BUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 117: Delrapporter om erfaringer med nødundervisning under COVID-19-pandemien, fra børne- og undervisningsministeren

Børne- og Undervisningsudvalget 2020-21
BUU Alm.del Bilag 117
Offentligt

Gymnasiale uddannelsers erfaringer

med nødundervisning under covid-19-

pandemien

En undersøgelse af nødundervisning i foråret og

sommeren 2020

BUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 117: Delrapporter om erfaringer med nødundervisning under COVID-19-pandemien, fra børne- og undervisningsministeren BUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 117: Delrapporter om erfaringer med nødundervisning under COVID-19-pandemien, fra børne- og undervisningsministeren

INDHOLD

Gymnasiale uddannelsers erfaringer

med nødundervisning under covid-19-

pandemien

2.1

2.2

2.3

Resumé

Indledning

Formål og undersøgelsesspørgsmål

Metodisk design

Datakilder i undersøgelsen på det gymnasiale område

3.1

3.2

3.3

Ledelse og rammesætning

Ledelse og rammesætning i nedlukningsperioden

Vilkår af betydning for nødundervisningen i nedlukningsperioden

Ledelse og rammesætning i genåbningsperioden

4.1

4.2

4.3

4.4

4.5

Nødundervisningens tilrettelæggelse samt elevernes oplevelse og

udbytte

Tilrettelæggelse af og indhold i nødundervisningen i nedlukningsperioden

Elevernes oplevelse og udbytte af nødundervisningen i nedlukningsperioden

Tilrettelæggelse af og indhold i nødundervisningen i genåbningsperioden

Elevernes oplevelse og udbytte af nødundervisningen i genåbningsperioden

Ændrede eksamensvilkår

Danmarks Evalueringsinstitut

BUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 117: Delrapporter om erfaringer med nødundervisning under COVID-19-pandemien, fra børne- og undervisningsministeren

Gymnasiale uddannelsers erfaringer med nødundervisning under covid-19-pandemien

1 Resumé

Denne rapport er en del af en større opsamling på erfaringerne med nødundervisning i foråret og

sommeren 2020 på hhv. grundskole-, ungdoms- og voksenuddannelsesområdet. Undersøgelsen er

gennemført på opdrag fra Børne- og Undervisningsministeriet (BUVM) med det formål at samle og

lære af de erfaringer, som skoler og uddannelser gjorde sig under de første måneder af covid-19-

pandemien.

Rapporten belyser de erfaringer, som ledere, lærere og elever på

de gymnasiale uddannelser

har

gjort sig i forbindelse med den nødundervisning, der fandt sted i foråret og forsommeren 2020.

Som illustreret nedenfor omfattede perioden med nødundervisning både en nedlukning af sko-

lerne i marts og en gradvis genåbning i løbet af april-maj.

FIGUR 2.1

Nødundervisning på de gymnasiale uddannelser i foråret og sommeren

2020

Kilde: Danmarks Evalueringsinstitut, 2021

I de fire øvrige rapporter har Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) undersøgt, hvilke erfaringer man

har gjort sig med nødundervisning under covid-19-perioden i hhv. grundskolen, på erhvervsuddan-

nelser, den forberedende grunduddannelse (FGU), den særligt tilrettelagte ungdomsuddannelse

(STU) samt på voksen- og efteruddannelserne.

Erfaringsopsamlingen på det gymnasiale område har fokus både på nødundervisningens

styrings-

og ledelsesmæssige rammer

(kapitel 3) og

organisering og pædagogik

(kapitel 4). Opsamlingen be-

lyser således de retningslinjer og forventninger til nødundervisningen, som ledelserne har udstuk-

ket. Rapporten giver herudover indsigt i nødundervisningens organisering, pædagogik og didaktik,

dvs. hvordan nødundervisningen blev struktureret, og hvilke erfaringer lærere og elever gjorde sig

Danmarks Evalueringsinstitut

BUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 117: Delrapporter om erfaringer med nødundervisning under COVID-19-pandemien, fra børne- og undervisningsministeren

Gymnasiale uddannelsers erfaringer med nødundervisning under covid-19-pandemien

Resumé

med forskellige undervisningsformer i hhv. nedluknings- og genåbningsperioden i foråret og for-

sommeren 2020. Herunder belyses elevernes deltagelse, motivation samt trivsel og læring i perio-

den med nødundervisning samt forskellene mellem elevgrupper med fokus på elever med behov

for særlig opmærksomhed. Der ses endvidere på, hvordan eleverne i 3. g oplevede aflysningen af

deres eksaminer, hvordan dette påvirkede deres motivation, og hvilke alternativer der evt. blev sat

i stedet.

Relevans og målgruppe

Der var i perioden med nødundervisning som følge af covid-19-pandemien i foråret og forsomme-

ren 2020 tale om en ekstraordinær situation. Skolerne gjorde sig på kort tid mange helt nye erfarin-

ger. For det første måtte skolerne finde måder, hvorpå de kunne håndtere en decideret nedlukning

på grund af en pandemi, og for det andet betød de helt nye rammer, at ledere, lærere og elever

gjorde sig erfaringer med forskellige former for fjernundervisning, som de ikke tidligere havde stif-

tet bekendtskab med. Formålet med erfaringsopsamlingen på de gymnasiale uddannelser er at

fremhæve den læring og de erfaringer, man gjorde sig i hhv. nedluknings- og genåbningsperioden

med henblik på dels at blive klogere på, hvordan man kan håndtere tilsvarende ekstraordinære

situationer i fremtiden, og dels hvordan erfaringen med fjernundervisning kan være relevant i vide-

reudviklingen af skolernes almindelige praksis. Der tages dog det forbehold, at man ikke kan sam-

menligne nødundervisning med almindelig undervisning i forholdet én-til-én, hvorfor ikke nødven-

digvis alle erfaringer fra covid-19-perioden er relevante, når de gymnasiale uddannelser engang

vender tilbage til den almindelig skolehverdag.

Rapportens resultater er relevante for både beslutningstagere samt ledelser og lærere på de gym-

nasiale uddannelser.

Resultater

I det følgende præsenteres de resultater, som træder tydeligst frem i analysen af de mange erfarin-

ger, som ledere, lærere og elever på gymnasierne har gjort sig i covid-19-perioden i foråret og som-

meren 2020.

• Lærere og ledere vurderer, at elevernes læringsudbytte under nedlukningen i 2020 var lavere end

i den almindelige undervisning, og størstedelen af de adspurgte elever vurderer, at deres læ-

ringsudbytte og motivation for læring var lavere i nedlukningsperioden sammenlignet med nor-

malt.

• Lederne vurderer, at perioden med nødundervisning har haft en langt mere negativ betydning

for de fagligt svage elevers læring end for de fagligt stærkes.

• De adspurgte elever med et stærkt fagligt udgangspunkt fra grundskolen har dog oplevet at være

mindre motiverede og at lære mindre i nedlukningsperioden sammenlignet med elever med et

svagt fagligt udgangspunkt fra grundskolen.

• Ca. halvdelen af de adspurgte elever oplevede at føle sig mere ensomme og være i dårligere hu-

mør i nedlukningsperioden.

• Variation i den virtuelle undervisning under nedlukningen var vigtig for elevernes motivation. Læ-

rerne udviklede deres undervisning undervejs i perioden til at blive mere varieret og indebære

mindre sammenhængende tid foran skærmen for eleverne.

Danmarks Evalueringsinstitut

BUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 117: Delrapporter om erfaringer med nødundervisning under COVID-19-pandemien, fra børne- og undervisningsministeren

Gymnasiale uddannelsers erfaringer med nødundervisning under covid-19-pandemien

Resumé

• Lederne vurderer, at skolerne har gennemgået en digital udvikling i perioden, og at lærerne har

fået styrket deres digitale kompetencer.

• Lærerne brugte prøvelignende aktiviteter i undervisningen i 3. g-klasserne i løbet af genåbnings-

perioden til at vurdere elevernes faglige niveau og give dem en retvisende karakter. Elevernes

motivation blev påvirket positivt, hvis de fik indtryk af, at de kunne ændre deres karakter ved at

præstere godt bl.a. i de prøvelignende aktiviteter.

Vurderingen er, at perioden har haft negativ betydning for en stor del

af elevernes læring og trivsel

Spørgeskemaundersøgelsen viser, at i nedlukningsperioden var elevernes læringsudbytte, motiva-

tion for læring samt deres trivsel ifølge elevernes egen vurdering lavere end normalt. Omkring to

tredjedele af eleverne (65 %) vurderer, at de lærte mindre i perioden. Næsten lige så mange (67 %)

vurderer, at de har været mindre motiveret for skolearbejdet i nedlukningsperioden end normalt.

Derudover svarer ca. halvdelen af eleverne (49 %), at de har været i været i dårligere humør i ned-

lukningsperioden ligesom mere end hver anden elev (52 %) svarer, at vedkommende har været

mere ensom i perioden. Samlet set understreger det, at en stor del af eleverne på de gymnasiale

uddannelser har været udfordrede på deres læring og trivsel i nedlukningsperioden.

Erfaringsopsamlingen viser dog også, at en mindre gruppe elever oplever at have lært mere i ned-

lukningsperioden, samt at nogle elever har oplevet bedre trivsel. Ifølge lærerne kan det være ele-

ver, som i den almindelige undervisning med fysisk tilstedeværelse er mere tilbageholdende, og at

nedlukningen således har givet dem ro og overskud til at engagere sig fagligt i undervisningen,

fordi de ikke har skullet forholde sig til de sociale relationer i det fysiske klasserum.

Spørgeskemaundersøgelsen blandt eleverne indikerer, at elevernes motivation og læringsudbytte

blev bedre i genåbningsperioden sammenlignet med nedlukningsperioden. Her er det således lidt

over en fjerdedel (27 %), der vurderer, at de har lært mindre sammenlignet med de ca. to tredje-

dele (65 %), der svarer dette om nedlukningen. Ca. en tredjedel af eleverne (33 %) angiver, at de var

mindre motiveret for skolearbejdet end normalt sammenlignet med de ca. to tredjedele (67 %), der

svarer dette om nedlukningen.

De fagligt svage elever vurderes at have lært mindre i

nødundervisningsperioden

I de kvalitative interview peger lærere og ledere på, at de fagligt svage elevers læring har været

mere udfordret end de fagligt stærke elevers læring. Lærere og ledere oplever, at de fagligt svage

elever har haft sværere ved at strukturere deres hverdag, og at de ligeledes var udfordret af læse-

og skrivemængden, som i flere tilfælde steg i denne periode. I spørgeskemaundersøgelsen vurde-

rer 88 % af de adspurgte ledere, at perioden med nødundervisning har haft en negativ betydning

for de fagligt svage elevers læring. Til sammenligning vurderer kun 19 % af de adspurgte ledere, at

perioden med nødundervisning har haft en negativ betydning for de fagligt stærke elevers læring.

Spørgeskemaundersøgelsen blandt eleverne viser, at de adspurgte elever med et stærkt fagligt ud-

gangspunkt fra grundskolen har oplevet at være mindre motiverede og lære mindre i nedluknings-

perioden sammenlignet med elever med et svagt fagligt udgangspunkt fra grundskolen.

Danmarks Evalueringsinstitut

BUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 117: Delrapporter om erfaringer med nødundervisning under COVID-19-pandemien, fra børne- og undervisningsministeren

Gymnasiale uddannelsers erfaringer med nødundervisning under covid-19-pandemien

Resumé

Variation i undervisningen var vigtig for elevernes motivation

Ser man på tværs af interview med ledere og lærere bliver det tydeligt, at nødundervisningen æn-

drede karakter i løbet nedlukningsperioden. Lærere fortæller, at de i starten af nedlukningen ho-

vedsageligt havde fokus på at få fjernundervisningen til at fungere. De havde således i mindre grad

fokus på variation i undervisningen og elevernes behov, og undervisningen var derfor præget af læ-

reroplæg og skriftlige afleveringer.

I løbet af nedlukningsperioden erfarerede flere lærere, at de mange timer bag en skærm – både

ifm. undervisning og opgaveskrivning – var hårdt og demotiverende for eleverne. Derudover betød

den store mængde skriftligt arbejde, at eleverne oplevede, at der var en større arbejdsmængde i

denne periode. I spørgeskemaundersøgelsen svarer to ud af tre adspurgte elever, at de i nedluk-

ningsperiode oplevede en større arbejdsmængde end normalt. 60 % af de adspurgte elever svarer,

at de oplevede undervisningen derhjemme som mindre varierende end undervisningen før covid-

19-pandemien.

På baggrund af disse erfaringer begyndte lærerne derfor at have mere fokus på at variere deres un-

dervisning for at begrænse elevernes tid foran computerskærmen i løbet af skoledagen. Samtidig

blev lærere og ledere opmærksomme på, hvor pressede eleverne var med fuldt skema og flere

skriftlige afleveringer end normalt. Der er bl.a. eksempler på, at lærerne tilrettelagde undervisnin-

gen med færre læreroplæg og længere deadlines, hvilket gav eleverne mulighed for selv at tilrette-

lægge arbejdet. Lærerne introducerede samtidig små øvelser eller

brain breaks

i løbet af undervis-

ningen for at give eleverne mulighed for mere gruppearbejde og aktiviteter væk fra skærmen. Læ-

rerne fortæller ligeledes, at de i løbet af perioden begyndte at koordinere undervisningsformer

med hinanden, så de sikrede sig, at eleverne i løbet af skoledagen oplevede variation i, hvilke un-

dervisningsformer de mødte.

Fælles digital læringsplatform var en fordel

Erfaringsopsamlingen peger på, at fjernundervisningen i nedlukningsperioden var mere enkel og

mindre forvirrende for eleverne på de skoler, som havde en fælles digital læringsplatform. Det bli-

ver blandt andet tydeligt i interview med ledere og lærere fra skoler, som før nedlukningsperioden

ikke havde en fælles digital læringsplatform. Her har ledelsen undervejs i perioden haft behov for

at ensrette brugen at digitale læringsplatforme, dels fordi det var mere overskueligt for eleverne,

hvis al deres undervisning foregik på den samme digitale læringsplatform, og dels fordi det var

nemmere for ledelsen at understøtte kompetenceudvikling, vidensdeling og it-support, hvis alle

brugte den samme læringsplatform.

