BUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 117: Delrapporter om erfaringer med nødundervisning under COVID-19-pandemien, fra børne- og undervisningsministeren

Børne- og Undervisningsudvalget 2020-21
BUU Alm.del Bilag 117
Offentligt

Grundskolers erfaringer med

nødundervisning under covid-19-

pandemien

En undersøgelse af nødundervisning i foråret og

sommeren 2020

BUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 117: Delrapporter om erfaringer med nødundervisning under COVID-19-pandemien, fra børne- og undervisningsministeren BUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 117: Delrapporter om erfaringer med nødundervisning under COVID-19-pandemien, fra børne- og undervisningsministeren

INDHOLD

Grundskolers erfaringer med

nødundervisning under covid-19-

pandemien

2.1

2.2

2.3

Resumé

Indledning

Formål og undersøgelsesspørgsmål

Metodisk design

Datakilder i grundskoleundersøgelsen

3.1

3.2

3.3

3.4

3.5

Ledelse og rammesætning

Forvaltningens rammesætning

Skoleledelsens rammesætning

Skoleledelsens rammesætning for nedlukningsperioden

Skoleledelsens rammesætning for genåbningsperioden

Tema: Kommunikation og samarbejde fra hhv. et ledelses- og lærerperspektiv

4.1

4.2

4.3

4.4

4.5

4.6

4.7

Nødundervisnings tilrettelæggelse samt elevernes oplevelse og

udbytte

Struktur og undervisningsformer i nedlukningsperioden

Elevernes deltagelse og motivation i nedlukningsperioden

Elevernes læringsudbytte i nedlukningsperioden

Elevernes trivsel og sociale fællesskaber i nedlukningsperioden

Tema: Elever med særlige behov

Struktur og undervisningsformer i genåbningsperioden

Elevernes deltagelse og motivation i genåbningsperioden

Danmarks Evalueringsinstitut

BUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 117: Delrapporter om erfaringer med nødundervisning under COVID-19-pandemien, fra børne- og undervisningsministeren

4.8

4.9

Elevernes læringsudbytte i genåbningsperioden

Elevernes trivsel og sociale fællesskaber i genåbningsperioden

4.10 Tema: Aflysning af afgangsprøverne

Appendiks A – Litteraturliste

Danmarks Evalueringsinstitut

BUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 117: Delrapporter om erfaringer med nødundervisning under COVID-19-pandemien, fra børne- og undervisningsministeren

Grundskolers erfaringer med nødundervisning under covid-19-pandemien

1 Resumé

Denne rapport er en del af en større opsamling på erfaringerne med nødundervisning i foråret og

sommeren 2020 på hhv. grundskole-, ungdoms- og voksenuddannelsesområdet. Undersøgelsen er

gennemført på opdrag fra Børne- og Undervisningsministeriet (BUVM) med det formål at samle og

lære af de erfaringer, som skoler og uddannelser gjorde sig under de første måneder af covid-19-

pandemien.

Rapporten belyser de erfaringer, som skoleledere, lærere og elever

i grundskolen

har gjort sig i for-

bindelse med den nødundervisning, der fandt sted i foråret og forsommeren 2020

. Som illustreret

nedenfor omfattede perioden med nødundervisning både en nedlukning af skolerne i marts og en

gradvis genåbning i løbet af april-maj.

FIGUR 1.1

Nødundervisning på grundskoler i foråret og sommeren 2020

Kilde: Danmarks Evalueringsinstitut.

I de fire øvrige rapporter har Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) undersøgt, hvilke erfaringer man

har gjort sig med nødundervisning under covid-19-perioden på hhv. de gymnasiale uddannelser,

erhvervsuddannelser, den forberedende grunduddannelse (FGU), ungdomsuddannelse for unge

med særlige behov (STU) samt på voksen- og efteruddannelserne.

Erfaringsopsamlingen på grundskoleområdet har fokus både på nødundervisningens

styrings- og

ledelsesmæssige rammer

(kapitel 3) og

organisering og pædagogik

(kapitel 4). Opsamlingen bely-

ser således de retningslinjer og forventninger til nødundervisningen, som skoleledelserne har ud-

stukket. Rapporten giver herudover indsigt i nødundervisningens organisering, pædagogik og di-

daktik, dvs. hvordan nødundervisningen blev tilrettelagt, og hvilke erfaringer lærere og elever

1 I løbet af januar – april 2021 gennemfører EVA en tillægsundersøgelse for BUVM, hvor fokus er erfaringsopsamling blandt følgende

grupper: pædagoger i grundskolen og i fritidsordninger, ledere af fritidsordninger, ledere i de relevante kommunale forvaltninger

samt ledere af kommunernes pædagogiske psykologiske rådgivning (PPR).

Danmarks Evalueringsinstitut

BUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 117: Delrapporter om erfaringer med nødundervisning under COVID-19-pandemien, fra børne- og undervisningsministeren

Grundskolers erfaringer med nødundervisning under covid-19-pandemien

Resumé

gjorde sig med forskellige undervisningsformer i hhv. nedluknings- og genåbningsperioden i for-

året og forsommeren 2020. Herunder belyses elevernes deltagelse, motivation samt trivsel og læ-

ring i perioden med nødundervisning samt forskellene mellem elevgrupper med fokus på elever

med behov for særlig opmærksomhed. Der ses endvidere på, hvordan eleverne oplevede aflysnin-

gen af afgangsprøverne, og hvilke alternativer der evt. blev sat i stedet.

Relevans og målgruppe

Der var i perioden med nødundervisning som følge af covid-19-pandemien i foråret og forsomme-

ren 2020 tale om en ekstraordinær situation. Skolerne gjorde sig på kort tid mange helt nye erfarin-

ger. For det første måtte skolerne finde måder, hvorpå de kunne håndtere en decideret nedlukning

på grund af en pandemi, og for det andet betød de helt nye rammer, at ledere, lærere, forældre og

børn gjorde sig erfaringer med forskellige former for fjernundervisning, som de ikke tidligere havde

stiftet bekendtskab med. Formålet med erfaringsopsamlingen på grundskoleområdet er at frem-

hæve den læring og de erfaringer, man gjorde sig i hhv. nedluknings- og genåbningsperioden med

henblik på dels at blive klogere på, hvordan man kan håndtere tilsvarende ekstraordinære situatio-

ner i fremtiden, og dels hvordan erfaringen med fjernundervisning kan være relevant i videreudvik-

lingen af grundskolernes almindelige praksis. Der tages dog det forbehold, at man ikke kan sam-

menligne nødundervisning med almindelig undervisning i forholdet én-til-én, hvorfor ikke nødven-

digvis alle erfaringer fra covid-19-perioden er relevante, når grundskolerne engang vender tilbage

til den almindelig skolehverdag.

Rapportens resultater er relevante for både nationale og kommunale beslutningstagere samt for

ledelser, lærere og pædagoger på grundskolerne.

Resultater

I det følgende præsenteres de resultater, som træder tydeligst frem i analysen af de mange erfarin-

ger, som ledere, lærere og elever på de deltagende grundskoler har gjort sig i forbindelse med

nødundervisningen i foråret og forsommeren 2020. Hovedresultaterne kan sammenfattes således:

• Lærerne vurderer, at læringsudbyttet under nedlukningen i foråret 2020 var generelt lavere end i

den almindelige undervisning – og i særlig grad for de fagligt svage elever.

• Under nedlukningen i foråret 2020 blev det faglige indhold tilpasset vilkårene og trivsels- og rela-

tionsarbejdet blev prioriteret højt af såvel ledere som lærere.

• Selvom motivationen var udfordret hos en del elever, så var der andre for hvem undervisningen

derhjemme oplevedes positivt bl.a. fordi der var mere ro og færre forstyrrelser.

• Nedlukningen var mest udfordrende – fagligt og trivselsmæssigt – for de mere sårbare elevgrup-

per, fx elever fra socialt udsatte hjem og elever der får specialundervisning eller anden faglig

støtte. Enkelte elever fx med psykiske problemer synes at have haft gavn af undervisningen der-

hjemme.

• Kontrasten til den almindelige undervisning var stor under nedlukningen i foråret 2020. Uanset

klassetrin bestod undervisningen i høj grad af selvstændigt arbejde og brug af digitale læremid-

ler. Virtuel klasseundervisning og virtuelt samarbejde med andre var imidlertid primært noget,

som udskolingseleverne deltog i.

Danmarks Evalueringsinstitut

BUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 117: Delrapporter om erfaringer med nødundervisning under COVID-19-pandemien, fra børne- og undervisningsministeren

Grundskolers erfaringer med nødundervisning under covid-19-pandemien

Resumé

• Under genåbningen i 2020 var det primært de yngre elever, der fik gavn af en anderledes skole-

dag med fx mere udeundervisning, mindre hold med få lærere til hvert hold, flere sammenhæn-

gende timer enten i ét fag eller i tværfaglige forløb.

• Prøvelignede aktiviteter for 9. klasse blev gennemført på flertallet af de skoler, der indgår i denne

undersøgelse. Eleverne blev motiverede af muligheden for at øge deres standpunktskarakterer;

de så en værdi i at få erfaring med prøvedisciplinen, selvom de samtidig var lettede over at skulle

slippe for presset ved at skulle gå op til afgangsprøverne.

Lærerne vurderer, at eleverne lærte mindre under nedlukningen – især

de fagligt svage elever

Syv ud af ti lærere vurderer, at læringsudbyttet for den samlede elevgruppe var enten lidt eller me-

get lavere under nedlukningen sammenlignet med den almindelige undervisning. I tråd hermed

vurderer i alt ca. halvdelen (51 %) af eleverne i 5. og 8. klasse selv, at de lærte enten lidt eller meget

mindre end normalt i løbet af nedlukningsperioden. Lærerne vurderer læringsudbyttet forskelligt

for eleverne, afhængig af om der er tale om fagligt stærke eller fagligt svage elever. I alt 80 % af læ-

rerne angiver i spørgeskemaundersøgelse, at læringsudbyttet for de fagligt svage elever har været

lidt (30 %) eller meget lavere (50 %) end sammenlignet med den almindelige undervisning. De til-

svarende andele for de fagligt stærke elever er hhv. 20 % og 4 % (i alt 24 %).

Sammenlignet med den almindelige undervisning vurderer lærerne elevernes læringsudbytte no-

get højere i genåbningsperioden. 27 % af de adspurgte lærere vurderer således, at den samlede

elevgruppes læringsudbytte var lavere end normalt i genåbningsperioden. 38 % af lærerne vurde-

rer sågar, at elevernes læringsudbytte var højere i genåbningsperioden end i den almindelige un-

dervisning.

Erfaringsopsamlingen giver samtidig anledning til at påpege, at nogle elever havde glæde af fjern-

undervisningen. Ifølge de interviewede elever skyldes det særligt, at der var mere ro til at koncen-

trere sig og bedre muligheder for at arbejde i eget tempo. De kvalitative analyser indikerer, at det

især gælder elever, som er meget fagligt stærke og gode til at strukturere deres arbejde og indsats.

Desuden er der eksempler på, at elever, som har svært ved at indgå i sociale relationer, eller som

typisk bliver distraheret af de sociale spil, der typisk er en del af et almindeligt klasserum, har haft

gavn af fjernundervisningen, fordi de har haft nemmere ved at fokusere på det faglige.

Det faglige indhold blev tilpasset vilkårene og trivsels- og

relationsarbejdet blev prioriteret højt

Undersøgelsen viser, at nødundervisningens faglige indhold og omfang blev tilpasset det, som var

realistisk i den ekstraordinære situation. De ældste elever havde den bredeste fagdækning, når

nødundervisningsperioden betragtes samlet. I spørgeskemaundersøgelsen har i alt 72 % af de ad-

spurgte ledere svaret, at udskolingseleverne enten fik undervisning i størstedelen af fagene (63 %)

eller alle fag (9%). Nogle steder fik eleverne kun undervisning i få, udvalgte fag som fx dansk, mate-

matik og engelsk. Det gjorde sig især gældende for elever i indskolingen og på mellemtrinnet. Un-

der nedlukningen var fjernundervisning i fag som idræt, musik, madkundskab og fysik/kemi selv-

sagt begrænset af praktiske årsager.

Ledere og lærere har angivet, at trivsels- og relationsarbejdet blev prioriteret højt, og på nogle sko-

ler var meldingen fra ledelsen, at sikring af elevernes trivsel var vigtigere end den faglige læring un-

der nedlukningen. Da skolerne genåbnede for elever på 0.-5. klassetrin, var det hensigtsmæssigt, at

eleverne primært skulle møde få, kendte lærere, hvilket betød, at det som regel var dansk- og/eller

Danmarks Evalueringsinstitut

BUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 117: Delrapporter om erfaringer med nødundervisning under COVID-19-pandemien, fra børne- og undervisningsministeren

Grundskolers erfaringer med nødundervisning under covid-19-pandemien

Resumé

matematiklæreren, der varetog undervisningen. Der blev koblet så mange fag på, som lokale for-

hold og personalekompetencer muliggjorde. Ifølge lederne var det et puslespil om ressourcer, som

ikke blev mindre vanskeligt af, at eleverne på 6.-9. klassetrin vendte tilbage til skolerne en måned

senere.

Elevernes trivsel har ifølge lederne været udfordret – særligt i nedlukningsperioden og særligt for

nogle elevgrupper. I spørgeskemaundersøgelsen svarer i alt 33 % af skolelederne, at nødundervis-

ningsperioden betragtet som en helhed har haft en overvejende negativ (32 %) eller meget negativ

(1 %) betydning for trivslen, når man ser på den samlede gruppe af elever. Især elever fra socialt

udsatte hjem har trivselsmæssigt været påvirket negativt: I alt 55 % af lederne svarer, at nødunder-

visningsperioden som helhed har haft en overvejende negativ (43 %) eller meget negativ (12 %) be-

tydning for disse elevers trivsel. Lærere og elever giver også udtryk for, at trivslen har været udfor-

dret – særligt under nedlukningen – om end der samtidig er nogle, for hvem trivslen i perioden var

god og endda bedre end i den almindelige undervisning.

Kontrasten til den almindelige undervisning var stor under

nedlukningen, og eleverne var udfordrede på motivationen

Uanset klassetrin var det et vilkår for alle elever, at de skulle arbejde meget alene under den første

nedlukning i foråret 2020. På tværs af klassetrinnene har langt størstedelen af lærerne i denne peri-

ode i høj eller nogen grad (92-95 %) bedt eleverne om at arbejde selvstændigt med opgaver.

Selvom lærerne var opmærksomme på vigtigheden af at motivere eleverne gennem samarbejde

med andre, er det lærernes oplevelse, at dette i praksis var vanskeligt i nedlukningsperioden. I

spørgeskemaet angiver i alt 14 % af 5. klasseeleverne, at deres lærer dagligt eller tre-fire gange om

ugen bad dem arbejde sammen i grupper. For de ældre elever var lærerinitieret gruppearbejde lidt

mere udbredt, idet 24 % af eleverne på 8. klassetrin svarer, at lærerne enten dagligt eller tre-fire

gange ugentligt bad dem om at arbejde sammen i grupper. Spørgeskemadata indikerer endvidere,

at udskolingseleverne i højere grad end eleverne på mellemtrinnet selv tog initiativ til at arbejde

sammen med klassekammeraterne.

Eleverne oplevede det omfattende individuelle arbejde som en stor kontrast til den normale un-

dervisning, hvor de oftere bliver bedt om at arbejde sammen i makkerpar eller grupper. Eleverne

oplevede det individuelle arbejde bag skærmen som ensomt, ensformigt og mindre lærerigt. I

spørgeskemaerne svarer i alt 72 %, at de fandt det enten lidt sværere (46 %) eller meget sværere

(26 %) at variere undervisningen under nedlukningen. Samtidig viser analyse af de kvalitative inter-

view, at lærerne i den virtuelle undervisning oplevede at miste føling med eleverne, og at det var

svært for eleverne at være aktive og byde ind i undervisningen. Desuden oplevede eleverne udfor-

dringer med at få hjælp til opgaverne undervejs. Ifølge interview med lærere bar undervisningen

under nedlukningsperioden endvidere i høj grad præg af repetition og træning. Lærerne oplevede,

at det var sværere at introducere nyt stof for eleverne.

Lærernes spørgeskemabesvarelser viser, at to ud af tre (67 %) lærere angiver, at de fandt det enten

meget eller lidt sværere at motivere eleverne i nedlukningsperioden sammenlignet med i den al-

mindelige undervisning. Blandt de elever, som i foråret 2020 gik i 5. og 8. klasse, angiver knap halv-

delen (45 % på tværs af de to klassetrin), at de var mindre motiverede i nedlukningsperioden, sam-

menlignet med før covid-19-pandemien.

Fjernundervisningen har dog også vist sig at være en motiverende faktor for nogle elever. Spørge-

skemaundersøgelsen viser fx, at en tredjedel af eleverne (33 %) på 5. og 8. klassetrin har oplevet at

være mere motiverede under nedlukningsperioden sammenlignet med i den almindelige undervis-

ning. Det drejer sig bl.a. om mere ro og færre forstyrrelser, at de har kunnet planlægge arbejdet

Danmarks Evalueringsinstitut

BUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 117: Delrapporter om erfaringer med nødundervisning under COVID-19-pandemien, fra børne- og undervisningsministeren

Grundskolers erfaringer med nødundervisning under covid-19-pandemien

Resumé

selv, og for nogle elevers vedkommende at de har følt sig mere trygge ved computeren derhjemme,

end de gør i klasserummet, hvilket har resulteret i, at de har været mere aktive i undervisningen,

end de plejer.

Primært de ældste elever modtog virtuel klasseundervisning

Jo ældre eleverne er, jo mere har klasseundervisning gennemført via

Skype, Microsoft Teams,

Google Meet

eller lignende software fyldt i løbet af foråret og forsommeren 2020. Hvor i alt 83 % af

de adspurgte udskolingslærere i nogen eller høj grad benyttede sig af denne form for virtuel under-

visning, gælder det blot for i alt 49 % af lærerne på mellemtrinnet og i alt 16 % af lærerne i indsko-

lingen. Analysen viser, at lærerne i fjernundervisningen af de ældste elever i grundskolen i høj grad

fulgte en vant struktur og gjorde aktiv brug af de forskellige virtuelle muligheder, fx ved at klasser

mødtes hver morgen på

Microsoft Teams,

hvor læreren præsenterede dagens opgaver.

I modsætning hertil var det kendetegnende for de yngre elevers undervisning, at de særligt i star-

ten af nedlukningsperioden fik skriftlige anvisninger fra læreren gennem

Aula, Meebook

mv. Her var

det hensigten, at eleverne skulle arbejde med forskellige tilsendte materialer og løse opgaver der-

hjemme, evt. med hjælp fra forældre. Undertiden supplerede nogle lærere de skriftlige anvisninger

med videoinstruktioner og vejledninger til, hvordan de forskellige digitale læremidler skulle tilgås,

så forældrene bedre kunne støtte deres børn.

Nedlukningsperioden har tydeliggjort den afgørende betydning af at skoler og familier støtter op

om særligt de yngste elevers læring i en nødundervisningssituation uden fysisk tilstedeværelse på

skolen. Analysen af spørgeskemadata viser, at også elever på mellemtrinnet og i udskolingen i stor

stil fik hjælp til skolearbejdet af deres forældre i nedlukningsperioden i foråret 2020. Det gælder for

85 % af eleverne på 5. klassetrin, og 76 % af eleverne 8. klassetrin. Det er endvidere værd at be-

mærke, at elever, hvis forældre har en videregående uddannelse, i højere grad har fået hjælp sam-

menlignet med elever, hvis forældre ikke har en erhvervskompetencegivende uddannelse. Elever

med dansk/vestlig baggrund har ligeledes i højere grad fået hjælp til skolearbejdet af deres foræl-

dre sammenlignet med elever med ikke-vestlig baggrund.

En anderledes skoledag og mere udeundervisning kom primært de

yngre elever til gode

Da skolerne genåbnede i april 2020, og eleverne på 0.-5. klassetrin kunne vende tilbage til skolerne,

var det til en forenklet skoledag. Fordi det kun var en del af eleverne, der var tilbage på skolerne,

kunne de fysiske rammer udnyttes til fulde – både inde og ude. I alt svarer 83 % af de adspurgte læ-

rere, som underviste i indskolingen, at mindst halvdelen af undervisningen foregik udendørs. Til

sammenligning angiver i alt 77 % af lærerne på mellemtrinet, at mindst halvdelen af undervisnin-

gen foregik udendørs.

For at minimere smitterisikoen blev allokeringen af lærere drevet af et få-lærere-princip, dvs. at ele-

verne skulle undervises af så få lærere som muligt. Det betød, at lærerne på de lavere klassetrin

ofte havde halve eller hele dage med det samme lille hold af elever. I alt 76 % af skolelederne angi-

ver i spørgeskemaundersøgelsen, at de benyttede sig af holddannelse for alle (63 %) eller største-

delen (13 %) af 0.-5. klasserne i genåbningsperioden. Inddelingen af eleverne betød, at der var be-

hov for at bringe flere medarbejdere i spil, primært skolens pædagoger og eksisterende vikarer.

Mindre hold er noget, som lærerne anså som positivt for undervisningen og elevernes læringsud-

bytte. Analysen af de kvalitative interview viser, at opdelingen i mindre elevgrupper især betød roli-

gere timer med bedre tid til den enkelte elev. At have de samme elever i flere, sammenhængende

timer gav endvidere lærerne mulighed for at afprøve nye organiseringer og undervisningsmetoder

Danmarks Evalueringsinstitut

BUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 117: Delrapporter om erfaringer med nødundervisning under COVID-19-pandemien, fra børne- og undervisningsministeren

Grundskolers erfaringer med nødundervisning under covid-19-pandemien

Resumé

samt for løbende at justere og lade skift mellem faglige aktiviteter være afhængige af elevernes

motivation og ”dagsform” frem for af det vanlige skema. I spørgeskemaundersøgelsen angiver en

mindre del af skolelederne, at de allerede har ændret praksis eller har truffet beslutning om at ind-

føre mere holddeling (21 %) eller flere voksne i undervisningen (14 %).

Lokale- og personalesituationen var en ganske anden, da 6.-9. klasseeleverne kom tilbage til sko-

lerne, og afstandskravet samtidigt blev sat ned til én meter. Erfaringsopsamlingen viser, at redukti-

onen af afstandskravet var helt afgørende, fordi det var en stor udfordring for skolerne at finde lo-

kaler nok og sikre lærere nok til alle elever. Skolerne benyttede sig især af to løsninger på ressour-

ceudfordringen: (1) nogle af lærerne fortsatte fjernundervisningen for de ældste elever, og (2) én

lærer underviste to halve klasser samtidig. I spørgeskemaundersøgelsen svarer i alt 32 % af udsko-

lingslærerne, at under genåbningsperioden havde deres elever fortsat enten hele dage, halve dage

eller få timer i løbet af ugen med fjernundervisning. Desuden foregik en del af undervisningen af

eleverne i udskolingen udendørs: 40% af lærere, der underviste på disse trin, angiver, at mindst

halvdelen af undervisningen foregik udendørs i genåbningsperioden. Erfaringsopsamlingen viser,

at lærerne under genåbningsperioden valgte at give det sociale fællesskab og sociale aktiviteter

mere plads sammenlignet med den almindelige undervisning. Der var både tale om aktiviteter

med et primært socialt eller pædagogisk formål og aktiviteter, hvor det faglige og sociale blev kom-

bineret.

Genåbningsperioden fra april 2020 og frem oplevedes ikke udelukkende positivt af alle. Nogle læ-

rere oplevede således, at de var ”på” hele tiden, og at det var krævende at have ansvar for eleverne

både i undervisningen og i pauserne – uden stop. De længere, sammenhængende perioder med ét

fag betød samtidig, at der var fag, der ifølge eleverne blev forsømt eller ”bare visket ud”, hvilket på

nogle skoler var medvirkende til, at eleverne oplevede undervisningen i genåbningsperioden som

ensformig. Selvom en stor del af de ældste elever også var inddelt i mindre hold (i alt 59 % af skole-

lederne har angivet, at det gjaldt størstedelen af eller alle klasserne), da de kom tilbage efter ned-

lukningsperioden, viser den kvalitative analyse, at holddeling ikke nødvendigvis indebar én lærer

til hvert hold alle steder. Undervisning af ét hold blev nogle steder streamet til et andet hold, eller

lærerne gik mellem to lokaler for at varetage undervisningen af to hold samtidig. Eleverne ople-

vede denne form for holddeling som frustrerende, fordi undervisningen blev afbrudt, og det var

svært at få hjælp til skolearbejdet. Desuden havde afstandsreglerne især to negative betydninger:

For det første blev interaktionen i undervisningen udfordret, og for det andet var samværet mellem

eleverne begrænset.

Nedlukningen var mest udfordrende for de elever, der i forvejen havde

det svært

Under nedlukningsperioden har skolerne haft særlig opmærksomhed rettet mod at bevare en rela-

tion og sikre en stabil kontakt til de elever, som af forskellige grunde ikke kunne forventes at få den

nødvendige støtte i hjemmet til undervisningen. Både ledere og lærere beskriver i interviewene, at

dette arbejde blev prioriteret højt og fyldte en del for lærerne. Spørgeskemaundersøgelsen viser, at

77 % af lærerne angiver, at de havde løbende, individuel kontakt til disse elever (og/eller disses for-

ældre). Af de lærere, der havde dette ansvar, angiver 27 %, at de havde daglig kontakt, 42 % at de

havde kontakt to-fire gange om ugen, 22 % én gang om ugen og 10 % mindre end én gang om

ugen.

Erfaringsopsamlingen peger på, at nedlukningen af skolerne har haft de største negative konse-

kvenser for de elever, som i forvejen havde svært eller på anden vis var mere udfordrede end andre

(fx socialt udsatte eller elever med forældre, som ikke taler dansk) og elever, der modtager special-

undervisning eller anden faglig støtte. Det var svært for en del skoler at fortsætte den eksisterende

Danmarks Evalueringsinstitut

BUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 117: Delrapporter om erfaringer med nødundervisning under COVID-19-pandemien, fra børne- og undervisningsministeren

Grundskolers erfaringer med nødundervisning under covid-19-pandemien

Resumé

specialundervisning og øvrige støttetilbud (fx til elever med ordblindhed, psykiske eller sociale ud-

fordringer), og nogle steder kunne det slet ikke lade sig gøre. Adspurgt specifikt til nedlukningsperi-

oden, svarer sammenlagt 81 % af lærerne, at de vurderer, at elever fra socialt udsatte hjem har haft

et meget eller lidt lavere læringsudbytte i nedlukningsperioden sammenlignet med den alminde-

lige undervisning. I løbet af nedlukningsperioden oprettede skolerne små hold med fysisk tilstede-

værelse på skolens matrikel, hvor de mest udfordrede elever kunne modtage undervisning, som

tilgodeså deres behov.

Samtidig viser analysen af det kvalitative datamateriale, at nogle elever med særlige behov ”blom-

strede” i nedlukningsperioden. Det gælder fx elever, som normalt har svært ved at samle sig om

opgaverne i klassen, tit kommer i konflikter eller lider af skolevægring. Lærernes vurdering er, at

disse elever har haft gavn af en pause fra det daglige pres. Det har haft en positiv betydning, at de

ikke har skullet forholde sig til mange klassekammerater eller skifte mellem mange aktiviteter. De

har i stedet kunnet arbejde i eget tempo og med tilpassede opgaver.

Prøvelignende aktiviteter var motiverende for afgangseleverne

Den 6. april 2020 meddelte Regeringen, at elever i 9. og 10. klasse ikke skulle til afgangseksamen i

2020. I stedet skulle de afsluttende standpunktskarakter ophøjes til prøvekarakter, så eleverne fra

årgang 2019/20 har fået et fuldt eksamensbevis og kan søge ungdomsuddannelser som normalt.

Størstedelen af skolelederne (i alt 80 %) angiver i spørgeskemaundersøgelsen, at der på deres

skole er blevet gennemført prøvelignende aktiviteter i undervisningen for alle eller nogle af skolens

9. klasseelever.

Analyse af interview med elever, der i foråret 2020 gik i 9. klasse, viser, at aflysning af afgangsprø-

verne både løftede og sænkede elevernes motivation i den sidste periode op til sommerferien. På

den ene side blev eleverne demotiverede af at prøverne var blevet aflyst. På den anden side blev

eleverne motiveret af at yde en ekstra indsats, da de vidste, at deres præstation i undervisningen

frem mod sommerferien ville blive bedømt og belønnet. Et gennemgående perspektiv i elevinter-

viewene er nemlig, at lærerne italesatte, at elevernes præstationer i den sidste undervisning op til

sommerferien og i de prøvelignende aktiviteter kun kunne

højne

karakterne. Både elever og lærere

giver udtryk for, at eleverne har haft gavn af de prøvelignende aktiviteter, hvor de fik mulighed for

at øve sig i at gå til prøve, bl.a. for at ruste dem til at gå til eksamen på deres næste trin i uddannel-

sessystemet. Herudover har de interviewede elever givet udtryk for, at de var glade for at slippe for

det pres, der er forbundet med at skulle gå til afgangsprøver.

De interviewede elever oplevede, at undervisningen ændrerede karakter, da afgangsprøverne blev

aflyst. Eleverne oplevede, at undervisningen i fag, hvor der ikke blev gennemført prøvelignende ak-

tiviteter i, blev mere overfladisk, og at der indgik flere sociale aktiviteter.

Tydelig rammesætning har været vigtig på alle niveauer

Erfaringsopsamlingen viser, at tydelig rammesætning, klare strukturer og italesættelse af forvent-

ninger har været vigtige på alle niveauer fra forvaltning til skoleledelse, lærere og elever. Kommu-

nalforvaltningens retningslinjer har ifølge de interviewede skoleledere spillet en afgørende rolle for,

at de kunne træffe de nødvendige beslutninger og formulere klare retningslinjer til lærerne, ele-

verne og deres forældre. Spørgeskemaundersøgelsen blandt de ledere, der modtog kommunale

retningslinjer, viser, at disse især har drejet sig om, hvilke elever, der skulle tilbydes nødpasning og

hvilke elever, der skulle tilbydes at møde ind fysisk under nedlukningen.

Danmarks Evalueringsinstitut

BUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 117: Delrapporter om erfaringer med nødundervisning under COVID-19-pandemien, fra børne- og undervisningsministeren

Grundskolers erfaringer med nødundervisning under covid-19-pandemien

Resumé

På de skoler, hvor ledelsen hurtigt meldte klare og tydelige forventninger ud, fik lærerne alt andet

lige de bedst mulige betingelser for at planlægge og prioritere deres indsats. Under nedlukningen

kunne det fx handle om, hvorvidt de eksisterende skemaer eller strukturer for undervisningen

skulle følges, om der skulle være faste mødetider på de virtuelle platforme eller klare aftaler om,

hvilke elever der skulle kontaktes af hvem og hvor ofte. Sådanne udmeldinger var hjælpsomme

ikke kun for lærerne i deres tilrettelæggelse af undervisningen, men også for eleverne. Den kvalita-

tive analyse vidner om, at en relativt løs struktur var vanskelig at håndtere for nogle elever. De blev

frustrerede, hvis de fx havde svært ved selv at skabe struktur for dagen eller ved at overskue de stil-

lede opgaver. Det var ikke kun de alleryngste elever, der havde brug for hjælp til at strukturere sko-

ledagen derhjemme. Også en del af de lidt ældre elever med et fagligt svagt udgangspunkt havde

brug for hjælp. Spørgeskemabesvarelser fra elever, der i foråret 2020 gik i 5. klasse, viser, at næsten

halvdelen (45 %) af eleverne, som havde et fagligt svagt udgangspunkt, hver dag fik hjælp af deres

forældre til at planlægge og strukturere skolearbejdet.

I genåbningsperioden handlede de kommunale retningslinjer bl.a. om ledelsens forventninger til

og prioritering af, hvordan undervisningstiden skulle bruges, fx om det var indhentning af det fag-

lige blandt eleverne eller genskabelse af det sociale fællesskab i klassen, der var i fokus. Der er en-

kelte eksempler på skoleledere, der besluttede, at alle elever skulle have én ugentlig turdag og én

ugentlig idrætsdag, som gav mulighed for både faglig fordybelse og at indhente noget af den tabte

idrætsundervisning.

Perspektivering

Opsamlingen på erfaringerne, som grundskolens ledere, lærere og elever har gjort sig under covid-

19-pandemien i første halvdel af 2020, giver anledning til en række perspektiverende refleksioner,

ikke mindst i lyset af at Danmark aktuelt i februar 2021, hvor nærværende rapport færdiggøres,

pga. covid-19-pandemien befinder sig i endnu en periode med lukkede skoler.

Erfaringerne fra nødundervisningsperioden har sat fokus på nogle af de elementer, som er vigtige

for god undervisning i grundskolen. Det handler bl.a. om, at der skal være gode muligheder for at

udvikle faglige og sociale relationer mellem elever og lærere samt eleverne imellem. God undervis-

ning handler også om, at lærernes instruktioner til eleverne er tydelige, at eleverne kan få pas-

sende hjælp til og feedback på skolearbejdet, samt at udfordrede elevers behov imødekommes.

Erfaringerne med nødundervisningsperioden i foråret og frem til sommerferien 2020 illustrerer

også betydningen af variation i undervisningens fag, indhold og arbejdsformer samt mulighed for,

at eleverne kan være aktive i løbet af skoledagen. Nedluknings- og genåbningsperioderne har givet

ledere, lærere, og elever anledning til at gøre sig nye erfaringer med disse elementer, men perio-

derne har også været med til at understrege, at der ikke findes nogen enkel eller enstrenget vej.

Udvikling af god undervisning er en fortløbende proces, som kræver indsigt og professionalisme,

og som må foregå, både når en pandemi ændrer skolehverdagen markant, og når undervisningen

finder sted med udgangspunkt i skolens mere velkendte fysiske rammer og situationer.

Tydelig rammesætning er vigtigt

Nedlukning og genåbning af skolerne har krævet mange og hyppige ændringer, ligesom der har

været et væld af praktiske og logistiske udfordringer, som særligt ledere og lærere har skullet

håndtere. Erfaringsopsamlingen peger på, at tydelig rammesætning og klare italesættelser af for-

ventninger kan være til stor hjælp. Denne erfaring er oplagt at tage med videre til en lignende,

fremtidig situation.

Danmarks Evalueringsinstitut

BUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 117: Delrapporter om erfaringer med nødundervisning under COVID-19-pandemien, fra børne- og undervisningsministeren

Grundskolers erfaringer med nødundervisning under covid-19-pandemien

Resumé

Ekstra fokus på de elever, der i forvejen har det svært fagligt eller

socialt

Nødundervisningen blev – som tiden gik – ensformig og mindre motiverende for flere elever, lige-

som elevernes læringsudbytte under nedlukningsperioden vurderes at have været mindre sam-

menlignet med den almindelige undervisning. Særligt de elever, som i forvejen har faglige eller so-

ciale udfordringer, har haft det svært, specielt under nedlukningen. I lignende situationer er det

derfor helt afgørende, at der er et yderligere fokus på netop denne elevgruppe. Samtidig er det vig-

tigt at være opmærksom på elevernes behov for hjælp til at strukturere arbejdet med dagens op-

gaver, og især elever med et fagligt svagere afsæt skal have mulighed for at få hjælp til skolearbej-

det undervejs.

