Børne- og Undervisningsudvalget 2020-21
BUU Alm.del Bilag 16
Offentligt
2263508_0001.png
Trivsel hos elever i 4.-9. klasse i folkeskolen 2019/2020
Resumé
Overordnet viser målingen fra skoleåret 2019/2020, at elevernes trivsel på 4.-9. klassetrin er
stort set uændret siden sidste år. Den generelle trivsel på landsplan er 3,7 for skoleåret
2019/2020 (på en skala fra 1 til 5, hvor 5 angiver bedst mulig trivsel). For skoleåret 2018/2019
var den generelle trivsel på landsplan 3,7.
Ligesom de tidligere år angiver eleverne den højeste trivsel på indikatoren for
”Social trivsel”.
Den gennemsnitlige trivselsscore for social trivsel er 4,1.
Eleverne angiver, ligesom foregående år, lavest trivsel på indikatoren for
”Støtte
og
i spiratio ”.
Den gennemsnitlige trivselsscore for støtte og inspiration er 3,2.
Forældres højest fuldførte uddannelse har betydning for elevers faglige og sociale trivsel. Flere
elever har en både højere social og faglig trivsel, når forældrene har en videregående
uddannelse, sammenlignet med elever, hvis forældre har grundskolen som højest fuldførte
uddannelse. Det samme gælder for den generelle trivsel.
Flere elever med indvandrerbaggrund har en højere trivsel sammenlignet med elever af
efterkommere og elever med dansk herkomst, når man
kigger på i dikatore ”Støtte
og
i spiratio ”. Ser a på ”Social
trivsel” er der derimod flere elever med dansk herkomst, der
har en højere trivsel. For den generelle trivsel er der ikke nogen forskel i forhold til elevernes
herkomst.
Eleverne trives omtrent lige godt på tværs af kønnene. Drenges generelle trivsel på landsplan
ligger på 3,8, mens pigernes generelle trivsel ligger på 3,7. Drengene scorer generelt deres
sociale trivsel en anelse højere end pigerne gør.
 BUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 16: Brev om resultaterne fra trivselsmålingen i folkeskolen skoleåret 2019/2020, fra børne- og undervisningsministeren
2263508_0002.png
Kort om trivselsindikatorer og spørgeskemaer til trivselsmålingerne
Trivselsindikatorer
Der er udarbejdet fire indikatorer på baggrund af 29 af de 40 spørgsmål, som stilles til eleverne på 4.-9.
klassetrin samt en samlet indikator for generel trivsel. Trivselsscoren angives på en skala fra 1 til 5, hvor 1
udtrykker den lavest mulige trivsel og 5 udtrykker den højest mulige trivsel.
Faglig trivsel
omhandler elevernes oplevelse af egne faglige evner, koncentrationsevne og
problemløsningsevne.
Social trivsel
omhandler elevernes opfattelse af deres tilhørsforhold til skolen, klassen og fællesskabet,
samt tryghed og mobning.
Støtte og inspiration
omhandler elevernes oplevelse af motivation og medbestemmelse, samt af lærernes
hjælp og støtte.
Ro og orden
omhandler elevernes oplevelse af ro og støj i klassen samt klasseledelse.
Generel skoletrivsel
er en samlet indikator bestående af de 29 spørgsmål, som indgår i de fire
differentierede indikatorer.
Spørgeskemaer 0.-3. klasse og spørgeskemaer 4.-9. klasse
Der er udarbejdet to forskellige skemaer til brug for trivselsmålingerne. Det ene skema bliver givet til 0.-3.
klasses elever, og det andet bliver givet til 4.-9. klasses elever. Eleverne fra 0.-3. klassetrin har svaret på 20
spørgsmål om deres trivsel, mens eleverne på 4.-9. klassetrin har svaret på 40 spørgsmål om deres trivsel. I dette
notat beskrives alene trivselsmålingerne i 4.-9. klasse, da der udelukkende er udarbejdet indikatorer for 4.-9.
klassetrin. På
uddannelsesstatistik.dk
findes svarfordelinger på trivselsmålingen gennemført blandt elever i 0.-3.
klasse.
 BUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 16: Brev om resultaterne fra trivselsmålingen i folkeskolen skoleåret 2019/2020, fra børne- og undervisningsministeren
2263508_0003.png
1
Elevernes trivsel i folkeskolen over tid
Overordnet viser trivselsmålingen fra skoleåret 2019/2020, at elevernes trivsel på 4.-9. klassetrin
stort set er uændret siden sidste år. Trivselsmålingen for skoleåret 2019/2020 blev forlænget, da
elever blev sendt hjem i forbindelse med COVID-19 ugen før målingen skulle lukke. Der er derfor
nogle af eleverne, der har besvaret målingen hjemmefra eller i forbindelse med genåbningen af
skolerne.
Indikatoren for den generelle trivsel på landsplan er i år 3,7, hvor 5 er højeste score og indikerer
højest mulig trivsel. Faglig trivsel ligger ligeledes på 3,7, mens ro og orden ligger på 3,8 på
landsplan. Begge ligger på niveau med sidste år. Støtte og inspiration ligger lavest i forhold til de
øvrige indikatorer og ligger i år på 3,2, hvilket er på niveau med sidste år. Social trivsel har den
højeste score på 4,1 og ligger ligeledes på niveau med sidste års trivselsmåling, jf. figur 1.
Figur 1. Trivslen i folkeskolen fordelt på indikator og skoleår, 2014/2015-2019/2020
5,0
4,5
4,0
3,5
3,0
2,5
2,0
1,5
1,0
0,5
0,0
Faglig trivsel
2014/2015
Ro og orden
2015/2016
Social trivsel
2016/2017
2017/2018
Støtte og inspiration
2018/2019
Generel trivsel
2019/2020
3,7
3,7
3,7
3,8
3,3
3,2
4,1
4,1
3,7
3,7
Note:
Kun 4.-9. klassetrin indgår i opgørelsen.
Kilde:
Børne- og Undervisningsministeriet
–
Den nationale trivselsmåling i folkeskolen.
I figur 1.1. er eleverne opdelt i grupper efter lav, mellem og høj generel trivsel. Elevgruppen med
lavest trivsel udgør de elever, der har en score fra 1,0 til 2,0, mens elevgruppen med højest trivsel
udgør elever med en score på 4,1 til 5,0. Opdelingen i grupper giver et overblik over spredningen i
elevernes trivsel.
I figur 1.1 kan man se, at der siden skoleåret 2014/2015 kun er sket små ændringer i spredningen i
den generelle trivsel. Knap 62 procent af eleverne har en generel trivselsscore på 3,1 til 4,0.
Elevgruppen med lavest trivsel udgør 0,4 procent og har ligget stabilt de sidste seks år på dette
niveau. I skoleåret 2019/2020 svarer det til cirka 1.000 børn, der er i gruppen med lavest generel
 BUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 16: Brev om resultaterne fra trivselsmålingen i folkeskolen skoleåret 2019/2020, fra børne- og undervisningsministeren
2263508_0004.png
trivsel. Andelen af elever med højest trivsel var lavest i 2014/2015 med
29,2 procent, højest året efter i 2015/2016 med 32,3 procent. I år udgør gruppen med højest trivsel
30,2 procent. Det svarer til cirka 83.700 elever eller knap hver tredje elev i 4. til 9. klasse.
Figur 1.1. Udvikling i fordeling af elevers generelle trivsel, 2014/2015-2019/2020
Højest trivsel
63,1%
60,0%
50,0%
40,0%
32,9%
30,2%
30,0%
20,0%
10,0%
0,3%
0,0%
1 til 2
2014/2015
2015/2016
2,1 til 3
2016/2017
2017/2018
3,1 til 4
2018/2019
4,1 til 5
2019/2020
0,4%
7,4%
7,7%
61,8%
70,0%
Lavest trivsel
Note:
Kun 4.-9. klassetrin indgår i opgørelsen.
Kilde:
Børne- og Undervisningsministeriet
–
Den nationale trivselsmåling i folkeskolen.