For de skoler, som valgte at etablere en fælles digital platform undervejs i nedlukningsperioden,

har det naturligvis krævet en del af både lærere og elever at sætte sig ind i. Derfor mener nogle le-

dere og lærere, at det har været en fordel at lade lærerne benytte de digitale læringsplatforme,

som de normalt brugte, frem for at lægge kræfter i at ensrette.

Lærernes digitale kompetencer er blevet styrket

Skolerne har gennemgået en klar digital udvikling i perioden med nødundervisning. Især lærerne

har fået styrket deres digitale kompetencer. I spørgeskemaundersøgelsen vurderer 54 % af de ad-

spurgte ledere, at halvdelen eller færre af lærerne på deres skole havde de nødvendige tekniske

kompetencer til at gennemføre virtuel undervisning, da nedlukningen indtraf. Hertil kommer, at

næsten alle ledere (99 %) vurderer, at perioden med nødundervisning har haft en positiv betydning

for udviklingen af lærernes digitale kompetencer.

Danmarks Evalueringsinstitut

BUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 117: Delrapporter om erfaringer med nødundervisning under COVID-19-pandemien, fra børne- og undervisningsministeren

Gymnasiale uddannelsers erfaringer med nødundervisning under covid-19-pandemien

Resumé

Lederne har haft fokus på at understøtte udviklingen af lærernes digitale kompetencer i perioden

med nødundervisning. Spørgeskemaundersøgelsen blandt lederne viser, at de især har haft fokus

på at understøtte lærernes tekniske kompetencer. Her svarer over halvdelen af lederne (56 %), at

de i høj grad har rammesat vejledning, sparring og/eller vidensdeling for det undervisende perso-

nale mht. den tekniske afvikling af den virtuelle undervisning. Spørgeskemaundersøgelsen tyder

dog også på, at i samme periode har lederne relativt set haft mindre fokus på at understøtte udvik-

lingen af lærernes didaktiske kompetencer. Her svarer en tredjedel af lederne (34 %), at de i høj

grad har rammesat vejledning, sparring og/eller vidensdeling for det undervisende personale mht.

didaktik og pædagogik ifm. afvikling af den virtuelle undervisning.

Det fremstår tydeligt i undersøgelsen, at lærernes styrkede digitale kompetencer og øgede erfaring

på området er noget, som skolerne vil have gavn af i fremtidige virtuelle undervisningssituationer.

Analyse af de kvantitative data viser, at flere skoleledere oplever, at lærerne er blevet mere motive-

rede for at tænke i virtuelle undervisningsformer end før nedlukningen. I interviewene fortæller

både ledere og lærere, at erfaringerne med nødundervisningen har givet anledning til nye praksis-

former.

Prøvelignende aktiviteter og ændrede eksamensvilkår påvirkede

3.g’ernes motivation

De 3. g’ere, som blev studenter i juni 2020, er en elevgruppe, som i særlig grad blev udfordret af pe-

rioden med nødundervisning. Afslutningen på deres gymnasiale uddannelse blev ændret markant,

og erfaringsopsamlingen viser, at især de ændrede eksamensvilkår påvirkede deres motivation.

Som følge af nødbekendtgørelsen blev antallet af prøver for elever i 3. g

reduceret på de gymnasi-

ale uddannelser. På stx, hhx og htx blev antallet af prøver reduceret til to skriftlige prøver og én

mundtlig prøve i deres store skriftlige opgave (Studieretningsprojektet/Studieområdeprojektet;

SRP/SOP). I de øvrige fag blev årskaraktererne i slutningen af skoleåret ophøjet til prøvekarakterer.

Elever og lærere fortæller, at lærerne brugte prøvelignende aktiviteter i undervisningen i løbet af

genåbningsperioden til at vurdere elevernes faglige niveau og give dem en retvisende karakter. Ele-

verne fortæller, at det har påvirket deres motivation positivt, hvis de har fået indtryk af, at de kunne

ændre deres karakter ved at præstere godt bl.a. i de prøvelignende aktiviteter i perioden op til

sommerferien.

Eleverne fortæller, at reduceringen af eksaminer har betydet, at de var mindre pressede. De ople-

ver dog samtidig en bekymring for, at nødundervisningsperioden kan få konsekvenser for deres vi-

dere optagelse på en videregående uddannelse. Bekymringerne blandt eleverne er, at det gene-

relle karaktergennemsnit på ungdomsuddannelserne kan være blevet højere, end det plejer, hvil-

ket vil gøre det sværere at komme ind på de videregående uddannelser. Derudover er der elever,

som er bekymrede for, om de er dårligere stillet ift. andre årgange, hvis de vælger at søge ind på en

videregående uddannelse via kvote 2, da det måske bliver vurderet, at det var nemmere at få et

højt snit i 2020 pga. ændringerne forårsaget af covid-19-pandemien.

1 Prøverne blev også reduceret for elever i 2. hf, men i denne rapport ligger fokus kun på de tidligere 3.g’ere, som blev studenter i som-

meren 2020.

Danmarks Evalueringsinstitut

BUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 117: Delrapporter om erfaringer med nødundervisning under COVID-19-pandemien, fra børne- og undervisningsministeren

Gymnasiale uddannelsers erfaringer med nødundervisning under covid-19-pandemien

Resumé

Perspektivering

Erfaringsopsamlingen på de gymnasiale uddannelser giver anledning til en række perspektive-

rende refleksioner. Da opsamlingen sætter fokus på ledere, lærere og elevers oplevelser i en gan-

ske ekstraordinær periode med nødundervisning og generelt helt anderledes vilkår på skolerne,

virker det oplagt at tage ved lære af erfaringerne som forberedelse til en fremtidig periode med

nedlukning af skolerne. Nedlukningsperioden har imidlertid også afstedkommet nogle mere over-

ordnede erfaringer om virtuel undervisning, som ikke kun knytter sig til perioder med nødundervis-

ning, men som kan komme skolerne til gode i en almindelig skolehverdag.

Erfaringsopsamlingen peger på, at skolerne har udviklet deres kompetencer og erfaringer i virtuel

undervisning i løbet af perioden med nødundervisning i første halvdel af 2020. Flere skoler har fået

etableret digitale læringsplatforme, skolerne har fået gode erfaringer med, hvordan man afholder

virtuelle møder, og lærerne har udviklet deres digitale kompetencer. De nye erfaringer og kompe-

tencer har givet anledning til, at flere skoler både i interview og i spørgeskemaet giver udtryk for, at

de vil inddrage mere virtuel undervisning i fremtiden. Det gælder både en yderligere digitalisering

af undervisningen med fysisk tilstedeværelse og mere fjernundervisning samt virtuel feedback og

gruppearbejde.

Erfaringsopsamlingen viser, at lederne primært har understøttet udviklingen af lærernes tekniske

kompetencer. Det er dog mindst lige så vigtigt, at lærerne er klædt på til at gøre sig didaktiske over-

vejelser, når de skal tilrettelægge virtuel undervisning. I fremtiden er det derfor vigtigt, at ledelsen

også prioriterer, at lærerne udvikler deres didaktiske kompetencer i at tilrettelægge og gennemføre

god og motiverende virtuel undervisning.

Deltagelse i virtuel undervisning kræver nogle særlige kompetencer af eleverne, som de ikke nød-

vendigvis har. Lærerne fortæller, at eleverne ikke altid ved, hvordan de skal deltage i den virtuelle

undervisning på en god og hensigtsmæssig måde fx via

Microsoft Teams

eller

Zoom.

Det drejer sig

bl.a. om, at mange elever ikke bryder sig om at have kameraet tændt, selv om det nogle gange er

nødvendigt for undervisningen, eller om episoder, hvor eleverne udfører digital chikane mod hin-

anden ved fx at smide hinanden ud af de digitale grupperum. Dette understreger, at god og hen-

sigtsmæssig deltagelse i virtuel undervisning og gruppearbejde er noget, eleverne skal lære. På de

gymnasiale uddannelser kan der med fordel sættes fokus på udviklingen af disse kompetencer

som led i det allerede eksisterende fokus på elevernes digitale dannelse.

Det er samtidig vigtigt at være opmærksom på, at selv om flere skoler har gjort sig positive erfarin-

ger med virtuel undervisning, har de fleste også oplevet udfordringer med den nye undervisnings-

form. Det drejer sig bl.a. om elever, som i høj grad har savnet det sociale fællesskab i klassen og på

skolen. Det drejer sig også om, at det for nogle elever har været svært at deltage aktivt i den virtu-

elle undervisning. Samtidig oplever eleverne, at de har fået mindre feedback i nedlukningsperio-

den, og mange elever har oplevet den virtuelle undervisning som meget ensformig. Derfor fore-

kommer det væsentligt for skolerne at overveje, hvordan de kan imødekomme disse udfordringer,

hvis de i fremtiden har til hensigt oftere at gennemføre virtuel undervisning. Fx er variation i under-

visningens form og indhold nødvendig, hvis eleverne skal have motivation for at deltage.

Datagrundlag

Samlet set baserer undersøgelsens resultater sig på et datagrundlag bestående af både kvantita-

tive og kvalitative elementer, der til sammen giver et bredt og nuanceret billede af de mange erfa-

ringer, som de deltagende grundskoler har gjort sig i nødundervisningsperioden.

Danmarks Evalueringsinstitut

BUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 117: Delrapporter om erfaringer med nødundervisning under COVID-19-pandemien, fra børne- og undervisningsministeren

Gymnasiale uddannelsers erfaringer med nødundervisning under covid-19-pandemien

Resumé

Det kvantitative datagrundlag består af både spørgeskemadata og registerdata. Spørgeskemadata

er indsamlet blandt skoleledere samt blandt elever, der i skoleåret 2019/2020 gik i 2. g/2. hf eller 3.

g. I alt indgår i undersøgelsen svar fra 91 gymnasieledere og 1.038 elever på de gymnasiale uddan-

nelser. Det svarer til opnåede svarprocenter (ud af antal indberettede respondenter) på hhv. 55 %

blandt lederne og 69 % blandt eleverne. Til trods for en pæn svarprocent viser de gennemførte re-

præsentativitetsanalyser, at der er visse skævheder i data. Denne rapports beskrivende analyser

siger derfor kun noget om de skoler og respondenter, der indgår i spørgeskemaundersøgelsens da-

tagrundlag og ikke noget om den samlede population af gymnasiale institutioner. Dog indikerer

sensitivitetsanalyser af elevbesvarelser, at skævhederne ikke har betydning for undersøgelsens

konklusioner.

Registerdata anvendes til dele af analyserne af elevspørgeskemadata. Registerdata er primært an-

vendt med henblik på at undersøge, om nødundervisningen har påvirket forskellige elevgrupper

forskelligt, dvs. om besvarelser af udvalgte spørgsmål fordeler sig forskelligt afhængig af fx elever-

nes faglige udgangspunkt (karaktergennemsnit ved folkeskolens afgangsprøve).

Som en del af undersøgelsens datagrundlag indgår derudover kvalitative interviewdata indsamlet i

form af telefoninterviews med i alt fire skoleledere og seks gymnasielærere fra fire gymnasier. Gym-

nasierne er udvalgt med henblik på geografisk spredning og bredde i forhold til hvilke gymnasiale

uddannelser, skolen udbyder (stx, hf, hhx, htx).

Læs mere om metode og repræsentativitetsanalyser i afsnit 2.3 og metodebilag A.

Danmarks Evalueringsinstitut

BUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 117: Delrapporter om erfaringer med nødundervisning under COVID-19-pandemien, fra børne- og undervisningsministeren

Gymnasiale uddannelsers erfaringer med nødundervisning under covid-19-pandemien

2 Indledning

Alle skoler og uddannelsesinstitutioner i Danmark måtte i marts 2020 lukke som følge af covid-19-

pandemien. Undervisningen måtte derfor i en periode gennemføres uden samlet fysisk tilstedevæ-

relse af lærere, elever, kursister eller deltagere. I stedet trådte en nødundervisningsbekendtgørelse

i kraft (BEK nr. 242 af 19.3.2020). Målet med nødundervisningen var at tilgodese den enkelte elevs

behov inden for rammerne af, hvad der var praktisk muligt i den ekstraordinære situation.

I løbet af april og maj 2020 fik skolerne og uddannelsesinstitutionerne gradvist lov til at genåbne,

og en ny nødundervisningsbekendtgørelse trådte i kraft (BEK nr. 629 af 15.5.2020). Nødundervis-

ning i genåbningsperioden sigtede mod en ”fleksibel og gradvis indfasning af den almindelige un-

dervisning” (BEK nr. 629 af 15.5.2020, s. 2). Selvom elever og lærere kunne vende tilbage til sko-

lerne, var der dermed fortsat tale om en ekstraordinær situation.

Denne rapport om

Gymnasiale uddannelsers erfaringer med nødundervisning som følge af covid-19-

pandemien

er en del af undersøgelsen

Systematisk erfaringsopsamling om læring fra covid-19-peri-

oden på grundskole-, ungdoms- og voksenuddannelsesområdet.

Undersøgelsen er gennemført på

opdrag fra Børne- og Undervisningsministeriet (BUVM), og rapporten er én ud af i alt fem rapporter

fra samme undersøgelse. I de fire øvrige rapporter har Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) under-

søgt, hvilke erfaringer man har gjort sig med nødundervisning under covid-19-perioden på hhv.

grundskoler, erhvervsuddannelser, den forberedende grunduddannelse (FGU), den særligt tilrette-

lagte ungdomsuddannelse (STU) samt på voksen- og efteruddannelserne.

2.1 Formål og undersøgelsesspørgsmål

Formålet med undersøgelsen er at opsamle erfaringerne fra skolernes nødundervisning i foråret

frem til sommeren 2020. Covid-19-pandemien har stillet skoleledelser, lærere og elever over for en

ekstraordinær udfordring. Skolerne har med kort varsel skullet beslutte, hvad nødundervisningen

skulle bestå af, og hvordan den skulle gennemføres. Eleverne har heller ikke haft mulighed for at

forberede sig på, hvordan undervisning derhjemme skulle forløbe, og det var også en anderledes

skoledag, der mødte dem, da de igen fik mulighed for at vende tilbage til skolerne i genåbningspe-

rioden.

