BOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 7: Lovudkast: Lovforslag om ændring af lov om almene boliger m.v. (Frafald af tillægskøbesum), fra boligministeren

Indenrigs- og Boligudvalget 2020-21
BOU Alm.del Bilag 7
Offentligt

UDKAST

til

Forslag

til

Lov om ændring af lov om almene boliger m.v.

(Frafald af tillægskøbesum)

§1

I lov om almene boliger m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 1203 af 3. august 2020, foretages følgende

ændring:

§ 27 b

indsættes før stk. 1 som nyt stykke:

kan beslutte at undlade at opkræve en tillægskøbesum eller dele heraf

ved ændret anvendelse eller

merudnyttelse af en almen boligafdelings ejendom beliggende uden for

et udsat boligområde, jf. § 61 a, stk. 1,

med henblik på etablering af almene boliger, private boliger

eller erhverv.

Stk. 1 bliver herefter stk. 2.

Kommunalbestyrelsen

§2

Loven træder i kraft den 1. januar 2021.

BOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 7: Lovudkast: Lovforslag om ændring af lov om almene boliger m.v. (Frafald af tillægskøbesum), fra boligministeren

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

1. Indledning

Siden finanskrisen har befolkningen i København og de øvrige store byer været voksende.

Boligpriserne er steget kraftigt. Således er priserne på ejerlejligheder i Region Hovedstaden realt

steget med over 50 pct. siden 2010.

For at imødekomme efterspørgslen er der behov for at opføre flere boliger. Det er således

regeringens mål, at der kommer 110.000 nye boliger i de 4 største byer inden 2031. Det er samtidigt

vigtigt for regeringen at skabe blandede byer, hvor mennesker fra forskellige befolkningsgrupper

naturligt mødes.

Flere boliger i de store byer vil desuden medvirke til at tage toppen af priserne. Med den forventede

befolkningsudvikling i de store byer bør der fortsat sikres mulighed for et betydeligt nybyggeri i de

kommende år. Det skal som led i etableringen af de nye boliger sikres, at befolkningerne i byerne

og kvartererne kan blive blandet.

Som led i opfyldelsen af sit mål om flere boliger og blandede byer arbejder regeringen blandt andet

med at afdække og fjerne barrierer, der forhindrer etablering af nye boliger.

Der er i seneste årtier sket en udvidelse af boligmassen gennem udvikling af nye boligområder. De

ledige byggegrunde, som stod til rådighed, er i vidt omfang taget i brug. Befolkningstilvæksten

kræver, at kommunerne udnytter det potentiale for nybyggeri, der allerede findes i kommunen.

Mange steder er det således muligt at opføre nye boliger i eksisterende boligafdelinger. Mange

eksisterende almene boligafdelinger vil kunne fortættes med nye almene og private boliger. Et

fortætning med nye boliger vil ofte med fordel kunne omfatte etablering af erhverv, f.eks. en

dagligvarebutik i stueetagen.

Én af barriererne, som fremkommer i den forbindelse, er særlige bestemmelser om tillægskøbesum,

som gør sig gældende i visse kommuner. Tillægskøbesummen indebærer, at kommunen kan

opkræve et beløb, hvis ejendommen udnyttes mere eller til andet formål end forudsat ved det

oprindelige salg. Beløbet svarer til markedsprisen for den øgede anvendelse og kan have negativ

virkning på almene boligorganisationers interesse i at udnytte mulighederne for fortætning af

eksisterende boligafdelinger.

Opkrævning af tillægskøbesum kan indebære, at eksisterende grunde

ikke udnyttes optimalt til skade for mulighederne for at imødekomme den store boligefterspørgsel.

Med lovforslaget ønsker regeringen at give kommunalbestyrelsen mulighed for at undlade at stille

krav om betaling af tillægskøbesummen, når der bygges flere boliger og erhverv i eksisterende

almene ejendomme.

Forslaget vil give kommunerne, som i forbindelse med salg af en kommunal grund har aftalt

særlige

bestemmelser om tillægskøbesum,

mulighed for helt eller delvist at frafalde kravet om betaling af

tillægskøbesum ved ændret anvendelse eller

merbebyggelse på ejendommen i forhold til det i

skødet anførte etageareal. Formålet er, at der kan bygges flere boliger i de fire store byer frem mod

2031.

BOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 7: Lovudkast: Lovforslag om ændring af lov om almene boliger m.v. (Frafald af tillægskøbesum), fra boligministeren

2. Tillægskøbesum

2.1. Gældende ret

Offentlige myndigheder råder over det offentliges faste ejendomme på samme vis som private ejere.

