BUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 117: Delrapporter om erfaringer med nødundervisning under COVID-19-pandemien, fra børne- og undervisningsministeren

Børne- og Undervisningsudvalget 2020-21
BUU Alm.del Bilag 117
Offentligt

Metodebilag A: STU og FGU’s

erfaringer med nødundervisning

under covid-19-pandemien

BUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 117: Delrapporter om erfaringer med nødundervisning under COVID-19-pandemien, fra børne- og undervisningsministeren BUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 117: Delrapporter om erfaringer med nødundervisning under COVID-19-pandemien, fra børne- og undervisningsministeren

INDHOLD

Metodebilag A: STU og FGU’s

erfaringer med nødundervisning

under covid-19-pandemien

2.1

2.2

Indledning

Formål og design for den samlede undersøgelse

Formål og undersøgelsesspørgsmål

Metodisk design

3.1

3.2

Forundersøgelse for den samlede undersøgelse

Afgrænset desk study

Indledende interview

4.1

4.2

4.3

Kvalitative metodeelementer i STU- og FGU-undersøgelsen

Casebesøg

Telefoninterview/Skype-interview

Kodning og analyse

5.1

5.2

5.3

Kvantitative metodeelementer i STU- og FGU-undersøgelsen

Tværgående for spørgeskemaundersøgelserne

Spørgeskemaundersøgelse blandt ledere på FGU/STU

Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på FGU

Danmarks Evalueringsinstitut

BUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 117: Delrapporter om erfaringer med nødundervisning under COVID-19-pandemien, fra børne- og undervisningsministeren

Metodebilag A: STU og FGU’s erfaringer med nødundervisning under covid-19-pandemien

1 Indledning

Børne- og Undervisningsministeriet (BUVM) har bedt Danmarks Evalueringsinstitut om at gennem-

føre en systematisk erfaringsopsamling fra nødundervisningen i foråret 2020 som følge af covid-19-

pandemien, herunder både nedluknings- og genåbningsperioden. Denne erfaringsopsamling dæk-

ker grundskole-, ungdomsuddannelses- og voksenuddannelsesområdet og rummer i alt fem del-

undersøgelser og tilhørende rapporter: (1) grundskolen, (2) gymnasiale uddannelser, (3) erhvervs-

uddannelser, 4) den forberedende grunduddannelse (FGU) og den særlig tilrettelagte ungdomsud-

dannelse (STU) samt (5) voksen og efteruddannelser.

Dette metodebilag uddyber formål og design for den samlede erfaringsopsamling. Derudover gives

der en detaljeret beskrivelse af de metodeelementer, der ligger til grund for rapporten omkring er-

faringer fra nødundervisningen på

FGU/STU-området.

Bilaget rummer ud over dette indledende kapitel fire øvrige kapitler. Kapitel 2 og 3 er generelle og

ens for alle erfaringsopsamlingens rapporter. I kapitel 2 beskrives formål og design for den sam-

lede undersøgelse. Kapitel 3 giver en beskrivelse af forundersøgelsen for den samlede undersø-

gelse på tværs af de fem uddannelsesområder. Kapitel 4 og 5 er specifikke for hvert område. Her

med fokus på

undersøgelsen på FGU/STU-området.

Kapitel 4 præsenterer en detaljeret beskrivelse

af de kvalitative metodeelementer, og kapitel 5 beskriver de kvantitative metodeelementer i

FGU/STU-undersøgelsen.

For en detaljeret beskrivelse af de kvalitative og kvantitative metodeele-

menter på de øvrige uddannelsesområder henvises til de metodebilag, der hører til de respektive

rapporter:

• Grundskolers erfaringer med nødundervisning som følge af covid-19-pandemien

• Gymnasieskolers erfaringer med nødundervisning som følge af covid-19-pandemien

• Erhvervsskolers erfaringer med nødundervisning som følge af covid-19-pandemien

• Voksen- og efteruddannelsers erfaringer med nødundervisning som følge af covid-19-pande-

mien.

Danmarks Evalueringsinstitut

BUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 117: Delrapporter om erfaringer med nødundervisning under COVID-19-pandemien, fra børne- og undervisningsministeren

Metodebilag A: STU og FGU’s erfaringer med nødundervisning under covid-19-pandemien

2 Formål og design for den samlede

undersøgelse

2.1 Formål og undersøgelsesspørgsmål

Formålet med undersøgelsen er at opsamle erfaringerne fra skolernes nødundervisning i foråret

2020 som følge af covid-19-pandemien. Dette med henblik på at afdække, hvordan skoler og insti-

tutioner styringsmæssigt og pædagogisk har grebet nødundervisningen an, samt at uddrage læ-

ring der kan bidrage til fremtidig udvikling af undervisningen på grundskole-, ungdoms- og voksen-

uddannelsesområdet.

Erfaringsopsamlingens undersøgelsesspørgsmål tager afsæt i et todelt fokus på henholdsvis (A)

styring og ledelse samt (B) undervisning og pædagogik.

Ad A) Styring og ledelse

1. Beskrivelse af styringsrammerne for undervisningen i covid-19-perioden

a. I hvilken udstrækning har lederne benyttet sig af de ændrede formelle rammevilkår omkring

nødundervisningen under hhv. nedlukningen og genåbningen?

Oplevet betydning af de ændrede rammevilkår omkring nødundervisningen for undervisnin-

gens tilrettelæggelse

a. Hvilke fordele og ulemper ift. undervisningens tilrettelæggelse oplever ledere og lærere, at

der har været forbundet med de ændrede formelle rammevilkår for undervisningen i nødun-

dervisningsperioden?

Kontekstens betydning for nødundervisning

a. Hvilke kontekstuelle forhold har efter ledernes og lærernes oplevelse haft betydning for erfa-

ringerne med de ændrede formelle rammevilkår, der har været forbundet med nødundervis-

ningen?

Medarbejderledelse på afstand, herunder sikring af kvalitet i nødundervisningen

a. Hvordan har lederne praktiseret ledelse på afstand? Herunder hvordan har de sikret under-

visningens kvalitet og fulgt op på elevernes faglige progression og trivsel?

Læringspunkter fra nødundervisningen

a. Hvilke erfaringer mht. ændrede formelle rammevilkår i forbindelse med nødundervisningen

oplever ledere og lærere, at det vil være særlig vigtigt at bringe med videre i forbindelse med

udviklingen af undervisningen under mere normale forhold?

Danmarks Evalueringsinstitut

BUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 117: Delrapporter om erfaringer med nødundervisning under COVID-19-pandemien, fra børne- og undervisningsministeren

Metodebilag A: STU og FGU’s erfaringer med nødundervisning under covid-19-pandemien

Formål og design for den samlede undersøgelse

Ad B) Undervisning og pædagogik

1. Beskrivelse af undervisning i covid-19-perioden.

a. Hvordan har undervisningen set ud i nedlukningsperioden? Der skelnes mellem forskellige

former for nødundervisning herunder synkron/asynkron digital undervisning, med/uden læ-

rerdeltagelse, individuelt/gruppebaseret, forskellige former for opgaver/afleveringer (skrift-

lige, video/lyd), ny/øget brug af digitale læremidler.

b. Hvordan har undervisningen set ud i genåbningsperioden? Der skelnes mellem forskellige

former for nødundervisning herunder undervisning uden for skolens matrikel (fx udeskole,

praktisk undervisning), ændret tilrettelæggelse af skoledagen og uddannelsesforløb (herun-

der kombinationer af fremmødeundervisning og fjernundervisning), undervisning i mindre

grupper mv.

c. Hvordan er det prøveforberedende arbejde/afvikling af prøver/eksaminer og eventuelle al-

ternativer hertil foregået på grundskoler og ungdomsuddannelser i covid-19-perioden?

d. Hvordan har lærerne oplevet arbejdsmængden, herunder forberedelsestiden?

e. Hvordan har lærerne oplevet opstillingen til det øgede omfang af digital afvikling af under-

visningen?

f. Hvordan har lærernes kollegiale samarbejde fungeret i nedluknings- og genåbningsperio-

den?

g. Hvordan arbejder grundskolerne og ungdomsuddannelsesinstitutionerne videre med de evt.

potentialer, der er opstået i forlængelse af nødundervisningen, og hvilke faktorer er med til

at muliggøre og vanskeliggøre dette arbejde?