Alle elever, lærere og ledere har gjort sig erfaringer både i nedluknings- og i genåbningsperioden,

som kan være relevante i et fremadrettet perspektiv. Selvom der har været tale om en helt ekstra-

ordinær situation i 2020, og selvom man må være opmærksom på, at nødundervisning ikke kan

sammenlignes i forholdet 1:1 med almindelig undervisning, viser det sig alligevel, at der er nogle

erfaringer og indsigter fra perioden, som skolerne kan bruge i den videre udvikling af ledelse, orga-

nisering og tilrettelæggelse af undervisningen – både i særlige situationer som den nuværende

(primo 2021) og i den almindelige undervisning.

Danmarks Evalueringsinstitut

BUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 117: Delrapporter om erfaringer med nødundervisning under COVID-19-pandemien, fra børne- og undervisningsministeren

Gymnasiale uddannelsers erfaringer med nødundervisning under covid-19-pandemien

Indledning

Erfaringsopsamlingen tager afsæt i et todelt fokus på henholdsvis (a) styring og ledelse, samt (b)

undervisning og pædagogik. Undersøgelsen om de gymnasiale uddannelser belyser følgende over-

ordnede spørgsmål og temaer (de detaljerede undersøgelsesspørgsmål fremgår af rapportens me-

todebilag, bilag A):

Styring og ledelse

• Hvilke rammer og retningslinjer for samt forventninger til nødundervisningen har skoleledelsen

udstukket i hhv. nedluknings- og genåbningsperioden?

• Hvordan har vilkårene for nødundervisningen set ud fra et ledelsesperspektiv? I nedlukningsperi-

oden: ledelse af medarbejdere på afstand, lærernes digitale omstilling og familiernes muligheder

for at skabe gode rammer for deres unges læring i hjemmet? I genåbningsperioden: ledelse af en

periodevis fysisk opdelt medarbejderstab, organisatoriske implikationer af retningslinjer om af-

stand, gruppestørrelse mv. (dvs. personaledækning af klasser og fag og udnyttelse af skolernes

lokaler, udefaciliteter mv.)?

Undervisning og pædagogik

• Hvordan er nødundervisningen blevet struktureret, og hvilke erfaringer har lærere og elever gjort

sig med forskellige undervisningsformer i nedlukningsperioden, herunder hvilke muligheder og

begrænsninger de digitale platforme, digitale læringsmidler mv. giver?

• Hvordan var elevernes deltagelse, motivation, trivsel og læring? Hvilke aspekter af nødundervis-

ningen har hhv. understøttet og udfordret elevernes deltagelse, motivation, trivsel og læring?

Hvilke forskelle ser vi blandt forskellige elevgrupper i hhv. nedluknings- og genåbningsperioden?

• Hvordan er nødundervisningen blevet struktureret, og hvilke erfaringer har lærere og elever gjort

sig med forskellige undervisningsformer i genåbningsperioden?

På tværs af dette todelte fokus, ser vi også på følgende tre temaer:

• Hvordan har skolerne taget hånd om elever med særlige behov i nedlukningsperioden og even-

tuelt også efterfølgende?

• Hvordan oplevede 3. g’erne aflysningen af eksaminer, og hvilke alternativer til de aflyste eksami-

ner blev der evt. sat i stedet?

• Hvordan har lærerne oplevet arbejdsmængden og det kollegiale samarbejde i hhv. nedluknings-

og genåbningsperioden?

2.2 Metodisk design

Samlet set bygger erfaringsopsamlingen på en kombination af kvantitative og kvalitative datakil-

der, der inddrager perspektiver fra en række forskellige aktører, herunder ledelse, lærere og elever.

Der er i designet lagt vægt på, at undersøgelsens datagrundlag giver mulighed for både at tegne et

bredt billede af de forskellige aktørers erfaringer fra covid-19-perioden og at udfolde disse billeder

med mere konkrete og dybdegående beskrivelser af de erfaringer, skolerne har gjort sig. Dog er der

forskel på bredden og dybden, hvormed de forskellige uddannelsesområder belyses. Disse for-

skelle afspejler en prioritering foretaget af BUVM.

Det er en grundlæggende præmis for erfaringsopsamlingen, at dataindsamlingen er gennemført i

efteråret 2020, dvs. flere måneder efter at skolernes nedluknings- og genåbningsperiode fandt

Danmarks Evalueringsinstitut

BUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 117: Delrapporter om erfaringer med nødundervisning under COVID-19-pandemien, fra børne- og undervisningsministeren

Gymnasiale uddannelsers erfaringer med nødundervisning under covid-19-pandemien

Indledning

sted. Denne forsinkelse kan potentielt have indflydelse på karakteren og detaljegraden af de erfa-

ringer, der er indsamlet.

Erfaringsopsamlingen er informeret og kvalificeret gennem en forundersøgelse, der dels har ind-

draget viden fra allerede eksisterende undersøgelser (eVidenCenter og DEA 2020, SDU 2020, Natio-

nalt Center for Erhvervspædagogik 2020, jf. afsnit 3.1 i bilag A), dels har bestået af en række indle-

dende telefoninterview, der har haft til formål at fokusere indhold og tilpasse sprogbrug i forbin-

delse med den efterfølgende dataindsamling.

2.3 Datakilder i undersøgelsen på det gymnasiale område

Erfaringsopsamlingen på det

gymnasiale område

baserer sig på analyser af såvel kvantitative som

kvalitative data for på den måde at give et bredt og nuanceret billede af de erfaringer, som de del-

tagende gymnasier har gjort sig i perioden med nødundervisning. Et overblik over de enkelte data-

kilder præsenteres her, og der henvises til metodebilag A for yderligere detaljer om dataindsamlin-

gens forløb og resultater.

2.3.1

Survey

På gymnasieområdet er der gennemført spørgeskemaundersøgelser blandt følgende respondent-

grupper:

• Rektorer/ledere

• Elever, som gik i 2. g/2. hf eller 3. g i skoleåret 2020/2021

Spørgeskemaundersøgelsen er gennemført af Epinion på vegne af Danmarks Evalueringsinstitut

(EVA) og følgende metodeafsnit tager afsæt i metodebeskrivelser udarbejdet af Epinion.

Svarprocenterne (ud af de antallet af indberettede respondenter) er hhv. 55 % blandt ledere, 69 %

blandt elever. På trods af de relativt pæne svarprocenter viser de gennemførte repræsentativitets-

analyser, at der er skævheder ift. nogle parametre, hvoraf et antal er statistisk signifikante.

I lederdatagrundlaget kan der konstateres signifikante forskelle mellem de deltagende skoleledere

og populationen af skoleledere mht. gymnasietype (overrepræsentation af stx), beliggenhedsre-

gion (overrepræsentation af gymnasier beliggende i Region Nordjylland) samt gennemsnitlig af-

gangskarakter (overrepræsentation af fagligt stærke elever på skolen), når man sammenligner med

fordelingerne i populationen. På baggrund af ovenstående kan vi således konkludere, at data fra

lederundersøgelsen i sin helhed ikke kan betragtes som repræsentativ ift. populationen.

I elevdatagrundlaget kan der konstateres signifikante forskelle mellem de deltagende elever og po-

pulationen mht. gymnasietype (overrepræsentation af hhx og underrepræsentation af htx), bo-

pælsregion (underrepræsentation af region hovedstaden), etnisk herkomst (underrepræsentation

af elever med ikke-vestlig herkomst), husstandsindkomst (overrepræsentation af indkomster i 2.

kvartil) samt forældres uddannelsesniveau (underrepræsentation af forældre med ingen uddan-

nelse). Der er ikke identificeret nogen udfordringer med repræsentativiteten, hvad angår køn og

elevers karaktergennemsnit fra folkeskolens afgangseksamen. Som sensitivitetsanalyse er der af-

prøvet vægtning for at udligne identificerede skævheder i elevdata. Brug af vægte viste imidlertid

ingen nævneværdige forskelle i de afrapporterede svarfordelinger. Derfor afrapporteres uvægtede

data i rapporten.

Danmarks Evalueringsinstitut

BUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 117: Delrapporter om erfaringer med nødundervisning under COVID-19-pandemien, fra børne- og undervisningsministeren

Gymnasiale uddannelsers erfaringer med nødundervisning under covid-19-pandemien

Indledning

På baggrund af analyserne af undersøgelsens repræsentativitet er det EVAs samlede vurdering at

der ikke er betydelig bias i elevundersøgelsens overordnede resultater, om end stikprøven ikke kan

betragtes som direkte repræsentativ for populationen, og der dermed ikke uden videre kan gene-

raliseres fra undersøgelsen til den samlede population af gymnasieelever i Danmark. Dette skyldes

primært, at forskellene mellem spørgeskemabesvarelser og population, trods signifikante resulta-

ter, substantielt set er relativt beskedne (med undtagelse af gymnasietype og region) og at vægt-

ning af data på de konstaterede skævheder ikke rykker ved rapportens hovedkonklusioner.

Hvad angår spørgeskemaundersøgelserne blandt ledere på gymnasierne er det EVAs samlede vur-

dering, at data ikke kan betragtes som repræsentativt ift. populationen. Dette skyldes primært de

betydelige og signifikante forskelle på relevante baggrundsmål mellem population og spørgeske-

mabesvarelser. Det har endvidere ikke været muligt at afprøve vægtning pga. datagrundlagets be-

grænsede størrelse. Det kan således ikke afdækkes, i hvilken grad skævhederne har påvirket svar-

fordelingerne i rapporten.

Der henvises til metodebilag A for en mere detaljeret gennemgang af repræsentativitet og vægt-

ning.

Ledersurvey

Undersøgelsen blev tilrettelagt som en totalundersøgelse blandt øverste ledere på gymnasiale ud-

dannelser med ansvar for den specifikke gymnasieuddannelse. Besvarelserne er dermed på ud-

dannelsesniveau (fx stx) og ikke institutionsniveau (fx Slagelse Gymnasium). Det betyder, at der på

nogle skoler er flere besvarelser pr. institution. Da der ikke findes en offentligt tilgængelig oversigt

over ledere på gymnasier på uddannelsesniveau (fx stx), er skolerne blevet bedt om at indberette

ledere for hver gymnasieuddannelse, de udbyder. Ved skoler, der udbyder flere typer gymnasieud-

dannelser, er skolen blevet bedt om at vurdere, om de ville svare med flere ledere, fx en rektor for

stx og en leder for hf, eller om skolen har en fælles rektor for både stx og hf, der derfor skal svare

samlet for de to uddannelser. 144 institutioner meldte i alt 174 unikke ledere ind til Epinion, hvoraf

91 ledere besvarede spørgeskemaet. Dette giver en svarprocent på 55 % ud af de indberettede le-

dere.

Elevsurvey

Spørgeskemaundersøgelsen blandt elever, som gik i 2. g/2. hf eller 3. g i skoleåret 2020/2021, blev

tilrettelagt som en stikprøveundersøgelse på institutionsniveau, hovedområdeniveau og klasseni-

veau. Således blev 60 institutioner (30 stx, 10 hf, 10 htx, 10 hhx) udtrukket til at deltage med 120

klasser fordelt på anden og tredje årgang. Da der ikke findes en offentligt tilgængelig oversigt over

elever og klasser pr. gymnasieskole, er skolerne blevet bedt om at indberette klasser fra tilfældigt

udtrukne hovedområder (fx naturvidenskabeligt hovedområde på stx). Indsamlingen skete på klas-

seniveau, således at en kontaktlærer fra skolen stod for at distribuere links og instruere eleverne i

at tilgå spørgeskemaet. I alt indberettede 32 institutioner 64 klasser med i alt 1.512 elever, hvoraf

1.038 elever besvarede spørgeskemaet. Dette giver en svarprocent på 69 % ud af de indberettede

elever.

2.3.2

Registerdata

Til dele af analyserne af elevspørgeskemadata er der anvendt registerdata fra Danmarks Statistik

og Styrelsen for It og Læring (STIL). Disse data er primært anvendt med henblik på at undersøge,

om nødundervisningen har påvirket forskellige elevgrupper forskelligt, dvs. om besvarelser af ud-

valgte spørgsmål fordeler sig forskelligt afhængig af fx elevernes faglige udgangspunkt (karakter-

gennemsnit ved folkeskolens afgangsprøve). Registerdata blev endvidere anvendt i forbindelse

Danmarks Evalueringsinstitut

BUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 117: Delrapporter om erfaringer med nødundervisning under COVID-19-pandemien, fra børne- og undervisningsministeren

Gymnasiale uddannelsers erfaringer med nødundervisning under covid-19-pandemien

Indledning

med repræsentativitetsanalysen med henblik på at teste, om respondenterne er repræsentative

for populationen på individniveau set i forhold til forældrenes uddannelsesmæssige baggrund.

2.3.3

Telefoninterview

Styrken ved det samlede undersøgelsesdesign ligger i, at data trianguleres – både ift. at have flere

respondentgrupper med i de kvantitative data (ledere og elever) og ved, at der i det kvalitative da-

tamateriale både inddrages perspektiver fra ledere og lærere.

På det gymnasiale område er der gennemført interview med i alt fire gymnasieledere og seks læ-

rere fra fire forskellige gymnasieskoler. Skolerne repræsenterer både stx, htx og hf.

Derudover er der gennemført telefoninterview med syv elever, som afsluttede 3. g i sommeren

2020.

Fjernundervisning, virtuel undervisning og digitale

læremidler

I erfaringsopsamlingen anvendes følgende begreber til at beskrive måder, hvorpå digitale og

virtuelle redskaber og ressourcer har indgået i den nødundervisning, der fandt sted i nedluk-

nings- og til dels i genåbningsperioden i foråret 2020. Begreberne dækker et felt under hastig

og kontinuerlig forandring og derfor er disse beskrivelser i sagens natur ikke nødvendigvis

hverken helt dækkende eller fuldstændigt afgrænset.

Fjernundervisning

Fjernundervisning er en samlebetegnelse for den undervisning, der er gennemført for de

hjemsendte elever og deltagere primært i nedlukningsperioden og nogle steder delvist i gen-

åbningsperioden. Fjernundervisning er tilrettelagt med en fysisk distance mellem lærere og

elever/deltagere. Fjernundervisning foregår ofte, men ikke altid, som virtuel undervisning.

