Beretning nr.
00
Folketinget 2020-21
Beretning afgivet af Indenrigs- og Boligudvalget den 00. april 2021
1. udkast
til
Beretning
om
kommunernes og regionernes overheadomkostninger
1. Indledning
Når der afsættes bevillinger til flere ansatte i kommuner‐
ne og regionerne er det generelt afgørende, at der opnås
mest mulig borgernær velfærd for pengene. Det betyder, at
en så stor andel af bevillingerne som muligt skal anvendes
til at ansætte medarbejdere.
Ved ansættelse af flere medarbejdere vil der dog også
være en række tilknyttede løbende omkostninger – såkaldt
overhead – herunder eksempelvis til kontorarbejdsplad‐
ser. De indirekte omkostninger ved et årsværk (overhead)
er ifølge Finansministeriets vejledning om det udvidede to‐
talbalanceprincip (DUT): »kendetegnet ved ikke direkte at
kunne henføres til udførelsen af den konkrete opgave. Det
kan fx være udgifter til ejendomsdrift, kontorhold, it og
kontorarbejdspladser.« (2007: 4).
Indførslen af minimumsnormeringer med den tilhørende
bevilling til flere ansatte i kommunerne viser et behov for
at drøfte processen for fastlæggelse af overheadomkostnin‐
ger nærmere. Det illustreres bl.a. ved, at KL fastholder, at
overheadomkostningerne skal være 20 pct. med henvisning
til, at dette er sædvanlig praksis, mens flere kommuner har
valgt at anvende en væsentligt lavere andel af de tildelte
bevillinger til netop minimumsnormeringer på overheadom‐
kostninger (f.eks. »360 millioner kroner til vuggestuer og
børnehaver kan gå til alt andet end flere voksne« bragt på
dr.dk den 12. marts 2021).
2. Baggrund
Overheadomkostninger dækker over en række omkost‐
ninger, som er forbundet med at have flere medarbejdere an‐
sat. Sådanne omkostninger – til efteruddannelse m.v. – skal
naturligvis dækkes. Omkostningerne varierer imidlertid fra
sag til sag. En række af omkostningerne kan være helt eller
delvist faste omkostninger, som ikke stiger ved flere ansatte
eller som stiger i mindre grad end forudsat ud fra en gen‐
nemsnitsbetragtning grundet eksempelvis stordriftsfordele.
Typisk vil der være forskel mellem på den ene side sager,
hvor kommuner eller regioner pålægges nye opgaver, og på
den anden side sager, hvor der tilføres midler til flere ansatte
til at løse eksisterende og kendte opgaver. Nye opgaver kan
eksempelvis være i form af krav om større aktivitet eller
flere registreringskrav. Det afledte behov for flere ansatte vil
indebære overheadomkostninger, herunder til ledelse, even‐
tuel husleje m.v.
Ved en række andre bevillinger – f.eks. i tilfældet med
de afsatte midler til minimumsnormeringer – er der omvendt
ingen krav om at udføre nye opgaver, registreringer eller
andet. Her skal de nye ansatte bidrage til at løse de eksi‐
sterende opgaver. Det vil i et vist omfang også medføre
overheadomkostninger, idet der eksempelvis vil være behov
for ekstra ressourcer til pc�½er, arbejdsstationer etc., men dis‐
se omkostninger vil være lavere end overheadomkostninger
ved nye opgaver. Kravet om minimumsnormeringer betyder
ikke, at lokaler skal udbygges eller at ledelsen skal udvi‐
des. Tværtimod vil mere pædagogisk personale i daginstitu‐
tionerne, som i denne konkrete sag, alt andet lige bidrage til
at reducere stress og sygefravær, fordi der er flere hænder
til at løfte opgaverne, og derved også gøre det muligt at fast‐
holde personale i længere tid, hvilket vil gøre organiseringen
af arbejdet lettere.
Når der anvendes en fast overheadsats på eksempelvis 20
pct. er det udtryk for en gennemsnitsbetragtning på tværs
af overheadsager, herunder både sager hvor kommuner og
regioner pålægges nye opgaver, og sager hvor der tilføres
midler til at løse eksisterende og kendte opgaver. Det kan
være nødvendigt med en gennemsnitsbetragtning, hvis man
ikke kender opgaven og behovene så detaljeret, at der kan
laves en bedre vurdering. Det kunne endvidere fremføres, at
der hvert år forhandles overhead på en lang række sager, og
DokumentId
Journalnummer