BUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 117: Delrapporter om erfaringer med nødundervisning under COVID-19-pandemien, fra børne- og undervisningsministeren

Børne- og Undervisningsudvalget 2020-21
BUU Alm.del Bilag 117
Offentligt

Metodebilag A: Grundskolers

erfaringer med nødundervisning

under covid-19-pandemienbilag

BUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 117: Delrapporter om erfaringer med nødundervisning under COVID-19-pandemien, fra børne- og undervisningsministeren BUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 117: Delrapporter om erfaringer med nødundervisning under COVID-19-pandemien, fra børne- og undervisningsministeren

INDHOLD

Metodebilag A: Grundskolers

erfaringer med nødundervisning

under covid-19-pandemienbilag

2.1

2.2

Indledning

Formål og design for den samlede undersøgelse

Formål og undersøgelsesspørgsmål

Metodisk design

3.1

3.2

Forundersøgelse for den samlede undersøgelse

Afgrænset desk study

Indledende interview

4.1

4.2

4.3

Kvalitative metodeelementer for grundskoleundersøgelsen

Casebesøg på skoler

Interview med tidligere 9.klasseelever

Kodning og analyse

Danmarks Evalueringsinstitut

BUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 117: Delrapporter om erfaringer med nødundervisning under COVID-19-pandemien, fra børne- og undervisningsministeren

5.1

5.2

5.3

5.4

Kvantitative metodeelementer for grundskoleundersøgelsen

Metodeelementer på tværs af spørgeskemaundersøgelserne blandt de tre

respondentgrupper

Lederundersøgelsen

Lærerundersøgelsen

Elevundersøgelsen

Appendiks A – Litteraturliste

Danmarks Evalueringsinstitut

BUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 117: Delrapporter om erfaringer med nødundervisning under COVID-19-pandemien, fra børne- og undervisningsministeren

Metodebilag A: Grundskolers erfaringer med nødundervisning under covid-19-pandemienbilag

1 Indledning

Børne- og Undervisningsministeriet (BUVM) har bedt Danmarks Evalueringsinstitut om at gennem-

føre en systematisk erfaringsopsamling fra nødundervisningen i foråret 2020 som følge af Covid-19-

pandemien, herunder både nedluknings- og genåbningsperioden. Denne erfaringsopsamling dæk-

ker grundskole-, ungdomsuddannelses- og voksenuddannelsesområdet og rummer i alt fem de-

lundersøgelser og tilhørende rapporter: (1) grundskolen, (2) gymnasiale uddannelser, (3) erhvervs-

uddannelser, 4) (den forberedende grunduddannelse (FGU) og den særlig tilrettelagte ungdoms-

uddannelse (STU) samt (5) voksen og efteruddannelser.

Dette metodebilag uddyber formål og design for den samlede erfaringsopsamling. Derudover gives

der en detaljeret beskrivelse af de metodeelementer, der ligger til grund for rapporten:

Grundsko-

lers erfaring med nødundervisning under covid-19-pandemien.

Bilaget rummer ud over dette indledende kapitel fire øvrige kapitler. Kapitel 2 og 3 er generelle og

ens for alle erfaringsopsamlingens rapporter. I kapitel 2 beskrives formål og design for den sam-

lede undersøgelse. Kapitel 3 giver en beskrivelse af forundersøgelsen for den samlede undersø-

gelse på tværs af de fem uddannelsesområder. Kapitel 4 og 5 er specifikke for hvert område. Her

med fokus på

grundskoleundersøgelsen.

Kapitel 4 præsenterer en detaljeret beskrivelse af de kvali-

tative metodeelementer og kapitel 5 beskriver de kvantitative metodeelementer i

grundskoleun-

dersøgelsen.

For en detaljeret beskrivelse af de kvalitative og kvantitative metodeelementer på de

øvrige uddannelsesområder henvises til de metodebilag, der hører til de respektiver rapporter:

• Gymnasiale uddannelsers erfaring med nødundervisning under covid-19-pandemien

• Erhvervsuddannelsernes erfaringer med nødundervisning under covid-19-pandemien

• STU’s og FGU’s erfaringer med nødundervisning under covid-19-pandemien

• Voksen- og efteruddannelsers erfaringer med nødundervisning under covid-19-pandemien.

Danmarks Evalueringsinstitut

BUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 117: Delrapporter om erfaringer med nødundervisning under COVID-19-pandemien, fra børne- og undervisningsministeren

Metodebilag A: Grundskolers erfaringer med nødundervisning under covid-19-pandemienbilag

2 Formål og design for den samlede

undersøgelse

2.1 Formål og undersøgelsesspørgsmål

Formålet med undersøgelsen er at opsamle erfaringerne fra skolernes nødundervisning i foråret

2020 som følge af covid-19-pandemien, herunder både nedluknings- og genåbningsperioden.

Dette med henblik på at afdække, hvordan skoler og institutioner styringsmæssigt og pædagogisk

har grebet nødundervisningen an, samt at uddrage læring der kan bidrage til fremtidig udvikling af

undervisningen på grundskole-, ungdoms- og voksenuddannelsesområdet.

Erfaringsopsamlingens undersøgelsesspørgsmål tager afsæt i et todelt fokus på henholdsvis (A)

styring og ledelse samt (B) undervisning og pædagogik. Bredden og dybden, hvormed de enkelte

uddannelsesområder belyses, varierer og afspejler en prioritering foretaget af BUVM.

Ad A) Styring og ledelse

• Beskrivelse af styringsrammerne for undervisningen i covid-19-perioden

• I hvilken udstrækning har lederne benyttet sig af de ændrede formelle rammevilkår omkring

nødundervisningen under hhv. nedlukningen og genåbningen?

• Oplevet betydning af de ændrede rammevilkår omkring nødundervisningen for undervisningens

tilrettelæggelse

• Hvilke fordele og ulemper ift. undervisningens tilrettelæggelse oplever ledere og lærere, at der

har været forbundet med de ændrede formelle rammevilkår for undervisningen i nødundervis-

ningsperioden?

• Kontekstens betydning for nødundervisning

• Hvilke kontekstuelle forhold har efter ledernes og lærernes oplevelse haft betydning for erfa-

ringerne med de ændrede formelle rammevilkår, der har været forbundet med nødundervis-

ningen?

• Medarbejderledelse på afstand, herunder sikring af kvalitet i nødundervisningen

• Hvordan har lederne praktiseret ledelse på afstand? Herunder hvordan har de sikret undervis-

ningens kvalitet, og fulgt op på elevernes faglige progression og trivsel?

• Læringspunkter fra nødundervisningen

• Hvilke erfaringer mht. ændrede formelle rammevilkår i forbindelse med nødundervisningen,

oplever ledere og lærere, at det vil være særlig vigtigt at bringe med videre i forbindelse med

udviklingen af undervisningen under mere normale forhold?

Danmarks Evalueringsinstitut

BUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 117: Delrapporter om erfaringer med nødundervisning under COVID-19-pandemien, fra børne- og undervisningsministeren

Metodebilag A: Grundskolers erfaringer med nødundervisning under covid-19-pandemienbilag

Formål og design for den samlede undersøgelse

Ad B) Undervisning og pædagogik

Beskrivelse af undervisning i covid-19-perioden.

a. Hvordan har undervisningen set ud i nedlukningsperioden? Der skelnes mellem forskellige

former for nødundervisning herunder synkron/asynkron digital undervisning, med/uden læ-

rerdeltagelse, individuelt/gruppebaseret, forskellige former for opgaver/afleveringer (skrift-

lige, video/lyd), ny/øget brug af digitale læremidler.

b. Hvordan har undervisningen set ud i genåbningsperioden? Der skelnes mellem forskellige

former for nødundervisning herunder undervisning uden for skolens matrikel (fx udeskole,

praktisk undervisning), ændret tilrettelæggelse af skoledagen og uddannelsesforløb (herun-

der kombinationer af fremmødeundervisning og fjernundervisning), undervisning i mindre

grupper mv.

c. Hvordan er det prøveforberedende arbejde/afvikling af prøver/eksaminer og eventuelle al-

ternativer hertil foregået på grundskoler og ungdomsuddannelse i Covid-19-perioden?

d. Hvordan har lærerne oplevet arbejdsmængden, herunder forberedelsestiden?

e. Hvordan har lærerne oplevet opstillingen til det øgede omfang af digital afvikling af under-

visningen?

f. Hvordan har lærernes kollegiale samarbejde

fungeret i nedluknings- og genåbningsperio-

den?

g. Hvordan arbejder grundskolerne og ungdomsuddannelsesinstitutionerne videre med de evt.

potentialer, der er opstået i forlængelse af nødundervisningen og hvilke faktorer er med til at

muliggøre og vanskeliggøre dette arbejde?

Oplevet betydning af nødundervisningen

a. I hvilken grad (sammenlignet med den normale undervisning) oplever lærere og elever, at

nødundervisningen i nedlukningsperioden – i dens forskellige former, jf. ovenfor - har under-

støttet elevernes faglige læring, motivation og trivsel?

b. I hvilken grad (sammenlignet med den normale undervisning) oplever lærere og elever, at

nødundervisningen i genåbningsperioden har understøttet elevernes faglige læring, motiva-

tion og trivsel?

c. Hvilke nødundervisningsformer har lærere og elever oplevet som mere eller mindre velfun-

gerende – i hvilke fag, til hvilke opgavetyper og hvorfor?

d. Hvilke forskelle er der i forskellige elevgruppers trivsel og oplevelse af udbytte af de forskel-

lige undervisningsformer anvendt i Covid-19-perioden?

e. Hvilken betydning oplever lærere og elever, at aflysning af afgangsprøver og eksaminer,

samt alternativer hertil, har haft for elevernes motivation, deltagelse, trivsel, læringsudbytte

samt næste skidt i uddannelsessystemet?

Kontekstens betydning for nødundervisning

a. Hvilken betydning har kontekstuelle forhold haft ifht. at skabe en nødundervisning, der har

understøttet elevernes motivation, deltagelsesmuligheder, trivsel og oplevet læringsud-

bytte? I nedlukningsperioden? I genåbningsperioden? Kontekstuelle forhold indbefatter fx

elevforudsætninger/skolens elevgrundlag, lærernes forudsætninger, herunder adgang til og

erfaring med digitale læremidler, skolens kultur, lærersamarbejdet, ledelsens støtte og ram-

mesætning, samt økonomiske forhold, herunder tilskud.

Danmarks Evalueringsinstitut

BUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 117: Delrapporter om erfaringer med nødundervisning under COVID-19-pandemien, fra børne- og undervisningsministeren

Metodebilag A: Grundskolers erfaringer med nødundervisning under covid-19-pandemienbilag

Formål og design for den samlede undersøgelse

Læringspunkter fra nødundervisningen

a. Hvilke erfaringer oplever ledere, lærere og elever, at det vil være særlig vigtigt at bringe med

videre? Læringspunkterne kan vedrøre den gennemførte undervisning, oplevelsen af under-

visningen og de kontekstuelle forholds betydning for denne (punkt 1-3).

2.2 Metodisk design

Erfaringsopsamlingen bygger på en kombination af kvantitative og kvalitative datakilder, der ind-

drager perspektiver fra en række forskellige aktører, herunder ledelse, lærere og elever.

Overordnet består det metodiske design for den samlede erfaringsopsamling af følgende tre ele-

menter, der ligeledes fremgår af figur 2.1:

• En forundersøgelse på tværs af uddannelsesområderne, som har bestået af et mindre desk study

og en række indledende interviews. Elementerne i forundersøgelsen uddybes i kapitel 3.

• Kvalitative metodeelementer bestående af casebesøg og interviews gennemført over skype eller

telefon, hvilket for grundskoleundersøgelsen uddybes i kapitel 4.

• Kvantitative metodeelementer bestående af spørgeskemaundersøgelser blandt ledere, lærere

og elever, samt tilhørende registeranalyse, hvilket for grundskoleundersøgelsen uddybes i kapi-

tel 5.

FIGUR 2.1

Metodeelementer i den samlede erfaringsopsamling

Forundersøgelse

Desk study

Indledende interview

Kvantitative metodeelementer

Spørgeskemaundersøgelser

Registeranalyser

Kvalitative metodeelementer

Casebesøg

Skype-/telefoninterview

Kilde: Danmarks Evalueringsinstitut.

Tabel 2.1 giver et overblik over hvilke datakilder, der er anvendt på tværs af de forskellige uddan-

nelsesområder.

Danmarks Evalueringsinstitut

BUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 117: Delrapporter om erfaringer med nødundervisning under COVID-19-pandemien, fra børne- og undervisningsministeren

Metodebilag A: Grundskolers erfaringer med nødundervisning under covid-19-pandemienbilag

Formål og design for den samlede undersøgelse

TABEL 2.1

Datakilder for den samlede erfaringsopsamling

Grundskole

Survey

Skoleledere

Lærere

Elever

9 skoler

GYM

Rektorer

Elever

EUD

Uddannel-

sesledere

Elever

FGU

Skole-

ledere

Elever

3 skoler

STU

Skoleledere

VUC

Uddan-

nelses-

ledere

AMU

Uddan-

nelses-

ledere

Antal

caseskoler

Interview

med

caseskoler

3 skoler

Fokusgruppe-

interview med

i alt 41 lærere

Fokusgruppe-

interview med

i alt 48 elever

9 individuelle

interview med

ledere

(Skype-inter-

view)

3 individu-

elle inter-

view med

ledere

Gruppe- el-

ler indivi-

duelle in-

terview

med i alt

11 lærere

Gruppe- el-

ler indivi-

duelle in-

terview

med i alt

19 elever

3 individuelle

interview med

leder, heraf 2

Skypeinter-

view

Gruppe- eller

individuelle

interview med

i alt 11 lærere,

heraf Skypein-

terview med 8

lærere

Gruppe- eller

individuelle

interview med

i alt 8 elever,

heraf Skypein-

terview med 6

elever

3 individuelle

interview med

ledere

1 individuelt

interview med

en lærer

10 indi-

viduelle

inter-

view

med

undervi-

sere

10 indivi-

duelle

inter-

view

med un-

dervi-

sere

Supple-

rende tele-

fon-/Skype-

interview

8 individuelle

interview med

tidligere 9.

klasse elever

4 individu-

elle inter-

view med

ledere

5 individu-

elle inter-

view med

lærere

7 individu-

elle inter-

view med

tidligere

3.g elever

4 individu-

elle inter-

view med

ledere

6 individu-

elle inter-

view med

lærere

2 individu-

elle inter-

view med

ledere

2 individu-

elle inter-

view med

lærere

undersø-

gelse

Opdeling af

udvalgte re-

sultater ift.

elevers bag-

grundskarak-

teristika og

tidligere nati-

onale testre-

sultater.

Opdeling

af udvalgte

resultater

ift. elevers

baggrunds-

karakteri-

stika og ka-

rakterer fra

folkesko-

lens af-

gangs-

prøve

Kilde: Danmarks Evalueringsinstitut.

Danmarks Evalueringsinstitut

BUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 117: Delrapporter om erfaringer med nødundervisning under COVID-19-pandemien, fra børne- og undervisningsministeren

Metodebilag A: Grundskolers erfaringer med nødundervisning under covid-19-pandemienbilag

Formål og design for den samlede undersøgelse

2.2.1

Afgrænsninger

inden for hvert af uddannelsesområderne

På

grundskoleområdet

afgrænses der til folkeskoler og de frie- og privatskoler, dog uden at der er

opdelt på de to skoletyper i analysen. Efterskoler indgår i såvel leder- som lærerdelen

af undersø-

gelsen men ikke i elevdelen af surveyundersøgelsen eller i casebesøgene. På

ungdomsuddannel-

sesområdet

indgår de gymnasiale uddannelser

, erhvervsuddannelserne, den forberedende grund-

uddannelse (FGU) og den særligt tilrettelagte ungdomsuddannelse (STU). På

voksenuddannelses-

området

gennemføres erfaringsopsamlingen på institutionsniveau som en survey blandt uddan-

nelsesledere og er afgrænset til at beskæftige sig med AMU på erhvervsskoler samt VUC (herunder

FVU, AVU, enkeltfags-HF). OBU indgår

ikke

i undersøgelsen.