Virtuel undervisning

Virtuel forstås i dag typisk i betydningen ”computermedieret”. Det meste af fjernundervis-

ningen i nedlukningsperioden er i en eller anden grad foregået virtuelt. Det kan dreje sig om

alt fra beskeder om analoge opgaver givet på en digital platform (som fx

Lectio, Moodle

eller

Aula)

til virtuelle læreroplæg. Virtuel undervisning kan både foregå synkront og asynkront:

•

Synkron virtuel undervisning: elever/deltagere og/eller lærere er tilstede samtidig i et vir-

tuelt rum. Det kan være på digitale læringsplatforme, som er udviklet til undervisnings-

brug eller ved hjælp af digitale samarbejdsplatforme som fx

Microsoft Teams, Zoom

og lig-

nende. Den synkrone virtuelle undervisning giver mulighed for at etablere et virtuelt klas-

seværelse eller grupperum, hvor lærere og elever/deltagere kan indgå i dialog, der kan

gennemføres oplæg og eleverne/deltagerne kan samarbejde om opgaverne.

•

Asynkron virtuel undervisning: elever/deltagere og lærere er ikke til stede samtidig. I den

asynkrone virtuelle undervisning kan læreren fx give eleverne/deltagerne opgaver via digi-

tale læringsplatforme, et digitalt skole-/studieadministrativt system eller andre digitale

Danmarks Evalueringsinstitut

BUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 117: Delrapporter om erfaringer med nødundervisning under COVID-19-pandemien, fra børne- og undervisningsministeren

Gymnasiale uddannelsers erfaringer med nødundervisning under covid-19-pandemien

Indledning

kommunikationskanaler. Det kan både være analoge opgaver i fysiske bøger, som ele-

verne/deltagerne har derhjemme og/eller digitalt materiale i form af fx en video, websider

eller digitale læremidler.

Digitale læremidler

Digitale læremidler omfatter fx programmer til træning af ordforråd, grammatik og regne-

færdigheder, men kan også være hele læringsforløb med tekster, spørgsmål og samarbejds-

fora. Selvom de ikke er udviklet specifikt med henblik på undervisning og læring, så har ele-

ver og deltagere i den virtuelle undervisning også anvendt andre former for digitale redska-

ber og programmer som fx sociale medier, kamera- og videooptagelsesprogrammer og lig-

nende.

Kilde: Danmarks Evalueringsinstitut, 2021.

Note: Definitionen af virtuel undervisning er inspireret af denne artikel:

https://emu.dk/eud/corona-gode-raad-til-un-

dervisning/gode-raad-til-virtuel-undervisning.

Danmarks Evalueringsinstitut

BUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 117: Delrapporter om erfaringer med nødundervisning under COVID-19-pandemien, fra børne- og undervisningsministeren

Gymnasiale uddannelsers erfaringer med nødundervisning under covid-19-pandemien

3 Ledelse og rammesætning

I dette kapitel beskrives det, hvordan skolernes ledelse har rammesat nødundervisningen – først i

nedlukningsperioden og efterfølgende i genåbningsperioden.

3.1 Ledelse og rammesætning i nedlukningsperioden

Undersøgelsen viser, at nedlukningen på gymnasierne har betydet store omstillinger på kort tid.

Rammerne for fjernundervisningen i nedlukningsperioden har varieret, bl.a. afhængig af skolernes

eksisterende digitale praksisser og erfaringer samt skolens størrelse. Dog er det et overordnet møn-

ster, at ledelserne har fastholdt elevernes normale skemaer, og at lærerne har fået relativt frie ram-

mer til at tilrettelægge indholdet i deres undervisning i nedlukningsperioden.

3.1.1

Skolerne har valgt at fastholde elevernes skema

Analysen af de kvalitative interview med ledere viser, at skolerne så vidt muligt har forsøgt at fast-

holde elevernes skema i nedlukningsperioden. Det betyder, at ledelsen i flere tilfælde hverken har

ændret på antallet af fag, antallet af undervisningstimer eller hvilke lærere, der underviste i de en-

kelte fag. Lærerne har til gengæld haft frie rammer til at tilrettelægge indholdet i undervisningen.

Lederne fremhæver på tværs af de kvalitative interview særligt to årsager til at fastholde skema-

erne i nedlukningsperioden. Lederne ønskede først og fremmest at sikre en genkendelighed for

elever og lærere. Det var ledernes vurdering, at eleverne ville have lettere ved at overgå til fjernun-

dervisning, hvis de fulgte det skema, de kendte fra den normale undervisning, og for lærerne hand-

lede det i høj grad om at sikre en vis arbejdsro og så få ændringer som muligt i en svær periode.

Herudover var fastholdelse af skemaerne vigtigt for at sikre koordineringen af lærernes arbejde og

den nødvendige fagdækning i nedlukningsperioden. Særligt på små skoler var fastholdelse af ske-

maet nødvendigt på grund af mange valgfag og sammensatte hold, hvor elever fra forskellige klas-

ser samles på tværs.

3.1.2

Ensretning af anvendelse af digitale læringsplatforme

Analysen viser, at der på nogle skoler viste sig et behov for at ensrette lærernes brug af digitale læ-

ringsplatforme til undervisningen i løbet af nedlukningsperioden. Det drejer sig om de skoler, som

ikke havde en fælles digital læringsplatform inden nedlukningsperioden.

På de skoler, som allerede inden nedlukningsperioden havde etableret en fælles digital lærings-

platform, fik lærerne typisk besked på anvende den i fjernundervisningen. Blandt de skoler, som i

begyndelsen af nedlukningen ikke havde en fælles digital læringsplatform, gav lederne derimod

lærerne frie rammer til selv at udvælge en digital platform, som kunne fungere i den enkeltes un-

dervisning. På disse skoler betød det, at lærerne i nedlukningsperioden anvendte mange forskel-

lige platforme. Skolerne oplevede både fordele og ulemper ved denne tilgang. På den ene side var

Danmarks Evalueringsinstitut

BUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 117: Delrapporter om erfaringer med nødundervisning under COVID-19-pandemien, fra børne- og undervisningsministeren

Gymnasiale uddannelsers erfaringer med nødundervisning under covid-19-pandemien

Ledelse og rammesætning

lærerne glade for, at de ikke behøvede at sætte sig ind i nye digitale platforme, men kunne an-

vende de, de i forvejen kendte. På den anden side oplevede eleverne, at det blev forvirrende med

de mange forskellige digitale platforme i undervisningen. Endelig havde skolens ledelse svært ved

at understøtte og give it-support til lærere og elever, når der blev anvendt mange forskellige digi-

tale platforme.

For at imødekomme udfordringerne valgte nogle af lederne at ensrette lærernes brug af digitale

platforme i løbet af nedlukningsperioden. Der er blandt andet eksempler på, at ledelsen arrange-

rede oplæring af både lærere og elever i én specifik platform, så alle kunne anvende denne. Ensret-

ningen medvirkede ifølge både lærere og ledere på disse skoler til en mere stringent praksis, bedre

systemunderstøttelse og bedre mulighed for vidensdeling lærerne imellem. Fx fortæller en leder, at

nogle lærere lagde alt det digitale undervisningsmateriale, de producerede, ind på den fælles digi-

tale platform, så kollegaerne kunne drage nytte af det i deres undervisning.

3.1.3

Ingen særlige retningslinjer for kontakt med eleverne

Analysen af de kvalitative interview viser, at lederne ikke opstillede særlige retningslinjer for kon-

takt med eleverne i nedlukningsperioden. Lærerne fortsatte således den eksisterende praksis, dvs.,

at kontakten primært er foregået gennem undervisningen, feedback og forskellige typer vejled-

ningssamtaler.

Spørgeskemaet blandt elever indikerer, at under halvdelen (38 %) af de adspurgte gymnasieelever

har haft regelmæssig kontakt - dvs. mindst én gang om ugen - med en medarbejder fra skolen i

nedlukningsperioden. 44 % af de adspurgte elever svarer, at de talte eller skrev med en lærer, kon-

taktlærer, vejleder (en til en) eller lignende mindre end én gang om ugen, mens 17 % svarer, at de

aldrig gjorde dette (bilag B, tabel 2.1)

I de kvalitative interview giver nogle lærere udtryk for, at det var svært at finde ud af, hvordan de

bedst kunne holde kontakt med eleverne i nedlukningsperioden. En lærer beskriver følgende:

Min følelse var, at vi alle sammen famlede lidt. Vi vidste ikke rigtigt, hvad der var i orden at gøre,

og hvad der ikke var i orden at gøre i forhold til, hvornår og hvordan vi skulle kontakte eleverne.

Lærer

Endvidere nævner en lærer, at han oplevede, at det ikke var muligt at etablere kontakt til enkelte

elever til trods for mange gentagne forsøg. I forhold til denne problematik fortæller en leder,

at de

på deres skole havde succes med at tage fat i forældre til mindreårige elever, der var meget fravæ-

rende, og fik dermed forældrenes hjælp til at sørge for, at eleverne deltog i fjernundervisningen.

3.1.4

De fleste ledere har haft øget dialog med lærerne i

nedlukningsperioden

På tværs af interviewene er det tydeligt, at ledelsen har prioriteret to primære opgaver i nedluk-

ningsperioden. Den ene opgave var at samle op på ministeriets udmeldinger om retningslinjer og

informere lærerne om, hvilke praktiske konsekvenser disse havde ift. rammerne for undervisningen

i nedlukningsperioden. Den anden opgave var at sikre undervisningens gennemførsel samt trivsel

hos både lærere og elever.

I spørgeskemaundersøgelsen svarer 57 % af de adspurgte ledere, at de i større omfang var i dialog

med lærerne om deres undervisning i perioden med nedlukning sammenlignet med perioden før

covid-19 (bilag B, tabel 1.1).

Danmarks Evalueringsinstitut

BUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 117: Delrapporter om erfaringer med nødundervisning under COVID-19-pandemien, fra børne- og undervisningsministeren

Gymnasiale uddannelsers erfaringer med nødundervisning under covid-19-pandemien

Ledelse og rammesætning

I de kvalitative interview fortæller lederne derudover, at de blandt andet afholdte daglige eller

ugentlige teammøder med lærerne, hvor de vendte undervisningen og den aktuelle situation. Der

er ligeledes eksempler på ledere, der skrev ugentlige fællesmails, som havde til formål at vise læ-

rerne, at de var en del af et kollegialt fællesskab med en fælles udfordring, så lærerne ikke ople-

vede at sidde alene med opgaven.

Generelt vidner de kvalitative interview om, at det overordnede samarbejde mellem lærerne og le-

delsen har fungeret godt i nedlukningsperioden. Lærerne taler positivt om ledelsens tillid og støtte,

samt uddelegering af ansvar for tilrettelæggelse af nødundervisningen. Derudover er det et gen-

nemgående perspektiv blandt lærere, at de oplevede, at deres ledelse var forstående over for de

udfordringer, som lærerne stod i, og at udmeldingerne generelt har været, at lærerne skulle løfte

deres opgave så godt som muligt efter omstændighederne.

3.1.5

Kun få elever blev inviteret ind på skolen i nedlukningsperioden

Få uger inde i nedlukningsperioden fik gymnasierne mulighed for at invitere udvalgte elever ind på

skolen, hvis de vurderede, at eleverne havde et særligt behov for dette. Spørgeskemaundersøgel-

sen blandt ledere viser, at ca. halvdelen af skolerne gjorde brug af denne mulighed, men at det kun

omfattede en meget lille gruppe elever.

På tværs af de 91 gymnasieskoler, som deltog i spørgeskemaundersøgelsen, viser ledernes svar at i

gennemsnit blev 2 % eleverne inviteret ind på skolen i nedlukningsperioden (bilag B, tabel 1.2). I

spørgeskemaundersøgelsen blandt elever angiver 5 %, at de blev tilbudt at komme ind på skolen

for at få undervisning i nedlukningsperioden (bilag B, tabel 2.2).

I de kvalitative interview fortæller ledere og lærere, at de elever, som blev inviteret ind på skolen,

typisk var frafaldstruede eller elever, som mistrivedes i hjemmet. Eleverne blev primært identifice-

ret af ledere og lærere. Det havde en positiv betydning for disse elever at blive inviteret ind på sko-

len, fremhæves det på tværs af interview med ledere. Eleverne fik den samme virtuelle undervis-

ning som resten af klassen, men ved at være på skolen fik de ro og hjælp til at strukturere deres ar-

bejde.

3.2 Vilkår af betydning for nødundervisningen i

nedlukningsperioden

Mange gymnasier havde ikke erfaring med fjernundervisning før nedlukningen, og på tværs af sko-

ler har der været stor forskel på lærernes digitale kompetencer. Ledelsens understøttelse af lærer-

nes digitale kompetencer har haft betydning for lærernes omstilling til den virtuelle undervisning,

blandt andet ved at give mulighed for at lærerne fik udviklet deres tekniske kompetencer.

3.2.1

Erfaring med fjernundervisning og adgang til it-udstyr

I spørgeskemaundersøgelsen vurderer i alt 87 %), at deres skole i mindre grad (56 %) eller slet ikke

(31 %) havde erfaring med at gennemføre undervisning som fjernundervisning inden nedluknin-

gen. Kun 5 % af skolelederne vurderer, at de i høj grad havde erfaring, mens 8 % svarer ”i nogen

grad” (bilag B, tabel 1.3).

Gymnasielederne vurderer til gengæld, at langt de fleste lærere havde den nødvendige software og

hardware til at kunne afvikle undervisningen virtuelt. Her vurderer i alt 79 % af de adspurgte ledere,

Danmarks Evalueringsinstitut

BUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 117: Delrapporter om erfaringer med nødundervisning under COVID-19-pandemien, fra børne- og undervisningsministeren

Gymnasiale uddannelsers erfaringer med nødundervisning under covid-19-pandemien

Ledelse og rammesætning

at alle/næsten alle (55 %) eller størstedelen (24 %) af det undervisende personale havde den nød-

vendige software, mens i alt 97 % af de adspurgte ledere vurderer, at alle/næsten alle (89 %) eller

størstedelen (8 %) havde den nødvendige hardware (bilag B, tabel 1.4 og 1.5).

Derudover vurderer alle lederne, at alle/næsten alle (80 %) eller størstedelen (20 %) af deres elever

havde det nødvendige it-udstyr til at kunne deltage i den virtuelle undervisning (bilag B, tabel 1.6).

3.2.2

Udvikling i gymnasielærernes kompetencer ift. at gennemføre af

virtuel undervisning

Spørgeskemaundersøgelsen blandt gymnasielederne viser, at der var store forskelle på lærergrup-

pernes digitale kompetencer på tidspunktet for nedlukning, men at perioden har medvirket til en

stor udvikling i netop disse kompetencer.

