Børne- og Undervisningsudvalget 2020-21
BUU Alm.del Bilag 130
Offentligt
2349839_0001.png
flexuddannelsen
Arbejdsmarkedsinklusion i stor skala gennem uddannelse
Nyhedsbrev Flexuddannelsen marts 2021
glad
BUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 130: Nyhedsbrev og delevaluering om Flexuddannelsen, fra gladfonden
2349839_0002.png
Flexuddannelsen - Projektstatus
nYHedsBReV flexuddannelsen
MaRTs 2021
Dette nyhedsbrev giver en kort introduktion til den delevaluering af Flexuddannelsen, der netop er
udkommet, og til tre ny film, der giver forskellige aktørers perspektiv på uddannelsen.
Derudover giver nyhedsbrevet et indblik i, hvordan Glad Fonden og kommunerne i et tæt samarbejde
har fået erfaringer med at skabe en smidig overgang fra uddannelse til beskæftigelse.
Om Flexuddannelsen – til nye læsere
Flexuddannelsen er en 2-årig erhvervsrettet forsøgsuddannelse for unge mellem 18-30 år, der gerne
vil have mere uddannelse efter afsluttet STU. Uddannelsen er for unge, der lever med autisme, ADHD,
generelle indlæringsvanskeligheder, hjerneskader eller andre kognitive handicap.
Der tilbydes uddannelser inden for detail, køkken, grøn service og lager. Flexuddannelsen foregår
som virksomhedsforlagt praksislæring, hvor et hold på 7 elever indgår med deres faste faglærer
25 timer om ugen på en virksomhed – heraf 5 timers teoriundervisning.
Ud over den faste faglærer, der er uddannet i branchen, er der til et elevhold tilknyttet en vejleder,
der støtter hele vejen rundt om den unge for at få blandt andet transport, det sociale og det helbreds-
mæssige til at fungere. Det kræver modenhed at blive uddannet gennem deltagelse i en travl hverdag
på en virksomhed, så derfor er et af optagelseskravene, at man er fyldt 18 år afgørende.
Uddannelserne er beskrevet med fælles fagområder, kompetencemål og læringsmål med reference
til bekendtgørelser og uddannelsesordninger i eksisterende erhvervsuddannelser. Uddannelses-
beskrivelserne danner grundlag for faglærerens samarbejde med virksomheden om elevernes
uddannelse og for den løbende vurdering af elevens progression, ligesom de danner grundlag for
semesterprøver og den afsluttende eksamen med ekstern censor, som kommer fra en beslægtet
erhvervsuddannelse.
Flexuddannelsen foregår i samarbejde med virksomheder (se evt https://www.gladuddannelse.dk/
virksomheder-flex/ ) og er i forsøgsperioden støttet af den A.P. Møllerske Støttefond og medfinansie-
ret af de kommuner, der deltager i forsøgsuddannelsen.
Perspektivet er, at de unge efter afsluttet uddannelse kommer videre i beskæftigelse – fx i fleksjob.
Der blev optaget elever på forsøgsuddannelsen i 2018 og 2019, og Aarhus kommune har valgt at
finansiere endnu et hold med start 2020.
glad
BUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 130: Nyhedsbrev og delevaluering om Flexuddannelsen, fra gladfonden
2349839_0003.png
Flexuddannelsen - Projektstatus
deleValueRInG af flexuddannelsen
– KORT fORTal
T
Den første delevaluering af Flexuddannelsen er netop kommet. På de følgende sider formidles et
udsnit af evalueringens indhold og fund. Formålet med delevalueringen har dels været at opsamle
den viden, som er opnået med Flexuddannelsen, og dels at undersøge, om uddannelsen har skabt
værdi for deltagerne. Evalueringen findes i sin helhed på flexuddannelsens hjemmeside:
Her: https://www.gladuddannelse.dk/flexnyheder/oeget-beskaeftigelsesgrad/
Der er i projektet udviklet og afprøvet 2 uddannelsesmodeller
Model 1
Den ene model er tilpasset samarbejde med større virksomheder, der kan rumme hold på
7 elever og en faglærer. Her er faglæreren sammen med elevholdet i hele perioden og følger
dem i de individuelle praktikker, ligesom en vejleder støtter samarbejder med elever og fag-
lærer om de spørgsmål, der vedrører elevernes trivsel. I 3. semester indgår en kort indivi-
duel praktik i en anden virksomhed, som bidrager til afklaring af den unges arbejdsevne og
i 4. semester indgår en længere praktik, som helst skal resultere i et jobtilbud.