1 Som det fremgår af afsnit 5.3.3 var antallet af opnåede besvarelser fra lærere på efterskoler imidlertid så lille, at det blev besluttet

ikke at bruge disse i rapportens analyser af lærerbesvarelser.

2 I denne undersøgelse indgår følgende gymnasiale uddannelser: Stx, hf, htx og hhx

Danmarks Evalueringsinstitut

BUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 117: Delrapporter om erfaringer med nødundervisning under COVID-19-pandemien, fra børne- og undervisningsministeren

Metodebilag A: Grundskolers erfaringer med nødundervisning under covid-19-pandemienbilag

3 Forundersøgelse for den samlede

undersøgelse

Erfaringsopsamlingen er informeret og kvalificeret gennem en forundersøgelse, der dels har bygget

på viden fra allerede eksisterende undersøgelser i et afgrænset desk study, dels har bestået af en

række indledende telefoninterview. Formålet med begge elementer var, at de skulle bidrage til at

fokusere det tematiske indhold og kvalificere sprogbrugen i den efterfølgende dataindsamling her-

under spørgeskemaer og spørgeguides til brug i kvalitative interview.

3.1 Afgrænset desk study

Denne erfaringsopsamling har ladet sig inspirere af og bygget på viden fra de undersøgelser, der

allerede i sommeren 2020 var gennemført om elever, lærere og lederes oplevelser af nødundervis-

ningen, som følge af Covid-19-pandemien.

Konkret indgik følgende undersøgelser i EVA’s afgrænsede desk study:

Grundskoleområdet:

• Danmarks Læringsforening (april 2020): ”Undersøgelse blandt lærere og børnehaveklasseledere i

folkeskolen om nødundervisning under Covid-19-nedlukningen”

• Nationalt center for Skoleforskning DPU Aarhus/SDU (april 2020): ”Nødundervisning under Co-

rona-krisen – et elev- og forældreperspektiv”

• Rambøll (august 2020): ”Coronakrisen set fra et ungeperspektiv”

• Egmont (2020)”Ungdom på pause – Unges liv og læring i en Coronatid”.

Ungdomsuddannelsesområdet

• eVidenCenter og DEA (juni 2020): ”Fjernundervisning på ungdoms- samt voksen- og efteruddan-

nelser”

• SDU (april 2020): ” Gymnasiet i den historiske Corona-tid – et elevperspektiv”

• Nationalt Center for Erhvervspædagogik (oktober 2020): ”Onlineundervisning under coronakri-

sen”.

Viden fra de ovenstående undersøgelse er blevet inddraget til at kvalificere udformningen af spør-

geskemaer og spørgeguides til ledere, lærere og elever på tværs af uddannelserne i erfaringsop-

samlingen. I den forbindelse er både undersøgelsernes konklusioner og spørgsmålsformuleringer i

de tilhørende spørgeskemaer blevet inddraget til at fokusere temaerne og kvalificere sprogbruget i

indeværende dataindsamling. Til eksempel er undersøgelsernes konklusioner omkring lærernes

Danmarks Evalueringsinstitut

BUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 117: Delrapporter om erfaringer med nødundervisning under COVID-19-pandemien, fra børne- og undervisningsministeren

Metodebilag A: Grundskolers erfaringer med nødundervisning under covid-19-pandemienbilag

Forundersøgelse for den samlede undersøgelse

digitale omstilling, rammer og struktur for undervisningen, anvendelse af undervisningsformer i

nedlukningsperioden, variation og feedback i undervisningen og elevernes motivation og trivsel

blevet inddraget til at fokusere spørgsmålene både i spørgeskemaerne og spørgeguides.

3.2 Indledende interview

Som første led i erfaringsopsamlingen, er der gennemført i alt 21 interview blandt hhv. ledere og

lærere inden for de forskellige uddannelsesområder (dog undtaget VUC og AMU, hvor EVA i samråd

med BUVM besluttede at konvertere de planlagte indledende interview til interview, der kunne

indgå i selve dataindsamlingen mhp. at kunne supplere ledersurveyen på VEU-området med l in-

terview med lærere.).

De indledende interview gav indblik i, hvilke typer af erfaringer lærere og ledere havde gjort i

nødundervisningsperioden og hvilke erfaringer der var bragt med videre i organisering og undervis-

ning på skoler og uddannelsesinstitutioner. Interviewene bidrog dermed til, at fokusere indholdet

og kvalificere sprogbruget i de spørgeskemaer og spørgeguides, der blev udviklet til brug for data-

indsamlingen. Der er gennemført følgende interview, fordelt på de forskellige uddannelsesområ-

der:

TABEL 3.1

Interview, fordelt på de forskellige uddannelsesområder:

Grundskole

GYM og EUD

FGU og STU

I alt

4 ledere

5 lærere

3 ledere

3 lærere

3 leder

3 lærer

10 ledere

11 lærer

Kilde: Danmarks Evalueringsinstitut.

Interviewene er gennemført telefonisk ud fra en semistruktureret spørgeguide, og havde en varig-

hed på ca. 30 minutter. Der blev skrevet noter i forbindelse med interviewene og interviewene blev

optaget. Respondenterne er rekrutteret i EVA’s netværk.

Danmarks Evalueringsinstitut

BUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 117: Delrapporter om erfaringer med nødundervisning under COVID-19-pandemien, fra børne- og undervisningsministeren

Metodebilag A: Grundskolers erfaringer med nødundervisning under covid-19-pandemienbilag

4 Kvalitative metodeelementer for

grundskoleundersøgelsen

4.1 Casebesøg på skoler

Et centralt element i den kvalitative dataindsamling er casebesøg på skoler og uddannelsesinstitu-

tioner. Der er gennemført casebesøg på i alt 9 skoler. Formålene med casebesøgene har været at

belyse erfaringer på de udvalgte skoler ud fra flere forskellige perspektiver. Der er gennemført tre

interview per casebesøg. På grundskoleområdet, er der gennemført individuelle Skype-interview

med lederne forud for selv besøget på skolen, hvor der er gennemført fokusgruppeinterview med

lærere og gruppeinterview med elever. På én af de ni skoler blev alle interview afviklet via Skype,

grundet bekymringer for smitte med covid-19 blandet deltagerne. Alle interview er optaget og

transskriberet.

4.1.1

Udvælgelse af skoler

Skolerne er udvalgt med henblik på at opnå maksimal variation med hensyn til følgende kriterier,

der kan tænkes at have betydning for, hvordan man har grebet nødundervisningen an:

• Skolestørrelse, målt på antal elever

• Geografisk placering i landet

• Elevgrundlag, udtrykt ved socioøkonomisk reference

• Skoletype, 8 folkeskoler og én fri-eller privatskole

Skemaet nedenfor giver et overblik over de 9 udvalgte skolers kendetegn på de nævnte parametre.

På hver skole er der udvalgt elever fra ét klassetrin. Der er udvalgt elever fra udskoling, mellemtrin

og indskoling. Undersøgelsen indebar, at informanterne tænkte adskillige måneder tilbage og det

forventede vi ville være vanskeligere for de yngste elever. Der er derfor kun udvalgt 2 klasser fra ind-

skolingen, 3 fra mellemtrinnet og 4 fra udskolingen. De udvalgte klassetrin fremgår ligeledes af

skemaet.

3 Den socioøkonomiske reference er beregnet af BUVM og hentet fra datavarehuset (BUVM, 2020). BUVM’s beskrivelse af referencen er:

”Den socioøkonomiske reference for grundskolekarakterer er et statistisk beregnet udtryk, som viser, hvordan elever på landsplan

med samme socioøkonomiske baggrundsforhold som skolens elever har klaret afgangsprøverne. "Socioøkonomisk" refererer til ele-

vernes sociale og økonomiske baggrund, mens reference fortæller, at tallet kan bruges som et sammenligningsgrundlag for skolens

faktisk opnåede karakterer. Den socioøkonomiske reference beregnes ud fra skolens elevgrundlag. I beregningen indgår faktorer på

individniveau som for eksempel køn, etnisk oprindelse og forældrenes uddannelse og indkomst – altså faktorer, som skolen ikke har

direkte indflydelse på”.

Danmarks Evalueringsinstitut

BUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 117: Delrapporter om erfaringer med nødundervisning under COVID-19-pandemien, fra børne- og undervisningsministeren

Metodebilag A: Grundskolers erfaringer med nødundervisning under covid-19-pandemienbilag

Kvalitative metodeelementer for grundskoleundersøgelsen

TABEL 4.1

Overblik over de 9 udvalgte skolers kendetegn:

Skole

Størrelse

Kommune

Socioøkonomisk

reference

Anden kvartil (6,9)

Trin, elevinterview

Skole 1

Folkeskole

Skole 2

Folkeskole

Skole 3

Folkeskole

Skole 4

Fri – eller privatskole

Skole 5

Folkeskole

Skole 6

Folkeskole

Skole 7

Folkeskole

Skole 8

Folkeskole

Skole 9

Folkeskole

Lille (< 400 elever)

Svendborg

Indskoling

(3. klasse)

Mellem (400-700

elever)

Mellem (400-700

elever)

Lille (< 400 elever)

Odense

Første kvartil (5,5)

Udskoling

(8. klasse)

Vallensbæk

Anden kvartil (6,8)

Udskoling

(7. klasse)

Brønderslev

Første kvartil (6,4)

Udskoling

(7.-8. klasse)

Stor (> 700 elever)

Sønderborg

Tredje kvartil (7,5)

Mellemtrin

(5. klasse)

Mellem (400-700

elever)

Stor (> 700 elever)

Guldborgsund

Tredje kvartil (7,1)

Mellemtrin

(6. klasse)

Syddjurs

Tredje kvartil (7,1)

Mellemtrin

(6. klasse)

Mellem (400-700

elever)

Stor (> 700 elever)

København

Fjerde kvartil (7,6)

Udskoling

(8. -9. klasse)

Furesø

Fjerde kvartil (7,9)

Indskoling

(3. klasse)

Kilde: Danmarks Evalueringsinstitut.

Note: Første kvartil” rummer ca. den fjerdedel af skoler, hvor eleverne har den laveste socioøkonomiske reference for

grundskolekarakterer. ”Fjerde kvartil” rummer tilsvarende ca. den fjerdedel af skoler, hvor eleverne har den højeste

socioøkonomiske reference. Socioøkonomisk reference er et statistisk beregnet udtryk, som viser, hvordan elever på

landsplan med samme socioøkonomiske baggrundsforhold som skolens elever har klaret afgangsprøverne.

4.1.2

Individuelle interview med skoleledere

Der er gennemført individuelle interview med skoleledere fra de 9 udvalgte skoler. Formålet med

interviewene med lederne var iht. undersøgelsesspørgsmålene at bidrage med dybdegående viden

og udfoldede beskrivelse af ledernes oplevelser med håndtering af nødundervisningen som følge

af Covid-19-pandemien – herunder både nedlukningen og genåbningen - og deres praktisering af

ledelsesopgaven på afstand, herunder deres erfaringer med de ændrede rammevilkår i forbindelse

med nødundervisningen. Interviewene blev afviklet over Skype og havde en varighed på ca. 60 mi-

nutter.

4.1.3

Fokusgruppeinterview med lærere

Der er gennemført fokusgruppeinterview med 4-6 lærere fra hver af de ni skoler. I alt deltog 41 læ-

rere i interview. Fokusgruppeinterview giver som metode anledning til, at deltagerne drøfter deres

erfaringer og holdninger med hinanden med det formål at afdække forskellige erfaringer og vurde-

Danmarks Evalueringsinstitut

BUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 117: Delrapporter om erfaringer med nødundervisning under COVID-19-pandemien, fra børne- og undervisningsministeren

Metodebilag A: Grundskolers erfaringer med nødundervisning under covid-19-pandemienbilag

Kvalitative metodeelementer for grundskoleundersøgelsen

ringer af et emne. Formålet med fokusgruppeinterviewene med lærerne var, iht. undersøgelses-

spørgsmålene at bidrage med dybdegående viden og udfoldede beskrivelser af lærernes erfaringer

med nødundervisningen samt deres oplevelser af, hvordan rammerne for nødundervisningen -

herunder ledelsesunderstøttelse - har påvirket deres opgaveløsning, undervisningskvaliteten og

elevernes læring, motivation og trivsel. Lærerne kunne endvidere videregive deres indtryk af, hvor-

dan forskellige elevgrupper oplevede de forskellige undervisningsformer, anvendt i nødundervis-

ningen. Interviewene havde en varighed af 90 minutter og blev gennemført på skolerne.

I udvælgelsen af lærere var der fokus på, at sikre variation i erfaringerne fra perioden med nødun-

dervisning. EVA bad derfor skolelederen udvælge 5-6 lærere (enkelte steder deltog kun 4 lærere

grundet afbud), der havde forskellige erfaringer på baggrund af:

• Undervisning på forskellige trin (indskoling, mellemtrin og udskoling – herunder én lærer der har

undervist 9. klasse)

• En eller flere lærere der har erfaringer med elever med særlige behov (det kan også være elever

som af andre grunde har været udfordrede i perioden).

• Fagdækning: Hvis der på skolen var lærere, som i perioden med gradvis genåbning af skolen un-

derviste i andre fag end de plejede, ville vi gerne tale med både lærere der underviste i egne og

andre fag.

4.1.4

Gruppeinterview med elever

Der er gennemført interview med 4-6 elever fra hver skole. I alt deltog 48 elever. Gruppeinterviewet

er kendetegnet ved, at interaktionen primært er mellem interviewer og deltagere. Under gruppein-

terviewene gennemgik vi forskellige undervisningsformer med eleverne, for at høre deres erfaringer

med og perspektiver på, hvad de synes fungerede godt og mindre godt. Interviewet vekslede mel-

lem fælles interview af hele gruppen, individuel skrivetid, som gav eleverne mulighed for at over-

veje deres svar på forhånd og runder, hvor eleverne på skift gav deres input. Formålet med gruppe-

interviewene med eleverne var, iht. undersøgelsesspørgsmålene at give dybdegående viden om

elevernes refleksioner over deres oplevelser med forskellige elementer af nødundervisningen og

hvordan de oplevede, at det har påvirket deres trivsel, deltagelse, motivation og læringsudbytte.

Interviewene blev gennemført på skolerne og havde en varighed på ca. 45 min.

I udvælgelsen af elever var der fokus på, at indsamle perspektiver fra en mangfoldig elevgruppe,

således det er muligt at belyse, hvilke forskelle er der i forskellige elevgruppers oplevelse af de for-

skellige undervisningsformer, anvendt i Covid-19-perioden. For at gøre interviewet trygt for ele-

verne indgik elever fra samme klasse i interviewene. Men samlet set dækker interviewene både ind-

skoling, mellemtrin og udskoling. EVA bad skolerne udvælge 5-6 elever (et enkelt sted deltog kun 4

elever grundet afbud), som de vurderede ville finde sig tilpas i en interview situation og som var:

• En blanding af piger og drenge

• Elever med forskelligt engagement og deltagelse

• Elever på forskellige faglige niveauer.

Danmarks Evalueringsinstitut

BUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 117: Delrapporter om erfaringer med nødundervisning under COVID-19-pandemien, fra børne- og undervisningsministeren

Metodebilag A: Grundskolers erfaringer med nødundervisning under covid-19-pandemienbilag

Kvalitative metodeelementer for grundskoleundersøgelsen

4.2 Interview med tidligere 9.klasseelever

I erfaringsopsamlingen indgår otte skypeinterview med elever, der i foråret 2020 gik i 9. klasse om-

kring aflysningen af folkeskolens afgangsprøver.