Potentiale for at udvikle undervisningen

Erfaringerne med nødundervisningen har givet den væsentlige erfaring, at skoler kan omstille sig til

ændrede vilkår på meget kort tid, og at der lige fra den kommunale forvaltning til den enkelte læ-

rers undervisning har været fokus på at finde gode løsninger for eleverne. Nogle steder har de æn-

drede vilkår endog givet anledning til nye erfaringer og andre organiseringer, som er kommet ele-

verne til gode. Det gælder først om fremmest en øget ekspertise blandt lærerne i brugen af virtuel

undervisning. Samtidig har muligheden for at arbejde mere selvstændigt med mere ro og mulig-

hed for at koncentrere sig været befordrende for nogle elever. Endelig har genåbningsperioden

særligt for de yngste elever vist eksempler på, hvordan undervisning på mindre hold med samme

lærer i flere timer ad gangen samt variation af undervisningen inde og ude kan opleves som gi-

vende af både lærere og elever. De nye erfaringer og idéer må oplagt kunne anvendes til fortsat at

udvikle og forbedre skolens undervisning – i særlige periode med nedlukning, men også i en mere

almindelig skolehverdag.

De gode erfaringer kan ikke overføres én-til-én

Det er vigtigt at være opmærksom på, at erfaringerne fra nødundervisningsperioden i foråret og

sommeren 2020 ikke kan overføres til den mere normale skolehverdag i forholdet én-til-én. Uanset

om det handler om at skabe en mere sammenhængende skoledag eller en undervisning, der i hø-

jere grad forgår udendørs, skal der arbejdes aktivt for at gøre de konkrete erfaringer fra nødunder-

visningsperioden til reelle muligheder under de rammer og med de ressourcer, der er gældende.

Det bliver samtidig vigtigt at være opmærksom på at sikre plads til alle skolens fag og at fastholde

en passende variation og fremdrift i det faglige indhold for alle elever.

Om datagrundlaget

Samlet set baserer undersøgelsens resultater sig på et datagrundlag bestående af både kvantita-

tive og kvalitative elementer, der til sammen giver et bredt og nuanceret billede af de mange erfa-

ringer, som de deltagende grundskoler har gjort sig i nødundervisningsperioden i marts-juni 2020.

Det kvantitative datagrundlag består af både spørgeskemadata og registerdata. Spørgeskemadata

er indsamlet blandt skoleledere, lærere, der i foråret 2020 underviste i enten 2., 5. eller 8. klasse

samt blandt elever, der i skoleåret 2019/2020 gik i 5. og 8. klasse. I alt er der til undersøgelsen ind-

samlet svar fra 710 skoleledere, 680 lærere og 1.110 elever. De 710 lederbesvarelser vedrører 364

folkeskoler, 256 fri- og privatskoler og 90 efterskoler. De 680 lærerbesvarelser fordeler sig med 508

Danmarks Evalueringsinstitut

BUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 117: Delrapporter om erfaringer med nødundervisning under COVID-19-pandemien, fra børne- og undervisningsministeren

Grundskolers erfaringer med nødundervisning under covid-19-pandemien

Resumé

svar fra folkeskolelærere, 160 svar fra fri- og privatskolelærere og 12 efterskolelærere. De 1.110 elev-

besvarelser fordeler sig med 845 svar fra folkeskoleelever og 265 svar fra fri- og privatskoleelever

Spørgeskemadata blev indsamlet i perioden august - oktober 2020, hvor det viste sig, at skolerne

var langt mindre tilbøjelige til at ville deltage, end det erfaringsmæssigt er tilfældet. Der er derfor

modtaget færre svar på spørgeskemaundersøgelsen end forventet, og de gennemførte repræsen-

tativitetsanalyser viser, at der er visse skævheder i data. Stikprøverne kan derfor ikke betragtes som

direkte repræsentative for de respektive populationer. På baggrund af en statistisk analyse af un-

dersøgelsens repræsentativitet er det dog vurderingen, at skævhederne ikke har betydning for un-

dersøgelsens konklusioner.

Registerdata inddrages for at opdele eleverne efter deres etnicitet og deres forældres uddannelses-

niveau. Desuden bruges elevernes tidligere nationale testresultater i en analyse af elevernes faglige

udgangspunkt. Læs mere om de kvantitative metodeelementer og gennemførte repræsentativi-

tetsanalyser i rapportens metodebilag A.

Undersøgelsens kvalitative datagrundlag består af interviewdata indsamlet i form af casebesøg på

i alt ni grundskoler. Skolerne er udvalgt, så de afspejler variation i størrelse, geografi, socioøkono-

misk baggrund og etnisk minoritetsandel. På skolerne deltog i alt 41 lærere og i alt 48 elever i fo-

kusgruppeinterview. Det er lærere og elever fra både indskoling, mellemtrin og udskoling, som har

medvirket. EVA har gennemført interview med den øverste leder på alle ni caseskoler. Hertil kom-

mer individuelle interview med otte afgåede 9. klasseelever, som handlede om deres oplevelser

med de aflyste afgangsprøver, deres erfaringer med eventuelt prøvelignende aktiviteter og deres

tanker om, hvilken betydning det kan have for dem fremadrettet. Læs mere om de kvalitative me-

todeelementer i rapportens metodebilag A.

2 I rapporten afrapporteres generelt om respondenter fra de deltagende grundskoler

samlet,

dvs. uden en opdeling på folkeskoler og

fri- og privatskoler. Det gør vi fordi forskelle mellem folkeskoler og fri-og privatskoler ikke er valgt som en gennemgående tematik i

denne afrapportering. Dér, hvor der gøres undtagelser herfor, står det eksplicit, fx vedr. retningslinjer fra kommunalforvaltningerne i

kapitel 3. Svar fra efterskoleledere er afrapporteret separat i en boks til sidst i kapitel 4, mens besvarelser fra efterskolelærere ikke

indgår i analyserne pga. det lave antal besvarelser. Specialskoler indgår ikke i datagrundlaget.

Danmarks Evalueringsinstitut

BUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 117: Delrapporter om erfaringer med nødundervisning under COVID-19-pandemien, fra børne- og undervisningsministeren

Grundskolers erfaringer med nødundervisning under covid-19-pandemien

2 Indledning

Alle skoler og uddannelsesinstitutioner i Danmark måtte i marts 2020 lukke som følge af covid-19-

pandemien. Undervisningen måtte derfor i en periode gennemføres uden samlet fysisk tilstedevæ-

relse af lærere, elever, og deltagere. I stedet trådte en nødundervisningsbekendtgørelse i kraft (BEK

nr. 242 af 19.3.2020). Målet med nødundervisningen var at tilgodese den enkelte elevs behov inden

for rammerne af, hvad der var praktisk muligt i den ekstraordinære situation.

I løbet af april og maj 2020 fik skolerne og uddannelsesinstitutionerne gradvist lov til at genåbne og

en ny nødundervisningsbekendtgørelse så trådte i kraft (BEK nr. 629 af 15.5.2020). Nødundervis-

ning i genåbningsperioden sigtede mod en ”fleksibel og gradvis indfasning af den almindelige un-

dervisning” (BEK nr. 629 af 15.5.2020, s. 2). Selvom elever og lærere kunne vende tilbage til sko-

lerne, var der dog fortsat tale om en ekstraordinær situation.

Denne rapport om

grundskolernes

erfaringer er en del af undersøgelsen

Systematisk erfaringsop-

samling om læring fra covid-19-perioden på grundskole-, ungdoms- og voksenuddannelsesområdet.

Undersøgelsen er gennemført på opdrag fra Børne- og Undervisningsministeriet (BUVM) og rappor-

ten er én ud af i alt fem rapporter fra samme undersøgelse. I de fire øvrige rapporter har Danmarks

Evalueringsinstitut (EVA) undersøgt, hvilke erfaringer man har gjort sig med nødundervisning som

følge af covid-19 pandemien på hhv. gymnasiale uddannelser, erhvervsuddannelser, den forbere-

dende grunduddannelse (FGU), den særligt tilrettelagte ungdomsuddannelse (STU) samt på vok-

sen- og efteruddannelserne i foråret og sommeren 2020.

2.1 Formål og undersøgelsesspørgsmål

Formålet med undersøgelsen er at opsamle erfaringerne fra skolernes nødundervisning i foråret og

frem til sommerferien 2020. Covid-19-pandemien har stillet skoleledelser, lærere og elever over for

en ekstraordinær udfordring. Skolerne har med kort varsel skullet beslutte, hvad nødundervisnin-

gen skulle bestå af, og hvordan den skulle gennemføres. Eleverne har heller ikke haft mulighed for

at forberede sig på, hvordan undervisning derhjemme skulle forløbe, og det var også en anderle-

des skoledag, der mødte dem, da de igen fik mulighed for at vende tilbage til skolerne i genåb-

ningsperioden.

Alle elever, lærere og ledere har gjort sig erfaringer både i nedluknings- og i genåbningsperioden,

som kan være relevante i et fremadrettet perspektiv. Selvom der har været tale om en helt ekstra-

ordinær situation i 2020, og selvom man må være opmærksom på, at nødundervisning ikke kan

sammenlignes i forholdet én-til-én med almindelig undervisning, viser det sig alligevel, at der er

nogle erfaringer og indsigter fra perioden, som skolerne kan bruge i den videre udvikling af ledelse,

organisering og tilrettelæggelse af undervisningen – både i særlige situationer som den nuvæ-

rende (primo 2021) og ift. en mere almindelig skolehverdag.

Danmarks Evalueringsinstitut

BUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 117: Delrapporter om erfaringer med nødundervisning under COVID-19-pandemien, fra børne- og undervisningsministeren

Grundskolers erfaringer med nødundervisning under covid-19-pandemien

Indledning

Erfaringsopsamlingen tager afsæt i et todelt fokus på henholdsvis (a) styring og ledelse, samt (b)

undervisning og pædagogik. Undersøgelsen belyser følgende overordnede spørgsmål og temaer

(de detaljerede undersøgelsesspørgsmål fremgår af rapportens metodebilag A):

Styring og ledelse

• Hvilke rammer og retningslinjer for samt forventninger til nødundervisningen har skoleledelsen

udstukket i hhv. nedluknings- og genåbningsperioden?

• Hvordan har vilkårene for nødundervisningen set ud fra et ledelsesperspektiv? I nedlukningsperi-

oden: ledelse af medarbejdere på afstand, lærernes digitale omstilling og familiernes muligheder

for at skabe gode rammer for deres børns læring i hjemmet? I genåbningsperioden: ledelse af en

periodevis fysisk opdelt medarbejderstab, organisatoriske implikationer af retningslinjer om af-

stand, gruppestørrelse mv. (dvs. personaledækning af klasser og fag og udnyttelse af skolernes

lokaler, udefaciliteter mv.)?

Undervisning og pædagogik

• Hvordan er nødundervisningen blevet struktureret og hvilke erfaringer har lærere og elever gjort

sig med forskellige undervisningsformer i nedlukningsperioden, herunder hvilke muligheder og

begrænsninger de digitale platforme, digitale læremidler mv. giver?

• Hvordan var elevernes deltagelse, motivation, trivsel og læring? Hvilke aspekter af nødundervis-

ningen har hhv. understøttet og udfordret elevernes deltagelse, motivation, trivsel og læring?

Hvilke forskelle ser vi blandt forskellige elevgrupper i hhv. nedluknings- og genåbningsperioden?

• Hvordan er nødundervisningen blevet struktureret, og hvilke erfaringer har lærere og elever gjort

sig med forskellige undervisningsformer i genåbningsperioden, herunder undervisning i mindre

hold, færre lærere per klasse, mere undervisning udendørs?

På tværs af dette todelte fokus, ser vi også på følgende tre temaer:

• Hvordan har skolerne taget hånd om elever med særlige behov i nedlukningsperioden og even-

tuelt også efterfølgende?

• Hvordan oplevede 9. klasseeleverne aflysningen af afgangsprøverne, og hvilke alternativer til de

aflyste prøver blev der evt. sat i stedet?

• Hvordan har lærerne oplevet arbejdsmængden og det kollegiale samarbejde i hhv. nedluknings-

og genåbningsperioden?

2.2 Metodisk design

Samlet set bygger erfaringsopsamlingen på en kombination af kvantitative og kvalitative datakil-

der, der inddrager perspektiver fra en række forskellige aktører, herunder ledelse, lærere og elever.

Der er i designet lagt vægt på, at undersøgelsens datagrundlag giver mulighed for både at tegne et

bredt billede af de forskellige aktørers erfaringer fra covid-19-perioden og at udfolde disse billeder

med mere konkrete og dybdegående beskrivelser af de erfaringer, skolerne har gjort sig. Dog er der

forskel på bredden og dybden, hvormed de forskellige uddannelsesområder belyses. Disse for-

skelle afspejler en prioritering foretaget af BUVM.

Det er en grundlæggende præmis for erfaringsopsamlingen, at dataindsamlingen er gennemført i

efteråret 2020, dvs. flere måneder efter at skolernes nedluknings- og genåbningsperiode har fundet

Danmarks Evalueringsinstitut

BUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 117: Delrapporter om erfaringer med nødundervisning under COVID-19-pandemien, fra børne- og undervisningsministeren

Grundskolers erfaringer med nødundervisning under covid-19-pandemien

Indledning

sted. Denne forsinkelse kan potentielt have indflydelse på karakteren og detaljegraden af de erfa-

ringer, der er indsamlet.

Erfaringsopsamlingen er informeret og kvalificeret gennem en forundersøgelse, der dels har ind-

draget viden fra allerede eksisterende undersøgelser (inkl. Qvortrup m.fl. (2020), Rambøll (2020),

Egmont (2020), Danmarks Lærerforening (2020) jf. afsnit 3.1 i bilag A), dels har bestået af en række

indledende telefoninterview, der har haft til formål at fokusere indhold og tilpasse sprogbrug i for-

bindelse med den efterfølgende dataindsamling.

2.3 Datakilder i grundskoleundersøgelsen

Erfaringsopsamlingen på

grundskoleområdet

baserer sig på analyser af såvel kvantitative som kva-

litative data for på den måde at give et bredt og nuanceret billede af de erfaringer, som de delta-

gende grundskoler har gjort sig i nødundervisningsperioden. Et overblik over de enkelte datakilder

præsenteres her, og der henvises til bilag A for yderligere detaljer om dataindsamlingens forløb og

resultater.

2.3.1

Survey

På grundskoleområdet er der gennemført spørgeskemaundersøgelser blandt følgende respon-

dentgrupper:

•

Skoleledere:

Det er den øverste skoleleder på folkeskoler, fri- og privatskoler og efterskoler, der

er blevet inviteret til at deltage i undersøgelsen.

•

Lærere:

Blandt lærerne er det et udsnit af de lærere, der i genåbningsperioden underviste en 2.,

5. eller 8. klasse, som er blevet inviteret til at deltage i undersøgelsen, for på den måde både at få

dækket indskolings-, mellemtrins- og udskolingsperspektiver.

•

Elever:

Blandt eleverne er det et udsnit af de elever, der i foråret 2020 gik i 5. og 8. klasse, der er

blevet inviteret til at besvare spørgeskemaet, dvs. at disse elever går i 6. og 9. klasse i skoleåret

2020/21. Elever i indskolingen er ikke blevet bedt om at besvare et skema.

• Det bemærkes, at specialskoler indgår ikke i datagrundlaget.

Spørgeskemaundersøgelsen er gennemført af Epinion på vegne af Danmarks Evalueringsinstitut

(EVA). Dataindsamlingen er foregået i perioden ultimo august-ultimo oktober 2020, som viste sig at

være et tidspunkt, hvor skoler og skoledere var langt mindre tilgængelige, end det erfaringsmæs-

sigt er tilfældet for lignende undersøgelser. Dette skyldes formentlig et stort pres på skolerne pga.

de omstillinger, de har skullet igennem og fortsat er præget af som følge af, at covid-19-pandemien

er trukket ud.

Der er løbende blevet taget væsentlige skridt for at imødegå relativt lave indberetnings- og svar-

procenter ved at udvide rekrutteringsgrundlaget, følge op på kontakt med skolerne samt forlænge

tidsfristerne. På trods af dette, er der opnået svarprocenter, der er lavere end det typisk er tilfældet

i undersøgelser af denne slags. Svarprocenterne (ud af antallet af indberettede respondenter) er

hhv. 38 % blandt ledere, 24 % blandt lærere og 34 % blandt elever. De gennemførte repræsentativi-

tetsanalyser viser, at der er skævheder ift. nogle parametre, hvoraf et antal er statistisk signifikante.

Der er afprøvet vægtning af datasættene de steder, hvor skævhederne vurderes uhensigtsmæssigt

store og hvor de er statistisk signifikante.

Danmarks Evalueringsinstitut

BUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 117: Delrapporter om erfaringer med nødundervisning under COVID-19-pandemien, fra børne- og undervisningsministeren

Grundskolers erfaringer med nødundervisning under covid-19-pandemien

Indledning

I lederdatagrundlaget konstateres der ikke nogen signifikant forskel mellem de deltagende skolele-

dere og populationen af skoleledere ift. skolernes geografiske beliggenhed, andelen af etniske mi-

noriteter og karaktergennemsnit. Til gengæld er folkeskoleledere underrepræsenterede, mens sko-

leledere på fri- og private grundskoler er overrepræsenterede i besvarelserne. Vægtning er afprøvet

ift. de to institutionstyper, men da brug af disse vægte de fleste steder ikke substantielt påvirker de

afrapporterede svarfordelinger, er det besluttet ikke at afrapportere vægtede data. Der er enkelte

undtagelser vedrørende fx modtagelse af retningslinjer fra kommunalforvaltningen, hvor lederbe-

svarelser afrapporteres adskilte for de to institutionstyper.

I lærerdatagrundlaget konstateres der ikke nogen signifikant forskel mellem de deltagende lærere

på skoleniveau og populationen ift. skolernes geografiske beliggenhed, institutionstype, andel et-

niske minoriteter og karaktergennemsnit. Til gengæld er lærere fra små skoler underrepræsente-

rede i besvarelserne ift. populationen, men af så begrænset en størrelse at det er blevet besluttet

også her at anvende data uvægtede.

I elevdatagrundlaget er der på individniveau tale om et datagrundlag, som i sin sammensætning

ikke er at betragte som signifikant forskellig fra populationen ift. køn, etnisk herkomst, forældres

uddannelsesbaggrund og geografi. Helt specifikt for 9. klasserne er der en skævhed ift. skoletype.

Afprøvning af vægte for at udligne denne forskel viste imidlertid ingen nævneværdige forskelle i de

afrapporterede svarfordelinger og derfor anvendes også her uvægtede data.

På baggrund af analyserne af undersøgelsens repræsentativitet er det EVAs samlede vurdering –

omend med enkelte opmærksomhedspunkter - at der ikke er betydelig bias i undersøgelsens re-

sultater, om end stikprøven ikke kan betragtes som direkte repræsentativ for populationen, og der

dermed ikke uden videre kan generaliseres fra undersøgelsen til den samlede population af dan-

ske grundskoler.

2.3.2

Registerdata

Til dele af analyserne af elevspørgeskemadata er der anvendt registerdata fra Danmarks Statistik

(oplysninger om elevernes socioøkonomiske baggrund m.m.) og Styrelsen for It og Læring (STIL;

nationale test i dansk og matematik). Disse data er primært anvendt med henblik på at undersøge,

om nødundervisningen har påvirket forskellige elevgrupper forskelligt, dvs. om besvarelser af ud-

valgte spørgsmål fordeler sig forskelligt afhængig af fx elevernes faglige udgangspunkt eller socio-

økonomiske baggrund. Registerdata blev endvidere anvendt i forbindelse med repræsentativitets-

analysen med henblik på at teste, om eleverne er repræsentative for populationen på individni-

veau set i forhold til forældrenes uddannelsesmæssige baggrund.

2.3.3

Interview

Styrken ved det samlede undersøgelsesdesign ligger i, at data trianguleres – både ift. at have flere

respondentgrupper med i de kvantitative data (ledere, lærere og elever) og ved, at der inddrages

omfattende kvalitativt datamateriale, som udviser en god spredning af de gængse kriterier.

Casebesøg

På grundskoleområdet er der gennemført casebesøg på i alt ni grundskoler. Tilsammen dækker de

ni skoler en god variation på tværs af størrelse, geografi, socioøkonomisk baggrund og etnisk mi-

noritetsandel. Ved casebesøgene har vi gennemført fokusgruppeinterview blandt følgende infor-

manter:

•

Lærere.

Fokusgrupperne blev sammensat af lærere fra både indskoling, mellemtrin og udskoling.

Danmarks Evalueringsinstitut

BUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 117: Delrapporter om erfaringer med nødundervisning under COVID-19-pandemien, fra børne- og undervisningsministeren

Grundskolers erfaringer med nødundervisning under covid-19-pandemien

Indledning

•

Elever.

Fokusgrupperne bestod af et udpluk af fem-seks elever fra samme klasse enten i indsko-

lingen, på mellemtrinnet eller i udskolingen.

Telefoninterview

Som supplement til casebesøgene er der gennemført telefon-/Skype-interview med den øverste

leder på de ni caseskoler.

Fjernundervisning, virtuel undervisning og digitale

læremidler

Fjernundervisning, virtuel undervisning og digitale læremidler

I erfaringsopsamlingen anvendes følgende begreber til at beskrive måder, hvorpå digitale og

virtuelle redskaber og ressourcer har indgået i den nødundervisning, der fandt sted i nedluk-

nings- og til dels i genåbningsperioden i foråret 2020. Begreberne dækker et felt under hastig

og kontinuerlig forandring og derfor er disse beskrivelser i sagens natur ikke nødvendigvis

hverken helt dækkende eller fuldstændigt afgrænset.

Fjernundervisning

Fjernundervisning er en samlebetegnelse for den undervisning, der er gennemført for de

hjemsendte elever og deltagere primært i nedlukningsperioden og nogle steder delvist i gen-

åbningsperioden. Fjernundervisning er tilrettelagt med en fysisk distance mellem lærere og

elever/deltagere. Fjernundervisning foregår ofte, men ikke altid, som virtuel undervisning.

Virtuel undervisning

Virtuel forstås i dag typisk i betydningen ”computermedieret”. Det meste af fjernundervis-

ningen i nedlukningsperioden er i en eller anden grad foregået virtuelt. Det kan dreje sig om

alt fra beskeder om analoge opgaver givet på en digital platform (som fx

Lectio, Moodle

eller

Aula)

til virtuelle læreroplæg. Virtuel undervisning kan både foregå synkront og asynkront:

•

Synkron virtuel undervisning: elever/deltagere og/eller lærere er tilstede samtidig i et vir-

tuelt rum. Det kan være på digitale læringsplatforme, som er udviklet til undervisnings-

brug eller ved hjælp af digitale samarbejdsplatforme som fx

Microsoft Teams, Zoom

og lig-

nende. Den synkrone virtuelle undervisning giver mulighed for at etablere et virtuelt klas-

seværelse eller grupperum, hvor lærere og elever/deltagere kan indgå i dialog, der kan

gennemføres oplæg og eleverne/deltagerne kan samarbejde om opgaverne.

•

Asynkron virtuel undervisning: elever/deltagere og lærere er ikke til stede samtidig. I den

asynkrone virtuelle undervisning kan læreren fx give eleverne/deltagerne opgaver via digi-

tale læringsplatforme, et digitalt skole-/studieadministrativt system eller andre digitale

kommunikationskanaler. Det kan både være analoge opgaver i fysiske bøger, som ele-

verne/deltagerne har derhjemme og/eller digitalt materiale i form af fx en video, websider

eller digitale læremidler.

Digitale læremidler

Digitale læremidler omfatter fx programmer til træning af ordforråd, grammatik og regne-

færdigheder, men kan også være hele læringsforløb med tekster, spørgsmål og samarbejds-

fora. Selvom de ikke er udviklet specifikt med henblik på undervisning og læring, så har ele-

Danmarks Evalueringsinstitut

BUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 117: Delrapporter om erfaringer med nødundervisning under COVID-19-pandemien, fra børne- og undervisningsministeren

Grundskolers erfaringer med nødundervisning under covid-19-pandemien

Indledning

ver og deltagere i den virtuelle undervisning også anvendt andre former for digitale redska-

ber og programmer som fx sociale medier, kamera- og videooptagelsesprogrammer og lig-

nende.

Kilde: Danmarks Evalueringsinstitut, 2021.

Note: Definitionen af virtuel undervisning er inspireret af denne artikel:

https://emu.dk/eud/corona-gode-raad-til-un-

dervisning/gode-raad-til-virtuel-undervisning

Danmarks Evalueringsinstitut

BUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 117: Delrapporter om erfaringer med nødundervisning under COVID-19-pandemien, fra børne- og undervisningsministeren

Grundskolers erfaringer med nødundervisning under covid-19-pandemien

3 Ledelse og rammesætning

3.1 Forvaltningens rammesætning

Perioden med nødundervisning har været kendetegnet ved en fælles interesse fra kommunalfor-

valtninger og skoleledere i at lykkes med den kritiske samfundsopgave, det var at holde undervis-

ningen i gang – også i en undtagelsessituation, som det var tilfældet i foråret 2020. Det handlede

blandt andet om gensidig forståelse for, at der var behov for fleksibilitet og hurtige beslutninger.

3.1.1

Forvaltningernes retningslinjer gav skolerne forskellige rammer

Skolelederne oplevede i vid udstrækning at få støtte og retningslinjer fra forvaltningen i nødunder-

visningsperioden. I spørgeskemaundersøgelsen har 11 % af folkeskolelederne

svaret, at de

ikke

modtog retningslinjer fra kommunalforvaltningen om, hvordan de skulle tilrettelægge nødunder-

visningen. For de skoler, der

modtog

retningslinjer, drejede disse sig især om hvilke elever, der

skulle have tilbudt nødpasning (72 %), og hvilke elever der skulle have tilbud om at møde fysisk på

skolen til undervisning og/eller støtte under nedlukningsperioden (65 %). 51 % af folkeskolele-

derne fik endvidere retningslinjer om aflysning eller udsættelse af igangsatte eller planlagte faglige

aktiviteter, 47 % om aflysning eller udsættelse af kommunale projekter på skolen og 42 % fik ret-

ningslinjer for antallet af undervisningstimer i nødundervisningsperioden (tabelbilag B, tabel 1).

Interviewene med skolelederne tegner det generelle billede af, at forvaltningerne har støttet sko-

lerne ved at oversætte sundhedsmyndighedernes retningslinjer og nødbekendtgørelser til kon-

krete retningslinjer. Kommunalforvaltningens retningslinjer spillede ifølge skolelederne en afgø-

rende rolle for, at de kunne træffe de nødvendige beslutninger og formulere klare retningslinjer til

personalet, eleverne og deres familier. En skoleleder fremhæver fx, at kommunen formulerede en

tydelig ambition om, at lærerne skulle være i kontakt med eleverne hver dag under nedlukningen.

Det betød, at de på skolen ”lagde sig i selen for at have den daglige kontakt”. Med til billedet hører

dog også, at ifølge skolelederne var klare retningslinjer og hurtige beslutninger ikke altid tænkt helt

ud i sidste led. Fx besluttede man i en kommune, at skoledagen skulle have den samme varighed

for alle elever i genåbningsperioden med den konsekvens, at de yngste elever fik forlænget deres

skoledag i forhold til deres normale skema. Lærerne fik dermed også en del flere undervisningsti-

3 I dette afsnit afrapporteres resultater fra folkeskoler separat, da der ikke stilles de samme krav til fri- og privatskoler med hensyn til

involvering af forvaltningen i tilrettelæggelse af undervisningen. Blandt ledere af fri- og privatskolerne i undersøgelsen svarer en min-

dre del, at de i nødundervisningsperioden har modtaget retningslinjer vedr. nødundervisningen. Hhv. 9 % og 10 % af skolelederne på

fri- og privatskoler, at de modtog kommunale retningslinjer om hvilke elever, der fik tilbud om at møde på skolen til undervisning og

nødpasning (bilag B, tabel 2). Det er vigtigt at bemærke, at i resten af rapporten afrapporteres resultater fra ledere af folkeskoler og

fri- og privatskoler

samlet

med mindre der eksplicit står andet. Det gør vi fordi forskelle mellem folkeskoler og fri-og privatskoler ikke

er valgt som en gennemgående tematik i undersøgelsen. Svar fra efterskoleledere er afrapporteret i en særskilt boks til i kap. 4.

Danmarks Evalueringsinstitut

BUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 117: Delrapporter om erfaringer med nødundervisning under COVID-19-pandemien, fra børne- og undervisningsministeren

Grundskolers erfaringer med nødundervisning under covid-19-pandemien

Ledelse og rammesætning

mer og var underlagt et større arbejdspres end normalt. De forskellige retningslinjer fra forvaltnin-

gerne var på den måde med til at skabe forskellige rammer for, hvordan skoledagen blev organise-

ret på skolerne, og hvad der blev prioriteret i hhv. nedluknings- og genåbningsperioden.

3.2 Skoleledelsens rammesætning

Dette afsnit omhandler skoleledelsernes rammesætning af nødundervisningen generelt, dvs. på

tværs af nedlukning og genåbning. I de to efterfølgende afsnit, hhv. afsnit 3.3 og afsnit 3.4, er der

specifikt fokus på hhv. nedlukningen og genåbningen.

Ifølge de interviewede ledere og lærere var både nedlukningen og den gradvise genåbning præget

af store omstillinger på kort tid. Lederne beskriver den omfattende opgave med i begge perioder at

tilrettelægge undervisningen inden for rammerne af de ændrede vilkår som ”det muliges kunst”.

Organiseringen af skoledagen var ikke færdigstøbt – hverken da eleverne med kort varsel blev

sendt hjem, eller da skolerne åbnede for fysisk fremmøde igen. Organiseringen udviklede sig der-

imod løbende i såvel nedluknings- som genåbningsperioden.

3.2.1

Beslutningsprocesser spændte fra inddragelse til orientering af

medarbejdere

Det kendetegner hele nødundervisningsperioden, at der på kort tid skulle træffes en række vigtige

beslutninger, blandt andet om, hvilke fag der skulle prioriteres, hvilke lærere der skulle undervise

hvilke klasser, og hvordan dette kunne foregå i praksis. Interviewene viser, at det har været meget

forskelligt hvilke aktører og i hvor høj grad disse er blevet inddraget i beslutningsprocesserne. I den

ene ende af spektret har der været inddragende processer, hvor forskellige aktører er taget med på

råd, og i den anden ende af spektret er beslutningerne taget af ledelsen, som efterfølgende har ori-

enteret personalet herom.

De steder, hvor beslutningsprocesserne har været inddragende, beskriver lederne, at der har været

afholdt store fællesmøder for alle lærere, eller at tillidsrepræsentanter har spillet en vigtig rolle

med en løbende dialog, hvor tilbagemeldinger fra medarbejderne fx har ført til justeringer under-

vejs. De steder, hvor en sådan inddragelse ikke har fundet sted, peger lederne på, at tidsaspektet

har været afgørende for, at hverken medarbejdere eller skolebestyrelsen blev hørt, men blot orien-

teret. En leder forklarer:

Jeg må indrømme, at vi var så pressede, da vi skulle have det op og stå, så de helt store og

lange seancer omkring, hvordan fagene var dækket, det havde vi ikke tid til.

Skoleleder

Uanset hvordan processerne er forløbet, fremhæver både lærere og ledere i interviewene, at det

har været afgørende, at ledelsen påtog sig lederskabet og var tydelig i sine udmeldinger og samti-

dig forstående for, at den ekstraordinære situation var krævende for medarbejderne.

3.2.2

Behov for tydelig ledelse i en konstant omskiftelig tid

Omskifteligheden betød ifølge både lærere og ledelser, at der var brug for tydelig ledelse og for lø-

bende kommunikation om rammer, forventninger og prioriteringer under hele perioden med

nødundervisning. Meldte ledelsen klare retningslinjer ud, havde lærere og pædagoger noget at na-

vigere efter. Fra skoleledernes perspektiv er der en oplevelse af, at de har haft et øget fokus på

kommunikation, og af interviewene fremgår det, at de har været bevidste om vigtigheden af at

Danmarks Evalueringsinstitut

BUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 117: Delrapporter om erfaringer med nødundervisning under COVID-19-pandemien, fra børne- og undervisningsministeren

Grundskolers erfaringer med nødundervisning under covid-19-pandemien

Ledelse og rammesætning

kommunikere retningslinjer til og forventningsafstemme med personalet. I spørgeskemaundersø-

gelsen svarer 57 % af lederne, at de i større omfang har været i dialog med det undervisende perso-

nale, 29 % i samme omfang, og 14 % i mindre omfang end før covid-19-pandemien (tabelbilag B,

tabel 3).

Fra et medarbejderperspektiv har den overordnede oplevelse været, at ledelserne har været både

tydelige i deres forventninger og lydhøre. I spørgeskemaundersøgelsen svarer i alt 81 % af lærerne

jf. figur 3.1, at de i høj grad (43 %) eller i nogen grad (38 %) oplevede, at ledelsen var tydelig i sine

forventninger til prioritering og organisering af undervisningen. Det samme gælder lærernes ople-

velse af, at ledelsen har været god til at lytte til og handle på udfordringer ifm. nødundervisningen.

Dog angiver i alt knap hver femte lærer, at de enten i mindre grad (hhv. 14 % og 14 %) eller slet ikke

(hhv. 5 % og 4 %) oplevede dette. Det tyder på, at kommunikationen ikke alle steder var tilstrække-

lig i forhold til de mange spørgsmål og overvejelser, der meldte sig fra start og løbende under

nødundervisningen. I de kvalitative interview giver lærerne enkelte steder udtryk for en oplevelse

af, at ledelsesstilen særligt i nedlukningsperioden bar mere præg af ”mikromanagement” end sæd-

vanligt. Lærerne peger samtidig på, at denne ændring i ledelsesstil sandsynligvis hænger sammen

med forvaltningens mange og konkrete krav i forbindelse med nødundervisningen.

FIGUR 3.1

Læreres oplevelse af ledelsen i forbindelse med nødundervisningen

(n = 668)

Ledelsen har været tydelig i sine forventninger til prioritering

og organisering af min undervisning.

Ledelsen har været god til at lytte til og handle på de

udfordringer, det pædagogiske personale har peget på i

forbindelse med nødundervisningen.

I høj grad

I nogen grad

20 %

I mindre grad

40 %

Slet ikke

60 %

80 %

100 %

Kilde: Spørgeskemaundersøgelse blandt lærere, Danmarks Evalueringsinstitut, 2020.

Note: Tabelbilag B, tabel 4-5.

Det fremgår samtidig af interviewene, at en stram ledelsesstil ikke nødvendigvis har været uhen-

sigtsmæssig i denne periode. Selvom nogle lærere har tolket de fraværende eller meget få ret-

ningslinjer som et udtryk for ledelsens tillid til medarbejderne, så har det frustreret andre lærere, at

de har skullet træffe individuelle beslutninger i stedet for at kunne følge ledelsens retningslinjer.

Når lærerne i et team fx har været indbyrdes uenige, har manglende retningslinjer været særligt

frustrerende.

