BOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 65: Lovudkast - Forslag til lov om ændring af lov om almene boliger m.v., lov om leje af almene boliger og lov om leje (Tidligere hårde ghettoområder, som er omfattet af en udviklingsplan), til indenrigs- og boligministeren

Indenrigs- og Boligudvalget 2020-21
BOU Alm.del Bilag 65
Offentligt

UDKAST

til

Forslag

til

Lov om ændring af lov om almene boliger m.v., lov om leje af almene boliger og lov om leje

(Tidligere hårde ghettoområder, som er omfattet af en udviklingsplan)

§1

I lov om almene boliger m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 1203 af 3. august 2020, som ændret ved § 1

i lov nr. 2077 af 21. december 2020, § 1 i lov nr. 2078 af 21. december 2020, § 1 i lov nr. 2079 af

21. december 2020 og § 8 i lov nr. 2189 af 29. december 2020, foretages følgende ændringer:

§ 96, stk. 3,

ændres »§ 168 a« til: »§ 168 a, stk. 1, og § 168 b, stk. 1«.

§ 168 a

indsættes som

stk. 5-9:

»Stk.

Reglerne i § 27, stk. 3, nr. 3, § 27 b, § 27 c, § 28, stk. 3, nr. 3, § 28, stk. 6, 2. pkt., § 91, stk.

4, 1. og 2. pkt., § 91 b, stk. 1, 1. pkt., § 92, stk. 2, 2. pkt., og § 165 a finder anvendelse på et

boligområde omfattet af en fælles udviklingsplan, jf. stk. 1, som ikke længere opfylder

betingelserne i § 61 a, stk. 1, indtil udviklingsplanen er gennemført, dog senest den 1. januar 2030.

Stk. 6.

Reglerne i § 4, stk. 1, nr. 11, og § 20, stk. 6, finder anvendelse på et boligområde omfattet af

en fælles udviklingsplan, jf. stk. 1, som ikke længere opfylder betingelserne i § 61 a, stk. 2, indtil

udviklingsplanen er gennemført, dog senest den 1. januar 2030.

Stk. 7.

Reglerne i § 27, stk. 4, § 91 a, stk. 2, 2. pkt., og § 96, stk. 3, finder anvendelse på et

boligområde omfattet af en fælles udviklingsplan, jf. stk. 1, som ikke længere opfylder

betingelserne i § 61 a, stk. 4, indtil udviklingsplanen er gennemført, dog senest den 1. januar 2030.

Stk. 8.

Reglerne i § 51 c finder anvendelse på et boligområde omfattet af en fælles udviklingsplan,

jf. stk. 1, som ikke længere opfylder betingelserne i § 61 a, stk. 4, indtil udviklingsplanen er

gennemført eller boligområdet i fire på hinanden følgende år ikke opfylder betingelserne i § 61 a,

stk. 4, dog senest den 1. januar 2030.

Stk. 9.

Reglerne i § 59, stk. 6 og 7, finder anvendelse på et boligområde omfattet af en fælles

udviklingsplan, jf. stk. 1, som ikke længere opfylder betingelserne i § 61 a, stk. 1, indtil

BOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 65: Lovudkast - Forslag til lov om ændring af lov om almene boliger m.v., lov om leje af almene boliger og lov om leje (Tidligere hårde ghettoområder, som er omfattet af en udviklingsplan), til indenrigs- og boligministeren

udviklingsplanen er gennemført eller boligområdet i fire på hinanden følgende år ikke opfylder

betingelserne i § 61 a, stk. 1, dog senest den 1. januar 2030.

§ 168 b

indsættes som

stk. 9-13:

»Stk.

Reglerne i § 27, stk. 3, nr. 3, § 27 b, § 27 c, § 28, stk. 3, nr. 3, § 28, stk. 6, 2. pkt., § 91, stk.

4, 1. og 2. pkt., § 91 b, stk. 1, 1. pkt., § 92, stk. 2, 2. pkt., og § 165 a finder anvendelse på et

boligområde omfattet af en kommunal udviklingsplan, jf. stk. 1, som ikke længere opfylder

betingelserne i § 61 a, stk. 1, indtil udviklingsplanen er gennemført, dog senest den 1. januar 2030.

Stk. 10.

Reglerne i § 4, stk. 1, nr. 11, og § 20, stk. 6, finder anvendelse på et boligområde omfattet

af en kommunal udviklingsplan, jf. stk. 1, som ikke længere opfylder betingelserne i § 61 a, stk. 2,

indtil udviklingsplanen er gennemført, dog senest den 1. januar 2030.

Stk. 11.

Reglerne i § 27, stk. 4, § 91 a, stk. 2, 2. pkt., og § 96, stk. 3, finder anvendelse på et

boligområde omfattet af en kommunal udviklingsplan, jf. stk. 1, som ikke længere opfylder

betingelserne i § 61 a, stk. 4, indtil udviklingsplanen er gennemført, dog senest den 1. januar 2030.

Stk. 12.

Reglerne i § 51 c finder anvendelse på et boligområde omfattet af en kommunal

udviklingsplan, jf. stk. 1, som ikke længere opfylder betingelserne i § 61 a, stk. 4, indtil

udviklingsplanen er gennemført eller boligområdet i fire på hinanden følgende år ikke opfylder

betingelserne i § 61 a, stk. 4, dog senest den 1. januar 2030.

Stk. 13.

Reglerne i § 59, stk. 6 og 7, finder anvendelse på et boligområde omfattet af en kommunal

udviklingsplan, jf. stk. 1, som ikke længere opfylder betingelserne i § 61 a, stk. 1, indtil

udviklingsplanen er gennemført eller boligområdet i fire på hinanden følgende år ikke opfylder

betingelserne i § 61 a, stk. 1, dog senest den 1. januar 2030.«

§2

I lov om leje af almene boliger, jf. lovbekendtgørelse nr. 928 af 4. september 2019, som ændret ved

§ 6 i lov nr. 498 af 1. maj 2019, § 4 i lov nr. 359 af 4. april 2020, § 3 i lov nr. 1832 af 8. december

2020 og § 2 i lov nr. 2078 af 21. december 2020, foretages følgende ændringer:

§ 85, stk. 1, nr. 2,

indsættes efter »lov om almene boliger m.v.«: », eller et boligområde omfattet

af en fælles udviklingsplan, jf. § 168 a, stk. 1, i lov om almene boliger m.v., eller en kommunal

udviklingsplan, jf. § 168 b, stk. 1, i lov om almene boliger m.v., som ikke længere opfylder

betingelserne i § 61 a, stk. 1,«.

