13%

10%

34%

35%

22%

20%

34%

28%

18%

2575

4385

3642

2286

55%

35%

34%

35%

30%

Gns.

29%

47%

13%

11%

20%

19%

14%

Gns.

13%

45%

22%

20%

10%

Gns.

21%

44%

18%

16%

15 %

14 %

10 %

Gns.

2664

5609

2318

2087

1945

1722

1320

Længde af uddannelse

Mor

Far

Indkomst

Mor

Far

11,6 år

12,3 år

13,8 år

15,3 år

15,0 år

14,5 år

14,4 år

12342

12133

228.786

241.517

254.506

350.847

366.719

496.418

326.837

435.986

12870

12619

Note: Der er i alt 13.066 børn i SPELL/FPS-data. Dog er der manglende information om indkomstgrupper for 161 af børnene. Pro-

centerne er derfor beregnet pba. 12.905 børn. Børn med manglende værdier på baggrundsvariablene tæller dog ikke med i beregnin-

gen af de respektive procenter. De tre indkomstgrupper er statistisk signifikant forskellige mellem hinanden på alle de præsenterede

baggrundsvariable ud fra et signifikansniveau på 0,05.

Til analyserne i kapitel 6 anvendes ud over data fra SPELL/FPS også data fra indsatsen READ 1.0, som

fandt sted i 2013/2014 (se afsnit 6.1 for en beskrivelse af indsatsen). Datasættet indeholder 1.586 børn fra 2.

klasse og indeholder nationale testresultater i dansk, læsning i 2. klasse fra 2014. Baggrundsdata ses i Tabel

8.2.

Ligesom i datasættet for SPELL/FPS ses det, at børn i gruppen ”Modtager i 3 år” i gennemsnit har for-

ældre med de korteste uddannelser og omfatter den største andel af indvandrere og efterkommere, og at det

omvendte er gældende for ”Selvforsørgende”.

BUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 175: Rapport om udvikling af sprog og læsning hos børn af forældre på overførselsindkomst, fra børne- og undervisningsministeren

Tabel 8.2: Fordelingen af baggrundsvariable på de tre indkomstgrupper mht. overførselsindkomst i

READ 1.0-stikprøven

Modtager i

3 år

Pct.

23%

Modtager i

1-2 år

Pct.

13%

Selvforsør-

gende

Pct.

64%

Total

Pct.

100%

1.586

Alle

Mors uddannelse

Ingen uddannelse eller grundskole

Erhvervsuddannelse eller gymnasium

Kort eller mellemlang videregående

Bachelor, lang videregående eller ph.d.

Fars uddannelse

Ingen uddannelse eller grundskole

Erhvervsuddannelse eller gymnasium

Kort eller mellemlang videregående

Bachelor, lang videregående eller ph.d.

Indvandrer/efterkommer

Mor er indvandrer eller efterkommer

Far er indvandrer eller efterkommer

Barn er indvandrer eller efterkommer

59%

28%

21%

48%

16%

15%

29%

32%

31%

21%

31%

25%

23%

339

496

392

359

49%

35%

11%

61%

59%

22%

43%

19%

16%

27%

22%

14%

29%

26%

31%

11%

23%

32%

22%

23%

25 %

21 %

336

363

512

348

363

392

395

Note: Der er i alt 1.586 børn i READ-data. Børn med manglende værdier på baggrundsvariablene tæller dog ikke med i beregningen

af de respektive procenter. De tre indkomstgrupper er statistisk signifikant forskellige fra hinanden på alle de præsenterede bag-

grundsvariable ud fra et signifikansniveau på 0,05.

8.1.1 Analysemetoder

Til registeranalyserne i kapitel 3 og 6 benytter vi deskriptive analyser til at udregne andele og gennemsnit

samt parvis sammenligning (pairwise comparison among means) til at finde ud af, om andele/gennemsnit er

signifikant forskellige mellem de tre indkomstgrupper. Derudover benytter vi lineære regressionsmodeller.

Til hver af forskningsspørgsmålene benytter vi forskellige analysemodeller. Modellerne ses nedenfor i Tabel

8.3 og Tabel 8.4.

BUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 175: Rapport om udvikling af sprog og læsning hos børn af forældre på overførselsindkomst, fra børne- og undervisningsministeren

Tabel 8.3: Analysemodeller 1-4

Model 1

Forsknings-

spørgsmål

Hvilken sammenhæng

er der mellem forældre-

nes grad af overførsels-

indkomst og børnenes

sproglige kompetencer?

Model 2

Afhænger sammenhæn-

gen mellem forældrenes

grad af overførselsind-

komst og børnenes

sproglige kompetencer

af andre sociale fakto-

rer?

Model 3

Hvilken sammenhæng

er der mellem førskole-

sprog og senere læse-

kompetencer i starten af

skoletiden?

Model 4

Afhænger sammenhæn-

gen mellem førskole-

sprog og senere læse-

kompetencer i starten af

skoletiden af forældre-

nes grad af overførsels-

indkomst?

Afhængig

variabel

(Udfald)

Førskolesprog (prætest):

- Talesproglige kompe-

tencer

- Førskriftlige kompe-

tencer

National test i læsning i

2. klasse:

- Sprogforståelse

- Afkodning

- Tekstforståelse

Førskolesprog (prætest):

- Talesproglige kompe-

tencer

- Førskriftlige kompe-

tencer

National test i læsning i

2. klasse:

- Sprogforståelse

- Afkodning

- Tekstforståelse

Indkomstgrupperne

National test i læsning i

2. klasse:

- Sprogforståelse

- Afkodning

- Tekstforståelse

National test i læsning i

2. klasse:

- Sprogforståelse

- Afkodning

- Tekstforståelse

Uafhængig

variabel

Indkomstgrupperne

Førskolesprog (prætest):

- Talesproglige kompe-

tencer

- Førskriftlige kompe-

tencer

Mors uddannelsesni-

veau, fars uddannelses-

niveau, barnets alder,

køn og herkomst.

Førskolesprog (prætest):

- Talesproglige kompe-

tencer

- Førskriftlige kompe-

tencer

Mors uddannelsesni-

veau, fars uddannelses-

niveau, barnets alder,

køn og herkomst.

Interaktion mellem

overførselsindkomst-

grupperne og henholds-

vis talesproglige kom-

petencer og førskriftlige

kompetencer

Kontrolvari-

able

Mors uddannelsesni-

veau, fars uddannelses-

niveau, barnets alder,

køn og herkomst.

Mors uddannelsesni-

veau, fars uddannelses-

niveau, barnets alder,

køn og herkomst.

Interaktion mellem

overførselsindkomst-

grupperne og henholds-

vis barnets herkomst,

mors uddannelsesniveau

og fars uddannelsesni-

veau.

Interaktion

Datakilde

SPELL/FPS

BUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 175: Rapport om udvikling af sprog og læsning hos børn af forældre på overførselsindkomst, fra børne- og undervisningsministeren

Tabel 8.4: Analysemodeller 5-7

Model 5

Forsknings-

spørgsmål

Hvilke indsatser styrker de

sproglige kompetencer

blandt børn med forældre

på overførselsindkomst?