3.2.3

Det har været svært at opretholde samme kvalitet af undervisningen

I interview med både lærere og ledere er det en gennemgående pointe flere steder, at ledelserne

har meldt ud til personalet, at det var nødvendigt i en periode at ”sænke barren” i forhold til under-

visningens kvalitet. Sådanne udmeldinger blev givet både under nedlukningen og under genåbnin-

gen. Ledelserne giver flere steder givet udtryk for, at lærerne havde urealistisk høje forventninger til

indholdet i og omfanget af deres undervisning i starten af nødundervisningsperioden. Lederne

sætter ord på, at nogle lærere havde svært ved at ”sænke barren”, som de udtrykker det, og sætte

et ambitionsniveau, der matchede de usædvanlige vilkår. Det gjorde sig særligt gældende under

Danmarks Evalueringsinstitut

BUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 117: Delrapporter om erfaringer med nødundervisning under COVID-19-pandemien, fra børne- og undervisningsministeren

Grundskolers erfaringer med nødundervisning under covid-19-pandemien

Ledelse og rammesætning

nedlukningen, hvor eleverne måtte undervises på afstand, men det fortsatte i nogen grad, da ele-

verne kom tilbage i skolen. I genåbningsperioden var fx gruppearbejde en udfordring på grund af

afstandskravene. Af disse grunde fortæller flere ledere fra undersøgelsens caseskoler, at de har

kommunikeret til deres lærere, at det var i orden, at niveauet i nødundervisningen ikke nødvendig-

vis matchede det sædvanlige niveau. Imidlertid viser det kvalitative datamateriale også, at det for

både ledere og lærere føltes utilfredsstillende at skulle slække på kvaliteten. En leder reflekterer fx

over, at ”det tog noget tid for mig, at sige ’ro på’, og det er en kulturændring”. På samme måde gi-

ver lærerne udtryk for, at det ikke kun var en lettelse, når ens leder meldte ud, at kvaliteten ikke

kunne være den samme som normalt. For nogle lærere har de velmenende, men løse udmeldinger

om at ”sænke barren” givet anledning til frustrationer, fordi det sjældent var tydeligt, hvordan og

hvornår det skulle gøres. Derudover har det været en udfordring for nogle lærere at skulle erkende,

at undervisningen ikke kunne gennemføres med en kvalitet, som harmonerede med deres faglige

stolthed.

3.2.4

De ældste elever havde en bredere fagdækning end de yngste

En af mange ledelsesmæssige beslutninger, der skulle træffes for nødundervisningen, handler om

fagdækning. Spørgeskemabesvarelserne viser, at 69 % af skolelederne har truffet beslutningen om

fagdækningen i samarbejde med det undervisende personale (tabelbilag B, tabel 6). Ses der på

nødundervisningsperioden som en helhed, har udskolingseleverne haft en bredere fagdækning

end eleverne i indskolingen og på mellemtrinnet. I spørgeskemaundersøgelsen har i alt 72 % af le-

derne svaret, at udskolingseleverne enten fik undervisning i størstedelen af fagene (63 %) eller alle

fag (9%), jf. figur 3.2. En beslutning om, at eleverne skulle modtage undervisning i få, udvalgte fag

som fx dansk, matematik og engelsk gjorde sig i højere grad gældende for elever i indskolingen og

på mellemtrinnet end for elever i udskolingen.

FIGUR 3.2

På tværs af hele nødundervisningsperioden, hvilke af følgende

beskrivelser er bedst dækkende for fagdækningen af den undervisning,

der blev gennemført?

Eleverne modtog undervisning i alle fag

Eleverne modtog undervisning i størstedelen af fagene

Eleverne modtog undervisning i få udvalgte fag, fx dansk,

matematik og engelsk

Eleverne blev ikke undervist fagopdelt

Det har varieret fra klasse til klasse eller klassetrin til

klassetrin

Indskoling (0.-3. klasse) (n=597)

10 %

20 %

30 %

40 %

50 %

60 %

70 %

Mellemtrin (4.-6. klasse) (n=604)

Udskoling (7.-9./10. klasse) (n=508)

Kilde: Spørgeskemaundersøgelse blandt skoleledere, Danmarks Evalueringsinstitut, 2020.

Note: Figuren indeholder afrundede tal, hvormed de ikke altid summerer til 100.

Note: Tabelbilag B, tabel 7.

Danmarks Evalueringsinstitut

BUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 117: Delrapporter om erfaringer med nødundervisning under COVID-19-pandemien, fra børne- og undervisningsministeren

Grundskolers erfaringer med nødundervisning under covid-19-pandemien

Ledelse og rammesætning

3.3 Skoleledelsens rammesætning for nedlukningsperioden

Når vi ser på de rammer og retningslinjer, som skolelederne har udstukket til lærerne specifikt un-

der

nedlukningen,

tegner der sig et billede af, at de særligt har handlet om følgende:

• Forventninger til undervisningens tilrettelæggelse, herunder struktur og virtuel undervisning

• Prioritering af fag

• Kontakt til eleverne, herunder især til sårbare elever og elever med særlige behov.

3.3.1

Der var stor variation i ledelsernes retningslinjer til undervisningens

tilrettelæggelse

Interview med både ledere og lærere peger på, at der i den første del af nedlukningsperioden var

stor forskel på ledernes kommunikation til medarbejderne om undervisningens tilrettelæggelse.

Mens nogle ledere fortæller, at deres lærere blev ”kastet ud i det” med beskeden om at prøve, så

godt de kunne, fortæller andre ledere, at de meget hurtigt fik opstillet en række konkrete retnings-

linjer til medarbejderne, som disse kunne planlægge og prioritere ud fra. Lærerne har med andre

ord stået i meget forskellige situationer, hvad angår retningslinjer om undervisningens tilrettelæg-

gelse fra deres ledere.

I spørgeskemaundersøgelsen har lederne svaret på, hvad der bedst kendetegner strukturen for un-

dervisningen i nedlukningsperioden. Her svarer knap halvdelen (48 %) af lederne, at de har bedt

lærerne om at lægge helt nye ugentlige planer/skemaer som følge af situationen, og 16 % har bedt

lærerne om at arbejde helt eller for det meste ud fra den struktur/de skemaer, de arbejdede ud fra

før nedlukningen. Herimod svarer en fjerdedel (25 %) af lederne, at lærerne i nedlukningsperioden

planlagde undervisningen løbende (tabelbilag B, tabel 8)

En del af kommunikationen fra lederne til lærerne har omhandlet retningslinjer for selve afviklin-

gen af undervisningen, herunder hvorvidt og hvordan (dele af) undervisningen kunne foregå virtu-

elt, at der skulle være opgaver og arbejde til eleverne hver dag under passende hensyntagen til de-

res alder og klassetrin, og at lærerne skulle forholde sig til, hvordan de under de nye vilkår kunne

skabe variation i nødundervisningen.

Virtuel undervisning og forudsætninger for den digitale

omstilling

I nedlukningsperioden foregik en del af fjernundervisningen som virtuel undervisning på for-

skellige platforme. For mange lærere var dette nyt og krævede omstilling. Ledelsens ramme-

sætning og kommunikation i forbindelse med den digitale omstilling har derfor været vigtig.

Spørgeskemabesvarelserne viser, at omstillingen for lærerne handlede om udvikling af deres

tekniske samt didaktiske og pædagogiske kompetencer ifm. den virtuelle undervisning. Det

handlede ikke om mangel på it-udstyr. Af figur 3.3 ses det, at ifølge lederne havde stort set alle

lærerne (91 %) den nødvendige hardware, da nedlukningen indtraf. Der ses imidlertid en større

Danmarks Evalueringsinstitut

BUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 117: Delrapporter om erfaringer med nødundervisning under COVID-19-pandemien, fra børne- og undervisningsministeren

Grundskolers erfaringer med nødundervisning under covid-19-pandemien

Ledelse og rammesætning

variation i lærernes tekniske samt didaktiske og pædagogiske kompetencer ifm. virtuel under-

visning. I alt 64 % af lederne vurderer, at alle/næsten alle (16 %) eller størstedelen (48 %) af læ-

rerne har haft de nødvendige tekniske kompetencer, hvorimod i alt 37 % af lederne vurderer, at

kun omkring halvdelen af lærerne eller færre havde disse kompetencer. Et lignende billede teg-

ner sig jf. figur 3.3 for ledernes vurdering af, hvorvidt lærerne har de har de nødvendige didakti-

ske og pædagogiske kompetencer ifm. digital afvikling af undervisningen. I kapitel 4 ser vi på,

hvordan virtuel undervisning kræver noget andet af lærerne rent didaktisk og pædagogisk end

den almindelige undervisning.

FIGUR 3.3

Hvor stor eller lille en del af det undervisende personale havde

følgende, da nedlukningsperioden indtraf (n = 612):

Nødvendigt hardware ifm. den digitale afvikling af

undervisningen, herunder computer, tablets, mv.

Nødvendigt software ifm. den digitale afvikling af

undervisningen, herunder programmer, platforme,

digitale læremidler, mv.

2 21

Nødvendige tekniske kompetencer ifm. den digitale

afvikling af undervisningen

Nødvendige didaktiske og pædagogiske kompetencer

ifm. digital afvikling af undervisningen

Alle/næsten alle

Størstedelen

20 %

40 %

En mindre del

60 %

80 %

100 %

Omkring halvdelen

Ingen/næsten ingen

Kilde: Spørgeskemaundersøgelse blandt ledere, Danmarks Evalueringsinstitut, 2020.

Note: Figuren indeholder afrundede tal, hvormed de ikke altid summerer til 100.

Note: Tabelbilag B, tabel 9-12.

Skolelederne har i spørgeskemaet svaret på, i hvilken grad de rammesatte vejledning, sparring

og vidensdeling om digital afvikling af undervisning for underviserne. Svarene viser, at i alt 83

% af lederne i nogen (47 %) eller i høj grad (36 %) havde fokus på at rammesætte tekniske

aspekter i den digitale afvikling af undervisning, samt at i alt 75 % af lederne i nogen (50 %) el-

ler høj grad (25 %) havde fokus på rammesætning af didaktiske og pædagogiske aspekter i den

digitale afvikling af undervisningen. Dog fremgår det også, at i alt 18 % af lederne enten i min-

dre grad (15 %) eller slet ikke (3 %) har rammesat vejledning om de tekniske aspekter i den digi-

tale afvikling af undervisning, og for de didaktiske og pædagogiske aspekter af den digitale un-

dervisning gælder det for i alt 26 % af lederne, at de enten i mindre grad (23 %) eller slet ikke (3

%) har rammesat vejledningen (tabelbilag B, tabel 13-14).

Den kvalitative analyse viser, at nogle ledere lod det være op til medarbejderne selv at beslutte,

hvorvidt og hvordan undervisningen kunne tilrettelægges virtuelt, mens andre ledere meldte

mere klart ud om dette, ved fx krav om at eleverne skulle tjekke ind på et bestemt tidspunkt om

morgenen. På en af caseskolerne har man prioriteret en hurtig opkvalificering af medarbejdere

gennem et fælles onlinekursus i tekniske aspekter af brug af den udvalgte platform. Derudover

Danmarks Evalueringsinstitut

BUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 117: Delrapporter om erfaringer med nødundervisning under COVID-19-pandemien, fra børne- og undervisningsministeren

Grundskolers erfaringer med nødundervisning under covid-19-pandemien

Ledelse og rammesætning

er indtrykket fra analysen af interviewene, at opkvalificering er sket mere ad hoc og primært

gennem kollegial sparring med idéer og input fra eleverne selv.

3.3.2

Dansk og matematik har været prioriteret højest, men flere fag blev

efterhånden koblet på

Skolerne har ifølge bekendtgørelsen om nødundervisning under nedlukningen (BEK 242,

19.3.2020) skullet gennemføre nødundervisning efter den enkelte elevs behov i den udstrækning,

det var praktisk muligt i den ekstraordinære situation. Skolerne har ikke været forpligtet til fx et be-

stemt antal undervisningstimer eller en given fagdækning. Skolerne er ikke generelt forpligtet til at

yde erstatningsundervisning, men lederen skal vurdere om der er nogle elever, der undtagelsesvist

har behov for supplerende undervisning eller anden støtte efter nødundervisningens ophør (BEK

242, 19.3.2020, §7, stk. 2). Som beskrevet ovenfor i afsnit 3.2 viser spørgeskemaundersøgelsen

blandt skoleledere, at de ældste elever i udskolingen fik en bredere fagdækning i nødundervis-

ningsperioden som helhed end de yngste elever (se figur 3.2).

Specifikt i forhold til nedlukningsperioden peger interviewene med lederne på, at der især blev pri-

oriteret undervisning i dansk og matematik og herefter i sprogfagene. At disse fag blev prioriteret

højt, begrunder lederne bl.a. med de bindende og vejledende timetal, der under normale omstæn-

digheder er gældende, men også med de praktiske udfordringer der var forbundet med på afstand

at undervise i fag som idræt, musik, madkundskab og fysik/kemi. I bekendtgørelsen om nedluk-

ningsperioden står der da også eksplicit, at pligten til at give nødundervisning ikke omfatter prak-

tisk orienteret undervisning, hvor det vil være forbundet med uforholdsmæssige faglige, praktiske

eller sikkerhedsmæssige vanskeligheder at gennemføre undervisningen uden samtidig tilstedevæ-

relse af underviser og elever (BUVM, 2020a).

Undervejs i nedlukningsperioden inddrog lærerne flere fag i undervisningen. Hvor man i starten af

perioden prioriterede dansk og matematik, tegner interviewene med lederne et billede af, at flere

fag blev koblet på undervejs. Nedlukningsperioden varede længst for de ældre elever, men også for

de yngre elever tegner der sig et billede af, at de blev undervist i flere forskellige fag hen imod slut-

ningen af nedlukningsperioden, sammenlignet med da den indtraf. Interviewene indikerer to mu-

lige forklaringer. For det første blev lærerne mere fortrolige med de nye vilkår og muligheder for un-

dervisningen, og formentligt af den grund fik de mere overskud til at inddrage flere fag. For det an-

det beskrives, at både lederne og lærerne i løbet af perioden blev bevidste om at gøre, hvad de

kunne for at skabe variation for eleverne i den anderledes skoledag – variation, som bl.a. handlede

om inddragelse af flere forskellige fag.

Ifølge de interviewede lærere har meldingen fra ledelserne i nedlukningsperioden i høj grad været,

at de ældste elever skulle have undervisning i alle eller så mange af deres fag som muligt. Det

skyldtes hensynet til, at disse elever muligvis skulle til afgangsprøver, hvilket på daværende tids-

punkt endnu ikke var afklaret.

3.3.3

Lederne har tydeligt signaleret, at kontakten til eleverne var vigtig for

trivslen og relationerne

I analysen af det kvalitative datamateriale ses det, at det har været en prioritet for skolerne at fast-

holde kontakten til eleverne i nedlukningsperioden. Der er fra skole til skole forskel på, hvordan

Danmarks Evalueringsinstitut

BUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 117: Delrapporter om erfaringer med nødundervisning under COVID-19-pandemien, fra børne- og undervisningsministeren

Grundskolers erfaringer med nødundervisning under covid-19-pandemien

Ledelse og rammesætning

denne kontakt er foregået. Fælles for skolerne er, at man har været optaget af at have en fornem-

melse af elevernes trivsel, hvilket især gjorde sig gældende for den sammensatte gruppe af elever,

der på forskellig vis har nogle særlige behov. Fokusset på elever med særlige behov uddybes i et

separat tema i afsnit 4.5.

De retningslinjer, der er blevet meldt ud om kontakt til skolens elever har fx omhandlet, at lærerne

skulle sikre visuel kontakt i den virtuelle undervisning, altså at læreren decideret kunne se ele-

verne, når de fx tjekkede ind på

Microsoft Teams

om morgenen. En anden måde at sikre kontakten

har været ved, at lærerne sørgede for at få opgaver retur fra eleverne for derigennem at kunne se,

”om der skete noget derhjemme”, som en leder udtrykker det i et interview. Andre typer af ret-

ningslinjer bestod i, at lærerne skulle have kontakt til forældrene og derigennem have føling med

elevens trivsel og faglige arbejde, eller at AKT-lærerne skulle arbejde på at sikre kontakt til skolens

elever med særlige behov.

Lederne peger i interviewene på, at der var forskel på, hvordan lærerne arbejdede med at sikre

kontakt til eleverne afhængig af klassetrin. Især tog nogle lærere undertiden telefonisk eller fysisk

kontakt til de yngre elever, som i mindre grad anvendte virtuelle fora i undervisningen, samt disse

elevers familier. Både ledere og lærere fortæller om tilfælde, hvor lærere opsøgte familierne og af-

leverede bøger eller andre analoge opgaver, så eleverne havde noget at arbejde med. En leder for-

klarer, at disse besøg også blev brugt til at vedligeholde relationerne til eleverne:

Der var nogle ude og aflevere bamser for at vedligeholde relationen og for at sige, at der er no-

get, der er normalt, og ’jeg er her endnu – jeg er bare ikke sammen med jer.’

Skoleleder

I tråd med ovenstående giver nogle ledere i interviewene udtryk for, at de har meldt ud, at det un-

dervisende personale i første omgang skulle have fokus på elevernes trivsel samt kontakten og re-

lationen til dem, og at dette arbejde til en start havde højere prioritet end den faglige undervisning.

Det skyldtes bevidstheden om, at nogle børn var meget utrygge ved situationen.

Familiens støtte og rammer har været afgørende for

børnene deltagelsesmuligheder

Elevernes deltagelsesmuligheder, faglige udvikling og generelle trivsel var i nedlukningspe-

rioden påvirket af familiens støtte og rammer. Familierne havde selvsagt meget forskellige

vilkår og betingelser for at understøtte deres børns deltagelse i nødundervisningen. Fx var

det forskelligt, om familierne havde tilstrækkelig adgang til det nødvendige it-udstyr og til-

hørende it-færdigheder, om forældrene kunne hjælpe deres børn til at strukturere dagene,

komme i gang med opgaverne og om de kunne hjælpe deres børn med skolearbejdet, når be-

hovet opstod. Også de fysiske rammer og mulighederne for at skabe ro og koncentration om

opgaverne har været forskellige for familierne. EVA’s spørgeskemaundersøgelse viser, at

næsten alle eleverne i 5. og 8. klasse havde det nødvendige it-udstyr til at kunne modtage

undervisning derhjemme (90 % svarer

”Ja”

og 8 % svarer

” Ja, men jeg skulle dele med andre

i hjemmet (fx computer)”

og flertallet (70 %) af eleverne havde sjældent (26 %) eller aldrig (44

%) problemer med at finde et roligt sted at arbejde derhjemme (tabelbilag B, tabel 15-16).

De kvalitative interview med indskolingslærere og indskolingselever vidner dog om, at ad-

gangen til it-udstyr og internet til børnene i nogle familier har været en udfordring. Det er

Danmarks Evalueringsinstitut

BUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 117: Delrapporter om erfaringer med nødundervisning under COVID-19-pandemien, fra børne- og undervisningsministeren

Grundskolers erfaringer med nødundervisning under covid-19-pandemien

Ledelse og rammesætning

heller ikke alle elever, der har kunnet få hjælp til skolearbejdet af deres forældre i det om-

fang, som de er vant til fra skolen, da forældrene typisk også har skullet passe deres arbejde

og evt. mindre søskende samtidig. Konsekvensen heraf er, at elevernes mulighed for hjælp

har været præget af hele familiens situation, både hvad angår tilgængeligt udstyr, mulighed

for ro samt mulighed for løbende hjælp og støtte.

3.4 Skoleledelsens rammesætning for genåbningsperioden

Da skolerne åbnede igen efter nedlukningen, varetog lederne den overordnede organisering af un-

dervisningen, fx skoledagens opbygning, hvorvidt og hvordan eleverne skulle inddeles i mindre

hold, og hvilke lærere der skulle undervise hvilke elever og i hvilke fag. I første fase af genåbningen

var det elever på 0.-5. klassetrin, der vendte tilbage til skolerne. For at begrænse smittekæderne,

skulle skoledagen organiseres, så elever mødte de samme, få elever og lærere hver dag. Det blev

mange steder løst ved at inddele eleverne i mindre hold, som blev undervist af én eller få lærere.

3.4.1

Brug af holddeling og ekstra bemanding til at begrænse smitterisiko

I alt 76 % af skolelederne angiver i spørgeskemaundersøgelsen, at de benyttede sig af holddan-

nelse for alle (63 %) eller størstedelen (13 %) af 0.-5. klasserne i genåbningsperioden (tabelbilag B,

tabel 17). Inddelingen af eleverne betød, at der var behov for at bringe flere medarbejdere i spil.

Halvdelen (51%) af skolelederne angiver, at de havde bedt skolens pædagoger om at varetage flere

timer, hvor de havde det primære ansvar for undervisningen. Halvdelen af skolelederne svarer, at

de havde bedt allerede tilknyttede vikarer om at arbejde flere timer (53 %), ligesom ansættelse af

ekstra vikarer har været en del af løsningen (36 % af lederne svarer, at de ansatte ekstra vikarer

uden læreruddannelse, mens 22 % har haft ansat ekstra læreruddannede vikarer) (tabelbilag B,

tabel 18).

Kombinationen af, at ledelsen satte de overordnede rammer, og at lærere og pædagoger blev til-

knyttet ét eller få hold af elever, havde især to konsekvenser af betydning for undervisningen, da

elever på 0.-5. klassetrin vendte tilbage i genåbningens første fase:

• Lærerne fik større ansvar for at organisere skoledagen med pauser og skift mellem faglige aktivi-

teter.

• Lærernes kompetencer blev afgørende for, hvilke fag der blev undervist i.

3.4.2

Lærerne fik i den første fase af genåbningen større ansvar for dagens

struktur og mere sammenhængende tid med eleverne i 0.-5. klasse

Idet lærerne i videst muligt omfang skulle være sammen med de samme elever for at begrænse

smitterisikoen, havde lærerne i indskolingen og på mellemtrinnet ofte halve eller hele dage med

det samme lille hold af elever og dermed andre muligheder for at organisere undervisningen end

ellers. En leder forklarer, at den pågældende skole gav lærerne i teamene videre rammer:

Danmarks Evalueringsinstitut

BUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 117: Delrapporter om erfaringer med nødundervisning under COVID-19-pandemien, fra børne- og undervisningsministeren

Grundskolers erfaringer med nødundervisning under covid-19-pandemien

Ledelse og rammesætning

Vi havde slået klokken fra, så pause og andre ting har vi ladet være op til lærerteamet at ar-

bejde med. Vi synes, at når vi ikke var forpligtet på fuld fagrække, og vi havde de her fantastiske

udendørs forhold og fantastisk vejr, så er det op til teamet at planlægge dagene, som de skal se

ud.

Skoleleder

Interview med lærerne viser, at på den ene side muliggjorde den ændrede organisering rum til ele-

vernes faglig fordybelse. Lærerne har kunnet planlægge forløb, der ikke blev afbrudt af lektionsskift

og ikke var styret af de samme krav og mål, som gælder i den almindelige undervisning. En skolele-

der forklarer, at de på skolen ”aldrig har lavet så god skole som i den første halvanden måned af

genåbningen”, fordi eleverne var grupperet i mindre hold, havde kontinuitet med de samme lærere

og mere meningsgivende indhold. På den anden side fortæller lærerne om oplevelsen af at være

”på” hele tiden og uden stop at have ansvar for eleverne både i undervisningen og i pauserne.

3.4.3

Praktiske forhold og lærernes kompetencer afgjorde, hvilke fag der

blev undervist i

Når hvert hold af elever kun mødte én eller to lærere, var det vanskeligt for lederne at opnå fuld

fagdækning på alle klassetrin i genåbningen. Interviewene med skolelederne tegner et billede af, at

det blev prioriteret højt, at eleverne mødte velkendte lærere, da de kom tilbage på skolen. Eleverne

havde fx ofte enten deres dansk- eller matematiklærer – i nogle tilfælde begge lærere, og det var

netop de to fag, lederne prioriterede højest. Praktiske omstændigheder betød, at alle lokaler inkl.

faglokaler blev anvendt til holddeling, og det var derfor ikke alle steder muligt at undervise i de

praktisk-musiske fag, selv da fysisk tilstedeværelse igen blev mulig. Prioriteringen af fagene må

dermed ses i lyset af en række praktiske omstændigheder. En leder forklarer:

Der er rigtig meget logistik og puslespil i det her, men vi forsøgte, i den udstrækning det var mu-

ligt, at få undervist børnene i så meget som muligt og i så mange fag som muligt, men det var

bestemt dansk og matematik, der havde topprioritet.

Skoleleder

Ifølge lederne underviste lærerne i de fag, de havde kompetencer til og mulighed for at undervise i,

og genåbningsperioden blev ligesom nedlukningen præget af en løbende tilpasning. I starten af

genåbningen var det de store fag, der blev prioriteret højest. Men efterhånden blev flere fag føjet til.

Fx begyndte lærerne at dele undervisningsmateriale med deres kolleger, eller de bragte flere af de-

res egne fag i spil. En lærer forklarer fx, at vedkommende startede med kun at undervise i dansk,

men efterhånden udviklede hun temaforløb, hvor også historie og kristendom blev flettet ind i un-

dervisningen. Ud over den udvikling, der skete, i takt med at lærerne fandt sig til rette i den nye si-

tuation, skete der endnu engang organisatoriske ændringer i forbindelse med anden fase af gen-

åbningen, da de ældste elever i 6.-9. klasse kom tilbage på skolerne. Forandringerne indebar bl.a.,

at det blev muligt for lærerne at undervise i flere forskellige fag.

3.4.4

Skoledagen ændrede sig – igen – da de ældste elever kom tilbage

Da eleverne i 6.-9. klasse kom tilbage i skole, blev afstandskravet samtidig ændret fra 2 m til 1 m, og

der var derfor ikke helt det samme behov for at opdele eleverne i hold. I spørgeskemaundersøgel-

sen angiver i alt 59 % af skolelederne, at de benyttede sig af holddannelse for alle (45 %) eller stør-

stedelen (14 %) af 6.-9. klasserne i genåbningsperioden (tabelbilag B, tabel 17). De ældste elever

blev altså i lidt mindre grad end de yngste elever opdelt i hold i genåbningen. Det betød, at skole-

dagen i nogen grad blev mere normaliseret, idet lærerne også kunne bevæge sig mellem flere klas-

ser og dermed dække en større del af fagrækken. En skoleleder forklarer:

Danmarks Evalueringsinstitut

BUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 117: Delrapporter om erfaringer med nødundervisning under COVID-19-pandemien, fra børne- og undervisningsministeren

Grundskolers erfaringer med nødundervisning under covid-19-pandemien

Ledelse og rammesætning

Vi gik væk fra få lærere og gik over til, at det var de lærere, der normalt havde dem [eleverne],

der kom, og så havde vi ekstra fokus på håndhygiejne og at spritte af.

Skoleleder

Boksen nedenfor viser et eksempel på, hvordan dagen var struktureret i hhv. første del af genåb-

ningen, hvor kun 0.-5. klasse var på skolen, og i anden del, hvor alle eleverne var tilbage i skolen.

Eksempel på organisering i genåbningens to faser

Lærere og pædagog i et årgangsteam underviste halve klasser på skift i gen-

åbningens første fase

I første del af genåbningen var hvert årgangsteam på en af caseskolerne ansvarlig for under-

visningen i årgangens tre klasser. Teamet bestod af fem lærere, som derudover fik tilknyttet

én pædagog. Eleverne blev inddelt i halve klasser af ca. 13-14 elever per hold. Læreren eller

pædagogen var sammen med eleverne fra kl. 8.00-12.00 og lagde selv en plan for, hvornår

eleverne holdt pauser. Hver underviser var tilknyttet to hold og kunne på den måde gen-

nemføre den samme undervisning to gange, hvilket gav underviserne mindre forberedelses-

tid.

Klasserne blev undervist af flere lærere i genåbningens anden fase

Klasserne forblev samlet og de holddelinger, der normalt sker på tværs af klasser i forbin-

delse med fx valgfag, blev sat på pause. Skoledagen blev forlænget med en time (ift. den før-

ste fase af genåbningen), så eleverne nu var i skole fra kl. 8.00-13.00. Der blev igen åbnet for

faglokaler undervist i flere fag, og lederen forklarer: ”Det var meldingen herfra, at alle de

fag, der på alle tænkelige måder kan undervises i, skal der undervises i. Og alle skal byde

ind. Så tog vi nogle beslutninger omkring valgfag og tysk/fransk, at det måtte man prøve at

gøre online.”

Selvom færre klasser nu var opdelt i hold, var der stadig behov for at holde klasserne adskilt og

sikre en vis afstand mellem eleverne. Lederne havde derfor fortsat udfordringer med at få perso-

nale og lokaler til at række og bestræbte sig på at finde løsninger, som kunne understøtte en god

undervisning. En leder forklarer fx, at pladsmanglen på skolen blev løst ved at sikre, at alle elever

havde én ugentlig turdag og én ugentlig idrætsdag udendørs, som gav mulighed for både faglig

fordybelse og at indhente noget af den tabte idrætsundervisning. Interviewene viser dog også, at

der var situationer, hvor det var svært at finde løsninger, der muliggjorde god undervisning for alle

elever. På én skole måtte lærerne undervise to hold samtidig ved at være fysisk til stede hos det

ene hold, mens undervisningen blev filmet og vist for det andet hold i et andet lokale. Det betød, at

lærerne ikke kunne se alle sine elever, og eleverne havde svært ved at få tilstrækkelig hjælp fra læ-

reren.

Et greb for nogle skoler var, at eleverne i 6.-9. klasse fortsat blev delvist fjernundervist i genåbnings-

perioden. I spørgeskemaundersøgelsen svarer 31 % af lederne, at for eleverne i 6.-9. klasse foregik

en mindre del af undervisningen i genåbningsperioden som fjernundervisning, 9 % svarer ca. halv-

delen af undervisningen foregik som fjernundervisning, og i alt 6 % svarer, at i genåbningsperioden

foregik størstedelen (3 %) eller al (3 %) undervisningen af de ældste elever som fjernundervisning.

Danmarks Evalueringsinstitut

BUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 117: Delrapporter om erfaringer med nødundervisning under COVID-19-pandemien, fra børne- og undervisningsministeren

Grundskolers erfaringer med nødundervisning under covid-19-pandemien

Ledelse og rammesætning

Denne løsning blev slet ikke i lige så høj grad brugt for eleverne i 0.-5. klasse (tabelbilag B, tabel 19).

Skolelederne og lærerne beskriver i interviewene, at fjernundervisningen fx blev anvendt i sprogfa-

gene, hvor eleverne normalt bliver undervist på hold, der er sammensat på tværs af klasserne, eller

hvis en lærer selv var i risikogruppen for at blive alvorlig syg af Covid-19. Et andet eksempel er, at

eleverne nogle steder er blevet fjernundervist på skift for at sikre nok plads på skolen til at over-

holde afstandskravene.

3.5 Tema: Kommunikation og samarbejde fra hhv. et

ledelses- og lærerperspektiv

3.5.1

Skoleledernes oplevelse af ledelsesopgaven under de forandrede vilkår

Skolelederne betegner hele nødundervisningsperioden som en periode med løbende forandringer,

der betød omfattende arbejde med dels at få de praktiske rammer på plads, dels at tilrettelægge

undervisning inden for de ændrede rammevilkår. Ledelsesopgaven var med andre ord større end

normalt, og lederne løftede den i samarbejde med fx viceskoleleder eller andre i ledelsesteamet.

På tværs af interviewene tegner der sig det billede, at den direkte kontakt fra ledelsen til medarbej-

dere er blevet nedprioriteret til fordel for uddelegeret kontakt, så lederen fx holdt ugentlige møder

med teamkoordinatorer, eller afdelingslederne havde kontakt med alle teamene. Ledelserne har

samtidig været optagede af at være i løbende kontakt med medarbejderne, om end dette har måt-

tet foregå på nye måder. Der er særligt to vilkår, der ændrede medarbejderledelsen i perioden:

• Ændrede kommunikationsformer

• Ledelse af en opdelt medarbejdergruppe.

Ændrede kommunikationsformer har haft sine fordele og ulemper

I nedlukningsperioden og til dels i genåbningsperioden, foregik kontakten mellem ledelsen og

medarbejderne via telefon eller virtuel kommunikation. I interviewene fortæller lærere og ledere, at

de ændrede kommunikationsformer på den ene side havde den fordel, at møderne blev mere ef-

fektive og fokuserede. Det oplevedes især som en fordel, når der skulle gives meddelelser eller

planlægges drift. På den anden side var oplevelsen også, at der var noget, som gik tabt. Dialogen

oplevedes mindre flydende, og især på møder med mange deltagere satte den virtuelle form be-

grænsninger, fordi der skulle tales efter tur, og fordi fornemmelsen for de andre deltagere gik tabt.

Det betød, forklarer lederne, at det var svært at gennemføre relevante pædagogiske diskussioner.

Omvendt havde lederne en oplevelse af, at de individuelle samtaler med medarbejderen funge-

rede godt, som en leder forklarer: ”Vi ringede op og tog os tiden til at få snakket om det, som man

synes var lidt svært, eller [som man] var usikker på, hvad man skulle gøre [ved]”, og påpeger, at det

gav mere rolige samtaler end de korte samtaler, der normalt foregår på lærerværelset.

En opdelt medarbejdergruppe med forskellige arbejdsbetingelser

Et kendetegn ved genåbningen var, at medarbejderne befandt sig i forskellige situationer: Fra at

alle havde været hjemme, var nogle nu tilbage på skolen, mens andre fortsat fjernunderviste hjem-

mefra, inden alle til sidst kom tilbage på skolen. Interviewene peger på, at disse forskellige betin-

gelser var med til at komplicere ledelsesarbejdet, dels fordi medarbejderne stod over for helt for-

skellige hverdage og udfordringer, dels fordi opdelingen af medarbejderne i sig selv kunne skabe

manglende forståelse for hinanden i medarbejdergruppen.

Den kvalitative analyser viser derudover eksempler på en organiseringsform, hvor nogle lærere i

den første fase af genåbningen blev bedt om både at fortsætte med fjernundervisning af de ældste

Danmarks Evalueringsinstitut

BUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 117: Delrapporter om erfaringer med nødundervisning under COVID-19-pandemien, fra børne- og undervisningsministeren

Grundskolers erfaringer med nødundervisning under covid-19-pandemien

Ledelse og rammesætning

klasser og samtidig stå til rådighed for de yngste klasser – enten som tilkaldevikar eller med fast

mødedag fx én dag om ugen Det gjorde betingelserne for fjernundervisning endnu vanskeligere,

fordi arbejdsmængden steg, og muligheden for planlægning blev forringet.

3.5.2

Lærernes oplevelse af det kollegiale samarbejde og af

arbejdsmængden

Af lærernes spørgeskemabesvarelser fremgår, at det kollegiale samarbejde havde vanskelige betin-

gelser især i nedlukningen, men også til dels i genåbningen. I alt 65 % af lærerne angiver, at de i

nedlukningsperioden har haft lidt mindre (23 %) eller meget mindre (42 %) kollegialt samarbejde

og sparring, mens det gælder for i alt 44 % i genåbningen (tabelbilag B, tabel 20-21). Det kvalitative

datamateriale viser ift. det kollegiale samarbejde især forandring i lærernes afholdelse af teammø-

der.

Skemalagte teammøder havde svære betingelser nødundervisningsperioden

I interviewene fortæller lærerne, at de holdt færre møder med deres kolleger end normalt. De sæd-

vanlige skemalagte teammøder ophørte nogle steder helt i nedlukningsperioden, mens de andre

steder efterhånden kom i stand som virtuelle møder. Selv da lærerne kom tilbage på skolen, fort-

satte møderne visse steder virtuelt for at mindske smitterisikoen ved at afholde møderne fysisk. Af

interviewene med lærerne fremgår forskellige perspektiver på samarbejdet i perioden: Der var læ-

rere, som nød at bruge mindre tid på møder, så de kunne arbejde mere fokuseret med kerneopga-

ven, og som trivedes med at arbejde alene. I spørgeskemaundersøgelsen svarer 38 % af lærerne, at

ikke

har savnet sparring i nedlukningsperioden. Det tilsvarende tal for genåbningsperioden er 61

%. Der var dog nogle lærere, der savnede den kollegiale sparring med kolleger og følte sig isolerede

i perioden. I nedlukningsperioden angiver fx 33 % af lærerne, at de savnede sparring om pædago-

giske og didaktiske spørgsmål, 34 % savnede sparring om tilrettelæggelse og gennemførelse af un-

dervisningen, og 28 % savnede sparring om elevtrivsel (tabelbilag B, tabel 22a-22b).