§ 86, stk. 1, 3. pkt.,

indsættes efter »For beboere i sådanne ejendomme, der er«: »eller har

været« og ændres »en udviklingsplan« til: »en fælles udviklingsplan, jf. § 168 a, stk. 1, i lov om

almene boliger m.v., eller en kommunal udviklingsplan, jf. § 168 b, stk. 1, i lov om almene boliger

m.v. «

§3

I lov om leje, jf. lovbekendtgørelse nr. 927 af 4. september 2019, som ændret ved § 3 i lov nr. 359

af 4. april 2020, § 1 i lov nr. 817 af 9. juni 2020, § 30 i lov nr. 908 af 18. juni 2020, § 2 i lov nr.

1832 af 8. december 2020 og § 4 i lov nr. 2079 af 21. december 2020, foretages følgende

ændringer:

§ 100, stk. 4, 2. pkt.,

indsættes efter »lov om almene boliger m.v.«: », eller et boligområde, som

ikke opfylder betingelserne i § 61 a, stk. 1, i lov om almene boliger m.v., men er omfattet af en

fælles udviklingsplan, jf. § 168 a, stk. 1, i lov om almene boliger m.v., eller en kommunal

udviklingsplan, jf. § 168 b, stk. 1.«.

§4

Loven træder i kraft den 1. juli 2021.

Bemærkninger til ændringslovforslaget

Almindelige bemærkninger

1. Indledning

Lov nr. 1322 af 27. november 2018 om ændring af lov om almene boliger m.v., lov om leje af

almene boliger og lov om leje (Nye kriterier for udsatte boligområder og ghettoområder, initiativer

til udvikling eller afvikling af ghettoområder, skærpelse af anvisnings- og udlejningsregler,

ophævelse af lejekontrakt på grund af kriminalitet m.v.), udmøntede aftale af 9. maj 2018 indgået

mellem den daværende regering (Venstre, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti) og

Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti og Socialistisk Folkeparti om initiativer på boligområdet, der

modvirker parallelsamfund. Loven indeholder bl.a. bestemmelser om kriterierne for, hvornår et

boligområde er et udsat boligområde, et ghettoområde eller et hårdt ghettoområde og om de særlige

redskaber, der kun kan anvendes i disse boligområder.

Lov nr. 1561 af 18. december 2018 om ændring af lov om almene boliger m.v. (Anvendelse af

Landsbyggefondens midler og Landsbyggefondens refusion af ydelsesstøtte) udmøntede aftale af 8.

maj 2018 indgået mellem den daværende regering (Venstre, Liberal Alliance og Det Konservative

Folkeparti) og Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti, Radikale Venstre og Socialistisk Folkeparti om

finansiering af indsatser for at forebygge og nedbryde parallelsamfund og om Landsbyggefondens

ramme til fysiske forandringer af de udsatte boligområder m.v. i perioden 2019-2026. Loven

indeholder bl.a. bestemmelser om særlig støtte til almene boligområder beliggende i et udsat

boligområde, et ghettoområde eller et hårdt ghettoområde.

Hvert år den 1. december offentliggør boligministeren (nu indenrigs- og boligministeren), hvilke

områder der opfylder betingelserne i almenboliglovens § 61 a, stk. 1, 2 og 4, vedrørende

henholdsvis et udsat boligområde, et ghettoområde og et hårdt ghettoområde. For de hårde

ghettoområder gælder, at der skal udarbejdes en udviklingsplan.

En positiv udvikling i et hårdt ghettoområde kan medføre, at området i efterfølgende år ikke

længere opfylder betingelserne for at være et udsat boligområde eller et ghettoområde og derfor

heller ikke et hårdt ghettoområde, selvom udviklingsplanen ikke er gennemført.

Et hårdt ghettoområde, der har udarbejdet en udviklingsplan, kan således ikke længere anvende de

særlige beføjelser, som kan anvendes i henholdsvis udsatte boligområder, ghettoområder og hårde

ghettoområder, når boligområdet ikke længere opfylder betingelserne for henholdsvis udsatte

boligområder, ghettoområder og hårde ghettoområder, selvom udviklingsplanen endnu ikke er

gennemført.

Det vurderes, at det er centralt for at sikre dels gennemførelse af en udviklingsplan, dels fortsat

positiv udvikling af boligområdet, at de beføjelser, der kan anvendes i et boligområde, der er

underlagt en udviklingsplan, fortsat kan anvendes, selvom boligområdet ikke længere opfylder

kriterierne for at være et hårdt ghettoområde.

Derfor forslås det, at der sikres hjemmel til, at et boligområde, som er omfattet af en udviklingsplan,

fortsat kan anvende særlige regler, der gælder for udsatte boligområder, ghettoområder eller hårde

ghettoområder, med henblik på dels at opfylde en godkendt udviklingsplans mål om nedbringelse af

andelen af almene familieboliger, dels at fastholde en positiv udvikling, der skal sikre en

vedvarende omdannelse af de mest belastede boligområder til attraktive boligområder med en

blandet bolig- og beboersammensætning.

Lovforslaget vil således give almene boligorganisationer og kommuner hjemmel til at anvende visse

særlige regler i et boligområde, som stadigvæk er omfattet af kravet om gennemførelse af en

udviklingsplan, selvom det pågældende områder ikke længere opfylder betingelserne for at være et

udsat boligområde, et ghettoområde eller et hårdt ghettoområde.

2. Lovforslagets indhold

2.1. Regler for et tidligere hårdt ghettoområde, som stadigvæk er omfattet af en udviklingsplan

2.2.1. Gældende ret

Hvert år den 1. december offentliggør boligministeren (nu indenrigs- og boligministeren), hvilke

boligområder der opfylder betingelserne i almenboliglovens § 61 a, stk. 1, 2 og 4, vedrørende

henholdsvis udsatte boligområder, ghettoområder og hårde ghettoområder, jf. almenboliglovens §

61 a, stk. 6.

Ved et udsat boligområde, jf. almenboliglovens § 61 a, stk. 1, forstås fysisk sammenhængende

matrikelnumre, som i 2010 var ejet af almene boligafdelinger med sammenlagt mindst 1.000

beboere, og hvor mindst to af følgende 4 kriterier er opfyldt: 1) andelen af beboere i alderen 18-64

år, der er uden tilknytning til arbejdsmarkedet eller uddannelse, overstiger 40 pct. opgjort som

gennemsnit over der seneste 2 år, 2) andelen af beboere dømt for overtrædelse af straffeloven,

våbenloven eller lov om euforiserende stoffer udgør mindst 3 gange landsgennemsnittet opgjort

som gennemsnit over de seneste 2 år, 3) andelen af beboere i alderen 30-59 år, der alene har en

grundskoleuddannelse, overstiger 60 pct. og 4) den gennemsnitlige bruttoindkomst for

skattepligtige i alderen 15-64 år i området eksklusive uddannelsessøgende udgør mindre end 55 pct.

af den gennemsnitlige bruttoindkomst for samme gruppe i regionen.