Figur 3.1 herunder viser, at mange ledere vurderer, at deres lærere

ikke

havde de nødvendige di-

daktiske eller tekniske kompetencer til at afvikle den digitale undervisning på tidspunktet, da ned-

lukningen indtraf.

FIGUR 3.1

Hvor stor eller lille en del af det undervisende personale havde følgende,

da nedlukningen indtraf? (n = 91) (procent)

50 %

40 %

30 %

20 %

10 %

Nødvendige didaktiske kompetencer ifm. den digitale

afvikling af undervisningen

Alle/næsten alle

Størstedelen

Nødvendige tekniske kompetencer ifm. den digitale

afvikling af undervisningen

En mindre del

Ingen/næsten ingen

Omkring halvdelen

Kilde: Spørgeskemaundersøgelse blandt gymnasieledere, gennemført af EVA, 2020.

Note: Figuren indeholder afrundede tal, hvormed de ikke altid summer til 100.

Figuren viser, at 8 % af de adspurgte ledere vurderer, at alle/næsten alle blandt det undervisende

personale havde de nødvendige didaktiske kompetencer. 29 % vurderer, at det gjorde sig gæl-

dende for størstedelen af personalet. De resterende ledere vurderede derimod, at det gjorde sig

gældende for omkring halvdelen (20 %), en mindre del (30 %) eller ingen/næsten ingen (4 %).

Nogenlunde samme billede tegner sig med hensyn til ledernes vurdering af lærernes tekniske kom-

petencer.

Ledelsen har haft fokus på at understøtte lærernes digitale kompetencer i

nedlukningsperioden

Både interviewdata og spørgeskemadata vidner om, at gymnasielederne på forskellig vis har for-

søgt at understøtte lærernes digitale kompetencer i forbindelse med nedlukningsperioden.

Danmarks Evalueringsinstitut

BUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 117: Delrapporter om erfaringer med nødundervisning under COVID-19-pandemien, fra børne- og undervisningsministeren

Gymnasiale uddannelsers erfaringer med nødundervisning under covid-19-pandemien

Ledelse og rammesætning

Spørgeskemaundersøgelsen blandt gymnasielederne viser, at lederne især har haft fokus på at un-

derstøtte lærernes tekniske kompetencer. Her svarer over halvdelen af lederne (56 %), at de i høj

grad rammesatte vejledning, sparring og/eller vidensdeling for det undervisende personale mht.

tekniske aspekter af den digitale afvikling af undervisningen. Derudover svarer 38 %, at de i nogen

grad gjorde dette, mens 5 % svarer ”I mindre grad”. Til sammenligning angiver 34 % af de ad-

spurgte ledere, at de i høj grad rammesatte vejledning, sparring og/eller vidensdeling mht. didaktik

og pædagogik ifm. den digitale afvikling af undervisningen. 48 % svarer, at de i nogen grad gjorde

dette, mens 18 % svarer, at i mindre grad gjorde dette (bilag B, tabel 1.7 og 1.8).

I de kvalitative interview tegnes ligeledes et billede af, at lederne har haft fokus på at understøtte

lærernes digitale kompetencer – både de tekniske og de didaktiske – i forbindelse med afvikling af

den virtuelle undervisning. Lederne fortæller, at de i løbet af nedlukningsperioden i tiltagende grad

rammesatte lærernes anvendelse af digitale platforme, fx i form af vejledning, sparring, forskellige

former for vidensdeling og kurser. Eksempelvis havde en skole et webinar, der gav lærerne inspira-

tion til, hvordan de kunne lave virtuel undervisning.

Udvikling af digitale kompetencer og ny praksis

Undersøgelsen viser, at nedlukningsperioden har bidraget til en markant udvikling af lærernes digi-

tale kompetencer bredt set. I spørgeskemaundersøgelsen angiver i alt 99 % af gymnasielederne, at

perioden med nødundervisning har haft overvejende positiv betydning (44 %) eller meget positiv

betydning (55 %) for det undervisende personales digitale kompetencer. Ydermere svarer i alt 87 %

af de adspurgte ledere, at perioden med nødundervisning har haft en overvejende positiv betyd-

ning (65 %) eller meget positiv betydning (22 %) for lærernes motivation for at anvende digitale læ-

remidler (bilag B, tabel 1.9 og 1.10).

På tværs af de kvalitative interview beskriver lærerne en oplevelse af at have fået afprøvet forskel-

lige digitale læremidler, som de ellers ikke ville have fået. Som en lærer fortæller, har perioden

skabt ”en udvidelse og fornyelse af undervisningen, som vi kan tage med videre”.

Det står tydeligt frem i undersøgelsen, at både gymnasielærernes og elevernes digitale løft og erfa-

ringer er noget, som skolerne vil have gavn af i det fremtidige digitale arbejde. Den kvalitative ana-

lyse viser, at flere skoleledere oplever, at lærerne er blevet mere motiverede for at tænke i digitale

undervisningsformer end før nedlukningen, og for flere skoler har erfaringerne med nødundervis-

ningen givet anledning til nye praksisser.

Ledelsen er i spørgeskemaundersøgelsen blevet spurgt ind til, hvorvidt de på baggrund af deres

erfaringer har truffet beslutninger om at indføre fremtidig brug af fjernundervisning eller brug af

digitale læremidler i undervisningen. Her svarer 29% af de adspurgte ledere, at de allerede har æn-

dret deres praksis ift. brug af digitale læremidler i undervisningen, og 23 % af de adspurgte ledere

svarer, at de allerede har ændret praksis ift. fjernundervisning. Derudover er der også mange le-

dere, som har besluttet at ændre praksis, men endnu ikke har gjort det, eller som overvejer at æn-

dre praksis (bilag B, tabel 1.11 og 1.12).

Både lærere og ledere forklarer i de kvalitative interviews, at de enten har eller vil inddrage mere

fjernundervisning, fordi det kan give mere fleksibilitet for både lærerne og eleverne og kan bidrage

med variation i undervisningen i kombination med fysisk undervisning i en mere normal hverdag.

Flere nævner i denne sammenhæng også virtuel feedback og virtuelt gruppearbejde.

En anden praksis, som både ledere og lærere har taget med sig, er muligheden for at afholde mø-

der virtuelt eller i en kombination af fysisk tilstedeværelse og virtuel deltagelse. En leder nævner

dog, at ikke alle møder er velegnede til den digitale form. Fx er der emner, som er følsomme eller

man på anden vis har bedst af at sidde fysisk sammen og snakke om.

Danmarks Evalueringsinstitut

BUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 117: Delrapporter om erfaringer med nødundervisning under COVID-19-pandemien, fra børne- og undervisningsministeren

Gymnasiale uddannelsers erfaringer med nødundervisning under covid-19-pandemien

Ledelse og rammesætning

3.2.3

Lærerne oplevede mindre arbejdsglæde i nedlukningsperioden

I spørgeskemaundersøgelsen vurderer lederne, at der har været store forskelle i lærernes oplevelse

af deres arbejdsglæde i nedlukningsperioden.

I spørgeskemaundersøgelsen vurderer i alt 64 % af de adspurgte ledere, at nedlukningen havde en

overvejende negativ (59 %) eller meget negativ (5 %) betydning for lærernes arbejdsglæde. 23 % af

de adspurgte ledere vurderer, at det hverken havde en negativ eller positiv betydning, mens de re-

sterende 10 % vurderer, at det havde har en overvejende positiv betydning

(bilag B, tabel 1.13).

På baggrund af data fra spørgeskemaundersøgelsen tegner der sig dermed et billede af, at lærerne

på de gymnasiale uddannelser generelt oplevede mindre arbejdsglæde i nedlukningsperioden. På

tværs af interviewene tegner lærerne et billede af, at de har oplevet at have en stor arbejds-

mængde, og at meget af tiden er foregået bag skærmen. Fx fortæller lærerne, at de oplevede perio-

den som mere ensformig netop på grund af den store mængde skærmarbejde.

Derudover oplevede nogle lærere, at grænsen mellem arbejdsliv og fritid blev mere flydende. Fordi

arbejde og kontakt er foregået virtuelt, oplevede flere lærere at skulle være tilgængelige hele tiden

og havde således svært ved at abstrahere fra mails, beskeder og telefonopkald fra både kollegaer,

ledelsen og elever, selvom dette lå ud over arbejdstiden.

For nogle lærere hang udfordringerne i perioden med nødundervisning sammen med deres for-

skellige hjemme- og arbejdsforhold. Flere af de interviewede lærere fortæller bl.a. om, at de var ud-

fordret af ikke at have ro, fordi deres familier og især små børn var hjemme samtidig med dem selv.

Andre berettede om dårlige ergonomiske forhold og dårlige arbejdsområder derhjemme.

3.3 Ledelse og rammesætning i genåbningsperioden

De gymnasiale uddannelser fik mulighed for at gennemføre undervisning med fysisk tilstedevæ-

relse igen fra den 15. april 2020. I første omgang omfattede dette kun afsluttende elever, dvs. elever

i 3. g og 2. hf. Fra 18. maj måtte skolerne gennemføre al undervisning på skolen, såfremt de kunne

leve op til de opstillede krav om, at der fx skulle være mulighed for at opretholde én meters afstand

mellem eleverne.

Lederne havde generelt et ønske om at få flest mulige elever tilbage på skolen for at fastholde ele-

vernes motivation og sikre deres læring, men de fysiske begrænsninger betød, at de måtte priori-

tere mellem, hvilke elever der kunne komme ind på skolen. I forlængelse heraf ses der eksempler

på, at skoler fortsat anvendte fjernundervisning i perioden.

3.3.1

Fjernundervisning prægede stadig genåbningsperioden

Spørgeskemaundersøgelserne blandt gymnasieledere og elever viser, at fjernundervisning fortsat

er blevet anvendt i genåbningsperioden for at begrænse antallet af elever, der var på skolen samti-

dig.

2 To ledere, svarende til 2 %, svarer ”Ved ikke”.

Danmarks Evalueringsinstitut

BUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 117: Delrapporter om erfaringer med nødundervisning under COVID-19-pandemien, fra børne- og undervisningsministeren

Gymnasiale uddannelsers erfaringer med nødundervisning under covid-19-pandemien

Ledelse og rammesætning

I spørgeskemaundersøgelsen blandt ledere svarer samlet set 89 % af de adspurgte ledere, at de

fortsat anvendte fjernundervisning i genåbningsperioden 12 % svarer, at fjernundervisning har ud-

gjort størstedelen af undervisningen, og 33 % svarer, at den har udgjort ca. halvdelen af undervis-

ningen. 44 % svarer, at fjernundervisning har udgjort en mindre del af undervisningen (bilag B, ta-

bel 1.14).

På tværs af de kvalitative interview fortæller lederne om en række forskellige strategier for, hvor-

dan de har udvalgt hvilke elever, der skulle komme skolen, og hvornår. På nogle skoler vekslede

eleverne mellem at være hjemme og være fysisk på skolen. Andre skoler valgte at skrue langsomt

op for antallet af elever med udgangspunkt i årgangene – primært pga. lokalemæssige forhold og

afstandskrav. Dvs. at elever i 3. g måtte komme på skolen fra starten af. Efter nogen tid fik også 2.

g’erne lov til at komme, og til sidst fik også 1. g’erne mulighed for dette.

Derudover svarer 43 % af de elever, som deltog i spørgeskemaundersøgelsen, at deres klasse var

opdelt i hold, da de kom tilbage på skolen (bilag B, tabel 2.3). I afsnit 4.3.1 uddybes, hvordan hold-

opdelingen foregik.

Danmarks Evalueringsinstitut

BUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 117: Delrapporter om erfaringer med nødundervisning under COVID-19-pandemien, fra børne- og undervisningsministeren

Gymnasiale uddannelsers erfaringer med nødundervisning under covid-19-pandemien

4 Nødundervisningens tilrettelæggelse

samt elevernes oplevelse og udbytte

I dette kapitel beskrives det, hvordan nødundervisningen er blevet tilrettelagt i nedluknings- og

genåbningsperioden og elevernes oplevelse og udbytte heraf.

Kapitlet inkluderer derudover et afsnit, der belyser de ændrede eksamensvilkårs påvirkning på 3.

g’ernes motivation, deltagelse og læring.

4.1 Tilrettelæggelse af og indhold i nødundervisningen i

nedlukningsperioden

Undersøgelsen viser, at undervisningen i nedlukningsperioden primært bestod af virtuelle lærerop-

læg, gruppearbejde og skriftlige opgaver. Lærerne måtte dog undervejs udarbejde forskellige an-

dre undervisnings- og afleveringsformer, da arbejdsmængden blev for stor for eleverne, og det blev

tydeligt, at eleverne havde brug for variation i den virtuelle undervisning. I nedlukningsperioden

blev der samlet set givet mindre feedback end før covid-19-pandemien, men til gengæld har læ-

rerne haft en oplevelse af, at den virtuelle feedback til eleverne var mere systematisk.

4.1.1

Undervisningen bestod primært af virtuelle læreroplæg og

gruppearbejde

Spørgeskemaundersøgelsen blandt gymnasieleverne viser, at undervisningen i nedlukningsperio-

den i vid udstrækning foregik ved virtuelle læreroplæg og gruppearbejde.

Figur 4.1 herunder viser, at størstedelen af de adspurgte elever i spørgeskemaundersøgelsen mod-

tog undervisning for hele klassen og udførte gruppearbejde tre eller flere gange om ugen i nedluk-

ningsperioden.

Danmarks Evalueringsinstitut

BUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 117: Delrapporter om erfaringer med nødundervisning under COVID-19-pandemien, fra børne- og undervisningsministeren

Gymnasiale uddannelsers erfaringer med nødundervisning under covid-19-pandemien

Nødundervisningens tilrettelæggelse samt elevernes oplevelse og udbytte

FIGUR 4.1

Andel af elever, som oplevede at følgende undervisningsformer blev

anvendt tre eller flere gange om ugen (n = 1.038) (procent)

100 %

80 %

60 %

40 %

20 %

Jeg arbejdede alene (fx

Jeg fik praktiske

Jeg valgte selv at

Lærerne underviste Lærerne bad os arbejde

læste tekster,

opgaver (fx lave

arbejde sammen

i grupper

hele klassen

løste opgaver, så

videodagbog,

(fx via Skype, Zoom, med nogen fra klassen

via fx Skype, Zoom,

videoer, skrev tekster) udarbejde et produkt

når vi skulle løse

Teams, Google Meet

el.lign.)

opgaver

el.lign.)

el.lign.

