BUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 117: Delrapporter om erfaringer med nødundervisning under COVID-19-pandemien, fra børne- og undervisningsministeren

Børne- og Undervisningsudvalget 2020-21
BUU Alm.del Bilag 117
Offentligt

Metodebilag A: De gymnasiale

uddannelsers erfaringer med

nødundervisning som følge af covid-

19-pandemien

BUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 117: Delrapporter om erfaringer med nødundervisning under COVID-19-pandemien, fra børne- og undervisningsministeren BUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 117: Delrapporter om erfaringer med nødundervisning under COVID-19-pandemien, fra børne- og undervisningsministeren

INDHOLD

Metodebilag A: De gymnasiale

uddannelsers erfaringer med

nødundervisning som følge af covid-

19-pandemien

2.1

2.2

Indledning

Formål og design for den samlede undersøgelse

Formål og undersøgelsesspørgsmål

Metodisk design

3.1

3.2

Forundersøgelse for den samlede undersøgelse

Afgrænset desk study

Indledende interview

4.1

4.2

4.3

Kvalitative metodeelementer i undersøgelsen på det gymnasiale

område

Telefon/skype-interview

Interview med tidligere 3.g elever

Kodning og analyse

5.1

5.2

5.3

Kvantitative metodeelementer i undersøgelsen på det gymnasiale

område

Tværgående for spørgeskemaundersøgelserne

Spørgeskemaundersøgelse blandt ledere på de gymnasiale uddannelser

Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser

Danmarks Evalueringsinstitut

BUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 117: Delrapporter om erfaringer med nødundervisning under COVID-19-pandemien, fra børne- og undervisningsministeren

Danmarks Evalueringsinstitut

BUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 117: Delrapporter om erfaringer med nødundervisning under COVID-19-pandemien, fra børne- og undervisningsministeren

Metodebilag A: De gymnasiale uddannelsers erfaringer med nødundervisning som følge af covid-19-pandemien

1 Indledning

Børne- og Undervisningsministeriet (BUVM) har bedt Danmarks Evalueringsinstitut om at gennem-

føre en systematisk erfaringsopsamling fra nødundervisningen i foråret og forsommeren 2020 som

følge af covid-19-pandemien, herunder både nedluknings- og genåbningsperioden. Denne erfa-

ringsopsamling dækker grundskole-, ungdomsuddannelses- og voksenuddannelsesområdet og

rummer i alt fem delundersøgelser og tilhørende rapporter: (1) grundskolen, (2) gymnasiale uddan-

nelser, (3) erhvervsuddannelser, 4) (den forberedende grunduddannelse (FGU) og den særlig tilret-

telagte ungdomsuddannelse (STU) samt (5) voksen og efteruddannelser.

Dette metodebilag uddyber formål og design for den samlede erfaringsopsamling. Derudover gives

der en detaljeret beskrivelse af de metodeelementer, der ligger til grund for rapporten omkring er-

faringer fra nødundervisningen på

gymnasieområdet.

Bilaget rummer ud over dette indledende kapitel fire øvrige kapitler. Kapitel 2 og 3 er generelle og

ens for alle erfaringsopsamlingens rapporter. I kapitel 2 beskrives formål og design for den sam-

lede undersøgelse. Kapitel 3 giver en beskrivelse af forundersøgelsen for den samlede undersø-

gelse på tværs af de fem uddannelsesområder. Kapitel 4 og 5 er specifikke for hvert område. Her

med fokus på

gymnasieundersøgelsen.

Kapitel 4 præsenterer en detaljeret beskrivelse af de kvali-

tative metodeelementer og kapitel 5 beskriver de kvantitative metodeelementer i

gymnasieunder-

søgelsen.

For en detaljeret beskrivelse af de kvalitative og kvantitative metodeelementer på de øv-

rige uddannelsesområder henvises til de metodebilag, der hører til de respektiver rapporter:

• Grundskolers erfaringer med nødundervisning som følge af covid-19-pandemien

• Erhvervsskolers erfaringer med nødundervisning som følge af covid-19-pandemien

• STU og FGU’s erfaringer med nødundervisning som følge af covid-19-pandemien

• Voksen- og efteruddannelsers erfaringer med nødundervisning som følge af covid-19-pande-

mien.

Danmarks Evalueringsinstitut

BUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 117: Delrapporter om erfaringer med nødundervisning under COVID-19-pandemien, fra børne- og undervisningsministeren

Metodebilag A: De gymnasiale uddannelsers erfaringer med nødundervisning som følge af covid-19-pandemien

2 Formål og design for den samlede

undersøgelse

2.1 Formål og undersøgelsesspørgsmål

Formålet med undersøgelsen er at opsamle erfaringerne fra skolernes nødundervisning i foråret og

forsommeren 2020 som følge af covid-19-pandemien. Dette med henblik på at afdække, hvordan

skoler og institutioner styringsmæssigt og pædagogisk har grebet nødundervisningen an, samt at

uddrage læring, der kan bidrage til fremtidig udvikling af undervisningen på grundskole-, ung-

doms- og voksenuddannelsesområdet.

Erfaringsopsamlingens undersøgelsesspørgsmål tager afsæt i et todelt fokus på henholdsvis (A)

styring og ledelse samt (B) undervisning og pædagogik.

Ad A) Styring og ledelse

Beskrivelse af styringsrammerne for undervisningen i covid-19-perioden

a. I hvilken udstrækning har lederne benyttet sig af de ændrede formelle rammevilkår omkring

nødundervisningen under hhv. nedlukningen og genåbningen?

Oplevet betydning af de ændrede rammevilkår omkring nødundervisningen for undervisnin-

gens tilrettelæggelse

a. Hvilke fordele og ulemper ift. undervisningens tilrettelæggelse oplever ledere og lærere, at

der har været forbundet med de ændrede formelle rammevilkår for undervisningen i nødun-

dervisningsperioden?

Kontekstens betydning for nødundervisning

a. Hvilke kontekstuelle forhold har efter ledernes og lærernes oplevelse haft betydning for erfa-

ringerne med de ændrede formelle rammevilkår, der har været forbundet med nødundervis-

ningen?

Medarbejderledelse på afstand, herunder sikring af kvalitet i nødundervisningen

a. Hvordan har lederne praktiseret ledelse på afstand? Herunder hvordan har de sikret under-

visningens kvalitet, og fulgt op på elevernes faglige progression og trivsel?

Læringspunkter fra nødundervisningen

a. Hvilke erfaringer mht. ændrede formelle rammevilkår i forbindelse med nødundervisningen,

oplever ledere og lærere, at det vil være særlig vigtigt at bringe med videre i forbindelse med

udviklingen af undervisningen under mere normale forhold?

Danmarks Evalueringsinstitut

BUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 117: Delrapporter om erfaringer med nødundervisning under COVID-19-pandemien, fra børne- og undervisningsministeren

Metodebilag A: De gymnasiale uddannelsers erfaringer med nødundervisning som følge af covid-19-pandemien

Formål og design for den samlede undersøgelse

Ad B) Undervisning og pædagogik

Beskrivelse af undervisning i covid-19-perioden.

a. Hvordan har undervisningen set ud i nedlukningsperioden? Der skelnes mellem forskellige

former for nødundervisning herunder synkron/asynkron digital undervisning, med/uden læ-

rerdeltagelse, individuelt/gruppebaseret, forskellige former for opgaver/afleveringer (skrift-

lige, video/lyd), ny/øget brug af digitale læremidler.

b. Hvordan har undervisningen set ud i genåbningsperioden? Der skelnes mellem forskellige

former for nødundervisning herunder undervisning uden for skolens matrikel (fx udeskole,

praktisk undervisning), ændret tilrettelæggelse af skoledagen og uddannelsesforløb (herun-

der kombinationer af fremmødeundervisning og fjernundervisning), undervisning i mindre

grupper mv.

c. Hvordan er det prøveforberedende arbejde/afvikling af prøver/eksaminer og eventuelle al-

ternativer hertil foregået på grundskoler og ungdomsuddannelse i covid-19-perioden?

d. Hvordan har lærerne oplevet arbejdsmængden, herunder forberedelsestiden?

e. Hvordan har lærerne oplevet opstillingen til det øgede omfang af digital afvikling af under-

visningen?

f. Hvordan har lærernes kollegiale samarbejde fungeret i nedluknings- og genåbningsperio-

den?

g. Hvordan arbejder grundskolerne og ungdomsuddannelsesinstitutionerne videre med de evt.

potentialer, der er opstået i forlængelse af nødundervisningen og hvilke faktorer er med til at

muliggøre og vanskeliggøre dette arbejde?

Oplevet betydning af nødundervisningen

a. I hvilken grad (sammenlignet med den normale undervisning) oplever lærere og elever, at

nødundervisningen i nedlukningsperioden – i dens forskellige former, jf. ovenfor - har under-

støttet elevernes faglige læring, motivation og trivsel?

b. I hvilken grad (sammenlignet med den normale undervisning) oplever lærere og elever, at

nødundervisningen i genåbningsperioden har understøttet elevernes faglige læring, motiva-

tion og trivsel?

c. Hvilke nødundervisningsformer har lærere og elever oplevet som mere eller mindre velfun-

gerende – i hvilke fag, til hvilke opgavetyper og hvorfor?

d. Hvilke forskelle er der i forskellige elevgruppers trivsel og oplevelse af udbytte af de forskel-

lige undervisningsformer anvendt i covid-19-perioden?

e. Hvilken betydning oplever lærere og elever, at aflysning af afgangsprøver og eksaminer,

samt alternativer hertil, har haft for elevernes motivation, deltagelse, trivsel, læringsudbytte

samt næste skidt i uddannelsessystemet?

Kontekstens betydning for nødundervisning

a. Hvilken betydning har kontekstuelle forhold haft iht. at skabe en nødundervisning, der har

understøttet elevernes motivation, deltagelsesmuligheder, trivsel og oplevet læringsud-

bytte? I nedlukningsperioden? I genåbningsperioden? Kontekstuelle forhold indbefatter fx

elevforudsætninger/skolens elevgrundlag, lærernes forudsætninger, herunder adgang til og

erfaring med digitale læremidler, skolens kultur, lærersamarbejdet, ledelsens støtte og ram-

mesætning, samt økonomiske forhold, herunder tilskud.

Danmarks Evalueringsinstitut

BUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 117: Delrapporter om erfaringer med nødundervisning under COVID-19-pandemien, fra børne- og undervisningsministeren

Metodebilag A: De gymnasiale uddannelsers erfaringer med nødundervisning som følge af covid-19-pandemien

Formål og design for den samlede undersøgelse

Læringspunkter fra nødundervisningen

a. Hvilke erfaringer oplever ledere, lærere og elever, at det vil være særlig vigtigt at bringe med

videre? Læringspunkterne kan vedrøre den gennemførte undervisning, oplevelsen af under-

visningen og de kontekstuelle forholds betydning for denne (punkt 1-3).

2.2 Metodisk design

Erfaringsopsamlingen bygger på en kombination af kvantitative og kvalitative datakilder, der ind-

drager perspektiver fra en række forskellige aktører, herunder ledelse, lærere og elever.

Overordnet består det metodiske design for den samlede erfaringsopsamling af følgende tre ele-

menter, der ligeledes fremgår af figur 2.1:

• En forundersøgelse på tværs af uddannelsesområderne, som har bestået af et mindre desk study

og en række indledende interviews. Elementerne i forundersøgelsen uddybes i kapitel 3.

• Kvalitative metodeelementer bestående af casebesøg og interviews gennemført over Skype eller

telefon, hvilket for gymnasieundersøgelsen uddybes i kapitel 4.

• Kvantitative metodeelementer bestående af spørgeskemaundersøgelser blandt ledere, lærere

og elever, samt tilhørende registeranalyse, hvilket for gymnasieundersøgelsen uddybes i kapitel

FIGUR 2.1

Metodeelementer i den samlede erfaringsopsamling

Forundersøgelse

Desk study

Indledende interview

Kvantitative metodeelementer

Spørgeskemaundersøgelser

Registeranalyser

Kvalitative metodeelementer

Casebesøg

Skype-/telefoninterview

Kilde: Danmarks Evalueringsinstitut.