Ved et ghettoområde forstås et boligområde, hvor andelen af indvandrere og efterkommere fra

ikkevestlige lande overstiger 50 pct., og hvor mindst to af de ovennævnte 4 kriterier er opfyldt, jf.

almenboliglovens § 61 a, stk. 2. Et ghettoområde er en delmængde af de udsatte boligområder.

Et hårdt ghettoområde er en delmængde af ghettoområderne. Ved et hårdt ghettoområde forstås et

boligområde, som de seneste 4 år har opfyldt betingelserne for at være et ghettoområde, jf.

almenboliglovens § 61 a, stk. 4.

Når et boligområde opfylder betingelserne i § 168 a, stk. 1, vedrørende et hårdt ghettoområde,

medfører dette pligt for den almene boligorganisation og kommunalbestyrelsen til at udarbejde en

udviklingsplan, jf. almenboliglovens § 168 a, stk. 1. Udviklingsplanen skal medvirke til, at udsatte

boligområder omdannes til åbne og velintegrerede bydele og modvirke dannelse af parallelsamfund.

Efter § 168 a, stk. 1, 2. pkt., skal udviklingsplanen have som mål inden 1. januar 2030 at nedbringe

andelen af almene familieboliger til højst 40 pct. af alle boliger i det pågældende hårde

ghettoområde.

Når et boligområde er omfattet af kravet om udarbejdelse af en udviklingsplan, skal

kommunalbestyrelsen og boligorganisationen derfor i fællesskab udarbejde denne plan. I planen

skal det med konkrete nedslagspunkter fremgå, hvordan man vil udvikle boligområdet til en

attraktiv bydel og sikre blandede boligformer, der bidrager til nedbringelse af andelen af almene

familieboliger frem mod 2030.

Ifølge almenboliglovens § 168 b, stk. 1, 1. pkt.,

kan

kommunalbestyrelsen anmode boligministeren

(nu indenrigs- og boligministeren) om at godkende en kommunal udviklingsplan, hvis

kommunalbestyrelsen og den almene boligorganisation ikke kan enes om en fælles udviklingsplan,

jf. § 168 a, stk. 1. Den kommunale udviklingsplan skal have som sit mål inden den 1. januar 2030 at

nedbringe andelen af almene familieboliger til højst 40 pct. af alle boliger i det pågældende hårde

ghettoområde, jf. § 61 a, stk. 4.

Forpligtigelsen om at andelen af almene familieboliger skal nedbringes til højst 40 procent vil ikke

kunne ændres af, at boligområdet ikke længere opfylder betingelserne for et hårdt ghettoområde.

Forpligtigelsen gælder således, indtil den er opfyldt.

For at kunne opfylde udviklingsplanens mål kan den almene boligorganisation og

kommunalbestyrelsen anvende en række bestemmelser, som kun kan anvendes i et udsat

boligområde, et ghettoområde eller et hårdt ghettoområde.

Det bemærkes, at et hårdt ghettoområde per definition opfylder betingelserne i almenboliglovens §

61 a, stk. 1 og 2, for at være henholdsvis et udsat boligområde og et ghettoområde. Derfor kan den

almene boligorganisation og kommunalbestyrelsen i forbindelse med gennemførelse af en

udviklingsplan

–

ud over de almindelige regler, der gælder for alle almene boligafdelinger

–

anvende visse særlige regler, som kun kan anvendes i et udsat boligområde, et ghettoområde eller et

hårdt ghettoområde.

For så vidt angår særlige regler, som gælder for et udsat boligområde, er der tale om

almenboliglovens § 27, stk. 3, nr. 3, om boligministerens (nu indenrigs- og boligministeren)

godkendelse af afhændelse af almene boliger, når der er væsentlige boligsociale udfordringer i et

udsat boligområde, almenboliglovens § 27 b om frafald af tillægskøbesum i forbindelse med

afhændelse af en almen boligafdelings ejendom med henblik på fortætning med private boliger og

erhverv og nedrivning af almene boliger, almenboliglovens § 27 c om kommunalbestyrelsens pligt

til at fastsætte kriterier for udlejning af ejendomme beliggende i et udsat boligområde, som

afhændes til private købere, almenboliglovens § 28, stk. 3, nr. 3, om boligministerens (nu indenrigs-

og boligministerens) godkendelse af nedrivning af almene boliger, når der er væsentlige

boligsociale udfordringer, og almenboliglovens § 28, stk. 6, 2. pkt., om adgangen til at overføre

nettoprovenuet ved afhændelse af almene ejendomme til dispositionsfonden.

Bestemmelserne i almenboliglovens § 27, stk. 3, nr. 3, § 27 b, stk. 2, og § 28, stk. 3, nr. 3, giver

mulighed for at gennemføre en markant fysisk forandring af et boligområde gennem nedbringelsen

af andelen af almene familieboliger i området med tilførsel af andre boligformer med henblik på at

skabe et blandet boligbyggeri.

Almenboliglovens § 27 c om kriterier for udlejning af ejendomme beliggende i et udsat

boligområde, indebærer, at kommunalbestyrelsen skal fastsætte kriterier for udlejning af

ejendomme beliggende i et udsat boligområde, som afhændes til private købere. Kriterierne har

typisk beskæftigelses- og uddannelsesmæssig karakter. Formålet med bestemmelsen er at styrke

beboersammensætningen i området.

Muligheden for, at boligorganisationen selv kan anvende et nettoprovenu, der stammer fra

afhændelse af boliger, jf. almenboliglovens § 28, stk. 6, 2. pkt., tilfører ekstra midler til almene

boligorganisationers dispositionsfonde, som kan anvendes til finansiering af aktiviteter omfattet af

en godkendt helhedsplan eller til ommærkningsbidrag ved ommærkning af almene familieboliger til

almene ungdomsboliger. Almenboliglovens § 28, stk. 6, 2. pkt., sikrer, at nettoprovenuet ved

afhændelse af ejendomme efter § 27, stk. 1, som er beliggende i udsatte boligområder, jf. § 61 a,

stk. 1, ikke skal indbetales som ekstraordinært afdrag efter stk. 5, men overføres til

boligorganisationens dispositionsfond. Det betyder, at en boligorganisation har mulighed for at

anvende et nettoprovenu til en bred vifte af initiativer og arbejder med henblik på at styrke

boligorganisationens afdelinger.

Der findes endvidere i almenboliglovens § 59, stk. 6 og 7, om forbud mod kommunal anvisning af

boliger til visse boligsøgende, og almenboliglovens § 60, stk. 4, om obligatorisk fleksibel udlejning

af boliger, særlige udlejningsregler gældende for udlejning af almene boliger i et udsat

boligområde.

