Børne- og Undervisningsudvalget 2020-21
BUU Alm.del Bilag 100
Offentligt
Børne- og Undervisningsministeriet
Den 3. februar 2021
Samlenotat for den uformelle videokonference for undervisningsministre den 19. februar 2021
Punkt 1: Lighed i adgang, inklusion og succes for alle inden for uddannelse
- KOM-dokument foreligger ikke
- politisk drøftelse
(s. 2)
Punkt 2: Rådsresolution om en strategisk ramme for det europæiske samarbejde inden for uddannelse
på vej mod det europæiske uddannelsesområde og videre (2021-2030)
- KOM-dokument foreligger ikke
- punktet er ikke på dagsordenen for den uformelle videokonference den 19. februar 2021, men forventes vedtaget i
skriftlig procedure
(s. 4)
1
 BUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 100: Orientering om samlenotat for den uformelle videokonference for EU’s undervisningsministre den 19. februar 2021, fra børne- og undervisningsministeren
2330139_0002.png
Punkt 1: Lighed i adgang, inklusion og succes for alle inden for uddannelse
- KOM-dokument foreligger ikke
- politisk drøftelse
- nyt notat
1. Resumé:
Baggrunden for drøftelsen er, at det er en af de overordnede prioriteter for Portugals formandskab at styrke
Europas sociale dimension. På uddannelsesområdet sættes der således fokus på lighed i adgang, inklusion og succes for
alle. Debatpapir eller en styringsnote er ikke modtaget fra det portugisiske formandskab endnu. Der er derfor usikkerhed
om ramme for drøftelsen, men den vil give ministrene mulighed for at komme med input til rådskonklusioner om lighed og
inklusion for at fremme uddannelsesmæssig succes for alle, som forventes vedtaget på ministerrådsmødet til maj. Regeringen
støtter fokusset og forventes at komme med eksempler på danske initiativer, der skal bidrage til øget lighed og inklusion i
uddannelserne.
2. Baggrund
Baggrunden for drøftelsen er, at det er en af de overordnede prioriteter for Portugals formandskab at
styrke Europas sociale dimension. På uddannelsesområdet sættes der således fokus på lighed i adgang,
inklusion og succes for alle.
3. Formål og indhold
Debatpapir eller en styringsnote er ikke modtaget fra det portugisiske formandskab endnu. Der er
derfor usikkerhed om ramme for drøftelsen, men den vil give ministrene mulighed for at komme med
input til rådskonklusioner om lighed og inklusion for at fremme uddannelsesmæssig succes for alle,
som forventes vedtaget på ministerrådsmødet til maj.
4. Europa-Parlamentets udtalelser
Europa-Parlamentet skal ikke høres.
5. Nærhedsprincippet
Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.
6. Gældende dansk ret
Debatoplægget medfører ingen konsekvenser for gældende dansk ret.
7. Konsekvenser
Sagen medfører i sig selv ingen konsekvenser for statsfinanserne, samfundsøkonomien, erhvervslivet,
miljøet eller beskyttelsesniveauet, og den forventes heller ikke at lede til beslutninger, der kan få
økonomiske konsekvenser.
8. Høring
Samlenotatet blev sendt i høring i EU-specialudvalget for uddannelse og ungdom den 28. januar 2021.
Der er indkommet følgende bemærkninger Danske Regioner:
”Regionerne
prioriterer uddannelse for alle og gode uddannelsesmuligheder i både land- og byområder
højt - og ser frem til mere gensidig læring og erfaringsudveksling på tværs af medlemslandene.
Regionerne bidrager herunder gerne med eksempler på danske initiativer, der skal bidrage til øget lighed
og inklusion i uddannelserne, jf. prioriteterne for Portugals formandskab ift. styrke Europas sociale
dimension.”
9. Generelle forventninger til andre landes holdninger
2
 BUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 100: Orientering om samlenotat for den uformelle videokonference for EU’s undervisningsministre den 19. februar 2021, fra børne- og undervisningsministeren
Der forventes bred opbakning blandt landene til at drøfte emnet.