Oplevet betydning af nødundervisningen

a. I hvilken grad (sammenlignet med den normale undervisning) oplever lærere og elever, at

nødundervisningen i nedlukningsperioden – i dens forskellige former, jf. ovenfor - har under-

støttet elevernes faglige læring, motivation og trivsel?

b. I hvilken grad (sammenlignet med den normale undervisning) oplever lærere og elever, at

nødundervisningen i genåbningsperioden har understøttet elevernes faglige læring, motiva-

tion og trivsel?

c. Hvilke nødundervisningsformer har lærere og elever oplevet som mere eller mindre velfun-

gerende – i hvilke fag, til hvilke opgavetyper og hvorfor?

d. Hvilke forskelle er der i forskellige elevgruppers trivsel og oplevelse af udbytte af de forskel-

lige undervisningsformer anvendt i covid-19-perioden?

e. Hvilken betydning oplever lærere og elever, at aflysning af afgangsprøver og eksaminer,

samt alternativer hertil, har haft for elevernes motivation, deltagelse, trivsel, læringsudbytte

samt næste skidt i uddannelsessystemet?

Kontekstens betydning for nødundervisning

a. Hvilken betydning har kontekstuelle forhold haft ifht. at skabe en nødundervisning, der har

understøttet elevernes motivation, deltagelsesmuligheder, trivsel og oplevet læringsud-

bytte? I nedlukningsperioden? I genåbningsperioden? Kontekstuelle forhold indbefatter fx

elevforudsætninger/skolens elevgrundlag, lærernes forudsætninger, herunder adgang til og

erfaring med digitale læremidler, skolens kultur, lærersamarbejdet, ledelsens støtte og ram-

mesætning, samt økonomiske forhold, herunder tilskud.

Danmarks Evalueringsinstitut

BUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 117: Delrapporter om erfaringer med nødundervisning under COVID-19-pandemien, fra børne- og undervisningsministeren

Metodebilag A: STU og FGU’s erfaringer med nødundervisning under covid-19-pandemien

Formål og design for den samlede undersøgelse

Læringspunkter fra nødundervisningen

a. Hvilke erfaringer oplever ledere, lærere og elever, at det vil være særlig vigtigt at bringe med

videre? Læringspunkterne kan vedrøre den gennemførte undervisning, oplevelsen af under-

visningen og de kontekstuelle forholds betydning for denne (punkt 1-3).

2.2 Metodisk design

Erfaringsopsamlingen bygger på en kombination af kvantitative og kvalitative datakilder, der ind-

drager perspektiver fra en række forskellige aktører, herunder ledelse, lærere og elever.

Overordnet består det metodiske design for den samlede erfaringsopsamling af følgende tre ele-

menter, der ligeledes fremgår af figur 2.1:

• En forundersøgelse på tværs af uddannelsesområderne som har bestået af et mindre desk study

og en række indledende interviews. Elementerne i forundersøgelsen uddybes i kapitel 3.

• Kvalitative metodeelementer bestående af casebesøg og interview gennemført over skype eller

telefon, hvilket uddybes i kapitel 4.

• Kvantitative metodeelementer bestående af spørgeskemaundersøgelser blandt ledere, lærere

og elever, samt tilhørende registeranalyse, hvilket uddybes i kapitel 5.

FIGUR 2.1

Metodeelementer i den samlede erfaringsopsamling

Forundersøgelse

Desk study

Indledende interview

Kvantitative metodeelementer

Spørgeskemaundersøgelser

Registeranalyser

Kvalitative metodeelementer

Casebesøg

Skype-/telefoninterview

Kilde: Danmarks Evalueringsinstitut, 2021.

Tabel 2.1 giver et overblik over hvilke datakilder, der er anvendt på tværs af de forskellige uddan-

nelsesområder.

Danmarks Evalueringsinstitut

BUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 117: Delrapporter om erfaringer med nødundervisning under COVID-19-pandemien, fra børne- og undervisningsministeren

Metodebilag A: STU og FGU’s erfaringer med nødundervisning under covid-19-pandemien

Formål og design for den samlede undersøgelse

TABEL 2.1

Datakilder for den samlede erfaringsopsamling

Grundskole

GYM

EUD

FGU

STU

VUC

AMU

Survey

Skoleledere

Lærere

Elever

9 skoler

Rektorer

Elever

Uddannel-

sesledere

Elever

Skoleledere

Elever

Skoleledere

Uddannel-

ses-

ledere

Uddannel-

ses-

ledere

Antal

caseskoler

Interview

med

caseskoler

3 skoler

Fokusgrup-

peinterview

med i alt 41

lærere

Fokusgrup-

peinterview

med i alt 48

elever

9 individu-

elle inter-

view med le-

dere (Skype-

interview)

3 individu-

elle inter-

view med le-

dere

Gruppe- eller

individuelle

interview

med i alt 11

lærere

Gruppe- eller

individuelle

interview

med i alt 19

elever

3 individu-

elle

interview

med ledere,

heraf 2

Skype-

interview

Gruppe- eller

individuelle

interview

med i alt 11

lærere, heraf

Skype-

interview

med 8 lærere

Gruppe- eller

individuelle

interview

med i alt 8

elever, heraf

Skype-

interview

med 6 elever

Supplerende

telefon-/

Skype-

interview

8 individu-

elle inter-

view med

tidligere 9.

klasse elever

4 individu-

elle inter-

view med le-

dere

5 individu-

elle inter-

view med læ-

rere

7 individu-

elle inter-

view med

tidligere 3.g

elever

4 individu-

elle inter-

view med le-

dere

6 individu-

elle inter-

view med læ-

rere

2 individu-

elle inter-

view med le-

dere

2 individu-

elle inter-

view med læ-

rere

3 individu-

elle inter-

view med

ledere

1 individuelt

interview

med en lærer

10 individu-

elle inter-

view med

undervisere

10 individu-

elle inter-

view med

undervisere

undersøgelse

Opdeling af

udvalgte re-

sultater ift.

elevers bag-

grundska-

rakteristika

og tidligere

nationale

testresulta-

ter.

Opdeling af

udvalgte re-

sultater ift.

elevers bag-

grundska-

rakteristika

og karakte-

rer fra folke-

skolens af-

gangsprøve

Kilde: Danmarks Evalueringsinstitut.

Danmarks Evalueringsinstitut

BUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 117: Delrapporter om erfaringer med nødundervisning under COVID-19-pandemien, fra børne- og undervisningsministeren

Metodebilag A: STU og FGU’s erfaringer med nødundervisning under covid-19-pandemien

Formål og design for den samlede undersøgelse

2.2.1

Afgrænsninger inden for hvert af uddannelsesområderne

På

grundskoleområdet

afgrænses der til folkeskoler og de frie- og privatskoler, dog uden at der er

opdelt på de to skoletyper i analysen. Efterskoler indgår i såvel leder- som lærerdelen af undersø-

gelsen, men ikke i elevdelen af surveyundersøgelsen eller i casebesøgene. På

ungdomsuddannel-

sesområdet

indgår de gymnasiale uddannelser

, erhvervsuddannelserne, den forberedende

grunduddannelse (FGU) og den særligt tilrettelagte ungdomsuddannelse (STU). På

voksenuddan-

nelsesområdet

gennemføres erfaringsopsamlingen på institutionsniveau som en survey blandt ud-

dannelsesledere og er afgrænset til at beskæftige sig med AMU på erhvervsskoler samt VUC (herun-

der FVU, AVU, enkeltfags-HF). OBU indgår

ikke

i undersøgelsen.