Model 2
Den anden model er tilpasset samarbejde med mellemstore virksomheder, der kun har
plads til 3-4 elever og en faglærer. I denne model overlader faglæreren i 2. semester
eleverne til sidemandsoplæring i uddannelsesvirksomheden (praktik på hold) med tæt
opfølgning mellem elev og vejleder, mens faglæren påbegynder endnu et hold i en anden
virksomhed. I 3. semester kommer faglæreren tilbage til holdet. I hele perioden samles 2
hold en dag om ugen til teoriundervisning med faglæreren. Dvs. eleverne opnår over hele
uddannelsesforløbet den samme tid med undervisning med faglærer uanset hvilken model,
de indgår i. I 4. semester indgår en længere praktik som helst skal resultere i et jobtilbud.
Overordnet konkluderer evalueringen, at uddannelsesmodellerne virker som forventet
Evalueringen konkluderer, at begge uddannelsesmodeller er rummelig og fleksible. På nogle uddan-
nelser er teoriundervisning fx lagt som en time om dagen, mens det på andre uddannelser er samlet
på en bestemt ugedag.
I evalueringen citeres en virksomhedsleder på en mellemstor virksomhed for at sige, at han oplevede,
at eleverne udviklede meget mere selvstændighed i den periode faglæreren ikke var der permanent.
Samtidig citeres en virksomhedsleder i en større virksomhed for at sige, at det han oplever som en
styrke ved Flexuddannelsen er, at faglæreren er med i hele forløbet.
Begge modeller bidrager til at eleverne samlet set har rykket sig i den forventede retning fagligt og
socialt.
glad
BUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 130: Nyhedsbrev og delevaluering om Flexuddannelsen, fra gladfonden
2349839_0004.png
Flexuddannelsen - Projektstatus
Flexuddannelsen løfter elevernes kompetencer
I løbet af uddannelsen har evaluator fulgt elevernes progression på baggrund af faglærerens vurde-
ring af om eleverne ved semesterprøverne har nået henholdsvis læringsmål på niveau 1, 2 eller 3.
Her viser evalueringen at elevernes progression stiger meget i første og andet semester og mindre
i 3. semester, hvor eleverne er i en individuel praktik i en ny kontekst uden faglærer. De 39 elever, der
gik til eksamen i 2020, bestod alle, hvilket betyder, at de til eksamen demonstrerede, at de på de 2
obligatoriske og det valgfrie fagområde, de var til eksamen i, havde nået læringsmålene på niveau 3,
svarende til kompetencemålet.
” Jeg lærer mest, når jeg gør tingene. Når man lærer teori, så kan det godt
lyde meget simpelt. Men når man så skal gøre det i virkeligheden, så er det
overhovedet ikke simpelt. Det er ligesom at tage et kørekort. Det er også
vigtigt at få noget teori og viden. Og så prøve hvordan det er at gøre det
i virkeligheden. Hvis man kun lærer at gøre det, så kan det fx godt være
svært at snakke om arbejdet. Så kan man tænke ”Hvad mener du, det ord
kender jeg slet ikke?”
Flexelev i interview med HBS
glad
BUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 130: Nyhedsbrev og delevaluering om Flexuddannelsen, fra gladfonden
2349839_0005.png
Flexuddannelsen - Projektstatus
Den første årgang elever har i gennemsnit 15 pct. fravær på uddannelsen
Fraværet falder over tid, hvilket dels kan skyldes, at elever med højt fravær er tilbøjelige til at falde
fra i starten af uddannelsen.
