Enhed
Demokrati
Sagsbehandler
Lise Brandi-
Hansen
Koordineret
med
Orienteringsnotat til kommuner og regioner om bekendtgørel-
se nr. X af 6. april 2021 om mulighed for midlertidig fravigelse
af regler om møder i kommunalbestyrelser og regionsråd og i
disses udvalg som led i håndtering af Coronavirussygdom
(COVID-19)
Ved ovennævnte bekendtgørelse udnytter indenrigs- og boligministeren bemyndigel-
sen i § 56, nr. 1 og 2, samt § 64 i epidemiloven (lov nr. 285 af 27. februar 2021). Be-
kendtgørelsen er udstedt efter indstilling fra Epidemikommissionen og efter forelæg-
gelse for Folketingets Epidemiudvalg, jf. lovens § 8, stk. 2, og § 9, stk. 1.
Bekendtgørelsen erstatter det tidligere Social- og Indenrigsministeriums bekendtgø-
relse nr. 1884 af 7. december 2020 om mulighed for midlertidig fravigelse af regler
om møder i kommunalbestyrelser og regionsråd og i disses udvalg som led i håndte-
ring af Coronavirussygdom (COVID-19) med senere ændringer. Den nye bekendtgø-
relse ændrer ikke indholdet af de midlertidige regler.
1. Formål
Regeringen har iværksat en række initiativer for at mindske risikoen for smitte med
coronavirus. Dette omfatter bl.a. initiativer og regler vedrørende forsamlinger af per-
soner og anbefalinger om fysisk afstand mellem personer. De regler og anbefalinger,
som gælder for blandt andet kommuner og regioner, er løbende blevet ændret.
Det er imidlertid vigtigt, at kommunalbestyrelserne og regionsrådene og de politiske
udvalg fortsat kan udøve deres ledelse inden for rammerne af de regler og anbefalin-
ger, der gælder.
Bekendtgørelsen har til formål at sikre, at kommunalbestyrelser og regionsråd og dis-
ses udvalg i forbindelse med afholdelsen af deres møder kan medvirke til at forebygge
og inddæmme COVID-19, og at de kan afholde deres møder under overholdelse af
tiltag til at forebygge eller inddæmme COVID-19.
Se bekendtgørelsens § 1, stk. 1.
De fravigelser fra lovgivningen, som bekendtgørelsen giver mulighed for, kan ikke ske
ud over, hvad der er nødvendigt for at opnå disse formål.
Se bekendtgørelsens § 1, stk.
2.
2. Grundlæggende betingelser for anvendelsen af bekendtgørelsens be-
stemmelser
I overensstemmelse med epidemilovens § 56, nr. 1 og 2, forudsætter anvendelsen af
bekendtgørelsens bestemmelser, at der foreligger et af følgende tilfælde:
Sagsnr.
2020 - 3121
Doknr.
398474
Dato
06-04-2021