Indenrigs- og Boligudvalget 2020-21
BOU Alm.del Bilag 68
Offentligt
2337539_0001.png
Bekendtgørelse om landsplandirektiv for
overførsel af kystnært sommerhusområ-
de til byzone i Vordingborg Kommune
FORSLAG
Februar 2021
BOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 68: Forslag til bekendtgørelse om landsplandirektiv for overførsel af kystnært sommerhusområde til byzone i Vordingborg Kommune, fra indenrigs- og boligministeren
2337539_0002.png
Titel
Forslag til bekendtgørelse om landsplandirektiv for overfør-
sel af kystnært sommerhusområde til byzone i Vordingborg
Kommune
Udgivet
Udgiver
xx. xx. xxxx
xx
2
BOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 68: Forslag til bekendtgørelse om landsplandirektiv for overførsel af kystnært sommerhusområde til byzone i Vordingborg Kommune, fra indenrigs- og boligministeren
2337539_0003.png
FORSLAG TIL BEKENDTGØRELSE OM
LANDSPLANDIREKTIV FOR OVERFØRSEL
AF KYSTNÆRT SOMMERHUSOMRÅDE TIL
BYZONE I VORDINGBORG KOMMUNE
I medfør af § 3, stk. 1, og § 5 b, stk. 6, i lov om planlægning, jf. lovbekendtgørelse nr. 1157 af
1. juli 2020, fastsættes:
Kapitel 1
Formål
§1.
Bekendtgørelsen har til formål at muliggøre, at et sommerhusområde inden for kystnær-
hedszonen kan overføres til byzone uanset planlovens § 5 b, stk. 1, nr. 3.
Kapitel 2
Områdets afgrænsning
§ 2.
Bekendtgørelsen gælder for et sommerhusområde i Vordingborg Kommune, som vist på
kortbilag 1.
Kapitel 3
Mulighed for overførsel til byzone
§ 3.
Kommunalbestyrelsen kan uanset planlovens § 5 b, stk. 1, nr. 3, overføre sommerhusom-
rådet nævnt i § 2 til byzone ved kommune- og lokalplanlægning, hvis planlovens generelle
kriterier for udlæg af arealer til byzone er opfyldt, jf. dog §§ 4-5.
Kapitel 4
Betingelser for overførsel til byzone
§ 4.
Muligheden for at overføre et sommerhusområde til byzone efter § 3 gælder i et tidsrum
på op til 3 år fra bekendtgørelsens ikrafttræden.
§ 5.
Kommunalbestyrelsen skal ved kommune- og lokalplanlægning for området inddrage
hensyn til natur-, landskabs- og miljøinteresser og i relevant omfang fastlægge, hvorledes
der sikres overensstemmelse mellem planlægningen og varetagelsen af disse hensyn.
Kapitel 5
Ikrafttræden
§ 6.
Bekendtgørelsen træder i kraft den xx. xx. 2021.
Indenrigs- og Boligministeriet, den xx. xx. 2021
Kaare Dybvad Bek
/Sigmund Lubanski
1
BOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 68: Forslag til bekendtgørelse om landsplandirektiv for overførsel af kystnært sommerhusområde til byzone i Vordingborg Kommune, fra indenrigs- og boligministeren
2337539_0004.png
BILAG
Kortbilag 1.
Vordingborg Kommune – sommerhusområde ved Kostræde Banker
2
BOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 68: Forslag til bekendtgørelse om landsplandirektiv for overførsel af kystnært sommerhusområde til byzone i Vordingborg Kommune, fra indenrigs- og boligministeren
2337539_0005.png
BAGGRUND
Efter planlovens § 5 b, stk. 1, nr. 3, kan der ikke udlægges nye sommerhusområder i kystnær-
hedszonen, og de eksisterende sommerhusområder i kystnærhedszonen skal fastholdes til
ferieformål.
Efter § 5 b, stk. 6, kan indenrigs- og boligministeren gennem et landsplandirektiv gøre det
muligt for kommunalbestyrelsen at overføre eksisterende sommerhusområder inden for
kystnærhedszonen til byzone.
Landets kystkommuner blev den 4. februar 2019 inviteret til inden den 1. december 2019 at
ansøge om sommerhusområder, som ønskes overført til byzone. I ansøgningsperioden er
indkommet én ansøgning fra Vordingborg Kommune.
Som grundlag for en ansøgning skulle kommunen oplyse grundejere om konsekvenserne af
en overførsel til byzone og gennemføre en afstemning i det pågældende sommerhusområde.
Mindst tre-fjerdele af de berørte grundejere skulle ønske en overførsel til byzone. Grundejer-
ne har tilkendegivet at de ønsker en overførsel af sommerhusområdet til byzone.
Det fremgår af planloven, at sommerhusområder kun kan overføres til byzone, hvis planlovens
generelle kriterier for udlæg af arealer til byzone er opfyldt, jf. § 11 a. Forslag til landsplandi-
rektiv fastsætter blandt andet bestemmelser herom, jf. nærmere nedenfor om § 3.