Formålet med disse elevinterview var at give dybdegående viden om elevernes refleksioner over

deres oplevelser med, at afgangsprøverne er blevet aflyst og standpunktskarakteren bliver overført

som prøvekarakter. Herunder, hvordan de oplever, at det påvirkede deres motivation, deltagelse,

trivsel, læringsudbytte i undervisningen op til sommerferien og næste skridt i uddannelsessyste-

met. Derudover skulle interviewene give os viden om, hvordan eleverne har oplevet eventuelle prø-

velignende aktiviteter i perioden.

Eleverne er blevet rekrutteret gennem Epinions ungepanel, da eleverne i efteråret 2020 ikke læn-

gere er tilknyttet skolerne. Eleverne er udvalgt med henblik på at opnå variation i forhold til føl-

gende kriterier:

• Køn

• Geografi

• Videre uddannelse (herunder GYM, EUD, 10. klassecentre/efterskoler)

Skemaet nedenfor giver et overblik over kendetegn hos de otte tidligere 9. klasseelever, der deltog i

interviewene.

TABEL 4.2

Overblik over kendetegn hos de otte tidligere 9. klasseelever:

Elev

Elev 1

Elev 2

Elev 3

Elev 4

Elev 5

Elev 6

Elev 7

Elev 8

Køn

Dreng

Pige

Dreng

Pige

Dreng

Region

Midtjylland

Hovedstaden

Nordjylland

Hovedstaden

Syddanmark

Sjælland

Midtjylland

Nuværende uddannelse

10. klasse på en efterskole

10. klasse på et 10. klassecenter

STX

HHX

STX

EUD

Kilde: Danmarks Evalueringsinstitut.

4 Denne elev gik sidste år i 10. klasse

Danmarks Evalueringsinstitut

BUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 117: Delrapporter om erfaringer med nødundervisning under COVID-19-pandemien, fra børne- og undervisningsministeren

Metodebilag A: Grundskolers erfaringer med nødundervisning under covid-19-pandemienbilag

Kvalitative metodeelementer for grundskoleundersøgelsen

Interviewene blev gennemført ved hjælp af en semistruktureret Spørgeguide. Spørgeguiden rum-

mer ud over en intro følgende tre temaer:

• Elevernes oplevelse af prøveforløbet, herunder hvordan undervisningen så ud i den sidste peri-

ode af skoleåret 2019/20 og hvorvidt der blev gennemført prøvelignende aktiviteter.

• Elevernes oplevelse af, hvad det anderledes prøveforløb har betydet for dem. Herunder hvordan

de oplevede at prøverne blev aflyste, at deres årskarakter blev ophøjet til prøvekarakter, hvordan

elevernes motivation, deltagelse, læring og trivsel var i perioden og hvorvidt de var bekymret om

deres videre uddannelsesforløb.

• Elevernes oplevelse af læringspunkter i forløbet.

Interviewene er gennemført på skype eller over telefon og hvert interview varede ca. 30 minutter.

Alle interview er optaget og transskriberet. Efterfølgende er interviewene blevet kodet og analyse-

ret på samme vis som de øvrige interview i erfaringsopsamlingen, hvilket uddybes i næste afsnit.

4.3 Kodning og analyse

De kvalitative data er forberedt til analyseprocessen ved at transskribere lydoptagelserne. Ved

transskribering bevares informantens eget ordvalg og der foretages en gengivelse af interviewet

frem for en fortolkning. Det gøres for at sikre så autentiske data som muligt.

De udskrevne interview er analyseret af de konsulenter, som har gennemført interviewene og af ju-

niorkonsulenter, som har transskriberet interview. Analysen er foretaget ved brug af en systematisk

tematisk kodning. Tematikkerne er udsprunget ved at sammenholde undersøgelsesspørgsmålene

med de umiddelbare empiriske fund, der blev fastholdt i form af noter fra hvert skolebesøg. For at

sikre at koderne var meningsfulde og tilstrækkelige, blev koderne afprøvet på interview fra hver re-

spondentgruppe på tre skoler. Afprøvningen gav anledning til mindre justeringer i koderne. Da de

endelige koder var på plads blev alle interview kodet. I analysen har der været fokus på at identifi-

cere både de mønstre, der går på tværs af materialet og på den variation, materialet indeholder.

I kodelisten anvendt på interview med elever, lærere og ledere fra de ni casebesøg indgår for det

første koder omkring styring og ledelse. Herunder ledelsens retningslinjer og kommunikation, prio-

ritering af fag, samarbejde med forvaltningen, struktur for undervisningen, inddragelse af lærere og

samarbejde med forældre. For det andet indgår koder omkring undervisning og pædagogik. Her-

under koder om læringsudbygge, struktur, feedback, didaktik, undervisningsformer, digital omstil-

ling, motivation, kontakt til eleverne, lærer til elev relationer, klassefællesskab, trivsel, håndtering

af elever med særlige behov, arbejdsmængde og kollegialt samarbejde.

I kodelisten anvendt på interview med tidligere 9. klasseelever indgår koder om prøvelignende ak-

tiviteter, elevernes motivation og deltagelse, læringsudbytte, trivsel, oplevelsen af karaktergivning

og elevernes næste skridt i uddannelsessystemet.

Danmarks Evalueringsinstitut

BUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 117: Delrapporter om erfaringer med nødundervisning under COVID-19-pandemien, fra børne- og undervisningsministeren

Metodebilag A: Grundskolers erfaringer med nødundervisning under covid-19-pandemienbilag

5 Kvantitative metodeelementer for

grundskoleundersøgelsen

Dette kapitel vedrører gennemførslen af en spørgeskemabaseret dataindsamling blandt ledere,

lærere og elever i grundskolen. Kapitlet er opdelt i fire underafsnit. Afsnit 5.1 beskriver metodeele-

menter på tværs af spørgeskemaundersøgelserne blandt de tre respondentgrupper, herunder rele-

vante populationsafgrænsninger, forskelle i undersøgelsesdesigns samt den overordnede logik

bag indsamlingen af datagrundlaget for hver af de tre spørgeskemaundersøgelser. Afsnittet beskri-

ver stikprøveudvælgelsen samt indberetningen til lærer- og elevundersøgelsen, der blev dannet

samlet. Derudover beskriver afsnittet konteksten for undersøgelsen, bruges af registerdata samt

databehandling og analyse. Afsnit 5.2, 5.3, og 5.4 beskriver hhv. leder-, lærer- og elevundersøgelsen

separat med fokus på undersøgelsernes spørgeskemaudvikling, udsendelsesgrundlag, dataind-

samlingens forløb, svarprocenter og repræsentativitetsanalyser.

Teksten i dette kapitel baserer sig på og inddrager tabeller fra et metodenotat, som Epinion har

udarbejdet til EVA som dokumentation for spørgeskemaundersøgelsen på

grundskoleområdet.

5.1 Metodeelementer på tværs af

spørgeskemaundersøgelserne blandt de tre

respondentgrupper

5.1.1

Baggrund og populationsafgrænsning

Erfaringsopsamlingen på grundskoleområdet består af tre spørgeskemaundersøgelser blandt for-

skellige respondentgrupper:

En spørgeskemaundersøgelse, der er gennemført som en

populationsundersøgelse

blandt

le-

dere

på grundskoler.

En spørgeskemaundersøgelse, der er gennemført som en

stikprøveundersøgelse

blandt

lærere

på udvalgte klassetrin i grundskolen.

En spørgeskemaundersøgelse, der er gennemført som en

stikprøveundersøgelse

blandt

elever

på en delmængde af de skoler, som var udtrukket til deltagelse i spørgeskemaundersøgelsen

blandt lærere.

Populationen kan opgøres på forskellige niveauer i de tre spørgeskemaundersøgelser, hhv. på in-

stitutionsniveau (skoler) og på individniveau (ledere, lærere og elever). For elevundersøgelsen kan

populationen desuden opgøres på klasseniveau (6. og 9. klasse). Medmindre andet er specificeret,

anvendes begrebet ’population’ i dette notat om populationen på institutionsniveau.

Danmarks Evalueringsinstitut

BUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 117: Delrapporter om erfaringer med nødundervisning under COVID-19-pandemien, fra børne- og undervisningsministeren

Metodebilag A: Grundskolers erfaringer med nødundervisning under covid-19-pandemienbilag

Kvantitative metodeelementer for grundskoleundersøgelsen

Antallet af skoler, der indgår i populationen på institutionsniveau, varierer for de tre delundersøgel-

ser, da populationerne er afgrænset ud fra forskellige kriterier, alt efter de målgrupper der passede

bedst til undersøgelsens genstandsfelt. I dette afsnit karakteriseres populationerne på institutions-

niveau samt på individniveau, og det beskrives hvordan de tre populationer på institutionsniveau

relaterer sig til hinanden. Specialskoler indgår ikke i nogen af populationerne.

Et samlet overblik overundersøgelsesdesign, populationsafgrænsning samt antal skoler i populati-

onen for hver af de tre spørgeskemaundersøgelser fremgår af figuren nedenfor.

FIGUR 5.1

Undersøgelsesdesign, populationsafgrænsning og antal skoler i

populationen

Kilde: Danmarks Evalueringsinstitut.

Note: *Antallet af efterskoler i lærerundersøgelsen er afgrænset til 57 efterskoler (se afsnit 2.3 om stikprøveudvæl-

gelse).

Lederundersøgelsen

Lederundersøgelsen er gennemført som en populationsundersøgelse blandt skoleledere på grund-

skoler. Alle ledere i populationen er dermed forsøgt kontaktet i forbindelse med undersøgelsen

Populationen for lederundersøgelsen blev dannet på baggrund af et udtræk fra uddannelsesstati-

stik.dk, bestående af alle grundskoler (folkeskoler, fri- og privatskoler samt efterskoler), med en op-

lyst elevbestand i 2018/2019 på udtrækstidspunktet, og med elever på mindst én af følgende klas-

setrin: 3. klasse, 6. klasse eller 9. klasse. Populationen består således af ledere på 1930 forskellige

grundskoler. Da der kun er registeret én skoleleder pr. institution, svarer populationen på instituti-

onsniveau i udgangspunktet til populationen på individniveau. En nærmere afgrænsning af mål-

gruppen fremgår af afsnit 3.2.

Lærerundersøgelsen

Lærerundersøgelsen er gennemført som en stikprøveundersøgelse blandt lærere på udvalgte

grundskoler. Stikprøveudvælgelsen for lærerundersøgelsen er beskrevet nærmere i afsnit 5.3.

På institutionsniveau blev populationen for lærerundersøgelsen dannet på baggrund af et udtræk

fra uddannelsesstatistik.dk, bestående af alle grundskoler (folkeskoler, fri- og privatskoler samt ef-

terskoler), med en oplyst elevbestand i 2018/2019 på udtrækstidspunktet, og med elever på mindst

en af klassetrinnene 3. klasse, 6. klasse eller 9. klasse. Antallet af efterskoler i populationen for læ-

rerundersøgelsen var på forhånd fastsat til at være 57 efterskoler, da dette antal afspejler den an-

del, som 9. klasses elever på efterskoler udgør af det samlede antal elever på efterskoler i 2020. Der

5 Nogle ledere har på forhånd frabedt sig deltagelse, og er derfor ikke blevet kontaktet ifm. undersøgelsen (se afsnit 5.2 om lederunder-

søgelsen)

Danmarks Evalueringsinstitut

BUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 117: Delrapporter om erfaringer med nødundervisning under COVID-19-pandemien, fra børne- og undervisningsministeren

Metodebilag A: Grundskolers erfaringer med nødundervisning under covid-19-pandemienbilag

Kvantitative metodeelementer for grundskoleundersøgelsen

er dermed færre efterskoler i populationen for lærerundersøgelsen, sammenlignet med populatio-

nen for lederundersøgelsen (For uddybning: se afsnittet 5.1.3 om stikprøveudvælgelse). På institu-

tionsniveau består populationen i lærerundersøgelsen af 1773 grundskoler.

På individniveau udgøres populationen af lærere, som under genåbningsperioden i foråret 2020

underviste i 2. klasse, 5. klasse eller 8. klasse

. Dermed er lærerundersøgelsen gennemført blandt

lærere, der under genåbningsperioden underviste i hhv. indskolingen (2. klasse), på mellemtrinnet

(5. klasse) og i udskolingen (8. klasse). Lærere, ansat på efterskoler, som var udtrukket til at deltage

i lærerundersøglesen, kunne have undervist i 9. eller 10. klasse under genåbningsperioden

Elevundersøgelsen

Elevundersøgelsen er gennemført som en stikprøveundersøgelse på en delmængde af de skoler,

som var udtrukket til at deltage i lærerundersøgelsen. Stikprøveudvælgelsen for elevundersøgel-

sen er beskrevet nærmere i afsnit 5.1.3. Der er dermed tale om at populationen til elev undersøgel-

sen er en afgrænset udgave af populationen til lærerundersøgelsen.

På institutionsniveau blev populationen for elevundersøgelsen dannet på baggrund af et udtræk

fra uddannelsesstatistik.dk, bestående af folkeskoler samt frie- og privatskoler med en oplyst elev-

bestand i 2018/2019 på udtrækstidspunktet, og med enten 6. klasse og/eller 9. klasse. Elever på ef-

terskoler indgår

ikke

i populationen for elevundersøgelsen, ligesom skoler uden 6. og 9. klasse ikke

er en del af populationen. På institutionsniveau består populationen i elevundersøgelsen således

af 1716 grundskoler.

På individniveau udgøres populationen af elever, der, under genåbningsperioden i foråret 2020, gik

i enten 5. eller 8. klasse

. Eleverne gik dermed i 6. eller 9. klasse under dataindsamlingsperioden.

5.1.2

Datagrundlag

Med betegnelsen ’datagrundlag’ henviser vi i dette bilag til det endelige antal indsamlede besvarel-

ser i hver af de respektive spørgeskemaundersøgelser. I dette afsnit skitseres overordnede træk ved

de tre spørgeskemaundersøgelsers indsamlingsmetoder og datagrundlag, mens mere detaljerede

beskrivelser fremgår i de enkelte afsnit 5.3–5.5.

Lederundersøgelsen

I og med at spørgeskemaundersøgelsen blandt ledere er gennemført som en populationsundersø-

gelse, hvor udsendelsesgrundlaget udgøres af samtlige ledere i populationen

adskiller denne sig

fra de to andrespørgeskemaundersøgelser ved at der ikke er en egentlig indberetningsfase og at

undersøgelsen udsendelsesgrundlag er etableret på forhånd. Figuren nedenfor viser indsamlingen

af datagrundlaget i lederundersøgelsen. Da ikke alle ledere har besvaret spørgeskemaet, er der et

besvarelsesbortfald. Det endelige datagrundlag udgøres af antallet af ledere, der har besvaret un-

dersøgelsen.

6 Populationens størrelse på individniveau er ukendt i lærerundersøgelsen.

7 Mere specifikt blev efterskolelærerne bedt om at svare ud fra den 9. klasse eller det hold (kan indeholde elever fra både 9. og 10.

klasse), som de havde haft flest timer med i genåbningsperioden. Hvis de ikke havde undervist en 9. klasse i perioden, blev de bedt

om at tænke på en 10. klasse.

8 Populationens størrelse på individniveau er ukendt i elevundersøgelsen.

9 Enkelte skoleledere var ikke en del af udsendelsesgrundlaget (se afsnit 3.2: Udsendelsesgrundlag).

Danmarks Evalueringsinstitut

BUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 117: Delrapporter om erfaringer med nødundervisning under COVID-19-pandemien, fra børne- og undervisningsministeren

Metodebilag A: Grundskolers erfaringer med nødundervisning under covid-19-pandemienbilag

Kvantitative metodeelementer for grundskoleundersøgelsen

FIGUR 5.2

Indsamling af datagrundlag i lederundersøgelsen

Kilde: Danmarks Evalueringsinstitut.

Lærerundersøgelsen

Indsamlingen af undersøgelsens datagrundlag for lærere er foregået i to skridt. Først har vi bedt en

række skoleledere i et udvalgt

rekrutteringsgrundlag (stikprøven)

om at indsende kontaktoplysnin-

ger på de af skolens lærere, der underviste i hhv. 2., 5., og 8., klasse under genåbningsperioden i

foråret 2020.

