Børne- og Undervisningsudvalget 2020-21, Social- og Ældreudvalget 2020-21
BUU Alm.del Bilag 12, SOU Alm.del Bilag 8
Offentligt
2260378_0001.png
Anbefalinger til
BARNETS LOV – BARNET FØRST
Oktober 2020
BUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 12: Henvendelse af 9/10-20 fra FADD om anbefalinger til Barnets LOV
2260378_0002.png
”ALLE BØRN HAR RET TIL ET STED!”
; som de kan kalde deres
; hvor de voksne passer på dem
;som de altid kan vende tilbage til
; hvor de ikke bliver gjort ansvarlige for og overladt til
at tage voksenbeslutninger
BUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 12: Henvendelse af 9/10-20 fra FADD om anbefalinger til Barnets LOV
2260378_0003.png
KÆRE POLITIKKERE
I det følgende beskrives – med udgangspunkt i det kendskab, vi har til
BARNETS LOV, som den er beskrevet på ministeriets hjemmeside, som den er
omtalt i medierne og som den er fremlagt på møder, vi har deltaget i - FADDs
anbefalinger til indhold i BARNETS LOV, med henblik på, at loven kan blive
den vigtigste og bedste lov for udsatte børn og unge i Danmark i årtier.
BUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 12: Henvendelse af 9/10-20 fra FADD om anbefalinger til Barnets LOV
2260378_0004.png
Den passus i udligningsreformen som belønner
anbringende kommuner til kun at anbringe deres
dyreste anbringelser (med delvis refusion) i egen
kommune, selv om borgeren (barnet eller den unge)
har brug for et andet tilbud, som ikke ligger i
anbringende kommune, bør laves om med henblik
FINANSIERING
på både at sikre, at børn og unge får det rigtige
tilbud og for at undgå afspecialisering.
Vi har tidligere og i andre sammenhænge givet
udtryk for dette skisma.
Foreløbig er vi betryggede i, at der dels at er politisk
opmærksomhed på det, dels er der varslet
indkaldelse til politiske drøftelser i efteråret 2020.
BUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 12: Henvendelse af 9/10-20 fra FADD om anbefalinger til Barnets LOV
2260378_0005.png
Derudover: Fra tid til anden fyldes medierne af historier om
enkeltpersoner, der er private ejere af tilbud for udsatte børn
og unge.
Ugennemsigtighed i forhold til køb og salg af inventar, biler
m.m., huslejer over markedsniveau og udtræk af anselige
millionbeløb til privatforbrug bør, som minimum kvalificere de
FINANSIERING
pågældende til et særligt økonomisk tjek og kontrol fra de
sociale tilsyn.
Dernæst bør man fra politisk side overveje, hvordan man
begrænser enkeltpersoners adgang til at hæve formuer ud af
tilbuddenes drift – finansieret af offentlige midler.
Vi er ligeledes betryggede i, at der er politisk velvilje til at se
nærmere på mulighederne for at lovfæste sådanne
begrænsninger.
BUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 12: Henvendelse af 9/10-20 fra FADD om anbefalinger til Barnets LOV
2260378_0006.png
EN VEJ AT GÅ…
er, at de sociale tilsyn i forbindelse med
opfølgning på den kommende evaluering får
værktøjer, kompetencer og hjemmel til at
foretage den nødvendige kontrol for at
kunne sikre fuld økonomisk transparens.
er, at et flertal i Folketinget må lovgive, så vi
sikrer, at pengene bruges til det, der er
meningen: Til børnenes trivsel og udvikling og
til nødvendig sikring af institutionernes
bæredygtighed.
BUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 12: Henvendelse af 9/10-20 fra FADD om anbefalinger til Barnets LOV
2260378_0007.png
BARNETS LOV
VI DELER MINISTERENS OG
REGERINGENS FOKUS PÅ, AT…
BUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 12: Henvendelse af 9/10-20 fra FADD om anbefalinger til Barnets LOV
2260378_0008.png
”For mange børn bliver anbragt for sent”
JA, MEN
det handler ikke om alder, men om hvorvidt barnets mistrives. I mange tilfælde har
børnenes udfordringer været udtalte for længe og familierne har været kendte i systemet inden
handling.
