BUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 127: Materiale til Dansklærerforeningens sektioner for ungdomsuddannelsers foretræde om opdatering af danskfagets litterære kanon for gymnasiale ungdomsuddannelser

Børne- og Undervisningsudvalget 2020-21
BUU Alm.del Bilag 127
Offentligt

Foretræde for Folketingets Børne- og Undervisningsudvalg den 10. marts 2021

Opdatering af danskfagets

litteraturkanon i gymnasiet

Mischa Sloth Carlsen, forperson Dansklærerforeningens sektion for stx og hf, lektor

Aurehøj Gymnasium,

Ditte Eberth Timmermann, forperson Dansklærerforeningens sektion for hhx, htx, eux og

eud, lektor Teknisk Gymnasium Skanderborg

BUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 127: Materiale til Dansklærerforeningens sektioner for ungdomsuddannelsers foretræde om opdatering af danskfagets litterære kanon for gymnasiale ungdomsuddannelser

Kanonlisten er mangelfuld og utidssvarende

Fakta om kanon:

Gymnasiets danskfag har en obligatorisk kanonliste fra 2004, der består af 13 mænd og én

kvinde. Forfatteren skulle ved indførelsen i 2004 være debuteret mindst 40 år tidligere. Den obligatoriske

kanon blev suppleret af en vejledende kanon med flere forfattere.

Problemer:

●

Mange af de største forfattere mangler. (fx Tove Ditlevsen, Inger Christensen og Søren Kierkegaard)

Skævt signal til gymnasieungdommen om, at kvindelige stemmer og erfaringer anses for mindre

vigtige end mænds.

Ikke flere kvinder

alene

på grund af deres køn, men fordi listen mangler nogle af de største

forfattere

Idoldyrkelse frem for fokus på tekster, perioder og strømninger.

Gør litteraturen til en fast og ufleksibel størrelse.

For smalt udtryk for smag og relevans hos kanonudvalget fra 2004

Kort sagt: Den obligatoriske kanon er ikke løftestang for kvalitet, og konceptet bør omtænkes

BUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 127: Materiale til Dansklærerforeningens sektioner for ungdomsuddannelsers foretræde om opdatering af danskfagets litterære kanon for gymnasiale ungdomsuddannelser

Dansklærerforeningens bud på en ny tilgang til kanon

- hvis der fortsat skal være en kanon

●

Udvidet bruttoliste:

ca. 30 forfattere eller flere, hvor der ikke skelnes mellem

obligatorisk og vejledende kanon. Obligatorisk at udvælge samme antal forfattere

som nu. Valget giver plads til variation, og listen muliggør bredde.

Litteraturhistoriske bindinger og spredningskrav:

Disse findes allerede i læreplanerne

og overflødiggør en fast liste og dermed bekymringerne for kendskabet til den

ældre litteratur.

Tillid:

Ikke flere bindinger, men flere frihedsgrader inden for den klassiske

kvalitetslitteratur og dermed øget tillid til lærerens dømmekraft i forhold til

undervisningskonteksten (elevsammensætningen, studieretningen mm.)

Foreningens bestyrelser for ungdomsuddannelser deltager gerne som repræsentanter,

såfremt I politikere beslutter at oprette et nyt kanonudvalg med fagpersoner.

BUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 127: Materiale til Dansklærerforeningens sektioner for ungdomsuddannelsers foretræde om opdatering af danskfagets litterære kanon for gymnasiale ungdomsuddannelser

Giver en fast kanon overhovedet mening?

Den obligatoriske

kanon er for smal til

at være fagligt

seriøs

Mange andre

forfattere fra

Danmark og Norden

har kanonstatus

Kun en påbegyndt mangelliste - hvis

grænsen fortsat skal

være debut for senest 40 år siden:

