BUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 120: Orientering om rapporten Kortlægning af skoledagens længde i 2020, fra børne- og undervisningsministeren. Fortroligheden er ophævet onsdag den 3. marts, kl. 10.00.

Børne- og Undervisningsudvalget 2020-21
BUU Alm.del Bilag 120
Offentligt

Kortlægning af

skoledagens længde 2020

Indholdsfortegnelse

skoledagens længde og sammenfatning

Skoledagens længde i indskolingen

Skoledagens længde på mellemtrinnet

Skoledagens længde i udskolingen

Udvikling i skoledagens længde fra 2017 til 2020

Skolebestyrelsens involvering i skolernes skemaer

Anvendelse af folkeskolelovens § 16 b

Slide 3

Slide 7

Slide 14

Slide 21

Slide 28

Slide 36

Slide 38

10.

11.

Anvendelse af folkeskolelovens § 16 d

Implementering af reformelementer

Prioritering af midler til kvalitetsløft af understøttende undervisning

Metode og repræsentativitet

Slide 45

Slide 48

Slide 65

Slide 68

1. O

m skoledagens

længde og sammenfatning

skoledagens længde

Med folkeskolereformen fik elever på alle klassetrin en længere og mere varieret

skoledag med øget undervisningstid og nye og mere varierede undervisningsformer.

Den længere skoledag giver plads til nye elementer, der skal styrke elevernes læring

og trivsel.

Med indførelsen af de længere og mere varierede skoledage skete der ændringer i

antallet af vejledende undervisningstimer for størstedelen af folkeskolens fag, og

eleverne skulle sikres et minimum af undervisningstimer.

Regler for minimumstal

omfatter undervisningstimer i fagene dansk, matematik og historie, samt regler om

mindste varighed af undervisningstiden. Undervisningstidens samlede varighed er

hhv. 1110 timer i indskolingen, 1320 timer på mellemtrinnet, og 1400 timer i

udskolingen. Undervisningstidens samlede varighed består af den fagopdelte

undervisning, den understøttende undervisning og pauser. Inden for denne ramme

er det op til skolerne og kommunerne at beslutte, hvordan undervisningen skal

tilrettelægges, herunder hvor mange og hvor lange skoledage eleverne skal have.

Undervisningen bør dog foregå på hverdage mellem ca. kl. 8.00 og 16.00, undtagen

i forbindelse med særlige arrangementer.

Fra 2015 til 2020 har følgeforskningsprogrammet årligt kortlagt skoledagens længde

i 1.-9. klasse blandt alle landets folkeskoler.

Ved folkeskolereformens implementering var det som udgangspunkt ikke

intentionen, at skoledagene skulle vare længere end til kl. 14.00 i indskolingen,

14.30 for mellemtrinnet og 15.00 i udskolingen. Med denne undersøgelse kortlægges

udbredelse af og årsagerne til, at skoledagene er længere på nogle af landets skoler.

Kortlægningen omfatter alene den almindelige skemalagte undervisning i uge 43 i

skoleåret 2020/21.

Ydermere afdækkes skolernes anvendelse af folkeskolelovens § 16 b

og den nye § 16 d, der blandt andet giver hjemmel til at afkorte

skoledagens længde med henblik på yderligere faglig støtte og

undervisningsdifferentiering for bestemte klasser ved hjælp af

ekstra personale i klassen eller særlige talent-og turboforløb.

Ligesom i tidligere år spørges folkeskolerne til skolebestyrelsens

involvering i skemalægningen og skolernes varetagelse og

implementering af tre elementer i folkeskolereformen; lektiehjælp

og faglig fordybelse, understøttende undervisning samt motion og

bevægelse.

Resultaterne er baseret på spørgeskemabesvarelser fra 814 skoler

(svarprocent

på

70 procent). Undersøgelsen er geografisk

repræsentativ, og der indgår besvarelser fra alle landets

kommuner. Data er indsamlet af Styrelsen for It og Læring, og

afrapporteringen er udarbejdet i samarbejde mellem Styrelsen for It

og Læring og Styrelsen for Undervisning og Kvalitet.

Sammenfatning

Kortlægningens centrale resultater

Denne undersøgelse kortlægger for sjette år i træk skoledagens længde på

landets folkeskoler.

Tidligere har kortlægningerne omhandlet skoledagens

længde i uge 35. På grund af skolernes håndtering af Covid-19, er

kortlægningen i 2020 gennemført i uge 43. Grundet den tidsmæssige forskel

og skolernes fortsatte håndtering af Covid-19, er sammenligninger mellem

denne kortlægnings resultater og

tidligere års kortlægninger behæftet med

usikkerheder. Det gælder særligt

de steder, hvor spørgsmålene til skolerne

handler om skolens skemalægning i den pågældende uge. Da størstedelen af

skolerne kun ændrer skema én gang om året, vurderes usikkerhederne dog

at være begrænsede.

Resultaterne i denne kortlægning er baseret på oplysninger fra i alt 814

skoler, svarende til 70 procent af alle folkeskoler.

Overordnet finder undersøgelsen, at:

Skolernes skemaer i uge 43

Andelen af skoler, som har lange skoledage i uge 43 i 2020, er nogenlunde

stabilt sammenlignet med uge 35 i 2019, dog med mindre udsving.

På 11-14 procent af skolerne er der klasser i

indskolingen

(1.-3. klasse),

der har undervisning efter kl. 14.00 mindst én dag om ugen. I 2019 var det

12-14 procent.

På 68-75 procent af skolerne er der klasser på

mellemtrinnet

(4.-6.

klasse), der har undervisning efter kl. 14.30 mindst én dag om ugen. I 2019

var det 72-79 procent.

På 45-47 procent af skolerne er der klasser i

udskolingen

(7.-9. klasse),

der har undervisning efter kl. 15.00 mindst én dag om ugen. I 2019 var det

42-45 procent.

De hyppigste årsager til, at eleverne får sent fri,

er i indskolingen, at

eleverne møder senere end kl. 08.00, og at skemaerne

tager

højde for

transport. På mellemtrinnet er de hyppigste årsager et fleksibelt

skoleskema, hvor eleverne kompenseres med kortere skoledage på andre

tidspunkter, samt skematekniske årsager. I udskolingen skyldes de lange

skoledage også oftest skematekniske årsager og et fleksibelt skoleskema.

• Andelen af skoler med lange

skoledage har været nogenlunde stabil fra

2019-2020. I 2019 sås et væsentlig fald i andelen af skoler, som havde

skemalagte timer efter kl. 14 i indskolingen, efter kl. 14.30 på mellemtrinnet

og efter kl. 15 i udskolingen, sammenlignet med perioden 2016-2018.

• 65 procent af skolerne benytter

§ 16 b til at afkorte skoledagens længde

på ét eller flere klassetrin i indskolingen i skoleåret 2020/21.

Det er 1

procentpoint flere end i 2019.

Sammenfatning

Kortlægningens centrale resultater

Anvendelse af folkeskolelovens § 16 b

65 procent af skolerne benytter muligheden i

folkeskolelovens

§ 16 b

til at

afkorte skoledagens længde på ét eller flere klassetrin i indskolingen i

skoleåret 2020/21. Andelen af skoler, som bruger § 16 b til at afkorte

skoledagens længde, har været stigende over tid, men ligger i skoleåret

2020/21 på niveau med skoleåret 2019/20, hvor 64 procent af skolerne

benyttede § 16 b.

Anvendelse af folkeskolelovens § 16 d

79 procent af skolerne benytter muligheden i folkeskolelovens

§ 16 d

til at

afkorte skoledagens længde på ét eller flere klassetrin på mellemtrinnet og i

udskolingen i skoleåret 2020/21. Dette er en større andel af skolerne end i

skoleåret 2019/2020, hvor 74 procent af skolerne benyttede § 16 d. De

overskydende timer konverteres oftest til to-voksenundervisning. Det sker

på 94 procent af skolerne.

Blandt de skoler, der har valgt at benytte § 16 d, har 93-94 procent mindst

én klasse på 7.-9. klassetrin, som har fået afkortet skoledagen ved hjælp af

§ 16 d i skoleåret 2020/21.

Tilsvarende gjaldt for 68-72 procent af skolerne

i skoleåret 2019/2020. For alle

udskolingens

klassetrin er der dermed sket

en markant stigning på ca. 20 procentpoint siden 2019/20.

Implementering af reformelementer

I uge 43 i 2020 er andelen af skoler, der tilkendegiver, at

lektiehjælp og

faglige fordybelse

primært er et selvstændigt element, lidt mindre end i

uge 35 i 2019. Omvendt ses i 2020 en større andel skoler, hvor

lektiehjælpen og den faglige fordybelse skemamæssigt er placeret som en

integreret del af fagundervisningen sammenliget med 2019. Samme tendens

sås i 2019.

Kortlægningen viser, at

motion og bevægelse

i 2020 oftest er en

integreret del af undervisningen.

Den understøttende undervisning

er i 2020 både et selvstændigt element

på skemaet og en integreret del af fagundervisningen. Andelen af skoler, der

placerer den understøttende undervisning som et selvstændigt element,

falder gradvist fra indskolingen til udskolingen.

Prioritering af midler til kvalitetsløft ad understøttende undervisning

Med den politiske aftale fra januar 2019 om justeringer af folkeskolen er der

tilført nye midler til et kvalitetsløft af den understøttende undervisning. 10

procent af skolerne svarer i skoleåret 2020/21, at de ikke har fået tilført

midler til kvalitetsløft. Til sammenligning svarede 29 procent af skolerne det

samme i skoleåret 2019/20.

Blandt de skoler, der har fået tilført midler til kvalitetsløft, angiver

størstedelen (75 procent) i 2020, at midlerne er brugt til to-

voksenundervisning, hvilket er 5 procentpoint højere end i år 2019. Hver

anden skole har brugt midler til holddannelse, og hver tredje til undervisning

som er tilpasset de enkelte elevers faglige udvikling.

2. INDSKOLINGEN

HVILKE KLASSETRIN I INDSKOLINGEN HAR

TIMER EFTER KL. 14?

Og hvornår slutter de seneste skemalagte timer?

Tabel 1.

Hvilke klassetrin på skolen har timer efter kl. 14 mindst én dag i

uge 43? (procentdel af skolerne)

Klassetrin

1. klasse

2. klasse

3. klasse

11,3%

11,5%

13,9%

Nej

88,7%

88,5%

86,1%

Antal skoler

799

798

Tabel 1 viser procentdelen af skoler med minimum én klasse på det

pågældende klassetrin, som har timer efter kl. 14.00 mindst én dag i uge 43

i 2020 på indskolingens klassetrin. På en skole, som har angivet, at

eksempelvis 1. klasse har timer til efter kl. 14 mindst én dag i uge 43,

gælder det ikke nødvendigvis alle klasser på 1. klassetrin.

Det fremgår af tabel 1, at ca. 11-14 procent af skolerne har mindst én klasse

pr. klassetrin i indskolingen, som har undervisning efter kl. 14.00 i uge 43.

Figur 1 viser, hvornår de seneste skemalagte timer slutter på et udvalg af de

skoler, som har angivet, at de har timer efter kl. 14.00 i indskolingen. Blandt

de få skoler, som indgår i figuren, angiver langt de fleste, at de skemalagte

timer senest slutter kl. 14.01-14.30.

Figur 1.

Hvornår slutter de seneste skemalagte timer i løbet af uge 43?

(Procentdel af et udvalg af skoler, som på klassetrinnet har timer efter kl. 14.00)

1. klasse (n=35)

2. klasse (n=36)

3. klasse (n=28)

20%

Kl. 14.01-14.30

94%

97%

79%

40%

Kl. 14.31-15.00

60%

80%

21%

100%

Efter kl. 15.00

Note: I figur 1 indgår kun skoler, der har svaret ‘Ja’ i tabel 1. Derudover svarer

skolerne kun på uddybende spørgsmål om skoledagenes længde på ét tilfældigt

udvalgt klassetrin i hhv. indskolingen, på mellemtrinnet og udskolingen. Derfor er n i

figur 1 betydeligt mindre end antallet af skoler, som har svaret ”Ja” i tabel 1.

FORSKELLE I SKOLEDAGENS LÆNGDE

FORDELT PÅ REGION OG SKOLESTØRRELSE

Indskolingen

Der er mindre regionale forskelle mellem skolerne, hvad angår

skoledagens længde i indskolingen.

Særligt Region Hovedstaden har færre

undervisningsdage, der slutter efter kl. 14.00, end de øvrige regioner.

Når skoledagens længde opgøres på tværs af skolestørrelser, er der en

tendens til, at skoler med 20-29 og 30- 39 klasser generelt har færre

dage, som slutter efter kl. 14.00.

Figur 2.

Hvilke klassetrin i indskolingen har timer efter kl. 14.00

mindst én dag i uge 43? - 2020 - opdelt på regioner

100%

90%

100%

90%

80%

70%

60%

50%

40%

30%

14% 14%

Figur 3.

Hvilke klassetrin i indskolingen har timer efter

kl.

14.00 mindst én dag i uge 43?

–

2020

–

opdelt efter

skolestørrelse

80%

70%

60%

50%

40%

30%

20%

10% 11%

14% 15%

16% 17% 15%

10%

10% 11%

11%

12%

20%

10%

14%13%

17%

14%13%

17%

18%16%

10% 9%

17%

1. klasse (n=799)

Region Hovedstaden

Region Sjælland

2. klasse (n=799)

Region Midtjylland

Region Syddanmark

3. klasse (n=798)

Region Nordjylland

1. klasse

1-9 klasser

30-39 klasser

2. klasse

10-19 klasser

40 klasser eller derover

3. klasse

20-29 klasser

Note: respondenterne svarer i spørgeskemaet på, hvor mange klasser de har på hvert klassetrin.

