BUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 117: Delrapporter om erfaringer med nødundervisning under COVID-19-pandemien, fra børne- og undervisningsministeren

Børne- og Undervisningsudvalget 2020-21
BUU Alm.del Bilag 117
Offentligt

STU og FGU’s erfaringer med

nødundervisning under covid-19-

pandemien

En undersøgelse af nødundervisning i foråret og

sommeren 2020

BUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 117: Delrapporter om erfaringer med nødundervisning under COVID-19-pandemien, fra børne- og undervisningsministeren BUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 117: Delrapporter om erfaringer med nødundervisning under COVID-19-pandemien, fra børne- og undervisningsministeren

INDHOLD

STU og FGU’s erfaringer med

nødundervisning under covid-19-

pandemien

2.1

2.2

2.3

Resumé

Indledning

Formål og undersøgelsesspørgsmål

Metodisk design

Datakilder i FGU- og STU-undersøgelsen

3.1

3.2

3.3

3.4

3.5

3.6

STU

Ledelse og rammesætning i nedlukningsperioden

Ledelse og rammesætning i genåbningsperioden

Nødundervisningens tilrettelæggelse i nedlukningsperioden

Elevernes oplevelse og udbytte af nødundervisningen i nedlukningsperioden

Nødundervisningens tilrettelæggelse i genåbningsperioden

Elevernes oplevelse og udbytte af nødundervisningen i genåbningsperioden

4.1

4.2

4.3

4.4

4.5

4.6

FGU

Ledelse og rammesætning i nedlukningsperioden

Ledelse og rammesætning i genåbningsperioden

Nødundervisningens tilrettelæggelse i nedlukningsperioden

Elevernes oplevelse og udbytte af undervisningen i nedlukningsperioden

Nødundervisningens tilrettelæggelse i genåbningsperioden

Elevernes oplevelse og udbytte af undervisningen i genåbningsperioden

Danmarks Evalueringsinstitut

BUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 117: Delrapporter om erfaringer med nødundervisning under COVID-19-pandemien, fra børne- og undervisningsministeren

STU og FGU’s erfaringer med nødundervisning under covid-19-pandemien

1 Resumé

Denne rapport er en del af en større opsamling på erfaringerne med nødundervisning i foråret og

sommeren 2020 på hhv. grundskole-, ungdoms- og voksenuddannelsesområdet. Undersøgelsen er

gennemført på opdrag fra Børne- og Undervisningsministeriet (BUVM) med det formål at samle og

lære af de erfaringer, som skoler og uddannelser gjorde sig under de første måneder af covid-19-

pandemien.

Rapporten belyser de erfaringer, som skoleledere, lærere og elever på hhv. Ungdomsuddannelsen

for unge med særlige behov (STU) og den forberedende grunduddannelse (FGU) har gjort sig i for-

bindelse med den nødundervisning, som fandt sted under covid-19-pandemien i foråret og som-

meren 2020. Som illustreret nedenfor omfattede perioden både en nedlukning af skolerne i marts

og en gradvis genåbning i løbet af april-maj 2020.

FIGUR 2.1

Nødundervisning på FGU og STU i foråret og forsommeren 2020

Kilde: Danmarks Evalueringsinstitut, 2020.

I de fire øvrige rapporter har Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) undersøgt, hvilke erfaringer man

har gjort sig med nødundervisning under covid-19-perioden i hhv. grundskolen, på erhvervsuddan-

nelser, de gymnasiale uddannelser samt på voksen- og efteruddannelserne.

Erfaringsopsamlingen på STU- og FGU-skolerne har fokus både på nødundervisningens

styrings-

og ledelsesmæssige rammer

organisering og pædagogik.

Opsamlingen belyser således de ret-

ningslinjer og forventninger til nødundervisningen, som skoleledelserne har udstukket. Rapporten

giver herudover indsigt i nødundervisningens organisering, pædagogik og didaktik, dvs. hvordan

nødundervisningen blev struktureret, og hvilke erfaringer lærere og elever gjorde sig med forskel-

lige undervisningsformer i hhv. nedluknings- og genåbningsperioden i foråret og forsommeren

2020. Herunder belyses elevernes deltagelse, motivation samt trivsel og læring i perioden med

nødundervisning samt forskellene mellem elevgrupper med fokus på elever med behov for særlig

Danmarks Evalueringsinstitut

BUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 117: Delrapporter om erfaringer med nødundervisning under COVID-19-pandemien, fra børne- og undervisningsministeren

STU og FGU’s erfaringer med nødundervisning under covid-19-pandemien

Resumé

opmærksomhed. Der ses endvidere på, hvordan eleverne oplevede aflysningen af afgangsprø-

verne, og hvilke alternativer der evt. blev sat i stedet.

Relevans og målgruppe

Der var i perioden med nødundervisning som følge af covid-19-pandemien i foråret og forsomme-

ren 2020 tale om en ekstraordinær situation. På kort tid gjorde STU’erne og FGU’erne sig mange

helt nye erfaringer. For det første måtte skolerne finde måder, hvorpå de kunne håndtere en deci-

deret nedlukning på grund af en pandemi, og for det andet betød de helt nye rammer, at ledere,

lærere og elever gjorde sig erfaringer med forskellige former for fjernundervisning, som de ikke tid-

ligere havde stiftet bekendtskab med, herunder virtuel undervisning. Formålet med erfaringsop-

samlingen på STU og FGU er at fremhæve den læring og de erfaringer, man gjorde sig i hhv. ned-

luknings- og genåbningsperioden med henblik på dels at blive klogere på, hvordan man kan hånd-

tere tilsvarende ekstraordinære situationer i fremtiden, og dels hvordan erfaringen med virtuel un-

dervisning kan være relevant i videreudviklingen af skolernes almindelige praksis. Der tages dog

det forbehold, at man ikke kan sammenligne nødundervisning med almindelig undervisning i for-

holdet én-til-én, hvorfor ikke nødvendigvis alle erfaringer fra covid-19-perioden er relevante, når

man på STU og FGU engang vender tilbage til en almindelig skolehverdag.

Rapportens resultater er relevante for både beslutningstagere samt ledelser og lærere på STU og

FGU.

Opsummerende punkter for både STU og FGU

STU

• Lærere og ledere på STU havde mere fokus på elevernes trivsel frem for deres faglige udvikling og

læring i perioden med nødundervisning. Ledelsen har udstukket retningslinjer om, at lærerne

skulle forsøge at have jævnlig kontakt med eleverne.

• Lærere og ledere vurderer, at elevernes faglige udvikling var mindre i nedlukningsperioden end

normalt. Nogle elever deltog ikke i undervisningen i nedlukningsperioden.

• Nogle elever mistrivedes i perioden og følte sig ensomme og utrygge. Andre elever trivedes med

at være hjemme og satte pris på mere ro i hverdagen.

• Kontakten til eleverne og nødundervisningens indhold blev tilpasset den enkelte elevs behov i

nedlukningsperioden. Lærerne vurderede, hvordan de bedst muligt holdt kontakt med eleverne

og gav dem et passende fagligt indhold og opgaver.

• Skolerne har udviklet sig fra at være udfordrede i forhold til at gennemføre virtuel undervisning til

at kunne se nogle perspektiver i den virtuelle undervisning. Flere skoler forventer fremadrettet af

og til at bruge virtuel undervisning for elever, som kan have svært ved at komme i skole.

• På grund af nedlukningen blev mange STU-elevers praktikperiode eller mulighed for arbejds-

pladserfaring aflyst. Det er en udfordring for skolerne og eleverne, at eleverne ikke har haft mulig-

hed for at få erfaring med at indgå på en arbejdsplads.

Danmarks Evalueringsinstitut

BUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 117: Delrapporter om erfaringer med nødundervisning under COVID-19-pandemien, fra børne- og undervisningsministeren

STU og FGU’s erfaringer med nødundervisning under covid-19-pandemien

Resumé

FGU

• Mange elever oplever at nedlukningsperioden har påvirket deres læring negativt. Lærerne peger

på, at undervisningen blev udfordret, blandt andet fordi det ikke var muligt at gennemføre værk-

stedsfag og anden praktisk undervisning.

• Lederne vurderer, at en stor del af eleverne mistrivedes i perioden og manglede den struktur i

hverdagen og de sociale relationer, som de får ved at komme i skole.

• Nedlukningsperioden var særligt udfordrende for FGU-skolerne, da de på tidspunktet for nedluk-

ningen kun havde eksisteret i lidt over seks måneder. De var således kun lige i gang med at op-

bygge en helt ny praksis på både det organisatoriske og det pædagogisk/didaktiske plan.

• Nedlukningsperioden gav i flere tilfælde anledning til store ændringer i undervisningen. Eleverne

blev fx kun undervist af en lærer eller modtog kun undervisning i få fag. Samtidig var der fokus på,

at lærerne skulle have jævnlig individuel kontakt med eleverne.

• Perioden med nødundervisning har understreget, at struktur i hverdagen er vigtigt for mange ele-

ver på FGU. Lærerne fik derfor en øget opmærksomhed på at strukturere elevernes skoledag i lø-

bet af nedlukningsperioden.

• Perioden med nødundervisning har sat skub i den digitale udvikling på FGU-skolerne. Perioden

har medvirket til, at der er sket en positiv udvikling af lærernes kompetencer og institutionernes

digitale infrastruktur.

Resultater STU

I det følgende præsenteres de resultater, som træder tydeligst frem i analysen af de mange erfarin-

ger, som ledere, lærere og elever på STU-institutionerne, har gjort sig i forbindelse med nødunder-

visningen i foråret og sommeren 2020.

Fokus på trivsel frem for faglig udvikling

Undersøgelsen viser, at ledere og lærere på STU i høj grad havde fokus på elevernes trivsel frem for

deres faglige udvikling og læring i perioden med nødundervisning i foråret og sommeren 2020. I

nedlukningsperioden havde lærerne primært fokus på at holde kontakten til eleverne og have fø-

ling med, hvordan de trivedes. Det faglige indhold i undervisningen kom i anden række. I inter-

viewene fremhæves det, at det også var en prioritet hos ledelsen, som stillede krav om, hvor ofte

eleverne skulle kontaktes angående deres trivsel. Næsten alle ledere (99 %) angiver i spørgeskema-

undersøgelsen, at alle elever er blevet kontaktet mindst én gang om ugen i nedlukningsperioden.

88 % angiver, at eleverne er blevet kontaktet hver dag eller flere gange om ugen.

I interviewene forklarer lærere og ledere, at de var bekymrede for eleverne i perioden med nødun-

dervisning, fordi mange af eleverne på STU generelt har svært ved at håndtere ændringer i hverda-

gen, og fordi en del af dem oplever udfordringer i hjemmet. Lederne besluttede derfor, at lærerne

først og fremmest skulle hjælpe eleverne med at etablere en velfungerende hverdag, hvor de

kunne trives derhjemme, og samtidig holde øje med, om der var decideret mistrivsel blandt nogle

elever.

Danmarks Evalueringsinstitut

BUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 117: Delrapporter om erfaringer med nødundervisning under COVID-19-pandemien, fra børne- og undervisningsministeren

STU og FGU’s erfaringer med nødundervisning under covid-19-pandemien

Resumé

Elevernes læringsudbytte og trivsel var lavere i nedlunkningsperioden

På tværs af interviewene fortæller både ledere og lærere, at det faglige niveau oplevedes lavere i

nedlukningsperioden end normalt. Samtidig viser både spørgeskemaundersøgelsen og de kvalita-

tive interview, at der var elever, som slet ikke modtog undervisning i nedlukningsperioden, fordi de

ikke havde overskud til at lave opgaver eller deltage i den virtuelle undervisning. Det betyder ifølge

lærerne, at flere elever er kommet bagud ift. det faglige indhold, hvilket de efterfølgende har arbej-

det på at indhente.

Samtidig vurderer nogle ledere og lærere, at perioden kan have påvirket elevernes trivsel og per-

sonlige udvikling negativt. Det kan fx være elever, som i forvejen oplevede sociale udfordringer, der

er blevet sat tilbage i deres udvikling på grund af mindre social kontakt med lærere og klassekam-

merater, eller det kan være elever, som har været ensomme og bekymrede i løbet af nedluknings-

perioden.

Nogle elever ser dog også ud til at have trivedes i nedlukningsperioden, vurderer både nogle elever

og lærerne. For flere af disse elever gælder det, at de har forskellige typer af angstdiagnoser. Ele-

verne fortæller i interviewene, at det var rart ikke at skulle forholde sig til andre mennesker og for-

styrrelser, og at de fandt det positivt ikke at skulle bruge energi på at transportere sig til og fra sko-

len.

På tidspunktet for dataindsamlingen er skolernes oplevelse dog, at de er lykkedes med at få de fle-

ste elever godt igennem nedlukningsperioden og tilbage i skolen. Lærere og ledere peger på, at det

giver dem et godt udgangspunkt for at imødekomme nogle af de faglige og psykiske udfordringer,

der er opstået på baggrund af perioden med nødundervisning på STU.

Kontakt og nødundervisning er blevet tilpasset de enkelte elevers

behov

På STU er undervisningen altid særligt tilrettelagt ift. den enkelte elevs behov. Det har også gjort

sig gældende i perioden med nødundervisning. De interviewede lærere fortæller, at de har taget

højde for elevernes individuelle behov både ift. hvilken type kontakt, de har haft med eleverne, og

hvilken type undervisning og opgaver, de har givet eleverne. Kontakten til eleverne foregik via tele-

fon, mails, sms’er eller gåture. Undervisningens indhold spændte vidt, afhængig af elevernes be-

hov. Den kunne fx bestå i, at eleverne fik til opgave at sende billeder af, hvad de fik at spise i løbet

af en dag – en opgave, som også havde til formål at sikre, at eleven fik noget at spise. For andre ele-

ver kunne indholdet i undervisningen bestå i matematik- eller danskopgaver, som skulle afleveres

til læreren.

Interviewene med eleverne viser, at eleverne har haft en oplevelse af, at de kunne henvende sig til

deres lærere, når de havde behov for det. Dette gjaldt både spørgsmål om fagligt indhold, eller hvis

de havde behov for mere personlige samtaler om trivsel. Samtidig peger lærerne på, at der var en

lille gruppe elever, som de aldrig formåede at etablere kontakt til i nedlukningsperioden. Dette var

til trods for flere forsøg med forskellige typer af kontakt og indhold i undervisningen.

Danmarks Evalueringsinstitut

BUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 117: Delrapporter om erfaringer med nødundervisning under COVID-19-pandemien, fra børne- og undervisningsministeren

STU og FGU’s erfaringer med nødundervisning under covid-19-pandemien

Resumé

Mindre indhold i undervisningen i genåbningsperioden gavnede

eleverne

I genåbningsperioden havde undervisningen på skolerne af langt mindre indhold end normalt, fx

færre opgaver, aktiviteter eller timer om dagen. Det skyldes, at det var nødvendigt at genåbne sko-

lerne med kortere skoledage, samt at både lærere og elever måtte bruge en del tid på at overholde

retningslinjer som fx afstandskrav og hygiejnekrav.

Analysen viser, at mindre indhold i undervisningen gavnede eleverne. De adspurgte lærere vurde-

rer, at eleverne fik langt mere ud af de udvalgte opgaver, aktiviteter og undervisning, fordi skoleda-

gen havde et mindre indhold end normalt. Det har for det første været gavnligt, fordi eleverne

havde bedre mulighed for at fokusere på færre og mere konkrete opgaver eller aktiviteter. For det

andet har det været gavnligt for eleverne, fordi lærerne havde mere ro til at fokusere på den en-

kelte elev og tog sig tid til at introducere den enkelte elev for opgaverne.

Skolerne gennemgik en positiv digital udvikling

Undersøgelsen viser, at STU-institutionerne oplevede store udfordringer med nødundervisningen –

særligt i begyndelsen af nedlukningsperioden. Det skyldes, at lærerne havde meget lidt erfaring i at

afvikle virtuel undervisning før nedlukningen. I spørgeskemaundersøgelsen vurderer lederne, at

under halvdelen af lærerne havde de nødvendige digitale kompetencer til at gennemføre digital

undervisning. Lærere og ledere peger i interviewene på, at lærerne ikke var vant til at undervise på

digitale læringsplatforme, og at mange elever ikke havde kompetencer til at deltage i virtuel under-

visning, både fordi de ikke havde de nødvendige digitale kompetencer, og på grund af sociale ud-

fordringer der vanskeliggjorde den digitale undervisning uden fysisk kontakt. Det er i forlængelse

heraf ledere og læreres vurdering, at undervisningen på STU generelt forudsætter lærernes fysiske

tilstedeværelse, da en stor del af undervisningen dels handler om at styrke elevernes sociale og

personlige kompetencer, dels er praktisk undervisning, der er vanskelig at gennemføre virtuelt.

Såvel lærere og elever har dog udviklet deres digitale kompetencer i løbet af nedlukningsperioden.

Hvor mange lærere i starten opfattede det som en umulig opgave at gennemføre virtuel undervis-

ning på STU, viser interviewene, at det er lykkes for de fleste hen ad vejen. Samtidig er det også lyk-

kedes på forskellige måder at få en del af eleverne med i den virtuelle undervisning.

Undersøgelsen viser desuden, at erfaringerne med den virtuelle undervisning fremadrettet kan

være gavnlige for nogle elever. På STU er der ofte elever, som har svært ved at møde op til under-

visningen af årsager, der knytter sig til deres forskellige psykiske eller fysiske diagnoser. Med den

virtuelle undervisning har lærerne nu mulighed for at give eleverne undervisning derhjemme, så de

stadig kan følge med, selv om der er dage, hvor de ikke magter at komme hen til skolen. Lærere og

ledere vurderer derfor, at i fremtiden vil nogle elever i mindre grad end før nedlukningsperioden gå

glip af undervisning. Et vigtigt opmærksomhedspunkt er dog, at analysen samtidig viser, at det ikke

er alle elever, der befinder sig godt i virtuel fjernundervisning, og at nogle elever motiveres af fysisk

at møde lærere og andre elever til undervisningen.

Udfordringer med manglede praktik og arbejdspladserfaring

På grund af nedlukningen blev mange STU-elevers praktikperiode eller arbejdspladserfaring aflyst.

Praktik og arbejdspladserfaring er en vigtig del af STU, da disse perioder skal hjælpe skolerne med

at afklare, hvilke muligheder eleverne har, når de har gennemført uddannelsen.

Danmarks Evalueringsinstitut

BUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 117: Delrapporter om erfaringer med nødundervisning under COVID-19-pandemien, fra børne- og undervisningsministeren

STU og FGU’s erfaringer med nødundervisning under covid-19-pandemien

Resumé

Lærere og ledere fortæller, at aflyst praktikperioder og arbejdspladserfaring har skabt store udfor-

dringer for såvel skoler som elever. En del elever, som ikke har fået arbejdserfaring i løbet af deres

uddannelse, har således ikke en arbejdsplads at begynde på efterfølgende. Samtidig har lærere og

vejledere ikke haft mulighed for at observere eleverne på en arbejdsplads med henblik på at få

dem videre til det rigtige sted efter endt STU (fx beskæftigelse eller videre uddannelse). Det har gi-

vet en stor arbejdsbyrde for ledere, vejledere og lærere på STU, da praktikstederne åbnede igen,

fordi de skulle forsøge at arrangere aftaler med arbejdspladser for mange elever samtidig. På nogle

skoler besluttede man at bruge ekstra midler til at hjælpe eleverne videre. Lærere og ledere fortæl-

ler, at indsatsen har været med til at sikre, at en del elever alligevel er kommet videre. Andre lærere

og ledere fortæller dog i interviewene, at nogle af de elever, som færdiggjorde STU lige inden som-

merferien, ikke er kommet videre.

