BUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 117: Delrapporter om erfaringer med nødundervisning under COVID-19-pandemien, fra børne- og undervisningsministeren

Børne- og Undervisningsudvalget 2020-21
BUU Alm.del Bilag 117
Offentligt

Erhvervsskolers erfaringer med

nødundervisning under covid-19-

pandemien

En undersøgelse af nødundervisning i foråret og

sommeren 2020

BUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 117: Delrapporter om erfaringer med nødundervisning under COVID-19-pandemien, fra børne- og undervisningsministeren BUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 117: Delrapporter om erfaringer med nødundervisning under COVID-19-pandemien, fra børne- og undervisningsministeren

INDHOLD

Erhvervsskolers erfaringer med

nødundervisning under covid-19-

pandemien

2.1

2.2

2.3

Resumé

Indledning

Formål og undersøgelsesspørgsmål

Metodisk design

Datakilder i undersøgelsen på erhvervsskoleområde

3.1

3.2

3.3

Ledelse og rammesætning

Ledelse og rammesætning i nedlukningsperioden

Vilkår af betydning for nødundervisningen i nedlukningsperioden

Ledelse og rammesætning i genåbningsperioden

4.1

4.2

4.3

4.4

Nødundervisningens tilrettelæggelse og elevernes udbytte

Tilrettelæggelse af og indhold i undervisningen i nedlukningsperioden

Elevernes oplevelse og udbytte af undervisningen i nedlukningsperioden

Tilrettelæggelse af og indhold i genåbningsperioden

Elevernes oplevelse og udbytte af undervisningen i genåbningsperioden

Danmarks Evalueringsinstitut

BUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 117: Delrapporter om erfaringer med nødundervisning under COVID-19-pandemien, fra børne- og undervisningsministeren

Erhvervsskolers erfaringer med nødundervisning under covid-19-pandemien

1 Resumé

Denne rapport er en del af en større opsamling på erfaringerne med nødundervisning i foråret og

sommeren 2020 på hhv. grundskole-, ungdoms- og voksenuddannelsesområdet. Undersøgelsen er

gennemført på opdrag fra Børne- og Undervisningsministeriet (BUVM) med det formål at samle og

lære af de erfaringer, som skoler og uddannelser gjorde sig under de første måneder af covid-19-

pandemien.

Rapporten belyser de erfaringer, som uddannelsesledere, lærere og elever på erhvervsskolerne har

gjort sig i forbindelse med den nødundervisning, der fandt sted på erhvervsskolerne i foråret og for-

sommeren 2020. Som illustreret nedenfor omfattede perioden med nødundervisning både en ned-

lukning af skolerne i marts og en gradvis genåbning i løbet af april-maj.

FIGUR 2.1

Nødundervisning på erhvervsskolerne i foråret og forsommeren 2020

Kilde: Danmarks Evalueringsinstitut, 2020.

Note: *Elever på forløb med eux, som afslutter sidste gymnasiale fag.

I de fire øvrige rapporter har Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) undersøgt, hvilke erfaringer man

har gjort sig med nødundervisning under covid-19-perioden i hhv. grundskolen, på de gymnasiale

uddannelser, den forberedende grunduddannelse (FGU), uddannelsen for unge med særlige be-

hov (STU) samt på voksen- og efteruddannelserne.

Erfaringsopsamlingen på erhvervsuddannelsesområdet har fokus både på nødundervisningens

styrings- og ledelsesmæssige rammer

(kapitel 3) og

organisering og pædagogik

(kapitel 4). Opsam-

lingen belyser således de retningslinjer og forventninger til nødundervisningen, som skoleledel-

serne har udstukket. Rapporten giver herudover indsigt i nødundervisningens organisering, pæda-

gogik og didaktik, dvs. hvordan nødundervisningen blev struktureret, og hvilke erfaringer lærere og

elever gjorde sig med forskellige undervisningsformer i hhv. nedluknings- og genåbningsperioden i

foråret og forsommeren 2020. Herunder belyses elevernes deltagelse, motivation samt trivsel og

læring i perioden med nødundervisning samt forskellene mellem elevgrupper med fokus på elever

Danmarks Evalueringsinstitut

BUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 117: Delrapporter om erfaringer med nødundervisning under COVID-19-pandemien, fra børne- og undervisningsministeren

Erhvervsskolers erfaringer med nødundervisning under covid-19-pandemien

Resumé

med behov for særlig opmærksomhed. Der ses endvidere på, hvordan eleverne oplevede aflysnin-

gen af afgangsprøverne og hvilke alternativer, der evt. blev sat i stedet.

Relevans og målgruppe

Der var i perioden med nødundervisning som følge af covid-19-pandemien i foråret og forsomme-

ren 2020 tale om en ekstraordinær situation. Erhvervsskolerne gjorde sig på kort tid mange helt

nye erfaringer. For det første måtte skolerne finde måder, hvorpå de kunne håndtere en decideret

nedlukning på grund af en pandemi, og for det andet betød de helt nye rammer, at ledere, lærere

og elever gjorde sig erfaringer med forskellige former for fjernundervisningen. Formålet med erfa-

ringsopsamlingen på erhvervsskolerne er at fremhæve den læring og de erfaringer, man gjorde sig i

hhv. nedluknings- og genåbningsperioden med henblik på dels at blive klogere på, hvordan man

kan håndtere tilsvarende ekstraordinære situationer i fremtiden, og dels hvordan erfaringen med

fjernundervisning kan være relevant i videreudviklingen af skolernes almindelige praksis. Der tages

dog det forbehold, at man ikke kan sammenligne nødundervisning med almindelig undervisning i

forholdet én-til-én, hvorfor ikke nødvendigvis alle erfaringer fra covid-19-perioden er relevante, når

man på erhvervsskolerne engang vender tilbage til den almindelig skolehverdag.

Rapportens resultater er relevante for både beslutningstagere samt ledelser og lærere på erhvervs-

skolerne.

Resultater

I det følgende præsenteres de resultater, som træder tydeligst frem i analysen af de mange erfarin-

ger, som ledere, lærere og elever på erhvervsskolerne har gjort sig i covid-19-perioden i foråret og

sommeren 2020.

Resultaterne bygger på kvalitative interview med uddannelsesledere og lærere, samt spørgeske-

maundersøgelser blandt uddannelsesledere og elever på tværs af både merkantile og tekniske er-

hvervsuddannelser. Spørgeskemaet er kun sendt til elever, som gik på grundforløbet i marts 2020.

Hovedresultaterne er:

• Størstedelen af de adspurgte elever vurderer, at deres læringsudbytte og motivation for læring

var lavere i nedlukningsperioden sammenlignet med normalt.

• Nedlukningsperioden har påvirket elevernes trivsel i forskellig grad. For nogle elever har perio-

den været en udfordring på grund af begrænsningerne i den sociale kontakt. For andre elever

har perioden bidraget til øget trivsel.

• Nedlukningsperioden påvirkede erhvervsuddannelser forskelligt. På nogen uddannelser var det

muligt at gennemføre det meste af undervisningen virtuelt. På andre uddannelser var det ikke

muligt. Dette gjorde sig især gældende på tekniske uddannelser med meget praktisk undervis-

ning.

• Variation i den virtuelle undervisning under nedlukningen var vigtig for elevernes motivation. Læ-

rerne udviklede deres undervisning undervejs i perioden til at blive mere varieret og indebære

mindre sammenhængende tid foran skærmen for eleverne.

• I nedlukningsperioden blev en stor del af den praktiske undervisning udskudt og genåbningspe-

rioden blev derfor især brugt til at styrke elevernes praktiske kompetencer.

Danmarks Evalueringsinstitut

BUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 117: Delrapporter om erfaringer med nødundervisning under COVID-19-pandemien, fra børne- og undervisningsministeren

Erhvervsskolers erfaringer med nødundervisning under covid-19-pandemien

Resumé

• Nødundervisningsperioden har bidraget positivt til lærernes digitale kompetencer og har med-

virket til at skolerne er blevet opmærksomme på at klæde elever og lærere på til at anvende sko-

lens digitale læringsplatform.

Størstedelen af de adspurgte elever oplevede, at de lærte mindre

under nedlukningen

Det er elevernes vurdering, at deres læringsudbytte var mindre i nedlukningsperioden sammenlig-

net med den almindelige undervisning. I spørgeskemaundersøgelsen angiver 59 % af de adspurgte

elever, at det var deres oplevelse, at de lærte mindre i nedlukningsperioden end normalt. Derud-

over oplevede 56 %, at de var mindre motiverede for skolearbejdet.

Elevernes besvarelser indikerer imidlertid, at der skete en forbedring i læringsudbyttet i genåb-

ningsperioden. Her svarer i alt 22 % af de adspurgte elever, at de lærte mindre, og i alt 22 % var

mindre motiverede for skolearbejdet sammenlignet med perioden før covid-19-pandemien.

Erfaringsopsamlingen viser dog også, at nogle elever havde glæde af fjernundervisningen. Knap

hver fjerde af de adspurgte elever (i alt 23 %) angiver, at de var mere motiverede i nedlukningsperi-

oden end ellers. I alt 18 % af de adspurgte elever vurderer, at de lærte mere i perioden. De kvalita-

tive analyser indikerer, at især de mere tilbageholdende elever samt elever med angst havde det

bedre under nedlukningen. For disse elever gav nedlukningen ro og overskud til at engagere sig

fagligt i undervisningen, da de ikke skulle forholde sig til andre mennesker og de sociale spillereg-

ler på skolen.

Den kvalitative analyse viser, at man på nogle skoler valgte at forlænge uddannelsesforløbet for de

elever, som lærere og ledere vurderede ikke havde fået et tilstrækkeligt fagligt udbytte i løbet af

nedlukningsperioden på enten grundforløbet eller hovedforløbet. Det gjaldt bl.a. de elever, som på

grund af egne hjemsendte børn eller mangel på nødvendigt it-udstyr ikke havde mulighed for at

deltage i den virtuelle undervisning. Derudover er der eksempler på skoler, som forlængede forlø-

bet for de elever, som var startet på deres uddannelse i nedlukningsperioden og derfor ikke havde

mulighed for at modtage praktisk undervisning på GF2 eller hovedforløbet.

Nedlukningsperioden påvirkede elevernes trivsel forskelligt

Erfaringsopsamlingen viser, at nedlukningsperioden påvirkede elevernes trivsel i meget forskellig

grad. For nogle elever var perioden en stor udfordring på grund af begrænsningerne i den sociale

kontakt med andre personer. For andre elever bidrog perioden til øget trivsel af selvsamme årsag.

I spørgeskemaundersøgelsen svarer i alt 37 % af de adspurgte elever, at de var i dårligere eller me-

get dårligere humør i nedlukningsperioden sammenlignet med perioden inden covid-19-pande-

mien. I alt oplevede hver fjerde elev (i alt 25 %) derimod at være i bedre eller meget bedre humør,

mens 37 % af de adspurgte elever ikke oplevede nogen forskel.

I de kvalitative interview peger ledere og lærere ligeledes på, at perioden har påvirket eleverne for-

skelligt. Nogen elever havde det sværere i nedlukningsperioden, mens andre elever havde det

godt. De peger blandt andet på at elever med angst og andre psykiske eller sociale udfordringer så

ud til at trivedes i denne periode.

Danmarks Evalueringsinstitut

BUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 117: Delrapporter om erfaringer med nødundervisning under COVID-19-pandemien, fra børne- og undervisningsministeren

Erhvervsskolers erfaringer med nødundervisning under covid-19-pandemien

Resumé

Nedlukningen var mest udfordrende på uddannelser med meget

praktisk undervisning

Undersøgelsen viser, at nødundervisningens faglige indhold og omfang blev tilpasset det, som var

realistisk i den ekstraordinære situation. Dette har varieret meget på tværs af de forskellige er-

hvervsuddannelser og fag. Nogle uddannelser og fag har haft let ved omlægningen til virtuel fjern-

undervisning, og her har man så vidt muligt forsøgt at fastholde eleverne almindelige skema i ned-

lukningsperioden. Det drejede sig fx om de merkantile uddannelser, da det meste af undervisnin-

gen her ikke kræver fysisk tilstedeværelse (i modsætning til fx praktiske på de tekniske områder).

På andre uddannelser og i andre fag har man derimod været nødsaget til at justere undervisnin-

gens struktur og indhold i nedlukningsperioden. Særligt på uddannelser og i fag, hvor undervisnin-

gen normalt gennemføres i et værksted eller køkken, var man nødt til at udskyde eller omstruktu-

rere undervisningen og i stedet fokusere på de teoretiske elementer. Der ses dog en tendens til, at

man på disse uddannelser opprioriterede den praktiske undervisning i genåbningsperioden for at

kompensere for den manglende praktiske undervisning i nedlukningsperioden.

Spørgeskemaundersøgelsen blandt eleverne viser, at lidt over halvdelen af de adspurgte elever på

uddannelser under uddannelsesområdet

Teknologi, byggeri og transport

(52 %) oplevede, at ar-

bejdsmængden i skoleundervisningen var mindre i nedlukningsperioden med nødundervisning

sammenlignet med før covid-19-pandemien. Det er en væsentligt større andel end på de øvrige ud-

dannelsesområder, hvor dette gør sig gældende for under 40 % af de adspurgte elever

Mindre, men mere systematisk og individualiseret feedback

Nedlukningsperioden ændrede den måde, hvorpå lærerne gav eleverne feedback. Det viser analy-

sen af de kvalitative data. Hvor lærerne normalt giver feedback i plenum eller i forbindelse med

den uformelle snak med eleverne, foregik feedbacken i nedlukningsperioden i højere grad indivi-

duelt eller i grupper og på fastlagte tidspunkter via en virtuel platform som

Zoom, Microsoft Teams

eller lign.

Det er ikke helt entydigt, hvordan disse ændringer påvirkede kvaliteten af den feedback, eleverne

modtog. I spørgeskemaundersøgelsen svarer i alt 45 % af de adspurgte elever, at de i nedluknings-

perioden oplevede at få mindre eller meget mindre feedback end sædvanligvis. Analysen af de kva-

litative interview viser dog, at lærerne vurderer, at feedbacken i nedlukningsperioden var mere sy-

stematisk, og at formålet var mere tydeligt og konkret end ellers. Ifølge lærerne kom det især de

elever til gode, som normalt oplever det som grænseoverskridende at skulle henvende sig til lære-

ren foran hele klassen. Til gengæld havde lærerne ikke i samme grad som ellers mulighed for at

identificere og hjælpe de elever, som gik i stå med en opgave og ikke selv henvendte sig for at få

hjælp.

Kontaktlærerne stod for den primære kontakt til eleverne

Analysen af de kvalitative interview peger på, at ledelserne stillede krav til lærernes kontakt til ele-

verne. Den opgave blev typisk forankret hos kontaktlærerne, som også under normale omstændig-

heder er ansvarlige for at følge op på elevernes læring, trivsel og deltagelse. Opmærksomheden på

opgaven blev dog skærpet i nedlukningsperioden med særligt fokus på de elever, som var fravæ-

rende i fjernundervisningen. På tværs af de adspurgte skoler er der flere eksempler på, at skolerne

brugte mange ressourcer på at opspore og rådgive de frafaldstruede elever. Opsporingen skete en-

ten via elevens kontaktlærer eller via et mentorkorps eller fastholdelsesteam. Spørgeskemaunder-

søgelsen blandt eleverne viser, at i perioden talte eller skrev 11 % af de adspurgte elever hver dag

Danmarks Evalueringsinstitut

BUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 117: Delrapporter om erfaringer med nødundervisning under COVID-19-pandemien, fra børne- og undervisningsministeren

Erhvervsskolers erfaringer med nødundervisning under covid-19-pandemien

Resumé

med en lærer, kontaktlærer, vejleder eller lignende. 51 % af de adspurgte elever svarer, at dette

skete én-fire gange om ugen.