Perioden med nødundervisning var kendetegnet ved, at lærerne stod over for andre opgaver, end

de var vant til –og nye opgaver. Derudover skete der løbende ændringer af vilkårene. De nye ar-

bejdsopgaver og den konstante foranderlighed medvirkede til, at mange lærere oplevede en øget

arbejdsbelastning i denne periode.

Lærerne oplevede en øget omstilling i deres praksis og en øget arbejdsmængde

I spørgeskemaundersøgelsen er lærerne blevet bedt om at prioritere blandt 16 udsagn ift., hvad

der står tilbage som de mest negative erfaringer fra undervisningen i genåbningsperioden. Her an-

giver 17 % at de hele tiden skulle omstille sig til en ny praksis. Til sammenligning overgås denne

andel af lærernes negative erfaringer i genåbningsperioden kun af afstandsreglerne, som hele 24 %

af lærerne identificerede som deres mest negative erfaring i samme periode (tabelbilag B, tabel

23). I et interview beskriver en lærer udfordring med den kontinuerlige omstilling:

Så er du lige nede og hoppe navneord med en 2. klasse, og så suser du ned og har nødundervis-

ning med udskolingseleverne, og så går du ned og hjælper i modtagerklassen, og så går du også

lige hjem og

Zoom’er

med din egen 7. klasse. Og du har dine egne børn, som du stadig skal

hjem til.

Lærer

Omstillingen gjaldt ikke blot i løbet af en arbejdsdag, men også i skiftene mellem nedlukning, gen-

åbningens første fase for de yngste elever og genåbningens anden fase, hvor alle elever var tilbage

på skolen. Det betød, at lærerne løbende skulle tilrettelægge undervisningen på ny, og inter-

viewene viser, at de oplevede, at det bidrog til at øge omfanget af deres arbejde. I nedlukningen

Danmarks Evalueringsinstitut

BUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 117: Delrapporter om erfaringer med nødundervisning under COVID-19-pandemien, fra børne- og undervisningsministeren

Grundskolers erfaringer med nødundervisning under covid-19-pandemien

Ledelse og rammesætning

handlede det især om at finde nye måder at tilrettelægge undervisningen på, så den kunne afvikles

på afstand, mens det i genåbningen havde stor betydning, at lærerne var sammen med de samme

elever i mange timer ad gangen, da man mange steder arbejdede ud fra et princip om, at eleverne

skulle være sammen med så få lærere som muligt for at reducere smitterisikoen. Det betød, at man

i mindre grad fulgte eksisterende skemaer, men i højere grad underviste flere sammenhængende

timer i ét fag eller tværfagligt, jf. afsnit 4.1.6.

I nedlukningen var det især lærerne i udskolingen, som oplevede en øget arbejdsmængde, jf. ne-

denstående figur 3.4. Her ses det, at i alt 56 % af de deltagende udskolingslærere svarer, at de i

nedlukningsperioden har arbejdet mere (30 %) eller meget mere (26 %) end normalt. Dette tal er i

alt 48 % for lærere på mellemtrinnet og i alt 39 % for lærere i indskolingen. I indskolingen oplever i

alt 26 %, at de i nedlukningsperioden har arbejdet mindre (23 %) eller meget mindre (3 %) end nor-

malt.

FIGUR 3.4

I forhold til din almindelige hverdag før covid-19-pandemien, har du så

arbejdet mere eller mindre i nedlukningsperioden? (n = 668)

Udskoling (7-10. klasse)

Mellemtrin (4-6. klasse)

Indskoling (0-3. klasse)

20 %

Meget mere

Mere

40 %

Det samme

Mindre

60 %

Meget mindre

80 %

100 %

Kilde: Spørgeskemaundersøgelse blandt lærere, Danmarks Evalueringsinstitut, 2020.

Note: Tabelbilag B, tabel 24.

Interviewene peger på, at en mulig del af forklaringen på forskellen i den oplevede arbejdsmængde

kan være, at undervisningen af indskolingseleverne i højere grad foregik ved, at eleverne skulle løse

opgaver og udføre aktiviteter efter lærernes anvisninger (lagt ud på fx

Aula, Meebook

mv.), mens

lærerne i undervisning af de ældre elever i højere grad var i direkte kontakt med eleverne gennem

fx synkron virtuel undervisning.

Interviewene med lærerne peger på, at deres oplevelse af en øget arbejdsmængde især drejede sig

om to forhold: For det første krævede fjernundervisning tilvænning og tilpasning, hvilket var tids-

krævende, og for det andet krævede det både tid og fleksibilitet at stå til rådighed for og sikre lø-

bende kontakt med eleverne.

Fjernundervisning krævede tilvænning og tilpasning

Fjernundervisning var en uvant undervisningsform for lærerne. Det betød, at de måtte tilrettelægge

undervisningen på nye måder, og oplevelsen var, at det kunne kræve mere forberedelsestid. Det

gjaldt fx i de tilfælde, hvor lærerne udarbejdede instruktionsvideoer til eleverne og dermed skulle

forberede et manuskript for undervisningen, eller når de opdelte eleverne i mindre hold i den virtu-

elle undervisning for at sikre god kontakt med alle elever og derfor måtte gentage undervisningen

ad flere omgange, inden de havde været omkring alle elever i klassen. Interviewene peger på, at

efterhånden som lærerne gjorde sig erfaringer med fjernundervisningen, kunne de bedre tilrette-

lægge undervisningen, så arbejdsmængden blev oplevet som mere overkommelig. Én erfaring, der

Danmarks Evalueringsinstitut

BUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 117: Delrapporter om erfaringer med nødundervisning under COVID-19-pandemien, fra børne- og undervisningsministeren

Grundskolers erfaringer med nødundervisning under covid-19-pandemien

Ledelse og rammesætning

især står frem fra interviewene, er, at lærerne i den første fase af nedlukningen gav eleverne mange

skriftlige opgaver, men snart oplevede, at de druknede i arbejdet med at rette de skriftlige opgaver.

Det gav afsæt for at omlægge til flere mundtlige øvelser eller at give eleverne en fælles, mundtlig

tilbagemelding frem for at rette alle opgaver skriftligt.

I nedlukningen var det tidskrævende at stå til rådighed for kontakt med eleverne

Da eleverne blev sendt hjem pga. nedlukningen, var det en uventet og uvant situation for både læ-

rere og elever. I interviewene fortæller lærerne, at de gerne ville hjælpe eleverne igennem den eks-

traordinære periode, og at de var ”på” på en anden måde en normalt. En lærer forklarer:

Eleverne havde brug for én meget mere som menneske end som underviser tit, fordi det også

bare var presset, stressende, usikkert for dem, tror jeg.

Lærer

Under nedlukningen var der ikke en klar afgrænsning af arbejdsdagene. I interviewene fortæller læ-

rerne, at det var svært at sætte grænser for, hvornår de svarede på beskeder fra eleverne. Dels

kunne det tage lang tid at nå at besvare alle beskeder, især hvis lærerne var optaget af undervis-

ning, og besvarelser kunne trække ud til sent på eftermiddagen, og dels kunne eleverne skrive be-

skeder sent på dagen eller tidligt om morgenen, fordi de arbejdede i deres egen rytme.

3.5.3

I genåbningen fyldte lærernes undervisningstid mere

Især lærerne i indskolingen og på mellemtrinnet angiver, at de i genåbningen oplevede, at deres

arbejdsmængde var større end normalt. Figur 3.5 viser, hvordan de lærere, der har besvaret spør-

geskemaet, oplever deres arbejdstid i genåbningsperioden. I alt 50 % af lærere fra indskolingen an-

giver, at de arbejdede mere (35 %) eller meget mere (15 %) end normalt, mens de tilsvarende an-

dele for lærere på mellemtrinnet var 32 % og 15 % (i alt 47 %). Til sammenligning angiver i alt 39 %

af lærerne i udskolingen, at de arbejdede mere (30 %) eller meget mere (9 %).

FIGUR 3.5

I forhold til din almindelige hverdag før covid-19 pandemien, har du så

arbejdet mere eller mindre i genåbningsperioden? (n = 668)

Udskoling (7-10. klasse)

Mellemtrin (4-6. klasse)

Indskoling (0-3. klasse)

20 %

Meget mere

Mere

40 %

Det samme

Mindre

60 %

Meget mindre

80 %

100 %

Kilde: Spørgeskemaundersøgelse blandt lærere, Danmarks Evalueringsinstitut, 2020.

Note: Tabelbilag B, tabel 25.

I interviewene fortæller lærerne, at da de kom tilbage på skolen, gik dagene med undervisning og

opsyn med eleverne. Det betød, at forberedelse og teamsamarbejde i vid udstrækning foregik

hjemmefra, og at andre funktioner som fx vejledning eller læseløft var aflyst. Interviewene tegner et

billede af, at der var et stort spænd i lærernes arbejdstid og dermed også i oplevelsen af arbejdsbe-

Danmarks Evalueringsinstitut

BUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 117: Delrapporter om erfaringer med nødundervisning under COVID-19-pandemien, fra børne- og undervisningsministeren

Grundskolers erfaringer med nødundervisning under covid-19-pandemien

Ledelse og rammesætning

lastningen, og hvordan lærere oplevede den ”uafbrudte” tid med eleverne. I den ene ende af spæn-

det findes lærere, som underviste til kl. 12, og som oplevede, at de havde en mere rolig og fokuse-

ret dag, fordi de kunne koncentrere sig om kerneopgaven og havde god tid til at forberede under-

visning til en lille gruppe elever. En lærer, der underviste to hold på samme trin, forklarer:

Ens forberedelse bliver til to moduler. Det er det samme, du kører med det første hold, og så

kører du det med det andet hold, så derfor kan man gå mere til bunds.

Lærer

I den anden ende af spændet findes lærere, som oplevede at have fået længere arbejdsdage og fx

underviste uden pause fra kl. 8.00-14.00. En lærer forklarer, at de oplevede at være ”de eneste, der

var på klassen, og skulle dække alle timerne og alle frikvarterne”, og en anden lærer beskriver der-

for perioden som ”umenneskeligt hård”. En leder peger på, at:

Det fungerede, fordi vi vidste, det var en afgrænset periode. Jeg synes, at vi trak rigtig meget på

lærerne. Det dér med, at du skal stå og varetage en kæmpe fagrække, som du ikke selv har, og

du har opsyn med børnene uafbrudt.

Leder

Ifølge EVA’s analyse af det kvalitative datamateriale oplevede lærerne et øget arbejdspres især i

den anden fase ad genåbningen, hvor alle elever vendte tilbage til skolen. Nogle lærere skulle fx

undervise på skolen og samtidig varetage fjernundervisning, ligesom nogle lærere underviste med

”nabotilsyn”, dvs. flere hold samtidigt.

Danmarks Evalueringsinstitut

BUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 117: Delrapporter om erfaringer med nødundervisning under COVID-19-pandemien, fra børne- og undervisningsministeren

Grundskolers erfaringer med nødundervisning under covid-19-pandemien

4 Nødundervisnings tilrettelæggelse

samt elevernes oplevelse og udbytte

4.1 Struktur og undervisningsformer i nedlukningsperioden

Under nedlukningen så skoledagens struktur og tilrettelæggelsen af undervisningen meget forskel-

lig ud, både fra skole til skole, på tværs af klassetrin og undervejs i nedlukningsperioden. På tværs

af disse forskelle tegner der sig et generelt billede af, at de yngre elever i høj grad blev bedt om at

løse opgaver derhjemme efter anvisninger, som lærerne lagde ud på fx

Aula

eller læringsplatfor-

mene

MeeBook

MinUddannelse.

De lidt ældre elever, som er mere vant til på egen hånd at bruge

læringsplatformene og forskellige digitale læringsmidler, modtog i højere grad virtuel undervis-

ning.

4.1.1

Eleverne mødte forskellige undervisningsformer afhængig af deres

alder og dermed deres erfaring med digitale redskaber og platforme

Under nedlukningen så skoledagen ret forskellig ud for hhv. de yngste og de ældste elever. De æld-

ste elever er mere fortrolige og har større erfaring med at udføre skolearbejde på tablets/compu-

ter, anvende forskellige digitale læremidler og undervisningsrelaterede kommunikationsplatforme

end de yngre elever. De ældre elever havde dermed under nedlukningen alt andet lige flere under-

visningsmuligheder, som var vanskeligere at praktisere for de yngre elever. De yngste elever var

ikke i samme grad fortrolige med digitale redskaber og platforme, og havde derfor sværere ved at

modtage virtuel undervisning og på egen hånd bruge digitale læremidler og platforme – eller i det

hele taget arbejde på computer – i forbindelse med undervisningen.

Lærerne forklarer i interviewene, at det var vanskeligt at nå eleverne i indskolingen. Som vi skal se i

afsnit 4.1.2, havde indskolingseleverne fx i meget begrænset omfang klasseundervisning via ek-

sempelvis

Skype

i nedlukningsperioden. Det har især at gøre med, at de yngste elever ikke er så

vant til at arbejde på computere og ikke kan forventes selv at finde diverse digitale platforme og

logge på dem. En lærer fortæller om denne udfordring:

Altså, det er jo selvfølgelig super svært at nå ud til de små. Det var da en udfordring. Hvordan

rammer man dem med noget, de magter, og noget de overhovedet lærer noget af? Og hvordan

får de trænet læsning? Som vi jo synes er mega vigtigt? Hvordan håndterer de en computer? Alt

var jo pludselig på computer, hvor de er vant til at sidde med en fysisk bog. Det synes jeg da var

en udfordring. […] Rammerne omkring det var ok, men at ramme børnene var vanskeligt.

Lærer

Kendetegnende for de yngre elevers undervisning var, at de fik anvisninger fra læreren til at arbejde

med forskellige materialer og løse forskellige typer af opgaver hjemme, evt. med hjælp fra foræl-

drene. I sådanne tilfælde sendte lærerne typisk ugeplaner til elever og forældre med beskrivelse af

Danmarks Evalueringsinstitut

BUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 117: Delrapporter om erfaringer med nødundervisning under COVID-19-pandemien, fra børne- og undervisningsministeren

Grundskolers erfaringer med nødundervisning under covid-19-pandemien

Nødundervisnings tilrettelæggelse samt elevernes oplevelse og udbytte

forskellige opgaver, samt hvornår og hvordan eleverne kunne løse dem. Eleverne fik således en

større mængde opgaver på én gang og en løsere struktur på dagen, hvor de selv kunne bestemme,

hvornår de arbejdede med hvad. ”Jeg sendte hjem, hvad jeg vurderede, at de kunne nå de første

14 dage,” fortæller en lærer fx. En anden lærer siger:

Vi lavede en gammeldags ugeplan i en pdf, hvor forældrene kunne se, hvad vi ville arbejde med

i de forskellige uger. De måtte selv bestemme hvornår og hvordan, det passede forældrene.

Men igennem en bestemt uge skulle man lave x antal sider i de forskellige bøger.

Lærer

Det kvalitative datamateriale vidner om, at en relativt løs struktur, som citatet ovenfor er et eksem-

pel på, kunne være vanskelig at håndtere for nogle elever, store som små. Lærere beskriver i inter-

viewene, at ”det hele flød sammen”, og at nogle elever blev kede af det eller frustrerede, hvis de

havde svært ved selv at skabe struktur for dagen og kunne, ifølge en lærer, opleve, at de mange op-

gaver, som de fik tilsendt, kunne virke uoverskuelige. Nogle elever brugte meget kort tid på opga-

verne og nåede meget lidt, mens andre meget pligtopfyldende elever kunne have svært ved at

sætte grænser for, hvor meget skolen skulle fylde. Sidstnævnte kunne fx frygte at være bagud, og

nogle elever endte med at føle sig meget pressede, forklarer lærerne. Dette er en pointe, som også

gør sig gældende for elever i udskolingen, selvom der tegner sig det mønster i de kvalitative data,

at de ældste elever havde en mere vant struktur i forhold til eleverne i indskolingen.

Eleverne havde i vid omfang brug for hjælp til at planlægge og strukturere deres skolearbejde – det

gjaldt ikke kun de yngste elever, men også nogle elever på mellemtrinnet og i udskolingen. I spør-

geskemaundersøgelsen har elever på 5. og 8. klassetrin svaret på, hvorvidt de har fået hjælp af de-

res forældre eller andre derhjemme til at planlægge og strukturere skolearbejdet i nedlukningspe-

rioden. Når besvarelserne kobles til registerdata om nationale test, ses der jf. tabel 4.1 særligt

blandt 5. klasseeleverne en forskel på, i hvor høj grad elever med hhv. et fagligt svagt og fagligt

stærkt udgangspunkt

fik den slags hjælp. Blandt 5. klasseeleverne har 45 % af dem med et fagligt

svagt udgangspunkt svaret, at de fik hjælp til at planlægge og strukturere deres arbejde hver dag,

mod 25 % af eleverne med et fagligt stærkt udgangspunkt. Blandt 8. klasseelever angiver 14 % af

eleverne med et fagligt svagt udgangspunkt, og 5 % af eleverne med et fagligt stærkt udgangs-

punkt, at de fik hjælp til førnævnte.

4 Vi har opdelt eleverne, der har svaret på spørgeskemaet, i kvartiler, opgjort efter, hvordan de har klaret sig i tidligere nationale test i

dansk og matematik, jf. bilag A. Denne opdeling af elever bruger vi til at undersøge, om elever med hhv. et fagligt stærkt udgangs-

punkt og et fagligt svagt udgangspunkt har oplevet nødundervisningen forskelligt iht. deres spørgeskemabesvarelser.

Danmarks Evalueringsinstitut

BUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 117: Delrapporter om erfaringer med nødundervisning under COVID-19-pandemien, fra børne- og undervisningsministeren

Grundskolers erfaringer med nødundervisning under covid-19-pandemien

Nødundervisnings tilrettelæggelse samt elevernes oplevelse og udbytte

TABEL 4.1

Hjælp til at strukturere skolearbejde i nedlukningsperioden blandt elever

i 5. og 8. klasse i nedlukningen, opdelt efter fagligt udgangspunkt

Fik du hjælp af dine forældre eller andre derhjemme til at planlægge og strukturere dit skolearbejde?

Elever i 5. klasser, opdelt efter

laveste og l øverste kvartil i

tidligere nationale test

Nederste

kvartil (n=105)

Hver dag

3-4 gange om ugen

1-2 gange om ugen

Mindre end en gang om ugen

Aldrig

Jeg havde ikke brug for hjælp

Total

100

Øverste

kvartil (n=101)

100

Elever i 8. klasser, opdelt efter

laveste og øverste kvartil i

tidligere nationale test

Nederste

kvartil (n=102)

100

Øverste

kvartil (n=98)

100

Kilde: Spørgeskemaundersøgelse blandt elever, Danmarks Evalueringsinstitut, 2020.

Note: Procenterne summer ikke til 100, da decimalerne er blevet afrundet.

Note: Der er kun inkluderet elever fra øverste og laveste kvartiler, da der er fokus på elever med hhv. et fagligt stærkt og

et fagligt svagt udgangspunkt, her opgjort ved deres præstationer på tidligere nationale testresultater.

Note: En chi

-test viser en p-værdi = 0,009 for forskellen mellem øverste og laveste kvartil i 5. klasse. En chi

-test viser en

p-værdi < 0,001 for forskellen mellem øverste og laveste kvartil i 8. klasse.

Note: Tabelbilag B, tabel 83-84.

4.1.2

Dagens struktur ændrede sig gennem nedlukningsperioden

Data fra interviewene viser, at lærerne undervejs i perioden ændrede på strukturen for dagen. Det

skyldes, at de, i takt med at de gjorde sig erfaringer med fjernundervisningsformen, blev klogere på,

hvad der virkede hhv. godt og mindre godt for netop deres klasser. Der er således eksempler på, at

lærere har startet med at udarbejde ugeplaner, men lavede det om til, at klassen mødtes hver mor-

gen på fx

Microsoft Teams,

hvor læreren så præsenterede opgaverne. Andre lærere bad eleverne

ringe, når de var færdige med deres opgaver, for så dernæst at få de næste opgaver præsenteret.

Derudover tegner det kvalitative datamateriale et billede af, at strukturen undervejs i nedlukningen

nogle steder har bevæget sig i retning af en organisering med hele fagdage eller længere moduler

med samme fag og væk fra flere skift mellem fag på samme dag.

4.1.3

De ældste elever blev oftere undervist virtuelt, mens de yngste fik

skriftlige instruktioner

Figur 4.1 illustrerer, at der var forskel på, hvilke undervisningsformer eleverne mødte i nedluknings-

perioden afhængig af klassetrin:

Danmarks Evalueringsinstitut

BUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 117: Delrapporter om erfaringer med nødundervisning under COVID-19-pandemien, fra børne- og undervisningsministeren

Grundskolers erfaringer med nødundervisning under covid-19-pandemien

Nødundervisnings tilrettelæggelse samt elevernes oplevelse og udbytte

FIGUR 4.1

Undervisningsformer fordelt på indskoling, mellemtrin og udskoling

100 %

80 %

60 %

40 %

20 %

Mellemtrin

Indskoling

Udskoling

Jeg gennemførte

klasseundervisning

via Skype, Teams,

Google Meet, Zoom

eller lignende

Jeg bad eleverne Jeg bad eleverne Jeg bad eleverne Jeg gav eleverne Jeg brugte digitale

læremidler i

om at arbejde

om at arbejde om at løse opgaver, individuel feedback

undervisningen (fx

selvstændigt med sammen med andre der indebar, at de

på opgaver

fagportaler,

opgaver (læse, lave i klassen om at løse forlod skærmen (fx

læringsspil, iBøger,

bage kage, bruge

digitale opgaver,

opgaver eller

mv.)

kroppen, gå i

skrive tekster eller

projekter

naturen eller

lignende)

Kilde: Spørgeskemaundersøgelse blandt lærere, Danmarks Evalueringsinstitut, 2020.

Note: Figuren viser kun svarprocenter for svarkategorierne ”I høj grad” og ”I nogen grad”. De to andre svarkategorier

var hhv. ”I mindre grad” og ”Slet ikke”.

Note: n = 172 for indskoling, n = 233 for mellemtrin og n = 263 for udskoling.

Note: Figuren indeholder afrundede tal, hvormed de ikke altid summerer til 100.

Note: Tabelbilag B, tabel 32a-f.

En af variationerne på tværs af klassetrin er, hvor meget klasseundervisning der er gennemført via

Skype

og andre virtuelle fora. Jo yngre eleverne er, jo mindre har denne undervisningsform fyldt.

Hvor i alt 83 % af udskolingslærerne i spørgeskemaundersøgelsen i nogen (33 %) eller høj grad (50

%) benyttede sig af denne undervisningsform, gjaldt det for i alt 49 % af lærerne på mellemtrinnet

og i alt 16 % af lærerne i indskolingen (jf. tabelbilag B, tabel 32a).

I det følgende uddybes tallene fra figuren, og det beskrives, hvordan eleverne oplevede de under-

visningsformer, de mødte under nedlukningen, samt hvilke didaktiske og pædagogiske overvejel-

ser lærerne gjorde sig om tilrettelæggelse af fjernundervisningen.

Eleverne arbejdede i høj grad alene og savnede at bruge hinanden i undervisningen

På tværs af klassetrin har lærerne jf. figur 4.1 især gjort brug af at bede eleverne om at arbejde selv-

stændigt med opgaver og at bruge digitale læremidler i undervisningen. På tværs af trinnene har

langt størstedelen af lærerne (hhv. 94 %, 95 % og 92 % for indskoling, mellemtrin og udskoling) i

nogen eller i høj grad bedt eleverne om at arbejde selvstændigt med opgaver. Eleverne har således

uanset alder generelt arbejdet meget selvstændigt med opgaveløsning i nedlukningen. Eleverne

oplevede dette som en stor kontrast til den måde, hvorpå de i en normal undervisningssituation

plejer at bruge hinanden, arbejder sammen i makkerpar eller indgår i gruppearbejde. I både inter-

viewene med eleverne og lærerne går det igen, at det individuelle arbejde kunne være en kilde til

manglende motivation hos eleverne. En lærer forklarer:

Danmarks Evalueringsinstitut

BUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 117: Delrapporter om erfaringer med nødundervisning under COVID-19-pandemien, fra børne- og undervisningsministeren

Grundskolers erfaringer med nødundervisning under covid-19-pandemien

Nødundervisnings tilrettelæggelse samt elevernes oplevelse og udbytte

Der er jo også rigtig mange, der nyder samarbejdet, bruger det som motivation at sidde og lave

noget sammen med jævnaldrende. Det kunne vi ikke rigtig give dem. Det var det, jeg forsøgte at

gøre på

Teams

i grupper.

Lærer

Trods denne opmærksomhed på vigtigheden af at kunne arbejde sammen, har lærerne kun i min-

dre grad bedt eleverne i indskolingen og på mellemtrinnet om at arbejde sammen virtuelt i nedluk-

ningsperioden. Af figur 4.1 fremgår det, at i alt 3 % af lærerne i indskolingen i nogen eller høj grad

har bedt eleverne om at arbejde sammen med andre i klassen om at løse opgaver. For lærerne på

mellemtrinnet var dette tal 25 % og for lærerne i udskolingen var tallet 63 %. Det samme billede

genfindes i elevernes spørgeskemabesvarelser. Her ses, at i alt kun 14 % af 5. klasseeleverne ople-

vede, at deres lærer bad dem arbejde sammen i grupper dagligt (5 %) eller tre-fire gange om ugen

(9 %). For de ældre elever var gruppearbejde mere udbredt i perioden. I alt svarer 24 % af 8. klasse-

eleverne, at de dagligt eller tre-fire gange om ugen af læreren blev bedt om at arbejde sammen

med klassekammerater. Spørgeskemabesvarelserne indikerer endvidere, at de ældre elever i hø-

jere grad end de yngre elever selv tog initiativ til at arbejde sammen med klassekammerater (tabel-

bilag B, tabel 33b, 33c). Interviewene med eleverne peger på, at eleverne fandt det svært at moti-

vere sig selv, når de sad alene, hvilket vil blive udfoldet i det næste afsnit.

4.1.4

Det var svært at skabe variation i undervisningen

Det var en udfordring for lærerne at tilrettelægge og gennemføre varieret undervisning i nedluknin-

gen. Dette giver lærerne udtryk for i interviewene, og det er en vurdering, som ligger i tråd med ele-

vernes oplevelse af, at undervisningen i nedlukningen var mere ensformig. I spørgeskemaundersø-

gelsen blandt lærere svarer i alt 72 % (jf. figur 4.2), at de har fundet det sværere at variere undervis-

ningen. Af figuren ses ligeledes, i hvor høj grad andre aspekter af undervisningen har været sværere

eller nemmere for lærerne i nedlukningsperioden.

Danmarks Evalueringsinstitut

BUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 117: Delrapporter om erfaringer med nødundervisning under COVID-19-pandemien, fra børne- og undervisningsministeren

Grundskolers erfaringer med nødundervisning under covid-19-pandemien

Nødundervisnings tilrettelæggelse samt elevernes oplevelse og udbytte

FIGUR 4.2

I forhold til din almindelige undervisning før covid-19 pandemien, har

følgende været nemmere eller sværere i din undervisning i

nedlukningsperioden? (n = 668)

Sikre trivsel hos den enkelte elev

Give eleverne individuel feedback

Skabe mulighed for faglig fordybelse for eleverne

Give eleverne en aktiv rolle i undervisningen

Skabe et godt klassefællesskab

Skabe gode relationer til eleverne

Tilpasse undervisningen til den enkelte elev

Variere undervisningen

Motivere eleverne i undervisningen

Nemmere

20 %

Det samme

40 %

Sværere

60 %

80 %

100 %

Kilde: Spørgeskemaundersøgelse blandt lærere, Danmarks Evalueringsinstitut, 2020.

Note: Svarkategorierne til spørgsmålet lød: "Meget nemmere", "Lidt nemmere", "Det samme", "Lidt sværere" og "Me-

get sværere".

Note: Svarkategorierne ”Meget nemmere” og ”Lidt nemmere” er slået samen og i figuren blot gengivet som ”Nem-

mere”. Svarkategorierne ”Meget sværere” og ”Lidt sværere” er slået sammen og i figuren blot gengivet som ”Sværere”.

Note: Figuren indeholder afrundede tal, hvormed de ikke altid summerer til 100.

Note: Tabelbilag B, tabel 34.

Spørgeskemaundersøgelsen blandt eleverne i 5. og 8. klasse viser, at der både var elever, der ople-

vede undervisningen mere ensformig (hhv. 33 % og 38 %), det samme som før corona (hhv. 31 %

og 34 %) og mindre ensformig (hhv. 36 % og 28 %) (tabelbilag B, tabel 90). Interviewene med ele-

verne peger på, at eleverne oplevede at skulle arbejde med opgavetyper, der i høj grad lignede hin-

anden. De ældste elever fortæller om stillesiddende arbejde foran en skærm, og de yngre elever

fortæller om kopisider og ”mere af det samme”. Fælles for deres fortællinger er, at opgaverne sy-

nes at være af mere teoretisk karakter, mens praktisk og kreativt arbejde fyldte mindre.

Spørgeskemaundersøgelsen blandt lærerne bakker op om elevernes oplevelse af, at stillesiddende

arbejde med opgaver fyldte. På tværs af alle klassetrin angiver 63 % af lærerne, at de i høj grad bad

eleverne om at arbejde selvstændigt med opgaver, og 17 % angiver, at de i høj grad fik eleverne til

at løse opgaver, der indebar, at de forlod skærmen (tabelbilag B, tabel 32b, 32d). I de tilfælde, hvor

lærerne stillede opgaver, der ikke skulle løses ved skærmen, var det i høj kurs hos eleverne, viser

den kvalitative analyse. Fx fortæller eleverne begejstret om de gange, hvor deres dansklærer la-

vede stjerneløb med poster rundt i lokalområdet, eller da eleverne blev bedt om at gå på opda-

gelse i naturen efter planter og dyr, de kunne beskrive nærmere som en del af et forløb i faget na-

tur/teknologi. Men sådanne opgavetyper fremstår mere som undtagelsen end reglen, og eleverne

giver i interviewene direkte udtryk for, at de savnede de mere kreative opgaver, som de er vant til er

en del af deres normale skoledag. Blandt lærerne er det et perspektiv, at det var svært at tilrette-

lægge de former for undervisning, som kunne tilbyde andre arbejdsformer, når undervisningen var

virtuel.

Danmarks Evalueringsinstitut

BUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 117: Delrapporter om erfaringer med nødundervisning under COVID-19-pandemien, fra børne- og undervisningsministeren

Grundskolers erfaringer med nødundervisning under covid-19-pandemien

Nødundervisnings tilrettelæggelse samt elevernes oplevelse og udbytte

Det krævede stor erfaring for lærerne at udnytte digitale muligheder

Der var dog blandt de interviewede eksempler på lærere, der prøvede kræfter med forskellige tiltag

i undervisningen for at gennemføre god virtuel undervisning, som kunne fungere godt både for

dem selv og for eleverne. Der findes i datamaterialet adskillige eksempler på, at lærerne undervejs

gjorde sig erfaringer med tiltag af forskellig slags, som måske kunne være velfungerende i forhold

til at understøtte elevernes faglige udvikling og trivsel. Fx fortæller en lærer om en erfaring, ved-

kommende gjorde sig med at udvikle video til klassen, hvor læreren optog sig selv på en instrukti-

onsvideo:

Jeg lavede en instruktionsvideo hver dag, som børnene kunne se: ’I dag skal jeg arbejde med

det og det,’ og så gennemgik jeg det [som eleverne var blevet præsenteret for i instruktionsvid-

doen, red.]. Og så lavede jeg en video hver eftermiddag, der ligesom samlede op, da kl. var 15,

for at lukke dagen ned. Så fik man nogle facitter osv.

Lærer

Eleverne kunne så se filmene igen og igen og forhåbentlig derigennem få den nødvendige forstå-

else af opgaven. Et andet eksempel er lærere, der har bedt eleverne foretage videofremlæggelser,

og som oplevede, at dette medie var motiverende for eleverne, fordi man ifølge læreren ”rammer

dem i øjenhøjde og i noget, som de virkelig kan.”

4.2 Elevernes deltagelse og motivation i

nedlukningsperioden

Det har været svært at motivere og sikre elevernes aktive deltagelse i undervisningen under ned-

lukningen. I forhold til elevernes motivation i nedlukningsperioden, så viser spørgeskemaundersø-

gelsen blandt elever jf. figur 4.3 et varieret billede. I alt 45 % af eleverne i 5. og 8. klasse var lidt min-

dre (29 %) eller meget mindre motiverede (16 %) i nedlukningsperioden, når de bliver bedt om at

sammenligne med deres motivation i undervisningen før pandemiens start. Derimod angiver i alt

en tredjedel af eleverne, at de var lidt mere (21 %) eller meget mere motiverede (12 %).

Danmarks Evalueringsinstitut

BUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 117: Delrapporter om erfaringer med nødundervisning under COVID-19-pandemien, fra børne- og undervisningsministeren

Grundskolers erfaringer med nødundervisning under covid-19-pandemien

Nødundervisnings tilrettelæggelse samt elevernes oplevelse og udbytte

FIGUR 4.3

Motivation og koncentration blandt elever i 5. og 8. klasse i

nedlukningsperioden (n=1.113)

40 %

30 %

20 %

10 %

Meget Lidt mindre Det samme Lidt mere Meget mere Meget

mindre

motiveret

motiveret motiveret sværere

motiveret

Hvis du sammenligner med undervisningen før Corona, var

du så mere eller mindre motiveret i undervisningen

derhjemme?

Lidt

sværere

Det samme Lidt lettere

Meget

lettere

Hvis du sammenligner med undervisningen før Corona, var

det så lettere eller sværere at holde koncentrationen i

undervisningen derhjemme?

Kilde: Spørgeskemaundersøgelse blandt elever, Danmarks Evalueringsinstitut, 2020.

Note: På spørgsmålet om motivation er der efter klyngekorrektion ingen signifikant forskel på svarene for eleverne i

hhv. 5. og 8. klasse, hvorfor der afrapporteres for den samlede elevgruppe. På spørgsmålet om koncentration viser en

chi

-test viser en p-værdi = 0,050 efter klyngekorrektion.

Note: Procenterne summer ikke til 100, da decimalerne er blevet afrundet.

Note: Tabelbilag B, tabel 35, 40.

Når elevernes spørgeskemabesvarelser kobles til registerdata, finder vi, at 5. klasseelever med et

fagligt stærkt udgangspunkt

var

mindre

motiverede i nedlukningsperioden end fagligt svage ele-

ver. I alt svarer næsten hver anden elev med et fagligt stærkt udgangspunkt (47 %) på 5. klassetrin,

at de var lidt mindre (34 %) eller meget mindre motiveret (13 %) under nedlukningen ift. før covid-

19-pandemien. Til sammenligning svarede i alt næsten hver tredje elev med et fagligt svagt ud-

gangspunkt (31 %) på 5. klassetrin, at vedkommende var lidt mindre (20 %) eller meget mindre mo-

tiveret (11 %)

(tabelbilag B, tabel 77). Det kan bemærkes, at en lignende forskel gør sig gældende

blandt gymnasieelever med hhv. et fagligt stærkt og fagligt svagt udgangspunkt (se EVA rapporten

om de gymnasiale uddannelser fra samme undersøgelse), men det har ikke været muligt inden for

denne undersøgelses rammer at kommer nærmere mulige forklaringer herpå.