2
Trivsel fordelt på klassetrin
Ser man på, om yngre elever har lavere trivsel end ældre elever, fremgår det af figur 2, at der fra 4.
klasse og op til 9. klassetrin kun er tale om små forskelle. Den største forskel findes ved indikatoren
støtte og inspiration, hvor elever i 4. klasse har en højere trivsel med et landsgennemsnit på 3,4,
mens elever i 7.-9. klasse på landsplan scorer 3,1. De øvrige fire indikatorer ligger på mere ensartet
niveau på tværs af de seks klassetrin.
 BUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 16: Brev om resultaterne fra trivselsmålingen i folkeskolen skoleåret 2019/2020, fra børne- og undervisningsministeren
2263508_0005.png
Figur 2.
Elevernes gennemsnitlige trivselsscore opdelt på indikator og
5,0
4,5
4,1
4,0
3,5
3,0
2,5
2,0
1,5
1,0
0,5
0,0
Faglig trivsel
Ro og orden
4. klasse
5. klasse
Social trivsel
6. klasse
7. klasse
Støtte og inspiration
8. klasse
9. klasse
Generel trivsel
3,7
3,7
3,8
3,8
3,4
3,1
4,1
3,8
3,7
klassetrin, 2019/20120
Note:
Kun 4.-9. klassetrin indgår i opgørelsen.
Kilde:
Børne- og Undervisningsministeriet
–
Den nationale trivselsmåling i folkeskolen.
3
Trivsel fordelt på køn
Årets trivselsmåling viser, at drenge og piger trives i omtrent lige høj grad med kun små forskelle.
Pigerne har en lidt lavere social trivsel end drengene. Pigerne har et landsgennemsnit for social
trivsel på 4,0, mens drengene på landsplan score deres sociale trivsel til 4,2, jf. figur 3. Omvendt er
det med støtte og inspiration, her scorer pigerne 3,3 mod drengenes 3,2. Samlet set er drenges
generelle trivsel på landsplan 3,8, mens pigernes generelle trivsel ligger på 3,7.
 BUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 16: Brev om resultaterne fra trivselsmålingen i folkeskolen skoleåret 2019/2020, fra børne- og undervisningsministeren
2263508_0006.png
Figur 3. Elevernes gennemsnitlige trivselsscore opdelt på indikator og
køn, 2019/2020
5,0
4,5
4,0
3,5
3,0
2,5
2,0
1,5
1,0
0,5
0,0
Faglig trivsel
Ro og orden
Social trivsel
Drenge
Piger
Støtte og inspiration
Generel trivsel
3,7
3,7
3,8
3,8
4,2
4,0
3,8
3,2
3,3
3,7
Note:
Kun 4.-9. klassetrin indgår i opgørelsen.
Kilde:
Børne- og Undervisningsministeriet
–
Den nationale trivselsmåling i folkeskolen.
4
Trivsel fordelt på forældres uddannelsesbaggrund
Der er flere elever, hvis forældre har en lang videregående uddannelse som højest fuldførte
uddannelse, der har høj generel trivsel, end elever, hvis forældre har grundskolen som højest
fulførte uddannelse, jf. figur 4. 36 procent af eleverne, hvis forældre har en lang videregående
uddannelse som højest fuldførte uddannelse, har en høj generel trivsel (mellem 4,1 og 5,0). Til
sammenligning er der 26 procent af eleverne, hvis forældre har grundskolen som højest fuldførte
uddannelse, der har høj generel trivsel (mellem 4,1 og 5).
Det er særligt ved social og faglig trivsel, at forældres uddannelsesbaggrund har betydning. Ser man
på de øvrige trivselsindikatorer, har forældres uddannelsesbaggrund kun meget lidt betydning.
 BUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 16: Brev om resultaterne fra trivselsmålingen i folkeskolen skoleåret 2019/2020, fra børne- og undervisningsministeren
2263508_0007.png
Figur 4. Indikatoren generel trivsel fordelt efter forældres højest fuldførte uddannelse,
2019/2020
100%
90%
80%
70%
60%
50%
40%
30%
20%
10%
11 %
0%
1%
Grundskolen
26 %
28 %
27 %
29 %
32 %
36 %
63 %
63 %
64 %
63 %
61 %
59 %
8%
0%
Gymnasial uddannelse
9%
0%
Erhvervsuddannelse
8%
0%
Korte videregående
uddannelser
7%
0%
Mellemlange videregående
uddannelser
5%
0%
Lange videregående
uddannelser
1 til 2
2,1 til 3
3,1 til 4
4,1 til 5
Note:
Grundet afrundinger summerer tallene ikke alle steder til 100 procent.