Undersøgelsen viser desuden, at hver anden skole (51 %) valgte at invitere elever, som lærere og

ledere enten vurderede som frafaldstruede, som mistrivedes i hjemmet, eller som havde store digi-

tale udfordringer, på skolen i nedlukningsperioden, så de kunne deltage i undervisningen dér. 10 %

af de adspurgte elever svarer, at de blev tilbudt at komme på skolen i nedlukningsperioden.

Lærerne fik løbende øget fokus på at variere og praksisrette

undervisningen

På tværs af interview med ledere og lærere bliver det tydeligt, at nødundervisningen ændrede ka-

rakter i løbet nedlukningsperioden. Analysen viser, at undervisningen i nedlukningsperioden pri-

mært bestod af virtuelle læreroplæg og individuelle opgaver. I begyndelsen af perioden var der li-

geledes en tendens til, at lærerne så vidt muligt forsøgte at følge undervisningens almindelige

skema, ligesom de i høj grad gjorde brug af synkron virtuel undervisning.

I løbet af nedlukningsperioden erfarerede flere lærere, at de mange timer bag en skærm både ifm.

undervisning og opgaveskrivning var hårdt og demotiverende for eleverne. I spørgeskemaundersø-

gelsen svarer i alt 52 % af de adspurgte elever, at de i nedlukningsperioden oplevede mindre eller

meget mindre variation i undervisningen end ellers. Derudover havde nogle elever svært ved at

deltage i den synkrone virtuelle undervisning, herunder bl.a. voksne elever med hjemmeboende

børn, som var hjemsendt fra skole eller daginstitution i nedlukningsperioden.

På baggrund af disse erfaringer begyndte lærerne i højere grad at variere undervisningen i løbet af

nedlukningsperioden. De skruede bl.a. ned for mængden af synkron undervisning og op for antal-

let af individuelle opgaver, som kunne løses væk fra skærmen, eller når det passede ind i elevens

dag. Nogle lærere forsøgte derudover at inddrage praktiske opgaver, som eleverne kunne løse

hjemmefra for på den måde at styrke elevernes motivation for undervisningen. Der er blandt andet

eksempler på skoler, som leverede byggematerialer til elevernes hjem, så de kunne bygge et pro-

dukt derhjemme, eller at en lærer bad eleverne om at tilberede mad i eget køkken.

Stor udvikling i den digitale infrastruktur og lærernes kompetencer

Erfaringsopsamlingen viser, at skolerne havde meget forskellige forudsætninger for at arbejde med

virtuel undervisning i nedlukningsperioden. Perioden har til gengæld bidraget til en stor udvikling

af skolernes digitale infrastruktur og lærernes kompetencer i forhold til at anvende digitale tekno-

logier og læringsplatforme. Spørgeskemaundersøgelsen blandt ledere viser, at i alt 76 % af skolele-

derne angiver at deres skole i mindre grad eller slet ikke havde erfaring med at gennemføre under-

visning som fjernundervisning på tidspunktet for nedlukningsperiodens start. Derudover var der

stor variation i lærernes didaktiske og tekniske kompetencer ift. at afvikle undervisningen virtuelt.

I løbet af nedlukningsperioden har de fleste ledere haft fokus på at understøtte lærernes kompe-

tencer gennem sparring og kurser. Særligt lærernes tekniske kompetencer var i fokus. I spørgeske-

maundersøgelsen svarer de adspurgte ledere, at de i løbet af nedlukningsperioden rammesatte

vejledning, sparring og/eller videndeling for det undervisende personale mht. tekniske aspekter af

afvikling af den virtuelle undervisning. Derudover peger interviewene på, at der på flere af de sko-

ler, som manglede en sådan, blev etableret en fælles digital læringsplatform. Det bidrog til en øget

ensretning af lærernes arbejde og styrkede deres muligheder for videndeling.

Danmarks Evalueringsinstitut

BUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 117: Delrapporter om erfaringer med nødundervisning under COVID-19-pandemien, fra børne- og undervisningsministeren

Erhvervsskolers erfaringer med nødundervisning under covid-19-pandemien

Resumé

Det er erfaringen, at perioden med nødundervisning i foråret og sommeren 2020 har haft en positiv

betydning for det undervisende personales digitale kompetencer og lærerenes motivation for at

anvende digitale lærermidler i fremtiden.

Perspektivering

Erfaringsopsamlingen på erhvervsskolerne giver anledning til en række perspektiverende refleksio-

ner. Da opsamlingen sætter fokus på ledere, lærere og elevers oplevelser i en ganske ekstraordi-

nær periode med nødundervisning og generelt helt anderledes vilkår på skolerne, virker det oplagt

at tage ved lære af erfaringerne som forberedelse til en fremtidig periode med nedlukning af sko-

lerne. Nedlukningsperioden har imidlertid også afstedkommet nogle mere overordnede erfaringer

om virtuel undervisning, som ikke kun knytter sig til perioder med nødundervisning, men som kan

komme skolerne til gode i det fremtidige, generelle arbejde med digitalisering af dele af undervis-

ningen.

Erfaringsopsamlingen peger på, at skolerne har udviklet deres kompetencer og erfaringer i virtuel

undervisning i løbet af perioden med nødundervisning i første halvdel af 2020. Flere skoler har fx

fået etableret digitale læringsplatforme, skolerne har fået gode erfaringer med, hvordan man af-

holder digitale møder, og lærerne har udviklet deres digitale kompetencer. De nye erfaringer og

kompetencer har givet anledning til, at skolerne vil inddrage mere virtuel undervisning i fremtiden.

Det gælder både en yderligere digitalisering af den teoretiske undervisning med fysisk tilstedevæ-

relse og mere fjernundervisning samt online feedback i forbindelse med projektforløb fx i forbin-

delse med erhvervsområdeprojekter på eux-forløbene.

Erfaringsopsamlingen viser, at lederne primært har understøttet udviklingen af lærernes tekniske

kompetencer. Det er dog mindst lige så vigtigt, at lærerne er klædt ordentligt på til at gøre sig di-

daktiske overvejelser, når de skal tilrettelægge virtuel undervisning. Det er især vigtigt i forhold til at

understøtte elevernes motivation samt udviklingen af en faglig identitet, som på erhvervsuddan-

nelserne i høj grad opstår i det praktiske og erhvervsspecifikke arbejde. Det er derfor vigtigt, at læ-

rerne har fokus på disse elementer, når de tilrettelægger og gennemfører den virtuelle undervis-

ning i de uddannelsesspecifikke fag – enten ved brug af simulationsprogrammer eller ved praktiske

opgaver, som eleverne kan løse hjemmefra. I fremtiden er det således vigtigt, at ledelsen også prio-

riterer, at lærerne udvikler deres didaktiske kompetencer i at tilrettelægge og gennemføre god og

motiverende virtuel undervisning.

Deltagelse i virtuel undervisning kræver nogle særlige kompetencer af eleverne, som eleverne ikke

nødvendigvis har. Det viser erfaringsopsamlingen. Lærerne fortæller fx, at eleverne ikke altid ved,

hvordan de skal deltage i den virtuelle undervisning på en god og hensigtsmæssig måde fx via

Mi-

crosoft Teams

eller

Zoom.

Det drejer sig bl.a. om, at mange elever ikke bryder sig om at have kame-

raet tændt, selv om det nogle gange er nødvendigt for undervisningen, eller om episoder, hvor ele-

verne digitalt chikanerer hinanden ved fx at smide hinanden ud af de digitale grupperum. Det un-

derstreger, at god og hensigtsmæssig deltagelse i virtuel undervisning og gruppearbejde er noget,

eleverne skal lære.

Det er samtidig vigtigt at være opmærksom på, at selvom flere skoler har gjort sig positive erfarin-

ger med virtuel undervisning i grundfagsundervisningen, har de fleste også oplevet udfordringer

med den nye undervisningsform. Det drejer sig bl.a. om elever, som i høj grad har savnet det soci-

ale fællesskab i klassen og på skolen. Samtidig oplever eleverne, at de har fået mindre feedback i

nedlukningsperioden, og mange har desuden oplevet den virtuelle undervisning som meget ens-

formig. Derfor forekommer det væsentligt for skolerne at overveje, hvordan de kan imødekomme

disse udfordringer, hvis de i fremtiden har til hensigt oftere at gennemføre virtuel undervisning. Fx

Danmarks Evalueringsinstitut

BUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 117: Delrapporter om erfaringer med nødundervisning under COVID-19-pandemien, fra børne- og undervisningsministeren

Erhvervsskolers erfaringer med nødundervisning under covid-19-pandemien

Resumé

er variation i forhold til undervisningens form og indhold nødvendig, hvis eleverne skal have moti-

vation for at deltage.

Om datagrundlaget

Rapportens analyser bygger på både kvantitative og kvalitative data. Der er til undersøgelsen gen-

nemført en spørgeskemaundersøgelse blandt uddannelsesledere og elever på erhvervsskolerne i

Danmark. Dataindsamlingen er foregået i perioden fra september til oktober 2020, hvor skolerne

viste sig langt mindre tilbøjelige til at ville deltage, end det erfaringsmæssigt ellers er tilfældet.

Denne rapports kvantitative analyser siger derfor principielt kun noget om de skoler og responden-

ter, der indgår i spørgeskemaundersøgelsens datagrundlag, og ikke om den samlede population af

erhvervsskoler. I alt indgår der svar fra 49 ledere og 1.355 elever på erhvervsskolerne. Det svarer til

en svarprocent (ud af udsendelsesgrundlaget) på hhv. 45 % blandt lederne og 23 % blandt ele-

verne.

Spørgeskemaet til elever er sendt til elever, som gik på enten GF1 eller GF2 i foråret 2020. 99 % af

besvarelserne kommer fra elever, der gik på GF2, hvilket er i overensstemmelse med elevpopulatio-

nen på erhvervsskolerne i denne periode, da få elever går på GF1 i marts. Eleverne repræsenterer

alle fire overordnede uddannelsesområder/hovedområder.

Repræsentativitetsanalyser viser, at der er visse skævheder i data, både hvad angår leder- og elev-

besvarelser. I elevdata er der konstateret signifikante skævheder hvad angår køn, alder, forældres

uddannelsesniveau, bopælsregion og hovedområde set ift. populationen. I lederdata er substanti-

elle forskelle ift. populationen på mellem +/- 10-13 procentpoint hvad angår hovedområde, geo-

grafisk placering (region) og skolestørrelse. Forskellene på lederbesvarelser og population er dog

ikke signifikante på grund af det lille datagrundlag (49 lederbesvarelser).

Denne rapports beskrivende analyser siger derfor kun noget om de skoler og respondenter, der

indgår i spørgeskemaundersøgelsens datagrundlag og ikke noget om den samlede population af

erhvervsskoler. Dog indikerer sensitivitetsanalyser af elevbesvarelser, at skævhederne ikke har be-

tydning for undersøgelsens konklusioner.

Som en del af undersøgelsens datagrundlag indgår der ligeledes kvalitative telefoninterview med i

alt fire uddannelsesledere og seks lærere fra fire forskellige erhvervsuddannelsesinstitutioner. Le-

dere og lærere er udvalgt, så de tilsammen repræsenterer uddannelser fra forskellige uddannelses-

områder, inkl. SOSU og de merkantile uddannelser. Lærerne er desuden udvalgt, så de samlet set

både repræsenterer grundfag og uddannelsesspecifikke fag på såvel hoved- som grundforløb.

Læs mere om metode og repræsentativitetsanalyser i afsnit 2.3 og metodebilag A.

Danmarks Evalueringsinstitut

BUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 117: Delrapporter om erfaringer med nødundervisning under COVID-19-pandemien, fra børne- og undervisningsministeren

Erhvervsskolers erfaringer med nødundervisning under covid-19-pandemien

2 Indledning

Alle skoler og uddannelsesinstitutioner i Danmark måtte i marts 2020 lukke som følge af covid-19-

pandemien. Undervisningen kunne derfor i en periode ikke foregå som den plejede, dvs. den måtte

gennemføres uden samlet fysisk tilstedeværelse af lærere, elever, kursister og deltagere. I stedet

trådte en nødundervisningsbekendtgørelse i kraft (BEK nr. 242 af 19.3.2020). Målet med nødunder-

visningen var at tilgodese den enkelte elevs behov inden for rammerne af, hvad der var praktisk

muligt i den ekstraordinære situation.

I løbet af april og maj 2020 fik skolerne og uddannelsesinstitutionerne gradvist lov til at genåbne,

og en ny nødundervisningsbekendtgørelse så trådte i kraft (BEK nr. 629 af 15.5.2020). Nødundervis-

ning i genåbningsperioden sigtede mod en ”fleksibel og gradvis indfasning af den almindelige un-

dervisning” (af 15.5.2020, s. 2). Selvom elever og lærere kunne vende tilbage til skolerne, var der

dog fortsat tale om en ekstraordinær situation, og undervisningen var heller ikke i denne periode,

som den plejede.

Denne rapport om

Erhvervsskolernes

erfaringer er en del af undersøgelsen

Systematisk erfaringsop-

samling om læring fra covid-19-perioden på grundskole-, ungdoms- og voksenuddannelsesområdet.

Undersøgelsen er gennemført på opdrag fra Børne- og Undervisningsministeriet (BUVM) og rappor-

ten er én ud af i alt fem rapporter fra samme undersøgelse. I de fire øvrige rapporter har Danmarks

Evalueringsinstitut (EVA) undersøgt, hvilke erfaringer man har gjort sig med nødundervisning under

covid-19-perioden på hhv. grundskoler, gymnasiale uddannelser, den forberedende grunduddan-

nelse (FGU), ungdomsuddannelse for unge med særligt behov (STU) samt på voksen- og efterud-

dannelserne.

2.1 Formål og undersøgelsesspørgsmål

Formålet med undersøgelsen er at opsamle erfaringerne fra skolernes nødundervisning i foråret

2020. Covid-19-pandemien har stillet skoleledelser, lærere og elever over for en ekstraordinær ud-

fordring. Skolerne har med kort varsel skullet beslutte, hvad nødundervisningen skulle bestå af, og

hvordan den skulle gennemføres. Eleverne har heller ikke haft mulighed for at forberede sig på,

hvordan undervisning derhjemme skulle forløbe, og det var også en anderledes skoledag, der

mødte dem, da de igen fik mulighed for at vende tilbage til skolerne i genåbningsperioden.

Alle elever, lærere og ledere har gjort sig erfaringer både i nedluknings- og i genåbningsperioden,

som kan være relevante i et fremadrettet perspektiv. Selvom der har været tale om en helt ekstra-

ordinær situation i 2020, og selvom man må være opmærksom på, at nødundervisning ikke kan

sammenlignes i forholdet 1:1 med almindelig undervisning, viser det sig alligevel, at der er nogle

erfaringer og indsigter fra perioden, som skolerne kan bruge i den videre udvikling af ledelse, orga-

nisering og tilrettelæggelse af undervisningen – både i særlige situationer som den nuværende

(primo 2021) og ift. en mere almindelig uddannelseshverdag.