En kommune kan således ved servitutpålæg i forbindelse med salg af byggegrunde forbeholde sig

visse fordele, også af økonomisk art, ved bebyggelse m.v.

Der findes ikke særlige regler, som regulerer kommunens ret til at opkræve tillægskøbesum, men

adgangen hertil er fastslået i domspraksis på grundlag af aftaleretlige og forvaltningsretlige

grundsætninger.

Som eksempler herpå kan der bl.a. henvises til Højesterets to afgørelser fra henholdsvis 1988 og

1991, hvor Højesteret fandt, at Københavns Kommune var berettiget til at forlange et vederlag for

ændret anvendelse i forhold til den oprindeligt aftalte anvendelse.

Højesterets dom af 12. april 1988, offentliggjort i Ugeskrift for Retsvæsen 1988, s. 454/2, handlede

om fortolkning af et skøde fra 1977, hvorved Københavns Kommune solgte en grund til Glostrup

Andelsboligforening, Afdeling 3, og hvor der var blevet aftalt en bestemmelse om, at samtykke til

yderligere bebyggelse ville blive gjort betinget af, at der ”efter nærmere aftale betales et tillæg til

købesummen

som vederlag for den forøgede udnyttelse af grunden”. Denne klausul kunne lovligt

håndhæves af Københavns Kommune, og grundejeren måtte betale for den yderligere byggeret

svarende til markedsprisen.

Højesterets dom af 29. april 1991, offentliggjort i Ugeskrift for Retsvæsen 1991, s. 429/2, handlede

om en overenskomst mellem Lyngby-Taarbæk Kommune og Københavns Kommune om, at grønne

arealer (erhvervet fra Københavns Kommune) stedse skulle henligge som sådanne og ikke måtte

bebygges uden Københavns Kommunes samtykke. Et eventuelt samtykke måtte ifølge

overenskomsten påregnes at blive gjort betinget af betaling af et tillæg efter nærmere aftale til den

ved overenskomsten aftalte købesum. Højesteret fastslog, at klausulen lovligt kunne håndhæves af

Københavns Kommune.

Herudover kan der henvises til et utrykt Østre Landsrets dom af 4. november 2019 (23. afdeling,

sag BS-30887/2018-OLR) anlagt af Boligselskabernes Landsforening som mandatar for

Samvirkende Boligselskaber mod Københavns Kommune, som drejede sig om, hvorvidt en tinglyst

servitut i parternes aftale om overdragelse af en ejendom fra Københavns Kommune til

Samvirkende Boligselskaber gav Københavns Kommune grundlag for at kræve en såkaldt

tillægskøbesum af Samvirkende Boligselskaber som betingelse for en lempelse af servituttens

udnyttelsesbegrænsende bestemmelser i forhold til etageareal. Landsretten fandt, at der som led i

overdragelsen af den omhandlede ejendom med den fornødne klarhed er indgået en aftale mellem

Københavns Kommune og Samvirkende Boligselskaber om ejendommens maksimale udnyttelse,

således at Københavns Kommune er berettiget til at forlange en tillægskøbesum i tilfælde af, at

Samvirkende Boligselskaber ønsker mulighed for at udnytte ejendommen ud over, hvad den aftalte

bebyggelsesbegrænsning tillader.

Når kommunen på et privatretligt grundlag har fået ret til at opkræve tillægskøbesum, bliver

kommunen på baggrund af de almindelige forvaltningsretlige regler og kommunalfuldmagtsregler

forpligtet til at administrere denne ret blandt andet med respekt for ligebehandlingsprincippet samt

BOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 7: Lovudkast: Lovforslag om ændring af lov om almene boliger m.v. (Frafald af tillægskøbesum), fra boligministeren

princippet om økonomisk forsvarlig forvaltningsvirksomhed. Kommunalbestyrelsen kan således

ikke uden en udtrykkelig lovhjemmel beslutte at undlade at opkræve betaling af tillægskøbesum

alene i forhold til almene boligorganisationer, hvortil kommer, at det kræver hjemmel i

almenboliglovgivningen, hvis kommuner skal kunne yde støtte til en almen boligorganisation i form

af undladelse af opkrævning af tillægskøbesum, jf. herved tillige ovenfor.

Det må endvidere antages, at hvis en kommune undlader at opkræve tillægskøbesum, som den er

berettiget til, vil dette indebære en begunstigelse af den pågældende grundejer, som kræver

hjemmel i lovgivningen. Sådan hjemmel findes der ikke i dag i almenboliglovgivningen.