Dette er udgangspunktet for opgørelserne over skolestørrelse.

HVORNÅR SLUTTER DE SENESTE SKEMALAGTE

TIMER?

Indskolingen

tabel 2-4

på de to næste sider angives antallet af dage i løbet af uge 43 i 2020, hvor klasserne i indskolingen har timer efter kl.

14.00 (tabel 2), kl. 14.30 (tabel 3) og kl. 15.00 (tabel 4). For at skolerne i undersøgelsen ikke har skullet svare på detaljerede

oplysninger om alle klassetrin, er der for hver skole tilfældigt udvalgt tre klassetrin (fx 1., 4. og 7. klasse), hvor skolerne har fået

uddybende spørgsmål på klasseniveau. Det betyder, at antallet af klasser, der indgår i tabellerne, er mindre end det samlede antal

klasser på de skoler, der indgår i kortlægningen. Da det er tilfældigt udvalgt, hvilke klassetrin der indgår fra den enkelte skole, er

resultaterne fortsat repræsentative for landets folkeskoler.

I indskolingen (1.-3. klasse) har 2 procent af klasserne undervisning efter kl. 15.00 én eller flere dage i uge 43. De 2 procent

udgør udelukkende 2. klasser, mens ingen 1. og 3. klasser har undervisning efter dette tidspunkt. Der er også relativt få klasser,

der har undervisning efter kl. 14.30 én eller flere dage om ugen, heraf under 2 procent af klasserne på tværs af 1.-3. klassetrin.

Der er en større andel af klasser i indskolingen, der har undervisning efter kl. 14.00, hvilket er tilfældet for 10-16 procent af

klasserne.

HVOR MANGE DAGE OM UGEN SLUTTER DE

SENESTE SKEMALAGTE TIMER EFTER KL. 14.00

ELLER 14.30?

Indskolingen

Tabel 2.

Hvor mange dage i uge 43 har klasserne timer efter kl. 14.00 (procentdel af klasserne)

0 dage (ingen

undervisning efter kl.

14.00)

87,6%

85,5%

90,4%

Klassetrin

1. klasse

2. klasse

3. klasse

1 dag

4,1%

3,2%

3,5%

2 dage

4,3%

5,8%

2,5%

3 dage

3,2%

3,6%

2,2%

4 dage

0,4%

1,0%

0,2%

5 dage

0,4%

0,9%

1,3%

Antal klasser

557

587

550

Tabel 3.

Hvor mange dage i uge 43 har klasserne timer efter kl. 14.30 (procentdel af klasserne)

Klassetrin

1. klasse

2. klasse

3. klasse

0 dage (ingen

undervisning efter kl.

14.30)

99,5%

98,0%

98,7%

1 dag

0,5%

0,9%

2 dage

0,0%

0,5%

0,2%

3 dage

0,0%

0,5%

0,2%

4 dage

0,0%

0,5%

0,0%

5 dage

0,0%

Antal klasser

557

587

550

HVOR MANGE DAGE OM UGEN SLUTTER DE

SENESTE SKEMALAGTE TIMER EFTER KL. 15.00?

Indskolingen

Tabel 4.

Hvor mange dage i uge 43 har klasserne timer efter kl. 15.00 (procentdel af klasserne)

0 dage (ingen

undervisning efter

kl. 15.00)

100,0%

98,0%

100,0%

Klassetrin

1. klasse

2. klasse

3. klasse

1 dag

0,0%

0,5%

0,0%

2 dage

0,0%

0,5%

0,0%

3 dage

0,0%

0,5%

0,0%

4 dage

0,0%

0,5%

0,0%

5 dage

0,0%

Antal klasser

557

587

550

ÅRSAGER TIL UNDERVISNING EFTER KL. 14.00

Indskolingen

Ifølge skolerne er den hyppigste årsag til, at de har undervisning til efter kl. 14.00 i indskolingen, at eleverne til gengæld møder

senere end kl. 08.00. Mere end hver anden skole (57 procent), hvor indskolingen har undervisning efter kl. 14, angiver, at

eleverne møder senere end kl. 08.00. Tilsvarende ses det, at knap halvdelen (46 procent) af skolerne angiver, at de har

undervisning efter kl. 14.00, fordi de

tager

højde for skolebus og transport. 27 procent angiver fleksibelt skoleskema som årsag

til undervisning efter kl. 14.00. Det fleksible skoleskema betyder, at eleverne kompenseres med kortere skoledage på andre

dage, uger eller måneder i løbet af skoleåret.

Figur 4.

Angiv venligst årsager til, at nogle klasser i indskolingen har undervisning efter kl. 14.00

(mulighed for flere svar).

Eleverne møder senere end kl. 8

Skemaerne skal tage højde for skolebus/transport

Fleksibelt skoleskema, der betyder kortere skoledage andre dage, uger eller måneder i…

Skematekniske årsager (fx at få lokalefordeling eller skemalægning til at gå op eller…

Eleverne kompenseres ved længere pauser

Andre årsager, notér venligst:

13%

21%

27%

26%

46%

57%

Der er særlige temadage/udflugtsdage

Møder eller kurser for ansatte udskyder undervisningen

Ved ikke

10%

20%

30%

40%

50%

60%

70%

80%

90%

100%

Note: Spørgsmålet er stillet til de skoler, der har angivet, at en eller flere klasser i indskolingen har undervisning efter kl. 14. n=112

Andre årsager inkluderer; Åben skole aktiviteter, understøttende undervisning, helhedsskole.

3. MELLEMTRINNET

HVILKE KLASSETRIN PÅ MELLEMTRINNET

HAR TIMER EFTER KL. 14.30?

Og hvornår slutter de seneste skemalagte timer?

Tabel 5.

Hvilke klassetrin på skolen har timer efter kl. 14.30 mindst én dag i

uge 43? (procentdel af skolerne)

Klassetrin

4. klasse

67,7%

Nej

32,3%

Antal skoler

799

Tabel 5 viser procentdelen af skoler med minimum én klasse på det

pågældende klassetrin, som har timer efter kl. 14.30 mindst én dag i

uge 43 i 2020 på mellemtrinnets klassetrin. På en skole, der har

angivet, at eksempelvis 6. klasse har timer efter kl. 14.30 mindst én

dag i uge 43, gælder det således ikke nødvendigvis alle klasser på 6.

klassetrin.

Det fremgår af tabel 5, at ca. to ud af tre af skolerne har undervisning

på mellemtrinnet efter kl. 14.30 for mindst én af klasserne på hvert af

de tre klassetrin i uge 43. Ca. 68 procent af skolerne svarer, at mindst

én af deres 4. klasser har undervisning efter kl. 14.30 i uge 43, mens

tilsvarende gælder henholdsvis ca. 74 procent og 75 procent af skolerne

for 5. og 6. klassetrin.

Figur 5 viser, hvornår de seneste skemalagte timer slutter på et udvalg

af de skoler, som har angivet, at de har timer efter kl. 14.30 på

mellemtrinnet. Ca. hver femte af de adspurgte skoler angiver, at de

seneste skemalagte timer slutter efter kl. 15.00.

5. klasse

6. klasse

73,7%

75,1%

26,3%

24,9%

797

795

Figur 5.

Hvornår slutter de seneste skemalagte timer i løbet af uge 43?

(Procentdel af et udvalg af skoler, som på klassetrinnet har timer efter kl. 14.30)

4. klasse (n=182)

5. klasse (n=206)

6. klasse (n=186)

20%

83%

80%

81%

40%

Kl. 15.01-15.30

60%

80%

15%

20%

17%

100%

Kl. 14.31-15.00

Efter kl. 15.30

Note: I figur 5 indgår kun skoler, der har svaret ‘Ja’ i tabel 5. Derudover svarer

skolerne kun på uddybende spørgsmål om skoledagenes længde, på ét

tilfældigt udvalgt klassetrin i hhv. indskolingen, på mellemtrinnet og

udskolingen. Derfor er n i figur 5 betydeligt mindre end antallet af skoler, som

har svaret ”Ja” i tabel 5.

FORSKELLE I SKOLEDAGENS LÆNGDE

FORDELT PÅ REGION OG SKOLESTØRRELSE

Mellemtrinnet

Der er mindre regionale forskelle på skoledagens længde på mellemtrinnet.

Der ses en tendens til, at mellemtrinnet på skoler i Region Midtjylland i

højere grad har timer efter kl. 14.30 sammenlignet med øvrige regioner,

mens klasser på mellemtrinnet i Region Hovedstaden sjældnere har timer

efter

kl.

14.30.

Når skolerne opdeles efter skolestørrelse, er det generelle billede, at der

ikke er væsentlige forskelle i, hvorvidt skolerne har dage med undervisning

efter kl. 14.30 på tværs af de forskellige klassetrin på mellemtrinnet.

Andelen af store skoler (40 klasser eller derover), der har 5. klasser med

timer efter kl. 14.30, er dog lidt mindre end andelen af mindre skoler med

5. klasser, der har timer efter kl. 14.30.

Figur 7.

Hvilke klassetrin på mellemtrinnet har timer efter

kl. 14.30 mindst én dag i uge 43?

–

2020

–

opdelt efter

skolestørrelse

100%

75%

65%

59%

58%

80%

72%

64%

70% 72%

77%

69%

82%

70% 71%

Figur 6.

Hvilke klassetrin på mellemtrinnet har timer efter kl.

14.30 mindst én dag i uge 43? - 2020 - opdelt på regioner

100%

90%

80%

70%

60%

50%

40%

77%

90%

80%

70%

60%

50%

40%

30%

20%

10%

68% 69% 66% 68% 67%

75% 74% 73%

72%

67%

75% 76% 75% 75% 72%

30%

20%

10%

4. klasse (n=799)

Region Hovedstaden

Region Sjælland

5. klasse (n=797)

Region Midtjylland

Region Syddanmark

6. klasse (n=795)

Region Nordjylland

4. klasse (n=799)

1-9 klasser

10-19 klasser

5. klasse (n=797)

20-29 klasser

30-39 klasser

6. klasse (n=795)

40 klasser eller derover

HVORNÅR SLUTTER DE SENESTE SKEMALAGTE

TIMER?

Mellemtrinnet

tabel 6-9

på de to næste sider angives antallet af dage i løbet af uge 43, hvor klasserne i indskolingen har timer efter hhv. kl.

14.30 (tabel 6), kl. 14.45 (tabel 7), kl. 15.00 (tabel 8) og kl. 15.30 (tabel 9). For at skolerne i spørgeskemaet ikke har skullet

svare på detaljerede oplysninger om alle klassetrin, er der for hver skole tilfældigt udvalgt tre klassetrin (fx 1., 4. og 7. klasse),

hvor skolerne er blevet stillet uddybende spørgsmål på klasseniveau. Det betyder, at antallet af klasser, der indgår i tabellerne, er

mindre end det samlede antal klasser på de skoler, der indgår i kortlægningen. Da det er tilfældigt udvalgt, hvilke klassetrin der

indgår fra den enkelte skole, er resultaterne fortsat repræsentative for landets folkeskoler.

På mellemtrinnet (4.-6. klasse) er det under 1 procent af klasserne på de tre klassetrin, der har undervisning efter kl. 15.30 én

eller flere dage om ugen i uge 43. Andelen af klasserne, der har undervisning efter kl. 15.00, er omkring 10-14 procent på tværs

af klassetrinnene. Der er kun meget få klasser (under 3 procent), der har undervisning efter kl. 15.00 tre eller flere dage om

ugen.

Det er til gengæld mere udbredt, at klasserne på mellemtrinnet har undervisning efter kl. 14.30 og efter kl. 14.45. 65-75 procent

af klasserne på de tre klassetrin har undervisning efter kl. 14.30 mindst én dag om ugen. 39-56 procent af klasserne har

undervisning efter kl. 14.30 tre eller flere dage om ugen.

HVOR MANGE DAGE OM UGEN SLUTTER DE

SENESTE SKEMALAGTE TIMER EFTER KL. 14.30

ELLER 14.45?

Tabel 6.

Hvor mange dage i uge 43 har klasserne timer efter kl. 14.30 (procentdel af klasserne)

0 dage (ingen

undervisning efter kl.

14.30)

35,1%

26,5%

24,5%

Antal

klasser

615

622

534

Klassetrin

4. klasse

5. klasse

6. klasse

1 dag

33,2%

31,1%

37,3%

2 dage

18,7%

21,6%

21,0%

3 dage

11,4%

16,2%

13,5%

4 dage

1,6%

3,7%

2,8%

5 dage

0,0%

0,8%

0,9%

Tabel 7.

Hvor mange dage i uge 43 har klasserne timer efter kl. 14.45 (procentdel af klasserne)

Klassetrin

4. klasse

5. klasse

6. klasse

0 dage (ingen

undervisning efter kl.

14.45)

61,1%

45,4%

44,0%

1 dag

23,7%

27,8%

32,2%

2 dage

11,2%

17,3%

14,4%

3 dage

3,7%

8,8%

7,5%

4 dage

0,2%

0,5%

1,5%

5 dage

0,0%

0,3%

0,4%

Antal

klasser

615

622

534

HVOR MANGE DAGE OM UGEN SLUTTER DE

SENESTE SKEMALAGTE TIMER EFTER KL. 15.00

ELLER 15.30?

Tabel 8.

Hvor mange dage i uge 43 har klasserne timer efter kl. 15.00 (procentdel af klasserne)

0 dage (ingen

undervisning efter kl.

15.00)

90,1%

86,0%

83,1%

Antal

klasser

615

622

534

Klassetrin

4. klasse

5. klasse

6. klasse

1 dag

7,5%

7,6%

6,6%

2 dage

1,8%

5,3%

6,2%

3 dage

0,7%

0,8%

2,8%

4 dage

0,0%

1,3%

5 dage

0,0%

0,3%

0,0%

Tabel 9.

