Kære medlemmer af Børne- og Undervisningsudvalget
Nedlukning af bl.a. Ordblindeefterskoler får livslange konsekvenser for eleverne. Er hjemsendelse
af efterskoleelever den bedste løsning?
Har konsekvenser for fremtidig uddannelse og job
Konsekvenserne for hjemsendelsen er store for alle elever, men på efterskoler for elever med
specielle behov, som fx Ordblindeefterskoler, har konsekvenserne en ekstra dimension.
For elever på Ordblindeefterskoler er det ikke kun et år med uforglemmelige oplevelser, men et år
hvor faglige kompetencer skal indhentes og selvværd og selvtillid opbygges. Kompetencer som
ordblinde ikke altid har med i rygsækken fra folkeskolen, men ting der er vitale for at ordblinde, på
lige fod med andre, kan forfølge deres drømme til uddannelse og arbejde.
Ordblinde kan ikke tage ekstra fag på et tidspunkt.
Efterskoleopholdet på en Ordblindeefterskole
handler om at lære at lære.
Har man svært ved noget og brug for ros for at bevare motivationen�½��, så kan man ikke sidde alene
hjemme og arbejde selvstændigt med lektierne�½��. Dette får livslange konsekvenser for den enkelte
elev, hvis de ikke snart kommer tilbage på efterskolerne.
Efterskolerne får potentialet frem i vores unge mennesker
Jeg har en søn hvor vi kæmpede i flere år, men han fik først en ordblindetest, da han i 7. klasse
skiftede skole. Han gik ud af 9. klasse med en primær karakter på 4. Han går nu I 10. klasse på en
ordblindeefterskole og det er vildt som han har flyttet sig. Til terminsprøver turde han kæmpe og tro
på, at han kunne få et 12-tal i matematik. Det gør rigtig ondt først at se hvordan potentialet blomstre
og så opleve denne nedlukning, når man ved hvilke konsekvenser det får resten af livet. Han er ikke
et enkeltstående tilfælde - det er det generelle billede på Ordblindeefterskolerne.
Hvad kan vi gøre
Lad de unge skabe deres lukkede bobler på efterskolerne. De vil hellere være lukket inde på
efterskolen end hjemme hos vi forældre. Efterskolerne tager Covid-19 meget alvorligt og mange
opdeler eleverne i mindre bobler på skolerne. Enkelte efterskoler var i efteråret uheldige med
smittespredning, men langt de flestehavde det under kontrol og flere skoler havde ikke ét eneste
tilfælde med smittede elever. Lad den skabe deres egen lukkede boble inden smitten spreder sig.
Jeg håber for alle de unge mennesker, at I vil overveje dette nøje i den kommende snak om
genåbning,
På vegne af vores unge mennesker
–
Tak.