Information om nye læreplaner
i matematik i gymnasiet
Der kører for tiden en debat om de nye læreplaner i matematik i gymnasiet. Her kommer der lidt
information, som I forhåbentligt kan benytte:
1)
Man tilføjede alt for mange emner og begreber til læreplanerne for matematik i 2017:
Se her, hvad man tilføjede:
http://tosev.dk/tf/tf.html
2)
Der blev oprettet en underskrift indsamling blandt utilfredse matematiklærere med 2017-læreplanen:
https://www.skrivunder.net/revider_lareplaner_for_matematik_pa_stx_og_hf
3)
Matematiklærerforeningen fik et uvildigt firma til at evaluere på 2017-læreplanen for B-niveau:
https://gymnasieskolen.dk/sites/default/files/Rapport%20fra%20Mat%20B%20konference.pdf
Hovedkonklusion: ”Dét element i reformen, som er mest alvorligt, er, at pensums omfang er vokset,
samtidig med at pensummet er blevet mere kompleks, fordi der er kommet flere emner til.
Konsekvensen er, at undervisningen lider under et opskruet tempo pga. tidspres, og lærerne oplever, at
de gang på gang i undervisningen er tvunget til at gå til noget nyt for at nå det hele – i stedet for at gøre
det, som hovedparten af klassen har brug for, nemlig at give tid til repetition og træning.”
4)
Der er involveret praktikere i udarbejdelsen af de nye læreplaner, blandt andet to af mine nære kolleger,
der er en matematiklærerbogsforfatter med, og der er involveret eksperter fra Københavns Universitet
og fra det nye NCUM.
5)
Jeg oprettede en meningsmåling i Facebookgruppen:
”Matematiklærer i gymnasiet (stx, hf, htx, hhx, ...)”, som har omkring 2000 medlemmer, som er
matematiklærere fra hele landet. Se meningsmålingen her:
http://tosev.dk/s.html
6)
Der er oprettet en ny underskriftsindsamling, hvor 19 matematikere fra universiteterne og omkring 400
matematikere fra gymnasierne har skrevet under på, at de støtter de nye udkast til læreplaner i
matematik. Se underskriftsindsamlingen her:
https://www.skrivunder.net/matematik
Venlig hilsen
Julian Bybeck Tosev
Gymnasielærer på Herlev Gymnasium og HF og
Ekstern Lektor på Institut for Matematik på Københavns Universitet