NYHEDER
OPINION
BUSINESS
AOK
Dette er en kronik. Den udtrykker skribentens eller skribenternes holdning. Klik
her
hvis du ønsker at sende et debatindlæg til Berlingske.
her,
KRONIKKER
Hvorfor er der kun én kvinde på vores litteraturkanon? Hvor er Tove Ditlevsen og Inger
Christensen?
Vi ønsker frihed til et mere inkluderende litteratursyn, der giver plads til
flere
af de største forfattere. På den måde tror vi, at
de unge langt bedre vil
få
smag for vores store fælles fortællinger.
»Vi vil gerne af med smagsdommernes unødigt snærende bånd. I stedet ønsker vi frihed til et mere inkluderende litteratursyn, der giver plads til
flere
af de største forfattere,«
skriver Mischa Sloth Carlsen og Ditte Eberth Timmermann. En af forfatterne kunne være Tove Ditlevsen (billedet).
Foto: Jette Ladegaard
KRONIK
Tirsdag d. 02. marts 2021, kl. 19.00
Del denne artikel
Mischa Sloth Carlsen og Ditte Eberth Timmermann, forpersoner i Dansklærerforeningens sektioner for ungdomsuddannelser
Er det i dag indlysende, at Tove Ditlevsen ikke er på gymnasiets litteraturkanon, når hun for nylig er blevet stjerneanmeldt i
New York Times? Eller hvad med vores måske allerstørste digter Inger Christensen, der i nyere tid har været Danmarks
eneste kandidat til Nobelprisen i litteratur? Dette er bare to af mange eksempler på, at gymnasiets litteraturkanon ikke er
den løftestang for kvalitet, som den blev udråbt til.
Gymnasiets danskfag har en litterær kanonliste fra 2004. Den er obligatorisk og består af 13 mænd og Karen Blixen som
eneste kvinde. Listen sender et skævt signal til gymnasieungdommen om, at kvindelige stemmer anses for mindre vigtige,
fordi nogle af vores allerstørste stemmer ikke er med.