De indsendte kontaktoplysninger etablerer lærerundersøgelsens

udsendelsesgrundlag.

Da ikke

alle skoledere har indsendt kontaktoplysninger, implicerer denne proces et indberetningsbortfald i

overgangen fra rekrutterings- til udsendelsesgrundlag.

Herefter er der udsendt spørgeskemaer til alle lærere i udsendelsesgrundlaget. Da ikke alle lærere

har besvaret undersøgelsens spørgeskema, implicerer denne proces et besvarelsesbortfald i over-

gangen fra udsendelsesgrundlag til endeligt

datagrundlag.

Figuren nedenfor viser indsamlingen af

datagrundlaget i lærerundersøgelsen. Udsendelsesgrundlaget og det endelige datagrundlag kan

opgøres både på institutions- og lærerniveau. I repræsentativitetsanalysen, afsnit 5.3.4, opgøres

samtlige fordelinger på institutionsniveau.

FIGUR 5.3

Indsamling af datagrundlag i lærerundersøgelsen

Kilde: Danmarks Evalueringsinstitut.

Danmarks Evalueringsinstitut

BUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 117: Delrapporter om erfaringer med nødundervisning under COVID-19-pandemien, fra børne- og undervisningsministeren

Metodebilag A: Grundskolers erfaringer med nødundervisning under covid-19-pandemienbilag

Kvantitative metodeelementer for grundskoleundersøgelsen

Elevundersøgelsen

Indsamlingen af undersøgelsens datagrundlag blandt elever er foregået i to skridt. Først har vi bedt

en række skoleledere i et udvalgt

rekrutteringsgrundlag (stikprøven)

om at indsende kontaktoplys-

ninger på en kontaktlærer til den eller de klasser

, der var udtrukket til at deltage i elevundersøgel-

sen, samt at angive antallet af elever i de pågældende klasser

. For nærmere information om stik-

prøveudvælgelsen samt indberetning til elevsurveyen, se afsnit 2.3.

De indsendte kontaktoplysninger etablerer undersøgelsens

udsendelsesgrundlag.

Da ikke alle sko-

ledere har indsendt kontaktoplysninger på kontaktlærere, implicerer denne proces et indberet-

ningsbortfald i overgangen fra rekrutterings- til udsendelsesgrundlag.

Herefter er der udsendt en mail til alle kontaktlærere i udsendelsesgrundlaget, hvor vi har bedt læ-

rerne om at deltage med deres udvalgte klasser. Da ikke alle lærere har deltaget med deres klasse,

implicerer denne proces et besvarelsesbortfald i overgangen fra udsendelsesgrundlag til endeligt

datagrundlag.

Udsendelsesgrundlaget og det endelige datagrundlag kan opgøres både på institutions-, klasse-

og elevniveau.

• Et besvarelsesbortfald på institutionsniveau betyder, at ingen klasser fra en institution i udsen-

delsesgrundlaget har deltaget i undersøgelsen.

• Et besvarelsesbortfald på klasseniveau betyder, at ingen elever i en udvalgt klasse fra en institu-

tion i udsendelsesgrundlaget har deltaget i undersøgelsen

• Et bortfald på elevniveau betyder, at ikke alle elever, angivet i udsendelsesgrundlaget, har delta-

get i undersøgelsen. Det samlede besvarelsesbortfald på elevniveau kan således både være ud-

tryk for, at enkelte elever i en klasse ikke har gennemført undersøgelsen (f.eks. pga. sygdom, da

undersøgelsen blev gennemført) eller at en eller flere hele klasser på en institution ikke har gen-

nemført undersøgelsen.

I repræsentativitetsanalyserne opgøres samtlige fordelinger på institutionsniveau. Figuren neden-

for viser indsamlingen af datagrundlaget i elevundersøgelsen.

10 En skole kan være udtrukket til at deltage med enten; kun 6. klasse; 6. og 9. klasse eller kun 9.klasse.

11 Sidstnævnte anvendes som udsendelsesgrundlag på elevniveau.

12 Da skolerne kan være blevet bedt om at deltage med både en 6. og 9. klasse, kan der optræde skoler, hvor kun én af klasserne har

deltaget. Dette vil indikere et bortfald på klasseniveau, men ikke på skoleniveau.

Danmarks Evalueringsinstitut

BUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 117: Delrapporter om erfaringer med nødundervisning under COVID-19-pandemien, fra børne- og undervisningsministeren

Metodebilag A: Grundskolers erfaringer med nødundervisning under covid-19-pandemienbilag

Kvantitative metodeelementer for grundskoleundersøgelsen

FIGUR 5.4

Indsamling af datagrundlag i elevundersøgelsen

Kilde: Danmarks Evalueringsinstitut.

5.1.3

Stikprøveudvælgelse og indberetning – lærer og elevundersøgelsen

Lærer- og elevundersøgelserne er begge gennemført som stikprøveundersøgelser. Dette afsnit be-

skriver først stikprøveudvælgelsen for de to delundersøgelser og herefter

skridt 1

i dataindsam-

lingsprocessen for de to undersøgelser; indsamlingen af udsendelsesgrundlaget, jf. afsnit 5.1.3. Da

stikprøverne og indberetningssurveyen er dannet samlet for lærer- og elevundersøgelsen, præsen-

teres resultaterne samlet.

Stikprøveudvælgelsesafsnittet er delt op i to afsnit, da der, grundet et lavere tilsagn om deltagelse i

undersøgelsen end forventet i den oprindeligt udtrukne stikprøve, blev udtrukket en ekstra stik-

prøve af skoler til lærer- og elevundersøgelserne. Den oprindeligt udtrukne stikprøve benævnes i

følgende

stikprøve 1,

mens den ekstra udtrukne stikprøve benævnes

stikprøve 2.

Stikprøveudvælgelse

Stikprøve 1

Populationen for lærer- og elevundersøgelsen blev dannet på baggrund af et udtræk fra uddannel-

sesstatistik.dk, bestående af alle grundskoler (folkeskoler, fri- og privatskoler samt efterskoler),

med en oplyst elevbestand i 2018/2019 på udtrækstidspunktet. I alt bestod populationen af 1184

folkeskoler, 532 fri- og private grundskoler samt 202 efterskoler. Af de 202 efterskoler i udtrækket,

havde 185 efterskoler 9. klasseelever, og 201 efterskoler havde 10. klasseelever. Den samlede popu-

lation af efterskoleelever i skoleåret 2018/2019 var på 24.951 elever, hvoraf 9. klasseelever udgjorde

28 pct. Ud af de 202 efterskoler blev 57 efterskoler simpelt tilfældigt udvalgt til at indgå i populatio-

nen for lærerundersøgelsen, mens efterskolerne blev udeladt i populationen for elevundersøgel-

sen.

Der blev herefter udtrukket en simpel tilfældig stikprøve på 400 skoler til lærerundersøgelsen. Af de

400 skoler blev der til elevundersøgelsen udtrukket en simpel tilfældig stikprøve på 160 6. klasser

og 160 9. klasser fordelt på 203 skoler. Af de 203 skoler blev 43 skoler blev udtrukket til at deltage

Danmarks Evalueringsinstitut

BUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 117: Delrapporter om erfaringer med nødundervisning under COVID-19-pandemien, fra børne- og undervisningsministeren

Metodebilag A: Grundskolers erfaringer med nødundervisning under covid-19-pandemienbilag

Kvantitative metodeelementer for grundskoleundersøgelsen

med en 6. klasse, 43 skoler blev udtrukket til at deltage med en 9. klasse, og 117 skoler blev udtruk-

ket til at deltage med en 6. og en 9. klasse.

Nedenstående tabeller viser populations- og stikprøvefordelingerne for lærer- og elevundersøgel-

sen.

TABEL 5.1

Populations- og stikprøvefordelinger for lærerundersøgelsen (stikprøve 1)

Population

(antal)

Instituti-

onstype

Folkeskoler

Fri- og privatskoler

Efterskoler

Region

Hovedstaden

Sjælland

Midtjylland

Nordjylland

Syddanmark

Bestand

Under 125 elever

125-249 elever

250-500 elever

Over 500 elever

Andel an-

den etnisk

herkomst

end dansk

1- 6 %

6-15 %

Over 15 %

Afgangska-

rakter

Under 6,7

6,7-7,2

7,2-7,8

Over 7,8

Uoplyst

1.184

532

387

294

438

218

436

335

436

460

542

365

514

525

369

299

274

341

377

482

Population

(andel)

67 %

30 %

22 %

17 %

25 %

12 %

25 %

19 %

25 %

26 %

31 %

21 %

29 %

30 %

21 %

17 %

15 %

19 %

21 %

27 %

Stikprøve

(antal)

262

116

105

100

103

116

110

123

106

Stikprøve

(andel)

66 %

29 %

21 %

17 %

26 %

11 %

25 %

21 %

25 %

26 %

29 %

22 %

28 %

31 %

20 %

17 %

16 %

20 %

21 %

27 %

Kilde: Metodenotat for spørgeskemaundersøgelse på grundskoleområdet, udarbejdet af Epinion.

Danmarks Evalueringsinstitut

BUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 117: Delrapporter om erfaringer med nødundervisning under COVID-19-pandemien, fra børne- og undervisningsministeren

Metodebilag A: Grundskolers erfaringer med nødundervisning under covid-19-pandemienbilag

Kvantitative metodeelementer for grundskoleundersøgelsen

TABEL 5.2

Populations- og stikprøvefordelinger for elevundersøgelsen (stikprøve 1)

Population

(antal)

Instituti-

onstype

Folkeskoler

Fri- og privatskoler

Efterskoler

Udbudte

klasser

Kun 6. kl.

6. og 9. kl.

Kun 9. kl.

Region

Hovedstaden

Sjælland

Midtjylland

Nordjylland

Syddanmark

Bestand

Under 125 elever

125-249 elever

250-500 elever

Over 500 elever

Andel an-

den etnisk

herkomst

end dansk

1-6 %

6-15 %

Over 15 %

Afgangs-

karakter

Under 6,7

6,7-7,2

7,2-7,8

Over 7,8

Uoplyst

1.184

532

379

1.262

385

279

425

213

414

301

415

459

541

330

504

514

368

278

259

332

373

474

Population

(andel)

69 %

31 %

23 %

75 %

22 %

16 %

25 %

12 %

24 %

18 %

24 %

27 %

32 %

19 %

29 %

30 %

21 %

16 %

15 %

19 %

22 %

28 %

Stikprøve

(antal)

144

156

Stikprøve

(andel)

71 %

29 %

21 %

77 %

22 %

18 %

23 %

12 %

25 %

15 %

24 %

29 %

32 %

17 %

27 %

37 %

19 %

15 %

14 %

18 %

29 %

25 %

Kilde: Metodenotat for spørgeskemaundersøgelse på grundskoleområdet, udarbejdet af Epinion.

Stikprøve 2

Grundet et lavere tilsagn om deltagelse i undersøgelsen end forventet, blev der udtrukket en ekstra

stikprøve af skoler til lærer- og elevundersøgelsen. Ved udvælgelsestidspunktet for den ekstra stik-

prøve, havde 152 skoler indvilliget i at deltage i lærersurveyen, og 65 skoler i elevsurveyen. Dog var

det på daværende tidspunkt kun en lille andel, der rent faktisk havde besvaret spørgeskemaet. Der

blev derfor der i alt udtrukket 600 ekstra skoler til at deltage i lærerundersøgelsen, og heraf 320

ekstra skoler til elevundersøgelsen. Den ekstra stikprøve blev udtrukket disproportionalt stratifice-

ret under antagelse af, at deltagelsesandelene på de relevante baggrundsvariable for den første

Danmarks Evalueringsinstitut

BUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 117: Delrapporter om erfaringer med nødundervisning under COVID-19-pandemien, fra børne- og undervisningsministeren

Metodebilag A: Grundskolers erfaringer med nødundervisning under covid-19-pandemienbilag

Kvantitative metodeelementer for grundskoleundersøgelsen

stikprøve, ville være de samme for den ekstra stikprøve. Således blev det tilstræbt, at den ekstra

stikprøve kunne udjævne fordelingerne på baggrundsvariablene, der var skæve som følge af et

skævt bortfald i de foreløbige besvarelser fra den første stikprøve. Dette med det formål at styrke

repræsentativiteten i det endelige datagrundlag.

Nedenstående tabeller viser populationsandelen, deltagelsesfordelingerne ved udtrækstidspunk-

tet samt fordelingerne for den anden stikprøve i lærer- og elevundersøgelsen.

TABEL 5.3

Deltagelses- og stikprøvefordelinger for lærerundersøgelsen (stikprøve 2)

Population

(andel)

Instituti-

onstype

Folkeskoler

Fri- og privatskoler

Efterskoler

Region

Hovedstaden

Sjælland

Midtjylland

Nordjylland

Syddanmark

Bestand

Under 125 elever

125-249 elever

250-500 elever

Over 500 elever

Andel an-

den etnisk

herkomst

end dansk

1-6 %

6-15 %

Over 15 %

Afgangska-

rakter

Under 6,7

6,7-7,2

7,2-7,8

Over 7,8

Uoplyst

67 %

30 %

22 %

17 %

25 %

12 %

25 %

19 %

25 %

26 %

31 %

21 %

29 %

30 %

21 %

17 %

15 %

19 %

21 %

27 %

Deltagelse

(antal)

Deltagelse

(andel)

56 %

38 %

16 %

14 %

32 %

11 %

28 %

25 %

30 %

23 %

22 %

24 %

25 %

34 %

18 %

13 %

11 %

22 %

33 %

Stikprøve

(antal)

503

192

108

127

101

173

268

171

181

162

127

107

128

131

107

Stikprøve

(andel)

84 %

16 %

32 %

18 %

15 %

14 %

21 %

10 %

17 %

29 %

45 %

14 %

29 %

30 %

27 %

21 %

18 %

21 %

22 %

18 %

Kilde: Metodenotat for spørgeskemaundersøgelse på grundskoleområdet, udarbejdet af Epinion.

Danmarks Evalueringsinstitut

BUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 117: Delrapporter om erfaringer med nødundervisning under COVID-19-pandemien, fra børne- og undervisningsministeren

Metodebilag A: Grundskolers erfaringer med nødundervisning under covid-19-pandemienbilag

Kvantitative metodeelementer for grundskoleundersøgelsen

TABEL 5.4

Deltagelses- og stikprøvefordelinger for elevundersøgelsen (stikprøve 2)

Population

(andel)

Instituti-

onstype

Folkeskoler

Fri- og privatskoler

Efterskoler

Udbudte

klasser

Kun 6. kl.

6. og 9. kl.

Kun 9. kl.

Region

Hovedstaden

Sjælland

Midtjylland

Nordjylland

Syddanmark

Bestand

Under 125 elever

125-249 elever

250-500 elever

Over 500 elever

Andel

anden

etnisk

herkomst

end dansk

1-6 %

6-15 %

Over 15 %

Afgangs-

karakter

Under 6,7

6,7-7,2

7,2-7,8

Over 7,8

Uoplyst

69 %

31 %

23 %

75 %

22 %

16 %

25 %

12 %

24 %

18 %

24 %

27 %

32 %

19 %

29 %

30 %

21 %

16 %

15 %

19 %

22 %

28 %

Deltagelse

(antal)

Deltagelse

(andel)

62 %

38 %

25 %

74 %

18 %

29 %

11 %

23 %

15 %

29 %

26 %

22 %

20 %

38 %

20 %

12 %

23 %

29 %

26 %

Stikprøve

(antal)

260

293

117

161

104

Stikprøve

(andel)

81 %

19 %

92 %

37 %

18 %

13 %

12 %

21 %

13 %

30 %

50 %

12 %

33 %

31 %

25 %

22 %

20 %

21 %

28 %

Kilde: Metodenotat for spørgeskemaundersøgelse på grundskoleområdet, udarbejdet af Epinion.