Ønsker en almen boligorganisation at bygge yderligere boliger

–

eksempelvis tagboliger

–

på

grunde, som boligorganisationen allerede ejer i dag, vil den derfor i visse tilfælde skulle betale en

tillægskøbesum til kommunen.

Tillægskøbesum er et beløb, som kommunen opkræver, hvis ejendommen udnyttes mere eller til

andet formål end forudsat ved det oprindelige salg. Beløbet svarer typisk til markedsprisen for den

øgede anvendelse. Tillægskøbesummen er således betaling for retten til at bygge yderligere etager

eller opføre boliger som selvstændige bygninger på ejendommen.

I praksis foretages vurderingen af markedsprisen for byggeretten af en anerkendt ejendomsmægler.

Når markedsprisen er fastlagt, opkræves tillægskøbesummen for den påtænkte

merudnyttelse/ændrede anvendelse hos boligorganisationen.

Problemstillingen vedrørende tillægskøbesum er relevant for de store byer, herunder Københavns

Kommune, der tidligere har brugt denne klausul med henblik på at sikre, at gevinsten ved en

udvidet benyttelse af de solgte grunde kommer alle borgere til gode. Dette er typisk sket i form af

en servitut, som er tinglyst på ejendommen i forbindelse med kommunens oprindelige salg af

grunden. Der kan desuden være tale om en servitutstiftende bestemmelse i det tinglyste skøde om

forudsætningen for beregningen og fastsættelse af købesummen i forbindelse med kommunens

oprindelige salg af grunden.

Det er ikke afgørende for en såkaldt tillægskøbesumklausuls gyldighed, at den er tinglyst.

Afgørende er, at det er indgået en aftale, som indebærer, at kommunen er berettiget til at forlange en

tillægskøbesum ved

ændret anvendelse eller

merudnyttelse af en almen boligafdelings ejendom.

I forbindelse med vedtagelsen af lov nr. 1322 af 27. november 2018 om ændring af lov om almene

boliger m.v., lov om leje af almene boliger og lov om leje (Nye kriterier for udsatte boligområder

og ghettoområder, initiativer til udvikling eller afvikling af ghettoområder, skærpelse af anvisnings-

og udlejningsregler, ophævelse af lejekontrakt på grund af kriminalitet m.v.) (L 38) har

kommunerne i almenboliglovens § 27 b fået mulighed for at frafalde tillægskøbesum i forbindelse

med salg af ejendomme i udsatte boligområder indtil den 1. januar 2025. Formålet med

bestemmelsen i § 27 b i lov om almene boliger m.v. er at stimulere privat byggeri i udsatte

boligområder.

2.2. Transport- og Boligministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Tillægskøbesummen kan have en negativ virkning på boligorganisationers økonomiske incitament

til at anvende restarealer eller byggeretter til etablering af nye boliger og erhverv i de eksisterende

BOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 7: Lovudkast: Lovforslag om ændring af lov om almene boliger m.v. (Frafald af tillægskøbesum), fra boligministeren

almene boligafdelinger. Det kan derfor udgøre en barriere for opførelsen af flere almene eller

private boliger.

Hvis boligorganisationen ønsker at udvide en eksisterende almen boligafdeling

–

f.eks. ved bygning

af flere etager eller etablering af tagboliger

–

eller oprette en ny almen boligafdeling ved udnyttelse

af et restareal tilhørende en eksisterende boligafdeling eller ved bygning eller tilbygning af en

eksisterende boligafdeling eller frasælge den ubebyggede del af ejendommen med henblik på

etablering af private boliger eller erhverv, vil den på de ejendomme, hvor der er indgået en aftale

om betaling af tillægskøbesum, skulle betale en tillægskøbesum til kommunen.

Transport- og Boligministeriet finder, at det skal være muligt for kommunalbestyrelsen at undlade

at opkræve tillægskøbesum, når kommunalbestyrelsen ønsker at etablere nye almene boliger,

private boliger eller erhverv ved en bedre udnyttelse af det byggepotentiale, som findes i de

eksisterende almene boligafdelinger, der er opført på arealer, som oprindeligt er solgt af kommunen.