Der er foretaget en miljøvurdering af landsplandirektiv for overførsel af sommerhusområ-
der til byzone, jf. vedlagte miljøvurdering af december 2020. Implementering af forslagets
muligheder for at overføre arealet til byzone vil ikke forringe muligheden for opfyldelse af
målsætningerne i den seneste Natura 2000 handleplan. Den økologiske integritet af arter
omfattet af habitatdirektivets bilag IV vil ikke blive påvirket. Samlet set vil der højst kunne
ske en potentiel ubetydelig negativ påvirkning af den biologiske mangfoldighed. Forslag til
landsplandirektiv vurderes derfor at kunne gennemføres uden at tilsidesætte de nationale
interesser ved kysterne, og uden at påvirke de internationale forpligtelser i forhold til Natura
2000 områder og arter omfattet af habitatdirektivets bilag IV.
3
BOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 68: Forslag til bekendtgørelse om landsplandirektiv for overførsel af kystnært sommerhusområde til byzone i Vordingborg Kommune, fra indenrigs- og boligministeren
2337539_0006.png
BEMÆRKNINGER TIL DE ENKELTE BESTEM-
MELSER
Til § 1.
Med landsplandirektivet benyttes indenrigs- og boligministerens mulighed for ved
landsplandirektiv at fastsætte regler, der fraviger planlovens § 5 b, stk. 1, nr. 3, om at eksiste-
rende sommerhusområder i kystnærhedszonen skal fastholdes til ferieformål.
Landsplandirektivet fraviger ikke andre regler, der sætter rammer for kommunalbestyrelsens
efterfølgende kommune- og lokalplanlægning eller realiseringen af planlægningen, jf. nær-
mere nedenfor under § 5.
Til § 2.
Landsplandirektivet omfatter et eksisterende sommerhusområde i Vordingborg
Kommune, på ca. 1,1 ha og beliggende ved Kostræde Banker. Området henligger delvist
ubebygget som markareal og delvist matrikuleret med enkelt bebyggelse.
Til § 3.
Efter planloven kan de eksisterende sommerhusområder kun overføres til byzone,
hvis planlovens generelle kriterier for udlæg af arealer til byzone er opfyldt. Forslag til lands-
plandirektiv fastlægger, at kommunen i forbindelse med kommune- og lokalplanlægning for
overførslen af sommerhusområde til byzone skal sikre, at reglerne om udlæg af nyt areal til
byzone efter planlovens § 11 a er opfyldt.
Det betyder, at kommunen kan udlægge området som nyt areal til byvækst for at dække et
opgjort forventet behov i den 12-årige planperiode eller foretage en omfordeling af allerede
udlagte arealer til byvækst, jf. § 11 a, stk. 6, eller, jf. § 11 a, stk. 7. Der henvises til Vejledning om
planlægning for byvækst (Oktober 2017), som redegøre for planlovens regler for byvækst og
metoden til at opgøre behov for nye arealer til byvækst.
Det er vurderet, om det ansøgte område lever op til kriteriet om, at byudviklingen skal ske i
direkte tilknytning til eksisterende bymæssig bebyggelse i byzone, jf. planlovens § 11 a, stk. 8.
Området ligger i direkte tilknytning til byen Kostræde Banker med eksisterende bebyggelse i
byzone mod syd og sommerhusområde mod nordøst.
Til § 4.
En overførsel af sommerhusområde i kystnærhedszone efter reglerne i landsplan-
direktivets § 3 forudsætter, at kommunalbestyrelsen endeligt har vedtaget en lokalplan for
områdets overførelse til byzone senest tre år efter bekendtgørelsens ikrafttræden. Bestem-
melsen skal sikre, at berørte grundejer inden for rimelig tid får afklaret og fastlagt fremtidig
zonestatus og nye anvendelsesmuligheder for deres ejendom.
Til § 5.
Kommunalbestyrelsen skal ved kommune- og lokalplanlægning for området inddrage
hensyn til natur-, landskabs- og miljøinteresser og i relevant omfang fastlægge, hvorledes
der sikres overensstemmelse mellem planlægningen og varetagelsen af disse hensyn.
4
BOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 68: Forslag til bekendtgørelse om landsplandirektiv for overførsel af kystnært sommerhusområde til byzone i Vordingborg Kommune, fra indenrigs- og boligministeren
2337539_0007.png
Landsplandirektivet fraviger ikke øvrige regler, der sætter rammer for kommunalbestyrelsens
efterfølgende kommune- og lokalplanlægning eller for realiseringen af planlægningen.
I forbindelse med den konkrete planlægning skal kommunen således i relevant omfang
redegøre for og inddrage hensyn til bl.a. naturtyper beskyttet af naturbeskyttelseslovens §
3. Kommunens konkrete planforslag vil tillige skulle behandles efter almindelige regler om
miljøvurdering af planer og programmer, jf. lovbekendtgørelse nr. 973 af 25. juni 2020 om
miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter (VVM).
For ansøgte område bemærkes særligt, at området er delvist registreret som biologisk
overdrev efter naturbeskyttelseslovens § 3 beskyttede naturtyper, men da området er udlagt
til sommerhusområde inden den 1. juni 1992, gælder naturbeskyttelseslovens forbud mod
tilstandsændringer kun for tilstandsændringer til landbrugsformål, jf. § 1 i bekendtgørelse nr.
1067 af 21. august 2018 om beskyttede naturtyper (naturtypebekendtgørelsen).
Til § 6.
Landsplandirektivet udstedes som bekendtgørelse, der træder i kraft den xx. xx. 2021.
5
BOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 68: Forslag til bekendtgørelse om landsplandirektiv for overførsel af kystnært sommerhusområde til byzone i Vordingborg Kommune, fra indenrigs- og boligministeren
2337539_0008.png