Indberetning

De skoler, der var udtrukket til at deltage i lærer- og elevundersøgelserne, fik indledningsvist til-

sendt en informationsmail til den e-mailadresse, der er oplyst i institutionsregisteret. Informations-

mailen indeholdt oplysninger om undersøgelsens baggrund og formål samt en orientering om da-

taindsamlingsperioden. Desuden indeholdt e-mailen en teknisk vejledning til sikker indberetning

af lærernes kontaktoplysninger (navn og e-mail). For de skoler, der var udvalgt til at deltage i elev-

Danmarks Evalueringsinstitut

BUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 117: Delrapporter om erfaringer med nødundervisning under COVID-19-pandemien, fra børne- og undervisningsministeren

Metodebilag A: Grundskolers erfaringer med nødundervisning under covid-19-pandemienbilag

Kvantitative metodeelementer for grundskoleundersøgelsen

undersøgelsen, indeholdt e-mailen et separat felt til indberetning af kontaktoplysninger på en kon-

taktlærer (navn og e-mail), med ansvar for at afvikle spørgeskemaundersøgelsen med den ud-

valgte klasse, samt et felt til angivelse af antal elever i den pågældende klasse.

For skoler udtrukket til lærer- og elevundersøgelsen i stikprøve 1 var denne e-mail den første infor-

mation, skolerne modtog om undersøgelsen. Skoler udtrukket til lærer- og elevundersøgelsen i

stikprøve 2 var bekendt med undersøgelsen på forhånd, da skolelederne allerede havde modtaget

en invitation til deltagelse i lederundersøgelsen.

Dataindsamling

Indberetningsskemaerne er indsamlet i perioden fra den 25. august 2020 til og med den 26. okto-

ber 2020

Der er sendt e-mail invitationer ud af to omgange, hhv. til stikprøve 1 og stikprøve 2. Herefter er der

løbende blevet sendt påmindelser til skoler, som ikke havde indberettet kontaktoplysninger, og

som ikke havde frabedt sig at deltage i undersøgelsen. Tidspunkt for udsendelse af e-mailinvitatio-

ner og påmindelser til hhv. stikprøve 1 og 2 fremgår af tabellen nedenfor.

TABEL 5.5

Oversigt over udsendelse af e-mail invitationer og påmindelser til

indberetningsskema

Stikprøve

Stikprøve 1

Stikprøve 2

E-mail invitation

25. august

2. oktober

Påmindelse 1

3. september

9. oktober

Påmindelse 2

15. september

Kilde: Metodenotat for spørgeskemaundersøgelse på grundskoleområdet, udarbejdet af Epinion.

Indberetningsbortfald

Tabellerne nedenfor viser et overblik over svarprocenter for indberetningsskemaet. Der vises sepa-

rate opgørelser over indberetningsbortfald for lærer- og elevundersøgelsen.

Tabellen nedenfor viser antallet af skoler, der indberettede kontaktoplysninger på lærere i hhv.

stikprøve 1 og stikprøve 2, fordelt på skoletype. Af tabellen ses det, at 25 % af skolerne indberet-

tede kontaktoplysninger på lærere i forbindelse med undersøgelsen. Alle tal er angivet på instituti-

onsniveau.

TABEL 5.6

Antal indberetninger til lærerundersøgelsen i de to stikprøver

Stikprøve

Skoletype

Antal skoler

(stikprøve)

262

Antal

indberetninger

Andel

Stikprøve 1

Folkeskole

33 %

13 Den oprindelige var dataindsamlingen planlagt til at lukke i uge 41, men med henblik på at hæve antallet af besvarelser, blev den

forlænget.

Danmarks Evalueringsinstitut

BUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 117: Delrapporter om erfaringer med nødundervisning under COVID-19-pandemien, fra børne- og undervisningsministeren

Metodebilag A: Grundskolers erfaringer med nødundervisning under covid-19-pandemienbilag

Kvantitative metodeelementer for grundskoleundersøgelsen

Stikprøve

Skoletype

Antal skoler

(stikprøve)

116

400

503

600

765

213

1.000

Antal

indberetninger

155

167

253

Andel

Fri- og privatskole

Efterskole

Total

Stikprøve 2

Folkeskole

Fri- og privatskole

Efterskole

Total

Folkeskole

Fri- og privatskole

Efterskole

Total

60 %

45 %

39 %

16 %

19 %

16 %

22 %

36 %

45 %

25 %

Kilde: Metodenotat for spørgeskemaundersøgelse på grundskoleområdet, udarbejdet af Epinion.

Tabellen nedenfor viser antallet af skoler, der indberettede kontaktoplysninger på kontaktlærere,

der skulle deltage med klasser i elevundersøgelsen i stikprøve 1 og stikprøve 2. Tabellen er opdelt

på klasseniveau inden for skoletype. Af tabellen ses det, at 27 % af skolerne indberettede kontakt-

oplysninger på kontaktlærere i 6. klasse, mens 21 % af skolerne indberettede kontaktoplysninger

for kontaktlærere i 9. klasse. På tværs af 6. og 9. klasse indberettede 24 % af skolerne kontaktoplys-

ninger.

TABEL 5.7

Antal indberetninger til elevundersøgelsen i de to stikprøver - opdelt på

klassetrin

Stikprøve

Skoletype

Klassetrin

Antal klasser

(stikprøve)

116

107

160

117

178

149

Antal

indberetninger

154

Andel

Stikprøve 1

Folkeskole

6. klasse

9.klasse

30 %

24 %

43 %

40 %

34 %

29 %

19 %

13 %

22 %

19 %

Fri- og privatskole

6. klasse

9.klasse

Total

6. klasse

9.klasse

Stikprøve 2

Folkeskole

6. klasse

9.klasse

Fri- og privatskole

6. klasse

9.klasse

Total

6. klasse

Danmarks Evalueringsinstitut

BUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 117: Delrapporter om erfaringer med nødundervisning under COVID-19-pandemien, fra børne- og undervisningsministeren

Metodebilag A: Grundskolers erfaringer med nødundervisning under covid-19-pandemienbilag

Kvantitative metodeelementer for grundskoleundersøgelsen

Stikprøve

Skoletype

Klassetrin

Antal klasser

(stikprøve)

220

233

285

309

380

689

Antal

indberetninger

162

Andel

9.klasse

Total for stikprøve 1

og stikprøve 2

Folkeskole

6. klasse

9.klasse

Fri- og privatskole

6. klasse

9.klasse

Total

6. klasse

9.klasse

I alt

6. og 9. klasse

15 %

24 %

18 %

34 %

31 %

27 %

21 %

24 %

Kilde: Metodenotat for spørgeskemaundersøgelse på grundskoleområdet, udarbejdet af Epinion.

5.1.4

Spørgeskemaudvikling

De tre spørgeskemaer til hhv. skoleledere, lærere og elever blev udarbejdet af EVA’s projektgruppe i

perioden august-september 2020.

Udviklingen af spørgeskemaerne har taget udgangspunkt i viden fra det afgrænsede desk study og

de indledende interviews. Hvert spørgeskema rummer en række temaer i tråd med undersøgelses-

spørgsmålene for erfaringsopsamlingen. Det er blevet vurderet, hvilke respondentgrupper, der har

de bedste forudsætninger for at give et validt svar på forskellige dele af undersøgelsesspørgsmå-

lene. I hvert spørgeskema bliver der både spurgt ind til respondenternes erfaring fra nedluknings-

og genåbningsperioden i foråret 2020, ligesom der i lærer- og lederspørgeskemaet er temaer om-

kring fx samarbejde der går på tværs af hele perioden med nødundervisning i foråret 2020. Svarka-

tegorierne for spørgsmålene har hovedsageligt være lukkede. Temaerne i de tre spørgeskemaer er

som følger:

Ledere:

• De styringsmæssige rammer for nødundervisningen i hhv. nedluknings- og genåbningsperioden.

• Det undervisende personales forudsætninger for at varetage nødundervisningen.

• Samarbejdet med det undervisende personale.

• Tilrettelæggelse af undervisningen.

• Vurdering af betydningen af nødundervisningen

• Læringspunkter fra perioden med nødundervisning

Lærere:

• Undervisningsformer i nedluknings- og genåbningsperioden

• Tilrettelæggelse af undervisningen, særligt i genåbningsperioden

• Muligheden for at skabe motivation, variation, trivsel mv. i nødundervisningen i nedluknings- og

genåbningsperioden

• Elevernes læring i nedluknings- og genåbningsperioden

Danmarks Evalueringsinstitut

BUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 117: Delrapporter om erfaringer med nødundervisning under COVID-19-pandemien, fra børne- og undervisningsministeren

Metodebilag A: Grundskolers erfaringer med nødundervisning under covid-19-pandemienbilag

Kvantitative metodeelementer for grundskoleundersøgelsen

• Kontakt til eleverne i nedlukningsperioden

• Samarbejdet med leder og kollegaer

• Arbejdstid

• Læringspunkter fra perioden med nødundervisning

Elever:

• Undervisningsformer i nedluknings- og genåbningsperioden

• Forudsætninger for at gennemføre fjernundervisning

• Motivation, variation, koncentration, læring og trivsel i undervisningen i nedluknings- og genåb-

ningsperioden

• Hjælp fra læreren, familie eller andre til opgaveløsning

Spørgeskemaerne er blevet kvalificeret internt af kvalitetskonsulenter på EVA og har været til kom-

mentering i BUVM.

Pilottest

Forud for spørgeskemaundersøgelserne blev spørgeskemaerne pilottestet. Det overordnede for-

mål med en pilottest er at gøre det muligt at indsamle data med færrest mulige måleproblemer.

Konkret betyder det, at pilottestene skulle kvalificere spørgeskemaerne og at sikre, at spørgsmå-

lene blev forstået ensartet og i overensstemmelse med intentionen.

I interviewene blev spørgeskemaerne gennemgået spørgsmål for spørgsmål, således at respon-

denterne kom igennem alle dele af spørgeskemaerne. I interviewene var der særligt fokus på at få

afklaret, om spørgsmålene var forståelige og meningsfulde, om svarkategorierne var tilstrækkelige

og gensidigt udelukkende, om spørgeskemaet forekom logisk og klart, samt om spørgeskemaet

manglede vigtige aspekter.

Pilotinterviewene blev gennemført af EVA som telefoniske interview med respondenter fra de tre

målgrupper. Eneste undtagelse var pilottest med elever fra grundskolen, der blev gennemført som

gruppeinterview med 2-3 elever fra hhv. mellemtrin og udskoling. Interviewene varede ca. 30 mi-

nutter, alt efter hvor mange kommentarer informanterne havde.

Nedenstående skema viser et overblik over de gennemførte interview ifm. pilottesten.

TABEL 5.8

Skema viser et overblik over de gennemførte interview ifm. pilottesten

Respondenter

Lærere

Skoleledere

Elever fra 6. & 8. kl

Kilde: Danmarks Evalueringsinstitut.

Grundskole

Danmarks Evalueringsinstitut

BUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 117: Delrapporter om erfaringer med nødundervisning under COVID-19-pandemien, fra børne- og undervisningsministeren

Metodebilag A: Grundskolers erfaringer med nødundervisning under covid-19-pandemienbilag

Kvantitative metodeelementer for grundskoleundersøgelsen

5.1.5

Kontekst for undersøgelsen

Dataindsamlingen til alle tre spørgeskemaundersøgelser blev gennemført på et tidpunkt hvor sko-

ler og skoleledere viste sig langt mindre tilgængelige end det normalt er tilfældet for lignende un-

dersøgelser. Dette skyldes formentlig en generel afmatning af sektoren, som følge af de omstillin-

ger, der har skullet gennemføres som følge af covid-19-pandemien. Dertil kan det have haft en be-

tydning, at der på dataindsamlingstidspunkt allerede var blevet gennemført et antal undersøgelser

om samme emne.

Som beskrevet i afsnit 2.3 er der løbende taget væsentlige skridt for at imødegå komparativt lave

svarprocenter ved at udvide rekrutteringsgrundlaget ved udtrække ekstra stikprøver samt at følge

op på besvarelser i det omfang, det var hensigtsmæssigt. Sidstnævnte ift. ikke at følge op i en så-

dan grad, at det vakte irritation hos respondenterne, som måske ligefrem ville motivere dem til

ikke at besvare spørgeskemaet.

På trods af de væsentlige ekstra tiltag bør det stadig bemærkes, at svarprocenterne i de respektive

delundersøgleser ligger lavere end det i hovedreglen er tilfældet.

5.1.6

Registerdata

Til dele af analyserne af elevdata er der anvendt registerdata fra Danmarks Statistik (DST) og fra

Styrelsen for It og Læring (STIL).

Fra DST er der anvendt registerdata fra:

• Befolkningsregistret (BEF) – oplysninger om elevers køn, alder, bopælskommune, etniske her-

komst.

• Uddannelser (UDDA) – oplysninger om elevers forældres uddannelsesniveau.

• Familieindkomster (FAIK) – oplysninger om elevers husstandsindkomst.

Alle udtræk fra DST er opgjort pr. 30. september 2019.

Fra STIL har vi anvendt følgene data:

• Nationale test i dansk og matematik

• Elever der gik i 6. klasse sep 2020: dansk i 4. klasse marts/april 2019 + matematik i 3. klasse

marts/april 2018

• Elever der gik 9. klasse sep 2020: Dansk i 6. klasse marts/april 2018 + matematik i 6. klasse

marts/april 2018.

Disse data er primært anvendt med henblik på at undersøge, om nødundervisningen har påvirket

forskellige elevgrupper forskelligt, dvs. om besvarelser af udvalgte spørgsmål fordeler sig forskelligt

afhængig af fx elevernes faglige udgangspunkt eller socioøkonomiske baggrund.

Danmarks Evalueringsinstitut

BUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 117: Delrapporter om erfaringer med nødundervisning under COVID-19-pandemien, fra børne- og undervisningsministeren

Metodebilag A: Grundskolers erfaringer med nødundervisning under covid-19-pandemienbilag

Kvantitative metodeelementer for grundskoleundersøgelsen

Registerdata blev endvidere anvendt i forbindelse med repræsentativitetsanalysen med henblik på

at teste, om respondenterne er repræsentative for populationen på individniveau set i forhold til

forældrenes uddannelsesmæssige baggrund mm.

Operationalisering af variable

Data fra DST og STIL blev bearbejdet og kategoriseret på følgende måde:

Etnisk herkomst

Elever som er registreret som en del af den danske befolkning i september 2019 har oplysninger

om etnisk herkomst i befolkningsregistret. Oplysninger om elevens etniske herkomst er sammen-

koblet af to variable i udtrækket fra befolkningsregistret, nemlig indvandrertype (IE_TYPE

) og op-

rindelsesland (OPR_LAND

). Herudfra har vi kategoriseret variablen således:

• Elever med dansk herkomst og elever med vestlig herkomst (herunder både indvandrere og ef-

terkommere)

• Elever med ikke-vestlig herkomst (herunder både indvandrere og efterkommere).

Husstandsindkomst

Husstandsindkomst er defineret som den samlede årlige indkomst for den husstand, som eleven

er en del af i september 2019. Oplysninger om husstandsindkomst er opgjort som ækvivaleret fa-

milieindkomst (FAMAEKVIVADISP_13

). Herudfra har vi kategoriseret variablen i kvartiler.

Forældres uddannelsesniveau

Forældres uddannelsesniveau er dannet ud fra dels en kobling af elev til forældre via befolknings-

registeret (MOR_ID

og FAR_ID

) og derefter udtræk fra uddannelsesregisteret (UDDA) om foræl-

dres højst fuldførte uddannelse (HFAUDD

). Oplysningerne er opgjort samlet for forældrenes ud-

dannelsesstatus, således at den forælder med højeste uddannelsesniveau definerer hvilken kate-

gori forældrene hører under. Variablen er kategoriseret som følgende:

• Ingen kompetencegivende uddannelse, herunder grundskole, 10. klasse, forberedende uddan-

nelse, gymnasieuddannelse.

