Børne- og Undervisningsudvalget 2020-21
BUU Alm.del Bilag 17
Offentligt
2263642_0001.png
Børn & Kultur
Pædagogisk Enhed
Fyrparken 11, 6710 Esbjerg V
Dato
19. oktober 2020
Sammen om ordblindhed
Om ordblindeindsatser i Esbjerg Kommune
Baggrund for indsatsen
Alle folkeskoleelever i Esbjerg Kommune skal have gode betingelser for
trivsel og læring og blive i stand til at gennemføre en
ungdomsuddannelse efter grundskoleforløbet. Elever med konstateret
ordblindhed har behov for en ekstra indsats både ved siden af og i den
almindelige klasseundervisning, for at opnå lige deltagelsesmulighed og
udbytte af skolegangen.
I Esbjerg Kommune ønskes en harmonisering af indsatsen for ordblinde
elever på tværs af kommunen, og en indsats der bygger på viden og
evidens. Derfor har Esbjerg Kommune iværksat en række ordblinde-
initiativer, som sikrer støtte og vejledning til alle konstaterede ordblinde
folkeskoleelever.
Et af initiativerne er etablering og udvikling af Støttefunktion for
ordblinde elever, hvor Esbjerg Kommune har et samarbejde med Egmont
Fonden. Egmont Fonden havde ordblindhed som deres årstema i 2018,
og de arbejder for tidlig opsporing, minimering af karakterforskelle i
grundskolen og at ordblinde unge gennemfører en ungdomsuddannelse.
Egmont Fonden støtter udviklingen af støttefunktionen med 5.700.000 kr.
fra 2019
2022. I samme periode har Esbjerg Kommune afsat
19.800.000 kr. til etablering af støttefunktionen.
Telefon
76 16 88 70
www.esbjerg.dk
BUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 17: Materiale til Byrådet i Esbjerg foretræde om et forstærket fokus og en større indsats for ordblinde elever i folkeskolen
2263642_0002.png
Børn & Kultur
Pædagogisk Enhed
Indsatserne
Indsatserne består dels af initiativer og rammer, som udføres af alle
skoler og af tilbud målrettet ordblinde elever:
Ramme for
ordblinde-
indsats
Ordblinde-
risikotesten
Profilklasser
for
ordblinde
Ordblinde-
indsatser i
specialpæda-
gogiske
skoletilbud
Støttefunk-
tion for
ordblinde
elever
Samarbejde
om
ordblindhed
eksternt og
internt
Ramme for ordblindeindsats
I 2017 udarbejdede
Esbjerg Kommune ”Ramme for ordblindeindsats”,
som gælder for alle kommunens folkeskoler og er tilpasset det enkelte
distrikt. Rammen sikrer et kontinuerligt fokus på opsporing af
ordblindhed gennem skoleforløbet og indsatser målrettet ordblinde
elever. Rammen revideres i 2021.
Ordblinderisikotesten
Fra skoleåret 2019/2020 indførte Esbjerg Kommune screening for
ordblindhed af alle elever i 0. eller 1. klasse med Ordblinderisikotesten.
Ordblinderisikotesten skal sikre tidlig opsporing og opmærksomhed på
elever, som er i risiko for at udvikle skriftsproglige vanskeligheder. Selv
om eleverne tidligst kan testes for ordblindhed i slutningen af 3. klasse,
er indsatsen før afgørende i forhold til at mindske omfanget af
vanskelighederne.
-2-
BUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 17: Materiale til Byrådet i Esbjerg foretræde om et forstærket fokus og en større indsats for ordblinde elever i folkeskolen
2263642_0003.png
Børn & Kultur
Pædagogisk Enhed
Profilklasser
Fra skoleåret 2019/20 tilbyder Esbjerg Kommune profilklasser for
ordblinde elever fra 7.