Hvor mange dage i uge 43 har klasserne timer efter kl. 15.30 (procentdel af klasserne)

Klassetrin

4. klasse

5. klasse

6. klasse

0 dage (ingen

undervisning efter kl.

15.30)

100,0%

98,9%

1 dag

0,0%

1,1%

2 dage

0,0%

3 dage

0,0%

4 dage

0,0%

5 dage

0,0%

Antal

klasser

615

622

534

ÅRSAGER TIL UNDERVISNING EFTER KL. 14.30

Mellemtrinnet

Sammenlignet med indskolingen, er der relativt få skoler (18 procent), som begrunder skoledage efter kl. 14.30 på

mellemtrinnet med, at eleverne møder efter kl. 08.00. I stedet angiver 41 procent, at de har undervisning efter kl. 14.30 på

mellemtrinnet, fordi skoleskemaet er fleksibelt, så eleverne har kortere skoledage på andre tidspunkter i løbet af året. 39 procent

af skolerne angiver, at undervisning efter kl. 14.30 skyldes skematekniske årsager, såsom at få fordelt lokaler og kravet om

minimum timetal. Ca. hver tredje skoler angiver enten, at skemaerne

tager

højde for skolebusser og transport, eller at eleverne

kompenseres ved længere pauser.

Blandt de 11 procent, som angiver ”andre årsager”, peges der bl.a.

på krav om timetal, skemateknik, skolecafé, og at skoledagen

strækkes grundet Covid-19.

Figur 8.

Angiv venligst årsager til, at nogle klasser på mellemtrinnet har undervisning efter kl. 14.30 (mulighed for flere

svar)

Fleksibelt skoleskema, der betyder kortere skoledage andre dage, uger eller måneder i løbet af…

Skematekniske årsager (fx at få lokalefordeling eller skemalægning til at gå op eller lektionslængde)

Skemaerne skal tage højde for skolebus/transport

Eleverne kompenseres ved længere pauser

Eleverne møder senere end kl. 8

Andre årsager

Der er særlige temadage/udflugtsdage

Møder eller kurser for ansatte udskyder undervisningen

Ved ikke

Konfirmationsforberedelse

10%

20%

30%

40%

50%

60%

70%

80%

90%

100%

11%

18%

27%

32%

41%

39%

Note: Spørgsmålet er stillet til de skoler, der har angivet, at en eller flere klasser på mellemtrinnet har undervisning efter kl. 14.30. n=610.

4. UDSKOLINGEN

HVILKE KLASSETRIN I UDSKOLINGEN HAR

TIMER EFTER KL. 15?

Og hvornår slutter de seneste skemalagte timer?

Tabel 10.

Hvilke klassetrin på skolen har timer efter kl. 15.00 mindst én dag

i uge 43? (procentdel af skolerne)

Klassetrin

7. klasse

8. klasse

9. klasse

45,0%

47,3%

45,9%

Nej

55,0%

52,7%

54,1%

Antal skoler

602

594

590

Tabel 10 viser procentdelen af skolerne med minimum én klasse på det

pågældende klassetrin, som har timer efter kl. 15.00 mindst én dag i uge 43

i 2020 på udskolingens klassetrin. På en skole, der har angivet, at

eksempelvis 7. klasse har timer efter kl. 15.00 mindst én dag i uge 43,

gælder det således ikke nødvendigvis alle skolens klasser på 7. klassetrin.

Det fremgår af tabel 10, at 45-47 procent af skolerne har undervisning efter

kl. 15.00 for mindst én af klasserne på hvert af de tre klassetrin i

udskolingen i uge 43.

Figur 9 viser, hvornår de seneste skemalagte timer slutter på et udvalg af de

skoler, som har angivet, at de har timer efter kl. 15.00 i udskolingen. Blandt

de få skoler, som indgår i figuren, angiver størstedelen (85-87 procent), at

de seneste skemalagte timer slutter kl. 15.01-15.30. Ingen angiver, at der

er skemalagte timer efter kl. 16.00.

Figur 9.

Hvornår slutter de seneste skemalagte timer i løbet af uge 43?

(Procentdel af et udvalg af skoler, som på klassetrinnet har timer efter kl. 15.00)

7. klasse (n=86)

8. klasse (n=98)

9. klasse (n=87)

10%

20%

30%

85%

87%

40%

50%

60%

70%

80%

15%

13%

90%

100%

Kl. 15.01-15.30

Kl. 15.31-16.00

Efter kl. 16:00

Note: I figur 9 indgår kun skoler, der har svaret ‘Ja’ i tabel 10. Derudover

svarer skolerne kun på uddybende spørgsmål om skoledagenes længde, på ét

tilfældigt udvalgt klassetrin i hhv. indskolingen, på mellemtrinnet og

udskolingen. Derfor er n i figur 9 betydeligt mindre end antallet af skoler, som

har svaret ”Ja” i tabel 10.

FORSKELLE I SKOLEDAGENS LÆNGDE

FORDELT PÅ REGION OG SKOLESTØRRELSE

Udskolingen

Der er væsentlige regionale forskelle i skoledagens længde i udskolingen. I

Region Hovedstaden og Region Sjælland angiver 50-69 procent af skolerne,

at de har undervisning efter kl. 15.00 i udskolingen, mens det i de øvrige

regioner kun er 29-37 procent af skolerne, der har undervisning efter kl.

15.00 på udskolingens klassetrin.

Andelen af skoler med timer efter kl. 15.00 i udskolingen stiger gradvist med

skolernes størrelse. Særligt på skoler med mere end 30 klasser, har

udskolingsklasser i højere grad undervisning efter kl. 15.00. Ca. 6 ud af 10

store skoler har undervisning efter kl. 15.00 på tværs af 7.-9. klassetrin.

Omvendt har skoler med kun 1-9 klasser (21-23 procent) sjældnere

undervisning efter kl. 15.00.

Figur 11.

Hvilke klassetrin i udskolingen har timer efter

kl. 15.00 mindst én dag i uge 43? - 2020 - opdelt efter

skolestørrelse

100%

66%

50%

36%

30%

36%

69%

53%

39%

30%

37%

90%

67%

52%

80%

70%

60%

50%

61%

56%

72%

61%

48%

44%

61%61%

47%

41%

21%

Figur 10.

Hvilke klassetrin i udskolingen har timer efter kl.

15.00 mindst én dag i uge 43? - 2020 - opdelt på regioner

100%

90%

80%

70%

60%

50%

40%

30%

20%

10%

38%

29%

37%

46%

41%

21%

40%

30%

20%

10%

23%

7. klasse (n=602)

Region Hovedstaden

Region Sjælland

8. klasse (n=594)

Region Midtjylland

Region Syddanmark

9. klasse (n=590)

Region Nordjylland

7. klasse (n=602)

1-9 klasser

10-19 klasser

8. klasse (n=594)

20-29 klasser

30-39 klasser

9. klasse (n=590)

40 klasser eller derover

HVORNÅR SLUTTER DE SENESTE SKEMALAGTE

TIMER?

Udskolingen

tabel 11-13

på de to næste sider angives antallet af dage i løbet af uge 43, hvor klasserne i udskolingen har timer efter hhv.

kl.15.00 (tabel 11), kl. 15.30 (tabel 12) og kl. 16.00 (tabel 13). For at skolerne i spørgeskemaet ikke har skullet svare på

detaljerede oplysninger om alle klassetrin, er der for hver skole tilfældigt udvalgt tre klassetrin (fx 1., 4. og 7. klasse), hvor

skolerne er blevet stillet uddybende spørgsmål på klasseniveau. Det betyder, at antallet af klasser, der indgår i tabellerne, er

mindre end det samlede antal klasser på de skoler, der indgår i kortlægningen. Da det er tilfældigt udvalgt, hvilke klassetrin der

indgår fra den enkelte skole, er resultaterne fortsat repræsentative for landets folkeskoler.

I udskolingen (7.-9. klasse) har ca. 50 procent af klasserne undervisning efter kl. 15.00 mindst én dag om ugen. Mindre end 5

procent af klasserne på de tre klassetrin har også undervisning efter kl. 15.30 mindst én dag om ugen. Der er i denne

undersøgelse ikke registreret klasser med skemalagte timer efter kl. 16.00.

HVOR MANGE DAGE OM UGEN SLUTTER DE

SENESTE SKEMALAGTE TIMER EFTER KL. 15.00

ELLER 15.30?

Tabel 11.

Hvor mange dage i uge 43 har klasserne timer efter kl. 15.00 (procentdel af klasserne)

Klassetrin

0 dage (ingen

undervisning efter

kl. 15.00)

53,0%

48,1%

54,3%

1 dag

11,4%

13,6%

12,5%

2 dage

17,9%

15,9%

15,4%

3 dage

13,4%

13,7%

10,8%

4 dage

3,8%

8,2%

5,0%

5 dage

0,5%

2,0%

Antal klasser

553

634

500

7. klasse

8. klasse

9. klasse

Tabel 12.

Hvor mange dage i uge 43 har klasserne timer efter kl. 15.30 (procentdel af klasserne)

Klassetrin

7. klasse

8. klasse

9. klasse

0 dage (ingen

undervisning efter

kl. 15.30)

96,0%

95,4%

95,2%

1 dag

3,6%

2,5%

4,0%

2 dage

0,4%

1,3%

0,2%

3 dage

0,0%

0,3%

0,6%

4 dage

0,0%

0,5%

0,0%

5 dage

0,0%

Antal klasser

553

634

500

HVOR MANGE DAGE OM UGEN SLUTTER DE

SENESTE SKEMALAGTE TIMER EFTER KL.

16.00?

Tabel 13.

Hvor mange dage i uge 43 har klasserne timer efter kl. 16.00 (procentdel af klasserne)

Klassetrin

7. klasse

8. klasse

9. klasse

0 dage (ingen

undervisning efter

kl. 16.00)

100,0%

1 dag

0,0%

2 dage

0,0%

3 dage

0,0%

4 dage

0,0%

5 dage

0,0%

Antal klasser

553

634

500

ÅRSAGER TIL UNDERVISNING EFTER KL. 15.00

Udskolingen

Skematiske årsager er den mest hyppige årsag til, at klasser i udskolingen har undervisning efter kl. 15.00 i uge 43 i 2020. Knap

halvdelen af skolerne angiver dette som årsag til, at undervisningen slutter efter kl. 15.00. Hertil er et fleksibelt skoleskema den

næsthyppigste begrundelse (37 procent). 30 procent af skolerne angiver sent placerede valgfag som værende årsag for

undervisning efter kl. 15.00.

Af de knapt så hyppige årsager gælder det som for de øvrige klassetrin, at møder og kurser for ansatte samt temadage/

udflugtsdage giver anledning til længere skoledage.

Blandt de 13 procent, som angiver ”andre årsager”, nævnes bl.a. timetalskrav og valgfag.

Figur 12.

Angiv venligst årsager til, at nogle klasser i udskolingen har undervisning efter kl. 15.00 (mulighed for flere

svar)

Skematekniske årsager (fx at få lokalefordeling eller skemalægning til at gå op eller…

Fleksibelt skoleskema, der betyder kortere skoledage andre dage, uger eller måneder i…

Valgfag er placeret sent

Eleverne møder senere end kl. 8

Skemaerne skal tage højde for skolebus/transport

Konfirmationsforberedelse

Eleverne kompenseres ved længere pauser

Andre årsager, notér venligst:

Møder eller kurser for ansatte udskyder undervisningen

Der er særlige temadage/udflugtsdage

Ved ikke

45%

37%

30%

28%

20%

19%

17%

13%

10%

20%

30%

40%

50%

60%

70%

80%

90%

100%

Note: Spørgsmålet er stillet til de skoler, der har angivet, at en eller flere klasser i udskolingen har undervisning efter kl. 15. n=289

5. UDVIKLING I SKOLEDAGENS LÆNGDE FRA 2017-

2020

OPMÆRKSOMHED I FORHOLD TIL

SAMMENLIGNING OVER TID

I dette kapitel sammenlignes skolernes skemaer over tid. Det er dog vigtigt at bemærke, at undersøgelsen i 2020 er gennemført i

uge 43, hvorimod den i de tidligere år er gennemført i uge 35.

Sammenligninger mellem denne kortlægnings resultater og tidligere års kortlægninger er derfor behæftet med usikkerheder. Det

gælder særligt de steder, hvor spørgsmålene til skolerne handler om skolens skemalægning i den pågældende uge. Jf. kapitel 11

om undersøgelsens metode og repræsentativitet, har de fleste skoler imidlertid det samme skema hele året og kun få får nye

skemaer oftere end hvert halve år. Usikkerhederne vurderes derfor at være begrænsede.

HVILKE KLASSETRIN I INDSKOLINGEN HAR

TIMER EFTER KL. 14.00?

Udvikling fra 2017

–

2020

I 2020 angiver 11-14 procent af skolerne, at de har mindst én klasse på tværs af indskolingens klassetrin, som har undervisning efter kl. 14.00 mindst én

dag i uge 43. Dette er på niveau med opgørelserne fra uge 35 i 2019, men en væsentlig lavere procentdel af skolerne sammenlignet med perioden 2017-

2018 (Tabel 14). Figur 13 viser, hvornår de seneste skemalagte timer slutter blandt et mindre udvalg af de skoler, som har klasser i indskolingen med timer

efter kl. 14.00 i uge 43.

Figur 13.

Hvornår slutter de seneste skemalagte timer på klassetrinnet i løbet af

uge 43 (2020) / uge 35 (2017-2019)?

(Procentdel af et udvalg af skoler, som på klassetrinnet har timer efter kl. 14.00)

1. klasse (2020) (n=35)

1. klasse (2019) (n=27)

94%

89%

82%

86%

97%

91%

86%

79%

78%

80%

82%

10%

20%

30%

40%

50%

60%

70%

80%

11%

10%

21%

20%

16%

13%

90%

13%

11%

Tabel 14.