Frafaldet på Flexuddannelsen er lavere end på sammenlignelige ungdomsuddannelser
Frafald i løbet af hele uddannelsen er 13 pct., hvilket er lavere end for alle sammenlignelige ungdoms-
uddannelser.
Mere end 80 pct. af eleverne afklares til fleksjob
Af de elever, der har gennemført uddannelsen og fået en afgørelse fra rehabiliteringsteamet, er der
82 pct., der er afklaret til fleksjob, 13 pct. til førtidspension og 5 pct. til ressourceforløb.
Rammer for overgang fra uddannelse til beskæftigelse
Der indgår en række aktiviteter, der skal sikre god overgang til beskæftigelse:
• Afklaring af arbejdsevne og godkendelse til fleksjob i 4. semester.
• En lang praktik, som gerne skal have et jobperspektiv.
• Støtte fra vejlederen i overgang fra uddannelse til job.
De hidtidige erfaringer peger på, at det er muligt at samarbejde med kommunerne om at afklare de
unges arbejdsevne som en del af en erhvervsrettet uddannelse og på kortere tid, end det normalt
tager i kommunerne.
” De tidligere prøver og evalueringer (herunder også praktikevalueringer)
og desuden også de notater, jeg undervejs i uddannelsen har taget om-
kring hver enkelt elev efter behov, var uundværlige i forhold til dokumen-
tationen af elevernes udvikling og opnåede kompetencer og støttebehov
i forbindelse med vores skriv til kommunerne. (…) Det blev her meget
tydeligt, hvor vigtigt det er, at dokumentere undervejs. Herunder også hvor
vigtigt det er at nedskrive elevens egne ord i forskellige sammenhænge, da
det giver eleven en tydelig stemme i den endelige dokumentation.”
Vejleder i logbog
glad
BUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 130: Nyhedsbrev og delevaluering om Flexuddannelsen, fra gladfonden
2349839_0006.png
Flexuddannelsen - Projektstatus
Flexuddannelsen øger beskæftigelsen umiddelbart efter endt uddannelse
Målt på beskæftigelse tre måneder efter endt uddannelse, har de elever, der har gennemført Flexud-
dannelsen, efter uddannelsen sammenlignet med en kontrolgruppe - 70 pct. større sandsynlighed for
at være i beskæftigelse, end de ellers ville have haft.
Tegn på at beskæftigelseseffekten bliver større over tid
Sammenlignet med en kontrolgruppe er en langt større andel af eleverne godkendt til fleksjob, end de
ville have været i fravær af uddannelsen – dvs. et skridt længere på vejen hen imod fleksjob/beskæfti-
gelse. Det tyder på, at der på længere sigt kan være en større beskæftigelseseffekt af Flexuddannelsen
end den kortidseffekt, der er opgjort efter 3 måneder. Dette stemmer også overens med Glad Fondens
egne tal, der viser en udvikling fra de 39 pct. der er opgjort i evalueringen ved udgangen af november
2020 til den 15. januar 2021 hvor 56 pct. af eleverne var i job.
Uddannelsesvirksomhederne udtrykker stor tilfredshed med eleverne og samarbejdet
Samtlige uddannelsesvirksomheder siger, at de vil tage imod et nyt hold Flexelever, hvis de blev spurgt.
Mere end 80 pct. af uddannelsesvirksomhederne har oplevet, at eleverne i høj eller meget høj grad har
udviklet deres sociale, personlige og faglige kompetencer igennem deres forløb hos virksomheden.
” Vi havde måske en idé om, at vi ville kunne ansætte nogle, men vi er faktisk
overraskede over, at vi har fundet plads til så mange efter endt forløb. Og
hvor dygtige de egentlig er. ”
Annette Vittrup, HR Senior Partner Diversity, Salling Group
– fra film om virksomhederne i Flexuddannelsen
” Det har overrasket mig, hvor gode de har været, og hvor meget de gerne
vil det her. Og hvor hurtigt de faktisk er til at lære. Jeg kunne godt se, at vi
på sigt fik ansat 1-2 af dem.”
