BUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 117: Delrapporter om erfaringer med nødundervisning under COVID-19-pandemien, fra børne- og undervisningsministeren

Børne- og Undervisningsudvalget 2020-21
BUU Alm.del Bilag 117
Offentligt

Voksen- og efteruddannelsers

erfaringer med nødundervisning

under covid-19-pandemien

En undersøgelse af nødundervisning i foråret og

sommeren 2020

BUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 117: Delrapporter om erfaringer med nødundervisning under COVID-19-pandemien, fra børne- og undervisningsministeren BUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 117: Delrapporter om erfaringer med nødundervisning under COVID-19-pandemien, fra børne- og undervisningsministeren

INDHOLD

Voksen- og efteruddannelsers

erfaringer med nødundervisning

under covid-19-pandemien

2.1

2.2

2.3

Resumé

Indledning

Formål og undersøgelsesspørgsmål

Metodisk design for den samlede undersøgelse

Datakilder for undersøgelsen på voksen- og efteruddannelsesområdet

3.1

3.2

3.3

Ledelse og rammesætning

Uddannelsesledernes rammesætning og retningslinjer for nedlukningsperioden

Vilkår af betydning for nødundervisningen i nedlukningsperioden

Nødundervisning i genåbningsperioden

4.1

4.2

4.3

4.4

4.5

Nødundervisningens tilrettelæggelse samt deltagernes udbytte

Tilrettelæggelse af og indhold i undervisningen i nedlukningsperioden

Prøveafholdelse i nødundervisningsperioden

Deltagernes udbytte af undervisningen i nedlukningsperioden

Betydning af nødundervisningsperioden for underviserne

Institutionernes erfaringer fra nødundervisningsperioden

Danmarks Evalueringsinstitut

BUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 117: Delrapporter om erfaringer med nødundervisning under COVID-19-pandemien, fra børne- og undervisningsministeren

Voksen- og efteruddannelsers erfaringer med nødundervisning under covid-19-pandemien

1 Resumé

Denne rapport er en del af en større opsamling på erfaringerne med nødundervisning i foråret og

sommeren 2020 på hhv. grundskole-, ungdoms- og voksenuddannelsesområdet. Undersøgelsen er

gennemført på opdrag fra Børne- og Undervisningsministeriet (BUVM) med det formål at samle og

lære af de erfaringer, som skoler og uddannelser gjorde sig under de første måneder af covid-19-

pandemien.

Rapporten belyser de erfaringer, som uddannelsesledere og undervisere på Voksenuddannelses-

centre (VUC) og Arbejdsmarkedsuddannelsesinstitutioner (AMU) har gjort sig i forbindelse med den

nødundervisning, der fandt sted i foråret og forsommeren 2020. Som illustreret nedenfor omfatter

perioden med nødundervisning både en total nedlukning af institutionerne i marts samt en gradvis

genåbning i løbet af maj.

FIGUR 2.1

Nødundervisning på voksen- og efteruddannelsesområdet i foråret og

forsommeren 2020

Kilde: Danmarks Evalueringsinstitut.

I de fire øvrige rapporter har Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) undersøgt, hvilke erfaringer man

har gjort sig med nødundervisning under covid-19-perioden i hhv. grundskolen, på de gymnasiale

uddannelser, erhvervsuddannelser, den forberedende grunduddannelse (FGU) samt den særligt

tilrettelagte ungdomsuddannelse (STU).

Erfaringsopsamlingen på voksenuddannelsesområdet har fokus både på nødundervisningens

sty-

rings- og ledelsesmæssige rammer

(kapitel 3) samt

organisering og pædagogik

(kapitel 4). Opsam-

lingen belyser således de rammer for nødundervisningen, som er udstukket af uddannelsesle-

derne. Rapporten giver herudover indsigt i nødundervisningens organisering, pædagogik og didak-

tik, dvs. hvordan nødundervisningen blev struktureret, og hvilke erfaringer underviserne gjorde sig

med forskellige undervisningsformer i hhv. nedluknings- og genåbningsperioden i foråret og for-

sommeren 2020. Herunder belyses deltagelse, motivation samt trivsel og læring hos deltagerne i

nødundervisningsperioden og eventuelle forskelle mellem forskellige deltagergrupper. Der ses

Danmarks Evalueringsinstitut

BUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 117: Delrapporter om erfaringer med nødundervisning under COVID-19-pandemien, fra børne- og undervisningsministeren

Voksen- og efteruddannelsers erfaringer med nødundervisning under covid-19-pandemien

Resumé

endvidere på, hvordan prøveafholdelsen i nødundervisningsperioden er foregået, og hvordan un-

derviserne oplevede prøveafholdelsen i perioden.

Relevans og målgruppe

Der var i perioden med nødundervisning som følge af covid-19-pandemien i foråret og forsomme-

ren 2020 tale om en ekstraordinær situation. På kort tid gjorde uddannelsesinstitutionerne sig

mange helt nye erfaringer. For det første måtte institutionerne finde måder, hvorpå de kunne

håndtere en decideret nedlukning på grund af en pandemi, og for det andet betød de helt nye

rammer, at ledere, undervisere og deltagere gjorde sig erfaringer med forskellige former for fjern-

undervisning, som de ikke tidligere havde stiftet bekendtskab med.

Formålet med erfaringsopsamlingen på voksenuddannelsesområdet er at fremhæve den læring og

de erfaringer, man gjorde sig i hhv. nedluknings- og genåbningsperioden med henblik på dels at

blive klogere på, hvordan man kan håndtere tilsvarende ekstraordinære situationer i fremtiden, og

dels hvordan erfaringen med fjernundervisning kan være relevant i videreudviklingen af institutio-

nernes almindelige praksis. Der tages dog det forbehold, at man ikke kan sammenligne nødunder-

visning med almindelig undervisning i forholdet én-til-én, hvorfor ikke nødvendigvis alle erfaringer

fra covid-19-perioden er relevante, når institutionerne engang vender tilbage til en mere almindelig

hverdag.

Rapportens resultater er både relevante for beslutningstagere samt ledere og undervisere på vok-

sen- og efteruddannelser. Underviserne kan fx have glæde af at reflektere over tilrettelæggelsen af

undervisningen i nødundervisningsperioder, men også i en almindelig hverdag mht., hvordan man

fremadrettet kan videreudvikle virtuelle undervisningstilbud og fjernundervisning på voksen- og

efteruddannelser.

Resultater

I det følgende præsenterer vi de resultater, som træder tydeligst frem i analysen af de mange erfa-

ringer, som ledere og undervisere på voksenuddannelsesområdet har gjort sig i forbindelse med

covid-19-perioden i foråret og forsommeren 2020. Hovedresultaterne kan sammenfattes således:

• Meget undervisning blev aflyst i nedlukningsperioden, især på AMU, hvor under halvdelen af un-

dervisningen blev gennemført som fjernundervisning (da meget er praksisundervisning). VUC

havde som udgangspunkt flere erfaringer med fjernundervisning, derfor kom de også bedre fra

start, viser interview med undervisere og spørgeskemaundersøgelsen blandt ledere.

• Underviserne og lederne vurderer, at læringsudbyttet under nødundervisningsperioden i foråret

og sommeren 2020 generelt var mindre end under perioder med almindelig undervisning – sær-

ligt for de fagligt svage deltagere, deltagere med sproglige udfordringer og deltagere med svage

digitale kompetencer.

• Forud for nedlukningsperioden varierede uddannelsesinstitutioners erfaringer med fjernunder-

visning og brug af digitale læremidler, hvilket betød de havde et forskelligt udgangspunkt for at

omlægge til fjernundervisning.

• Det var en stor opgave for underviserne at introducere deltagerne til digitale platforme og under-

støtte deltagernes deltagelse med it-support.

• Rammesat videndeling og ekstra ressourcer var ifølge underviserene med til at styrke deltager-

nes læringsudbytte af fjernundervisning og kvaliteten i undervisningen.

Danmarks Evalueringsinstitut

BUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 117: Delrapporter om erfaringer med nødundervisning under COVID-19-pandemien, fra børne- og undervisningsministeren

Voksen- og efteruddannelsers erfaringer med nødundervisning under covid-19-pandemien

Resumé

• Undervisningen blev i perioden mere varieret i takt med, at undervisernes erfaringer og kompe-

tencer inden for fjernundervisning og digitale læremidler udviklede sig.

• Perioden med nødundervisning medførte et løft i brugen af digitale læremidler og fjernundervis-

ning.

Deltagernes læringsudbytte var generelt mindre i perioden

Interviewene med undervisere og spørgeskemaundersøgelsen blandt ledere på voksenuddannel-

serne peger på, at størstedelen af deltagerne var udfordret ift. deres læringsudbytte og trivsel i

nødundervisningsperioden. Flere deltagere på VUC og AMU havde dårlige vilkår for at deltage i

fjernundervisning i nedlukningsperioden, fordi de ikke havde adgang til det nødvendige it-udstyr,

de havde hjemsendte børn, som de skulle hjælpe med lektier, eller de havde dårlige arbejdsvilkår,

som gjorde det vanskeligt at koncentrere sig. Analyse af datamaterialet indikerer yderligere, at det

særligt var de fagligt svage deltagere, deltagere med sproglige udfordringer og deltagere med

svage digitale kompetencer, som vurderes at have haft et mindre læringsudbytte i nedlukningspe-

rioden. I alt vurderer 67 % af lederne på VUC og 59 % af lederne på AMU, at perioden med nødun-

dervisning havde en meget eller overvejende negativ betydning for de fagligt svage deltagere. Sam-

tidig vurderer i alt 83 % af lederne på VUC og 54 % af lederne på AMU, at nødundervisningen havde

en meget eller overvejende negativ betydning for deltagere med dansk som andetsprog. De inter-

viewede undervisere vurderer, at mange af deltagerne på VUC og AMU generelt har svage digitale

kompetencer, og det fik betydning for, at de fik et mindre læringsudbytte i nedlukningsperioden.

Dog giver erfaringsopsamlingen anledning til at påpege, at nogle deltagere faktisk havde glæde af

nedlukningsperioden, hvor der blev fjernundervist. En række ledere og underviserne oplever såle-

des, at de fagligt stærke deltagere og deltagere, som er psykisk sårbare, trivedes bedre under de

nye rammer sammenlignet med den almindelige undervisning, og at nødundervisningen havde

positiv betydning for deres læringsudbytte, fordi de kunne sidde uforstyrret og fordybe sig.

Uddannelsesinstitutionernes rammer for fjernundervisning under

nedlukningsperioden varierede

Rammerne for fjernundervisning i nedlukningsperioden var forskellige på uddannelsesinstitutio-

nerne. Der er bl.a. forskel på, hvilke erfaringer med fjernundervisning og brug af digitale redskaber

underviserne og institutionerne havde forud for nedlukningen.

Spørgeskemaundersøgelsen blandt ledere viser, at i alt over halvdelen af VUC-institutionerne (55

%) i høj grad eller i nogen grad havde gjort sig erfaringer med fjernundervisning inden nedluknin-

gen. På AMU gjorde det sig gældende for i alt 23 % af institutionerne. Analyser af det kvalitative da-

tamateriale viser samtidig, at undervisere, som tidligere havde brugt digitale læreplatforme, havde

nemmere ved at komme i gang med fjernundervisning i nedlukningsperioden, fordi de kunne

bruge denne erfaring til at omlægge undervisningen, og fordi deltagerne ligeledes havde kendskab

til platformen. Ledere og medarbejdere på uddannelsesinstitutionerne havde altså et forskelligt

udgangspunkt for omlægningen af undervisningen til fjernundervisning.

Spørgeskemaundersøgelsen blandt ledere viser, at 90 % af den planlagte undervisningstid på VUC

blev gennemført som fjernundervisning i nedlukningsperioden. På AMU var det i samme periode

lidt under halvdelen af undervisningen (46 %), der blev gennemført som fjernundervisning. Her

blev 32 % af den planlagte undervisning udskudt og 22 % aflyst ifølge de adspurgte ledere. En mu-

lig forklaring på, at den planlagte undervisning på AMU blev aflyst eller udskud kan være, at en stor

del af AMU-kurserne er praktisk undervisning, hvor undervisningen normalt foregår i værksteder

Danmarks Evalueringsinstitut

BUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 117: Delrapporter om erfaringer med nødundervisning under COVID-19-pandemien, fra børne- og undervisningsministeren

Voksen- og efteruddannelsers erfaringer med nødundervisning under covid-19-pandemien

Resumé

eller ved maskiner. Dette kan være en særlig udfordring mht. at omlægge til fjernundervisning. Un-

derviserne på AMU fortæller i interviewene, at den tid, der blev frigjort i nedlukningsperioden, blev

brugt til at udvikle nye digitale kurser og omlægge undervisning til fjernundervisning.

Underviserne havde en stor opgaver med at introducere deltagerne til

digitale platforme

Hverken undervisere eller deltagere var forberedte på, at de med kort varsel skulle omlægge un-

dervisning til fjernundervisning. Det gav nogle konkrete praktiske udfordringer, bl.a. fordi undervi-

serne til at begynde med ikke havde de nødvendige tekniske og didaktiske kompetencer til at

kunne gennemføre fjernundervisning. Spørgeskemaundersøgelsen blandt ledere viser, at i alt lidt

over en tredjedel af lederne på VUC (35 %) og knap halvdelen af lederne på AMU (46 %) vurderer, at

en mindre del eller ingen/næsten ingen af underviserne havde de nødvendige tekniske kompeten-

cer. Samtidig vurderer i alt 24 % af lederne på VUC og 38 % af lederne på AMU, at en mindre del el-

ler ingen/næsten ingen af underviserne havde de nødvendige didaktiske kompetence ifm. den di-

gitale afvikling af undervisningen.

Det korte varsel for nedlukningen betød, at inden selve omlægningen af underviserne fandt sted,

havde mange undervisere ikke mulighed for at introducere deltagerne til de digitale platforme,

som deltagerne skulle anvende. Ifølge de interviewede undervisere havde deltagerne forud for

nedlukningen ikke tilstrækkeligt kendskab til de platforme og it-systemer, de skulle bruge. Dertil

kommer, at deltagernes digitale kompetencer var for svage. Det er en udbredt oplevelse blandt un-

derviserne, at det var svært at give deltagerne en grundig introduktion til platformene digitalt, og at

det blev en stor opgave for underviserne at understøtte deltagernes deltagelse fx telefonisk. Dertil

kommer, at underviserne i nedlukningsperioden oplevede, at de løbende skulle agere it-support

for deltagerne, hvilket stillede store krav til undervisernes egne tekniske kompetencer.

Videndeling og ekstra ressourcer tyder på at have styrket deltagernes

læringsudbytte og kvaliteten i undervisningen

Underviserne vurderer, at rammesat videndeling og prioritering af ekstra ressourcer til fjernunder-

visning styrkede deltagernes læringsudbytte og kvaliteten i undervisningen i nedluknings- og gen-

åbningsperioden.

Af interviewene med underviserne fremgår det, at videndelingen blev rammesat meget forskelligt.

På nogle uddannelsesinstitutioner tog ledelsen initiativ til faste, ugentlige, virtuelle møder, hvor

underviserne kunne dele erfaringer med og gode idéer til fjernundervisning. På andre institutioner

tog underviserne selv initiativ til regelmæssig videndeling, mens det andre steder foregik mere ad

hoc. Spørgeskemaundersøgelsen blandt ledere peger på, at lederne især havde fokus på vidende-

ling af de tekniske aspekter ved digital afviklingen af undervisningen. I alt svarer næsten alle ledere

på VUC (97 %) og alle ledere på AMU (100 %) således, at de i høj grad eller i nogen grad rammesatte

videndeling om de tekniske aspekter ved digital afviklingen af undervisningen. Der var dog også

fokus på didaktikken: i alt 76 % af lederne på VUC og 81 % af lederne på AMU svarer, at de i høj eller

i nogen grad rammesatte videndeling om didaktik og pædagogik.

