Afdeling:
Uddannelse og Mobilitet
Journal nr.: 20/3435
Dato:
25. august 2020
Udarbejdet af: Morten Hvideland-Olsen
E-mail:
Telefon:
2920 1042
Kommissorium: Uddannelseslandskabet i Sønderjylland
Baggrund
Antallet af unge har været nedadgående i de senere år i store dele af landet, og udviklingen forventes at
fortsætte frem mod 2030. Billedet er i høj grad også gældende for Region Syddanmark, hvor der i år er
ca. 6.000 færre unge (15-19 år) end for ti år siden. Frem mod 2030 ventes tallet at falde med yderligere
ca. 8.000 unge. Samlet set betyder dette, at der i 2030 vil være omtrent 14.000 færre unge end i 2010
(17 procent). Udviklingen rammer særligt hårdt i Sydvestjylland, Sønderjylland, den sydlige- og vestlige
del af Fyn og på øerne.
Nedgangen i ungdomsårgangene betyder færre elever på ungdomsuddannelserne, hvilket øger presset
på det decentrale uddannelsesudbud. Det kan i sidste ende betyde, at nogle udbud må lukke ned med
den konsekvens, at flere unge får langt til deres uddannelse.
Den høje beskæftigelse gennem de senere år har betydet, at der er færre, der efterspørger
Forberedende Voksenundervisning (FVU) og Ordblindeundervisning (OBU). Endvidere har oprettelsen
af Forberedende Grunduddannelse (FGU) - det nye tilbud til unge under 25 år, der ikke er i uddannelse
eller beskæftigelse
–
bevirket, at en del af VUC Syds og dets driftsoverenskomstparters kundeunderlag
til FVU og OBU er forsvundet.
Region Syddanmarks nye uddannelsesstrategi ”Kompetencer til fremtiden” søger at adressere disse
problemstillinger via det regionale mål
”Adgang til gode uddannelsesmuligheder i hele regionen”.
Regionsrådet koordinerer den samlede indsats i regionen for at sikre sammenhæng i udbuddet af
ungdomsuddannelser og almen voksenuddannelse. Som led i dette arbejde, har regionsrådet de senere
år afgivet en række indstillinger og høringssvar i forbindelse med forskellige institutioners ansøgninger
om nye udbud af ungdomsuddannelser og nye driftsoverenskomster på FVU og OBU-området.
Tilsvarende foregår der en årligt tilbagevendende høringsrunde ift. udbuddet af FVU og OBU.
Mens der således har været fokus på enkeltuddannelser hver for sig, har der ikke været foretaget større
analyser af det samlede uddannelsesudbud i en given sammenhængende geografi.
Samtidig er der nationalt kommet øget fokus på rammerne for at drive ungdomsuddannelser. Det
fremgår bl.a. af regeringsgrundlaget, at der skal være adgang til ungdomsuddannelser i hele landet.
Endvidere er ekspertgruppen vedrørende fordeling af elever på de gymnasiale uddannelser kommet
med en række anbefalinger, ligesom der netop er blevet offentliggjort to eftersyn af henholdsvis
institutionsudviklingen samt taxameter- og tilskudssystemet på ungdomsuddannelsesområdet.
Kortlægningen af uddannelseslandskabet i de sønderjyske kommuner er et pilotprojekt, som skal danne
rammen om en videre drøftelse uddannelsesaktørerne imellem om de nuværende og fremtidige
udfordringer og muligheder i den sønderjyske geografi.
Formål
Det overordnede formål med pilotprojektet
”Uddannelseslandskabet
i
Sønderjylland”
er at bidrage til at
implementere
den nye syddanske uddannelsesstrategi ”Kompetencer til fremtiden”, herunder i særlig
grad det regionale mål
”Adgang
til gode uddannelsesmuligheder
i hele regionen”.
Projektet skal give
regionsrådet det bedst mulige, videnbaserede udgangspunkt i arbejdet med kapacitetsstyring,
elevfordeling, geografiske placeringer af udbud, campusdannelser og fusioner i Sønderjylland. Samtidig
skal projektet skabe værdi for de øvrige uddannelsesaktører (primært uddannelsesinstitutionerne,
Side 1/2