Resultater FGU

I det følgende præsenteres de resultater, som træder tydeligst frem i analysen af de mange erfarin-

ger, som ledere, lærere og elever på FGU-skolerne har gjort sig i forbindelse med nødundervisnin-

gen i foråret og sommeren 2020.

Mange elever oplevede, at de lærte mindre i nedlukningsperioden

Erfaringsopsamlingen viser, at nedlukningsperioden kan have påvirket flere af elevernes lærings-

udbytte negativt. Adspurgt svarer i alt lidt under halvdelen af eleverne (45 %) i spørgeskemaunder-

søgelsen, at de enten lærte lidt mindre eller meget mindre i nedlukningsperioden sammenlignet

med før covid-19-pandemien. Derudover viser den kvalitative analyse, at nogle elever oplevede, at

deres motivation og deltagelse i undervisningen faldt i løbet af nedlukningsperioden. De lavede fx

ikke de opgaver, som lærerne gav dem.

Lærerne peger på, at undervisningen blev udfordret af især to faktorer. For det første var det i ned-

lukningsperioden ikke muligt at gennemføre dele af undervisningen. Det drejede sig især om værk-

stedsfagene, som kræver fysisk tilstedeværelse, samt om lærernes arbejde med elevernes sociale

og personlige kompetencer, som er et vigtigt fokusområde for mange elever på FGU. For det andet

oplevede nogle skoler, at eleverne ikke havde det nødvendige it-udstyr (computer, internetforbin-

delse mv.) til rådighed, hvilket betød, at de ikke kunne deltage i den digitale undervisning. På nogle

skoler havde man mulighed for at udlevere it-udstyr til de elever, som manglede det, mens det på

andre skoler ikke var en mulighed.

Elevernes trivsel blev påvirket negativt i nedlukningsperioden

Erfaringsopsamlingen peger på, at nedlukningsperioden påvirkede flere elevers trivsel negativt. I

spørgeskemaundersøgelsen svarer 65 % af de adspurgte ledere, at nødundervisningsperioden som

helhed har haft en negativ betydning for den samlede elevgruppes trivsel, mens 10 % vurderer, at

den har haft en meget negativ betydning. Perioden har især været udfordrende for de elever, som

af forskellige årsager har brug for struktur i hverdagen og i de sociale relationer til lærere og de an-

dre elever på skolen. Der er bl.a. eksempler på, at elever er faldet tilbage i dårlige vaner med fx mis-

brug eller kriminalitet. Derudover har nogle skoler oplevet et øget frafald som følge af nedluknings-

perioden.

Erfaringsopsamlingen viser, at næsten tre ud af fire FGU-skoler (71 %) gjorde brug af muligheden

for at invitere elever ind til fysisk fremmøde på skolen i nedlukningsperioden. I udvælgelsen af ele-

Danmarks Evalueringsinstitut

BUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 117: Delrapporter om erfaringer med nødundervisning under COVID-19-pandemien, fra børne- og undervisningsministeren

STU og FGU’s erfaringer med nødundervisning under covid-19-pandemien

Resumé

verne havde lærere og ledere fokus på de elever, som lærere og ledere vidste havde særlige udfor-

dringer derhjemme. Det kunne spænde fra, at eleven ikke havde internet, til at eleven mistrivedes i

en grad, som gjorde vedkommende til fare for sig selv eller andre. I spørgeskemaundersøgelsen

svarer 22 % af de adspurgte elever, at de var på skolen i nedlukningsperioden.

Erfaringerne fra nedlukningsperioden er dog også, at der er nogle elevgrupper, som trivedes i ned-

lukningsperioden. Særligt elever med sociale og psykiske udfordringer har trivedes i perioden med

fjernundervisning, fordi det ofte kan være en udfordring for dem at skulle indgå i sociale sammen-

hænge på skolen.

Manglende fælles praksis var en udfordring for nødundervisningen

Nedlukningsperioden var særligt udfordrende for FGU-skolerne, som på tidspunktet for nedluknin-

gen kun havde eksisteret i lidt over seks måneder. De var således kun lige i gang med at opbygge

en helt ny praksis på både det organisatoriske og det pædagogisk/didaktiske plan. Størstedelen af

de adspurgte skoler havde således ikke en eksisterende praksis for digital gennemførsel af under-

visningen, da der med kort varsel skulle indføres nødundervisning af eleverne. Flere af skolerne

havde fx ikke en fælles digital læringsplatform eller erfaring med at gennemføre undervisning som

fjernundervisning generelt. Derudover angiver lederne, at der var stor variation i lærernes didakti-

ske og tekniske kompetencer i forhold til at afvikle virtuel undervisning.

Spørgeskemaundersøgelsen blandt lederne viser ligeledes, at der var stor forskel på de enkelte

FGU-skoler i forhold til, om lærerne havde den nødvendige software til at afvikle undervisningen

digitalt. I starten af nedlukningsperioden var det derfor på flere skoler op til den enkelte lærer at

finde en platform, som vedkommende mente kunne understøtte dennes kontakt med og undervis-

ning af eleverne. Det medførte stor variation i, hvilke digitale platforme lærerne anvendte, og såle-

des også hvilke digitale platforme eleverne mødte i undervisningen.

Erfaringsopsamlingen peger dog på, at perioden med nødundervisning har sat skub i den digitale

udvikling på FGU-skolerne. Perioden har således medvirket til, at der er sket en positiv udvikling af

lærernes kompetencer og institutionernes digitale infrastruktur. Der er fx eksempler på, at instituti-

onerne i løbet af perioden fik etableret en fælles digital læringsplatform, ensrettet lærernes brug af

kommunikationsplatforme, fik indkøbt computere til medarbejdere og elever samt igangsat kon-

krete tiltag, som skulle klæde både elever og lærere på til hhv. at modtage og gennemføre virtuel

undervisning i fremtiden.

Nedlukningsperioden gav anledning til store ændringer af

undervisningen

I interviewene træder der flere eksempler frem, der viser, at undervisningen på FGU blev tilrettelagt

anderledes i nedlukningsperioden end sædvanligvis. Der er blandt andet eksempler på, at eleverne

blev tilknyttet én lærer, som stod for al undervisning i perioden. Lærerne var i disse tilfælde ikke

bundet af elevernes sædvanlige skema, men havde til opgave at aktivere eleverne med små opga-

ver og aktiviteter. Elevernes undervisning blev således mere flydende og inddrog elementer fra

mange forskellige fag. På andre skoler valgte man at prioritere fag, som alle eleverne havde, såsom

dansk og matematik, mens mindre valgfag faldt mere i baggrunden. Værkstedsfag blev ikke gen-

nemført i perioden.

Lærerne tilrettelagde undervisningen med udgangspunkt i den enkelte elevs behov og muligheder.

Analysen viser, at undervisningen i nedlukningsperioden primært bestod af individuelle opgaver og

virtuelle læreroplæg. Der var dog stor forskel på, hvorvidt det var muligt at samle eleverne til fælles

Danmarks Evalueringsinstitut

BUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 117: Delrapporter om erfaringer med nødundervisning under COVID-19-pandemien, fra børne- og undervisningsministeren

STU og FGU’s erfaringer med nødundervisning under covid-19-pandemien

Resumé

undervisning i nedlukningsperioden. Der er fx eksempler på, at det ikke var muligt at samle ele-

verne til virtuel fjernundervisning, fordi eleverne enten ikke havde de nødvendige it-redskaber, eller

fordi eleverne havde svært ved virtuelt at ”møde ind” på et bestemt tidspunkt. I disse tilfælde

havde lærerne primært fokus på kontakten til den enkelte elev og på med små opgaver at aktivere

eleverne i løbet af dagen.

Stort fokus på individuel kontakt til eleverne

Analysen viser, at FGU-skolerne havde et stort fokus på at holde løbende kontakt med eleverne i

nedlukningsperioden. På flere skoler besluttede ledelsen, at lærerne skulle have daglig kontakt

med alle deres elever. Det oplevede lærerne som en stor og tidskrævende opgave på grund af det

store antal elever, og fordi det i flere tilfælde var svært at etablere kontakt.

Undersøgelsen peger desuden på, at det oplevedes som særligt krævende for lærerne at etablere

kontakt til de elever, som var startet på uddannelsen lige inden nedlukningen, og i de tilfælde hvor

lærerne ikke i forvejen havde en relation til eleven eller kendskab til elevens faglige forudsætnin-

ger. Lærerne oplevede derfor, at mulighederne for at motivere og fastholde disse elever var dårli-

gere.

I spørgeskemaundersøgelsen angiver i alt 70 % af de adspurgte elever, at de skrev sammen med en

lærer, kontaktlærer, vejleder eller lignende hver dag, tre-fire gange om ugen eller én-to gange om

ugen.

Vigtigt med struktur i hverdagen

Ledere og lærere oplever generelt, at nødundervisningsperioden har understreget, at struktur i

hverdagen er vigtigt for elever på FGU. I nedlukningsperioden oplevede flere lærere, at deres elever

fik vendt op og ned på nat og dag, hvilket havde en negativ betydning for både deres deltagelse i

undervisningen og deres trivsel. Som reaktion på dette forsøgte nogle lærere at indføre en stram-

mere struktur og flere krav i forhold til deres undervisning, fx at eleven skulle melde ind til læreren

hver morgen. Det var et forsøg på at sikre, at elevernes hverdag var struktureret nogenlunde nor-

malt. Erfaringerne viste imidlertid, at det var svært for lærerne at sikre denne struktur i den virtuelle

undervisning.

Betydningen af struktur blev også tydelig i genåbningsperioden. Her erfarede FGU-skolerne bl.a., at

eleverne havde svært ved at forholde sig til, at de skulle veksle mellem at være på skolen og mod-

tage undervisning derhjemme. Til gengæld havde skolerne gode erfaringer med, at eleverne kom

ind på skolen hver dag i mindre hold og i et begrænset tidsrum. Her var det lærernes erfaring, at de

mindre hold gav dem mere tid til den enkelte elev, hvilket påvirkede elevernes læring positivt. Læ-

rerne oplevede desuden, at eleverne havde lettere ved at fastholde motivationen, når dagene var

kortere sammenlignet med de normalt længere skoledage.

Om datagrundlaget

Samlet set er undersøgelsens resultater baseret på et datagrundlag bestående af både kvantitative

og kvalitative elementer, der tilsammen giver et bredt og nuanceret billede af de mange erfaringer,

som de deltagende FGU-skoler og STU, har gjort sig i nødundervisningsperioden.

Rapportens analyser bygger på både kvantitative og kvalitative data. Der er til undersøgelsen gen-

nemført en spørgeskemaundersøgelse blandt ledere på FGU/STU samt elever på FGU. Dataind-

samlingen er foregået i perioden fra september til oktober 2020. Der indgår i alt svar fra 51 ledere

på FGU og 138 ledere på STU samt 318 elever på FGU. Det svarer til opnåede svarprocenter (ud af

Danmarks Evalueringsinstitut

BUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 117: Delrapporter om erfaringer med nødundervisning under COVID-19-pandemien, fra børne- og undervisningsministeren

STU og FGU’s erfaringer med nødundervisning under covid-19-pandemien

Resumé

antal indberettede respondenter) på hhv. 50 % blandt FGU-ledere, 35 % blandt STU-ledere og 32 %

blandt elever. Relevante baggrundsdata om skoler og elever har ikke været tilgængelige, hvorfor

det ikke har været muligt at gennemføre en tilfredsstillende repræsentativitetsanalyse. Det er såle-

des ikke muligt fyldestgørende at afdække, om konklusionerne fra denne rapport kan generalise-

res til den samlede population af FGU- og STU-skoler. De beskrivende analyser, der indgår i denne

rapport, siger derfor først og fremmest noget om de skoler og respondenter, der indgår i spørge-

skemaundersøgelsens datagrundlag.

Som en del af undersøgelsens datagrundlag indgår derudover kvalitative interviewdata indsamlet i

form af casebesøg på i alt tre FGU-skoler samt tre skoler, der udbyder STU. Tilsammen dækker de

seks skoler en god variation på tværs af størrelse, geografi og elevgruppe. Ved besøgene er der gen-

nemført fokusgruppeinterview blandt lærere og elever, således at der fra FGU indgår interviewdata

fra lærere og elever fra både agu- og pgu-sporet (hhv. almen grunduddannelse og pædagogisk

grunduddannelse), og fra STU indgår elever med forskellige typer psykiske, sociale og fysiske ud-

fordringer. På STU er der lagt vægt på at udvælge elever, som var fysisk og psykisk i stand til at gen-

nemføre et interview. Der er tillige gennemført enkeltinterviews med repræsentanter fra ledelsen

på de seks skoler. Der er derudover gennemført supplerende telefoninterview med fem ledere og

tre lærere fra hhv. to FGU-skoler og tre skoler, der udbyder STU.

Læs mere om datagrundlaget i afsnit 2.3 metodebilag A.

Danmarks Evalueringsinstitut

BUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 117: Delrapporter om erfaringer med nødundervisning under COVID-19-pandemien, fra børne- og undervisningsministeren

STU og FGU’s erfaringer med nødundervisning under covid-19-pandemien

2 Indledning

Alle skoler og uddannelsesinstitutioner i Danmark måtte i marts 2020 lukke som følge af covid-19-

pandemien. Undervisningen kunne derfor i en periode ikke foregå som den plejede, dvs. den måtte

gennemføres uden samlet fysisk tilstedeværelse af lærere, elever, kursister eller deltagere. I stedet

trådte en nødundervisningsbekendtgørelse i kraft (BEK nr. 242 af 19.3.2020). Målet med nødunder-

visningen var at tilgodese den enkelte elevs behov inden for rammerne af, hvad der var praktisk

muligt i den ekstraordinære situation.

I løbet af april og maj 2020 fik skolerne og uddannelsesinstitutionerne gradvist lov til at genåbne,

og en ny nødundervisningsbekendtgørelse trådte så i kraft (BEK nr. 629 af 15.5.2020). Nødundervis-

ning i genåbningsperioden sigtede mod en ”fleksibel og gradvis indfasning af den almindelige un-

dervisning” (BEK nr. 629 af 15.5.2020, s. 2). Selvom elever og lærere kunne vende tilbage til sko-

lerne, var der dog fortsat tale om en ekstraordinær situation, og undervisningen var heller ikke i

denne periode, som den plejede.

Denne rapport om

FGU’s og STU’s

erfaringer er en del af

Systematisk erfaringsopsamling om læring

fra covid-19-perioden på grundskole-, ungdoms- og voksenuddannelsesområdet.

Undersøgelsen er

gennemført på opdrag fra Børne- og Undervisningsministeriet (BUVM), og rapporten er én ud af i

alt fem rapporter fra samme undersøgelse. I de fire øvrige rapporter har Danmarks Evalueringsin-

stitut (EVA) undersøgt, hvilke erfaringer man har gjort sig med nødundervisning under covid-19-

pandemien på hhv. grundskoler, gymnasiale uddannelser, erhvervsuddannelser, samt på voksen-

og efteruddannelserne i foråret og sommeren 2020.

2.1 Formål og undersøgelsesspørgsmål

Formålet med undersøgelsen er at opsamle erfaringerne fra skolernes nødundervisning i foråret og

frem til sommeren 2020. Covid-19-pandemien har stillet skoleledelser, lærere og elever over for en

ekstraordinær udfordring. Skolerne har med kort varsel skullet beslutte, hvad nødundervisningen

skulle bestå af, og hvordan den skulle gennemføres. Eleverne har heller ikke haft mulighed for at

forberede sig på, hvordan undervisning derhjemme skulle forløbe, og det var også en anderledes

skoledag, der mødte dem, da de igen fik mulighed for at vende tilbage til skolerne i genåbningspe-

rioden.

Alle elever, lærere og ledere har gjort sig erfaringer både i nedluknings- og i genåbningsperioden,

som kan være relevante i et fremadrettet perspektiv. Selvom der har været tale om en helt ekstra-

ordinær situation i 2020, og selvom man må være opmærksom på, at nødundervisning ikke kan

sammenlignes 1:1 med almindelig undervisning, viser det sig alligevel, at der er nogle erfaringer og

indsigter fra perioden, som skolerne kan bruge i den videre udvikling af ledelse, organisering og til-

rettelæggelse af undervisningen – både i særlige situationer som den nuværende (primo 2021) og i

en mere almindelig uddannelseshverdag.

Danmarks Evalueringsinstitut

BUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 117: Delrapporter om erfaringer med nødundervisning under COVID-19-pandemien, fra børne- og undervisningsministeren

STU og FGU’s erfaringer med nødundervisning under covid-19-pandemien

Indledning

Erfaringsopsamlingen tager afsæt i et todelt fokus på henholdsvis (a) styring og ledelse, samt (b)

undervisning og pædagogik. Undersøgelsen på STU og FGU belyser følgende overordnede spørgs-

mål og temaer (de detaljerede undersøgelsesspørgsmål fremgår af rapportens metodebilag, bilag

A):

Styring og ledelse

• Hvilke rammer og retningslinjer for samt forventninger til nødundervisningen har skoleledelsen

udstukket i hhv. nedluknings- og genåbningsperioden?

• Hvordan har vilkårene for nødundervisningen set ud fra et ledelsesperspektiv? I nedlukningsperi-

oden: ledelse af medarbejdere på afstand, lærernes digitale omstilling og familiernes muligheder

for at skabe gode rammer for de unges læring i hjemmet? I genåbningsperioden: ledelse af en pe-

riodevis fysisk opdelt medarbejderstab, organisatoriske implikationer af retningslinjer om af-

stand, gruppestørrelse mv. (dvs. personaledækning af klasser og fag og udnyttelse af skolernes

lokaler, udefaciliteter, mv.)?

Undervisning og pædagogik

• Hvordan er nødundervisningen blevet struktureret, og hvilke erfaringer har lærere og elever gjort

sig med forskellige undervisningsformer i nedlukningsperioden, herunder hvilke muligheder og

begrænsninger de digitale platforme, digitale læringsmidler, mv. giver?

• Hvordan var elevernes deltagelse, motivation, trivsel og læring? Hvilke aspekter af nødundervis-

ningen har hhv. understøttet og udfordret elevernes deltagelse, motivation, trivsel og læring?

Hvilke forskelle ser vi blandt forskellige elevgrupper i hhv. nedluknings- og genåbningsperioden?

• Hvordan er nødundervisningen blevet struktureret, og hvilke erfaringer har lærere og elever gjort

sig med forskellige undervisningsformer i genåbningsperioden, herunder undervisning i mindre

hold, færre lærere per klasse, mere undervisning udendørs?

På tværs af dette todelte fokus, ser vi også på følgende tre temaer:

• Hvordan har skolerne taget hånd om elever med særlige behov i nedlukningsperioden og even-

tuelt også efterfølgende?

