BUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 12: Henvendelse af 9/10-20 fra FADD om anbefalinger til Barnets LOV

Børne- og Undervisningsudvalget 2020-21, Social- og Ældreudvalget 2020-21
BUU Alm.del Bilag 12, SOU Alm.del Bilag 8
Offentligt

Anbefalinger til

BARNETS LOV – BARNET FØRST

Oktober 2020

BUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 12: Henvendelse af 9/10-20 fra FADD om anbefalinger til Barnets LOV

”ALLE BØRN HAR RET TIL ET STED!”

; som de kan kalde deres

; hvor de voksne passer på dem

;som de altid kan vende tilbage til

; hvor de ikke bliver gjort ansvarlige for og overladt til

at tage voksenbeslutninger

BUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 12: Henvendelse af 9/10-20 fra FADD om anbefalinger til Barnets LOV

KÆRE POLITIKKERE

I det følgende beskrives – med udgangspunkt i det kendskab, vi har til

BARNETS LOV, som den er beskrevet på ministeriets hjemmeside, som den er

omtalt i medierne og som den er fremlagt på møder, vi har deltaget i - FADDs

anbefalinger til indhold i BARNETS LOV, med henblik på, at loven kan blive

den vigtigste og bedste lov for udsatte børn og unge i Danmark i årtier.

BUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 12: Henvendelse af 9/10-20 fra FADD om anbefalinger til Barnets LOV

Den passus i udligningsreformen som belønner

anbringende kommuner til kun at anbringe deres

dyreste anbringelser (med delvis refusion) i egen

kommune, selv om borgeren (barnet eller den unge)

har brug for et andet tilbud, som ikke ligger i

anbringende kommune, bør laves om med henblik

FINANSIERING

på både at sikre, at børn og unge får det rigtige

tilbud og for at undgå afspecialisering.

Vi har tidligere og i andre sammenhænge givet

udtryk for dette skisma.

Foreløbig er vi betryggede i, at der dels at er politisk

opmærksomhed på det, dels er der varslet

indkaldelse til politiske drøftelser i efteråret 2020.

BUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 12: Henvendelse af 9/10-20 fra FADD om anbefalinger til Barnets LOV

Derudover: Fra tid til anden fyldes medierne af historier om

enkeltpersoner, der er private ejere af tilbud for udsatte børn

og unge.

Ugennemsigtighed i forhold til køb og salg af inventar, biler

m.m., huslejer over markedsniveau og udtræk af anselige

millionbeløb til privatforbrug bør, som minimum kvalificere de

FINANSIERING

pågældende til et særligt økonomisk tjek og kontrol fra de

sociale tilsyn.

Dernæst bør man fra politisk side overveje, hvordan man

begrænser enkeltpersoners adgang til at hæve formuer ud af

tilbuddenes drift – finansieret af offentlige midler.

Vi er ligeledes betryggede i, at der er politisk velvilje til at se

nærmere på mulighederne for at lovfæste sådanne

begrænsninger.

BUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 12: Henvendelse af 9/10-20 fra FADD om anbefalinger til Barnets LOV

EN VEJ AT GÅ…

er, at de sociale tilsyn i forbindelse med

opfølgning på den kommende evaluering får

værktøjer, kompetencer og hjemmel til at

foretage den nødvendige kontrol for at

kunne sikre fuld økonomisk transparens.

er, at et flertal i Folketinget må lovgive, så vi

sikrer, at pengene bruges til det, der er

meningen: Til børnenes trivsel og udvikling og

til nødvendig sikring af institutionernes

bæredygtighed.

BUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 12: Henvendelse af 9/10-20 fra FADD om anbefalinger til Barnets LOV

BARNETS LOV

VI DELER MINISTERENS OG

REGERINGENS FOKUS PÅ, AT…

BUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 12: Henvendelse af 9/10-20 fra FADD om anbefalinger til Barnets LOV

”For mange børn bliver anbragt for sent”

JA, MEN

det handler ikke om alder, men om hvorvidt barnets mistrives. I mange tilfælde har

børnenes udfordringer været udtalte for længe og familierne har været kendte i systemet inden

handling.