1 I denne undersøgelse indgår følgende gymnasiale uddannelser: Stx, hf, htx og hhx

Danmarks Evalueringsinstitut

BUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 117: Delrapporter om erfaringer med nødundervisning under COVID-19-pandemien, fra børne- og undervisningsministeren

Metodebilag A: STU og FGU’s erfaringer med nødundervisning under covid-19-pandemien

3 Forundersøgelse for den samlede

undersøgelse

Erfaringsopsamlingen er informeret og kvalificeret gennem en forundersøgelse, der dels har bygget

på viden fra allerede eksisterende undersøgelser i et afgrænset desk study, dels har bestået af en

række indledende telefoninterview. Formålet med begge elementer var, at de skulle bidrage til at

fokusere det tematiske indhold og kvalificere sprogbrugen i den efterfølgende dataindsamling her-

under spørgeskemaer og spørgeguides til brug i kvalitative interview.

3.1 Afgrænset desk study

Denne erfaringsopsamling har ladet sig inspirere af og bygget på viden fra de undersøgelser, der

allerede i sommeren 2020 var gennemført om elever, lærere og lederes oplevelser af nødundervis-

ningen, som følge af covid-19-pandemien.

Konkret indgik følgende undersøgelser i EVA’s afgrænsede desk study:

Grundskoleområdet:

• Danmarks Læringsforening (april 2020): ”Undersøgelse blandt lærere og børnehaveklasseledere i

folkeskolen om nødundervisning under covid-19-nedlukningen”

• Nationalt center for Skoleforskning DPU Aarhus/SDU (april 2020): ”Nødundervisning under Co-

rona-krisen – et elev- og forældreperspektiv”

• Rambøll (august 2020): ”Coronakrisen set fra et ungeperspektiv”

• Egmont (2020)”Ungdom på pause – Unges liv og læring i en Coronatid”.

Ungdomsuddannelsesområdet

• eVidenCenter og DEA (juni 2020): ”Fjernundervisning på ungdoms- samt voksen- og efteruddan-

nelser”

• SDU (april 2020): ” Gymnasiet i den historiske Corona-tid – et elevperspektiv”

• Nationalt Center for Erhvervspædagogik (oktober 2020): ”Onlineundervisning under coronakri-

sen”.

Viden fra de ovenstående undersøgelser er blevet inddraget til at kvalificere udformningen af spør-

geskemaer og spørgeguides til ledere, lærere og elever på tværs af uddannelserne i erfaringsop-

samlingen. I den forbindelse er både undersøgelsernes konklusioner og spørgsmålsformuleringer i

de tilhørende spørgeskemaer blevet inddraget til at fokusere temaerne og kvalificere sprogbruget i

indeværende dataindsamling. Til eksempel er undersøgelsernes konklusioner omkring lærernes

Danmarks Evalueringsinstitut

BUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 117: Delrapporter om erfaringer med nødundervisning under COVID-19-pandemien, fra børne- og undervisningsministeren

Metodebilag A: STU og FGU’s erfaringer med nødundervisning under covid-19-pandemien

Forundersøgelse for den samlede undersøgelse

digitale omstilling, rammer og struktur for undervisningen, anvendelse af undervisningsformer i

nedlukningsperioden, variation og feedback i undervisningen og elevernes motivation og trivsel

blevet inddraget til at fokusere spørgsmålene både i spørgeskemaerne og spørgeguides.

3.2 Indledende interview

Som første led i erfaringsopsamlingen er der gennemført i alt 21 interview blandt hhv. ledere og læ-

rere inden for de forskellige uddannelsesområder (dog undtaget VUC og AMU, hvor EVA i samråd

med BUVM besluttede at konvertere de planlagte indledende interview til interview, der kunne

indgå i selve dataindsamlingen mhp. at kunne supplere ledersurveyen på VEU-området med inter-

view med lærere.).

De indledende interview gav indblik i, hvilke typer af erfaringer lærere og ledere havde gjort i

nødundervisningsperioden, og hvilke erfaringer der var bragt med videre i organisering og under-

visning på skoler og uddannelsesinstitutioner. Interviewene bidrog dermed til at fokusere indhol-

det og kvalificere sprogbruget i de spørgeskemaer og spørgeguides, der blev udviklet til brug for

dataindsamlingen. Der er gennemført følgende interview fordelt på de forskellige uddannelsesom-

råder:

TABEL 3.1

Interview fordelt på de forskellige uddannelsesområder

Grundskole

GYM og EUD

FGU og STU

I alt

4 ledere

5 lærere

3 ledere

3 lærere

3 leder

3 lærer

10 ledere

11 lærer

Kilde: Danmarks Evalueringsinstitut.

Interviewene er gennemført telefonisk ud fra en semistruktureret spørgeguide og havde en varig-

hed på ca. 30 minutter. Der blev skrevet noter i forbindelse med interviewene og interviewene blev

optaget. Respondenterne er rekrutteret i EVA’s netværk.

Danmarks Evalueringsinstitut

BUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 117: Delrapporter om erfaringer med nødundervisning under COVID-19-pandemien, fra børne- og undervisningsministeren

Metodebilag A: STU og FGU’s erfaringer med nødundervisning under covid-19-pandemien

4 Kvalitative metodeelementer i STU- og

FGU-undersøgelsen

4.1 Casebesøg

Et centralt element i den kvalitative dataindsamling er casebesøg på uddannelsesinstitutioner. Der

er gennemført casebesøg på i alt seks uddannelsesinstitutioner – tre FGU’er og tre STU’er. Formå-

lene med casebesøgene har været at belyse erfaringer på de udvalgte uddannelsesinstitutioner ud

fra flere forskellige perspektiver. Der er gennemført tre - fire interview per casebesøg, som har be-

stået i et enkeltinterview med en repræsentant fra ledelsen, et fokusgruppeinterview med lærere

og et eller to interview med elever.

På to af de seks uddannelsesinstitutioner blev alle interview afviklet via Skype grundet bekymrin-

ger for smitte med covid-19 blandt deltagerne. Alle interview er optaget og transskriberet.

4.1.1

Udvælgelse af uddannelsesinstitutioner

Skolerne er udvalgt i forhold til følgende kriterier:

• Størrelse på uddannelsesinstitutioner, målt på antal elever

• Geografisk placering i landet

• Tilstræbt at udvælge skoler med forskellige elevgrupper, fx tosprogede eller elever med forskel-

lige typer af diagnoser og handicap. Denne udvælgelse er foregået med udgangspunkt i samtaler

med lederen på skolen.

Skemaet nedenfor giver et overblik over de seks udvalgte uddannelsesinstitutioners kendetegn på

de nævnte parametre.

TABEL 4.1

De seks udvalgte uddannelsesinstitutioners kendetegn de nævnte

parametre

Skole

FGU 1

FGU 2

Størrelse

Mellem

Mindre

Region

Hovedstaden

Midtjylland

Danmarks Evalueringsinstitut

BUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 117: Delrapporter om erfaringer med nødundervisning under COVID-19-pandemien, fra børne- og undervisningsministeren

Metodebilag A: STU og FGU’s erfaringer med nødundervisning under covid-19-pandemien

Kvalitative metodeelementer i STU- og FGU-undersøgelsen

Skole

FGU 3

STU 1

STU 2

STU 3

Kilde: Danmarks Evalueringsinstitut.