Hvilke klassetrin på skolen har timer efter kl. 14.00 mindst én

dag i uge 43 (2020) / uge 35 (2017-2019)? (procentdel af skolerne)

Klassetrin

2020

2019

2018

2017

1. klasse (2018) (n=134)

1. klasse (2017) (n=119)

1. klasse

11,3%

(n=799

)

11,5%

(n=799)

12,2%

(n=662)

21,7%

(n=883)

23,0%

(n=870)

2. klasse (2020) (n=36)

2. klasse (2019) (n=22)

2. klasse (2018) (n=133)

2. klasse

12,3%

(n=666)

22,6%

(n=884)

23,4%

(n=870)

2. klasse (2017) (n=120)

3. klasse (2020) (n=28)

3. klasse

13,9%

(n=798)

14,3%

(n=669)

24,8%

(n=892)

25,8%

(n=880)

3. klasse (2019) (n=40)

3. klasse (2018) (n=147)

3. klasse (2017) (n=127)

100%

Kl. 14.01-14.30

Kl. 14.31-15.00

Efter kl. 15.00

Note: I figur 13 indgår kun skoler, der har svaret ‘Ja’ i tabel 14. Derudover svarer skolerne ikke på uddybende spørgsmål om skoledagenes længde for alle klassetrin. Derfor er n i

figur 13 ikke lig antallet af skoler, som har svaret ”Ja” i tabel 14. Da n for Figur 13 varierer meget på tværs af undersøgelsesårene, er der usikkerheder forbundet med at

sammenligne besvarelserne over tid.

HVOR MANGE DAGE OM UGEN SLUTTER DE

SENESTE SKEMALAGTE TIMER EFTER KL.

14.00?

Tabel 15.

Hvor mange dage i uge 43 (2020) / 35 (2017-2019) har klasserne timer efter kl. 14.00 (procentdel af klasserne)

Klassetrin

0 dage (ingen undervisning

efter kl. 14.00)

1 dag

2 dage

3 dage

4 dage

5 dage

Antal klasser

1. klasse (2020)

1. klasse (2019)

1. klasse (2018)

1. klasse (2017)

87,6%

90,2%

77,0%

76,3%

4,1%

1,7%

2,4%

2,3%

4,3%

4,2%

3,0%

3,2%

1,7%

2,8%

0,4%

1,8%

2,7%

3,4%

0,4%

12,1%

12,3%

557

658

1206

1015

Tabel 16.

Hvor mange dage i uge 43 (2020) / 35 (2017-2019) har klasserne timer efter kl. 14.00 (procentdel af klasserne)

Klassetrin

2. klasse (2020)

2. klasse (2019)

2. klasse (2018)

2. klasse (2017)

0 dage (ingen undervisning

efter kl. 14.00)

85,5%

92,5%

77,8%

74,6%

1 dag

3,2%

1,5%

2,5%

1,6%

2 dage

5,8%

2,8%

3,2%

4,4%

3 dage

3,6%

2,4%

2,1%

3,3%

4 dage

1,0%

0,3%

2,9%

3,3%

5 dage

0,9%

0,5%

11,5%

12,9%

Antal klasser

587

694

1203

985

Tabel 17.

Hvor mange dage i uge 43 (2020) / 35 (2017-2019) har klasserne timer efter kl. 14.00 (procentdel af klasserne)

Klassetrin

3. klasse (2020)

0 dage (ingen undervisning

efter kl. 14.00)

90,4%

86,0%

76,6%

75,5%

1 dag

1,1%

4,8%

3,4%

3,3%

2 dage

0,8%

5,9%

3,1%

3,7%

3 dage

0,7%

2,0%

2,6%

3,2%

4 dage

0,1%

0,4%

2,7%

2,3%

5 dage

0,4%

0,9%

11,6%

12,0%

Antal klasser

550

612

1294

1087

3. klasse (2019)

3. klasse (2018)

klasse (2017)

HVILKE KLASSETRIN PÅ MELLEMTRINNET

HAR TIMER EFTER KL. 14.30?

Udvikling fra 2017

–

2020

I 2020 angiver 68-75 procent af skolerne, at de har mindst én klasse på tværs af mellemtrinnets klassetrin, som har undervisning til efter kl. 14.30 mindst

én dag i uge 43. Andelen af skoler, der angiver dette, har været støt faldende over tid. Figur 14 viser, hvornår de seneste skemalagte timer slutter blandt et

mindre udvalg af de skoler, som har klasser på mellemtrinnet med timer efter kl. 14.30 i uge 43.

Figur 14.

Hvornår slutter de seneste skemalagte timer på klassetrinnet i løbet af

uge 43 (2020) / uge 35 (2017-2019)?

(Procent af et udvalg af skoler, som på klassetrinnet har timer efter kl. 14.30)

4. klasse (2020) (n=182)

4. klasse (2019) (n=159)

83%

80%

77%

80%

82%

77%

74%

81%

73%

76%

73%

10%

20%

30%

40%

50%

60%

70%

80%

15%

16%

19%

22%

20%

18%

21%

25%

17%

27%

22%

24%

90%

100%

Tabel 18.

Hvilke klassetrin på skolen har timer efter kl. 14.30 mindst

én dag i uge 43 (2020) / 35 (2017-2019) ? (procentdel af skolerne)

Klassetrin

2020

2019

2018

2017

4. klasse (2018) (n=422)

4. klasse (2017) (n=374)

5. klasse (2020) (n=206)

4. klasse

67,7%

(n=799)

72,2%

(n=666)

78,3%

(n=891)

81,2%

(n=876)

5. klasse (2019) (n=174)

5. klasse (2018) (n=443)

5. klasse (2017) (n=384)

6. klasse (2020) (n=186)

6. klasse (2019) (n=172)

5. klasse

73,7%

(n=797)

76,8%

(n=665)

82,1%

(n=886)

84,2%

(n=878)

6. klasse

75,1%

(n=795)

78,9%

(n=660)

82,1%

(n=884)

85,4%

(n=878)

6. klasse (2018) (n=427)

6. klasse (2017) (n=398)

14.31-15.00

15.01-15.30

Efter kl. 15.30

Note: I figur 14 indgår kun skoler, der har svaret ‘Ja’ i tabel 18. Derudover svarer skolerne ikke på uddybende spørgsmål om skoledagenes længde for alle klassetrin. Derfor er n i

figur 14 ikke lig antallet af skoler, som har svaret ”Ja” i tabel 18. Da n for Figur 14 varierer meget på tværs af undersøgelsesårene, er der usikkerheder forbundet med at sammenligne

besvarelserne over tid.

HVOR MANGE DAGE OM UGEN SLUTTER DE

SENESTE SKEMALAGTE TIMER EFTER KL.

14.30?

Tabel 19.

Hvor mange dage i uge 43 (2020) / 35 (2017-2019) har klasserne timer efter kl. 14.30 (procentdel af klasserne)

Klassetrin

4. klasse (2020)

4. klasse (2019)

4. klasse (2018)

4. klasse (2017)

0 dage (ingen undervisning

efter kl. 14.30)

35,1%

36,8%

26,8%

20,5%

1 dag

33,2%

33,4%

18,2%

13,0%

2 dage

18,7%

16,0%

17,5%

16,4%

3 dage

11,4%

12,6%

30,9%

36,7%

4 dage

1,6%

1,0%

4,6%

10,1%

5 dage

0,0%

0,2%

2,0%

3,3%

Antal klasser

615

700

1284

1029

Tabel 20.

Hvor mange dage i uge 43 (2020) / 35 (2017-2019) har klasserne timer efter kl. 14.30 (procentdel af klasserne)

Klassetrin

5. klasse (2020)

5. klasse (2019)

5. klasse (2018)

5. klasse (2017)

0 dage (ingen undervisning

efter kl. 14.30)

26,5%

33,4%

20,2%

16,7%

1 dag

31,1%

28,6%

17,4%

16,0%

2 dage

21,6%

16,6%

19,4%

19,3%

3 dage

16,2%

17,6%

33,4%

36,8%

4 dage

3,7%

2,0%

7,4%

7,7%

5 dage

0,8%

1,7%

2,2%

3,5%

Antal klasser

622

739

1201

1024

Tabel 21.

Hvor mange dage i uge 43 (2020) / 35 (2017-2019) har klasserne timer efter kl. 14.30 (procentdel af klasserne)

Klassetrin

6. klasse (2020)

6. klasse (2019)

0 dage (ingen undervisning

efter kl. 14.30)

26,5%

26,0%

27,3%

17,5%

1 dag

31,1%

30,8%

15,6%

14,5%

2 dage

21,6%

19,4%

18,8%

16,3%

3 dage

16,2%

20,9%

31,7%

41,0%

4 dage

3,7%

0,9%

520,0%

8,5%

5 dage

0,8%

1,9%

1,5%

2,2%

Antal klasser

622

605

1344

1049

6. klasse (2018)

6. klasse (2017)

HVILKE KLASSETRIN I UDSKOLINGEN HAR

TIMER EFTER KL. 15.00?

Udvikling fra 2017

–

2020

I 2020 angiver 45-47 procent af skolerne, at de har mindst én klasse på tværs af udskolingens klassetrin, som har undervisning til efter kl. 15.00 mindst én

dag i uge 43. Andelen af skoler, der angiver dette, er tilnærmelsesvis på niveau med uge 35 i de forudgående år. Figur 14 viser, hvornår de seneste

skemalagte timer slutter blandt et mindre udvalg af de skoler, som har klasser i udskolingen med timer efter kl. 15.00 i uge 43.

Figur 15.

Hvornår slutter de seneste skemalagte timer på klassetrinnet i løbet af

uge 43 (2020) / uge 35 (2017-2019)?

(Procent af et udvalg af skoler, som på klassetrinnet har timer efter kl. 15.00)

7. klasse (2020) (n=86)

85%

86%

71%

66%

87%

84%

68%

67%

87%

81%

73%

68%

10%

20%

30%

40%

50%

60%

70%

29%

30%

13%

19%

26%

31%

80%

90%

100%

27%

32%

13%

16%

15%

13%

Tabel 22.

Hvilke klassetrin på skolen har timer efter kl. 15.00 mindst

én dag i uge 43? (procentdel af skolerne)

Klassetrin

2020

2019

2018

2017

7. klasse (2019) (n=71)

7. klasse (2018) (n=202)

7. klasse (2017) (n=184)

7. klasse

45,0%

(n=602)

44,2%

(n=516)

48,0%

(n=700)

49,1%

(n=689)

8. klasse (2020) (n=98)

8. klasse (2019) (n=75)

8. klasse (2018) (n=187)

8. klasse

47,3%

(n=594

)

45,9%

(n=590)

42,1%

(n=511)

47,8%

(n=690)

48,4%

(n=682)

8. klasse (2017) (n=168)

9. klasse (2020) (n=87)

9. klasse (2019) (n=73)

9. klasse

42,5%

(n=511)

47,5%

(n=687)

47,8%

(n=680)

9. klasse (2018) (n=184)

9. klasse (2017) (n=168)

Kl. 15.01-15.30

Kl. 15.31-16.00

Efter kl. 16.00

Note: I figur 15 indgår kun skoler, der har svaret ‘Ja’ i tabel 22. Derudover svarer skolerne ikke på uddybende spørgsmål om skoledagenes længde for alle klassetrin. Derfor er n i figur

15 ikke lig antallet af skoler, som har svaret ”Ja” i tabel 22. Da n for Figur 15 varierer meget på tværs af undersøgelsesårene, er der usikkerheder forbundet med at sammenligne

besvarelserne over tid.

HVOR MANGE DAGE OM UGEN SLUTTER DE

SENESTE SKEMALAGTE TIMER EFTER KL.

15.00?

Tabel 23.

Hvor mange dage i uge 43 har klasserne timer efter kl. 15.00 (procentdel af klasserne)

Klassetrin

7. klasse (2020)

7. klasse (2019)

7. klasse (2018)

7. klasse (2017)

0 dage (ingen undervisning

efter kl. 15.00)

1 dag

2 dage

3 dage

4 dage

5 dage

Antal klasser

53,0%

63,6%

54,0%

49,7%

11,4%

9,5%

10,5%

11,4%

17,9%

13,4%

11,7%

11,5%

13,4%

9,7%

14,2%

11,0%

3,8%

2,9%

4,3%

8,7%

0,5%

0,9%

5,3%

7,6%

553

679

1145

976

Tabel 24.

Hvor mange dage i uge 43 har klasserne timer efter kl. 15.00 (procentdel af klasserne)

Klassetrin

8. klasse (2020)

8. klasse (2019)

8. klasse (2018)

8. klasse (2017)

0 dage (ingen undervisning

efter kl. 15.00)

48,1%

56,8%

56,4%

52,0%

1 dag

13,6%

11,9%

10,2%

8,8%

2 dage

15,9%

12,6%

12,2%

13,0%

3 dage

13,7%

12,8%

10,7%

8,8%

4 dage

8,2%

4,0%

6,3%

910,0%

5 dage

0,5%

1,9%

4,3%

8,2%

Antal klasser

634

619

1104

953

Tabel 25.