10. klasse. Tilbuddet er udvidet med 6. klasse
fra august 2020. Profilklasserne er placeret på en almindelig folkeskole,
og eleverne indgår i skolens generelle læringsmiljø, men de undervises i
klasser med max 16 elever, som alle har ordblindhed til fælles. Lærerne i
alle fag er opmærksomme på eleverne særlige behov og møder dem med
ordblindevenlig undervisning.
Specialpædagogiske skoletilbud
Elever, som er visiteret til fælleskommunale specialpædagogiske
skoletilbud, og er konstateret ordblinde, modtager en særlig indsats
indenfor rammerne af det specialpædagogiske skoletilbud. Alle
medarbejdere har deltaget i kompetenceudvikling vedr. ordblindhed og
alle skoletilbuddene samarbejder med støttefunktionens
ordblinderådgivere, som yder vejledning og sparring.
Støttefunktion for ordblinde elever
Esbjerg Kommune udvikler fra 2019
2022 Støttefunktion for ordblinde
elever med støtte fra Egmont Fonden. Der er ansat syv
ordblinderådgivere og én programleder, og fra januar 2021 udvides med
yderligere én ordblinderådgiver for at sikre løbende understøttelse af
vores profilklasser for ordblinde elever.
Støttefunktionen består af tre spor: elever, forældre og skolerne.
Alle ordblinde elever fra 4.
10. klasse (fuld implementeret i 2022)
tilbydes intensive læringsforløb med ordblindeundervisning i forbindelse
med at de konstateres ordblinde. Læringsforløbet kaldes ”OrdblindePit”
og foregår over 5
7 uger, hvor eleverne er i OrdblindePit tre dage om
ugen og i deres egen klasse to dage om ugen. Dette for at sikre
overførsel fra OrdblindePit til den almindelige undervisning.
I OrdblindePit møder eleverne andre ordblinde børn og unge og de
undervises af en ordblinderådgiver. Fokus er på ordblindhed i alle fag og
strategier til læsning og skrivning i alle skolens fagområder. Indholdet i
OrdblindePit fokuserer på kompenserende it-hjælpemidler, læse- og
skrivestrategier samt det at være ordblind. Herunder hører erkendelse af
og forståelse for ordblindheden, men også arbejdet med motivation for
læring og brug af hjælpemidler. Når eleverne har været i OrdblindePit
sikrer ordblinderådgiveren kontinuerlig opfølgning på indsatsen gennem
resten af elevens skoletid. Det betyder, at ordblinderådgiveren mindst én
gang årligt deltager i undervisning i elevens klasse og vurderer, hvilken
ny indsats, der er behov for. Denne indsats kan ske i korte kursusforløb
sammen med andre ordblinde elever.
-3-
BUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 17: Materiale til Byrådet i Esbjerg foretræde om et forstærket fokus og en større indsats for ordblinde elever i folkeskolen
2263642_0004.png
Børn & Kultur
Pædagogisk Enhed
I forbindelse med OrdblindePit afvikles tre forældrearrangementer: ét før,
ét under og ét efter OrdblindePit. Før OrdblindePit møder forældre og
børn de andre på holdet og ordblinderådgiveren, som fortæller om
ordblindhed generelt og om OrdblindePit. Undervejs i OrdblindePit
deltager børn og forældre i et hands-on-kursus, hvor forældre får indblik i
it-hjælpemidlerne, så de får forståelse for støtten. Efter OrdblindePit
tilbydes en individuel samtale med ordblinderådgiveren, hvor fokus er på
udbytte af OrdblindePit og mål for den kommende periode i
almenklassen.
Både før og efter OrdblindePit har ordblinderådgiveren et samarbejde
med elevernes lærere. Eleverne er ordblinde i alle fag, så der er behov
for viden om ordblindhed og omsætning i den didaktiske praksis i alle
skolens fag og fagområder. Samarbejdet består af oplæg for større
grupper, sparringsmøder med teams eller enkeltpersoner og
ordblinderådgiverens deltagelse i undervisningen sammen med lærerne.
I skoleåret 2020/21 deltager alle kommunes folkeskolelærere i
kompetenceudvikling om ordblindhed og ordblindevenlig undervisning.