Danmarks Evalueringsinstitut

BUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 117: Delrapporter om erfaringer med nødundervisning under COVID-19-pandemien, fra børne- og undervisningsministeren

Erhvervsskolers erfaringer med nødundervisning under covid-19-pandemien

Indledning

Erfaringsopsamlingen tager afsæt i et todelt fokus på henholdsvis (a) styring og ledelse, samt (b)

undervisning og pædagogik. Undersøgelsen på erhvervsskolerne belyser følgende overordnede

spørgsmål og temaer (de detaljerede undersøgelsesspørgsmål fremgår af rapportens metodebilag,

bilag A):

Styring og ledelse

• Hvilke rammer og retningslinjer for samt forventninger til nødundervisningen har skoleledelsen

udstukket i hhv. nedluknings- og genåbningsperioden?

• Hvordan har vilkårene for nødundervisningen set ud fra et ledelsesperspektiv? I nedlukningsperi-

oden: ledelse af medarbejdere på afstand og lærernes digitale omstilling? I genåbningsperioden:

ledelse af en periodevis fysisk opdelt medarbejderstab, organisatoriske implikationer af retnings-

linjer om afstand, gruppestørrelse mv. (dvs. personaledækning af klasser og fag og udnyttelse af

skolernes lokaler, udefaciliteter mv.)?

Undervisning og pædagogik

• Hvordan er nødundervisningen blevet struktureret, og hvilke erfaringer har lærere og elever gjort

sig med forskellige undervisningsformer i nedlukningsperioden, herunder hvilke muligheder og

begrænsninger de digitale læringsplatforme, digitale læringsmidler mv. giver?

• Hvordan var elevernes deltagelse, motivation, trivsel og læring? Hvilke aspekter af nødundervis-

ningen har hhv. understøttet og udfordret elevernes deltagelse, motivation, trivsel og læring?

Hvilke forskelle ser vi blandt forskellige elevgrupper i hhv. nedluknings- og genåbningsperioden?

• Hvordan er nødundervisningen blevet struktureret, og hvilke erfaringer har lærere og elever gjort

sig med forskellige undervisningsformer i genåbningsperioden, herunder undervisning i mindre

hold, færre lærere per hold, mere undervisning udendørs?

På tværs af dette todelte fokus, ser vi også på følgende tre temaer:

• Hvordan har skolerne taget hånd om elever med særlige behov i nedlukningsperioden og even-

tuelt også efterfølgende?

• Hvordan oplevede eleverne aflysningen af prøverne, og hvilke alternativer til de aflyste prøver

blev der evt. sat i stedet?

• Hvordan har lærerne oplevet arbejdsmængden og det kollegiale samarbejde i hhv. nedluknings-

og genåbningsperioden?

2.2 Metodisk design

Samlet set bygger erfaringsopsamlingen på en kombination af kvantitative og kvalitative datakil-

der, der inddrager perspektiver fra en række forskellige aktører, herunder ledelse, lærere og elever.

Der er i designet lagt vægt på, at undersøgelsens datagrundlag giver mulighed for både at tegne et

bredt billede af de forskellige aktørers erfaringer fra covid-19-perioden og at udfolde disse billeder

med mere konkrete og dybdegående beskrivelser af de erfaringer, skolerne har gjort sig. Dog er der

forskel på bredden og dybden, hvormed de forskellige uddannelsesområder belyses. Disse for-

skelle afspejler en prioritering foretaget af BUVM.

Det er en grundlæggende præmis for erfaringsopsamlingen, at dataindsamlingen er gennemført i

efteråret 2020, dvs. flere måneder efter at skolernes nedluknings- og genåbningsperiode har fundet

Danmarks Evalueringsinstitut

BUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 117: Delrapporter om erfaringer med nødundervisning under COVID-19-pandemien, fra børne- og undervisningsministeren

Erhvervsskolers erfaringer med nødundervisning under covid-19-pandemien

Indledning

sted. Denne forsinkelse kan potentielt have indflydelse på karakteren og detaljegraden af de erfa-

ringer, der er indsamlet.

Erfaringsopsamlingen er informeret og kvalificeret gennem en forundersøgelse, der dels har ind-

draget viden fra allerede eksisterende undersøgelser (eVidenCenter og DEA 2020, SDU 2020, Natio-

nalt Center for Erhvervspædagogik 2020, jf. afsnit 3.1 i bilag A), dels har bestået af en række indle-

dende telefoninterview, der har haft til formål at fokusere indhold og tilpasse sprogbrug i forbin-

delse med den efterfølgende dataindsamling.

2.3 Datakilder i undersøgelsen på erhvervsskoleområde

Erfaringsopsamlingen på

erhvervsskoleområdet

baserer sig på analyser af såvel kvantitative som

kvalitative data for på den måde at give et bredt og nuanceret billede af de erfaringer, som de del-

tagende erhvervsskoler, har gjort sig i nødundervisningsperioden. Et overblik over de enkelte data-

kilder præsenteres her, og der henvises til metodebilag A for yderligere detaljer om dataindsamlin-

gens forløb og resultater.

2.3.1

Survey

På erhvervsskoleområdet er der gennemført spørgeskemaundersøgelser blandt følgende respon-

dentgrupper:

• Uddannelsesledere

• Elever, der gik på grundforløbet i marts-juni 2020.

Spørgeskemaundersøgelsen er gennemført af Epinion på vegne af Danmarks Evalueringsinstitut

(EVA), og følgende metodeafsnit tager afsæt i metodebeskrivelser udarbejdet af Epinion.

Data fra spørgeskemaundersøgelsen inddrages med det forbehold, at der på trods af en omfat-

tende proces er opnået svarprocenter (ud af de

indberettede

antal respondenter) på hhv. 45 %

blandt ledere og 23 % blandt elever. De gennemførte repræsentativitetsanalyser viser, at der er

skævheder ift. nogle parametre, hvoraf et antal er statistisk signifikante.

I lederdatagrundlaget kan der identificeres afvigelser mellem data og populationen hvad angår ho-

vedområde (underrepræsentation af kontor, handel og forretningsservice), geografisk placering

(underrepræsentation af Region Midtjylland og overrepræsentation af Region Syddanmark) og

skolestørrelse (underrepræsentation af de små skoler og overrepræsentation af de store skoler) på

mellem +/- 10-13 procentpoint, hvilket må betragtes som betydelige forskelle. Forskellene mellem

spørgeskemabesvarelser og populationen er dog ikke statistisk signifikante, hvilket formodentlig

skyldes det lille datagrundlag på 49 besvarelser.

I elevdatagrundlaget kan der konstateres statistisk signifikante skævheder i analysegrundlaget,

hvad angår køn (overrepræsentation af kvinder), alder (overrepræsentation af elever under 18 år

og underrepræsentation af elever mellem 18-24 år), bopælsregion (overrepræsentation af Region

Midtjylland og underrepræsentation af Region Hovedstaden), hovedområde (overrepræsentation

af Omsorg, Sundhed og Pædagogik og underrepræsentation af Teknologi, Byggeri og Transport)

og forældres uddannelsesniveau (overrepræsentation af forældre med videregående uddannelser

og underrepræsentation af forældre uden uddannelse), når man sammenligner med den tilfældigt

udtrukne stikprøve. Som sensitivitetsanalyse er der afprøvet vægtning for at udligne identificerede

Danmarks Evalueringsinstitut

BUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 117: Delrapporter om erfaringer med nødundervisning under COVID-19-pandemien, fra børne- og undervisningsministeren

Erhvervsskolers erfaringer med nødundervisning under covid-19-pandemien

Indledning

skævheder i elevdata. Brug af vægte viste imidlertid ingen nævneværdige forskelle i de afrapporte-

rede svarfordelinger. Derfor afrapporteres uvægtede data i rapporten.

På baggrund af analyserne af undersøgelsens repræsentativitet er det EVAs samlede vurdering at

der ikke er betydelig bias i elevundersøgelsens overordnede resultater, om end stikprøven ikke kan

betragtes som direkte repræsentativ for populationen, og der dermed ikke uden videre kan gene-

raliseres fra undersøgelsen til den samlede population af elever på erhvervsuddannelser i Dan-

mark. Dette skyldes primært at vægtning af data på de konstaterede skævheder ikke rykker ved

rapportens hovedkonklusioner.

Hvad angår spørgeskemaundersøgelsen blandt uddannelsesledere på erhvervsuddannelserne er

det EVAs samlede vurdering, at data ikke kan betragtes som repræsentativt ift. populationen. Dette

skyldes primært, at forskellene mellem population og datagrundlag må betragtes som betydelige,

på trods af de ikke er signifikante, samt at det ikke hat været muligt at afprøve vægtning pga. data-

grundlagets begrænsede størrelse. Det kan således ikke afdækkes, i hvilken grad skævhederne har

påvirket svarfordelingerne i rapporten.

Der henvises til metodebilaget for en mere detaljeret gennemgang af repræsentativitet og vægt-

ning.

Ledersurvey

Spørgeskemaundersøgelsen blandt uddannelsesledere blev tilrettelagt som en totalundersøgelse

blandt alle uddannelsesledere med ansvar for specifikke uddannelser eller uddannelsesområder

på skoler, der udbyder erhvervsuddannelser. Besvarelserne er dermed på uddannelsesområdeni-

veau (fx ”Byggeri”) og ikke institutionsniveau (fx Roskilde Tekniske Skole). Det betyder, at der på

nogle skoler er flere besvarelser pr. institution. Da oplysninger om uddannelsesledere ikke er of-

fentligt tilgængelige, blev alle skoler bedt om at indberette kontaktoplysninger om deres uddan-

nelsesledere. I alt blev 76 skoler bedt om at indberette oplysninger, hvoraf 55 skoler indberettede

109 uddannelsesledere, og 49 ledere svarede på spørgeskemaundersøgelsen. Dette giver en svar-

procent på 45 % ud af de indberettede ledere.

Elevsurvey

Spørgeskemaundersøgelsen blandt elever på erhvervsskoler blev tilrettelagt som en tilfældig stik-

prøveundersøgelse blandt elever, der gik på grundforløbet i perioden marts-juni 2020. Der blev ud-

sendt invitationer til spørgeskemaundersøgelsen til i alt 6.000 elever via e-Boks, hvoraf 1.355 elever

besvarede spørgeskemaet. Dette giver en svarprocent på 23 %.

2.3.2

Telefoninterview

Styrken ved det samlede undersøgelsesdesign ligger i, at data trianguleres ift. at have flere respon-

dentgrupper med i de kvantitative data (uddannelsesledere og elever), men også ved at der i kvali-

tative datamateriale inddrages perspektiver fra både ledere og lærere.

På erhvervsuddannelsesområdet er der gennemført kvalitative interview med i alt fire uddannel-

sesledere og seks lærere fra fire forskellige erhvervsskoler. Ledere og lærere er udvalgt, så de sam-

let set repræsenterer uddannelser fra de forskellige uddannelsesområder. Derudover er lærerne

udvalgt, så de både repræsenterer grundfag og uddannelsesspecifikke fag samt underviser på

grundforløb og evt. hovedforløb.

Danmarks Evalueringsinstitut

BUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 117: Delrapporter om erfaringer med nødundervisning under COVID-19-pandemien, fra børne- og undervisningsministeren

Erhvervsskolers erfaringer med nødundervisning under covid-19-pandemien

Indledning

Fjernundervisning, virtuel undervisning og digitale

læremidler

I erfaringsopsamlingen anvendes følgende begreber til at beskrive måder, hvorpå digitale og

virtuelle redskaber og ressourcer har indgået i den nødundervisning, der fandt sted i nedluk-

nings- og til dels i genåbningsperioden i foråret 2020. Begreberne dækker et felt under hastig

og kontinuerlig forandring og derfor er disse beskrivelser i sagens natur ikke nødvendigvis

hverken helt dækkende eller fuldstændigt afgrænset.

Fjernundervisning

Fjernundervisning er en samlebetegnelse for den undervisning, der er gennemført for de

hjemsendte elever og deltagere primært i nedlukningsperioden og nogle steder delvist i gen-

åbningsperioden. Fjernundervisning er tilrettelagt med en fysisk distance mellem lærere og

elever/deltagere. Fjernundervisning foregår ofte, men ikke altid, som virtuel undervisning.

Virtuel undervisning

Virtuel forstås i dag typisk i betydningen ”computermedieret”. Det meste af fjernundervis-

ningen i nedlukningsperioden er i en eller anden grad foregået virtuelt. Det kan dreje sig om

alt fra beskeder om analoge opgaver givet på en digital platform (som fx

Lectio, Moodle

eller

Aula)

til virtuelle læreroplæg. Virtuel undervisning kan både foregå synkront og asynkront:

•

Synkron virtuel undervisning: elever/deltagere og/eller lærere er tilstede samtidig i et vir-

tuelt rum. Det kan være på digitale læringsplatforme, som er udviklet til undervisnings-

brug eller ved hjælp af digitale samarbejdsplatforme som fx

Microsoft Teams, Zoom

og lig-

nende. Den synkrone virtuelle undervisning giver mulighed for at etablere et virtuelt klas-

seværelse eller grupperum, hvor lærere og elever/deltagere kan indgå i dialog, der kan

gennemføres oplæg og eleverne/deltagerne kan samarbejde om opgaverne.

•

Asynkron virtuel undervisning: elever/deltagere og lærere er ikke til stede samtidig. I den

asynkrone virtuelle undervisning kan læreren fx give eleverne/deltagerne opgaver via digi-

tale læringsplatforme, et digitalt skole-/studieadministrativt system eller andre digitale

kommunikationskanaler. Det kan både være analoge opgaver i fysiske bøger, som ele-

verne/deltagerne har derhjemme og/eller digitalt materiale i form af fx en video, websider

eller digitale læremidler.

Digitale læremidler

Digitale læremidler omfatter fx programmer til træning af ordforråd, grammatik og regne-

færdigheder, men kan også være hele læringsforløb med tekster, spørgsmål og samarbejds-

fora. Selvom de ikke er udviklet specifikt med henblik på undervisning og læring, så har ele-

ver og deltagere i den virtuelle undervisning også anvendt andre former for digitale redska-

ber og programmer som fx sociale medier, kamera- og videooptagelsesprogrammer og lig-

nende.

Kilde: Danmarks Evalueringsinstitut, 2021.

Note: Definitionen af virtuel undervisning er inspireret af denne artikel:

https://emu.dk/eud/corona-gode-raad-til-un-

dervisning/gode-raad-til-virtuel-undervisning.

Danmarks Evalueringsinstitut

BUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 117: Delrapporter om erfaringer med nødundervisning under COVID-19-pandemien, fra børne- og undervisningsministeren

Erhvervsskolers erfaringer med nødundervisning under covid-19-pandemien

3 Ledelse og rammesætning

I dette kapitel beskrives det, hvordan skolernes ledelse har rammesat nødundervisningen – først i

nedlukningsperioden og efterfølgende i genåbningsperioden.