”Vi

skal passe bedre på børnene og sætte tidligere og mere konsekvent ind”

JA, MEN

for os at se er rettidighed og hurtighed vigtigere end tidlig indsats. Dette ændrer naturligvis

ikke på, at når en tidlig indsats er nødvendig, så skal den effektueres. Vores pointe er, at det skal gå

hurtigt med den rette indsats. Ligesom med alvorlige fysiske skader.

BUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 12: Henvendelse af 9/10-20 fra FADD om anbefalinger til Barnets LOV

”Det er indsatser og rettigheder for barnet, der er omdrejningspunktet”

JA, MEN

vi skal ikke glemme vigtigheden af børnenes forældre som medspillere. Og inddragelses-

og rettighedsfokus må ikke betyde, at det enkelte barn bliver gjort ansvarlig for at træffe svære og

komplicerede beslutninger. Vi minder om, at barnets behandlings-, eller pædagogiske behov også

er omdrejningspunkt.

”Plejefamilierne skal klædes bedre på til opgaven”

JA, MEN

plejefamilierne skal først og fremmest kunne noget nyt, der skal passe til det barn, der skal

anbringes der – bedst og allerhelst i et tæt og formaliseret samarbejde med et anbringelsessted

med mulighed for at skabe glidende overgange og dynamiske frem- og tilbageaftaler for at undgå

sammenbrud. skal tilbydes relevante opgaver. Og så skal plejefamilier tilbydes relevante opgave og

ordentlige vilkår!

BUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 12: Henvendelse af 9/10-20 fra FADD om anbefalinger til Barnets LOV

”Vi skal sikre en bedre kvalitet på døgninstitutioner og opholdssteder”

JA, MEN

for lige at konkretisere, så skal vi vedblivende sørge for det rigtige match mellem barnets

behov og anbringelsesstedets ressourcer og kompetencer. Det gør man blandt andet ved at forstå

kvalitet som et dynamisk begreb, der er til enhver tid er afhængig af det indbyrdes forhold mellem

kontekst, individ, opgave, viden og ressourcer.

Tilbuddene har brug for organisatorisk og faglig ro og brug for fagligt bæredygtige visiteringer.

”Vi skal lette overgangen til voksenlivet for anbragte unge og støtte dem bedre til at stå på egne

ben efter en anbringelse”

JA, MEN

det kræver retskrav til de unge – for eksempel ret til efterværn, ret til SU, ret til 1800

skoledage og ret til kontakt til et anbringelsessted efter anbringelsesophør. Muligheden for at sikre,

at alle anbragte børn og unge skal kunne knyttes til mindst et tilgængeligt, nærværende og stabilt

voksent menneske, typisk en professionel, der har opbygget en særlig relation i forbindelse med et

forløb – er efterstræbelsesværdigt og skal undersøges nærmere

BUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 12: Henvendelse af 9/10-20 fra FADD om anbefalinger til Barnets LOV

”Iværksætte et opgør med stigmatiserende og forkerte begreber i lovgivningen”

JA, MEN

lad os nu undgå at gå i den anden grøft og bruge problembenægtende begreber

Og ikke mindst: ”Målet

skal ikke være at forebygge en anbringelse, men at forebygge, at

barnet får en barndom med omsorgssvigt”

JA, MEN

lad os holde fast i, at en af de største landvindinger i socialpædagogisk arbejde

gennem de sidste 20 år har været medtænkningen af børns forældre som en vigtige

medspillere i deres børns udvikling og evne til at træffe nye og bedre valg

BUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 12: Henvendelse af 9/10-20 fra FADD om anbefalinger til Barnets LOV

OM DET ER KLOGT...

at give børn ret til at vælge deres forældre fra, om

der i betydelig grad skal skrues op for adoptioner

og om ”der skal være flere frivillige mentorer,

venskabsfamilier og andre ikke-betalte

mellemmenneskelige relationer, som de anbragte

kan tage sig med ind i voksenlivet, stiller vi os mere

tvivlende overfor.

VI savner både forskningsmæssigt belæg for og

børnesagkyndiges vurdering af at indføre så

markant et skifte i anbringelsesstandarden i DK,

hvorfor undersøgelser bør igangsættes før, der

sættes handling bag intentionerne.

BUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 12: Henvendelse af 9/10-20 fra FADD om anbefalinger til Barnets LOV

VI VURDERER…

at det kan give god mening at iværksætte – også tvungne -

adoptionsprocesser i de få tilfælde, hvor fagfolk vurderer, at

forældreevnen - trods intensive læringsforløb – ikke kan

forbedres/udvikles – typisk på grund af lav intelligens eller kronisk

psykisk sygdom.

BUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 12: Henvendelse af 9/10-20 fra FADD om anbefalinger til Barnets LOV

Og hvis et udsat barns hjem i kortere eller længere

”ALLE BØRN HAR RET…”

Når vi har kaldt vores oplæg ALLE BØRN HAR RET - er

det fordi vi ønsker at præcisere, at når valget mellem

dagbehandling, heldagsskole, plejefamilie eller

døgninstitution skal foretages af en kommune, er det

vigtige, at den indsats man visiterer barnet til, vælges

ud fra et helhedssyn på alt det, man ved om barnet,

dets forandringsbehov, dets families situation og

ressourcer i forhold til varetagelse af barnets tarv OG

i forlængelse heraf hvilken type indsats barnet vil

kunne profitere af… således at barnet kan få en

oplevelse af at være en del af et fællesskab, der har

forpligtet til at være der og blive der – for barnet.

perioder ikke kan sørge for barnets trivsel og

udvikling, så har disse børn under alle

omstændigheder brug for et sted, de kan kalde

for deres, og hvor de også hører til.

Det er væsentligt, at den indsats barnet får, skal

have den nødvendige robusthed og

bæredygtighed til, at det livslangt vil kunne tjene

som et barns barndomsstation – som minimum eller

som supplement og i relation til andre

barndomsstationer i et udsat barns liv – herunder

barnets forældre.

Vi skal sikre, at alle børn og unge i vores varetægt

har en betydningsfuld voksen, som de kan knytte

an til …

BUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 12: Henvendelse af 9/10-20 fra FADD om anbefalinger til Barnets LOV

”Hvor de voksne passer på dem

og hvor børnene ikke bliver gjort

ansvarlige for at definere deres

eget behandlingsbehov…”

Når vi har valgt undertitlen (- hvor de voksne passer på dem

og hvor børnene ikke bliver gjort ansvarlige for at definere

deres eget behandlingsbehov…) er det fordi det er en helt

central pointe i arbejdet med udsatte børn og unge, at vi

passer rigtig godt på dem.

At ’passe på’ et udsat barn omfatter, at man taget ansvar

for – på baggrund af på den ene side viden og erfaringer

om og på den anden side i omsorg og respekt for barnet.

Det er et fagligt karaktertræk, at medarbejdere med en

socialpædagogisk uddannelse kan se igennem og bag om

adfærd for at kunne aflæse, hvad der er på spil.

Ikke som bedrevidende, men som mere kapable

og med indsigt i at kunne konsekvensberegne.

Som forældre gør det med deres egne børn, så

vurderer de i et komplekst og dynamisk samspil

med barnet, hvornår det har alderen,

modenheden og erfaringen til at kunne træffe

beslutninger i deres eget liv.

Det samme skal fortsat gøre sig gældende i

arbejdet med udsatte børn og unge.

Vi har bare en særlig forpligtelse til at gøre os rigtig

umage, være tilgivende, kompenserende og

udfordrende, når vi arbejder med andre

menneskers børn.

BUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 12: Henvendelse af 9/10-20 fra FADD om anbefalinger til Barnets LOV

Indsatser for udsatte børn og unge skal kunne næsten det samme

som det gode hjem: Det skal være præget af varme, venlighed,

tålmodighed, stabilitet, kontinuitet, omsorg og udvikling.