Hvor mange dage i uge 43 har klasserne timer efter kl. 15.00 (procentdel af klasserne)

Klassetrin

9. klasse (2020)

9. klasse (2019)

0 dage (ingen undervisning

efter kl. 15.00)

54,3%

1 dag

12,5%

2 dage

15,4%

3 dage

10,8%

4 dage

5,0%

5 dage

2,0%

Antal klasser

500

58,5%

58,1%

52,6%

11,3%

8,1%

11,3%

18,3%

9,0%

9,8%

9,1%

12,8%

12,6%

1,7%

6,2%

6,1%

1,1%

5,8%

7,6%

523

1118

886

9. klasse (2018)

9. klasse (2017)

6. SKOLEBESTYRELSENS INVOLVERING I

SKOLERNES SKEMAER

SKOLEBESTYRELSENS INVOLVERING I

SKOLERNES SKEMAER

Siden 2017 har skolelederen skulle forelægge det kommende års skemaer for skolebestyrelsen med

henblik på, at skolebestyrelsen kan afgive en udtalelse herom (jf. folkeskolelovens §45 stk. 4).

78 procent af skolerne

angiver (summen af skoler, der har svaret enten ”i

meget stort omfang”, ”i stort omfang” og ”i mindre omfang”),

skolebestyrelsen har været inddraget i udformningen af skoleskemaerne for

skoleåret 2020/21, mens 17 procent angiver, at skolebestyrelsen slet ikke

har været inddraget. 21 procent af skolerne vurderer i 2020/21, at

skolebestyrelsen i stort eller meget stort omfang har været inddraget i

skoleskemaernes udformning, hvilket er 8 procentpoint færre end i skoleåret

2019/20.

Af de skoler der angiver, at skolebestyrelsen indgår i udformningen af

skoleskemaerne, svarer 33 procent, at inddragelsen af skolebestyrelsen i

varierende omfang har givet anledning til ændringer i skemaerne. 5 procent

af skolerne svarer, at inddragelsen i stort eller meget stort omfang har givet

anledning til ændringer i skemalægningen. En større andel skoler (7

procentpoint) svarer i 2020/21, at inddragelsen af skolebestyrelsen slet ikke

har givet anledning til ændring af skemaerne sammenlignet med 2019/20.

Figur 16.

I hvilket omfang har skolebestyrelsen været

inddraget i udformningen af skoleskemaerne for dette

skoleår?

100%

90%

80%

70%

60%

50%

40%

30%

20%

10%

100%

90%

80%

70%

60%

50%

40%

30%

20%

10%

Figur 17.

I hvilket omfang har inddragelsen af

skolebestyrelsen i udformningen af skoleskemaerne i dette

skoleår givet anledning til ændringer i skemaerne?

57%56%55%

72%

66%

59%

24%

20%

18%

3% 5% 6%

18%

17%

13%

5% 2% 2%

32%

28%

20%

1% 2% 2%

4% 6% 6%

2% 0% 1%

I meget stort

omfang

I stort omfang

I mindre

omfang

Slet ikke

2018(n=539)

Ved ikke

I meget stort

omfang

I stort omfang

I mindre

omfang

Slet ikke

2018 (n=431)

Ved ikke

2020 (n=814)

2019 (n=588)

2020 (n=640)

2019 (n=497)

Figur 17 er baseret på respondenter, der har svaret

”I

meget stort

omfang”, ”I

stort

omfang”

eller

”I

mindre

omfang”

i figur 16.

7. ANVENDELSE AF FOLKESKOLELOVENS § 16 b

BENYTTER SKOLEN

16 b - OG HVIS IKKE

HVORFOR?

Folkeskolelovens § 16 b giver kommunerne mulighed for at afkorte skoledagen på 1.-3. klassetrin til fordel for at skabe yderligere faglig støtte og

undervisningsdifferentiering ved at konvertere den understøttende undervisning til eksempelvis flere voksne i undervisningen. § 16 b kan anvendes på

mellemtrin og udskoling i helt særlige tilfælde for specialklasser eller specialskoler for børn.

65 procent af skolerne benytter

§ 16 b til at afkorte skoledagens længde på

ét eller flere klassetrin i skoleåret 2020/21. Andelen af skoler som bruger §

16 b til at afkorte skoledagens længde har været stigende over tid, men

ligger i dette skoleår på niveau med det forudgående skoleår 2019/20, hvor

64 procent af skolerne benyttede § 16 b til dette formål.

Figur 18.

Har skolen benyttet folkeskolelovens § 16 b til at

afkorte skoledagens længde på et eller flere klassetrin i

indeværende skoleår?

100%

90%

80%

70%

60%

50%

40%

30%

20%

10%

Ja - 2020 (n=524) ja - 2019 (n=378) Ja - 2018 (n=260) Ja - 2017 (n=278) Ja - 2016 (n=202)

Note: Skolerne er ikke blevet bedt om at angive, om § 16 b er blevet anvendt i specialklasser.

Bemærk at n dækker over antal af ”ja”-svar.

48%

43%

30%

65%

64%

100%

90%

80%

70%

60%

50%

40%

30%

20%

10%

Det har ikke været relevant for

skolen at benytte § 16 b

Note: n=277 i 2020.

Skolen har fået afslag på at

benytte § 16 b

Ved ikke

13%

16%

13%

10% 10%

84%

89%

77% 76%

74%

Blandt de skoler der ikke har benyttet sig af folkeskolelovens § 16 b til at

afkorte skoledagen, svarer 84 procent i år, at det ikke har været relevant for

dem. 3 procent fik afslag fra kommunalbestyrelsen, forvaltningen eller

skolebestyrelsen herpå.

Figur 19.

Hvad er årsagen til at § 16 b ikke er benyttet til

at afkorte skoledagens længde?

2020

2019

2018

2017

2018

HVILKE KLASSETRIN HAR FÅET AFKORTET

SKOLEDAGEN?

I skoleåret 2020/21 afkorter 71-72 procent af skolerne skoledagens længde

for mindst én klasse på 1., 2. eller 3. klassetrin, blandt de skoler, som

bruger § 16 b til at afkorte skoledagen. Dette er en stigning på 4

procentpoint i forhold til skoleåret 2019/20 og en stigning på 32 procentpoint

i forhold til 2018/19.

Andelen af skoler, som benytter § 16 b til at afkorte skoledagens længde,

er stort set ens på tværs af klassetrinene i indskolingen. Det indikerer, at

når skolerne vælger at afkorte skoledagens længde med § 16 b, så er der

en tendens til, at det er for en eller flere klasser på alle tre klassetrin i

indskolingen.

Figur 20.

Har mindst én klasse på det pågældende klassetrin fået afkortet skoledagens længde ved hjælp af § 16 b?

(procentdel af skolerne, der afkorter skoledagen for mindst én klasse)

100%

90%

80%

70%

60%

50%

40%

30%

20%

10%

71%

67%

71%

67%

72%

67%

39%

36%

40%

36%

35%

38%

37%

32%

1. Klasse

2020

2019

2. klasse

2018

2017

2016

3. Klasse

Note: § 16 b kan primært benyttes i indskolingen, hvorfor der kun er opdaterede tal for disse klassetrin. Skolerne har ikke angivet, om § 16 b bruges i specialklasser.

n=523 i 2020 for alle klassetrin.

HVOR MEGET ER DEN UNDERSTØTTENDE

UNDERVISNING AFKORTET?

Figur 21 viser, hvor stor en andel af den understøttende

undervisning der i gennemsnit er afkortet per uge for de klasser,

der anvender § 16 b i skoleåret 2020/21.

Bemærk at tallene for skoleåret 2020/21 og 2019/20 kun dækker

over indskolingen, mens de tidligere år også har indeholdt

mellemtrin og udskoling.

I skoleåret 2020/21 afkorter 31 procent af skolerne, som

benytter § 16 b, i gennemsnit den understøttende undervisning

med mindre end 20 procent per uge.

Kun ganske få skoler fjerner størstedelen af den understøttende

undervisning ved brug af § 16 b.

36 procent af skolerne svarer, at de ikke ved, hvor meget de i

gennemsnit har afkortet den understøttende undervisning, for

klasserne der anvender § 16 b i skoleåret 2020/21.

Figur 21.

Hvor meget har de klasser, der anvender § 16 b i

indeværende skoleår 2020/2021, i gennemsnit per uge afkortet den

understøttende undervisning?

% af den

understøttende

undervisning

0-19 %

31%

35%

41%

20-39 %

14%

23%

40-59 %

14%

12%

13%

14%

60-79 %

80 % eller derover

Ved ikke

28%

36%

12%

14%

15%

10%

20%

2020

30%

2019

40%

2018

50%

2017

60%

2016

70%

80%

90%

100%

Note: n=524 i 2020.

HVEM HAR GODKENDT ANVENDELSEN AF

§16

37 procent af skolerne som benytter sig af

§ 16 b i skoleåret 2020/21, har

fået godkendelse til dette fra kommunalbestyrelsen. Færre skoler svarer i år

(48 procent), at kommunalbestyrelsen har givet kompetencen til

godkendelse til anden side (sammenlignet med 57 procent i skoleåret

2019/20).

Flere skoler (15 procent i 2020/21) angiver samtidig, at de ikke ved, hvem

der har godkendt anvendelsen.

Figur 22.

Hvem har godkendt anvendelsen af § 16 b til at

afkorte skoledagens længde?

100%

90%

80%

70%

60%

50%

40%

30%

20%

10%

22%

23%

57%

48%

37% 35%

31% 32% 33%

15%

65% 63%

59%

Kompetencen til at godkende anvendelsen af

§ 16 b gives stadig oftere til

den enkelte skolebestyrelse og sjældnere til den enkelte skoleleder. I

2020/21 godkendte skolebestyrelsen for 37 procent af skolerne, mens 28

procent af skolerne fik godkendelse fra skolelederne. I skoleåret 2019/20

godkendte skolebestyrelsen for 35 procent af skolerne, mod 34 procent af

skolelederne.

Figur 23.

Hvem har kommunalbestyrelsen givet kompetencen til

at godkende anvendelsen af § 16 b til?

28%

34%

31%

38%

42%

37%

35%

32%

26%

25%

27%

29%

24%

Kommunalbestyrelsen har

givet kompetencen til

godkendelse til anden side

2020

Note: n=524 i 2020.

Kommunalbestyrelsen har

godkendt anvendelsen af § 16

2019

2018

2017

2016

Ved ikke

2020

2019

10%

2018

20%

2017

2016

30%

40%

50%

Note: Figur 23 er baseret på respondenter, der har

svaret ‘Kommunalbestyrelsen

har givet kompetencen til

godkendelse til anden

side’

i figur 22.

n=252 i 2020.

FORMÅLET MED AT ANVENDE

§16

56 procent af skolerne, som benytter sig af § 16 b i skoleåret

2020/21, angiver, at de anvender § 16 b for at

sikre klassens

trivsel,

hvilket er på niveau med de forudgående skoleår.

68 procent af skolerne angiver, at de gør det for at understøtte

elevernes faglige udvikling ved

yderligere differentieret

undervisning.

Dette er 10 procentpoint lavere end i skoleåret

2016/17, men på niveau med 2019/20.

Samtidig tilkendegiver en højere andel skoler i år, at formålet er

understøtte elevernes generelle faglige udvikling.

I dette

skoleår gælder det for 65 procent af skolerne, mod 59 procent af

skolerne i skoleåret 2019/20.

35 procent af skolerne svarer i år, at brugen af paragraffen giver

skolerne mulighed for at

løse specifikke problemstillinger,

som fx mobning,

fordi de kan have flere voksne i klassen.

Blandt de tre

procent, der har svaret ”andet”, nævnes blandt

andet: Formålet varierer mellem klasserne, mulighed for

holddeling og timer, mindre sammenlæsning, understøttelse af

sproglig udvikling for tosprogede elever.

Figur 24.

Hvad er formålet med at anvende § 16 b til at afkorte

skoledagens længde? (mulighed for flere svar)

Understøtte løsning af specifikke problemstillinger (fx

mobning, uro i klassen, sammenbragte klasser), som

bedst afhjælpes ved at have flere voksne i klassen

35%

37%

41%

37%

56%

55%

58%

56%

65%

59%

56%

58%

64%

68%

69%

73%

80%

78%

Sikre klassens trivsel

Understøtte elevernes generelle faglige udvikling

Understøtte elevernes faglige udvikling ved yderligere

differentieret undervisning

Andet

18%

24%

Ved ikke

Note: n=524 i 2020.

2020

2019

2018

20%

2017

40%

2016

60%

80%

100%

PERSONALE DER ANVENDES VED FLERE VOKSNE I

KLASSEN

I skoleåret 2020/21 angiver en større andel af de skoler, som benytter sig af

§ 16 b, at de anvender både lærere og pædagoger i klassen, når skoledagen

afkortes på baggrund

§ 16 b, mens en mindre andel svarer, at de udelukkende anvender lærere. I 2020/21 svarer 64 procent, at de både bruger

lærere og pædagoger, hvilket er 10 procentpoint flere end i 2019/20. I skoleåret 2020/21 svarer 21 procent, at de udelukkende bruger lærere, mod 27

procent af skolerne som anvendte § 16 b i skoleåret 2019/20.

Figur 25.

Hvilke personalegrupper anvendes ved bemanding af flere voksne i klassen, når der er sket en afkortning af

skoledagens længde på baggrund af § 16 b i indeværende skoleår 2020/2021?

100%

90%

80%

70%

60%

50%

40%

30%

20%

10%

Udelukkende lærere

Udelukkende pædagoger

64%

54%

21%

27%

Udelukkende andet

Både lærere og pædagoger

Både lærere og andet

personale med relevante

kvalifikationer

Både pædagoger og andet

personale med relevante

kvalifikationer

Både lærere, pædagoger

og andet personale med

relevante kvalifikationer

Ved ikke

Note: n=524 i 2020.