3.1 Ledelse og rammesætning i nedlukningsperioden

Undersøgelsen viser, at nedlukningen på erhvervsskolerne var præget af store omstillinger på kort

tid. Der har været stor forskel på i hvilket omfang, det har været muligt for lærerne at omlægge un-

dervisningen til virtuel fjernundervisning afhængigt af skolens eksisterende praksis, lærernes kom-

petencer og ikke mindst indholdet i den konkrete undervisning. Rammer og retningslinjer sat af

ledelsen til nødundervisningen i nedlukningsperioden i foråret 2020 har derfor varieret på tværs af

fag og uddannelser.

3.1.1

Skolerne sigtede mod at fastholde skemaet, men reduceringer og

omstruktureringer var i nogen tilfælde nødvendigt

Det er et udbredt perspektiv i de kvalitative interview, at skolernes ledelse så vidt muligt forsøgte at

fastholde elevernes skema i nedlukningsperioden. Der har dog været situationer, hvor det har væ-

ret nødvendigt at fravige fra den normale struktur.

Først og fremmest har der været situationer, hvor leder og lærere vurderede, at det ikke var prak-

tisk eller fagligt forsvarligt at gennemføre undervisningen som fjernundervisning

. Dette gjaldt sær-

ligt praktisk undervisning, hvor eleverne har brug for adgang til materialer (træ, råvarer mv.) eller

maskiner for at kunne gennemføre undervisningen som normalt. Lederne har i disse situationer

truffet beslutninger om, at undervisning i de konkrete fag enten skulle reduceres i omfang i nedluk-

ningsperioden, eller at uddannelsernes struktur skulle ændres markant. På tværs af skolerne i de

kvalitative interview ses tre tilgange til, hvordan ledelsen har håndteret udfordringen med de prak-

tiske fag på de enkelte uddannelser:

•

Udlevering af materialer:

På nogle uddannelser arrangerede ledelsen, at materialer blev bragt ud

til eleverne, så de kunne løse enkelte praktiske opgaver i deres eget hjem.

•

Udskydelse af undervisning:

På andre uddannelser valgte ledelsen at udskyde al undervisning i

specifikke fag, uden at denne blev erstattet af anden undervisning i perioden.

•

Fokus på de teoretiske elementer:

På andre uddannelser valgte ledelsen at udsætte alle prakti-

ske opgaver og i stedet fremrykke det teoretiske indhold i fagene. Der er ligeledes eksempler på,

1 Kravet om nødundervisning omfattede ikke praktisk orienteret undervisning i fag eller aktiviteter, hvor det ville være forbundet med

uforholdsmæssige faglige, praktiske eller sikkerhedsmæssige vanskeligheder at gennemføre undervisningen uden samtidig tilstede-

værelse af underviser og elever (BEK nr. 629 af 15.5.2020).

Danmarks Evalueringsinstitut

BUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 117: Delrapporter om erfaringer med nødundervisning under COVID-19-pandemien, fra børne- og undervisningsministeren

Erhvervsskolers erfaringer med nødundervisning under covid-19-pandemien

Ledelse og rammesætning

at hele uddannelser blev omstruktureret. Fx er der i de kvalitative interview et eksempel på, at

ledelsen valgte at rykke rundt på nogle af skoleperioderne i hovedforløbet på flere af deres ud-

dannelser. Ændringen betød, at eleverne i nedlukningsperioden fik teoretisk undervisning fra to

skoleperioder, mens de praktiske elementer fra begge skoleperioder blev udskudt, til eleverne

igen var på skolen. Denne ændring har ifølge lederen medvirket til, at eleverne kunne gennem-

føre uddannelsen på den planlagte tid uden behov for forlængelse heraf.

En pointe fra de kvalitative interview er dog, at skolerne ikke anvendte samme tilgang på alle sko-

lens uddannelser. Der var i stedet tale om en individuel ledelsesvurdering af mulighederne i det en-

kelte fag. Der kan derfor på samme skole ses eksempler på uddannelser, hvor undervisningen i de

uddannelsesspecifikke fag blev udskudt, og samtidigt eksempler på uddannelser, hvor undervis-

ningen i de uddannelsesspecifikke fag blev gennemført, men med fokus på det teoretiske indhold

osv.

Ifølge spørgeskemaundersøgelsen blandt uddannelsesledere har grundforløbseleverne på største-

delen af erhvervsuddannelserne (73 %) modtaget i gennemsnit minimum 26 timers lærerstyret un-

dervisning om ugen i nedlukningsperioden. 27 % af de adspurgte ledere angiver, at eleverne i gen-

nemsnit har modtaget færre end 26 timers lærerstyret undervisning i denne periode. Det mindste

gennemsnitlige timeantal, som er angivet i spørgeskemaundersøgelsen, er 15 timer (bilag B, tabel

1.1 og 1.2).

Erhvervsskolerne har en stor andel af voksne elever over 25 år, og en udfordring i nedlukningsperi-

oden var derfor, at nogle voksne elever havde svært ved at deltage i undervisningen, da de også

havde ansvar for at passe deres egne, hjemsendte børn. Særligt oplevede ledelserne, at deltagelse

i nedlukningsperioden var en udfordring for enlige forældre. Der er derfor eksempler på, at ledel-

sen besluttede at opstille færre krav til disse elevers aktive deltagelse, og at de gav eleverne mulig-

hed for at forlænge deres uddannelsesforløb, hvis det var nødvendigt. I de kvalitative interview er

der både eksempler på forlængelse af grundforløb og hovedforløb.

3.1.2

Krav om kontakt med eleverne

Analysen af det kvalitative datamateriale peger på, at lærerne generelt havde meget frie rammer i

forhold til tilrettelæggelse af indholdet i deres undervisning, men at ledelsen stillede krav til læ-

rerne ift. deres løbende kontakt med eleverne.

Kontakten til eleverne var primært forankret hos kontaktlærerne, som også under normale om-

stændigheder har ansvar for at følge op på elevernes lærings, trivsel og deltagelse. Opmærksom-

heden på denne opgave blev dog skærpet i nedlukningsperioden. Der var især en forventning om

øget opmærksomhed på de elever, som var fraværende i den virtuelle undervisning, eller som

havde særlige behov. I de kvalitative interview er der eksempler på, at skolerne brugte mange res-

sourcer på at opspore og rådgive frafaldstruede elever. Opsporingen skete enten via elevens kon-

taktlærer eller via et mentorkorps eller fastholdelsesteam.

Spørgeskemaundersøgelsen viser, at størstedelen af de adspurgte elever havde regelmæssig kon-

takt med en medarbejder fra skolen i nedlukningsperioden i foråret 2020. 11 % af de adspurgte ele-

ver svarer, at de talte eller skrev med en lærer, kontaktlærer, vejleder eller lign. hver dag i perioden,

hvor de var hjemme. 51 % svarer, at de gjorde dette én-fire gange om ugen. 29 % svarede ”Mindre

end én gang om ugen”, mens de resterende 8 % svarede ”Aldrig” (bilag B, tabel 2.1).

Danmarks Evalueringsinstitut

BUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 117: Delrapporter om erfaringer med nødundervisning under COVID-19-pandemien, fra børne- og undervisningsministeren

Erhvervsskolers erfaringer med nødundervisning under covid-19-pandemien

Ledelse og rammesætning

Få elever blev inviteret ind på erhvervsskolerne i nedlukningsperioden

Et par uger inde i nedlukningen fik erhvervsskolerne mulighed for at invitere udvalgte elever ind på

skolen, såfremt de vurderede, at eleverne havde et særligt behov for dette. Spørgeskemaundersø-

gelsen viser, at cirka halvdelen af skolerne, der deltog i spørgeskemaundersøgelsen (51 %), har

gjort brug af denne mulighed. 80 % af de ledere, som angiver at de inviterede elever ind på skolen,

svarer at der tale om en mindre gruppe elever svarende til 1-5 % af den samlede elevgruppe (bilag

B, tabel 1.6).

I spørgeskemaundersøgelsen blandt elever svarer 10 % af de adspurgte elever, at de blev tilbudt at

komme ind på skolen i nedlukningsperioden (bilag B, tabel 2.2).

I de kvalitative interview fortæller lærere og uddannelsesledere, at de valgte at invitere elever, som

enten var frafaldstruede, mistrivedes i hjemmet eller havde digitale udfordringer, som betød, at de

ikke kunne deltage i den virtuelle undervisning.

3.1.3

Ensretning af anvendelse af digitale læringsplatforme

Analysen viser, at der på nogle skoler har vist sig et behov for at ensrette lærernes brug af digitale

læringsplatforme til undervisningen i løbet af nedlukningsperioden. Det drejer sig om de skoler,

som ikke havde en fælles digital læringsplatform inden nedlukningsperioden.

På de skoler, som allerede inden nedlukningsperioden havde etableret en fælles digital lærings-

platform, fik lærerne typisk besked på at anvende den i den virtuelle fjernundervisning. Blandt de

skoler, som i begyndelsen af nedlukningen ikke havde en fælles digital læringsplatform, gav le-

derne derimod lærerne frie rammer til selv at udvælge en digital platform, som kunne fungere i den

enkeltes undervisning. På disse skoler betød det, at lærerne i nedlukningsperioden anvendte

mange forskellige læringsplatforme. Skolerne oplevede både fordele og ulemper ved denne til-

gang. På den ene side var lærerene glade for, at de ikke behøvede at sætte sig ind i nye digitale

platforme, men kunne anvende de, de i forvejen kendte. På den anden side oplevede eleverne, at

det blev forvirrende med de mange forskellige digitale læringsplatforme i undervisningen. Endelig

havde skolens ledelse svært ved at understøtte og give it-support til lærere og elever, når der blev

anvendt mange forskellige digitale læringsplatforme.

For at imødekomme udfordringerne valgte nogle af lederne at ensrette lærernes brug af digitale

læringsplatforme i løbet af nedlukningsperioden. Der er blandt andet eksempler på, at skoler har

indkøbt licenser til specifikke læringsplatforme og fik arrangeret oplæring af både lærere og elever,

så de kunne anvende disse, samt etableret mulighed for at lærerne kunne få support i den valgte

løsning. Ensretningen har ifølge lærere medvirket til en mere stringent praksis, bedre systemunder-

støttelse og bedre mulighed for vidensdeling lærerne imellem.

Ledelsen har haft fokus på at understøtte lærernes digitale kompetencer i

nedlukningsperioden

Både interviewdata og spørgeskemadata vidner om, at uddannelseslederne på forskellig vis har

forsøgt at understøtte lærernes digitale kompetencer i forbindelse med nedlukningsperioden.

Spørgeskemaundersøgelsen blandt uddannelseslederne viser, at lederne især har haft fokus på at

understøtte lærernes tekniske kompetencer. I spørgeskemaundersøgelsen angiver alle lederne,

der har deltaget i undersøgelsen, at de i løbet af nedlukningsperioden rammesatte vejledning,

sparring og/eller videndeling for det undervisende personale mht. tekniske aspekter af den digitale

afvikling af undervisningen. Over halvdelen af lederne (53 %) angiver, at de i høj grad gjorde dette,

mens de resterende gjorde det i nogen grad (45 %) eller i mindre grad (2 %) (bilag B, tabel 1.3).

Danmarks Evalueringsinstitut

BUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 117: Delrapporter om erfaringer med nødundervisning under COVID-19-pandemien, fra børne- og undervisningsministeren

Erhvervsskolers erfaringer med nødundervisning under covid-19-pandemien

Ledelse og rammesætning

I spørgeskemaet svarer samtlige uddannelsesledere ligeledes, at de rammesatte vejledning, spar-

ring og/eller videndeling for det undervisende personale mht. didaktik og pædagogik ifm. den digi-

tale afvikling af undervisningen, om end i lidt mindre grad. 31 % af lederne i spørgeskemaundersø-

gelsen svarer, at de i høj grad gjorde dette, mens 55 % svarer ”I nogen grad”, og 14 % svarer ”I min-

dre grad” (bilag B, tabel 1.4).

3.1.4

Ledelsen havde øget dialog med lærerne i nedlukningsperioden

I nedlukningsperioden fyldte særligt to opgaver meget for ledelsen. Den ene opgave var at samle

op på ministeriets udmeldinger og informere lærerne om rammerne for undervisningen i nedlu-

ningsperioden. Den anden opgave var at sikre undervisningens gennemførsel samt lærernes og

elevernes trivsel. Begge opgaver har ifølge lederne krævet en øget dialog med lærerne.

I spørgeskemaundersøgelsen svarer 76 % af de adspurgte ledere, at de sammenlignet med perio-

den før corona i større omfang var i dialog med lærerne om deres undervisning i perioden med

nedlukning (bilag B, tabel 1.5).

Denne dialog foregik blandt andet gennem daglige eller ugentlige teammøder med lærerne, hvor

lederne drøftede undervisningen og elevernes trivsel med lærerne. I de kvalitative interview er der

ligeledes eksempler på, at lederne orienterede sig i undervisningens fremdrift ved at følge med i

hvilke opgaver, eleverne fik, og hvordan undervisningen generelt forløb på de digitale læringsplat-

forme.

Analysen viser også, at lederne havde et stort fokus på at sikre både lærernes og elevernes vilkår og

trivsel i nedlukningsperioden. De afholdt blandt andet løbende individuelle samtaler med de en-

kelte lærere i nedlukningsperioden med henblik på at følge op på undervisningen og sikre trivsel i

denne periode. I de kvalitative interview er der desuden en tendens til, at lærerne oplevede, at de-

res leder generelt var tilgængelig ved spørgsmål eller udfordringer i denne periode.

Blandt de interviewede ledere er der en vurdering af, at perioden med nedlukning har givet dem en

række gode erfaringer med brugen af virtuelle møder, som de oplevede som mere effektive og som

tidsbesparende ift. transporttid for deltagerne. Disse ledere har derfor planer om at fortsætte med

at anvende virtuelle møder i de situationer, hvor de blot skal give information til lærerne, eller hvor

lærere fra mange matrikler skal deltage.

3.1.5

Tillid og anerkendelse fra skoleledelsen har været vigtig for lærerne i

nedlukningsperioden

Et udbredt perspektiv i de kvalitative interview er, at tillid og anerkendelse fra ledelsen var vigtig for

lærerne trivsel og arbejdsglæde i nedlukningsperioden.

Lærernes arbejde i nedlukningsperioden var præget af store omvæltninger på kort tid. Lærerne op-

levede dog, at ledelsen støttede op om dem og viste dem tillid i denne periode. Dette kom blandt

andet til udtryk ved, at lederne generelt gav lærerne frie rammer til at tilrettelægge deres undervis-

ning, så godt som de kunne under omstændighederne. Lærerne oplevede også, at deres ledere

havde forståelse for situationens udfordringer og derfor heller ikke havde de samme krav til lærer-

nes arbejde som ved normal undervisning. Denne anerkendelse af situationen bliver af flere lærere

italesat som en vigtig faktor for, at perioden blev overskuelig. En lærer fortæller blandt andet:

Danmarks Evalueringsinstitut

BUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 117: Delrapporter om erfaringer med nødundervisning under COVID-19-pandemien, fra børne- og undervisningsministeren

Erhvervsskolers erfaringer med nødundervisning under covid-19-pandemien

Ledelse og rammesætning

Der har været stor opbakning fra vores ledelse. Jeg synes, de har gjort alt, hvad de kunne for at

være hurtige med nye retningslinjer, og de har været gode til at skabe rammerne for både ele-

ver og for os. Man mærkede deres støtte bagved. Der var en klar, tydelig kommunikation fra le-

delsen i forhold til, hvad der forventedes af [lærerne]. Også en stor tillid. Det at ’I gør det bed-

ste, I kan, og det er nødundervisning.’