Samarbejde
Støttefunktionen har også fokus på samarbejde med andre aktører på
ordblindeområdet. Således er der etableret netværk med
ungdomsuddannelserne i kommunen og Kommunikation & Hjælpemidler
for at sikre en god overgang fra grundskole til ungdomsuddannelse eller
arbejdsmarked.
Støttefunktionen samarbejder også med andre danske kommuner i
forhold til videndeling, sparring og udvikling af ordblindevenlige tiltag.
Dette sker dels gennem funktionens følgegruppe, dels via regionalt
netværk for kommunale læsekonsulenter.
Derudover har støttefunktionen fokus på kompetenceudvikling for
ordblinderådgiverne, og i den forbindelse er der samarbejde med
Ordblindetræning og UC Syd.
Etablering og udvikling af støttefunktionen støttes af Egmont Fonden,
som bidrager med evidens på området via Egmont Rapporten ”Let vejen
til uddannelse for ordblinde børn og unge”
link
Kommunikation og formidling er et element i aftalen med Egmont
Fonden, så erfaringer og udfordringer deles med andre, men også for at
sikre, at de koncepter, der udvikles, kan bruges i andre kommuner.
Støttefunktionen evalueres løbende i programperioden fra 2019
2022
via en ekstern analyse- og konsulentvirksomhed.
Programmets elementer er illustreret nedenfor:
-4-
BUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 17: Materiale til Byrådet i Esbjerg foretræde om et forstærket fokus og en større indsats for ordblinde elever i folkeskolen
2263642_0005.png
Børn & Kultur
Pædagogisk Enhed
Erfaringer og fund
Undervejs i etablering og udvikling af støttefunktionen har vi gjort nogle
fund, som vi er nysgerrige på at forfølge og undersøge nærmere.
Det står meget tydeligt for os allerede nu, at it-hjælpemidlerne er
afgørende for elevernes deltagelse i undervisningen både i folkeskolen og
senere i deres uddannelsesforløb. Derfor er det også afgørende, at
eleverne har gode hjælpemidler, som virker og er brugervenlige.
Vores baselinerapport viser tydeligt, at lærerne gerne vil levere
ordblindevenlig undervisning, men at de mangler viden om ordblindhed
og indsigt i hvordan de rent didaktisk omsætter denne viden til
ordblindevenlig undervisning. Selv nyuddannede lærere har ikke den
nødvendige viden med sig. Ordblindevenlig undervisning børn tænkes ind
i alle fag i læreruddannelsen.
Erfaringer indtil nu har gjort det nødvendigt at sætte fokus på
kvalitetssikring af ordblindetestning. Det er vigtigt at have dygtige,
uddannede testvejledere med viden om læsning og læsevanskeligheder
herunder ordblindhed, da denne viden er vigtigt for at kunne vurdere
hvilke elever, der skal testet og om resultater er af valid karakter. Vi er
desuden blevet opmærksomme på, at ikke alle ordblinde elever
nødvendigvis kan opspores tidligt og testes allerede i 3. klasse. Nogle
ordblinde elever kan godt læse, og deres udfordringer med skriftsproget
viser sig ofte først senere i form af langsom læsning og udfordringer med
stavning.
Ungdomsuddannelserne i Esbjerg Kommune melder, at de i år har testes
færre ordblinde end tidligere år. De ældste elever er endnu ikke en del af
-5-
BUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 17: Materiale til Byrådet i Esbjerg foretræde om et forstærket fokus og en større indsats for ordblinde elever i folkeskolen
2263642_0006.png
Børn & Kultur
Pædagogisk Enhed
støttefunktionen, men det tyder på, at det store fokus på ordblindhed har
haft en afsmittende effekt.
Støttefunktionens advisory board, som består af 15 ordblinde elever,
peger på vigtigheden af, at alle lærere har viden om ordblindhed, men
også at vi ikke tager flere hensyn end nødvendigt. De understreger
vigtigheden af, at vi har høje forventninger til dem og tror på, at de kan
løse opgaverne.
-6-