Kilde:
Børne- og Undervisningsministeriet
–
Den nationale trivselsmåling i folkeskolen.
5
Trivsel fordelt på herkomst
Flere elever med indvandrerbaggrund har en høj trivsel på indikatoren støtte og inspiration,
sammenlignet med elever af efterkommere og elever med dansk herkomst. 20 procent af elever
med indvandrerbaggrund har en høj trivsel på indikatoren støtte og inspiration (mellem 4,1 og 5,0).
Til sammenligning er det 13 procent af elever af efterkommere og 9 procent af eleverne med dansk
herkomst, der har en høj trivsel på indikatoren støtte og inspiration, jf. figur 5.
 BUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 16: Brev om resultaterne fra trivselsmålingen i folkeskolen skoleåret 2019/2020, fra børne- og undervisningsministeren
2263508_0008.png
Figur 5. Indikatoren støtte og inspiration fordelt efter herkomst, 2019/2020
100%
90%
80%
70%
60%
50%
40%
30%
20%
10%
0%
21%
4%
Indvandrer
1 til 2
28%
6%
Efterkommer
2,1 til 3
3,1 til 4
4,1 til 5
32%
6%
Dansk
55%
53%
52%
20%
13%
9%
Note:
Grundet afrundinger summerer tallene ikke alle steder til 100 procent.
Kilde:
Børne- og Undervisningsministeriet
–
Den nationale trivselsmåling i folkeskolen.
Flere elever med dansk herkomst har derimod en høj social trivsel sammenlignet med elever med
indvandrerbaggrund og elever af efterkommere. 60 procent af elever med dansk herkomst har en
høj social trivsel (mellem 4,1 og 5,0). For elever af efterkommere gælder dette 55 procent og for 50
procent af elever med indvandrerbaggrund, jf. figur 6.
Figur 6. Indikatoren social trivsel fordelt efter herkomst, 2019/2020
Note:
Grundet afrundinger summerer tallene ikke alle steder til 100 procent.
100%
90%
80%
70%
60%
50%
40%
30%
20%
10%
0%
8%
1%
Indvandrer
1 til 2
42%
37%
33%
6%
1%
Dansk
4,1 til 5
50%
55%
60%
7%
1%
Efterkommer
2,1 til 3
3,1 til 4
Kilde:
Børne- og Undervisningsministeriet
–
Den nationale trivselsmåling i folkeskolen.
I forhold til den generelle trivsel er der ikke den store forskel i forhold til elevernes herkomst. Der er
ca. 30 procent af eleverne, der har høj generel trivsel (mellem 4,1 og 5,0) uanset elevens herkomst,
jf. figur 7.
 BUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 16: Brev om resultaterne fra trivselsmålingen i folkeskolen skoleåret 2019/2020, fra børne- og undervisningsministeren
2263508_0009.png
Figur 7. Indikatoren generel trivsel fordelt efter herkomst, 2019/2020
100%
90%
80%
70%
60%
50%
40%
30%
20%
10%
0%
7%
0%
Indvandrer
1 til 2
8%
0%
Efterkommer
2,1 til 3
3,1 til 4
4,1 til 5
8%
0%
Dansk
61 %
62 %
62 %
32 %
30 %
30 %
Note:
Grundet afrundinger summerer tallene ikke alle steder til 100 procent.
Kilde:
Børne- og Undervisningsministeriet
–
Den nationale trivselsmåling i folkeskolen.
Værd at vide om metoden bag trivselsindikatorerne
Hvordan beregnes indikatorerne?
Indikatorerne er dannet på baggrund af en statistisk analyse (faktoranalyse) og udtrykker
grupperinger af spørgsmål, som grundlæggende måler den samme underliggende holdning til
trivsel hos eleverne.
En elevs score for en indikator beregnes på følgende måde:
Alle svar er opgjort fra 1=mest negativ til 5=mest positiv. Scoren på en indikator går
således fra 1,0 (ringest mulige trivsel) til 5,0 (bedst mulige trivsel).