(Korsigtede effekter af

SPELL og FPS)

Model 6

Hvilke indsatser styrker de

sproglige kompetencer

blandt børn med forældre

på overførselsindkomst?

(Langsigtede effekter af

SPELL og FPS)

Model 7

Hvilke indsatser styrker de

sproglige kompetencer

blandt børn med forældre

på overførselsindkomst?

(Korsigtede effekter af

READ 1.0)

Afhængig

variabel

(Udfald)

Førskolesprog (posttest):

- Talesproglige kompeten-

cer

- Førskriftlige kompeten-

cer

Indsatsen SPELL eller

FPS

Mors uddannelsesniveau,

fars uddannelsesniveau,

barnets alder, køn og her-

komst.

National test i læsning i 2.

klasse:

- Sprogforståelse

- Afkodning

- Tekstforståelse

Indsatsen SPELL eller

FPS

Mors uddannelsesniveau,

fars uddannelsesniveau,

barnets alder, køn og her-

komst samt pretest scores i

førskolesprog, herunder

opdeling af ord, bogstav-

kendskab, ordforråd og

sprogforståelse.

National test i læsning i 2.

klasse:

- Gennemsnit af elevernes

score i sprogforståelse, af-

kodning, tekstforståelse

Indsatsen READ 1.0

Uafhængig

variabel

Kontrolvari-

able

Barnets køn, indvandrer-

status, om barnet bor med

ingen, en eller begge sine

forældre, antal børn i fami-

lien, mors og fars højst

gennemførte uddannelse,

deres indvandrerstatus og

deres alder samt klassens

gennemsnitlige sproglige

niveau før indsatsen. Disse

er kontrolvariablene fra

det oprindelige studie af

READ 1.0 og afviger der-

for fra kontrolvariablene i

SPELL/FPS.

Overførselsindkomst-

grupperne

–

interaktion

med den uafhængige vari-

abel.

Subgrupper

og interak-

tion

Overførselsindkomst-

grupperne

–

interaktion

med de uafhængige vari-

able

Overførselsindkomst-

grupperne

–

interaktion

med de uafhængige vari-

able. Baserer sig kun på 4-

5-årige.

SPELL/FPS

Datakilde

SPELL/FPS

BUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 175: Rapport om udvikling af sprog og læsning hos børn af forældre på overførselsindkomst, fra børne- og undervisningsministeren

I analysemodellerne har vi ligeledes taget højde for, hvordan børnene er klynget i fx stuer eller klasser (med

hierarchical linear modeling, Raudenbush & Bryk, 2002). Dette gør vi for at tage højde for, at fx børnenes

læsescores ikke er uafhængige af hinanden inden for først børnehavens stuer og senere skolens klasser.

I analyser, der benytter SPELL/FPS-datasættet, er manglende informationer på enten kontrolvariable eller

uafhængige variable håndteret ved at benytte ”multiple imputation by chained equations”. Ved

denne metode

benyttes eksisterende værdier af en række variable, fx baggrundskarakteristika, til at forudsige værdien for

en observation, der mangler en værdi på variablen. Efter dette er der ingen manglende informationer på kon-

trolvariablene eller de uafhængige variable. I analysen, der benytter READ-datasættet, er manglende infor-

mationer på variable håndteret ved at kontrollere for, om observationen har information eller ej på den givne

variabel. Denne metode kaldes missing indicator method.

Alle udfald er standardiseret til middelværdi 0 og standardafvigelse 1.

8.2 Spørgeskemaundersøgelse blandt forældre i Aarhus Kommune og Morsø Kommune (an-

vendt i kapitel 4)

8.2.1 Dataindsamling

For at indsamle viden om børns hjemmelæringsmiljø har vi gennemført en spørgeskemaundersøgelse i sam-

arbejde med Aarhus Kommune og Morsø Kommune. De to kommuner er valgt for at skabe en vis grad af

repræsentativitet (større by med forstæder og opland, samt kommune uden større byer). Stor tak til begge

kommuner for på denne måde at bidrage til forskningen. Spørgeskemaet afdækker blandt andet forskellige

aspekter af barnets miljø i hjemmet (fx aktiviteter, sprogunderstøttelse og forældrenes regulering af barnets

adfærd) og forhold, der påvirker forældrenes adfærd over for barnet (fx forældrenes oplevelse af forældrerol-

len og forældrenes velbefindende), samt en række baggrundsoplysninger om familien, samt forældrenes ud-

dannelse.

Spørgeskemaet er udsendt til forældre med børn i årgang 2015 bosat i Aarhus Kommune og forældre med

børn i årgang 2014-2016 i Morsø Kommune. I Aarhus Kommune omfatter populationen således forældre til

en hel fødselsårgang, som på dataindsamlingstidspunktet er 3-4 år. I Morsø Kommune omfatter populationen

forældre til tre årgange af børn, som på dataindsamlingstidspunktet er 2-5 år. Vi har valgt at inkludere foræl-

dre til tre fødselsårgange i Morsø og kun én fødselsårgang i Aarhus for at undgå, at forældre fra Aarhus

skulle udgøre en alt for stor andel af den samlede population. Invitationen til at deltage i undersøgelsen er så

vidt muligt udsendt til alle forældre, der har forældremyndighed over et barn i målgruppen. I nogle tilfælde

har det dog ikke været muligt at fremskaffe kontaktoplysninger. Hvis forældremyndigheden er delt mellem

to forældre, har begge forældre haft mulighed for at svare på spørgeskemaet. Dette er der dog kun få foræl-

dre, der har benyttet sig af.

BUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 175: Rapport om udvikling af sprog og læsning hos børn af forældre på overførselsindkomst, fra børne- og undervisningsministeren

Dataindsamlingen er foregået i perioden 28. august

–

17. oktober 2019. Forældrene er blevet inviteret til at

deltage i spørgeskemaundersøgelsen gennem en e-mail, hvorfra de har kunnet tilgå et elektronisk spørge-

skema. E-mailadresserne er som nævnt udleveret af Aarhus Kommune og Morsø Kommune og kun anvendt

til at invitere forældrene til undersøgelsen. I de tilfælde, hvor vi hverken har haft en e-mailadresse på barnets

mor eller far, er invitationen i stedet udsendt til forældrenes e-boks. Der er i løbet af dataindsamlingsperio-

den udsendt påmindelser via e-mail og i e-boks til de forældre, som endnu ikke havde svaret. Som tak for

hjælpen blev der trukket lod om 50 gavekort á 100 kroner.