Den manglende motivation hos eleverne er også noget, der ses i lærernes besvarelser i spørgeske-

maundersøgelsen. Her angiver samlet set 67 % af lærerne, at de har fundet det meget sværere (26

%) eller lidt sværere (41%) at motivere eleverne i nedlukningsperioden, sammenlignet med den al-

mindelige undervisning (se figur 4.2 eller tabelbilag B, tabel 34). Analysen af spørgeskemadata viser

ingen markante forskelle ift., om lærere, der har brugt bestemte undervisningsformer, har haft

mere eller mindre svært ved at motivere eleverne til at deltage i undervisningen i nedlukningsperi-

oden (tabelbilag B, tabel 36a-f).

Udfordringen med at motivere eleverne kan hænge sammen med, at der i nedlukningsperioden

også var en række andre forhold, som var vanskeliggjort. Fx svarer 72 %, jf. figur 4.2 i afsnit 4.1.3 at

5 Vi har opdelt eleverne, der har svaret på spørgeskemaet, i kvartiler, opgjort efter, hvordan de har klaret sig i tidligere nationale test i

dansk og matematik, jf. bilag A. Denne opdeling af elever bruger vi til at undersøge, om elever med hhv. et fagligt stærkt udgangs-

punkt og et ’fagligt svagt udgangspunkt har oplevet nødundervisningen forskelligt iht. deres spørgeskemabesvarelser.

6 Vi kan ikke med udgangspunkt i disse data sige, at en tilsvarende forskel gør sig gældende blandt elever i 8. klasse, da forskellen er

statistisk insignifikant, når der tages højde for klyngeudvælgelsen, jf. metodebilag B.

Danmarks Evalueringsinstitut

BUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 117: Delrapporter om erfaringer med nødundervisning under COVID-19-pandemien, fra børne- og undervisningsministeren

Grundskolers erfaringer med nødundervisning under covid-19-pandemien

Nødundervisnings tilrettelæggelse samt elevernes oplevelse og udbytte

det er svært at skabe en varieret undervisning. Næsten lige så mange (71%) svarer, at de fandt det

sværere at give eleverne en aktiv rolle i undervisningen. Også andre forhold, som vi ved har betyd-

ning for elevernes motivation, nemlig relationer og fællesskab, havde vanskelige kår under nedluk-

ningen. I spørgeskemaundersøgelsen svarer 92 % af lærerne, at det var sværere at skabe et godt

klassefællesskab, og 80 %, at det var sværere at skabe gode relationer til eleverne (se figur 4.2 eller

tabelbilag B, tabel 34). Disse forhold, der var vanskeliggjort under nedlukningen, vedrører nogle af

de pejlemærker for god undervisning, som beskrives i

God undervisning med elevernes

øjne (EVA,

2018). Mere specifikt er det især pejlemærkerne

aktiv elevdeltagelse

samt

nærvær og gode relatio-

ner,

der har været udfordrede i nødundervisningen i nedlukningsperioden. Indsigterne i elevernes

motivation og muligheder for deltagelse uddybes i det følgende.

4.2.1

Nogle elever havde svært ved reelt at deltage og mistede motivationen

Lærernes oplevelse af, at det var svært at bevare elevernes motivation, ses ikke kun i spørgeskema-

undersøgelsen. Også i interviewene kredser lærerne om dette emne. De sætter ord på, at nogle ele-

ver ikke loggede på, når der var undervisning, og at nogle elever ikke kom op om morgenen, så fx

pædagoger tilknyttet klasserne eller de selv måtte ringe rundt og gøre en indsats for at få eleverne

med.

Ikke alle elever loggede på lige så tit som resten af klassen

I forhold til elevernes deltagelse i undervisningen i nedlukningsperioden giver data indsam-

let vha. brug af elevernes

Unilogin

fra Styrelsen for It og Læring (STIL) et indblik i elevernes

aktivitet på de digitale læremidler og på læringsportaler. Anvendelse af disse læringsporta-

ler forudsætter, at eleverne har logget på med deres

Unilogin,

og STIL har opgjort disse akti-

viteter for perioden 23. marts til 5. april 2020.

Analysen af elevernes brug af deres

Unilogin

i nedlukningsperioden viser, at langt de fleste

elever særligt på mellemtrinnet og i udskolingen loggede på hver dag, mens 6 % af folkesko-

leleverne i 1. til 9. klasse betegnes som ”digitalt frafaldne” (svarende til 25.800 elever). ”Di-

gitalt frafaldne” elever defineres i denne sammenhæng som elever med

Unilogin

-aktivitet

(målt i antal aktive dage over en 14-dages periode), der svarer til 25 pct. eller mindre af klas-

sens gennemsnitlige

Unilogin

-aktivitet. Dvs. definitionen bygger på den enkelte elevs aktivi-

tet relativt til klassekammeraternes aktivitet.

Der er flere ”digitalt frafaldne” elever i indskolingen sammenlignet med mellemtrinnet og

udskolingen, hvilket ifølge STIL’s analyse kan skyldes, at eleverne i de små klasser i højere

grad modtager deres hjemmeundervisning ved, at forældrene logger ind via

Aula

og finder

hjemmearbejdet til dem. I tråd hermed viser ovenstående analyse ud fra figur 4.1, at ele-

verne i indskolingen ikke er blevet undervist virtuelt i samme grad som de øvrige klassetrin.

Gruppen af ”digitalt frafaldne” elever består i højere grad af elever med indvandrer-/efter-

kommerbaggrund og af elever, hvis forældre har en grundskoleuddannelse som højeste ud-

dannelse. På mellemtrinnet og i udskolingen udgøres gruppen af ”digitalt frafaldne” i højere

grad af drenge (STIL, 2020).

Selv når eleverne var til stede, når den virtuelle undervisning var i gang, så var det ikke altid nemt

for eleverne at deltage aktivt. I den forbindelse reflekterer lærerne over, at de digitale medier som

Danmarks Evalueringsinstitut

BUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 117: Delrapporter om erfaringer med nødundervisning under COVID-19-pandemien, fra børne- og undervisningsministeren

Grundskolers erfaringer med nødundervisning under covid-19-pandemien

Nødundervisnings tilrettelæggelse samt elevernes oplevelse og udbytte

Microsoft Team,

ikke nemt lægger op til samme aktive deltagelse, som eleverne er vant til fra

klassen. En lærer beskriver, at ”ordene hænger underligt i luften”, og det kan virke demotiverende

og afholde nogle fra at byde ind. Andre pointer, som fylder i datamaterialet, er, at mange elever

savnede det fysiske møde og de muligheder, dette giver for samarbejde, hjælp fra læreren samt

relationer mellem lærer og elever og elever indbyrdes.

Analysen af elevinterviewene viser, at flere forskellige forhold var med til at få eleverne til at miste

motivationen og gøre det svært at deltage. Eleverne fremhæver selv:

• Ringe mulighed for at få hjælp

• Opgaver, der var svære at forstå og gå til

• Undervisningen oplevedes ensformigt

• Følelsen af uoverskuelighed og stress

• At blive distraheret af mulighederne derhjemme

• Savnet af klassekammeraterne

• Savnet af læreren.

Når eleverne sætter ord på disse forhold, beskriver de fx, at de bliver trætte og ikke gider undervis-

ningen, når de sidder alene og ikke kan være sammen med klassekammeraterne og læreren på

samme måde, som de plejer. Det bliver let for dem at lukke ned for skolearbejdet og op for fx spil

eller deres telefon. Eleverne beskriver, hvordan det kunne være svært at få hjælp og at det var

svært at bevare overblikket. En elev forklarer:

Jeg kom faktisk til nogle af de dér møder, men nogle gange så gik jeg også ud af det, fordi der

var så meget stress med det. Man fik ikke rigtig lavet noget, og så var de i gang med en anden

[opgave, red.]. Det hele kørte bare rundt, og så fik man slet ikke lyst. Jeg blev sådan helt, jeg fik

lyst til at kaste computeren væk og sidde for mig selv, fordi det gav en så meget stress oppe i

hovedet. […] Hvis man havde brug for hjælp, så kunne man ikke tale med ham [læreren, red.]

fysisk. Man kunne ikke høre noget, for så skulle man sige til ham, om han ikke vil gentage det

igen. Han kunne ikke decideret bruge hænderne og sige: ’Her skal du gøre det her.’ Han havde

også mange andre, som han skulle hjælpe på én gang, fordi der var mange, der skulle hjælpes

på én gang. Jeg mistede bare lysten. Jeg fik det dårligt, hver gang jeg gik ind på det. Der var

stress over det hele tiden.

Elev, 8. klasse

Oplevelsen af, at det var svært at bevare overblikket, svært at forstå de stillede opgaver og svært at

få hjælp fra læreren, er alt sammen aspekter af det, der ellers kendetegner god undervisning, men

som altså har haft vanskelige betingelser under nedlukningen.

Det var udfordrende for lærerne at give eleverne en aktiv og deltagende rolle i

fjernundervisningen

I interviewene fortæller lærerne, at noget gik tabt på de digitale platforme, og når de skulle kom-

munikere via skærme. De erfarede, at de ikke bare kunne ”sætte strøm til undervisningen” og for-

klarer, at de oplevede at miste følingen med, hvad eleverne lærte, hvad eleverne evt. havde svært

ved, om mængden af opgaver var passende, om eleverne overhovedet kom i gang, og om der var

behov for, at læreren justerede undervisningen undervejs. Dét var svært at fornemme over afstand,

giver lærerne udtryk for. En lærer forklarer:

Danmarks Evalueringsinstitut

BUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 117: Delrapporter om erfaringer med nødundervisning under COVID-19-pandemien, fra børne- og undervisningsministeren

Grundskolers erfaringer med nødundervisning under covid-19-pandemien

Nødundervisnings tilrettelæggelse samt elevernes oplevelse og udbytte

Jeg er meget vant til at bruge hele min krop og mit rum til at undervise i og den dér øjenkon-

takt, hvor jeg kan se, okay ham i hjørnet, han har overhovedet ikke fattet noget som helst af det

her. Jeg kunne ikke se Emil i øjnene her, fordi han havde måske bare sat en hund på [som pro-

filbillede] i stedet for sit eget billede på. Så jeg havde slet ikke den der fornemmelse af… Så kan

jeg stille det dér fuldstændig håbløse spørgsmål: ’Er I med?’ ’Ja-ja,’ siger de alle sammen, og jeg

har ikke en fløjtende anelse om, om de var med. Det kunne jeg først se bagefter. Nej, det var

halvdelen så ikke, for jeg havde ikke mulighed for at stilladsere, jeg havde ikke mulighed for at

modulere min undervisning, jeg havde ikke mulighed for at sige: ’Prøv at se på tavlen. Jeg gen-

nemgår det lige en gang til.’

Lærer

Som læreren her sætter ord på, kræver virtuel undervisning, helt andre former for stilladsering, end

lærerne plejer at anvende. Lærerne beskriver også, at de oplevede, at elevernes motivation kunne

hænge sammen med typen af opgaver, der blev stillet, og måden de kunne løse opgaverne på. Fx

peger en lærer på, at muligheden for at arbejde sammen med andre i mindre grupper i virtuelle

grupperum kunne virke motiverende, mens den store fælles klasseundervisning kunne virke demo-

tiverende, da det var svært at komme til orde og undervisningen fik et langtrukkent præg. Elever-

nes måde at deltage i undervisningen blev anderledes end før covid-19-pandemien, hvor de kan

byde ind, arbejde mere aktivt sammen fx i grupper eller afprøve nogle ting selv. Under nedluknin-

gen blev elevernes rolle i højere grad at tage imod – eller at ”blive bombarderet,” som en lærer ud-

trykker det:

Det blev meget for eleverne at læne sig tilbage og så blive bombarderet, selvom vi også prø-

vede med det andet [virtuelt gruppearbejde, red.] og lavede rigtig mange stop og tage fat i ele-

verne for at få dem inddraget. Men de var meget tilbøjelige til, især når man sidder bag en vi-

deoskærm, så er det meget nemt bare at sidde på hænderne og læne sig tilbage og ikke del-

tage. Det synes jeg faktisk var den største udfordring […] Det var svært at give dem muligheder

for at deltage, som du siger, fordi så er der én, der kunne deltage, og 20 andre, der sidder og

venter hele tiden.

Lærer

Den passive rolle, som indtages af de 20 elever, der beskrives i citatet ovenfor, går igen i beskrivel-

serne i interviewene. Lærerne fandt det svært at motivere til aktiv deltagelse, og de peger på, at

klasseundervisning via en skærm ikke naturligt lægger op til, at eleverne byder ind. En lærer forkla-

rer, at det kræver nogle helt andre didaktiske og pædagogiske greb at få eleverne til at ytre sig via

en skærm og inddrage sig selv i undervisningen. Lærerne oplever, at nogle af de didaktiske greb, de

anvender i deres normale undervisning, kun vanskeligt eller slet ikke lader sig udføre via skærmen,

og at det kan få motivationen til at falde. Interviewene vidner endvidere om, at lærerne fandt det

svært at blive ved med at finde på og være opfindsomme i forhold til at få fjernundervisningen til at

fungere og være motiverende.

4.2.2

For nogle elever var undervisningen i nedlukningsperioden

motiverende

Interviewdata vidner ikke kun om manglende motivation og udfordringer med at deltage. Nogle

lærere fortæller også om eksempler på elever, der blev motiverede for undervisningen på en anden

måde, end de tidligere havde været, og som trivedes med de muligheder for at deltage, der gjorde

sig gældende, fx at der var ro til at koncentrere sig og mulighed for at arbejde i sit eget tempo.

Denne vurdering ses også blandt eleverne, som i interviewene giver udtryk for, at der var forhold,

Danmarks Evalueringsinstitut

BUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 117: Delrapporter om erfaringer med nødundervisning under COVID-19-pandemien, fra børne- og undervisningsministeren

Grundskolers erfaringer med nødundervisning under covid-19-pandemien

Nødundervisnings tilrettelæggelse samt elevernes oplevelse og udbytte

som virkede fremmende for deres motivation. De elever, som har oplevet undervisningen i nedluk-

ningsperioden som motiverende, peger på fire forhold, der har haft en betydning for deres motiva-

tion:

• At der var mulighed for bedre koncentration

• At der var mere ro og færre forstyrrelser

• At de kunne komme hurtigere i gang

• At de kunne planlægge arbejdet selv.

Interviewene med både elever og lærere giver indtryk af, at især elever, som enten er meget fagligt

stærke eller relativt selvkørende i forhold til at strukturere deres arbejde og indsats, lægger vægt

på ovenstående punkter. Desuden har også nogle elever, som har det svært med at indgå i sociale

relationer i undervisningen, haft gavn af undervisningen, som den så ud under nedlukningen. En

lærer sætter ord på, hvorfor netop disse elever har været motiverede for undervisningen i nedluk-

ningen:

Vi havde også en pige, som bare syntes, at det var den fedeste periode nogensinde. Hun er ikke

så glad for det sociale med andre mennesker, så hun syntes bare, at det var det mest fantasti-

ske overhovedet. Jeg synes også, at der var mange af de meget stærke elever, som syntes, at

det var meget federe det her, for de kunne arbejde meget hurtigt, og de kunne blive rigtig hur-

tigt færdig med tingene, så de ikke behøvede at hænge sig i alle mulige detaljer, vi som lærere

måske står og siger i undervisningen, repeterer noget, der er blevet sagt for 20. gang osv. For de

har fattet det. De skal bare ud over stepperne og være færdige, og de er mega hurtige. De syn-

tes bare, at det var fedt, for de kunne være færdige på to timer, mens alle andre sad og knok-

lede.

Lærer

Også eleverne sætter ord på, hvorfor det var motiverende at arbejde hjemmefra. De forklarer fx, at

de kunne komme hurtigt i gang med opgaverne uden at skulle lytte til længere forklaringer, og at

de oplevede at kunne arbejde koncentreret og effektivt, til de var færdige for så at kunne holde tid-

ligt fri.

4.3 Elevernes læringsudbytte i nedlukningsperioden

I analyse af datamaterialet tegner der sig et billede af, at læringsudbyttet af undervisningen i ned-

lukningen vurderes at have været lavere end normalt. I spørgeskemaundersøgelsen vurderer i alt

70 % af lærerne, at læringsudbyttet for den samlede elevgruppe var lidt (49 %) eller meget lavere

(21 %) under nedlukningen (tabelbilag B, tabel 30). Der er i data ingen markante forskelle ift., om

lærere, der har anvendt bestemte undervisningsformer, har vurderet deres elevers læringsudbytte

enten højere eller lavere i den almindelige undervisning (tabelbilag B, tabel 38a-f). Blandt ad-

spurgte elever i 5. og 8. klasse vurderer i alt ca. halvdelen (51 %), at de lærte lidt (35 %) eller meget

mindre (16 %) i nedlukningsperioden end i deres almindelige undervisning før covid-19-pande-

mien. Der er ingen signifikant forskel på de to klassetrin for dette spørgsmål (tabelbilag B, tabel 39).

I det følgende afsnit ses det, at der er forskel på lærernes vurdering af læringsudbyttet for elever

med et hhv. fagligt stærkt og svagt udgangspunkt. Dette udfoldes i det følgende, hvori det også be-

skrives hvilke forhold, der har været med til at fremme og hæmme elevernes faglige udbytte.

Danmarks Evalueringsinstitut

BUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 117: Delrapporter om erfaringer med nødundervisning under COVID-19-pandemien, fra børne- og undervisningsministeren

Grundskolers erfaringer med nødundervisning under covid-19-pandemien

Nødundervisnings tilrettelæggelse samt elevernes oplevelse og udbytte

4.3.1

Lærerne vurderer, at forskellige elevgruppers udbytte har været meget

forskelligt

Af lærernes svar i spørgeskemaundersøgelsen fremgår det, at læringsudbyttet vurderes at være

mindre blandt fagligt svage elever end blandt fagligt stærke elever. Jf. figur 4.4 nedenfor vurderer i

alt 80 % af lærerne, at læringsudbyttet for de fagligt svage elever har været lidt (30 %) eller meget

lavere (50 %) end sammenlignet med den almindelige undervisning. De tilsvarende andele for de

fagligt stærke elever er hhv. 20 % og 4 % (i alt 24 %).

FIGUR 4.4

Læringsudbytte blandt fagligt stærke og svage elever i

nedlukningsperioden

Fagligt stærke elever (n=662)

Fagligt svage elever (n=662)

Højere

20 %

Det samme

Lavere

40 %

60 %

80 %

100 %

Har ikke nok kendskab til eleverne

Kilde: Spørgeskemaundersøgelse blandt lærere, Danmarks Evalueringsinstitut, 2020.

Note: Den fulde formulering af spørgsmålet i spørgeskemaet lød: ”I forhold til din almindelige undervisning, hvordan

vurderer du følgende elevgruppers læringsudbytte i nedlukningsperioden”

Note: Figuren indeholder afrundede tal, hvormed de ikke altid summerer til 100.

Note: Tabelbilag B, tabel 30. Der er ikke signifikant forskel på trinene inden for hver elevgruppe når de aggregerede

svarkategorier anvendes.

Disse resultater kan indikere, at der i forbindelse med nedlukningen er sket en øget polarisering af

eleverne, forstået på den måde, at de elever, der i forvejen var fagligt svage, også er de, der ifølge

lærerne har haft det mindste læringsudbytte, således at forskellen mellem de fagligt svage og fag-

ligt stærke er blevet større i perioden.

Eleverne selv er også i spørgeskemaerne blevet spurgt om en vurdering af deres eget læringsud-

bytte i nedlukningsperioden. Når besvarelserne for 8. klasseelevernes kobles til registerdata, ses

det, at sammenlignet med eleverne med et

fagligt svagt

udgangspunkt oplever eleverne med et

fagligt stærkt

udgangspunkt i lidt højere grad, at de har lært mindre i nedlukningsperioden end i

den almindelige undervisning før pandemien. Hvor i alt 58 % af eleverne med et fagligt

stærkt

ud-

gangspunkt svarer, at de oplever at have lært lidt mindre (35 %) eller meget mindre (23 %) i nedluk-

ningsperioden sammenlignet med den almindelige undervisning, vurderer i alt 38 % af eleverne

med et fagligt

svagt

udgangspunkt på dette klassetrin, at de lærte mindre under nedlukningen (ta-

belbilag B, tabel 82). Det har inden for rammerne af denne undersøgelse ikke været muligt at

komme nærmere en præcis forklaring på, hvorfor elevernes egen vurdering af læringsudbyttet er

forskelligt fra lærernes vurdering, når eleverne opdeles på fagligt niveau. Det kan dog tænkes, at

elever med et fagligt stærkt udgangspunkt har haft højere forventninger eller forholdt sig mere kri-

tisk til den undervisning, de modtog i perioden sammenlignet med elever med et fagligt svagt ud-

gangspunkt.

I interviewene beskriver lærere og elever, hvad det var ved undervisningen, som kunne gøre det

hhv. lettere og sværere for eleverne at udvikle sig fagligt i perioden. Her går tre ting igen: Det kunne

Danmarks Evalueringsinstitut

BUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 117: Delrapporter om erfaringer med nødundervisning under COVID-19-pandemien, fra børne- og undervisningsministeren

Grundskolers erfaringer med nødundervisning under covid-19-pandemien

Nødundervisnings tilrettelæggelse samt elevernes oplevelse og udbytte

være svært at få hjælp, nogle havde svært at lære nyt i fjernundervisningen og mulighederne for

koncentration var anderledes. Det uddybes nedenfor.

Det kunne være svært for eleverne at få hjælp

Udfordringer med at få hjælp til opgaverne undervejs er et tema, der især fylder i interviewene med

eleverne, og som har været med til at påvirke elevernes deltagelse i og udbytte af undervisningen.

Eleverne forklarer, at det kunne være meget frustrerende ikke at få den hjælp til opgaver, som de

under normale omstændigheder ville få hjælp til enten fra læreren eller fra klassekammeraterne,

men som de nu følte sig nødsaget til selv at løse. Fx forklarer en pige, at hun manglede den tætte

og kontinuerlige hjælp og støtte, som hun var vant til at få fra læreren. Læreren kom normalt tit

forbi hendes plads, sad i nærheden af hende i klassen og kunne afklare spørgsmål og tvivl under-

vejs. Denne støtte oplevede hun ikke på samme måde at få i fjernundervisningen. Oplevelsen af

manglende hjælp og deraf frustrerede elever er et billede, lærerne kan genkende. En lærer fortæl-

ler:

Der var mange elever, der når de fik en opgave, de ikke kunne [løse], så skrev de til læreren,

men det var ikke sikkert, at de fik svar før efter tre timer. I den tid var de sat på pause. For mit

vedkommende var jeg i tre klasser, og jeg var måske i gang med et af mine utallige teammøder,

så jeg kunne ikke svare dem, før jeg var færdig med min undervisning. Eleverne syntes, at det

kunne være svært at få stillet en opgave, man egentlig syntes var svær, og så ikke kunne få

hjælp til den.

Lærer

Lærerne gør i interviewene opmærksom på, at det især er den manglende fornemmelse for, hvor

eleverne er i deres forståelse og i deres konkrete arbejde, der kan gøre det vanskeligt at møde deres

behov for hjælp, jf. afsnit 4.2.1. Eleverne er i spørgeskemaet blevet spurgt, hvem der hjalp dem, hvis

de havde brug for hjælp med skolearbejdet under nedlukningen. Eleverne har haft mulighed for at

afkrydse flere svarmuligheder og deres besvarelser viser, at elever på 8. klassetrin (66 %) i højere grad

end elever på 5. klassetrin (38 %) har bedt deres

lærere

om hjælp til skolearbejdet. Her indikerer

vores analyser, at eleverne bad om hjælp fra deres lærere i lige høj grad uanset om de har et faglig

stærkt eller et fagligt svagt udgangspunkt

. I kontrast hertil, synes fagligt udgangspunkt at hænge

sammen med, hvor tilbøjelig eleverne er til at spørge

klassekammerater

om hjælp til skolearbejdet.

Vores analyse af data viser, at 8. klasseelever med et

stærkt

fagligt udgangspunkt i højere grad end

elever med et

svagt

fagligt udgangspunkt har rakt ud til deres klassekammerater for at få hjælp til

skolearbejdet

(tabelbilag B, tabel 85a-b). Interessant er det at bemærke, at denne tendens står i

modsætning til, hvad vi finder om den hjælp til at planlægge og strukturere skolearbejdet, som ele-

verne fik fra

forældrene

jf. afsnit 4.1.1, side 36. Her var det i højere grad elever med et fagligt

svagt

udgangspunkt, der fik den slags hjælp. Vi kan ikke vide med sikkerhed, hvad der forklarer forskellen

i de to mønstre, men en mulig forklaring ligger i, at det alt andet lige kræver mere mod at bede klas-

sekammeraterne om hjælp og at det derfor er her vi ser, at det er elever med et

svagt

fagligt ud-

gangspunkt, der holder sig tilbage sammenlignet med deres fagligt stærkere klassekammerater.

7 Vi har opdelt eleverne, der har svaret på spørgeskemaet, i kvartiler, opgjort efter hvordan de har klaret sig i tidligere nationale test i

dansk og matematik, jf. bilag A. Denne opdeling af elever bruger vi til at undersøge, om elever med hhv. et fagligt stærkt udgangs-

punkt og et fagligt svagt udgangspunkt har oplevet nødundervisningen forskelligt iht. deres spørgeskemabesvarelser.

8 Et lignende mønster ses også på 5. klassetrin, omend forskellen er ikke statistisk signifikant, når der tages højde for klyngeudvælgel-

sen.

Danmarks Evalueringsinstitut

BUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 117: Delrapporter om erfaringer med nødundervisning under COVID-19-pandemien, fra børne- og undervisningsministeren

Grundskolers erfaringer med nødundervisning under covid-19-pandemien

Nødundervisnings tilrettelæggelse samt elevernes oplevelse og udbytte

Mange fik hjælp til skolearbejdet fra forældrene – omend med betydelige forskelle

afhængig af familiebaggrund

Generelt har eleverne i høj grad fået hjælp til skolearbejdet af deres forældre i nedlukningsperio-

den: 86 % af eleverne på 5. klassetrin har svaret, at de havde fik hjælp fra forældrene. Det samme

gjorde 76 % af eleverne på 8. klassetrin. Der ses et tydeligt mønster ift. forældres uddannelsesni-

veau: På tværs af de to klassetrin ses det, at hvor 82 % af eleverne, der har forældre med en videre-

gående uddannelse fik hjælp af dem til skolearbejdet, gjaldt det for 58 % af eleverne med forældre

uden en erhvervskompetencegivende uddannelse. Der er også et tydeligt mønster, hvad angår ele-

vernes herkomst: På tværs af de to klassetrin ses det, at mens 80 % af eleverne med dansk/vestlig

baggrund har fået hjælp af forældrene til skolearbejdet, gælder det for 42 % af eleverne med ikke-

vestlig baggrund (tabelbilag B, tabel 85-87).

På tilsvarende måde er der et mønster ift. familiebaggrund, når vi ser på, hvor hyppigt eleverne

ifølge eget udsagn under nedlunkningen ikke fik lavet det skolearbejde derhjemme, som de skulle.

Data viser, at hvor 24 % af eleverne med forældre uden en erhvervskompetencegivende uddan-

nelse har svaret ”Ofte/altid” til spørgsmålet om, hvor hyppigt de

ikke

fik lavet deres skolearbejde,

gjaldt det for hhv. 10% og 12 % af de elever, hvis forældre har en videregående eller en erhvervsfag-

lig uddannelse (tabelbilag B, tabel 88).

Udfordring at lære nyt i fjernundervisningen – særligt for de yngste

Det går igen blandt de interviewede lærere, at nogle typer af opgaver og undervisning fungerede

bedre end andre i fjernundervisningen. Lærerne fremhæver, at repetition af kendt stof kunne fun-

gere fint, mens det var meget vanskeligere at tage hul på nyt stof. Med andre ord gjorde nedluknin-

gens begrænsede undervisningsmuligheder det vanskeligt for eleverne at lære noget nyt. En lærer

beskriver, at der i fjernundervisningen er begrænsede muligheder for at bruge de greb, lærerne

normalt anvender, når noget nyt skal introduceres.

Det at lære nyt over et digitalt medie, det er sgu ikke helt godt. Der sker altså noget med krops-

sprog og den måde, som man kan gå til eleverne og snakke med dem, gøre det på en anden

måde, have nogle redskaber eller andre ting, som man kan vise det med, det betyder altså no-

get. Der kan det digitale medie ikke følge med.

Lærer

Datamaterialet peger på, at det var allersværest at lære de yngste nyt, fordi undervisningen ofte

foregik gennem beskeder om opgaver, fx over

Aula.

Lærerne peger på, at det var lidt nemmere at

introducere nyt stof, hvis man lavede instruktionsvideoer, eller når der afholdtes virtuel undervis-

ning, som i højere grad var en mulighed for de ældre klasser.

Mulighederne for koncentration var anderledes

Interviewene med både lærere og elever peger på, at elevernes koncentration om opgaverne æn-

drede sig under nedlukningen – for nogle til det bedre, for andre til det værre. Der tegner sig et bil-

lede af, at det for nogle elever var meget positivt med den ro og mulighed for fordybelse, som de

oplevede i perioden, hvor de sad hjemme. Lærerne lægger vægt på, at disse elever let forstyrres i

klassen, og at de måske har brug for lidt længere tid til en opgave. Eleverne beretter også selv, at

der var færre forstyrrelser, mere ro, og at de ikke behøvede at skifte til et andet fag, når de var godt i

gang med arbejdet i et fag.

Særligt de elever, der ”har antennerne ude” og normalt bruger meget energi på at forholde sig til

alt det, der sker i klassen, uden at kunne sortere i indtryk, har fået det, lærerne kalder ”et puste-

rum”. En lærer fortæller fx, at det kunne ses på elevernes arbejde, at de havde ro til at skolearbej-

det og til at reflektere:

Danmarks Evalueringsinstitut

BUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 117: Delrapporter om erfaringer med nødundervisning under COVID-19-pandemien, fra børne- og undervisningsministeren

Grundskolers erfaringer med nødundervisning under covid-19-pandemien

Nødundervisnings tilrettelæggelse samt elevernes oplevelse og udbytte

Vi havde altså nogle, som blomstrede op. Nogle piger, som synes, at det dér... De der piger, som

normalt har antennerne ude for alting, der sker. Jeg kunne bare mærke og se på de ting, de fik

afleveret, at der pludselig var ro til at få reflekteret over det, man skulle lave. Den refleksion,

den udebliver altså indimellem i det kaos, som er her. Det er ikke mange, men jeg har nogle.

Specielt i min klasse var der nogle piger, som simpelthen blomstrede op i det her.

Lærer

Samtidig peger interviewene med lærere og elever også på den modsatte oplevelse, nemlig at ele-

verne kunne have svært ved at koncentrere sig, når de sad alene, når der var mulighed for at lave

andre ting derhjemme, eller når ens søskende måske forstyrrede eller skulle bruge samme compu-

ter. Lærerne peger også på det perspektiv, at læring ved skærmen adskiller sig fra læring i klassen,

idet den ”langsomme, rolige fordybelsesmotivation, hvor man får motorikken med i det, man læ-

rer, forsvinder,” som en lærer udtrykker det.

Ser vi på spørgeskemadata, bekræfter de det blandede billede af, at nogle elever havde lettere,

mens andre havde sværere ved at fokusere og koncentrere sig. Blandt 5. klasseeleverne er andelen

af elever, der oplevede at have sværere ved at koncentrere sig (40 %), lige så stor som andelen af

elever, der oplevede, at de havde lettere ved at koncentrere sig i undervisningen (40 %). Blandt 8.

klasseeleverne oplevede halvdelen (51 %), at det var sværere at koncentrere sig i undervisningen,

mens 30 % oplevede det som lettere (tabelbilag B, tabel 40). Når vi beder lærerne vurdere mulig-

hed for at skabe faglig fordybelse i undervisningen, tegner der sig også et blandet billede (se figur

4.2 eller tabelbilag B, tabel 34).

4.4 Elevernes trivsel og sociale fællesskaber i

nedlukningsperioden

I interviewene med skolelederne og lærerne er det et gennemgående perspektiv, at de var bekym-

rede for elevernes trivsel som følge af skolernes nedlukning. Lærerne fortæller i interviewene, at

det var en stor udfordring at sikre elevernes trivsel, når man ikke kunne mødes fysisk. Det vanske-

liggjorde trivselsarbejdet markant, at man kun kunne ses via digitale platforme. Denne oplevelse

går igen i lærernes svar i spørgeskemaundersøgelsen. Her angiver i alt 87 % af lærerne, at det var

lidt sværere (31 %) eller meget sværere (56 %) at sikre trivsel hos den enkelte (se figur 4.2 eller ta-

belbilag B, tabel 34).

Spørger man eleverne selv til deres trivsel i nedlukningsperioden, tegner deres svar et billede af, at

der både var en gruppe elever, som trivedes, og en gruppe, som ikke trivedes. Mens i alt 34 % af ele-

verne på tværs af 5. og 8. klasse jf. figur 4.5 svarer, at sammenlignet med før pandemiens start var

deres humør bedre (22 %) eller meget bedre (12 %) under nedlukningen, svarer 35 %, at de havde

det som før, og i alt 31 % svarer, at deres humør var dårligere (25 %) eller meget dårligere (6 %) i

nedlukningen end før pandemiens start. Eleverne er også blevet spurgt, om de følte sig ensomme

under nedlukningen. Det svarer i alt 19 % af eleverne på tværs af 5. og 8. klasse, at de enten ofte (15

%) eller altid (4 %) gjorde.

Danmarks Evalueringsinstitut

BUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 117: Delrapporter om erfaringer med nødundervisning under COVID-19-pandemien, fra børne- og undervisningsministeren

Grundskolers erfaringer med nødundervisning under covid-19-pandemien

Nødundervisnings tilrettelæggelse samt elevernes oplevelse og udbytte

FIGUR 4.5

Humør og ensomhed blandt elever i 5. og 8. klasse i nedlukningsperioden.

(n =1.113)

40 %

30 %

20 %

10 %

Meget

bedre

Bedre

Det samme Dårligere

Meget

dårligere

Aldrig

Sjældent

Nogle

gange

Ofte

Altid

Hvis du sammenligner med før Corona, var du i bedre eller

dårligere humør i perioden, hvor du havde skole hjemmefra?

Hvor ofte følte du dig ensom, mens du havde skole

hjemmefra?

Kilde: Spørgeskemaundersøgelse blandt elever, Danmarks Evalueringsinstitut, 2020.

Note: En chi

-test viser, at der ingen signifikant forskel mellem svarene for eleverne i hhv. 5. og 8. klasse, hvorfor der

afrapporteres for den samlede elevgruppe.

Note: Tabelbilag B, tabel 41a-b.

4.4.1

Allerede udfordrede elever trivedes generelt dårligere under

nedlukningen

Skoleledernes vurdering af trivslen i nødundervisningsperioden som helhed har været, at det er

elever fra de socialt udsatte hjem, der har været påvirket mest negativt trivselsmæssigt, jf. afsnit

3.7. Denne vurdering ligger i tråd med de interviewede læreres beskrivelser af elevernes trivsel i

nedlukningsperioden. En lærer sætter fx disse ord på sin oplevelse af, at elever, der i forvejen havde

det svært, var særligt påvirkede i nedlukningsperioden:

Den klasse, jeg har sammen med Lisbeth, der var også exceptionelt mange, der har det dårligt.

Igen, det også er dem, hvor forældrene støtter mindst op, så det hænger lidt sammen det hele.

Det er også dem, der lidt tit præsterer ret dårligt fagligt, så det hele [ramler] lidt sammen. Det

var måske også dem, der var blevet bedt om at sidde derhjemme og passe de små søskende,

samtidig med at man også skal prøve at følge med i en undervisning, og samtidig med at man

trænger til at være sammen med nogen, så skal man også lige lege voksen og styre de små sø-

skende derhjemme. Så der synes jeg godt nok, der er nogle af dem, der virkelig havde det rigtig

træls.