På tværs af institutionernes forskellige tilgange til videndeling viser erfaringsopsamlingen, at un-

derviserne vurderer, at rammesat videndeling med fastlagte tidspunkter og tid afsat til sparring var

væsentlig for deres muligheder for at tilrettelægge fjernundervisning af høj kvalitet. Samtidig ople-

ver underviserne generelt, at de havde stor glæde af at samarbejde med mere erfarne kolleger om

tilrettelæggelsen af fjernundervisningsforløb og udviklingen af konkrete læringsaktiviteter. Det

Danmarks Evalueringsinstitut

BUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 117: Delrapporter om erfaringer med nødundervisning under COVID-19-pandemien, fra børne- og undervisningsministeren

Voksen- og efteruddannelsers erfaringer med nødundervisning under covid-19-pandemien

Resumé

gælder især undervisere, som ikke havde erfaring med fjernundervisning, eller som før nedluknin-

gen havde lidt eller ingen erfaring med brug af it i undervisningen.

Nogle VUC- og AMU-institutioner prioriterede at afsætte ekstra ressourcer til afholdelse af fjernun-

dervisning. Ifølge de interviewede undervisere fra disse institutioner imødekom de ekstra ressour-

cer et behov, som opstod i forbindelse med omstillingen til fjernundervisning. Det gjaldt bl.a. beho-

vet for tid til at hjælpe deltagerne med tekniske udfordringer og at sikre, at deltagerne reelt deltog

og ikke faldt fra undervisningen. Derfor prioriterede flere ledere at afsætte ekstra ressourcer til flere

undervisere, mere it-support og/eller udvidet studievejledning. Nogle undervisere beskriver, at de

havde gode erfaringer med at være to undervisere til stede i forbindelse med fjernundervisning. Så

kunne den ene agere it-support og hjælpe deltagere, og den anden kunne varetage selve undervis-

ningen.

Undervisningen blev mere varieret i løbet af perioden

Nedlukningsperioden, hvor undervisningen skulle tilrettelægges som fjernundervisning, var en læ-

ringsproces for underviserne. I løbet af perioden blev undervisningen gradvist mere varieret og

lagde i stigende grad op til deltageraktivering i takt med, at underviserne gjorde sig flere erfaringer

med fjernundervisning. Underviserne beskriver, at undervisningen i begyndelsen af nedlukningspe-

rioden primært var asynkron, dvs. undervisning, hvor undervisere og deltagere var til stede på for-

skellige tidspunkter, og at den i overvejende grad bestod af skriftlige opgaver. Underviserne fandt

imidlertid hurtigt ud af, at det ikke fungerede optimalt, bl.a. fordi flere deltagere ikke havde de stu-

diekompetencer, som formatet krævede. Derfor begyndte flere undervisere efterhånden at an-

vende platforme som

Zoom

eller

Microsoft Teams

til at gennemføre synkron undervisning, hvor un-

dervisere og deltagere er virtuelt til stede samtidig. De virtuelle platforme blev i starten anvendt til

underviseroplæg, og undervisningen havde dermed karakter af envejskommunikation. Det skyld-

tes, at underviserne i mange tilfælde havde begrænsede tekniske og didaktiske erfaringer med

platformen og fjernundervisning generelt. Efterhånden udviklede underviserne dog deres kompe-

tencer, så de kunne tilbyde mere varieret undervisning med forskellige typer af deltageraktivering,

fx gruppearbejde.

Brugen af digitale læremidler og fjernundervisning fik et løft

Nødundervisningsperioden betød for flere undervisere og institutioner et løft ift. at komme i gang

med fjernundervisning og brug af digitale læremidler. Ifølge spørgeskemaundersøgelsen blandt

lederne havde perioden med nødundervisning en positiv betydning for undervisernes digitale

kompetencer og motivation for at anvende digitale læremidler i fremtiden. I alt vurderer 97 % af

lederne på VUC og 92 % af lederne på AMU, at perioden fik meget positiv betydning eller overve-

jende positiv betydning for undervisernes digitale kompetencer. Samtidig vurderer i alt 94 % af le-

derne på VUC og 83 % af lederne på AMU, at perioden med nødundervisning har haft meget positiv

eller overvejende positiv betydning for undervisernes motivation for i fremtiden at anvende digitale

læremidler i undervisningen.

Af interviewene med underviserne tegner der sig et billede af, at de erfaringer, underviserne har

gjort sig med fjernundervisning i nødundervisningsperioden, har givet anledning til, at de i højere

grad vil bruge digitale læremidler i undervisningen eller fjernundervise mere efter covid-19-perio-

den. Eksempelvis er nogle undervisere efter genåbningen fortsat med at bruge digitale læremidler

eller platforme i den fysiske tilstedeværelsesundervisning. Andre undervisere har indført asynkron

fjernundervisning i de tilfælde, hvor underviseren er på kursus, eller hvis deltagerne har behov for

fordybelsestid. I spørgeskemaundersøgelsen blandt ledere fremgår det, at de fleste ledere har gjort

Danmarks Evalueringsinstitut

BUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 117: Delrapporter om erfaringer med nødundervisning under COVID-19-pandemien, fra børne- og undervisningsministeren

Voksen- og efteruddannelsers erfaringer med nødundervisning under covid-19-pandemien

Resumé

sig overvejende positive erfaringer med brugen af digitale læremidler i undervisningen og fjernun-

dervisning. På den baggrund har de besluttet, at digitale læremidler og fjernundervisning fremover

skal bruges i større omfang.

I interviewene med underviserne synes der at tegne sig et billede af, at undervisere dog foretrækker

fysisk tilstedeværelsesundervisning frem for fjernundervisning. De ser således fjernundervisning

som et relevant supplement, hvor man fx kan tilrettelægge en del af undervisningen virtuelt og

som fjernundervisning fx som en del af et forløb med

blended learning,

dvs. undervisning, der kom-

binerer fjernundervisning og tilstedeværelsesundervisning.

Perspektivering

Opsamlingen på erfaringerne, som voksen- og efteruddannelsesinstitutionernes ledere og undervi-

sere har gjort sig i perioden med nødundervisning som følge af covid-19-pandemien i første halv-

del af 2020, giver anledning til en række perspektiverende refleksioner – ikke mindst i lyset af, at

Danmark på nuværende tidspunkt i januar 2021, hvor nærværende rapport færdiggøres, befinder

sig midt i endnu en periode med lukkede uddannelsesinstitutioner.

Erfaringerne fra nedlukningsperioden har sat fokus på nogle af de elementer, som er vigtige for

fjernundervisning af høj kvalitet, og de faktorer, som er væsentlige at have blik for, hvis man ønsker

at omlægge dele af undervisningen på voksenuddannelsesområdet til fjernundervisning i de kom-

mende år.

Fjernundervisning kræver nye didaktiske kompetencer og fokus på

variation i undervisningen

Erfaringerne fra nedlukningsperioden understreger behovet for didaktiske og tekniske kompeten-

cer hos underviserne. Det er afgørende for kvaliteten af fjernundervisning, at underviserne kan til-

rettelægge en varieret undervisning, som aktiverer deltagerne. Erfaringerne peger på, at undervi-

sernes kompetencer udvikle sig hurtigt med struktureret videndeling og den rette it-vejledning. Der

er derfor god grund til, at kompetenceudvikling med fordel kan ske på et organisatorisk niveau,

hvor underviserne støtter hinanden i teams, og hvor de har mulighed for at trække på it-support-

funktioner i tilrettelæggelsen og gennemførelsen af undervisningen.

Ekstra fokus på de deltagere, som i forvejen har det svært

Fjernundervisning stiller andre krav til deltagerne end tilstedeværelsesundervisning. Erfaringerne

fra nedlukningsperioden peger på, at ikke alle deltagere på VUC og AMU havde forudsætninger for

at deltage. Læringsudbyttet vurderes således at være mindre i nedlukningsperioden sammenlignet

med perioder med almindelige undervisning. Det gælder særligt fagligt svage deltagere, deltagere

med sproglige udfordringer eller deltagere med manglende digitale kompetencer. I fremtidige om-

lægninger til fjernundervisning eller ved øget brug af fjernundervisning som supplement til tilstede-

værelsesundervisningen vil det være afgørende at have blik for netop disse deltagergrupper og

nøje overveje, hvordan format og deltagernes forudsætninger kan matche.

Fjernundervisning giver nye muligheder

Selvom mange institutioner havde planer om, at de i højere grad skulle bruge digitale platforme i

fremtiden, var det meget forskelligt, hvor stor erfaring uddannelsesinstitutionerne havde med

fjernundervisning forud for nedlukningsperioden. Erfaringsopsamlingen peger på, at perioden med

Danmarks Evalueringsinstitut

BUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 117: Delrapporter om erfaringer med nødundervisning under COVID-19-pandemien, fra børne- og undervisningsministeren

Voksen- og efteruddannelsers erfaringer med nødundervisning under covid-19-pandemien

Resumé

nødundervisning gav mange institutioner et skub til at komme i gang med fjernundervisning, og at

flere ønsker at bruge denne type undervisning mere i fremtiden. Selvom erfaringerne fra covid-19-

pandemien ikke i forholdet én-til-én kan overføres til den almindelige hverdag, er der et potentiale

i at gøre de konkrete erfaringer med fjernundervisning til reelle muligheder på voksen- og efterud-

dannelsesområdet i fremtiden.

Om datagrundlaget

Rapportens analyser bygger på både kvantitative og kvalitative data. Den kvantitative del af data-

indsamlingen består af en spørgeskemaundersøgelse blandt uddannelsesledere på VUC og AMU.

Der indgår i alt svar fra 82 uddannelsesledere (34 VUC-ledere og 48 AMU-ledere

). Dataindsamlin-

gen er foregået i perioden september-oktober 2020, hvor institutionerne viste sig langt mindre til-

bøjelige til at deltage, end det erfaringsmæssigt er tilfældet. Denne rapports kvantitative analyser

siger derfor principielt kun noget om de uddannelsesinstitutioner og respondenter, der indgår i

spørgeskemaundersøgelsens datagrundlag, og ikke om den samlede population af voksen- og ef-

teruddannelsesinstitutioner. På baggrund af det begrænsende datagrundlagt på VUC og på AMU

har det ikke været muligt at afrapportere besvarelserne særskilt på de enkelte uddannelser på VUC

(avu, FVU og hf-enkeltfag) eller på de enkelte brancheområder på AMU.

Undersøgelsens kvalitative datagrundlag består af Skypeinterview med i alt 20 undervisere (ti VUC-

undervisere og ti AMU-undervisere). Tilsammen dækker interviewene en god variation på tværs af

uddannelser på VUC (avu, FVU

og hf-enkeltfag), brancheområder på AMU (teknik, merkantil, so-

cial- og sundhed samt kombinationsskole) og mht. institutionernes størrelse, geografiske placering

og erfaring med fjernundervisning eller

blended learning

forud for nedlukningsperioden.

I rapporten præsenteres resultaterne fra VUC og AMU sammen af formidlingsmæssige hensyn. Re-

sultaterne skal dog ikke sammenlignes direkte, da VUC- og AMU-institutioner er meget forskellige

og har forskellige præmisser og rammevilkår.

1 Fordelingen af besvarelser i spørgeskemaundersøgelsen er på VUC 11 ledere fra avu, 6 ledere fra FVU og 17 ledere fra hf-enkeltfag.

På AMU er det 3 ledere fra Bygge/anlæg og industri, 10 ledere fra Handel, administration, kommunikation og ledelse, 5 ledere fra In-

dustriens arbejdsmarkedsuddannelser, 4 ledere fra Køkken, hotel, restaurant, bager, konditor og kødbranchen, 2 ledere fra Mejeri og

jordbrug, 1 leder fra Metalindustrien, 8 ledere fra Pædagogiske område og social- og sundhedsområdet, 3 ledere fra Serviceerhver-

vene, 2 ledere fra Svejsning og fyringsteknik, 2 ledere fra Tekniske installationer og energi og 8 ledere fra Transporterhvervene. For

uddybende information se rapportens metodebilag, bilag A.

2 Driftsoverenskomstparter med FVU-aktivitet og virksomhedsrettet FVU er ikke inkluderet i undersøgelsen.

Danmarks Evalueringsinstitut

BUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 117: Delrapporter om erfaringer med nødundervisning under COVID-19-pandemien, fra børne- og undervisningsministeren

Voksen- og efteruddannelsers erfaringer med nødundervisning under covid-19-pandemien

2 Indledning

Alle skoler og uddannelsesinstitutioner i Danmark måtte i marts 2020 lukke som følge af covid-19-

pandemien. Undervisningen måtte derfor i en periode gennemføres uden samlet fysisk tilstedevæ-

relse af lærere, undervisere, elever og deltagere. I stedet trådte en nødundervisningsbekendtgø-

relse i kraft (BEK nr. 242 af 19.3.2020

). Målet med nødundervisningen var at tilgodese den enkelte

elevs eller deltagers behov inden for rammerne af, hvad der var praktisk muligt i den ekstraordi-

nære situation.

I løbet af april og maj 2020 fik skolerne og uddannelsesinstitutionerne gradvist lov til at genåbne og

en ny nødundervisningsbekendtgørelse trådte i kraft (BEK nr. 629 af 15.5.2020

). Nødundervisning i

genåbningsperioden sigtede mod en ”fleksibel og gradvis indfasning af den almindelige undervis-

ning” (BEK nr. 629 af 15.5.2020, s. 2

). Selvom deltagere og undervisere kunne vende tilbage til ud-

dannelsesinstitutionerne, var der dog fortsat tale om en ekstraordinær situation.

Denne rapport om voksen- og efteruddannelsers erfaringer er en del af undersøgelsen

Systematisk

erfaringsopsamling om læring fra covid-19-perioden på grundskole-, ungdoms- og voksenuddannel-

sesområdet.

Undersøgelsen er gennemført på opdrag fra Børne- og Undervisningsministeriet

(BUVM) og rapporten er én ud af i alt fem rapporter fra samme undersøgelse. I de fire øvrige rap-

porter har Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) undersøgt, hvilke erfaringer man har gjort sig med

nødundervisning under covid-19-pandemien på hhv. grundskoler, gymnasiale uddannelser, er-

hvervsuddannelser, den forberedende grunduddannelse (FGU) samt den særligt tilrettelagte ung-

domsuddannelse (STU) i foråret og sommeren 2020.

2.1 Formål og undersøgelsesspørgsmål

Formålet med undersøgelsen på voksen- og efteruddannelsesområdet er at opsamle erfaringerne

fra Voksenuddannelsescentrenes (VUC) og Arbejdsmarkedsuddannelsesinstitutionernes (AMU)

nødundervisning inden for forberedende voksenundervisning (FVU), almen voksenuddannelse

(avu), hf-enkeltfag, og arbejdsmarkedsuddannelser (AMU) i foråret og frem til sommerferien 2020.

Covid-19-pandemien har stillet uddannelsesledere, undervisere og deltagere over for en ekstraor-

3 Børne- og Undervisningsministeriet. (2020).

Bekendtgørelse om nødundervisning m.v. på børne- og undervisningsområdet som led i

forebyggelse og afhjælpning i forbindelse med covid-19:

BEK nr. 242 af 19.03.2020. Lokaliseret 18.01.2021 på:

https://www.retsinforma-

tion.dk/eli/lta/2020/242.

4 Børne- og Undervisningsministeriet. (2020).

Bekendtgørelse om dagtilbud og nødundervisning m.v. på børne- og undervisningsområdet

som led i forebyggelse og afhjælpning i forbindelse med covid-19:

BEK nr. 629 af 15.05.2020. Lokaliseret 18.01.2021 på:

https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2020/629.

5 Børne- og Undervisningsministeriet. (2020).

Bekendtgørelse om dagtilbud og nødundervisning m.v. på børne- og undervisningsområdet

som led i forebyggelse og afhjælpning i forbindelse med covid-19:

BEK nr. 629 af 15.05.2020. Lokaliseret 18.01.2021 på:

https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2020/629.