Lærer, eud

Der er også eksempler på, at ledelsen udviste forståelse for de situationer, hvor lærerne selv havde

hjemsendte børn og derfor havde behov for øget fleksibilitet for få hverdagen derhjemme til at fun-

gere.

I lederinterviewene er der flere eksempler på, at lederne forsøgte at tage hensyn til deres lærere, så

de ikke blev overbebyrdet i perioden. En leder fortæller, at hun ”for ikke at stresse medarbejderne

lod dem tilpasse deres familieliv og arbejdsliv, så det fungerede”. Her accepterede lederen en vis

tilpasning af undervisningen, så medarbejderne kunne skabe sammenhæng i deres hverdag, hvor

vedkommende også skulle passe sine egne, hjemsendte børn. Tilpasningen bestod blandt andet i,

at lærerne i højere grad kunne gøre brug af asynkron

undervisning, hvor eleverne skulle se vide-

oer, læse tekster eller løse opgaver selvstændigt uden lærerens virtuelle tilstedeværelse.

3.1.6

Nedlukningsperioden påvirkede lærernes arbejdstid og arbejdsglæde

Undersøgelsen viser, at lærernes oplevelse af nedlukningsperioden i foråret 2020 har været meget

varieret. I spørgeskemaundersøgelsen svarer i alt 43 % af de adspurgte ledere, at perioden med

nedlukning og genåbning havde en overvejende negativ (41 %) eller negativ (2 %) betydning for læ-

rernes arbejdsglæde. 27 % af de adspurgte ledere vurderer, at den hverken havde en negativ eller

en positiv betydning, mens 24 % vurderede, at det havde en overvejende positiv betydning

(bilag

B, tabel 1.16).

For nogle lærere gav perioden med nedlukning dem mulighed for en arbejdsro, som de ikke nor-

malt oplever. I de kvalitative interview er der blandt andet lærere, der nævner, at de på grund af

færre møder og ingen transporttid til og fra arbejde fik et øget overskud i hverdagen. Der er også

eksempler på, at nogle lærere har oplevet, at det kollegiale samarbejde blev styrket i denne peri-

ode, fordi de som lærere havde mere overskud til den del end ellers.

I spørgeskemaet vurderer i alt 57 % af de adspurgte ledere at perioden havde en overvejende posi-

tiv betydning (49 %) eller meget positiv betydning (8 %) for det undervisende personales samar-

bejde (bilag B, tabel 1.17).

For andre lærere var nedlukningsperioden meget udfordrende. Personer med hjemsendte børn

oplevede blandt andet, at de var meget pressede i denne periode. Også lærere, som ikke har været

vant til at anvende digitale teknologier i deres undervisning, havde mere travlt i perioden, da det

tog dem længere tid at forberede undervisningen end normalt.

I de kvalitative interview vurderer lærerne generelt, at deres arbejdstid blev mere flydende og i hø-

jere grad brød med den normale 9-16-struktur. Dette skyldtes delvis et behov hos lærerne om at

kunne arbejde mere fleksibelt i perioden for på den måde at få hverdagen til at hænge sammen, og

2 Dvs. at underviseren og eleverne ikke var engagerede i læreprocessen på samme tid.

3 6 % af de adspurgte ledere svarer ”Ved ikke”.

Danmarks Evalueringsinstitut

BUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 117: Delrapporter om erfaringer med nødundervisning under COVID-19-pandemien, fra børne- og undervisningsministeren

Erhvervsskolers erfaringer med nødundervisning under covid-19-pandemien

Ledelse og rammesætning

delvist en nødvendighed i forhold til at skabe kontakt til eleverne og være tilgængelig for spørgs-

mål og henvendelser om fx mistrivsel. Denne øgede fleksibilitet og grænseløshed bliver af nogle

lærere beskrevet som en ”mere dynamisk periode”, mens det for andre var en reel udfordring, idet

de oplevede en forventning om at skulle ”være på” hele tiden.

3.2 Vilkår af betydning for nødundervisningen i

nedlukningsperioden

Der er en række forskellige vilkår på erhvervsskolerne, som har haft betydning for, hvordan leder-

nes tilrettelæggelse af nødundervisningen i nedlukningsperioden i foråret 2020 er foregået. Det

handler bl.a. om skolernes digitale forudsætninger, typen af uddannelser og ledelsesopbakningen

undervejs.

3.2.1

Stor bredde i skolernes digitale udgangspunkter

Analysen viser, at skolerne havde meget forskellige forudsætninger for at arbejde med virtuel un-

dervisning i nedlukningsperioden. På nogle skoler havde man en eksisterende praksis i forhold til

at anvende digitale teknologier i undervisningen, fx onlineforløb eller eksisterende onlinemateri-

ale, som i forvejen blev anvendt i den almindelige undervisning. På andre skoler havde man der-

imod ikke en praksis for anvendelsen af digitale teknologier. Det var i stedet helt nyt for lærerne at

skulle undervise virtuelt og anvende digitale læringsplatforme til deling af undervisningsmateriale

mv.

Spørgeskemaundersøgelsen blandt uddannelsesledere viser, at i alt 76 % af skolelederne angiver,

at deres skole i mindre grad (45 %) eller slet ikke (31 %) havde erfaring med at gennemføre under-

visning som fjernundervisning på tidspunktet for nedlukningen. Kun 12 % af skolelederne svarer, at

de i høj grad havde erfaring, mens 12 % svarer, at de i nogen grad havde erfaring med dette (bilag

B, tabel 1.7).

Til gengæld viser ledernes svar, at de fleste skoler havde det nødvendige udstyr (hardware og soft-

ware) til, at lærerne kunne afvikle undervisningen digitalt. I alt 88 % af de adspurgte ledere vurderer

at størstedelen (27 %) eller alle/næsten alle (61 %) af deres undervisende personale havde den

nødvendige hardware, da nedlukningen indtraf. Derudover vurderer i alt 80 % af de adspurgte le-

dere, at størstedelen (39 %) eller alle/næsten alle (41 %) blandt det undervisende personale havde

den nødvendige software (bilag B, tabel 1.8 og 1.9).

I de kvalitative interview er der eksempler på, at eksisterende erfaring med anvendelse af digitale

læringsplatforme eller virtuel undervisning har været en fordel for skolerne i nedlukningsperioden.

Dels havde skolen eksisterende materiale eller undervisningsforløb, som– eventuelt med enkelte

justeringer – kunne anvendes, og dels havde skolerne et etableret support-system i form af pæda-

gogiske it-medarbejdere, som kunne understøtte lærerne i deres arbejde med at planlægge og til-

rettelægge virtuel fjernundervisning.

3.2.2

Stor forskel på eud-lærernes kompetencer ift. afvikling af digital

undervisning

Spørgeskemaundersøgelsen blandt lederne viser, at der var stor forskel på lærergruppens digitale

kompetencer på tidspunktet for nedlukning. Perioden har dog medvirket til en stor udvikling i læ-

rernes kompetencer i forhold til at afvikle undervisning digitalt.

Danmarks Evalueringsinstitut

BUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 117: Delrapporter om erfaringer med nødundervisning under COVID-19-pandemien, fra børne- og undervisningsministeren

Erhvervsskolers erfaringer med nødundervisning under covid-19-pandemien

Ledelse og rammesætning

Figur 3.1 herunder viser, at lederne, der deltog i spørgeskemaundersøgelsen, vurderer deres lære-

res kompetencer meget forskelligt.

FIGUR 3.1

Hvor stor eller lille en del af det undervisende personale havde følgende,

da nedlukningsperioden indtraf? (n = 49) (procent)

100 %

80 %

60 %

40 %

20 %

Nødvendige didaktiske kompetencer ifm. den digitale

afvikling af undervisningen

Alle/næsten alle

Størstedelen

Omkring halvdelen

Nødvendige tekniske kompetencer ifm. den digitale afvikling

af undervisningen

En mindre del

Ingen/næsten ingen

Ved ikke

Kilde: Spørgeskema blandt uddannelsesledere, Danmarks Evalueringsinstitut, 2020.

Note: Figuren indeholder afrundede tal, hvormed de ikke altid summer til 100.

Figuren viser, at 10 % af uddannelseslederne vurderer, at næsten alle/alle blandt det undervisende

personale havde de nødvendige didaktiske kompetencer. 35 % vurderer, at det gjorde sig gæl-

dende for størstedelen.

En lignende spredning ses i forhold til ledernes vurdering af lærernes teknikske kompetencer. Her

svarer 8 % af de adspurgte ledere, at alle/næsten alle blandt det undervisende personale havde de

nødvendige tekniske kompetencer på tidspunktet for nedlukningen, mens 31 % vurderer, at det

gjorde sig gældende for størstedelen.

Spørgeskemaundersøgelsen blandt uddannelsesledere viser dog samtidig, at der skete en mar-

kant udvikling i lærernes kompetencer i løbet af hele nødundervisningsperioden med både ned-

lukning og genåbning. I spørgeskemaundersøgelsen angiver i alt 98 % af uddannelseslederne på

erhvervsskolerne, at perioden med nødundervisning har haft overvejende positiv betydning (39 %)

eller meget positiv betydning (59 %) betydning for det undervisende personales digitale kompeten-

cer. Ydermere svarer i alt 84 % af de adspurgte ledere, at perioden med nødundervisning har haft

en overvejende positiv betydning (53%) eller meget positiv betydning (31 %) for lærernes motiva-

tion for at anvende digitale læremidler i fremtiden (bilag B, tabel 1.10 og 1.11).

3.2.3

Mulighederne for at gennemføre virtuel undervisning afhang af

uddannelsestypen

Analysen af de kvalitative interview viser, at der var stor forskel på lærernes muligheder for at gen-

nemføre undervisningen digitalt i nedlukningsperioden. Dette skyldes store forskelle på uddannel-

sernes indhold og elevgruppe. På baggrund af de kvalitative interview kan man helt overordnet set

identificere tre typer uddannelser, som havde meget forskellige forudsætninger for at blive gen-

nemført som virtuel undervisning i nedlukningsperioden.

Danmarks Evalueringsinstitut

BUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 117: Delrapporter om erfaringer med nødundervisning under COVID-19-pandemien, fra børne- og undervisningsministeren

Erhvervsskolers erfaringer med nødundervisning under covid-19-pandemien

Ledelse og rammesætning

Den første type uddannelser

inkluderer uddannelser, som i forvejen gennemføres digitalt, og hvor

både lærere og elever har haft de tekniske forudsætninger – og den teknisk interesse – for at gen-

nemføres undervisningen virtuelt. Eksempler på dette er uddannelserne til data-tekniker eller it-

supporter, hvor digitale teknologier allerede er en integreret del af undervisningen. I de kvalitative

interview bliver særligt disse uddannelser fremhævet af lederne som uddannelser, hvor hjemsen-

delsen medførte minimale udfordringer for undervisningens gennemførsel. Grundfagene dansk,

matematik, engelsk mv. på grundforløbet var også kun i mindre grad udfordret i nedlukningsperio-

den, da det er fag, der består af megen tavleundervisning og mange individuelle opgaver, som det

derfor var mulig for lærerne at overføre i nogenlunde samme form til en virtuel praksis.

Den anden type uddannelser

er de uddannelser, hvor undervisningen normalt består af en høj grad

af klasserumsundervisning, og hvortil der eksisterer en række simulationsprogrammer, som kan

anvendes i undervisningen. De merkantile uddannelser inden for kontor og handel er et eksempel

på denne type uddannelse, da de ifølge en lærer ”er i den situation, at butik, handel og kontor er

noget, som i forvejen nærmest simulerer. Det der med at flytte den simulering over i hjemmet var

ikke noget problem”. Derudover fortæller lærerne, at der på disse uddannelser findes en række si-

mulationsprogrammer, som lærerne kan bruge til at undervise i de praksisrelaterede elementer af

undervisningen (fx ift. indretning af en butik).

Den tredje type uddannelser

inkluderer uddannelser, som normalt har en høj grad af praktisk un-

dervisning i værksted, køkken eller lign. Det er særligt på disse uddannelser, at lærerne var udfor-

drede i nedlukningsperioden, da de ikke i særlig høj grad kunne gennemføre undervisningen virtu-

elt. Blandt disse uddannelser er der derfor eksempler på, at undervisningen enten måtte omstruk-

tureres eller udskydes (se afsnit 3.1.1).

3.2.4

Elever uden adgang til computer var en udfordring

Ledernes svar i spørgeskemaundersøgelsen viser, at mange skoler oplevede at enkelte – eller flere

– af deres elever ikke havde adgang til computer eller internet og derfor som udgangspunkt var af-

skåret fra at deltage i den virtuelle undervisning. I spørgeskemaundersøgelsen angiver 29 % af de

adspurgte ledere, at alle/næsten alle elever på skolen havde adgang til det nødvendige it-udstyr.

På de resterende skoler var der derimod elever, som ikke havde adgang til dette (bilag B, tabel

1.12).

Nogle skoler havde mulighed for at udlevere it-udstyr til de elever, som manglede udstyret. På

nogle skoler har dette været en væsentlig udgift. Én af lederne i de kvalitative interview fortæller fx,

at skolens administration i løbet af de første 14 dage i nedlukningsperioden udleverede over 100

bærbare computere til deres elever.

Det er dog ikke alle skoler, som har haft mulighed for at udlevere it-udstyr til de elever, som mang-

lede udstyr. I spørgeskemaundersøgelsen svarer 44 % af de ledere, som havde angivet, at de havde

elever uden det nødvendige it-udstyr, at udlevering af dette udstyr ikke var mulig (bilag B, tabel

1.13).

3.3 Ledelse og rammesætning i genåbningsperioden

Erhvervsskolerne fik mulighed for at gennemføre undervisning med fysisk tilstedeværelse fra den

15. april. I første omgang omfattede dette kun afsluttende elever og elever på samfundskritiske ud-

dannelser. Fra 18. maj måtte skolerne gennemføre undervisning på skolen, såfremt de kunne leve

op til de opstillede krav, fx om at der skulle være mulighed for at opretholde mindst én meters af-

Danmarks Evalueringsinstitut

BUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 117: Delrapporter om erfaringer med nødundervisning under COVID-19-pandemien, fra børne- og undervisningsministeren

Erhvervsskolers erfaringer med nødundervisning under covid-19-pandemien

Ledelse og rammesætning

stand mellem eleverne. I denne periode kunne afsluttende elever modtage både teoretisk og prak-

tisk undervisning, mens de øvrige elever kun kunne modtage praktisk undervisning fysisk på sko-

lerne. Den 27. maj blev der åbnet op for al slags undervisning i fuldt omfang på erhvervsskolerne.

I genåbningsperioden havde lederne generelt et ønske om at få flest mulige elever tilbage fysisk på

skolen, både i forhold til at kunne fastholde elevernes motivation og at sikre deres læring i de ud-

dannelsesspecifikke fag. På nogle skoler har ledelsen dog af hensyn til afstandskravene været nødt

til at prioritere hvilke elever, der kunne komme til skolen. I forlængelse heraf ses der eksempler på,

at skolerne fortsat anvendte virtuel fjernundervisning i perioden.