Almenboliglovens § 59, stk. 6, indebærer, at ledige boliger, som er stillet til rådighed for

kommunalbestyrelsen, og som er beliggende i et udsat boligområde, jf. § 61 a, stk. 1, ikke må

anvises til boligsøgende, hvor et medlem af husstanden

1) er dømt for et strafbart forhold og inden for de seneste 6 måneder er blevet løsladt fra

institutioner under kriminalforsorgen, og for hvem der skal udarbejdes en handleplan efter § 141 i

lov om social service,

2) er under 18 år og dømt for et strafbart forhold og inden for de seneste 6 måneder er blevet løsladt

fra institutioner m.v. uden for kriminalforsorgen, hvor husstandsmedlemmet har været anbragt i

henhold til § 78, stk. 2, i lov om fuldbyrdelse af straf m.v., og for hvem der skal udarbejdes en

handleplan efter § 57 c, stk. 1, i lov om social service,

3) inden for de seneste 6 måneder har fået sit lejemål ophævet eller er opsagt som følge af grove

overtrædelser af god skik og orden,

4) ikke er statsborger i et land, der er tilsluttet Den Europæiske Union eller er omfattet af aftalen om

Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde, eller i Schweiz, med undtagelse af studerende,

som er indskrevet på en offentligt anerkendt uddannelsesinstitution,

5) i 6 sammenhængende kalendermåneder har modtaget integrationsydelse, uddannelseshjælp eller

kontanthjælp efter lov om aktiv socialpolitik,

6) modtager førtidspension efter lov om social pension eller lov om højeste, mellemste, forhøjet

almindelig og almindelig førtidspension m.v. eller

7) i 6 sammenhængende kalendermåneder har modtaget arbejdsløshedsdagpenge efter lov om

arbejdsløshedsforsikring m.v., sygedagpenge efter lov om sygedagpenge eller

ressourceforløbsydelse under jobafklaringsforløb efter lov om aktiv socialpolitik.

Formålet med bestemmelsen er at styrke kommunernes mulighed for at forhindre, at flere

ressourcesvage personer flytter ind i de udsatte boligområder, og samtidig give ressourcestærke

personer fortrinsret til boligerne i disse områder.

Kommunalbestyrelsen skal dog anvise en ledig bolig i et udsat boligområde, hvis der ikke er

mulighed for at anvise ledige boliger i en boligafdeling, der ikke er beliggende i et udsat

boligområde, jf. almenboligloven § 59, stk. 7.

I almenboliglovens § 91, stk. 4, 1. og 2. pkt., om ydelsesstøtte til lån til finansiering af renoverings-

og forbedringsarbejder og renoverings- og forbedringsarbejder med henblik på afhændelse af

boligerne, almenboliglovens § 91 b, stk. 1, 1. pkt., om tilskud til infrastrukturændringer, og

almenboliglovens § 92, stk. 2, 2. pkt., om støtte til nedrivning findes regler om Landsbyggefondens

støtte til indsatser i udsatte boligområder. Disse regler sikrer finansiering af renoveringsarbejder,

tilskud til boligsocialt arbejde, tilskud til infrastrukturændringer og støtte til nedrivning i udsatte

boligområder.

Almenboliglovens § 165 a giver kommunalbestyrelsen ret til at give almene boligorganisationer

påbud om at iværksætte indsatser i udsatte boligområder.

For så vidt angår særlige regler, som kan anvendes i et ghettoområde, er der tale om

almenboliglovens § 4, stk. 1, nr. 11, om ommærkning af almene familieboliger med et

bruttoetageareal på mellem 50 og 65 m2 til almene ungdomsboliger og almenboliglovens § 20, stk.

6, om anvendelse af et nettoprovenu, som stammer fra afhændelse af almene boliger, til

ommærkningsbidrag.

Almenboliglovens § 4, stk. 1, nr. 11, giver mulighed for, at kommunalbestyrelsen og

boligorganisationen aftaler, at almene familieboliger med et bruttoetageareal på mellem 50 og 65

m2 i ghettoområder, jf. § 61 a, stk. 2, fremover mærkes som almene ungdomsboliger.

Et nettoprovenu, der stammer fra afhændelse af almene boliger i et ghettoområde, jf.

almenboliglovens § 61 a, stk. 2, og derved indgår i dispositionsfonden, kan anvendes til

ommærkningsbidrag, jf. almenboliglovens § 20, stk. 6, når boligerne ligger i et ghettoområde, og

når lejen på tilsagnstidspunktet er højere end den sædvanlige leje for støttede ungdomsboliger.

For så vidt angår særlige regler, som kan anvendes i et hårdt ghettoområde, er der tale om

almenboliglovens § 27, stk. 4, om opsigelse af lejere, som ikke opfylder udlejningskriterierne

fastsat af kommunalbestyrelsen i forbindelse med afhændelse af almene boliger i et hårdt

ghettoområde, almenboliglovens § 51 c om afvisning af boligsøgende på ventelisten i et hårdt

ghettoområde, som ikke allerede har en bolig i boligafdelingen, når den boligsøgende og dennes

ægtefælle modtager integrationsydelse, uddannelseshjælp eller kontanthjælp efter lov om aktiv

socialpolitik, almenboliglovens § 91 a, stk. 2, 2. pkt., om tilskud til tomgangslejen i forbindelse med

genhusninger og almenboliglovens § 96, stk. 3, om betingelse for ydelse af støtte til boligafdelinger.

Almenboliglovens § 27, stk. 4, om opsigelse af lejere, som ikke opfylder udlejningskriterierne

fastsat af kommunalbestyrelsen i forbindelse med afhændelse af almene boliger i et hårdt

ghettoområde, forpligter den almene boligorganisation til at opsige lejere, som ikke opfylder

kommunalbestyrelsens udlejningskriterier

–

typisk af beskæftigelsesmæssig og uddannelsesmæssig

karakter

–

i forbindelse med afhændelse af almene boliger i et hårdt ghettoområde. Det er en

betingelse for boligministerens (nu indenrigs- og boligministerens) godkendelse af afhændelse af

almene boliger, at de berørte lejere er opsagt.

Almenboliglovens § 51 c om afvisning af boligsøgende på ventelisten i et hårdt ghettoområde

forpligter den almene boligorganisation til at nægte at udleje en ledig bolig til den boligsøgende,

som ikke allerede har en bolig i boligafdelingen, når den boligsøgende og dennes ægtefælle

modtager integrationsydelse, uddannelseshjælp eller kontanthjælp efter lov om aktiv socialpolitik.

Almenboliglovens § 91 a, stk. 2, 2. pkt., om tilskud til tomgangslejen i forbindelse med

genhusninger sikrer, at Landsbyggefonden kan give tilsagn på 10 mio. kr. årligt til dækning af en

andel af tomgangslejen i forbindelse med genhusning fra et hårdt ghettoområde.

Ifølge almenboliglovens § 96, stk. 3, skal Landsbyggefonden betinge ydelse af støtte efter § 91, stk.