Danmarks Evalueringsinstitut

BUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 117: Delrapporter om erfaringer med nødundervisning under COVID-19-pandemien, fra børne- og undervisningsministeren

Voksen- og efteruddannelsers erfaringer med nødundervisning under covid-19-pandemien

Indledning

dinær udfordring. Uddannelsesinstitutionerne har med kort varsel skullet beslutte, hvad nødun-

dervisningen skulle bestå af, og hvordan den skulle gennemføres. Deltagerne har heller ikke haft

mulighed for at forberede sig på, hvordan undervisning derhjemme skulle forløbe.

Alle deltagere, undervisere og ledere har gjort sig erfaringer både i nedluknings- og i genåbningspe-

rioden, som kan være relevante i et fremadrettet perspektiv. Selvom der har været tale om en helt

ekstraordinær situation i 2020, og selvom man må være opmærksom på, at nødundervisning ikke

kan sammenlignes i forholdet én-til-én med almindelig undervisning, viser det sig alligevel, at der

er nogle erfaringer og indsigter fra perioden, som VUC- og AMU-institutionerne kan bruge i den vi-

dere udvikling af ledelse, organisering og tilrettelæggelse af undervisningen – både i særlige situa-

tioner som den nuværende (primo 2021) og ift. en mere almindelig hverdag.

Erfaringsopsamlingen tager afsæt i et todelt fokus på henholdsvis (a) styring og ledelse, samt (b)

undervisning og pædagogik. Undersøgelsen på voksen- og efteruddannelsesområdet belyser føl-

gende overordnede spørgsmål og temaer (de detaljerede undersøgelsesspørgsmål for den sam-

lede erfaringsopsamling fremgår af rapportens metodebilag, bilag A):

Styring og ledelse

• Hvilke rammer og retningslinjer for nødundervisningen har uddannelseslederen udstukket i hhv.

nedluknings- og genåbningsperioden?

• Hvordan har vilkårene for nødundervisningen set ud fra et ledelsesperspektiv? I nedlukningsperi-

oden: undervisernes digitale omstilling og deltagernes muligheder for læring i hjemmet

Undervisning og pædagogik

• Hvordan er nødundervisningen blevet struktureret, og hvilke erfaringer har underviserne gjort sig

med forskellige undervisningsformer i nedlukningsperioden, herunder hvilke muligheder og be-

grænsninger de digitale platforme, digitale læringsmidler mv. giver?

• Hvordan var deltagernes medvirken, motivation, trivsel og læring? Hvilke aspekter af nødunder-

visningen har hhv. understøttet og udfordret deltagernes medvirken, motivation, trivsel og læ-

ring? Hvilke forskelle ser vi blandt forskellige deltagergrupper?

• Hvordan er nødundervisningen blevet tilrettelagt, og hvilke erfaringer har underviserne gjort sig

med forskellige undervisningsformer i genåbningsperioden, herunder brug af digitale læremidler

eller forsættelse af fjernundervisning?

På tværs af dette todelte fokus ser vi også på følgende to temaer:

• Hvordan foregik prøveafholdelse, og hvordan oplevede underviserne dette?

• Hvordan har underviserne oplevet arbejdsbyrden og det kollegiale samarbejde?

2.2 Metodisk design for den samlede undersøgelse

Samlet set bygger erfaringsopsamlingen på en kombination af kvantitative og kvalitative datakil-

der, der inddrager perspektiver fra en række forskellige aktører, herunder ledelse, lærere/undervi-

sere og elever. Der er i designet lagt vægt på, at undersøgelsens datagrundlag giver mulighed for

både at tegne et bredt billede af de forskellige aktørers erfaringer fra covid-19-perioden og at ud-

folde disse billeder med mere konkrete og dybdegående beskrivelser af de erfaringer, skolerne og

Danmarks Evalueringsinstitut

BUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 117: Delrapporter om erfaringer med nødundervisning under COVID-19-pandemien, fra børne- og undervisningsministeren

Voksen- og efteruddannelsers erfaringer med nødundervisning under covid-19-pandemien

Indledning

uddannelsesinstitutionerne har gjort sig. Dog er der forskel på bredden og dybden, hvormed de

forskellige uddannelsesområder belyses. Disse forskelle afspejler en prioritering foretaget af BUVM.

Det er en grundlæggende præmis for erfaringsopsamlingen, at dataindsamlingen er gennemført i

efteråret 2020, dvs. flere måneder efter at skolernes nedluknings- og genåbningsperiode fandt

sted. Denne forsinkelse kan potentielt have indflydelse på karakteren og detaljegraden af de erfa-

ringer, der er indsamlet.

Erfaringsopsamlingen er informeret og kvalificeret gennem en forundersøgelse, der dels har ind-

draget viden fra allerede eksisterende undersøgelser (jf. afsnit 3.1 i bilag A), dels har bestået af en

række indledende telefoninterview, der har haft til formål at fokusere indhold og tilpasse sprog-

brug i forbindelse med den efterfølgende dataindsamling.

2.3 Datakilder for undersøgelsen på voksen- og

efteruddannelsesområdet

Erfaringsopsamlingen på voksen- og efteruddannelsesområdet baserer sig på analyser af såvel

kvantitative som kvalitative data for på den måde at give et bredt og nuanceret billede af de erfa-

ringer, som de deltagende VUC- og AMU-institutioner har gjort sig i nødundervisningsperioden. Et

overblik over de enkelte datakilder præsenteres her, og der henvises til metodebilag A for yderli-

gere detaljer om dataindsamlingens forløb og resultater.

2.3.1

Survey

På voksen- og efteruddannelsesområdet er der gennemført spørgeskemaundersøgelser blandt ud-

dannelsesledere på VUC (avu, FVU

og hf-enkeltfag) og AMU. Der indgår i alt svar fra 82 uddannel-

sesledere (34 VUC-ledere og 48 AMU-ledere

). Uddannelsesledere, der er ansvarlige for mere end én

uddannelse på VUC eller flere brancheområder på AMU, er inviteret til at besvare skemaet for to

uddannelser eller brancheområder. Hvis respondenten er leder for mere end to uddannelser eller

brancheområder, er de to uddannelser eller brancheområder, som spørgeskemaet omhandler, til-

fældigt udtrukket.

Spørgeskemaundersøgelsen er gennemført af Epinion på vegne af EVA. Data fra spørgeskemaun-

dersøgelsen inddrages med det forbehold, at der på trods af en omfattende proces med en udvi-

delse af udsendelsesgrundlaget og tidsfrist kun er opnået svarprocenter (blandt det

indberettede

antal respondenter) på 41 %, hhv. 44 % på VUC og 40 % på AMU

. Repræsentativitetsanalysen viser,

6 Driftsoverenskomstparter med FVU-aktivitet og virksomhedsrettet FVU er ikke inkluderet i undersøgelsen.

7 Fordelingen af besvarelser i spørgeskemaundersøgelsen er på VUC 11 ledere fra avu, 6 ledere fra FVU og 17 ledere fra hf-enkeltfag.

På AMU er det 3 ledere fra Bygge/anlæg og industri, 10 ledere fra Handel, administration, kommunikation og ledelse, 5 ledere fra In-

dustriens arbejdsmarkedsuddannelser, 4 ledere fra Køkken, hotel, restaurant, bager, konditor og kødbranchen, 2 ledere fra Mejeri og

jordbrug, 1 leder fra Metalindustrien, 8 ledere fra Pædagogiske område og social- og sundhedsområdet, 3 ledere fra Serviceerhver-

vene, 2 ledere fra Svejsning og fyringsteknik, 2 ledere fra Tekniske installationer og energi og 8 ledere fra Transporterhvervene. For

uddybende information se rapportens metodebilag, bilag A.

8 Svarprocenten på VUC er henholdsvis 40 % på avu, 24 % på FVU og 65 % på hf-enkeltfag.

På AMU er svarprocenten for brancheområderne 25 % på Bygge/anlæg og industri, 48 % på Handel, administration, kommunikation

og ledelse, 45 % på Industriens arbejdsmarkedsuddannelser, 50 % på Køkken, hotel, restaurant, bager, konditor og kødbranchen, 29

% på Mejeri og jordbrug, 13 % på Metalindustrien, 67 % på Pædagogiske område og social- og sundhedsområdet, 30 % på Serviceer-

hvervene, 22 % på Svejsning og fyringsteknik, 25 % på Tekniske installationer og energi og 53 % på Transporterhvervene. For uddy-

bende information se rapportens metodebilag, bilag A.

Danmarks Evalueringsinstitut

BUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 117: Delrapporter om erfaringer med nødundervisning under COVID-19-pandemien, fra børne- og undervisningsministeren

Voksen- og efteruddannelsers erfaringer med nødundervisning under covid-19-pandemien

Indledning

at der er få skævheder i data fra spørgeskemaundersøgelsen ift. de parametre, der indgår i analy-

sen. Der henvises til metodebilaget (bilag A) for en gennemgang af repræsentativitetsanalysen. De

lave svarprocenter og det lille datagrundlag (n = 34 på VUC og n = 48 på AMU) betyder, at data ikke

kan anvendes til at generalisere undersøgelsens resultater til populationsniveau. Denne rapports

beskrivende analyser siger derfor kun noget om de uddannelsesinstitutioner og respondenter, der

indgår i spørgeskemaundersøgelsens datagrundlag og ikke noget om den samlede population af

voksen- og efteruddannelsesinstitutioner. Dertil kommer, at på baggrund af det begrænsende da-

tagrundlagt på VUC og på AMU har det ikke været muligt at afrapportere besvarelserne særskilt på

de enkelte uddannelser på VUC (avu, FVU og hf-enkeltfag) eller på de enkelte brancheområder på

AMU.

I rapporten præsenteres resultaterne fra VUC og AMU sammen af formidlingsmæssige hensyn. Re-

sultaterne skal dog ikke sammenlignes direkte, da VUC- og AMU-institutioner er meget forskellige

og har forskellige præmisser og rammevilkår.

2.3.2

Skypeinterview

På voksen- og efteruddannelsesområdet er der gennemført Skypeinterview med i alt 20 undervi-

sere på forskellige VUC- og AMU-institutioner. Underviserne er udvalgt, så de dækker på tværs af

uddannelser på VUC (avu, FVU og hf-enkeltfag) og brancheområder på AMU (teknik, merkantil, so-

cial- og sundhed, samt kombinationsskole) og institutionerne er udvalgt ud fra størrelse, geografi-

ske placering og erfaring med fjernundervisning eller

blended learning

(jf. bilag A).

Fjernundervisning og digitale læremidler

I erfaringsopsamlingen anvendes følgende begreber til at beskrive måder, hvorpå digitale og

virtuelle redskaber og ressourcer har indgået i den nødundervisning, der fandt sted i ned-

luknings- og til dels i genåbningsperioden i foråret 2020. Begreberne dækker et felt under

hastig og kontinuerlig forandring og derfor er disse beskrivelser i sagens natur ikke nødven-

digvis hverken helt dækkende eller fuldstændigt afgrænset.

Fjernundervisning

Fjernundervisning er en samlebetegnelse for den undervisning, der er gennemført for de

hjemsendte elever og deltagere primært i nedlukningsperioden og nogle steder delvist i gen-

åbningsperioden. Fjernundervisning er tilrettelagt med en fysisk distance mellem lærere og

elever/deltagere. Fjernundervisning foregår ofte, men ikke altid, som virtuel undervisning.

I denne rapport, som dækker voksen- og efteruddannelsesområdet, bruges fjernundervis-

ning som undervisning, der er foregået virtuelt. Virtuel forstås i dag typisk i betydningen

”computermedieret”. Det kan dreje sig om alt fra beskeder om analoge opgaver givet på en

digital platform (som fx

Lectio, Moodle

eller

Aula)

til virtuelle læreroplæg. Fjernundervisning

kan både foregå synkront og asynkront:

•

Synkron fjernundervisning: elever/deltagere og/eller lærere er tilstede samtidig i et virtu-

elt rum. Det kan være på digitale læringsplatforme, som er udviklet til undervisningsbrug

eller ved hjælp af digitale samarbejdsplatforme som fx

Microsoft Teams, Zoom

og lignende.

Den synkrone fjernundervisning giver mulighed for at etablere et virtuelt klasseværelse

Danmarks Evalueringsinstitut

BUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 117: Delrapporter om erfaringer med nødundervisning under COVID-19-pandemien, fra børne- og undervisningsministeren

Voksen- og efteruddannelsers erfaringer med nødundervisning under covid-19-pandemien

Indledning

eller grupperum, hvor lærere og elever/deltagere kan indgå i dialog, der kan gennemføres

oplæg og eleverne/deltagerne kan samarbejde om opgaverne.

•

Asynkron fjernundervisning: elever/deltagere og lærere er ikke til stede samtidig. I den

asynkrone fjernundervisning kan læreren fx give eleverne/deltagerne opgaver via digitale

læringsplatforme, et digitalt skole-/studieadministrativt system eller andre digitale kom-

munikationskanaler. Det kan både være analoge opgaver i fysiske bøger, som ele-

verne/deltagerne har derhjemme og/eller digitalt materiale i form af fx en video, websider

eller digitale læremidler.

Digitale læremidler

Digitale læremidler omfatter fx programmer til træning af ordforråd, grammatik og regne-

færdigheder, men kan også være hele læringsforløb med tekster, spørgsmål og samarbejds-

fora. Selvom de ikke er udviklet specifikt med henblik på undervisning og læring, så har ele-

ver og deltagere i fjernundervisning også anvendt andre former for digitale redskaber og

programmer som fx sociale medier, kamera- og videooptagelsesprogrammer og lignende.

Kilde: Danmarks Evalueringsinstitut, 2021.

Danmarks Evalueringsinstitut

BUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 117: Delrapporter om erfaringer med nødundervisning under COVID-19-pandemien, fra børne- og undervisningsministeren

Voksen- og efteruddannelsers erfaringer med nødundervisning under covid-19-pandemien

3 Ledelse og rammesætning

3.1 Uddannelsesledernes rammesætning og retningslinjer for

nedlukningsperioden

Med nedlukningen og omlægningen til digital afvikling af undervisningen stod lederne over for en

stor opgave med at understøtte underviserne i denne proces. Undersøgelsen viser, at det især var

de tekniske aspekter af digital afvikling, som lederne havde fokus på, mens det didaktiske fyldte

mindre. Nogle lederne afsatte ekstra ressourcer til afvikling af fjernundervisning og/eller ramme-

satte hvilke fælles, digitale platforme, der skulle anvendes.

3.1.1

VUC forsatte den igangværende undervisning og AMU udviklede nye

digitale kurser

I nedlukningsperioden fortsatte VUC den igangværende undervisning som fjernundervisning, mens

man på AMU udskød eller aflyste mange kurser. Således viser spørgeskemaundersøgelsen blandt

ledere (figur 3.1), at 90 % af den planlagte undervisningstid blandt de adspurgte ledere på VUC blev

gennemført som fjernundervisning i nedlukningsperioden, mens det på AMU var lidt under halvde-

len af undervisningen (46 %). Ifølge de adspurgte AMU-ledere blev 32 % af den planlagte undervis-

ning udskudt og 22 % aflyst.

FIGUR 3.1

Fordeling af den samlede planlagt undervisningstid (eksklusiv prøver og

eksaminer) i nedlukningsperioden

VUC

AMU

20 %

40 %

Gennemført som fjernundervisning

60 %

Udskudt

Aflyst

80 %

100 %

Kilde: Spørgeskema blandt ledere på Voksen- og Efteruddannelsesinstitutioner (VEU), Danmarks Evalueringsinstitut,

2020.

Note: Lederne er i spørgeskemaet blevet bedt om at angive, hvor stor en andel af den samlede planlagte undervisnings-

tid (ekskl. prøver og eksaminer), der i nedlukningsperioden blev ”Gennemført som fjernundervisning”, ”Udskudt” og

”Aflyst”. Andelene i figuren er gennemsnittet af ledernes vurdering.