Tabel 8.5: Population og respondenter i spørgeskemaundersøgelsen

Aarhus Kommune

Population

Forældre til årgang 2015

Morsø Kommune

Forældre til årgang 2014-

2016

1.024

199

187

565

181

7.724

1.734

1.552

4.146

1.514

Total

Antal forældre i populationen

Antal besvarelser i alt

Heraf dansk som modersmål

Antal børn i populationen

Antal børn med mindst én be-

svarelse

Svarprocent (procentdel af

alle børn med mindst én be-

svarelse)

6.700

1.535

1.365

3.581

1.333

37 %

32 %

37 %

Note:

Egne spørgeskemadata sammenholdt med populationslister udleveret af Aarhus Kommune og Morsø Kommune

Tabel 8.5 giver et samlet overblik over populationen og de faktiske besvarelser. Som det fremgår, er den

samlede svarprocent i spørgeskemaundersøgelsen på 37 pct. Svarprocenten er lidt højere i Aarhus Kommune

(37 pct.) end i Morsø Kommune (32 pct.).

Selvom der er tale om en tilfredsstillende svarprocent i en undersøgelse af denne type, kan vi ikke antage, at

svarene er repræsentative for alle forældre til børn i alderen 2-5 år i Danmark. Det er der primært to årsager

til. For det første er undersøgelsen gennemført i to udvalgte kommuner. Til trods for at der er tale om to me-

get forskellige kommuner

–

henholdsvis en stor bykommune med forholdsvis mange med lang uddannelse

og en mindre såkaldt yderkommune med forholdsvis mange borgere med kort uddannelse

–

er der ingen

grund til at tro, at de samlet er repræsentative for landet. For det andet viser forældrenes svar i spørgeske-

maet, at hele 84 pct. af respondenterne har gennemført en kort-, mellemlang eller lang videregående uddan-

nelse, 91 pct., at de har dansk som modersmål og kun 5 pct. er ledige eller på førtidspension. Selvom vi ikke

kender den præcise fordeling blandt samtlige forældre til børn i de relevante årgange i de to kommuner, må

BUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 175: Rapport om udvikling af sprog og læsning hos børn af forældre på overførselsindkomst, fra børne- og undervisningsministeren

vi formode, at de forældre som har besvaret spørgeskemaet i gennemsnit har en højere socioøkonomisk sta-

tus end hele populationen.

Spørgeskema

Spørgeskemaet er udviklet for at afdække betydningen af en række forhold, som tidligere forskning har vist,

har en sammenhæng med børns sproglige udvikling. Det drejer sig både om barnets miljø i hjemmet, fx hvor

mange aktiviteter i hjemmet, man laver sammen med barnet, og den måde forældrene regulerer og taler med

børnene om bl.a. barnets opførsel. Derudover undersøger vi forhold, der påvirker forældrenes adfærd, dvs.

forældrenes oplevelse af forældrerollen og egen evne til at mestre den, forældrenes velbefindende (målt ved

graden af depression) samt forældres uddannelsesbaggrund og overførselsindkomst.

Vi undersøger sammenhængen mellem de forskellige mål, og også hvilken måde de forudser børns sproglige

evner (resultater fra den nationale sprogtest) og barnets adfærd (vurderet af forældrene i spørgeskemaet).

Målene er dannet teoretisk, baseret på forskellige forskningskilder, men er blevet bekræftet af en

principal

component analysis.

Alle mål udviser høj intern konsistens med

Chronbach’s alpha-værdier

større end 0,6.

En samlet score for hvert mål er genereret ved at beregne gennemsnittet af scorerne på de individuelle items,

som målet består af.

En oversigt over de forskellige mål i undersøgelsen er angivet i Tabel 8.6.

Tabel 8.6. Overblik over mål i spørgeskemaundersøgelse

Mål

Miljøet i hjemmet

Aktiviteter

Instrument

Eksempler

Antal

items

Datakilde

Svarkategorier

Items fra Højen

et al., (under

review); Justice

et al.

Fx kreative

aktiviteter, synge

sange, gå en tur

Spørgeskema

Sprogunderstøttelse

Fx læse, bogstav og

tal-lege, forklare nye

ord

Spørgeskema

Barnets skærmtid

Bøger i hjemmet

Tid på online-

tjenester fx

YouTube, Netflix

Antal voksen- og

børnebøger

Spørgeskema

1. Aldrig

2. 1-2 gange om

ugen

3. 3-6 gange om

ugen

4. Hver dag

1. Aldrig

2. 1-2 gange om

ugen

3. 3-6 gange om

ugen

4. Hver dag

Antal (minutter)

Spørgeskema

Antal

BUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 175: Rapport om udvikling af sprog og læsning hos børn af forældre på overførselsindkomst, fra børne- og undervisningsministeren

Mål

Instrument

Eksempler

Antal

items

Datakilde

Svarkategorier

Forældres regulerende adfærd

Ugyldiggør og

Items fra Cases

afviser barnets

et al. (2006)

følelser

Roser og belønner

barnets adfærd

Items fra Karen

et al. (1996)

Fx Jeg fortæller mit

barn når han/hun har

skuffet mig; jeg har

svært ved at tage mit

barns følelser

alvorligt

Fx Jeg roser mit

barn når det opfører

sig godt

Spørgeskema

1. Aldrig

2. Sjældent

3. Nogle gange

4. Ofte

5. Altid

1. Aldrig

2. Sjældent

3. Nogle gange

4. Ofte

5. Altid

1. Aldrig

2. Sjældent

3. Nogle gange

4. Ofte

5. Altid

1. Meget uenig

2. Uenig

3. Lidt uenig

4. Lidt enig

5. Enig

6. Meget enig

Spørgeskema

Regulerer barnets

adfærd

Items fra

Robinson et al.

(1995)

Fx hjælpe sit barn på

rette vej, når

han/hun opfører sig

dårligt

Spørgeskema

Forhold der påvirker forældres adfærd overfor barnet

Mestring af

Parenting Sense

Fx At være forælder

forældrerollen

of Competence

er til at håndtere og

(Gibaud-

ethvert problem kan

Wallston &

løses; At være

Wandersman,

forælder gør mig

1978). Danish

anspændt og urolig

version

(Trillingsgaard,

2019)

Depression

Major

Depression

Inventory (Bech

et al., 2001)

Fx har du følt dig

trist til mode, ked af

det? Har du følt dig

mere alene?

Spørgeskema

1. På intet

tidspunkt

2. Lidt af tiden

3. Lidt under

halvdelen af tiden

4. Lidt over

halvdelen af tiden

5. Det meste af

tiden

6. Hele tiden

Forældres baggrund

Uddannelse og

overførselsindko

mst

Danmarks

Statistik

BUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 175: Rapport om udvikling af sprog og læsning hos børn af forældre på overførselsindkomst, fra børne- og undervisningsministeren

Mål

Børns kompetencer

Børns sproglige

kompetencer

Instrument

Eksempler

Antal

items

Datakilde

Svarkategorier

Sprogvurdering

3-6 (Bleses et al.,

2010, 2017)

Ordforråd

Sprogforståelse

Kommunale

sprogvurderinge

Børns adfærd

SDQ (Strength

and Difficulties

questionaire)

Prosocial adfærd

Hyperaktivitet /uop-

mærksomhed

Emotionelle proble-

mer

Adfærdsproblemer

Relationelle proble-

mer / Problemer i

forhold til jævnald-

rende

Spørgeskema

0. Passer ikke

1. Passer delvist

2. Passer godt

8.2.2 Analysemetoder

Af de 1734 forældre, der besvarede vores spørgeskema, blev 182 deltagere ekskluderet, som ikke havde

dansk som modersmål. Den endelige stikprøve består derfor af 1.552 familier.