Tabel 2.1 giver et overblik over hvilke datakilder, der er anvendt på tværs af de forskellige uddan-

nelsesområder.

1 Der indgår kun spørgeskemaundersøgelse blandt lærere i grundskoleundersøgelsen.

Danmarks Evalueringsinstitut

BUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 117: Delrapporter om erfaringer med nødundervisning under COVID-19-pandemien, fra børne- og undervisningsministeren

Metodebilag A: De gymnasiale uddannelsers erfaringer med nødundervisning som følge af covid-19-pandemien

Formål og design for den samlede undersøgelse

TABEL 2.1

Datakilder for den samlede erfaringsopsamling

Grundskole

Survey

Skolele-

dere

Lærere

Elever

9 skoler

GYM

Rektorer

Elever

EUD

Uddannel-

sesledere

Elever

FGU

Skolele-

dere

Elever

STU

Skolele-

dere

VUC

Uddannel-

ses-

ledere

AMU

Uddannel-

ses-

ledere

Antal

Caseskoler

Interview

med

caseskoler

3 skoler

Fokusgrup-

peinter-

view med i

alt 41 læ-

rere

Fokusgrup-

peinter-

view med i

alt 48 ele-

ver

9 individu-

elle inter-

view med

ledere

(Skype-in-

terview)

3 individu-

elle inter-

view med

ledere

Gruppe- el-

ler indivi-

duelle in-

terview

med i alt 11

lærere

Gruppe- el-

ler indivi-

duelle in-

terview

med i alt 19

elever

3 individu-

elle inter-

view med

leder, heraf

2 Skype-

interview

Gruppe-

eller indivi-

duelle

interview

med i alt

11 lærere,

heraf

Skypeinter-

view med 8

lærere

Gruppe-

eller indivi-

duelle in-

terview

med i alt

8 elever,

heraf

Skypeinter-

view med

6 elever

Supple-

rende

telefon-

/Skype-

interview

8 individu-

elle inter-

view med

tidligere

9. klasse

elever

4 individu-

elle inter-

view med

ledere

5 individu-

elle inter-

view med

lærere

7 individu-

elle inter-

view med

tidligere

3.g elever

4 individu-

elle inter-

view med

ledere

6 individu-

elle inter-

view med

lærere

2 individu-

elle inter-

view med

ledere

2 individu-

elle inter-

view med

lærere

3 individu-

elle inter-

view med

ledere

1 individu-

elt inter-

view med

en lærer

10 indivi-

duelle in-

terview

med under-

visere

10 indivi-

duelle in-

terview

med un-

dervisere

Danmarks Evalueringsinstitut

BUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 117: Delrapporter om erfaringer med nødundervisning under COVID-19-pandemien, fra børne- og undervisningsministeren

Metodebilag A: De gymnasiale uddannelsers erfaringer med nødundervisning som følge af covid-19-pandemien

Formål og design for den samlede undersøgelse

Grundskole

Registerun-

dersøgelse

Opdeling af

udvalgte

resultater

ift. elevers

baggrunds-

karakteri-

stika og tid-

ligere nati-

onale test-

resultater.

GYM

Opdeling af

udvalgte

resultater

ift. elevers

baggrunds-

karakteri-

stika og ka-

rakterer fra

folkesko-

lens af-

gangsprøve

EUD

FGU

STU

VUC

AMU

Kilde: Danmarks Evalueringsinstitut, 2021

2.2.1

Afgrænsninger inden for hvert af uddannelsesområderne

På

grundskoleområdet

afgrænses der til folkeskoler og de frie- og privatskoler, dog uden at der er

opdelt på de to skoletyper i analysen. Efterskoler indgår i såvel leder- som lærerdelen af undersø-

gelsen men ikke i elevdelen af surveyundersøgelsen eller i casebesøgene. På

ungdomsuddannel-

sesområdet

indgår de gymnasiale uddannelser

, erhvervsuddannelserne, den forberedende grund-

uddannelse (FGU) og den særligt tilrettelagte ungdomsuddannelse (STU). På

voksenuddannelses-

området

gennemføres erfaringsopsamlingen på institutionsniveau som en survey blandt uddan-

nelsesledere og er afgrænset til at beskæftige sig med AMU på erhvervsskoler samt VUC (herunder

FVU, AVU, enkeltfags-HF). OBU indgår

ikke

i undersøgelsen.

2 I denne undersøgelse indgår følgende gymnasiale uddannelser: Stx, hf, htx og hhx.

Danmarks Evalueringsinstitut

BUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 117: Delrapporter om erfaringer med nødundervisning under COVID-19-pandemien, fra børne- og undervisningsministeren

Metodebilag A: De gymnasiale uddannelsers erfaringer med nødundervisning som følge af covid-19-pandemien

3 Forundersøgelse for den samlede

undersøgelse

Erfaringsopsamlingen er informeret og kvalificeret gennem en forundersøgelse, der dels har bygget

på viden fra allerede eksisterende undersøgelser i et afgrænset desk study, dels har bestået af en

række indledende telefoninterview. Formålet med begge elementer var, at de skulle bidrage til at

fokusere det tematiske indhold og kvalificere sprogbrugen i den efterfølgende dataindsamling her-

under spørgeskemaer og spørgeguides til brug i kvalitative interview.

3.1 Afgrænset desk study

Denne erfaringsopsamling har ladet sig inspirere af og bygget på viden fra de undersøgelser, der

allerede i sommeren 2020 var gennemført om elever, lærere og lederes oplevelser af nødundervis-

ningen, som følge af covid-19-pandemien.

Konkret indgik følgende undersøgelser i EVA’s afgrænsede desk study:

Grundskoleområdet

• Danmarks Læringsforening (april 2020): ”Undersøgelse blandt lærere og børnehaveklasseledere i

folkeskolen om nødundervisning under covid-19-nedlukningen”

• Nationalt center for Skoleforskning DPU Aarhus/SDU (april 2020): ”Nødundervisning under Co-

rona-krisen – et elev- og forældreperspektiv”

• Rambøll (august 2020): ”Coronakrisen set fra et ungeperspektiv”

• Egmont (2020)”Ungdom på pause – Unges liv og læring i en Coronatid”.

Ungdomsuddannelsesområdet

• eVidenCenter og DEA (juni 2020): ”Fjernundervisning på ungdoms- samt voksen- og efteruddan-

nelser”

• SDU (april 2020): ” Gymnasiet i den historiske Corona-tid – et elevperspektiv”

• Nationalt Center for Erhvervspædagogik (oktober 2020): ”Onlineundervisning under coronakri-

sen”.

Danmarks Evalueringsinstitut

BUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 117: Delrapporter om erfaringer med nødundervisning under COVID-19-pandemien, fra børne- og undervisningsministeren

Metodebilag A: De gymnasiale uddannelsers erfaringer med nødundervisning som følge af covid-19-pandemien

Forundersøgelse for den samlede undersøgelse

Viden fra de ovenstående undersøgelse er blevet inddraget til at kvalificere udformningen af spør-

geskemaer og spørgeguides til ledere, lærere og elever på tværs af uddannelserne i erfaringsop-

samlingen. I den forbindelse er både undersøgelsernes konklusioner og spørgsmålsformuleringer i

de tilhørende spørgeskemaer blevet inddraget til at fokusere temaerne og kvalificere sprogbruget i

indeværende dataindsamling. Til eksempel er undersøgelsernes konklusioner omkring lærernes

digitale omstilling, rammer og struktur for undervisningen, anvendelse af undervisningsformer i

nedlukningsperioden, variation og feedback i undervisningen og elevernes motivation og trivsel

blevet inddraget til at fokusere spørgsmålene både i spørgeskemaerne og spørgeguides.

3.2 Indledende interview

Som første led i erfaringsopsamlingen, er der gennemført i alt 21 interview blandt hhv. ledere og

lærere inden for de forskellige uddannelsesområder (dog undtaget VUC og AMU, hvor EVA i samråd

med BUVM besluttede at konvertere de planlagte indledende interview til interview, der kunne

indgå i selve dataindsamlingen mhp. at kunne supplere ledersurveyen på VEU-området med inter-

view med lærere.).

De indledende interview gav indblik i, hvilke typer af erfaringer lærere og ledere havde gjort i

nødundervisningsperioden og hvilke erfaringer, der var bragt med videre i organisering og under-

visning på skoler og uddannelsesinstitutioner. Interviewene bidrog dermed til, at fokusere indhol-

det og kvalificere sprogbruget i de spørgeskemaer og spørgeguides, der blev udviklet til brug for

dataindsamlingen. Der er gennemført følgende interview, fordelt på de forskellige uddannelsesom-

råder:

TABEL 3.1

Indledende interview

Grundskole

4 ledere

5 lærere

GYM og EUD

3 ledere

3 lærere

FGU og STU

3 leder

3 lærer

I alt

10 ledere

11 lærer

Kilde: Danmarks Evalueringsinstitut, 2021.

Interviewene er gennemført telefonisk ud fra en semistruktureret spørgeguide, og havde en varig-

hed på ca. 30 minutter. Der blev skrevet noter i forbindelse med interviewene og interviewene blev

optaget. Respondenterne er rekrutteret i EVA’s netværk.

Danmarks Evalueringsinstitut

BUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 117: Delrapporter om erfaringer med nødundervisning under COVID-19-pandemien, fra børne- og undervisningsministeren

Metodebilag A: De gymnasiale uddannelsers erfaringer med nødundervisning som følge af covid-19-pandemien

4 Kvalitative metodeelementer i

undersøgelsen på det gymnasiale

område

4.1 Telefon/skype-interview

Et centralt element i den kvalitative dataindsamling er kvalitative interview med ledere og lærere

på erhvervsuddannelserne. Der er gennemført hhv. telefon/skype-interview med i alt fire uddannel-

sesledere og seks lærere fra fire forskellige gymnasier. Formålet med interviewene har været at be-

lyse erfaringer på de udvalgte gymnasier ud fra flere forskellige perspektiver.

4.1.1

Udvælgelse af respondenter

Ledere og lærere er udvalgt i forhold til følgende kriterier:

• Spredning i forhold til gymnasial retning (stx, hf, htx og hhx)

• Tilstræbt at udvælge lærere, som underviser i forskellige fag – inklusiv kreative/praktiske fag som

idræt, musik og fysik.

• Geografisk spredning.

Skemaet nedenfor giver et overblik over de seks udvalgte uddannelsesinstitutioners kendetegn på

de nævnte parametre.

TABEL 4.1

Udvalgte gymnasier

Retning

Gymnasie 1

Sjælland

Ungdomsuddannelse(r)

Stx

Interviewpersoner

Skoleleder

Lærer

Skoleleder

Lærer

Skoleleder

Lærer

Gymnasie 2

Sjælland

Stx

Gymnasie 3

Hovedstaden

Hhx

Danmarks Evalueringsinstitut

BUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 117: Delrapporter om erfaringer med nødundervisning under COVID-19-pandemien, fra børne- og undervisningsministeren

Metodebilag A: De gymnasiale uddannelsers erfaringer med nødundervisning som følge af covid-19-pandemien

Kvalitative metodeelementer i undersøgelsen på det gymnasiale område

Retning

Gymnasie 4

Nordjylland

Ungdomsuddannelse(r)

Htx

Interviewpersoner

Skoleleder

Lærer

Kilde: Danmarks Evalueringsinstitut, 2021

Interview med skoleledere

Der er gennemført individuelle interview fire skoleledere, der tilsammen repræsenterer stx/hf, htx

og hhx. Formålet med interviewene med lederne var iht. undersøgelsesspørgsmålene at bidrage

med dybdegående viden og udfoldet beskrivelse af ledernes oplevelser med håndtering af covid-

19-nedlukningen og deres praktisering af ledelsesopgaven på afstand. Lederne kunne endvidere

videregive deres indtryk af, hvordan undervisningen blev tilrettelagt af forskellige lærere og i for-

skellige fag, samt hvordan forskellige elevgrupper oplevede de forskellige undervisnings- og kon-

taktformer anvendt i covid-19-perioden. Interviewene havde en varighed af ca. 60 minutter.

interview med lærere

Der er gennemført individuelle telefon/Skype interview med i alt 6 gymnasielærere. Formålet med

interviewene var, iht. undersøgelsesspørgsmålene at bidrage med dybdegående viden og udfol-

dede beskrivelser af lærernes erfaringer med nødundervisningen samt deres oplevelser af, hvordan

rammerne for nødundervisningen - herunder ledelsesunderstøttelse - har påvirket deres opgave-

løsning, undervisningskvaliteten og elevernes læring, motivation og trivsel. Lærerne kunne endvi-

dere videregive deres indtryk af, hvordan forskellige elevgrupper oplevede de forskellige undervis-

nings- og kontaktformer anvendt i covid-19-perioden. Interviewene havde en varighed af ca. 60 mi-

nutter.