Størrelse

Stor

Mindre

Stor

Region

Syddanmark

Hovedstaden

Nordjylland

Sjælland

4.1.2

Individuelle interview med skoleledere

Der er gennemført individuelle interview med en repræsentant fra ledelsen på hver uddannelsesin-

stitution. Interviewet er gennemført med den leder, som har haft ansvaret for kommunikation med

lærere og organisering af nødundervisningen. Det har både været daglige ledere af de enkelte af-

delinger eller ledere, som har ledelsesansvar på tværs af flere afdelinger. Formålet med inter-

viewene med lederne var iht. undersøgelsesspørgsmålene at bidrage med dybdegående viden og

udfoldede beskrivelser af ledernes oplevelser med håndtering af nødundervisningen som følge af

covid-19-pandemien – herunder både nedlukningen og genåbningen - og deres praktisering af le-

delsesopgaven på afstand, herunder deres erfaringer med de ændrede rammevilkår i forbindelse

med nødundervisningen. Interviewene havde en varighed på ca. 60 minutter.

4.1.3

Fokusgruppeinterview med lærere

Der er gennemført fokusgruppeinterview med 2-6 lærere fra hver af de seks uddannelsesinstitutio-

ner. I alt deltog 22 lærere i interview. Fokusgruppeinterview giver som metode anledning til, at del-

tagerne drøfter deres erfaringer og holdninger med hinanden med det formål at afdække forskel-

lige erfaringer og vurderinger af et emne. Formålet med fokusgruppeinterviewene med lærerne var

iht. undersøgelsesspørgsmålene at bidrage med dybdegående viden og udfoldede beskrivelser af

lærernes erfaringer med nødundervisningen samt deres oplevelser af, hvordan rammerne for

nødundervisningen - herunder ledelsesunderstøttelse - har påvirket deres opgaveløsning, under-

visningskvaliteten og elevernes læring, motivation og trivsel. Lærerne kunne endvidere videregive

deres indtryk af, hvordan forskellige elevgrupper oplevede de forskellige undervisnings- og kon-

taktformer anvendt i covid-19-perioden. Interviewene havde en varighed af 60-90 minutter.

I udvælgelsen af lærere var der fokus på at sikre variation i erfaringerne fra perioden med nødun-

dervisning. EVA bad derfor lederen udvælge 3-6 lærere (enkelte steder deltog kun 2 lærere grundet

afbud), der havde forskellige erfaringer. På FGU drejede det sig om lærere, som underviser i boglige

fag og lærere som underviser i praktiske fag, samt lærere som havde forskellige erfaringer med at

gennemføre virtuel undervisning i nedlukningsperioden. På STU drejede det sig om lærere, som

underviste forskellige elevgrupper, og lærere som havde erfaring med at gennemføre virtuel under-

visning i nedlukningsperioden.

4.1.4

Gruppeinterview med elever

Der er gennemført interview med to – ti elever fra hver skole. I alt deltog 27 elever (heraf otte STU-

elever og 19 FGU-elever). Eleverne er interviewet i grupper, i par eller enkeltvis. Da elever på FGU og

STU kan være en sårbar målgruppe, er formen på elevinterviewet blevet besluttet på forhånd i dia-

log med leder eller lærere for uddannelsesinstitutionerne. For nogle elever har det været hensigts-

mæssigt at interviewe dem enkeltvis, hvorimod andre elever fandt en tryghed i at blive interviewet

Danmarks Evalueringsinstitut

BUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 117: Delrapporter om erfaringer med nødundervisning under COVID-19-pandemien, fra børne- og undervisningsministeren

Metodebilag A: STU og FGU’s erfaringer med nødundervisning under covid-19-pandemien

Kvalitative metodeelementer i STU- og FGU-undersøgelsen

to eller flere sammen. Antallet af interview har varieret uddannelsesinstitutionerne imellem, da læ-

rere og leder ikke viste, om eleverne ville dukke op den pågældende dag. Der er som minimum

gennemført elevinterview med to elever per uddannelsesinstitution. Under interviewene har vi

gennemgået nedluknings- og genåbningsperioderne, og eleverne har fortalt om deres oplevelse af

hjemsendelsen, undervisningen og at komme tilbage på skolen igen.

Formålet med interviewene med eleverne var, iht. undersøgelsesspørgsmålene at give dybdegå-

ende viden om elevernes refleksioner over deres oplevelser med forskellige elementer af nødun-

dervisningen og hvordan de oplever, at det har påvirket deres trivsel, deltagelse, motivation og læ-

ringsudbytte. Interviewene blev gennemført på skolerne eller i to tilfælde på Skype og havde en va-

righed på 30 – 45 min.

I udvælgelsen af elever var der først og fremmest fokus på, at de deltagende elever skulle have

overskud og lyst til at indgå i interviewet. Derudover tilstræbte vi at indsamle perspektiver fra en

mangfoldig elevgruppe, således det bliver muligt at belyse forskellige elevgruppers oplevelse af un-

dervisningsformer og deres trivsel i covid-19-perioden. EVA bad skolerne udvælge elever til inter-

view med udgangspunkt i følgende kriterier:

FGU

• En blanding af elever fra PGU og AGU

• Elever som var i stand til at reflektere over deres oplevelser af nødundervisningsperioden

STU

• Elever der var fysisk og psykisk i stand til at gennemføre et interview

• Elever som var i stand til at reflektere over deres oplevelser af nødundervisningsperioden.

4.2 Telefoninterview/Skype-interview

Undersøgelsen omfatter otte supplerende telefon/Skype-interview med ledere og lærere fra yderli-

gere 5 FGU/STU institutioner.

TABEL 4.2

Supplerende telefon/Skype-interview med ledere og lærere

FGU

2 ledere

2 lærere

Kilde: Danmarks Evalueringsinstitut.

STU

3 ledere

1 lærere

I alt

5 ledere

3 lærere

Formålet med de supplerende interview har været at supplere og nuancere den kvalitative data-

indsamling i forbindelse med casebesøgene. De har blandt andet givet mulighed for at gå i dybden

med specifikke perspektiver eller problemstillinger og at få afdækket yderligere perspektiver og er-

faringer.

Danmarks Evalueringsinstitut

BUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 117: Delrapporter om erfaringer med nødundervisning under COVID-19-pandemien, fra børne- og undervisningsministeren

Metodebilag A: STU og FGU’s erfaringer med nødundervisning under covid-19-pandemien

Kvalitative metodeelementer i STU- og FGU-undersøgelsen

Interviewpersonerne blev udvalgt med udgangspunkt i et ønske om geografisk spredning og sko-

ler, der tilbød undervisning til specifikke elevgrupper (fx egu elever).

Interviewene blev gennemført som semi-strukturerede interview med udgangspunkt i en revideret

version af den interviewguide, som blev brugt til casebesøgene. Interviewene havde en varighed på

30 – 40 min.

4.3 Kodning og analyse

De kvalitative data er forberedt til analyseprocessen ved at transskribere lydoptagelserne. Ved

transskribering bevares informantens eget ordvalg, og der foretages en gengivelse af interviewet

frem for en fortolkning. Det gøres for at sikre så autentiske data som muligt.

De udskrevne interview er analyseret af de konsulenter, som har gennemført interviewene. Analy-

sen er foretaget ved brug af en systematisk tematisk kodning. Tematikkerne er udsprunget ved at

sammenholde undersøgelsesspørgsmålene med de umiddelbare empiriske fund, der blev fast-

holdt i form af noter fra hvert casebesøg. For at sikre at koderne var meningsfulde og tilstrækkelige,

blev koderne afprøvet på interview fra hver respondentgruppe på tre skoler. Afprøvningen gav an-

ledning til mindre justeringer i koderne. Da de endelige koder var på plads blev alle interview ko-

det. I analysen har der været fokus på at identificere både de mønstre, der går på tværs af materia-

let og på den variation, materialet indeholder.