Deskriptive analyser bruges til at udregne andele og gennemsnit. For de resterende forskningsspørgsmål be-

nytter vi lineære regressionsmodeller (de faktiske modeller er opsummeret i tabel 8.7). Hver regressionsmo-

del består af én afhængig variabel og én uafhængig variabel fra listen. Dvs. at der for hver kolonne i tabellen

er lige så mange regressionsmodeller, som der er kombinationer af enkelte afhængige og uafhængige variab-

ler (således består eksempelvis kolonne 2 i tabellen af 63 modeller, idet der er 63 mulige kombinationer af de

7 afhængige og 9 uafhængige variabler).

BUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 175: Rapport om udvikling af sprog og læsning hos børn af forældre på overførselsindkomst, fra børne- og undervisningsministeren

Tabel 8.7: Lineære regressionsmodeller i kapitel 4

Model 1-9

Forsknings-

spørgsmål

Er der forskelle i børns

hjemmemiljøer, foræl-

drenes reguleringsad-

færd og mentale resur-

ser på tværs af uddan-

nelser?

Model 10-72

Forudsiger forskelle i

børns hjemmemiljøer,

forældrenes regulerings-

adfærd og mentale re-

surser børnenes sprog-

lige og socio-emotionel-

lefærdigheder?

Model 63-135

Forudsiger forskelle i

børns hjemmemiljøer,

forældrenes regulerings-

adfærd og mentale re-

surser børnenes sprog-

lige og socio-emotionel-

lefærdigheder (når man

kontrollerer for foræl-

dres uddannelse)?

Model 146-184

Er der interaktionsef-

fekter mellem børns

hjemmemiljøer/foræl-

drenes reguleringsad-

færd/mentale resurser

og forældres uddan-

nelse?

Afhængig

variabel

(Udfald)

Hjemmemiljømarkører:

- Aktiviteter

- Sprog-understøttelse

- Bøger i hjemmet

- Barnets skærmtid

Forældres regulerings-

adfærd:

- Ugyldiggørelse/

afvisning

- Ros/belønning

- Regulering

Forældres mentale re-

surser:

- Mestring

- Depression

Sproglige færdigheder:

- Ordforråd

- Sprogforståelse

Socio-emotionelle fær-

digheder:

- Prosocial adfærd

- Hyperaktivitet

- Adfærdsmæssige pro-

blemer

- Følelsesmæssige pro-

blemer

- Relationelle problemer

Sproglige færdigheder:

- Ordforråd

- Sprogforståelse

Socio-emotionelle fær-

digheder:

- Prosocial adfærd

- Hyperaktivitet

- Adfærdsmæssige pro-

blemer

- Følelsesmæssige pro-

blemer

- Relationelle problemer

Sproglige færdigheder:

- Ordforråd

- Sprogforståelse

Socio-emotionelle fær-

digheder:

- Prosocial adfærd

- Hyperaktivitet

- Adfærdsmæssige pro-

blemer

- Følelsesmæssige pro-

blemer

- Relationelle problemer

Uafhængig

variabel

Forældres uddannelse

Hjemmemiljømarkører:

- Aktiviteter

- Sprog-understøttelse

- Bøger i hjemmet

- Barnets skærmtid

Forældres regulerings-

adfærd:

- Ugyldiggørelse/

afvisning

- Ros/belønning

Hjemmemiljømarkører:

- Aktiviteter

- Sprog-understøttelse

- Bøger i hjemmet

- Barnets skærmtid

Forældres regulerings-

adfærd:

- Ugyldiggørelse/

afvisning

- Ros/belønning

Hjemmemiljømarkører:

- Aktiviteter

- Sprog-understøttelse

- Bøger i hjemmet

- Barnets skærmtid

Forældres regulerings-

adfærd:

- Ugyldiggørelse/

afvisning

- Ros/belønning

BUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 175: Rapport om udvikling af sprog og læsning hos børn af forældre på overførselsindkomst, fra børne- og undervisningsministeren

Model 1-9

Model 10-72

- Regulering

Forældres mentale re-

surser:

- Mestring

- Depression

Model 63-135

- Regulering

Forældres mentale re-

surser:

- Mestring

- Depression

Model 146-184

- Regulering

Kontrolvari-

able

Subgrupper

og interak-

tion

Forældres uddannelse

Uddannelsesniveauer

–

interaktion med de uaf-

hængige variable

Forældreprofilerne er genereret ved hjælp af en

latent profile-analyse.

Modellen er estimeret med ulige vari-

anser, og kovariansen er tvunget til 0. Modellen udviser et entropiniveau på 0,75, hvilket indikerer, at modellen

har “god konfidens” i sin placering af de enkelte forældre i de tre profiler.

8.3 Observationsstudie (anvendt i kapitel 5)

For at opnå detaljeret og præcis viden om, hvordan forældre og børn interagerer med hinanden, har vi gen-

nemført struktureret observation af en forælder og et barn i tre forskellige situationer, nemlig:



Forælder og barn ”læser” sammen

i en billedbog uden tekst.

Forælder og barn bygger sammen i LEGO.

Forælder og barn taler sammen om en nylig, selvvalgt oplevelse.

Nedenfor redegør vi først for, hvordan deltagerne er udvalgt og rekrutteret, og dernæst for hvordan data er

indsamlet, transskriberet og kodet.

8.3.1 Udvælgelse og rekruttering

Til sidst i spørgeskemaet (jf. afsnit 8.2) blev alle respondenter spurgt, om vi efterfølgende måtte kontakte

dem med henblik på eventuel deltagelse i observationsstudiet. Ud af de 1.734 besvarelser gav 1.189 forældre

os lov til at kontakte dem igen, svarende til 69 pct. af alle besvarelser.

I udvælgelsen af deltagere til observationsstudiet prioriterede vi at have forældre med både kort og lang ud-

dannelse og med forskellig status på arbejdsmarkedet (lønmodtagere, selvstændige, ledige, under uddannelse

BUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 175: Rapport om udvikling af sprog og læsning hos børn af forældre på overførselsindkomst, fra børne- og undervisningsministeren

og førtidspensionister). Da vi som nævnt i afsnit 8.2 formoder, at forældre med kort uddannelse og på over-

førselsindkomst er underrepræsenterede i spørgeskemaundersøgelsen, valgte vi derfor at rekruttere flest mu-

lige forældre med kort uddannelse, og som er ledige eller på førtidspension til observationsstudiet. Formålet

har ikke været at opnå en repræsentativ stikprøve i observationsstudiet, men derimod at opnå en betydelig

variation, så vi opnår viden om forældre med forskellig baggrund.