Varehuschef i uddannelsesvirksomhed
– fra film om virksomhederne i Flexuddannelse
glad
BUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 130: Nyhedsbrev og delevaluering om Flexuddannelsen, fra gladfonden
2349839_0007.png
Flexuddannelsen - Projektstatus
De deltagende kommuner er i høj grad tilfredse med Flexuddannelsen
Hovedkonklusionen er, at de deltagende kommuner i høj grad er tilfredse med Flexuddannelsen,
herunder dens indhold, dens evne til at klæde de unge på til arbejdsmarkedet samt det løbende
samarbejde med Glad Fonden.
Kommunerne fremhæver, at selve forløbet med fokus på at opbygge kompetencer, repetere og give
tryghed i læringen er vigtig for målgruppen, og at Flexuddannelsen kommer langt med at kombinere
praksislæring med tryg læring. Derudover giver kommunerne udtryk for, at det, at der både er en
faglærer og en vejleder er godt for målgruppen. Derudover fremhæver kommunerne de unges
fællesskab på hold, som adskiller sig fra afklaringsforløb i individuelle virksomhedspraktikker.
”Eleverne har fået så fin en uddannelse, der gør dem i stand til at varetage
nogle funktioner ude i virksomhederne. Der er nogle vilde udviklingshi-
storier. Jeg kan blive helt rørt, når jeg tænker på, hvor nogle af bogerne
kommer fra, og hvor langt de er nået.”
Kommunerepræsentant
– i interview med HBS
” Kombinationen af en vejleder, som jo har meget med, hvad det er for
personlige og sociale kompetencer, der er vigtige at få i spil på en arbejds-
plads. Men så også det, at der er en faglærer, som kan gå meget målrettet
efter de meget erhvervsrettede kompetencer. Den kombination er super
god – og den helt rigtige for målgruppen. ”
Kommunerepræsentant i film
om kommunerne og Flexuddannelsen
glad
BUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 130: Nyhedsbrev og delevaluering om Flexuddannelsen, fra gladfonden
2349839_0008.png
Flexuddannelsen - Projektstatus
Handlinger der har ført til resultatet
Evalueringen bygger på en programteori, der er udviklet med afsæt i Glad Fondens antagelser om,
hvilket indhold, organisering, pædagogisk praksis og samarbejde med andre aktører der skal til for
at skabe et godt erhvervsrettet uddannelsestilbud, der fører til beskæftigelse for unge med kognitive
handicap. Antagelser, der er udviklet på baggrund af pædagogisk teori og erfaringer – bl.a. fra STU og
tidligere forsøg med erhvervsrettet uddannelse til målgruppen fra 2013-2016.
Ud af 13 centrale indsatser (handlinger) konkluderer evalueringen, at der er fire centrale indsatser
(handlinger), der især bidrager til resultaterne på kort sigt og lang sigt. Det drejer sig om:
• Praksislæring på virksomheder
• Feedback, evalueringer og prøver
• Fællesskaber i praksis og vejledning
• Teamsamarbejde mellem faglærere og vejleder.
” Det er en kæmpe hjælp, at faglæreren er til stede og hjælper eleverne. Så
kunne jeg fokusere på at planlægge de større linjer. Det tætte samarbejde
med Glad Fonden har betydet, at det hele er meget gnidningsløst og let. Vi
ved, at der er gode rammer for, at eleverne kan lære, og så kan vi fokusere
på at lære dem opgaverne.”