1, 2, 4 og 5, § 91 a, stk. 1 og 2, § 91 b og § 92, stk. 1 og 2, til boligafdelinger, der er beliggende i et

hårdt ghettoområde, jf. § 61 a, stk. 4, af, at helhedsplanen for boligområdet indebærer en reduktion

af andelen af almene familieboliger i overensstemmelse med den godkendte udviklingsplan for

boligområdet, jf. § 168 a.

Herudover findes der i lov om leje af almene boliger (almenlejeloven) særlige regler om opsigelse

af beboere ved salg af almene boliger i et udsat boligområde og om genhusningspligt i den

forbindelse.

Det handler om udlejerens ret til at opsige en lejeaftale, når en ejendom, som er beliggende i et

udsat boligområde, helt eller delvist overdrages, jf. almenlejelovens § 85, stk. 1, nr. 2.

Det bemærkes, at bestemmelsen i almenlejelovens § 85, stk. 1, nr. 2, ikke indebærer pligt til at

opsige lejeren i forbindelse med salg af almene boliger i et udsat boligområde. Pligten til opsige en

lejer i et hårdt ghettoområde, som ikke opfylder kriterierne fastsat af kommunalbestyrelsen efter

almenboliglovens § 27 c, stk. 1, gælder i medfør af almenboliglovens § 27, stk. 4, om godkendelse

af afhændelse af almene boliger, jf. ovenfor, idet det er en betingelse for boligministerens

godkendelse af afhændelse af almene boliger i et hårdt ghettoområde, at lejere, der ikke opfylder

kriterierne, opsiges.

En erstatningsbolig, som udlejeren skal tilbyde lejeren i forbindelse med salg af almene boliger, der

er en del af et hårdt ghettoområde, hvor overdragelsen sker som et led i en udviklingsplan, skal

ligge inden for det pågældende boligområde, jf. almenlejelovens § 86, stk. 1, 3. pkt.

Endelig findes der i lov om leje (lejeloven) en særlig bestemmelse om tilbudspligt i forbindelse med

salg af almene boliger i et udsat boligområde. Ifølge lejelovens § 100, stk. 4, anvendes reglerne om

tilbudspligt ved overdragelse af ejendomme omfattet af lov om leje af almene boliger, hvis

ejendommen efter overdragelsen ikke er omfattet af samme lov. Dette gælder dog ikke for

ejendomme, som er beliggende i et udsat boligområde, jf. lejelovens § 100, stk. 4, 2. pkt.

Ovennævnte regler kan også anvendes i forbindelse med udarbejdelse og gennemførelse af en

kommunal udviklingsplan efter almenboliglovens § 168 b.

2.2.2. Indenrigs- og Boligministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Liste over udsatte boligområder, ghettoområder og hårde ghettoområder offentliggøres hvert år den

1. december og bygger på de senest tilgængelige data om områdernes beboere. Det betyder, at der

kan opstå situationer, hvor et boligområde, som er i gang med gennemførelsen af sin flerårige

udviklingsplan, ikke længere opfylder betingelserne for et hårdt ghettoområde.

Et boligområde, som er omfattet af en udviklingsplan, vil ikke opfylde betingelserne for et hårdt

ghettoområde i § 61 a, stk. 4, enten fordi boligområdet ikke længere opfylder mindst to af

betingelserne i § 61 a, stk. 1, vedrørende betingelserne for et udsat boligområde, eller fordi andelen

af indvandrere og efterkommere fra ikkevestlige lande ikke længere overstiger 50 pct., jf. § 61 a,

stk. 2, vedrørende betingelserne for et ghettoområde.

Når det pågældende boligområde ikke længere opfylder betingelserne for et udsat boligområde eller

et ghettoområde, opfylder det heller ikke betingelserne for et hårdt ghettoområde. Når det

pågældende boligområde eventuelt igen opfylder betingelserne for både et udsat og et

ghettoområde, vil det tidligst kunne opfylde betingelserne for et hårdt ghettoområde om 4 år.

Det er hensigten, at gennemførelsen af udviklingsplanerne skal bidrage til en positiv udvikling af

boligområdet gennem en målrettet omdannelse af bolig- og beboersammensætningen, og at

boligområderne dermed over tid ikke længere opfylder kriterierne for at være et hårdt

ghettoområde.

En udviklingsplan, som den almene boligorganisation og kommunalbestyrelsen udarbejder i

fællesskab, er det centrale redskab, hvis formål er at målrette udvalgte og nødvendige initiativer for

at sikre en intensiv og fokuseret indsats i de ghettoområder, som i en årrække har været

karakteriseret ved massive boligsociale - herunder integrationsmæssige - problemer.

Forpligtelsen om at nedbringe andelen af almene familieboliger til højst 40 procent kan ikke ændres

af, at boligområdet ikke længere opfylder betingelserne for et hårdt ghettoområde.

De beføjelser, som er beskrevet ovenfor i afsnit 2.1.1, kan ikke anvendes i boligområder, som ikke

længere opfylder kriterierne for at være henholdsvis udsatte boligområder, ghettoområder og hårde

ghettoområder, men er omfattet af en udviklingsplan, der endnu ikke er gennemført.

Efter ministeriets opfattelse forudsætter gennemførelse af en udviklingsplanen, at den almene

boligorganisation fortsat kan anvende beføjelser, der er redegjort for i pkt. 2.2.1., idet det dels er

nødvendigt til at gennemføre udviklingsplanen, dels er med til at sikre, at området i øvrigt fortsætter

sin positive udvikling.

Visse beføjelser udgør således forudsætninger for en udviklingsplans gennemførelse, herunder

opfyldelse af planens mål om at nedbringe andelen af almene familieboliger, mens andre beføjelser

sikrer, at en positiv udvikling i forhold til boligområdets beboersammensætning bliver fastholdt.

Ministeriet finder, at det er nødvendigt, at almenboliglovens § 4, stk. 1, nr. 11, om ommærkning af

almene familieboliger med et bruttoetageareal på mellem 50 og 65 m2 til almene ungdomsboliger i

et ghettoområde, og § 20, stk. 6, og om anvendelse af et nettoprovenu, som stammer fra afhændelse

af almene boliger i et ghettoområde til ommærkningsbidrag i et ghettoområde, kan anvendes i et

boligområde, som er omfattet af en udviklingsplan, men som ikke længere opfylder betingelserne i

almenboliglovens § 61 a, stk. 2, om ghettoområder.

Det er nødvendigt, fordi ommærkning af almene familieboliger til almene ungdomsboliger kan have

direkte betydning for en udviklingsplans mål vedrørende nedbringelse af andelen af almene

familieboliger. Med ommærkning nedbringes andelen af almene familieboliger, idet disse bliver

ommærket til almene ungdomsboliger.