Kilde: Spørgeskemaundersøgelse om oplevelsen af undervisningen under covid-19-perioden blandt gymnasieelever,

gennemført af EVA, 2020.

Note: Den præcise formulering på spørgsmålet lød: ”Vi vil gerne høre lidt mere om, hvordan undervisningen foregik, da

du sad hjemme og skolen var lukket. I hvilken grad gjorde I følgende? Vælg det, du synes passer bedst.”

Note: Figuren viser kun andelen af elever, der har angivet ”Hver dag” eller ”3-4 gange om ugen” som svar på ovenstå-

ende spørgsmål. De øvrige svarmuligheder lød: ”1-2 gange om ugen”, ”Mindre end én gang om ugen” og ”Aldrig”.

Figuren viser, at 88 % af de adspurgte elever mindst tre gange om ugen oplevede, at lærerne un-

derviste klassen via fx

Zoom, Microsoft Teams, Google Meet

eller lign. Derudover oplevede over halv-

delen af eleverne, at de mindst tre gange om ugen blev bedt om at arbejde i grupper (74 %), eller at

de selv valgte at arbejde sammen med nogen fra klassen (56 %).

I de kvalitative interviews fortæller lærerne, at undervisningen i høj grad fulgte samme struktur

som en normal undervisningsgang. Det vil sige, at eleverne ”mødte ind” på deres computer til en

fælles seance med deres underviser. Derefter var der en periode med individuelle opgaver eller

gruppearbejde. Timen blev derefter afsluttet med en fælles opsamling og eventuelt aflevering.

4.1.2

Øget opmærksomhed på arbejdsmængde og elevernes aktive

deltagelse i undervisningen

Lærerne i de kvalitative interview beskriver, at de i nedlukningsperioden oplevede en tendens til, at

arbejdsmængden blandt eleverne var øget. En af årsagerne til dette var, at lærerne brugte skriftlige

opgaver til at sikre elevernes aktive deltagelse. Den samlede mængde af opgaver blev derfor meget

omfattende for nogle elever.

Dette billede genfindes i elevernes spørgeskemabesvarelser, hvor i alt 63 % af de adspurgte elever

angiver, at de sammenlignet med perioden før covid-19 oplevede en lidt større (37 %) eller meget

større (26 %) arbejdsmængde i nedlukningsperioden (bilag B, tabel 2.4).

Danmarks Evalueringsinstitut

BUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 117: Delrapporter om erfaringer med nødundervisning under COVID-19-pandemien, fra børne- og undervisningsministeren

Gymnasiale uddannelsers erfaringer med nødundervisning under covid-19-pandemien

Nødundervisningens tilrettelæggelse samt elevernes oplevelse og udbytte

For at imødekomme denne udfordring beskriver lærerne, at de begyndte at stille eleverne færre

skriftlige opgaver. I stedet anvendte de andre afleveringsformer, som kunne vise elevens aktive del-

tagelse. Eksempler på dette er, at eleverne skulle udarbejde en videopræsentation, indtale en lydfil

eller lignende. Der er også eksempler på, at læreren ringede til den enkelte elev eller gruppe for at

følge op på dagens opgave eller undervisning. En af de interviewede lærere fortæller, at eleverne i

idræt skulle sende billeder af deres pulsur eller dem selv i træningstøj. På den måde kunne ele-

verne vise, at de deltog, og læreren kunne notere eventuelt fravær.

4.1.3

Variation i den digitale undervisning var vigtig for elevernes motivation

I løbet af nedlukningsperioden erfarerede flere lærere, at de mange timer bag en skærm både ifm.

undervisning og opgaveskrivning var hårde og demotiverende for eleverne. Lærerne fortæller i de

kvalitative interview, at de derfor begyndte at have mere fokus på at variere deres undervisning for

at begrænse elevernes tid foran computerskærmen i løbet af skoledagen.

Der er blandt andet eksempler på, at lærerne tilrettelagde undervisningen med færre læreroplæg

og længere deadlines, hvilket gav eleverne mulighed for at tilrettelægge arbejdet efter eget behov,

ligesom lærerne introducerede små øvelser eller

brain breaks

i løbet af undervisningstimen for at

give eleverne mulighed for aktiviteter væk fra skærmen.

Derudover giver nogle af de interviewede lærere udtryk for, at gruppearbejde også var en god

måde at variere den virtuelle undervisningen på. Lærerne fortæller yderligere, at de fik øjnene op

for, hvordan de digitale platforme på forskellig vis kan understøtte elevernes gruppearbejde i un-

dervisningen. Blandt andet har lærerne haft gode erfaringer med brug af fælles dokumenter og vir-

tuelle grupperum. Når eleverne fik mulighed for at dele noter i et fælles dokument, blev noterne

automatisk kvalitetssikret – både af de andre elever og af læreren. Eleverne blev dermed bedre til

at skrive noter, samtidig med at de fik brugbare noter til fremtidig eksamenslæsning.

4.1.4

En udfordring at oversætte praktiske fag til fjernundervisning

Undervisningsformen i de mere praktisk orienterede fag som idræt, billedkunst og musik var i ned-

lukningsperioden udfordret af, at de skulle omsættes til fjernundervisning. Af denne årsag valgte

nogle af de interviewede lærere at fokusere på fagenes teoretiske indhold og udskyde de praktiske

elementer til et senere tidspunkt. Der er dog også eksempler på, at lærerne har haft succes med at

oversætte den praktiske undervisning til virtuel undervisning.

Eksempelvis fremrykkede en idrætslærer et træningsforløb, som ellers var planlagt til at foregå se-

nere i skoleforløbet. Eleverne fik til opgave at gennemføre en række træningsøvelser derhjemme,

som de skulle filme og derefter sende filmen til læreren.

Et andet eksempel er, at en musiklærer bad alle eleverne optage sig selv synge en sang, som han

derefter klippede sammen til ét fælles korarrangement. Dette tiltag bidrog til, at eleverne fik øvet

sig i at synge, samtidig med at de oplevede at være en del af et større fællesskab. De enkelte opta-

gelser gav desuden læreren mulighed for at vurdere den enkelte elevs faglige niveau.

4.1.5

Mindre, men mere systematisk feedback

Spørgeskemaundersøgelsen blandt eleverne viser, at der blev givet mindre feedback i nedluk-

ningsperioden end før covid-19 pandemien. I alt 60 % af de adspurgte elever svarer, at sammenlig-

Danmarks Evalueringsinstitut

BUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 117: Delrapporter om erfaringer med nødundervisning under COVID-19-pandemien, fra børne- og undervisningsministeren

Gymnasiale uddannelsers erfaringer med nødundervisning under covid-19-pandemien

Nødundervisningens tilrettelæggelse samt elevernes oplevelse og udbytte

net med før pandemien de fik lidt mindre (36 %) eller meget mindre (24 %) feedback af deres læ-

rere, da eleverne var hjemme. 22 % svarer, at de fik samme feedback, mens de resterende ople-

vede at få lidt mere (14 %) eller meget mere (3 %) feedback (bilag B, tabel 2.5).

Selv om der ifølge eleverne blev givet mindre feedback, udtrykker lærerne i de kvalitative interview

dog en oplevelse af, at feedbacken var mere systematisk og konkret. Lærerne fortæller blandt an-

det, at fordi feedbacken i nedlukningsperioden oftest var planlagt på forhånd, blev formålet med

samtalen også mere konkret for eleven. Det bevirkede, at eleverne blev bedre til at forberede egne

spørgsmål og beskrive udfordringerne med deres opgaver, fordi de vidste, at feedbacken ville fo-

regå på et helt bestemt tidspunkt. Lærerne fortæller derudover, at de fik oparbejdet en større sy-

stematik i deres arbejde med feedback og at den individuelle, virtuelle kontakt med eleverne fore-

gik mere uforstyrret og derfor fungerede godt.

En af de interviewede lærere har endvidere haft gode erfaringer med, at han med de digitale plat-

forme løbende kunne følge med i elevernes skriveproces, da lærerne har kunne tilgå elevernes

skriftlige opgaver undervejs i undervisningen. Han oplevede derved hurtigere at kunne hjælpe ele-

verne, hvis de havde udfordringer, end det ellers var tilfældet.

4.2 Elevernes oplevelse og udbytte af nødundervisningen i

nedlukningsperioden

Undersøgelsen peger på, at både i forhold til trivsel og læring var størstedelen af eleverne udfor-

dret i perioden med nedlukning. I spørgeskemaundersøgelsen vurderer de fleste elever, at de har

fået et mindre fagligt udbytte, og lærerne vurderer, mange eleverne har ikke trivedes med under-

visning foran skærmen uden mulighed for social interaktion med klassekammerater. Der er dog en

lille gruppe, som trivedes under de anderledes rammer, og som blomstrede både fagligt og per-

sonligt.

4.2.1

Mindre fagligt udbytte blandt størstedelen af eleverne

Spørgeskemaundersøgelsen blandt elever viser, at når eleverne bliver bedt om deres egen vurde-

ring, var deres læringsudbytte i nedlukningsperioden generelt lavere sammenlignet med før covid-

19-pandemien.

Figur 4.2 herunder viser, at i alt 65 % af de elever, som deltog i spørgeskemaundersøgelsen, ople-

vede at lære mindre i nedlukningsperioden, sammenlignet med undervisningen før corona.

Danmarks Evalueringsinstitut

BUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 117: Delrapporter om erfaringer med nødundervisning under COVID-19-pandemien, fra børne- og undervisningsministeren

Gymnasiale uddannelsers erfaringer med nødundervisning under covid-19-pandemien

Nødundervisningens tilrettelæggelse samt elevernes oplevelse og udbytte

FIGUR 4.2

Hvis du skal sammenligne undervisningen før corona med

undervisningen derhjemme, vil du så mene…? (n = 1.037)

At du lærte mere eller mindre derhjemme

At undervisningen derhjemme var mere eller mindre varieret

At du var mere eller mindre motiveret for skolearbejdet

derhjemme

Mere

20 %

Mindre

40 %

60 %

80 %

100 %

Samme

Kilde: Spørgeskemaundersøgelse blandt gymnasieelever, Danmarks Evalueringsinstitut, 2020.

Note: Svarkategorier i figuren indeholder sammenlagte svarkategorier. I spørgeskemaet var svarkategorierne: ”Meget

mere”, ”Lidt mere”, ”Det samme”, ”Lidt mindre” og ”Meget mindre”.’

Figuren viser endvidere, at i alt 60 % af de adspurgte elever oplevede, at undervisningen var mindre

varieret, og i alt 67 % angiver, at de var mindre motiverede for skolearbejdet i denne periode, sam-

menlignet med før covid-19-pandemien.

Spørgeskemaundersøgelsen viser dog også, at der er en mindre gruppe, som har oplevet denne

periode som mere positiv. Fx svarer i alt 18 % af de adspurgte elever, som deltog i spørgeskemaun-

dersøgelsen, at de var mere motiverede for undervisningen, og i alt 19 % oplevede, at undervisnin-

gen var mere varieret. Derudover oplevede i alt 14 % af de adspurgte elever, at de lærte mere.

I interviewene med de tidligere 3. g’ere bliver der sat ord på, hvordan eleverne har oplevet deres

læringsudbytte. De elever, der giver udtryk for, at de har lært mindre, peger især på, at der ikke var

de samme muligheder for deltagelse og feedback i fjernundervisningen som i den normale under-

visningen før covid-19 pandemien.

Ledere og lærere vurderer, at nedlukningsperioden størst negativ betydning for de

fagligt svageste elevers læring

Et gennemgående perspektiv blandt de interviewede lærere og ledere er, at nedlukningsperioden

har påvirket de fagligt svage elevers læring mere negativt end de fagligt stærke elevers læring. Læ-

rere og ledere peger på, at fagligt stærke elever og elever med stærke studiekompetencer klarede

sig godt i nedlukningsperioden: De var gode til at omstille sig til den nye digitale undervisnings-

form, de var gode til at strukturere deres dag og til at være selvdisciplineret derhjemme. Omvendt

giver lærere og ledere udtryk for, at de fagligt udfordrede og socialt udsatte elever havde det rigtig

svært i nedlukningsperioden. Denne elevgruppe var ifølge lærerne i de kvalitative interview udfor-

drede, fordi de manglede hjælp til at strukturere deres dag og få lavet deres skolearbejde. De var

ligeledes udfordret af læse- og skrivemængden, som i flere tilfælde steg i denne periode.

Af ledernes svar i spørgeskemaundersøgelsen fremgår det, at nødundervisningen som helhed –

herunder nedlukningsperioden – har haft en mere negativ betydning for de svagligt svage elevers

læring end for de fagligt stærkes. Jf. figur 4.6 nedenfor vurderer i alt 88 % af de adspurgte ledere, at

perioden med nødundervisning har haft en meget negativ (31 %) eller overvejende negativ (57 %)

betydning for de fagligt svage elevers læring. Til sammenligning vurderer i alt 19 % af de adspurgte

Danmarks Evalueringsinstitut

BUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 117: Delrapporter om erfaringer med nødundervisning under COVID-19-pandemien, fra børne- og undervisningsministeren

Gymnasiale uddannelsers erfaringer med nødundervisning under covid-19-pandemien

Nødundervisningens tilrettelæggelse samt elevernes oplevelse og udbytte

ledere, at nødundervisning har haft en meget negativ (1 %) eller overvejende negativ (18 %) betyd-

ning for de fagligt stærke elevers læring.

FIGUR 4.3

Hvilken positiv eller negativ betydning vurderer du, at

nødundervisningen før sommerferien som helhed har haft for følgende

elevgruppers

læring?

(n = 91) (procent)

100 %

80 %

60 %

40 %

20 %

Fagligt svage elever

Meget negativ betydning

Hverken negativ eller positiv betydning

Meget positiv betydning

Fagligt stærke elever

Overvejende negativ betydning

Overvejende positiv betydning

Ved ikke

Kilde: Spørgeskemaundersøgelse blandt gymnasieledere, Danmarks Evalueringsinstitut, 2020.