For hver elev beregnes et gennemsnit af svarene på spørgsmålene inden for hver
indikator, hvilket kaldes elevens score på den pågældende indikator. En elevs besvarelse
indgår kun i indikatoren, hvis eleven har svaret på mindst halvdelen af spørgsmålene.
Elevernes trivselsscore er efterfølgende kategoriseret i fire intervaller: 1,0-2,0 (ringest
mulige trivsel); 2,1-3,0; 3,1-4,0; 4,1-5,0 (bedst mulige trivsel).
Vil du vide mere?
Resultaterne fra trivselsmålingen for alle klassetrin kan findes i Undervisningsministeriets
datavarehus
her
Spørgerammerne for hhv. 0.-3. klassetrin og 4.-9. klassetrin kan ses
her
 BUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 16: Brev om resultaterne fra trivselsmålingen i folkeskolen skoleåret 2019/2020, fra børne- og undervisningsministeren
2263508_0010.png
Bilag 1 Kommuneoversigt fordelt på indikatorer for skoleåret 2019/2020
Kommune
Landstal
Albertslund
Allerød
Assens
Ballerup
Billund
Bornholm
Brøndby
Brønderslev
Dragør
Egedal
Esbjerg
Fanø
Favrskov
Faxe
Fredensborg
Fredericia
Frederiksberg
Frederikshavn
Frederikssund
Furesø
Faaborg-Midtfyn
Gentofte
Gladsaxe
Glostrup
Greve
Gribskov
Guldborgsund
Haderslev
Halsnæs
Hedensted
Helsingør
Herlev
Herning
Hillerød
Hjørring
Holbæk
Holstebro
Horsens
Hvidovre
Faglig trivsel
3,7
3,6
3,8
3,6
3,7
3,6
3,6
3,7
3,7
3,8
3,7
3,8
3,8
3,7
3,6
3,8
3,7
3,8
3,6
3,7
3,8
3,6
3,9
3,7
3,6
3,7
3,7
3,6
3,7
3,6
3,7
3,7
3,6
3,8
3,7
3,6
3,6
3,7
3,7
3,7
Ro og
orden
3,8
3,7
3,9
3,8
3,8
3,8
3,6
3,6
3,8
3,8
3,7
3,9
3,8
3,8
3,7
3,9
3,8
3,7
3,7
3,8
3,9
3,8
3,8
3,7
3,7
3,8
3,7
3,8
3,8
3,8
3,9
3,7
3,7
3,9
3,8
3,7
3,7
3,8
3,8
3,7
Social
trivsel
4,1
4,0
4,2
4,1
4,0
4,1
4,0
4,0
4,1
4,1
4,0
4,2
4,1
4,1
3,9
4,1
4,1
4,1
4,1
4,0
4,2
4,0
4,1
4,0
4,0
4,0
4,0
4,1
4,1
4,1
4,1
4,1
3,9
4,2
4,1
4,1
4,0
4,1
4,1
4,0
Støtte og
inspiration
3,2
3,2
3,3
3,2
3,2
3,2
3,2
3,2
3,3
3,2
3,1
3,3
3,3
3,2
3,1
3,4
3,2
3,1
3,2
3,2
3,3
3,2
3,2
3,2
3,2
3,2
3,2
3,2
3,2
3,2
3,3
3,2
3,1
3,3
3,2
3,2
3,1
3,2
3,2
3,2
Generel trivsel
3,7
3,6
3,8
3,7
3,7
3,7
3,6
3,7
3,8
3,8
3,7
3,8
3,8
3,8
3,6
3,8
3,7
3,7
3,7
3,7
3,8
3,7
3,8
3,7
3,7
3,7
3,7
3,7
3,7
3,7
3,8
3,7
3,6
3,8
3,7
3,7
3,7
3,8
3,7
3,7
 BUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 16: Brev om resultaterne fra trivselsmålingen i folkeskolen skoleåret 2019/2020, fra børne- og undervisningsministeren