”Vi
skal passe bedre på børnene og sætte tidligere og mere konsekvent ind”
JA, MEN
for os at se er rettidighed og hurtighed vigtigere end tidlig indsats. Dette ændrer naturligvis
ikke på, at når en tidlig indsats er nødvendig, så skal den effektueres. Vores pointe er, at det skal gå
hurtigt med den rette indsats. Ligesom med alvorlige fysiske skader.
BUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 12: Henvendelse af 9/10-20 fra FADD om anbefalinger til Barnets LOV
2260378_0009.png
”Det er indsatser og rettigheder for barnet, der er omdrejningspunktet”
JA, MEN
vi skal ikke glemme vigtigheden af børnenes forældre som medspillere. Og inddragelses-
og rettighedsfokus må ikke betyde, at det enkelte barn bliver gjort ansvarlig for at træffe svære og
komplicerede beslutninger. Vi minder om, at barnets behandlings-, eller pædagogiske behov også
er omdrejningspunkt.
”Plejefamilierne skal klædes bedre på til opgaven”
JA, MEN
plejefamilierne skal først og fremmest kunne noget nyt, der skal passe til det barn, der skal
anbringes der – bedst og allerhelst i et tæt og formaliseret samarbejde med et anbringelsessted
med mulighed for at skabe glidende overgange og dynamiske frem- og tilbageaftaler for at undgå
sammenbrud. skal tilbydes relevante opgaver. Og så skal plejefamilier tilbydes relevante opgave og
ordentlige vilkår!
BUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 12: Henvendelse af 9/10-20 fra FADD om anbefalinger til Barnets LOV
2260378_0010.png
”Vi skal sikre en bedre kvalitet på døgninstitutioner og opholdssteder”
JA, MEN
for lige at konkretisere, så skal vi vedblivende sørge for det rigtige match mellem barnets
behov og anbringelsesstedets ressourcer og kompetencer. Det gør man blandt andet ved at forstå
kvalitet som et dynamisk begreb, der er til enhver tid er afhængig af det indbyrdes forhold mellem
kontekst, individ, opgave, viden og ressourcer.
Tilbuddene har brug for organisatorisk og faglig ro og brug for fagligt bæredygtige visiteringer.
”Vi skal lette overgangen til voksenlivet for anbragte unge og støtte dem bedre til at stå på egne
ben efter en anbringelse”
JA, MEN
det kræver retskrav til de unge – for eksempel ret til efterværn, ret til SU, ret til 1800
skoledage og ret til kontakt til et anbringelsessted efter anbringelsesophør. Muligheden for at sikre,
at alle anbragte børn og unge skal kunne knyttes til mindst et tilgængeligt, nærværende og stabilt
voksent menneske, typisk en professionel, der har opbygget en særlig relation i forbindelse med et
forløb – er efterstræbelsesværdigt og skal undersøges nærmere
BUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 12: Henvendelse af 9/10-20 fra FADD om anbefalinger til Barnets LOV
2260378_0011.png
”Iværksætte et opgør med stigmatiserende og forkerte begreber i lovgivningen”
JA, MEN
lad os nu undgå at gå i den anden grøft og bruge problembenægtende begreber
Og ikke mindst: ”Målet
skal ikke være at forebygge en anbringelse, men at forebygge, at
barnet får en barndom med omsorgssvigt”
JA, MEN
lad os holde fast i, at en af de største landvindinger i socialpædagogisk arbejde
gennem de sidste 20 år har været medtænkningen af børns forældre som en vigtige
medspillere i deres børns udvikling og evne til at træffe nye og bedre valg
BUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 12: Henvendelse af 9/10-20 fra FADD om anbefalinger til Barnets LOV
2260378_0012.png
OM DET ER KLOGT...
at give børn ret til at vælge deres forældre fra, om
der i betydelig grad skal skrues op for adoptioner
og om ”der skal være flere frivillige mentorer,
venskabsfamilier og andre ikke-betalte
mellemmenneskelige relationer, som de anbragte
kan tage sig med ind i voksenlivet, stiller vi os mere
tvivlende overfor.
VI savner både forskningsmæssigt belæg for og
børnesagkyndiges vurdering af at indføre så
markant et skifte i anbringelsesstandarden i DK,
hvorfor undersøgelser bør igangsættes før, der
sættes handling bag intentionerne.
BUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 12: Henvendelse af 9/10-20 fra FADD om anbefalinger til Barnets LOV
2260378_0013.png
VI VURDERER…
at det kan give god mening at iværksætte – også tvungne -
adoptionsprocesser i de få tilfælde, hvor fagfolk vurderer, at
forældreevnen - trods intensive læringsforløb – ikke kan
forbedres/udvikles – typisk på grund af lav intelligens eller kronisk
psykisk sygdom.
BUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 12: Henvendelse af 9/10-20 fra FADD om anbefalinger til Barnets LOV
2260378_0014.png
Og hvis et udsat barns hjem i kortere eller længere
”ALLE BØRN HAR RET…”
Når vi har kaldt vores oplæg ALLE BØRN HAR RET - er
det fordi vi ønsker at præcisere, at når valget mellem
dagbehandling, heldagsskole, plejefamilie eller
døgninstitution skal foretages af en kommune, er det
vigtige, at den indsats man visiterer barnet til, vælges
ud fra et helhedssyn på alt det, man ved om barnet,
dets forandringsbehov, dets families situation og
ressourcer i forhold til varetagelse af barnets tarv OG
i forlængelse heraf hvilken type indsats barnet vil
kunne profitere af… således at barnet kan få en
oplevelse af at være en del af et fællesskab, der har
forpligtet til at være der og blive der – for barnet.
perioder ikke kan sørge for barnets trivsel og
udvikling, så har disse børn under alle
omstændigheder brug for et sted, de kan kalde
for deres, og hvor de også hører til.
Det er væsentligt, at den indsats barnet får, skal
have den nødvendige robusthed og
bæredygtighed til, at det livslangt vil kunne tjene
som et barns barndomsstation – som minimum eller
som supplement og i relation til andre
barndomsstationer i et udsat barns liv – herunder
barnets forældre.
Vi skal sikre, at alle børn og unge i vores varetægt
har en betydningsfuld voksen, som de kan knytte
an til …
BUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 12: Henvendelse af 9/10-20 fra FADD om anbefalinger til Barnets LOV
2260378_0015.png
”Hvor de voksne passer på dem
og hvor børnene ikke bliver gjort
ansvarlige for at definere deres
eget behandlingsbehov…”
Når vi har valgt undertitlen (- hvor de voksne passer på dem
og hvor børnene ikke bliver gjort ansvarlige for at definere
deres eget behandlingsbehov…) er det fordi det er en helt
central pointe i arbejdet med udsatte børn og unge, at vi
passer rigtig godt på dem.
At ’passe på’ et udsat barn omfatter, at man taget ansvar
for – på baggrund af på den ene side viden og erfaringer
om og på den anden side i omsorg og respekt for barnet.
Det er et fagligt karaktertræk, at medarbejdere med en
socialpædagogisk uddannelse kan se igennem og bag om
adfærd for at kunne aflæse, hvad der er på spil.
Ikke som bedrevidende, men som mere kapable
og med indsigt i at kunne konsekvensberegne.
Som forældre gør det med deres egne børn, så
vurderer de i et komplekst og dynamisk samspil
med barnet, hvornår det har alderen,
modenheden og erfaringen til at kunne træffe
beslutninger i deres eget liv.
Det samme skal fortsat gøre sig gældende i
arbejdet med udsatte børn og unge.
Vi har bare en særlig forpligtelse til at gøre os rigtig
umage, være tilgivende, kompenserende og
udfordrende, når vi arbejder med andre
menneskers børn.
BUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 12: Henvendelse af 9/10-20 fra FADD om anbefalinger til Barnets LOV
2260378_0016.png
Indsatser for udsatte børn og unge skal kunne næsten det samme
som det gode hjem: Det skal være præget af varme, venlighed,
tålmodighed, stabilitet, kontinuitet, omsorg og udvikling.