4.2 Interview med tidligere 3.g elever

I erfaringsopsamlingen indgår syv skypeinterview med elever, der i foråret 2020 gik i 3.g omkring

reduktionen af prøver på ungdomsuddannelserne.

Formålet med disse elevinterview var at opnå dybdegående viden om elevernes refleksioner over

deres oplevelser med, at prøverne er blevet reduceret og at nogle standpunktskarakteren bliver

overført som prøvekarakter. Herunder, hvordan de oplever, at det påvirkede deres motivation, del-

tagelse, trivsel, læringsudbytte i undervisningen op til sommerferien og næste skridt i uddannel-

sessystemet. Derudover skulle interviewene give viden om, hvordan eleverne har oplevet eventu-

elle prøvelignende aktiviteter i perioden, det prøveforberende arbejde og afholdelsen af de tre fast-

lagte prøver.

Eleverne er blevet rekrutteret gennem Epinions ungepanel, da eleverne i efteråret 2020 ikke læn-

gere er tilknyttet de samme uddannelsesinstitutioner. Eleverne er udvalgt med henblik på at opnå

variation i forhold til følgende kriterier:

• Køn

• Geografi

• Videre uddannelse.

Skemaet nedenfor giver et overblik over kendetegn hos de syv tidligere 3.g elever, der deltog i inter-

viewene.

Danmarks Evalueringsinstitut

BUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 117: Delrapporter om erfaringer med nødundervisning under COVID-19-pandemien, fra børne- og undervisningsministeren

Metodebilag A: De gymnasiale uddannelsers erfaringer med nødundervisning som følge af covid-19-pandemien

Kvalitative metodeelementer i undersøgelsen på det gymnasiale område

TABEL 4.2

Deltagende elever

Køn

Elev 1

Elev 2

Elev 3

Elev 4

Elev 5

Elev 6

Elev 7

Pige

Dreng

Pige

Region

Syddanmark

Nordjylland

Hovedstaden

Nordjylland

Midtjylland

Ungdomsuddannelse

Stx

Htx

Stx

Nuværende uddannelse

Sabbatår

Lang videregående uddannelse

Sabbatår

Længere videregående uddannelse

Sabbatår

Kilde: Danmarks Evalueringsinstitut, 2021.

Interviewene blev gennemført ved hjælp af en semistruktureret Spørgeguide. Spørgeguiden rum-

mer ud over en intro følgende tre temaer:

• Elevernes oplevelse af prøveforløbet, herunder hvordan undervisningen så ud i den sidste peri-

ode af skoleåret 2019/20, hvorvidt der blev gennemført prøvelignende aktiviteter samt hvordan

det prøveforberedende arbejde og afholdelsen af prøverne er foregået.

• Elevernes oplevelse af, hvad det anderledes prøveforløb har betydet for dem. Herunder hvordan

de oplevede at prøverne blev reduceret, at deres årskarakter for flere fag blev ophøjet til prøve-

karakter, hvordan elevernes motivation, deltagelse, læring og trivsel var i perioden og hvorvidt

de var bekymret om deres videre uddannelsesforløb.

• Elevernes oplevelse af læringspunkter i forløbet.

Interviewene er gennemført på Skype eller over telefon og hvert interview varede ca. 30 minutter.

Alle interview er optaget og transskriberet. Efterfølgende er interviewene blevet kodet og analyse-

ret på samme vis som de øvrige interview i erfaringsopsamlingen, hvilket uddybes i næste afsnit.

4.3 Kodning og analyse

De kvalitative data er forberedt til analyseprocessen ved at transskribere lydoptagelserne. Ved

transskribering bevares informantens eget ordvalg og der foretages en gengivelse af interviewet

frem for en fortolkning. Det gøres for at sikre så autentiske data som muligt.

De udskrevne interview er analyseret af de konsulenter, som har gennemført interviewene. Analy-

sen er foretaget ved brug af en systematisk tematisk kodning. Tematikkerne er udsprunget ved at

sammenholde undersøgelsesspørgsmålene med de umiddelbare empiriske fund. For at sikre at

3 Denne elev gik sidste år i 10. klasse.

Danmarks Evalueringsinstitut

BUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 117: Delrapporter om erfaringer med nødundervisning under COVID-19-pandemien, fra børne- og undervisningsministeren

Metodebilag A: De gymnasiale uddannelsers erfaringer med nødundervisning som følge af covid-19-pandemien

Kvalitative metodeelementer i undersøgelsen på det gymnasiale område

koderne var meningsfulde og tilstrækkelige, blev koderne afprøvet på interview fra hver respon-

dentgruppe. Afprøvningen gav anledning til mindre justeringer i koderne. Da de endelige koder var

på plads blev alle interview kodet. I analysen har der været fokus på at identificere både de møn-

stre, der går på tværs af materialet og på den variation, materialet indeholder.

I kodelisten anvendt til interview med leder og lærere indgår koder om skolens rammer for nødun-

dervisningen, lederens tilrettelæggelse af undervisningen, indhold i undervisningen, samarbejde

blandt lærerne, kontakt til eleverne, tiltag målrettet bestemte elevgrupper, lærernes arbejdstid/ar-

bejdsmængde, prøver og eksaminer, periodens påvirkning på eleverne, potentialer og udfordringer

samt ledelse.

I kodelisten anvendt på interview med tidligere 3.g elever indgår koder om prøvelignende aktivite-

ter, det prøveforberedende arbejde, afholdelse af prøver, elevernes motivation og deltagelse, læ-

ringsudbytte, trivsel, oplevelsen af karaktergivning og elevernes næste skridt i uddannelsessyste-

met.

Danmarks Evalueringsinstitut

BUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 117: Delrapporter om erfaringer med nødundervisning under COVID-19-pandemien, fra børne- og undervisningsministeren

Metodebilag A: De gymnasiale uddannelsers erfaringer med nødundervisning som følge af covid-19-pandemien

5 Kvantitative metodeelementer i

undersøgelsen på det gymnasiale

område

Som led i gymnasieundersøgelsen har EVA udsendt to spørgeskemaer til hhv. ledere og elever på

de gymnasiale uddannelser.

Teksten i dette kapitel baserer sig på og inddrager tabeller fra et metodenotat, som Epinion har

udarbejdet til EVA som dokumentation for surveydataindsamlingen på

gymnasieområdet.

5.1 Tværgående for spørgeskemaundersøgelserne

Spørgsmålene i spørgeskemaerne blev udarbejdet af EVA, mens opsætning, etablering af kontakt-

grundlag samt selve indsamlingen af spørgeskemabesvarelserne blev varetaget af Epinion. Data-

indsamlingen foregik i september og oktober 2020.

5.1.1

Spørgeskemaudvikling

Spørgsmålene til spørgeskemaerne for både ledere og elever på de gymnasiale uddannelser blev

udviklet af EVA. Udviklingen af spørgsmålene til spørgeskemaerne blev kvalificeret af forudgående

desk research af bl.a. de retningslinjer, der blev givet til de gymnasiale uddannelser, angående

nedlukningen og genåbningen før sommerferien 2020, samt indledende telefon/Skypeinterviews

med udvalgte respondentgrupper i målgruppen.

Spørgsmålene blev endvidere kvalitetssikret af Børne- og Undervisningsministeriet, hvad angår

korrekt anvendelse af specifikke begreber relateret til nedluknings- og genåbningsperioden i for-

bindelse med covid-19-pandemien før sommerferien 2020.

Pilottest

Forud for spørgeskemaundersøgelsen blev spørgeskemaet pilottestet. Det overordnede formål

med en pilottest er at gøre det muligt at indsamle data med færrest mulige måleproblemer. Kon-

kret betyder det, at pilottestene skulle kvalificere spørgeskemaet og at sikre, at spørgsmålene blev

forstået ensartet og i overensstemmelse med intentionen.

Danmarks Evalueringsinstitut

BUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 117: Delrapporter om erfaringer med nødundervisning under COVID-19-pandemien, fra børne- og undervisningsministeren

Metodebilag A: De gymnasiale uddannelsers erfaringer med nødundervisning som følge af covid-19-pandemien

Kvantitative metodeelementer i undersøgelsen på det gymnasiale område

I interviewene blev spørgeskemaet gennemgået spørgsmål for spørgsmål, således at responden-

terne kom igennem alle dele af spørgeskemaet. I interviewene var der særligt fokus på at få afkla-

ret, om spørgsmålene var forståelige og meningsfulde, om svarkategorierne var tilstrækkelige og

gensidigt udelukkende, om spørgeskemaet forekom logisk og klart, samt om spørgeskemaet

manglede vigtige aspekter.

Pilotinterviewene blev gennemført af EVA som telefoniske interview med respondenter fra mål-

gruppen. Interviewene varede ca. 30 minutters, alt efter hvor mange kommentarer informanterne

havde.

Nedenstående skema viser et overblik over de gennemførte interview i forbindelse med pilotte-

sten.

TABEL 5.1

Fordeling af respondentgrupper i pilottest

Stx

Ledere

Elever

Total

Kilde: Danmarks Evalueringsinstitut, 2021.

Hhx

Htx

I alt

5.2 Spørgeskemaundersøgelse blandt ledere på de

gymnasiale uddannelser

Spørgeskemaundersøgelsen blandt ledere på de gymnasiale uddannelser blev tilrettelagt som en

populationsundersøgelse blandt ledere af hhv. stx, hf, hhx og htx.

Fra population, til udsendelsesgrundlag til datagrundlaget sker imidlertid et indberetnings- og be-

svarelsesbortfald, så det endelige datagrundlag udgøres af samlet set 91 ledere fordelt på stx, hf,

hhx og htx.

Figuren nedenfor illustrerer udviklingen fra population til udsendelsesgrundlag til det endelige da-

tagrundlag for undersøgelsen.

Danmarks Evalueringsinstitut

BUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 117: Delrapporter om erfaringer med nødundervisning under COVID-19-pandemien, fra børne- og undervisningsministeren

Metodebilag A: De gymnasiale uddannelsers erfaringer med nødundervisning som følge af covid-19-pandemien

Kvantitative metodeelementer i undersøgelsen på det gymnasiale område

FIGUR 5.1

Fra population til datagrundlag for ledere på de gymnasiale uddannelser

Kilde: Metodenotat for spørgeskemaundersøgelse på gymnasieområdet, udarbejdet af Epinion. Tilpasset af Danmarks

Evalueringsinstitut.

I de følgende afsnit gennemgås dataindsamlingens faser enkeltvis, og svarprocenter samt repræ-

sentativitet beskrives for det endelige datagrundlag.

5.2.1

Populationsafgrænsning

Populationen kan opgøres på forskellige niveauer, hhv. på institutionsniveau (hovedinstitution), på

uddannelsesniveau (afdeling) og på individniveau (ledere). Medmindre andet er specificeret, an-

vendes begrebet ’population’ i dette notat om populationen på uddannelsesniveau. Med instituti-

oner menes hovedinstitutioner med dertilhørende hovedinstitutionsnumre, af hvilke der findes 170

i Danmark. Da nogle institutioner udbyder flere forskellige typer gymnasiale uddannelser, fx både

stx og hf, udbyder disse 170 institutioner til sammen 275 gymnasiale uddannelser. Populationen

består således af ledere på de 275 gymnasiale uddannelser, der udbydes i Danmark. De fleste i po-

pulationen vil have betegnelsen ”rektor”, men da enkelte institutioner, der udbyder mange forskel-

lige typer uddannelser, fx både erhvervsuddannelser og gymnasiale uddannelser, vil enkelte i po-

pulationen have betegnelsen ”uddannelsesleder”. Derfor refereres der samlet set til respondent-

gruppen som gymnasieledere.