10. Regeringens generelle holdning
Regeringen støtter fokusset og forventes at komme med eksempler på danske initiativer, der skal
bidrage til øget lighed og inklusion i uddannelserne.
11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg
Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.
3
 BUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 100: Orientering om samlenotat for den uformelle videokonference for EU’s undervisningsministre den 19. februar 2021, fra børne- og undervisningsministeren
2330139_0004.png
Punkt 2: Rådsresolution om en strategisk ramme for det europæiske samarbejde inden for
uddannelse på vej mod det europæiske uddannelsesområde og videre (2021-2030)
- KOM-dokument foreligger ikke
- punktet er ikke på dagsordenen for den uformelle videokonference den 19. februar 2021, men forventes vedtaget i
skriftlig procedure
- nyt notat
1. Resumé:
Formålet med rådsresolutionen er at vedtage en ny strategisk ramme for det europæiske samarbejde inden
for uddannelse for perioden frem til 2030, som samtidig skal udgøre rammen for virkeliggørelsen af visionen om et
europæisk uddannelsesområde i 2025. Der opstilles fem prioriteter for samarbejdet frem mod 2030, principper for
samarbejdets karakter og beskrivelse af arbejdsmetoder og ”værktøjskasse”. I tilhørende bilag opstilles dels syv
kvantitative mål for EU-gennemsnit inden for uddannelsesniveau og
–deltagelse,
dels fem prioritetsområder og en række
konkrete emner for 2021-2025. Regeringen støtter vedtagelsen af rådsresolutionen, da gensidig læring og
erfaringsudveksling på uddannelsesområdet generelt og inden for de opstillede strategiske prioriteter og prioritetsområder
specifikt er til stor nytte for både Danmark og EU. Regeringen støtter tilgangen med kontinuitet i den anvendte
styringsstruktur. Regeringen lægger samtidig vægt på, at det europæiske samarbejde på uddannelsesområdet respekterer
nærhedsprincippet og den nationale kompetence på uddannelsesområdet, ligesom arbejdsmetoder og dataindsamling skal
foregå med mindst mulige administrative omkostninger for medlemsstaterne.
2. Baggrund
Baggrunden er Kommissionens meddelelse af 30. september 2020 om
etablering af det europæiske
uddannelsesområde inden 2025,
i hvilken der udfoldes en vision om etablering af et europæisk
uddannelsesområde i 2025 og de konkrete skridt, der skal til for at nå visionen. Endvidere indgår en
skitse til en ny styringsramme for samarbejdet inden for uddannelse, idet den hidtidige ramme fra 2009,
Education and Training 2020 (ET2020), udløb i 2020.
3. Formål og indhold
Formål
Formålet med rådsresolutionen er at vedtage en ny strategisk ramme for det europæiske samarbejde
inden for uddannelse for perioden frem til 2030, som samtidig skal udgøre rammen for virkeliggørelsen
af visionen om et europæisk uddannelsesområde i 2025. Der opstilles fem prioriteter for samarbejdet
frem mod 2030, principper for samarbejdets karakter og beskrivelse af arbejdsmetoder og
”værktøjskasse”. I tilhørende bilag opstilles dels syv kvantitative mål for EU-gennemsnit
inden for
uddannelsesniveau og
–deltagelse,
dels fem prioritetsområder og en række konkrete emner for 2021-
2025.
Indhold
I rådsresolutionen hilses Kommissionens meddelelse om
etablering af det europæiske uddannelsesområde inden
2025
velkommen, herunder det overordnede politiske mål for den nye strategiske ramme. Frem mod
etableringen af det europæiske uddannelsesområde i 2025 skal samarbejdet understøtte den videre
udvikling af medlemsstaternes uddannelsessystemer i forhold til personlig, social og professionel
udvikling af alle borgere samt bæredygtig økonomisk velstand, den grønne og digitale omstilling og
beskæftigelsesegnethed.