Det foreslås på den baggrund at indsætte en ny bestemmelse i lov om almene boliger m.v., som

giver kommunalbestyrelsen ret til at beslutte at undlade at opkræve en tillægskøbesum i forbindelse

med etablering af almene boliger, private boliger eller erhverv i forbindelse med en fortætning af

eksisterende afdelinger beliggende uden for et udsat boligområde, jf. § 61 a, stk. 1, i lov om almene

boliger m.v. Bestemmelsen vil således omfatte situationer, hvor kommunalbestyrelsen ønsker at

styrke fortætning af et alment boligområde.

Kommunalbestyrelsen vil kunne træffe en generel beslutning om frafald af tillægskøbesum i forhold

til alle almene boligafdelingers ejendomme i kommunen, herunder fastsætte nærmere kriterier for

frafald af tillægskøbesum, som anvendes i forbindelse med behandling af de enkelte sager.

Kommunalbestyrelsens beslutninger skal altid træffes under iagttagelse af forvaltningsretlige regler

og principper, herunder ligebehandlingsprincippet.

Det vil ikke være en forudsætning for kommunalbestyrelsens beslutning i en konkret sag, at der

foreligger en udtrykkelig ansøgning om frafald af tillægskøbesum.

Den foreslåede ordning vil omfatte alle byggeforetagender, hvis formål er at etablere nye almene

boliger, private boliger eller erhverv ved en fortætning af de eksisterende almene afdelinger.

Formålet med den foreslåede ordning er at sikre bedre udnyttelse af byggegrunde især i store byer,

hvor der er få ledige byggerunde.

Forslaget vil give boligorganisationer og boligafdelinger incitament til at anvende dele af deres

ejendomme til etablering af nybyggeri.

Den foreslåede ordning vil ikke gælde for et udsat boligområde, jf. § 61 a, stk. 1, i lov om almene

boliger m.v. For et udsat boligområde vil fortsat gælde bestemmelsen i § 27 b, stk. 1, i lov om

almene boliger m.v.

3. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det offentlige

En klausul om tillægskøbesum har i forhold til almene ejendomme kun relevans i det omfang kravet

kan rummes inden for de gældende regler om maksimumsbeløbet, som gælder for opførelse af

BOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 7: Lovudkast: Lovforslag om ændring af lov om almene boliger m.v. (Frafald af tillægskøbesum), fra boligministeren

almene boliger. Især i de kommuner, som har haft praksis om at indgå aftaler om tillægskøbesum,

indebærer høje byggeomkostninger og grundpriser, at byggegrunde ikke kan udnyttes mere end

oprindeligt aftalt. Der vil således kun kunne ske et tab, såfremt der ville være blevet etableret

almene boliger, private boliger eller erhverv på den relevante grund i det tilfælde, hvor

tillægskøbesummen ikke frafaldes. Det vurderes ikke at ske i et væsentligt omfang i dag. Da der er

tale om en frivillig ordning, kan kommunen i øvrigt vælge ikke at frafalde tillægskøbesummen i et

konkret tilfælde, hvis de vurderer, at der vil være tale om et tab.

Lovforslaget vurderes ikke at ville udløse krav om kommunal kompensation, da der er tale om en

frivillig ordning.

Lovforslaget vurderes ikke økonomiske at have konsekvenser for staten.

Lovforslaget vurderes ikke at have økonomiske konsekvenser for regionerne.

Lovforslaget vurderes ikke at have

implementeringskonsekvenser for det offentlige.

4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

Lovforslaget forventes ikke at have økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet.

Det er Transport- og Boligministeriets vurdering, at principperne for agil erhvervsrettet regulering

ikke er relevante for de konkrete ændringer i lovforslaget.

5. Administrative konsekvenser for borgerne

Lovforslaget vurderes ikke at have administrative konsekvenser for borgerne.

6. Klima- og miljømæssige konsekvenser

Lovforslaget vurderes ikke at have klima- og miljømæssige konsekvenser.

7. Forholdet til EU-retten

Almene boligorganisationer anses for at være omfattet af Kommissionens afgørelse af 20. december

2011 om anvendelse af bestemmelserne i artikel 106, stk. 2, i traktaten om Den Europæiske Unions

funktionsmåde på statsstøtte i form af kompensation for offentlig tjeneste ydet til visse

virksomheder, der har fået overdraget at udføre tjenesteydelser af almindelig økonomisk interesse,

EU-Tidende 2012, nr. L 7, side 3.

Afgørelsen fastsætter, på hvilke betingelser statsstøtte ydet i form for kompensation for en

tjenesteydelse af almindelig økonomisk interesse ikke er underlagt forhåndsanmeldelsespligten efter

traktatens artikel 108, stk. 3, da den kan anses for at være forenelig med traktatens artikel 106, stk.