• Erhvervsuddannelse, inkl. EUX.

• Videregående uddannelse, herunder korte, mellemlange og lange videregående uddannelser.

Nationale test i dansk og matematik

De to elevgruppers respektive scores i nationale test i dansk og matematik har vi anvendt som et

mål for deres faglige udgangspunkt. Reelt er der tale om, hvad der kunne betegnes som en

proxy/indikation, da testresultaterne ligger tilbage i tiden, set ift. dataindsamlingstidspunktet.

https://www.dst.dk/da/TilSalg/Forskningsservice/Dokumentation/hoejkvalitetsvariable/udlaendinge/ie-type

https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/Times/moduldata-for-befolkning-og-valg/opr-land

https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/Times/familieindkomst/famaekvivadisp-13

https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/Times/moduldata-for-befolkning-og-valg/mor-id

https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/Times/moduldata-for-befolkning-og-valg/far-id

https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/Times/Uddannelsesdata/Befolkningens-Uddannelse/HFAUDD

Danmarks Evalueringsinstitut

BUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 117: Delrapporter om erfaringer med nødundervisning under COVID-19-pandemien, fra børne- og undervisningsministeren

Metodebilag A: Grundskolers erfaringer med nødundervisning under covid-19-pandemienbilag

Kvantitative metodeelementer for grundskoleundersøgelsen

Elevernes respektive gennemsnitlige testscores har vi opgjort i kvartiler, da vi kun var interessere

en grundlæggende niveauinddeling. I rapporten har vi yderligere indskrænker os til kun at se på

forskelle mellem de elever der ligger i hvv. øverste og nederest kvartil.

5.1.7

Databehandling og analyse

I rapporten er data blevet analyseret og afrapporteret primært via frekvens- og krydstabeller.

Til test af statistisk signifikans i krydstabellerne er der anvendt en chi

-test. I de analyser på lærer-

og elevdata, der indgår i rapporten, testresultaterne desuden sammenholdt med en korrigeret

chi

-test, hvor der tages højde for undersøgelsens klyngeudvælgelse ved at korrigere for eventuel

afhængighed mellem besvarelser fra elever eller lærere fra samme skole.

5.2 Lederundersøgelsen

5.2.1

Udsendelsesgrundlag

Lederundersøgelsen er gennemført som en populationsundersøgelse blandt skoleledere på grund-

skoler. Populationen blev dannet på baggrund af et udtræk fra uddannelsesstatistik.dk ud fra føl-

gende kriterier:

•

Enhedsart:

’Afdeling (underordnet enhed)’ og ’Institutioner uden enheder’

•

Institutionstype:

’Folkeskoler, Friskoler og private grundskoler og Efterskoler;

•

Elevbestand:

Skolerne har som minimum elever på ét klassetrin i 3., 6., eller 9. klasse. Således fra-

sorteres 10. klasses centre og lignende.

Spørgeskemaundersøgelsen er udsendt til skoleledere. Kontaktoplysningerne (navn og e-mail) for

grundskolernes ledere blev indhentet fra institutionsregisteret. Der blev ikke udsendt e-mails til

skoledere med manglende kontaktoplysninger i intuitionsregisteret eller til ledere, som havde

nægtet at deltage i undersøgelsen via indberetningsskemaet til lærer/elevundersøgelsen

Nedenstående tabel viser undersøgelsens udsendelsesgrundlag fordelt på institutionstype.

20 Udsendelsesgrundlagt for lederundersøgelsen er 1889 institutioner, mens populationen i lederundersøgelsen er 1930 institutioner (se

tabel 5.10). 41 skoleledere i populationen modtog således ikke en invitation til undersøgelsen. De 41 ledere, der ikke modtog en invi-

tation til undersøgelsen, havde enten frabedt sig deltagelse i undersøgelsen ifm. indberetningsundersøgelsen (muligt for ledere, hvis

skoler var udtrukket til deltagelse i lærer- og elevundersøgelsen i stikprøve 1, som tidsmæssigt blev rekrutteret før lederundersøgel-

sen) eller havde ikke tilgængelige kontaktinformationer.

Danmarks Evalueringsinstitut

BUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 117: Delrapporter om erfaringer med nødundervisning under COVID-19-pandemien, fra børne- og undervisningsministeren

Metodebilag A: Grundskolers erfaringer med nødundervisning under covid-19-pandemienbilag

Kvantitative metodeelementer for grundskoleundersøgelsen

TABEL 5.9

Udsendelsesgrundlag for ledere

Grundskoletype

Folkeskole

Frie- og private skoler

Efterskoler

Total

Kilde: Metodenotat for spørgeskemaundersøgelse på grundskoleområdet, udarbejdet af Epinion.

Antal institutioner

1.176

531

182

1.889

5.2.2

Dataindsamling

Data er indsamlet i perioden fra den 23. september til og med d. 30. oktober 2020

ved følgende

indsamlingsdesign:

•

E-mailinvitation:

Den 23. september 2020 er der blevet udsendt e-mailinvitationer med unikke

weblinks til 1.890

skoleledere. De skoleledere, der ikke kendte til undersøgelsen på forhånd,

blev i e-mailinvitationen introduceret til undersøgelsens formål (n = 1509). De skoleledere, der

var bekendt med undersøgelsen, fordi elever og /eller lærere på den pågældende skole var ud-

trukket til deltagelse i lærer- og/eller elevundersøgelsen i stikprøve 1 fik tilsendt en tilpasset invi-

tation (n =396).

•

Første e-mailpåmindelse:

Den 1.oktober 2020 er der blevet sendt en e-mailpåmindelse ud til alle

skoleledere, der endnu ikke havde deltaget i spørgeskemaundersøgelsen, og som ikke havde fra-

bedt sig at deltage.

•

Anden e-mailpåmindelse:

Den 8. oktober 2020 er der blevet sendt en e-mailpåmindelse ud til alle

skoleledere, der endnu ikke havde deltaget i spørgeskemaundersøgelsen, og som ikke havde fra-

bedt sig at deltage.

•

Tredje e-mailpåmindelse:

Den 28. oktober 2020 er der blevet sendt en e-mailpåmindelse ud til

alle skoleledere, der endnu ikke havde deltaget i spørgeskemaundersøgelsen, og som ikke havde

frabedt sig at deltage. Denne påmindelse er den sidste påmindelse, som skolelederne modtog.

•

Øvrige påmindelser:

•

Elevundersøgelse:

De skoleledere, der havde indberettet kontaktoplysninger på kontaktlærere til

elevundersøgelsen i stikprøve 1, men hvor 0 pct. af eleverne i den pågældende klasse havde sva-

ret pr. 22. oktober 2020, modtog d. 22. oktober 2020 en e-mail med en forespørgsel om at på-

minde kontaktlærerne om at deltage i undersøgelsen med deres elever.

•

Lærerundersøgelse:

De skoleledere, der havde indberettet kontaktoplysninger på lærere til læ-

rersurveyen i stikprøve 1, og hvor mindre end 50 pct. af lærerne fra den pågældende skole havde

21 Den oprindelige var dataindsamlingen planlagt til at lukke i uge 41, men med henblik på at hæve antallet af besvarelser, blev den

forlænget.

22 En folkeskole er efterfølgende fjernet fra datagrundlaget, da skolelederen meldte tilbage, at det var en specialskole, og at spørgsmå-

lene ikke var relevante for skolen.

Danmarks Evalueringsinstitut

BUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 117: Delrapporter om erfaringer med nødundervisning under COVID-19-pandemien, fra børne- og undervisningsministeren

Metodebilag A: Grundskolers erfaringer med nødundervisning under covid-19-pandemienbilag

Kvantitative metodeelementer for grundskoleundersøgelsen

deltaget i undersøgelsen pr. 21. oktober 2020, modtog d. 21. oktober 2020 en e-mail med en fore-

spørgsel om at påminde deres lærere om at deltage i undersøgelsen.

5.2.3

Svarprocenter

Der er gennemført 710 besvarelser og dermed opnået en samlet svarprocent på 38% blandt skole-

lederne. Tabellen nedenfor viser det opnåede antal besvarelser og svarprocenter, fordelt på skole-

type.

TABEL 5.10

Samlede svarprocenter for ledere

Skoletype

Folkeskole

Frie- og private skoler

Efterskoler

Total

Udsendelsesgrundlag

1.176

531

182

1.889

Svar

364

256

710

Svarprocent

31 %

48 %

49 %

38 %

Kilde: Metodenotat for spørgeskemaundersøgelse på grundskoleområdet, udarbejdet af Epinion.

5.2.4

Repræsentativitet

I tabellen nedenfor undersøges repræsentativiteten af data for de deltagende grundskoler i leder-

undersøgelsen. Dette gøres ved at sammenholde fordelingerne blandt besvarelserne med fordelin-

gerne i populationen på institutionsniveau på udvalgte parametre. Afvigelsen mellem disse vises i

procentpoint med angivelse af, om denne er signifikant.

Repræsentativiteten undersøges i forhold til følgende parametre. Oplysningerne er udtrukket fra

uddannelsesstatistik.dk:

• Skoletype (Folkeskole, Fri- og privatskole og Efterskoler)

• Geografi (Region)

• Størrelse (målt som elevbestand)

• Andel elever med anden etnisk herkomst

• Afgangskarakter

Danmarks Evalueringsinstitut

BUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 117: Delrapporter om erfaringer med nødundervisning under COVID-19-pandemien, fra børne- og undervisningsministeren

Metodebilag A: Grundskolers erfaringer med nødundervisning under covid-19-pandemienbilag

Kvantitative metodeelementer for grundskoleundersøgelsen

TABEL 5.11

Repræsentativitetsanalyse på institutionsniveau for ledere på grundskoler

Baggrundsvariable

Population

Antal

Institutions-

type

Efterskoler

Folkeskoler

Friskoler og private grundsko-

ler

Region

Hovedstaden

Midtjylland

Nordjylland

Sjælland

Syddanmark

Skolestørrelse

Under 125 elever

125-249 elever

250-500 elever

Over 500 elever

Andel anden

etnisk

herkomst end

dansk

6-15 %

Over 15 %

Karaktergen-

nemsnit

(afgang)

7,2-7,8

Over 7,8

Uoplyst

Total

372

394

508

1.930

19 %

20 %

26 %

100 %

144

167

170

710

20 %

24 %

100 %

-2

Under 6,7

6,7-7,2

551

381

354

302

28 %

20 %

18 %

16 %

181

129

128

101

25 %

18 %

14 %

-3

-2

1-6 %

185

1.202

543

Andel

10 %

62 %

28 %

Besvarelser

Antal

364

256

Andel

13 %

51 %

36 %

Afvigelse

Pct. point

+3*

-11*

+8*

397

498

241

306

488

425

486

463

556

458

540

21 %

26 %

12 %

16 %

25 %

22 %

25 %

24 %

29 %

24 %

28 %

149

175

100

192

170

203

169

168

189

211

21 %

25 %

13 %

14 %

27 %

24 %

29 %

24 %

27 %

30 %

-1

-2

-5*

Kilde: Metodenotat for spørgeskemaundersøgelse på grundskoleområdet udarbejdet af Epinion.

Note: *Signifikant afvigelse ved alphaniveau: p<0,05.

Der kunne således konstateres et antal skævheder i de indsamlede besvarelser på instruktionsni-

veau. Dette er forventeligt de relativt lave svarprocenter taget i betragtning, og vi vurderer, at alle

andre parametre end institutionstype er acceptable i den forstand, at de ikke fordrer behov for

448 skoler i populationen udbyder hverken 9. eller 10. klasse. Disse skoler er registreret som ”uoplyst” under karaktergennemsnit i

uddannelsesstatistik.dk

Danmarks Evalueringsinstitut

BUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 117: Delrapporter om erfaringer med nødundervisning under COVID-19-pandemien, fra børne- og undervisningsministeren

Metodebilag A: Grundskolers erfaringer med nødundervisning under covid-19-pandemienbilag

Kvantitative metodeelementer for grundskoleundersøgelsen

vægtning. I hvert fald ikke i forhold til de analyser, der indgår i rapporten. For at bekræfte dette, af-

prøver vi alligevel vægtning i det næste afsnit.

Afprøvning af vægte i data

På baggrund af resultaterne i forrige afsnit, har vi afprøvet betydning af vægtning af data ud fra in-

stitutionstype. Vi har valgt en tilgang hvor vi udelukkende har undersøgt betydningen af vægtning

for de analyser, som indgår i rapporten. Besvarelser fra efterskoler indgår ikke i vægtningen, da

disse behandles i en særskilt analyse.

Konkret har vi konstrueret en vægt, der er defineret på baggrund af populationsandelen af de re-

spektive institutionstyper. Således får hver respondent en vægtværdi med det formål at udligne

forskellen i institutionstyper mellem besvarelserne og populationen, således at besvarelser fra un-

derrepræsenterede grupper i stikprøven tildeles større vægt end besvarelser fra respondenter i

overrepræsenterede grupper. Vægten er derefter tilføjet tabellerne som en såkaldt ”analytical

weight” i Stata, og vi har sammenlignet de uvægtede analyser med de vægtede.

Tabellerne nedenfor giver et par eksempler på sammenligninger mellem vægtede og uvægtede

data:

TABEL 5.12

I hvilken grad havde I på skolen mulighed for at fortsætte eksisterende

specialundervisning og øvrige støttetilbud til elever (fx pga. ordblindhed,

psykiske eller sociale udfordringer mv.) i nedlukningsperioden?

Uvægtet

Antal

I høj grad

I nogen grad

I mindre grad

Slet ikke

Total

207

302

620

Andel

33 %

49 %

13 %

100 %

Vægtet

Antal

194

314

620

Andel

31 %

51 %

13 %

100 %

Difference

Pct. point

-2

Kilde: Beregninger foretaget af Danmarks Evalueringsinstitut (EVA).

TABEL 5.13

Rammesatte ledelsen vejledning, sparring og/eller videndeling for det

undervisende personale i løbet nedlukningsperioden mht. didaktik og

pædagogik ifm. den digitale afvikling af undervisningen?

Uvægtet

Antal

I høj grad

I nogen grad

I mindre grad

152

307

142

Andel

25 %

50 %

23 %

Vægtet

Antal

148

310

143

Andel

24 %

50 %

23 %

Difference

Pct. point

-1

Danmarks Evalueringsinstitut

BUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 117: Delrapporter om erfaringer med nødundervisning under COVID-19-pandemien, fra børne- og undervisningsministeren

Metodebilag A: Grundskolers erfaringer med nødundervisning under covid-19-pandemienbilag

Kvantitative metodeelementer for grundskoleundersøgelsen

Uvægtet

Antal

Slet ikke

Total

620

Andel

100 %

Vægtet

Antal

620

Andel

100 %

Difference

Pct. point

Kilde: Beregninger foretaget af Danmarks Evalueringsinstitut (EVA).

TABEL 5.14

Hvad kendetegner bedst strukturen for nødundervisningen i

nedlukningsperioden? (mellemtrin)

Uvægtet

Antal

Lærerne blev bedt om at arbejde helt eller for det meste

ud fra den struktur/de skemaer, der gjaldt før nedluknin-

gen

Lærerne blev bedt om at lægge helt nye ugentlige

planer/skemaer som følge af situationen

Lærerne planlagde undervisningen løbende

Det har varieret fra klasse til klasse eller klassetrin til klas-

setrin

Total

Kilde: Beregninger foretaget af Danmarks Evalueringsinstitut (EVA).

Andel

14 %

Vægtet

Antal

Andel

12 %

Difference

Pct. point

-2

299

50 %

302

50 %

155

26 %

11 %

161

27 %

11 %

604

100 %

604

100 %

TABEL 5.15

Modtog skolen retningslinjer fra kommunalforvaltningen om, hvordan I

som skole skulle tilrettelægge nødundervisningen i

nødundervisningsperioden mht. følgende: Hvilke elever, der fik tilbud om

at møde på skolen til undervisning/støtte?