Monitorering af indikatorer og referencemål på EU-niveau fastsættes i rådsresolutionens bilag II (se
nedenfor).
Den strategiske ramme skal gennem de næste ti år adressere følgende fem strategiske prioriteter:
4
 BUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 100: Orientering om samlenotat for den uformelle videokonference for EU’s undervisningsministre den 19. februar 2021, fra børne- og undervisningsministeren
1)
2)
3)
4)
5)
At forbedre kvalitet, lighed, inklusion og succes for alle inden for uddannelse
At virkeliggøre livslang læring og mobilitet for alle
At styrke kompetencer og motivation inden for underviserprofessionen
At styrke de europæiske videregående uddannelser
At understøtte den grønne og digitale omstilling inden for og gennem uddannelse.
Prioriteterne skal nås gennem anvendelse af kendte redskaber for gensidig læring fra den hidtidige
strategiramme (Education and Training 2020) og via den åbne koordinationsmetode, i respekt for
medlemsstaternes kompetence på uddannelsesområdet og samarbejdets frivillige natur. Samarbejdet
skal også ske i synergi med Bologna-processen på det videregående uddannelsesområde og
Københavns-processen på erhvervsuddannelsesområdet. Samarbejde skal også styrkes mellem relevante
initiativer inden for uddannelsesområdet og andre relevante interessenter og sektorer som
beskæftigelse, socialpolitik, forskning, innovation, ungdom og kultur.
Effektivteten heraf afhænger af følgende:
-
Arbejdscyklusser.
Perioden frem til 2030 opdeles i to, den første cyklus dækkende 2021-2025,
herunder etableringen af det europæiske uddannelsesområde i 2025, og den anden cyklus frem
til 2030.
-
Prioritetsområder.
For hver cyklus fastsætter Rådet et antal prioritetsområder for samarbejdet med
udgangspunkt i de strategiske prioriteter, som alle medlemsstater kan samarbejde bredt om, og
som også åbner for tættere samarbejde mellem grupper af lande, hvis der er behov.
Prioritetsområder for den første cyklus fastsættes i bilag III (se nedenfor).
-
Gensidig læring.
Samarbejdet inden for prioritetsområderne gennemføres via bl.a. peer-læring,
konferencer og seminarer, ekspertgrupper, analyser mv., i samarbejde med interessenter, hvor
det er relevant.
-
Styringsmekanisme.
Den strategiske ramme bør fastholde alle de kendte og prøvede
arrangementer for gensidig læring fra ET2020-rammen under den første arbejdscyklus, såsom
arbejdsgrupper, generaldirektørmøder mv.
-
Spredning af resultater.
For at styrke synlighed og effekt vil resultaterne af samarbejdet blive
udbredt blandt alle relevante interessenter og evt. diskuteret på politisk niveau.
-
Fremskridtsrapportering.
I 2025 vil prioritetsområderne blive revurderet på baggrund af
resultaterne og aktuelle udfordringer. Forinden vil Kommissionen i 2022 offentliggøre en
fremskridtrapport for det europæiske uddannelsesområde og i 2023 arrangere en
midtvejsevaluering.
-
Monitorering af processen.
Medlemsstaterne og Kommissionen vil arbejde tæt sammen om at
evaluere arbejdet på teknisk niveau, ligesom årlig monitorering, herunder af de foreslåede EU-
mål og indikatorer, også finder sted via Kommissionens Education and Training Monitor
(Rapport om uddannelsesovervågning).
I 2025 vil Kommissionen offentliggøre en rapport om det europæiske uddannelsesområde, og på
baggrund af den evaluering skal Rådet revurdere den strategiske ramme.
I rådsresolutionen opfordres medlemsstaterne i overensstemmelse med nationale omstændigheder til
bl.a.:
- At arbejde sammen, med støtte af Kommissionen og ved brug af den åbne
koordinationsmetode, til at styrke det europæiske samarbejde inden for uddannelse i perioden
op til 2030 på basis af ovennævnte strategiske prioriteter, principper og arbejdsmetoder og
prioritetsområderne i bilag III.