Idet nogle institutioner udbyder flere typer gymnasiale uddannelser men kun har én leder for disse

uddannelser, er der et lille overlap mellem lederpopulationerne på uddannelsesniveau. Dette be-

skrives nærmere i afsnit om udsendelsesgrundlag (5.2.2).

Lederundersøgelsen er gennemført som en populationsundersøgelse blandt ledere på de enkelte

uddannelser. Alle ledere i populationen er blevet forsøgt kontaktet i forbindelse med undersøgel-

sen.

Danmarks Evalueringsinstitut

BUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 117: Delrapporter om erfaringer med nødundervisning under COVID-19-pandemien, fra børne- og undervisningsministeren

Metodebilag A: De gymnasiale uddannelsers erfaringer med nødundervisning som følge af covid-19-pandemien

Kvantitative metodeelementer i undersøgelsen på det gymnasiale område

5.2.2

Udsendelsesgrundlag

Da et samlet overblik over ledere på de gymnasiale uddannelser ikke er umiddelbart tilgængeligt,

har det været nødvendigt at etablere et udsendelsesgrundlag. Indledningsvist blev undersøgelses-

populationen dannet ved et udtræk fra uddannelsesstatstik over elevbestanden opdelt på uddan-

nelse, hvormed de uddannelsesinstitutioner, der udbyder gymnasiale uddannelser blev identifice-

ret. Herefter skete etableringen af udsendelsesgrundlaget forskelligt afhængig af institutions- og

uddannelsestype:

For institutioner, der kun udbød én gymnasieuddannelse i foråret 2020,

blev kontaktoplysningerne

på institutionens leder fundet ved en desk research på institutionernes hjemmesider. Herefter fik

disse ledere en direkte invitation til undersøgelsen via e-mail.

For institutioner, der udbød flere gymnasiale uddannelser i foråret 2020

blev udtrækket fra uddan-

nelsesstatistik koblet med information fra institutionsregisteret, så der kunne rettes henvendelse til

institutionernes hovedpostkasse og hovednummer.

Institutionernes administrative afdelinger modtog d. 21.-23. september et opkald, hvor de blev

bedt om at oplyse kontaktoplysninger på lederne i telefonen. På den baggrund modtog vi indbe-

retninger fra 48 ud af 119 institutioner.

Herefter blev invitation til et indberetningsskema via e-mail udsendt til dem, der ikke havde givet

oplysningerne telefonisk. I e-mailen modtog lederen et personligt link til at oplyse navn og e-mail-

adresser på dem, der var lederne for hvert uddannelsesområde inden for institutionen i foråret

2020. De institutioner, der ikke besvarede henvendelsen modtog påmindelser i perioden fra d. 2.

oktober til d. 12. oktober.

Tabellen nedenfor viser antallet af institutioner, der udbyder stx, hf, hhx eller htx, og som indberet-

tede kontaktoplysninger for deres ledere. I alt har 144 institutioner, der udbyder gymnasiale ud-

dannelser, indberettet kontaktoplysninger på ledere.

TABEL 5.2

Fremsendte kontaktoplysninger på ledere på gymnasiale uddannelser

Uddannelse

Population

(institutionsniveau)

170

Institutioner m.

indberetninger

144

Antal unikke

ledere

174

Gymnasier (stx, hf, hhx og htx)

Kilde: Metodenotat for spørgeskemaundersøgelse på gymnasieområdet, udarbejdet af Epinion.

Note: Antallet af unikke ledere overstiger antallet af institutioner, da nogle institutioner udbyder flere uddannelsesty-

per og har ledere for de enkelte typer.

5.2.3

Dataindsamling

Data blandt ledere på gymnasier er indsamlet i perioden fra d. 28. september til og med d. 30. ok-

tober 2020. Da udsendelsesgrundlaget løbende blev udvidet, når institutionerne indberettede kon-

taktoplysninger, har lederne modtaget invitationer og påmindelser af flere omgange i forskellige

batches.

Alle ledere modtog indledningsvist en e-mailinvitation, der indeholdt et personligt link til spørge-

skemaet. Herefter er der sendt løbende påmindelser til de ledere, som ikke har besvaret skemaet

Danmarks Evalueringsinstitut

BUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 117: Delrapporter om erfaringer med nødundervisning under COVID-19-pandemien, fra børne- og undervisningsministeren

Metodebilag A: De gymnasiale uddannelsers erfaringer med nødundervisning som følge af covid-19-pandemien

Kvantitative metodeelementer i undersøgelsen på det gymnasiale område

og som ikke havde frabedt sig at deltage i undersøgelsen. Tidspunkt for udsendelse af e-mailinvita-

tioner og påmindelser til fremgår af tabellen nedenfor.

TABEL 5.3

Oversigt over udsendelse af e-mailpåmindelser til lederundersøgelse

Udsendelse

E-mail invitation

Påmindelse 1

Påmindelse 2

Batch 1

28. september

6. oktober

28. oktober

Batch 2

6. oktober

20. oktober

28. oktober

Batch 3

8. oktober

20. oktober

28. oktober

Batch 4

13. oktober

20. oktober

28. oktober

Kilde: Metodenotat for spørgeskemaundersøgelse på gymnasieområdet, udarbejdet af Epinion.

For dem, der er ledere for mere end én uddannelsestype – fx både stx og hf – udvælges tilfældigt

hvilket område de inviteres til at svare for. Det oplyses i invitationsmailen, hvilket område spørge-

skemaet omhandler.

Tabellen nedenfor viser antallet af inviterede til undersøgelsen vist for unikke ledere.

TABEL 5.4

Endeligt udsendelsesgrundlag for ledere på gymnasiale uddannelser

Uddannelse

Oprindeligt

udsendelsesgrundlag

174

Nægtere og ikke

relevante

Endeligt

udsendelsesgrundlag

168

Gymnasier (stx, hf, hhx og htx)

Kilde: Metodenotat for spørgeskemaundersøgelse på gymnasieområdet, udarbejdet af Epinion.

I alt er 174 gymnasieledere inviteret til undersøgelsen. Der er i alt 8 ledere, der enten har henvendt

sig om, at de ikke ønsker at deltage, eller som vurderes ikke at være relevante. Ikke relevante ledere

dækker over ledere:

• Der har været sygemeldte/på orlov i foråret 2020 eller er sygemeldte/på orlov på nuværende

tidspunkt

• Ikke var ansat i foråret 2020

• Der oplever, at de stillede spørgsmål ikke er meningsfulde for den konkrete skoletype.

5.2.4

Svarprocenter

I alt deltog 91 gymnasieledere i undersøgelsen, og dermed blev der opnået en samlet svarprocent

på 55 % ud af udsendelsesgrundlaget.

Danmarks Evalueringsinstitut

BUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 117: Delrapporter om erfaringer med nødundervisning under COVID-19-pandemien, fra børne- og undervisningsministeren

Metodebilag A: De gymnasiale uddannelsers erfaringer med nødundervisning som følge af covid-19-pandemien

Kvantitative metodeelementer i undersøgelsen på det gymnasiale område

TABEL 5.5

Samlet svarprocent for ledere på de gymnasiale uddannelser

Udsendelsesgrundlag

Gymnasier

(stx, hf, hhx og htx)

168

Svar

Svarprocent

55 %

Kilde: Metodenotat for spørgeskemaundersøgelse på gymnasieområdet, udarbejdet af Epinion.

Tabellen nedenfor viser svarprocenter ud af udsendelsesgrundlaget for ledere på gymnasierne for-

delt på uddannelsestyper.

TABEL 5.6

Svarprocenter for ledere på de gymnasiale uddannelser fordelt på

uddannelsestype

Udsendelsesgrundlag

Stx

Hhx

Htx

Svar

Svarprocent

60 %

53 %

43 %

52 %

Kilde: Metodenotat for spørgeskemaundersøgelse på gymnasieområdet, udarbejdet af Epinion.

5.2.5

Repræsentativitet

For at undersøge hvorvidt den adspurgte gruppe (datagrundlaget) er repræsentativ ift. populatio-

nen af ledere på de gymnasiale uddannelser, har vi sammenlignet og testet fordelinger på udvalgte

faktorer blandt populationen og datagrundlaget på institutionsniveau via frekvenstabeller og sig-

nifikanstest.

Vi sammenligner fordelinger i datagrundlaget og populationen på følgende faktorer:

• Gymnasietype

• Beliggenhedsregion (institutionens geografiske placering)

• Skolestørrelse

• Andel elever med anden etnisk herkomst end dansk

• Gennemsnitlig afgangskarakter.

Resultatet af repræsentativitetstesten viser, at vi i analysegrundlaget kan konstatere signifikante

skævheder i analysegrundlaget hvad angår gymnasietype (overrepræsentation af stx), beliggen-

hedsregion (overrepræsentation af gymnasier beliggende i Region Nordjylland) samt gennemsnit-

lig afgangskarakter (overrepræsentation af fagligt stærke elever på skolerne), når man sammenlig-

ner med fordelingerne i populationen.

Danmarks Evalueringsinstitut

BUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 117: Delrapporter om erfaringer med nødundervisning under COVID-19-pandemien, fra børne- og undervisningsministeren

Metodebilag A: De gymnasiale uddannelsers erfaringer med nødundervisning som følge af covid-19-pandemien

Kvantitative metodeelementer i undersøgelsen på det gymnasiale område

På baggrund af ovenstående kan vi således konkludere, at data fra lederundersøgelsen i sin helhed

ikke kan betragtes som repræsentativ ift. populationen.

I tabellen nedenfor undersøges repræsentativiteten af data for ledere på gymnasierne. Dette gøres

ved at sammenholde fordelingerne blandt besvarelserne på de udvalgte variable med fordelin-

gerne i populationen på institutionsniveau. Afvigelsen mellem disse vises i procentpoint med angi-

velse af om denne er signifikant.

Da data er indsamlet på uddannelsesniveau, udgøres populationen af de 275 uddannelser på insti-

tutionsniveau. I tilfælde hvor en person er leder for flere uddannelser (fx stx og hf) er lederen som

nævnt kun inviteret til undersøgelsen én gang. Denne person vil dog i nedenstående opgørelse stå

som besvaret for alle de typer af uddannelse, som vedkommende er leder for. Datagrundlaget ud-

gøres derved af 120 besvarelser. Da vi ikke kender strukturen for ledelsesansvaret på de gymnasie-

institutioner i populationen, der ikke har indberettet ledere, har vi ikke det fulde overblik over antal

ledere i populationen. For de institutioner, der ikke har indberettet ledere, opgøres én leder pr.

gymnasietype. Der vil derfor være visse usikkerheder forbundet med repræsentativitetstesten på

lederniveau:

TABEL 5.7

Repræsentativitetsanalyse for ledere på gymnasiale uddannelser

Baggrundsvariable

Population

(uddannelsesniveau)

Antal

Gymnasietype

Stx

Hhx

Htx

Region

Region Hovedstaden

Region Midtjylland

Region Nordjylland

Region Sjælland

Region Syddanmark

Skolestørrelse

(elevbestand)

Under 200

200-500

501-750

Over 750

Andel etnisk

minoritet

Under 7%

7-12%

Over 12%

Gennemsnitlig

Under 6

6,0-6,8

123

114

Andel

45 %

28 %

15 %

12 %

23 %

24 %

12 %

16 %

25 %

33 %

26 %

18 %

23 %

27 %

41 %

31 %

20 %

29 %

Datagrundlag

(uddannelsesniveau)

Antal

Andel

53 %

28 %

13 %

22 %

20 %

18 %

13 %

27 %

33 %

21 %

18 %

28 %

31 %

43 %

27 %

18 %

25 %

Afvigelse

Pct. point

-2

-5*

-1

-4

-3

-5

-4

-2

-4

Danmarks Evalueringsinstitut

BUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 117: Delrapporter om erfaringer med nødundervisning under COVID-19-pandemien, fra børne- og undervisningsministeren

Metodebilag A: De gymnasiale uddannelsers erfaringer med nødundervisning som følge af covid-19-pandemien

Kvantitative metodeelementer i undersøgelsen på det gymnasiale område

Baggrundsvariable

Population

(uddannelsesniveau)

Antal

Andel

28 %

20 %

Datagrundlag

(uddannelsesniveau)

Antal

Andel

28 %

27 %

Afvigelse

Pct. point

adgangskarak-

ter

6,8-7,3

Over 7,3

Uoplyst

Kilde: Metodenotat for spørgeskemaundersøgelse på gymnasieområdet, udarbejdet af Epinion. Udtræk fra Uddannel-

sesstatistik.dk.