• Hvordan har skolerne håndteret aflysningen af prøver og eksaminer, og hvilke alternativer til de

aflyste prøver blev der evt. sat i stedet?

• Hvordan har lærerne oplevet arbejdsmængden og det kollegiale samarbejde i hhv. nedluknings-

og genåbningsperioden?

2.2 Metodisk design

Samlet set bygger erfaringsopsamlingen på en kombination af kvantitative og kvalitative datakil-

der, der inddrager perspektiver fra en række forskellige aktører, herunder ledelse, lærere og elever.

Der er i designet lagt vægt på, at undersøgelsens datagrundlag giver mulighed for både at tegne et

bredt billede af de forskellige aktørers erfaringer fra covid-19-perioden og at udfolde disse billeder

med mere konkrete og dybdegående beskrivelser af de erfaringer, skolerne har gjort sig. Dog er der

forskel på bredden og dybden, hvormed de forskellige uddannelsesområder belyses. Disse for-

skelle afspejler en prioritering foretaget af BUVM.

Danmarks Evalueringsinstitut

BUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 117: Delrapporter om erfaringer med nødundervisning under COVID-19-pandemien, fra børne- og undervisningsministeren

STU og FGU’s erfaringer med nødundervisning under covid-19-pandemien

Indledning

Det er en grundlæggende præmis for erfaringsopsamlingen, at dataindsamlingen er gennemført i

efteråret 2020, dvs. flere måneder efter at skolernes nedluknings- og genåbningsperiode har fundet

sted. Denne forsinkelse kan potentielt have indflydelse på karakteren og detaljegraden af de erfa-

ringer, der er indsamlet.

Erfaringsopsamlingen er informeret og kvalificeret gennem en forundersøgelse, der dels har ind-

draget viden fra allerede eksisterende undersøgelser (eVidenCenter og DEA 2020, SDU 2020, Natio-

nalt Center for Erhvervspædagogik 2020, jf. afsnit 3.1 i bilag A), dels har bestået af en række indle-

dende telefoninterview, der har haft til formål at fokusere indhold og tilpasse sprogbrug i forbin-

delse med den efterfølgende dataindsamling.

2.3 Datakilder i FGU- og STU-undersøgelsen

Erfaringsopsamlingen i FGU- og STU-undersøgelsen baserer sig på analyser af såvel kvantitative

som kvalitative data for på den måde at give et bredt og nuanceret billede af de erfaringer, som de

deltagende FGU- og STU-institutioner har gjort sig i nødundervisningsperioden. Et overblik over de

enkelte datakilder præsenteres her, og der henvises til metodebilag A for yderligere detaljer om da-

taindsamlingens forløb og resultater.

2.3.1

Survey

I FGU- og STU-undersøgelsen er der gennemført en spørgeskemaundersøgelse blandt følgende re-

spondentgrupper:

• Ledere (FGU og STU)

• Elever (FGU)

Spørgeskemaundersøgelsen er gennemført af Epinion på vegne af Danmarks Evalueringsinstitut

(EVA), og følgende metodeafsnit tager afsæt i metodebeskrivelser udarbejdet af Epinion.

Ledersurvey STU

Spørgeskemaundersøgelsen blandt ledere på STU er tilrettelagt som totalundersøgelse blandt alle

ledere på skoler, der tilbyder STU-forløb. Kontaktoplysninger på ledere fra STU er indsamlet via

rundringning til de kommunale ungeindsatser. Der er opnået kontakt til samtlige kommuner, og i

alt 93 kommuner har indberettet navne på de institutioner, hvor de havde unge i STU. De indberet-

tede oplysninger er efterfølgende kvalitetssikret og udvidet med mailadresser via desk research.

Det endelige udsendelsesgrundlag består af 396 STU-ledere, hvoraf 138 ledere besvarede spørge-

skemaet. Dette giver en svarprocent på 35 %.

Ledersurvey FGU

Spørgeskemaundersøgelsen blandt ledere på FGU er tilrettelagt som totalundersøgelse blandt alle

ledere på skoleniveau (ikke institutionsniveau). Kontaktoplysninger på skoleledere og pædagogi-

ske ledere fra FGU er indhentet af Styrelsen for It og Læring (STIL). Her er indhentet oplysninger

blandt ledere på alle 27 FGU-hovedinstitutioner, svarende til 102 ledere (én fra hver skole/afdeling),

hvoraf 51 ledere besvarede spørgeskemaet. Dette giver en svarprocent på 50 %.

Danmarks Evalueringsinstitut

BUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 117: Delrapporter om erfaringer med nødundervisning under COVID-19-pandemien, fra børne- og undervisningsministeren

STU og FGU’s erfaringer med nødundervisning under covid-19-pandemien

Indledning

Elevsurvey FGU

Spørgeskemaundersøgelsen blandt elever, der gik på FGU i foråret 2020, og som stadig gik på FGU i

efteråret 2020, blev tilrettelagt som en tilfældig stikprøveundersøgelse blandt ti udtrukne FGU-ho-

vedinstitutioner med i alt 31 FGU-skoler under sig. De udtrukne skoler blev bedt om at indberette

oplysninger om, hvor mange elever på skolen, som også gik på FGU i foråret 2020, samt om en kon-

taktlærer, der skulle stå for indsamlingen. Spørgeskemaundersøgelsen inkluderer således kun ele-

ver, som gik på skolen i perioden for nødundervisningen, og som stadig gik på skolen på dataind-

samlingstidspunktet.

Dataindsamlingen foregik på skolen, mens eleverne var til stede på skolen, via et link, som kontakt-

læreren distribuerede til eleverne. 17 ud af de 31 FGU-skoler indberettede i alt 983 elever, hvoraf

318 elever besvarede spørgeskemaet. Dette giver en svarprocent på 32 %.

Repræsentativitet

Data fra spørgeskemaundersøgelsen inddrages med det forbehold, at der på trods af en omfat-

tende proces med en udvidelse tidsfrist kun er opnået svarprocenter (ud af de

indberettede

antal

respondenter) på hhv. 35 % blandt STU-ledere, 50 % blandt FGU-ledere og 32 % blandt FGU-elever.

Få baggrundsoplysninger om FGU-institutionerne er tilgængelige. Det har derfor kun været muligt

at foretage repræsentativitetsanalyser på institutionsniveau, og kun hvad angår skolens placering

mht. region. Der har således været begrænset, hvor dybdegående en repræsentativitetsanalyse det

har været muligt at foretage ud fra disse besvarelser. Det betyder, at der ikke er belæg for at an-

vende disse data til at generalisere undersøgelsens resultater til populationsniveau for nogen af

respondentgrupperne. Resultaterne gælder dermed først og fremmest de skoler og respondenter,

der indgår i undersøgelsens datagrundlag. Der henvises til metodebilaget for yderligere gennem-

gang af repræsentativitet på FGU/STU-området.

2.3.2

Interview

Styrken ved det samlede undersøgelsesdesign ligger i, at data trianguleres – både ift. at have flere

respondentgrupper med i de kvantitative data (ledere og elever på FGU) men også ved at der i det

kvalitative datamateriale inddrages perspektiver fra både ledere, lærere og elever.

2.3.3

Casebesøg

Der er gennemført i alt seks casebesøg, tre på STU-institutioner og tre på FGU-institutioner. Tilsam-

men sikrer de seks institutioner en god variation på tværs af størrelse, geografi og forskellige elev-

grupper (fx tosprogede elever og elever med diagnoser). Der er gennemført tre-fire interview pr. ca-

sebesøg blandt følgende informanter:

•

Ledere:

Individuelle interview.

•

Lærere:

Fokusgruppeinterview, hvor gruppen blev sammensat med blik for lærernes forskellige

fag (FGU), elevtyper (STU) samt forudgående erfaringer med virtuel undervisning (FGU og STU).

•

Elever:

Gruppe- og enkeltinterview, afhængig af elevernes præferencer. I udvælgelsen af elever

var der på FGU fokus på at inkludere elever, der kom fra forskellige spor. På STU blev der lagt

vægt på at udvælge elever, som var fysisk og psykisk i stand til at gennemføre et interview. Samti-

dig var der fokus på at inkludere elever med forskellige typer af udfordringer, både sociale, psyki-

ske og fysiske.

Danmarks Evalueringsinstitut

BUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 117: Delrapporter om erfaringer med nødundervisning under COVID-19-pandemien, fra børne- og undervisningsministeren

STU og FGU’s erfaringer med nødundervisning under covid-19-pandemien

Indledning

På to af de seks uddannelsesinstitutioner blev alle interview afviklet via Skype grundet bekymrin-

ger for smitte med covid-19 blandet deltagerne.

2.3.4

Telefoninterview

Som supplement til casebesøgene er der gennemført supplerende telefon-/Skypeinterview med i

alt tre lærere og fem ledere på tværs af STU og FGU.

Fjernundervisning, virtuel undervisning og digitale

læremidler

I erfaringsopsamlingen anvendes følgende begreber til at beskrive måder, hvorpå digitale og

virtuelle redskaber og ressourcer har indgået i den nødundervisning, der fandt sted i nedluk-

nings- og til dels i genåbningsperioden i foråret 2020. Begreberne dækker et felt under hastig

og kontinuerlig forandring og derfor er disse beskrivelser i sagens natur ikke nødvendigvis

hverken helt dækkende eller fuldstændigt afgrænset.

Fjernundervisning

Fjernundervisning er en samlebetegnelse for den undervisning, der er gennemført for de

hjemsendte elever og deltagere primært i nedlukningsperioden og nogle steder delvist i gen-

åbningsperioden. Fjernundervisning er tilrettelagt med en fysisk distance mellem lærere og

elever/deltagere. Fjernundervisning foregår ofte, men ikke altid, som virtuel undervisning.

Virtuel undervisning

Virtuel forstås i dag typisk i betydningen ”computermedieret”. Det meste af fjernundervis-

ningen i nedlukningsperioden er i en eller anden grad foregået virtuelt. Det kan dreje sig om

alt fra beskeder om analoge opgaver givet på en digital platform (som fx

Lectio, Moodle

eller

Aula)

til virtuelle læreroplæg. Virtuel undervisning kan både foregå synkront og asynkront:

•

Synkron virtuel undervisning: elever/deltagere og/eller lærere er tilstede samtidig i et

virtuelt rum. Det kan være på digitale læringsplatforme, som er udviklet til undervis-

ningsbrug eller ved hjælp af digitale samarbejdsplatforme som fx

Microsoft Teams, Zoom

og lignende. Den synkrone virtuelle undervisning giver mulighed for at etablere et virtu-

elt klasseværelse eller grupperum, hvor lærere og elever/deltagere kan indgå i dialog,

der kan gennemføres oplæg og eleverne/deltagerne kan samarbejde om opgaverne.

•

Asynkron virtuel undervisning: elever/deltagere og lærere er ikke til stede samtidig. I

den asynkrone virtuelle undervisning kan læreren fx give eleverne/deltagerne opgaver

via digitale læringsplatforme, et digitalt skole-/studieadministrativt system eller andre

digitale kommunikationskanaler. Det kan både være analoge opgaver i fysiske bøger,

som eleverne/deltagerne har derhjemme og/eller digitalt materiale i form af fx en video,

websider eller digitale læremidler.

Digitale læremidler

Digitale læremidler omfatter fx programmer til træning af ordforråd, grammatik og regne-

færdigheder, men kan også være hele læringsforløb med tekster, spørgsmål og samarbejds-

fora. Selvom de ikke er udviklet specifikt med henblik på undervisning og læring, så har ele-

Danmarks Evalueringsinstitut

BUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 117: Delrapporter om erfaringer med nødundervisning under COVID-19-pandemien, fra børne- og undervisningsministeren

STU og FGU’s erfaringer med nødundervisning under covid-19-pandemien

Indledning

ver og deltagere i den virtuelle undervisning også anvendt andre former for digitale redska-

ber og programmer som fx sociale medier, kamera- og videooptagelsesprogrammer og lig-

nende.

Kilde: Danmarks Evalueringsinstitut, 2021.

Note: Definitionen af virtuel undervisning er inspireret af denne artikel:

https://emu.dk/eud/corona-gode-raad-til-un-

dervisning/gode-raad-til-virtuel-undervisning.

Danmarks Evalueringsinstitut

BUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 117: Delrapporter om erfaringer med nødundervisning under COVID-19-pandemien, fra børne- og undervisningsministeren

STU og FGU’s erfaringer med nødundervisning under covid-19-pandemien

3 STU

Dette kapitel handler om nedlukningsperioden og genåbningsperioden før sommerferien 2020 på

Ungdomsuddannelsen for unge med særlige behov (STU). STU er en 3-årig individuelt tilrettelagt

ungdomsuddannelse til unge med særlige behov. Det kan fx være unge med svære bevægelses-

handicap, unge med autisme eller unge med erhvervet hjerneskade. Ungdomsuddannelsen omfat-

ter alene unge, der ikke har mulighed for at gennemføre en anden ungdomsuddannelse, selvom

der ydes specialpædagogisk støtte.

I denne del af rapporten anvendes begrebet

lærer

som en fælles betegnelse for det undervisende

personale på STU, som dog også kan bestå af pædagoger og personer med anden faglig baggrund.

3.1 Ledelse og rammesætning i nedlukningsperioden

Nedlukningen i foråret 2020 indebar en omfattende opgave for skolerne med at omlægge under-

visningen til nødundervisning. Særligt den virtuelle del af undervisningen udgjorde en udfordring

for en stor del af skolerne, da mange elever, lærere og ledere havde begrænsede digitale kompe-

tencer forud for nedlukningen. Det har bl.a. derfor været kendetegnende for den måde, skolerne

greb nødundervisningen an, at man valgte at fokusere på elevernes trivsel frem for det faglige ind-

hold i undervisningen i denne periode. Denne prioritering skal ses i lyset af den elevgruppe, som

STU retter sig mod, nemlig elever, der af fysiske eller psykiske grunde ikke kan gennemføre en an-

den ungdomsuddannelse.

3.1.1

Elevernes trivsel var vigtigere end det faglige indhold

Med nedlukningen af skolerne fulgte en stor og hektisk opgave for lederne ift. at følge med i krav og

anbefalinger fra myndighederne, at få igangsat nødundervisningen og udstikke retningslinjer til læ-

rerne. Analysen af de kvalitative interview viser, at lederne greb denne opgave forskelligt an. På

nogle skoler oversatte lederen de forskellige retningslinjer ved at udarbejde manualer og forståel-

sespapirer med opsummeringer

som blev sendt ud til lærerne på ugentlig basis. På andre skoler

stod lærerne selv for at tilpasse undervisningen og sikre kontakten med eleverne med udgangs-

punkt i myndighedernes retningslinjer.

Analysen viser, at elevernes trivsel i nedlukningsperioden var vigtigere for lederne end det faglige

indhold i undervisningen. De forskellige ledere meldte ud til lærerne, at de først og fremmest skulle

hjælpe eleverne med at etablere en hverdag, hvor de kunne trives derhjemme og samtidig holde

øje med, om der var decideret mistrivsel blandt eleverne. Lærernes vigtigste opgave bestod derfor i

at holde kontakt med eleverne og have fornemmelse for, hvordan de havde det i hjemsendelsespe-

rioden. At få etableret undervisning med et fagligt indhold kom i anden række.

Danmarks Evalueringsinstitut

BUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 117: Delrapporter om erfaringer med nødundervisning under COVID-19-pandemien, fra børne- og undervisningsministeren

STU og FGU’s erfaringer med nødundervisning under covid-19-pandemien

STU

3.1.2

Krav om kontakt til eleverne

Analysen af de kvalitative interview viser, at ledelsen stillede krav til lærerne om, at eleverne skulle

kontaktes i nedlukningsperioden. På én af de deltagende STU’er var kravet, at alle elever skulle

kontaktes mindst to gange om ugen til en snak via telefon eller en digital platform. På andre STU’er

lod lederne det være op til lærerne, hvor ofte de enkelte elever skulle kontaktes, og om det skulle

foregå via telefonopkald, sms’er eller mails. For nogle elevers vedkommende har kontakten også

bestået i at gå en tur med deres lærer. Når ledelsen i spørgeskemaundersøgelsen bliver spurgt ind

til, hvor ofte én fra skolen har været i mundtlig eller skriftlig kontakt med den enkelte elev eller den-

nes familie i nedlukningsperioden, svarer 40 % af de adspurgte ledere ”Hver dag”, og 48 % svarer

”Flere gange om ugen”. De resterende af lederne svarer, at de har haft kontakt med eleverne ”En

gang om ugen” (9 %) eller ”Sjældnere” (1 %) (rapportens bilag B, tabel 1.1).

På tværs af de kvalitative interview er det tydeligt, at det typisk var elevens kontaktlærer, som stod

for kontakten til vedkommende. På en STU bad ledelsen lærerne om at rapportere til dem, hvis der

var elever, som det ikke var lykkedes at få fat i, så skolens ledelse kunne iværksætte ekstra indsat-

ser. Lederen forklarer:

Jeg har bedt lærerne om at indrapportere til mig, hvis der var elever, de ikke fik fat i. Så kunne

vi løbende drøfte situationen. ’Er elevens telefon blevet lukket? Er det en elev, der har det

skidt?’ Og så er jeg kørt ud til eleverne. Jeg har ikke villet bede mit personale køre ud til ele-

verne.

Leder, STU

Lederen på denne STU påtog sig ansvaret for de elever, som det var sværest at få kontakt med,

men på andre STU’er har lærerne selv taget ud til elever, som det var svært at få kontakt til eller til

elever, hvor der var mistanke om mistrivsel.

I de tilfælde hvor eleverne var under 18 år eller havde store kognitive udfordringer, måtte skolen

også kommunikere med elevens forældre eller værger om hjemsendelsen og elevernes skoledag

derhjemme. Lærerne fortæller yderligere, at de er blevet kontaktet af flere forældre, som har været

utrygge ved situationen, eller som haft svært ved at forstå, hvorfor eleven ikke kunne komme i

skole, hvilket nogle elever ellers havde fået tilbud om jf. afsnit 3.1.4.

3.1.3

Behov for at tilpasse kontaktform til den enkelte elev

På STU har eleverne typisk haft meget forskellige behov og forudsætninger, og lærerne var derfor

nødt til at målrette kontaktformen til den enkelte elev. Nogle elever havde brug for flere telefonop-

kald om ugen, andre havde samtaler med deres lærere på digitale platforme som fx

Skype

eller

Zoom.

For nogle elever var det fint med en sms, eller at lærerne sendte dem en vittighed eller en

sjov YouTube-video. Lærerne forsøgte at have løbende kontakt, da kontakten også var en åbning

for, at eleven kunne henvende sig til læreren med spørgsmål eller bekymringer. De elever, som

hverken havde telefon eller computer, tog lærerne ofte hjem til og gik en tur med.

Nogle STU’er igangsatte typer af aktiviteter, som gav lærerne en anledning til at besøge eleverne

(dog stadig med fokus på at holde afstand). På en STU spillede de fx digital bingo med eleverne, og

efterfølgende kørte lærerne ud til eleverne med gevinsterne. På en anden skole kørte lederen rundt

til alle eleverne med påskeæg op til påskeferien. Begge aktiviteter havde til formål, at en person fra

skolen fik mulighed for at se eleven i øjnene og få en fornemmelse af elevens trivsel, hvilket kan

være svært at få via telefonen eller digitale platforme.