Lige som fra et hjem, skal indsatserne udgå fra et sted, som et barn
kan vende tilbage til, kan søge hjælp og vejledning fra, kan
genfinde sin historie i og kan fortælle om sorger og glæder til …
Samtidig skal indsatser for udsatte børn og unge konstant være i et
relationelt og oplyst forhold til det omgivende samfund, så det
udsatte barn løbende kan blive guidet, udfordret og kompenseret i
forhold til alle de aspekter, der skaber forudsætningerne for, at et
barn kan udvikle sin identitet og blive et aktivt, selvstændigt,
deltagende og selvregulerende medlem af samfundet: På vej hen
imod alt det som ikke-udsatte børn og unge er på vej hen i mod…
Det kræver nænsomhed, glidende overgange, koordinering,
tværfagligt samarbejde … og:
OPSUMMERENDE
VARME, VIDEN, VISDOM OG VEDHOLDENHED
BUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 12: Henvendelse af 9/10-20 fra FADD om anbefalinger til Barnets LOV
2260378_0017.png
Vi har noteret os, at der skal ses på alle aspekter af anbringelsesområdet,
og at arbejdet vil ske i tre spor:
Spor 1: Flere tidligere anbringelser og bedre kvalitet
Spor 2: Barnets stemme
Spor 3: Overgang til voksenlivet
Og så har vi tilføjet et lille kapitel
Spor 4: De professionelles stemme
Vores anbefalinger tager udgangspunkt i disse spor.
Vi bidrager gerne i alle faser, i alle sammenhænge og i alle temaer, der vedrører denne
lov.
Det være sig i form af studiebesøg for politikere og embedsmænd, møder om indhold
og ’teoriafprøvning’ og deltagelse i ekspertpaneler.
Oktober 2020
/Søren Skjødt, formand for FADD
BUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 12: Henvendelse af 9/10-20 fra FADD om anbefalinger til Barnets LOV
2260378_0018.png
Vi har noteret os, at der skal ses
på alle aspekter af
anbringelsesområdet, og
arbejdet vil ske i tre spor.
FADD tilføjer spor 4: De
professionelles stemme
Spor 1: Flere tidligere
anbringelser og bedre
kvalitet
Spor 2: Barnets stemme
Spor 3: Overgang til
voksenlivet
Spor 4: De professionelles
stemme
BUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 12: Henvendelse af 9/10-20 fra FADD om anbefalinger til Barnets LOV
2260378_0019.png
SPOR 1: FLERE TIDLIGERE ANBRINGELSER OG BEDRE KVALITET
Der er ikke nødvendigvis brug for flere anbringelser. Der er brug for de rigtige indsatser på
de rigtige tidspunkter. ALLE tre grundindsatser (den besluttende, den kontrollerende og
den behandlende indsats) skal indgå i en ny vidensbaseret national helhedsplan for
forholdet mellem lovgivning, myndighed og udsatte børn og unge og deres familier.
Starten på en sådan proces kunne være at iværksætte en metaorganisatorisk
kortlægning. Spørgsmålet er, om vi har den rette organisatoriske infrastruktur i Danmark til
at yde det som vores børn, unge - og siden voksne - har brug for
Det hurtige svar på det spørgsmål er NEJ.
BUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 12: Henvendelse af 9/10-20 fra FADD om anbefalinger til Barnets LOV
2260378_0020.png
2001
EKSEMPEL
š
I 2001 lavede man en på papiret fornuftig ungdomssanktion med tre faser og
med værdier om sammenhæng, stabilitet og kvalitet i barnets (den unges)
socialpædagogiske behandlingsforløb.
š
Man glemte bare og glemmer fortsat at sørge for, at logistikken i
ungdomssanktionen kan lade sig gøre, når eksempelvis hovedparten af de
sikrede institutioner ikke har delvis lukkede, åbne eller efterværnspladser, hvorfor
barnet igen, igen og igen skifter institution.
š
Det er systematisk samfundsmæssigt og politisk prioriteret omsorgssvigt. Dels
pga. af behandlingssammenbrud, men helt grundlæggende fordi
metaorganiseringen af behandlingsforløb på et givent subspecialiseret område
(eksempelvis ungdomssanktioner) er utilstrækkelig.
BUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 12: Henvendelse af 9/10-20 fra FADD om anbefalinger til Barnets LOV
2260378_0021.png
Den nationale
handleplan;
skal tage højde for diverse specialer og
subspecialer, så vi på samme tid skaber
forudsætninger for en retningsgivende struktur
og en mangfoldighed og diversitet, der – fordi
børn og unge er forskellige – skal kunne sikre
det rigtige tilbud til det enkelte barn.