Note: Signifikant afvigelse fra populationen ved signifikansniveau på 5 % (p < 0,05) er markeret med *.

5.2.6

Databehandling og analyse

I rapporten er data blevet analyseret og afrapporteret primært via frekvens- og krydstabeller.

Til test af statistisk signifikans i krydstabellerne er der anvendt en chi

-test. Da vi ikke fandt nogle

interessante signifikante resultater af analyserne af krydstabeller mellem udvalgte spørgsmål i

spørgeskemaundersøgelsen blandt ledere, er ingen krydstabeller afrapporteret i rapport eller bi-

lag.

5.3 Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale

uddannelser

Spørgeskemaundersøgelsen blandt elever på de gymnasiale uddannelser blev tilrettelagt som en

stikprøveundersøgelse.

Fra population, til stikprøve, til udsendelsesgrundlag til datagrundlaget sker imidlertid et indberet-

nings- og besvarelsesbortfald, så det endelige datagrundlag udgøres af besvarelser fra 1.038 gym-

nasielever.

Figuren nedenfor illustrerer udviklingen fra population til stikprøve til udsendelsesgrundlag til det

endelige datagrundlag for undersøgelsen.

Danmarks Evalueringsinstitut

BUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 117: Delrapporter om erfaringer med nødundervisning under COVID-19-pandemien, fra børne- og undervisningsministeren

Metodebilag A: De gymnasiale uddannelsers erfaringer med nødundervisning som følge af covid-19-pandemien

Kvantitative metodeelementer i undersøgelsen på det gymnasiale område

FIGUR 5.2

Fra population til datagrundlag for elever på FGU

Kilde: Metodenotat for spørgeskemaundersøgelse på gymnasieområdet, udarbejdet af Epinion. Tilpasset af Danmarks

Evalueringsinstitut.

I de følgende afsnit gennemgås dataindsamlingens faser enkeltvis, og svarprocenter samt repræ-

sentativitet beskrives for det endelige datagrundlag.

5.3.1

Populationsafgrænsning

Populationen kan opgøres på forskellige niveauer, hhv. på institutionsniveau, på skoleniveau (ud-

dannelse) og på individniveau (elever). Medmindre andet er specificeret, anvendes begrebet ’po-

pulation’ i dette bilag om populationen på institutionsniveau. Med gymnasie-institutioner menes

hovedinstitutioner, der udbyder en eller flere typer gymnasiale uddannelser, med dertilhørende

hovedinstitutionsnumre, af hvilke der findes 170 i Danmark. I alt består populationen af gymnasie-

elever således af elever på de 170 gymnasie-institutioner.

På individniveau er populationen afgrænset til elever, der var indskrevet på en gymnasial uddan-

nelse under nødundervisningsperioden i foråret 2020,

som fortsat var indskrevet på tidspunktet

for undersøgelsen (september-oktober 2020). Dette indskrænker populationen til kun at omfatte

elever i 2.g/hf og 3.g i skoleåret 2020/21.

Danmarks Evalueringsinstitut

BUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 117: Delrapporter om erfaringer med nødundervisning under COVID-19-pandemien, fra børne- og undervisningsministeren

Metodebilag A: De gymnasiale uddannelsers erfaringer med nødundervisning som følge af covid-19-pandemien

Kvantitative metodeelementer i undersøgelsen på det gymnasiale område

5.3.2

Stikprøve

Undersøgelsen er gennemført blandt elever fra:

• 2.g og 3.g på stx, hhx og htx

• 2.hf på hf.

TABEL 5.8

Antal institutioner i population og stikprøven i gymnasieundersøgelsen

Uddannelse

Population

(institutioner)

Antal

Stx

Hhx

Htx

Total

123

275

Andel

45 %

28 %

15 %

12 %

100 %

Antal

Stikprøve

(institutioner)

Andel

50 %

17 %

100 %

Kilde: Metodenotat for spørgeskemaundersøgelse på gymnasieområdet, udarbejdet af Epinion.

Stx blev udtrukket til at deltage med to klasser, hf med én klasse, hhx med tre klasser og htx med 2

to klasser, sådan at stikprøvefordelingen på klasseniveau afspejlede fordelingen af elevbestanden

for populationen. Tabellen nedenfor viser antallet af klasser, der blev udtrukket per uddannelse,

samt det totale antal udtrukne klasser i stikprøven. De institutioner, der blev udtrukket til at del-

tage i elevsurveyen med stx, skulle deltage med to klasser, hvormed bruttostikprøven på klasseni-

veau for stx således udgjorde 50 % af bruttostikprøven. Af tabellen fremgår ligeledes fordelingen af

populationen af elever på de gymnasiale uddannelser.

TABEL 5.9

Antal udtrukne klasser i stikprøven i gymnasieundersøgelsen

Uddannelse

Antal

institutioner

Antal

klasser per

institution

Total antal

klasser

Total andel

klasser

Andel

elever i

populationen

60 %

21 %

11 %

100 %

Stx

Hhx

Htx

Total

120

50 %

25 %

17 %

100 %

Kilde: Metodenotat for spørgeskemaundersøgelse på gymnasieområdet, udarbejdet af Epinion.

Danmarks Evalueringsinstitut

BUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 117: Delrapporter om erfaringer med nødundervisning under COVID-19-pandemien, fra børne- og undervisningsministeren

Metodebilag A: De gymnasiale uddannelsers erfaringer med nødundervisning som følge af covid-19-pandemien

Kvantitative metodeelementer i undersøgelsen på det gymnasiale område

For de 60 udvalgte institutioner i stikprøven blev det igennem en desk research på institutionens

hjemmeside identificeret, hvilke studieretninger de udbød. Herefter blev der foretaget en stratifice-

ret udvælgelse af hovedområder for studieretningerne på institutionsniveau, for at opnå en til-

strækkelig spredning i datagrundlaget:

• For stx blev der simpelt tilfældigt udtrukket én 2.g klasse og én 3.g klasse uden overlap af hoved-

områder på de to årgange.

• For hf blev der simpelt tilfældigt udvalgt én 2.g. klasse.

• For hhx blev der simpelt tilfældigt udtrukket én 2.g klasse og to 3.g klasser, eller to 2.g klasser og

én 3.g klasse, og når muligt, uden overlap af hovedområder på de to årgange/klasser.

• For htx blev der simpelt tilfældigt udtrukket én 2.g klasse og én 3.g klasse, og når muligt, uden

overlap af hovedområder på de to årgange.

Da undersøgelsespopulationen var 2. og 3.g elever, var der dog en usikkerhed forbundet med desk

researchen, da nogle af de udbudte hovedområder kun var for 1. årgang. I indberetningen af kon-

taktoplysninger blev det oplyst, hvilke klasser/hovedområder som institutionen var udtrukket til at

deltage med. Hvis de ikke udbød det udtrukne hovedområde for deres 2. og 3.g elever, kunne de i

stedet selv udvælge en anden klasse på det pågældende trin.

Tabellerne nedenfor viser populations- og stikprøvefordelinger på de relevante baggrundsvariable.

TABEL 5.10

Stx: Populations- og stikprøvefordelinger på baggrundsvariable

Baggrundsvariabel

Kategori

Population (institutioner)

Antal

Region

Region Hovedstaden

Region Sjælland

Region Midtjylland

Region Nordjylland

Region Syddanmark

Skolestørrelse (elev-

bestand)

Under 500

500-750

Over 750

Andel etnisk

minoritet

Under 7 %

7-12 %

Over 12 %

Gennemsnitlig

adgangskarakter

Under 7

7,0-7,3

Over 7,3

Andel

28 %

15 %

24 %

11 %

22 %

33 %

32 %

36 %

34 %

33 %

30 %

32 %

38 %

Stikprøve (institutioner)

Antal

Andel

27 %

23 %

20 %

23 %

27 %

47 %

43 %

20 %

37 %

27 %

33 %

40 %

Kilde: Metodenotat for spørgeskemaundersøgelse på gymnasieområdet, udarbejdet af Epinion. Udtræk fra Uddannel-

sesstatistik.dk.

Danmarks Evalueringsinstitut

BUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 117: Delrapporter om erfaringer med nødundervisning under COVID-19-pandemien, fra børne- og undervisningsministeren

Metodebilag A: De gymnasiale uddannelsers erfaringer med nødundervisning som følge af covid-19-pandemien

Kvantitative metodeelementer i undersøgelsen på det gymnasiale område

TABEL 5.11

Hf: Populations- og stikprøvefordelinger på baggrundsvariable

Baggrundsvariabel

Kategori

Population

(institutioner)

Antal

Region

Region Hovedstaden

Region Sjælland

Region Midtjylland

Region Nordjylland

Region Syddanmark

Skolestørrelse (elev-

bestand)

Under 100

100-145

Over 145

Andel etnisk

minoritet

Under 7 %

7-12 %

Over 12 %

Gennemsnitlig

adgangskarakter

Under 5,6

5,6-6,0

Over 6,0

Uoplyst

Andel

23 %

21 %

17 %

13 %

26 %

35 %

32 %

21 %

38 %

42 %

35 %

30 %

29 %

Antal

Stikprøve

(institutioner)

Andel

30 %

20 %

30 %

40 %

20 %

40 %

30 %

Kilde: Metodenotat for spørgeskemaundersøgelse på gymnasieområdet, udarbejdet af Epinion. Udtræk fra Uddannel-

sesstatistik.dk.

TABEL 5.12

Hhx: Populations- og stikprøvefordelinger på baggrundsvariable

Baggrundsvariabel

Kategori

Population (institutioner)

Antal

Region

Region Hovedstaden

Region Sjælland

Region Midtjylland

Region Nordjylland

Region Syddanmark

Skolestørrelse (elev-

bestand)

Andel etnisk

minoritet

Under 400

Over 400

Under 7 %

7-12 %

Andel

10 %

12 %

32 %

12 %

34 %

49 %

51 %

29 %

56 %

Stikprøve (institutioner)

Antal

Andel

20 %

10 %

40 %

10 %

20 %

50 %

30 %

50 %

Danmarks Evalueringsinstitut

BUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 117: Delrapporter om erfaringer med nødundervisning under COVID-19-pandemien, fra børne- og undervisningsministeren

Metodebilag A: De gymnasiale uddannelsers erfaringer med nødundervisning som følge af covid-19-pandemien

Kvantitative metodeelementer i undersøgelsen på det gymnasiale område

Baggrundsvariabel

Kategori

Population (institutioner)

Antal

Andel

15 %

59 %

41 %

Stikprøve (institutioner)

Antal

Andel

20 %

50 %

Over 12 %

Gennemsnitlig

adgangskarakter

Under 6,7

Over 6,7

Kilde: Metodenotat for spørgeskemaundersøgelse på gymnasieområdet, udarbejdet af Epinion. Udtræk fra Uddannel-

sesstatistik.dk.

TABEL 5.13

Htx: Populations- og stikprøvefordelinger på baggrundsvariable

Baggrundsvariabel

Kategori

Population (institutioner)

Antal

Region

Region Hovedstaden

Region Sjælland

Region Midtjylland

Region Nordjylland

Region Syddanmark

Skolestørrelse (elev-

bestand)

Andel etnisk

minoritet

Under 400

Over 400

Under 7 %

7-12 %

Over 12 %

Gennemsnitlig

adgangskarakter

Under 6,7

Over 6,7

Andel

18 %

15 %

32 %

12 %

24 %

50 %

15 %

62 %

24 %

47 %

Stikprøve (institutioner)

Antal

Andel

10 %

20 %

30 %

10 %

30 %

50 %

20 %

60 %

20 %

50 %

Kilde: Metodenotat for spørgeskemaundersøgelse på gymnasieområdet, udarbejdet af Epinion. Udtræk fra Uddannel-

sesstatistik.dk.