Danmarks Evalueringsinstitut

BUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 117: Delrapporter om erfaringer med nødundervisning under COVID-19-pandemien, fra børne- og undervisningsministeren

STU og FGU’s erfaringer med nødundervisning under covid-19-pandemien

STU

I starten af nedlukningsperioden handlede kontakten hovedsageligt om at få kontakt med ele-

verne og en fornemmelse af, hvordan de havde det. Men senere i perioden kom kontakten også til

at handle om undervisning og at give eleverne faglige opgaver.

3.1.4

Elever med særlige behov kom på skolen i nedlukningsperioden

Skolerne fik i løbet af nedlukningsperioden i foråret 2020 mulighed for at invitere elever med sær-

lige behov ind på skolen, hvis de vurderede, at der var behov for dette. Det fremgår af spørgeske-

maundersøgelsen, at der er stor spredning med hensyn til, i hvilket omfang skolerne har gjort brug

af denne mulighed. 62 % af de adspurgte ledere angiver, at de inviterede elever ind på skolen. Le-

dernes svar viser, at der er stor forskel på, hvor mange elever de inviterede ind. 59 % af de ledere,

som angiver, at de inviterede elever ind, angiver, at de inviterede under 25 % af den samlede elev-

gruppe ind. Der er dog også 20 % af de ledere, som angiver at de inviterede elever ind på skolen,

som angiver, at de inviterede mere end 75 % af skolens elever ind (bilag B, tabel 1.2 og 1.3).

Alle skolerne i det kvalitative datamateriale benyttede sig i en vis udstrækning af muligheden for at

invitere elever ind på skolen. De interviewede lærere og ledere understreger dog, at alle elever på

STU har særlige behov, så det var en vanskelig opgave for dem at vurdere, hvilke elever der havde

det største behov, når det ikke var muligt at tilbyde en plads til alle.

Analysen af de kvalitative interview viser, at det typisk var lærerne, som foretog vurderingen af

hvilke elever, som skulle tilbydes at komme ind på skolen til nødundervisning, evt. i dialog med le-

deren. Lærerne foretog vurderingen igennem deres samtaler med eleverne og deres forudgående

kendskab til de pågældende elever. Det inkluderede elever, som havde udfordringer i hjemmet

pga. fx forældre med psykiske udfordringer eller alkoholmisbrug. Det kunne også være elever, som

var begyndt at ryge meget hash, ikke selv kunne stå for at få noget at spise, eller elever som gjorde

skade på sig selv. Der har også været eksempler på elever, som ikke kan læse, og som ikke har haft

mulighed for at få hjælp til dette i hjemmet. Både lærere og ledere fortæller, at de følte det som et

stort ansvar at skulle vurdere, hvem der havde mest brug for at komme ind på skolen. Men de ople-

ver også, at deres vurderinger lykkedes, og at det har været gavnligt for de udvalgte elever, at de

ikke skulle være hjemme i hele nedlukningsperioden. Citatet nedenfor illustrerer et perspektiv

blandt lærerne på opgaven med at skulle udvælge eleverne:

Vi har jo måtte stille nogle nye spørgsmål til de unge mennesker, fordi vi skulle undersøge det

her på afstand, hvor vi i hverdagen kan se på folk og få en fornemmelse af deres trivsel. Men

gennem de historier og det for-kendskab, vi havde til de unge, så synes jeg egentlig godt, at vi

kunne udvælge dem. Jeg synes, at det lykkedes, og vi vidste jo også godt, at kom der én for me-

get på skolen, så var det ikke et problem, men det var et større problem, hvis der kom én for

lidt.

Lærer, STU

3.1.5

Forventningsafstemning med lærerne var en vigtig del af ledelsens

rammesætning

Lederne havde mere dialog med lærerne i nedlukningsperioden, end sædvanligvis. I spørgeske-

maet angiver 58 % af de adspurgte ledere, at de ”i større omfang” var i dialog med det undervi-

sende personale om deres undervisning sammenlignet med perioden før corona (tabel B, bilag

1.4). Blandt lederne i de kvalitative interview bliver der peget på, at lærernes trivsel også har været

et stort fokus i nedlukningsperioden. Det har handlet om at være ekstra opmærksom på lærernes

situation derhjemme. Nogle boede alene og blev ensomme, og andre har haft svært ved at få ud-

ført deres arbejde, fordi de også skulle passe hjemsendte børn.

Danmarks Evalueringsinstitut

BUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 117: Delrapporter om erfaringer med nødundervisning under COVID-19-pandemien, fra børne- og undervisningsministeren

STU og FGU’s erfaringer med nødundervisning under covid-19-pandemien

STU

Jeg synes, det har været rigtig svært, for jeg ville gerne tage hensyn til de ansatte og lærernes

udfordringer med børn hjemme. Det var en svær situation, og samtidig stod jeg med et ansvar

for nogle unge, som vi skulle have etableret noget for. Vi skulle løfte en endnu større opgave,

end vi plejer, selvom vi kun havde halv kapacitet.

Leder, STU

Lederen fortæller, at opgaven blandt andet handlede om at få overblik over, hvad lærere og le-

delse kunne forvente af hinanden og på hvilke tidspunkter. Da de først havde foretaget denne for-

ventningsafstemning, blev det lettere at få hverdagen til at hænge sammen for lærerne. Et per-

spektiv blandt lederne handler også om, at de har udviklet en stærkere relation til lærerne i hjem-

sendelsesperioden, fordi de har lært hinanden bedre at kende.

Lederne oplever også, at lærerne havde brug for at få bekræftet, at de udførte deres arbejde godt

nok. Som nævnt tidligere i afsnit 3.1.1 blev det meldt ud af lederne, at elevernes trivsel var det vig-

tigste fokus, og at det faglige indhold kom i anden række. Ifølge lederne har lærernes usikkerhed

handlet om, hvorvidt de gjorde deres arbejde godt nok, når der ikke var særlig meget fagligt ind-

hold i undervisningen. Ledelsen fik derfor til opgave dels af bekræfte lærerne i, at deres primære

opgave var elevernes trivsel, dels at give lærerne inspiration til, hvordan der kunne komme lidt

mere fagligt indhold ind i fjernundervisningen.

3.1.6

Skolernes it-kompetencer var en udfordring

Lærerne fortæller i interviewene, at de ikke følte sig klar til at gennemføre virtuel fjernundervisning,

da nedlukningsperioden blev en realitet. Ifølge ledernes svar i spørgeskemaundersøgelsen havde

langt fra alle lærere de nødvendige didaktiske eller tekniske kompetencer, da nedlukningen ind-

traf.

Figur 3.1 herunder viser, at i alt 85 % af de adspurgte ledere svarer, at ”Næsten alle/alle” (66 %) el-

ler ”Størstedelen” (19 %) af lærerne havde det nødvendige hardware ifm. den digitale afvikling af

undervisning, da nedlukningen indtraf. Derudover angiver 39 % af de adspurgte ledere, at ”Næsten

alle/alle” og 25 % at ”Størstedelen” havde det nødvendige software.

FIGUR 3.1

Hvor stor eller lille en del af det undervisende personale havde følgende,

da nedlukningsperioden indtraf? (n = 138) (procent)

100 %

80 %

60 %

40 %

20 %

Nødvendig software ifm. den Nødvendig hardware ifm. den

Nødvendige tekniske

Nødvendige didaktiske

digitale afvikling af

kompetencer ifm. den digitale kompetencer ifm. den digitale

undervisningen

afvikling af undervisningen

Næsten alle/alle

Størstedelen

Omkring halvdelen

En mindre del

Ingen/næsten ingen

Ved ikke

Kilde: Spørgeskema blandt STU-ledere, Danmarks Evalueringsinstitut, 2020.

Note: Figuren indeholder afrundede tal, hvormed de ikke altid summer til 100.

Danmarks Evalueringsinstitut

BUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 117: Delrapporter om erfaringer med nødundervisning under COVID-19-pandemien, fra børne- og undervisningsministeren

STU og FGU’s erfaringer med nødundervisning under covid-19-pandemien

STU

Anderledes ser det ud ift. de nødvendige didaktiske og tekniske kompetencer. Som figuren her over

viser, angiver i alt 48 % af de adspurgte ledere, at ”Næsten alle/alle” (19 %) eller ”Størstedelen” (29

%) af lærerne havde de nødvendige didaktiske kompetencer ift. afvikling af den digitale undervis-

ning på tidspunktet for nedlukningen. Samme tendens gør sig gældende ift. lærerne tekniske kom-

petencer.

På STU er de fleste fag praktiske, og mange af lærerne har ikke været vant til at undervise ved

hjælp af kommunikationsplatforme (som fx

Microsoft Teams, Zoom,

mv.), læringsplatforme og digi-

tale læremidler. En stor del af undervisningen på STU handler om at styrke elevernes sociale og

personlige kompetencer, hvilket lærerne i interviewene peger på kræver fysisk tilstedeværelse.

Samtidig har mange af eleverne heller ikke kompetencer til at deltage i virtuel undervisning, både

fordi de ikke har de nødvendige digitale kompetencer, og fordi de har udfordringer, som kræver, at

læreren er fysisk til stede sammen med dem. Der er dog visse undtagelser, da flere STU’er har it-

hold for elever med særlig interesse for og kompetencer i it.

3.1.7

Lærerne har gennemgået en udvikling af deres digitale kompetencer

Lærere og ledere beskriver i de kvalitative interview, at de har gennemgået en udvikling i løbet af

nedlukningsperioden. Nogle lærere beskriver, at de i begyndelsen af perioden oplevede opgaven

med at omlægge undervisningen til virtuel undervisning som helt umulig. Men i løbet af nedluk-

ningsperioden oplevede lærerne, at de udviklede deres digitale kompetencer, både ved at prøve

sig frem og ved at trække på erfaringer og inspiration fra kollegaer og ledelsen.

I spørgeskemaundersøgelsen blandt lederne angiver i alt 85 %, at de enten i høj grad (41 %) eller i

nogen grad (44 %) har givet lærerne vejledning og støtte mht. de

tekniske aspekter

af den digitale

afvikling af undervisning. Der er dog også en lille gruppe ledere, svarende til 5 %, som svarer at de

slet ikke har gjort dette. 80 % af de adspurgte ledere angiver, at de i høj grad (34 %) eller i nogen

grad (46 %) har givet vejledning og støtte til den

didaktiske og pædagogiske

del af den digitale af-

vikling af undervisningen. Også her svarer 5 % at de slet ikke har gjort dette (bilag B, tabel 1.5 og

1.6).

I et af de kvalitative interview fortæller en leder, at han indhentede erfaringer til virtuel undervis-

ning fra sine sparringspartnere på andre STU-, FGU- og folkeskoler og sendte disse undervisnings-

eksempler til lærerne. Samme leder faciliterede teammøder for lærerne, hvor de kunne udveksle

erfaringer med den virtuelle undervisning. En lærer beskriver, at skolens lærere fik et kursus i, hvor-

dan

Microsoft Teams

fungerede, men at de selv skulle finde ud af, hvordan de kunne bruge denne

platform til deres elever. De prøvede sig frem, og efterhånden fandt de på nogle gode måder,

hvorpå de kunne gennemføre den virtuelle undervisning.

For nogle læreres vedkommende blev det dog aldrig muligt at gennemføre virtuel undervisning.

Det handlede primært om, at de ikke havde de nødvendige digitale kompetencer. Typisk kom

disse lærere i stedet til at stå for undervisning af de elever, som blev tilbudt at komme ind på sko-

len i nedlukningsperioden, jf. afsnit 3.1.4.

3.1.8

Skolerne bruger erfaringer med virtuel undervisning fremadrettet i

dagligdagen

Skolerne peger på en række potentialer i deres nyerhvervede erfaringer med virtuel fjernundervis-

ning. På STU var der ikke mange lærere eller ledere, som havde erfaring med fjernundervisning, da

nedlukningen indtraf. De var derfor nødt til at udvikle forskellige undervisningsmetoder og indhold,

Danmarks Evalueringsinstitut

BUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 117: Delrapporter om erfaringer med nødundervisning under COVID-19-pandemien, fra børne- og undervisningsministeren

STU og FGU’s erfaringer med nødundervisning under covid-19-pandemien

STU

som passer til den virtuelle undervisningsform og de enkelte elever. Erfaringerne med dette har

været gode, og skolerne fortæller, at den virtuelle undervisning vil blive brugt fremadrettet.

På STU er der ofte elever, som har svært ved at møde op til undervisningen af årsager, der knytter

sig til deres forskellige diagnoser. Med den virtuelle undervisning har lærerne nu mulighed for at

give eleverne et fagligt indhold derhjemme, så de stadig kan være med på dage, hvor de har svært

ved at komme i skole. Lærere og ledere vurderer derfor, at fremadrettet vil nogle elever gå glip af

mindre undervisning end før nedlukningsperioden.

Et vigtigt opmærksomhedspunkt er dog, at analysen samtidig viser, at det ikke er alle elever, der

befinder sig godt med virtuel fjernundervisning (se afsnit 3.4.2), og at nogle elever har brug for at

blive motiveret til at komme i skole. Samtidig indebærer en stor del af elevernes undervisning

også, at de skal udvikle deres sociale og personlige kompetencer, hvilket ikke kan foregå via virtuel

fjernundervisning. Det er derfor vigtigt, at den virtuelle undervisning bruges med omtanke, og at

elevernes forskellige behov er i centrum.

3.2 Ledelse og rammesætning i genåbningsperioden

Genåbningen krævede på alle skoler og uddannelsesinstitutioner et stort fokus på at få indført ret-

ningslinjer om hygiejne og afstandskrav. På STU handlede det i særdeleshed om at få indført ret-

ningslinjerne på en måde, så eleverne følte sig trygge ved at komme tilbage til skolen og hurtigt få

indført nogle rutiner, som de fleste elever på STU har brug for i deres hverdag. Desuden var det en

udfordring for STU’erne, at en del af elevernes praktik og afklaring til arbejdsplads er blevet aflyst.

3.2.1

Både tiltag for at tilgodese afstandskrav og STU-elevernes særlige

behov

Genåbningsperioden var præget af mange praktiske hensyn og iværksættelse af en række tiltag for

at tilgodese myndighedernes retningslinjer. Denne proces var ifølge lærerne krævende, fordi vante

aktiviteter skulle gennemføres på nye måder. Samtidig fortæller en lærer, at der også i genåbnin-

gen lå en bekymring i baghovedet med hensyn til, om lærerne havde haft nok kontakt til eleverne

under nedlukningen, og om eleverne trivedes ved at være tilbage i skolen.

Nogle skoler havde i genåbningen begrænset elevernes indbyrdes kontakt ved at opdele eleverne i

mindre hold. Som følge heraf havde man på en STU fx måtte afskaffe valgfag i genåbningsperio-

den, fordi der ofte går elever fra forskellige hold på valgfagene. Da valgfagene er noget, elever væl-

ger ud fra interesse, oplevede lærerne, at det har været svært at holde eleverne motiverede, når de

kun havde fag og undervisning, som de ikke selv havde valgt. Lærerne besluttede derfor at indføre

en del mere motion og udendørsaktiviteter som en del af undervisningen i stedet for. Bortset fra

afskaffelse af valgfag kunne det meste af undervisningen gennemføres på normal vis, da den i for-

vejen bliver gennemført i mindre hold (se afsnit 3.5.1).

Ud over de tiltag, skolerne tog for at imødekomme myndighedernes krav, fremgår det også af de

kvalitative interview, at elevgruppens særlige forhold stillede nogle ekstra krav til genåbningen. Le-

dere og lærere fortæller, at mange af deres elever generelt har svært ved at omstille sig til noget

nyt, og at der derfor var behov for forskellige tiltag, der kunne lette overgangen fra nedlukning til

genåbning for eleverne. Nogle lærere begyndte i ugerne op til genåbningen at insistere mere på, at

eleverne skulle stå op om morgenen og deltage i den virtuelle undervisning, så de kunne vænne sig

til at få struktur på skoledagen igen. De fleste STU’er, der har medvirket i denne undersøgelse, gen-

Danmarks Evalueringsinstitut

BUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 117: Delrapporter om erfaringer med nødundervisning under COVID-19-pandemien, fra børne- og undervisningsministeren

STU og FGU’s erfaringer med nødundervisning under covid-19-pandemien

STU

nemførte en gradvis genåbning. Det indebar, at eleverne i de første uger i genåbningen havde un-

dervisning på skolen nogle af ugens dage og hjemmeundervisning de andre. På andre STU’er star-

tede de ud med kortere dage for så at øge undervisningstiden hen over de første uger af genåbnin-

gen. I begge løsningsmodeller handlede det om at få alle elever tilbage på skolen så hurtigt som

muligt, samt at sikre elevernes tilvænning til de nye rammer, snarere end det handlede om lokale-

eller personalemæssige begrænsninger.

I spørgeskemaundersøgelsen angiver 51 % af de adspurgte ledere på de deltagende STU skoler, at

der ingen fjernundervisning var i genåbningsperioden. 31 % svarer, at en mindre del af undervis-

ningen foregik som fjernundervisning, og 9 % svarer, at fjernundervisning udgjorde ca. halvdelen af

undervisningen. De sidste i alt 7 % svarer, at fjernundervisningen udgjorde størstedelen af under-

visningen eller al undervisningen i genåbningsperioden (bilag B, tabel 1.7).

Stor indsats for at få eleverne godt videre i genåbningsperioden

En del af formålet med en STU er, at eleverne skal hjælpes over i nogle praktikperioder eller sluses

ud i et arbejde eller andet efterfølgende. Det handler både om, at eleverne skal få erfaring med at

fungere på en arbejdsplads, og om, at eleverne skal afklares ift., hvilke muligheder de har, efter de-

res STU er gennemført. I nedlukningsperioden i foråret blev en del af disse aktiviteter aflyst, fordi

mange af de forretninger og institutioner, som eleverne plejede at være i praktik hos, var lukket el-

ler ikke havde mulighed for at have praktikanter. Skolerne har derfor efterfølgende haft en del ele-

ver, som ikke har fået arbejdserfaring og ikke har en arbejdsplads at begynde på efter deres STU

forløb. Samtidig har lærerne og vejlederne heller ikke haft mulighed for at observere disse elever

på en arbejdsplads med henblik på at få dem videre til det rette næste stadie.

For ledere, vejledere og lærere på STU’erne gav dette en kæmpe arbejdsbyrde, da de forskellige

steder, hvor eleverne plejer at komme i praktik, åbnede igen. På nogle skoler besluttede man at

bruge ekstra midler på at hjælpe eleverne videre. Lærere og ledere fortæller, at indsatsen har været

med til at sikre, at en del af eleverne alligevel er kommet videre. På andre STU’er fortæller lærere

og ledere dog, at nogle af de elever, som færdiggjorde STU’en op til sommerferien, ikke er kommet

videre.

3.3 Nødundervisningens tilrettelæggelse i

nedlukningsperioden

Som beskrevet ovenfor bestod lærernes opgave i nedlukningsperioden i foråret 2020 primært i at

støtte op om elevernes trivsel. Det faglige indhold kom derfor i anden række. De interviewede læ-

rere har dog gjort sig en del erfaringer med at gennemføre fjernundervisning i løbet af nedluknings-

perioden. Undervisningen bestod ofte af en kombination af kontakt med eleverne om deres trivsel

og et fagligt indhold tilpasset elevernes særlige forudsætninger og psykiske tilstand i perioden.