I kodelisten indgår koder om skolens rammer for nødundervisningen, lederens tilrettelæggelse af

undervisningen, indhold i undervisningen, samarbejde blandt lærerne, kontakt til eleverne, tiltag

målrettet bestemte elevgrupper, lærernes arbejdstid/arbejdsmængde, prøver og eksaminer, perio-

dens påvirkning på eleverne, potentialer og udfordringer samt ledelse.

Danmarks Evalueringsinstitut

BUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 117: Delrapporter om erfaringer med nødundervisning under COVID-19-pandemien, fra børne- og undervisningsministeren

Metodebilag A: STU og FGU’s erfaringer med nødundervisning under covid-19-pandemien

5 Kvantitative metodeelementer i STU-

og FGU-undersøgelsen

Som led i undersøgelsen har EVA udsendt to spørgeskemaer til hhv. ledere på FGU/STU-institutio-

ner og elever på FGU.

5.1 Tværgående for spørgeskemaundersøgelserne

Spørgsmålene i spørgeskemaerne blev udarbejdet af EVA, mens opsætning, etablering af kontakt-

grundlag samt selve indsamlingen af spørgeskemabesvarelserne blev varetaget af Epinion. Data-

indsamlingen foregik i september og oktober 2020.

Teksten i dette kapitel baserer sig på og inddrager tabeller fra et metodenotat, som Epinion har

udarbejdet til EVA som dokumentation for surveydataindsamlingen i

STU- og FGU-undersøgelsen.

5.1.1

Spørgeskemaudvikling

Spørgsmålene til spørgeskemaerne for både ledere og elever på FGU/STU blev udviklet af EVA. Ud-

viklingen af spørgsmålene til spørgeskemaerne blev kvalificeret af forudgående desk research af

bl.a. de retningslinjer, der blev givet til FGU/STU-institutioner angående nedlukningen og genåb-

ningen før sommerferien 2020, samt indledende telefon/Skypeinterview med udvalgte respon-

dentgrupper i målgruppen.

Spørgsmålene blev endvidere kvalitetssikret af Børne- og Undervisningsministeriet hvad angår kor-

rekt anvendelse af specifikke begreber relateret til nedluknings- og genåbningsperioden i forbin-

delse med covid-19-pandemien før sommerferien 2020.

Pilottest

Forud for spørgeskemaundersøgelsen blev spørgeskemaet pilottestet. Det overordnede formål

med en pilottest er at gøre det muligt at indsamle data med færrest mulige måleproblemer. Kon-

kret betyder det, at pilottestene skulle kvalificere spørgeskemaet og sikre, at spørgsmålene blev

forstået ensartet og i overensstemmelse med intentionen.

I interviewene blev spørgeskemaet gennemgået spørgsmål for spørgsmål, således at responden-

terne kom igennem alle dele af spørgeskemaet. I interviewene var der særligt fokus på at få afkla-

ret, om spørgsmålene var forståelige og meningsfulde, om svarkategorierne var tilstrækkelige og

gensidigt udelukkende, om spørgeskemaet forekom logisk og klart, samt om spørgeskemaet

manglede vigtige aspekter.

Danmarks Evalueringsinstitut

BUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 117: Delrapporter om erfaringer med nødundervisning under COVID-19-pandemien, fra børne- og undervisningsministeren

Metodebilag A: STU og FGU’s erfaringer med nødundervisning under covid-19-pandemien

Kvantitative metodeelementer i STU- og FGU-undersøgelsen

Pilotinterviewene blev gennemført af EVA som telefoniske interview med respondenter fra mål-

gruppen. Interviewene varede ca. 30 minutter, afhængig af hvor mange kommentarer informan-

terne havde.

Nedenstående skema viser et overblik over de gennemførte interview i forbindelse med pilotte-

sten.

TABEL 5.1

Fordeling af respondentgrupper i pilottest

FGU

Ledere

Elever

I alt

Kilde: Danmarks Evalueringsinstitut.

STU

I alt

5.1.2

Kontekst for undersøgelsen

I forbindelse med dataindsamlingen i de to spørgeskemaundersøgelser viste skolerne og lederne

af skolerne sig at være svært tilgængelige. Dette gælder især elevundersøgelsen. Dette kan måske

hænge sammen med skolernes særlige elevgrupper, men det kan også skyldes en generel afmat-

ning af sektoren, som følge af de omstillinger, der har skulle gennemføres i forbindelse med covid-

19-pandemien.

Vi har som beskrevet i afsnit 5.2.3 og 5.3.4 om dataindsamlingen løbende taget væsentlige skridt

for at imødegå de lave indberetnings- og svarprocenter ved løbende at være i kontakt med sekto-

ren, både telefonisk og pr. e-mail i videst mulige omfang, som vi vurderede hensigtsmæssigt. Sidst-

nævnte ift. ikke at følge op i en sådan grad, at det vakte irritation hos respondenterne, som måske

ligefrem ville motivere dem til ikke at besvare spørgeskemaet. Vi har endvidere varslet FGU Dan-

mark om undersøgelsen og været i dialog med dem om udfordringer i forbindelse med dataind-

samlingen undervejs.

På trods af de væsentlige ekstra tiltag bør det stadig bemærkes, at svarprocenterne, hvad angår

især elevundersøgelsen, ligger lavere end hvad man kunne have forventet.

5.2 Spørgeskemaundersøgelse blandt ledere på FGU/STU

Spørgeskemaundersøgelsen blandt ledere på FGU/STU blev tilrettelagt som en populationsunder-

søgelse blandt ledere af hhv. FGU og STU.

Fra population, til udsendelsesgrundlag til datagrundlaget sker imidlertid et indberetnings- og be-

svarelsesbortfald, så det endelige datagrundlag udgøres af 189 ledere fra FGU og STU.

Figuren nedenfor illustrerer udviklingen fra population til udsendelsesgrundlag til det endelige da-

tagrundlag for undersøgelsen.

Danmarks Evalueringsinstitut

BUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 117: Delrapporter om erfaringer med nødundervisning under COVID-19-pandemien, fra børne- og undervisningsministeren

Metodebilag A: STU og FGU’s erfaringer med nødundervisning under covid-19-pandemien

Kvantitative metodeelementer i STU- og FGU-undersøgelsen

FIGUR 5.1

Fra population til datagrundlag for ledere på FGU og STU

Kilde: Metodenotat for spørgeskemaundersøgelse på FGU/STU-området, udarbejdet af Epinion. Tilpasset af Danmarks

Evalueringsinstitut.

I de følgende afsnit gennemgås dataindsamlingens faser enkeltvis, og svarprocenter samt repræ-

sentativitet beskrives for det endelige datagrundlag.

5.2.1

Populationsafgrænsning

Populationen kan opgøres på forskellige niveauer, hhv. på institutionsniveau (hovedinstitution), på

skoleniveau (afdeling) og på individniveau (ledere). Medmindre andet er specificeret, anvendes be-

grebet ’population’ i dette metodebilag om populationen på institutionsniveau. Med FGU-instituti-

oner menes hovedinstitutioner med dertilhørende hovedinstitutionsnumre, af hvilke der findes 27 i

Danmark. I alt består populationen af FGU-ledere således af ledere på de 27 FGU-institutioner. STU

udbydes på mange forskellige udbudssteder - nogle FGU-skoler udbyder fx også STU. I alt består

populationen af STU-ledere på 413 STU-udbudssteder.

Idet nogle institutioner udbyder både FGU og STU er der et lille overlap mellem de to lederpopula-

tioner på institutionsniveau. I de fleste tilfælde vil der dog på individniveau være forskellige ledere

med ansvar for hhv. FGU og STU. Dette beskrives nærmere i afsnit om udsendelsesgrundlag (5.1.2).