2. Kompensation til sociale boligselskaber, der leverer tjenesteydelser af almindelig økonomisk

interesse, er fritaget for anmeldelsespligten uanset beløbet.

BOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 7: Lovudkast: Lovforslag om ændring af lov om almene boliger m.v. (Frafald af tillægskøbesum), fra boligministeren

For at være fritaget for anmeldelsespligten skal kompensationen også opfylde de udførlige

betingelser, der er fastsat i afgørelsens artikel 4, 5 og 6, og som skal sikre, at leverandører ikke

overkompenseres.

Efter afgørelsens artikel 4 skal ansvaret for leveringen af tjenesteydelser af almindelig økonomisk

interesse være overdraget den pågældende virksomhed ved en eller flere officielle retsakter, der

bl.a. skal angive arten og varigheden af forpligtelserne til levering af tjenesteydelser af almindelig

økonomisk interesse, kriterierne for beregning, kontrol og revision af kompensationen og de

foranstaltninger, der er truffet for at undgå overkompensation og for at sikre tilbagebetaling af en

eventuel overkompensation.

I artikel 5 er det fastsat, at kompensationen ikke må overstige, hvad der er nødvendigt for at dække

omkostningerne ved opfyldelsen af leverandørens forpligtelser, under hensyn til de hermed

forbundne indtægter samt en rimelig forrentning af den eventuelle egenkapital, der måtte være

nødvendig, for at disse forpligtelser kan opfyldes. Den indeholder også nærmere bestemmelser om

beregningen af omkostninger, indtægter og en "rimelig fortjeneste".

Endelig er det fastsat i artikel 6, at medlemsstaterne med jævne mellemrum skal foretage kontrol for

at sikre, at virksomheder ikke modtager kompensation, som overstiger det beløb, der er fastlagt i

overensstemmelse med artikel 5 (hvis overkompensationen kun er af begrænset omfang, kan den

fremføres til det efterfølgende år i stedet for at blive tilbagebetalt).

Det vurderes, at frafald af tillægskøbesum som udgangspunkt vil udgøre kompensation for

udførelsen af en public serviceforpligtelse (socialt boligbyggeri), som påhviler almene

boligorganisationer. Overdragelsen af ansvaret for leveringen af denne service sker generelt ved lov

om almene boliger m.v. og konkret ved kommunalbestyrelens tilsagn om støtte efter

almenboliglovens § 115. Kommunalbestyrelsen fører desuden tilsyn med almene

boligorganisationers opfyldelse af pligten. Endelig kan kompensation ikke overgå almene

boligorganisationers udgifter forbundet med opfyldelsen af pligten til at opføre og udleje almene

boliger, idet husleje skal fastsættes som balanceleje (non profit).

Det bemærkes, at kommunalbestyrelsen i forbindelse med behandlingen af de konkrete sager om

frafald af tillægskøbesum skal foretage en vurdering af, hvorvidt frafaldet af tillægskøbesum er

omfattet af Kommissionens afgørelse.

Kommunalbestyrelsen skal således sikre, at reglerne i

afgørelsen overholdes.

8. Hørte myndigheder og organisationer m.v.

Et udkast af lovforslaget har i perioden fra den 20. november 2019 til den 19. december 2019 og fra

den xx til den xx været sendt i høring hos følgende myndigheder og organisationer m.v.:

Advokatsamfundet, Akademisk Arkitektforening, Alzheimerforeningen, Andelsboligforeningernes

Fællesrepræsentation, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, ATP-ejendomme, BAT-Kartellet, Bedre

Psykiatri, BL

–

Danmarks Almene Boliger, BOSAM, Byggeskadefonden, Byggeskadefonden vedr.

Bygningsfornyelse, Byggesocietetet, Bygherreforeningen i Danmark, Center for Boligsocial

Udvikling, Danmarks Lejerforeninger, Dansk Byggeri, Dansk Energi, Dansk Erhverv, Dansk

Fjernvarme, Dansk Socialrådgiverforening, Dansk Ungdoms Fællesråd, Danske Advokater, Danske

arkitektvirksomheder, Danske Handicaporganisationer, Danske Lejere, Danske Regioner, Danske

Studerendes Fællesråd, Danske Udlejere, Danske Ældreråd, DANVA, Datatilsynet, Den Danske

BOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 7: Lovudkast: Lovforslag om ændring af lov om almene boliger m.v. (Frafald af tillægskøbesum), fra boligministeren