Lærer

Med dette henviser læreren til, at nogle elever følte sig pressede, stressede og usikre, og de havde

brug for kontakt og opretholdelse af relationer. Det, som gjorde nogle elever kede af det eller fru-

strerede, var især følelsen af at være afkoblet og fjernt fra klassekammeraterne og lærerne og i ste-

det have mange timer alene. Det fortæller eleverne i interviewene. De beskriver et stort savn og en

tiltagende kedsomhed, efterhånden som perioden med nedlukning trak ud.

4.4.2

Relationer og fællesskab var svære at opretholde

Lærerne er i spørgeskemaundersøgelsen blevet spurgt til arbejdet med at skabe fællesskab i klas-

sen og gode relationer til eleverne – noget man ved har betydning for elevernes trivsel. Her svarer i

Danmarks Evalueringsinstitut

BUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 117: Delrapporter om erfaringer med nødundervisning under COVID-19-pandemien, fra børne- og undervisningsministeren

Grundskolers erfaringer med nødundervisning under covid-19-pandemien

Nødundervisnings tilrettelæggelse samt elevernes oplevelse og udbytte

alt 92 % af lærerne, at det var lidt sværere (30 %) eller meget sværere (62 %) at skabe et godt klas-

sefællesskab, og i alt 80 % af lærerne svarer, at det var lidt sværere (33%) eller meget sværere (47

%) at skabe gode relationer til eleverne, sammenlignet med før pandemiens start (se figur 4.2 eller

tabelbilag B, tabel 34). Lærernes arbejde med disse væsentlige opgaver var altså markant udfor-

dret i nedlukningsperioden. I interviewene med lærerne beskriver de en oplevelse af at miste følin-

gen med eleverne – ikke kun fagligt, men også trivselsmæssigt. Selv for de ældre elever, som havde

en del virtuel undervisning, var relationsarbejdet vanskeligt. Man kunne ikke altid se hinandens an-

sigter på skærmen, og dialogen og deltagelsen oplevedes hæmmet af mediet – på samme måde

som det faglige også blev hæmmet af manglende interaktion og deltagelse, jf. afsnit 4.2.1.

Nogle lærere eksperimenterede med forskellige tiltag for at give eleverne en fællesskabsfølelse og

for at holde fast i relationen til dem. Her kan fx nævnes, at en lærer bad eleverne vise virtuelt rundt

på deres værelser, når de mødtes på

Microsoft Teams,

hvilket gjorde, at ”man var med på en anden

måde i deres hjem,” som læreren udtrykker det. En anden lærer lod grupperummene køre, så ele-

verne kunne ”blive hængende” derinde. Andre lærere prioriterede at ringe til hver enkelt elev og

snakke lidt, så de ikke kun blev ringet op, når der var problemer. Atter andre faciliterede fx fælles

fødselsdagssang eller fælles historieoplæsning, som i eksemplet nedenfor:

Vi skulle læse en bog, som var planlagt på forhånd, og den skulle man læse to kapitler af hver

dag. Enten kunne man læse selv og lave opgaverne. Men hvis man ville være med i følelsen af at

’jeg sidder godt nok hjemme, men jeg sidder sammen med mine kammerater og hører den her

historie’ – og det var der to tredjedele [der ville] – så læste jeg højt i

Teams

fra kl. 9-10 hver dag,

fordi det har vi før gjort, og mange var med, selvom de sagtens kunne læse selv, fordi det på en

måde blev en hyggelig samlende oplevelse midt i alt kaos.

Lærer

Selvom lærerne arbejdede med denne vifte af trivselsmæssige tiltag, så giver de meget tydeligt ud-

tryk for, at netop dette arbejde var noget af det vanskeligste i perioden.

OPSUMMERING

Lærernes erfaringer med virtuel undervisning

•

Vigtigt at se hinanden. I fjernundervisningen blev især de ældste elever undervist virtuelt,

mens de yngste i højere grad arbejde med individuelle opgaver. I interviewene forklarer

lærerne, at de yngste elever ikke var så fortrolige med de digitale samarbejdsplatforme.

Men både elever og lærere erfarede, at alle elever – uanset alder – havde gavn af den mere

direkte kontakt via video.

•

Tydelig instruktion er afgørende. Den virtuelle undervisning kræver endnu tydeligere in-

struktion end almindelig undervisning. Lærerne erfarede, at eleverne kunne gå i stå med

opgaver i længere tid, end de ville gøre på skolen – fordi der ikke var samme mulighed for

at spørge om og få hjælp. Ifølge lærerne var det afgørende, at deres instruktion var meget

tydelig, og de sikrede sig, at eleverne vidste, hvad de skulle, inden de startede individuelt

arbejde eller gruppearbejde.

Danmarks Evalueringsinstitut

BUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 117: Delrapporter om erfaringer med nødundervisning under COVID-19-pandemien, fra børne- og undervisningsministeren

Grundskolers erfaringer med nødundervisning under covid-19-pandemien

Nødundervisnings tilrettelæggelse samt elevernes oplevelse og udbytte

•

Fjernundervisning bliver lettere ensformig. I fjernundervisningen arbejde eleverne ofte in-

dividuelt med opgaver eller digitale læremidler. Ifølge både lærere og elever kunne det in-

dividuelle arbejde blive både ensomt, ensformigt og mindre lærerigt for eleverne. Det imø-

dekom lærerne fx ved at afveksle med opgaver væk fra computeren, med elevsamarbejder

i grupper og med undervisning af mindre grupper ad gangen.

•

Det er svært at lære nyt på afstand. Fjernundervisning bar ifølge lærere og elever præg af

repetitions- og træningsaktiviteter. Eleverne kunne fx vedligeholde læsning og skrivning

med daglig læsning og dagbogsskrivning. Det var langt sværere for lærerne at introducere

eleverne for nyt stof. Én måde at imødekomme udfordringen var fx at udarbejde videoin-

struktioner til eleverne, som de kunne se og gense, eller at undervise virtuelt med gen-

nemgang af stoffet på en delt skærm.

•

Det kræver en særlig indsats at give eleverne en aktiv rolle. I almindelig undervisning er

det motiverende for eleverne at få en aktiv og deltagende rolle. I den virtuelle undervis-

ning var det vanskeligt både at sikre sig, at alle elever reelt deltog (dvs. var loggede på el-

ler arbejdede med de angivne opgaver) og dernæst at engagere dem aktivt i undervisnin-

gen. Lærerne gjorde derfor brug af tiltag som fx at forpligte eleverne til at logge på på kon-

krete tidspunkter, at interagerer med færre elever ad gangen eller ved at engagere ele-

verne i samarbejder med hinanden.

•

Vigtig at gøre erfaringer med digitale samarbejdsplatforme. Undersøgelsen viser stor vari-

ation i udbredelsen af virtuel undervisning. Interviewene tyder på, at den pludselige start

på nødundervisningen betød, at lærernes individuelle forudsætninger fik stor betydning

for, hvornår og hvor meget lærerne kom i gang med den virtuelle undervisning. Inter-

viewene peger også på, at når lærerne fik kompetenceudvikling eller kunne sparre med en

erfaren kollega, kom de let i gang med virtuel undervisning.

•

Den virtuelle undervisning har sin egen didaktik. Ifølge lærerne forblev den virtuelle un-

dervisning kvalitativt forskellig fra den almindelige undervisning. De peger især på, at de

ikke kunne fornemme og interagere med eleverne, som de plejer, og at de savnede at

kunne bruge det fysiske rum og de genstande, der er til rådighed i klassen. Omvendt gav

den virtuelle undervisning andre deltagelsesmuligheder for elever, som fx var mere trygge

ved at sidde hjemme ved computeren.

•

Arbejde med klassefællesskabet. Lærerne i undersøgelsen fandt det sværere at skabe et

godt klassefællesskab på afstand. De gjorde brug af forskellige tiltag for at skabe klasse-

fællesskab i fjernundervisningen. En lærer indførte fx en fælles daglig højtlæsningsstund,

hvor eleverne loggede på og lyttede til, at læreren læste højt, og andre lærere lod bevidst

undervisningsrum stå åbne efter undervisningens afslutning og erfarede, at eleverne blev

hængende og talte sammen.

•

Mundtlig hjælp og feedback. Ifølge lærerne gjorde de i starten af perioden stor brug af at

give eleverne individuelle skriftlige opgaver og samtidig give eleverne mulighed for at

kontakte læreren, hvis de havde spørgsmål. Det betød, at lærerne fik et omfattende ar-

bejde med at rette opgaver og sende skriftlige svar. Det imødekom lærerne ved fx at give

fælles mundtlig feedback, lade eleverne fremlægge mundtligt og have spørgetid fx via en

digital samarbejdsplatform, hvor eleverne kunne logge på og stille spørgsmål.

Danmarks Evalueringsinstitut

BUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 117: Delrapporter om erfaringer med nødundervisning under COVID-19-pandemien, fra børne- og undervisningsministeren

Grundskolers erfaringer med nødundervisning under covid-19-pandemien

Nødundervisnings tilrettelæggelse samt elevernes oplevelse og udbytte

4.5 Tema: Elever med særlige behov

Skolerne har været forpligtet til at tilrettelægge nødundervisningen efter den enkelte elevs behov i

den udstrækning, det har kunne ladet sig gøre set i lyset af de praktiske begrænsninger, som den

ekstraordinære situation medførte. Ifølge bekendtgørelsen om nødundervisning i nedlukningen

(BUVM, 2020a) – har skolerne haft en særlig forpligtelse i forhold til følgende elever:

• Elever med behov for specialundervisning og specialpædagogisk støtte

• Elever med særlige støttebehov

• Tosprogede elever

• Elever, hvis udvikling kræver en særlig hensyntagen eller støtte.

Hertil kommer, at skolerne gennem daglig kontakt har skullet yde ekstra støtte til elever, der ikke

fik eller ikke kunne forventes at få den nødvendige støtte i hjemmet til at følge undervisningen.

Elever med ”særlige behov” skal således i denne sammenhæng forstås som en meget sammensat

gruppe af elever, der af forskellige grunde befinder sig i udsatte eller sårbare positioner, eller som

har haft ekstraordinære behov eller potentielt var mere udfordrede i den særlige situation, som en

nedlukning af skolerne medførte.

I dette tema beskrives, at det ikke har været muligt for skolerne at yde specialpædagogisk støtte i

samme omfang i nedlukningsperioden som før covid-19 pandemien. Det er samtidigt meget tyde-

ligt, at kontakten til elever med særlige behov har været prioriteret højt. Nogle elevgrupper har haft

det meget svært under nedlukningen, og skolerne har tilbudt fysisk fremmøde på skolerne til de

mest udfordrede blandt dem. Der er dog samtidig fortællinger om enkelte elever, som trivedes

godt i perioden.

4.5.1

Specialundervisning og øvrig støtte var vanskeliggjort under

nedlukningen

Det var vanskeligt at fortsætte med specialundervisningen og de øvrige støttetilbud, da nedluknin-

gen af skolerne trådte i kraft. I spørgeskemaundersøgelsen svarer næsten halvdelen (49 %) af sko-

lelederne, at de på deres skole i mindre grad har kunnet fortsætte med eksisterende specialunder-

visning og øvrige støttetilbud (til fx elever med ordblindhed, psykiske eller sociale udfordringer mv).

Yderligere 13 % af skolelederne har angivet, at de slet ikke har kunnet fortsætte med eksisterende

specialundervisning og øvrig støtte i nedlukningsperioden. Dette er afbilledet i figur 4.6

. Det har

ikke været muligt inden for denne undersøgelses rammer at afdække årsagerne til, at det har været

svært for så mange skoler at fortsætte eksisterende specialundervisningstilbud.

9 Ligesom i resten af rapporten afrapporteres resultater fra ledere af folkeskoler og fri- og privatskoler samlet i denne figur da forskelle

mellem folkeskoler og fri-og privatskoler ikke er valgt som en gennemgående tematik i denne undersøgelse. Det kan dog nævnes i

denne sammenhæng, at der er lidt flere folkeskoleledere (56 %), der svarer ”i mindre grad” end ledere af privat- og friskoler (38 %).

10 Der henvises til, at EVA i løbet af januar – april 2021 gennemfører en tillægsundersøgelse for BUVM, hvor der vil blive samlet op på

erfaringer blandt ledere i de relevante kommunale forvaltninger samt blandt ledere af kommunernes pædagogiske psykologiske

rådgivning (PPR).

Danmarks Evalueringsinstitut

BUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 117: Delrapporter om erfaringer med nødundervisning under COVID-19-pandemien, fra børne- og undervisningsministeren

Grundskolers erfaringer med nødundervisning under covid-19-pandemien

Nødundervisnings tilrettelæggelse samt elevernes oplevelse og udbytte

FIGUR 4.6

Mulighed for at fortsætte eksisterende specialundervisning og øvrige

støttetilbud til elever (fx pga. ordblindhed, psykiske eller sociale

udfordringer mv.) i nedlukningsperioden. (n = 620)

I hvilken grad havde I på skolen mulighed for at fortsætte

eksisterende specialundervisning og øvrige støttetilbud til

elever (fx pga. ordblindhed, psykiske eller sociale

udfordringer mv.) i nedlukningsperioden?

I høj grad

I nogen grad

20 %

I mindre grad

40 %

Slet ikke

60 %

80 %

100 %

Kilde: Spørgeskemaundersøgelse blandt skoleledere, Danmarks Evalueringsinstitut, 2020.

Note: Tabelbilag B, tabel 26.

I følge bekendtgørelsen er skolerne ikke forpligtede til at erstatte tabt undervisning, men de skal

vurdere, om der er elever, der har brug for supplerende undervisning eller anden faglig støtte som

følge af nødundervisningsperioden (BUVM, 2020a). I spørgeskemaet svarer knap hver fjerde (24 %)

skoleleder, at der på deres skole ikke var nogen elever, der fik tilbudt supplerende undervisning el-

ler anden faglig støtte efter nødundervisningsperioden. Omtrent halvdelen (53 %) af skolelederne

angiver, at én-ti elever på deres skole har fået tilbudt supplerende undervisning eller anden faglig

støtte i forlængelse af nødundervisningen (tabelbilag B, tabel 27). Det er vigtigt at understrege, at

tilbud om supplerende undervisning eller anden faglig støtte til enkelte elever blot er én måde at

sikre, at elever kan få lukket eventuelle faglige huller som følge af nødundervisningsperioden. Af

interviewene med lederne fremgår det fx, at der også i den almene undervisning arbejdes med at

indhente noget af det faglige indhold, som lederne vurderer, at nogle elever er kommet bagud

med.

4.5.2

Skolerne arbejdede for at skabe kontakt til elever med behov for ekstra

opmærksomhed og støtte

Ifølge bekendtgørelsen har skolerne under nedlukningen været forpligtede til gennem daglig kon-

takt at sikre ekstra støtte til børn og unge, som ikke fik eller kunne forventes at få den nødvendige

støtte i hjemmet til undervisningen (BUVM, 2020a). Det kan gælde elever med velkendte udfordrin-

ger og støttebehov, men også elever som i løbet af nedlukningen fik brug for ekstra opmærksom-

hed og eventuel støtte fra skolen som følge af den ekstraordinære situation. Et eksempel på sidst-

nævnte kunne være elever, hvis forældre har skullet varetage jobs i samfundskritiske funktioner, og

som måske af den grund kunne opleve at stå ret alene om at passe skolearbejdet derhjemme.

Lærere giver i interviewene udtryk for, at arbejdet med at bevare en relation og sikre en stabil kon-

takt til de elever, der har haft særlige eller ekstra støttebehov, er blevet prioriteret højt og har fyldt

en del i nedlukningsperioden. Det var tillige en opgave, som ledelserne har kommunikeret, at der

skulle være fokus på, hvilket både lærere og ledelser giver udtryk for. Spørgeskemaundersøgelsen

viser, at opgaven med at sikre kontakt til disse elever især er blev varetaget af lærerne og kun i me-

get lille omfang af lederne. I alt 77 % af lærerne svarer i spørgeskemaundersøgelsen, at de havde

individuel kontakt til denne elevgruppe (og/eller dennes forældre), mens 13 % svarer, at en kollega

har stået for kontakten. Kun 1 % af lærerne svarer, at det var deres leder, der har haft kontakten. Af

de lærere, der havde kontakt til denne elevgruppe, havde 27 % daglig kontakt, 42 % kontakt to-fire

gange om ugen, 22 % havde kontakt én gang om ugen, og 10 % havde kontakt mindre end én gang

Danmarks Evalueringsinstitut

BUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 117: Delrapporter om erfaringer med nødundervisning under COVID-19-pandemien, fra børne- og undervisningsministeren

Grundskolers erfaringer med nødundervisning under covid-19-pandemien

Nødundervisnings tilrettelæggelse samt elevernes oplevelse og udbytte

om ugen (Procenterne summer ikke til 100, da decimalerne er blevet afrundet) (tabelbilag B, tabel

28).

Det kvalitative datamateriale tegner et billede af, at skolerne afprøvede forskellige måder for sikre

en stabil kontakt og opretholde relationerne til eleverne. Nogle lærere ringede til elever eller deres

forældre, hvis eleverne ikke loggede på de platforme, undervisningen foregik på, eller hvis lærerne

kunne se, at eleverne ikke arbejdede med eller afleverede deres opgaver. Nogle lærere besøgte

desuden familierne løbende gennem nedlukningsperioden for dels at aflevere undervisningsmate-

riale og dels for at høre nærmere om elevens og nogle gange hele familiens trivsel. Der er også ek-

sempler på, at skolerne indgik individuelle aftaler om fx én-til-én-undervisning med den pågæl-

dende lærer, en af skolens pædagoger eller inklusionsvejledere, hvilket især handlede om trivsels-

mæssige tiltag. Det var imidlertid også en opgave, der var forbundet med udfordringer, og lærerne

giver udtryk for, at de ikke altid oplevede succes med den, hvilket læreren sætter ord på i citatet

nedenfor:

Vi havde også elever, som jeg ringede til hver dag, fordi de ikke mødte op [til den virtuelle un-

dervisning]. Og jeg snakkede med de dér forældre - nogle gange hver dag. Jeg havde også ele-

ver, som selvom man snakkede med deres forældre, jeg ved ikke, måske 30 gange, det er ikke

løgn, så kom de [eleverne] aldrig på […] Jeg vil sige, hvis man skal klare sig godt i sådan en ned-

lukning, så skal man have valgt sine forældre med omhu. Fordi der skal støtte og opbakning til.

Lærer

Det var fx i sådanne tilfælde, at lærerne videregav opgaven med at sikre kontakt til eleverne til sko-

lens ledelse eller til en kollega, fx en af skolens ressourcepersoner. Oplevede læreren, der til daglig

havde pågældende elev, at komme til kort i kontakten til vedkommende, tog skolens ledelse eller

andre kollegaer over i forsøget på at opnå kontakt, peger data fra interviewene på.

4.5.3

Trivslen har været udfordret, og nogle af de mest sårbare elever fik

tilbudt fysisk undervisning – også i nedlukningsperioden

Både spørgeskemadata og interview med ledere og lærere viser, at trivslen hos elever med særlige

behov har været udfordret i nødundervisningsperioden. Ifølge skoleledernes spørgeskemabesva-

relser er det især elever fra socialt udsatte hjem, der trivselsmæssigt har været påvirket mest nega-

tivt. Af ledernes spørgeskemabesvarelser ses det jf. figur 4.7, at i alt 55 % vurderer, at nødundervis-

ningsperioden som helhed har haft en negativ betydning for trivslen hos elever fra socialt udsatte

hjem. Til sammenligning svarer i alt 33 % af lederne, at perioden har haft en negativ betydning for

trivslen, når man ser på hele den samlede gruppe af elever. Figur 4.7 viser også skoledernes vurde-

ring af nødundervisningens betydning for andre elevgruppers trivsel. Her fremgår det, at der også

er andre elevgrupper, hvis trivsel vurderes at have været udfordret.

Danmarks Evalueringsinstitut

BUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 117: Delrapporter om erfaringer med nødundervisning under COVID-19-pandemien, fra børne- og undervisningsministeren

Grundskolers erfaringer med nødundervisning under covid-19-pandemien

Nødundervisnings tilrettelæggelse samt elevernes oplevelse og udbytte

FIGUR 4.7

Hvilken positiv eller negativ betydning vurderer du, at perioden med

nødundervisningen før sommerferien som helhed har haft for følgende

elevgruppers trivsel? (n = 620)

Den samlede elevgruppe

Elever, hvis forældre ikke taler dansk

Elever fra socialt udsatte hjem

Elever, der får specialundervisning og/eller anden faglig

støtte (fx ordblinde)

Elever med psykiske problemer, fx angst, depression,

spiseforstyrrelser

Negativ betydning

Hverken negativ eller positiv betydning

20 %

40 %

60 %

80 %

100 %

Positiv betydning

Er ikke i stand til at vurdere det

Kilde: Spørgeskemaundersøgelse blandt ledere, Danmarks Evalueringsinstitut, 2020.

Svarkategorierne til spørgsmålet lød: "Meget negativ betydning", "Overvejende negativ betydning", "Hverken negativ

eller positiv betydning", "Overvejende positiv betydning" og "Meget positiv betydning".

Note: Svarkategorierne ”Meget negativ betydning” og ”Overvejende negativ betydning” er slået sammen til ”Negativ

betydning”. Svarkategorierne ”Meget positiv betydning” og ”Overvejende positiv betydning” er slået sammen til ”Posi-

tiv betydning”.

Note: Tabelbilag B, tabel 29.

Billedet udfoldes i det kvalitative datamateriale, hvor både lærere og ledere giver udtryk for, at alle

elever, men især elever med særlige behov, har haft brug for den struktur, som skoledagen under

mere normale omstændigheder giver, og som for nogle elever ”smuldrede”, da de var hjemme. I

løbet af nedlukningsperioden oprettede skolerne små hold med fysisk tilstedeværelse på skolens

matrikel, hvor de mest udfordrede elever kunne modtage undervisning. Nogle steder blev enkelte

elever fra de ældste klasser tilbudt at komme tilbage til skolen, da den åbnede for 0.- 5. årgang. An-

dre steder blev de mest udfordrede elever tilbudt at komme tilbage til fysisk undervisning endnu

tidligere i nedlukningsperioden. Fælles for skolerne er, at de identificerede, at der for gruppen af

meget udfordrede elever var et stort behov for den struktur og tætte kontakt til lærerne, de kunne

få ved at være fysisk til stede på skolen i stedet for at modtage fjernundervisning derhjemme, hvil-

ket citatet nedenfor illustrerer:

Efter noget tid åbnede vi jo op for indskolingsbørnene, og ligeså snart vi gjorde det, lavede vi

også et nødundervisningstilbud til nogle bestemte udskolingsbørn, som simpelthen havde brug

for at have en mødetid. Det satte vi i værk, ligeså snart vi kunne. Og det var jo selvfølgelig fag-

ligt, men det var allermest trivsel. Altså, forældrene kunne ikke få en dag til at fungere med

dem.

Lærer

Ifølge lærere og ledere fungerende det godt at have de mest udfordrede elever tilbage på skolen,

og det var tiltrængt for eleverne – selv efter blot kort tid med nødundervisning hjemmefra. Især de

Danmarks Evalueringsinstitut

BUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 117: Delrapporter om erfaringer med nødundervisning under COVID-19-pandemien, fra børne- og undervisningsministeren

Grundskolers erfaringer med nødundervisning under covid-19-pandemien

Nødundervisnings tilrettelæggelse samt elevernes oplevelse og udbytte

elever, der kommer fra familier, hvor der er store sociale problemer, blev mærkede af den ekstraor-

dinære situation. Lærere og ledere giver også udtryk for, at nogle af de dårlige vaner, der kom til at

præge hverdagen for nogle elever, viste sig at tage tid at rette op på. Det giver nedenstående citat

et billede af:

De har jo været overladt til sig selv i alt for stor grad, mange af de her børn, trods det vi prøvede

at have kontakt. Jeg havde daglig kontakt med familier. Men man var der jo ikke, og man

skabte ikke den struktur, der kunne få en dagligdag til at fungere for de her mennesker. […]

Faktisk kan det have konsekvenser for nogle af de børn, der bor i sådan nogle dysfunktionelle

familier, og det er helt klart mit indtryk, at det stadig hænger ved.

Lærer

4.5.4

Det læringsmæssige udbytte i nedlukningen faldt generelt, men

enkelte ”blomstrede”

Lærere og ledere gør i interviewene opmærksom på, at eleverne med særlige behov har reageret

forskelligt og havde forskellige udfordringer i perioden med nødundervisning. Af spørgeskemaun-

dersøgelsen fremgår det, at lærerne vurderer, at elever med særlige behov generelt har haft et la-

vere læringsudbytte i nedlukningsperioden sammenlignet med den almindelige undervisning før

pandemien. Det er især elever fra socialt udsatte hjem og elever, der modtager specialundervisning

og/eller anden faglig støtte, der vurderes at have haft et lavere læringsudbytte. I alt 81 % af lærerne

vurderer jf. figur 4.8, at elever fra socialt udsatte hjem har haft et lavere læringsudbytte i nedluk-

ningsperioden sammenlignet med den almindelige undervisning. I alt 74 % af lærerne angiver, at

elever, der får specialundervisning og/eller anden faglig støtte (fx ordblinde), har haft et lavere læ-

ringsudbytte i nedlukningsperioden.

FIGUR 4.8

I forhold til din almindelige undervisning, hvordan vurderer du følgende

elevgruppers læringsudbytte i nedlukningsperioden?

Den samlede elevgruppe (n=663)

Elever hvis forældre ikke taler dansk (n=441)

Elever fra socialt udsatte hjem (n=548)

Elever der får specialundervisning og/eller anden faglig støtte

(fx ordblinde) (n=575)

Elever med psykiske problemer (fx angst, depression,

spiseforstyrrelser) (n=456)

Højere

Det samme

Lavere

20 %

40 %

60 %

80 %

100 %

Har ikke nok kendskab til eleverne

Kilde: Spørgeskemaundersøgelse blandt lærere, Danmarks Evalueringsinstitut, 2020

Note: Tabelbilag B, tabel 30. Der er ikke signifikant forskel på trinene inden for hver elevgruppe når de aggregerede

svarkategorier anvendes - dog med undtagelse af elevgruppen ”elever med psykiske problemer”, hvor en chi2-test viser

en p-værdi = 0.011.

Danmarks Evalueringsinstitut

BUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 117: Delrapporter om erfaringer med nødundervisning under COVID-19-pandemien, fra børne- og undervisningsministeren

Grundskolers erfaringer med nødundervisning under covid-19-pandemien

Nødundervisnings tilrettelæggelse samt elevernes oplevelse og udbytte

Det lavere læringsudbytte kan hænge sammen med, at en del af specialundervisningen ikke har

kunnet forløbe, som den plejede under nedlukningen, jf. figur 4.6 ovenfor, men formentligt ganske

enkelt også fordi eleverne manglede den struktur og løbende støtte til skolearbejdet, de ellers ville

have og få i løbet af en almindelig skoledag.

Mens det generelle billede er, at elever med særlige behov har haft det fagligt svært i nedluknings-

perioden, ses der dog i datamaterialet et mønster der viser, at nogle elever fra denne gruppe

”blomstrede” i perioden, som lærere og ledere udtrykker det. Af figur 4.8 ses det, at 13 % af lærerne

fra spørgeskemaundersøgelsen vurderer, at elever med psykiske problemer har fået et højere læ-

ringsudbytte i nedlukningen. Dykker vi ned i det kvalitative datamateriale, vidner det om, at en-

kelte elever har haft et godt udbytte af nødundervisningen. Som eksempler herpå fremhæver læ-

rerne elever, der normalt har svært ved at samle sig om opgaverne i klassen, elever der kommer i

mange konflikter eller lider af skolevægring. En lærer giver et eksempel på en sådan elev:

Jeg havde en i 9. klasse, som jeg havde tabt fuldstændig inden corona. Han ville ikke i skole og

havde ikke lavet noget som helst. Han gik faktisk op til prøverne og præsterede væsentligt

bedre, fordi han har fået det her break, hvor han har siddet og arbejdet helt alene og ikke har

skullet spille op til noget som helst heroppe, som han ellers ville have gjort.

Lærer

Ifølge lærerne har nogle af deres elever nydt godt af en pause fra ”det pres, de oplever, det er at

komme i skole,” som én formulerer det, og de har også haft gavn af den ro, eleverne som følge

heraf oplevede under nedlukningen. Det har været godt for disse elever, at de ikke skulle forholde

sig til mange klassekammerater eller skifte mellem mange aktiviteter i løbet af dagen, men i stedet

kunne arbejde i eget tempo og med tilpassede opgaver, forklarer lærerne.

Svarene fra spørgeskemaundersøgelsen tyder på, at mens der ifølge lærerne var en relativt stor an-

del af den meget sammensatte gruppe af elever med særlige behov, der havde et lavere læringsud-

bytte i nedlukningsperioden, var billedet jf. figur 4.9 mere nuanceret i genåbningsperioden. For

genåbningsperioden svarer fx i alt 32 % af lærerne i spørgeskemaundersøgelsen, at elever fra soci-

alt udsatte hjem har fået et lidt højere eller meget højere læringsudbytte i genåbningsperioden. For

nedlukningsperioden er dette tal i alt 2 %. Det samme billede gælder for elever, der får specialun-

dervisning og/eller anden faglig støtte, hvor 31 % af lærerne vurderer at disse elever har fået et lidt

eller meget højere læringsudbytte i genåbningsperioden, hvor 6 % vurderer det samme for nedluk-

ningsperioden (tabelbilag B, tabel 30-31).

Danmarks Evalueringsinstitut

BUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 117: Delrapporter om erfaringer med nødundervisning under COVID-19-pandemien, fra børne- og undervisningsministeren

Grundskolers erfaringer med nødundervisning under covid-19-pandemien

Nødundervisnings tilrettelæggelse samt elevernes oplevelse og udbytte

FIGUR 4.9

I forhold til din almindelige undervisning, hvordan vurderer du følgende

elevgruppers læringsudbytte i genåbningsperioden?

Den samlede elevgruppe (n=664)

Elever hvis forældre ikke taler dansk (n=433)

Elever fra socialt udsatte hjem (n=539)

Elever der får specialundervisning og/eller

anden faglig støtte (fx ordblinde) (n=566)

Elever med psykiske problemer (fx angst,

depression, spiseforstyrrelser) (n=462)

Højere

20 %

Lavere

40 %

60 %

80 %

100 %

Det samme

Har ikke nok kendskab til eleverne

Kilde: Spørgeskemaundersøgelse blandt lærere, Danmarks Evalueringsinstitut, 2020

Note: Tabelbilag B, tabel 31. Der er signifikante forskelle på trin inden for hver elevgruppe når de aggregerede svarkate-

gorier anvendes (Tabelbilag B, tabel 31A-G).

4.6 Struktur og undervisningsformer i genåbningsperioden

Dette afsnit handler om lærere og elevers erfaringer med undervisningens struktur i genåbningen.

Da skolerne åbnede i april, og eleverne på 0.-5. klassetrin vendte fysisk tilbage til skolerne, var sko-

ledagen struktureret anderledes end normalt. Man har nogle steder talt om en ”forenklet skole-

dag”, fordi eleverne typisk var inddelt i mindre hold, der var færre elever pr lærer, færre fag og der-

med færre skift i løbet af en dag. Andre steder gennemførte man flere tværfaglige forløb, flere akti-

viteter, hvor det sociale var det primære formål, og aktiviteter, hvor det sociale og det faglige blev

kombineret. På den måde har der været tale om en ”anderledes skoledag” for eleverne på 0.-

5.klassetrin under genåbningen i foråret 2020. I forbindelse med at de ældste elever i midten af maj

2020 fik mulighed for at komme tilbage på skolerne, var der imidlertid hverken lokaler eller lærere

nok til at fortsætte denne særlige organisering alle steder. Det betød, at det især var 0.-5. klasseele-

verne, der oplevede anderledes skoledage på mindre hold og evt. med færre fag og mere sammen-

hængende tid, hvor læreren havde mere tid til hver elev end ellers, mens 6.-9. klasseeleverne ople-

vede en fagrække og klassestørrelse, der i højere grad lignede den normale.

4.6.1

En anderledes skoledag for 0.-5. klasse

I interviewene beskriver lærerne den første tid i genåbningen som en god periode, hvor eleverne

trivedes med at være tilbage på skolen. En lærer udtaler, at ”det var ikke rosenrødt, men det var

tæt på” og forklarer, at de små hold gav mulighed for at yde en anden faglig og social omsorg for

eleverne. I spørgeskemaundersøgelsen er lærerne blevet bedt om at prioritere blandt 17 udsagn

ift., hvad der står tilbage som det mest positive fra undervisningen i genåbningen. 26 % af lærerne i

indskolingen og 28 % af lærerne på mellemtrinnet angiver, at mindre hold har været den mest po-

sitive erfaring. Af spørgeskemaundersøgelsen ses det ligeledes, at 64 % af lærerne i indskolingen og

62 % af lærerne på mellemtrin underviste deres elever i mindre hold i genåbningsperioden. Udover

mindre hold, angiver lærerne på tværs af trinnene, at det har været en positiv erfaring, at eleverne

Danmarks Evalueringsinstitut

BUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 117: Delrapporter om erfaringer med nødundervisning under COVID-19-pandemien, fra børne- og undervisningsministeren

Grundskolers erfaringer med nødundervisning under covid-19-pandemien

Nødundervisnings tilrettelæggelse samt elevernes oplevelse og udbytte

oplevede færre skift i løbet af dagen (10 % af lærerne har angivet dette som 1. prioritet), at lærerne

selv havde frihed til at planlægge undervisningen (10 %) og at de oplevede at få en tættere relation

til eleverne (11 %) (tabelbilag B, tabel 42, 46). Interviewene tegner et billede af, at mindre hold især

betød rolige timer med bedre tid til den enkelte elev, hvilket var med til at give bedre mulighed for

en tættere relation til eleverne. Færre skift og mere frihed til at planlægge gav bedre mulighed for

længere forløb og for at tilpasse undervisningen til elevernes ”dagsform”.

Rolige timer og mere tid til den enkelte elev

I interviewene fremhæver lærerne, at holddelingen af eleverne betød, at det var nemmere at have

overblik over alle elever. Det gav lærerne en mere rolig undervisning, hvor de kunne tage sig tid til

elevernes forskellige udfordringer og understøtte dem på forskellige niveauer:

Vi fik tid til hver elev. Kortere skoledage. Vi havde velforberedte lærere, rolige omgivelser. Og

jeg kan godt sige dig, at jeg i min klasse har oplevet nogle børn, som er blomstret op.

Lærer

I interviewene peger lærerne på, at de mindre hold især var en fordel for de elever, som har svært

ved at gå i skole. Lærerne peger på, at den øgede voksenstyring var med til at skabe en mere rolig

skoledag, hvor eleverne var inddelt i hold i timerne og i legegrupper i frikvartererne. Det betød

ifølge lærerne, at der var færre konflikter, fordi eleverne ikke brugte energi på at finde ud af, hvilken

gruppe de skulle lege med og heller ikke var bange for at stå alene tilbage uden legekammerater.

Skoledagens start og kortere længde var ifølge lærerne også med til at give roligere dage. Eleverne

mødte ved et fast mødested udendørs, hvor en lærer eller pædagog tog imod. Det betød, at der var

en anden ro på skolen om morgenen: Forældrene gik ikke ind på skolen, og der var ikke elever,

som cirkulerede rundt og skabte uro. Kortere skoledage gav også lærerne bedre tid til at forberede

undervisning, og lærerne oplevede, at eleverne profiterede mere af undervisningen og bedre

kunne holde koncentrationen.