Lige som fra et hjem, skal indsatserne udgå fra et sted, som et barn

kan vende tilbage til, kan søge hjælp og vejledning fra, kan

genfinde sin historie i og kan fortælle om sorger og glæder til …

Samtidig skal indsatser for udsatte børn og unge konstant være i et

relationelt og oplyst forhold til det omgivende samfund, så det

udsatte barn løbende kan blive guidet, udfordret og kompenseret i

forhold til alle de aspekter, der skaber forudsætningerne for, at et

barn kan udvikle sin identitet og blive et aktivt, selvstændigt,

deltagende og selvregulerende medlem af samfundet: På vej hen

imod alt det som ikke-udsatte børn og unge er på vej hen i mod…

Det kræver nænsomhed, glidende overgange, koordinering,

tværfagligt samarbejde … og:

OPSUMMERENDE

VARME, VIDEN, VISDOM OG VEDHOLDENHED

BUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 12: Henvendelse af 9/10-20 fra FADD om anbefalinger til Barnets LOV

Vi har noteret os, at der skal ses på alle aspekter af anbringelsesområdet,

og at arbejdet vil ske i tre spor:

Spor 1: Flere tidligere anbringelser og bedre kvalitet

Spor 2: Barnets stemme

Spor 3: Overgang til voksenlivet

Og så har vi tilføjet et lille kapitel

Spor 4: De professionelles stemme

Vores anbefalinger tager udgangspunkt i disse spor.

Vi bidrager gerne i alle faser, i alle sammenhænge og i alle temaer, der vedrører denne

lov.

Det være sig i form af studiebesøg for politikere og embedsmænd, møder om indhold

og ’teoriafprøvning’ og deltagelse i ekspertpaneler.

Oktober 2020

/Søren Skjødt, formand for FADD

BUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 12: Henvendelse af 9/10-20 fra FADD om anbefalinger til Barnets LOV

Vi har noteret os, at der skal ses

på alle aspekter af

anbringelsesområdet, og

arbejdet vil ske i tre spor.

FADD tilføjer spor 4: De

professionelles stemme

Spor 1: Flere tidligere

anbringelser og bedre

kvalitet

Spor 2: Barnets stemme

Spor 3: Overgang til

voksenlivet

Spor 4: De professionelles

stemme

BUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 12: Henvendelse af 9/10-20 fra FADD om anbefalinger til Barnets LOV

SPOR 1: FLERE TIDLIGERE ANBRINGELSER OG BEDRE KVALITET

Der er ikke nødvendigvis brug for flere anbringelser. Der er brug for de rigtige indsatser på

de rigtige tidspunkter. ALLE tre grundindsatser (den besluttende, den kontrollerende og

den behandlende indsats) skal indgå i en ny vidensbaseret national helhedsplan for

forholdet mellem lovgivning, myndighed og udsatte børn og unge og deres familier.

Starten på en sådan proces kunne være at iværksætte en metaorganisatorisk

kortlægning. Spørgsmålet er, om vi har den rette organisatoriske infrastruktur i Danmark til

at yde det som vores børn, unge - og siden voksne - har brug for

Det hurtige svar på det spørgsmål er NEJ.

BUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 12: Henvendelse af 9/10-20 fra FADD om anbefalinger til Barnets LOV

2001

EKSEMPEL

I 2001 lavede man en på papiret fornuftig ungdomssanktion med tre faser og

med værdier om sammenhæng, stabilitet og kvalitet i barnets (den unges)

socialpædagogiske behandlingsforløb.

Man glemte bare og glemmer fortsat at sørge for, at logistikken i

ungdomssanktionen kan lade sig gøre, når eksempelvis hovedparten af de

sikrede institutioner ikke har delvis lukkede, åbne eller efterværnspladser, hvorfor

barnet igen, igen og igen skifter institution.

Det er systematisk samfundsmæssigt og politisk prioriteret omsorgssvigt. Dels

pga. af behandlingssammenbrud, men helt grundlæggende fordi

metaorganiseringen af behandlingsforløb på et givent subspecialiseret område

(eksempelvis ungdomssanktioner) er utilstrækkelig.

BUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 12: Henvendelse af 9/10-20 fra FADD om anbefalinger til Barnets LOV

Den nationale

handleplan;

skal tage højde for diverse specialer og

subspecialer, så vi på samme tid skaber

forudsætninger for en retningsgivende struktur

og en mangfoldighed og diversitet, der – fordi

børn og unge er forskellige – skal kunne sikre

det rigtige tilbud til det enkelte barn.