Lederundersøgelsen er gennemført som en populationsundersøgelse blandt FGU-ledere/STU-le-

dere på de enkelte skoler dvs. på matrikelniveau. Alle ledere i populationen er dermed blevet for-

søgt kontaktet i forbindelse med undersøgelsen.

5.2.2

Udsendelsesgrundlag

Da et samlet overblik over ledere på FGU og STU ikke er umiddelbart tilgængeligt, har det været

nødvendigt at etablere et udsendelsesgrundlag. Dette er gjort forskelligt for hhv. FGU og STU.

Danmarks Evalueringsinstitut

BUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 117: Delrapporter om erfaringer med nødundervisning under COVID-19-pandemien, fra børne- og undervisningsministeren

Metodebilag A: STU og FGU’s erfaringer med nødundervisning under covid-19-pandemien

Kvantitative metodeelementer i STU- og FGU-undersøgelsen

FGU

Kontaktoplysninger på ledere fra FGU er indhentet af STIL. Her er indhentet oplysninger blandt le-

dere på alle 27 FGU-hovedinstitutioner svarende til 107 ledere (en fra hver skole/afdeling).

STU

Udsendelsesgrundlaget for ledere på STU er indsamlet via opkald til samtlige kommuners kommu-

nale ungeindsats (KUI). Kommunerne blev bedt om at indberette navne og kontaktoplysninger på

de institutioner, hvor de havde unge i STU i perioden fra marts 2020 og frem.

Der er opnået kontakt til samtlige kommuner, og i alt 93 kommuner har indberettet navne på de

institutioner, hvor de havde unge i STU, lige som mange har bidraget med kontaktoplysninger på

institutionernes ledere. Disse oplysninger er efterfølgende kvalitetssikret og udvidet med mail-

adresser via desk research. Det endelige udsendelsesgrundlag består af 413 STU-institutioner.

De ledere, som både fremgik af STIL’s oversigt over FGU-ledere, og som blev oplyst af de kommu-

nale ungeindsatser til at have STU-elever, er blevet kontaktet af EVA for at undersøge, om de øn-

skede at modtage invitationer til begge undersøgelser.

5.2.3

Dataindsamling

Data blandt ledere på FGU og STU er indsamlet i perioden 28. september til 30. oktober 2020. Da

udsendelsesgrundlaget løbende blev udvidet, når institutionerne indberettede kontaktoplysnin-

ger, har lederne modtaget invitationer og påmindelser af flere omgange i forskellige batches.

Alle ledere modtog indledningsvist en e-mailinvitation, der indeholdt et personligt link til spørge-

skemaet. Herefter er der sendt løbende påmindelser til de ledere, som ikke har besvaret skemaet

og som ikke havde frabedt sig at deltage i undersøgelsen. Tidspunkt for udsendelse af e-mailinvita-

tioner og påmindelser til fremgår af tabellen nedenfor.

TABEL 5.2

Udsendelse af e-mailpåmindelser og påmindelser til lederundersøgelse

Batch 1

E-mail invitation

Påmindelse 1

Påmindelse 2

28. september

6. oktober

28. oktober

Batch 2

6. oktober

20. oktober

28. oktober

Batch 3

8. oktober

20. oktober

28. oktober

Batch 4

13. oktober

20. oktober

28. oktober

Kilde: Metodenotat for spørgeskemaundersøgelse på FGU/STU-området, udarbejdet af Epinion.

I alt er 515 ledere fra STU og FGU inviteret til undersøgelsen. Efter udsendelse af invitation til un-

dersøgelsen har samlet set 17 ledere fra STU og FGU meddelt, at de enten ikke ønsker, eller at det

ikke er meningsfuldt for dem at deltage og derfor vurderes ikke at være relevante. Ikke relevante

ledere dækker over ledere:

• Der har været sygemeldte/på orlov i foråret 2020 eller er sygemeldte/på orlov på nuværende

tidspunkt

• Der oplever, at de stillede spørgsmål ikke er meningsfulde for den konkrete skoletype

Danmarks Evalueringsinstitut

BUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 117: Delrapporter om erfaringer med nødundervisning under COVID-19-pandemien, fra børne- og undervisningsministeren

Metodebilag A: STU og FGU’s erfaringer med nødundervisning under covid-19-pandemien

Kvantitative metodeelementer i STU- og FGU-undersøgelsen

Det endelige udsendelsesgrundlag udgøres således af 102 ledere fra FGU og 396 ledere fra STU.

TABEL 5.3

Udsendelsesgrundlag FGU- og STU-ledere (antal ledere)

Population

515

Ikke relevante/

ønsker ikke at deltage

Endeligt udsendelses-

grundlag

498

Kilde: Metodenotat for spørgeskemaundersøgelse på FGU/STU-området, udarbejdet af Epinion.

5.2.4

Svarprocenter

I alt deltog 189 ledere i undersøgelsen på tværs af FGU og STU, og dermed blev der opnået en sam-

let svarprocent på 38 %, med hhv. 50 % for FGU-lederne og 35 % for STU-lederne.

TABEL 5.4

Samlede svarprocenter for ledere på FGU og STU

Sektor

FGU

STU

Samlet

Udsendelsesgrundlag

102

396

498

Datagrundlag

138

189

Svarprocent

50 %

35 %

38 %

Kilde: Metodenotat for spørgeskemaundersøgelse på FGU/STU-området, udarbejdet af Epinion.

De 51 besvarelser fra FGU-ledere fordeler sig på 26 ud af 27 hovedinstitutioner. De 138 besvarelser

fra STU-ledere, fordeler sig på 131 forskellige udbudssteder.

5.2.5

Repræsentativitet

Tilgængeligheden af baggrundsdata om populationen er begrænset – derfor er repræsentativitets-

analysen også begrænset. På FGU er det muligt at se på geografisk fordeling af institutionerne i po-

pulationen og i datagrundlaget, mens der for STU ikke har været noget baggrundsdata om ud-

budsstederne tilgængeligt.

Signifikanstests, der sammenligner den geografiske spredning i populationen med datagrundla-

get, viser, at der ikke kan påvises signifikant afvigelse i datagrundlaget fra populationen, hverken

på institutions- eller skoleniveau. Der kan derved konstateres repræsentativitet, hvad angår geo-

grafisk fordeling i datagrundlaget på institutions- og skoleniveau.

Tabellerne neden for viser geografisk fordeling for de deltagende FGU-ledere i populationen og da-

tagrundlaget på hhv. institutionsniveau og skoleniveau.

Danmarks Evalueringsinstitut

BUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 117: Delrapporter om erfaringer med nødundervisning under COVID-19-pandemien, fra børne- og undervisningsministeren

Metodebilag A: STU og FGU’s erfaringer med nødundervisning under covid-19-pandemien

Kvantitative metodeelementer i STU- og FGU-undersøgelsen

TABEL 5.5

Repræsentativitetsanalyse for ledere på FGU-institutioner

Region

Population

(institutioner)

Antal

Region Nordjylland

Region Midtjylland

Region Syddanmark

Region Sjælland

Region Hovedstaden

Andel

15 %

22 %

19 %

22 %

Datagrundlag

(institutioner)

Antal

Andel

15 %

23 %

19 %

Afvigelse

Pct. Point

-3

Kilde: Metodenotat for spørgeskemaundersøgelse på FGU/STU-området, udarbejdet af Epinion.

TABEL 5.6

Repræsentativitetsanalyse for ledere på FGU-skoler

Population

(skoler)

Antal

Region Nordjylland

Region Midtjylland

Region Syddanmark

Region Sjælland

Region Hovedstaden

Andel

11 %

24 %

26 %

19 %

21 %

Datagrundlag

(skoler)

Antal

Andel

16 %

22 %

24 %

16 %

24 %

Afvigelse

Pct.point

-2

-3

Kilde: Metodenotat for spørgeskemaundersøgelse på FGU/STU-området, udarbejdet af Epinion.