VUC: n = 34; AMU: n = 48.

Danmarks Evalueringsinstitut

BUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 117: Delrapporter om erfaringer med nødundervisning under COVID-19-pandemien, fra børne- og undervisningsministeren

Voksen- og efteruddannelsers erfaringer med nødundervisning under covid-19-pandemien

Ledelse og rammesætning

I interviewene med underviserne peger VUC-underviserne på, at de stort set fra første dag i nedluk-

ningen fortsatte den igangværende undervisning som fjernundervisning. Underviserne på AMU be-

skriver, at mange af deres planlagte kurser blev aflyst eller udskudt, især fordi kurser, der var prakti-

ske og krævede særlige faciliteter, var svære at omlægge til fjernundervisning. Derudover vurde-

rede ledelsen og underviserne, at nogle deltagerne ville have svært ved at deltage i fjernundervis-

ning pga. sproglige udfordringer.

Nogle undervisere på AMU fortæller, at den tid, der blev frigjort i nedlukningsperioden, blev brugt

til at udvikle nye digitale kurser for at kunne tiltrække nye deltagere. Underviserne giver eksempler

på, at de på deres institutioner udviklede særlige digitale covid-19-kurser i, hvordan man plejer æl-

dre med covid-19 og kurser i vejledning i hygiejne på uddannelsessteder. Andre undervisere fortæl-

ler om nye kurser målrettet ledige i brancher, som blev særligt ramt af nedlunkningen.

3.1.2

Stor ledelsesopgave med at understøtte underviserne i

nedlukningsperioden

Nedlukningsperioden gav ledelsen en stor opgave i at understøtte underviserne i omlægningen af

undervisning til fjernundervisning. Spørgeskemaundersøgelsen viser, at størstedelen af lederne op-

lever, at de i større omfang var i dialog med underviserne om deres undervisning i nedlukningsperi-

oden sammenlignet med perioden før covid-19-pandemien. Det gælder for 62 % af lederne på VUC

og 71 % af lederne på AMU (tallene fremgår af rapportens tabelbilag, bilag B, tabel 1).

3.1.3

Lederne havde især fokus på de tekniske aspekter af den digitale

afvikling af undervisning

Spørgeskemaundersøgelse blandt ledere viser, at både VUC- og AMU-lederne primært prioriterede

videndeling om de tekniske aspekter af den digitale afvikling af undervisningen og i mindre grad

prioriterede videndeling om didaktik og pædagogik ved den digitale afvikling af undervisningen.

Det fremgår af figur 3.2, at 65 % af lederne på VUC svarer, at de i høj grad rammesatte videndeling

om de tekniske aspekter, mens det på AMU var 48 %. Herudover svarer 32 % af lederne på VUC og

52 % af lederne på AMU, at de i nogen grad rammesatte dette. Mht. videndeling om didaktik og

pædagogik ifm. digital afholdelse af undervisningen svarer 29 % af lederne på VUC og 26 % af le-

derne på AMU, at de i høj grad rammesatte videndeling om digital didaktik og pædagogik, jf. figur

3.2. Cirka halvdelen af lederne (47 % på VUC og 55 % på AMU) svarer, at de i nogen grad ramme-

satte dette.

Danmarks Evalueringsinstitut

BUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 117: Delrapporter om erfaringer med nødundervisning under COVID-19-pandemien, fra børne- og undervisningsministeren

Voksen- og efteruddannelsers erfaringer med nødundervisning under covid-19-pandemien

Ledelse og rammesætning

FIGUR 3.2

Rammesatte ledelsen i løbet af nedlukningsperioden vejledning, sparring

og/eller videndeling for det undervisende personale mht. følgende:

Tekniske aspekter af den digitale afvikling af undervisning fx brug af Zoom, grupper i Teams

VUC

AMU

20 %

I høj grad

40 %

I nogen grad

60 %

I mindre grad

Slet ikke

80 %

100 %

Didaktik og pædagogik ifm. den digitale afvikling af undervisning

VUC

AMU

20 %

I høj grad

40 %

I nogen grad

60 %

I mindre grad

Slet ikke

80 %

100 %

Kilde: Spørgeskema blandt ledere på Voksen- og Efteruddannelsesinstitutioner (VEU), Danmarks Evalueringsinstitut,

2020.

Note: VUC: n = 34; AMU: n = 42.

Af interviewene med underviserne fremgår, at videndelingen var rammesat meget forskelligt. På

nogle institutioner tog ledelsen initiativ til faste, ugentlige, virtuelle møder, hvor erfaringer og gode

idéer til fjernundervisning blev delt underviserne imellem. På andre institutioner tog underviserne

selv initiativ til regelmæssig videndeling, mens enkelte undervisere fortæller, at videndelingen på

deres institution foregik mere ad hoc.

Det varierer på tværs af institutionerne, hvem der deltog i de planlagte videndelingsmøder, herun-

der om det var for alle undervisere eller undervisere inden for specifikke faggrupper eller undervis-

ningsteams. På nogle institutioner deltog it-afdelingen i møderne. Interviewene viser dog på tværs

af de forskellige modeller, at underviserne oplever, at rammesat videndeling med fastlagt tids-

punkt og tid afsat til sparring var væsentligt for deres muligheder for at tilrettelægge fjernundervis-

ning af høj kvalitet.

Udover videndelingsmøder fortæller underviserne, at ledelsen eller it-afdelingen flere steder udar-

bejdede inspirationsmateriale eller guider til fjernundervisning til underviserne. Herudover er der

undervisere, der fortæller, at de modtog sparring tæt på undervisningen fx fra undervisere, der var

tilknyttet samme kursus, eller en it-vejleder. Generelt oplever underviserne, at de havde stor glæde

af at samarbejde med mere erfarne kolleger om tilrettelæggelsen af deres digitale forløb og udvik-

lingen af de konkrete læringsaktiviteter. Dette gælder især de undervisere, som ikke havde gjort sig

forudgående erfaringer med fjernundervisning, eller som kun havde få eller ingen erfaringer med

brug af it i undervisningen.

Danmarks Evalueringsinstitut

BUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 117: Delrapporter om erfaringer med nødundervisning under COVID-19-pandemien, fra børne- og undervisningsministeren

Voksen- og efteruddannelsers erfaringer med nødundervisning under covid-19-pandemien

Ledelse og rammesætning

3.1.4

Nogle institutioner prioriterede at afsætte ekstra ressourcer

Nogle institutioner, herunder både VUC og AMU, prioriterede at afsætte ekstra ressourcer til afhol-

delse af fjernundervisning. Ifølge de interviewede undervisere betød omstilling til fjernundervis-

ning, at de skulle bruge ekstra tid fx på at hjælpe deltagerne med it og teknik, at sikre deltagernes

adgang til fjernundervisning og at sikre, at deltagerne ikke faldt fra. Derfor prioriterede flere ledere

at afsætte ekstra ressourcer til flere undervisere ved fjernundervisningen, mere it-support eller ud-

videt studievejledning.

Nogle undervisere beskriver, at der var gode erfaringer med at være to undervisere ved fjernunder-

visning. Det betød nemlig, at den ene underviser kunne agere it-support og hjælpe deltagerne tele-

fonisk med tekniske udfordringer, samtidig med at den anden underviser kunne varetage undervis-

ningen. Denne model, beskriver underviserne, sikrede et flow i undervisningen ved, at de andre

deltagere ikke skulle vente på, at tekniske udfordringer blev løst. Omvendt påpeger undervisere,

der ikke havde ekstra bemanding, at de i fjernundervisningen manglede en partner, som kunne va-

retage denne funktion.

3.1.5

På nogle institutioner valgte ledelsen fælles digitale platforme

Det varierer, om ledelsen eller de enkelte undervisere valgte, hvilke digitale platforme der blev an-

vendt i fjernundervisningen. På nogle institutioner havde man i forvejen fælles digitale platforme,

mens ledelsen på andre institutioner besluttede, hvilken platform der skulle anvendes, fx

Google

Meet

eller

Microsoft Teams.

På enkelte institutioner valgte underviserne selv den digitale platform.

Ifølge underviserne var det en udfordring for deltagere, der fulgte flere fag, når underviserne an-

vendte forskellige digitale platforme, fordi deltagerne skulle afkode og lære hver enkelt platform.

3.2 Vilkår af betydning for nødundervisningen i

nedlukningsperioden

Der er stor forskel på, hvilke vilkår institutionerne, underviserne og deltagerne har haft i nedluk-

ningsperioden. Dette gælder både undervisernes erfaring med fjernundervisning og digitale plat-

forme samt deltagernes forudsætninger. Undersøgelsen viser, at det langt fra er alle undervisere,

som forud for nedlukningsperioden havde de nødvendige tekniske og didaktiske kompetencer til

digitalt at afvikle undervisningen. Samtidig peger undersøgelsen på, at undervisere, som tidligere

har brugt digitale platforme, har haft nemmere ved at komme i gang med nødundervisning.

3.2.1

Stor forskel på virksomheders og medarbejders interesse for at deltage

i fjernundervisning på AMU

I interviewene fortæller AMU-underviserne, at virksomhedernes og medarbejdernes interesse for at

deltage i digitale AMU-kurser i nedlukningsperioden varierede for forskellige brancheområder. In-

den for social- og sundhedsområdet, hotel- og restaurationsbranchen og rengøring oplevede insti-

tutionerne efterspørgsel på kurser i nedlukningsperioden – også selvom de blev afholdt digitalt.

Ifølge underviserne skyldes det, at nogle medarbejdere havde behov for opkvalificering og efterud-

dannelse, enten fordi de var hjemsendte, havde brug for nye kompetencer, eller fordi de oplevede

øget risiko for ledighed. Herunder var der både deltagere, som ønskede opkvalificering og efterud-

dannelse inden for eget fagområde, og deltagere, som ønskede uddannelse inden for et nyt fag-

område.

Danmarks Evalueringsinstitut

BUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 117: Delrapporter om erfaringer med nødundervisning under COVID-19-pandemien, fra børne- og undervisningsministeren

Voksen- og efteruddannelsers erfaringer med nødundervisning under covid-19-pandemien

Ledelse og rammesætning

Andre AMU-udbydere oplevede ikke samme efterspørgsel på digitale AMU-kurser i nedlukningspe-

rioden. Flere undervisere på de tekniske og merkantile AMU-institutioner fortæller, at de udviklede

mange digitale kurser, men fik meget få deltagere. En oplevelse blandt underviserne er, at virksom-

hederne og medarbejderne syntes, digitale kurser var en god idé, men at de ikke tilmeldte sig i

nedlukningsperioden. Underviserne peger på, at flere virksomheder og medarbejdere ønskede at

vente med at tage kurserne, til de igen blev udbudt med fysisk fremmøde.

3.2.2

Forskel på uddannelsesinstitutionernes erfaringer med

fjernundervisning inden nedlukningen

Der er stor forskel på, hvilke erfaringer undervisere og institutioner forud for nedlukningen havde

gjort sig med fjernundervisning og brug af digitale redskaber. Af spørgeskemaundersøgelsen

blandt ledere ses, at i alt 55 % af VUC-institutionerne i høj grad (29 %) eller i nogen grad (26 %)

havde erfaring med fjernundervisningen inden nedlukning, mens andelen for AMU er i alt 23 % (4 %

svarer ”I høj grad” og 19 % ”I nogen grad”) (bilag B, tabel 2). Dermed havde medarbejdere og insti-

tutioner et forskelligt udgangspunkt for at kunne omlægge undervisningen til digital afvikling.

3.2.3

Flertallet af underviserne havde adgang til den nødvendige hardware

og software til at afvikle fjernundervisning

Ifølge de adspurgte ledere havde flertallet af underviserne på både VUC og AMU den nødvendige

hardware og software til at afholde fjernundervisning. Af spørgeskemaundersøgen tegner der sig et

billede af, at lederne på VUC og AMU vurderer, at underviserne i højere grad havde adgang til hard-

ware end til software. På VUC vurderer i alt 100 % af lederne, at alle/næsten alle (76 %) eller stør-

stedelen (24 %) af underviserne havde den nødvendige hardware. På AMU er det i alt 88 % af le-

derne, der angiver, at alle/næsten alle (55 %) eller størstedelen (33 %) af underviserne havde den

nødvendige hardware (bilag B, tabel 3). I alt 88 % af lederne på VUC angiver, at alle/næsten alle (53

%) eller størstedelen (35 %) af underviserne havde den nødvendige software. Den tilsvarende andel

blandt AMU-lederne er i alt 67 %. Her svarer 36 % ”Alle/næsten alle” og 31 % ”Størstedelen” (bilag

B, tabel 4).

3.2.4

En stor andel af undervisere havde ikke tilstrækkelige tekniske og

didaktiske kompetencer til at omlægge til fjernundervisning

Lederne er i spørgeskemaundersøgelsen blevet bedt om at vurdere, i hvilket omfang underviserne

havde de nødvendige hhv. didaktiske og tekniske kompetencer til at kunne gennemføre nødunder-

visningen. Lederne vurderer, at en stor andel af underviserne ikke havde de nødvendige kompeten-

cer til digitalt at kunne afholde undervisningen. Af tabel 3.1 ses, at i alt 24 % af lederne på VUC vur-

derer, at en mindre del (21 %) eller ingen/næsten ingen (3 %) havde de nødvendige didaktiske

kompetencer til digitalt at afholde undervisningen, da nedlukningen indtraf. På AMU er det i alt 38

% af lederne, der vurderer, at en mindre del (26 %) eller ingen/næsten ingen (12 %) havde de nød-

vendige didaktiske kompetencer. 56 % af lederne på VUC og 26 % af lederne på AMU vurderer, at

størstedelen af underviserne havde de nødvendige didaktiske kompetencer.

Danmarks Evalueringsinstitut

BUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 117: Delrapporter om erfaringer med nødundervisning under COVID-19-pandemien, fra børne- og undervisningsministeren

Voksen- og efteruddannelsers erfaringer med nødundervisning under covid-19-pandemien

Ledelse og rammesætning

TABEL 3.1

Andel af det undervisende personale, som havde de nødvendige

didaktiske eller tekniske kompetencer ifm. den digitale afvikling af

undervisningen, da nedlukningsperioden indtraf

Nødvendige didaktiske kompetencer ifm. den digitale afvikling af undervisningen

Alle/næsten

alle

(%)

VUC

AMU

Størstede-

len

(%)

Omkring

halvdelen

(%)

En mindre

del

(%)

Ingen/næ-

sten ingen

(%)

Ved ikke

(%)

Total

(%)

100

Nødvendige tekniske kompetence ifm. den digitale afvikling af undervisningen, fx brug af Zoom, grupper i

Teams eller lignende

Alle/næsten

alle

(%)

VUC

AMU

Størstede-

len

(%)

Omkring

halvdelen

(%)

En mindre

del

(%)

Ingen/næ-

sten ingen

(%)

Ved ikke

(%)

Total

(%)

100

Kilde: Spørgeskema blandt ledere på Voksen- og Efteruddannelsesinstitutioner (VEU), Danmarks Evalueringsinstitut,

2020.

Note: Tabellen indeholder afrundede tal, hvormed de ikke altid summer til 100.

VUC: n = 34; AMU: n = 42.

Mht. tekniske kompetencer vurderer i alt 35 % af lederne på VUC, at en mindre del (29 %) eller in-

gen/næsten ingen (6 %) af underviserne havde de nødvendige tekniske kompetencer. For AMU er

dette tal i alt 46 % (36 % svarer ”En mindre del” og 10 % svarer ”Ingen/næsten ingen”), jf. tabel 3.1.

Underviserne er i interviewene blevet bedt om at vurdere, hvilke kompetencer de savnede i forhold

til at omlægge til fjernundervisning. De fremhæver særligt kendskabet til forskellige digitale læ-

ringsredskaber og deres mulige anvendelse i undervisningen. Underviserne peger også på, at de

savnede it-didaktiske kompetencer, herunder viden om, hvordan man opbygger gode digitale for-

løb.