Et lidt anderledes billede kommer frem i analysen af elevernes besvarelser fra spørgeskemaunder-

søgelsen. Her er det især elever med et stærkt fagligt udgangspunkt, der i spørgeskemaundersøgel-

sen angiver, at de sammenlignet med perioden før covid-19-pandemien har været mindre motive-

rede og lært mindre i nedlukningsperioden. I denne analyse er elevernes karaktergennemsnit fra

grundskolen blevet koblet til elevernes

spørgeskema-besvarelser.

Formålet med dette har været at

undersøge, om der er forskel på, hvordan elever med hhv. et stærkt og et svagt fagligt udgangs-

punkt

har oplevet nedlukningsperioden. Blandt elever med et stærkt fagligt udgangspunkt fra

grundskolen angiver i alt 72 % af eleverne, der har deltaget i spørgeskemaundersøgelsen, at de var

mindre motiverede i undervisningen, da den foregik derhjemme, sammenlignet med undervisnin-

gen i perioden før covid-19-pandemien. Til sammenligning er den tilsvarende andel blandt elever

med et svagt fagligt udgangspunkt signifikant mindre (i alt 48 %).

3 Elever med et fagligt stærkt udgangspunkt defineres her ved, at de ved grundskolens afgangsprøver opnåede et gennemsnit på 10

eller derover. Elever med et fagligt svagt udgangspunkt defineres her ved, at de ved grundskolens afgangsprøver opnåede et gen-

nemsnit på under 5. Gennemsnittet er udtryk for gennemsnit i de obligatoriske prøver, dvs. Folkeskolens Afgangseksamen (FSA). Gen-

nemsnittet er vægtet og kun udregnet for elever med karakter i alle bundne prøver samt to udtræksfag.

Danmarks Evalueringsinstitut

BUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 117: Delrapporter om erfaringer med nødundervisning under COVID-19-pandemien, fra børne- og undervisningsministeren

Gymnasiale uddannelsers erfaringer med nødundervisning under covid-19-pandemien

Nødundervisningens tilrettelæggelse samt elevernes oplevelse og udbytte

Derudover oplevede i alt 71 % af de adspurgte elever med et stærkt fagligt udgangspunkt fra

grundskolen, at de sammenlignet med perioden før covid-19-pandemien lærte mindre. Til sam-

menligning oplevede i alt 43 % af de adspurgte elever med et svagt fagligt udgangspunkt, at de

lærte mindre (bilag B, tabel 2.6 og 2.7).

Det har inden for rammerne af denne undersøgelse ikke været muligt at komme nærmere en præ-

cis forklaring på, hvorfor elevernes egen vurdering af læringsudbyttet er forskelligt fra lærernes vur-

dering, når eleverne opdeles på baggrund af deres karaktergennemsnit fra grundskolen. En del af

forklaringen kan dog tænkes at være, at elever med et stærkt fagligt udgangspunkt har forholdt sig

mere kritisk til den undervisning, de har modtaget i perioden, sammenlignet med de elever, der har

et svagt fagligt udgangspunkt.

På tværs af interview med både ledere og lærere bliver der dog også peget på, at nogle af de mere

stille og tilbageholdende elever blomstrede op i fjernundervisningen og fik et større læringsud-

bytte. Erfaringen var, at nogle af de elever, som normalt har udfordringer med at bidrage mundtligt

i timerne, i langt større grad deltog aktivt, når deltagelsen foregik virtuelt. Dette viste sig både, når

hele klassen var samlet og i forbindelse med gruppearbejdet.

4.2.2

Mange elever trivedes ikke i nedlukningsperioden

Undersøgelsen viser, at nedlukningsperioden havde en negativ betydning for en stor del af elever-

nes trivsel på de gymnasiale uddannelser.

I spørgeskemaundersøgelsen svarer i alt 49 % af de adspurgte elever, at de var i dårligere (33 %)

eller meget dårligere (16 %) humør i nedlukningsperioden sammenlignet med perioden før corona.

Derudover svarer 52 % af eleverne i spørgeskemaundersøgelsen, at de oplevede at være mere en-

somme (39 %) eller meget mere ensomme (13 %) sammenlignet med perioden før corona (bilag B,

tabel 2.8 og 2.9).

Flere af de interviewede lærere oplevede, at fraværet af det sociale var svært for langt de fleste ele-

ver. Som en lærer siger:

Altså, størstedelen af mine elever er ret socialt afhængige af hinanden. De nyder virkelig, at

man laver nogle ting sammen. Så det var drænende at skulle være hjemme så meget. Særligt

for mine førsteårselever.

Lærer

Flere ledere og lærere peger i interviewene på, at det var nødvendigt at understøtte elevernes soci-

ale samvær og generelle trivsel under nedlukningen. Nogle lærere igangsatte derfor ekstra gruppe-

arbejde eller gennemførte trivselssamtaler med eleverne. Derudover er der lærere, som fortæller,

at de spurgte ind til elevernes trivsel i forbindelse med den individuelle feedback på deres skolear-

bejde.

På tværs af lærerinterviewene peges på et andet aspekt, som også kan have haft indflydelse på ele-

vernes trivsel. Lærerne fortæller om episoder, hvor eleverne chikanerede hinanden digitalt, fx ved

at smide hinanden ud af digitale grupperum. Derfor peger lærerne på, at der er behov for at udar-

bejde konkrete regler og retningslinjer om digital opførsel i virtuel undervisning, fx som et tema i

elevernes digitale dannelse, der i forvejen skal være en del af undervisningen i gymnasiet.

Danmarks Evalueringsinstitut

BUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 117: Delrapporter om erfaringer med nødundervisning under COVID-19-pandemien, fra børne- og undervisningsministeren

Gymnasiale uddannelsers erfaringer med nødundervisning under covid-19-pandemien

Nødundervisningens tilrettelæggelse samt elevernes oplevelse og udbytte

4.3 Tilrettelæggelse af og indhold i nødundervisningen i

genåbningsperioden

Undersøgelsen viser, at i genåbningen har lærere og ledere tilstræbt, at undervisningsformen

lignede den normale undervisning fra før covid-19-pandemien. De didaktiske og pædagogiske valg

om undervisningsformerne var således noget, der i forvejen lå fast og var velkendte. Lærernes

tilrettelæggelse har dog været påvirket af afstandskravene, og at eleverne nogle steder skulle

opdeles i mindre hold. Samtidig har lærerne haft fokus på at gennemføre aktiviteter –fx fysikforsøg

– som ikke var muligt at gennemføre i nedlukningsperioden. Desuden har undervisningen i

genåbningsperioden været påvirket af, at antallet af prøver blev reduceret, og for at have et godt

grundlag at give eleverne karakterer ud fra skulle lærerne gennemføre prøvelignende aktiviteter.

4.3.1

Krav om holdopdeling påvirkede lærernes undervisning

For at leve op til afstandskravene var mange skoler nødsagede til at dele klasserne op, således at

eleverne blev undervist i to separate lokaler. I disse situationer fik lærerne til opgave at undervise

begge hold samtidig.

I de kvalitative interview er der forskellige eksempler på, hvordan denne type undervisning kunne

forløbe. Én lærer fortæller, at hun vekslede mellem at lave læreroplæg og sætte eleverne i gang

med opgaver på skift i de to lokaler. En anden lærer filmede sin undervisning i det ene lokale, som

blev livestreamet til eleverne i det andet.

Der var både fordele og ulemper ved denne tilrettelæggelse. På den ene side oplevede lærerne, at

det var svært at undervise klasserne på denne måde, og at de generelt nåede mindre af undervis-

ningen end normalt. På den anden side vurderede ledelsen, at det var godt for eleverne at komme

tilbage fysisk på skolen, og denne tilrettelæggelse muliggjorde dette.

Alternative undervisningsformer i valgfag

Nogle fag var særligt udfordrede af restriktionerne i genåbningsperioden. Det har især gjort sig

gældende for fag, som krævede særlige faciliteter og valgfag, hvor eleverne blev blandet på tværs

af klasser.

I disse fag har lærerne måtte finde alternative måder at undervise på. Fx er der i de kvalitative inter-

view med lærere eksempler på, at lærerne underviste udendørs, og at sprogundervisningen foregik

ved, at eleverne sad med høretelefoner og talte hvert deres sprog, fordi undervisning i sprogfag

med deltagelse af elever fra forskellige klasser ikke kunne lade sig gøre.

I de kvalitative interview er der også et eksempel på, at musikundervisningen var udfordret i genåb-

ningsperioden, da eleverne ikke måtte bruge instrumenterne af risiko for smittespredning, og fordi

de skulle holde ekstra stor afstand, når de skulle synge. Her valgte læreren derfor at flytte undervis-

ningen udendørs, så eleverne kunne holde den nødvendige afstand, når de skulle synge.

4.3.2

Lærerne brugte mere tid på udvalgte fag og/eller aktiviteter i

genåbningen

De kvalitative interview peger på, at lærerne i genåbningsperioden har prioriteret specifikke fag og

aktiviteter. De har haft særligt fokus på at gennemføre aktiviteter, som eleverne ikke kunne gen-

nemføre i nedlukningsperioden og på de fag, som eleverne skulle til eksamen i.

Danmarks Evalueringsinstitut

BUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 117: Delrapporter om erfaringer med nødundervisning under COVID-19-pandemien, fra børne- og undervisningsministeren

Gymnasiale uddannelsers erfaringer med nødundervisning under covid-19-pandemien

Nødundervisningens tilrettelæggelse samt elevernes oplevelse og udbytte

Det gælder fx i fag som idræt, fysik, kemi eller musik, hvor eleverne har brug for særlige faciliteter

(laboratorier, idrætshaller mv.) eller materialer (instrumenter, kemikalier mv.), for at kunne gen-

nemføre en specifik aktivitet i undervisningen. Genåbningsperioden blev derfor i flere tilfælde

brugt til at indhente den manglende praktiskorienterede undervisning.

Derudover er der eksempler på, at lærerne har prioriteret at forberede eleverne til de fag, de skulle

til eksamen i. I de kvalitative interview med tidligere 3. g-elever (dvs. elever, der blev studenter i juni

2020) fortæller de, at dette fx foregik ved, at lærerne udarbejdede eksamenssæt eller afsatte tid til,

at elever kunne forberede sig til den mundtlige prøve.

4.3.3

Prøver og prøvelignende aktiviteter

Som følge af nødbekendtgørelsen blev antallet af prøver for elever i 3. g

reduceret på de gymnasi-

ale uddannelser. På stx, hhx og htx blev antallet af prøver reduceret til to skriftlige prøver og én

mundtlig prøve i deres store skriftlige opgave (Studieretningsprojektet/Studieområdeprojektet;

SRP/SOP). I de øvrige fag blev årskaraktererne i slutningen af skoleåret

ophøjet til prøvekarakte-

rer.

De kvalitative interview peger på, at der har været fokus på at gennemføre prøvelignende aktivite-

ter i de fag, hvor den endelige årskarakter blev ophøjet til prøvekarakter.

Prøvelignende aktiviteter bidrog til lærernes vurdering af eleverne

Formen på de prøvelignende aktiviteter for elever i 3. g har varieret meget på tværs af de skoler,

som er repræsenterede i interview med eleverne. Nogle prøvelignende aktiviteter har været knyttet

til undervisningen som fx uformelle fremlæggelser, små skriftlige prøver og at arbejde med gamle

eksamenssæt. Andre aktiviteter har haft en mere eksamenslignende karakter og har fx bestået i

skriftlige prøver på tid og simulering af almindelige mundtlige eksaminer. Eleverne oplevede i tråd

hermed stor forskel på, hvor seriøst lærerne iscenesatte de prøvelignende aktiviteter.

Et gennemgående perspektiv i interviewene med lærere og elever er, at de prøvelignende aktivite-

ter blev afholdt for at give lærerne et ekstra, mere sikkert grundlag hvorpå de efter en lang periode

med fjernundervisning kunne vurdere eleverne. Eleverne oplevede, at det gav dem en chance for at

vise, hvad de kunne, og de så det som en mulighed for at påvirke deres karakter positivt. På tværs

af interviewene er der dog variation i, hvor stor indflydelse eleverne oplevede, at de prøvelignende

aktiviteter havde på deres endelige årskarakter. Andre formål med de prøvelignende aktiviteter var

ifølge lærere og elever at motivere eleverne i den sidste del af undervisningen frem til sommerfe-

rien og give dem mulighed for at øve sig i prøvedisciplinen.

4 Prøverne blev også reduceret for elever i 2. hf, men i denne rapport ligger fokus kun på de tidligere 3.g’ere, som blev studenter i som-

meren 2020.

5 Børne- og Undervisningsministeriet. (2020). 3.g’ere og 2.hf’ere skal til færre prøver til sommer. Lokaliseret 01.02.2021 på:

https://www.uvm.dk/aktuelt/nyheder/uvm/2020/apr/200406-3-gere-og-2-hfere-skal-til-faerre-proever-til-sommer.

Danmarks Evalueringsinstitut

BUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 117: Delrapporter om erfaringer med nødundervisning under COVID-19-pandemien, fra børne- og undervisningsministeren

Gymnasiale uddannelsers erfaringer med nødundervisning under covid-19-pandemien

Nødundervisningens tilrettelæggelse samt elevernes oplevelse og udbytte

Afviklingen af prøver forløb samtidig med den almindelige undervisning

I de kvalitative interview med 3. g’ere, som blev studenter i juni 2020, fortæller de tidligere elever, at

de tre prøver blev afholdt parallelt med den almindelige undervisning. Eleverne oplevede derfor, at

de havde ingen eller kortere læseferie, end 3. g’ere plejer at have. Til gengæld fortæller de i de kva-

litative interview, at reduktionen af antallet af prøver var med til at skabe plads til ekstra forbere-

delse til særligt de skriftlige prøver.

På tværs af interviewene beskriver eleverne, at de to skriftlige eksamener og den mundtlige prøve

forløb på normal vis, hvor der blot blev taget ekstra forholdsregler om afstand og hygiejne.

4.4 Elevernes oplevelse og udbytte af nødundervisningen i

genåbningsperioden

Elevernes generelle trivsel og tilfredshed med undervisningen blev højere i genåbningsperioden,

end den havde været under nedlukningen.

4.4.1

Eleverne oplevede generelt øget motivation, bedre humør og en mere

varieret undervisning i genåbningsperioden

Sammenlignes elevernes svar om deres motivation, læring og trivsel i nedlukningen med samme

under genåbningen, ses det, at færre elever angiver manglende motivation og dårligt humør. Der er

dog fortsat en gruppe elever, som har oplevet lavere motivation og læringsudbytte samt mindre

variation i undervisningen i genåbningsperioden set ift. den almindelige undervisning. Dette skal

ses i sammenhæng med, at en del af undervisningen i genåbningsperioden stadig blev gennemført

som fjernundervisning.