Leonora Christina Ulfeldt, Johannes Ewald, Jens Baggesen, Schack von

Staffeldt, Thomasine Gyllembourg, Søren Kierkegaard, Mathilde Fibiger,

Amalie Skram, J.P. Jacobsen, Henrik Ibsen, August Strindberg, Sophus

Claussen, Johannes Jørgensen, Sigrid Undset, Selma Lagerlöf, Adda

Ravnkilde, Agnes Henningsen, Marie Bregendahl, Thit Jensen, Karin

Michaëlis, Rudolf Broby-Johansen, Emil Bønnelycke, Edith Södergran, Hans

Kirk, Kjeld Abell, Hans Scherfig, H.C. Branner, Tove Ditlevsen, Tage Skou-

Hansen, William Heinesen, Villy Sørensen, Henrik Stangerup, Leif Panduro,

Anders Bodelsen, Inger Christensen, Kirsten Thorup, Dea Trier Mørch,

Suzanne Brøgger, Vita Andersen, Dan Turéll, Svend Åge Madsen, Henrik

Nordbrandt, Michael Strunge, Søren Ulrik Thomsen og Pia Tafdrup.

BUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 127: Materiale til Dansklærerforeningens sektioner for ungdomsuddannelsers foretræde om opdatering af danskfagets litterære kanon for gymnasiale ungdomsuddannelser

Hvad er litterær

dannelse?

Brian Mikkelsen har udtalt ifm.

lancering af kanon i 2004:

Vores tilføjelse om litteraturhistoriens

dannelsespotentiale:

Eleverne skal...

●

kunne spejle si o blive ud ordret

anderledeshed j . Thomas Ziehe

opleve æstetiske kvaliteter

få indblik i perioders tankesæt

få uddybet nuet

få vakt læselyst og nysgerrighed

For atterne er nationens

stemme. De er vores fælles

erindring. De er vores forsikring

mod at blive historieløse. Ved

at bevare vores forhold til

dem, bevarer vi vores egen

identitet . Vi skal værne om

vores historie ortællere , i

Berlingske Tidende 24.8.2004)

Litteraturen skal bidrage til at danne en

samfundsborger, som skal kunne begå sig i en

foranderlig verden med vores fælles fortællinger som

bagage

BUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 127: Materiale til Dansklærerforeningens sektioner for ungdomsuddannelsers foretræde om opdatering af danskfagets litterære kanon for gymnasiale ungdomsuddannelser

Nye krav i Gymnasiebekendtgørelsen og læreplanerne fra 2017

- har betydning for undervisningens indhold og tilgange

Gymnasiebekendtgørelsens fire

kernekompetencer fra 2017

●

Innovation

Globalisering

Digitalisering

Karriere

Læreplanernes kernestof (vægtning)

●

Litteratur (2)

●

Sprog (1)

●

Medier (1)

Krav i alle fag - også dansk

BUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 127: Materiale til Dansklærerforeningens sektioner for ungdomsuddannelsers foretræde om opdatering af danskfagets litterære kanon for gymnasiale ungdomsuddannelser

Litteraturen udvikler sig og er samfundets stemme. Her er et eksempel på store

temaer i de sidste 20 år, der har givet den ældre litteratur ny relevans

Autofiktion

Leonora Christina Ulfeldt, Mathilde Fibiger, Amalie Skram, Agnes Henningsen, Marie Bregendal, Tove

Ditlevsen, Kim Lene, Knud Romer og Naja Marie Aidt

Fra ånden i naturen til

klimabevidsthed

Køn, magt og afmagt

Fra romantikere som Staffeldt, Oehlenschläger, Grundtvig og H.C. Andersen til miljødigtere som

Thorkild Bjørnvig, Inger Christensen, Theis Ørntoft og Charlotte Weitze

Holberg, Herman Bang, Søren Kierkegaard, Amalie Skram, Tove Ditlevsen, Sara Omar, Olga Ravn,

Anne Lise Marstrand-Jørgensen og Niviaq Korneliussen

Ravnkel Frøjsgodes Saga, folkevisen Ebbe Skammelsøn, Yahya Hassan, Asta Olivia Nordenhof

J.P. Jacobsen, Caspar Eric, Harald Voetmann, Anna Bro og Peter Adolphsen

På kant med loven

Pest, epidemi og

pandemi

Medier og teknologi

Ludvig Holberg, H.C. Andersen, Henrik Pontoppidan, Johannes V. Jensen, Anders Bodelsen, Kasper

Colling-Nielsen, Olga Ravn, Lone Hørslev og Caspar Eric