Leder på uddannelsesvirksomhed i interview med HBS
glad
BUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 130: Nyhedsbrev og delevaluering om Flexuddannelsen, fra gladfonden
2349839_0009.png
Flexuddannelsen - Projektstatus
OVeRsIGT OVeR HOld OG uddannelses-
VIRKsOMHedeR PÅ flexuddannelsen
Figur 2.3 Oversigt over hold på Flexuddannelsen
Detail-1, København
Antal elever: 6
Uddannelsesvirksomhed: Føtex, Husum
Gastro-1, København
Antal elever: 7
Uddannelsesvirksomhed: Compass Group,
Panum Instituttet
Opstart: Aug. 2018
Opstart: Aug. 2018
Grøn service 1, København
Antal elever: 7
Uddannelsesvirksomhed: Københavns
Lufthavne
Opstart: Aug. 2018
Lager-1, Aarhus
Antal elever: 6
Uddannelsesvirksomhed: Salling Group
nonfood lager
Opstart: Aug. 2018
Detail-1, Aarhus
Antal elever: 5
Uddannelsesvirksomhed: Bilka, Tilst
Opstart: Aug. 2018
Gastro-1a, Esbjerg
Antal elever: 4
Uddannelsesvirksomhed: Compass Group, UC
Syd
Opstart: Aug. 2018
Detail-1a, Esbjerg
Antal elever: 3
Uddannelsesvirksomhed: SuperBrugsen
Opstart: Aug. 2018
Gastro-1b, Esbjerg
Antal elever: 3
Uddannelsesvirksomhed: ECH Park og Rankin
Park
Opstart: Jan. 2019
Detail/lager-1b, Esbjerg
Antal elever: 4
Uddannelsesvirksomhed: Biltema
Detail-2a, København
Antal elever: 8
Uddannelsesvirksomhed: Føtex, Fisketorvet
Opstart: Jan. 2019
Opstart: Aug. 2019
Grøn service 2, København
Antal elever: 7
Uddannelsesvirksomhed: Frilandsmuseet
Opstart: Aug. 2019
Gastro-2, København
Antal elever: 8
Uddannelsesvirksomhed: Madkastellet, Det
Gule Hus
Opstart: Aug. 2019
Detail-2b, København
Antal elever: 7
Uddannelsesvirksomhed: Bilka, Ishøj
Opstart: Aug. 2019
Grøn service 2, Esbjerg
Antal elever: 9
Uddannelsesvirksomhed: Gram Slot
Opstart: Aug. 2019
Detail-2, Aarhus
Antal elever: 7
Uddannelsesvirksomhed: Bilka, Tilst
Opstart: Aug. 2019
Gastro-2, Aarhus
Antal elever: 4
Uddannelsesvirksomhed: DinnerDeluxe
Opstart: Aug. 2019
Note: Antal elever angiver det samlede antal optagne elever på holdet
løbet af hele uddannelsen.
Kilde: Glad Fondens registreringer.
Kilde:
dermed ikke nødvendigvis været det samme antal elever på holdet i
grundet frafald har der
Delevaluering af Flexuddannelsen, februar 2021
glad
BUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 130: Nyhedsbrev og delevaluering om Flexuddannelsen, fra gladfonden
2349839_0010.png
Flexuddannelsen - Projektstatus
Glad Fondens ønske er, at eleverne med gennemførelse af uddannelsen opnår følgende:
• Læring og handlekompetence – som dokumenteres med bestået eksamen.
• Afklaring af arbejdsevne og støttebehov – så eleverne er afklaret, samtidig med de består eksamen.
• Tilknytning til arbejdsmarkedet – som kan opnås i umiddelbar forlængelse af uddannelsen, fordi
afklaring af arbejdsevne er på plads, og eleverne har været i praktik hos virksomheder, der gerne
vil ansætte.
Delevalueringen dokumenterer, at disse resultater er opnået, som en effekt af Flexuddannelsen.
I februar 2022 udkommer den endelig evaluering, hvor der følges op på ny viden og på de samlede
resultater, hvor årgang 2, der afslutter uddannelsen juni 2021, også indgår. Derudover vil den endelige
evaluering indeholde en vurdering af de økonomiske konsekvenser af Flexuddannelsen for stat, kom-
muner og samfundet som helhed.
