Børne- og Undervisningsudvalget 2020-21
BUU Alm.del Bilag 108
Offentligt
2333473_0001.png
Børne- Undervisningsministeriet
Att.: Minister Pernille Rosenkrantz Theil
Frederiksholms Kanal 21
1220 København K
Regional Udvikling
Uddannelse og mobilitet
Kontakt: Morten Hvideland-Olsen
[email protected]
Direkte tlf. 2920 1042
10. februar 2021
Journal nr. 20/3435
Side 1/2
Kopi til:
Folketingets Børne- og Undervisningsudvalg
Medlemmer af Folketinget valgt i Syddanmark
Pilotprojektet
”Uddannelseslandskabet i Sønderjylland”
Kære Pernille Rosenkrantz-Theil
Regionsrådet i Syddanmark besluttede den 24. august 2020 at igangsætte et pilotprojekt om uddan-
nelseslandskabet i Sønderjylland, og behandler den endelige afrapportering på regionsrådsmødet den
22. februar 2021. Vi vil gerne dele erfaringerne fra projektet med dig, bl.a. på opfordring fra Syddan-
ske Folketingspolitikere og som led i forhandlingerne på gymnasieområdet.
Sønderjylland har de senere år oplevet faldende ungdomsårgange, og denne udvikling ventes at fort-
sætte de kommende 10 år. Over hele perioden fra 2010-2031 ventes der i Sønderjylland et fald i
antallet af 15-19-årige på ca. 30 procent. Udviklingen giver udfordringer med at sikre et fortsat alsidigt
uddannelsesudbud af høj kvalitet i Sønderjylland.
Projektet understøtter regionsrådets mål om at sikre adgang til gode uddannelsesmuligheder i hele
regionen og skal bidrage til, at regionsrådet får det bedst mulige udgangspunkt i arbejdet med kapaci-
tetsstyring, elevfordeling, placeringer af udbud, campusdannelser og evt. fusioner i Sønderjylland.
Samtidig skal projektet skabe værdi for de øvrige uddannelsesaktører i form af ny indsigt og viden til
brug for uddannelsesindsatsen i det sønderjyske.
Den 26. november 2020 blev der afholdt et dialogmøde om projektet mellem regionsrådets udvalg for
uddannelse og arbejdskraft og de sønderjyske uddannelsesaktører, primært de sønderjyske kommu-
ner og ungdomsuddannelsesinstitutioner. Aktørernes input indgår også i afrapporteringen.
Kortlægningen giver et overordnet billede af uddannelseslandskabet, men ikke et detaljeret billede af,
hvad der skal eller bør ske lokalt. Det er vores forhåbning, at projektet giver en fælles referenceramme
til at fortsætte dialogen om uddannelsesindsatsen i det sønderjyske. Således er vi på nuværende tids-
punkt allerede i dialog med flere sønderjyske aktører med afsæt i projektet.
På baggrund af arbejdet med uddannelseslandskabet i Sønderjylland har vi uddraget en række poin-
ter, som har relevans i forhold til forhandlingerne på gymnasieområdet:
Faldende elevtal og pressede udbud rejser behov for et nyt tilskudssystem som er mindre akti-
vitetsbaseret
Tværinstitutionel samarbejde (hele spektret inkl. fusion) er vigtigt og skal understøttes af øko-
nomiske incitamenter og institutionslovgivning
Et udfordret institutionslandskab kan særligt ramme de udsatte unge
Forskellige udfordringer i forskellige dele af landet kræver forskellige løsninger. Her er et regi-
onalt kendskab er afgørende for at håndtere udfordringerne.
Uddannelseslandskabet i Sønderjylland er i tråd med Danske Regioners udspil om regionale uddan-
nelsesplaner, som også understøtter en mere langsigtet uddannelsesplanlægning på
ungdomsuddannelsesområdet. Pilotprojektet i Sønderjylland er udarbejdet inden for de nuværende
Damhaven 12, 7100 Vejle
Tlf.: 2920 1042
www.regionsyddanmark.dk
BUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 108: Pilotprojekt "Uddannelseslandskabet i Sønderjylland", fra Region Syddanmark
2333473_0002.png
10. februar 2021
Journal nr. 20/3435
Side 2/2
rammer. Skal potentialet udfoldes, skal det være en lovbunden opgave med nye værktøjer og ressour-
cer.
Vi har som nævnt delt erfaringerne fra pilotprojektet og pointerne med de syddanske Folketingspoliti-
kere, og vil opfordre til, at du inddrager pointerne, når I forhåbentligt inden for den allernærmeste
fremtid kan fortsætte forhandlingerne på gymnasieområdet.
Hvis du har spørgsmål til projektet eller andre emner, der har relation til forhandlingerne på gymnasie-
området, står vi naturligvis til rådighed.
Venlig hilsen
Stephanie Lose
Regionsrådsformand
Tage Petersen
Udvalgsformand
Vedlagt som bilag:
Endelig afrapportering
Kommissorium for projektet
Oplæg for de syddanske folketingspolitikere den 11. januar 2021.
Damhaven 12, 7100 Vejle
Tlf.: 2920 1042
www.regionsyddanmark.dk