3.3.1

Lærerne forsøgte at strukturere elevernes hverdag

I de kvalitative interview fortæller lærerne, at de oplevede, at eleverne havde brug for hjælp til at

strukturere deres hverdag. Mange elever fik vendt op og ned på dag og nat, og nogle glemte deres

måltider. Derfor lå der for lærerne en opgave i at forsøge at skabe nogle rammer for og en struktur i

elevernes skoledag. Strukturen bestod typisk i, at elever og lærere mødtes på en digital platform

om morgenen. I nogle grupper spiste de morgenmad sammen, i andre havde de fokus på at

snakke om nyheder, fx hvis der havde været et nyt pressemøde om covid-19-situationen, som de

kunne drøfte. Derefter fik eleverne nogle opgaver, som de skulle aflevere senere på dagen, eller der

Danmarks Evalueringsinstitut

BUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 117: Delrapporter om erfaringer med nødundervisning under COVID-19-pandemien, fra børne- og undervisningsministeren

STU og FGU’s erfaringer med nødundervisning under covid-19-pandemien

STU

blev i gangsat fælles undervisning. Lærerne tydeliggjorde over for eleverne, hvornår på dagen de

kunne forvente at få fri.

Nogle lærere udarbejdede et afkrydsningssystem, hvori de kunne notere, hvilke elever der mødte

frem, og hvem af eleverne, der afleverede og meldte tilbage på deres opgaver. Den dokumentation

brugte de til at få overblik over, hvilke elever der skulle være ekstra fokus på. Systemet har også ef-

terfølgende været gavnligt for dem ved at give overblik over elevernes generelle fremmøde og fag-

lige udvikling.

Det er forskelligt, hvorvidt lærerne mener, at det lykkedes dem at strukturere elevernes hverdag.

Nogle elever fik vendt så meget op og ned på nat og dag, at de ikke var i stand til at komme op om

morgenen og følge med i undervisningen. Andre elever mødte oftere op til den virtuelle undervis-

ning, end de plejede at komme i skole. En lærer fortæller, at hun har haft et højere fremmøde til

undervisningen, end hun plejer. Hun ringede eleverne op på

Microsoft Teams

hver morgen kl. 9, og

fordi eleverne kunne deltage i undervisningen via deres telefoner – evt. uden at stå ud af sengen –

var der flere, der deltog end ellers.

3.3.2

Undervisning tilpasset den enkelte elevs forudsætninger og behov

Lærerne fortæller i de kvalitative interview, at de forsøgte at målrette undervisningen i nedluk-

ningsperioden til den enkelte elevs forudsætninger og behov. For STU-lærerne er dette ikke ander-

ledes, end hvad de har været vant til fra deres normale hverdag, da undervisning målrettet den en-

kelte elev netop altid har været en del af STU. Selvom den virtuelle undervisning satte visse be-

grænsninger for lærernes muligheder for at målrette undervisningen til den enkelte elev, formåede

lærerne i vid udstrækning at gentænke undervisningen og fandt måder, hvorpå de kunne hjælpe

eleverne inden for de givne rammer.

For nogle elevers vedkommende bestod undervisningen i, at lærerne gav dem opgaver på de digi-

tale programmer

Matematikfessor

eller

Grammatip.

Der er også eksempler på, at lærerne gav en-

kelte elever individuel undervisning over telefonen. Lærerne fortæller, at det var afgørende, at de

kontinuerligt havde en fornemmelse af, om eleverne kunne følge med i de opgaver, som de fik ud-

leveret. De oplevede, at arbejdsmængden hurtigt kunne blive for meget for eleverne, og det var

derfor nødvendigt, at lærerne hele tiden havde fokus på at op- eller nedjustere forventningerne til

eleverne.

Det var imidlertid langt fra alle elever, der var i stand til at løse opgaver og følge den undervisnin-

gen i fx dansk eller matematik. For disse elever bestod deres opgaver fx i at sende lærerne billeder

af, hvad de fik at spise i løbet af dagen. Lærerne fortæller, at de var bekymrede for, om disse elever

overhovedet fik noget at spise derhjemme, så billederne var en måde, hvorpå eleverne kunne moti-

veres til at få noget mad. For andre elevers vedkommende var lærerne bekymrede for, om de

kunne finde på at sidde indenfor i hele nedlukningsperioden. Derfor blev det deres opgave at

komme ud og få rørt sig. Lærerne gav dem til opgave at tage billeder af bestemte steder i deres

nærområde og efterfølgende sende billederne til lærerne.

Nogle lærere gennemførte også virtuel synkron undervisning for flere elever ad gangen med fokus

på praktiske opgaver eller bevægelse. Det kunne bestå i, at lærerne og eleverne sammen lavede

mad via fx

Zoom.

De havde på forhånd aftalt med eleverne, hvad de skulle købe ind, og så lavede

de forskellige retter med vejledning fra læreren via en digital platform. Andre udførte træningsøvel-

ser eller afholdte dansesessions sammen på en digital platform.

På tværs af interviewene med eleverne er det tydeligt, at eleverne har haft en oplevelse af, at de

nemt kunne henvende sig til deres lærere om deres opgaver. Hvis de havde brug for hjælp, stod

Danmarks Evalueringsinstitut

BUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 117: Delrapporter om erfaringer med nødundervisning under COVID-19-pandemien, fra børne- og undervisningsministeren

STU og FGU’s erfaringer med nødundervisning under covid-19-pandemien

STU

lærerne til rådighed, og eleverne kunne også sige til lærerne, hvis de syntes, at deres opgaver var

for lette eller for svære. Eleverne fortæller, at lærerne gerne ville hjælpe dem med at finde det rette

niveau på opgaverne.

Lærerne i interviewene fortæller, at de også har haft en gruppe elever, som ikke magtede at gen-

nemføre nogen type opgaver, så lærerne nøjedes med at ringe til disse elever og tale med dem om,

hvordan de havde det.

Udfordring at undervise eleverne i Almindelig Daglig Livsførelse

Lærerne peger i de kvalitative interview på en særlig udfordring for STU i nedlukningsperioden. Det

handler om, at undervisningen på STU i høj grad har fokus på, at eleverne skal undervises i Almin-

delig Daglig Livsførelse (ADL). ADL indebærer blandt andet bo-træning, forståelse for husholdning

og økonomi og transporttræning. Denne type undervisning vil normalt bestå i praktiske opgaver,

som lærerne hjælper eleverne med. I nedlukningsperioden var det vanskeligt for lærerne at hjælpe

eleverne med denne type opgaver. De var afhængige af, at elevernes familier – hvis eleven var

hjemmeboende – støttede op om disse praktiske opgaver (som fx eksemplet med madlavning over

Zoom,

som er beskrevet i afsnittet ovenfor). En lærer fortæller, at hun var udfordret ift. at hjælpe

eleverne til at få gennemført disse opgaver, fordi nogle familier har en mere skolastisk tilgang til

læring og undervisning. Her forventede familierne, at eleverne skulle have opgaver af mere boglig

karakter, og de havde svært ved at forstå, at elevernes skolearbejde også kunne bestå i huslige op-

gaver. Der lå dermed også en opgave for lærerne i at formidle til elevernes familier, hvordan de

kunne støtte op om denne del af elevernes undervisning.

3.3.3

Lærernes arbejdsforhold har været udfordret, men de har haft et godt

samarbejde med hinanden

I de kvalitative interview fortæller lærerne, at der har været både gode og mindre gode aspekter af

deres arbejdsforhold i nedlukningsperioden.

Et perspektiv blandt lærerne er, at de oplevede at have et rigtig godt samarbejde med deres kolle-

gaer under nedlukningen. De fortæller, at de var gode til at dele erfaringer med hinanden om vir-

tuel undervisning og hjælpe hinanden med tekniske problemer forbundet med de digitale plat-

forme og lærermidler. Nogle steder har de fx haft faste tidspunkter, hvor de mødtes med hinanden

på en digital platform eller snakkede i telefon, og på andre skoler mødtes lærerne med hinanden

fysisk med god afstand.

Et andet perspektiv blandt lærerne er, at de har savnet den uformelle dialog om eleverne. Det dre-

jer sig om den dialog, de normalt har, når de mødes på gangen, kontorer, lærerværelser eller andre

steder og kan holde hinanden løbende orienteret om særlige episoder med bestemte elever. Den

dialog oplever lærerne som gavnlig for deres samarbejde om elevernes udvikling, og den mang-

lede de under nedlukningsperioden, hvor dialogen ofte var mere struktureret og kortfattet.

Lærernes arbejdstid var også udfordret i nedlukningsperioden. I de kvalitative interview går det

igen blandt lærerne, at det var en udfordring af strukturere elevernes – og dermed lærernes egen –

hverdag i nedlukningsperioden. Lærerne oplevede, at mange af eleverne meget hurtigt vendte op

og ned på nat og dag. Det betød, at hvis lærerne skulle have kontakt til eleverne, var de nødt til at

stå til rådighed mange af døgnets timer. Nogle lærere accepterede dette som en præmis i nedluk-

ningsperioden, hvis de skulle have en chance for at holde øje med elevernes trivsel og forsyne dem

med skolearbejde. Men for andre lærere var det en stor udfordring at være på arbejde så mange

timer om dagen.

Danmarks Evalueringsinstitut

BUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 117: Delrapporter om erfaringer med nødundervisning under COVID-19-pandemien, fra børne- og undervisningsministeren

STU og FGU’s erfaringer med nødundervisning under covid-19-pandemien

STU

I spørgeskemaundersøgelsen blandt lederne svarer i alt 28 %, at perioden med nødundervisning

samlet set har haft en overvejende negativ betydning (24 %) eller en meget negativ betydning (4 %)

for det undervisendes personales arbejdsglæde. Til gengæld vurderer i alt 45 % af de adspurgte

ledere i spørgeskemaundersøgelsen, at perioden har haft en overvejende positiv betydning (28 %)

eller en meget positiv betydning (17 %) for det undervisende personales samarbejde (bilag B, tabel

1.8 og 1.9).

3.4 Elevernes oplevelse og udbytte af nødundervisningen i

nedlukningsperioden

Samlet set er det både ledere og lærernes vurdering, at nedlukningsperioden før sommerferien

havde en negativ indflydelse på elevernes læring, og for langt de fleste elever var hjemsendelsen

en udfordring med en hverdag præget af bekymringer og ensomhed. Der har dog været enkelte

undtagelser, og særligt elever med forskellige former for angst havde i en vis udstrækning gavn af

den virtuelle fjernundervisning.

3.4.1

Kontakten og de personlige samtaler har været vigtige for elevernes

trivsel under nedlukningsperioden

For mange elever havde det en positiv betydning for deres trivsel i nedlukningsperioden, at de lø-

bende havde kontakt med deres lærere. Som det beskrives i afsnit 3.1.3 forsøgte lærerne at tilpasse

kontaktformen til elevernes behov. For nogle elever var det nok at have kontakt med lærerne om

det faglige, men for andre elever var de personlige snakke det mest gavnlige for dem i nedluknings-

perioden. Mange elever var ensomme og utrygge, og de personlige samtaler med lærerne betød, at

de har haft nogle velkendte mennesker at tale med. En elev forklarer:

Jeg synes, det var rart, når nogen af lærerne ringede, og man fik en samtale på 20 minutter. Det

gør altså meget, når du bor alene. Også når man har fået at vide, at man skal være hjemme, og

man nærmest kun må gå en tur. Ellers skal man sidde hjemme i sin sofa og være alene. Det var

rart, at lærerne ringede og spurgte, om jeg havde nogle opgaver, og hvordan jeg havde det.

Elev, STU

Både lærere og elever fortæller, at de havde mange flere personlige samtaler med eleverne i ned-

lukningsperioden, end de plejer at have. De mange personlige samtaler i nedlukningsperioden

medførte, at både ledere og lærere har lært eleverne bedre at kende, hvilket har været gavnligt i

deres videre arbejde med elevernes udvikling.

3.4.2

Stor forskel på om, eleverne har trivedes med fjernundervisning –

afhængig af deres udfordringer

Nogle af eleverne i interviewene fremhæver, at de trivedes godt med fjernundervisningen. Eleverne

forklarer dette med, at de derhjemme havde mere ro til at koncentrere sig om skolearbejdet. For

andre elever var nedlukningsperioden bl.a. præget af ensomhed og bekymringer.

Nogle af de elever, som trivedes med hjemmeundervisningen, har forskellige typer af angstdiagno-

ser. Disse elever fortæller, at det var rart for dem ikke at skulle forholde sig til forstyrrelser fra andre

elever og ikke bruge energi på at transportere sig til og fra skolen, hvilket for nogle elever kan være

udfordrende. En elev forklarer dette perspektiv således:

Danmarks Evalueringsinstitut

BUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 117: Delrapporter om erfaringer med nødundervisning under COVID-19-pandemien, fra børne- og undervisningsministeren

STU og FGU’s erfaringer med nødundervisning under covid-19-pandemien

STU

Så kan jeg sidde for mig selv og bare lige lave dét, som jeg skal lave. Så er der fuld koncentra-

tion om det. Og når jeg er færdig med det, er jeg dér, hvor jeg gerne vil være med det samme.

Elev, STU

Lærerne fortæller, at de har elever med angst, som ikke plejer at deltage i undervisningen. Under

nedlukningsperioden afleverede disse elever opgaver over deres normale faglige niveau. Til gen-

gæld havde disse elever ikke lyst til at deltage i den virtuelle undervisning, hvis de skulle have com-

puterens kamera tændt. Dog fik de meget ud af undervisningen, hvis de blot havde mulighed for at

lytte med.

Selvom disse elever trivedes med fjernundervisningen, giver nogle af dem samtidig udtryk for, at de

undervejs i nedlukningen blev opmærksomme på, at de også sætter pris på socialt samvær med

deres klassekammerater og den daglige kontakt med deres lærere. Lærerne fremhæver i tråd med

dette, at især for elever med social angst består en vigtig del af læringen i at komme i skole og øve

sig på at indgå i sociale sammenhænge. Lærerne har oplevet nogle elever med social angst, for

hvem nedlukningen betød, at de faldt tilbage i nogle gamle mønstre, og at de derfor havde store

udfordringer med at starte i skolen igen.

Blandt de elever, der havde det svært med fjernundervisningen, er det et udbredt perspektiv, at det

sværeste i nedlukningsperioden var at undvære det sociale fællesskab, som skolen normalt dan-

ner ramme for. Lærere og ledere fortæller, at flere elever på STU ikke har en stor social omgangs-

kreds uden for skolen. Nogle bor alene, og andre kommer fra familier med forskellige større udfor-

dringer. For dem har det været hårdt at skulle undvære de sociale relationer på skolen, og de har

følt sig ensomme og isolerede derhjemme. For disse elever havde det stor betydning, at lærerne

havde jævnlig kontakt til dem, jf. afsnit 3.4.1.

Lærerne fremhæver i afsnit 3.3.1, at det var en udfordring for dem at skabe struktur i elevernes

hverdag, fordi mange elever i nedlukningsperioden gik sent i seng og derfor ikke var i stand til at

deltage i undervisningen om formiddagen. Eleverne har forskellige perspektiver på dette. Nogle

fortæller, at det var en udfordring for dem at få hverdagen til at hænge sammen, fordi de vendte op

og ned på dag og nat. Andre elever påpeger, at det var rart, at de selv kunne bestemme, hvornår de

ville lave skolearbejde, og de trivedes godt med at arbejde på forskellige tidspunkter af døgnet.

Lærerne fortæller også, at flere af eleverne har været bange i nedlukningsperioden. De blev påvir-

kede af at følge med i covid-19-situationen i fjernsynet, og nogle af de elever, som blev tilbudt at

komme på skolen i nedlukningsperioden, takkede nej, fordi de var utrygge. Nogle af disse elever

fortæller i interviewene, at deres familier også har været bange i perioden, og det har gjort dem

utrygge ved vende tilbage til skolen efter nedlukningsperioden.

3.4.3

Eleverne er fagligt bagud efter nedlukningsperioden

På tværs af de interviewede STU’er fortæller både ledere og lærere, at det faglige niveau i nedluk-

ningsperioden før sommerferien var lavere end normalt. Det skyldes, at lærerne ikke havde mulig-

hed for at komme rundt om det samme faglige indhold i fjernundervisningen som normalt. Samti-

dig var der elever, som slet ikke modtog undervisning i nedlukningsperioden, fordi de ikke havde

overskuddet til at lave opgaver eller deltage i den virtuelle undervisning, viser både spørgeskema-

undersøgelsen og de kvalitative interview. Det vurderes derfor af ledere og lærere, at de på

STU’erne oplever et efterslæb, som de efterfølgende arbejder på at indhente. En leder sætter ord

på dette perspektiv:

Danmarks Evalueringsinstitut

BUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 117: Delrapporter om erfaringer med nødundervisning under COVID-19-pandemien, fra børne- og undervisningsministeren

STU og FGU’s erfaringer med nødundervisning under covid-19-pandemien

STU

Selvfølgelig har vi fået et efterslæb, og selvfølgelig vil jeg være bekymret for, om [eleverne] kan

indhente det. Det tror jeg nu godt, at de på en eller anden måde kan. Det er jo svært at måle,

men det vigtigste for mig er, at de ikke oplever, at de er blevet mere syge [ift. deres diagnoser]

eller oplever, at de er kommet væk fra det sociale. Det har været vores fokusområde før det fag-

lige.

Leder, STU

Et lederperspektiv er, at elevernes trivsel har været det vigtigste at fokusere på, og både ledere og

lærere fremhæver i tråd med dette, at deres succeskriterium efter nedlukningen var, at eleverne

mødte op på skolen igen. De har dermed arbejdet på at sikre relationen til eleverne og sørge for, at

eleverne har bevaret følelsen af at være en del af en uddannelse. På tværs af skolerne fortæller

både ledere og lærere, at de oplever at det er lykkedes at få langt de fleste af de elever, som havde

været fraværende i fjernundervisningen, tilbage igen i undervisningen i genåbningsperioden.

3.5 Nødundervisningens tilrettelæggelse i

genåbningsperioden

På STU kom undervisningen hurtigt tilbage til det normale, idet undervisning på STU i forvejen le-

ver op til mange af retningslinjerne om afstand og udeundervisning.

3.5.1

Undervisningen er hurtigt kommet tilbage til det normale

Analysen af både de kvantitative og kvalitative data viser, at undervisningen relativt hurtigt kom

tilbage til normalen på STU, efter alle elever måtte komme tilbage på skolen. I alt 87 % af de ad-

spurgte ledere angiver i spørgeskemaundersøgelsen, at undervisningen i genåbningen i høj grad

(43 %) eller i nogen grad (44 %) blev gennemført som normalt (bilag B, tabel 1.10). Tilsvarende for-

tæller både lærere og elever i interviewene, at undervisningen ikke var meget anderledes end tidli-

gere. Undervisningen på STU foregår ofte i små hold, og det er normal praksis for flere at gennem-

føre undervisningen udenfor. Så bortset fra enkelte tilpasninger, fx i forbindelse med elevernes

valgfag, var det ikke vanskeligt at tilpasse undervisningen til de forskellige restriktioner.