Vi ønsker en nødvendig revitalisering af indsatstrappen (flere og mere flytbare trin og kortere afstand mellem

trinnene) ny finansieringsmodel (statslig indblanding og/eller flere samskabelsesprojekter mellem

kommunerne) bedre udnyttelse af gældende regler for at effektuere og konstituere individuelt målrettede

løsninger, fokus på vigtigheden af at lette udsatte børn og unges adgang til uddannelsessystemet og til

arbejdsmarkedet, bedre koordinering, samt familiers og ressourcepersoners inddragelse i arbejdet.

BUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 12: Henvendelse af 9/10-20 fra FADD om anbefalinger til Barnets LOV

Vi er grundlæggende optagede af 6 ting:

kvalitetsudbygning- og sikring

mere ensartethed

konstans & bæredygtighed

et opgør med mindsteindgrebsprincippet (hvis der er brug for

mere)

færre sammenbrud

udsatte børn og unges livsvarige adgang til barndomsstationer i

deres liv og dermed mulighed for at genkalde vigtige aspekter af

deres historie

Alt sammen for at styrke udsatte børn og unges muligheder for at

blive en del af samfundet

Vi vil her

primært

fokusere på

”Den

behandlende

indsats”

BUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 12: Henvendelse af 9/10-20 fra FADD om anbefalinger til Barnets LOV

Indsatser der koster op til ex 750.000 kr.

årligt alt inklusive sagsbehandles,

visiteres og finansieres som hidtil af kommunerne med fuld gennemsigtighed.

Vi anbefaler, at

indsatser på det

specialiserede

børn og

ungeområde

opdeles i to

kategorier:

Alle indsatser i dette regi skal have en særlig autorisation, der udstedes af det

sociale tilsyn og beror på kompetencer, resultater m.m.m

Indsatser, der koster mere end ex 750.000 kr. sagsbehandles og visiteres

5 visitationsudvalg (et i hver region og med en fælles overordnet national

ledelse)

Udvalget skal bestå af repræsentanter fra anbringende kommune, regionen

og staten ex VISO.

Finansiering fordeles i et aftalt forhold mellem kommune og stat – fordelt på

nøgletal og med fuld gennemsigtighed.

Alle indsatser i dette regi skal have en særlig autorisation, der udstedes af det

sociale tilsyn og beror på kompetencer, resultater m.m. Det skal være muligt

for sociale tilbud at opnå autorisation i begge kategorier

BUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 12: Henvendelse af 9/10-20 fra FADD om anbefalinger til Barnets LOV

Kategori 2 indsatserne

Der oprettes i tilknytning til hver region et børn og

ungecenter, hvis opgave er at koordinere indsatserne

således, at børnene/de unge får den indsats, de kan

profitere mest af.

Kerneydelserne skal løses i et tværregionalt samarbejde

mellem kommunale, regionale og fondsbaserede

institutioner og skal indeholde plejefamilier, åbne

institutioner, delvist lukkede, sikrede og særligt sikrede

afdelinger/pladser, specialskoler, heldagsskoler og

dagbehandlingsinstitutioner med mest mulig fleksibilitet

mellem afdelingerne

Tilknytningen til en afdeling/et hus skal for det

enkelte barn/ung som udgangspunkt være

livsvarig eller indtil barnet vælger relationen fra.

Barnet vil således have en barndomsstation

eller flere at kunne vende tilbage til.

BUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 12: Henvendelse af 9/10-20 fra FADD om anbefalinger til Barnets LOV

Kategori 2 indsatserne - fortsat

Såfremt f ex en ung har begået alvorlig

Barndomsstationen forpligter sig til at tilbyde

efterværn, at opbevare tegninger, billeder

m.m. af og med barnet. Hvilket i parentes

bemærket kræver ændring af GDPR

reglerne…

Barnet kan fravælge efterværnet, skal kunne

vælge et andet godkendt efterværn og skal

kunne fortryde fravalget.

kriminalitet og visiteres til en indsats i et sådant

center, har barnet EN INDGANG, hvorefter en

faseopdelt indsats iværksættes – f ex med en

indledende basismåned med afdækning af

fysiske, psykiske og læringsmæssige

problemstillinger og potentialer på en sikret

eller delvis lukket afdeling. Herefter etableres

målrettet fase 2, 3 og 4 frem mod udslusning

og afslutning.

BUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 12: Henvendelse af 9/10-20 fra FADD om anbefalinger til Barnets LOV

Det centrale i centrenes arbejde er, at børnene/de unge skal

bevæge sig mellem forskellige læringsstationer, hvor skoleuddannelse

og værkstedsundervisning skal spille væsentlige roller.

Der skal være intern skole, kontakt til folkeskoler, ungdomsuddannelser

og for at sikre kontinuitet og læringsmæssigt flow (formelt og uformelt)

skal flydende prøveafholdelse ex 5-6 gange om året, lettere adgang

til dispensation for timetal og fagrække muliggøre, at flere børn og

unge afslutter folkeskolen og får en ungdomsuddannelse.

Et erhvervscenter med praktikpladser, fritidsjob, kontakt til

erhvervsskoler, mulighed for kursusbeviser og merit på erhvervsskoler

o.l. skal medvirke til at styrke og motivere børns læring ved at deltage

i håndværksaktiviteter og kunstnerisk produktion

Et mentorkorps og et efterværnspersonale bestående af såvel

medarbejdere som frivillige skal i den forbindelse certificeres og være

knyttede til centrene.

DET CENTRALE

BUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 12: Henvendelse af 9/10-20 fra FADD om anbefalinger til Barnets LOV

PLEJEFAMILIER

Plejefamilier

skal indgå i centrets arbejde og være en

del af centrets medarbejderstab med henblik på at

være part i smidiggørelsen af overgangene i børns liv og

for at kunne indgå i modtagelse og overdragelse af

børn, supervision, aflastning.

Smidiggørelse

af adgang til deltagelse i almindelig

skolegang, fritidsarbejde, foreningsliv,

civilsamfundsaktiviteter i samarbejde med frivillige skal

være en særlig vigtig opgave for centrene - når barnet

ønsker det og er parat til at kunne profitere af det …

BUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 12: Henvendelse af 9/10-20 fra FADD om anbefalinger til Barnets LOV

DE MINDSTE BØRN

For så vidt angår de mindste børn taler de seneste tal for, hvor mange

skift et anbragte spædbarn har inden sjette år sit eget tydelige sprog.

En analyse fra Social og indenrigsministeriet (14/9) viser, at 24 pct. af

spædbørn, der fjernes inden de fylder et år, skifter anbringelsessted en

eller flere gange inden femårsalderen.

Det er naturligvis et ganske og aldeles urimeligt højt tal

Tættere bånd mellem døgninstitutioner og plejefamilier, styrket

udredningsproces og fokus på vigtigheden af samarbejde mellem

familiebehandlingsindsatser, plejefamilier og børnenes familier er et par

af svarene ...

Det rigtige match, der i forhold til den målgruppe i særlig grad skal

fokusere på ro, stabilitet og tilknytning, er forudsætningen for det gode

forældrekompenserende forløb for et udsat spædbarn, hvis ledetråde

er ...

Iagttagelse, bekymringsskrivelse, forældrevejledning

problemidentifikation, §50 undersøgelse, udredning, valg af indsats,

opfølgning, koordinering og supervision m.m.

Små børn, der ikke får den rigtige indsats, bliver dyre som store børn…

BUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 12: Henvendelse af 9/10-20 fra FADD om anbefalinger til Barnets LOV

Derudover bør BARNETS LOV have opmærksomhed på:

Der bør være forskellig voksenansvarslovgivning for hhv de

sikrede, de delvist lukkede og de åbne afdelinger på de sikrede

institutioner. Det er vores opfattelse, at der er brug for nærmere

drøftelser af i hvilke regier, under hvilke omstændigheder og med

hvilke tilladelser disse magtbeføjelser skal kunne eksekveres.