Ministeriet finder endvidere, at almenboliglovens regler om afhændelse af almene boliger, jf.

almenboliglovens § 27, stk. 3, nr. 3, frafald af tillægskøbesum, jf. almenboliglovens § 27 b, stk. 2,

og nedrivning af almene boliger, jf. almenboliglovens § 28, stk. 3, nr. 3, er nødvendige for

nedbringelse af andelen af almene familieboliger i et boligområde, som er omfattet af en

udviklingsplan.

Når målet om at nedbringe andelen af almene familieboliger til 40 pct. skal opnås, kan det være

nødvendigt at afhænde, fortætte eller nedrive almene boliger, selvom det pågældende område ikke

længere opfylder betingelserne for at være et udsat boligområde. Afhændelse af almene boliger til

en privat køber med henblik på omdannelse til private boliger, frafald af tillægskøbesum med

henblik på fortætning med private boliger og erhverv og nedrivning af almene familieboliger er,

som direkte bidrager til en nedbringelse af andelen af almene familieboliger i et boligområde, der er

omfattet af en udviklingsplan, og hermed opfyldelse af udviklingsplanens mål.

Almenboliglovens § 28, stk. 6, 2. pkt., om overførelse af nettoprovenuet ved afhændelse af almene

ejendomme til dispositionsfonden, kan have direkte betydning for gennemførelse af en

udviklingsplan, selvom det pågældende boligområde ikke længere er et udsat boligområde og derfor

heller ikke et hårdt ghettoområde, idet en udviklingsplan, som omfatter afhændelse af almene

boliger, forudsætter, at nettoprovenuet kan overføres til dispositionsfonden og bl.a. anvendes til

gennemførelse af planen eller ommærkning af almene familieboliger til almene ungdomsboliger.

Derfor finder ministeriet, at bestemmelsen også skal kunne anvendes i et boligområde, som ikke

længere er et hårdt boligområde, men som stadigvæk er omfattet af en udviklingsplan.

Almenboliglovens § 27 c, hvorefter kommunalbestyrelsen har pligt til at fastsætte kriterier for

udlejning af ejendomme beliggende i et udsat boligområde, som afhændes til private købere, er med

til at sikre en ændring af beboersammensætningen i et hårdt ghettoområde. De fastsatte

udlejningskriterier gælder i 10 år. Bestemmelsen skal ses i sammenhæng med almenboliglovens

regler om afhændelse af almene boliger i et udsat boligområde, jf. almenboliglovens § 27, stk. 3, nr.

3. Den nuværende ordning om afhændelse af almene boliger på grund af væsentlige boligsociale

udfordringer i et udsat boligområder kan kun opnå den forudsatte effekt, hvis kommunalbestyrelsen

fastsætter udlejningskriterier med henblik på at sikre en ændret beboersammensætning.

Det vil være uhensigtsmæssigt, hvis udlejningskriterierne ikke vil kunne fastsættes, fordi et

boligområde, som er omfattet af en udviklingsplan, hvis hensigt er at nedbringe andelen af almene

familieboliger gennem afhændelse af hele eller en del af boligafdelingen, ikke længere opfylder

betingelserne for et udsat boligområde og derfor heller ikke betingelserne for et hårdt ghettoområde.

Den private købers udlejning af boliger i et boligområde, som stadigvæk er omfattet af en

udviklingsplan, vil uden kommunalbestyrelsens pligt til at fastsætte udlejningskriterier indebære en

risiko for, at målet om at ændre beboersammensætningen i det pågældende område og sikre, at

området på længere sigt ikke opfylder kriterierne for et hårdt ghettoområde, ikke vil kunne opnås.

Derfor foreslås, at bestemmelsen i almenboliglovens § 27 c finder anvendelse i boligområder, som

er omfattet af en udviklingsplan, men som ikke længere er et udsat boligområde og derfor heller

ikke et hårdt ghettoområde.

I forhold til almenboliglovens § 27, stk. 4, om opsigelse af lejere, som ikke opfylder

udlejningskriterierne fastsat af kommunalbestyrelsen i forbindelse med afhændelse af almene

boliger i et hårdt ghettoområde, skal det bemærkes, at manglende pligt til at opsige lejere, som i

forbindelse med afhændelse af almene boliger i boligområde, som er omfattet af en udviklingsplan,

ikke opfylder de af kommunalbestyrelsen fastsatte kriterier, vil betyde, at afhændelse ikke længere

vil være hensigtsmæssigt, idet et af formålene med salgsordningen ikke vil kunne opnås. Salg af

almene boliger i et boligområde, som er omfattet af en udviklingsplan, uden pligt til at opsige lejere,

som ikke opfylder de af kommunalbestyrelsen fastsætte udlejningskriterier, vil ikke have den

ønskede effekt i forhold til målet om at ændre beboersammensætningen.

Det bemærkes i den forbindelse, at de lejere, der opsiges i forbindelse med afhændelse af almene

boliger i et hårdt ghettoområde, har ret til at få anvist en erstatningsbolig inden for det pågældende

boligområde.

Almenboliglovens § 51 c handler om afvisning af boligsøgende på ventelisten i et hårdt

ghettoområde, som ikke allerede har en bolig i boligafdelingen, når den boligsøgende og dennes

ægtefælle modtager integrationsydelse, uddannelseshjælp eller kontanthjælp efter lov om aktiv

socialpolitik. Bestemmelsen medvirker til, at den boligsøgende, som modtager visse sociale ydelser

og er uden beskæftigelse, ikke kan anvises en bolig i et hårdt ghettoområde, som i forvejen har en

meget stor andel beboere uden for arbejdsmarkedet.

Hvis det pågældende boligområde oplever en positiv udvikling, der betyder, at området ikke

længere opfylder betingelserne for at være et udsat boligområde, vil det forhold, at den almene

boligorganisation ikke skal afvise den boligsøgende, som modtager visse sociale ydelser, kunne

indebære en risiko for, at boligområdet allerede om et par år opfylder betingelserne for et udsat

boligområde og eventuelt betingelserne for et ghettoområde. Det er vigtigt at sikre, at den positive

udvikling ikke er en kortvarig, marginal ændring af beboersammensætning, men en varig ændring.

Ministeriet finder derfor, at det vil være uhensigtsmæssigt, hvis bestemmelsen ikke vil kunne

anvendes i et boligområde, som er omfattet af en udviklingsplan, men ikke længere er et hårdt

boligområde. Der kan være tale om, at et hårdt ghettoområde kun i et enkelt år ikke opfylder

betingelserne for et udsat boligområde eller et ghettoområde. I dette tilfælde vil det pågældende

boligområde

–

når det igen opfylder betingelserne

–

først kunne anvende bestemmelsen i

almenboliglovens § 51 c om fire år.

Ministeriet erkender samtidig, at hensynet til den boligsøgende, som modtager de i bestemmelsen

nævnte sociale ydelser, taler for, at afvisningsadgangen kun gælder, så længe det er nødvendigt og

proportionelt.