3.3.1

Fortsat supplerende virtuel fjernundervisning for at efterleve

afstandskravene

De kvalitative interview med uddannelsesledere og lærere viser, at man på store skoler med

mange værksteder og lokaler havde gode muligheder for at vende tilbage til en nogenlunde nor-

mal hverdag med fysisk tilstedeværelse af de fleste elever. På små skoler med begrænset antal lo-

kaler havde man derimod større udfordringer med at efterleve de forskellige afstandskrav og var

derfor nødt til at begrænse elevernes tilbagevenden til skolen i genåbningsperioden. I disse til-

fælde har skolerne vekslet mellem fysisk undervisning på skolen og virtuel fjernundervisning, hvor

eleverne enten sad derhjemme eller opdelt i forskellige lokaler på skolen.

I spørgeskemaundersøgelsen svarer i alt 78 % af uddannelseslederne, at de fortsat anvendte fjern-

undervisning i genåbningsperioden

. 22 % svarer, at der ikke blev anvendt fjernundervisning i gen-

åbningsperioden (bilag B, tabel 1.14).

På nogle skoler var det fagene eller uddannelserne, som var styrende for, hvilke elever der fik lov til

at være på skolen. Fx fik nogle elever lov til at være fysisk på skolen i de fag, hvor undervisningen

krævede brug af værksted eller laboratorie, men eleverne modtog fortsat virtuel undervisning i de

øvrige fag.

På andre skoler var det elevernes individuelle – faglige eller personlige – behov, som var styrende

for, hvem der kom til skolen, og hvem der fortsat havde virtuel fjernundervisning hjemmefra. I de

kvalitative interview ses fx, at lærerne hver fjortende dag skulle melde til deres leder, hvilke af deres

elever de vurderede havde det største behov for at være fysisk til stede på skolen. Derudover er der

eksempler på, at skolens ledelsen prioriterede de elever, som var tæt på svendeprøven og derfor

havde særligt behov for at øve deres praktiske kompetencer på skolen.

3.3.2

Holddeling, faste lokaler og rotation som middel til at begrænse

elevkontakten

På flere erhvervsskoler blev undervisningen organiseret, så eleverne var tilknyttet faste hold og fa-

ste lokaler. Derudover blev der flere steder implementeret forskudte pauser, så interaktionen mel-

lem elever fra forskellige hold blev begrænset. Nogle skoler valgte desuden at opdele holdene i

mindre grupper i genåbningsperioden. Dette var især nødvendigt på skoler med små lokaler, hvor

der var udfordringer med at efterleve afstandskravene uden disse justeringer.

4 6 % af lederne i spørgeskemaundersøgelsen svarer, at størstedelen af undervisningen foregik som fjernundervisning. 27 % af de ad-

spurgte ledere svarer, at ca. halvdelen af undervisningen foregik som fjernundervisning, og 45 % svarer, at en mindre del foregik som

fjernundervisning.

Danmarks Evalueringsinstitut

BUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 117: Delrapporter om erfaringer med nødundervisning under COVID-19-pandemien, fra børne- og undervisningsministeren

Erhvervsskolers erfaringer med nødundervisning under covid-19-pandemien

Ledelse og rammesætning

41 % af eleverne, som deltog i spørgeskemaundersøgelsen svarer, at deres hold var opdelt i mindre

grupper i perioden, hvor de modtog undervisning på skolen i genåbningen (bilag b, tabel 2.3).

Fælles lokaler og valgfag udgjorde en udfordring for skolerne i genåbningsperioden. Her var le-

derne nødt til at ændre i elevernes skemaer for at undgå sammenblanding af eleverne. Derudover

blev virtuel fjernundervisning fortsat anvendt i en vis udstrækning i forbindelse med valgfag eller

andre fag, hvor eleverne modtog undervisning på tværs af hold.

På skoler, hvor værksteder normalt bliver brugt af flere hold eller årgange på samme tid, var ledel-

sen været nødt til at etablere en rotationsordning, så eleverne kunne bruge lokalerne på skift. Der

er også eksempler på skoler, hvor ledelsen valgte at rykke værkstedsundervisningen udendørs for

nogle af eleverne for på den måde at frigive indendørs plads.

3.3.3

Behov for forlængelse og brug af skolepraktik

Som konsekvens af nødundervisningsperioden fandt man på nogle skoler det nødvendigt at for-

længe enkelte elevers skoleforløb eller optage flere elever i skolepraktik.

Som beskrevet i afsnit 3.1.1 valgte man på nogle erhvervsskoler som følge af covid-19-pandemien

at forlænge forløbet for enkelte elever på både grundforløb og hovedforløbet. Det gælder blandt

andet for elever, som fx pga. egne, hjemsendte børn eller sygdom ikke havde fået tilstrækkeligt ud

af undervisningen i nedlukningsperioden. Der er ligeledes et eksempler på, at man på en skole

valgte at forlænge forløbet for de elever, som startede op i nedlukningsperioden. En leder fortæller:

Der er fire semestre på et år, så vi har optagelse i januar, april, august og oktober. Det vil sige,

da vi kom tilbage dér i august eller i foråret, da havde vi muligheden for at placere nogle af dem

på et hold, som kørte indtil oktober, i stedet for at de skulle have været færdig med eksamen i

juli.

Leder, eud

Derudover viser spørgeskemaundersøgelsen blandt ledere, at der på nogle skoler har været behov

for at optage elever i skolepraktik som konsekvens af nødundervisningen. I spørgeskemaundersø-

gelsen svarer 22 % af de adspurgte ledere at de, som følge af nødundervisningen før sommerferien,

har optaget elever i skolepraktik på uddannelser, der normalt ikke har skolepraktik, men hvor ele-

ven ikke opfylder betingelserne for at få udstedt et administrativt svendebevis eller uddannelses-

bevis (bilag B, tabel 1.15).

3.3.4

Ændrede regler og rammer for afvikling af prøver

Som følge af nødbekendtgørelsen fik skolerne mulighed for at fravige eller supplere en række reg-

ler om og krav til prøvers tilrettelæggelse

. Udmeldingen var at alle prøver, på nær grundfagsprø-

verne, skulle gennemføres. Erhvervsskolerne havde dog mulighed for at vælge mellem at ophøje

standpunktskarakter til prøvekarakter, udskyde prøven, eller afholde prøven med ændret tilrette-

læggelse. Svendeprøven kunne enten gennemføres eller skolen kunne vælge at udstede et admini-

strativt svendebrev.

5 BEK nr. 255 af 21.03.2020

Danmarks Evalueringsinstitut

BUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 117: Delrapporter om erfaringer med nødundervisning under COVID-19-pandemien, fra børne- og undervisningsministeren

Erhvervsskolers erfaringer med nødundervisning under covid-19-pandemien

Ledelse og rammesætning

I de kvalitative interview er der både eksempler på, at skolerne valgte at gennemføre prøverne med

eleverne, og at prøverne blev aflyst og i stedet erstattet med standpunktskarakterer.

Prøvelignende aktiviteter bidrog til lærernes endelige vurdering

I de tilfælde, hvor prøver blev aflyst, valgte nogle af lærerne at gennemføre prøvelignende aktivite-

ter, som havde til formål at kvalificere lærernes bedømmelse af eleven. De prøvelignende aktivite-

ter bestod blandt andet af evalueringssamtaler mellem lærer og elev eller virtuelle prøveeksami-

ner, hvor eleven havde mulighed for at vise læreren, hvad vedkommende kunne i faget.

Formålet med disse aktiviteter var at give lærerne et bedre fundament for bedømmelse af ele-

verne. På en skole opfordrede uddannelseslederen specifikt sine lærere til at gennemførte denne

type aktiviteter, så bedømmelsen af eleven også afspejlede, hvad vedkommende kunne i en eksa-

menssituation og ikke kun, hvad vedkommende havde præsteret i perioden med fjernundervis-

ning. En lærer fortæller blandt andet:

Vi fik en pædagogisk diskussion, inden vi skulle give vores årskarakter. Ledelsen vil rigtig gerne

have, at vi havde den her opmærksomhed på, at vi gjorde os ekstra umage for at undersøge,

hvad den her elev ville kunne i en eksamenssituation og lægge det til grund for bedømmelsen

lige så meget som de observationer, man har lavet i skolen og fra fjernundervisningen.

Lærer, eud

Gennemførsel af prøver under andre rammer

På de skoler, hvor man valgte at gennemføre prøverne, har man flere steder valgt at ændre på ram-

merne af hensyn til diverse afstandsregler.

På en SOSU-skole blev eksempelvis grundfagsprøven gennemført med en virtuel censor, mens læ-

rer og elev var samlet fysisk på skolen som under en normal eksamen. Baggrunden for denne tilret-

telæggelse var, at skolens ledelse ikke ønskede at have udefrakommende personer på skolen.

Ifølge læreren var der gode erfaringer med denne eksamensform. Dels var eleverne mere afslap-

pede i eksamenssituationen, fordi censors tilstedeværelse var mindre synlig, og dels sparede cen-

sor en del transporttid. På baggrund af disse erfaringer har man på denne skole i samarbejde med

en række omkringliggende kommuner efterfølgende valgt at fortsætte med at gennemføre denne

type virtuelle eksaminer i en længere periode.

Mange skoler prioriterede at afvikle svendeprøverne

Svendeprøverne skulle i videst muligt omfang afholdes som normalt under særlig hensyntagen til

sundhedsmyndighedernes gældende retningslinjer. Havde skoler ikke mulighed for at afvikle sven-

deprøverne, kunne de i stedet udskyde prøven eller udstede et administrativt svendebrev eller ud-

dannelsesbevis.

6 Det administrative svendebevis eller uddannelsesbevis erstattede det uddannelsesbevis, herunder svendebrev, der

efter almindelige regler skulle være udstedt ved afslutning af uddannelsen. (Kilde: https://www.uvm.dk/aktuelt/i-fo-

kus/information-til-uddannelsesinstitutioner-om-coronavirus-covid-19/spoergsmaal-og-svar/erhvervsuddannelser).

Danmarks Evalueringsinstitut

BUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 117: Delrapporter om erfaringer med nødundervisning under COVID-19-pandemien, fra børne- og undervisningsministeren

Erhvervsskolers erfaringer med nødundervisning under covid-19-pandemien

Ledelse og rammesætning

Flere steder valgte man at gennemførte svendeprøverne med en lang række tiltag, som har skulle

sikre, at eleverne holdt afstand mv. Eksempelvis blev en svendeprøve afholdt udendørs, så ele-

verne kunne holde den nødvendige afstand. Derudover fik eleverne besked på, at de skulle an-

komme i egen bil og medbringe eget arbejdstøj.

Uddannelseslederne fortæller i de kvalitative interview, at det har været vigtigt for eleverne at få

mulighed for denne afslutning på deres uddannelse. De administrative svendebreve blev på disse

skoler således kun anvendt i situationer, hvor der ikke var andre muligheder, og primært i starten

af nedlukningsperioden.

Virksomhedernes ønsker har dog også spillet ind i skolernes beslutning om, hvorvidt der blev ud-

stedt et administrativt svendebrev eller afholdt svendeprøve. En leder fortæller fx om en situation,

hvor elevens virksomhed ikke ville acceptere det administrative svendbrev og i stedet krævede, at

eleven gik til en fysisk svendeprøve. I dette tilfælde endte skolen med at afholde svendeprøverne

fysisk på skolen – til trods for planen om det modsatte.

Danmarks Evalueringsinstitut

BUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 117: Delrapporter om erfaringer med nødundervisning under COVID-19-pandemien, fra børne- og undervisningsministeren

Erhvervsskolers erfaringer med nødundervisning under covid-19-pandemien

4 Nødundervisningens tilrettelæggelse

og elevernes udbytte

I dette kapitel beskrives lærernes tilrettelæggelse af og indhold i undervisningen i nedluknings- og

genåbningsperioden, samt eleverne oplevelse og udbytte af denne undervisning.

4.1 Tilrettelæggelse af og indhold i undervisningen i

nedlukningsperioden

Undersøgelsen viser, at undervisningen i nedlukningsperioden var kendetegnet ved primært teore-

tisk undervisning bestående af virtuelle læreroplæg og individuelle opgaver. Der ses dog en ten-

dens til, at lærerne nedjusterede den synkrone undervisning i løbet af perioden af hensyn til elever-

nes motivation og trivsel, som var udfordret af de mange timer foran en skærm.

På uddannelser med stort indhold af praktisk værkstedsundervisning var det i nogle tilfælde nød-

vendigt at aflyse eller udskyde undervisningselementer, hvilket blandt andet kom til udtryk ved, at

eleverne på disse uddannelser oplevede en mindre arbejdsmængde i nedlukningsperioden sam-

menlignet med perioden før.

Undersøgelsen viser derudover, at der i nedlukningsperioden samlet set blev givet mindre feed-

back end før covid-19-pandemien, men til gengæld har lærerne haft en oplevelse af, at den virtu-

elle feedback til eleverne har været mere individuelt tilpasset og mere systematisk.

4.1.1

Undervisningen bestod primært af virtuelle læreroplæg og individuelt

arbejde

Analysen af de kvalitative interview med uddannelsesledere og lærere peger på, at undervisnings-

strukturen i nedlukningsperioden indledningsvist lignede den normale undervisning, hvor under-

visningen foregik på samme tidspunkter som før nedlukningen, men at den i perioden udviklede

sig til at blive mere asynkron for at imødekomme behov hos både elever og lærere.

Som det fremgår af figur 4.1 herunder, har størstedelen af de eleverne, som deltog i spørgeskema-

undersøgelsen, oplevet, at deres undervisning bestod af lærerstyrede oplæg og individuelt ar-

bejde.

Danmarks Evalueringsinstitut

BUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 117: Delrapporter om erfaringer med nødundervisning under COVID-19-pandemien, fra børne- og undervisningsministeren

Erhvervsskolers erfaringer med nødundervisning under covid-19-pandemien

Nødundervisningens tilrettelæggelse og elevernes udbytte

FIGUR 4.1

Andel af elever, som angiver, at følgende skete tre gange om ugen eller

oftere (n = 1.355)

100 %

80 %

60 %

40 %

20 %

Jeg valgte selv at Lærerne bad os arbejde

Jeg fik praktiske

Lærerne underviste Jeg arbejdede alene (fx

opgaver (fx lave

læste tekster, løste arbejde sammen med i grupper (fx via Skype,

hele klassen via fx

nogen fra klassen, når Zoom, Teams, Google

videodagbog,

opgaver,

Skype,

vi skulle løse opgaver

Meet el.lign.)

udarbejde et produkt

så videoer, skrev

Zoom, Teams, Google

el.lign.)

tekster el.lign.)

Meet el.lign.

Kilde: Spørgeskemaundersøgelse blandt eud-elever, Danmarks Evalueringsinstitut, 2020.

Note: Den fulde formulering af spørgsmålet i spørgeskemaet lød: ” I hvilken grad gjorde I følgende? Vælg det, du synes,

passer bedst.” Svarkategorierne til hver mulighed (fx lærerne underviste hele klassen …) lød: ”Aldrig”, ”Mindre end én

gang om ugen”, ”1-2 gange om ugen”, ”3-4 gange om ugen” og ”Hver dag”.

Note: Eleverne i spørgeskemaet gik på enten GF1 eller GF2 på tidspunktet for nedlukningen.