3.2.5

Undervisere, der tidligere havde brugt digitale læringsplatforme,

havde nemmere ved at komme i gang med nødundervisningen

Interviewene peger på, at undervisere, der før nedlukningsperioden havde gjort sig erfaringer med

digitale læringsplatforme, havde nemmere ved at komme i gang med nødundervisningen. De

kunne bruge deres erfaringer til hurtigt at omlægge undervisning, og deres deltagere havde på for-

hånd kendskab til platformen, så det var nemmere for dem at få adgang til undervisningsmateria-

let. De undervisere, som havde hele undervisningsforløb liggende på en digital platform forud for

nedlukningsperioden, havde yderligere den fordel, at de ikke skulle udvikle nyt materiale, men

kunne bruge det eksisterende materiale i fjernundervisningen.

Danmarks Evalueringsinstitut

BUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 117: Delrapporter om erfaringer med nødundervisning under COVID-19-pandemien, fra børne- og undervisningsministeren

Voksen- og efteruddannelsers erfaringer med nødundervisning under covid-19-pandemien

Ledelse og rammesætning

3.2.6

Deltagerne havde forskellige deltagelsesmuligheder afhængig af deres

adgang til it-udstyr

Deltagerne havde forskellige muligheder for at deltage i fjernundervisningen i nedlukningsperio-

den på grund af forskellig adgang til it-udstyr. Figur 3.3 viser, at på AMU vurderer 24 % af lederne, at

alle deltagere havde adgang til det nødvendige it-udstyr, mens det på VUC er 15 % af lederne, der

vurderer dette. 60 % af lederne på AMU vurderer, at størstedelen af deltagerne havde adgang til it-

udstyr. På VUC er det 62 % af lederne. Af AMU-lederne vurderer 12 %, at omkring halvdelen af delta-

gerne havde adgang, og 5 % at en mindre del havde adgang. På VUC er det henholdsvis 18 % og 3

%, der svarer det samme om deres deltagere

FIGUR 3.3

Andel af kursisterne (deltagere) på institutionen, som havde adgang til det

nødvendige it-udstyr, herunder computer, tablet mv., i

nedlukningsperioden

VUC

AMU

20 %

Alle

Størstedelen

40 %

Omkring halvdelen

60 %

En mindre del

Ingen

80 %

Ved ikke

100 %

Kilde: Spørgeskema blandt ledere på Voksen- og Efteruddannelsesinstitutioner (VEU), Danmarks Evalueringsinstitut,

2020.

Note: VUC: n = 34; AMU: n = 42

Interviewene med underviserne peger på, at nogle deltagere enten ikke ejede en computer eller

måtte dele en computer med andre i husstanden. Underviserne oplevede også, at deltagere kunne

mangle mikrofon eller kamera i computeren eller havde en dårlig internetadgang. Dette udfor-

drede især deltagernes mulighed for at deltage i den synkrone fjernundervisning, dvs. undervis-

ning, hvor undervisere og deltagere er digitalt til stede samtidig.

I nogle tilfælde kunne uddannelsesinstitutionerne hjælpe deltagerne ved at udlevere it-udstyr til

dem. Af spørgeskemaundersøgelsen blandt ledere fremgår det, at to ud af tre AMU-udbydere (66

%) havde mulighed for at udlevere det nødvendige it-udstyr til alle deltagere. Den tilsvarende an-

del på VUC var 50 % (bilag B, tabel 5).

3.2.7

De voksnes deltagelsesmuligheder i nedlukningsperioden var

påvirkede af børnepasning og boligforhold

Underviserne fremhæver, at deltagerne også var udfordret af hjemmeboende børn og manglende

mulighed for at koncentrere sig derhjemme i nedlukningsperioden. Underviserne fortæller, at

mange forældre i starten af nedlukningsperioden prioriterede børnenes skole, og flere hjalp bør-

nene med lektier og skolearbejde og nåede derfor ikke at lave deres egne lektier og opgaver. Un-

derviserne nævner også, at mange af deltagerne havde boligforhold, som betød, at de ikke havde

et sted at kunne arbejde koncentreret.

Danmarks Evalueringsinstitut

BUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 117: Delrapporter om erfaringer med nødundervisning under COVID-19-pandemien, fra børne- og undervisningsministeren

Voksen- og efteruddannelsers erfaringer med nødundervisning under covid-19-pandemien

Ledelse og rammesætning

3.2.8

Udfordring ved omlægning af korte kurser

Analysen af de kvalitative data viser, at der særligt var udfordringer knyttet til at skulle omlægge til

fjernundervisning på korte kurser i nedlukningsperioden. På disse kurser lagde tiden til at introdu-

cere og supportere deltagerne beslag på forholdsvis meget af undervisningstiden og kom derved

til at udfordre undervisningen. For fag og kurser med få undervisningstimer om ugen var det en ud-

fordring at opbygge en rutine i fjernundervisningen, og underviserne oplevede at skulle starte for-

fra hver uge.

3.3 Nødundervisning i genåbningsperioden

I maj 2020 blev der med den gradvise genåbning mulighed for, at nogle deltagere og undervisere

kunne komme tilbage til fysisk tilstedeværelsesundervisning. Det betød, at nogle deltagere på VUC

og AMU kom tilbage til fysisk tilstedeværelsesundervisning, mens andre forsatte med fjernunder-

visning.

På VUC forsatte en del af undervisning i genåbningsperioden som fjernundervisning. Ifølge de ad-

spurgte VUC-ledere blev 58 % af den planlagte undervisningstid på VUC gennemført som fjernun-

dervisning i genåbningsperioden, mens 38 % blev gennemført som fysisk tilstedeværelsesundervis-

ning (jf. figur 3.4).

I genåbningsperioden blev undervisningen på AMU i vid udstrækning gennemført som tilstedevæ-

relsesundervisning. På AMU svarer lederne, at 59 % af undervisningen blev gennemført med fysisk

tilstedeværelse, mens det blandt de adspurgte AMU-ledere var 15 % af undervisningen som blev

gennemført som fjernundervisning (jf. figur 3.4). Ifølge de adspurgte AMU-ledere blev 17 % af un-

dervisningen på AMU i genåbningsperioden udskudt og 9 % aflyst

FIGUR 3.4

Fordeling af den samlede planlagte undervisningstid (eksklusiv prøver og

eksaminer) i genåbningsperioden

VUC

3 1

AMU

20 %

Gennemført som fjernundervisning

40 %

60 %

80 %

Udskudt

Aflyst

100 %

Gennemført med fysisk tilstedeværelse

Kilde: Spørgeskema blandt ledere på Voksen- og Efteruddannelsesinstitutioner (VEU), Danmarks Evalueringsinstitut,

2020.

Note: Lederne er i spørgeskemaet blevet bedt om at angive, hvor stor en andel af den samlede planlagte undervisnings-

tid (ekskl. prøver og eksaminer), der i genåbningsperioden blev ”Gennemført som fjernundervisning”, ”Gennemført

med fysisk tilstedeværelse”, ”Udskudt” og ”Aflyst”. Andelene i figuren er gennemsnittet af ledernes vurdering.

VUC: n = 34; AMU: n = 48.

Interviewene med underviserne på VUC giver forskellige forklaringer på, hvorfor fjernundervisnin-

gen forsatte i genåbningsperioden. I interviewene med hf-enkeltfagsunderviserne fremgår det, at hf

2-eleverne kom tilbage på skolen i genåbningsperioden, mens hf-enkeltfag forsatte som fjernun-

dervisning. De interviewede avu-undervisere beskriver, at undervisningen skemamæssigt næsten

Danmarks Evalueringsinstitut

BUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 117: Delrapporter om erfaringer med nødundervisning under COVID-19-pandemien, fra børne- og undervisningsministeren

Voksen- og efteruddannelsers erfaringer med nødundervisning under covid-19-pandemien

Ledelse og rammesætning

var færdig, da deltagerne og underviserne endelig fysisk kunne vende tilbage. De interviewede

FVU-undervisere fortæller, at de i genåbningsperioden enten forsatte med fjernundervisning, fordi

undervisningen var ved at være slut, eller gennemførte fysisk tilstedeværelsesundervisning, som

mindede om undervisningen før covid-19-pandemien.

Ifølge underviserne på AMU forsatte de fleste AMU-udbydere undervisningen som før nedluknin-

gen, men med de nye retningslinjer og krav om afstand og håndsprit. Der er dog enkelte eksempler

på institutioner, der delte undervisningen op, eller tilbød, at nogle deltagere kunne deltage digitalt

i noget af undervisningstiden for at undgå, at for mange deltagere var til stede samtidig. Flere af

underviserne på AMU fortæller, at de i genåbningsperioden afholdte den undervisning, der var ble-

vet udskudt under nedlukningen. Det drejede sig typisk om den praktiske kursusdel, idet den teo-

retiske del af kurset var blevet afholdt i nedlukningsperioden. Der er blandt de interviewede AMU-

undervisere også eksempler på, at man fortsatte med fjernundervisning i genåbningsperioden. Fx

afholdte man digitale kurser inden for social- og sundhedsområdet. Som en af underviserne for-

tæller, valgte de ”at gå med forsigtighedsprincippet” og fortsætte digitalt.

Danmarks Evalueringsinstitut

BUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 117: Delrapporter om erfaringer med nødundervisning under COVID-19-pandemien, fra børne- og undervisningsministeren

Voksen- og efteruddannelsers erfaringer med nødundervisning under covid-19-pandemien

4 Nødundervisningens tilrettelæggelse

samt deltagernes udbytte

4.1 Tilrettelæggelse af og indhold i undervisningen i

nedlukningsperioden

Under nedlukningen blev undervisningen tilrettelagt forskelligt på tværs af institutioner og under-

visere. Men i de fleste tilfælde blev fjernundervisningen afviklet som en kombination af asynkron og

synkron undervisning.

Asynkron

betegner den fjernundervisning, hvor undervisere og deltagere er

til stede på forskellige tidspunkter, mens

synkron

betegner den fjernundervisning, hvor undervisere

og deltagere er digitalt til stede samtidig. Datamaterialet peger på, at undervisningen udviklede sig

i takt med, at underviserne gjorde sig erfaringer med fjernundervisning og digitale læremidler, så

undervisningen efterhånden blev mere varieret.

4.1.1

Stor opgave at introducere og fastholde deltagerne i de digitale forløb

I de kvalitative interview beskriver underviserne, at nedlukningsperioden var kendetegnet ved, at

hverken undervisere eller deltagere var forberedte på, at de med kort varsel skulle omlægge under-

visningen til fjernundervisning. Det betød, at mange undervisere ikke havde mulighed for forud for

hjemsendelsen at give deltagerne en grundig introduktion til de digitale platforme, som de skulle

anvende. Ifølge flere af underviserne havde de forud for nedlukningsperioden haft for lidt fokus på,

at deltagerne skulle have kendskab til platformene og it-systemerne, og deltagernes digitale kom-

petencer var derfor for svage. En udbredt oplevelse blandt underviserne er, at det var svært digitalt

at give deltagerne en grundig introduktion, og det ville have været nemmere at kunne fremvise og

forklare platformen ved en fysisk introduktion.

Én underviser fortæller, at underviserne på personens institution dagen inden nedlukningen fik be-

sked fra ledelsen om i den fysiske undervisning at introducere og afprøve den digitale platform

med deltagerne, hvor underviserne fik logget deltagerne på og vist dem rundt på platformen. De

øvrige undervisere introducerede deres deltagere efter hjemsendelsen. Enkelte institutioner af-

holdte fysiske introduktioner til de digitale læringsplatforme, hvor deltagerne ekstraordinært fik lov

til at møde ind på institutionen mhp. at få en indføring i de digitale læringsplatforme. Andre institu-

tioner afholdte digitale opstartsmøder, hvor de forud for undervisningen introducerede deltagerne

til den digitale platform og fortalte, hvordan undervisningen ville foregå.

Underviserne beskriver, at arbejdet med at få deltagerne med i starten af nedlukningsperioden pri-

mært foregik telefonisk, hvor underviserne ringede deltagerne op og hjalp dem enkeltvis med at få

adgang til platformen. En underviser fortæller:

Danmarks Evalueringsinstitut

BUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 117: Delrapporter om erfaringer med nødundervisning under COVID-19-pandemien, fra børne- og undervisningsministeren

Voksen- og efteruddannelsers erfaringer med nødundervisning under covid-19-pandemien

Nødundervisningens tilrettelæggelse samt deltagernes udbytte

Dét, der var meget kendetegnede for den periode, var, at vi halede dem ind. Vi brugte telefonli-

sten, og vi ringede, og vi ringede, og vi ringede

Underviser, VUC/FVU

De fleste undervisere fortæller, at de brugte telefonopkald eller sms til at kommunikere med delta-

gere, fordi det var den lettest måde at nå deltagerne. Undervisere beskriver, at telefonen var ”den

eneste mulighed for at råbe deltagerne op” og ”det, der reddede os. Vi kunne aldrig have gået med

it alene.” Andre undervisere brugte Facebook til at nå deltagerne. På Facebook kunne undervi-

serne give beskeder, svare på spørgsmål, dele opgaver og udarbejde live-videoer. I interviewene

fortæller flere af underviserne, at det i fjernundervisningen var særligt svært at inkludere og fast-

holde de deltagere, som havde meget svage digitale kompetencer og/eller sproglige udfordringer.

Fordi det var vanskeligt i nedlukningsperioden at introducere til nye platforme, valgte mange af un-

derviserne at bruge de platforme, som deltagerne på forhånd kendte, fx læringsplatforme eller stu-

dieadministrative systemer.

Vi havde den ulempe, at vi først lige havde fået

Microsoft Teams,

så vores elever var ikke be-

kendte med det. Så vi måtte køre på vores gamle system

Ludus,

hvor vi simpelthen måtte starte

med at lægge opgaver ud. Det var deltagerne jo vant til, hvis de var syge.

Underviser, VUC/avu

4.1.2

Undervisningen var en kombination af asynkron og synkron

undervisning

De interviewede undervisere tilrettelagde i de fleste tilfælde undervisningen som en kombination

af asynkron og synkron undervisning.

Underviserne på VUC beskriver, at undervisningen i begyndelsen af nedlukningsperioden primært

var asynkron. Undervisernes forklaring på at undervisningen var asynkron er, at mange af delta-

gerne og underviserne selv havde børn hjemme i starten af hjemsendelsesperioden og derfor var

afhængige af tidsmæssig fleksibilitet. En anden forklaring er, at underviserne i begyndelsen af ned-

lukningsperioden primært havde læringsplatforme til rådighed og ikke platforme som

Microsoft

Teams

Zoom

med mulighed for oplæg og/eller gruppearbejde. Derfor var undervisningen i op-

startsperioden opgavebaseret og med skriftlige afleveringer, hvor underviseren var tilgængelig via

mail og/eller telefon enten inden for den skemalagte undervisning eller hele ugen. Undervisningen

på VUC ændrede sig i takt med, at underviserne begyndte at bruge platforme som

Zoom

eller

Mi-

crosoft Teams,

der gav mulighed for mere synkron undervisning med oplæg og gruppearbejde. Her

ændredes formatet, så opgaver skulle løses enten i grupper og med fælles opsamling i slutningen

af timen eller dagen. Flere undervisere på VUC beskriver, at undervisningen i slutningen af nedluk-

ningsperioden i højere grad var en kombination af synkron og asynkron undervisning, der i højere

grad lignede traditionel klasseundervisning, men samtidig gav mulighed for at øse opgaver uden

for den skemalagte undervisningstid.