5
 BUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 100: Orientering om samlenotat for den uformelle videokonference for EU’s undervisningsministre den 19. februar 2021, fra børne- og undervisningsministeren
2330139_0006.png
-
At overveje
–
på grundlag af nationale prioriteter og med respekt for den nationale kompetence
på uddannelsesområdet
–
tiltag på nationalt niveau, der er rettet mod opnåelsen af prioriteterne
i den strategiske ramme, og som bidrager til den kollektive opnåelse af de reference-mål på EU-
niveau, der fremgår i bilag II.
Kommissionen opfordres, på linje med traktaterne og med fuld respekt for nærhedsprincippet, til bl.a.
- At understøtte og arbejde med medlemsstaterne i perioden op til 2030 om samarbejdet inden
for den beskrevne strategiramme på basis af de ovennævnte strategiske prioriteter, principper
og arbejdsmetoder og reference-målene og prioritetsområderne i bilag II og III.
- At samarbejde med medlemsstaterne om fastlæggelse af en styringsstruktur inden udgangen af
2021, der skal koordinere og styre arbejdet inden for strategirammen, uden at skabe yderligere
byrder for medlemsstaterne.
- At arbejde på forslag til indikatorer på områder som inklusion, lighed og bæredygtighed i
samarbejde med medlemsstaternes eksperter.
- At samarbejde med medlemsstaterne om at analysere, hvordan dataindsamling og
–analyse
forbedres.
Rådsresolutionen indeholder endvidere tre bilag:
Bilag I
I bilag I redegøres for den politiske baggrund i form af tidligere meddelelser, rådskonklusioner,
rådshenstillinger og deslige.
Bilag II
I bilag II opstilles referencemål for europæisk gennemsnits-performance inden for uddannelse. Målene
er sammensat for både at afspejle opnået uddannelsesniveau og deltagelse. De skal ikke forstås som
konkrete kvantitative mål for de enkelte lande. Medlemsstaterne opfordres til at overveje etablering af
nationale tilsvarende mål:
1. Andelen af 15-årige med ringe færdigheder i læsning, matematik og naturvidenskab bør være
mindre end 15 pct. i 2030.
2. Andelen af elever i 8. klasse med ringe ikt-færdigheder bør være mindre end 15 pct. i 2030.
3. Mindst 96 pct. af børn mellem tre år og alderen for obligatorisk skolestart bør deltage i
dagtilbud i 2030.
4. Andelen af personer (i alderen 18-24 år), der forlader uddannelse tidligt, bør være mindre end 9
pct. i 2030.
5. Andelen af 25-34-årige med en gennemført videregående uddannelse bør være mindst 45 pct. i
2030.
6. Andelen af nyuddannede fra en erhvervsuddannelse, som har haft adgang til arbejdsbaseret
læring under uddannelsen, bør være mindst 60 pct. i 2025.
7. Mindst 47 pct. af voksne i alderen 25-64 år bør have deltaget i læring inden for de sidste 12
måneder i 2025.
Bilag III
I bilag III opstilles fem prioritetsområder for det europæiske samarbejde inden for uddannelse for den
første cyklus 2021-2025:
- Prioritetsområde 1
–
Kvalitet, inklusion og succes i uddannelse
- Prioritetsområde 2
–
Livslang læring og mobilitet
- Prioritetsområde 3
–
Lærere og undervisere
- Prioritetsområde 4
–
Videregående uddannelse
6
 BUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 100: Orientering om samlenotat for den uformelle videokonference for EU’s undervisningsministre den 19. februar 2021, fra børne- og undervisningsministeren
2330139_0007.png
-
Prioritetsområde 5
–
Den grønne og digitale omstilling
4. Europa-Parlamentets udtalelser
Europa-Parlamentet skal ikke høres.
5. Nærhedsprincippet
Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.
6. Gældende dansk ret
Rådsresolutionen medfører ingen konsekvenser for gældende dansk ret.