67 % af eleverne, der deltog i spørgeskemaundersøgelsen, svarede, at lærerne underviste klassen

via fx

Zoom, Microsoft Teams, Google Meet

eller lignende tre gange om ugen eller oftere. 56 % af de

adspurgte elever svarer, at de arbejdede alene (fx læste tekster, læste opgaver, så videoer, skrev

tekster eller lignende) tre gange om ugen eller oftere. Elevernes svar i spørgeskemaundersøgelsen

viser derudover, at undervisningen i mindre grad bestod af gruppearbejde eller praktiske opgaver.

De kvalitative interview med lærere giver et indtryk af en undervisning, der i høj grad fulgte samme

struktur som en normal undervisningsgang – blot virtuelt. Det vil sige, at eleverne via computer

”mødte ind” til en fælles seance med deres underviser. Derefter var der en periode med individu-

elle opgaver, hvorefter undervisningsgangen blev afsluttet med en fælles opsamling og en eventuel

aflevering. Denne struktur bidrog til, at lærerne i en vis grad kunne registrere elevernes tilstedevæ-

relse og aktive deltagelse.

Graden af synkron undervisning, hvor lærerne underviste eleverne i realtid, blev dog i flere tilfælde

nedjusteret i løbet af nedlukningsperioden. Eleverne fik i stedet flere individuelle opgaver, som de

skulle løse inden en fastlagt deadline. Det var således op til eleverne selv at beslutte, hvornår de

ville løse opgaverne. Der ses ligeledes flere eksempler på, at lærerne optog små videoer, hvori de

gennemgik teori. Eleverne kunne se – og gense – disse videoer efter behov.

Årsagen til disse ændringer var, at lærerne oplevede, at eleverne blev demotiverede af de mange

timer foran skærmen. Derudover var der konkrete behov hos elever og lærere – fx egne, hjem-

sendte børn, som skulle passes – der gjorde, at en mere asynkron undervisning var nødvending for

at få hverdagen til at hænge sammen.

Danmarks Evalueringsinstitut

BUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 117: Delrapporter om erfaringer med nødundervisning under COVID-19-pandemien, fra børne- og undervisningsministeren

Erhvervsskolers erfaringer med nødundervisning under covid-19-pandemien

Nødundervisningens tilrettelæggelse og elevernes udbytte

4.1.2

Primært fokus på det teoretiske indhold

Både i grundfag og i de uddannelsesspecifikke fag var den praktiske undervisning udfordret i ned-

lukningsperioden på grund af manglende adgang til værksteder og laboratorier. I de tilfælde, hvor

ledelsen besluttede, at undervisningen skulle fortsætte i nedlukningsperioden, har det været op til

lærerne at finde alternative måder at undervise på, så eleverne så vidt muligt fik mulighed for at

opøve praktiske kompetencer.

I de kvalitative interview er der eksempler på dette. En naturfagslærer fortæller blandt andet, at

hun justerede en konkret laboratorieopgave til at være en beskrivelsesopgave:

Laboratorieøvelserne blev modereret. Fx at man skulle finde ud af sin blodtype, og der valgte

jeg at sende opgaven ud til dem, og så valgte jeg, at de skulle tage den blodtypetest der-

hjemme. Hvis det var umuligt at gøre, så valgte jeg at tage nogle billeder af det. Så blev det til

en beskrivelsesopgave i stedet for en eksperimentel opgave. Når de så er kommet tilbage på

skolen, så har jeg kunnet samle op på, at de faktisk kunne lave eksperimenterne.

Lærer, eud

Et andet eksempel er, at kokkeelever fik til opgave at lave mad i eget hjem med enten råvarer, som

skolen sendte til dem, eller som de selv skaffede. I citatet herunder beskriver en lærer, hvordan læ-

rerne instruerede eleverne i at lave brændenældesuppe hjemme i deres eget køkken med ingredi-

enser, de selv skaffede i naturen:

Selvom de [lærerne] ikke kunne være i køkkenet med dem [eleverne] med værkstedsarbejde,

som de plejer, så har en af vores lærere været ude og lave videoer, fx gå ud i naturen og finde

brændenælder og lave brændenældesuppe, [og så] hjem i køkkenet og vise hvordan eleverne

kunne gøre det derhjemme.

Lærer, eud

Lærerne fortæller i de kvalitative interview, at de introducerede disse praktiske elementer for at

skabe variation i undervisningen og for at styrke motivationen hos eleverne.

4.1.3

Stor forskel på elevernes arbejdsmængde på tværs af uddannelser

Spørgeskemaundersøgelsen blandt elever viser, at nedlukningsperioden havde betydning for ar-

bejdsmængden på de enkelte uddannelser. Særligt elever på tekniske uddannelser oplevede, at

arbejdsmængden blev mindre i denne periode. En forklaring på dette kan være, at uddannelser

inden for dette område har flere praktiske elementer, som ikke kunne overføres til en virtuel prak-

sis på grund af praktiske eller sikkerhedsmæssige årsager. De øvrige områder havde i større om-

fang mulighed for at omdanne den praktiske undervisning til virtuel undervisning eller selvstæn-

dige opgaver, som eleven kunne gennemføre derhjemme.

Figuren 4.2 herunder viser at i alt ca. halvdelen (52 %) af eleverne på uddannelser under uddannel-

sesområdet

Teknologi, byggeri og transport,

som deltog i spørgeskemaundersøgelsen, angiver, at

arbejdsmængden var mindre i perioden med nødundervisning sammenlignet med perioden før

corona.

Danmarks Evalueringsinstitut

BUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 117: Delrapporter om erfaringer med nødundervisning under COVID-19-pandemien, fra børne- og undervisningsministeren

Erhvervsskolers erfaringer med nødundervisning under covid-19-pandemien

Nødundervisningens tilrettelæggelse og elevernes udbytte

FIGUR 4.2

Hvis du sammenligner med undervisningen før corona, vil du så mene, at

arbejdsmængden var større eller mindre, da du fik undervisning

derhjemme? – fordelt på uddannelsesområde (procent)

100 %

80 %

60 %

40 %

20 %

Fødevarer, jordbrug og

oplevelser

(n = 176)

Kontor, handel og

forretningsservice

(n = 272)

Større

Det samme

Omsorg, sundhed og

pædagogik

(n = 335)

Mindre

Teknologi, byggeri og

transport

(n = 572)

Kilde: Spørgeskemaundersøgelse blandt eud-elever, Danmarks Evalueringsinstitut, 2020.

Note: En chi

-test med et signifikansniveau på 5 % viser, at der er en signifikant forskal på svarene mellem de fire ud-

dannelsesområder på eud.

Note: Figuren indeholder afrundede tal, hvormed de ikke altid summer til 100.

Note: Svarkategorierne i spørgeskemaet lød: ”Meget større”, ”Lidt større”, ”Det samme”, ”Lidt mindre” og ”Meget min-

dre”.

Note: Eleverne i spørgeskemaet gik på enten GF1 eller GF2 på tidspunktet for nedlukningen.

Dette adskiller sig væsentligt fra elever på de øvrige uddannelsesområder, hvor størstedelen af ele-

verne oplevede, at arbejdsmængden var større end før corona. Særligt på uddannelsesområdet

Kontor, handel og forretningsservice

Omsorg, sundhed og pædagogik

har eleverne oplevet en

større arbejdsmængde. På begge områder svarer 49 % af de adspurgte elever at det var tilfældet.

For uddannelsesområdet

Fødevarer, jordbrug og oplevelser

gælder det, at i alt 40 % af de ad-

spurgte elever oplevede en større arbejdsmængde, og i alt 38 % oplevede en mindre arbejds-

mængde.

4.1.4

Mindre feedback, men mere systematisk

I spørgeskemaundersøgelsen blandt eleverne tegner der sig et billede af, at der er blevet givet min-

dre feedback i nedlukningsperioden end tidligere. 45 % af de adspurgte elever svarer, at de fik lidt

mindre (24 %) eller meget mindre (21 %) feedback af deres lærere, da eleverne var hjemme, sam-

menlignet med perioden før covid-19-pandemien. 35 % svarer, at de fik samme mængde feedback,

mens de resterende oplevede at få lidt mere (12 %) eller meget mere (8 %) feedback (bilag B, tabel

2.4).

Selv om der ifølge eleverne er blevet givet mindre feedback, er der dog blandt lærerne i de kvalita-

tive interview en oplevelse af, at feedbacken har været mere systematisk, og formålet med feed-

backen har været mere konkret. Lærerne fortæller blandt andet, at eleverne fik fået mere indivi-

duel og gruppebaseret feedback i nedlukningsperioden, hvorimod feedbacken normalt i højere

grad foregik i plenum. Årsagen til dette var dels, at lærerne oplevede, at det var lettere at gennem-

føre individuel eller gruppebaseret feedback virtuelt, end det var at gennemføre feedback i ple-

num, og dels havde lærerne et øget fokus på den enkelte elevs deltagelse og trivsel i denne peri-

ode.

Danmarks Evalueringsinstitut

BUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 117: Delrapporter om erfaringer med nødundervisning under COVID-19-pandemien, fra børne- og undervisningsministeren

Erhvervsskolers erfaringer med nødundervisning under covid-19-pandemien

Nødundervisningens tilrettelæggelse og elevernes udbytte

Nogle lærere vurderer ligeledes, at i nedlukningsperioden havde eleverne bedre mulighed for at

modtage sparring i løbet af undervisningsdagen, fordi de kunne kontakte lærerne individuelt via de

digitale læringsplatforme. Dette foregik fx ved, at lærerne var til stede i et digitalt grupperum, som

eleverne kunne besøge efter behov. Dette var ifølge lærerne især en fordel for de elever, som nor-

malt oplever det som grænseoverskridende at skulle henvende sig til læreren foran hele klassen.

Der har derudover været gode erfaringer med at anvende virtuel feedback i forbindelse med er-

hvervsområdeprojektet (EOP), idet eleverne så ikke er fysisk til stede sammen med lærerne.

Andre elever har dog haft sværere ved at få sparring i perioden. Ifølge lærerne gælder dette særligt

de elever, som ikke selv spørger om hjælp, hvis de går i stå med en opgave. Under normale om-

stændigheder kan læreren identificere disse elever i klasserummet, men det var i den virtuelle un-

dervisning ikke muligt i samme grad. Alt i alt har perioden således både bidraget med nye tilgange

og nye muligheder, men også nye udfordringer ift. feedback.

4.2 Elevernes oplevelse og udbytte af undervisningen i

nedlukningsperioden

Analysen af interview med uddannelsesledere og lærere samt spørgeskemaundersøgelsen blandt

de elever, som gik på grundforløbet i nedlukningsperioden, viser, at størstedelen af eleverne har

været udfordret i perioden med nedlukning i forhold til både trivsel og læring. Der er dog en lille

gruppe elever, som trivedes under de nye rammer, og som både fagligt og personligt blomstrede.

4.2.1

Nødundervisningen under nedlukningsperioden var fagligt mindre

udbytterig for størstedelen af eleverne

Både uddannelsesledere, lærere og elever vurderer, at undervisningen i nedlukningsperioden i for-

året 2020 overordnet set har været af samme eller lavere fagligt niveau sammenlignet med nor-

malt.

Figur 4.3 herunder viser, at i alt 59 % af de eleverne, som deltog i spørgeskemaundersøgelsen, op-

levede at lære mindre i nedlukningsperioden sammenlignet med undervisningen i perioden før co-

rona. Derudover oplevede i alt 52 % af de adspurgte elever at undervisningen var mindre varieret,

og i alt 56 % angiver, at de var mindre motiverede for skolearbejdet i denne periode sammenlignet

med perioden før corona.

Danmarks Evalueringsinstitut

BUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 117: Delrapporter om erfaringer med nødundervisning under COVID-19-pandemien, fra børne- og undervisningsministeren

Erhvervsskolers erfaringer med nødundervisning under covid-19-pandemien

Nødundervisningens tilrettelæggelse og elevernes udbytte

FIGUR 4.3

Hvis du skal sammenligne undervisningen før corona med

undervisningen derhjemme, vil du så mene…? (n = 1.355) (procent)

At du lærte mere eller

mindre derhjemme

At undervisningen derhjemme

var mere eller mindre varieret

At du var mere eller mindre motiveret

for skolearbejdet derhjemme

20 %

Mere

Samme

40 %

Mindre

60 %

80 %

100 %

Kilde: Spørgeskemaundersøgelse blandt eud-elever, Danmarks Evalueringsinstitut, 2020.

Note: Figuren indeholder afrundede tal, hvormed de ikke altid summer til 100.

Note: Svarkategorierne i spørgeskemaet lød: ”Meget mere”, ”Lidt mere”, ”Det samme”, ”Lidt mindre” og ”Meget min-

dre”.

Note: Eleverne i spørgeskemaet gik på enten GF1 eller GF2 på tidspunktet for nedlukningen.

Figuren herover viser dog også, at der er en mindre gruppe elever, som har oplevet denne periode

som værende mere positiv. Fx svarer i alt 23 % af de adspurgte elever, der deltog i spørgeskemaun-

dersøgelsen, at de var mere motiverede for undervisningen, og i alt 20 % oplevede, at undervisnin-

gen var mere varieret. Derudover oplevede i alt 18 % af de adspurgte elever, at de lærte mere.

En analyse viser at signifikant flere af de adspurgte elever på områderne

Kontor, handel og forret-

ningsservice

Omsorg, sundhed og pædagogik

oplevede at lære mere i nedlukningsperioden

sammenlignet med eleverne på områderne for

Fødevarer, jordbrug og oplevelser

Teknologi, byg-

geri og transport.

På de to første områder svarer hhv. i alt 29 % og 24 % af de adspurgte elever, at

de lærte lidt mere eller meget mere i perioden, hvor de fik undervisning derhjemme sammenlignet

med før corona. For de to andre områder gør det sig gældende for hhv. i alt 9 % og 13 % af de ad-

spurgte elever. Samme tendens ses i forhold til elevernes motivation i nedlukningsperioden (bilag

B, tabel 2.7 og 2.8).

I de kvalitative interview med lærere og uddannelsesledere er der nogle, der beskriver undervisnin-

gen som værende under det normale niveau. Andre vurderer derimod, at eleverne næsten fik

samme udbytte, som havde de været på skolen. Der er dog generelt enighed blandt både uddan-

nelsesledere og lærere om, at undervisningen var af så høj kvalitet, som det var muligt under de

givne omstændigheder, og at håbet var, at man kunne kompensere for den manglende praksis-

undervisning på et senere tidspunkt.

Introverte og fagligt stærke elever synes at have klaret sig godt fagligt i

nedlukningsperioden

Lærerne fortæller i de kvalitative interview, at nedlukningsperioden har påvirket eleverne forskel-

ligt: Nogle elever har ifølge lærernes vurdering haft et stort fagligt udbytte af perioden, mens andre

har været meget udfordrede.