2263508_0011.png
Side 11 af 12
Høje-Taastrup
Hørsholm
Ikast-Brande
Ishøj
Jammerbugt
Kalundborg
Kerteminde
Kolding
København
Køge
Langeland
Lejre
Lemvig
Lolland
Lyngby-Taarbæk
Læsø
Mariagerfjord
Middelfart
Morsø
Norddjurs
Nordfyns
Nyborg
Næstved
Odder
Odense
Odsherred
Randers
Rebild
Ringkøbing-Skjern
Ringsted
Roskilde
Rudersdal
Rødovre
Samsø
Silkeborg
Skanderborg
Skive
Slagelse
Solrød
Sorø
Stevns
Struer
Svendborg
Syddjurs
Sønderborg
Thisted
3,7
3,8
3,7
3,7
3,7
3,5
3,7
3,8
3,7
3,7
3,6
3,6
3,8
3,6
3,9
3,4
3,7
3,7
3,7
3,6
3,7
3,6
3,7
3,7
3,7
3,5
3,6
3,8
3,7
3,6
3,7
3,8
3,6
3,5
3,7
3,7
3,7
3,7
3,7
3,5
3,6
3,7
3,7
3,7
3,7
3,8
3,7
3,9
3,8
3,7
3,7
3,7
3,8
3,9
3,8
3,8
3,7
3,7
3,9
3,8
3,9
3,5
3,8
3,8
3,8
3,8
3,8
3,8
3,8
3,8
3,8
3,6
3,8
3,8
3,8
3,8
3,8
3,9
3,7
3,8
3,8
3,8
3,8
3,8
3,8
3,7
3,7
3,8
3,9
3,8
3,8
3,9
4,0
4,2
4,1
4,0
4,1
4,0
4,1
4,2
4,1
4,1
4,1
4,0
4,3
4,1
4,2
3,9
4,1
4,1
4,1
4,0
4,1
4,1
4,1
4,1
4,1
3,9
4,0
4,1
4,2
4,0
4,1
4,1
4,0
3,9
4,1
4,1
4,1
4,0
4,1
4,0
4,0
4,1
4,1
4,1
4,1
4,2
3,2
3,3
3,2
3,3
3,2
3,1
3,3
3,3
3,2
3,2
3,2
3,1
3,4
3,3
3,3
3,0
3,3
3,3
3,3
3,2
3,3
3,2
3,2
3,1
3,2
3,1
3,2
3,3
3,3
3,2
3,2
3,3
3,1
3,1
3,2
3,2
3,2
3,2
3,2
3,1
3,1
3,2
3,2
3,2
3,3
3,3
3,7
3,8
3,7
3,7
3,7
3,6
3,7
3,8
3,7
3,7
3,7
3,7
3,9
3,7
3,9
3,5
3,8
3,8
3,8
3,7
3,7
3,7
3,7
3,7
3,8
3,6
3,7
3,8
3,8
3,6
3,7
3,8
3,6
3,6
3,7
3,7
3,7
3,7
3,8
3,6
3,7
3,7
3,8
3,8
3,8
3,8
 BUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 16: Brev om resultaterne fra trivselsmålingen i folkeskolen skoleåret 2019/2020, fra børne- og undervisningsministeren
2263508_0012.png
Side 12 af 12
Tønder
Tårnby
Vallensbæk
Varde
Vejen
Vejle
Vesthimmerlands
Viborg
Vordingborg
Ærø
Aabenraa
Aalborg
Aarhus
steder til 100 procent.
3,7
3,6
3,7
3,7
3,7
3,7
3,7
3,7
3,6
3,6
3,6
3,7
3,8
3,8
3,7
3,7
3,8
3,9
3,8
3,9
3,8
3,7
3,7
3,8
3,8
3,8
4,1
4,0
4,1
4,1
4,1
4,1
4,2
4,1
4,0
4,1
4,1
4,1
4,1
3,3
3,2
3,2
3,2
3,4
3,2
3,3
3,2
3,2
3,2
3,2
3,2
3,2
3,7
3,6
3,7
3,7
3,8
3,7
3,8
3,7
3,7
3,7
3,7
3,7
3,7
Note:
Kun 4.-9. klassetrin indgår i opgørelsen. Grundet afrundinger summerer tallene ikke alle
Kilde:
Børne- og Undervisningsministeriet
–
Den nationale trivselsmåling i folkeskolen