For at rekruttere yderligere familier på overførselsindkomst til observationsstudiet har Morsø Kommune væ-

ret behjælpelige med at kontakte familier, der deltager i et projekt med en tværfaglig indsats til udsatte fami-

lier. Ad denne kanal er fire børnefamilier blevet rekrutteret til at deltage i observationsstudiet.

I analyserne i denne rapport indgår der kun forældre med dansk modersmål i observationsstudiet. Det hænger

sammen med, at det giver det bedste grundlag for sammenligning af de forskellige observationer, hvis alle

forældre har samme modersmål. Det vil med andre ord påvirke analyserne af sammenhængen mellem uddan-

nelsesniveau og observationerne, hvis der eksempelvis indgår flere tosprogede blandt forældre med kort ud-

dannelse end forældre med lang uddannelse.

8.3.2 Dataindsamling

Der indgår observationer af en forælder og et barn fra 181 familier i denne rapport. Observationerne er gen-

nemført i familiernes eget hjem og er blevet optaget på video. Forælder og barn er blevet instrueret i at gen-

nemføre tre forskellige ”øvelser”. Derudover har både den voksne og barnet efterfølgende deltaget i en test af

deres ordforråd. Alle fem dele er kort beskrevet nedenfor. I langt de fleste tilfælde har familien gennemført

alle fem delelementer i observationsstudiet, men i enkelte tilfælde har det ikke været muligt at gennemføre et

eller flere elementer. Tabel 8.8 viser antallet af familier, der har gennemført hvert af de fem elementer.

BUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 175: Rapport om udvikling af sprog og læsning hos børn af forældre på overførselsindkomst, fra børne- og undervisningsministeren

Tabel 8.8:

Antal gennemførte observationer af hver ’øvelse’ og gennemførte ordforrådstest

Antal

Dialogisk læsning

Samtale om en fælles oplevelse

Konstruktion med LEGO

Ordforrådstest af forælder

Ordforrådstest af barn

179

178

166

181

177

Dialogisk læsning.

Den første øvelse går ud på at undersøge, hvordan forælderen taler med barnet under

”læsning” af en billedbog uden tekst. Forælder og barn bliver bedt om at sidde ved siden af hinanden og læse

i billedbogen ”Frø, hvor er du?”, som de normalt vil gøre det. Øvelsen

tager cirka ti minutter.

Konstruktion med LEGO.

Forælder og barn får udleveret en æske med blandede LEGO-klodser. Der med-

følger ingen manual eller vejledning. De bliver bedt om at lege med LEGO-klodserne, som de normalvis

ville gøre, og tale sammen om legen under vejs. De vælger selv, hvad de vil bygge. Øvelsen tager cirka ti

minutter.

Samtale om en fælles oplevelse.

Forælder og barn bliver bedt om at tale sammen om en specifik oplevelse,

de har haft sammen for nyligt. Det kan eksempelvis være en tur til en park, i skoven, på stranden eller lig-

nende. De vælger selv, hvilken oplevelse, de vil tale om, og skal tale almindeligt sammen i cirka ti minutter.

Ordforrådstest.

Forælder og barn gennemfører herefter den samme ordforrådstest, men tilpasset den rele-

vante sværhedsgrad. Der er tale om

Expressive One-Word Picture Vocabulary Test

(EOWPVT). Testen fore-

går ved, at forælderen eller barnet får vist én tegning ad gangen og skal svare på, hvad tegningen forestiller.

Testen måler således evnen til at generere ord, når man forevises ting, begreber eller handlinger. Testperso-

nens basalniveau findes ved at vise tegninger med aftagende sværhedsgrad, indtil personen svarer rigtigt otte

gange i træk. Dernæst findes testpersonens øvre niveau ved at vise tegninger med tiltagende sværhedsgrad,

indtil personen svarer forkert seks gange i træk.

Hver familie har modtaget et honorar på 400 kroner for at deltage i observationsstudiet.

8.3.3 Transskription, kodning og analyser

Videooptagelser af hver session blev transskriberet af studentermedhjælpere i CHAT-format (minCHAT)

med standard dansk stavning og ved at følge de gældende CHAT-konventioner inklusiv tegnsætning

(McWhinney, 2000). Overlap og afbrydelser i talen blev også markerede efter konventionerne.

BUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 175: Rapport om udvikling af sprog og læsning hos børn af forældre på overførselsindkomst, fra børne- og undervisningsministeren

Kodningen af forældrenes brug af interaktionsstrategier er inspireret af primært Whitehurst et al. (1988) og

bl.a. Trivette et al. (2010). De enkelte interaktionsstrategier beskrives i Tabel 8.9.

Tabel 8.9. Beskrivelse af interaktionsstrategier

Strategi

Anmodning

Navngivning af ting

Definition

Anmoding til barnet om en bestemt handling

Navngivning af ting (hver benævnelse tæller

kun én gang)

Navngivning af handlinger, tilstande, begi-

venheder (hver benævnelse tæller kun én

gang

–

forskellige former af verbum tæller

ikke som separate ord)

Eksempel

“Se”, “Prøv at se”, ” Se hvor skørt”

”Frø”, ”dreng”

Navngivning af handlinger

Enkeltstående verber fx ”han så en frø”

Verbalkonstruktioner

fx ”frøen er gået” (m. andet

verbum), ”frøen blev bekymret” (m. adjektiv),

”frøen skulle ud” (m. adverbium)

”Ved du hvad?” ”Tror du han leger gemmeleg?”

Ja/nej-spørgsmål

Spørgsmål hvor det forventede svar er ja/nej

spørgsmål eller nikken

Hv-spørgsmål (hvad/hvem/hvor) hvor det for-

ventede svar er en ting eller et navn

Hv-spørgsmål (hvordan/hvorfor) hvor det for-

ventede svar er en funktion, handling eller be-

skrivelse

Åben ikke-specifik anmodning om at fortælle

mere

Gentagelse eller reduceret gentagelse af barns

ytring

Hvad-spørgsmål

”Hvad er det?”, ”Hvem tror du at de kalder på?”

”Hvor er den henne?

”Hvorfor gjorde den det?”, ”Hvordan kom den

væk?”

Hvorfor-spørgsmål

Åbne spørgsmål

”Fortæl?”, ”Hvad så?”

Gentagelse

Barn: ”Ned i vandet.”

Forældre:

”Ja, ned i vandet”.

Udvidelse

Gentagelse og udvidelse af barnets udvidelse

Barn: ”Han er sur.”

Forældre: ”Ja, han ser faktisk lidt sur ud”.

Relatere

Relatere til begivenheder i barnets eget liv

Forældre: ”Havde I ikke et hvepsebo ude i børne-

haven? Ej hvem var det nu der blev stukket engang

ude i skoven?”

Barn: ”Det må den ikke.”