2020

2019

8. ANVENDELSE AF FOLKESKOLELOVENS § 16 d

SKOLERNES ANVENDELSE AF

16 d

Med skoleåret 2019/20 trådte folkeskolelovens § 16 d i kraft. Den giver

mulighed for at forkorte skoledagens længde på 4.-9. klassetrin med henblik

på tilrettelæggelse af andre aktiviteter, der udløser et tilsvarende

personaleforbrug i undervisningen eller til at give plads til

konfirmationsforberedelser. Undervisningen kan forkortes med op til to

ugentlige undervisningstimer.

procent af skolerne har benyttet muligheden i folkeskolelovens § 16 d til

at afkorte skoledagens længde

på mindst et klassetrin

i skoleåret

2020/21

(fremgår

ikke

af figuren nedenfor). Dette er en større andel af

skolerne end i skoleåret 2019/2020, hvor 74 procent af skolerne benyttede

16 d.

Figur 27 opgør, på hvilke klassetrin på mellemtrinnet og i udskolingen,

skolerne, der anvender § 16 d, har anvendt paragraffen til at afkorte

skoledagen.

Blandt de skoler, der har valgt at benytte § 16 d, har 95-97 procent mindst én

klasse på 4.-6. klassetrin, som har fået afkortet skoledagen ved hjælp af § 16

d i skoleåret 2020/21. For alle

mellemtrinnets

klassetrin er der dermed sket

en stigning på mindst fire procentpoint siden 2019/20.

Blandt de skoler, der har valgt at benytte § 16 d, har 93-94 procent mindst én

klasse på 7.-9. klassetrin, som har fået afkortet skoledagen ved hjælp af § 16

d i skoleåret 2020/21. For alle

udskolingens

klassetrin er der dermed sket en

markant stigning på ca. 20 procentpoint siden 2019/20.

Figur 27.

Har mindst én klasse på det pågældende klassetrin fået afkortet skoledagens længde ved hjælp af § 16 b/16 d?

(procentdel af skolerne, der afkorter skoledagen for mindst én klasse. NB: 2019 og 2020 viser § 16 d, mens 2016-2018 viser § 16 b)

100%

90%

80%

71%

97%

93%

96%

92%

95%

90%

94%

77%

80%

69%

70%

93%

76% 78%

66%

68%

93%

73% 75%

60%

70%

60%

50%

40%

30%

20%

10%

68%

57%

70% 70%

56%

71%

68%

59%

72%

4. klasse

5. klasse

6. klasse

2020

2019

2018

2017

7. klasse

2016

8. klasse

9. klasse

Note: n=637 for 4. kl. i 2020, n=636 for 5. kl. i 2020, n=633 for 6. kl. i 2020, n=486 for 7. kl. i 2020, n=481 for 8. kl. i 2020, n=479 for 9. kl. i 2020.

HVAD KONVERTERES TIMERNE TIL?

Konverteret tid fra § 16 d benyttes igen i skoleåret 2020/21 i vid

udstrækning til to-voksenundervisning. På 94 procent af skolerne benyttes

en del af de overskydende timer til to-voksenundervisning. 21 procent af

skolerne, lidt færre end sidste skoleår, konverterer tiden til

konfirmationsforberedelse, og 21 procent konverterer tiden til turboforløb.

Noget færre (9-11 procent) har konverteret timerne til yderligere pædagog-

og lærerressourcer til enten åben skole eller bevægelsesaktiviteter.

Blandt de 8 procent,

der har svaret ”andet”,

nævnes blandt andet

holddeling, læringssamtaler, særlige indsatser, co-teaching og AKT-arbejde.

Figur 28.

Hvilke aktiviteter gennemføres på skolen, som følge af den tid der er konvertereret i forbindelse med anvendelse af

§ 16d? (mulighed for flere svar)

100%

90%

80%

70%

60%

50%

40%

30%

20%

10%

To-voksenundervisning

Særlige talentforløb

Turboforløb

Yderligere pædagog- og

lærerressourcer til åben

skole

Yderligere pædagog- og Konfirmationsforberedelse

lærerressourcer til

bevægelsesaktiviteter

94%

12% 14%

21% 20%

11% 11%

28%

21%

10%

11%

Ingen af ovenstående

Andet

Ved ikke

2020

Note: n=646 i 2020.

2019

9. IMPLEMENTERING AF REFORMELEMENTER

LEKTIEHJÆLP OG FAGLIG FORDYBELSE

Beslutning og varetagelse

På mere end halvdelen af skolerne tages beslutningen om den skemamæssige placering af lektiehjælp og faglig fordybelse af ledelsen og det undervisende

personale i fællesskab i skoleåret 2020/21. På hver fjerde skole tages beslutningen af ledelsen alene. Denne tendens svarer ca. til tendensen i skoleåret

2019/20.

Blandt de 5

procent, der har svaret ”andre” i 2020/21,

nævnes bl.a. skemalæggerne, ledelsen og eksterne partnere, elever og lærere, samt

skolebestyrelsen.

Figur 29.

Hvem har besluttet den skemamæssige placering af lektiehjælpen og den faglig fordybelse på skolen for dette

skoleår?

100%

90%

80%

70%

64%

54%

57% 58%

60%

50%

40%

30%

20%

10%

Udelukkende ledelsen

Primært ledelsen

Udelukkende det

undervisende personale

2020 (n=814)

Primært det undervisende

personale

2018 (n=364)

26% 25%

21% 22%

Ledelsen og det

undervisende personale i

fællesskab

2017 (n=621)

Andre

Ved ikke

2019 (n=387)

LEKTIEHJÆLP OG FAGLIG FORDYBELSE

Beslutning og varetagelse

I indskolingen varetages lektiehjælp og faglig fordybelse i uge 43 i 2020 af lærere og pædagoger i fællesskab på ca. hver anden skole (48 procent). På

mellemtrinnet og i udskolingen varetages lektiehjælp og faglig fordybelse oftest udelukkende (71 procent) eller primært (21 procent) af lærere i uge 43.

Sammenlignes dette med skolernes besvarelser for uge 35 i 2019, svarer en lidt mindre andel af skolerne i uge 43 i 2020, at lektiehjælp og faglig

fordybelse udelukkende varetages af lærere på tværs af klassetrin.

Figur 30.

Hvem varetager lektiehjælpen og den faglige

fordybelse på skolen i uge 43 - 2020?

100%

Figur 31.

Hvem varetager lektiehjælpen og den faglige

fordybelse på skolen i uge 35 - 2019?

90%

80%

70%

60%

50%

40%

30%

20%

10%

Udelukkende

lærere

Primært

lærere

12%

26%

21%

18%

1%0%

10%

2%0%

24%

43%

48%

71%

80%

70%

60%

50%

40%

30%

20%

1%0%0%

3%2%2%

15%

77%

50%

51%

24%

13%

14%

0%1%

12%

23%

10%

Udelukkende

lærere

Primært

lærere

2%1%

1%0%0%

1%1%0%

Udelukkende

Primært

Lærere og

pædagoger pædagoger pædagoger i

fællesskab

Andre

Ved ikke

Udelukkende

Primært

Lærere og

pædagoger pædagoger pædagoger i

fællesskab

Andre

Ved ikke

Indskoling (n=801)

Mellemtrin (n=801)

Udskoling (n=602)

Indskoling (n=383)

Mellemtrin (n=381)

Udskoling (n=296)

LEKTIEHJÆLP OG FAGLIG FORDYBELSE

Placering på skoleskemaet

På 52-59 procent af skolerne placeres lektiehjælp og faglig fordybelse primært som en integreret del af fagundervisningen på tværs af alle klassetrin i uge

43 i 2020, hvilket er en større andel i forhold til uge 35 i 2019 (47-55 procent). Omvendt angiver en lavere andel af skolerne i 2020, at lektiehjælp og faglig

fordybelse primært udgør et selvstændigt element (35-41 procent), sammenlignet med 2019 (39-48 procent). Dette gælder på tværs af indskolingen,

mellemtrinnet og udskolingen.

Der er samtidig en tendens til, at lektiehjælp og faglig fordybelse i højere grad integreres i undervisningen, jo lavere klassetrinnet er.

Figur 32.

Hvordan er lektiehjælpen og den faglige

fordybelse placeret skemamæssigt i uge 43? - 2020

100%

90%

80%

70%

60%

59% 57%

52%

35% 36%

41%

Figur 33.

Hvordan er lektiehjælpen og den faglige

fordybelse placeret skemamæssigt i uge 35? - 2019

100%

90%

80%

70%

60%

55% 54%

47%

39% 40%

50%

40%

30%

20%

10%

50%

40%

30%

20%

48%

10%

Lektiehjælpen og den Lektiehjælpen og den

faglige fordybelse er

primært et

primært en integreret

selvstændigt element

del af

(fx som lektiecafé eller

fagundervisningen

lignende)

Lektiehjælpen og den Lektiehjælpen og den

faglige fordybelse er

primært et

primært en integreret

selvstændigt element

del af

(fx som lektiecafé eller

fagundervisningen

lignende)

Andet

Ved ikke

Andet

Ved ikke

Indskoling (n=801)

Mellemtrin (n=801)

Udskoling (n=602)

Indskoling (n=383)

Mellemtrin (n=381)

Udskoling (n=296)

Note: uddybning af svaret ”andet” i 2020 inkluderer; en kombination af selvstændigt og integreret, morgenbånd, fordybelsesdage

LEKTIEHJÆLP OG FAGLIG FORDYBELSE

Placering på skoleskemaet

På størstedelen af skolerne placeres lektiehjælp og faglig fordybelse tidligt på eftermiddagen på tværs af klassetrin (63-71 procent) i uge 43 i 2020. På

tværs af klassetrinene har 37-48 procent af skolerne placeret lektiehjælp og faglig fordybelse før frokost. Placering af lektiehjælp og faglig fordybelse efter

kl. 14 er mest udbredt i udskolingen (42 procent). Denne tendens svarer ca. til tendensen i uge 35 i 2019.

Bemærk, at det har været muligt for skolerne at angive flere svar på, hvornår på dagen lektiehjælp og faglig fordybelse placeres i den pågældende uge.

Figur 34.

Hvornår på dagen placeres lektiehjælpen og den

faglige fordybelse i uge 43? (mulighed for flere svar) - 2020

100%

90%

80%

70%

60%

50%

40%

30%

20%

10%

Om morgenen (kl. Om formiddagen

Tidligt på

Sent på

8-10)

(kl. 10-12)

eftermiddagen (kl. eftermiddagen (kl.

12-14)

14 eller senere)

Ved ikke

8% 7% 7%

38% 37%

48%

40%

44% 44%

42%

26%

71%

66%

Figur 35.

Hvornår på dagen placeres lektiehjælpen og den

faglige fordybelse i uge 35? (mulighed for flere svar) - 2019

100%

90%

80%

69%

61% 61%

63%

70%

60%

50%

40%

30%

20%

10%

38%

42% 44%

42% 44% 43%

40%

28%

6% 6% 6%

Om morgenen (kl. Om formiddagen

Tidligt på

Sent på

8-10)

(kl. 10-12)

eftermiddagen (kl. eftermiddagen (kl.

12-14)

14 eller senere)

Ved ikke

Indskoling (n=311)

Mellemtrin (n=326)

Udskoling (n=275)

Indskoling (n=165)

Mellemtrin (n=170)

Udskoling (n=155)

LEKTIEHJÆLP OG FAGLIG FORDYBELSE

Antal skemalagte timer

Flest skoler (44-48 procent) svarer, at der er skemalagt to timer til lektiehjælp og faglig fordybelse i uge 43 i 2020. Kun få skoler har skemalagt tre eller

flere timer til lektiehjælp og faglig fordybelse.

En højere andel skoler svarer i 2020, at der er skemalagt en time eller mindre til lektiehjælp og faglig fordybelse i uge 43 (24-27 procent), sammenlignet

med uge 35 i 2019 (18-23 procent).

Figur 36.

Hvor mange timer har eleverne i gennemsnit

skemalagt til lektiehjælp og faglig fordybelse i løbet af uge

43? - 2020

100%

90%

80%

100%

90%

80%

Figur 37.

Hvor mange timer har eleverne i gennemsnit

skemalagt til lektiehjælp og faglig fordybelse i løbet af uge

35? - 2019

70%

60%

50%

40%

30%

20%

10%

27%

26%24%

18%

19%

14%

46%

48%

44%

70%

60%

50%

40%

30%

3% 1%

1% 1%

0% 0%

3% 3%

46%

44%

41%

18%

23%

18%

20%

19%

13%

13%11%

2% 1%

1% 1%

20%

10%

1 time 2 timer 3 timer 4 timer 5 timer 6 timer 7 timer 8 timer 9 timer 10 timer Ved ikke

eller

mindre

flere

1 time 2 timer 3 timer 4 timer 5 timer 6 timer 7 timer 8 timer 9 timer 10 timer Ved ikke

eller

mindre

flere

Indskoling (n=311)

Mellemtrin (n=326)

Udskoling (n=275)

Indskoling (n=156)

Mellemtrin (n=170)

Udskoling (n=155)

Note: Disse spørgsmål er kun blevet besvaret af de skoler, hvor lektiehjælp og faglig fordybelse indgår som et selvstændigt element på skoleskemaet. Det generelle indtryk er, at skolerne svarer ud fra

antallet af lektioner og ikke nødvendigvis antallet af klokketimer.

LEKTIEHJÆLP OG FAGLIG FORDYBELSE

Udbredelsen af lektiefri skoler og klassetrin

56 procent af skolerne svarer, at deres elever får lektier for i uge 43 i 2020, hvilket er en 5 procentpoint stigning i forhold til skolernes svar for uge 35 i

2019. I år svarer en lavere andel skoler derimod, at nogle klasser eller årgange er lektiefri, mens andre får lektier for, som skal løses hjemme. Andelen af

skoler, der angiver, at de forskellige klassetrin er lektiefrie, aftager i takt med at klassetrinene stiger, faldende fra 1. klasse (44 procent) til 9. klasse (2

procent). Særligt sker der et skift mellem indskolingen, mellemtrinnet og udskolingen.

Figur 38.