5.2.6

Databehandling og analyse

I rapporten er data blevet analyseret og afrapporteret primært via frekvens- og krydstabeller.

Til test af statistisk signifikans i krydstabellerne har vi anvendt en chi

-test. Da vi ikke fandt nogle

interessante signifikante resultater af analyserne af krydstabeller mellem udvalgte spørgsmål i

spørgeskemaundersøgelsen blandt ledere, er ingen krydstabeller afrapporteret i rapport eller bi-

lag.

5.3 Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på FGU

Spørgeskemaundersøgelsen blandt elever på FGU blev tilrettelagt som en stikprøveundersøgelse

blandt elever på FGU.

Fra population, til udsendelsesgrundlag til datagrundlaget sker imidlertid et indberetnings- og be-

svarelsesbortfald, så det endelige datagrundlag udgøres af 189 ledere fra FGU.

Danmarks Evalueringsinstitut

BUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 117: Delrapporter om erfaringer med nødundervisning under COVID-19-pandemien, fra børne- og undervisningsministeren

Metodebilag A: STU og FGU’s erfaringer med nødundervisning under covid-19-pandemien

Kvantitative metodeelementer i STU- og FGU-undersøgelsen

Figuren nedenfor illustrerer udviklingen fra population til udsendelsesgrundlag til det endelige da-

tagrundlag for undersøgelsen.

FIGUR 5.2

Fra population til datagrundlag for elever på FGU

Kilde: Metodenotat for spørgeskemaundersøgelse på FGU/STU-området, udarbejdet af Epinion. Tilpasset af Danmarks

Evalueringsinstitut.

I de følgende afsnit gennemgås dataindsamlingens faser enkeltvis, og svarprocenter samt repræ-

sentativitet beskrives for det endelige datagrundlag.

5.3.1

Populationsafgrænsning

Populationen kan opgøres på forskellige niveauer, hhv. på institutionsniveau, på skoleniveau (af-

deling) og på individniveau (elever). Medmindre andet er specificeret, anvendes begrebet ’popula-

tion’ i dette metodebilag om populationen på institutionsniveau. Med FGU-institutioner menes ho-

vedinstitutioner med dertilhørende hovedinstitutionsnumre, af hvilke der findes 27 i Danmark. I alt

består populationen af FGU-elever således af elever på de 27 FGU-institutioner.

På individniveau er populationen afgrænset til elever, der var indskrevet på en FGU-institution un-

der nødundervisningsperioden i foråret 2020,

som fortsat var indskrevet på tidspunktet for un-

dersøgelsen (september-oktober 2020).

Danmarks Evalueringsinstitut

BUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 117: Delrapporter om erfaringer med nødundervisning under COVID-19-pandemien, fra børne- og undervisningsministeren

Metodebilag A: STU og FGU’s erfaringer med nødundervisning under covid-19-pandemien

Kvantitative metodeelementer i STU- og FGU-undersøgelsen

5.3.2

Stikprøve

Blandt de i alt 27 FGU-institutioner (hovedinstitutioner) som udgjorde populationen, blev der til-

fældigt udtrukket 10 geografisk fordelte institutioner. Der blev udtrukket to FGU-institutioner per

region svarende til 31 FGU-skoler (afdelinger).

TABEL 5.7

FGU-institutioner og tilhørende FGU-skoler i stikprøven

FGU-hovedinstitutioner

FGU Aalborg

FGU-skoler (afdelinger)

Skolen i Aalborg

Skolen i Kongerslev

FGU Himmerland

Skolen i Støvring

Skolen i Hobro

Skolen i Aars

FGU Midtjylland

FGU Silkeborg

FGU Viborg

FGU Nord

FGU NORD i Gladsaxe

FGU NORD i Ballerup

FGU Skolen HLSS

FGU Skolen Lemvig

FGU Skolen Skive

FGU Skolen Holstebro

FGU Skolen Struer

FGU Syd- og Vestsjælland

FGU Korsør

FGU Vordingborg

FGU Slagelse

FGU Næstved

FGU Sønderjylland

FGU Sønderjylland - Sønderborg

FGU Sønderjylland - Tønder

FGU Sønderjylland - Haderslev

FGU Sønderjylland - Aabenraa

FGU-skolen Øst

FGU Greve/Solrød

FGU Høje-Taastrup

FGU Roskilde

FGU Lejre

FGU Trekanten

FGU Trekanten – Toftegaardvej

FGU Trekanten – Boulevarden

FGU Trekanten – Sandagervej

Danmarks Evalueringsinstitut

BUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 117: Delrapporter om erfaringer med nødundervisning under COVID-19-pandemien, fra børne- og undervisningsministeren

Metodebilag A: STU og FGU’s erfaringer med nødundervisning under covid-19-pandemien

Kvantitative metodeelementer i STU- og FGU-undersøgelsen

FGU-hovedinstitutioner

FGU-skoler (afdelinger)

FGU Trekanten – Tårnvej

FGU Trekanten – Prangervej

FGU Øresund

Kilde: Metodenotat for spørgeskemaundersøgelse på FGU/STU-området, udarbejdet af Epinion.

5.3.3

Udsendelsesgrundlag

Første kontakt

D. 8/9 blev institutionslederne på de 10 FGU-institutioner inviteret via hovedpostkassen til at del-

tage i elevundersøgelsen med eleverne på de tilhørende FGU-skoler. Her blev de informeret om un-

dersøgelsen, og bedt om at indberette navn og e-mail på de lærere, der ville være ansvarlige for

spørgeskemaindsamlingen på skolerne. Disse kontaktlærere ville efterfølgende få tilsendt informa-

tion om undersøgelsen og et åbent spørgeskemalink, som de skulle distribuere til eleverne.

Anden kontakt

Da FGU-institutionerne ikke meldte tilbage med indberetninger på kontaktlærere, blev der i stedet

udsendt en invitation d. 17/9 til elevundersøgelsen direkte til FGU-skolelederne på de 31 FGU-sko-

ler. Her blev lederne informeret om undersøgelsen, og hvordan spørgeskemaet skulle tilgås via et

åbent link, hvor eleverne skulle logge ind med deres UNI-Login. Vedlagt i mailen var et orienterings-

brev til skolens elever og deres forældre, der ligeledes indeholdte information om undersøgelsen

samt håndtering af personoplysninger. Skolelederne blev bedt om at indberette hvor mange af de-

res nuværende elever, som også gik på skolen i foråret 2020.

Antallet af elever på de enkelte skoler er angivet via mail fra de enkelte FGU-skoler. 7 ud af de 10

udtrukne hovedinstitutioner har angivet elevtal for minimum én skole. I alt indberettede 11 ud af

31 FGU-skoler elevtal. Det var muligt at deltage i undersøgelsen uden at have indberettet elevtal.

Derfor deltog i alt 17 skoler i undersøgelsen på trods af kun 11 af dem indberettede elevtal.