Forældre: ”Det ved vi ikke om den må”.

Rettelse

Eksplicit rettelse af barnet

BUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 175: Rapport om udvikling af sprog og læsning hos børn af forældre på overførselsindkomst, fra børne- og undervisningsministeren

Den affektive kvalitet i interaktionerne blev kodet ved hjælp af kategorierne fra Sonnenschein og Musterman

(2002). Hver af de affektive strategier, der beskrives i Tabel 8.10 scores i forhold til værdierne lav, mellem

og høj (se beskrivelse nedenfor). Bemærk, at disse kun blev kodet i dialogisk læsning-situationer, da disse

kategorier er specifikt udviklet til læsesituationer.

Tabel 8.10. Beskrivelse af affektive strategier (kun for dialogisk læsning)

Strategi

Udtryksfuldhed

Værdi

Lav

Mellem

Høj

Fysisk kontakt

La L L Lav

Mellem

Høj

Engagement

Lav

Mellem

Høj

Barnets engagement

Lav

Mellem

Høj

Sensitivitet

Lav

Beskrivelse

Monoton udtryksform: Flad stemme, begrænset opmærksomhed på tegnsætning

Moderat udtryksform: Nogle tonale ændringer, ingen efterligning af karakterstemmer,

moderat udtryk

Ekspressiv udtryksform: Multi-tonal læsning, efterligning af karakterstemmer, udtryk

antyder spænding

Ingen eller begrænset fysisk kontakt til barnet

Lejlighedsvis eller begrænset kontakt til barnet (< 50% af tiden)

Kontakt i > 50% af tiden (arm rundt om barnet, barnet på skødet eller lignende)

Distraheret adfærd, smiler og ler kun meget begrænset i relation til historien, irrele-

vante spørgsmål

Ser på bogen 25–75% af tiden, smiler, ler og stiller spørgsmål i et vist omfang

Er optaget af historien det meste af tiden, ser ud til at nyde historien det meste af tiden

og stiller spørgsmål, smiler, ler

Distraheret adfærd, smiler og ler kun meget begrænset i relation til historien, irrele-

vante spørgsmål

Ser på bogen 25–75% af tiden, smiler, ler og stiller spørgsmål i et vist omfang

Er optaget af historien det meste af tiden, ser ud til at nyde historien det meste af tiden

og stiller spørgsmål, smiler, ler

Viser ingen af de følgende adfærdsmønstre: spørger barnet, om han/hun nyder histo-

rien; anerkender barnets følelser; periodisk øjenkontakt for at vurdere barnets interesse;

forsøger at genskabe barnets opmærksomhed, hvis den aftager

Viser en eller to af de følgende adfærdsmønstre: spørger barnet, om han/hun nyder hi-

storien; anerkender barnets følelser; periodisk øjenkontakt for at vurdere barnets inte-

resse; forsøger at genskabe barnets opmærksomhed, hvis den aftager

Viser tre eller flere af de følgende adfærdsmønstre: spørger barnet, om han/hun nyder

historien; anerkender barnets følelser; periodisk øjenkontakt for at vurdere barnets inte-

resse; forsøger at genskabe barnets opmærksomhed, hvis den aftager

Mellem

Høj

Inter-observer reliabilitet blev kvantificeret på basis af dobbeltkodninger af 14 videoer. Cohens

kappa-

værdier varierede mellem 0,63 (z = 3,23,

< 0,001) og 0,97 (z = 4,88,

< 0,001) på nær én interaktion med

kappa

på 0,4 (z = 2,01,

= 0, 04).

Kappa-værdier

mellem 0,61 og 0,80 anses som udtryk for ”substantial

agreement”; værdier mellem 0,81 og 0,99 som ”near perfect agreement”

(McHugh, 2012).

BUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 175: Rapport om udvikling af sprog og læsning hos børn af forældre på overførselsindkomst, fra børne- og undervisningsministeren

8.3.4 Analysemetoder

Tabel 8.11 opsummerer de forskellige regressionsmodeller, som blev brugt til at besvare forskningsspørgs-

mål og underspørgsmål i kapitel 5. Hvert forskningsspørgsmål blev undersøgt ved hjælp af en eller flere line-

ære regressioner bestående af én kontinuerlig afhængig variabel og én kategorisk eller kontinuerlig uaf-

hængig variabel. Den afhængige variabel (udfald) og den uafhængige variabel (prædiktor) samt eventuelle

kontrolvariabler for de enkelte modeller er angivet i tabellen.

Tabel 8.11: Specifikation af regressionsmodeller i kapitel 5.

Model 1-3

Spørgsmål

Er forskelle i forældre-

nes interaktionskarakte-

ristika relateret til

længde af aktiviteter?

Model 4-5

Forudsiges antallet af

interaktionsstrategier af

varigheden af aktiviteter

eller af forældrenes

samlede antal af ord i

interaktionerne?

Model 6-13

Anvender forældre på

overførselsindkomst

færre strategier?

Model 14

Er der sammenhæng

mellem forældrenes og

børnenes ordforråds

størrelse?

Afhængig

variabel

(Udfald)

- Model 1: Samlet antal

ytringer i interaktio-

nerne

- Model 2: Samlet antal

ord i interaktionerne

- Model 3: Antal af

unikke ord i interaktio-

nerne

Antallet af interaktions-

strategier

Antallet af

tokens

for

hver enkelt interaktions-

strategi (8 interaktions-

strategier i alt)

Børnenes ordforråd

Uafhængig

variabel

- Længde af aktivite-

terne

- Model 4: Varigheden

af aktiviteterne

- Model 5: Antallet af

ord brugt af forældre

Indkomstgruppe (på

overførselsindkomst el-

ler selvforsørgende)

Forældrenes ordforråd

Kontrolvari-

able

Subgrupper

og interak-

tion

Uddannelse

100

BUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 175: Rapport om udvikling af sprog og læsning hos børn af forældre på overførselsindkomst, fra børne- og undervisningsministeren

9. Referencer

Andersen, S. C., & Nielsen, H. S. (2016). Reading intervention with a growth mindset approach improves

children’s skills.

Proceedings of the National Academy of Sciences, 113(43),

12111-12113.

Bayley, N., & Schaefer, E. S. (1960). Relationships between Socioeconomic Variables and the Behavior of

Mothers toward Young Children.

The Journal of Genetic Psychology, 96(1),

61-77.

doi:10.1080/00221325.1960.10534275

Bergelson, E., & Swingley, D. (2015).

The effects of maternal education on reports of infants' early

vocabulary.

Paper presented at the WILD 2015: Workshop on Infant Language Development,

Stockholm, Sweden.

http://su.diva-portal.org/smash/get/diva2:913615/FULLTEXT01.pdf

Bleses, D., Hvidman, C., Munkedal, S., & Højen, A. (2018).

Elever med svage kompetencer i sprog og

læseforståelse. Forskningskortlægning af effektive indsatser, risikofaktorer og sammenhænge med

anden læring.