Ministeriet foreslår derfor, at almenboliglovens § 51 c finder anvendelse i et boligområde, som er

omfattet af en udviklingsplan, indtil udviklingsplanen er gennemført eller boligområdet i fire

konsekutive år ikke har været på listen over hårde ghettoområder, dog senest den 1. januar 2030.

Med forslaget indføres en afbalanceret ordning, som tager hensyn til både boligorganisationens og i

øvrigt samfundets interesse i at sikre en vedvarende ændring af beboersammensætningen i

boligområdet og den boligsøgendes interesse i at få mulighed for at blive optaget på ventelisten for

de almene boligafdelinger, der indgår i boligområdet.

Angående almenboliglovens § 59, stk. 6, om forbud mod kommunal anvisning af boliger til visse

boligsøgende i et udsat boligområde, finder ministeriet, at de samme hensyn, der gør sig gældende i

forhold til almenboliglovens § 51 c, med tilsvarende styrke gør sig gældende i forhold til forbud

mod kommunal anvisning i et boligområde, som er omfattet af en udviklingsplan, men som ikke

længere opfylder betingelserne for et udsat boligområde og derfor heller ikke betingelserne for et

hårdt ghettoområde.

Af samme grunde, som er anført ovenfor i forhold til almenboliglovens § 51 c, foreslår ministeriet

derfor, at almenboliglovens § 59, stk. 6, finder anvendelse i et boligområde, som er omfattet af en

udviklingsplan, indtil udviklingsplanen er gennemført eller boligområdet i fire sammenhængende år

ikke opfylder betingelserne for at være et udsat boligområde, dog senest den 1. januar 2030.

For så vidt angår almenboliglovens regler om Landsbyggefondens støtte til finansiering af indsatser

i hårde ghettoområder og udsatte boligområder, handler det om almenboliglovens § 91, stk. 4, 1. og

2. pkt., om ydelsesstøtte til lån til finansiering af renoverings- og forbedringsarbejder og

renoverings- og forbedringsarbejder med henblik på afhændelse af boligerne beliggende i et udsat

boligområde, almenboliglovens § 91 a, stk. 2, 2. pkt., om tilskud til dækning af tomgangslejen i

forbindelse med genhusninger fra et hårdt ghettoområde, almenboliglovens § 91 b, stk. 1, 1. pkt.,

om tilskud til infrastrukturændringer, der gennemføres i et udsat boligområde, almenboliglovens §

92, stk. 2, 2. pkt., om støtte til nedrivning i et udsat boligområde, og almenboliglovens § 96, stk. 3,

om betingelse for ydelse af støtte til boligafdelinger i et hårdt ghettoområde.

Ministeriet finder, at disse reglers anvendelse er nødvendigt for at gennemføre en udviklingsplan,

selv om det pågældende boligområde ikke længere opfylder betingelserne for et hårdt ghettoområde

eller et udsat boligområde. Det er en forudsætning for gennemførelse af en udviklingsplan, at den

almene boligorganisation kan opnå støtte fra Landsbyggefondens midler. Det forhold, at et

boligområde, som er omfattet af en udviklingsplan, ikke længere er et udsat boligområde eller et

hårdt ghettoområde, ændrer ikke på det pågældende områdes behov for at opnå støtte til

finansiering af udviklingsplanens gennemførelse.

Derfor foreslår ministeriet, at almenboliglovens regler om Landsbyggefondens støtte til finansiering

af indsatser i udsatte og hårde ghettoområder finder anvendelse i et boligområde, som er omfattet af

en udviklingsplan, men som ikke længere opfylder betingelserne for et udsat boligområde i

almenboliglovens § 61 a, stk. 1, hvilket er en forudsætning for støtte efter almenboliglovens § 91,

stk. 4, 1. og 2. pkt., § 91 b, stk. 1, 1. pkt., og § 82, stk. 2, 2. pkt., eller betingelserne for et hårdt

ghettoområde i almenboliglovens § 61, stk. 4, hvilket er en forudsætning for støtte efter

almenboliglovens § 91 a, stk. 2, 2. pkt., og § 96, stk. 3.

For så vidt angår almenboliglovens § 165 a om kommunalbestyrelsen ret til at give almene

boligorganisationer påbud om at iværksætte indsatser i udsatte boligområder, finder ministeriet, at

det er nødvendigt, at kommunalbestyrelsen har mulighed for at sikre, at en fælles udviklingsplan

bliver gennemført. Derfor foreslår ministeriet, at bestemmelsen finder anvendelse i et boligområde,

som er omfattet af en udviklingsplan, men ikke længere er et udsat boligområde og hermed heller

ikke et hårdt ghettoområde. Bestemmelsen vil give kommunalbestyrelsen mulighed for at sikre

gennemførelse af en udviklingsplan i tilfælde af, at der er behov herfor.

Udover ovennævnte regler i almenboligloven finder ministeriet, at almenlejelovens

§ 85, stk. 1, nr.

2, om opsigelse af beboere ved salg af almene boliger i et udsat boligområde og almenlejelovens §

86, stk. 1, 3. pkt., om genhusningspligt samt lejelovens § 100, stk. 4, 2. pkt., om tilbudspligt i

forbindelse med salg af almene boliger i et udsat boligområde, skal finde anvendelse i et

boligområde, som er omfattet af en udviklingsplan, men som ikke længere er et udsat boligområde.

Almenlejelovens § 85, stk. 1, nr. 2, om opsigelse af beboere ved salg af almene boliger i et udsat

boligområde og almenlejelovens § 86, stk. 1, 3. pkt., om genhusningspligt er en integreret del af

salgsordningen, som består af retten til at afhænde almene boliger efter almenboliglovens

§ 27, stk.

3, nr. 3, kommunalbestyrelsens pligt efter almenboliglovens § 27 c til at fastsætte kriterier for

udlejning af ejendomme beliggende i et udsat boligområde, som afhændes til private købere, og den

almene boligorganisationens pligt efter almenboliglovens § 27, stk. 4, til at opsige lejere, som ikke

opfylder udlejningskriterierne.

Der er tale om ét af de centrale redskaber, som den almene boligorganisation og

kommunalbestyrelsen har til rådighed i forhold til målet om at nedbringe andelen af almene boliger

til højest 40 procent og sikre en væsentlig og vedvarende forandring af et hårdt ghettoområdes

beboersammensætning. Det vil derfor være uhensigtsmæssigt, hvis almenlejelovens

§ 85, stk. 1, nr.

2, om opsigelse af beboere ved salg af almene boliger i et udsat boligområde, ikke vil finde

anvendelse på

et boligområde, som er omfattet af en udviklingsplan, men som ikke længere er et

udsat boligområde.