Elever og lærere fremhæver dog, at hygiejnekrav og afspritning påvirkede deres hverdag, og ele-

verne skulle vænne sig til de nye rutiner og praksisser (se afsnit 3.2.1). Lærerne fortæller, at de har

haft fokus på at gøre hygiejne til en del af undervisningen.

Endelig beskriver lærerne også, at de i genåbningen havde ekstra fokus på at gennemføre praktisk

undervisning med eleverne –fx værkstedsarbejde, madlavning, havearbejde – da eleverne havde

savnet dette under nedlukningen. Tilsvarende fortæller lærerne også, at de prioriterede sociale ak-

tiviteter med eleverne i genåbningsperioden, fordi eleverne havde savnet det sociale samvær og

havde brug for at lære hinanden at kende igen efter mange ugers adskillelse.

3.6 Elevernes oplevelse og udbytte af nødundervisningen i

genåbningsperioden

Det har været en blandet oplevelse for eleverne at komme tilbage til skolen i genåbningsperioden.

Nogle havde savnet skolen og kammeraterne og var derfor meget motiverede for at starte igen. De

kortere dage i starten var gavnlige for eleverne, men der har også været udfordringer forbundet

med nye retningslinjer om hygiejne og afstand, som eleverne skulle vænne sig til.

Danmarks Evalueringsinstitut

BUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 117: Delrapporter om erfaringer med nødundervisning under COVID-19-pandemien, fra børne- og undervisningsministeren

STU og FGU’s erfaringer med nødundervisning under covid-19-pandemien

STU

3.6.1

Nogle elever har fået mere motivation for at gå i skole

Generelt var eleverne glade for at komme tilbage på skolen, og for nogle betød det en øget motiva-

tion for at gå i skole. En del elever på STU har dårlige oplevelser med sig fra grundskolen, blandt

andet fordi de har haft faglige udfordringer. En leder forklarer, at tiden væk fra skolen gav eleverne

et nyt perspektiv på STU og hjalp dem til at se, at STU er et tilbud, der støtter op om deres behov

på en helt anden måde, end grundskolen gjorde. En lærer forklarer dette perspektiv således:

Jeg synes, at vi oplevede nogle elever, som tidligere hver dag havde spurgt læreren

’må jeg ikke

få tidligt fri i dag, for jeg gider ikke være i skole?’,

faktisk kom tilbage og sagde:

’Jeg har opdaget,

at hvis man streger ordet skole ud, så kan jeg faktisk godt lide alt det andet.’

Altså, lærerne og det

sociale. Eleverne opdagede, at der var noget, som de havde brug for på skolen.

Lærer, STU

Eleverne fortæller også, at de havde savnet deres venner og de sociale relationer på skolen, og det

var en stor motivationsfaktor for dem, at de skulle tilbage på skolen og være sammen med deres

venner.

3.6.2

Det var udfordrende for eleverne med ændringer i deres hverdag

I genåbningen skulle eleverne omstille sig til en ny hverdag på skolen efter at have vænnet sig til at

være meget hjemme. Samtidig var det udfordrende for eleverne at skulle omstille sig til nye rutiner

som fx hyppig afspritning og afstand til hinanden. Nogle elever var decideret utrygge ved at skulle i

skole igen og var bange for at forlade deres hjem. For elever på STU kan det være en stor udfor-

dring, når hverdagen ændrer sig, og både lærere og ledere oplevede også, at eleverne blev ekstra

pressede af de nye ændringer og i nogle tilfælde udadreagerende. I interviewene fortæller lærerne,

at de skulle iværksætte en adfærdsregulering af eleverne, for at de kunne tilpasse sig de nye ret-

ningslinjer.

På de skoler, hvor valgfag blev nedlagt i genåbningsperioden, kunne eleverne ikke være sammen

med deres sædvanlige klassekammerater, hvilket også blev oplevet som en udfordring. Lærerne

fortæller desuden, at eleverne er vant til at kramme hinanden og er vant til at få kram af lærerne.

Det var for nogle elever hårdt at skulle undvære den fysiske kontakt.

3.6.3

Kortere dage og mindre fagligt indhold har været godt for eleverne

Lærere og ledere giver udtryk for, at der i genåbningsperioden var mindre fagligt indhold i elever-

nes skoledag sammenlignet med undervisningen inden Covid-19 pandemien. Dels fordi der nogle

steder blev indført kortere dage (jf. afsnit 3.2.1), dels fordi der gik en del tid med at leve op til de for-

skellige retningslinjer for hygiejne mm. Eleverne satte pris på de kortere dage i starten, særligt fordi

de havde brug for at vænne sig til skoledagen igen. Samtidig fortæller nogle lærere, at det viste sig

at være gavnligt for eleverne, at der var mindre fagligt indhold. Lærerne oplevede, at de har været

nødt til at skrue ned for tempoet og indholdet i undervisningen. Det har givet dem mere ro til at fo-

kusere på, hvad den enkelte elev har behov for. Fx har de hos nogle elever haft fokus på bustræ-

ning, hvor eleverne skulle øve sig i at tage bussen selv. Lærerne fortæller, at eleverne er gået til op-

gaven med mere ro, fordi de har vidst, at det var det eneste, de skulle nå den dag. For lærerne har

det betydet, at de har fået mere fokus på, hvad de anser som deres kerneopgave, nemlig at tilrette-

lægge individuelle forløb til den enkelte elev, som passer til netop dennes forudsætninger og be-

hov.

Danmarks Evalueringsinstitut

BUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 117: Delrapporter om erfaringer med nødundervisning under COVID-19-pandemien, fra børne- og undervisningsministeren

STU og FGU’s erfaringer med nødundervisning under covid-19-pandemien

4 FGU

Dette kapitel handler om nedlukningsperioden og genåbningsperioden før sommerferien i den

Forberedende Grunduddannelse (FGU). Målgruppen for FGU er unge under 25 år, som ikke er om-

fattet af undervisningspligten, og ikke har gennemført eller er i gang med en ungdomsuddannelse,

og ikke er i beskæftigelse, og som har behov for en særlig forberedende indsats for at gennemføre

en ungdomsuddannelse eller komme i beskæftigelse. Formålet med uddannelsen er at under-

støtte, at de unge får den motivation og de forudsætninger, der skal til for at komme videre i enten

uddannelse eller job. FGU er struktureret i tre spor: almen grunduddannelse (agu), produktions-

grunduddannelse (pgu)og erhvervsgrunduddannelse (egu). FGU varer som udgangspunkt højest to

år.

FGU er helt nyt tilbud og en helt ny struktur for de forberedende tilbud, der trådte i kraft i august

2019.

4.1 Ledelse og rammesætning i nedlukningsperioden

Nedlukningen før sommerferien indebar en omfattende opgave for FGU-skolerne med at omlægge

undervisningen til nødundervisning. På mange skoler gav nedlukningen anledning til store om-

struktureringer af undervisningen både med hensyn til skema, fag og bemanding. Nedlukningspe-

rioden udgjorde en særlig udfordring, fordi FGU - som en nyoprettet uddannelse pr. august 2019

stadig var i den spæde opstartsfase, hvor skolerne var i gang med at opbygge en helt ny praksis,

både på det infrastrukturelle og organisatoriske plan samt på det pædagogiske og didaktiske plan.

Derfor var der mange helt grundlæggende forudsætninger, som ikke var på plads, da nedlukningen

trådte i kraft.

4.1.1

Nedlukningen gav anledning til store ændringer af undervisningen på

FGU

FGU lederne peger i de kvalitative interview på, at nedlukningsperioden var en udfordrende peri-

ode for både lærere og elever. På flere af de skoler, hvor der blev foretaget interview, valgte skolens

ledelse - af hensyn til eleverne - at omlægge undervisningen, så de ikke længere skulle følge det

faste skema.

På nogle skoler besluttede ledelsen at gennemføre en større omstrukturering, som betød, at ele-

verne i perioden blev tilknyttet én lærer, som stod for al undervisning af eleverne. Lærerne var i

disse tilfælde ikke bundet af elevernes normale skema, men havde til opgave at aktivere eleverne

med små opgaver og aktiviteter. Elevernes undervisning blev således mere flydende og inddrog

elementer fra mange forskellige fag.

Danmarks Evalueringsinstitut

BUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 117: Delrapporter om erfaringer med nødundervisning under COVID-19-pandemien, fra børne- og undervisningsministeren

STU og FGU’s erfaringer med nødundervisning under covid-19-pandemien

FGU

På de skoler, hvor der blev foretaget kvalitative interview, var der også en tendens til, at nogle fag

fik en mere fremtrædende rolle i nedlukningsperioden end andre fag. Det var ofte fagene matema-

tik og dansk, der fyldte meget, mens fag som fx identitet og medborgerskab, engelsk samt sam-

fundsfag faldt mere i baggrunden. Fra ledelseshold var der heller ikke forventninger eller krav om

gennemførsel af værkstedsfag i perioden ud fra en erkendelse af, at disse fag kunne være vanske-

lige at gennemføre som fjernundervisning.

4.1.2

Ledelsen har haft til opgave at kommunikere retningslinjer og

understøtte lærernes arbejde

FGU-lederne beskriver, at de havde to væsentlige opgaver i nedlukningsperioden. Den ene opgave

var at formidle og oversætte de mange retningslinjer til lærerne. Den anden opgave var at under-

støtte lærernes arbejde med at tilrettelægge undervisningen ud fra disse.

Ledelsens kommunikation med lærerne fandt i nedlukningsperioden primært sted via mails, virtu-

elle møder og individuelle telefonsamtaler. Af spørgeskemaundersøgelsen fremgår det, at hoved-

parten af de adspurgte ledere var i kontakt med lærerne om deres undervisning oftere end sæd-

vanligt. Her svarer 63 % af de adspurgte ledere, at de var i dialog med lærerne om deres undervis-

ning i større omfang, 25 % svarer, at de var det i samme omfang, mens 12 % svarer, at de var det

mindre omfang sammenlignet med perioden før corona (bilag B, tabel 2.1).

På tværs af de kvalitative interview med lederne fremgår det, at de oplevede at have svært ved at

have samme fornemmelse for lærernes arbejde som under normale omstændigheder. Derudover

oplevede de, at deres arbejdsopgaver i høj grad bevægede sig væk fra pædagogisk udviklingsar-

bejde og i højere grad over i praktisk tilrettelæggelse og kommunikation af regler. Dette var særligt

tilfældet i nedlukningsperioden, hvor lærere og ledere var fysisk adskilt.

Lærerne fortæller i de kvalitative interview, at de oplevede en ledelse, som sendte dem mange

mails og stillede dem mange krav. Oplevelsen blandt lærerne var dog samtidig, at deres ledere var

lydhøre over for de udfordringer, som lærerne oplevede, og at lederne hjalp dem med at finde løs-

ninger.

4.1.3

Frie rammer for undervisningen, men stramme krav til kontakt

Analysen af de kvalitative interview peger på, at FGU-lederne udstak ganske få retningslinjer for læ-

rerne i forhold til undervisningen i nedlukningsperioden. Til gengæld var der i mange tilfælde klare

krav til lærernes løbende kontakt med eleverne.

Der var flere årsager til lærernes frihed ift. undervisningen. For det første eksisterede der på flere af

de interviewede FGU-skoler ikke en fælles digital praksis, som ledere og lærere kunne læne sig op

ad. Lærerne var derfor nødsagede til selv at opfinde en egen praksis i den korte periode mellem

udmeldingen om nedlukningen, og at nedlukningen blev effektueret. For det andet var det opfat-

telsen blandt lederne, at de forskellige elever havde forskellige behov. En leder fortæller blandt an-

det, at det var vigtigt, at eleverne blev mødt dér, hvor de var, hvilket betød, at det ikke var muligt at

fastlægge én fælles praksis. Han fortæller:

Der var ingen retningslinjer til lærerne i forhold til, hvordan de skulle varetage undervisningen.

Fordi det kan man ikke, i og med at eleverne var så forskellige steder. Vi kan ikke gøre andet

end at opfordre til, at man er så meget med som muligt, og det er ikke en badeferie.

Leder, FGU

Danmarks Evalueringsinstitut

BUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 117: Delrapporter om erfaringer med nødundervisning under COVID-19-pandemien, fra børne- og undervisningsministeren

STU og FGU’s erfaringer med nødundervisning under covid-19-pandemien

FGU

De frie rammer i forhold til undervisningens tilrettelæggelse betød, at der både var stor forskel på,

hvilke kommunikationsplatforme og digitale læremidler lærerne valgte at anvende i perioden, og i

hvilken grad lærerne gjorde brug af henholdsvis synkron virtuel undervisning (hvor lærere og elever

er til stede på samme tid på fx en digital platform) og asynkron virtuel undervisning (hvor elever og

lærere ikke er til stede samtidig) i perioden. Eksemplerne i de kvalitative interview spænder således

fra, at nogle lærere underviste eleverne virtuelt, mens andre udelukkende sendte eleverne små op-

gaver pr sms eller lign., som eleverne skulle løse i løbet af ugen. Lærernes tilrettelæggelse tog såle-

des udgangspunkt i de enkelte elevers behov og den teknologi, som de havde adgang og kendskab

til.

Til trods for de frie rammer for undervisningens tilrettelæggelse oplevede lærerne generelt, at le-

delsen stillede mange krav til lærernes kontakt med eleverne. På flere af de skoler, hvor der er fore-

taget interview, var der krav om daglig kontakt med eleverne, som enten kunne foregå telefonisk,

via sms eller lignende. Udmeldingen fra ledelserne var, at det vigtigste var at sikre elevernes trivsel i

perioden. Der er også eksempler på, at ledernes krav til lærernes kontakt med eleverne blev skær-

pet i løbet af nedlukningsperioden. På en skole gik man fx fra et krav om kontakt med eleverne tre

gange om ugen til et krav om daglig kontakt.

4.1.4

Udfordring at sikre deltagelse for alle elever

På de skoler, hvor der blev foretaget interview, var det et gennemgående perspektiv, at flere af ele-

verne ikke havde adgang til det nødvendige it-udstyr til at kunne deltage i virtuel undervisning.

I spørgeskemaundersøgelsen svarer 14 % af de adspurgte ledere, at alle elever havde adgang til

det nødvendige udstyr, og 47 % svarer, at det gjorde sig gældende for størstedelen af eleverne. De

resterende ledere svarer, at det enten gjorde sig glædende for omkring halvdelen (22 %), eller en

mindre del (16 %). En

enkelt leder (2 %) svarer ”Ved ikke” til dette spørgsmål.

(bilag B, tabel 2.2)

67 % af de adspurgte ledere angiver desuden, at de havde mulighed for at udlevere det nødven-

dige it-udstyr til de elever, som ikke selv havde dette. Derimod havde hver tredje skole (33 %) ikke

mulighed for at udlevere it-udstyr til deres elever (bilag B, tabel 2.3).

I forlængelse heraf blev skolernes fraværspolitik flere steder lempet i nedlukningsperioden, således

at elever ikke blev smidt ud, hvis de var fraværende fra undervisningen. Denne lempelse skyldtes

delvist de praktiske udfordringer med at registrere elevernes fravær, når undervisningen foregik un-

der mere fleksible rammer end normalt, herunder fravigelserne fra det normale skema og øget

brug af asynkron undervisning. Derudover vurderede lederne, at det ikke var meningsfuldt at op-

stille stramme krav om aktiv deltagelse, når flere elever ikke havde de praktiske forudsætninger for

at deltage i den virtuelle undervisning, såsom det nødvendige it-udstyr mv. Skolerne valgte derfor

at holde hånden under de elever, som ikke var aktivt deltagende i nødundervisningen, i forventnin-

gen om at de kunne indhente det tabte, når skolen igen åbnede for fysisk undervisning.

4.1.5

Elever med særlige behov kom på skolen i nedlukningsperioden

Skolerne fik i løbet af nedlukningsperioden mulighed for at tilbyde elever med særlige behov at

møde fysisk op på skolen, hvis skolerne vurderede, at eleverne havde et særligt behov for dette.

Den mulighed har alle FGU’er i den kvalitative undersøgelse benyttet sig af. I spørgeskemaundersø-

gelsen angiver 71 % af de adspurgte lederne, at de gjorde brug af denne mulighed (bilag B, tabel

2.4).

Danmarks Evalueringsinstitut

BUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 117: Delrapporter om erfaringer med nødundervisning under COVID-19-pandemien, fra børne- og undervisningsministeren

STU og FGU’s erfaringer med nødundervisning under covid-19-pandemien

FGU

På tværs af de skoler, som ifølge ledernes svar i spørgeskemaet gjorde brug af denne mulighed,

blev 10 % af skolernes elever i gennemsnit inviteret ind på skolen. I spørgeskemaundersøgelsen

blandt elever svarer 22 % af de adspurgte elever, at de var på skolen i den periode, hvor deres klas-

sekammerater fortsat var derhjemme (bilag B, tabel 2.5 og 3.1).

Det var typisk lærerne, som foretog vurderingen af, hvilke elever som skulle tilbydes at komme på

skolen og modtage nødundervisning – heraf nogle i dialog med deres leder. I udvælgelsen af ele-

verne havde lærere og ledere fokus på at udvælge de elever, som havde særlige udfordringer med

at være derhjemme. Udfordringerne kunne spænde fra, at eleven ikke havde internet, til at eleven

mistrivedes i en grad, som gjorde vedkommende til fare for sig selv eller andre.

Eleverne fik på skolen til opgave at løse forskellige opgaver, fx at bygge stativer til håndsprit eller

passe skolens gartneri. Derudover er der eksempler på, at lærerne arrangerede andre aktiviteter,

som havde til formål at styrke elevernes sammenhold. Fx fortæller en lærer, at han medbragte

morgenmad, som elever og lærer spiste sammen hver morgen.

4.1.6

Manglen på eksisterende fælles praksis var en udfordring

Nedlukningsperioden var særligt udfordrende for FGU’erne, som på det tidspunkt kun havde eksi-

steret siden august 2019. FGU-reformen er en omfattende struktur-, institutions- og indholdsre-

form, og alle institutioner stadig er i en opstartsfase, hvor der skal etableres en helt ny praksis fra

bunden.

Størstedelen af institutionerne havde ingen fælles digital platform

En af de store udfordringer var, at mange af skolerne ikke havde en eksisterende digital praksis på

tidspunktet for nedlukningen. Flere af dem havde fx ikke en fælles digital platform eller erfaring

med at gennemføre undervisning som fjernundervisning. En leder fortæller:

Vi har slet ikke taget stilling til, hvilke platforme vi er på, og vi har ikke trænet vores medarbej-

dere i det.

Leder, FGU

I alt angiver 6 % af de adspurgte ledere i spørgeskemaundersøgelsen, at institutionen i nogen grad

(4 %) eller i høj grad (2 %) havde erfaring med fjernundervisning på tidspunktet for nedlukningen.

Imidlertid angiver i alt 95 % af de adspurgte ledere, at institutionen i mindre grad (24 %) eller slet

ikke (71 %) havde erfaring med dette (bilag B, tabel 2.6).