Vi ønsker en nødvendig revitalisering af indsatstrappen (flere og mere flytbare trin og kortere afstand mellem
trinnene) ny finansieringsmodel (statslig indblanding og/eller flere samskabelsesprojekter mellem
kommunerne) bedre udnyttelse af gældende regler for at effektuere og konstituere individuelt målrettede
løsninger, fokus på vigtigheden af at lette udsatte børn og unges adgang til uddannelsessystemet og til
arbejdsmarkedet, bedre koordinering, samt familiers og ressourcepersoners inddragelse i arbejdet.
BUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 12: Henvendelse af 9/10-20 fra FADD om anbefalinger til Barnets LOV
2260378_0022.png
Vi er grundlæggende optagede af 6 ting:
1.
kvalitetsudbygning- og sikring
2.
mere ensartethed
3.
konstans & bæredygtighed
4.
et opgør med mindsteindgrebsprincippet (hvis der er brug for
mere)
5.
færre sammenbrud
6.
udsatte børn og unges livsvarige adgang til barndomsstationer i
deres liv og dermed mulighed for at genkalde vigtige aspekter af
deres historie
Alt sammen for at styrke udsatte børn og unges muligheder for at
blive en del af samfundet
Vi vil her
primært
fokusere på
”Den
behandlende
indsats”
BUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 12: Henvendelse af 9/10-20 fra FADD om anbefalinger til Barnets LOV
2260378_0023.png
1)
Indsatser der koster op til ex 750.000 kr.
årligt alt inklusive sagsbehandles,
visiteres og finansieres som hidtil af kommunerne med fuld gennemsigtighed.
Vi anbefaler, at
indsatser på det
specialiserede
børn og
ungeområde
opdeles i to
kategorier:
Alle indsatser i dette regi skal have en særlig autorisation, der udstedes af det
sociale tilsyn og beror på kompetencer, resultater m.m.m
2)
Indsatser, der koster mere end ex 750.000 kr. sagsbehandles og visiteres
5 visitationsudvalg (et i hver region og med en fælles overordnet national
ledelse)
af
Udvalget skal bestå af repræsentanter fra anbringende kommune, regionen
og staten ex VISO.
Finansiering fordeles i et aftalt forhold mellem kommune og stat – fordelt på
nøgletal og med fuld gennemsigtighed.
Alle indsatser i dette regi skal have en særlig autorisation, der udstedes af det
sociale tilsyn og beror på kompetencer, resultater m.m. Det skal være muligt
for sociale tilbud at opnå autorisation i begge kategorier
BUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 12: Henvendelse af 9/10-20 fra FADD om anbefalinger til Barnets LOV
2260378_0024.png
Kategori 2 indsatserne
š
Der oprettes i tilknytning til hver region et børn og
ungecenter, hvis opgave er at koordinere indsatserne
således, at børnene/de unge får den indsats, de kan
profitere mest af.
š
Kerneydelserne skal løses i et tværregionalt samarbejde
mellem kommunale, regionale og fondsbaserede
institutioner og skal indeholde plejefamilier, åbne
institutioner, delvist lukkede, sikrede og særligt sikrede
afdelinger/pladser, specialskoler, heldagsskoler og
dagbehandlingsinstitutioner med mest mulig fleksibilitet
mellem afdelingerne
š
Tilknytningen til en afdeling/et hus skal for det
enkelte barn/ung som udgangspunkt være
livsvarig eller indtil barnet vælger relationen fra.
š
Barnet vil således have en barndomsstation
eller flere at kunne vende tilbage til.
BUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 12: Henvendelse af 9/10-20 fra FADD om anbefalinger til Barnets LOV
2260378_0025.png
Kategori 2 indsatserne - fortsat
š
Såfremt f ex en ung har begået alvorlig
š
Barndomsstationen forpligter sig til at tilbyde
efterværn, at opbevare tegninger, billeder
m.m. af og med barnet. Hvilket i parentes
bemærket kræver ændring af GDPR
reglerne…
š
Barnet kan fravælge efterværnet, skal kunne
vælge et andet godkendt efterværn og skal
kunne fortryde fravalget.
kriminalitet og visiteres til en indsats i et sådant
center, har barnet EN INDGANG, hvorefter en
faseopdelt indsats iværksættes – f ex med en
indledende basismåned med afdækning af
fysiske, psykiske og læringsmæssige
problemstillinger og potentialer på en sikret
eller delvis lukket afdeling. Herefter etableres
en
š
målrettet fase 2, 3 og 4 frem mod udslusning
og afslutning.
BUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 12: Henvendelse af 9/10-20 fra FADD om anbefalinger til Barnets LOV
2260378_0026.png
Det centrale i centrenes arbejde er, at børnene/de unge skal
bevæge sig mellem forskellige læringsstationer, hvor skoleuddannelse
og værkstedsundervisning skal spille væsentlige roller.
Der skal være intern skole, kontakt til folkeskoler, ungdomsuddannelser
og for at sikre kontinuitet og læringsmæssigt flow (formelt og uformelt)
skal flydende prøveafholdelse ex 5-6 gange om året, lettere adgang
til dispensation for timetal og fagrække muliggøre, at flere børn og
unge afslutter folkeskolen og får en ungdomsuddannelse.
Et erhvervscenter med praktikpladser, fritidsjob, kontakt til
erhvervsskoler, mulighed for kursusbeviser og merit på erhvervsskoler
o.l. skal medvirke til at styrke og motivere børns læring ved at deltage
i håndværksaktiviteter og kunstnerisk produktion
Et mentorkorps og et efterværnspersonale bestående af såvel
medarbejdere som frivillige skal i den forbindelse certificeres og være
knyttede til centrene.
DET CENTRALE
BUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 12: Henvendelse af 9/10-20 fra FADD om anbefalinger til Barnets LOV
2260378_0027.png
PLEJEFAMILIER
šPlejefamilier
skal indgå i centrets arbejde og være en
del af centrets medarbejderstab med henblik på at
være part i smidiggørelsen af overgangene i børns liv og
for at kunne indgå i modtagelse og overdragelse af
børn, supervision, aflastning.
šSmidiggørelse
af adgang til deltagelse i almindelig
skolegang, fritidsarbejde, foreningsliv,
civilsamfundsaktiviteter i samarbejde med frivillige skal
være en særlig vigtig opgave for centrene - når barnet
ønsker det og er parat til at kunne profitere af det …
BUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 12: Henvendelse af 9/10-20 fra FADD om anbefalinger til Barnets LOV
2260378_0028.png
DE MINDSTE BØRN
For så vidt angår de mindste børn taler de seneste tal for, hvor mange
skift et anbragte spædbarn har inden sjette år sit eget tydelige sprog.
En analyse fra Social og indenrigsministeriet (14/9) viser, at 24 pct. af
spædbørn, der fjernes inden de fylder et år, skifter anbringelsessted en
eller flere gange inden femårsalderen.
Det er naturligvis et ganske og aldeles urimeligt højt tal
Tættere bånd mellem døgninstitutioner og plejefamilier, styrket
udredningsproces og fokus på vigtigheden af samarbejde mellem
familiebehandlingsindsatser, plejefamilier og børnenes familier er et par
af svarene ...
Det rigtige match, der i forhold til den målgruppe i særlig grad skal
fokusere på ro, stabilitet og tilknytning, er forudsætningen for det gode
forældrekompenserende forløb for et udsat spædbarn, hvis ledetråde
er ...
Iagttagelse, bekymringsskrivelse, forældrevejledning
problemidentifikation, §50 undersøgelse, udredning, valg af indsats,
opfølgning, koordinering og supervision m.m.
Små børn, der ikke får den rigtige indsats, bliver dyre som store børn…
BUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 12: Henvendelse af 9/10-20 fra FADD om anbefalinger til Barnets LOV
2260378_0029.png
Derudover bør BARNETS LOV have opmærksomhed på:
š
š
Der bør være forskellig voksenansvarslovgivning for hhv de
sikrede, de delvist lukkede og de åbne afdelinger på de sikrede
institutioner. Det er vores opfattelse, at der er brug for nærmere
drøftelser af i hvilke regier, under hvilke omstændigheder og med
hvilke tilladelser disse magtbeføjelser skal kunne eksekveres.