Uvægtet

Antal

Nej

Total

359

261

620

Andel

100

Vægtet

Antal

322

298

620

Andel

100

Difference

Pct. point

-6

Kilde: Beregninger foretaget af Danmarks Evalueringsinstitut (EVA).

På baggrund afprøvningen af vægtning præsenteres data i rapporten i uvægtet form. Lederdata

bør fortsat ikke betragtes som repræsentativ ift. populationen i sin helhed.

Danmarks Evalueringsinstitut

BUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 117: Delrapporter om erfaringer med nødundervisning under COVID-19-pandemien, fra børne- og undervisningsministeren

Metodebilag A: Grundskolers erfaringer med nødundervisning under covid-19-pandemienbilag

Kvantitative metodeelementer for grundskoleundersøgelsen

5.3 Lærerundersøgelsen

5.3.1

Udsendelsesgrundlag

Undersøgelsens udsendelsesgrundlag er indsamlet via. skolens ledelse. Indledningsvist er der ret-

tet henvendelse til grundskolerne via mailadresser indhentet fra institutionsregisteret (se afsnit:

2.3).

Skolens ledelse har via et personligt link til en indberetningsskema angivet kontaktoplysninger i

form af e-mailadresser og navne på de lærere, der i foråret 2020 underviste i enten 2., 5., eller 8.,

klasse. I alt har 253 skoler takket ja til at deltage i lærerundersøgelsen, og der er angivet kontaktop-

lysninger på 2794 lærere. Dette udgør undersøgelsens udsendelsesgrundlag.

Tabellen nedenfor viser udsendelsesgrundlaget, fordelt på skoletype på hhv. institutions- og indi-

vidniveauniveau.

TABEL 5.16

Udsendelsesgrundlag for lærere fordelt på skoletype

Skoletype

Udsendelsesgrundlag

(Skoler)

167

253

Udsendelsesgrundlag

(Lærere)

2.067

599

128

2.794

Folkeskole

Fri- og privatskole

Efterskole

Total

Kilde: Metodenotat for spørgeskemaundersøgelse på grundskoleområdet udarbejdet af Epinion.

5.3.2

Dataindsamling

Data er indsamlet i perioden fra den 15. september til og med den 30. oktober 2020. Der er indled-

ningsvist udsendt e-mailinvitationer med unikke weblinks til lærerne.

Da udsendelsesgrundlaget løbende blev udvidet, når institutionerne indberettede kontaktoplys-

ninger, har lærerne modtaget invitationer og påmindelser af flere omgange i forskellige ”batches”.

Der er løbende blevet sendt påmindelser til de lærere, der ikke havde deltaget i spørgeskemaun-

dersøgelsen, og som ikke havde frabedt sig at deltage. Alle lærere modtog i forbindelse med enten

e-mailinvitation eller en påmindelse, et brev fra Danmarks lærerforening og Børne- og Under-

visningsministeriet med en opfordring til at deltage i undersøgelsen. Tidspunkt for udsendelse af e-

mailinvitationer og påmindelser til hhv. stikprøve 1 og 2 fremgår af tabellen nedenfor.

Danmarks Evalueringsinstitut

BUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 117: Delrapporter om erfaringer med nødundervisning under COVID-19-pandemien, fra børne- og undervisningsministeren

Metodebilag A: Grundskolers erfaringer med nødundervisning under covid-19-pandemienbilag

Kvantitative metodeelementer for grundskoleundersøgelsen

TABEL 5.17

Oversigt over udsendelse af e-mailpåmindelser og kontaktoplysninger

Stikprøve

Stikprøve 1

Udsendelse

E-mail invitation

Påmindelse 1

Påmindelse 2

Påmindelse 3

Ekstra påmindelse

(via ledere)

Stikprøve 2

E-mail invitation

Påmindelse 1

Påmindelse 2

Batch 1

15. september

29. september

8. oktober

22. oktober

21. oktober

Batch 2

18. september

29. september

8. oktober

22. oktober

21. oktober

Batch 3

23. september

29. september

8. oktober

22. oktober

21. oktober

Batch 4

6. oktober

19. oktober

26. oktober

8. oktober

19. oktober

26. oktober

13. oktober

22. oktober

22.oktober

26. oktober

Kilde: Metodenotat for spørgeskemaundersøgelse på grundskoleområdet udarbejdet af Epinion.

5.3.3

Svarprocenter

I alt deltog 680 lærere i undersøgelsen, og dermed blev der opnået en samlet svarprocent på 24%

på individniveau.

Tabellen nedenfor viser udsendelsesgrundlaget for lærere samt antal svar og svarprocenter for

stikprøve 1 og 2.

TABEL 5.18

Samlede svarprocenter for lærere, fordelt på stikprøver

Stikprøve

Udsendelsesgrundlag

(lærere)

1.503

1.291

2.794

Svar

Svarprocent

Stikprøve 1

Stikprøve 2

Total

400

280

680

27 %

22 %

24 %

Kilde: Metodenotat for spørgeskemaundersøgelse på grundskoleområdet udarbejdet af Epinion.

Skoletype

Tabellen nedenfor viser udsendelsesgrundlaget for lærere, samt antal svar og svarprocent på indi-

vidniveau, fordelt på skoletype.

24 Den 21. oktober 2020 blev ledere på skoler, der var udtrukket til lærerundersøgelsen, og hvor mindre end 50 pct. af lærerne havde

deltaget i undersøgelsen, bedt om at opfordre lærerne om at deltage i undersøgelsen.

Danmarks Evalueringsinstitut

BUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 117: Delrapporter om erfaringer med nødundervisning under COVID-19-pandemien, fra børne- og undervisningsministeren

Metodebilag A: Grundskolers erfaringer med nødundervisning under covid-19-pandemienbilag

Kvantitative metodeelementer for grundskoleundersøgelsen

TABEL 5.19

Samlede svarprocenter for lærere

Skoletype

Udsendelsesgrundlag

(lærere)

2.067

599

128

2.794

Svar

Svarprocent

Folkeskole

Fri- og privatskole

Efterskole

Total

508

160

680

25 %

27 %

24 %

Kilde: Metodenotat for spørgeskemaundersøgelse på grundskoleområdet udarbejdet af Epinion.

Note: Pga. det meget lave antal besvarelser fra lærere fra efterskole er det blevet besluttet at disse

ikke

indgår i rappor-

tens analyser.

5.3.4

Repræsentativitet

I tabellen nedenfor undersøges repræsentativiteten af data for de deltagende grundskoler i lærer-

undersøgelsen. Dette gøres ved at sammenholde fordelingerne blandt besvarelserne på instituti-

onsniveau med fordelingerne i populationen på institutionsniveau på udvalgte parametre. Afvigel-

sen mellem disse vises i procentpoint med angivelse af, om denne er signifikant.

Repræsentativiteten undersøges i forhold til følgende parametre. Oplysningerne er udtrukket fra

uddannelsesstatistik.dk:

• Skoletype (Folkeskole, Fri- og privatskole og Efterskoler)

• Geografi (Region)

• Størrelse (målt som elevbestand)

• Andel elever med anden etnisk herkomst

• Afgangskarakter

TABEL 5.20

Repræsentativitetsanalyse på institutionsniveau for lærere

Baggrundsvariable

Population

Antal

Institutions-

type

Efterskoler

Folkeskoler

Friskoler og private

grundskoler

Region

Hovedstaden

Midtjylland

Nordjylland

1.184

532

Andel

67 %

30 %

Besvarelser

Antal

151

Andel

71 %

27 %

Afvigelse

Pct. point

-1

-3

387

438

218

22 %

25 %

12 %

21 %

29 %

-1

-4

Danmarks Evalueringsinstitut

BUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 117: Delrapporter om erfaringer med nødundervisning under COVID-19-pandemien, fra børne- og undervisningsministeren

Metodebilag A: Grundskolers erfaringer med nødundervisning under covid-19-pandemienbilag

Kvantitative metodeelementer for grundskoleundersøgelsen

Baggrundsvariable

Population

Antal

Andel

17 %

25 %

19 %

25 %

26 %

31 %

21 %

29 %

30 %

21 %

17 %

15 %

19 %

21 %

27 %

100 %

Besvarelser

Antal

214

Andel

18 %

24 %

13 %

26 %

29 %

32 %

18 %

31 %

32 %

19 %

14 %

24 %

26 %

22 %

100 %

Afvigelse

Pct. point

-1

-6*

-3

-2

-3

-1

-5

Sjælland

Syddanmark

Skolestørrelse

Under 125 elever

125-249 elever

250-500 elever

Over 500 elever

Andel anden

etnisk her-

komst end

dansk

6-15 %

Over 15 %

Karaktergen-

nemsnit (af-

gang)

7,2-7,8

Over 7,8

Uoplyst

Total

Under 6,7

6,7-7,2

1-6 %

294

436

335

436

460

542

365

514

525

369

299

274

341

377

482

1.773

Kilde: Metodenotat for spørgeskemaundersøgelse på grundskoleområdet udarbejdet af Epinion.

Note: *Signifikant afvigelse ved alphaniveau: p<0,05

Som det er tilfældet med lederundersøgelsen, viser repræsentativitetsanalysen på lærerdata også

nogle skævheder i de indsamlede besvarelser set i ift. populationen på institutionsniveau. Der er

dog tale om komparativt lidt mindre skævheder, hvoraf der kun er en signifikant afvigelse imellem

de indsamlede besvarelser og populationen på baggrundsvariablen om skolestørrelse.

Vi har derfor vurderet, at der ikke umiddelbart er behov for at vægte data. Udover at skævhederne

ikke forekommer kritisk store, har vi også været opmærksomme på, at vægtning i sig selv kan intro-

ducere nye skrævheder til data. Dertil finder vi ikke nogen oplagt variabel på institutionsniveau at

vægte på. Data fra lærerundersøgelsen kan dog i sin helhed ikke betragtes som repræsentativ ift.

populationen.

420 skoler i populationen udbyder hverken 9. eller 10. klasse. Disse skoler står registreret som ”uoplyst” under karaktergennemsnit i

uddannelsesstatistik.dk

Danmarks Evalueringsinstitut

BUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 117: Delrapporter om erfaringer med nødundervisning under COVID-19-pandemien, fra børne- og undervisningsministeren

Metodebilag A: Grundskolers erfaringer med nødundervisning under covid-19-pandemienbilag

Kvantitative metodeelementer for grundskoleundersøgelsen

5.4 Elevundersøgelsen

5.4.1

Udsendelsesgrundlag

Undersøgelsens udsendelsesgrundlag er indsamlet via skolens ledelse (se afsnit: 2.3).

Skolens ledelse har via et personligt link til et indberetningsskema angivet kontaktoplysninger i

form af navn og e-mailadresse på den dansklærer (eller anden kontaktlærer), der i skoleåret

E2020/F2021 underviser i den 6. og/eller 9. klasse, som var udtrukket til deltagelse i undersøgelsen.

Kontakten til eleverne er gået gennem den kontaktlærer, som skolen har indberettet via indberet-

ningssurveyen. Den indberettede lærer var således ansvarlig for at gennemføre undersøgelsen

med eleverne i en undervisningstime. Foruden information om kontaktlæreren har skolen angivet

antallet af elever i kontaktlærerens 6. eller 9. klasse i indberetningsskemaet. Denne information tje-

ner som udsendelsesgrundlag på elevniveau.

Undersøgelsen er gennemført blandt elever fra:

• 6. klasse (Folkeskoler og Fri- og privatskoler)

• 9. klasse (Folkeskoler og Fri- og privatskoler)

Tabellen neden for viser, hvor mange skoler, klasser og elever, der er blevet indberettet i indberet-

ningsskemaet, fordelt på klassetrin. I alt har 118 skoler takket ja til at deltage i elevundersøgelsen

og angivet kontaktoplysninger på samlet set 162 kontaktlærere. På elevniveau udgøres det sam-

lede udsendelsesgrundlag af 3219 elever.

TABEL 5.21

Udsendelsesgrundlag for kontaktlærere til klasser fordelt på klassetrin

Skoletype

Klassetrin

Udsendelsesgrundlag

(skoler)

Udsendelsesgrundlag

(klasser)

107

118

162

Udsendelsesgrundlag

(elever)

1.186

1.061

2.247

458

515

972

1.643

1.576

3.219

Folkeskole

6. klasse

9.klasse

Total

Fri- og privatskole

6. klasse

9.klasse

Total

6. klasse

9.klasse

Total

Kilde: Metodenotat for spørgeskemaundersøgelse på grundskoleområdet udarbejdet af Epinion.

Danmarks Evalueringsinstitut

BUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 117: Delrapporter om erfaringer med nødundervisning under COVID-19-pandemien, fra børne- og undervisningsministeren

Metodebilag A: Grundskolers erfaringer med nødundervisning under covid-19-pandemienbilag

Kvantitative metodeelementer for grundskoleundersøgelsen

5.4.2

Dataindsamling

Data er indsamlet i perioden fra den 15. september til og med den 30. oktober 2020. Der er indled-

ningsvist udsendt e-mailinvitationer til kontaktlærerne. Denne e-mailinvitation indeholdt et åbent

link til elevsurveyen samt information om, hvordan eleverne kunne tilgå undersøgelsen via deres

UniLogin.

Da udsendelsesgrundlaget løbende blev udvidet, når institutionerne indberettede kontaktoplys-

ninger, har lærerne modtaget invitationer og påmindelser af flere omgange i forskellige ”batches”.

Herefter er der løbende sendt påmindelser ud til kontaktlærere til klasser, hvor ingen elever havde

deltaget i undersøgelsen, og som ikke havde frabedt sig at deltage. Alle kontaktlærere modtog, i

forbindelse med enten e-mailinvitation eller en påmindelse, et brev fra Danmarks lærerforening og

Børne- og Undervisningsministeriet med opfordring til at deltage i undersøgelsen. Tidspunkt for

udsendelse af e-mailinvitationer og påmindelser til hhv. stikprøve 1 og 2 fremgår af tabellen ne-

denfor.

TABEL 5.22

Oversigt over udsendelse af e-mailpåmindelser og påmindelser til

elevundersøgelsen

Stikprøve

Stikprøve 1

Udsendelse

E-mail invitation

Påmindelse 1

Påmindelse 2

Ekstra påmindelse

(via ledere)

Stikprøve 2

E-mail invitation

Påmindelse 1

Påmindelse 2

Batch 1

15. september

8. oktober

22. oktober

Batch 2

18. september

8. oktober

22. oktober

Batch 3

23. september

8. oktober

22. oktober

Batch 4

6. oktober

19. oktober

26. oktober

8. oktober

19. oktober

26. oktober

13. oktober

22. oktober

26. oktober

22.oktober

26. oktober

Kilde: Metodenotat for spørgeskemaundersøgelse på grundskoleområdet udarbejdet af Epinion.

5.4.3

Svarprocenter

I alt deltog 1110 elever i undersøgelsen. Dermed blev der opnået en samlet svarprocent på 34 % på

individniveau.

Tabellen nedenfor viser udsendelsesgrundlaget på skole, klasse- og individniveau for stikprøve 1

og 2, samt antal svar og svarprocent på individniveau.

Den 22. oktober 2020 blev skoleledere til udtrukne klasser, hvor 0 pct. af eleverne havde deltaget i undersøgelsen, bedt om at opfordre

kontaktlærerne til disse klasser, om at deltage i undersøgelsen med deres elever.

Danmarks Evalueringsinstitut

BUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 117: Delrapporter om erfaringer med nødundervisning under COVID-19-pandemien, fra børne- og undervisningsministeren

Metodebilag A: Grundskolers erfaringer med nødundervisning under covid-19-pandemienbilag

Kvantitative metodeelementer for grundskoleundersøgelsen

TABEL 5.23

Samlede svarprocenter for elever, fordelt på stikprøver

Stikprøve

Udsendelses-

grundlag

(skoler)

118

Udsendelses-

grundlag

(klasser)

101

162

Udsendelses-

grundlag

(elever)

1.994

1.224

3.219

Svar

(elever)

Svarprocent

(elevniveau)

Stikprøve 1

Stikprøve 2

Total

741

369

1.110

37 %

30 %

34 %

Kilde: Metodenotat for spørgeskemaundersøgelse på grundskoleområdet udarbejdet af Epinion.

