Indenrigs- og Boligudvalget 2020-21
BOU Alm.del Bilag 67
Offentligt
2336465_0001.png
Til
Folketingets Boligudvalg
Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen
Indenrigs- og boligminister Kaare Dybvad Bek
Servicehundeforeningen
Østre Parkvej 2N
4100 Ringsted
CVR-nr: 35552472
[email protected]
Mobil: 20 68 83 83
Ringsted den 15. februar.2021
Uklarheder vedr. servicehunde og lovgivning på lejeboligområdet.
Vi, i Servicehundeforeningen, tillader os at henvende os til Boligudvalget, Trafik-, Bygge- og
Boligstyrelsen samt Indenrigs- og boligminister Kaare Dybvad Bek, da vi oplever tiltagende
antal henvendelser grundet uklarheder i lovgivning og besvarelser fra tidligere ministre i
Boligministeriet.
Servicehundeforeningens
formål er at hjælpe medborgere med fysisk og psykiske handicap.
Hovedparten af vores brugere, med psykiske lidelser, har tidligere levet et liv i isolation,
voldsom angst m.m. Foreningen samarbejder derfor med en gruppe, som også har oplevet
isolering fra skole/uddannelse/arbejde og en delvis stigmatisering fra samfundets side. Når
disse brugere får en servicehund, ser vi, at de formår at komme ud fra deres hjem, få motion
med servicehunden og opnår en markant større trivsel, hvor også medicinbehov reduceres. Vi
oplever dermed, at servicehunde bibringer positivt til både det enkelte menneske, men også til
samfundsøkonomien.
Det er med stor bekymring, at vi ser tiltagende tendens til diskrimination af mennesker, som
har brug for servicehund som hjælpemiddel i lejebolig. En diskrimination, som udelukker
brugerne og ansøgere i at henvende sig til Ligebehandlingsnævnet, da de risikerer at stå uden
hjem eller hjælpemiddel, grundet Ligebehandlingsnævnets lange sagsbehandlingstid.
Vi skal her understrege, at når man har behov for et hjælpemiddel, sker det for at få bedre
funktioner, for at kunne begå sig på LIGE vilkår som andre UDEN handicap. Hjælpemidlet
kompenserer VÆSENTLIGT for det handicap/kroniske lidelse, som man har.
Foreningen kontaktes tiltagende af almene boligforeningers afdelinger, da der er et stigende
antal beboere, som har erhvervet sig hund og kalder det en servicehund. Heri er også flere
problematikker, da det betyder en større skepsis/modstand over for brugere af psykiatriske
servicehunde fra Servicehundeforeningen. For reglerne er grundlæggende ikke gode nok.
Ifølge Fødevarestyrelsen er servicehunde:
”trænede og godkendt af en relevant instans.”
Men
reelt er der ingen lovhjemmel til
”instans”,
hvorfor enhver har ret til at certificere den enkelte
hund til servicehund. Også dem som ikke har tilstrækkelig viden om hunde, har derfor
lovhjemmel til at certificere.
”Offentlighedstesten” er
heller ikke beskrevet af nogen myndighed, men op til den enkelte at
vurdere, hvad der indgår i denne test.
Muligvis af den årsag, har nogle boligforeninger som krav, at hunden skal være bevilget af
kommunen for at agere, som servicehund. Tidligere minister Inger Støjberg har dog udtalt
mod denne regel i almene boliger i sagsnr. 2016
–
3002:
1 af 3
 BOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 67: Henvendelse af 15/2-21 fra Servicehundeforeningen om uklarheder vedr. servicehunde og lovgivning på lejeboligområdet
2336465_0002.png
”Der
er heller ikke fastsat regler om, at lejeren skal være visiteret efter
serviceloven til at modtage en servicehund, eller om at der ikke må være tale om
en hund, som lejeren selv betaler.”
(SOU,
Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 245:
Spm. om at sikre, at personer med handicap der er godkendt som modtager af en servicehund, samtidig
har mulighed for at kunne have servicehunden i den bebyggelse, hvor brugeren bor, til udlændinge-,
integrations- og boligministeren (ft.dk)
Hun påpeger senere, at det må være boligforeningen som går ind og vurderer, hvorvidt
servicehunden agerer som hjælpemiddel.
”
Det afhænger således af en konkret vurdering i det enkelte tilfælde af, om lejeren
har en vedvarende fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse, der gør den pågældende
afhængig af en servicehund, og om hunden er trænet til at udføre netop de
nytteopgaver, som den pågældende har behov for.
I de formentlig ret sjældne tilfælde, hvor lejeren og boligorganisationen ikke kan
blive enige om behovet og hundens træning, må spørgsmålet afgøres af
domstolene. Jeg er ikke bekendt med, at der har været sådanne sager”
Servicehundeforeningen ser her flere problematikker. Finder Boligministeriet, at
boligforeninger har faglig og teoretisk kompetence til at vurdere, hvorvidt en bruger/ansøger
til servicehund har behov for hjælpemiddel? Det betyder i praksis, at mange brugere bliver
”tvu ge t” ud i at
udlevere privat information omkri
g sygdo og ha di ap til e ”tilfældig”
driftschef eller udlejningsselskab. Kan det være korrekt?