Interviewene med AMU-underviserne giver et indtryk af, at AMU-kurserne i høj grad var tilrettelagt

som synkron undervisning fra starten. Kurserne fulgte den samme struktur som et normalt kursus,

hvor deltagerne ”mødte ind” om morgenen på platformen, fx

Zoom

eller

Microsoft Teams,

og fik et

fælles oplæg fra underviseren. Derefter var der tid til opgaver enten i grupper eller individuelt med

fælles opsamlinger et par gange i løbet af dagen eller afslutningsvis. Underviserne var tilgængelige

på platformen eller telefonen, eller underviserne ”hoppede ind og ud” af deltagernes digitale grup-

perum. Flere af AMU-underviserne beskriver, at en del af arbejdet med opgaver foregik som asyn-

kron undervisning, hvor deltagerne selv kunne vælge, hvornår de ville lave opgaverne, men at

hjælp fra underviseren var til rådighed inden for de 7,4 timer, hvor undervisningen foregik. Enkelte

Danmarks Evalueringsinstitut

BUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 117: Delrapporter om erfaringer med nødundervisning under COVID-19-pandemien, fra børne- og undervisningsministeren

Voksen- og efteruddannelsers erfaringer med nødundervisning under covid-19-pandemien

Nødundervisningens tilrettelæggelse samt deltagernes udbytte

AMU-undervisere beskriver, at deres undervisning var mere asynkron, fordi kurserne var baseret på

selvstændig opgaveløsning. Disse kurser var kendetegnede ved at være teoretiske og prøve- og

testbaserede, fx it-kurser eller teoretiske certifikatkurser. På baggrund af resultaterne af deltager-

nes opgaver eller stopprøver tog underviserne kontakt til deltagerne og var ellers tilgængelige i lø-

bet af dagen, så deltagerne kunne få hjælp.

4.1.3

Tilrettelæggelsen af undervisningen var en læreproces, og

undervisningen udviklede sig i perioden

Interviewene med underviserne tegner et billede af, at underviserne gennemgik en læreproces i

løbet af nedlukningsperioden, så undervisningen gradvist er blevet mere varieret. Flere undervisere

beskriver, at de hurtigt fandt ud af, at modellen med asynkron undervisning med individuelle skrift-

lige opgaver ikke fungerede optimalt, for det asynkrone format krævede stærke studiekompeten-

cer hos deltagerne. Derudover oplevede underviserne, at fagligt svage elever ikke bad om den

hjælp, som de havde brug for. Den asynkrone undervisning betød også omfattende rettearbejde

for underviserne, fordi de bl.a. brugte de skriftlige afleveringer til at følge elevernes læring. Dette fik

underviserne til at anvende platforme som

Zoom

eller

Microsoft Teams

til at gennemføre undervis-

ningen. Som en af underviserne fortæller:

Ret hurtigt så fandt jeg ud af det dér med at lægge en opgave til dem og så sige, ’I skriver bare,

hvis der er noget.’ Det er ikke vejen frem. Så det blev meget hurtigt sådan, at jeg forsøgte at

overføre det normale klasserum til

Microsoft Teams.

Underviser, VUC/hf-enkeltfag

Ifølge underviserne var de første erfaringer med platforme som

Zoom

eller

Microsoft Teams,

at un-

dervisningen primært foregik som underviseroplæg og dermed havde karakter af envejskommuni-

kation. Nogle underviser fortæller, at de i starten manglede den tekniske viden om, hvad platfor-

mene kunne ligesom de manglede de didaktiske erfaringer med fjernundervisning. Dette fik betyd-

ning for kvaliteten af undervisningen. Eksempelvis erfarede flere undervisere, at deres oplæg blev

for lange, at de glemte pauserne, at det var for hårdt for deltagere at skulle sidde stille foran skær-

men i for lang tid ad gangen, og at der manglede øvelser og afbræk i løbet af dagen.

Jamen, jeg manglede nogle didaktiske erfaringer ift., hvordan får deltagerne mest ud af det her.

Da vi startede forløbet, der havde jeg nogle alt for lange oplæg […] Det er jeg i hvert fald blevet

klogere på, at omkring 20 minutter, så skal der ligge nogle øvelser eller nogle selvstændige op-

gaver eller lige være et afbræk af en eller anden art.

Underviser, AMU

Erfaringerne betød, at underviserne hurtigt udviklede deres kompetencer i at bruge platformene,

så de kunne tilbyde mere varieret undervisning. De interviewede undervisere fortæller, at de efter-

hånden begyndte at bruge platformenes mulighed for gruppearbejde, og at undervisningen blev

mere varieret og i stigende grad vekslede mellem oplæg, opgaver og opsamling. Underviserne for-

tæller, at de forsøgte at ”få hverdagen til at være, som den var før” ved at tilrettelægge fjernunder-

visningen som den almindelige undervisning og ”overføre det normale klasserum til

Microsoft Te-

ams”.

Danmarks Evalueringsinstitut

BUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 117: Delrapporter om erfaringer med nødundervisning under COVID-19-pandemien, fra børne- og undervisningsministeren

Voksen- og efteruddannelsers erfaringer med nødundervisning under covid-19-pandemien

Nødundervisningens tilrettelæggelse samt deltagernes udbytte

Varieret undervisning og deltageraktivering styrker

læringsudbyttet og kvaliteten i fjernundervisning

Varieret undervisning og deltageraktivering er afgørende for at styrke deltagernes lærings-

udbytte og kvaliteten i fjernundervisningen. Analyserne af det kvalitative datamateriale vi-

ser, at læringsudbyttet er bedre, når undervisningen er varieret, og der er deltageraktive-

ring. Derudover styrker den varierede undervisning deltagernes motivation og skaber energi

i fjernundervisningen.

De interviewede undervisere har i nedlukningsperioden fået gode erfaringer med forskellige

digitale læringsaktiviteter og måder at aktivere deltagerne på, som eksempelvis:

•

Gruppearbejde i digitale grupperum

•

Quizzer

•

Videoer, lydfiler eller billeder, som enten deltagerne eller underviseren udarbejder

•

Walk and think

(aktivitet, hvor deltagerne går en tur og overvejer underviserens spørgs-

mål)

•

Q&A-sessioner,

dvs. tidsrum for spørgsmål og svar

•

Opgaver og øvelser (synkron eller asynkron)

•

Præsentationer.

Et eksempel på deltageraktivering i fjernundervisning i nødundervisningsperioden er under-

visere, der har brugt musik og dokumentarer som lytte- og forståelsesøvelser, og/eller har

fået deltagerne til at sende lydfiler for at styrke deltagernes mundtlige formidlingsevner. Et

andet eksempel er deltagere, som via video har skullet vise deres hverdag, fx værkstedet på

deres arbejdsplads, hvilket har styrket interaktionen mellem underviser og deltagere.

4.1.4

Det stillede store krav til underviserne at følge deltagernes progression

og give dem den rette feedback

Generelt oplever underviserne, at det var svært at følge deltagernes progression og give feedback i

fjernundervisningen. I nødundervisningsperioden gjorde underviserne sig erfaringer med forskel-

lige måder at følge deltagernes progression og give deltagerne feedback.

PÅ FVU var feedback og underviserkontakt primært individuel, og nødundervisningen forsatte i høj

grad som individuel undervisning, hvor deltagerne arbejdede med opgaver, der modsvarede deres

individuelle niveau. Undervisernes opfølgning på deltagernes progression bestod i, at underviserne

gav individuel feedback på deltagernes opgaver. Nogle af underviserne på VUC ringede deltagerne

op, mens andre havde ”kontortid”, hvor deltagerne kunne ringe, eller som de kunne booke.

På AMU fortæller nogle af underviserne, at de indbyggede stopprøver i læringsplatformen for at se,

om deltagerne havde forstået det, de skulle, og som kun gav deltagerne mulighed for at gå videre

til næste emne, når de havde svaret rigtigt på spørgsmålene. Dermed kunne underviserne løbende

følge deltagernes progression og kontakte deltagerne, hvis de kunne se, at deltagerne var gået i stå

eller havde brug for at få noget forklaret.

Danmarks Evalueringsinstitut

BUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 117: Delrapporter om erfaringer med nødundervisning under COVID-19-pandemien, fra børne- og undervisningsministeren

Voksen- og efteruddannelsers erfaringer med nødundervisning under covid-19-pandemien

Nødundervisningens tilrettelæggelse samt deltagernes udbytte

Flere af underviserne på VUC og AMU brugte afleveringer, opgaver og quizzer som redskaber til at

følge deltagernes progression. Underviserne oplevede, at rettearbejdet i perioden steg, og at de

ikke havde tid til at give deltagerne tilstrækkelig feedback på de mange skriftlige opgaver. Flere un-

dervisere tilpassede derfor opgaverne, så de kunne give mere fokuseret feedback, eller gav i højere

grad gruppefeedback eller faciliterede

peer-to-peer-feedback.

4.1.5

Underviserne måtte yde it-support til deltagerne

Perioden med fjernundervisning satte fokus på deltagernes digitale kompetencer og deres behov

for it-support. Ifølge underviserne oplevede de i nedlukningsperioden, at de skulle agere it-support

for deltagerne, hvilket stillede større krav til undervisernes egne digitale kompetencer. Nogle un-

dervisere oplevede det som frustrerende at skulle hjælpe deltagerne med tekniske spørgsmål, fx

hjælp til at logge på platformen eller få lyd eller billede tilsluttet, fordi underviserne ikke nødven-

digvis havde kompetencerne til at agere it-support. En af underviserne fortæller:

Jeg ved ikke, om det er mig, der mangler kompetencerne, men jeg synes, det er en kæmpe ud-

fordring, når eleverne har problemer med at komme på online og har problemer med at down-

loade de her ting. Så kan jeg sidde med en manual og læse op, men hvis det så stadig ikke vir-

ker, så er jeg lidt fortabt. Og det tror jeg ikke nødvendigvis er en kompetence, jeg bør besidde.

Men det har været en del af de ting, der har været enormt frustrerende, og hvor man igen har

været nødt til at tænke lidt alternativt.

Underviser, VUC/hf-enkeltfag

Mange af underviserne fortæller, at de har skullet håndtere it-vanskelighederne over telefonen. En-

kelte undervisere har kunnet dele deres skærm eller overtage deltagernes skærm og derigennem

hjælpe med de tekniske problemer, hvilket de oplevede fungerede bedre, fordi det var nemmere at

vise end forklare, hvad deltagerne skulle gøre.

4.1.6

Mindre fraværsregistrering i nedlukningsperioden

Flere undervisere fortæller, at de ændrede praksis for fraværsregistreringen i nedlukningsperioden,

så registreringen blev mindre stringent. Grunden er, at det var vanskeligt at se, om deltagerne var

til stede i fjernundervisningen, hvis de eksempelvis ikke havde tændt deres kamera. Nogle undervi-

sere havde navneopråb i løbet af dagen på platforme som

Zoom

Microsoft Teams

for at sikre, at

deltagerne var til stede, eller de stillede deltagere med sort skærm et spørgsmål. Andre undervisere

registrerede fravær på baggrund af quizzer og afleveringer.

4.2 Prøveafholdelse i nødundervisningsperioden

Spørgeskemaundersøgelsen blandt ledere peger på, at prøverne eller eksaminerne på VUC blevet

erstattet af anden bedømmelse, fx standpunktsbedømmelse og at prøverne på AMU blev gennem-

ført. Af figur 4.1 ses, at blandt de adspurgte ledere på VUC blev 86 % af prøverne erstattet af anden

bedømmelse fx standpunktsbedømmelse. På AMU vurderer de adspurgte lederne, at 17 % af prø-

verne blev erstattet af anden bedømmelse. Knap to tredjedele af prøverne på AMU (64 %) blev gen-

nemført i genåbningsperioden. På VUC var det, blandt de adspurgte ledere, 10 %. På AMU svarer

lederne, at 14 % af prøverne aflyst, og 5 % blev udskudt.

Danmarks Evalueringsinstitut

BUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 117: Delrapporter om erfaringer med nødundervisning under COVID-19-pandemien, fra børne- og undervisningsministeren

Voksen- og efteruddannelsers erfaringer med nødundervisning under covid-19-pandemien

Nødundervisningens tilrettelæggelse samt deltagernes udbytte

FIGUR 4.1

Hvor stor en andel af de planlagte prøver eller eksaminer blev i

genåbningsperioden (dvs. inden sommerferien)…

VUC

AMU

20 %

Udskudt

Aflyst

40 %

60 %

80 %

Gennemført

100 %

Erstattet af anden bedømmelse

(fx standpunktsbedømmelse)

Kilde: Spørgeskema blandt ledere på Voksen- og Efteruddannelsesinstitutioner (VEU), Danmarks Evalueringsinstitut,

2020.

Note: Lederne er i spørgeskemaet blevet bedt om at angive, hvor stor en andel af de planlagte prøver eller eksaminer,

der i genåbningsperioden blev ”Udskudt”, ”Aflyst”, ”Erstattet af anden bedømmelse (fx standpunktsbedømmelse)” og

”Gennemført” . Andelene i figuren er gennemsnittet af ledernes vurdering.

VUC: n = 34; AMU: n = 48.

De ledere, som angiver, at en del af de planlagte prøver eller eksaminer blev erstattet af anden be-

dømmelse, er blevet spurgt, hvor let eller svært det var for underviserne at give en retvisende be-

dømmelse. Ledernes besvarelser varierer. I alt 45 % af lederne på VUC svarer, at det var svært (39

%) eller meget svært (6 %), mens den tilsvarende andel på AMU er i alt 25 % (20 % svarer ”Svært”

og 5 % ”Meget svært”). 33 % af lederne på VUC og 45 % af lederne på AMU svarer, at det hverken var

let eller svært, og 21 % af lederne på VUC og 30 % af lederne på AMU svarer, at det var let for under-

viserne at give en retvisende bedømmelse (bilag B, tabel 6).

Prøverne og eksaminerne på VUC blev i nødundervisningsperioden i stor udstrækning aflyst og er-

stattet af anden bedømmelsesform, jf. bekendtgørelserne (BEK nr. 410 af 13.04.2020

og BEK nr.

501 af 23.04.2020

) og ledernes besvarelser. Inden for VUC-området blev der indført standpunkts-

karakterer på avu og hf-enkeltfag, som blev ophøjet til prøvekarakterer (BEK nr. 501 af

23.04.2020

), mens der på FVU blev givet standpunktsbedømmelser, som blev ophøjet til prøvebe-

dømmelse (BEK nr. 410 af 13.04.2020

). Som en del af helhedsvurderingen indgik desuden en indi-

viduel faglig vurderingssamtale med deltageren.

9 Børne- og Undervisningsministeriet. (2020).

Bekendtgørelse om aflysning af prøver og andre midlertidige foranstaltninger vedrørende

prøver i forberedende grunduddannelse, forberedende voksenuddannelse og kombineret ungdomsuddannelse som led i den gradvise og

kontrollerede åbning af skoler og institutioner ved forebyggelsen og afhjælpningen i forbindelse med covid-19:

BEK nr. 410 af 13.04.2020.

Lokaliseret 18.01.2021 på:

https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2020/410.

10 Børne- og Undervisningsministeriet. (2020).

Bekendtgørelse om aflysning af prøver og andre midlertidige foranstaltninger i grundsko-

len, de gymnasiale uddannelser, gymnasiale fag i eux-forløb samt i almen voksenuddannelse som led i den gradvise og kontrollerede

åbning af skoler og institutioner ved forebyggelsen og afhjælpningen i forbindelse med covid-19:

BEK nr. 501 af 23.04.2020. Lokaliseret

18.01.2021 på

https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2020/501.

11 Børne- og Undervisningsministeriet. (2020).

Bekendtgørelse om aflysning af prøver og andre midlertidige foranstaltninger i grundsko-

len, de gymnasiale uddannelser, gymnasiale fag i eux-forløb samt i almen voksenuddannelse som led i den gradvise og kontrollerede

åbning af skoler og institutioner ved forebyggelsen og afhjælpningen i forbindelse med covid-19:

BEK nr. 501 af 23.04.2020. Lokaliseret

18.01.2021 på

https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2020/501.