Er skolen ''lektiefri'' eller får eleverne lektier for,

som skal løses hjemme i løbet af uge 35 (2017-2019) / 43

(2020)?

100%

90%

80%

70%

60%

50%

40%

30%

20%

10%

Figur 39.

Hvilke klassetrin på skolen er lektiefri i uge 35

(2017-2019) / 43 (2020)? (mulighed for flere svar)

100%

90%

80%

70%

56%

58%

45%

53%

57%

52%

51%

43% 44%

35%

40% 41% 42%

60%

44%

50%

44% 42%43%

40% 38%

40%

7% 7%

12% 11%

2% 2% 3% 2%

40%

37% 37% 33%

33%

19%

14%

22%

12%

17%

14% 18% 12% 16%

12%

10%

30%

20%

10%

Skolen er lektiefri

Eleverne får lektier for, Nogle klasser/årgange

som skal løses hjemme

er lektiefri, mens

andre får lektier for,

som skal løses hjemme

Ved ikke

2% 2% 1%

3% 1%

1% 0%

1. klasse 2. klasse 3. klasse 4. klasse 5. klasse 6. klasse 7. klasse 8. klasse 9. klasse Ved ikke

2020 (n=814)

2019 (n=387)

2018 (n=364)

2017 (n=621)

2020 (n=287)

2019 (n=155)

2018 (n=150)

2017 (n=260)

Note: dette spørgsmål stilles til skoler der angiver, at nogle klasser/årgange er

lektiefri, mens andre får lektier for som skal løses hjemme

UNDERSTØTTENDE UNDERVISNING

Beslutning og varetagelse

Lidt over halvdelen af skolerne angiver i skoleåret 2020/21, at den skemamæssige placering af den understøttende undervisning er besluttet af ledelsen og

det undervisende personale i fællesskab. Tilsvarende angiver en tredjedel af skolerne, at det primært er ledelsen, der har besluttet den skemamæssige

placering. Der ses en tendens til, at ledelsen i højere grad end tidligere beslutter skolernes skemamæssige placering af den understøttende undervisning.

Figur 40.

Hvem har besluttet den skemamæssige placering af den understøttende undervisning på skolen for dette skoleår?

70%

60%

50%

40%

30%

20%

10%

Udelukkende ledelsen

Primært ledelsen

Udelukkende det

undervisende personale

2020 (n=814)

Primært det undervisende

personale

2018 (n=357)

Ledelsen og det

undervisende personale i

fællesskab

2017 (n=621)

Andre

8% 6%

1% 1% 3% 1%

2% 3% 2% 2%

3% 4% 5% 5%

33%

54%

56%

60%

52%

29%

25% 25%

1% 1% 1% 0%

Ved ikke

2019 (n=403)

”Andre” svar inkluderer; skemalæggere, skemalæggere og ledelse i fællesskab

UNDERSTØTTENDE UNDERVISNING

Beslutning og varetagelse

I indskolingen varetages den understøttende undervisning i uge 43 i 2020 udelukkende af lærere på to ud af tre skoler. På mellemtrinnet ses der en større

spredning i, hvordan varetagelsen af den understøttende undervisning fordeles mellem personalegrupperne.

Flest pædagoger indgår i varetagelsen af den understøttende undervisning i indskolingen. Understøttende undervisning varetages i fællesskab mellem

lærere og pædagoger på hver anden skole, og primært af pædagoger på hver femte skole i

uge 43 i

2020. Dette ligner billedet fra uge 35 i 2019, på nær

at en lidt større andel pædagoger primært varetager den understøttende undervisning i 2020, mens en mindre andel skoler deler varetagelsen mellem

lærere og pædagoger.

Figur 41.

Hvem varetager den understøttende undervisning

på skolen i uge 43? - 2020

100%

90%

80%

70%

60%

50%

40%

30%

20%

10%

Udelukkende

lærere

Primært

lærere

Udelukkende

Primært

Lærere og

pædagoger pædagoger pædagoger i

fællesskab

Mellemtrin (n=801)

34%

23% 22%

14%

2%1%

20%

10%

0%0%1%

33%

66%

51%

Figur 42.

Hvem varetager den understøttende

undervisning på skolen i uge 35? - 2019

100%

90%

80%

70%

60%

50%

40%

30%

20%

10%

35%

25%

20%

13%

3%1%

32%

15%

69%

59%

0%0%0%

1%0%0%

Andre:

Ved ikke

Udelukkende

lærere

Primært

lærere

Udelukkende Primært

Lærere og

pædagoger pædagoger pædagoger i

fællesskab

Mellemtrin (n=399)

Andre

Ved ikke

Indskoling (n=801)

Udskoling (n=602)

Indskoling (n=401)

Udskoling (n=299)

UNDERSTØTTENDE UNDERVISNING

Placering på skoleskemaet

Procentdelen af skoler, der placerer den understøttende undervisning som et selvstændigt element, falder gradvist fra indskolingen til udskolingen. I uge 43

i 2020 gør dette sig gældende i indskolingen for 58 procent af skolerne mod 43 procent for udskolingen. For mellemtrinnet er skolerne nogenlunde ligeligt

fordelt mellem, at den understøttende undervisning primært er placeret som et selvstændigt element og et integreret element i fagundervisningen. Disse

fordelinger er meget lig tendenserne fra uge 35 i 2019.

Figur 43.

Hvordan er den understøttende undervisning

placeret skemamæssigt i uge 43? - 2020

100%

90%

80%

70%

60%

50%

40%

30%

20%

10%

37%

58%

49% 50%

45% 43%

100%

90%

80%

70%

60%

50%

40%

30%

20%

10%

Figur 44.

Hvordan er den understøttende undervisning

placeret skemamæssigt i uge 35? 2019

57%

43%

35%

49%

41%

Den understøttende

undervisning er primært undervisning er primært

et selvstændigt element

en integreret del af

fagundervisningen

Indskoling (n=801)

Mellemtrin (n=801)

Andet

Ved ikke

Den understøttende

undervisning er

primært et

primært en integreret

del af

selvstændigt element

fagundervisningen

Indskoling (n=401)

Mellemtrin (n=399)

Andet

Ved ikke

Udskoling (n=602)

Udskoling (n=299)

”Andet” svar inkluderer;

både integreret og selvstændigt element, omlagt til to-

lærer

UNDERSTØTTENDE UNDERVISNING

Placering på skoleskemaet

Mange skoler har placeret understøttende undervisning på flere forskellige tidspunkter af skoledagen. På størstedelen af skolerne placeres den

understøttende undervisning tidligt på eftermiddagen på tværs af klassetrin (73-76 procent i uge 43 i 2020). På tværs af klassetrinene har 43-59 procent af

skolerne placeret understøttende undervisning før frokost. Placering af understøttende undervisning efter kl. 14 er mest udbredt i udskolingen (36 procent)

og er i uge 43 i 2020 mindre udbredt på tværs af alle klassetrin end i uge 35 i 2019.

Figur 45.

Hvornår på dagen placeres den understøttende

undervisning i uge 43? - 2020 (mulighed for flere svar)

100%

90%

80%

70%

60%

50%

40%

30%

20%

10%

Om morgenen (kl. Om formiddagen

Tidligt på

Sent på

8-10)

(kl. 10-12)

eftermiddagen (kl. eftermiddagen (kl.

12-14)

14 eller senere)

Indskoling (n=493)

Mellemtrin (n=396)

Udskoling (n=287)

Ved ikke

18%

6% 7%

43%

46%

51%

36%

57% 59%

57%

76% 75%

73%

Figur 46.

Hvornår på dagen placeres den understøttende

undervisning i uge 35? - 2019 (mulighed for flere svar)

100%

90%

80%

70%

60%

50%

40%

30%

20%

10%

Om morgenen (kl. Om formiddagen

Tidligt på

Sent på

8-10)

(kl. 10-12)

eftermiddagen (kl. eftermiddagen (kl.

12-14)

14 eller senere)

Indskoling (n=256)

Mellemtrin (n=222)

Udskoling (n=149)

Ved ikke

26%

46% 48%

51%

54% 52% 52%

44%

77%

71% 73%

8% 9%

UNDERSTØTTENDE UNDERVISNING

Antal skemalagte timer

Hovedparten af skolerne angiver, at de i gennemsnit har skemalagt 2-3 timer til understøttende undervisning i uge 43 i 2020 på tværs af alle klassetrin.

Andelen af skoler der har tilkendegivet i gennemsnit at have skemalagt mere end tre timer til understøttende undervisning i uge 43 i 2020 er faldet i forhold

til uge 35 i 2019. Tilsvarende har en større andel skoler angivet, at de har skemalagt 1 time eller mindre til understøttende undervisning i uge 43 i 2020.

Figur 47.

Hvor mange timer har eleverne i gennemsnit

skemalagt til understøttende undervisning i løbet af uge 43?

- 2020

100%

90%

80%

70%

60%

50%

40%

30%

20%

10%

19%

18%

11%

40%

40%38%

23%

27%

24%

11%

1% 1%

1% 0%

0% 0%

4% 5%

Figur 48.

Hvor mange timer har eleverne i gennemsnit

skemalagt til understøttende undervisning i løbet af uge 35?

- 2019

100%

90%

80%

70%

60%

50%

40%

30%

20%

10%

13%

11%

38%

31%33%

23%

25%

22%

14%

18%

15%

12%

0% 1%

3% 5%

1% 3%

1% 1%

0% 1%

1% 0%

1 time 2 timer 3 timer 4 timer 5 timer 6 timer 7 timer 8 timer 9 timer 10 timer Ved ikke

eller

mindre

flere

Indskoling (493)

Mellemtrin (n=396)

Udskoling (n=287)

1 time 2 timer 3 timer 4 timer 5 timer 6 timer 7 timer 8 timer 9 timer 10 timer Ved ikke

eller

mindre

flere

Indskoling (256)

Mellemtrin (n=222)

Udskoling (n=149)

Det generelle indtryk er, at skolerne svarer ud fra antallet af lektioner og ikke nødvendigvis antallet af klokketimer

MOTION OG BEVÆGELSE

Beslutning og varetagelse

Hver anden skole (49 procent) angiver, at ledelsen og det undervisende personale beslutter den skemamæssige placering af motion og bevægelse i

fællesskab i skoleåret 2020/21. Over tid ses der en svag tendens til, at placeringen gradvist besluttes sjældnere i fællesskab og oftere af ledelsen.

Figur 49.

Hvem har besluttet den skemamæssige placering af motion og bevægelse på skolen for dette skoleår?

100%

90%

80%

70%

60%

50%

49% 50%

54%

56%

40%

30%

20%

10%

Udelukkende ledelsen

Primært ledelsen

Udelukkende det

undervisende personale

2020 (n=814)

Primært det undervisende

personale

2018 (n=357)

Ledelsen og det

undervisende personale i

fællesskab

2017 (n=619)

Andre

Ved ikke

18% 16%

11% 11%

11% 10% 11% 11%

13% 15% 15% 15%

2019 (n=386)

Uddybende svar under ”Andre” inkluderer; skemateknik, afhænger af klassetrin, elevråd, pædagogisk udvalg

MOTION OG BEVÆGELSE

Beslutning og varetagelse

Lærere og pædagoger varetager i fællesskab motion og bevægelse i indskolingen på 75 procent af skolerne i uge 43 i 2020, hvilket er 6 procentpoint lavere

end i uge 35 i 2019. For udskolingen angiver 23 procent af skolerne, at det primært er lærere, der varetager motion og bevægelse på skolen i uge 43 i

2020. Dette er en stigning på 6 procentpoint i forhold til i uge 35 i 2019. På mellemtrinnet varetages motion og bevægelse på 41 procent af skolerne af

lærere og pædagoger i fællesskab, og på sammenlagt 55 procent af skolerne varetages det enten udelukkende eller primært af lærere i uge 43 i 2020.

Figur 50.

Hvem varetager motion og bevægelse på skolen i

uge 43? - 2020

100%

90%

80%

70%

60%

50%

40%

30%

20%

10%

Udelukkende

lærere

Primært

lærere

Udelukkende

Primært

Lærere og

pædagoger pædagoger pædagoger i

fællesskab

Mellemtrin (n=801)

31%

24%

23%

12%

2% 1% 1%

2% 0%

13%

0% 0% 0%

1% 1% 1%

41%

61%

75%

Figur 51.

Hvem varetager motion og bevægelse på skolen i

uge 35? - 2019

100%

90%

80%

70%

60%

50%

40%

30%

20%

10%

32%

21%

17%

0%0%

45%

65%

81%

17%

2%2%

0%0%0%

Andre

Ved ikke

Udelukkende

lærere

Primært

lærere

Udelukkende

Primært

Lærere og

pædagoger pædagoger pædagoger i

fællesskab

Mellemtrin (n=382)

Andre

Ved ikke

Indskoling (n=801)

Udskoling (n=602)

Indskoling (n=384)

Udskoling (n=297)

MOTION OG BEVÆGELSE

Placering på skoleskemaet

Størstedelen af skolerne angiver, at motion og bevægelse primært er en integreret del af fagundervisningen på tværs af klassetrin (73-76 procent).

Skolernes angivelser for uge 43 i 2020, følger dermed tendenserne for uge 35 i 2019.

Figur 52.

Hvordan er motion og bevægelse placeret

skemamæssigt i uge 43? - 2020

100%

90%

80%

70%

60%

50%

73%

76% 76%

Figur 53.