7. Konsekvenser
Sagen medfører i sig selv ingen konsekvenser for statsfinanserne, samfundsøkonomien, erhvervslivet,
miljøet eller beskyttelsesniveauet, og den forventes heller ikke at lede til beslutninger, der kan få
økonomiske konsekvenser.
8. Høring
Samlenotatet for rådsmødet blev sendt i høring i EU-specialudvalget for uddannelse og ungdom den
28. januar 2021. Der er indkommet følgende bemærkninger:
Danske Regioner:
”Danske
Regioner bakker op om tiltagene, som kan styrke den samlede uddannelsesindsats i
medlemsstaterne. Uddannelse for alle og tilstedeværelsen af god uddannelsesdækning i hele landet, er
afgørende for at sikre sammenhængende og økonomisk stærke samfund.
Danske Regionerne finder det positivt, at rådsresolutionen lægger vægt på gensidig læring og
erfaringsudveksling på uddannelsesområdet. Det er til stor nytte for både Danmark og EU.
Danske Regioner mener, det er vigtigt, at nærhedsprincippet og den nationale kompetence på
uddannelsesområdet respekteres, hvilket også fremgår af udkast til samlenotat.”
Danske Lærerorganisationer International (DLI):
”DLI –
der repræsenterer de seks danske underviserorganisationer BUPL, DLF, FSL, GL, DM og
Uddannelsesforbundet - har følgende bemærkninger til udkastet til rådsresolution.
Vi har følgende kritiske bemærkninger, som vi uddyber nedenfor:
- De kvantitative mål understøtter ikke i tilstrækkelig grad de strategiske målsætninger
- De strategiske målsætningers indhold skal kvalificeres
- De sociale parter skal involveres for at de ønskede resultater kan opnås gennem den strategiske
ramme
- Rammer og vilkår for uddannelsessystemerne spiller en væsentlig rolle for fremme af kvalitet
- Styringsstrukturen der skal besluttes inden udgangen af 2021 bør drøftes i Danmark med
involvering af de sociale parter og øvrige interessenter
- Et bredt uddannelses- og dannelsesperspektiv er afgørende for at nå de strategiske målsætninger
De syv kvantitative mål understøtter ikke i tilstrækkelig grad de fem strategiske målsætninger. Vi ved fra
den forudgående periode, at de kvantitative indikatorer i ET2020, ikke har fremmet den europæiske
dagsorden omkring kvalitet og inklusion i uddannelse. Det tredje referencemål om, at ”mindst 98
procent af børn mellem tre år og alderen for obligatorisk skolestart
bør deltage i dagtilbud i 2030”, er et
slående eksempel på utilstrækkelige indikatorer, for i dette tilfælde dagtilbudsområdet, der hverken
dækker hele dagtilbudsområdet eller de ambitioner om høj kvalitet i tilbuddene, der bør være i fokus.
7
 BUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 100: Orientering om samlenotat for den uformelle videokonference for EU’s undervisningsministre den 19. februar 2021, fra børne- og undervisningsministeren
Der er behov for at indholdet i de fem strategiske målsætninger uddybes, for at det er muligt at vurdere
om de i tilstrækkelig grad understøtter arbejdet for at styrke de europæiske uddannelsessystemer. EU-
Specialudvalget har ikke fået udkastet til rådsresolution oversendt, og vi kender derfor ikke det nærmere
indhold.
Den første strategiske målsætning samt prioritetsområde for 2021-2025 er kvalitet, inklusion og succes i
uddannelse. Som nævnt ovenfor er der ingen af de syv kvantitative mål der dækker disse målsætninger
direkte. OECD har gentagne gange påpeget hvor afgørende det er at involvere de fagprofessionelle,
underviserne, og deres faglige organisationer hvis man ønsker at lykkes med uddannelsesreformer. Som
udkastet til rådsresolution er refereret i samlenotatet, fortsætter Rådet med at være alt for uambitiøse i
kravene til Kommissionen og medlemsstaterne i genuint at involvere de sociale parter på henholdsvis
europæisk og nationalt niveau i styringsrammen. I den sammenhæng spiller Det Europæiske Semester
en vigtig rolle, hvor medlemsstaterne bør rapportere i hvilket omfang de involverer de sociale parter i
de forskellige processer. Det skal samtidig bemærkes, at der bør ske en tydelig distinktion mellem de
sociale parter og interessenter. Herunder er det væsentligt at tydeliggøre hvilken rolle kommercielle
aktører kan og ikke kan indtage.