Voksenansvarslovens anvendelsesområde bør også gælde

dagbehandlings- og aflastningsinstitutioner samt special- og

heldagsskoler (retssikkerhed og ansvarlighed)

Nye handleplanstyper skal indeholde længerevarende

uddannelsesplaner mhp at styrke et uddannelsesmæssigt og

beskæftigelsesmæssigt perspektiv

Barnets lov bør gøre noget ved den kendsgerning, at andelen af

børn, der har fået en diagnose som depression, angst, autisme

og ADHD fra børnepsykiatrien, inden de fylder 15 år, steget fra

fire til ni procent. (fra 2010 til 2017)

skabe forståelse for vigtigheden af, at psykisk syge børn

og unge kan slippe helt af med en diagnose, når den ikke

er relevant længere

Der skal udvikles kvalitetsstandarder for sagsbehandling –

herunder præcisering af tidshorisonter, inddragelse af

barn og familie m.m.

Øget fokus på vigtigheden af forældreevne-undersøgelser

og i den forbindelse øget brug af udviklingsstøttende

undersøgelsesforløb

At der gennem de sociale tilsyns seneste

kvalitetsindikator stilles krav om dokumentation af, hvor

stor en del af taksten der går til sundhedsfremmende kost

og aktiviteter

BUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 12: Henvendelse af 9/10-20 fra FADD om anbefalinger til Barnets LOV

SPOR 2: BARNETS STEMME

Inddragelse af børn i deres egen sag er helt afgørende for, at barnet skal kunne forstå vigtigheden af forandring. Alle historier om børn, der skifter

anbringelsessted over-night, som tvinges af selv barmhjertige politifolk eller børn, der ikke kan forstå hvorfor de skal skilles fra deres søskende, er

smertelige – i første omgang naturligvis for barnet. Og skaber ALTID ekstraordinært vanskelige betingelser for at opbygge tillid, håb og tro.

Børn er forskellige: Og graden af inddragelse skal være afstemt i forhold til barnets alder, modenhed og livssituation m.m.

Vi ser for øjeblikket i inddragelsens navn børn og unge, der udskriver sig selv fra indsatser, som de ikke har lyst til at være i – af og til hjulpet på vej af

velmenende sagsbehandlere, der mener at

’en aftale er bedre end at børnene rømmer’.

Også selv om barnet efterfølgende kommer til at leve på

gaden.

Børn og unge skal ikke kunne fravælge den børnefagligt set rigtigste indsats hvis det skønnes, at fravalget af indsatsen vil forværre eller fastholde

barnets situation – skolefagligt, socialt og følelsesmæssigt.

Det er uafviseligt vigtigt at lytte til børn, at skabe tryghed, give forklaringer og skabe overblik og klarhed, men der kan være valg og forhold som den

professionelle voksne kan gennemskue vil få negative konsekvenser for barnet og som derfor af barnet vil kunne opleves som modstridende i forhold til

dets ønsker. Og alle valg, der træffes af professionelle, skal kunne argumenteres, skal formidles omsorgsfuldt og skal tage hensyn til, at barnet på et

tidspunkt kan komme i så meget ro og harmoni, at valg i højere grad skal tages af barnet – men gradvist, klogt og hensynsfuldt.

BUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 12: Henvendelse af 9/10-20 fra FADD om anbefalinger til Barnets LOV

børn kende deres rettigheder,

børn og forældre præsenteres for og få mulighed for at præsentere sig for medarbejdere i

den indsats, der skal samarbejde med barnet og dets forældre om en given opgaven – så

vidt muligt i så god tid at barnet kan nå at indstille sig på en ny virkelighed.

børn have 2 sagsbehandlere, som de skal kunne komme i kontakt med

udsatte børn og unge skal beskyttes mod at blive pålagt ansvar for at træffe

voksenbeslutninger i deres liv

HERUNDER SKAL:

vi under hensyntagen til barnets alder og modenhed skelne mellem de tre

inddragelsesniveauer: Medinddragelse, medbestemmelse og selvbestemmelse. Konkret

inddragelse af et barn kræver kendskab til barnet, familien og konteksten

de professionelle voksne omkring barnet være i stand til at lytte til og forstå barnet og dets

behov - samtidig med at man ’lytter med øjnene’ og også forstår ufortalte sammenhænge

de sociale tilsyn forpligter sig til at afrapportere deres besøg og samtaler med de

involverede anbragte børn og unge – på en måde så børnene kan forstå det

den del af sagsbehandlernes faglighed, der handler om at kunne klarlægge og præcisere

et barns behov, styrkes.

BUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 12: Henvendelse af 9/10-20 fra FADD om anbefalinger til Barnets LOV

SPOR 3: OVERGANGEN TIL VOKSENLIVET

Det er almindeligt anerkendt, at såfremt en socialfaglig indsats for udsatte børn og unge ikke følges op, når den unge nærmer sig 18 år og således overgår

fra børneparagraffer og voksenparagraffer, så er der en risiko for, at den unge mister fodfæste og ikke får færdiggjort uddannelse, ikke får et job, ikke

bliver selvforsørgende og ikke får et stabilt hjem.

Alt sammen forudsætninger for, at et udsat barn kan blive til en aktiv samfundsborger med integritet, værdighed og autonomi.

De vigtigste beskyttelsesfaktorer for udsatte børn og unge er og bliver: Uddannelse, beskæftigelse, kendskab til sociale normer for god opførsel og adgang

til mindst én tilstedeværende og stabil voksenrelation.

Som for ikke-udsatte børn og unge gælder det, at overgangen til voksenlivet for udsatte børn og unge er følsom og sårbar og derfor kræver

kompenserende, støttende og stabiliserende miljøers tilgængelighed, responsivitet og engagement.

Ikke mindst hvis en udsat ung har senfølgeskader, er der behov for at børne – og voksenforvaltninger i kommunerne under henvisning til en

senmodningsparagraf i serviceloven får mulighed for at dele sektoransvaret med at etablere en sammenhængende indsats for de 14-25 årige med en

indgang.

Desuden bør det undersøges hvordan man politisk kan finansiere og/eller understøtte udsatte børn og unges deltagelse i fritidsaktiviteter – under og efter

et døgn- eller dagbehandlingsforløb

BUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 12: Henvendelse af 9/10-20 fra FADD om anbefalinger til Barnets LOV

Efterværn

som retskrav

Vigtigt

for at følge op på og udfase og afslutte (rettidigt) et

anbringelsesforløb (som forældre til ikke-anbragte også gør, hvor unges

flytte-hjemme-fra-alder er 21,6 år)

Ide:

Skab en overgangsparagraf (mellem §66 og §107) for de 18-25 årige,

så det kan afklares hvad den (ofte) senmodnede unge har brug for.

Sammen med andre overgangsfaser (før-børnehave, før-skole, pubertet og

sociale begivenheder) er perioden mellem ungdom og voksenlivet ofte

HERUNDER:

ekstra vanskelig for børn og unge i udsatte positioner

til studerende der er anbragte og over 18: For at skabe normalitet og

undgå stigmatisering

Ret

til 1800 skoledage

GDPR-reglerne

skal ændres så det bliver muligt for indsatsstederne - som

det typisk er tilfældet i et barndomshjem - at opbevare tegninger, fotos,

eksamensbeviser m.m. med en teknologi, der sikrer at barnet beskyttes mod

uønsket brug af materialet.

BUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 12: Henvendelse af 9/10-20 fra FADD om anbefalinger til Barnets LOV

SPOR 4: DE PROFESIONELLES STEMME

Børn ved som oftest hvad de har lyst til, men ikke altid, hvad de har brug for.

Det er der, vi kommer ind i billedet.

Med føromtalte VARME, VIDEN, VISDOM OG VEDHOLDENHED

BUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 12: Henvendelse af 9/10-20 fra FADD om anbefalinger til Barnets LOV

Fordelt på:

Småbørnsinstitutioner

Familieinstitutioner

111 medlemmer fordelt på:

10 regionale 9 %

61 kommunale 55 %

29 selvejende 26 %

3 Socialøkonomiske

virksomheder 3 %

8 Opholdssteder 7 %

Nærmiljøinstitutioner

Skole-behandlingshjem

Sikrede institutioner (delvist lukkede, særligt sikrede)

Ungeinstitutioner

Dagbehandlingsinstitutioner

Heldags/special/kostskoler

Opholdssteder

30 medlemsinstitutioner er eller har skole 27 %

9 har værksteder 8 %

40 har psykolog(er) ansat 36 %

33 har socialrådgiv(ere) ansat 30 %

FAKTA OM FADD