š
Voksenansvarslovens anvendelsesområde bør også gælde
dagbehandlings- og aflastningsinstitutioner samt special- og
heldagsskoler (retssikkerhed og ansvarlighed)
š
Nye handleplanstyper skal indeholde længerevarende
uddannelsesplaner mhp at styrke et uddannelsesmæssigt og
beskæftigelsesmæssigt perspektiv
š
Barnets lov bør gøre noget ved den kendsgerning, at andelen af
børn, der har fået en diagnose som depression, angst, autisme
og ADHD fra børnepsykiatrien, inden de fylder 15 år, steget fra
fire til ni procent. (fra 2010 til 2017)
š
š
š
skabe forståelse for vigtigheden af, at psykisk syge børn
og unge kan slippe helt af med en diagnose, når den ikke
er relevant længere
Der skal udvikles kvalitetsstandarder for sagsbehandling –
herunder præcisering af tidshorisonter, inddragelse af
barn og familie m.m.
Øget fokus på vigtigheden af forældreevne-undersøgelser
og i den forbindelse øget brug af udviklingsstøttende
undersøgelsesforløb
At der gennem de sociale tilsyns seneste
kvalitetsindikator stilles krav om dokumentation af, hvor
stor en del af taksten der går til sundhedsfremmende kost
og aktiviteter
BUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 12: Henvendelse af 9/10-20 fra FADD om anbefalinger til Barnets LOV
2260378_0030.png
SPOR 2: BARNETS STEMME
Inddragelse af børn i deres egen sag er helt afgørende for, at barnet skal kunne forstå vigtigheden af forandring. Alle historier om børn, der skifter
anbringelsessted over-night, som tvinges af selv barmhjertige politifolk eller børn, der ikke kan forstå hvorfor de skal skilles fra deres søskende, er
smertelige – i første omgang naturligvis for barnet. Og skaber ALTID ekstraordinært vanskelige betingelser for at opbygge tillid, håb og tro.
Børn er forskellige: Og graden af inddragelse skal være afstemt i forhold til barnets alder, modenhed og livssituation m.m.
Vi ser for øjeblikket i inddragelsens navn børn og unge, der udskriver sig selv fra indsatser, som de ikke har lyst til at være i – af og til hjulpet på vej af
velmenende sagsbehandlere, der mener at
’en aftale er bedre end at børnene rømmer’.
Også selv om barnet efterfølgende kommer til at leve på
gaden.
Børn og unge skal ikke kunne fravælge den børnefagligt set rigtigste indsats hvis det skønnes, at fravalget af indsatsen vil forværre eller fastholde
barnets situation – skolefagligt, socialt og følelsesmæssigt.
Det er uafviseligt vigtigt at lytte til børn, at skabe tryghed, give forklaringer og skabe overblik og klarhed, men der kan være valg og forhold som den
professionelle voksne kan gennemskue vil få negative konsekvenser for barnet og som derfor af barnet vil kunne opleves som modstridende i forhold til
dets ønsker. Og alle valg, der træffes af professionelle, skal kunne argumenteres, skal formidles omsorgsfuldt og skal tage hensyn til, at barnet på et
tidspunkt kan komme i så meget ro og harmoni, at valg i højere grad skal tages af barnet – men gradvist, klogt og hensynsfuldt.
BUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 12: Henvendelse af 9/10-20 fra FADD om anbefalinger til Barnets LOV
2260378_0031.png
o
o
børn kende deres rettigheder,
børn og forældre præsenteres for og få mulighed for at præsentere sig for medarbejdere i
den indsats, der skal samarbejde med barnet og dets forældre om en given opgaven – så
vidt muligt i så god tid at barnet kan nå at indstille sig på en ny virkelighed.
o
o
børn have 2 sagsbehandlere, som de skal kunne komme i kontakt med
udsatte børn og unge skal beskyttes mod at blive pålagt ansvar for at træffe
voksenbeslutninger i deres liv
HERUNDER SKAL:
o
vi under hensyntagen til barnets alder og modenhed skelne mellem de tre
inddragelsesniveauer: Medinddragelse, medbestemmelse og selvbestemmelse. Konkret
inddragelse af et barn kræver kendskab til barnet, familien og konteksten
o
de professionelle voksne omkring barnet være i stand til at lytte til og forstå barnet og dets
behov - samtidig med at man ’lytter med øjnene’ og også forstår ufortalte sammenhænge
o
de sociale tilsyn forpligter sig til at afrapportere deres besøg og samtaler med de
involverede anbragte børn og unge – på en måde så børnene kan forstå det
o
den del af sagsbehandlernes faglighed, der handler om at kunne klarlægge og præcisere
et barns behov, styrkes.
BUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 12: Henvendelse af 9/10-20 fra FADD om anbefalinger til Barnets LOV
2260378_0032.png
SPOR 3: OVERGANGEN TIL VOKSENLIVET
Det er almindeligt anerkendt, at såfremt en socialfaglig indsats for udsatte børn og unge ikke følges op, når den unge nærmer sig 18 år og således overgår
fra børneparagraffer og voksenparagraffer, så er der en risiko for, at den unge mister fodfæste og ikke får færdiggjort uddannelse, ikke får et job, ikke
bliver selvforsørgende og ikke får et stabilt hjem.
Alt sammen forudsætninger for, at et udsat barn kan blive til en aktiv samfundsborger med integritet, værdighed og autonomi.
De vigtigste beskyttelsesfaktorer for udsatte børn og unge er og bliver: Uddannelse, beskæftigelse, kendskab til sociale normer for god opførsel og adgang
til mindst én tilstedeværende og stabil voksenrelation.
Som for ikke-udsatte børn og unge gælder det, at overgangen til voksenlivet for udsatte børn og unge er følsom og sårbar og derfor kræver
kompenserende, støttende og stabiliserende miljøers tilgængelighed, responsivitet og engagement.
Ikke mindst hvis en udsat ung har senfølgeskader, er der behov for at børne – og voksenforvaltninger i kommunerne under henvisning til en
senmodningsparagraf i serviceloven får mulighed for at dele sektoransvaret med at etablere en sammenhængende indsats for de 14-25 årige med en
indgang.
Desuden bør det undersøges hvordan man politisk kan finansiere og/eller understøtte udsatte børn og unges deltagelse i fritidsaktiviteter – under og efter
et døgn- eller dagbehandlingsforløb
BUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 12: Henvendelse af 9/10-20 fra FADD om anbefalinger til Barnets LOV
2260378_0033.png
šEfterværn
som retskrav
šVigtigt
for at følge op på og udfase og afslutte (rettidigt) et
anbringelsesforløb (som forældre til ikke-anbragte også gør, hvor unges
flytte-hjemme-fra-alder er 21,6 år)
šIde:
Skab en overgangsparagraf (mellem §66 og §107) for de 18-25 årige,
så det kan afklares hvad den (ofte) senmodnede unge har brug for.
Sammen med andre overgangsfaser (før-børnehave, før-skole, pubertet og
sociale begivenheder) er perioden mellem ungdom og voksenlivet ofte
HERUNDER:
ekstra vanskelig for børn og unge i udsatte positioner
šSU
til studerende der er anbragte og over 18: For at skabe normalitet og
undgå stigmatisering
šRet
til 1800 skoledage
šGDPR-reglerne
skal ændres så det bliver muligt for indsatsstederne - som
det typisk er tilfældet i et barndomshjem - at opbevare tegninger, fotos,
eksamensbeviser m.m. med en teknologi, der sikrer at barnet beskyttes mod
uønsket brug af materialet.
BUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 12: Henvendelse af 9/10-20 fra FADD om anbefalinger til Barnets LOV
2260378_0034.png
SPOR 4: DE PROFESIONELLES STEMME
Børn ved som oftest hvad de har lyst til, men ikke altid, hvad de har brug for.
Det er der, vi kommer ind i billedet.
Med føromtalte VARME, VIDEN, VISDOM OG VEDHOLDENHED
BUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 12: Henvendelse af 9/10-20 fra FADD om anbefalinger til Barnets LOV
2260378_0035.png
Fordelt på:
Småbørnsinstitutioner
Familieinstitutioner
111 medlemmer fordelt på:
10 regionale 9 %
61 kommunale 55 %
29 selvejende 26 %
3 Socialøkonomiske
virksomheder 3 %
8 Opholdssteder 7 %
Nærmiljøinstitutioner
Skole-behandlingshjem
Sikrede institutioner (delvist lukkede, særligt sikrede)
Ungeinstitutioner
Dagbehandlingsinstitutioner
Heldags/special/kostskoler
Opholdssteder
30 medlemsinstitutioner er eller har skole 27 %
9 har værksteder 8 %
40 har psykolog(er) ansat 36 %
33 har socialrådgiv(ere) ansat 30 %
FAKTA OM FADD