Hvordan er motion og bevægelse placeret

skemamæssigt i uge 35? - 2019

90%

80%

70%

60%

50%

40%

30%

72%

74%

77%

40%

30%

20%

10%

Motion og bevægelse

er primært en

integreret del af

fagundervisningen

Motion og bevægelse

er primært et

selvstændigt element

Mellemtrin (n=801)

Andet

Ved ikke

19%

16% 16%

20%

10%

Motion og bevægelse

er primært en

integreret del af

fagundervisningen

20% 20%

16%

Motion og bevægelse

er primært et

selvstændigt element

Mellemtrin (n=382)

Andet

Ved ikke

Indskoling (n=801)

Udskoling (n=602)

Indskoling (n=394)

Udskoling (n=297)

Andet inkluderer; både selvstændigt og integreret element, AT timer, brainbreaks

MOTION OG BEVÆGELSE

Placering på skoleskemaet

På skoler hvor motion og bevægelse primært er et selvstændigt element, placeres det oftest om formiddagen eller tidligt på eftermiddagen i uge 43 i 2020,

og lidt oftere på disse tidspunkter end i uge 35 i 2019. Fordelingen af skolernes placering af motion og bevægelse er relativt ens på tværs af klassetrin i uge

43 i 2020, på nær at skolerne er mere tilbøjelige til at placere motion og bevægelse kl. 14 eller senere for udskolingen end på de øvrige klassetrin.

Figur 54.

Hvornår på dagen placeres motion og bevægelse

i uge 43? - 2020 (mulighed for flere svar)

100%

90%

80%

70%

60%

50%

40%

30%

20%

10%

Sent på

Om morgenen (kl. Om formiddagen

Tidligt på

8-10)

(kl. 10-12)

eftermiddagen (kl. eftermiddagen (kl.

14 eller senere)

12-14)

Indskoling (n=195)

Mellemtrin (n=175)

Udskoling (n=127)

Ved ikke

13%

10% 9% 8%

51%

46%

38%

34%

76%

70%

67%

66%

64%

Figur 55.

Hvornår på dagen placeres motion og bevægelse

i uge 35? - 2019 (mulighed for flere svar)

100%

90%

80%

70%

60%

50%

40%

30%

20%

10%

Sent på

Om morgenen (kl. Om formiddagen

Tidligt på

8-10)

(kl. 10-12)

eftermiddagen (kl. eftermiddagen (kl.

14 eller senere)

12-14)

Indskoling (n=104)

Mellemtrin (n=98)

Udskoling (n=65)

Ved ikke

47%

49%

40%

31%

15%

9% 10%

60%

59%

55%

66%

62%

60%

12%

MOTION OG BEVÆGELSE

Antal skemalagte timer

I uge 43 i 2020 er der sket en stigning i andelen af skoler der angiver, at der er to timers skemalagt motion og bevægelse på tværs af alle klassetrin. Dette

gælder for 48 procent i indskolingen, 43 procent på mellemtrinnet og 50 procent i udskolingen. Samtidig har en mindre andel af skolerne mere end 3 timers

motion og bevægelse på skoleskemaet i uge 43 i 2020 sammenlignet med uge 35 i 2019.

Figur 56.

Hvor mange timer har eleverne i gennemsnit

skemalagt til motion og bevægelse i løbet af uge 43? - 2020

100%

90%

80%

70%

60%

48%50%

43%

Figur 57.

Hvor mange timer har eleverne i gennemsnit

skemalagt til motion og bevægelse i løbet af uge 35? - 2019

90%

80%

70%

60%

50%

40%

30%

22%

5% 6%

19%18%

12%

12%10%

6% 5%

2% 1%

0% 1%

2% 1%

0% 1%

0% 0%

7% 9%

50%

40%

30%

20%

10%

4% 5%

34%

33%

19%

23%

22%

18%

17%

22%

20%

10%

5% 5%

0% 0%

8% 9%

1 time 2 timer 3 timer 4 timer 5 timer 6 timer 7 timer 8 timer 9 timer 10 timer Ved ikke

eller

mindre

flere

1 time 2 timer 3 timer 4 timer 5 timer 6 timer 7 timer 8 timer 9 timer 10 timer Ved ikke

eller

mindre

flere

Indskoling (n=195)

Mellemtrin (n=175)

Udskoling (n=127)

Indskoling (n=104)

Mellemtrin (n=98)

Udskoling (n=65)

Det generelle indtryk er, at skolerne svarer ud fra antallet af lektioner og ikke nødvendigvis antallet af klokketimer

10. PRIORITERING AF MIDLER TIL KVALITETSLØFT

AF UNDERSTØTTENDE UNDERVISNING

PRIORITERING AF MIDLER TIL

KVALITETSLØFT AF UNDERSTØTTENDE

UNDERVISNING

Med den politiske aftale fra januar 2019

om ”Folkets

skole:

Faglighed, dannelse og frihed justeringer af folkeskolen til en

mere åben og fleksibel

folkeskole” er der tilført nye midler

til et

kvalitetsløft af den understøttende undervisning.

I skoleåret 2020/21 prioriterer skolerne oftest midlerne til løft på

områderne: større variation i de anvendte undervisningsmetoder,

bedre sammenhæng mellem fag og obligatoriske emner, samt

øget fokus på bevægelse (32-40 procent).

Skolerne

som har svaret ”andet”, angiver bl.a.,

at midlerne er

prioriteret til to-lærer funktioner, trivsel, støtte til elever med

særlige behov, holdopdeling og læseløft.

10 procent af skolerne svarer i 2020, at de ikke har fået tilført

midler til kvalitetsløft. Til sammenligning svarede 29 procent af

skolerne det samme i 2019.

Figur 58.

Hvilke områder har I på jeres skole valgt at prioritere i forhold

til de tilførte midler til kvalitetsløft af den understøttende undervisning?

Figur 58.

Hvilke områder har I på jeres skole valgt at prioritere i

(muligt at vælge flere svar)

forhold til de tilførte midler til kvalitetsløft af den understøttende

undervisning? (muligt at vælge flere svar)

10%

29%

20%

29%

32%

25%

32%

28%

20%

18%

20%

33%

28%

33%

14%

15%

14%

8% 14%

14%

40%

Skolen har ikke fået tilført midler til kvalitetsløft af den

understøttende undervisning

Skolen har ikke fået tilført midler til kvalitetsløft af den

understøttende undervisning

Styrkelse af lektiehjælp og faglig fordybelse

Øget fokus på bevægelsesaktiviteter.

Større variation i de anvendte undervisningsmetoder mv.

Styrket samarbejde omkring åben skole

Bedre sammenhæng med fagene og de obligatoriske

Bedre sammenhæng med fagene og de obligatoriske emner

emner

Andet

Ved ikke

0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100%

2019 (n=591)

2020 (n=814)

2019 (n=591)

UDMØNTNING AF MIDLER TIL

KVALITETSLØFT AF UNDERSTØTTENDE

UNDERVISNING

Blandt de skoler, der har fået tilført midler til kvalitetsløft af den

understøttende undervisning, angiver størstedelen (75 procent) i

2020, at midlerne er brugt til to-voksenundervisning, hvilket er 5

procentpoint højere end i år 2019. Hver anden skole har brugt

midler til holddannelse, og hver tredje til undervisning som er

tilpasset de enkelte elevers faglige udvikling.

Skolerne som har svaret ”andet”, angiver bl.a., at skolen har

udmøntet midlerne til læringssamtaler, projektdage, pauser,

udeskole og inklusion.

Figur 59.

Hvordan har skolen udmøntet midlerne til kvalitetsløft af

Figur 59.

Hvordan har skolen udmøntet midlerne til kvalitetsløft af

den understøttende undervisning?

To-voksenundervisning

70% 75%

75%

70%

Færre

Færre elever

underviser

elever pr.

pr. underviser

12%

8% 12%

Øget tid

Øget tid til planlægning af og opfølgning

den

til planlægning af og opfølgning på

på den

understøttende undervisning

Undervisning tilpasset

de enkelte elevers forskellige faglige

Undervisning tilpasset

de enkelte elevers forskellige

faglige

udvikling mv

4% 8%

34%

Holddannelse

49%

51%

49%

Andet

4%5%

Ved ikke

0% 10% 20% 30% 40%

0% 10% 20% 30% 40% 50%

60% 70% 80% 90% 100%

2019 (n=422)

2020(n=736)

2019 (n=422)

2020(n=736)

11. METODE OG REPRÆSENTATIVITET

METODE

Dataindsamling

Populationen omfatter alle danske folkeskoler med undervisning på 1.–9. klassetrin, svarende til 1.167 skoler. I 2020 er data indsamlet fra hver enkelt

skoleafdeling, med undtagelse af 4 skoler, hvor data er indsamlet på hovedskoleniveau. I de øvrige undersøgelsessår indgik skoler med flere afdelinger kun én

gang. Da der er tale om få besvarelser i den samlede mængde, vurderes det ikke at påvirke sammenligneligheden på tværs af undersøgelsesårene.

Oplysningerne om, hvornår skoledagen slutter for de enkelte klasser, er indsamlet den 19. oktober-9. november 2020 med udgangspunkt i klasseskemaer for

uge 43 gennem et webbaseret spørgeskema, som alle skoler blev inviteret til at deltage i via en e-mail til skolens hovedpostkasse. Spørgeskemaerne er

besvaret af en repræsentant fra skolens ledelse, en administrativ medarbejder eller andre, der har overblik over skolens undervisningstid.

Dataindsamlingen er i 2020 gennemført af Styrelsen for IT og Læring. Rapporten er udarbejdet i samarbejde mellem Styrelsen for IT og Læring og Styrelsen for

Undervisning og Kvalitet.

Datagrundlag

Datagrundlaget består af besvarelser fra 814 skoler og skoleafdelinger som har besvaret det fulde spørgeskema, svarende til 70 procent af populationen.

For at reducere

spørgeskemaets længde

af hensyn til skolerne, blev der i spørgeskemaet stillet uddybende spørgsmål til skoledagens længde på tre klassetrin

på skolen (én i hhv. indskolingen, mellemtrinnet og udskolingen, på nær for skoler uden alle klassetrin).

BESKRIVELSE AF SKOLERNE OG DERES

REPRÆSENTATIVITET

Der indgår 814 skoler og skoleafdelinger fra alle landets kommuner i årets

undersøgelse. Tabel 26 viser skolernes fordeling på de fem regioner. Som

det fremgår, svarer fordelingen i meget høj grad til skolernes faktiske

fordeling i landet. 24 procent af skolerne har under ti klasser, 32 procent har

10-19 klasser, 33 procent har 20-29 klasser, ni procent har 30-39 klasser og

de resterende to procent af skolerne har 40 klasser eller flere. Et mindre

antal af skolerne har angivet mere end 50 klasser i alt, eller mere end 10

klasser på et klassetrin. Disse antal er valideret eller justeret, ved at

sammenholde det angivne med øvrige oplysninger om skolernes samlede

størrelse.

Den anvendte fremgangsmåde og den høje svarprocent giver alt i alt

grundlag for at formode, at undersøgelsens resultater er repræsentative for

alle landets folkeskoler med undervisning på 1.-9. klassetrin.

Tabel 26.

Folkeskoler opdelt på region

Stikprøve

–

Antal skoler

Stikprøve

–

Procent

Population

–

Population -

Difference -

Antal skoler

Procent procentpoint

Region

Hovedstaden

Midtjylland

Nordjylland

Sjælland

Syddanmark

Total

164

218

105

116

211

814

20,1%

26,8%

12,9%

14,3%

25,9%

100,0%

251

306

146

189

275

1167

21,5%

26,2%

12,5%

16,2%

23,6%

100,0%

-1,4%

0,6%

0,4%

-1,9%

2,4%

BESKRIVELSE AF SKOLERNE OG DERES

REPRÆSENTATIVITET

Tabel 27.

Hvor ofte får klasserne typisk nye skoleskemaer i løbet af året?

Tidligere har kortlægningerne omhandlet skoledagens længde i uge 35. På

grund af skolernes håndtering af Covid-19, er kortlægningen i 2020

gennemført i uge 43. Grundet den tidsmæssige forskel og skolernes fortsatte

håndtering af Covid-19, skal det bemærkes, at sammenligninger mellem

denne kortlægnings resultater og tidligere års kortlægninger er behæftet

med usikkerheder og derfor skal gøres med forbehold for den tidsmæssige

forskel. Det gælder særligt de steder, hvor spørgsmålene til skolerne handler

om skolens skemalægning i den pågældende uge.

Som det fremgår af tabel 27, har de fleste skoler dog det samme skema hele

året og kun få får nye skemaer oftere end hvert halve år. Dette indikerer, at

undersøgelsens resultater formentlig ikke vil ændre sig afgørende, alt efter

hvornår på skoleåret undersøgelsen gennemføres. At over halvdelen af

skolerne har samme skema hele året, og yderligere lidt over hver femte kun

skifter skema en gang om året, vidner om, at skoleskemaerne generelt ikke

varierer meget i løbet af året. Det er dermed kun for de 16 procent af

skolerne, som skifter skoleskema mere end en gang om året, at det kan

have betydning for billedet af skoledagen på den enkelte skole og det

enkelte klassetrin på skolen, hvornår på året kortlægningen af skoledagens

længde gennemføres. På et aggregeret niveau har sådanne udsving dog

tendens til at udligne sig selv, og det kan derfor med rimelighed forventes,

at hvis nogle skoler skifter skema, så eleverne får en lidt kortere uge, vil

andre skoler skifte skema, så eleverne på disse skoler får en lidt længere

uge.

Hyppighed for nye skemaer

Procentdel 2020

(n= 814)

Procentdel 2019

(n=588)

Klasserne har det samme skema hele skoleåret

61,8%

61,7%

Klasserne får nyt skema hvert halve år

Klasserne får nyt skema tre-fire gange om året

22,4%

6,3%

21,8%

6,8%

Klasserne får nyt skema hver måned

Klasserne får nyt skema hver uge / de følger ét

skema i lige uger og et andet skema i ulige uger

Andet

1,0%

0,3%

1,2%

1,7%

7,4%

7,7%

Total

100,0%