Formål med og formerne for samarbejder med andre sektorer skal tydeliggøres, for at sikre at det reelt
understøtter de strategiske målsætninger. Et sådant samarbejde er selvsagt afgørende for
sammenhængende strategier, men det skal samtidig også sikres at uddannelse ikke reduceres til et
redskab for at fremme for eksempel beskæftigelsespolitikken.
Rammer og vilkår for uddannelse har kun i ringe grad været i fokus i samarbejdet om uddannelse i EU.
Det på trods af at det er grundlæggende faktorer for i hvilket omfang man kan lykkes med at nå
målsætningerne.
Kommissionen skal i samarbejde med medlemsstaterne fastlægge en styringsstruktur inden udgangen af
2021. DLI ønsker, at der i Danmark bliver en drøftelse med de sociale parter og øvrige interessenter
omkring dette, herunder inden for rammen af EU-specialudvalget, som ikke har været indkaldt siden
30. april 2019.
Det europæiske uddannelsessamarbejde i perioden 2021-2030 bør have fokus på et bredt uddannelses-
og dannelsesperspektiv. Udover at fokusere på faglige færdigheder og kompetencer, bør der derfor også
prioriteres mål og initiativer der fx understøtter børns, unges og voksnes faglige fællesskaber,
grundlæggende lyst og motivation til at lære, kreativitet og aktiv deltagelse i samfundet. Det er
afgørende for at opnå målsætningerne om livslang læring og social sammenhængskraft i de europæiske
samfund.
Da EU’s undervisningsministre i 2015 underskrev
Paris-erklæringen i kølvandet på en række
terrorhandlingerne i Europa, havde man netop fokus på det brede dannelsesmæssige formål med
uddannelse. Det fik desværre aldrig afgørende betydning for indholdet i det europæiske samarbejde om
uddannelse. Siden har Det Europæiske Semester, og Europa 2020-indikatorer og den sociale
resultattavle som redskaber hertil, påvirket de politiske prioriteter på uddannelsesområdet i EU og i høj
grad dikteret hvilke af medlemsstaternes initiativer på uddannelsesområdet som kan støttes fra EU,
senest gennem ESF+. Det har medvirket til at sætte retning for uddannelsessamarbejdet i EU, desværre
med et entydigt og kortsigtet beskæftigelsesfokus, der ikke i sig selv kan løse de opgaver som de
europæiske uddannelsessystemer står med aktuelt og i fremtiden.
DLI henviser i øvrigt til sit høringssvar af 21. oktober 2020 vedrørende Kommissionens Meddelelse
om at opnå et europæisk uddannelsesområde i 2025.”
8
 BUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 100: Orientering om samlenotat for den uformelle videokonference for EU’s undervisningsministre den 19. februar 2021, fra børne- og undervisningsministeren
2330139_0009.png
Dansk Arbejdsgiverforening (DA):
”Generelle
kommentarer
DA støtter EU-Kommissionens målsætninger om at sikre kvalitet i uddannelser og
kompetenceudvikling og opkvalificering. For at imødekomme den digitale og den grønne omstilling og
gøre arbejdstagere og virksomheder i stand til at håndtere disse omstillinger på arbejdsmarkedet er det
vigtigt at sikre, at arbejdsstyrken opnår og vedligeholder færdigheder gennem adgang til uddannelse og
efteruddannelse af god kvalitet. Det er DA’s opfattelse, at der er behov for at skabe stærkere bånd
mellem arbejdsmarkeder og uddannelsessystemer ved at lægge større vægt på læringsresultater og
jobparathed og for at fjerne misforholdet mellem kompetencer og mangel på arbejdskraft.