5.3.3

Udsendelsesgrundlag

Indberetning

De 60 gymnasier i stikprøven modtog d. 2. september 2020 et indberetningsskema, hvor de blev

inviteret til at oplyse navn og e-mail på dansklæreren (eller en anden lærer, der skulle stå for afhol-

delse af undersøgelsen) for de udvalgte 2.g og 3.g klasser, klassebetegnelse (fx 2.a, 3.x) samt antal

elever i klassen. De gymnasier, der ikke besvarede vores henvendelse modtag påmindelse d. 7.

september og dernæst endnu en påmindelse d. 11. september, hvis vi fortsat ikke havde hørt fra

institutionen.

Danmarks Evalueringsinstitut

BUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 117: Delrapporter om erfaringer med nødundervisning under COVID-19-pandemien, fra børne- og undervisningsministeren

Metodebilag A: De gymnasiale uddannelsers erfaringer med nødundervisning som følge af covid-19-pandemien

Kvantitative metodeelementer i undersøgelsen på det gymnasiale område

Tabellen nedenfor viser antallet af gymnasiale institutioner, der indberettede kontaktoplysninger

for deres klasser på gymnasierne. Her ses det, at 32 institutioner indberettede kontaktoplysninger,

hvilket svarer til 53 % af institutionerne i stikprøven. Disse 32 institutioner udgør udsendelses-

grundlaget for dataindsamlingen.

TABEL 5.14

Antal institutioner med indberetninger for gymnasieelever

Uddannelse

Samlet

Stikprøve

Udsendelsesgrundlag

Andel

53 %

Kilde: Metodenotat for spørgeskemaundersøgelse på gymnasieområdet, udarbejdet af Epinion.

Alle 32 institutioner indberettede antallet af elever i de oplyste klasser i indberetningsskemaet.

Samlet set er antallet af elever i disse klasser 1.512.

TABEL 5.15

Antal institutioner med indberetninger for gymnasieelever, fordelt på

uddannelsestype

Uddannelse

Stx

Hhx

Htx

Samlet

Antal institutioner

Antal Indberettede elever

829

119

451

113

1.512

Kilde: Metodenotat for spørgeskemaundersøgelse på gymnasieområdet, udarbejdet af Epinion.

Note: Da nogle institutioner udbyder flere typer uddannelser, summerer antallet af institutioner til mere end de 32, der

indgår i udsendelsesgrundlaget.

5.3.4

Dataindsamling

Data blandt gymnasieelever er indsamlet i perioden fra d. 15. september til og med d. 30. oktober

2020. Der er indledningsvist udsendt e-mailinvitationer til alle undervisere i udsendelsesgrundla-

get. E-mail-invitationen indeholdt et informationsbrev til forældre og elever, som lærerne blev an-

befalet at dele ud senest tre hverdage før, at klassen besvarer skemaet. Invitationen indeholdt des-

uden instruktioner til, hvordan eleverne tilgår spørgeskemaet via UNI-login, og at skemaet bedes

udfyldes i klassen. Derefter er der sendt to påmindelser med seks dages mellemrum.

Danmarks Evalueringsinstitut

BUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 117: Delrapporter om erfaringer med nødundervisning under COVID-19-pandemien, fra børne- og undervisningsministeren

Metodebilag A: De gymnasiale uddannelsers erfaringer med nødundervisning som følge af covid-19-pandemien

Kvantitative metodeelementer i undersøgelsen på det gymnasiale område

TABEL 5.16

Oversigt over invitationer og påmindelser til gymnasieundersøgelsen

E-mail invitation

15. september

Påmindelse 1

2. oktober

Påmindelse 2

8. oktober

Telefonisk påmindelse

Uge 43

Kilde: Metodenotat for spørgeskemaundersøgelse på gymnasieområdet, udarbejdet af Epinion.

Samtlige undervisere på gymnasierne i stikprøven er forsøgt kontaktet telefonisk i uge 43 med det

formål at minde dem om elevernes deltagelse i undersøgelsen. For de fleste underviseres vedkom-

mende har det ikke været muligt at finde et direkte telefonnummer, og underviserne er derfor for-

søgt kontaktet via administrationen på de enkelte ungdomsuddannelser. I tilfælde hvor undervi-

serne ikke var tilgængelige på tidspunktet for opkaldet er der lagt en besked til læreren via skolens

sekretær.

Tabellen nedenfor viser succesrate ved den telefoniske påmindelse. I 92 % af tilfældene har lære-

ren eller administrationen modtaget en mundtlig påmindelse – enten direkte i telefonen eller ved

telefonsvareren.

TABEL 5.17

Succesrate ved telefonisk påmindelse

Telefonisk påmindelse

Talt med ansvarlig lærer for klassen

Lagt besked på telefonsvarer

Talt med skolens administration

Ikke opnået kontakt til skole/lærer

Antal

Andel

35 %

11 %

46 %

Kilde: Metodenotat for spørgeskemaundersøgelse på gymnasieområdet, udarbejdet af Epinion.

5.3.5

Svarprocenter

I alt deltog 1.038 gymnasieelever i undersøgelsen, og dermed blev der opnået en samlet svarpro-

cent på 69 %.

TABEL 5.18

Samlet svarprocent for elever på gymnasier

Uddannelse

Udsendelsesgrundlag

(indberettede elever)

1.512

Svar

Svarprocent

Gymnasier (stx, hf, hhx og htx)

1.038

69 %

Kilde: Metodenotat for spørgeskemaundersøgelse på gymnasieområdet, udarbejdet af Epinion.

Danmarks Evalueringsinstitut

BUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 117: Delrapporter om erfaringer med nødundervisning under COVID-19-pandemien, fra børne- og undervisningsministeren

Metodebilag A: De gymnasiale uddannelsers erfaringer med nødundervisning som følge af covid-19-pandemien

Kvantitative metodeelementer i undersøgelsen på det gymnasiale område

Tabellen nedenfor viser svarprocenterne for gymnasieelever, fordelt på gymnasietype.

TABEL 5.19

Svarprocenter for elever på gymnasier

Uddannelsestype

Udsendelsesgrundlag

(indberettede

klasser)

Udsendelsesgrundlag

(indberettede elever)

Svar

Svarprocent

Stx

Hhx

Htx

829

119

451

113

610

287

74 %

48 %

64 %

74 %

Kilde: Metodenotat for spørgeskemaundersøgelse på gymnasieområdet, udarbejdet af Epinion.

5.3.6

Repræsentativitet

For at undersøge hvorvidt den adspurgte gruppe (datagrundlaget) er repræsentativ ift. populatio-

nen af elever på de gymnasiale uddannelser er der anvendt følgende fremgangsmåde:

Sammenligning og test af fordelinger på udvalgte faktorer blandt populationen og datagrund-

laget på individniveau via frekvenstabeller og signifikanstest

Afprøvning af vægtning på udvalgte faktorer via sammenligning af frekvenstabeller med og

uden vægtning.

Fordelinger i datagrundlaget og populationen sammenlignes mht. følgende parametre:

• Gymnasietype

• Bopælsregion (institutionens geografiske placering)

• Køn

• Karakterer fra folkeskolens afgangseksamen

• Husstandsindkomst

• Forældres højst fuldførte uddannelse.

Resultatet af repræsentativitetstesten viser, at der kan konstateres signifikante skævheder i analy-

segrundlaget, hvad angår gymnasietype, bopælsregion, etnisk herkomst, husstandsindkomst samt

forældres uddannelsesniveau, når man sammenligner med fordelingerne i populationen. Analysen

tyder ikke på, at der er udfordringer med repræsentativiteten, hvad angår køn og elevers karakter-

gennemsnit fra folkeskolens afgangseksamen (se tabel 5.20 nedenfor). På baggrund af det oven-

stående kan det således konkluderes, at data fra elevundersøgelsen i sin helhed ikke kan betragtes

som repræsentativt ift. populationen.

Danmarks Evalueringsinstitut

BUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 117: Delrapporter om erfaringer med nødundervisning under COVID-19-pandemien, fra børne- og undervisningsministeren

Metodebilag A: De gymnasiale uddannelsers erfaringer med nødundervisning som følge af covid-19-pandemien

Kvantitative metodeelementer i undersøgelsen på det gymnasiale område

Via afprøvning af vægtning ift. de baggrundskarakteristika, som repræsentativitetsanalysen viste

udfordringer med, kan det konstateres, at vægtning på disse variable ikke gør en substantiel for-

skel for svarfordelingerne på spørgsmålene i spørgeskemaundersøgelsen. Dette uddybes i afsnit

om vægtning nedenfor.

På baggrund af ovenstående analyser afrapporteres uvægtede resultater fra spørgeskemaundersø-

gelsen blandt elever på gymnasiale uddannelser. Elevdata bør dog fortsat ikke betragtes som re-

præsentativ ift. populationen i sin helhed.

I tabellen neden for vises fordelingerne i datagrundlaget (besvarelserne) på udvalgte baggrundsva-

riable med fordelingerne i populationen på individniveau. Afvigelsen mellem disse vises i procent-

point med angivelse af om denne er signifikant med en *.

TABEL 5.20

Repræsentativitetsanalyse på individniveau for elever på gymnasiale

uddannelser

Baggrundsvariabel

Kategori

Population

(elever)

Antal

Uddannelsestype*

Stx

Hhx

Htx

Bopælsregion*

Region Nordjylland

Region Midtjylland

Region Syddanmark

Region Hovedstaden

Region Sjælland

Køn

Pige

Dreng

Etnisk herkomst*

Dansk/vestlig indvandrer/

efterkommer

Ikke-vestlig indvandrer/

efterkommer

Gennemsnit fra folke-

skolens afgangsprøve

Under 4

4,0-6,9

7,0-8,49

8,5-9,9

10+

Husstandsindkomst*

Kvartil 1

82.538

17.657

14.197

27.749

13.126

32.629

30.388

44.453

21.133

76.527

65.202

125.056

Andel

58,1 %

12,4 %

10,0 %

19,5 %

9,3 %

23,0 %

21,4 %

31,4 %

14,9 %

54,0 %

46,0 %

88,2 %

Datagrundlag

(elever)

Antal

609

287

170

244

271

128

221

583

451

946

Andel

58,7 %

5,5 %

27,7 %

8,1 %

16,4 %

23,6 %

26,2 %

12,4 %

21,4 %

56,4 %

43,6 %

91,5 %

Difference

Pct.point

0,7

-6,9

17,7

-11,4

7,2

0,6

4,8

-19,0

6,5

2,4

-2,4

3,3

16.673

11,8 %

8,5 %

-3,3

3.073

28.758

27.136

28.602

23.382

32.094

2,8 %

25,9 %

24,5 %

25,8 %

21,1 %

25,0 %

244

237

283

203

226

2,4 %

24,6 %

23,9 %

28,6 %

20,5 %

23,4 %

-0,4

-1,3

-0,5

2,8

-0,6

-1,7

Danmarks Evalueringsinstitut

BUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 117: Delrapporter om erfaringer med nødundervisning under COVID-19-pandemien, fra børne- og undervisningsministeren

Metodebilag A: De gymnasiale uddannelsers erfaringer med nødundervisning som følge af covid-19-pandemien

Kvantitative metodeelementer i undersøgelsen på det gymnasiale område

Baggrundsvariabel

Kategori

Population

(elever)

Antal

Andel

25,0 %

7,6 %

Datagrundlag

(elever)

Antal

299

227

216

Andel

30,9 %

23,5 %

22,3 %

5,9 %

Difference

Pct.point

5,9

-1,6

-2,7

-1,7

Kvartil 2

Kvartil 3

Kvartil 4

Forældres højst fuld-

førte uddannelse*

Ingen kompetencegivende

uddannelse

Erhvervsuddannelse

Videregående uddannelse

32.092

32.093

10.677

43.228

86.612

30,8 %

61,6 %

324

644

31,5 %

62,6 %

0,7

0,9

Kilde: Udtræk fra Danmarks Statistiks elevregister (KOTRE), befolkningsregister (BEF), uddannelsesregister (UDDA)

samt indkomstregister (FAIK). Beregninger foretaget af Danmarks Evalueringsinstitut (EVA).