12 Børne- og Undervisningsministeriet. (2020).

Bekendtgørelse om aflysning af prøver og andre midlertidige foranstaltninger vedrørende

prøver i forberedende grunduddannelse, forberedende voksenuddannelse og kombineret ungdomsuddannelse som led i den gradvise og

Danmarks Evalueringsinstitut

BUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 117: Delrapporter om erfaringer med nødundervisning under COVID-19-pandemien, fra børne- og undervisningsministeren

Voksen- og efteruddannelsers erfaringer med nødundervisning under covid-19-pandemien

Nødundervisningens tilrettelæggelse samt deltagernes udbytte

Underviserne på VUC fortæller i interviewene, at de i nødundervisningsperioden gav deltagerne

standpunktskarakterer og gennemførte vurderingssamtaler med deltagerne som erstatning for

prøverne og eksaminerne. Nogle undervisere gennemførte vurderingssamtalerne digitalt over plat-

forme som

Zoom

eller

Microsoft Teams.

Andre undervisere gennemførte vurderingssamtalerne ved

fysisk tilstedeværelse.

I interviewene beskriver underviserne forskellige udfordringer ved den nye bedømmelsesform. En

udfordring var, at nogle undervisere på VUC ikke havde erfaring med at give standpunktskarakte-

rer. En anden udfordring var, at underviserne ikke havde haft fokus på standpunktskarakterer eller

særlig opmærksomhed på deltagernes aktivitet og niveau under hele undervisningsforløbet. For

nogle undervisere var det svært at give standpunktskarakterer, hvis de ikke forud for perioden med

fjernundervisning havde haft kendskab til deltagerne og deres faglig niveau, eller hvis deltagerne fx

ikke havde afleveret skriftlige opgaver. En tredje udfordring var, at det ifølge underviserne var svært

ikke at gøre vurderingssamtalen til en eksamenssituation og skelne mellem en vurderingssamtale

og en eksamen. Som en fjerde udfordring nævner underviserne, at bedømmelsesformen var svær,

fordi de ikke havde en censor med til vurderingssamtalen, som ifølge underviserne er ”garanten for

den objektive vurdering”. Dette var ifølge undervisere særligt udfordrende, når der skulle gives ka-

rakterer under

bestået.

Endelig nævner undervisere, som afholdte vurderingssamtalen digitalt, at

de oplevede en udfordring ift. at vurdere eller opdage, om deltagerne snød i løbet af samtalen, fx

fik hjælp af andre i rummet eller læste op fra et papir.

Det er dog også et perspektiv blandt nogle undervisere, at bedømmelsesformen med vurderings-

samtaler og standpunktskarakterer fungerede godt, fordi det gav et mere reelt billede af deltager-

nes faglige niveau, og fordi deltagerne var mindre nervøse til samtalen, end deltagere sædvanligvis

er til eksamen. Nogle undervisere oplevede derudover, at de kunne bruge standpunktskarakterer

som bedømmelsesform til at aktivere deltagerne mere i undervisningen.

I forbindelse med den nye bedømmelsesform anvendte nogle VUC-undervisere afleveringer, små

opgaver eller quizzer som afsæt for at bedømme deltagernes skriftligt faglige niveau, mens andre

undervisere tilrettelagde mere mundtlighed i nødundervisningsperioden for at kunne bedømme

deltagernes mundtligt faglige niveau.

På AMU blev størstedelen af prøverne gennemført i genåbningsperioden, hvor de fleste deltagere

var fysisk vendt tilbage, jf. afsnit 3.3. De kvalitative interviews med underviserne peger på, at prø-

verne på AMU enten blev afholdt digitalt eller fysisk som før nedlukningen. Underviserne beskriver,

at de ventede eller udskød prøveafholdelsen, til prøverne kunne afholdes fysisk. Grunden var, at

underviserne var i tvivl om, hvorvidt de kunne afholde prøverne digitalt og samtidig overholde kra-

vene, fx ifm. certifikatkurser, eller fordi prøverne havde et praksiselement.

Der tegner sig et billede af, at AMU-prøverne, som blev afholdt digitalt, var kendetegnede ved at

være testbaserede, fx teoriprøver, og at flere af prøverne var

multiple choice-prøver,

som blev om-

lagt fra papir til digital format. Ifølge underviserne fungerede omlægningen af testbaserede prøver

fint og er et format, de vil forsætte med efter nødundervisningsperioden. Der er også undervisere,

som fortæller, at de afholdte mundtlige prøver digitalt, fx over

Zoom

eller

Microsoft Teams.

Analy-

sen af interviewene med underviserne viser, at det var vanskeligere at bedømme de digitale

mundtlige prøver end de digitale skriftlige prøver, fordi underviserne havde svært ved at fornemme

deltagerne. En underviser fortæller:

kontrollerede åbning af skoler og institutioner ved forebyggelsen og afhjælpningen i forbindelse med covid-19:

BEK nr. 410 af 13.04.2020.

Lokaliseret 18.01.2021 på:

https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2020/410.

Danmarks Evalueringsinstitut

BUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 117: Delrapporter om erfaringer med nødundervisning under COVID-19-pandemien, fra børne- og undervisningsministeren

Voksen- og efteruddannelsers erfaringer med nødundervisning under covid-19-pandemien

Nødundervisningens tilrettelæggelse samt deltagernes udbytte

Det [digital afholdelse af prøver] har været helt fint til sådan noget

multiple choice,

eller når det

er skriftlige svar, men jeg synes faktisk, det var svært at bedømme deltagerne og helt at mærke

dem og berolige dem på samme måde til den mundtlige online prøve.

Underviser, AMU

Blandt AMU-underviserne tegner der sig samme billede som blandt VUC-underviserne mht., at den

digitale afholdelse af prøver var udfordret af, at det var sværere at vurdere snyd, fx om deltagerne

fik hjælp til de skriftlige og mundtlige prøver.

4.3 Deltagernes udbytte af undervisningen i

nedlukningsperioden

Interviewene med undervisere og spørgeskemaundersøgelsen blandt ledere peger på, at største-

delen af deltagerne var udfordrede ift. læringsudbyttet og trivsel i perioden med nedlukning. Data-

materialet indikerer, at det særligt var fagligt svage deltagere, deltagere med svage digitale kompe-

tencer og deltagere med sproglige udfordringer, som ifølge ledere og undervisere fik et mindre læ-

ringsudbytte i nedlukningsperioden. Der er dog en lille gruppe deltagere, som ledere og undervi-

sere oplever trivedes i de nye rammer, og for hvem nedlukningsperioden havde positiv betydning

for deres læringsudbytte og trivsel.

4.3.1

Vanskeligt at fastholde motivation under hjemsendelsen

Særligt på VUC oplever underviserne, at det var vanskeligt at opretholde deltagernes motivationen

og energi i undervisningen i nedlukningsperioden. AMU-underviserne beskriver ikke i samme grad

nødundervisningen som demotiverende for deltagerne, muligvis fordi AMU-kurserne ofte er korte.

Underviserne på VUC fortæller, at det var ekstra svært for de deltagere, som allerede forud for ned-

lukning ikke var så motiverede for uddannelse, og det var svært i fjernundervisningen for undervi-

serne at se, om deltagerne ”zoomede ud” og fx kiggede på mobilen eller internettet. Underviserne

påpeger også, at nedlukningen betød, at hjem og skole smeltede sammen, og at det kunne være

svært for deltagerne at fastholde energien i de hjemlige rammer. Nogle deltagere tager en uddan-

nelsen motiveret af SU eller dagpenge fra jobcenteret, og nogle underviserne fremhæver, at særligt

denne gruppe var mindre motiveret, fordi kravene om aktivdeltagelse var lavere fra fx jobcenteret i

nødundervisningsperioden.

4.3.2

Svage faglige forudsætninger fik betydning for læringsudbytte i

nedlukningsperioden

Deltagere med svage faglige forudsætninger var ifølge underviserne i særlig grad udfordret i løbet

af nedlukningsperioden. På tværs af uddannelserne fortæller underviserne, at deltagere med fag-

ligt svage forudsætninger fik et mindre læringsudbytte i nedlukningsperioden. Enkelte undervisere

peger dog på, at der også var positive elementer i nødundervisningen for denne gruppe. Eksempel-

vis skrev nogle deltagere længere tekster og mere tekst, end de plejede, hvilket styrkede deres

skriftlige færdigheder.

Analysen af interviewene med underviserne peger på fire grunde til, at læringsudbyttet var mindre

for deltagere med svage faglige forudsætninger. For det første var fjernundervisningen mere tekst-

tung og skriftlig, hvilket var en udfordring for deltagere med svage skriftlige og sproglige forudsæt-

ninger. For det andet tog færre i denne gruppe kontakt til underviserne, når de gik i stå eller havde

Danmarks Evalueringsinstitut

BUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 117: Delrapporter om erfaringer med nødundervisning under COVID-19-pandemien, fra børne- og undervisningsministeren

Voksen- og efteruddannelsers erfaringer med nødundervisning under covid-19-pandemien

Nødundervisningens tilrettelæggelse samt deltagernes udbytte

behov for hjælp. For det tredje havde deltagerne med fagligt svage kompetencer ofte ikke de nød-

vendige digitale kompetencer til at kunne deltage i fjernundervisning. Endeligt peger underviserne

også på, at nogle af deltagerne med svage faglige kompetencer gav op, før de kom i gang med

fjernundervisning, fordi de havde en forestilling om, at fjernundervisning ville blive svær.

Et perspektiv i interviewene med underviserne er, at deltagerne med fagligt stærke forudsætninger

fik et større læringsudbytte i perioden, fordi de kunne sidde uforstyrret og fordybe sig, mens et an-

det perspektiv i interviewene er, at denne gruppes udbytte var nogenlunde det samme som før

nedlukningen.

Spørgeskemaundersøgelsen blandt ledere understøtter undervisernes vurderinger af, at nødun-

dervisning som helhed havde en negativ betydning for de fagligt svage deltagere og en positiv eller

neutral betydning for de fagligt stærke deltagere. Figur 4.2 viser, at størstedelen af lederne på VUC

(i alt 67 %) og på AMU (i alt 59 %) vurderer, at nødundervisningen havde en meget negativ (29 % på

VUC og 21 % på AMU) eller overvejende negativ (38 % på både VUC og AMU) betydning for de fag-

ligt svage deltagere. I alt 6 % af lederne på VUC og 10 % af lederne på AMU vurderer, at nødunder-

visningen havde en meget positiv (0 % på VUC og 4 % på AMU) eller overvejende positiv betydning

(6 % på både VUC og AMU) for de fagligt svage deltagere.

FIGUR 4.2

Hvilken betydning har nødundervisningen som helhed haft for fagligt

svage og fagligt stærke kursisters (deltagere) læring?

Fagligt svage kursister

VUC

AMU

20 %

40 %

Meget negativ betydning

60 %

Ved ikke

80 %

100 %

Meget positiv betydning

Overvejende negativ betydning

Overvejende positiv betydning

Hverken negativ eller positiv betydning

Fagligt stærke kursister

VUC

AMU

20 %

40 %

60 %

80 %

100 %

Meget positiv betydning

Overvejende negativ betydning

Overvejende positiv betydning

Meget negativ betydning

Hverken negativ eller positiv betydning

Ved ikke

Kilde: Spørgeskema blandt ledere på Voksen- og Efteruddannelsesinstitutioner (VEU), Danmarks Evalueringsinstitut,

2020.

Note: VUC: n = 34; AMU: n = 48.

For de fagligt stærke deltagere vurderer i alt 41 % af lederne på VUC og 56 % af lederne på AMU, at

nødundervisningen havde en meget positiv (9 % på VUC og 8 % på AMU) eller overvejende positiv

betydning (32 % på VUC og 48 % på AMU) for deltagernes læring, jf. figur 4.2. Over halvdelen af

Danmarks Evalueringsinstitut

BUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 117: Delrapporter om erfaringer med nødundervisning under COVID-19-pandemien, fra børne- og undervisningsministeren

Voksen- og efteruddannelsers erfaringer med nødundervisning under covid-19-pandemien

Nødundervisningens tilrettelæggelse samt deltagernes udbytte

VUC-lederne (53 %) og en tredjedel af lederne på AMU (35 %) vurderer, at nødundervisningen hver-

ken havde en negativ eller positiv betydning for de fagligt stærke deltagere.

4.3.3

Deltagernes svage digitale kompetencer havde betydning for

læringsudbyttet

På voksen- og efteruddannelsesområdet fremgår det tydeligt, at deltagernes læringsudbytte af

fjernundervisning afhang af deltagernes digitale kompetencer. Underviserne vurderer, at mange af

deltagerne på VUC og AMU generelt har svage digitale kompetencer, fx udfordringer med at logge

på de digitale platforme eller kommunikere via e-mail. Fjernundervisningen krævede mere avance-

rede digitale kompetencer såsom at kunne dele egen skærm eller at kunne få lyd og kamera til at

virke på egen computer. Det var en ekstra udfordrende omstændighed, at underviserne ikke havde

mulighed for forud for nedlukningen at give deltagere med svage digitale kompetencer en grundig

introduktion til it-systemerne og platformene.

4.3.4

Forskelligt læringsudbytte af fjernundervisning for psykisk sårbare

Analysen af underviserinterviewene peger på, at det var forskelligt, hvordan deltagere, der er psy-

kisk sårbare, oplevede nødundervisningen. For nogle i gruppen betød det, at de følte sig ensomme,

at de mistede det netværk, som de havde i klassen eller på holdet, og at de blev isolereret der-

hjemme. Andre i gruppen oplevede, at de havde det ”som en fisk i vand”, som en underviser ud-

trykker det. For dem gav det ro til læring at være derhjemme, hvor de ikke skulle forholde sig til an-

dre personer. Analysen peger dog i retning af, at de fleste undervisere oplever, at generelt havde

nødundervisningen ikke en positiv betydning for trivsel og læringsudbyttet for psykisk sårbare del-

tagere.

Samme tendens afspejles i ledernes spørgeskemabesvarelser, hvor flere vurderer, at nødundervis-

ningen havde negativ betydning for psykisk eller socialt udfordrede deltageres læring. I alt vurderer

over halvdelen af lederne på VUC (61 %) og lederne på AMU (55 %), at nødundervisningen havde

meget negativ betydning (26 % på VUC og 17 % på AMU) eller overvejende negativ betydning (35 %

på VUC og 38 % på AMU) for psykisk eller socialt udfordrede deltagers læring. I alt vurderer 18 % af

lederne på VUC og 19 % af lederne på AMU, at betydningen var meget positiv eller overvejende po-

sitiv (bilag B, tabel 7).

4.3.5

Utilstrækkelige danskkundskaber var en barriere for fjernundervisning

i nødundervisningsperioden

Et fremtrædende billede i interviewene med underviserne er, at utilstrækkelige danskkundskaber

hos deltagerne var en barriere for fjernundervisningen. Ifølge underviserne var det svært at forklare

fagligt indhold eller hjælpe med tekniske problemer, når deltagernes danskkundskaber var util-

strækkelige, og underviserne manglede muligheden for at bruge kropssprog, som en underviser

fortæller:

Så hvis jeg siger ’ikonet i højre hjørne’, så ved de ikke, hvad

ikon

betyder […] Den mundtlige

kommunikation, når man ikke har det samme sprog, var meget besværlig.

Underviser, VUC/FVU

De interviewede undervisere beskriver, at deltagerne i denne målgruppe har brug for tæt vejled-

ning, og fjernundervisning betød, at deltagerne i mindre grad søgte hjælp fra underviserne. Under-

viserne vurderer derfor, at læringsudbyttet i nødundervisningsperioden var mindre for deltagere

Danmarks Evalueringsinstitut

BUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 117: Delrapporter om erfaringer med nødundervisning under COVID-19-pandemien, fra børne- og undervisningsministeren

Voksen- og efteruddannelsers erfaringer med nødundervisning under covid-19-pandemien

Nødundervisningens tilrettelæggelse samt deltagernes udbytte

med utilstrækkelige danskkundskaber. De undervisere, som underviste i dansk som andetsprog,

oplevede derudover, at nogle deltagere fik et mindre udbytte, fordi de generelt talte mindre dansk i

perioden, fordi der ikke blev talt dansk derhjemme.