En af de erfaringer, som skolerne har gjort sig ift. tilbagevenden til undervisning med fysisk tilstede-

værelse, er, at det kan give mere rolig start på dagen, når forældrene til de yngste elever ikke kom-

mer med ind i klasserne, men i stedet siger farvel udenfor, fx ved lågen eller i skolegården. I de kva-

litative interview er der eksempler på, at der er skoler der har gået videre med dette i den mere al-

mindelige hverdag, omend at det lige præcis er dette, de har taget med sig, handler både om for-

delene i forhold til ro og struktur, men også at det er en ”lavt hængende frugt”.

Fleksibel undervisning og tilpasning til ’dagsformen’

Spørgeskemaundersøgelsen viser jf. afsnit 4.5.1, at lærerne sætter pris på færre skift i skoledagen

og frihed til at planlægge. Når lærerne i interviewmaterialet har fremhævet færre skift og frihed til

at planlægge undervisningen, har det især handlet om, at lærerne havde mere sammenhængende

tid med færre elever, hvor de kunne strukturere undervisningen mere fleksibelt, tage på ture og lø-

bende tilpasse undervisningen efter elevernes ”dagsform,” som en lærer kalder det.

Forenklede skemaer med mere sammenhængende tid gav ifølge lærerne bedre kontinuitet i relati-

onen til eleverne, som ”mødte de samme ansigter hver dag,” forklarer en lærer. Fra et elevperspek-

tiv, var det ”mere afslappende, fordi der ikke pludselig kom en ny vikar,” siger en elev i interviewet. I

de situationer, hvor der ikke var en god relation mellem lærere og elever, kunne de mange timer

sammen dog også opleves langstrakte. En lærer forklarer fx, at det var svært, når vedkommende

havde dage med et hold med elever, læreren ikke på forhånd kendte eller underviste på andre trin,

end de plejede at undervise, og hvor de brugte megen energi på bare at skabe ro.

Danmarks Evalueringsinstitut

BUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 117: Delrapporter om erfaringer med nødundervisning under COVID-19-pandemien, fra børne- og undervisningsministeren

Grundskolers erfaringer med nødundervisning under covid-19-pandemien

Nødundervisnings tilrettelæggelse samt elevernes oplevelse og udbytte

Forenklede skemaer betød endvidere, at lærerne kunne planlægge andre undervisningsforløb end

normalt. Især i indskolingen (i alt 67 %) og på mellemtrinnet (i alt 71 %) angiver lærerne jf. figur

4.10, at de har haft flere sammenhængende timer i ét fag ad gangen, mens det er tilfældet for i alt

51 % af udskolingslærerne. Et lignende mønster gør sig jf. figuren gældende ift. sammenhængende

timer med tværfagligt indhold, omend på et lavere niveau.

FIGUR 4.10

I forhold til din almindelige undervisning før covid-19-pandemien, har

følgende fundet sted mere eller mindre i genåbningsperioden?

Jeg har haft

sammenhængende sammenhængende

timer med tværfagligt timer i ét fag ad

indhold

gangen

Indskoling (0-3 klasse) (n=182)

Mellemtrin (4-6 klasse) (n=229)

Udskoling (7-10 klasse) (n=257)

Indskoling (0-3 klasse) (n=182)

Mellemtrin (4-6 klasse) (n=229)

Udskoling (7-10 klasse) (n=257)

Mere

20 %

Det samme

40 %

Mindre

60 %

80 %

100 %

Kilde: Spørgeskemaundersøgelse blandt lærere, Danmarks Evalueringsinstitut, 2020.

Note: Svarkategorierne til spørgsmålet lød: "Meget mere", "Lidt mere", "Det samme", "Lidt mindre" og "Meget mindre".

Note: Svarkategorierne ”Meget mere” og ”Lidt mere” er slået samen til ”Mere”. Svarkategorierne ”Meget mindre” og

”Lidt mindre” er slået sammen til ”Mindre”.

Note: Tabelbilag B, tabel 43-44.

Analyse af interviewdata peger på, at mere sammenhængende tid med tværfagligt indhold ikke

nødvendigvis er udtryk for, at man har haft tværfagligt samarbejde

mellem

lærere, men formentligt

snarere et udtryk for, at det er den samme lærer, der så har undervist i de fag, som vedkommende

har kompetencer inden for.

De sammenhængende timer har givet mulighed for at afprøve nye undervisningsmetoder og for

løbende at justere og lade skift mellem faglige aktiviteter afhænge af elevernes motivation og del-

tagelse frem for skoleklokken. En lærer beskriver, at ”tempoet var kørt ud af skoledagen,” fordi

klokken ikke ringede, og strukturen var mere fleksibel, hvilket gav mulighed for både fordybelse og

udflugter. Omvendt betød de sammenhængende perioder med ét fag, at der ikke blev undervist i

alle fag, og eleverne peger i interviewene på, at de synes, nogle fag blev ”forsømt” eller ”bare visket

ud”. En elev forklarer:

Det var svært, fordi vi fik kun de to faste fag [dansk og matematik], som vi plejer at have mest.

Det var lidt kedeligt. Vi fik ikke særlig meget billedkunst og natur/teknik og alt sådan noget. Det

var lidt kedeligt faktisk pga., at vi kun fik to fag.

Elev, 3. klasse

Danmarks Evalueringsinstitut

BUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 117: Delrapporter om erfaringer med nødundervisning under COVID-19-pandemien, fra børne- og undervisningsministeren

Grundskolers erfaringer med nødundervisning under covid-19-pandemien

Nødundervisnings tilrettelæggelse samt elevernes oplevelse og udbytte

De steder, hvor skoledagen var forenklet med få lærere, mindre hold og færre fag var altså med til

at skabe mere rolige omgivelser for eleverne, men kunne også– især i længden – opleves mere ens-

formigt fra elevernes perspektiv.

4.6.2

Færre ressourcer da 6.-9. klasseelever kom tilbage

Da 6.-9. klasseeleverne kom tilbage på skolerne, var afstandskravet sat ned til én meter, og inter-

viewmaterialet peger på, at dette var helt afgørende for at det overhovedet kunne lade sig gøre,

fordi det var en stor udfordring at finde lokaler og lærere nok til alle elever. Det billede, inter-

viewene tegner af denne periode, er mindre rosenrødt end den første tid med få elever på skolen.

Skolerne fandt forskellige løsninger på ressourcemanglen, og datamaterialet peger især på to løs-

ninger: Nogle af lærerne fortsatte fjernundervisningen for de ældste elever, eller én lærer undervi-

ste to halve klasser samtidig.

I spørgeskemaundersøgelsen svarer i alt 32 % af udskolingslærerne, at eleverne i genåbningen

havde hele dage (9 %), halve dage (13 %) eller få timer i løbet af ugen (10 %) med fjernundervisning

(tabelbilag B, tabel 45). Interviewene peger på, at det især var sprogfagene, der blev afviklet som

fjernundervisning for at undgå at blande elever på tværs af klasser. Derudover svarer 17 % af ud-

skolingslærerne, at eleverne blev undervist i mindre hold eller grupper, hvorimod 83 % af udsko-

lingslærerne svarer, at de ikke underviste eleverne opdelt (tabelbilag B, tabel 45, 46). Interviewma-

terialet peger på, at holddeling blandt de ældre elever ikke nødvendigvis var ensbetydende med én

lærer til hvert hold – undertiden skulle to hold deles om én lærer samtidig. Lærerne fortæller fx, at

undervisning af ét hold blev streamet til et andet hold, eller at de gik mellem to lokaler for simul-

tant at varetage undervisningen af to hold:

Der var ikke plads til, at klassen kunne være i ét lokale, fordi der stadig var krav om én meters

afstand. Så jeg havde faktisk – ene lærer – mine elever delt i to klasserum, hvor jeg gik frem og

tilbage mellem dem. Jeg synes virkelig, at den periode var rigtig hård.

Lærer

I interviewene forklarer eleverne, at det var frustrerende at blive undervist af én lærer, der samtidig

havde ansvaret for et andet hold, fordi undervisningen blev afbrudt, og det var svært at få hjælp.

Hvor den første del af genåbningen var præget af nye muligheder i undervisningen, var den sidste

del for de store elever anderledes præget af begrænsninger.

4.6.3

Mere undervisning foregik udendørs

I genåbningen rykkede undervisningen i høj grad udenfor. Det var især eleverne i indskolingen og

på mellemtrinnet, der blev undervist ude og i mindre omfang elever i udskolingen. I alt svarer 83 %

af lærerne jf. figur 4.11, at mindst halvdelen af undervisningen i indskolingen foregik udendørs (6 %

hele skoletiden, 30 % det meste af skoletiden, 47 % halvdelen). Dette tal var i alt 77 % for elever på

mellemtrinnet og i alt 40 % for elever i udskolingen. Kun i alt 1 % af eleverne i indskolingen og 1%

af eleverne på mellemtrinnet blev ikke undervist udendørs, hvorimod i alt 12 % af eleverne i udsko-

lingen enten ikke var udendørs eller ikke havde mulighed for at være udendørs.

Danmarks Evalueringsinstitut

BUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 117: Delrapporter om erfaringer med nødundervisning under COVID-19-pandemien, fra børne- og undervisningsministeren

Grundskolers erfaringer med nødundervisning under covid-19-pandemien

Nødundervisnings tilrettelæggelse samt elevernes oplevelse og udbytte

FIGUR 4.11

Hvor meget skoletid brugte du med klassen udendørs (fx i skolegården, i

parker eller et andet sted) i genåbningsperioden?

Indskoling (0-3 klasse) (n=182)

Mellemtrin (4-6 klasse) (n=229)

Udskoling (7-10 klasse) (n=257)

20 %

40 %

60 %

En mindre del af skoletiden

80 %

100 %

Hele eller det meste af skoletiden

Halvdelen af skoletiden

Vi var ikke udendørs

Kilde: Spørgeskemaundersøgelse blandt lærere, Danmarks Evalueringsinstitut, 2020.

Note: Svarkategorierne til spørgsmålet lød: ”Hele skoletiden”, ”Det meste af skoletiden”, ”Halvdelen af skoletiden”, ”En

mindre del af skoletiden”, ”Vi var ikke udendørs” og ”Vi havde ikke mulighed for at være udendørs”.

Note: Svarkategorierne ”Hele skoletiden” og ”Det meste af skoletiden” er slået sammen til ”Hele eller det meste af sko-

letiden”. Svarkategorierne ”Vi var ikke udendørs” og ”Vi havde ikke mulighed for at være udendørs” er slået sammen til

”Vi var ikke udendørs”.

Note: Tabelbilag B, tabel 47.

Analyse af interviewene viser, at lærerne havde særligt to grunde til, at de yngste elever kom mere

udenfor end de ældste: For det første var de yngste elever i højere grad opdelt i hold med mindst

én lærer, og det gjorde en stor forskel, når lærerne ville tage på tur. For det andet havde lærerne

mere fokus på at indhente det faglige, da de ældste elever kom tilbage i skolerne, og lærerne

kunne derfor ikke være så fleksible med det faglige indhold.

Den udeundervisning, lærerne beskriver i interviewene, spænder fra almindelig klasseundervis-

ning, der er rykket udenfor, til undervisning, der tog afsæt i lokalområdet og rummede både bevæ-

gelse og fagligt indhold. Det var især den sidstnævnte form for udeundervisning, der var en kræ-

vende opgave at forberede og gennemføre for at det blev god udeundervisning, forklarer lærerne.

Når den almindelige klasseundervisning rykkede udenfor, foregik undervisningen fx siddende på

puder på en græsplæne på skolens område. Lærerne giver også eksempler på undervisning på

udeområderne, hvor bevægelse og faglighed fulgtes ad, fx når eleverne var på orienteringsløb med

gåder, på ordjagt eller spillede bingo, hvor de skulle løbe ud og finde regnestykker. Endelig tog læ-

rerne på ture med eleverne, fx når naturfagsundervisningen rykkede ud i en mose, eller eleverne gik

i skoven og skrev stil med inspiration fra indtrykkene dér.

En del skoler har i det kvalitative datamateriale udtrykt ønske om at fortsætte med at have mere

udendørs undervisning. I spørgeskemaundersøgelsen har i alt 76 % af skoleledere svaret, at de har

haft kun positive (25 %) eller overvejende positive (51 %) erfaringer med

Åben Skole/udeundervis-

ning/udeskole

i nødundervisningsperioden som helhed. I spørgeskemabesvarelserne har i alt 42 %

skoleledere angivet, at de allerede har ændret praksis (32 %) eller har truffet beslutning (10 %) om

at gøre mere brug af

Åben Skole/udeundervisning/udeskole

(tabelbilag B, tabel 91A, 91B).

Danmarks Evalueringsinstitut

BUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 117: Delrapporter om erfaringer med nødundervisning under COVID-19-pandemien, fra børne- og undervisningsministeren

Grundskolers erfaringer med nødundervisning under covid-19-pandemien

Nødundervisnings tilrettelæggelse samt elevernes oplevelse og udbytte

4.7 Elevernes deltagelse og motivation i genåbningsperioden

Da eleverne kom tilbage på skolen, var de glade for at se deres kammerater, og det skabte en til-

trængt ramme for hverdagen at være på skolen igen. Skoledagens struktur og undervisningen var

anderledes, end den plejede at være, og det havde betydning for elevernes motivation. I begyndel-

sen var glæden ved at være tilbage stor. Efterhånden som tiden gik, dalede elevernes motivation,

for den anderledes dag blev alligevel ensformig, og eleverne savnede de kammerater, de ikke så til

daglig som følge af holddeling i både undervisningen og i frikvartererne.

4.7.1

Tilbagevenden til hverdagens rutiner og klassekammerater

motiverede eleverne

Blandt eleverne i 5. og 8. klasse angiver i alt 43 %, at de var enten var lidt mere (29 %) eller meget

mere (14 %) motiverede i undervisningen i genåbningen sammenlignet med i den almindelige un-

dervisnings før covid-19-pandemien. 35 % oplevede, at deres motivation var uændret. I alt 22 % af

eleverne oplevede, at de var enten lidt mindre (18 %) eller meget mindre (4 %) motiverede i under-

visningen i genåbningen sammenlignet med perioden før covid-19-pandemien (tabelbilag B, tabel

48). Når elevernes spørgeskemabesvarelser kobles til registerdata, finder vi ikke nævneværdige for-

skelle på motivationen i genåbningsperioden, når eleverne opdeles efter hhv. stærkt og svagt fag-

ligt udgangspunkt

(tabelbilag B, tabel 79-80).

4.7.2

Ændrede rammer kan have gjort det nemmere at motivere eleverne

I interviewene fortæller lærerne, hvordan de oplevede, at den anderledes struktur for dagen var

med til at skabe et godt afsæt for undervisningen. Analyse af de kvantitative data viser, at i alt godt

halvdelen (52 %) af lærerne oplevede, at det var enten lidt nemmere (31 %) eller meget nemmere

(21 %) at motivere eleverne i genåbningsperioden, sammenlignet med den almindelige undervis-

ning før covid-19-pandemien (jf. figur 4.12 og tabelbilag B, tabel 49). I det følgende giver vi en be-

skrivelse af, hvordan lærerne oplevede det var at motivere deres elever, alt efter hvordan undervis-

ningen var tilrettelagt og gennemført i genåbningsperioden. Til figuren er udvalgt en række kende-

tegn ved undervisningens tilrettelæggelse og gennemførsel, og disse kan være relevante i denne

sammenhæng. Kendetegnene er informeret af de kvalitative interview. Der er

ikke

tale om en stati-

stisk sammenligning i den forstand, at vi udtaler os om statistiske forskelle på fordelingerne de for-

skellige spørgsmål imellem. Derimod beskriver vi helt enkelt, hvordan lærere, der fx har undervist

mindre hold eller har undervist meget udendørs osv., har oplevet det at skulle motivere deres ele-

ver.

Figur 4.12 viser, at blandt lærere, der har undervist mindre hold i genåbningsperioden, har 65 %

fundet det nemmere at motivere eleverne sammenlignet med den almindelige undervisning.

Blandt lærere, der i genåbningsperioden har haft flere sammenhængende timer med et tværfagligt

indhold end almindeligvis, fandt 73 % af lærerne det nemmere at motivere deres elever. Lærere,

underviste hele klasser ad gangen i genåbningsperioden, har haft en mere blandet oplevelse af at

skulle motivere deres elever: 24 % har fundet det svære, 33 % har synes at det var det samme,

mens 43 % har fundet det nemmere end i den almindelige undervisning.

11 Vi har opdelt eleverne, der har svaret på spørgeskemaet, i kvartiler, opgjort efter hvordan de har klaret sig i tidligere nationale test i

dansk og matematik, jf. bilag A. Denne opdeling af elever bruger vi til at undersøge, om elever med hhv. et fagligt stærkt udgangs-

punkt og et fagligt svagt udgangspunkt har oplevet nødundervisningen forskelligt iht. deres spørgeskemabesvarelser.

Danmarks Evalueringsinstitut

BUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 117: Delrapporter om erfaringer med nødundervisning under COVID-19-pandemien, fra børne- og undervisningsministeren

Grundskolers erfaringer med nødundervisning under covid-19-pandemien

Nødundervisnings tilrettelæggelse samt elevernes oplevelse og udbytte

FIGUR 4.12

Lærernes oplevelse af, hvor nemt eller svært det var at motivere eleverne

i undervisningen i genåbningsperioden opdelt efter udvalgte aspekter af

undervisningens tilrettelæggelse eller gennemførsel.

Total, alle respondenter (n=668)

Jeg har haft flere sammenhængende timer med tværfagligt

indhold i genåbningsperioden i forhold til min almindelige

undervisning før Covid-19 panemien. (n=274)

Jeg underviste mindre hold i genåbningsperioden. (n=301)

Jeg underviste mindst halvdelen af tiden udendørs (fx i

skolegården, i parker eller et andet sted) i

genåbningsperioden. (n=429)

Jeg underviste en hel klasse i genåbningsperioden. (n=416)

Nemmere

20 %

40 %

Sværere

60 %

80 %

100 %

Det samme

Kilde: Spørgeskemaundersøgelse blandt lærere, Danmarks Evalueringsinstitut, 2020.

Note: Den fulde formulering af spørgsmålet om motivation af eleverne lød: ”I forhold til din almindelige undervisning

før covid-19-pandemien, har følgende været nemmere eller sværere i din undervisning i [klassen] i genåbningsperio-

den?” hvor ”følgende” i dette tilfælde handler om at motivere eleverne i undervisningen og [klassen] henviser til den

klasse læreren har svaret ud fra. Svarkategorierne har været: ”Meget nemmere”, ”Lidt nemmere”, ”Det samme”, ”Lidt

sværere” og ”Meget sværere”. Svarkategorierne ”Meget nemmere” og ”Lidt nemmere” er slået samen til ”Nemmere”.

Svarkategorierne ”Meget sværere” og ”Lidt sværere” er slået sammen til ”Sværere”. Til spørgsmålene om undervisnin-

gen, har lærerne kunnet angive om de har gjort følgene: ”Jeg underviste en hel klasse ad gangen alene”, ”Jeg undervi-

ste en hel klasse ad gangen sammen med en kollega”, ”Jeg underviste mindre hold/grupper alene” og ”Jeg underviste

mindre hold/grupper sammen med en kollega”. Lærerne kunne sætte flere kryds. Ud fra disse svar er der dannet en

variabel der indikerer, om læreren har undervist i hold, hvis læreren har sat kryds ved ”Jeg underviste i mindre

hold/grupper alene” eller ved ”Jeg underviste i mindre hold/grupper sammen med en kollega”. På samme måde er der

dannet en variabel der indikerer, om læreren har undervist hele klasser, hvis læreren har sat kryds ved ”Jeg underviste

en hel klasse ad gangen alene” eller ved ”Jeg underviste en hel klasse ad gange sammen med en kollega”.

Note: Figuren indeholder afrundede tal, hvormed de ikke altid summerer til 100.

Note: Tabelbilag B, tabel 50, 54, 56-57.

I interviewene peger lærerne på, at eleverne på de små hold blev set og hørt mere, end de plejer,

både fordi der var mere taletid til hver elev, og fordi det var nemmere for dem at tale til en mindre

gruppe end en hel klasse. Derudover beskriver en lærer, at variationen mellem klasseundervisning

og udeundervisning betød, at eleverne var mere aktive, når de var i klassen:

Vi havde jo nogle lange perioder, hvor vi skulle være udenfor. Så synes jeg, når vi endelig kom

ind, var de meget mere gearede. De var klar på, at nu arbejder vi altså. Så en time udenfor og en

time indenfor, det fungerede rigtig godt.

Lærer

Udeundervisningen bød også på anderledes undervisning og samvær end undervisningen i klasse-

rummet. Når lærerne rykkede undervisningen ud, var der perioder, hvor de gik eller cyklede med

eleverne, undersøgte en mose eller samlede sten på strand. Den type aktiviteter satte rammer for

Danmarks Evalueringsinstitut

BUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 117: Delrapporter om erfaringer med nødundervisning under COVID-19-pandemien, fra børne- og undervisningsministeren

Grundskolers erfaringer med nødundervisning under covid-19-pandemien

Nødundervisnings tilrettelæggelse samt elevernes oplevelse og udbytte

en anden slags samtaler med eleverne. En lærer forklarer, at ”jeg havde nogle af de bedste samta-

ler med dem i den her periode, hvor vi underviste ude.” Lærerne fremhæver, at især de elever, som

kan have svært ved klasseundervisningen, var mere aktive og motiverede, end de plejer at være. En

lærer forklarer:

Vi lavede også stafetter og løb, og vi var generelt meget aktive i undervisningen, som en grund-

læggende forskel. Det synes jeg var mega fedt. Det var virkelig, virkelig også fedt at se nogle af

de elever, som er udfordret på at være i klasserummet nogle gange, være deltagende og glade.

Lærer

De ændrede rammer gjorde det dog ikke kun nemmere at motivere eleverne – der var også en

række udfordringer forbundet med de uvante forhold, som især med tiden påvirkede elevernes

motivation negativt. Dette udfoldes i næste afsnit.

Elevernes motivation dalede som tiden gik

I interviewene peger eleverne på, at med tiden blev undervisningen mindre motiverende og mere

ensformig. Ligesom i nedlukningen ses i genåbningen et blandet billede ift. elevernes oplevelse af,

hvorvidt undervisningen er ensformig. I alt angiver 34 % af eleverne, at undervisningen enten var

lidt mindre (26 %) eller meget mindre ensformig (8 %), omtrent en tredjedel angiver det samme

som før covid-19-pandemien (35 %) og i alt ca. en tredjedel svarer, at undervisningen var enten lidt

mere (25 %) eller meget mere ensformig (6 %) (tabelbilag B, tabel 58). En elev forklarer i inter-

viewet:

Den første uge, man kom i skole, var jeg glad, fordi man kunne møde de andre og sådan noget.

Men efter nogle uger blev det meget kedeligt igen, hvor læreren talte meget. Timerne blev me-

get kedelige.

Elev, 7. klasse

Den ensformighed, som nogle elever oplevede, handler ifølge de interviewede elever om, at det var

de samme få fag, der blev undervist i, den samme makker, der blev arbejdet sammen med og den

samme lærer eller samme få lærere, der underviste dem. Eleverne savnede de praktisk-musiske fag

og syntes, at skoledagen blev ”tung”, når den bestod af lange forløb i fx dansk eller matematik.

4.8 Elevernes læringsudbytte i genåbningsperioden

Analyse af datamaterialet viser et forskelligartet billede af elevernes læringsudbytte i genåbnings-

perioden. Der er både lærere og elever, som vurderer, at læringsudbyttet har været højere, og næ-

sten lige så mange der vurderer, at det har været lavere. Dette afsnit beskriver forskellighederne i

vurderingerne af læringsudbyttet. På baggrund af det kvalitative materiale peger afsnittet først på,

at det især er lærerens mulighed for at differentiere undervisningen, hjælpe eleverne og give feed-

back, der har betydning for, om eleverne har fået øget fagligt udbytte af undervisningen. Dernæst

fremhæves forhold, som ifølge interviewene har hæmmet elevernes læring, herunder mangel på

lærerressourcer samt fag og aktiviteter, der ikke har været gennemført.

4.8.1

Stor spredning i vurderinger af elevernes læringsudbytte

Spørgeskemaundersøgelsen tegner et forskelligartet billede af lærernes vurdering af elevernes læ-

ringsudbytte i genåbningsperioden. I alt 39 % af lærerne angiver, at den samlede elevgruppes læ-

ringsudbytte været enten lidt (30 %) eller meget (9%) højere i genåbningsperioden end i den almin-

Danmarks Evalueringsinstitut

BUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 117: Delrapporter om erfaringer med nødundervisning under COVID-19-pandemien, fra børne- og undervisningsministeren

Grundskolers erfaringer med nødundervisning under covid-19-pandemien

Nødundervisnings tilrettelæggelse samt elevernes oplevelse og udbytte

delige undervisning. 32 % svarer, at læringen har været den samme, og i alt 27 % svarer, at elever-

nes læringsudbytte har været lidt (24 %) eller meget lavere (3 %), jf. figur 4.13 nedenfor. Et lignende,

blandet billede genfindes blandt eleverne, hvor gruppen af elever, der i alt angiver, at de lærte lidt

(26 %) eller meget mindre (5 %%) i genåbningen er lige så stor som den gruppe, der i alt angiver, at

de lærte lidt (20 %) mere meget mere (9 %). Samtidig oplevede 40 % af 5. og 8. klasseeleverne, at

de lærte det samme i genåbningsperioden, som før covid-19-pandemien (tabelbilag B, tabel

31,60).

I det følgende fremhæves først forhold, som kan have styrket elevernes læring i genåbningsperio-

den. Derefter fremhæves forhold, som kan have hæmmet elevernes læring i genåbningsperioden.

Mulighed for differentiering og hjælp var vigtig for elevernes læring

I spørgeskemaundersøgelsen angiver 43 % af lærerne, at det var nemmere at tilpasse undervisnin-

gen til den enkelte elev i genåbningsperioden sammenlignet med undervisningen før covid-19-

pandemien. 50 % af lærerne angiver, at det var nemmere at skabe mulighed for faglig fordybelse

for eleverne, og 46 % angiver, at det var nemmere at give eleverne individuelt feedback (tabelbilag

B, tabel 49).

Som vi skal se i det følgende, indikerer lærerne i de kvalitative interview, at mindre hold har haft

nogle fordele. Figur 4.13 viser lærernes vurdering af elevernes læringsudbytte i genåbningsperio-

den opdelt efter, hvorvidt de underviste mindre hold eller hele klasser. I alt har omtrent halvdelen

(53 %) af de lærere, der har undervist mindre hold, i spørgeskemaet angivet, at de vurderer, at den

samlede elevgruppes læringsudbytte har været højere i genåbningsperioden end i den almindelige

undervisning. Blandt lærere, der har undervist hele klasser ad gangen i genåbningsperioden, vur-

derer i alt 28 %, at eleverne har haft et højere læringsudbytte.

Danmarks Evalueringsinstitut

BUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 117: Delrapporter om erfaringer med nødundervisning under COVID-19-pandemien, fra børne- og undervisningsministeren

Grundskolers erfaringer med nødundervisning under covid-19-pandemien

Nødundervisnings tilrettelæggelse samt elevernes oplevelse og udbytte

FIGUR 4.13

Lærernes vurdering af den samlede elevgruppes læringsudbytte i

genåbningsperioden opdelt på, om lærerne underviste mindre hold eller

hele klasser.

Total, alle respondenter (n=668)

Jeg underviste mindre hold/grupper i genåbningsperioden

(n=301)

Jeg underviste en hel klasse ad gangen i genåbningsperioden

(n= 416)

Højere

Det samme

Lavere

20 %

40 %

60 %

80 %

100 %

Ikke relevant

Har ikke nok kendskab til eleverne

Kilde: Spørgeskemaundersøgelse blandt lærere, Danmarks Evalueringsinstitut, 2020.

Note: Den fulde formulering af spørgsmålet lød: ”I forhold til din almindelige undervisning, hvordan vurderer du føl-

gende elevgruppers læringsudbytte i genåbningsperioden, hvor der her er fokus på ”Den samlede elevgruppe”.

Note: Den fulde formulering af spørgsmålet om undervisning i hold eller hele klasser lød: “Når du underviste på skolen i

genåbningsperioden, underviste du så en hel klasse ad gangen, eller var klassen opdelt i hold? Vælg det svar, der pas-

ser bedst.” Lærerne kunnet angive om de har gjort følgene: ”Jeg underviste en hel klasse ad gangen alene”, ”Jeg under-

viste en hel klasse ad gangen sammen med en kollega”, ”Jeg underviste mindre hold/grupper alene” og ”Jeg undervi-

ste mindre hold/grupper sammen med en kollega”. Lærerne kunne sætte flere kryds. Ud fra disse svar er der dannet en

variabel der indikerer, om læreren har undervist i hold, hvis læreren har sat kryds ved ”Jeg underviste i mindre

hold/grupper alene” eller ved ”Jeg underviste i mindre hold/grupper sammen med en kollega”. På samme måde er der

dannet en variabel der indikerer, om læreren har undervist hele klasser, hvis læreren har sat kryds ved ”Jeg underviste

en hel klasse ad gangen alene” eller ved ”Jeg underviste en hel klasse ad gange sammen med en kollega”.

Note: Figuren indeholder afrundede tal, hvormed de ikke altid summerer til 100.

Note: Tabelbilag B, tabel 61

I interviewene forklarer lærerne, at når de har undervist et hold, der kun bestod af halvdelen af de-

res egen klasse, har det givet gode betingelser for læring. Få elever og få skift i løbet af dagen har

givet dem bedre tid til at hjælpe den enkelte elev, til at se, høre og anerkende alle elever og til at

tilpasse undervisningen til fx både de udfordrede elever og til de fagligt dygtige elever.

I modsætning til nedlukningen tyder de kvantitative data fra genåbningen ikke på nogen nævne-

værdig forskel i lærernes vurdering af læringsudbyttet blandt elever med hhv. et fagligt stærkt og et

fagligt svagt udgangspunkt. I interviewene fremhæver lærerne især, at forhold, som havde betyd-

ning for elevernes læring i genåbningsperioden, i høj grad omhandlende lærernes muligheder i un-

dervisningen. Herimod var forhold med betydning for elevernes læring under nedlukningsperioden

knyttet til elevernes muligheder for at tilrettelægge deres dag og arbejde selvstændigt. Udover at

lærerne havde mere tid pr elev, betød de små hold ifølge lærerne, at de brugte mindre energi på at

holde ro i klassen til sammenligning med den normale undervisning. Dette var i sig selv med til at

give bedre betingelser for koncentration om undervisningen og mere overskud til at fokusere på

kerneopgaven, viser interviewene. En lærer forklarer:

Jeg tror faktisk, at det er første gang nogensinde, at jeg er blevet færdig med det matematik-

pensum, som jeg gerne ville igennem i løbet af et år.

Lærer

Læreren forklarer desuden, at de små hold især var en fordel for de elever, der havde svært ved at

være i skole, fordi der var mere ro og bedre tid til den enkelte elev. Den anderledes – og nogle ste-

der forenklede - skoledag, der er beskrevet i 4.7.1 med færre elever på et hold, færre skift i løbet af

Danmarks Evalueringsinstitut

BUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 117: Delrapporter om erfaringer med nødundervisning under COVID-19-pandemien, fra børne- og undervisningsministeren

Grundskolers erfaringer med nødundervisning under covid-19-pandemien

Nødundervisnings tilrettelæggelse samt elevernes oplevelse og udbytte

dagen og fleksibel mulighed for at tilpasse undervisningen til eleverne, gav ifølge lærerne bedre

betingelser for elevernes læring.

Mangel på lærere og aflyste fag havde negativ betydning for elevernes læring

Når både lærere og elevers vurderinger af læringsudbyttet i genåbningen er så forskelligartede, kan

det hænge sammen med, at der var situationer, hvor der ikke var tilstrækkeligt med lærere til at

undervise alle hold, ligesom visse fag og faglige aktiviteter blev aflyst. Dette belyses i dette afsnit.

Interviewene med lærere og elever peger på, at holddeling var udfordrende, når en lærer har skul-

let stå for undervisning af flere hold samtidig eller har varetaget undervisning i klasser og fag, ved-

kommende ikke har følt sig hjemme i. Især lærere og elever fra mellemtrin og udskoling fortæller i

interviewene om disse erfaringer. Både lærere og elever fortæller, at det gik ud over læringsudbyt-

tet, når lærerne havde tilsyn med flere hold i forskellige lokaler. Lærerne forklarer, at det begræn-

sede, hvordan de kunne undervise. Instruktionen blev kortere og skulle gentages eller streames i

flere lokaler, og lærerne valgte opgaver, som eleverne kunne sidde med alene. En elev forklarer, at

eleverne enten kunne læse eller lave opgaver i udleverede mapper, og at det var en ”meget kede-

lig” skoledag. Lærerne havde dårligere betingelser for at se, om eleverne var i gang eller havde brug

for hjælp, når lærerne ikke var i samme lokale som eleverne. En elev forklarer, at det var svært at få

lærerens opmærksomhed:

Vi havde ikke så tit en lærer, og vi måtte ikke bare gå ud i fællesrummet, for der var også nogle,

der sad dér og havde time. Og man måtte ikke bare gå ud til alle de andre, så lærerne skulle

komme ind, men der kom ikke nogen, så man kunne ikke få hjælp.

Elev, 6. klasse

Holddelingen af eleverne var altså ikke i sig selv en fordel, hvis ikke der fulgte lærerressourcer med.

En anden væsentlig begrænsning i genåbningen var, at eleverne ikke blev undervist i alle fag, mens

de store fag som dansk og matematik samt sociale aktiviteter fyldte mere, end de plejede i den al-

mindelige undervisning. Både lærere og elever peger i interviewene på, at de var bagud i især de

fag, der afvikles i faglokaler (fx håndværk og design) eller på tværs af klasser (fx fransk eller tysk). I

spørgeskemaet havde lærerne mulighed for at prioritere blandt 16 udsagn ift., hvad der står tilbage

som den mest negative erfaring fra undervisningen i genåbningsperioden. 16 % af lærerne, der un-

derviser i udskolingen, angiver udsagnet

”At jeg oplevede et pres, for at indhente det tabte fra ned-

lukningsperioden”

som deres mest negative erfaring. Til sammenligning overgås dette udsagn kun

af udsagnet ”afstandsregler”, som hele 18 % af udskolingslærerne identificerede som deres mest

negative erfaring i samme periode (tabelbilag B, tabel 23). I interviewene forklarer lærerne, at pres-

set for at indhente det tabte fra nedlukningsperioden hænger sammen med, at udskolingseleverne

kun havde kort tid til at indhente dette før de planlagte - men senere aflyste – afgangsprøver.

4.9 Elevernes trivsel og sociale fællesskaber i

genåbningsperioden

Lærerne havde i genåbningen ekstra fokus på elevernes trivsel, og sociale aktiviteter fyldte mere i

undervisningen end hidtil. Interviewene med lærerne giver overordnet to forklaringer på det øgede

fokus på det sociale fællesskab. For det første søgte lærerne at sikre sig, at eleverne havde det godt

efter nedlukningen, og de ændrede rammer for undervisningen var med til at gøre det nemmere.