Dommerforening, Det Centrale Handicapråd, DI, Digitaliseringsstyrelsen, EjendomDanmark,

Ejerlejlighedernes Landsforening, Finans Danmark, Foreningen af Rådgivende Ingeniører FRI,

Foreningen af Statsautoriserede Revisorer, Foreningen Danske Revisorer, Foreningen til

fremskaffelse af boliger for ældre og enlige, Forsikring og Pension, Frederiksberg Kommune,

Frivilligrådet, Husleje- og Beboerklagenævnsforeningen, Håndværksrådet, Institut for

Menneskerettigheder, KL, Kollegiekontorerne i Danmark, KommuneKredit, Kommunernes

Revision

–

BDO, Københavns Kommune, Landsbyggefonden, Lejernes Landsorganisation i

Danmark, LOS, Odense Kommune, OK–Fonden, Psykiatrifonden, Rådet for Etniske Minoriteter,

Rådet for Socialt Udsatte, SAND De hjemløses Landsorganisation, SBi/AAU (Statens

Byggeforskningsinstitut under Aalborg Universitet), Selveje Danmark, Sind, Socialchefforeningen,

Socialpædagogernes Landsforbund, TEKNIQ, VIVE, Ældre Sagen, Aalborg Kommune og Aarhus

Kommune.

9. Sammenfattende skema

Positive

konsekvenser/mindreudgifter

(hvis ja, angiv omfang/Hvis

nej, anfør

Ingen

)

Økonomiske konsekvenser for

stat, kommuner og regioner

Implementeringskonsekvenser

for stat, kommuner og

regioner

Økonomiske konsekvenser for

erhvervslivet

Administrative konsekvenser

for erhvervslivet

Administrative konsekvenser

for borgerne

Klima- og miljømæssige

konsekvenser

Forholdet til EU-retten

Negative konsekvenser/merudgifter

(hvis ja, angiv omfang/Hvis nej,

anfør

Ingen

)

Ingen

Almene boligorganisationer anses for at være omfattet af

Kommissionens afgørelse af 20. december 2011 om anvendelse af

bestemmelserne i artikel 106, stk. 2, i traktaten om Den

Europæiske Unions funktionsmåde på statsstøtte i form af

kompensation for offentlig tjeneste ydet til visse virksomheder, der

har fået overdraget at udføre tjenesteydelser af almindelig

økonomisk interesse.

Afgørelsen fastsætter, på hvilke betingelser statsstøtte ydet i form

for kompensation for en tjenesteydelse af almindelig økonomisk

interesse ikke er underlagt forhåndsanmeldelsespligten efter

traktatens artikel 108, stk. 3, da den kan anses for at være forenelig

BOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 7: Lovudkast: Lovforslag om ændring af lov om almene boliger m.v. (Frafald af tillægskøbesum), fra boligministeren

med traktatens artikel 106, stk. 2.

Det vurderes, at den foreslåede bestemmelse er i overensstemmelse

med Kommissionens afgørelse.

NEJ

Er i strid med de fem

principper for implementering

af erhvervsrettet EU-

regulering/Går videre end

minimumskrav i EU-

regulering

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1

Der findes ikke i lov om almene boliger m.v. generelle regler vedrørende kommunalbestyrelsens

mulighed for i forbindelse med salg af byggegrunde at stille krav om betaling af tillægskøbesum

ved ændret anvendelse eller

merbebyggelse på den almene ejendom i forhold til det i skødet anførte

etageareal.

I lovens § 27 b findes der dog en særlig bestemmelse om frafald af krav om betaling af

tillægskøbesum i forbindelse med afhændelse af almene boligorganisationers ejendomme i udsatte

boligområder. Ifølge denne bestemmelse kan kommunalbestyrelsen indtil den 1. januar 2025

beslutte at undlade at opkræve en tillægskøbesum i forbindelse med afhændelse af en almen

boligafdelings ejendom i et udsat boligområde, jf. § 61 a, stk. 1, hvis afhændelsen sker med henblik

på opførelse af private boliger eller erhverv. Bestemmelsens anvendelsesområde er således

begrænset til de udsatte boligområder. Frafald af krav om betaling for tillægskøbesum kan ikke ske

i forbindelse med etablering af nye almene boliger.

Kommunernes adgang til at stille krav om betaling af tillægskøbesum

ved ændret anvendelse eller

merbebyggelse på den almene ejendom i forhold til det i skødet anførte etageareal er fastslået i

domspraksis på grundlag af aftaleretlige og forvaltningsretlige grundsætninger.