TABEL 5.8

Fremsendte kontaktoplysninger for undersøgelsen blandt FGU-elever

Institution

FGU Aalborg

Skole

Skolen i Aalborg

Skolen i Kongerslev

Total

FGU Himmerland

Skolen i Støvring

Skolen i Hobro

Skolen i Aars

Total

FGU Midtjylland

FGU Silkeborg

FGU Viborg

Total

Antal indberettede elever

118

Danmarks Evalueringsinstitut

BUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 117: Delrapporter om erfaringer med nødundervisning under COVID-19-pandemien, fra børne- og undervisningsministeren

Metodebilag A: STU og FGU’s erfaringer med nødundervisning under covid-19-pandemien

Kvantitative metodeelementer i STU- og FGU-undersøgelsen

Institution

FGU NORD

Skole

FGU NORD i Gladsaxe

FGU NORD i Ballerup

Total

Antal indberettede elever

172

131

303

116

255

983

FGU Skolen HLSS

FGU Skolen Lemvig

FGU Skolen Skive

FGU Skolen Holstebro

FGU Skolen Struer

Total

FGU Syd- og Vestsjæl-

land

FGU Korsør

FGU Vordingborg

FGU Slagelse

FGU Næstved

Total

FGU Sønderjylland

FGU Sønderjylland – Sønderborg

FGU Sønderjylland – Tønder

FGU Sønderjylland – Haderslev

FGU Sønderjylland – Aabenraa

Total

FGU-skolen Øst

FGU Greve/Solrød

FGU Høje-Taastrup

FGU Roskilde

FGU Lejre

Total

FGU Trekanten

FGU Trekanten – Toftegaardvej

FGU Trekanten – Boulevarden

FGU Trekanten – Sandagervej

FGU Trekanten – Tårnvej

FGU Trekanten – Prangervej

Total

FGU Øresund

Total

Samlet

Kilde: Metodenotat for spørgeskemaundersøgelse på FGU/STU-området, udarbejdet af Epinion.

Danmarks Evalueringsinstitut

BUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 117: Delrapporter om erfaringer med nødundervisning under COVID-19-pandemien, fra børne- og undervisningsministeren

Metodebilag A: STU og FGU’s erfaringer med nødundervisning under covid-19-pandemien

Kvantitative metodeelementer i STU- og FGU-undersøgelsen

5.3.4

Dataindsamling

Data er indsamlet fra d. 17. september-30.oktober 2020.

Tabellen nedenfor viser en oversigt over populationen af FGU-skoler, antallet af skoler udtrukket til

stikprøven, antallet af skoler som ikke har indberettet oplysninger eller ønsket at deltage, og det

endelige antal FGU-skoler i udsendelsesgrundlaget.

TABEL 5.9

Udsendelsesgrundlag for FGU-elever (antal skoler)

Population

Stikprøve

Ikke indberettet

Endeligt udsendelsesgrundlag

Kilde: Metodenotat for spørgeskemaundersøgelse på FGU/STU-området, udarbejdet af Epinion.

Lederne på de enkelte FGU-skoler i stikprøven blev alle forsøgt kontaktet telefonisk i uge 41 med

det formål at minde dem om elevernes deltagelse i undersøgelsen. Af de i alt 31 FGU-skoler lykke-

des det at få kontakt til 22. I de ni tilfælde, hvor det ikke lykkedes at komme i kontakt med skolele-

derne, er der lagt beskeder på deres telefonsvarere.

Tabellen nedenfor viser datoer for invitation og påmindelse.

TABEL 5.10

Overblik over invitation og påmindelse

E-mail-invitation

17. september

Kilde: Metodenotat for spørgeskemaundersøgelse på FGU/STU-området, udarbejdet af Epinion.

Telefonisk påmindelse

Uge 41

5.3.5

Svarprocenter

17 ud af de 31 FGU-skoler deltog i undersøgelsen. Disse skoler fordelte sig på 7 af de 10 udvalgte

hovedinstitutioner.

I alt deltog 318 elever i undersøgelsen. Da vi ikke kender det fulde antal af FGU-elever på de skoler,

der ikke har besvaret vores henvendelse, udregnes svarprocent ud fra den indberettede elevbe-

stand i stikprøven. Ved 318 besvarelser er den samlede svarprocent 32 %. Som det fremgår af ta-

bellen over elevtalsindberetninger (tabel 5.8), har 20 ud af 31 skoler dog ikke indberettet elevtal,

hvorfor svarprocenten må betragtes som vejledende.

Danmarks Evalueringsinstitut

BUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 117: Delrapporter om erfaringer med nødundervisning under COVID-19-pandemien, fra børne- og undervisningsministeren

Metodebilag A: STU og FGU’s erfaringer med nødundervisning under covid-19-pandemien

Kvantitative metodeelementer i STU- og FGU-undersøgelsen

TABEL 5.11

Samlet svarprocent for elever på FGU-institutioner

Indberettet elevbestand

FGU Himmerland

FGU Midtjylland

FGU NORD

FGU Skolen HLSS

FGU Syd- og Vestsjælland

FGU Sønderjylland

FGU-skolen Øst

FGU Øresund

Samlet

118

303

116

255

983

Svar

318

Svarprocent

48 %

27 %

19 %

90 %

28 %

24 %

90 %

32 %

Kilde: Metodenotat for spørgeskemaundersøgelse på FGU/STU-området, udarbejdet af Epinion.

5.3.6

Repræsentativitet

Tabellen neden for viser geografisk fordeling for de deltagende elever sammenlignet med popula-

tionen på hhv. institutionsniveau og skoleniveau.

TABEL 5.12

Repræsentativitetsanalyse for FGU-elever mht.

geografisk fordeling på

institutionsniveau

Region

Population

(institution)

Antal

Region Nordjylland

Region Midtjylland

Region Syddanmark

Region Sjælland

Region Hovedstaden

Andel

15 %

22 %

19 %

22 %

Antal

Stikprøve

(institution)

Andel

20 %

Datagrundlag

(institution)

Antal

Andel

14 %

29 %

14 %

29 %

Afvigelse

(fra population)

Pct.point

-1

-8

-5

Kilde: Metodenotat for spørgeskemaundersøgelse på FGU/STU-området, udarbejdet af Epinion.

Danmarks Evalueringsinstitut

BUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 117: Delrapporter om erfaringer med nødundervisning under COVID-19-pandemien, fra børne- og undervisningsministeren

Metodebilag A: STU og FGU’s erfaringer med nødundervisning under covid-19-pandemien

Kvantitative metodeelementer i STU- og FGU-undersøgelsen

TABEL 5.13

Repræsentativitetsanalyse for FGU-elever mht. geografisk fordeling på

skoleniveau

Population

(skole)

Antal

Region Nordjylland

Region Midtjylland

Region Syddanmark

Region Sjælland

Region Hovedstaden

Andel

11 %

24 %

26 %

19 %

21 %

Antal

Stikprøve

(skole)

Andel

16 %

19 %

29 %

23 %

13 %

Datagrundlag

(skole)

Antal

Andel

15 %

31 %

23 %

31 %

Afvigelse

(fra population)

Pct.point

-3

Kilde: Danmarks Evalueringsinstitut.

5.3.7

Databehandling og analyse

I rapporten er data blevet analyseret og afrapporteret primært via frekvens- og krydstabeller.

Til test af statistisk signifikans i krydstabellerne har vi anvendt en chi

-test. Der er endvidere udført

klyngekontrol på klasseniveau i krydstabeller for at korrigere for potentiel afhængighed mellem

respondenter inden for klasserne. Da vi ikke fandt nogle interessante signifikante resultater af ana-

lyserne af krydstabeller mellem udvalgte spørgsmål i spørgeskemaundersøgelsen blandt elever, er

ingen krydstabeller afrapporteret i rapport eller bilag.

Danmarks Evalueringsinstitut

BUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 117: Delrapporter om erfaringer med nødundervisning under COVID-19-pandemien, fra børne- og undervisningsministeren

Metodebilag A: STU og FGU’s erfaringer med nødundervisning under covid-19-pandemien

Citat med kildeangivelse er tilladt

Publikationen er kun udgivet i elektronisk form på: www.eva.dk

ISBN (www) 978-87-7182-494-0

BUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 117: Delrapporter om erfaringer med nødundervisning under COVID-19-pandemien, fra børne- og undervisningsministeren

Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) gør uddannelse og

dagtilbud bedre. Vi leverer viden, der bruges på alle niveauer

– fra institutioner og skoler til kommuner og ministerier.

DANMARKS

EVALUERINGSINSTITUT

T 3555 0101

E [email protected]

H www.eva.dk