For det andet søgte lærerne at kompensere for, at det sociale fællesskab på skolen var udfordret af

de restriktioner og afstandsregler, der gjaldt, og selvom eleverne var tilbage på skolen, savnede de

Danmarks Evalueringsinstitut

BUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 117: Delrapporter om erfaringer med nødundervisning under COVID-19-pandemien, fra børne- og undervisningsministeren

Grundskolers erfaringer med nødundervisning under covid-19-pandemien

Nødundervisnings tilrettelæggelse samt elevernes oplevelse og udbytte

deres klassekammerater, som var på andre hold, og frit at kunne lege sammen. I det følgende teg-

nes først et billede af elevernes trivsel i genåbningen, og derefter udfoldes de to forklaringer på læ-

rernes fokus på trivsel og sociale relationer i genåbningen.

4.9.1

Eleverne trivedes med at være tilbage på skolen

85 % af 5. og 8. klasseeleverne angiver i spørgeskemaundersøgelsen, at de i genåbningsperioden

enten var i lige så godt humør som før corona (41 %), eller at de var i bedre (31 %) eller meget (13

%) bedre humør end før corona. Kun i alt 16 % angiver, at de var i lidt eller meget dårligere humør i

genåbningsperioden sammenlignet med før corona (tabelbilag B, tabel 63). Når eleverne i inter-

viewene vurderer, hvordan de havde det i genåbningsperioden, er deres vurderinger tæt koblet til

deres oplevelser af sociale relationer til lærere og elever. De positive fortællinger handler især om

at være glade for at se klassekammerater og lærere igen, om nemmere at kunne få hjælp og op-

mærksomhed i timerne og om at have tid til sociale aktiviteter. De negative fortællinger handler

omvendt om at møde lærere, de ikke kendte, være adskilt fra deres venner, når de var inddelt i

hold og generelt at være begrænsede af ikke at måtte være tæt på hinanden.

4.9.2

Anderledes undervisning gjorde det nemmere at styrke relationer,

trivsel og fællesskaber

I genåbningen havde lærerne nogle andre rammer for undervisningen end normalt. I spørgeske-

maundersøgelsen angiver i alt 57 % af lærerne (jf. figur 4.14), at det var enten lidt eller meget nem-

mere at skabe

gode relationer

til eleverne, i alt 49 % svarer, at det var nemmere at skabe et

godt

klassefællesskab,

og en tilsvarende andel (49 %) angiver, at det var nemmere at skabe

trivsel

hos

den enkelte elev i forhold til den almindelige undervisning (tabelbilag B, tabel 49).

Der er selvfølgelig mange måder, hvorpå man kan understøtte skabelse af gode relationer mellem

lærere og elever. Ligesom til figur 4.12 og 4.13 har vi til figur 4.14 udvalgt en række kendetegn ved

undervisningens tilrettelæggelse og gennemførsel, som kan være relevante i denne sammenhæng.

Udvalget er informeret af de kvalitative interview. Også her er formålet blot at give en beskrivelse

af, hvordan lærerne oplevede muligheden for at skabe gode relationer til eleverne, alt efter hvor-

dan undervisningen var tilrettelagt og gennemført i genåbningsperioden. Der er

ikke

tale om en

statistisk sammenligning i den forstand, at vi udtaler os om statistiske forskelle på fordelingerne de

forskellige spørgsmål imellem. Derimod beskriver vi helt enkelt, hvordan lærere, der fx har under-

vist mindre hold, har udført flere aktiviteter med en kombination af det faglige og det sociale end

sædvanligvis, osv., har oplevet muligheden for at skabe gode relationer til eleverne i genåbnings-

perioden.

Figur 4.14 viser fx, at blandt de lærere, der underviste mindre hold, oplevede 72 %, at det var nem-

mere at skabe gode relationer til eleverne i genåbningsperioden end i den almindelige undervis-

ning.

Danmarks Evalueringsinstitut

BUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 117: Delrapporter om erfaringer med nødundervisning under COVID-19-pandemien, fra børne- og undervisningsministeren

Grundskolers erfaringer med nødundervisning under covid-19-pandemien

Nødundervisnings tilrettelæggelse samt elevernes oplevelse og udbytte

FIGUR 4.14

Lærernes oplevelse af, hvor nemt eller svært det var at skabe gode

relationer til eleverne i genåbningsperioden opdelt efter udvalgte

aspekter af undervisningens tilrettelæggelse eller gennemførsel

Total (n=668)

Jeg underviste i mindre hold i genåbningsperioden (n=301)

Jeg har lavet flere aktiviteter, hvor det faglige og sociale blev

kombineret (fx udeskole) i genåbningsperioden i forhold til

min almindelige undervisning før Covid-19 (n=436)

Jeg har haft flere sammenhængende timer i ét fag ad gangen i

genåbningsperioden i forhold til min almindelige

undervisning før Covid-19 pandemien (n=415)

Nemmere

Det samme

20 %

40 %

60 %

80 %

100 %

Sværere

Kilde: Spørgeskemaundersøgelse blandt lærere, Danmarks Evalueringsinstitut, 2020.

Note: Svarkategorierne til Q10_4 lød: ”Meget nemmere”, ”Lidt nemmere”, ”Det samme”, ”Lidt sværere”, og ”Meget

sværere”. Svarkategorierne ”Meget nemmere” og ”Lidt nemmere” er slået samen til ”Nemmere”. Svarkategorierne

”Meget sværere” og ”Lidt sværere” er slået sammen til ”Sværere”.

Note: Den fulde formulering af spørgsmålet om undervisning i hold lød: “Når du underviste på skolen i genåbningsperi-

oden, underviste du så en hel klasse ad gangen, eller var klassen opdelt i hold? Vælg det svar, der passer bedst.” Læ-

rerne kunnet angive om de har gjort følgene: ”Jeg underviste en hel klasse ad gangen alene”, ”Jeg underviste en hel

klasse ad gangen sammen med en kollega”, ”Jeg underviste mindre hold/grupper alene” og ”Jeg underviste mindre

hold/grupper sammen med en kollega”. Lærerne kunne sætte flere kryds. Ud fra disse svar er der dannet en variabel

der indikerer, om læreren har undervist i hold, hvis læreren har sat kryds ved ”Jeg underviste i mindre hold/grupper

alene” eller ved ”Jeg underviste i mindre hold/grupper sammen med en kollega”.

Note: Figuren indeholder afrundede tal, hvormed de ikke altid summerer til 100.

Note: Tabelbilag B, tabel 64, 66, 68.

Spørgeskemabesvarelserne viser endvidere, at 67 % af de lærere, der underviste i mindre hold, op-

levede at det var nemmere at sikre

den enkelte elevs trivsel

i genåbningsperioden end før covid-19-

pandemien. 61 % af de lærere, der i genåbningsperioden lavede flere aktiviteter der kombinerer

det faglige og det sociale (fx udeskole) end før covid-19-pandemien oplevede at det var nemmere

at sikre den enkelte elevs trivsel i genåbningsperioden. Det samme gælder lærere, der har haft flere

sammenhængende timer i ét fag ad gangen i genåbningsperioden (tabelbilag B, tabel 65, 67, 69).

I interviewene peger lærerne på, at undervisning i mindre hold og med sammenhængende tid

netop gav bedre mulighed for at nå alle elever og for at tilpasse dagens struktur alt efter elevernes

behov på den pågældende dag. En lærer forklarer, at den forenklede skoledag gav bedre relationer

til eleverne:

Det var den periode, hvor jeg oplevede at komme tættere ind under huden på de her unger. Der

var mange, der faldt ned i gear og faldt på plads.

Lærer

Analyse af spørgeskemadata viser, at sammenlignet med lærere, der har undervist alene, er der en

højere andel af de lærere, der i genåbningsperioden har undervist med en kollega, der har svaret,

at det var nemmere at skabe et godt klassefællesskab. Ligeledes ses det, at der blandt de lærere,

der i højere grad har kombineret fagligt og socialt indhold i undervisningen, er en højere andel af

lærere, der svarer, at det var nemmere at skabe et godt klassefællesskab i genåbningsperioden ift.

Danmarks Evalueringsinstitut

BUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 117: Delrapporter om erfaringer med nødundervisning under COVID-19-pandemien, fra børne- og undervisningsministeren

Grundskolers erfaringer med nødundervisning under covid-19-pandemien

Nødundervisnings tilrettelæggelse samt elevernes oplevelse og udbytte

de lærere, der i mindre grad har anvendt denne kombination (tabelbilag B, tabel 70-71). I inter-

viewene forklarer de lærere, der har undervist sammen med kolleger, at det gav ekstra overskud til

at fokusere på det sociale. Til gengæld peger lærerne i interviewene på, at de bredere årgangsfæl-

lesskaber og skolefællesskabet var udfordret, fordi fællessamlinger og samarbejde på tværs af

klasser var aflyst.

Lærerne prioriterede sociale aktiviteter

Analysen af det samlede datamateriale peger på, at lærerne valgte at give sociale fællesskab og

aktiviteter mere plads i genåbningen. I spørgeskemaundersøgelsen svarer lærerne, at de i genåb-

ningen har haft højere fokus på både aktiviteter med et primært socialt eller pædagogisk formål og

aktiviteter, hvor det faglige og sociale blev kombineret end de havde i undervisningen før covid-19-

pandemien (tabelbilag B, tabel 72-73).

I interviewene forklarer lærerne, at det var vigtigt for dem at sikre elevernes trivsel, og en lærer for-

tæller, at ”det sociale var rigtig vigtigt for eleverne, og det var også det, vi lagde mest vægt på”. Det

gjorde lærerne fx, når de tog på ture med eleverne, og en anden lærer fortæller, at ” vi var også ude

og spise frokost på min båd. Det var en måde at komme tættere på mine elever. Det var bare mega

hyggeligt.” Det var bl.a. muligt for lærerne at have mere fokus på det sociale, fordi der ikke gjaldt de

samme krav og mål som normalt. I interviewene forklarer lærerne, at særligt udeundervisningen

lagde op til, at der indgik mere sociale elementer, når de gik ture eller sammen med eleverne cyk-

lede til naturområder eller fx historiske seværdigheder.

Det er således et dominerende perspektiv i det kvalitative datamateriale, at både ledere og lærere

ser mange fordele ved mindre hold, flere voksne i undervisningen, mere sammenhængende tid

med eleverne, samt mere fleksibilitet til selv at kunne strukturere dagen og planlægge undervis-

ningsforløb uafhængigt af de almindelige mål og krav. Disse ønsker er alt andet lige sværere at im-

plementere i en hverdag, hvor alle elever er tilbage på skolerne med (næsten) fuld fysisk tilstede-

værelse, og lærerressourcerne er de samme som før covid-19-pandemien. At arbejde mere med

mindre hold er dog langt fra umuligt – også under mere almindelige undervisningsforhold. I alt 21

% af skolelederne angiver i hvert tilfælde, at de allerede har ændret praksis (13 %) eller har truffet

beslutning (8 %) om at indføre øget holddeling. Hvad angår flere voksne i undervisningen, er det i

alt 14 % af skolelederne, der svarer, at de allerede har ændret praksis (9 %) eller har truffet beslut-

ning (5 %) om at gøre brug af flere voksne i undervisningen. Ift. mere tværfaglig undervisning svarer

i alt 19 % af lederne, at de allerede har ændret praksis (12 %) eller har truffet beslutning (7 %) om at

arbejde mere tværfagligt på deres skole (tabelbilag B, tabel 92, 93, 94).

4.9.3

Afstandsreglerne begrænsede elevernes samarbejde og samvær

I spørgeskemaundersøgelsen blev lærerne bedt om at angive, hvilke negative erfaringer der har

fyldt mest. Besvarelserne peger især på, at det er afstandsregler, der har fyldt som en negativ erfa-

ring, idet 24 % har denne erfaring som deres førsteprioritet. Det er særligt i indskolingen (27 %) og

på mellemtrinnet (27 %), at afstandskravet er blevet oplevet som en negativ erfaring (tabelbilag B,

tabel 23). Af interviewene med lærere og elever fremgår det, at afstandsreglerne især havde to ne-

gative konsekvenser: For det første blev interaktionen i undervisningen udfordret, og for det andet

var samværet mellem eleverne begrænset.

I undervisningen sad eleverne med to meters afstand i den første fase af genåbningen, hvor elever

på 0.-5. klassetrin vendte tilbage til skolerne. Dette afstandskrav gjorde det vanskeligt at tale sam-

men, få hjælp fra hinanden samt samarbejde i grupper eller med sidemakkeren. Gruppearbejde er

netop noget, der normalt fylder en stor del i undervisningstiden. Det er samtidig en undervisnings-

form, som mange elever sætter pris på, og som de foretrækker fremfor at arbejde alene. I et inter-

view forklarer en elev: ”Vi sad bare spredt rundt i et lokale, så det var også lidt uhyggeligt, hvis man

kan sige det.” Eleverne måtte ikke låne en blyant af hinanden eller røre hinandens borde, og når de

Danmarks Evalueringsinstitut

BUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 117: Delrapporter om erfaringer med nødundervisning under COVID-19-pandemien, fra børne- og undervisningsministeren

Grundskolers erfaringer med nødundervisning under covid-19-pandemien

Nødundervisnings tilrettelæggelse samt elevernes oplevelse og udbytte

arbejdede sammen, var det med den eller de samme, få elever, og det blev derfor ensformigt i

længden. Afstandsreglerne havde også betydning for relationen til lærerne og muligheden for at få

hjælp i timerne, for som en elev forklarer:

Lærerne skulle holde afstand til os. De måtte ikke røre ved vores bøger eller ved os. De måtte

ikke engang røre ved vores computer. Det var ikke særlig rart […] Vi kunne ikke rigtig lave no-

get, for vi kunne ikke få hjælp fra lærerne til det.

Elev, 8. klasse

Eleverne blev inddelt i legegrupper, som de skulle lege med i frikvartererne, der ofte foregik på sær-

ligt afmærkede områder. Det kunne på den ene side betyde, at der blev dannet nye relationer og

venskaber mellem eleverne, og at der var færre konflikter, fordi eleverne ikke skulle forhandle om,

hvem der skulle lege med hvem. På den anden side forklarer eleverne, at frikvartererne blev kede-

lige, fordi der var begrænsede muligheder, og en lærer forklarer, at især de ældre elever følte sig

overvågede og fanget i frikvartererne, hvor de var vant til at kunne forlade skolen. Lærerne var kede

af på den måde at skulle begrænse elevernes gensynsglæde og relationer. En lærer forklarer, at det

var ”trist”, fordi ”vi skulle sige, at de ikke måtte kramme hinanden og være sammen. Det var una-

turligt og helt forfærdeligt.” I et interview opsummerer en elev med følgende ord, hvordan be-

grænsninger prægede oplevelsen af at komme tilbage i skolen:

Jeg synes, at det var meget uhyggeligt på en måde. Man regnede med, at man kom tilbage til

normal skole. Alle holdt afstand. Jeg synes, at man fik en følelse af at være giftig, hvis man kan

sige det på den måde.

Elev, 8. klasse

Interviewmaterialet viser, at jo længere tid afstandsreglerne gjaldt, des mere frustrerede var ele-

verne over, at de ikke måtte være sammen med alle deres kammerater, og jo mere savnede de

klassefællesskabet.

4.10 Tema: Aflysning af afgangsprøverne

6. april 2020 meddelte regeringen, at elever i 9. og 10. klasse ikke skulle til afgangseksamen i 2020. I

stedet skulle de afsluttende standpunktskarakterer ophøjes til prøvekarakter, så eleverne fra år-

gang 2019/20 har fået et fuldt eksamensbevis, og de kan søge ungdomsuddannelser som normalt

(BUVM, 2020b). I det følgende belyses først elever, lærere og skolelederes perspektiver på arbejdet

med prøvelignende aktiviteter og dernæst deres perspektiver på den betydning, aflysningen af af-

gangsprøverne har haft for elevernes læring, motivation, deltagelse og trivsel samt for de næste

skridt i uddannelsessystemet.

4.10.1

Skolerne gennemførte prøvelignende aktiviteter i udvalgte fag

I alt angiver hele 80 % af skolelederne i spørgeskemaundersøgelsen, at der på deres skole er blevet

gennemført prøvelignende aktiviteter i undervisningen for alle (62 %) eller nogle (18 %) af skolens

9. klasseelever. 20 % af skolelederne angiver, at de ikke gennemførte prøvelignende aktiviteter

med eleverne. Undersøgelsen viser derudover, at et flertal (63 %) af de skoler, der gennemførte

prøvelignende aktiviteter valgte at gennemføre dem i udvalgte prøvefag, mens 23 % gennemførte

prøvelignede aktiviteter i alle prøvefagene (tabelbilag B, tabel 74-75). I interviewene fremhæver

skoleledere og lærere især tre begrundelser for, at de har valgt at gennemføre prøvelignende akti-

viteter: For det første for at motivere eleverne i den sidste del af undervisningen, for det andet for at

få et ekstra grundlag, hvorpå de kunne vurdere eleverne, og for det tredje så eleverne kunne øve sig

Danmarks Evalueringsinstitut

BUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 117: Delrapporter om erfaringer med nødundervisning under COVID-19-pandemien, fra børne- og undervisningsministeren

Grundskolers erfaringer med nødundervisning under covid-19-pandemien

Nødundervisnings tilrettelæggelse samt elevernes oplevelse og udbytte

i prøvedisciplinen. I det kvalitative datamateriale kan vi se, at de prøvelignende aktiviteter spænder

fra mindre prøver i undervisningen såsom fremlæggelser, skriftlige test på digitale portaler og afle-

veringer til større prøveforløb over flere uger, skriftlige prøver over fx fire timer og mundtlige prøver,

der simulerer en almindelige eksamen, dog uden censor. Som eksempel beskriver en elev, at deres

klasse havde små skriftlige prøver i matematik, gruppefremlæggelser af analyser i dansk og tysk og

et længere prøveforløb i naturfag.

Elevernes fik ekstra valgfrihed og vejledning til de prøvelignende aktiviteter

Ifølge eleverne var der særligt to forhold, som var anderledes ved de prøvelignende aktiviteter i for-

hold til dels de retningslinjer, de var blevet præsenteret for i forbindelse med de forestående af-

gangsprøverne, og dels deres forventninger om, hvordan prøver normalt afholdes. For det første

oplevede eleverne, at de havde en øget adgang til vejledning og sparring fra læreren både i det

prøveforberedende arbejde og i afholdelsen af de prøvelignende aktiviteter. For det andet ople-

vede eleverne en højere grad af valgfrihed i forbindelse med de prøvelignende aktiviteter. Valgfri-

heden handlede fx om, hvilket sprogfag de ville til prøve i, om prøven skulle være mundtlig eller

skriftlig eller hvilket emne i fx historie, de skulle op i.

4.10.2

Eleverne oplevede mindre fagligt indhold i den afsluttende

undervisning

Ifølge eleverne ændrede undervisningen karakter, da prøverne blev aflyst. Eleverne beskriver, at

undervisningen i nogle fag og perioder var præget af, at de skulle forberede sig til prøvelignende

aktiviteter. Derimod var undervisningen i andre fag og efter afholdelsen af de prøvelignende aktivi-

teter mere overfladisk og med flere sociale aktiviteter end den almindelige undervisning. Eleverne

beskriver, at aktiviteter som klasseudflugter og rundbold fyldte i undervisningen, og at der fra læ-

rernes side var fokus på, at de fik en god social afslutning med deres klasse.

Et perspektiv, der gik igen i interviewene, var, at eleverne oplevede, at undervisningen var mere

overfladisk end almindelig undervisning, da lærerne havde forberedt sig på at afholde prøveforløb

og derfor ikke havde tid til at planlægge undervisningen. De beskriver eksempelvis, at undervisnin-

gen ”gik langsomt”, samt at der var mindre indhold i eller ”kød på” det stof, de fik. I forlængelse

heraf beskriver eleverne, at den overfladiske undervisning havde betydning for deres motivation og

læring. En elev beskriver sin oplevelse her:

De ville gerne lære os noget, men vi var jo færdige med pensum, så de fandt et nyt emne frem,

som vi egentligt ikke skulle lære. De prøvede jo at lære os noget nyt, men hverken lærere eller vi

havde tænkt, at vi skulle tilbage til skolen nu – vi var klar til læseferie og at have fri.

Tidligere elev i 9. klasse

Et andet perspektiv i datamaterialet er, at eleverne oplevede, at de lærte mere i perioden, da de

blev introduceret for nye emner i stedet for repetere kendt stof fra årets undervisning, og der på

den måde blev ”bygget mere viden på”. I tråd hermed udtaler en skoleleder, at lærerne brugte den

ekstra tid til at inddrage emner i undervisningen, som eleverne skulle bruge i deres videre færd i

ungdomsuddannelsesregi, og en lærer beskriver en oplevelse af at få ”to måneders undervisning

ganske gratis”, hvori han kunne lære eleverne ekstra meget i fysik.

Danmarks Evalueringsinstitut

BUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 117: Delrapporter om erfaringer med nødundervisning under COVID-19-pandemien, fra børne- og undervisningsministeren

Grundskolers erfaringer med nødundervisning under covid-19-pandemien

Nødundervisnings tilrettelæggelse samt elevernes oplevelse og udbytte

4.10.3

Aflysningen af prøverne var både med til at sænke og øge elevernes

motivation

I interviewene peger eleverne på, at aflysningen af afgangsprøverne både har været med til at

sænke og øge deres motivation for undervisningen i den sidste periode op til sommerferien.

På den ene side beskriver eleverne, at aflysningen af prøverne var med til at demotivere dem ift.

undervisningen. De bruger vendinger som ”luften var gået ud af ballonen”, og at de ”bare talte

dage til sommerferien”. En elev beskriver, at arbejdsmoralen ikke var den samme som fx til ter-

minsprøven i 8. klasse, fordi eleverne vidste, at de ikke skulle til nogen prøve. I forhold til de alter-

native prøveaktiviteter beskriver eleverne, at det var en god mulighed for at øve sig i at gå til prøve,

men at de ikke gjorde sig helt ligeså umage, som hvis der havde været tale om gældende prøver.

På den anden side beskriver eleverne en øget præstationsmotivation, hvor de var drevet af at yde

en ekstra indsats, når de vidste, at deres præstation ville blive bedømt og belønnet (jf. forskellige

motivationsformer beskrevet i

Undervisning – for alle

(EVA, 2016). Elevernes oplevelse var, at det nu

var ekstra vigtigt at være aktiv i undervisningen i forsøget på at påvirke deres afsluttende stand-

punktskarakter. Det var også en officiel udmelding, at karaktererne skulle gives så sent som muligt,

så lærerne havde det bedst mulige grundlag at vurdere elevernes faglige standpunkt ud fra. En elev

beskriver fx, at alle eleverne begyndte at række hånden op ved hvert spørgsmål, også de mere stille

elever og de, der førhen har ”gemt” sig i undervisningen. For eleverne afhang deres deltagelse af,

hvorvidt de oplevede, at de i undervisningen fortsat havde mulighed for at ændre deres karakter,

og deltagelsen afhang derved også af lærernes italesættelse af, hvad der lå til grund for karakter-

givningen. Lærerne beskriver i tråd hermed, at det var svært at motivere eleverne i den sidste peri-

ode frem til ferien, og at de italesatte muligheden for at hæve elevernes karakter for at motivere

dem.

4.10.4

Der var fokus på muligheden for at hæve standpunktskaraktererne

Et gennemgående perspektiv i elevinterviewene var, at lærerne tydeliggjorde, at elevernes præsta-

tioner i den sidste undervisning op til sommerferien og i prøvelignende aktiviteter

kun

kunne hæve

deres karakter op. Eleverne fortæller, at lærerne ofte gjorde det klart, at fx en opgave, aflevering el-

ler en prøvelignende aktivitet ikke kunne trække ned, men at de modsat havde mulighed for at på-

virke deres karakter positivt, hvis de lå på vippen mellem to karakterer. I forlængelse heraf beskri-

ver eleverne, at de var positivt overraskede over deres afsluttende standpunktskarakter, at lærerne

havde været gavmilde med karaktererne, og hvis læreren var i tvivl, fik eleverne den høje karakter.

Interviewpersonerne beskriver dog også klassekammerater, som havde regnet med at få højere ka-

rakter, end de fik, eller klassekammerater, som blev nødt til at tage 10. klasse, da deres karakter-

gennemsnit ikke var højt nok til at give adgang til den ønskede ungdomsuddannelse.

I tråd med elevernes beskrivelser viser tal fra BUVM, at standpunktskarakterer for årgang 2019/20

generelt er på et højere niveau end tidligere år, og at niveauet er steget i de fleste fagdiscipliner.

Dette ses tydeligst i mundtlig dansk og engelsk, hvor karaktergennemsnittet for standpunktskarak-

teren i begge tilfælde ligger 0,5 højere i 2019/20 end året før. Tallene viser derudover, at det sam-

lede karaktergennemsnit for folkeskolens afgangseksamen i 9. klasse er på niveau med året før

(7,4), men at en større andel elever har opnået et samlet gennemsnit på under 2,0, og en større an-

del elever har opnået meget høje gennemsnit i skoleåret 2019/20 sammenlignet med året inden.

Tallene bør dog tolkes med ekstra varsomhed, da elevernes prøvekarakter i skoleåret 2019/20

netop udgøres af en ophøjelse af elevernes standpunktskarakter, hvorfor evt. udviklinger over tid

ikke nødvendigvis er et udtryk for ændring i det faglige niveau (BUVM, 2020c).

Danmarks Evalueringsinstitut

BUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 117: Delrapporter om erfaringer med nødundervisning under COVID-19-pandemien, fra børne- og undervisningsministeren

Grundskolers erfaringer med nødundervisning under covid-19-pandemien

Nødundervisnings tilrettelæggelse samt elevernes oplevelse og udbytte

4.10.5

Der var forskellige oplevelser af lærernes vurderingsgrundlag

Der ses i interviewene en variation i elevernes oplevelse af, hvor tydeligt lærerne har italesat, hvad

der ligger til grund for deres fastsættelse af standpunktskarakterer. Nogle elever oplever, at deres

lærere har forsøgt at motivere dem til at deltage i undervisningen ved at italesætte, at de kan på-

virke deres karakter gennem fx aktiv deltagelse i undervisningen eller en god præstation til prøve-

lignende aktiviteter. For andre var det ikke tydeligt, om det var deres præstation igennem hele året,

i fjernundervisningen, i de prøvelignende aktiviteter eller i den sidste undervisning på skolen, der lå

ril grund for lærernes vurdering. I forlængelse heraf var et perspektiv blandt eleverne, at lærerne

har haft svært ved at vurdere elevernes mundtlige niveau i fjernundervisningen, da der ikke var

samme muligheder for at deltage aktivt i fjernundervisningen, som i den almindelige undervisning.

Derimod oplevede eleverne, de fik mange flere skriftlige afleveringer end normalt, og at lærerne i

højere grad vurderede deres niveau ud fra deres skriftlige præstationer i hjemsendelsesperioden.

I forlængelse heraf viser tal fra BUVM, at karaktererne i skriftlig dansk og matematik ligger på et hø-

jere niveau end de seneste år og omvendt, at niveauet er lavere i mundtlig dansk, engelsk og fæl-

lesprøven i fysik/kemi, biologi og geografi (BUVM, 2000c).

Skolelederne er i spørgeskemaet blevet bedt om at vurdere, hvor let eller svært det har været for

lærerne at give en retvisende standpunktskarakter. Her svarer i alt 37 % af lederne, at det har været

let (30 %) eller meget let (7 %) for lærerne, 43 % vurderer, at det hverken har været let eller svært,

og i alt 17 % vurderer, at det har været svært (16 %) eller meget svært (1 %) for lærerne at give retvi-

sende standpunktsbedømmelser (tabelbilag B, tabel 76). Således er der en overvægt af lederne,

der vurderer, at det har været muligt for lærerne at give retvisende standpunktskarakterer.

4.10.6

Perioden oplevedes mindre stressfyldt, og skoleforløbet føltes

uafsluttet

Et perspektiv i elevinterviewene er, at eleverne trivedes bedre i perioden op til sommerferien, da de

var glade for at slippe for den ekstra stress, der er forbundet med at skulle gå til afgangsprøver, og

da der var øget fokus på det sociale i undervisningen. En elev beskriver fx:

Fra første dag i 7. klasse, da jeg havde skiftet skole, sagde lærerne, at nu skulle vi til at tage sko-

len seriøst, fordi I skal op til de her prøver, og alt har handlet om prøver, så det var befriende på

en eller anden måde.

Tidligere elev i 9. klasse

Samtidig savnede eleverne også den afslutning på grundskolen, som prøverne markerer. En elev

beskriver fx, at hun oplever, at en del af at bestå folkeskolen er at komme til eksamen, og en anden

elev italesætter, at hun gerne vil have vist, hvad hun kunne, så hun ikke bliver set på som en del af

”årgang corona”. I lærerinterviewene beskrives det ligeledes, at eleverne havde brug for at få sat et

punktum for deres grundskoleforløb, og at de prøvelignende aktiviteter i vis udstrækning kunne

bidrage til dette, da eleverne her kunne få lov at vise, hvad de kunne. Ud over fraværet af prøver er

fraværet eller ændringen af de ceremonielle og sociale ritualer i forbindelse med afslutningen af

grundskolen også med til at gøre, at eleverne i interviewene oplever skoleforløbet som uafsluttet.

4.10.7

Eleverne mangler erfaringer med prøvedisciplinen til deres næste

skridt i uddannelsessystemet

Eleverne udtrykte i interviewene bekymring for, om de på deres ungdomsuddannelse mangler er-

faring med at gå til en gældende prøve. En elev udtaler fx:

Danmarks Evalueringsinstitut

BUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 117: Delrapporter om erfaringer med nødundervisning under COVID-19-pandemien, fra børne- og undervisningsministeren

Grundskolers erfaringer med nødundervisning under covid-19-pandemien

Nødundervisnings tilrettelæggelse samt elevernes oplevelse og udbytte

Vi har ikke de samme erfaringer fra folkeskolen. Selvfølgelig er det ikke det samme på gymna-

siet, men det ville have givet os lidt mere hjælp hen ad vejen, hvis vi vidste, hvordan det fore-

går, og hvad der er en god måde at forberede sig på.

Tidligere elev, 9. klasse

Eleverne beskriver, at de har følt sig mindre klar til deres ungdomsuddannelse, og at de bliver ner-

vøse over, at deres første møde med en eksamenssituation med en censor er til en eksamen, hvor

karakteren kommer til at stå på eksamensbeviset. Særligt for elever med eksamensangst opleves

det som en udfordring, at de ikke er blevet eksponeret for prøvedisciplinen inden deres ungdoms-

uddannelse. Et perspektiv i interviewene er dog, at eleverne var glade for de prøvelignende aktivi-

teter, hvor de fik mulighed for at øve sig i at gå til prøve. Lærerne understreger i tråd hermed, at de i

høj grad gennemførte de prøvelignende aktiviteter for at ruste eleverne til at gå til eksamen på de-

res videre uddannelse, fx i naturfag, hvor eleverne lærte at arbejde projektorienteret med tre fag og

udarbejde en problemformulering.

Nødundervisning på efterskoler

Her stilles der skarpt på et par perspektiver, der kommer frem, når der ses særskilt på spørge-

skemabesvarelser fra ledere af efterskoler.

Efterskoleeleverne blev undervist i stort set alle fag og af egne lærere

Betragtes nødundervisningsperioden som en helhed, tegner der sig et billede af, at efterskole-

eleverne har modtaget undervisning i alle eller stort set alle fag. Lærerne på efterskolerne har i

høj grad undervist de klasser og i de fag, som de plejer. Efterskolerne har desuden ikke i nævne-

værdig grad været nødt til at bruge vikarer i genåbningsperioden for fx at kunne imødekomme

krav om afstand og holdstørrelse, som det ellers har været tilfældet på folkeskoler og fri-/pri-

vatskoler. Efterskolerne har på samme måde som folkeskolerne samt fri- og privatskoler i høj

grad gennemført prøvelignende aktiviteter for skolens 9. klasseelever (tabelbilag B, tabel 96-

101).

Lederne vurderer, at elevernes trivsel og læring var udfordret

I alt vurderer 58 % af efterskoleledere, at nødundervisningsperioden som helhed har haft over-

vejende negativ (44 %) eller meget negativ (14 %) betydning for den samlede elevgruppes triv-

sel. Særligt hårdt ramt synes at være elever fra socialt udsatte hjem, men også andre elevgrup-

per har været udfordrede trivselsmæssigt. Dog vurderer 19 % af efterskolelederne, at elever

med psykiske udfordringer som fx angst, depression og spiseforstyrrelser har haft trivselsmæs-

sig gavn af perioden (tabelbilag B, tabel 102-105).

32 % af efterskoleleder vurderer, at nødundervisningsperioden som helhed forringede mulighe-

derne for at gennemføre undervisning af god kvalitet. Endvidere vurderer i alt godt halvdelen af

efterskolelederne, at nødundervisningsperioden som helhed havde en overvejende negativ (49

%) eller meget negativ (2 %) betydning for den samlede elevgruppes læring. I den positive ende

af skalaen kan det fremhæves, at i alt 15 % af lederne vurderer, at nødundervisningsperioden

havde overvejende positiv (12 %) eller meget positiv (3 %) betydning for de fagligt svage efter-

skoleelevers læring (tabelbilag B, tabel 106-108).

Danmarks Evalueringsinstitut

BUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 117: Delrapporter om erfaringer med nødundervisning under COVID-19-pandemien, fra børne- og undervisningsministeren

Appendiks A – Litteraturliste

Børne- og Undervisningsministeriet. (2020a).

Bekendtgørelse om nødundervisning m.v. på børne- og

undervisningsområdet som led i forebyggelse og afhjælpning i forbindelse med covid-19:

BEK nr. 242

af 19.3.2020. Lokaliseret [01.02.2021] på:

https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2020/242

Børne- og Undervisningsministeriet. (2020b).

Sådan åbner dagtilbud, skoler og uddannelsesinstitu-

tioner i første fase.

Lokaliseret 01.02.2021 på: https://www.uvm.dk/aktuelt/nyhe-

der/uvm/2020/apr/200406-saadan-aabner-dagtilbud-skoler-og-uddannelsesinstitutioner-i-foerste-

fase

Børne- og Undervisningsministeriet. (2020c).

Karakterer i 9. klasse fra skoleåret 2019/20.

Lokaliseret

01.02.2021 på:

https://www.uvm.dk/statistik/grundskolen/karakterer-og-test/-/me-

dia/d5d69e715d4c458e8dcd4ce24738aa52.ashx

EVA (2016).

Undervisning – for alle.

Lokaliseret 01.02.2021 på

https://www.eva.dk/grundskole/un-

dervisning-motivation

EVA. (2018).

God undervisning set med elevernes øjne.

Lokaliseret 01.02.2021 på:

https://www.eva.dk/grundskole/undervisning-set-elevernes-oejne.

STIL 2020: ”Opgørelse af elevers brug af Unilogin i hjemmeundervisning” notat og bilag ”Følsom-

hedsanalyse af operationalisering af ”digitalt frafalde” elever samt tabeliste med kommuneforde-

linger”, Styrelsen for It og Læring (STIL), Børne- og Undervisningsministeriet.

Danmarks Evalueringsinstitut

BUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 117: Delrapporter om erfaringer med nødundervisning under COVID-19-pandemien, fra børne- og undervisningsministeren

Grundskolers erfaringer med nødundervisning under covid-19-pandemien

Citat med kildeangivelse er tilladt

Publikationen er kun udgivet i elektronisk form på: www.eva.dk

ISBN (www) 978-87-7182-484-1

BUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 117: Delrapporter om erfaringer med nødundervisning under COVID-19-pandemien, fra børne- og undervisningsministeren

Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) gør uddannelse og

dagtilbud bedre. Vi leverer viden, der bruges på alle niveauer

– fra institutioner og skoler til kommuner og ministerier.

DANMARKS

EVALUERINGSINSTITUT

T 3555 0101

E [email protected]

H www.eva.dk