Dog vil DA bemærke, at det er vigtigt, at kompetencefordelingen mellem EU og medlemslandene
respekteres. Indretning af uddannelses- og efteruddannelsessystemer er først og fremmest
medlemslandenes ansvar, og initiativer på området bør ikke udformes som bindende one-size-fits-all-
løsninger, der ikke tager højde for, at medlemslandene har meget forskellige
(efter)uddannelsessystemer, hvor bl.a. graden af arbejdsmarkedets parters involvering varierer i høj
grad. I Danmark spiller arbejdsmarkedets parter eksempelvis en stor rolle. Det er DA’s bekymring, at
der er en risiko for en bevægelse, hvor beslutninger om indretning af uddannelsesområdet flyttes mod
EU og dermed længere væk fra parternes konkrete kendskab til arbejdsmarkedets behov.
Arbejdsmarkedets parter er til stede på nationalt, sektor-, og virksomhedsniveau, og derfor har parterne
den bedste indsigt i, hvad der er behov for på arbejdspladserne. DA mener, at arbejdsmarkedets parter
skal involveres aktivt i udarbejdelsen af uddannelser og efteruddannelse, og der bør sikres adgang til
omskoling, hvor det er nødvendigt for at imødekomme omstillingen.
DA opfordrer derfor regeringen til at arbejde for, at arbejdsmarkedets parter både på regionalt,
nationalt og europæisk plan involveres tæt i udformningen af uddannelsespolitik.
Konkrete kommentarer
Konkret har Dansk Arbejdsgiverforening kommentarer til nogle af målsætningerne i bilag II.
Målsætning 4; formulerer målsætningen om, at andelen af personer i alderen 20-24 år med mindst en
ungdomsuddannelse bør være 90 pct. i 2030. Her mener Dansk Arbejdsgiverforening i tråd med
eksisterende danske målsætninger, at det er positivt at arbejde for, at unge får en ungdomsuddannelse,
om end der generelt er for lidt fokus på at få unge til at vælge erhvervsuddannelserne.
Målsætning 7; formulerer målsætningen om, at mindst 50 pct. af voksne i alderen 25-64 år bør have
deltaget i læring inden for de sidste 12 måneder i 2025. DA bakker op om kompetenceudvikling og
opkvalificering, men målsætningen og evt. løsninger skal udformes på en måde, så det sikrer relevant
kompetenceudvikling, der er i overensstemmelse med arbejdsmarkedets behov. DA vil også opfordre
til, at der i løsningen tages højde for muligheden for at planlægge undervisningen fleksibelt, så det
understøtter virksomhedernes behov og ikke bliver en administrativ byrde for virksomhederne.”
9. Generelle forventninger til andre landes holdninger
Der forventes at være opbakning til rådsresolutionen.
10. Regeringens generelle holdning
Regeringen støtter vedtagelsen af rådsresolutionen, da gensidig læring og erfaringsudveksling på
uddannelsesområdet generelt og inden for de opstillede strategiske prioriteter og prioritetsområder
specifikt er til stor nytte for både Danmark og EU. Regeringen støtter tilgangen med kontinuitet i den
anvendte styringsstruktur. Regeringen lægger samtidig vægt på, at det europæiske samarbejde på
uddannelsesområdet respekterer nærhedsprincippet og den nationale kompetence på
9
 BUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 100: Orientering om samlenotat for den uformelle videokonference for EU’s undervisningsministre den 19. februar 2021, fra børne- og undervisningsministeren
uddannelsesområdet, ligesom arbejdsmetoder og dataindsamling skal foregå med mindst mulige
administrative omkostninger for medlemsstaterne.
11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg
Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.
Der blev oversendt grund- og nærhedsnotat om Kommissionens meddelelse om
etablering af det
europæiske uddannelsesområde inden 2025
den 1. december 2020.
10