” Jeg går selvfølgelig bare i gang. Jeg føler mig ikke så afhængig af faglærer
mere. I starten havde jeg brug for at få det vist i praksis. Nu er jeg mere
selvkørende”.
Flexelev i interview med HBS
” Jeg er 100 pct. sikker på, at jeg kan klare alle opgaverne, og hvis jeg får
problemer med en buskrydder – hvis den går i stykker – vil jeg bare spørge.
Jeg vil godt kunne gå alene.”
Flexelev i interview med HBS
glad
BUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 130: Nyhedsbrev og delevaluering om Flexuddannelsen, fra gladfonden
2349839_0011.png
Flexuddannelsen - Projektstatus
nY VIden I flexuddannelsen
Erfaringer med afklaring og overgang til fleksjob i samarbejde med kommuner
Flexuddannelsens koordinationsgruppe har fra projektets start udviklet en model, der kan sikre en direkte
overgang fra uddannelsen til beskæftigelse, så de unge har deres kompetencer intakte, når de påbegynder
et job. Det har blandt andet medført en forsøgsbekendtgørelse fra Beskæftigelsesministeriet der i forsøgs-
perioden har gjort det muligt for kommunerne at afvige fra en række regler i LAB-loven. I koordinations-
gruppen indgår de tre store samarbejdskommuner Aarhus, Esbjerg og København.
Modellen er afprøvet i et tæt samarbejde mellem kommunerne og Glad Fonden og erfaringer fra den første
årgang er opsamlet i et notat, der beskriver modellen og fremhæver en række punkter, der kræver op-
mærksomhed i en kommende lovgivningsproces.
Modellen lægger op til følgende:
• De unge kommer videre i job umiddelbart efter endt uddannelse, mens kompetencen og rutinen er intakt.
• De unge kan i umiddelbar forlængelse af uddannelsen påbegynde deres arbejdsliv i en virksomhed, de
kender og er trygge ved – enten fordi de er uddannet i eller har været i individuel praktik i virksomheden.
• Virksomheden kender den unge – herunder den unges arbejdsintensitet og støttebehov, hvilket øger
chancen for, at den unge fastholdes i jobbet.
• Efter uddannelsen og indtil ansættelsen er på plads, kan de unge i 1-2 måneder efter behov få tilbudt
følgeskab fra en vejleder, der har fulgt dem gennem uddannelsesforløbet.
• De unge, der ikke kommer direkte videre i job, får tilbudt 3 måneders forstærket følgeskab af en vejleder,
der har fulgt dem gennem uddannelsesforløbet. I samarbejde med jobcentret er det primære mål at
etablere en virksomhedspraktik med jobperspektiv. Herunder at opbygge en tillidsfuld relation mellem
den unge og konsulenten i den kommunale fleksjobenhed, der fremadrettet skal støtte den unge i den
første periode som ansat i fleksjob eller i fortsat jobsøgning.
glad
BUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 130: Nyhedsbrev og delevaluering om Flexuddannelsen, fra gladfonden
2349839_0012.png
Flexuddannelsen - Projektstatus
Erfaringer med hjemmeundervisning – og vejledning
Siden 9. december 2020 har eleverne på Flexuddannelsen modtaget hjemmeundervisning – og
vejledning, og det er gået over alt forventning. På alle hold er der skabt en tilbagevendende struktur
på dagen, som ofte er startet med et fælles virtuelt møde. Her er der gjort faglig og mental status
på, hvordan dagen ser ud. Eleverne har fået stillet en opgave, som de hver især er gået videre med
efterfølgende. Senere på dagen, er der fulgt op med faglæreren individuelt eller samlet. På de grønne
serviceuddannelser har der fx været indlagt øvelser med beskæring af træer og buske og identifi-
kation af planter og buske i praksis. Det betyder at eleverne er kommet ud og efterfølgende har delt
deres fund på et virtuelt møde. På køkkenuddannelsen har der blandt andet været fælles madlavning,
hvor alle var on-line, mens der blev produceret mad i hvert sit køkken og på detailuddannelsen har
der været bygget opstillinger og arbejdet meget med arbejdspladskultur og kommunikation.