Skoletyper

Tabellen nedenfor viser udsendelsesgrundlaget på klasse- og elevniveau fordelt på skoletype,

samt antal svar og svarprocent på elevniveau.

TABEL 5.24

Svarprocent for elever, fordelt på skoletype og klassetrin

Skoletype

Klassetrin

Udsendelses-

grundlag (klasser)

107

162

Udsendelses-

grundlag (elever)

1.186

1.061

2.247

458

515

972

1.643

1.576

3.219

Svar

(elever)

433

412

845

110

155

265

543

567

1.110

Svarprocent

(elevniveau)

37 %

39 %

38 %

24 %

30 %

27 %

33 %

36 %

34 %

Folkeskole

6. klasse

9.klasse

Total

Fri- og privatskole

6. klasse

9.klasse

Total

6. klasse

9.klasse

Total

Kilde: Metodenotat for spørgeskemaundersøgelse på grundskoleområdet udarbejdet af Epinion.

5.4.4

Repræsentativitet

I tabellen nedenfor undersøges repræsentativiteten af data for de deltagende grundskoler i elevun-

dersøgelsen. Dette gøres ved at sammenholde fordelingerne blandt besvarelserne på institutions-

niveau med fordelingerne i populationen på institutionsniveau på udvalgte parametre. Afvigelsen

mellem disse vises i procentpoint med angivelse af, om denne er signifikant.

Repræsentativiteten undersøges i forhold til følgende parametre. Oplysningerne er udtrukket fra

uddannelsesstatistik.dk:

• Skoletype (Folkeskole, Fri- og privatskole)

• Udbudte klasser (Kun 6. klasse; 6. og 9. klasse; kun 9. klasse)

Danmarks Evalueringsinstitut

BUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 117: Delrapporter om erfaringer med nødundervisning under COVID-19-pandemien, fra børne- og undervisningsministeren

Metodebilag A: Grundskolers erfaringer med nødundervisning under covid-19-pandemienbilag

Kvantitative metodeelementer for grundskoleundersøgelsen

• Geografi (Region)

• Størrelse (målt som elevbestand)

• Andel elever med anden etnisk herkomst

• Afgangskarakter.

TABEL 5.25

Repræsentativitetsanalyse på institutionsniveau for elever på grundskoler

Baggrundsvariable

Population

Antal

Institutions-

type

Fri- og privatskoler

Udbudte

klasser

6. og 9. kl.

Kun 9. kl.

Region

Hovedstaden

Midtjylland

Nordjylland

Sjælland

Syddanmark

Skolestørrelse

Under 125 elever

125-249 elever

250-500 elever

Over 500 elever

Andel anden et-

nisk herkomst

end dansk

1-6 %

6-15 %

Over 15 %

504

514

368

29 %

30 %

21 %

31 %

35 %

20 %

-1

1262

385

425

213

279

414

301

415

459

541

330

75 %

22 %

25 %

12 %

16 %

24 %

18 %

24 %

27 %

32 %

19 %

85 %

24 %

22 %

13 %

19 %

22 %

11 %

24 %

35 %

30 %

13 %

+10

-2

-3

-2

-7

-2

-6

Kun 6. kl.

532

379

31 %

23 %

24 %

15 %

-7

-8

Folkeskoler

1.184

Andel

69 %

Besvarelser

Antal

Andel

76 %

Afvigelse

Pct. point

27 Stikprøverne (1 og 2) er ikke udtrukket mhp. at afspejle populationens fordeling af ”udbudte klasser”. Dette fremgår af afsnit 2.3 om

stikprøveudvælgelse. I stikprøve 2 er der udtrukket en mindre andel skoler, som udbyder ”kun 6. klasse” sammenlignet med andelen

i populationen (se rækkerne ”udbudte klasser” i tabel 5.5). Dette afspejler sig i besvarelserne, hvor også en mindre andel af skolerne

udbyder ”kun 6. klasse” sammenlignet med andelen i populationen.

Danmarks Evalueringsinstitut

BUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 117: Delrapporter om erfaringer med nødundervisning under COVID-19-pandemien, fra børne- og undervisningsministeren

Metodebilag A: Grundskolers erfaringer med nødundervisning under covid-19-pandemienbilag

Kvantitative metodeelementer for grundskoleundersøgelsen

Baggrundsvariable

Population

Antal

Andel

16 %

15 %

19 %

22 %

28 %

100 %

Besvarelser

Antal

Andel

20 %

31 %

24 %

17 %

100 %

Afvigelse

Pct. point

-8

+12*

-11

Afgangskarak-

ter

Under 6,7

6,7-7,2

7,2-7,8

Over 7,8

Uoplyst

278

259

332

373

474

1.716

Total

Kilde: Metodenotat for spørgeskemaundersøgelse på grundskoleområdet udarbejdet af Epinion.

Note: *Signifikant afvigelse ved alphaniveau: p<0,05.

Repræsentativitetsanalysen på institutionsniveau indikerer således en del skævheder i fordelingen

af elevbesvarelserne set ift. populationen. Det bør dog bemærkes, at forskellen i andelen af uoply-

ste under afgangskarakterer, jf. noten, kan skyldes stikprøvedesignet. Det samme kan gøre sig gæl-

dende ift. udbudte klasser, hvor der er en komparativ mindre andel skoler kun med 6. klasse.

Ud over det ovenstående fremgår der stadig nogle betydelige skævheder i repræsentativitetsanaly-

sen. Den største finder man ift. afgangskarakterer, hvor man dog bør bemærke, at 1) afgangskarak-

terer ikke nødvendigvis egner sig til at undersøge repræsentativitet på institutionsniveau, specielt

ikke, når der er udtrukket klasser, og når data er indsamlet klassevis, og 2) da resultaternes indika-

tioner bliver mindre klare, qua de skævheder, der kan skyldes stikprøvedesignet og ikke nødven-

digvis frafaldet.

Derfor har vi valgt også at undersøge elevbesvarelsernes repræsentativitet på individniveau ved at

koble dem til registerdata.

Tabellen nedenfor viser repræsentativitetsanalysen på individniveau for elevundersøgelsen:

TABEL 5.26

Repræsentativitetsanalyse på individniveau for elever

Baggrundsvariable

Population

Antal

Køn

Mand

Kvinde

Region*

Nordjylland

175.859

165.659

34.108

Andel

52 %

49 %

10 %

Besvarelser

Antal

568

536

109

Andel

51 %

49 %

10 %

Afvigelse

Pct. point

28 420 skoler i populationen udbyder hverken 9. eller 10. klasse. Disse skoler står registreret som ”uoplyst” under karaktergennemsnit i

uddannelsesstatistik.dk, og fremgår dermed som ”uoplyst” under populationsfordelingerne om afgangskarakter i tabel 5.5. I stik-

prøve 1 og 2 er der udtrukket relativt færre skoler, som udbyder ”kun 6. klasse” sammenlignet med fordelingerne i populationen.

Dette kan have betydning for den procentvise afvigelse i andelen af skoler med karaktergennemsnittet ”uoplyst” i hhv. populationen

og i besvarelserne i repræsentativitetsanalysen (tabel 5.5).

Danmarks Evalueringsinstitut

BUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 117: Delrapporter om erfaringer med nødundervisning under COVID-19-pandemien, fra børne- og undervisningsministeren

Metodebilag A: Grundskolers erfaringer med nødundervisning under covid-19-pandemienbilag

Kvantitative metodeelementer for grundskoleundersøgelsen

Baggrundsvariable

Population

Antal

Andel

24 %

22 %

30 %

15 %

90 %

Besvarelser

Antal

257

228

282

228

1.032

Andel

23 %

21 %

26 %

21 %

93 %

Afvigelse

Pct. point

-1

-4

Midtjylland

Syddanmark

Hovedstaden

Sjælland

Herkomst*

Dansk/vestlig

indvandrer/efter-

kommer

Ikke-vestlig ind-

vandrer/efter-

kommer

Forældres

højest fuld-

førte uddan-

nelse

GRU

GYM

EUD

KVU

MVU

LVU

80.529

73.568

101.528

51.785

308.075

33.443

10 %

-3

24.753

8.628

106.841

25.260

100.260

74.616

31 %

30 %

22 %

330

340

271

30 %

31 %

25 %

-1

-2

-1

Kilde: Beregninger foretaget af Danmarks Evalueringsinstitut (EVA).

Note: *Signifikant afvigelse ved alphaniveau: p<0,05.

På baggrund af det ovenstående kan vi konkludere, at data fra elevundersøgelsen i sin helhed ikke

kan betragtes som repræsentativt ift. populationen omend repræsentativitetsanalysen på individ-

niveau fremstår mindre skræv, specielt ift. elevernes socioøkonomiske baggrund.

Når repræsentativitetsanalyserne gennemføres separat for hhv. 6. klasse- og 9. klasseelever (resul-

tater ikke vist), viser det sig imidlertid, at skævheden ift. institutionstype var langt mere markant for

9. klasseeleverne. Derfor har vi i det følgende afsnit undersøgt betydningen af vægtning på netop

dette parameter.

Afprøvning af vægte i data

På baggrund af repræsentativitetsanalysen fandt vi kun væsentlig grund til at afprøve betydningen

af vægtning i de analyser, der indgår i rapporten, ift. institutionstype. Mere specifikt fandt vi en

skævhed blandt 9. klasse eleverne ift. skoletyperne, som vi ikke fandt blandt 6. klasse eleverne, og

da vi i flere tilfælde afrapporterer på forskelle, eller sammenligner disse to grupper, valgte vi at un-

dersøge, om det påvirker resultaterne, hvis vi forsøger at udligne forskellene gennem vægtning.

Hver respondent, der går i 9.klassse, har således fået en vægtværdi med det formål at udligne for-

skellen i institutionstyper mellem besvarelserne og populationen, således at besvarelser fra under-

repræsenterede grupper i stikprøven tildeles større vægt end besvarelser fra respondenter i overre-

præsenterede grupper. Vægten er derefter tilføjet tabellerne som en såkaldt ”analytical weight” i

Stata, og vi har sammenlignet de uvægtede analyser med de vægtede.

Vi fandt generelt, at denne vægtning ikke havde en væsentligt betydning. Nedenfor er tre eksem-

pler på, hvordan resultaterne ændrer sig ved en vægtning:

Danmarks Evalueringsinstitut

BUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 117: Delrapporter om erfaringer med nødundervisning under COVID-19-pandemien, fra børne- og undervisningsministeren

Metodebilag A: Grundskolers erfaringer med nødundervisning under covid-19-pandemienbilag

Kvantitative metodeelementer for grundskoleundersøgelsen

TABEL 5.27

Lærerne bad os arbejde i grupper (fx via Skype, Zoom, Teams, Google

Meet eller lignende)

Uvægtet

6. klasse

Antal

Aldrig

Mindre end

én gang om

ugen

1-2 gange om

ugen

3-4 gange om

ugen

Hver dag

Total

342

Andel

62,98 %

10,87 %

9. klasse

Antal

132

Andel

12,70 %

23,28 %

6. klasse

Antal

342

Andel

62,98 %

10,87 %

Vægtet

9. klasse

Antal

75,38

135,19

Andel

13,29 %

23,84 %

Difference

9. klasse

Pct. point

0,59

0,56

11,79 %

225

39,68 %

11,79 %

220,73

38,93 %

-0,75

9,21 %

109

19,22 %

9,21 %

106,4

18,77 %

-0,45

543

5,16 %

100 %

567

5,11 %

100 %

543

5,16 %

100 %

29,29

567

5,17 %

100 %

0,06

Kilde: Beregninger foretaget af Danmarks Evalueringsinstitut (EVA).

TABEL 5.28

Hvis du sammenligner med undervisningen før Corona, var

undervisningen derhjemme så mere eller mindre ensformig?

Uvægtet

6. klasse

Antal

Meget mere

ensformigt

Lidt mere

ensformigt

Det samme

Lidt mindre

ensformigt

Meget min-

dre ensfor-

migt

Total

Andel

10,68 %

9. klasse

Antal

Andel

11,64 %

6. klasse

Antal

Andel

10,68 %

Vægtet

9. klasse

Antal

65,38

Andel

11,53 %

Difference

9. klasse

Pct. point

-0,11

121

22,28 %

149

26,28 %

121

22,28 %

143,85

25,37 %

-0,91

166

137

30,57 %

25,23 %

193

126

34,04 %

22,22 %

166

137

30,57 %

25,23 %

199,25

125,82

35,14 %

22,19 %

1,1

-0,03

11,23 %

5,82 %

11,23 %

32,69

5,77 %

-0,05

543

100 %

567

100 %

543

100 %

567

100 %

Kilde: Beregninger foretaget af Danmarks Evalueringsinstitut (EVA).

Danmarks Evalueringsinstitut

BUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 117: Delrapporter om erfaringer med nødundervisning under COVID-19-pandemien, fra børne- og undervisningsministeren

Metodebilag A: Grundskolers erfaringer med nødundervisning under covid-19-pandemienbilag

Kvantitative metodeelementer for grundskoleundersøgelsen

TABEL 5.29

Fik du hjælp af dine forældre eller andre derhjemme til at planlægge og

strukturere dit skolearbejde?

Uvægtet

6. klasse

Antal

Hver dag

3-4 gange om

ugen

1-2 gange om

ugen

Mindre end

én gang om

ugen

Aldrig

Jeg havde

ikke brug for

hjælp

Total

166

100

Andel

30,57 %

18,42 %

9. klasse

Antal

Andel

7,41 %

8,29 %

6. klasse

Antal

166

100

Andel

30,57 %

18,42 %

Vægtet

9. klasse

Antal

42,47

48,22

Andel

7,49 %

8,50 %

Difference

9. klasse

Pct. point

0,08

0,21

106

19,52 %

104

18,34 %

106

19,52 %

108,25

19,09 %

0,75

11,23 %

16,58 %

11,23 %

91,69

16,17 %

-0,41

7,18 %

13,08 %

182

17,28 %

32,10 %

7,18 %

13,08 %

97,62

178,76

17,22 %

31,53 %

-0,06

-0,57

543

100 %

567

100 %

543

100 %

567

100 %

Kilde: Beregninger foretaget af Danmarks Evalueringsinstitut (EVA).

På baggrund afprøvningen af vægtning præsenteres data i rapporten i uvægtet form. Data fra elev-

undersøgelsen kan dog forsat ikke betragtes som repræsentativ ift. populationen i sin helhed.

Danmarks Evalueringsinstitut

BUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 117: Delrapporter om erfaringer med nødundervisning under COVID-19-pandemien, fra børne- og undervisningsministeren

Appendiks A – Litteraturliste

Dupraz, Y. (2013).

Using weights in STATA.

Paris School of Economics.

Hamilton, L.C. (2009). Statistics with STATA, Updated for Version 10. Canada, Brooks/Cole, Cengage

Learning.

Milhøj, A. (1994).

Stikprøveteori for økonomi og erhverv.

København, Akademisk forlag.

Danmarks Evalueringsinstitut

BUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 117: Delrapporter om erfaringer med nødundervisning under COVID-19-pandemien, fra børne- og undervisningsministeren

Metodebilag A: Grundskolers erfaringer med nødundervisning under covid-19-pandemienbilag

Citat med kildeangivelse er tilladt

Publikationen er kun udgivet i elektronisk form på: www.eva.dk

ISBN (www) 978-87-7182-485-8

BUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 117: Delrapporter om erfaringer med nødundervisning under COVID-19-pandemien, fra børne- og undervisningsministeren

Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) gør uddannelse og

dagtilbud bedre. Vi leverer viden, der bruges på alle niveauer

– fra institutioner og skoler til kommuner og ministerier.

DANMARKS

EVALUERINGSINSTITUT

T 3555 0101

E [email protected]

H www.eva.dk