Lærerne fremhæver de fagligt og digitalt stærke elever som eksempel på en gruppe, som fagligt

har klaret sig godt i perioden. Derudover er der flere uddannelsesledere og lærere, som fortæller, at

introverte elever og elever med angst både fagligt og personligt har klaret sig bedre i denne peri-

Danmarks Evalueringsinstitut

BUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 117: Delrapporter om erfaringer med nødundervisning under COVID-19-pandemien, fra børne- og undervisningsministeren

Erhvervsskolers erfaringer med nødundervisning under covid-19-pandemien

Nødundervisningens tilrettelæggelse og elevernes udbytte

ode, fordi de ikke skulle forholde sig til andre personer og i stedet har kunnet fokusere på undervis-

ningen. De digitale læringsplatforme har desuden hjulpet disse elever til at komme mere på banen

i undervisningen, og eleverne er på denne måde blevet mere synlige for lærerene. Erfaringerne fra

perioden har betydet, at nogle skoler efterfølgende overvejede at etablere specifikke online forløb

til elever, som på grund af angst eller andre personlige udfordringer ikke har mulighed for at gen-

nemføre uddannelsen i dens normale form.

For nogle elever har det været rart at sidde hjemme, og [de] blomstrede ved at arbejde online.

Leder, eud

Andre elever var derimod meget udfordrede under nedlukningen. Lærere og uddannelsesledere

fremhæver her særligt elever, som var dårlige til at strukturere deres tid, eller som i forvejen havde

lav motivation for skolen og primært fastholdes på uddannelse af det sociale i klassen.

Der er en del af vores elever, særlig måske herude på kanten kan man sige, hvor de har behov

for en tydelig person, der sætter rammerne for dem, som ikke ville kunne gøre det her selv-

stændigt, og som har svært ved at strukturere [deres tid].

Leder, eud

Disse elever havde blandt andet svært ved at ”møde” til tiden, når undervisningen foregik virtuelt,

og de havde i perioden svært ved at få lavet deres lektier.

4.2.2

Stor variation i elevernes trivsel i nedlukningsperioden

Nedlukningsperioden har ligeledes påvirket elevernes trivsel i meget forskellig grad. For nogle ele-

ver har perioden været en stor udfordring på grund af begrænsningerne i den sociale kontakt med

andre personer. For andre elever har perioden af samme årsag bidraget til øget trivsel.

Spørgeskemaundersøgelsen blandt elever viser denne spredning. I alt 37 % af de adspurgte elever

angiver, at de sammenlignet med perioden før corona var i dårligere (25 %) eller meget dårligere

(12 %) humør i perioden med hjemmeundervisning. I alt 25 % af de adspurgte elever oplevede der-

imod, at de var i bedre (15 %) eller meget bedre (10 %) humør, mens 37 % af de adspurgte elever

ikke oplevede nogen forskel i deres humør (bilag B, tabel 2.5).

Spørgeskemaundersøgelsen blandt elever viser desuden, at i alt næsten hver fjerde elev (23 %) op-

levede at føle sig ensom ofte (16 %) eller altid (7 %) i perioden med nedlukning. Størstedelen (i alt

77 %) oplevede kun at føle sig ensom nogle gange (24 %), sjældent (23 %) eller aldrig (30 %) (bilag

b, tabel 2.6).

På tværs af lærerinterviewene bliver der peget på et andet aspekt, som også kan have haft indfly-

delse på elevernes trivsel. Lærerne fortæller om episoder, hvor eleverne digitalt chikanerede hinan-

den, fx ved at smide hinanden ud af digitale grupperum eller skrive grimt til hinanden i chatfunktio-

nen. På baggrund af disse erfaringer så lærerne et behov for at udarbejde konkrete regler og ret-

ningslinjer for digital opførsel i virtuel undervisning. Der er også skoler, som efterfølgende har valgt

at træne deres nye elever i at anvende de digitale læringsplatforme som led i undervisningen for

derved at forberede eleverne på nye hjemsendelser – og virtuel undervisning generelt. Fokus i

denne træning er både på de tekniske og praktiske aspekter af anvendelsen, såvel som god opfør-

sel og god kommunikation i forbindelse med brugen af platformen.

Danmarks Evalueringsinstitut

BUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 117: Delrapporter om erfaringer med nødundervisning under COVID-19-pandemien, fra børne- og undervisningsministeren

Erhvervsskolers erfaringer med nødundervisning under covid-19-pandemien

Nødundervisningens tilrettelæggelse og elevernes udbytte

4.2.3

Dårligere mulighed for fastholdelse af frafaldstruede elever i

nedlukningsperioden

Nedlukningsperioden var udfordrende i forhold til fastholdelse af frafaldstruede elever. Dels ople-

vede lærerne, at det var svært at fastholde elevernes motivation på grund af de begrænsninger,

som den virtuelle afvikling af undervisningen medførte – herunder mindre variation i og mindsket

fokus på de praktiske aspekter af undervisningen.

Lærerne havde derudover svært ved at opdage elevernes faglige, personlige og sociale problemer i

perioden, ligesom opsporing af fraværende elever var udfordrende i de tilfælde, hvor eleverne ikke

var kontaktbare. Elever har dermed haft lettere ved at gemme sig i mængden eller være mentalt

fraværende fra undervisningen, uden at lærerne har kunnet opdage det eller kunnet gøre noget

ved problemet.

På grund af disse udfordringer er der også eksempler på, at skoler har oplevet større frafald i ned-

lukningsperioden sammenlignet med perioden før covid-19-pandemien. Blandt de interviewede

ledere var der erfaringer med, at frafaldet hos de elever, som var startet op i nedlukningsperioden,

var højere end normalt. Lederen vurderer, at årsagen til dette var, at disse elever ikke havde

samme mulighed for at etablere sociale relationer til og venskaber med deres holdkammerater,

som ellers normalt har stor betydning for fastholdelse af nogle af eleverne.

4.3 Tilrettelæggelse af og indhold i genåbningsperioden

I genåbningsperioden havde lærerne fokus på at få elevernes praktiske kompetencer i spil for at

kompensere for den lange periode under hjemsendelsen, hvor den praktiske undervisning var ble-

vet nedprioriteret. Lærerne havde ligeledes fokus på at styrke det sociale fællesskab blandt deres

elever.

4.3.1

Fokus på at understøtte elevernes praktiske kompetencer i de

praktiske fag

Undervisningen i genåbningsperioden havde primært fokus på fagenes praktiske indhold og ele-

menter. Denne periode blev således brugt til at opveje den manglende praksisundervisning i ned-

lukningsperioden i foråret.

Figur 4.4 viser at 28 % af alle de elever, der deltog i spørgeskemaundersøgelsen oplevede ”mere”

praktisk undervisning i genåbningsperioden sammenlignet med før corona, 45 % oplevede

”samme” mængde praktisk undervisning, mens 27 % oplevede ”mindre” af denne type undervis-

ning.

Danmarks Evalueringsinstitut

BUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 117: Delrapporter om erfaringer med nødundervisning under COVID-19-pandemien, fra børne- og undervisningsministeren

Erhvervsskolers erfaringer med nødundervisning under covid-19-pandemien

Nødundervisningens tilrettelæggelse og elevernes udbytte

FIGUR 4.4

Hvis du sammenligner med undervisningen før corona, var der så mere

eller mindre praktisk undervisning i den periode, du var fysisk tilbage på

skolen? – fordelt på uddannelsesområde (procent)

100 %

80 %

60 %

40 %

20 %

Omsorg, sundhed og

pædagogik

(n = 272)

Kontor, handel og

forretningsservice

(n = 220)

Fødevarer, jordbrug og Teknologi, byggeri og

transport

oplevelser

(n = 471)

(n = 153)

Samme

Mindre

Total

(n = 1.355)

Mere

Kilde: Spørgeskemaundersøgelse blandt eud-elever, Danmarks Evalueringsinstitut, 2020.

Note: En chi

-test viser, at der mellem de fire uddannelsesområder er signifikant forskel på fordelingerne af svarene på

spørgsmålet (P = 0,0000).

Note: Svarkategorierne i spørgeskemaet lød: ”Meget mere”, ”Lidt mere”, ”Det samme”, ”Lidt mindre” og ”Meget min-

dre”.

Note: Eleverne i spørgeskemaet gik enten på GF1 og GF2 på tidspunktet for nedlukningen.

Figuren viser dog også, at der er væsentlige forskelle på tværs af uddannelsesområderne. Særligt

elever, der svarer på baggrund af uddannelsesområdet

Fødevarer, jordbrug og oplevelser

samt

Tek-

nologi, byggeri og transport

oplevede mere praktisk undervisning sammenlignet med før corona.

Her svarer hhv. i alt 38 % og i alt 39 % af de adspurgte elever, at de oplevede mere af denne type

undervisning, sammenlignet med perioden før corona. Til sammenligning svarer i alt 20 % af de

adspurgte elever på uddannelsesområdet

Omsorg, sundhed og pædagogik,

at de oplevede mere

praktisk undervisning, mens det gør sig gældende for i alt 7 % af de adspurgte elever på uddannel-

sesområdet for

Kontor, handel og forretningsservice.

Elevernes svar indikerer således, at det særligt var på de tekniske uddannelser, at skolerne havde

fokus på de praktiske elementer. Dette ligger fint i tråd med, at det også har været på disse områ-

der, at der var behov for at kompensere for manglende praktisk undervisning i nedlukningsperio-

den.

4.3.2

Socialisering af elever, der var startet op i nedlukningsperioden

For elever, som påbegyndte deres uddannelsesforløb i nedlukningsperioden, var der ifølge de kva-

litative interview behov for et øget fokus på elevernes socialisering i genåbningsperioden. En leder

fortæller blandt andet, at der blev brugt tid på, at eleverne skulle lære hinanden at kende og lære

at begå sig i et fysisk klasserum.

Der er ligeledes eksempler på, at introforløbsaktiviteter blev gentaget for hold, der var startet lige

inden nedlukningen, og for hold, hvor læreren vurderede, at der var behov for på ny at ”resociali-

sere” eleverne. Dette har blandt andet været en nødvendighed på grund af de mange restriktioner

og regler i genåbningsperioden, som betød, at eleverne ikke bare kunne vende tilbage til deres nor-

male vaner. Der var fx regler for, hvornår eleverne skulle møde, spritte af, spise frokost, samt restrik-

tioner for, hvor eleverne måtte befinde sig på skolen.

Danmarks Evalueringsinstitut

BUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 117: Delrapporter om erfaringer med nødundervisning under COVID-19-pandemien, fra børne- og undervisningsministeren

Erhvervsskolers erfaringer med nødundervisning under covid-19-pandemien

Nødundervisningens tilrettelæggelse og elevernes udbytte

4.4 Elevernes oplevelse og udbytte af undervisningen i

genåbningsperioden

Genåbningsperioden havde generelt en positiv betydning for elevernes overordnede trivsel og til-

fredshed med undervisningen, som for flere elevers vedkommende havde taget et stort dyk i ned-

lukningsperioden.

4.4.1

Eleverne oplevede bedre undervisning og øget motivation

sammenlignet med under nedlukningsperioden

Elevernes svar i spørgeskemaundersøgelsen viser, at flertallet af de adspurgte elever enten ople-

vede, at undervisningen var som før nedlukningen, eller at den var bedre.

Figur 4.5 herunder viser andelen af elever, som oplevede, at de var mindre motiverede, at undervis-

ningen var mindre varieret, og at de lærte mindre i hhv. nedluknings- og genåbningsperioden. Den

illustrerer, at en langt mindre andel af elever oplevede disse udfordringer i genåbningsperioden

sammenlignet med nedlukningsperioden. Fx svarer i alt 56 % af de adspurgte elever, at de var min-

dre motiverede i nedlukningsperioden sammenlignet med perioden før corona, mens i alt kun 22

% af de adspurgte elever svarer, at de var mindre motiverede i genåbningsperioden sammenlignet

med perioden før corona. Samme tendens ses også i forhold til oplevelsen af variation og læring.

FIGUR 4.5

Andel af elever, som oplevede følgende i hhv. nedluknings- og

genåbningsperioden

80 %

60 %

40 %

20 %

At undervisningen var mindre varieret, At de lærte mindre, sammenlignet med

At de var mindre motiveret

sammenlignet med før corona

før corona

for skolearbejdet, sammenlignet med før

corona

Nedlukning

Genåbning

Kilde: Spørgeskemaundersøgelse blandt eud-elever, Danmarks Evalueringsinstitut, 2020.

Note: Note: n (nedlukning) = 1.355 og n (genåbning) = 1.116.

Note: Spørgsmålet om genåbningsperioden er kun stillet til de elever, der svarede ”Ja” eller ”Delvist” på spørgsmålet

”Var du tilbage på din skole igen inden sommerferien?”

Note: Eleverne i spørgeskemaet gik på enten GF1 eller GF2 på tidspunktet for nedlukningen.

Note: Den fulde formulering på spørgsmålene, der indgår i figuren, er: ”Hvis du skal sammenligne undervisningen, hvor

I var fysisk tilbage på skolen med undervisningen før corona, vil du så mene: At du var mere eller mindre motiveret for

skolearbejdet?” samt ”Hvis du skal sammenligne undervisningen, hvor I var fysisk tilbage på skolen med undervisnin-

gen før corona, vil du så mene: At undervisningen var mere eller mindre varieret?” og ”Hvis du skal sammenligne under-

visningen, hvor I var fysisk tilbage på skolen med undervisningen før corona, vil du så mene: At du lærte mere eller min-

dre?”

Note: Svarkategorierne i spørgeskemaet lød: ”Meget mere”, ”Lidt mere”, ”Det samme”, ”Lidt mindre” og ”Meget min-

dre”. I figuren indgår kun de elever, som har svaret ”Mindre” eller ”Meget mindre”.

Danmarks Evalueringsinstitut

BUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 117: Delrapporter om erfaringer med nødundervisning under COVID-19-pandemien, fra børne- og undervisningsministeren

Erhvervsskolers erfaringer med nødundervisning under covid-19-pandemien

Nødundervisningens tilrettelæggelse og elevernes udbytte

Lederne fortæller i de kvalitative interview, at eleverne var glade for at være tilbage på skolen. Peri-

oden med hjemmeundervisning havde for flere elever været en øjenåbner i forhold til hvilke for-

dele, der er ved at komme i skole, både i forhold til struktur af og indhold i dagen og ikke mindst

socialt. Elevernes motivation for at komme på skolen var derfor høj i denne periode.

Lærerne fortæller også, at genåbningsperioden bidrog positivt til elevernes samlede læring, da det

her var muligt at fokusere på de kompetencer og emner, som var blevet nedprioriteret i nedluk-

ningsperioden. Disse lærere vurderer derfor, at eleverne overordnet set endte med at lære det, de

skulle i de fire måneder, som nødundervisningsperioden før sommerferien samlet set strakte sig

over. Det er dog ikke muligt at konkludere noget endeligt om elevernes samlede læring i nødun-

dervisningsperioden på baggrund af det eksisterende datagrundlag.

Danmarks Evalueringsinstitut

BUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 117: Delrapporter om erfaringer med nødundervisning under COVID-19-pandemien, fra børne- og undervisningsministeren

Erhvervsskolers erfaringer med nødundervisning under covid-19-pandemien

Citat med kildeangivelse er tilladt

Publikationen er kun udgivet i elektronisk form på: www.eva.dk

ISBN (www) 978-87-7182-490-2

BUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 117: Delrapporter om erfaringer med nødundervisning under COVID-19-pandemien, fra børne- og undervisningsministeren

Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) gør uddannelse og

dagtilbud bedre. Vi leverer viden, der bruges på alle niveauer

– fra institutioner og skoler til kommuner og ministerier.

DANMARKS

EVALUERINGSINSTITUT

T 3555 0101

E [email protected]

H www.eva.dk