Note: Populationen der sammenlignes med udgøres af elever, der gik på enten stx, hf, hhx eller htx i september 2019.

Der er dermed ikke 100 % overlap mellem populationen, der sammenlignes med, og den egentlige population af elever,

som opgøres som elever, der gik gymnasiet i foråret 2020 og som gik i 2.g eller 3.g i september 2020.

Note: Da oplysninger tilgængelige for populationen varierer fra baggrundsvariabel til baggrundsvariabel varierer tota-

len også, både på populations- og datagrundlagsniveau. På de fleste baggrundsvariable (køn, etnisk herkomst, bo-

pælsregion, uddannelsestype og forældres uddannelsesniveau) er der under 1 % missing. Hvad angår karakterer fra

folkeskolens afgangsprøve er 4,5 % missing, mens der er 6,7 % missing på husstandsindkomst.

Vægtning af elevbesvarelser på gymnasierne

På baggrund af repræsentativitetsanalysen fandt vi væsentlig grund til at afprøve, hvorvidt skæv-

heder i henhold til parametrene gymnasietype, bopælsregion, etnisk herkomst, husstandsind-

komst og forældres uddannelse kan udlignes ved statistisk vægtning. Vægtning af data giver mulig-

hed for at rette op på skævheder i data efter dataindsamling ved at tildele de enkelte respondenter

vægte, således at besvarelser fra underrepræsenterede grupper i stikprøven tildeles større vægt

end besvarelser fra respondenter i overrepræsenterede grupper (Milhøj, 1994, s. 329).

Vi anvender ”analytical weights” i STATA til denne procedure. Disse vægte korrigerer for sandsynlig-

hed ved udtræk til stikprøven, således at der vægtes omvendt proportionalt med sandsynligheden

for, at en observation udtrækkes til stikprøve. Vægtene er først afprøvet enkeltvis og efterfølgende

samlet for at undersøge både, om tilføjelsen af en enkelt vægt eller vægtene til sammen vil ændre

på udfaldene af de anvendte spørgsmål i analysen.

Følgende tabeller undersøger differencen i fordelingerne mellem populationen og datagrundlaget

på udvalgte spørgsmål fra spørgeskemaundersøgelsen, både når der ikke vægtes, samt når der

vægtes på hhv. gymnasietype, bopælsregion, etnisk herkomst, husstandsindkomst og forældres

uddannelsesniveau.

Danmarks Evalueringsinstitut

BUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 117: Delrapporter om erfaringer med nødundervisning under COVID-19-pandemien, fra børne- og undervisningsministeren

Metodebilag A: De gymnasiale uddannelsers erfaringer med nødundervisning som følge af covid-19-pandemien

Kvantitative metodeelementer i undersøgelsen på det gymnasiale område

TABEL 5.21

Sammenligning af uvægtede og vægtede fordelinger på udvalgte

spørgsmål. Vægtet ift. gymnasietype.

Spørgsmål

Antal

Uden vægt

Procent

Gymnasietypevægt

Antal

Procent

Difference

Pct.point

Hvis du skal sammenligne undervisningen før Corona med undervisningen derhjemme, vil du så mene: At du

var mere eller mindre motiveret for skolearbejdet derhjemme

Meget mere

Lidt mere

Det samme

Lidt mindre

Meget mindre

Total

121

166

245

442

1.038

6,2 %

11,7 %

16,0 %

23,6 %

42,6 %

100,0 %

126

159

250

437

1.037

6,3 %

12,1 %

15,3 %

24,1 %

42,1 %

100,0 %

0,1

0,5

-0,7

0,5

-0,5

Hvor ofte havde du svært ved at forstå, hvad de skoleopgaver, du skulle lave derhjemme, gik ud på?

Aldrig

Sjældent

Nogle gange

Ofte

Altid

Total

402

421

153

1.038

4,6 %

38,7 %

40,6 %

14,7 %

1,4 %

100,0 %

389

423

170

1.037

4,0 %

37,5 %

40,8 %

16,4 %

1,3 %

100,0 %

-0,6

-1,2

0,2

1,7

-0,1

Hvor ofte følte du dig ensom, mens du havde skole hjemmefra?

Aldrig

Sjældent

Nogle gange

Ofte

Altid

Total

239

231

274

234

1.038

23,0 %

22,3 %

26,4 %

22,5 %

5,8 %

100,0 %

237

228

275

234

1.037

22,9 %

22,0 %

26,5 %

22,6 %

6,1 %

100,0 %

-0,2

-0,3

0,1

0,0

0,3

Kilde: Udtræk fra uddannelsesstatistik.dk samt spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser,

EVA 2020. Beregninger foretaget af Danmarks Evalueringsinstitut (EVA).

Note: Én elev, der har besvaret spørgeskemaet, har ikke oplysninger om gymnasietype tilknyttet. Denne elev indgår

ikke i oversigten over de vægtede fordelinger, hvorfor n er mindre her

Danmarks Evalueringsinstitut

BUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 117: Delrapporter om erfaringer med nødundervisning under COVID-19-pandemien, fra børne- og undervisningsministeren

Metodebilag A: De gymnasiale uddannelsers erfaringer med nødundervisning som følge af covid-19-pandemien

Kvantitative metodeelementer i undersøgelsen på det gymnasiale område

TABEL 5.22

Sammenligning af uvægtede og vægtede fordelinger på udvalgte

spørgsmål. Vægtet ift. elevens bopælsregion.

Spørgsmål

Antal

Uden vægt

Procent

Antal

Regionvægt

Procent

Difference

Pct.point

Hvis du skal sammenligne undervisningen før Corona med undervisningen derhjemme, vil du så mene: At du

var mere eller mindre motiveret for skolearbejdet derhjemme

Meget mere

Lidt mere

Det samme

Lidt mindre

Meget mindre

Total

121

166

245

442

1.038

6,2 %

11,7 %

16,0 %

23,6 %

42,6 %

100,0 %

122

169

245

434

1.034

6,2 %

11,8 %

16,3 %

23,7 %

42,0 %

100,0 %

0,1

0,3

0,1

-0,6

Hvor ofte havde du svært ved at forstå, hvad de skoleopgaver, du skulle lave derhjemme, gik ud på?

Aldrig

Sjældent

Nogle gange

Ofte

Altid

Total

402

421

153

1.038

4,6 %

38,7 %

40,6 %

14,7 %

1,4 %

100,0 %

396

424

156

1.034

4,2 %

38,3 %

41,0 %

15,1 %

1,4 %

100,0 %

-0,4

0,4

0,1

Hvor ofte følte du dig ensom, mens du havde skole hjemmefra?

Aldrig

Sjældent

Nogle gange

Ofte

Altid

Total

239

231

274

234

1.038

23,0 %

22,3 %

26,4 %

22,5 %

5,8 %

100,0 %

225

222

267

249

1.034

21,7 %

21,5 %

25,8 %

24,1 %

7,0 %

100,0

-1,3

-0,8

-0,6

1,5

1,2

Kilde: Udtræk fra Danmarks Statistiks befolkningsregister (BEF) samt spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gym-

nasiale uddannelser, EVA 2020. Beregninger foretaget af Danmarks Evalueringsinstitut (EVA).

Note: Fire elever, der har besvaret spørgeskemaet, kunne ikke findes i Danmarks Statistiks befolkningsregister, hvorfra

bopælsoplysninger er hentet. Disse elever indgår ikke i oversigten over de vægtede fordelinger, hvorfor n er mindre her.

Danmarks Evalueringsinstitut

BUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 117: Delrapporter om erfaringer med nødundervisning under COVID-19-pandemien, fra børne- og undervisningsministeren

Metodebilag A: De gymnasiale uddannelsers erfaringer med nødundervisning som følge af covid-19-pandemien

Kvantitative metodeelementer i undersøgelsen på det gymnasiale område

TABEL 5.23

Sammenligning af uvægtede og vægtede fordelinger på udvalgte

spørgsmål. Vægtet ift. etnisk herkomst.

Spørgsmål

Antal

Uden vægt

Procent

Etnisk herkomst vægt

Antal

Procent

Difference

Pct.point

Hvis du skal sammenligne undervisningen før Corona med undervisningen derhjemme, vil du så mene: At du

var mere eller mindre motiveret for skolearbejdet derhjemme?

Meget mere

Lidt mere

Det samme

Lidt mindre

Meget mindre

Total

121

166

245

442

1.038

6,2 %

11,7 %

16,0 %

23,6 %

42,6 %

100,0 %

121

165

243

441

1.034

6,1 %

11,7 %

16,0 %

23,5 %

42,6 %

100,0 %

0,0

0,1

0,0

-0,1

0,1

Hvor ofte havde du svært ved at forstå, hvad de skoleopgaver, du skulle lave derhjemme, gik ud på?

Aldrig

Sjældent

Nogle gange

Ofte

Altid

Total

402

421

153

1.038

4,6 %

38,7 %

40,6 %

14,7 %

1,4 %

100,0 %

397

421

155

1.034

4,5 %

38,4 %

40,7 %

15,0 %

1,4 %

100,0 %

-0,1

-0,3

0,2

0,0

Hvor ofte følte du dig ensom, mens du havde skole hjemmefra?

Aldrig

Sjældent

Nogle gange

Ofte

Altid

Total

239

231

274

234

1.038

23,0 %

22,3 %

26,4 %

22,5 %

5,8 %

100,0 %

237

230

272

233

1.034

23,0 %

22,3 %

26,3 %

22,5 %

5,9 %

100,0 %

-0,1

0,0

-0,1

0,0

0,1

Kilde: Udtræk fra Danmarks Statistiks befolkningsregister (BEF) samt spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gym-

nasiale uddannelser, EVA 2020. Beregninger foretaget af Danmarks Evalueringsinstitut (EVA).

Note: Fire elever, der har besvaret spørgeskemaet, kunne ikke findes i Danmarks Statistiks befolkningsregister, hvorfra

herkomstoplysninger er hentet. Disse elever indgår ikke i oversigten over de vægtede fordelinger, hvorfor n er mindre

her.

Danmarks Evalueringsinstitut

BUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 117: Delrapporter om erfaringer med nødundervisning under COVID-19-pandemien, fra børne- og undervisningsministeren

Metodebilag A: De gymnasiale uddannelsers erfaringer med nødundervisning som følge af covid-19-pandemien

Kvantitative metodeelementer i undersøgelsen på det gymnasiale område

TABEL 5.24

Sammenligning af uvægtede og vægtede fordelinger på udvalgte

spørgsmål. Vægtet ift. indkomst.

Uden vægt

Antal

Procent

Antal

Indkomst vægt

Procent

Difference

Pct.point

Hvis du skal sammenligne undervisningen før Corona med undervisningen derhjemme, vil du så mene: At du

var mere eller mindre motiveret for skolearbejdet derhjemme

Meget mere

Lidt mere

Det samme

Lidt mindre

Meget mindre

Total

121

166

245

442

1.038

6,2 %

11,7 %

16,0 %

23,6 %

42,6 %

100,0 %

114

154

236

404

968

6,1 %

11,8 %

16,0 %

24,4 %

41,7 %

100,0 %

0,0

0,1

0,0

0,8

-0,8

Hvor ofte havde du svært ved at forstå, hvad de skoleopgaver, du skulle lave derhjemme, gik ud på?

Aldrig

Sjældent

Nogle gange

Ofte

Altid

Total

402

421

153

1.038

4,6 %

38,7 %

40,6 %

14,7 %

1,4 %

100,0 %

375

399

137

968

5,0 %

38,8 %

41,2 %

14,2 %

0,8 %

100,0 %

0,4

0,0

0,7

-0,5

Hvor ofte følte du dig ensom, mens du havde skole hjemmefra?