Spørgeskemaundersøgelsen blandt lederne viser ligeledes, at der var stor forskel på de enkelte

FGU institutioner i forhold til, om lærerne havde den nødvendige software til at afvikle undervisnin-

gen digitalt.

Figur 4.1 herunder viser, at 35 % af de adspurgte ledere vurderer, at næsten alle/alle deres lærere

havde den nødvendige software, herunder programmer, platforme, digitale læringsmidler mv., da

nedlukningen indtraf, mens 29 % vurderer, at det gjorde sig gældende for størstedelen. Til gengæld

vurderer i alt 90 % af lederne, at alle/næsten alle (61 %) eller størstedelen (29 %) af deres lærere

havde den nødvendige hardware, herunder computere, tablets mv., da nedlukningsperioden ind-

traf.

Danmarks Evalueringsinstitut

BUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 117: Delrapporter om erfaringer med nødundervisning under COVID-19-pandemien, fra børne- og undervisningsministeren

STU og FGU’s erfaringer med nødundervisning under covid-19-pandemien

FGU

FIGUR 4.1

Hvor stor eller lille en del af det undervisende personale havde følgende,

da nedlukningsperioden indtraf? (n = 51) (procent)

100 %

80 %

60 %

40 %

20 %

Nødvendig software ifm. den Nødvendig hardware ifm. den

Nødvendige tekniske

Nødvendige didaktiske

digitale afvikling af

kompetencer ifm. den digitale kompetencer ifm. den digitale

undervisningen

afvikling af undervisningen afvikling af undervisningen

Næsten alle/alle

Størstedelen

Omkring halvdelen

En mindre del

Ingen/næsten ingen

Kilde: Spørgeskema blandt FGU-ledere, Danmarks Evalueringsinstitut, 2020.

Lærerne havde forskellige forudsætninger for at overgå til virtuel undervisning

Lærernes forskellige kompetencer og erfaringer var en anden stor udfordring, som gjorde sig gæl-

dende for FGU-institutionerne.

Som det også fremgår af figur 4.1 herover, var der stor forskel på lærernes didaktiske og tekniske

kompetencer ift. afvikling af den digitale undervisning på tidspunktet for nedlukningen. 2 % af de

adspurgte ledere svarer, at næsten alle/alle lærere havde de nødvendige

didaktiske kompetencer

til at løfte denne opgave, mens 12 % svarer, at det gjorde sig gældende for størstedelen af lærerne.

Derudover svarer ingen af lederne (0 %), at næsten alle/alle lærerne havde de nødvendige

tekniske

kompetencer,

mens 12 % vurderer, at det gjorde sig gældende for størstedelen af lærerne.

I de kvalitative interview beskriver lederne FGU-lærerne som en meget sammensat gruppe. Nogle

er uddannet som folkeskolelærere eller pædagoger, mens andre er håndværkere eller lignende.

Flere af lærerne er blevet virksomhedsoverdraget fra andre organisationer (såsom VUC og produk-

tionsskolerne) og kommer derfor med meget forskellige pædagogiske praksisser og kompetencer.

Kombinationen af disse forskelligheder og skolernes korte levetid, i hvilken de endnu ikke er kom-

met ordentlig på plads, bidrog til mange forskellige tilgange til nødundervisningen i nedluknings-

perioden.

Nedlukningsperioden satte skub i den digitale udvikling på FGU

Selvom perioden med nedlukning i foråret var udfordrende, indikerer undersøgelsen, at den har

sat skub i den digitale udvikling på skolerne og har medvirket til, at der er sket en positiv udvikling

af institutionernes digitale infrastruktur. Udviklingen ses blandt andet ved, at i alt 98 % af de ad-

spurgte ledere svarer i spørgeskemaundersøgelsen, at de i nogen grad (55 %) eller i høj grad (43 %)

er rustet til at gennemføre nødundervisning igen, hvis der skulle ske en ny nedlukning af skolerne

(bilag B, tabel 2.7).

En leder beskriver blandt andet perioden som en gylden mulighed for at få fokus på digitalisering,

og i de kvalitative interview er der eksempler på, at institutionerne i løbet af perioden fik etableret

en fælles digital læringsplatform, fik ensrettet lærernes brug af kommunikationsplatforme, indkøbt

Danmarks Evalueringsinstitut

BUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 117: Delrapporter om erfaringer med nødundervisning under COVID-19-pandemien, fra børne- og undervisningsministeren

STU og FGU’s erfaringer med nødundervisning under covid-19-pandemien

FGU

computere til medarbejdere og elever samt igangsat konkrete tiltag, som fremadrettet skal klæde

både elever og lærere på til at gennemføre og modtage virtuel undervisning.

Perioden har ifølge lederne ligeledes bidraget positivt til lærernes overordnede digitale kompeten-

cer og motivation for at anvende digitale læremidler. I spørgeskemaundersøgelsen svarer i alt 88 %

af de adspurgte ledere fx, at perioden havde overvejende positiv betydning (57 %) eller en meget

positiv betydning (31 %) for det undervisende personales motivation for at anvende digitale lære-

midler i fremtiden. Derudover vurderer i alt hele 94 % af lederne, at perioden har haft overvejende

positiv betydning (57 %) eller meget positiv betydning (37 %) for det undervisende personales digi-

tale kompetencer (bilag B, tabel 2.8 og 2.9).

Perioden har desuden åbnet medarbejdernes øjne for en række potentialer i brugen af digitale tek-

nologier i det organisatoriske arbejde på FGU. Lederne peger blandt andet på, at de i højere grad

kommer til at anvende virtuelle møder i deres arbejde fremadrettet. Erfaringen er nemlig, at det

både giver mere effektive møder og øget fleksibilitet for medarbejderne.

4.1.7

Lærerne oplevede et øget arbejdspres i nedlukningsperioden

Mange lærere oplevede et øget arbejdspres i nedlukningsperioden. Særligt kravet om daglig kon-

takt med eleverne var en stor opgave, som krævede meget af lærerne, da den omfattede næsten

alle elever på skolen.

I og med at FGU henvender sig til unge, der af faglige, sociale eller personlige årsager ikke er parate

til at gå i gang med en ungdomsuddannelse, faldt langt størstedelen af eleverne således under den

kategori, som lærerne ifølge ministeriets retningslinjer skulle have daglig kontakt med. Dette blev

af ledere og lærere oplevet som en tidskrævende opgave, som strakte sig ud over den normale ar-

bejdstid. Opgaven blev blandt andet oplevet som tidskrævende pga. det store antal elever, som

lærerne skulle have kontakt til, men også fordi der var nogle elever, det var svært at etablere kon-

takt til. En lærer fortæller blandt andet, at han sommetider var nødt til kontakte eleverne om afte-

nen, fordi det var der, de var til at få fat på. En anden lærer fortæller, at han holdt telefonen åben

24 timer i døgnet, så eleverne kunne få fat i ham, hvis det var nødvendigt.

Den hyppige kontakt, som lærerne beretter om i interviewene, afspejles også i elevernes spørge-

skemabesvarelser. Størstedelen af de elever, der deltog i spørgeskemaundersøgelsen (i alt 70 %)

angiver, at de skrev med en lærer, kontaktlærer, vejleder eller lign. hver dag (15 %), 3-4 gange om

ugen (16 %) eller 1-2 gange om ugen (39 %). I alt svarede den resterende andel (30 %) af eleverne,

at dette skete mindre end én gang om ugen (21 %) eller aldrig (9 %) (bilag B, tabel 3.2).

På grund af FGU institutionernes løbende optag var det endvidere en særlig udfordring med at

tage hånd om de elever, der på nedlukningstidspunktet var helt nystartede på FGU. Her oplevede

lærerne, at det krævede en ekstra indsats at opbygge en relation til disse nystartede elever og få

indblik i deres faglige forudsætninger.

I spørgeskemaundersøgelsen vurderer i alt 35 % de adspurgte ledere, at nødundervisningsperio-

den samlet set har haft en overvejende negativ betydning (33 %) eller en meget negativ betydning

(2 %) for lærernes arbejdsglæde. 39 % vurderer, at det har haft hverken negativ eller positiv betyd-

ning, mens i alt 22 % vurderer, at det enten har haft en overvejende positiv betydning (14 %) eller

en meget positiv betydning (8 %) for lærernes arbejdsglæde. To ledere, svarende til 4 %, svarer

”Ved

ikke”

til dette spørgsmål (bilag B, tabel 2.10).

Danmarks Evalueringsinstitut

BUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 117: Delrapporter om erfaringer med nødundervisning under COVID-19-pandemien, fra børne- og undervisningsministeren

STU og FGU’s erfaringer med nødundervisning under covid-19-pandemien

FGU

4.2 Ledelse og rammesætning i genåbningsperioden

FGU åbnede for fysisk tilstedeværelse 18. maj 2020. Genåbningsperioden var præget af en lang

række regler og restriktioner, som havde betydning for, hvordan skolerne valgte at tilrettelægge

undervisningen.

4.2.1

Lederne havde fokus på at få eleverne ind på skolen

Fælles for alle FGU-lederne i interviewene er, at de så vidt muligt forsøgte at få eleverne fysisk til-

bage på skolerne hurtigst muligt. Grundet restriktioner om afstand mv. var skolerne dog flere ste-

der nødt til at foretage justeringer af undervisningens tilrettelæggelse, for at gøre dette muligt.

Dette indebar blandt andet mindre hold, fortsat brug af fjernundervisning og kortere skoledage.

Mindre hold og faste hold

Flere af de interviewede skole valgte at dele eleverne op i mindre hold og opsætte begrænsninger

for, hvem de enkelte elever kunne mødes med på skolen. På nogle skoler lavede de zoner, som ele-

verne kunne bevæge sig inden for, mens andre havde retningslinjer, der tilsagde, at eleverne skulle

blive i deres respektive klasseværelser – også i pauserne. I spørgeskemaundersøgelsen angiver

størstedelen af de adspurgte elever (67 %), at de blev delt op i mindre hold i genåbningsperioden

(bilag B, tabel 3.3).

Kortere skoledage og fortsat brug af fjernundervisning

For at gøre det muligt for alle elever at komme tilbage på skolen i genåbningsperioden under hen-

syn til de gældende restriktioner, organiserede skolerne sig på forskellig vis. Nogle skoler fortsatte

med at anvende fjernundervisning i genåbningsperioden, således at eleverne skiftede mellem fy-

sisk tilstedeværelse og fjernundervisning. På den måde fik alle elever mulighed for at komme på

skolen et par gange om ugen. Der er også eksempler på skoler, hvor ledelsen valgte at reducere va-

righeden af elevernes skoledag, så de havde færre timer om dagen. Dette gav mulighed for, at ele-

ver kunne komme ind på skift. Fx fortæller en lærer, at han kunne have ét hold, som mødte ind kl.

8:00-11:30 og et andet hold, som var på skolen fra kl. 11:30-14:40.

4.3 Nødundervisningens tilrettelæggelse i

nedlukningsperioden

I de kvalitative interview fortæller lærerne, at de brugte den første tid på at etablere kontakten til

eleverne og finde ud af hvilke teknologier, de kunne anvende til at undervise eleverne. Det har der-

for været begrænset, hvor meget undervisning der reelt foregik i starten af perioden. Først efter

denne indledende fase begyndte lærerne at gennemføre undervisningsrelaterede aktiviteter. Un-

dervisningen har i vid udstrækning været tilpasset den enkelte elevs behov og muligheder.

4.3.1

Tilrettelæggelsen af undervisningen tog udgangspunkt i den enkelte

elevs behov og muligheder

Lærernes tilrettelæggelse af undervisningen har taget mange forskellige former på tværs af skoler,

lærere og elevgrupper. En gennemgående pointe i de kvalitative interview er, at lærerne så vidt

muligt forsøgte at finde en model, som passede til den enkelte elevs behov og muligheder.

Særligt elevernes manglende it-kompetencer og manglende adgang til de nødvendige it-teknolo-

gier og internet har været en af de faktorer, som spillede en stor rolle i lærernes tilrettelæggelse. I

Danmarks Evalueringsinstitut

BUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 117: Delrapporter om erfaringer med nødundervisning under COVID-19-pandemien, fra børne- og undervisningsministeren

STU og FGU’s erfaringer med nødundervisning under covid-19-pandemien

FGU

de kvalitative interview er der blandt andet eksempler på, at eleverne ikke havde adgang til com-

putere, men i stedet måtte deltage via deres telefon, hvilket satte begrænsninger for undervisnin-

gens form. En lærer fortæller blandt andet, at ovenstående problematik betød, at han kun an-

vendte de programmer, som han vidste eleverne kunne tilgå fra egen mobil, såsom

Youtube

OneNote,

som kunne tilgås via en app, som eleverne kunne downloade. En anden lærer fortæller,

at han sende opgaver ud på mail, da han ikke kunne få de digitale platforme til at fungere i praksis.

4.3.2

Undervisningen har primært bestået af individuelle opgaver

Analysen af de kvalitative interview og ledernes svar i spørgeskemaundersøgelsen peger på, at un-

dervisningen i nedlukningsperioden primært bestod i, at lærerne gav eleverne individuelle opga-

ver, som de kunne løse selvstændigt. Derudover blev der gjort brug af synkrone læreroplæg. Grup-

pearbejde er noget, der kun i meget begrænset omfang blev brugt i nedlukningsperioden.

Figur 4.2 herunder viser, at for størstedelen af de adspurgte elever bestod undervisningen i nedluk-

ningsperioden af individuelle opgaver suppleret med lærerstyret, virtuel undervisning.

FIGUR 4.2

Hvor ofte gjorde du følgende, da du havde undervisning derhjemme?

(n = 305) (procent)

Jeg arbejdede alene (fx læste tekster, løste opgaver, så

videoer, skrev tekster eller lignende)

Lærerne underviste hele klassen via fx Skype, Zoom, Teams,

Google Meet eller lignende

Jeg fik praktiske opgaver (fx lave videodagbog, udarbejde et

produkt eller lignende)

Jeg valgte selv at arbejde sammen med nogen fra klassen,

når vi skulle løse opgaver

Lærerne bad os arbejde i grupper (fx via Skype, Zoom,

Teams, Google Meet eller lignende)

Hver dag

3-4 gange om ugen

1-2 gange om ugen

20 %

40 %

60 %

80 %

Aldrig

100 %

Mindre end én gang om ugen

Kilde: Spørgeskema blandt FGU-elever, Danmarks Evalueringsinstitut, 2020.

Note: Figuren indeholder afrundede tal, hvormed de ikke altid summer til 100.

Figuren viser, at 44 % af de adspurgte elever oplevede at arbejde alene med opgaver hver dag,

mens i alt 37 % oplevede dette 1-2 gange om ugen” (20 %) eller 3-4 gange om ugen (17 %). 10 % af

de adspurgte elever oplevede at gøre dette mindre end én gang om ugen, mens 9 % svarer, at de

aldrig gjorde dette. Mange af eleverne oplevede, at lærerne underviste hele klassen via

Skype,

Zoom, Teams

eller lignende, men langt fra alle. Figuren viser ligeledes, at det var sjældent, at ele-

verne arbejdede i grupper – hverken faciliteret af læreren eller på eget initiativ.

Opgaverne til eleverne varierede meget i form og omfang. Det overordnede billede er, at lærere,

som underviste i fag som dansk, matematik og engelsk, havde lettest ved at overføre den alminde-

lige undervisningen til en virtuel undervisning. Lærere, som underviste i fx værkstedsfag eller PASE

(Privatøkonomi, Arbejdspladslære, Samarbejdslære og Erhvervslære, obligatorisk fag på FGU) var i

højere grad nødt til at gentænke undervisningen – og dermed også de opgaver, som eleverne

skulle løse i løbet af nedlukningsperioden.

Danmarks Evalueringsinstitut

BUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 117: Delrapporter om erfaringer med nødundervisning under COVID-19-pandemien, fra børne- og undervisningsministeren

STU og FGU’s erfaringer med nødundervisning under covid-19-pandemien

FGU

I nogle fag var det således med en kombination af synkron og asynkron undervisning muligt at

gennemføre undervisning, der tilnærmelsesvist lignede den almindelige undervisning. Fx fortæller

en lærer, at dagen startede med et læreroplæg, hvor læreren gennemgik en konkret case og præ-

senterede en række analysespørgsmål, som eleverne skulle svare på inden en bestemt dag.

I andre tilfælde var det ikke været muligt at samle eleverne til fælles undervisning i nedlukningspe-

rioden. I stedet blev de enkelte opgaver sendt til eleverne. Disse opgaver kunne tage mange for-

mer. Fx fortæller en lærer, at hun oprettede ”bingoplader” til eleverne, og at de fik bingo ved at løse

konkrete opgaver. Disse opgaver spændte vidt og inkluderede fx, at eleven skulle løse en faglig op-

gave, tømme sit køleskab, se nyhederne eller gå en tur.

Lærernes arbejde med differentiering i nedlukningsperioden bestod primært i, at de gav eleverne

forskellige opgaver alt efter disses niveau og motivation. En leder fortæller blandt andet, at lærerne

på dennes skole ofte arbejdede med obligatoriske opgaver, som alle elever skulle løse, og valgfri

opgaver, som særligt motiverede elever kunne løse.

4.3.3

Manglende struktur i hverdagen var en udfordring

En af udfordringerne i nedlukningsperioden var at skabe en struktur for eleverne i hverdagen. Læ-

rerne oplevede, at mange elever hurtigt fik vendt op og ned på nat og dag. Det betød, at var svært

for lærerne at opretholde en fast struktur for undervisningen. Nogle lærere bad deres elever melde

ind hver morgen, for at vise at de var oppe og aktive. Denne indmelding kunne fx foregå ved, at ele-

ven sendte en sms eller loggede ind på den digitale platform. Der er også eksempler på, at lærerne

ringede til eleverne. Erfaringen har dog været, at det var svært at fastholde eleverne i disse rutiner.

Derudover er der flere lærere, som oplevede, at eleverne meldte ind, blot for bagefter at gå tilbage i

seng. Det har med andre ord været nærmest umuligt for lærerne at fastholde eleverne i en almin-

delig dagsrytme til trods for deres mange forsøg. Flere lærere fremhæver især, at elever, som bru-

ger meget tid på gaming, for alvor fik vendt op og ned på deres døgnrytme i denne periode.

4.4 Elevernes oplevelse og udbytte af undervisningen i

nedlukningsperioden

Undersøgelsen viser, at nedlukningsperioden generelt vurderes af såvel ledere, lærere og elever til

at have haft en negativ betydning for både elevernes læring, trivsel og fastholdelse på uddannel-

sen. Den viser dog også, at der er enkelte elevgrupper, der trivedes bedre med nedlukning end an-

dre. Lærere og ledere vurderer, at særligt de fagligt stærkere elever og elever med social angst fik

gavn af fjernundervisningen.

4.4.1

Mange elever oplevede at lære mindre i nedlukningsperioden

Analysen af de kvantitative og kvalitative data viser, at elevernes læring har været påvirket negativt

af nedlukningsperioden. Spørgeskemaundersøgelsen blandt FGU-elever peger på, at mange elever

også oplevede at lære mindre i nedlukningsperioden. I spørgeskemaundersøgelsen svarer i alt 45

% af de adspurgte elever, at de lærte lidt mindre (23 %) eller meget mindre (22 %) i perioden hvor

de fik skole derhjemme sammenlignet med perioden før corona. 34 % af de adspurgte elever sva-

rer, at de oplevede at lære det samme i begge perioder (bilag B, tabel 3.5).