Styrelsen for Undervisning og Kvalitet

Bleses, D., Højen, A., & Andersen, M. K. (2017).

Vejledning til Sprogvurdering 3-6 [Manual for Language

Assessment 3-6].

Retrieved from Børne- og Socialministeriet [the Ministry for Children and Social

affairs]:

https://socialstyrelsen.dk/born/dagtilbud/sprogvurdering

Bleses, D., Højen, A., Andersen, M. K., Dybdal, L., & Sehested, K. (2015).

Sproget kan styrkes!

Retrieved

from University of Southern Denmark:

https://socialstyrelsen.dk/udgivelser/minirapport-sproget-

kan-styrkes

Bleses, D., Højen, A., Dale, P. S., Justice, L. M., Dybdal, L., Piasta, S., . . . Haghish, E. F. (2018). Effective

language and literacy instruction: Evaluating the importance of scripting and group size components.

Early Childhood Research Quarterly, 42,

256-269. doi:10.1016/j.ecresq.2017.10.002

Bleses, D., Højen, A., Jensen, P., & Andersen, T. L. (2017).

Metanalyse af pædagogiske indsatser til at

styrke det sproglige læringsmiljø for 0-5-årige børn.

Socialministeriet:

https://socialministeriet.dk/media/18487/metaanalyse-af-paedagogiske-indsatser-til-at-styrke-det-

sproglige-laeringsmiljoe-for-0-5-aarige-boern.pdf.

Bleses, D., Højen, A., Justice, L. M., Dale, P. S., Dybdal, L., Piasta, S., . . . Haghish, E. F. (2018). The

Effectiveness of a large-scale language and pre-literacy intervention: The SPELL randomized-

controlled-trial in Denmark.

Child Development, 89(4),

e342-e363. doi:10.1111/cdev.12859

Bleses, D., Højen, A., Jørgensen, R. N., Jensen, K. Ø., & Vach, W. (2010). Sprogvurdering af 3-årige (09)

–

karakteristika og risikofaktorer.

Center for Child Language E-prints, 10.

Bleses, D., Lum, J. A. G., Højen, A., Jørgensen, R., Iachine, I., K., A. M., . . . Vach, W. (2011).

Sprogvurderingsmateriale til 3-årige, Inden skolestart og i Børnehaveklassen. Metodisk oversigt.

Working Papers in Language Acquisition - University of Southern Denmark, 13.

Retrieved from

https://static.sdu.dk/Flexpaper/aspnet/pdf/E-print_13_2011.pdf

Bleses, D., Makransky, G., Dale, P. S., Højen, A., & Ari, B. A. (2016). Early productive vocabulary predicts

academic achievement 10 years later.

Applied Psycholinguistics, 37(6),

1461-1476.

doi:10.1017/S0142716416000060

Burchinal, M., Foster, T. J., Bezdek, K. G., Bratsch-Hines, M., Blair, C., & Vernon-Feagans, L. (2020).

School-entry skills predicting school-age academic and social–emotional trajectories.

Early

Childhood Research Quarterly, 51,

67-80. doi:https://doi.org/10.1016/j.ecresq.2019.08.004

Burchinal, M., Vernon-Feagans, L., Cox, M., & Key Family Life Project, I. (2008). Cumulative Social Risk,

Parenting, and Infant Development in Rural Low-Income Communities.

Parenting, 8(1),

41-69.

doi:10.1080/15295190701830672

Børne- og Socialministeriet. (2017).

Vejledning til Sprogvurdering 3-6.

101

BUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 175: Rapport om udvikling af sprog og læsning hos børn af forældre på overførselsindkomst, fra børne- og undervisningsministeren

Chetty, R., Friedman, J. N., Hilger, N., Saez, E., Schanzenbach, D. W., & Yagan, D. (2011). How does your

kindergarten classroom affect your earnings? Evidence from roject STAR.

Quarterly Journal of

Economics, 126(4),

1593-1660.

Danmarks Statistik. (2011).

Offentligt forsørgede 16-64-årige.

Dowdall, N., Melendez-Torres, G. J., Murray, L., Gardner, F., Hartford, L., & Cooper, P. J. (early view).

Shared Picture Book Reading Interventions for Child Language Development: A Systematic Review

and Meta-Analysis.

Child Development, 0(0).

doi:10.1111/cdev.13225

Duncan, G. J., & Brooks-Gunn, J. (2000). Family Poverty, Welfare Reform, and Child Development.

Child

Development, 71(1),

188-196. doi:10.1111/1467-8624.00133

Dyssegaard, C. B., & Egelund, N. (2016). Systematisk kortlægning om forældreinvolvering og

forældresamarbejde, der kan fremme læring hos børn og unge med ressourcesvag social baggrund i

dagtilbud og skole. In (Vol. 29). Clearninghouse - forskningsserien.

Foy, J. G., & Mann, V. (2003). Home literacy environment and phonological awareness in preschool

children: Differential effects for rhyme and phoneme awareness.

Applied Psycholinguistics, 24(1),

59-88. doi:10.1017/S0142716403000043

Greenwood, C. R., Schnitz, A. G., Carta, J. J., Wallisch, A., & Irvin, D. W. (2020). A systematic review of

language intervention research with low-income families: A word gap prevention perspective.

Early

Childhood Research Quarterly, 50,

230-245. doi:https://doi.org/10.1016/j.ecresq.2019.04.001

Gustafsson, L. R., Rusmann, K., Juhler-Larsen, M., & Rosholm, M. (2015).

Registeranalyse og

vidensopsamling. Satspuljeprojektet, Styrket faglighed blandt udsatte børn i folke-skolen.

Ministeriet

for Børn, Undervisning og Ligestilling

Haimovitz, K., & Dweck, C. S. (2016).

Parents’ Views of Failure Predict Children’s Fixed and Growth

Intelligence Mind-Sets.

Psychological Science, 27(6),

859-869. doi:10.1177/0956797616639727

Hart, B., & Risley, T. (2003). The early catastrophe - The 30 million word gap by age 3.

American Educator,

27(4),

6-9.

Hoff, E. (2003). The specificity of environmental influence: Socioeconomic status affects early vocabulary

development via maternal speech.

Child Development, 74(5),

1368-1378.

Hoff, E., & Laursen, B. (2019). Socioeconomic status and parenting. In M. H. Bornstein (Ed.),

Handbook of

parenting

(3rd ed., Vol. 2). New York: Routledge.

Huttenlocher, J., Waterfall, H., Vasilyeva, M., Vevea, J., & Hedges, L. V. (2010). Sources of variability in

children’s language growth.

Cognitive Psychology, 61(4),

343-365.

Højen, A., Bleses, D., Jensen, P., & Dale, P. S. (2019). Patterns of educational achievement among groups of

immigrant children in Denmark emerge already in preschool second-language and preliteracy skills.

Applied Psycholinguistics, 40(4),

853-875. doi:10.1017/S0142716418000814

Justice, L. M., Logan, J. R., & Damschroder, L. (2015). Designing Caregiver-Implemented Shared-Reading

Interventions to Overcome Implementation Barriers.