I spørgeskemaundersøgelsen blandt eleverne angiver i alt 46 %, at de i genåbningsperioden var i

meget bedre humør (13 %) eller bedre humør (33 %) end før corona. 39 % var i samme humør, og i

alt 15 % var i dårligere humør (13 %) eller meget dårligere humør (2 %) (bilag B, tabel 2.10).

Figur 4.3 herunder viser andelen af elever, som oplevede, at de var mindre motiverede, at undervis-

ningen var mindre varieret, og at de lærte mindre i hhv. nedluknings- og genåbningsperioden sam-

menlignet med undervisningen før corona. Den illustrerer, at eleverne i mindre grad oplevede disse

udfordringer i genåbningsperioden sammenlignet med nedlukningsperioden.

Danmarks Evalueringsinstitut

BUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 117: Delrapporter om erfaringer med nødundervisning under COVID-19-pandemien, fra børne- og undervisningsministeren

Gymnasiale uddannelsers erfaringer med nødundervisning under covid-19-pandemien

Nødundervisningens tilrettelæggelse samt elevernes oplevelse og udbytte

FIGUR 4.4

Andel af elever, som oplevede følgende i hhv. nedluknings- og

genåbningsperioden

100 %

80 %

60 %

40 %

20 %

At de var mindre motiveret for

skolearbejdet derhjemme,

sammenlignet med før corona

At undervisningen var mindre varieret,

sammenlignet med før corona

At de lærte mndre derhjemme,

sammenlignet med før corona

Nedlukning

Genåbning

Kilde: Spørgeskemaundersøgelse blandt gymnasieelever, Danmarks Evalueringsinstitut, 2020.

Note: n (nedlukning) = 1.038 og n (genåbning) = 979.

Note: Den fulde formulering på spørgsmålene, der indgår i figuren er: ”Hvis du skal sammenligne undervisningen, hvor I

var fysisk tilbage på skolen med undervisningen før corona, vil du så mene: At du var mere eller mindre motiveret for

skolearbejdet?” ; ”Hvis du skal sammenligne undervisningen, hvor I var fysisk tilbage på skolen med undervisningen før

corona, vil du så mene: At undervisningen var mere eller mindre varieret?” og ”Hvis du skal sammenligne undervisnin-

gen, hvor I var fysisk tilbage på skolen med undervisningen før corona, vil du så mene: At du lærte mere eller mindre?”

Note: Svarkategorier i spørgeskemaet var: ”Meget mere”, ”Lidt mere”, ”Det samme”, ”Lidt mindre” og ”Meget mindre”.

I figuren indgår kun de elever, som har svaret ”Mindre” ”Meget mindre”.

Note: Figuren indeholder afrundede tal, hvormed de ikke altid summer til 100.

Figuren viser, at i alt 67 % af eleverne, der deltog i spørgeskemaundersøgelsen, oplevede, at de var

mindre motiverede for skolearbejdet i nedlukningsperioden sammenlignet med perioden før co-

vid-19. I genåbningsperioden gjorde dette sig kun gældende for i alt 33% af de adspurgte elever. I

alt 60 % af de adspurgte elever oplevede, at undervisningen var mindre varieret sammenlignet

med perioden før covid-19. I genåbningsperioden gjorde dette sig kun gældende for i alt 29 % af de

adspurgte elever. Endelig viser figuren, at i alt 65 % af de adspurgte elever oplevede, at de lærte

mindre i nedlukningsperioden, sammenlignet med perioden før covid-19. I genåbningsperioden

gjorde dette sig gældende for i alt 27 % af de adspurgte elever.

I interviewene med de tidligere 3. g’ere beskriver eleverne, at deres motivation for undervisningen i

genåbningsperioden afhang af lærernes tilrettelæggelse af undervisningen. Her fortæller de blandt

andet, at det havde en negativ betydning for deres motivation, når læreren skulle undervise i to lo-

kaler samtidig. En elev beskriver, at mange gik hjem før tid, når læreren var i det andet lokale, mens

en anden elev beskriver, at det var nemmere ikke at lave noget og sværere at få hjælp.

Andre elever oplevede, at lærerne gjorde en ekstra indsats for at motivere eleverne i den sidste pe-

riode ved at afvikle spændende og inddragende undervisningsforløb, og andre oplevede, at læ-

rerne havde øget fokus på sociale aktiviteter.

Danmarks Evalueringsinstitut

BUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 117: Delrapporter om erfaringer med nødundervisning under COVID-19-pandemien, fra børne- og undervisningsministeren

Gymnasiale uddannelsers erfaringer med nødundervisning under covid-19-pandemien

Nødundervisningens tilrettelæggelse samt elevernes oplevelse og udbytte

4.5 Ændrede eksamensvilkår

De 3. g’ere, der blev studenter i juni 2020, er en elevgruppe, som i særlig grad er blevet udfordrede

af perioden med nødundervisning. Afslutningen på deres gymnasiale uddannelse blev ændret

markant, og især de ændrede eksamensvilkår har påvirket motivation, deltagelse og læring i un-

dervisningen. De kvalitative interview med eleverne viser dog, at eleverne har haft meget forskellige

oplevelser.

4.5.1

Motivationen for undervisningen afhæng af, om eleverne oplevede

mulighed for at ændre deres årskarakter

De ændrede eksamensvilkår bliver fremhævet som noget, der har påvirket elevernes motivation i

perioden med nødundervisning. Det er dog forskelligt eleverne imellem, hvordan de ændrede ek-

samensvilkår har påvirket dem. Nogle elever har oplevet, at deres motivation var uændret, andre at

det var ekstra vigtigt at vise, hvad de kunne i undervisningen, nu hvor eleverne kun blev vurderet

ud fra dette, og atter andre oplevede, at det var mere meningsløst at gøre en indsats og deltage.

Et gennemgående perspektiv i interviewene med de tidligere 3. g’ere er dog, at deres motivation i

undervisningen afhang af, hvorvidt de oplevede, at det var muligt at hæve deres årskarakterer.

Denne oplevelse hang dels sammen med, hvordan lærerne italesatte muligheden for at ændre ele-

vernes karakter ved deltagelse i undervisningen og dels med, hvorvidt eleverne fornemmede, at de

lå på vippen mellem to karakterer. En elev beskriver oplevelsen således:

Alle lærerne sagde, hvis man ligger mellem to karakterer, så kan man tippe den til den ene eller

anden side. Hvis man selv vurderede, at man lå mellem to karakterer, så var det sådan, at man

tog sig lidt mere sammen i det pågældende fag.

Tidligere elev i 3. g

Citatet illustrerer en udbredt opfattelse af, at eleverne havde mulighed for at hæve deres årskarak-

ter i den sidste periode op til sommerferien. Ifølge eleverne lagde flere af lærerne vægt på, at ele-

verne havde mulighed for at påvirke deres årskarakter i en positiv retning, hvis de gav den en skalle

i den sidste tid, og at deres deltagelse i fx prøvelignende aktiviteter kun kunne forbedre deres ka-

rakter – ikke forringe den. Elevernes beskrivelser peger desuden på en oplevelse af, at karaktergiv-

ning var retfærdig, at de havde mulighed for at vise, hvad de kunne, og at de ved tvivlstilfælde fik

den højere karakter.

4.5.2

De ændrede eksamensvilkår har påvirket lærernes

bedømmelsesgrundlag og elevernes karakterer

Gymnasielederne er i spørgeskemaet blevet bedt om at vurdere, hvor let eller svært det har været

for lærerne på hf, hhx, htx og stx at give en retvisende standpunktskarakter

. Her vurderer 26 %, at

det har været svært for lærerne at give retvisende standpunktsbedømmelser. Derudover angiver 19

%, at det har været let og 3 %, at det har været meget let for lærerne, mens knap halvdelen (48 %)

vurderer, at det har været hverken let eller svært (bilag B, tabel 1.15).

Her refereres til standpunktskarakterer til elever i både 1. g, 2. g, 3. g, 1. hf og 2. hf.

Danmarks Evalueringsinstitut

BUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 117: Delrapporter om erfaringer med nødundervisning under COVID-19-pandemien, fra børne- og undervisningsministeren

Gymnasiale uddannelsers erfaringer med nødundervisning under covid-19-pandemien

Nødundervisningens tilrettelæggelse samt elevernes oplevelse og udbytte

Et perspektiv, der går igen i elevinterviewene med de 3. g’ere, som blev studenter i juni 2020, er der-

udover, at fjernundervisningen har skabt dårlige betingelser for, at lærerne kunne vurdere eleverne

mundtligt. Eleverne beskriver, at de arbejdede meget selvstændigt og producerede mange skrift-

lige afleveringer, hvor de ikke havde den samme kontakt med læreren. Ligeledes beskriver de, at

det var svært i den virtuelle klasseundervisning at få plads til at byde ind mundtligt, da der var

mange elever, der gerne ville vise, hvad de kunne. Et perspektiv fra lærerne er i tråd hermed, at det

var sværere at bedømme eleverne mundtligt end skriftligt, og at det især var svært at bedømme

eleverne i de mere praktiskorienterede fag som idræt og musik. Dog peger eleverne på, at prøvelig-

nende aktiviteter har givet lærerne et bedre grundlag at foretage bedømmelsen på (se afsnit 4.3.1

for en uddybelse af de prøvelignende aktiviteter).

Tal fra BUVM viser, at studenternes eksamensresultat i sommeren 2020 var marginalt højere på alle

uddannelser sammenlignet med tidligere år. På stx, hhx og den toårige hf er stigningen på 0,2 ka-

rakterpoint, mens stigningen på htx er på 0,1 karakterpoint. Der ses særligt en stigning i de skriftlige

eksamenskarakterer. I tolkningen af tallene er det dog vigtigt at have for øje, at grundet covid-19-

pandemien er en række eksamenskarakter blevet erstattet af årskarakter, og at der er tale om den

første årgang elever på stx, hhx og htx, der dimitterer efter den seneste gymnasiereform. Man skal

derfor være meget påpasselig med ikke at overfortolke disse stigninger

4.5.3

Eleverne følte sig mindre pressede, men savnede en ”rigtig” afslutning

Et gennemgående perspektiv i interviewene med de tidligere 3. g’ere er, at de har følt sig mindre

pressede på grund af færre eksaminer. Eleverne beskriver, at de oplevede et meget mindre pres, og

at de var lettede over, at de skulle til tre i stedet for ni prøver i samme tidsperiode. Omvendt er et

perspektiv, der ligeledes går igen, at reduktionen af antallet af prøver har givet eleverne en følelse

af gymnasiet som uafsluttet. Eleverne beskriver, at det har været utilfredsstillede, at de ikke havde

samme mulighed for at vise, hvad de kunne fagligt og gøre sig fortjent til studenterhuen, og de op-

lever ikke at føle den samme stolthed, som de forestiller sig, at andre studenter tidligere har følt.

Eleverne beskriver derudover, at usikkerheden om afholdelse af prøver og ceremonier/sociale akti-

viteter, såsom studenterkørsel, gallafest og dimission, har optaget dem, og at aflysningen af cere-

monier og sociale arrangementer bidrog til følelsen af ikke at blive rigtig færdig med deres ung-

domsuddannelse.

4.5.4

Bekymring og usikkerhed blandt eleverne om optag på de

videregående uddannelser

På tværs af interviewene med de tidligere 3. g’ere ses forskellige overvejelser om deres optagelse

på de videregående uddannelser. Hvor nogle elever italesætter, at de er trygge ved, at deres årska-

rakter overføres som prøvekarakter ift. deres videre optag på en uddannelse, udtrykker andre be-

kymringer. For det første går bekymringerne på, at pga. covid-19-pandemien bliver det generelle

gennemsnit på ungdomsuddannelserne højere, end det plejer, og at det derved er sværere at

komme ind på de videregående uddannelser. Denne bekymring hænger sammen med, hvorvidt

eleverne selv oplever, at deres egne karakterer er blevet hævet i samme grad som det generelle

gennemsnit i Danmark, og hvor retfærdig afgivelsen af deres årskarakter har været. For det andet

går bekymringerne på, at karaktergennemsnittet kan stige, da der er flere, der søger direkte ind på

7 Børne- og Undervisningsministeriet. (2021). Eksamensresultater og karakterer på de gymnasiale uddannelser. Lokaliseret 01.02.2021

på:

https://www.uvm.dk/statistik/gymnasiale-uddannelser/karakterer/-/media/b0d4aaa5465d4b62a1fd51db5785b407.ashx.

Danmarks Evalueringsinstitut

BUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 117: Delrapporter om erfaringer med nødundervisning under COVID-19-pandemien, fra børne- og undervisningsministeren

Gymnasiale uddannelsers erfaringer med nødundervisning under covid-19-pandemien

Nødundervisningens tilrettelæggelse samt elevernes oplevelse og udbytte

de videregående uddannelser, fordi færre tager sabbatår pga. covid-19-pandemien. Det vil måske

trække i den anden retning, at den såkaldte hurtigstart-bonus er blevet fjernet. For det tredje går

bekymringerne på, at eleverne er dårligere stillet ift. andre årgange, hvis de søger ind på kvote 2, da

det måske bliver vurderet, at det var nemmere at få et højt karaktergennemsnit i 2020 pga. ændrin-

gerne forårsaget af covid-19-pandemien.

Danmarks Evalueringsinstitut

BUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 117: Delrapporter om erfaringer med nødundervisning under COVID-19-pandemien, fra børne- og undervisningsministeren

Gymnasiale uddannelsers erfaringer med nødundervisning under covid-19-pandemien

Citat med kildeangivelse er tilladt

Publikationen er kun udgivet i elektronisk form på: www.eva.dk

ISBN (www) 978-87-7182-487-2

BUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 117: Delrapporter om erfaringer med nødundervisning under COVID-19-pandemien, fra børne- og undervisningsministeren

Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) gør uddannelse og

dagtilbud bedre. Vi leverer viden, der bruges på alle niveauer

– fra institutioner og skoler til kommuner og ministerier.

DANMARKS

EVALUERINGSINSTITUT

T 3555 0101

E [email protected]

H www.eva.dk