Lærere og ledere fortæller i de kvalitative interview, at eleverne først og fremmest manglede den

struktur, som tidligere har fastholdt dem i skolearbejdet. For mange elever betød perioden derfor

mindre deltagelse og dermed også mindre læringsudbytte. Derudover havde nedlukningsperioden

Danmarks Evalueringsinstitut

BUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 117: Delrapporter om erfaringer med nødundervisning under COVID-19-pandemien, fra børne- og undervisningsministeren

STU og FGU’s erfaringer med nødundervisning under covid-19-pandemien

FGU

betydning for undervisningens indhold. Eleverne har fx ikke haft mulighed for at arbejde i værkste-

der, som de plejer.

Blandt de interviewede ledere og lærere er der generelt et gennemgående perspektiv om, at kvali-

teten af undervisningen i nedlukningsperioden ikke har været på højde med den sædvanlige un-

dervisning. De vurderer dog samtidig, at undervisningen langt hen ad vejen har været af så høj kva-

litet, som det har været muligt under de konkrete omstændigheder. Derudover er der flere eksem-

pler på, at lærerne undervejs i perioden blev bedre til at finde alternative former for undervisning,

som var med til at løfte kvaliteten.

En anden pointe fra de kvalitative interview er, at det ikke har været muligt at arbejde med elever-

nes sociale og personlige kompetencer, som ellers er et vigtigt fokusområde for mange elever på

FGU. Det italesættes derfor som problematisk for elevernes samlede læringsudbytte, at lærerne

ikke har haft mulighed for at arbejde med disse kompetencer hos eleverne i den tid, hvor skolen

ikke har udbudt fysisk undervisning.

4.4.2

Frafald og dårligere trivsel i nedlukningsperioden

I de kvalitative interview er det en gennemgående pointe blandt ledere og lærere, at nedluknings-

perioden har været en stor udfordring i forhold til at fastholde elevernes motivation og deltagelse.

Af den årsag vurderer nogle af lederne, at de har haft et øget frafald som følge af nedlukningsperio-

den. I interviewene tegner der sig blandt lederne et billede af, at nedlukningsperioden har givet

sværere betingelser for at fastholde de frafaldstruede elever. Der har været en udbredt erfaring

blandt lærerne, at det ikke altid var muligt at få fat på eleverne under nedlukningen. Således havde

de heller ikke mulighed for at følge op på elevernes trivsel og motivation. Ifølge en leder ”forsvandt

disse elever”, uden at skolen kunne gøre noget ved det.

Generelt oplevede eleverne at være mindre motiverede for skolearbejdet under nedlukningen.

I spørgeskemaundersøgelsen angiver i alt 46 % af de adspurgte elever, at de har været lidt mindre

(20 %) eller meget mindre (26 %) motiverede for skolearbejdet derhjemme sammenlignet med pe-

rioden før corona. 29 % angiver, at motivationen har været den samme. Der er dog også i alt 25 %

af de adspurgte elever, der oplevede at de var lidt mere motiveret (13 %) eller meget mere motive-

ret (12 %) for skolearbejdet under nedlukningen sammenlignet med undervisningen før corona (bi-

lag B, tabel 3.6).

Samme billede tegner sig for elevernes koncentration. Her angiver i alt 44 % af de adspurgte elever,

at det var lidt sværere (23 %) eller meget sværere (21 %) at holde koncentrationen i den undervis-

ning, de fik derhjemme, sammenlignet med perioden før corona. 23 % svarer, at det var det

samme. Dog er der også her i alt 34 %, der havde en oplevelse at, det har været lidt lettere (15 %)

eller meget lettere (19 %) at holde koncentrationen derhjemme (bilag B, tabel 3.7).

I citatet herunder fortæller en elev om sin oplevelse af at miste motivationen i løbet af nedluk-

ningsperioden:

I starten var det godt og spændende at kunne sove til kl. 9 og så bare vise mig selv til min lærer

og få en opgave. […] Efter et stykke tid gik det dårligt, fordi jeg blev mere deprimeret. Hvad

skulle jeg lave? Fra kl. 8 til kl. 15 sad jeg helt alene derhjemme. Engang imellem skulle jeg lave

opgave. […] Man har ikke lyst til at lave opgaver, og så siger man ’okay, jeg sender det i morgen

eller overmorgen.’ Man kommer til at holde afstand til undervisningen.

Elev, FGU

Danmarks Evalueringsinstitut

BUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 117: Delrapporter om erfaringer med nødundervisning under COVID-19-pandemien, fra børne- og undervisningsministeren

STU og FGU’s erfaringer med nødundervisning under covid-19-pandemien

FGU

Ledernes svar i spørgeskemaundersøgelsen indikerer ligeledes, at de oplevede et problem med

elevernes trivsel

Her vurderer 67 % af de adspurgte ledere, at nødundervisningsperioden som hel-

hed har haft en overvejende negativ betydning for den samlede elevgruppes trivsel, mens 2 % vur-

derer, at den har haft en meget negativ betydning. I alt 12 % af de adspurgte ledere vurderer der-

imod, at perioden har haft en positiv (8 %) eller meget positiv (4 %) betydning for eleverne. 20 %

vurderer, at perioden har hverken havde negativ eller positiv betydning (bilag B, tabel 2.11).

Når det kommer til elevernes egen opfattelse af deres trivsel i nedlukningsperioden, viser spørge-

skemaundersøgelsen imidlertid ikke noget entydigt billede. Her angiver i alt 27 % af de adspurgte

elever, at deres humør var bedre (14 %) eller meget bedre (13 %), sammenlignet med før coronaco-

vid-19. 46 % oplevede, at deres humør var det samme, mens i alt 28 % oplevede, at deres humør

enten var dårligere (19 %) eller meget dårligere (9 %) (bilag B, tabel 3.4). Her er det dog vigtigt at

påpege, at spørgeskemaundersøgelsen udelukkende er gennemført blandt de elever, som stadig

går på skolen. Elever, som er faldet fra i nedlukningsperioden, indgår derfor ikke, hvilket potentielt

kan være med til at tegne et mere positivt billede, end det reelt er tilfældet.

4.4.3

Nedlukningsperioden har påvirket elevernes læring og trivsel

forskelligt

Selvom den generelle vurdering blandt ledere og lærere har været, at eleverne har haft et mindre

læringsudbytte og dårligere trivsel under nedlukningen, peger data samtidig på, at der er stor for-

skel på, hvilken betydning nedlukningsperioden har haft for forskellige elevgrupper. FGU er et

bredt tilbud, som målretter sig mange forskellige typer elever med meget forskellige forudsætnin-

ger og behov. Disse forskelle kan have haft betydning for, hvordan nedlukningen har påvirket deres

læring og trivsel.

I spørgeskemaundersøgelsen vurderer lederne, at perioden især havde en negativ betydning for

læring og trivsel blandt elever med psykiske eller sociale udfordringer, fagligt svage elever og elever

med dansk som andetsprog. De fagligt stærke elever var derimod mindre påvirkede af perioden –

og for nogle vurderes perioden endda at have haft en positiv eller meget positiv betydning (bilag B,

tabel 2.11 og 2.12).

Forskelle i betydningen for de forskelige elevgrupper fremhæves også af lærere og ledere i de kvali-

tative interview. Her peger lærerne også på en forskel mellem elever i de forskellige spor på FGU.

Lærere giver udtryk for en oplevelse af, at agu-eleverne fik mere ud af den virtuelle fjernundervis-

ning end pgu-eleverne. Det kan ifølge en lærer hænge sammen med, at undervisningen i nedluk-

ningsperioden i højere grad lignede den undervisning, som agu-eleverne normalt får i form af fx in-

dividuelle, faglige opgaver, som skulle løses på computer. Agu-eleverne var således mere vante til

denne arbejdsform end pgu-eleverne, som primært udfører praktiske opgaver på skolen.

Erfaringerne fra nedlukningen viser, at nogle elevgrupper trivedes bedre med den virtuelle under-

visning sammenlignet med den fysiske undervisning. På en skole har man på baggrund af denne

erfaring udviklet et særligt tilbud ved navn

agu-online,

som er tænkt som et supplerende tilbud til

de elever, som på grund af sociale og psykiske udfordringer ikke er i stand til at gennemføre et fy-

sisk forløb. Skolen påpeger dog, at FGU skal være et fysisk tilbud og at online-tilbuddet er en ”eks-

tra foranstaltning”, som skal sikre, at skolen også kan rumme denne ekstra målgruppe.

Lærere og ledere nævner at manglen på struktur og indhold i hverdagen er en af de primære årsa-

ger til at nogen elever har haft det svært i nedlukningsperioden. De fortæller også, at eleverne ge-

nerelt har savnet det sociale på skolen og kontakten til lærerne, som for flere elever er en vigtig

(hvis ikke den vigtigste) voksenkontakt, de har i deres dagligdag. I forlængelse heraf så de blandt

Danmarks Evalueringsinstitut

BUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 117: Delrapporter om erfaringer med nødundervisning under COVID-19-pandemien, fra børne- og undervisningsministeren

STU og FGU’s erfaringer med nødundervisning under covid-19-pandemien

FGU

andet eksempler på, at elever faldt tilbage i et misbrug eller vendte tilbage til et kriminelt miljø,

som eleven ellers havde forladt.

Blandt de elever, der havde gode erfaringer med virtuel fjernundervisningen, er der eksempler på

elever, der oplevede, at de lettere kunne få hjælp fra læreren. De oplevede, at læreren stod til rå-

dighed via telefonen, så eleverne kunne ringe, hvis de havde brug for hjælp på forskellige tidspunk-

ter. Det er dog værd at bemærke, at lærerne har haft et øget arbejdspres i nedlukningsperioden (se

afsnit 4.1.7), hvilket blandt andet har hængt sammen med, at lærerne netop har stået til rådighed

mange timer i døgnet.

4.5 Nødundervisningens tilrettelæggelse i

genåbningsperioden

Undervisningen i genåbningsperioden var præget af de retningslinjer, som lærere og elever skulle

overholde. Det var derfor ikke muligt at vende tilbage til en helt normal hverdag.

4.5.1

Lærerne skulle veksle mellem mange forskellige undervisningsformer

Eleverne blev opdelt i faste hold i genåbningsperioden og blev undervist af den samme eller få læ-

rere. Opdelingen i faste hold var en udfordring i de fag, hvor eleverne normalt kommer fra mange

forskellige hold. På nogle skoler opdelte de eleverne i hold ud fra deres forskellige faglige niveauer,

så de kunne modtage den samme type undervisning. Når eleverne var opdelt i faste hold, betød

det, at holdene bestod af elever på forskellige faglige niveauer. Derfor beskriver lærerne i inter-

viewene, at der var et øget behov for undervisningsdifferentiering i perioden, da de skulle gennem-

føre undervisning, som tilgodeså forskellige faglige niveauer.

Samtidig medførte opdelingen i de faste hold, at eleverne blev undervist i forskellige fag samtidig.

Et eksempel på dette er, at eleverne i undervisningen skulle løse opgaver fra forskellige fag. Et an-

det eksempel er, at den ene halvdel af klassen blev undervist af læreren i fx samfundsfag, mens den

anden del af klassen fik virtuel engelskundervisning af deres engelsklærer.

Derudover vekslede lærerne mellem at gennemføre virtuel fjernundervisning og undervisning med

fysisk tilstedeværelse, fordi nogle eleverne sad i forskellige lokaler eller skiftedes til at få undervis-

ning hjemmefra. I de kvalitative interview fortæller en lærer fx, at han for at undgå, at eleverne blev

blandet simultant underviste elever i forskellige klasselokaler. Dette foregik blandt andet ved, at

læreren gik frem og tilbage mellem klasselokalerne.

4.5.2

Lærerne havde svært ved at give eleverne en retvisende

standpunktskarakter efter en periode med nedlukning

I perioden med nødundervisning har der været andre regler for prøver og bedømmelser på FGU

end normalt, hvilket betød, at alle prøver blev erstattet af en standpunktsbedømmelse.

Nogle lærere oplevede, at det var svært at give en retvisende standpunktskarakter til eleverne. De

oplevede, at de ikke havde samme bedømmelsesgrundlag, som de havde før nedlukningsperio-

den, dels fordi deres elever ikke havde afleveret de udleverede opgaver i nedlukningsperioden, og

dels fordi lærerne ikke havde mulighed for at sikre, at opgaverne var løst af eleverne selv. Alt i alt

betød det, at mange lærere oplevede, at de havde et spinkelt grundlag at vurdere eleven ud fra.

Danmarks Evalueringsinstitut

BUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 117: Delrapporter om erfaringer med nødundervisning under COVID-19-pandemien, fra børne- og undervisningsministeren

STU og FGU’s erfaringer med nødundervisning under covid-19-pandemien

FGU

Bedømmelse var særlig svær i de tilfælde, hvor eleverne var begyndt på FGU kort før nedlukningen.

Lærerne kendte derfor ikke disse elever særlig godt.

På nogle skoler gennemførte lærerne vurderingssamtaler eller prøveeksaminer med eleverne, hvil-

ket kunne understøtte deres endelige vurdering. Nogle af lærerne brugte fx samtaler med eleverne

til at teste eleverne i nogle af de ting, som var blevet gennemgået i undervisningen. Andre lærere

havde mulighed for at tage udgangspunkt i elevernes portfolio i forbindelse med vurderingen af

deres standpunktskarakterer.

4.6 Elevernes oplevelse og udbytte af undervisningen i

genåbningsperioden

Eleverne var glade for at komme tilbage til skolen efter nedlukningen. De havde savnet det sociale

fællesskab i skolen og hverdagens rutiner. Sammenlignet med nedlukningsperioden var der flere

elever, som vurderede, at de var mere motiverede og fik mere ud af undervisningen, men genåb-

ningen blev også oplevet som forvirrende for eleverne på grund af de mange restriktioner og om-

struktureringer af undervisningen.

4.6.1

Elever var glade for at være tilbage, men motivationen faldt med tiden

Analysen af de kvalitative interview med lærere peger på, at eleverne var glade for at være tilbage

på skolen, og for en kort stund så man på de interviewede skoler et øget fremmøde blandt ele-

verne. Lærerne fortæller blandt andet, at eleverne især var glade for at se deres kammerater igen.

Elevernes motivation dalede dog med tiden.

I spørgeskemaundersøgelsen svarer 21 % af de adspurgte elever, at de sammenlignet med perio-

den før corona var i bedre humør i perioden, hvor de var fysisk tilbage på skolen. 9 % svarer, at de-

res humør var meget bedre. Halvdelen af eleverne (51 %) svarer, at deres humør var det samme,

mens i alt 18 % svarer, at det var dårligere (15 %) eller meget dårligere (3 %) (bilag B, tabel 3.8).

Ifølge lærere og ledere var særligt begrænsningerne i elevernes sociale adfærd en af de primære

årsager til, at eleverne mistede motivationen. De fortæller blandt andet, at mange elever var fru-

strerede over, at de ikke kunne se alle deres venner, men var begrænset til et enkelt hold eller en

enkel afdeling. Derudover var erfaringen, at små hold var med til at tydeliggøre fravær af enkelte

elever. Der var således elever, der oplevede at møde ind til et halvtomt hold, hvilket ligeledes var

demotiverende for dem.

På én skole valgte man af denne årsag at opdele holdene ud fra elevernes motivation. Det betød,

at de mest motiverede elever blev samlet på ét hold, mens de mindre motiverede elever blev sam-

let på et andet hold. Formålet med denne holdopdeling var at give de elever, som faktisk kom i

skole, muligheden for et fagligt og socialt fællesskab, som kunne fastholde dem på skolen.

4.6.2

Større læringsudbytte, men også forvirring i genåbningsperioden

Spørgeskemaundersøgelsen blandt elever viser, at eleverne generelt ser positivt på deres egen læ-

ringsudbytte i genåbningsperioden, men at der fortsat har været en gruppe, som har oplevet perio-

den som mindre udbytterig end før corona. I alt 26 % af de adspurgte elever svarer, at de sammen-

lignet med perioden før corona lærte lidt mere (21 %) eller meget mere (5 %) i perioden, hvor de

var tilbage på skolen. 56 % svarer, at de lærte det samme. De resterende i alt 17 % svarer, at de

lærte lidt mindre (9 %) eller meget mindre (8 %) (bilag B, tabel 3.8).

Danmarks Evalueringsinstitut

BUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 117: Delrapporter om erfaringer med nødundervisning under COVID-19-pandemien, fra børne- og undervisningsministeren

STU og FGU’s erfaringer med nødundervisning under covid-19-pandemien

FGU

I det kvalitative materiale er der eksempler på, at nogle lærere og elever oplevede genåbningsperi-

oden som svær på grund af den hyppige vekslen mellem fysisk undervisning og fjernundervisning.

Fx fortæller lærerne, at det medvirkede til forvirring blandt både elever og lærere, at eleverne kun

skulle være på skolen på udvalgte dage i ugen. Han beskriver det således:

Nedlukningen var faktisk bedre [end genåbningsperioden]. Genåbningen var så svær, fordi ret-

ningslinjerne var sådan, du skal undervise den ene dag, og så er der samtidig nogle, der sidder

derhjemme og laver lektier. Ej, det var umuligt.

Lærer, FGU

I de kvalitative interview udtrykker eleverne samme oplevelse af forvirring. De fortæller, at de havde

svært ved at huske, hvornår de fysisk skulle møde på skolen, og hvornår de skulle være der-

hjemme.

Nogle lærere havde imidlertid en oplevelse af, at genåbningsperioden gav gode rammer for lærer-

nes arbejde med at understøtte den enkelte elevs faglige udvikling. I de kvalitative interview er det

et perspektiv blandt lærerne, at opdelingen af eleverne i mindre hold gav lærerne mere tid med

den enkelte elev og dermed også bedre muligheder for at give eleven god feedback og løbende

hjælp til opgaverne.

Derudover er der lærere, som giver udtryk for, at de kortere dage og den stramme struktur, hvor

eleverne var begrænset til at opholde sig i bestemte lokaler og kun måtte se deres klassekammera-

ter, havde en positiv betydning for elevernes koncentration og læring. Flere lærere italesætter

blandt andet, at eleverne lærte mere på de korte dage i genåbningsperioden, end de gør på de al-

mindelige, lange dage under de normale omstændigheder.

Danmarks Evalueringsinstitut

BUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 117: Delrapporter om erfaringer med nødundervisning under COVID-19-pandemien, fra børne- og undervisningsministeren

STU og FGU’s erfaringer med nødundervisning under covid-19-pandemien

Citat med kildeangivelse er tilladt

Publikationen er kun udgivet i elektronisk form på: www.eva.dk

ISBN (www) 978-87-7182-493-3

BUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 117: Delrapporter om erfaringer med nødundervisning under COVID-19-pandemien, fra børne- og undervisningsministeren

Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) gør uddannelse og

dagtilbud bedre. Vi leverer viden, der bruges på alle niveauer

– fra institutioner og skoler til kommuner og ministerier.

DANMARKS

EVALUERINGSINSTITUT

T 3555 0101

E [email protected]

H www.eva.dk