I januar var eleverne blevet så fortrolige med undervisning på afstand, at det lykkedes at gennemføre
elevernes 3. semesterprøve virtuelt. De mange pædagogiske erfaringer fra forløbet, vil blive samlet til
inspiration. Selvom hjemmeundervisningen også har indebåret udvikling af nye kompetencer – blandt
andet i forhold til brug af virtuelle medier – kan faglærere og vejledere mærke, at eleverne her brug
for snart at komme tilbage til praksisundervisning, så de kan blive klar til eksamen til sommer.
” Det har givet mening for eleverne at arbejde med opgaver dagligt. De er
nysgerrige og videbegærlige og nok det allervigtigste – der er noget at stå
op til og en opgave der skal løses.”
Faglærer om beskrivelse af hjemmeundervisning
glad
BUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 130: Nyhedsbrev og delevaluering om Flexuddannelsen, fra gladfonden
2349839_0013.png
Flexuddannelsen - Projektstatus
nYHedeR OG KOMMende BeGIVenHedeR
I tre nye film præsenterer forældre, virksomheder og kommuner deres erfaringer med
Flexuddannelsen:
Forældre til elever på Flexuddannelsen oplever, at forløbet har været en vigtig succes for deres børn
efter en skoletid med en række udfordringer. De ser uddannelsen som et unikt, tiltrængt tilbud til de
unge, som står med meget få relevante muligheder efter STU. Af hensyn til fremtidens unge ønsker
de, at ordningen bliver gjort permanent. FORÆLDRENE om FLEXUDDANNELSEN 6:22 min
Repræsentanter fra de kommuner, som deltager i Flexuddannelsens forsøgsperiode, konstaterer,
at det er en bemærkelsesværdig succes for en gruppe unge, som de hidtil har haft meget svært ved
at få videre i uddannelse eller ind på arbejdsmarkedet. I det lys ønsker de ordningen gjort permanent.
KOMMUNERNE om FLEXUDDANNELSEN 6:27 min
Repræsentanter fra virksomheder, som har været med til at afprøve Flexuddannelsen, vurderer
forsøget som særdeles vellykket. De fortæller, at de unge gennem uddannelsen har udviklet sig
meget både fagligt og personligt, og de ser rigtig gode muligheder for, at de unge kommer videre
i job. VIRKSOMHEDERNE om FLEXUDDANNELSEN 4:48 min
Nyt optag 2021 stadig uvist
På Åbent Samråd den 4. februar 2021 sagde Børne- og Undervisningsministeren, at hun ser spørgs-
målet om en overbygningsuddannelse til Den Særligt Tilrettelagte Ungdomsuddannelse forbundet
med, at en reform af STU er forhandlet på plads. Den gode nyhed er, at Børne- og Undervisningsmi-
nisteren annoncerede en forhandling om en erhvervsrettet overbygningsuddannelse. Den dårlige
nyhed er, at det skal afvente, at en reform af STU er på plads – og at den forhandling først går i gang på
den anden side af Coronanedlukningen.
Glad Fonden arbejder derfor på at kunne udbyde Flexuddannelsen som forsøgsuddannelse fra efter-
året 2021, så vi kan holde uddannelsestilbuddet i gang og bidrage med erfaringerne til den kommen-
de lovgivning, der skal sætter rammerne for en fremtidig erhvervsrettet uddannelse til unge, der har
afsluttet en STU.
Hvis du er interesseret i at starte på en Flexuddannelse inden for detail eller lager, fra efteråret 2021
så kontakt uddannelseschef: [email protected] og bliv skrevet op på en liste, så får du en mail
og mere information, når det er afklaret, om vi får mulighed for at fortsætte. Der vil også komme
besked på Glad Fondens hjemmeside og Flexuddannelsens facebookside.
glad