I spørgeskemaundersøgelsen blandt ledere ses samme billede, idet størstedelen af lederne vurde-

rer, at nødundervisningen havde negativ betydning for læringen hos deltagere med dansk som an-

detsprog. I alt 83 % af lederne på VUC og 54 % af lederne på AMU vurderer, at nødundervisningen

havde meget negativ betydning (24 % på VUC og 21 % på AMU) eller overvejende negativ betyd-

ning (59 % på VUC og 33 % på AMU) for læringen hos deltagere med dansk som andetsprog. I alt

vurderede ingen ledere på AMU (0 %) og kun 3 % af lederne på VUC, at nødundervisningen havde

meget eller overvejende positiv betydning for deltagernes læring (bilag B, tabel 8).

4.3.6

Dårligere trivsel i nødundervisningsperioden

AMU-kurserne er meget korte, og nødundervisningen påvirkede ifølge underviserne på AMU kun i

mindre grad AMU-deltagernes trivsel. Datamaterialet peger på, at VUC-deltagernes trivsel var dårli-

gere i perioden med nødundervisning. Et perspektiv blandt underviserne på VUC er, at deltagerne

savnede det sociale liv og deres holdkammerater, og at det for mange af deltagerne var ensomt og

svært at skulle være hjemme, fordi klassen eller holdet for nogle VUC-deltagere er det primære net-

værk. Samme billede ses af VUC-ledernes besvarelse af spørgeskemaundersøgelsen, hvor i alt 77 %

af lederne vurderer, at nødundervisningen som helhed havde en overvejende negativ (74 %) eller

meget negativ (3 %) betydning for den samlede deltagergruppes trivsel (bilag B, tabel 9).

4.4 Betydning af nødundervisningsperioden for underviserne

Ifølge interviewene med undervisere og spørgeskemaundersøgelsen blandt ledere har nødunder-

visningsperioden haft varierende betydning for undervisernes samarbejde og trivsel. Samtidig pe-

ger undersøgelsen på, at nødundervisningsperioden for flere undervisere og institutioner gav et

skub til at komme i gang med fjernundervisning og brug af digitale læremidler.

4.4.1

Nogle undervisere oplevede, at nødundervisningsperioden styrkede

samarbejdet

Underviserne har forskellige oplevelser af, hvordan samarbejdet har fungeret i nødundervisnings-

perioden, og hvordan deres egen trivsel har været. Nogle undervisere oplever, at de var meget

alene om opgaven med at omlægge til fjernundervisning. Andre oplever, at samarbejdet blandt

underviserne blev styrket, fordi de stod sammen i den ekstraordinære situation. De fortæller, at

nødundervisningsperioden gav dem følelsen af ”at løfte i flok”, og at ”vi kunne gøre det [afvikle

fjernundervisning].”

I besvarelserne fra lederspørgeskemaundersøgelsen tegner der sig et billede af, at nødundervisnin-

gen havde positiv betydning for AMU-undervisernes samarbejde, jf. figur 4.3. I alt vurderer 57 % af

lederne på AMU og 41 % af lederne på VUC, at nødundervisningen havde en meget positiv (19 % på

AMU og 3 % på VUC) eller overvejende positiv betydning (38 % på både AMU og VUC) for undervi-

sernes samarbejde. 38 % på AMU og 41 % på VUC vurderer, at nødundervisningen hverken havde

negativ eller positiv betydning for undervisernes samarbejde.

Af figur 4.3 fremgår desuden ledernes vurdering af undervisernes arbejdsglæde, hvor besvarelserne

fra spørgeskemaundersøgelsen blandt ledere tegner et billede af, at nødundervisningen havde ne-

gativ betydning for VUC-undervisernes arbejdsglæde. 50 % af lederne på VUC og 15 % af lederne på

Danmarks Evalueringsinstitut

BUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 117: Delrapporter om erfaringer med nødundervisning under COVID-19-pandemien, fra børne- og undervisningsministeren

Voksen- og efteruddannelsers erfaringer med nødundervisning under covid-19-pandemien

Nødundervisningens tilrettelæggelse samt deltagernes udbytte

AMU vurderer, at nødundervisningen havde overvejende negativ betydning for undervisernes ar-

bejdsglæde, mens knap en tredjedel af lederne på AMU (31 %) vurder, at den havde overvejende

positiv betydning.

FIGUR 4.3

Hvilken betydningen har nødundervisningen som helhed haft for det

undervisende personales samarbejde og arbejdsglæde?

Det undervisende personales samarbejde

VUC

AMU

20 %

40 %

60 %

80 %

100 %

Meget positiv betydning

Overvejende negativ betydning

Overvejende positiv betydning

Meget negativ betydning

Hverken negativ eller positiv betydning

Ved ikke

Det undervisende personales arbejdsglæde

VUC

AMU

20 %

40 %

60 %

80 %

100 %

Meget positiv betydning

Overvejende negativ betydning

Overvejende positiv betydning

Meget negativ betydning

Hverken negativ eller positiv betydning

Ved ikke

Kilde: Spørgeskema blandt ledere på Voksen- og Efteruddannelsesinstitutioner (VEU), Danmarks Evalueringsinstitut,

2020.

Note: Figuren indeholder afrundede tal, hvormed de ikke altid summer til 100.

VUC: n = 34; AMU: n = 48.

4.4.2

Lederne vurderer, at nødundervisningen har haft positiv betydning for

undervisernes digitale kompetencer og motivation for at anvende

digitale læremidler i fremtiden

Ifølge lederne fik nødundervisningen positiv betydning for undervisernes digitale kompetencer og

motivation for at anvende digitale læremidler i fremtiden. Af figur 4.4 ses, at 56 % af lederne på VUC

og 65 % af lederne på AMU vurderer, at nødundervisningen fik meget positiv betydning for undervi-

sernes digitale kompetencer, mens 41 % af lederne på VUC og 27 % af lederne på AMU vurderer, at

nødundervisningsperioden havde overvejende positiv betydning for undervisernes digitale kompe-

tencer.

Mht. undervisernes motivation for at anvende digitale læremidler i fremtiden, så viser figur 4.4, at

50 % af lederne på VUC og 35 % af lederne på AMU vurderer, at nødundervisningen har haft meget

positiv betydning for undervisernes motivation for at anvende digitale læremidler. 44 % af lederne

Danmarks Evalueringsinstitut

BUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 117: Delrapporter om erfaringer med nødundervisning under COVID-19-pandemien, fra børne- og undervisningsministeren

Voksen- og efteruddannelsers erfaringer med nødundervisning under covid-19-pandemien

Nødundervisningens tilrettelæggelse samt deltagernes udbytte

på VUC og 48 % af lederne på AMU vurderer, at perioden har haft overvejende positiv betydning for

undervisernes motivation.

FIGUR 4.4

Hvilken betydningen har nødundervisningen som helhed haft for det

undervisende personales digitale kompetencer og motivation til at

anvende digitale læremidler i fremtiden?

Det undervisende personales digitale kompetencer

VUC

AMU

20 %

40 %

60 %

80 %

100 %

Meget positiv betydning

Overvejende negativ betydning

Overvejende positiv betydning

Meget negativ betydning

Hverken negativ eller positiv betydning

Ved ikke

Det undervisende personales motivation for at anvende digitale læremidler i fremtiden

VUC

AMU

20 %

40 %

60 %

80 %

100 %

Meget positiv betydning

Overvejende negativ betydning

Overvejende positiv betydning

Meget negativ betydning

Hverken negativ eller positiv betydning

Ved ikke

Kilde: Spørgeskema blandt ledere på Voksen- og Efteruddannelsesinstitutioner (VEU), Danmarks Evalueringsinstitut,

2020.

Note: VUC: n = 34; AMU: n = 48.

4.4.3

Perioden med nødundervisning har medført et løft ift. at komme i gang

med fjernundervisning og brug af digitale læremidler

Nødundervisningsperioden betød for flere undervisere og institutioner et løft ift. at komme i gang

med fjernundervisning og bruge digitale læremidler. På nogle institutioner, især på AMU, gav ned-

lukningsperioden underviserne tid til at udvikle nye digitale forløb, fordi der var en periode uden

undervisning. Underviserne oplevede, at de fik ”et pusterum”, som nogle undervisere kalder det, til

at udvikle undervisningen. På andre institutioner var underviserne nødsagede til at gennemføre

fjernundervisning og bruge digitale læremidler allerede fra første dag, hvilket betød, at undervi-

serne fik konkrete erfaringer, og nogle undervisere blev mindre berøringsangst over for fjernunder-

visning. Det er en udbredt fortælling blandt de interviewede undervisere, at institutionerne havde

haft planer om i højere grad at bruge digitale platforme og som en underviser fortæller: ”på sigt gå

ud af den digitale vej”, og at nødundervisningsperioden satte skub i dette, men at det har været en

svær og hård omvæltning.

Danmarks Evalueringsinstitut

BUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 117: Delrapporter om erfaringer med nødundervisning under COVID-19-pandemien, fra børne- og undervisningsministeren

Voksen- og efteruddannelsers erfaringer med nødundervisning under covid-19-pandemien

Nødundervisningens tilrettelæggelse samt deltagernes udbytte

4.5 Institutionernes erfaringer fra nødundervisningsperioden

Nødundervisningsperioden har generelt set flyttet ledernes og undervisernes perspektiv på brug af

digitale læremidler og fjernundervisning. De fleste ledere har gjort sig overvejende positive erfarin-

ger med brugen af digitale læremidler i undervisningen og fjernundervisning og har på baggrund af

erfaringerne besluttet at indføre mere brug af digitale læremidler i undervisningen og mere fjern-

undervisning. Blandt underviserne er der også en tendens til, at erfaringerne fra nødundervisnings-

perioden har givet anledning til i højere grad at bruge digitale læremidler i undervisning eller fore-

tage mere fjernundervisning.

4.5.1

Lederne har især haft positive erfaringer med fjernundervisning og

brug af digitale læremidler

De fleste ledere og institutioner har gjort sig overvejende positive erfaringer med brug af digitale

læremidler i undervisningen. I spørgeskemaundersøgelsen svarer halvdelen af lederne på vegne af

VUC- og AMU-institutionerne (50 % på både VUC og AMU), at de havde overvejende positive erfarin-

ger med fjernundervisning i nødundervisningsperioden, mens 50 % af lederne på VUC og 46 % af

lederne på AMU svarer, at de havde blandede erfaringer (bilag B, tabel 10). Flertallet af lederne på

VUC (79 %) og på AMU (63 %) svarer på vegne af institutionen, at de havde overvejende positive er-

faring med brug af digitale læremidler i undervisning. 18 % af lederne på VUC og 25 % af lederne på

AMU svarer, at de havde blandede erfaringer (bilag B, tabel 11).

4.5.2

Lederne indfører mere brug af digitale læremidler i undervisning og

mere fjernundervisning

Spørgeskemaundersøgelsen blandt ledere peger på, at størstedelen af lederne (71 % på VUC og 70

% på AMU) har besluttet at indføre mere brug af digitale læremidler i undervisning på baggrund af

deres erfaringer fra nødundervisningsperioden. 56 % af lederne på VUC og 37 % af lederne på AMU

har allerede i efteråret ændret praksis, mens hhv. 15 % af lederne på VUC og 33 % af lederne på

AMU har truffet beslutning om at ændre praksis (bilag B, tabel 12). Halvdelen af lederne på VUC (50

%) og AMU (51%) har besluttet at indføre mere fjernundervisning på baggrund af deres erfaringer

fra nødundervisningsperioden. 29 % af lederne på VUC og 30 % af lederne på AMU har allerede æn-

dret praksis, mens 21 % af lederne både på VUC og AMU har truffet beslutning om at ændre praksis

(bilag B, tabel 13).

4.5.3

Underviserne tager erfaringer fra nødundervisningsperioden med sig i

undervisningen

Perioden med nødundervisning har flyttet undervisere og lederes perspektiv på digitale læremidler

og brugen af digitale platforme mere generelt. Analyse af interviewmaterialet viser, at underviser-

nes erfaringerne fra nødundervisningsperioden har givet dem anledning til i højere grad at bruge

digitale læremidler i undervisning eller foretage mere fjernundervisning. Et eksempel er undervi-

sere, som har indført asynkron fjernundervisning, når underviseren er på kursus, eller indført den

én time om ugen, fordi det kan give deltagerne en anden ro og mulighed for at fordybe sig, end til-

stedeværelsesundervisning giver. Et andet eksempel er undervisere, som efter nødundervisnings-

perioden har fortsat med at bruge digitale læremidler eller platforme i den fysiske tilstedeværelses-

undervisning.

Danmarks Evalueringsinstitut

BUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 117: Delrapporter om erfaringer med nødundervisning under COVID-19-pandemien, fra børne- og undervisningsministeren

Voksen- og efteruddannelsers erfaringer med nødundervisning under covid-19-pandemien

Nødundervisningens tilrettelæggelse samt deltagernes udbytte

På AMU-institutionerne ser nogle undervisere derudover en ny mulighed for at øge aktiviteten ved

at udbyde fjernundervisning og tiltrække nye målgrupper, og nogle undervisere på AMU fortæller,

at de fortsat udbyder de kurser, som de har udviklet i nødundervisningen, som fjernundervisning,

og at de indfører de digitale

multiple choice-prøver

permanent. Analysen viser dog samtidig et

mønster i, at de interviewede undervisere foretrækker fysisk tilstedeværelsesundervisning, og at

fjernundervisning ses som et supplement enten i form af blended learning, dvs. undervisning, der

kombinerer fjernundervisning og tilstedeværelsesundervisning, som enkelte fjernundervisnings-

dage eller ved at bruge digitale læremidler eller platforme i tilstedeværelsesundervisningen.

4.5.4

Institutionerne har rustet sig til nye perioder med hel eller delvis

nedlukning

Datamaterialet peger på, at institutionerne har rustet sig til en ny periode med nødundervisning.

Ifølge de interviewede undervisere har institutionerne forberedt sig på nye perioder med nedluk-

ning. Det har de eksempelvis gjort ved at introducere deltagerne til digitale platforme i tilstedevæ-

relsesundervisningen og løbende sikre, at deltagerne ved, hvordan de logger ind, finder materialer

eller afleverer opgaver. For nogle institutioner har en ny periode med fjernundervisning allerede

været en realitet på grund af lokale nedlukninger efter sommerferien 2020. En underviser på en af

disse institutioner fortæller eksempelvis, at underviseren og deltagerne fik lov til fysisk at møde ind

i små hold og gennemgå it-systemerne, og én anden underviser fortæller, at underviserne igen

måtte omlægge deres kurser til fjernundervisning.

At institutionerne ruster sig til nye perioder med nødundervisning genfinder vi i besvarelserne fra

lederne i spørgeskemaundersøgelsen. 74 % af lederne på VUC og 56 % af lederne på AMU svarer, at

de i høj grad har rustet sig på at gennemføre nødundervisning igen, såfremt der opstår en ny peri-

ode med hel eller delvis nedlukning. 26 % af lederne på VUC og 40 % af lederne på AMU svarer ”I

nogen grad” (bilag B, tabel 14).

Danmarks Evalueringsinstitut

BUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 117: Delrapporter om erfaringer med nødundervisning under COVID-19-pandemien, fra børne- og undervisningsministeren

Voksen- og efteruddannelsers erfaringer med nødundervisning under covid-19-pandemien

Citat med kildeangivelse er tilladt

Publikationen er kun udgivet i elektronisk form på: www.eva.dk

ISBN (www) 978-87-7182-495-7

BUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 117: Delrapporter om erfaringer med nødundervisning under COVID-19-pandemien, fra børne- og undervisningsministeren

Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) gør uddannelse og

dagtilbud bedre. Vi leverer viden, der bruges på alle niveauer

– fra institutioner og skoler til kommuner og ministerier.

DANMARKS

EVALUERINGSINSTITUT

T 3555 0101

E [email protected]

H www.eva.dk