Boligudvalget
Til:
Dato:
Indenrigs- og boligministeren
Beskæftigelsesministeren
12. februar 2021
Udvalget udbeder sig ministrenes besvarelse af følgende spørgsmål:
BOU alm. del
Spørgsmål 88
Vil ministrene med henvisning til artiklen ”Sydamerikanere leverer danskernes takeaway:
107 mad-bude på samme hostel” bragt i Fagbladet 3F den 12. februar 2021 besvare
følgende i forhold til covid-19-situationen og smitterisiko:
– Hvorvidt lov om forebyggelse af smitte med covid-19, når arbejdsgivere stiller bolig til
rådighed for ansatte finder anvendelse på Wolt-buddene?
– I hvilket omfang hhv. Arbejdstilsynet og kommunerne kontrollerer forholdene for Wolt-
buddene?
– Såfremt der ikke er lovhjemmel til at foretage kontrol af Wolt-buddenes boligforhold i
henhold til lov om forebyggelse af smitte med covid-19, når arbejdsgivere stiller bolig
til rådighed for ansatte, og der ikke føres nogen form for kontrol af Arbejdstilsynet
og kommunerne, vil ministrene da redegøre for, hvilke tiltag man vil iværksætte med
henblik på at sikre, at Wolt-buddenes og andre platformsarbejderes vilkår ikke udgør
en smitterisiko?
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra ikkemedlem af udvalget (MFU) Karsten Hønge (SF).
På udvalgets vegne
Søren Egge Rasmussen
formand
1/1