Aldrig

Sjældent

Nogle gange

Ofte

Altid

Total

239

231

274

234

1.038

23,0 %

22,3 %

26,4 %

22,5 %

5,8 %

100,0 %

228

220

252

215

968

23,6 %

22,8 %

26,1 %

22,2 %

5,4 %

100,0 %

0,5

-0,3

-0,4

Kilde: Udtræk fra Danmarks Statistiks indkomstregister (FAIK) samt spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gym-

nasiale uddannelser, EVA 2020. Beregninger foretaget af Danmarks Evalueringsinstitut (EVA).

Note: 70 elever, der har besvaret spørgeskemaet, kunne ikke findes i Danmarks Statistiks indkomstregister (FAIK), hvor-

fra husstandsindkomster er hentet. Disse elever indgår ikke i oversigten over de vægtede fordelinger, hvorfor n er min-

dre her.

Danmarks Evalueringsinstitut

BUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 117: Delrapporter om erfaringer med nødundervisning under COVID-19-pandemien, fra børne- og undervisningsministeren

Metodebilag A: De gymnasiale uddannelsers erfaringer med nødundervisning som følge af covid-19-pandemien

Kvantitative metodeelementer i undersøgelsen på det gymnasiale område

TABEL 5.25

Sammenligning af uvægtede og vægtede fordelinger på udvalgte

spørgsmål. Vægtet ift. forældres uddannelse.

Uden vægt

Antal

Procent

Uddannelsesvægt

Antal

Procent

Difference

Pct.point

Hvis du skal sammenligne undervisningen før Corona med undervisningen derhjemme, vil du så mene: At du

var mere eller mindre motiveret for skolearbejdet derhjemme

Meget mere

Lidt mere

Det samme

Lidt mindre

Meget mindre

Total

121

166

245

442

1.038

6,2 %

11,7 %

16,0 %

23,6 %

42,6 %

100,0 %

121

165

244

438

1.029

6,0 %

11,8 %

16,0 %

23,7 %

42,6 %

100,0 %

-0,2

0,1

0,0

0,1

0,0

Hvor ofte havde du svært ved at forstå, hvad de skoleopgaver, du skulle lave derhjemme, gik ud på?

Aldrig

Sjældent

Nogle gange

Ofte

Altid

Total

402

421

153

1.038

4,6 %

38,7 %

40,6 %

14,7 %

1,4 %

100,0 %

398

417

152

1.029

4,7 %

38,7 %

40,5 %

14,8 %

1,4 %

100,0 %

0,0

-0,1

0,0

Hvor ofte følte du dig ensom, mens du havde skole hjemmefra?

Aldrig

Sjældent

Nogle gange

Ofte

Altid

Total

239

231

274

234

1.038

23,0 %

22,3 %

26,4 %

22,5 %

5,8 %

100,0 %

238

229

270

232

1.029

23,1 %

22,3 %

26,3 %

22,5 %

5,9 %

100,0 %

0,1

0,0

-0,1

0,0

0,1

Kilde: Udtræk fra Danmarks Statistiks uddannelsesregister (UDDA) samt spørgeskemaundersøgelse blandt elever på

gymnasiale uddannelser, EVA 2020. Beregninger foretaget af Danmarks Evalueringsinstitut (EVA).

Note: 9 elever, der har besvaret spørgeskemaet, kunne ikke findes i Danmarks Statistiks uddannelsesregister (UDDF),

hvorfra oplysninger om forældres uddannelsesniveau er hentet. Disse elever indgår ikke i oversigten over de vægtede

fordelinger, hvorfor n er mindre her.

Tabellerne 5.21-5.25 viser, at forskellene mellem fordelingerne blandt de uvægtede besvarelser og

besvarelser, der er vægtet ift. gymnasietype, bopælsregion, etnisk herkomst, husstandsindkomst

og forældres uddannelsesniveau, ligger mellem -0,8 og 1,7 procentpoint. I forhold til vægtning af

data gælder det, at hvis interessevariablen ikke afhænger af de inddelingskriterier, der vægtes ef-

ter, er vægtningen overflødig. Derimod kan man risikere at øge usikkerheden i de statistiske esti-

mater ved vægtning, uden at vægtningen egentlig retter op på skævhed i data (Milhøj, 1994, s. 340).

Danmarks Evalueringsinstitut

BUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 117: Delrapporter om erfaringer med nødundervisning under COVID-19-pandemien, fra børne- og undervisningsministeren

Metodebilag A: De gymnasiale uddannelsers erfaringer med nødundervisning som følge af covid-19-pandemien

Kvantitative metodeelementer i undersøgelsen på det gymnasiale område

Når forskellen på de vægtede fordelinger og de uvægtede fordelinger ligger på dette niveau, vurde-

rer vi at vægtningen ikke har en substantielt effekt på fordelingen af besvarelserne i spørgeskema-

undersøgelsen. Derfor præsenteres uvægtede resultater i rapporten. Elevdata fra spørgeskemaun-

dersøgelsen blandt gymnasielever bør forsat ikke betragtes som repræsentativ ift. populationen i

sin helhed.

5.3.7

Registerdata

Til dele af analyserne af data fra spørgeskemaundersøgelsen blandt gymnasieelever er der an-

vendt udtræk fra Danmarks Statistiks og Styrelsen for IT og Lærings (STIL) registre.

Fra Danmarks Statistik er modtaget udtræk fra:

• Elevregistret (KOTRE) – oplysninger om gymnasiale uddannelsesforløb i perioden 2016-2019.

• Befolkningsregistret (BEF) – oplysninger om elevers køn, alder, bopælskommune, etniske her-

komst.

• Familieindkomster (FAIK) – oplysninger om elevers husstandsindkomst.

• Uddannelser (UDDA) – oplysninger om elevers forældres uddannelsesniveau.

Alle udtræk fra DST er opgjort pr. 30. september 2019

Fra Styrelsen for IT og Læring har vi modtaget udtræk om gymnasieelevers karakterer fra folkesko-

lens afgangsprøve i perioden 2016-2019.

Operationalisering af variable

Data fra DST og STIL blev bearbejdet og kategoriseret på følgende måde:

Etnisk herkomst

Elever som er registreret som en del af den danske befolkning i september 2019 har oplysninger

om etnisk herkomst i befolkningsregistret. Oplysninger om elevens etniske herkomst er sammen-

koblet af to variable i udtrækket fra befolkningsregistret, nemlig indvandrertype (IE_TYPE

) og op-

rindelsesland (OPR_LAND

). Herudfra har vi kategoriseret variablen således:

• Elever med dansk herkomst og elever med vestlig herkomst (herunder både indvandrere og ef-

terkommere)

• Elever med ikke-vestlig herkomst (herunder både indvandrere og efterkommere).

4 Dette skyldes, at Danmarks Statistiks registre opdateres med et års forsinkelse. Således var udtræk fra 30. september 2019 senest

tilgængelige data.

https://www.dst.dk/da/TilSalg/Forskningsservice/Dokumentation/hoejkvalitetsvariable/udlaendinge/ie-type.

https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/Times/moduldata-for-befolkning-og-valg/opr-land.

Danmarks Evalueringsinstitut

BUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 117: Delrapporter om erfaringer med nødundervisning under COVID-19-pandemien, fra børne- og undervisningsministeren

Metodebilag A: De gymnasiale uddannelsers erfaringer med nødundervisning som følge af covid-19-pandemien

Kvantitative metodeelementer i undersøgelsen på det gymnasiale område

Husstandsindkomst

Husstandsindkomst er defineret som den samlede årlige indkomst for den husstand, som eleven

er en del af i september 2019. Bor eleven alene vil husstandsindkomsten være elevens egen ind-

komst. Oplysninger om husstandsindkomst er opgjort som ækvivaleret familieindkomst (FAMA-

EKVIVADISP_13

). Herudfra har vi kategoriseret variablen ud fra kvartiler således:

• 25. percentil: 201.184 kr.

• 50. percentil: 269.309 kr.

• 75. percentil: 346.347 kr.

Forældres uddannelsesniveau

Forældres uddannelsesniveau er dannet ud fra dels en kobling af elev til forældre via befolknings-

registeret (MOR_ID

og FAR_ID

) og derefter udtræk fra uddannelsesregisteret (UDDA) om forældres

højst fuldførte uddannelse (HFAUDD

). Oplysningerne er opgjort samlet for forældrenes uddannel-

sesstatus, således at den forælder med højeste uddannelsesniveau definerer hvilken kategori for-

ældrene hører under. Variablen er kategoriseret som følgende:

• Ingen kompetencegivende uddannelse, herunder grundskole, 10. klasse, forberedende uddan-

nelse, gymnasieuddannelse.

• Erhvervsuddannelse, inkl. eux.

• Videregående uddannelse, herunder korte, mellemlange og lange videregående uddannelser.

Karakterer fra folkeskolens afgangsprøve

Karakterer fra folkeskolens afgangsprøve (FSA) indeholder oplysninger om elevens samlede væg-

tede gennemsnit fra folkeskolens afgangsprøve. Udtrækket indeholder oplysninger fra folkesko-

lens afgangsprøver fra 2016-2019. Elever i spørgeskemapopulationen, der har færdiggjort deres fol-

keskoleuddannelse før 2016 vil således ikke være en del af dette udtræk. Variablen, der er brugt i

analyser og repræsentativitetstests er en kategorisering af gennemsnittet. Kategorierne er således

defineret:

• Under 4,0

• 4,0-6,9

• 7,0-8,4

• 8,5-9,9

• Over 10

https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/Times/familieindkomst/famaekvivadisp-13.

https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/Times/moduldata-for-befolkning-og-valg/mor-id.

https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/Times/moduldata-for-befolkning-og-valg/far-id.

https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/Times/Uddannelsesdata/Befolkningens-Uddannelse/HFAUDD.

Danmarks Evalueringsinstitut

BUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 117: Delrapporter om erfaringer med nødundervisning under COVID-19-pandemien, fra børne- og undervisningsministeren

Metodebilag A: De gymnasiale uddannelsers erfaringer med nødundervisning som følge af covid-19-pandemien

Kvantitative metodeelementer i undersøgelsen på det gymnasiale område

Anvendelse af data

Registerdata er primært anvendt med henblik på at undersøge, om nødundervisningen har påvir-

ket forskellige elevgrupper forskelligt, dvs. om besvarelser af udvalgte spørgsmål fordeler sig for-

skelligt afhængig af fx elevernes faglige udgangspunkt eller socioøkonomiske baggrund.

Registerdata blev endvidere anvendt i forbindelse med repræsentativitetsanalysen med henblik på

at teste, om respondenterne er repræsentative for populationen på individniveau hvad angår køn,

etnisk herkomst, bopælskommune, husstandsindkomst, karakterer fra folkeskolen samt forældre-

nes uddannelsesmæssige baggrund.

5.3.8

Databehandling og analyse

I rapporten er data blevet analyseret og afrapporteret primært via frekvens- og krydstabeller.

Til test af statistisk signifikans i krydstabellerne er der anvendt en chi

-test. I rapporten indgår en

analyse af elevernes besvarelser sammenholdt med deres gennemsnit fra folkeskolens afgangs-

prøver. Da vi ikke fandt nogle interessante signifikante resultater af analyserne af de øvrige kryds-

tabeller mellem udvalgte spørgsmål i spørgeskemaundersøgelsen blandt elever, er ingen yderli-

gere krydstabeller afrapporteret i rapport eller bilag.

Danmarks Evalueringsinstitut

BUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 117: Delrapporter om erfaringer med nødundervisning under COVID-19-pandemien, fra børne- og undervisningsministeren

Metodebilag A: De gymnasiale uddannelsers erfaringer med nødundervisning som følge af covid-19-pandemien

Citat med kildeangivelse er tilladt

Publikationen er kun udgivet i elektronisk form på: www.eva.dk

ISBN (www) 978-87-7182-488-9

BUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 117: Delrapporter om erfaringer med nødundervisning under COVID-19-pandemien, fra børne- og undervisningsministeren

Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) gør uddannelse og

dagtilbud bedre. Vi leverer viden, der bruges på alle niveauer

– fra institutioner og skoler til kommuner og ministerier.

DANMARKS

EVALUERINGSINSTITUT

T 3555 0101

E [email protected]

H www.eva.dk