Journal of Speech, Language, and Hearing

Research, 58(6),

S1851-S1863. doi:10.1044/2015_JSLHR-L-14-0344

Lareau, A. (2011).

Unequal childhoods: Class, race, and family life

(2nd ed.). Berkeley: University of

California Press.

Letourneau, N. L., Duffett-Leger, L., Levac, L., Watson, B., & Young-Morris, C. (2011). Socioeconomic

Status and Child Development: A Meta-Analysis.

Journal of Emotional and Behavioral Disorders,

21(3),

211-224. doi:10.1177/1063426611421007

Lipsey, M. W., Puzio, K., Yun, C., Hebert, M. A., Steinka-Fry, K., Cole, M. W., . . . D., B. (2012).

Translating the Statistical Representation of the Effects of Education Interventions Into More

Readily Interpretable Forms.

Retrieved from National Center for Special Education Research. U.S.

Department of Education

102

BUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 175: Rapport om udvikling af sprog og læsning hos børn af forældre på overførselsindkomst, fra børne- og undervisningsministeren

Lugo-Gil, J., & Tamis-LeMonda, C. S. (2008). Family resources and parenting quality: Links to children's

cognitive development across the first 3 years.

Child Development, 79(4),

1065-1085.

doi:10.1111/j.1467-8624.2008.01176.x

Martin, N. A., & Brownell, R. (2011).

Expressive One-Word Picture Vocabulary Test 4.

Novato, CA:

Academic Therapy Publications.

Mayer, S. E. (1997).

What money can't buy: The effect of parental income on children's outcomes.

Cambridge, MA: Harvard: University Press.

McHugh, M. L. (2012). Interrater reliability: the kappa statistic.

Biochemia medica, 22(3),

276-282.

Retrieved from

https://pubmed.ncbi.nlm.nih.gov/23092060

National Academies of Sciences Engineering and Medicine. (2016).

Parenting Matters: Supporting Parents

of Children Ages 0-8.

Washington, DC: The National Academies Press.

National Early Literacy Panel. (2008).

Developing early literacy.

Washington, DC: National Institute for

Literacy.

Niclasen, J., Teasdale, T. W., Andersen, A.-M., Skovgaard, A. M., Elberling, H., & Obel, C. (2012).

Psychometric properties of the Danish strength and difficulties questionnaire: The SDQ assessed for

more than 70,000 Raters in four different cohorts.

PloS One, 7(2),

e32025.

OECD. Retrieved from

https://data.oecd.org/inequality/income-inequality.htm

Pace, A., Alper, R., Burchinal, M. R., Golinkoff, R. M., & Hirsh-Pasek, K. (2019). Measuring success:

Within and cross-domain predictors of academic and social trajectories in elementary school.

Early

Childhood Research Quarterly, 46,

112-125. doi:https://doi.org/10.1016/j.ecresq.2018.04.001

Pan, B. A., Rowe, M. L., Singer, J. D., & Snow, C. E. (2005). Maternal Correlates of Growth in Toddler

Vocabulary Production in Low-Income Families.

Child Development, 76(4),

763-782.

doi:10.1111/1467-8624.00498-i1

Pancsofar, N., & Vernon-Feagans,

L. (2010). Fathers’ early contributions to children's language development

in families from low-income rural communities.

Early Childhood Research Quarterly, 25(4),

450-

463. doi:https://doi.org/10.1016/j.ecresq.2010.02.001

Payne, A. C., Whitehurst, G. J., & Angell, A. L. (1994). The role of home literacy environment in the

development of language ability in preschool children from low-income families.

Early Childhood

Research Quarterly, 9(3-4),

427-440.

Raudenbush, S. W., & Bryk, A. S. (2002).

Hierarchical linear models: Applications and data analysis

methods

(Vol. 1): Sage.

Raviv, T., Kessenich, M., & Morrison, F. J. (2004). A mediational model of the association between

socioeconomic status and three-year-old language abilities: the role of parenting factors.

Early

Childhood Research Quarterly, 19(4),

528-547. doi:https://doi.org/10.1016/j.ecresq.2004.10.007

Rowe, M. L. (2018). Understanding Socioeconomic Differences in Parents’ Speech to Children.

Child

Development Perspectives, 12(2),

122-127. doi:https://doi.org/10.1111/cdep.12271

Rowe, M. L., Denmark, N., Harden, B. J., & Stapleton, L. M. (2016). The Role of Parent Education and

Parenting Knowledge in Children's Language and Literacy Skills among White, Black, and Latino

Families.

Infant and Child Development, 25(2),

198-220. doi:10.1002/icd.1924

Snow, C. E., Burns, M. S., & Griffin, P. (1998).

Preventing reading difficulties in young children committee

on the prevention of reading difficulties in young children.

Washington, DC: National Research

Council.

Sommer, D. (2015). Tidligt i skole eller legende læring - Evidensen om langtidsholdbar læring og udvikling i

daginstitutionen. In J. Klitmøller & D. Sommer (Eds.),

Læring, dannelse og udvikling - Kvalificering

til fremtiden i daginstitution og skole

(pp. 61-81). København: Hans Reitzel.

103

BUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 175: Rapport om udvikling af sprog og læsning hos børn af forældre på overførselsindkomst, fra børne- og undervisningsministeren

Thomsen, J.-P., Kohl, K. S., Henze-Pedersen, S., Karmsteen, K., Jæger, M. M., & Hansen, J. L. (2019).

Læringsmiljøer i danske familier: En kortlægning af de forskellige læringsmiljøer i danske

småbørnsfamilier.

Retrieved from VIVE - Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd:

https://www.vive.dk/da/udgivelser/laeringsmiljoeer-i-danske-familier-13600/

Trivette, C., Dunst, C. J., & Gorman, E. (2010). Effects of Parent-Mediated Joint Book Reading on the Early

Language Development of Tod-dlers and Preschoolers.

Center for Early Literacy Learning - CELL

Reviews, 3(2).

Whitehurst, G. J., Falco, F. L., Lonigan, C. J., Fischel, J. E., DeBaryshe, B. D., Valdez-Menchaca, M. C., &

Caulfield, M. (1988). Accelerating language development through picture book reading.

Developmental Psychology, 24(4),

552-559. doi:10.1037/0012-1649.24.4.552

Zauche, L. H., Thul, T. A., Mahoney, A. E. D., & Stapel-Wax, J. L. (2016). Influence of language nutrition

on children’s language and cognitive development: An integrated review.

Early Childhood Research

Quarterly, 36(Supplement

C), 318-333. doi:10.1016/j.ecresq.2016.01.015

104

BUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 175: Rapport om udvikling af sprog og læsning hos børn af forældre på overførselsindkomst, fra børne- og undervisningsministeren

Børn

af forældre på overførselsindkomst:

Udvikling af sprog og læsning

__________________

TrygFondens Børneforskningscenter,

December 2020