I de tilfælde, hvor udlejer forholder sig retten til at afvise dispensation om servicehund i
henhold til Inger Støjbergs formulering, så har vores brugere
–
igen
–
ingen mulighed for at
anke sagen, da de grundet den lange sagsbehandlingstid, risikerer at stå uden bolig.
Vi oplever ansøgere, som ikke tør ansøge, trods deres ønske og behov for servicehund, fordi
private kapitalfonde og erhverv i så fald vil opsige deres lejekontrakter.
I store byer, hvor det
er næsten umuligt at få en bolig, som man som psykisk udfordret har råd til, afholder det
mange fra at ansøge om den ret, som de egentlig har til hjælpemidlet, da de så vil stå uden
hjem. Vi kontaktede en kapitalfond på ansøgers vegne grundet afvisning af servicehund i
lejebolig. Vi henviste den pågældende fond til FT-samling L 221
”Forslag
til lov om forbud mod
forskelsbehandling på grund af handicap.”
og de es
specielle bemærkninger §2:
Som udgangspunkt vil handlinger, som medfører et økonomisk mellemværende mellem
parterne, ikke være af rent privat karakter, og vil derfor være omfattet af loven.
Men kapitalfonden påpegede, at de henholder sig til lovgivningen ved at henvise til tidligere
minister Ole Birks svar på spørgsmål 373 den 12. februar 2019 i Transport-, Bygnings- og
Boligudvalget:
”Der
findes ikke for private boliger en tilsvarende bestemmelse. Spørgsmålet
reguleres for så vidt angår private udlejningsboliger således kun af lejekontrak-
ten og husordenen. Forskellen på lejerens ret til at holde servicehund i en al-
men og en privat lejebolig er begrundet i den private ejers ret til at råde over sin
egen ejendom.
”
https://www.ft.dk/samling/20181/almdel/tru/spm/373/svar/1556068/2015296/index.htm
2 af 3
 BOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 67: Henvendelse af 15/2-21 fra Servicehundeforeningen om uklarheder vedr. servicehunde og lovgivning på lejeboligområdet
2336465_0003.png
Den pågældende ansøger turde ikke henvende sig til Ligebehandlingsnævnet, da der var en
reel frygt for i så fald at blive boligløs. Det skal fremhæves, at vi har med en målgruppe at gøre,
som er særdeles sårbare, lever isoleret med angst m.m. samt føler sig en vis grad stigmatiseret
af samfundet. Mange af dem har ikke de personlige ressourcer til at gøre indsigelser.
Vi finder det således dybt bekymrende, at der ikke er klarhed på området. Særligt i København
og andre storbyer, hvor private aktører er en stor del af lejeboligmarkedet, ser vi, at vores
brugere er udsat og risikerer at stå boligløse. Brugere, som i forvejen er sårbare. For alle disse
ansøgere/brugere gælder det, at der trods forbud mod repressalier ved tvister, er en realistisk
angst for at stå
oligløs, da udlejere til e hver tid har ” agte ”.
Vi vil derfor gerne bede Jer se på følgende forhold:
At tydeliggøre hvorvidt man har ret til at have servicehund som lejer i ejendomme,
som er fondsejet eller privatejet.
At undersøge muligheden for, at det er en myndighed, som varetager instansen for at
certificere en hund til servicehund. Det kunne evt. være politiet på samme måde, som
de varetager kørekort. Politiet varetager i forvejen bedømmelse af egne politihunde.
En myndighed, som vurderede hvorvidt den enkelte persons handicap/kroniske lidelse
er så invaliderende, at en servicehund som hjælpemiddel vil kunne afhjælpe
tilstrækkelig. (Det sker, når det bevilges ved kommunen. Men her skal ALLE
behandlingsmuligheder være udtømte. Derfor er der mange, som selv vælger at betale
for servicehund eller uddanne egen hund selv).
At stille krav til leverandører af servicehunde om, at der skal være Id-kort og vest på
Servicehunde på job. Evt. have en standardiseret vest, som udleveres, når hunden er
certificeret servicehund af myndighed.
Evt. undersøge muligheder for at stille nogle grundlæggende krav til at kunne være
leverandør eller træner til servicehunde. På samme måde, som der er krav til
kørelærere. Her skal understreges, at det er en gruppe af mennesker med en bred vifte
af psykiatriske lidelser. Den enkeltes menneskes særlige behov er bestemmende for,
hvilken træning den enkelte hund skal gennemgå for at kunne give brugeren den
optimale støtte. Hertil vil nogle ikke være i stand til at medvirke til uddannelse af
servicehund
.
Servicehundeforeningens brugere, har brug for at servicehunde ER
uddannet og certificeret ved udplacering.
Vi håber inderligt, at I vil forholde jer konstruktivt til de problematikker, og vi er naturligvis
imødekommende for en dialog og uddybelse af ovenstående.
På forhånd tak.
På Servicehundeforeningens vegne
Hanne Troensegaard
Chefinstruktør.
3 af 3