Den almene boligorganisations ret til at opsige lejeren i et udsat boligområde og pligt til at opsige

lejeren i et hårdt ghettoområde modsvares af den almene boligorganisations pligt til at anvise en

erstatningsbolig inden for det pågældende boligområde i almenlejelovens § 86, stk. 1, 3. pkt. Derfor

foreslås det, at denne bestemmelse omfattes af lovforslaget.

Lejelovens § 100, stk. 4, 2. pkt., om tilbudspligt i forbindelse med salg af almene boliger i et udsat

boligområde er et redskab, der kan anvendes i forbindelse med afhændelse af almene boliger i et

udsat boligområde til en privat køber. Formålet med en udviklingsplan er dels at nedbringe andelen

af almene familieboliger, dels at ændre beboersammensætningen. Det vil være uhensigtsmæssigt,

hvis lejere i et boligområde vil kunne overtage en almen ejendom i boligområdet gennem reglerne

om tilbudspligt, fordi det pågældende boligområde ikke længere er et udsat boligområde. I givet

fald vil et af udviklingsplanens formål vedrørende ændring af beboersammensætningen være

vanskeligt og i visse tilfælde umuligt at opnå. Derfor foreslås, at lejelovens § 100, stk. 4, 2. pkt.,

finder anvendelse på

et boligområde, som er omfattet af en udviklingsplan, men ikke længere er et

udsat boligområde.

Idet overvejelserne vedrørende gennemførelse af en fælles udviklingsplan på samme måde gør sig

gældende i forhold til en kommunal udviklingsplan, foreslås det, at en tilsvarende ordning finder

anvendelse på et boligområde, indtil en kommunal udviklingsplan er gennemført, dog senest den 1.

januar 2030.

3. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det offentlige

Lovforslaget forventes ikke at have økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige

(staten, regioner eller kommuner), da omkostningerne ved omdannelse af hårde ghettoområder og

krav om gennemførelsen af udviklingsplaner er indarbejdet i lov nr. 1322 af 27. november 2018 om

ændring af lov om almene boliger m.v., lov om leje af almene boliger og lov om leje (Nye kriterier

for udsatte boligområder og ghettoområder, initiativer til udvikling eller afvikling af ghettoområder,

skærpelse af anvisnings- og udlejningsregler, ophævelse af lejekontrakt på grund af kriminalitet

m.v.). I forarbejderne til denne lov, jf. Folketingstidende 2018-19, Tillæg A, L 38, som fremsat, er

der redegjort for de administrative og økonomiske konsekvenser for staten, kommunen og regionen.

Opgørelsen af lovforslagets økonomiske konsekvenser indeholder en forudsætning om, at de

udarbejdede udviklingsplaner bliver gennemført, selvom et hårdt ghettoområde ikke længere er på

listen.

Det nye lovforslag sikrer blot, at boligområder med en udviklingsplan, som ikke er helt eller delvist

gennemført, fortsat kan anvende de redskaber, der fremgår af de godkendte udviklingsplaner og

dermed kan realisere de fastsatte mål for at sikre en vedvarende, positiv omdannelse af

boligområdet.

Der er derfor ikke yderligere omkostninger, som ikke er omfattet af og anført i lovforslag L38, og

det nye lovforslag medfører således ikke yderligere økonomiske konsekvenser for det offentlige,

hverken for staten, kommunerne eller regionerne.

De kommunaløkonomiske konsekvenser skal forhandles med KL.

Det bemærkes endvidere, at der er afsat 10 mia. kr. fra Landsbyggefonden frem mod 2026 til at

understøtte omdannelsen af de udsatte boligområder, jf. lov nr. 1561 af 18. december 2018 om

ændring af lov om almene boliger m.v. (Anvendelse af Landsbyggefondens midler og

Landsbyggefondens refusion af ydelsesstøtte). Lovforslaget ændrer ikke på denne finansiering, men

det sikrer, at boligområder, der er omfattet af en udviklingsplan, stadig kan modtage støtte hertil fra

Landsbyggefonden, selvom de ikke længere opfylder kriterierne for at være udsatte boligområder.

Det vurderes at være i overensstemmelse med hensigten i den politiske aftale, at boligområder, der

er omfattet af en udviklingsplan, skal kunne understøttes økonomisk i omdannelsen af boligområdet

med midler fra Landsbyggefonden.

Principperne for digitaliseringsklar lovgivning er blevet fulgt.

Lovforslaget indebærer i overensstemmelse med princip 1 om enkle og klare regler en meget enkel

og klar bestemmelser om den fortsatte anvendelse af visse særlige regler i et boligområde, som er

omfattet af en udviklingsplan.

I overensstemmelse med princip 2 om digital kommunikation vil forslaget understøtte, at der kan

kommunikeres digitalt. Kommunikation mellem kommunalbestyrelsen, Landsbyggefonden og

almene boligorganisationer vil kunne ske ved brug af digital kommunikation.

Ifølge princip 3 om automatisk sagsbehandling skal administrationen af lovgivningen ske helt eller

delvist digitalt og under hensyntagen til borgernes retssikkerhed.

I overensstemmelse med princip 4 om sammenhæng på tværs ved fælles begreber er der lagt op til

at bruge begreber, som allerede anvendes. Der er således alene tale om en udvidelse af anvendelse

af de eksisterende begreber.

Forslaget vil ikke indebære indsamling og behandling af håndtering af borgernes og

virksomhedernes data i strid med princip 5 om tryg og sikker datahåndtering.

Endelig er der overensstemmelse med princip 6 om genbrug af offentlig infrastruktur, idet der er

lagt op til, at administration af reglerne forventes at ske inden for eksisterende IT-løsninger.

Lovforslaget åbner ikke nye muligheder for snyd og fejl, jf. princip 7 om forebyggelse af snyd og

fejl.

4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

Forslaget vurderes ikke at have økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet.

Det er Indenrigs- og Boligministeriets vurdering, at principperne for agil erhvervsrettet regulering

ikke er relevante for de konkrete ændringer i lovforslaget.

5. Administrative konsekvenser for borgerne

Forslaget vurderes ikke at have administrative konsekvenser for borgerne.

6. Klima- og miljømæssige konsekvenser

Lovforslaget vurderes ikke at have klima- og miljømæssige konsekvenser.

8. Regionale konsekvenser

Lovforslaget vurderes ikke at have økonomiske konsekvenser for regionerne.

9. Forholdet til EU-retten

Almene boligorganisationer anses for at være omfattet af Kommissionens afgørelse af 20. december

2011 om anvendelse af bestemmelserne i artikel 106, stk. 2, i traktaten om Den Europæiske Unions

funktionsmåde på statsstøtte i form af kompensation for offentlig tjeneste ydet til visse

virksomheder, der har fået overdraget at udføre tjenesteydelser af almindelig økonomisk interesse,

EU-Tidende 2012, nr. L 7, side 3.

Afgørelsen fastsætter, på hvilke betingelser statsstøtte ydet i form af kompensation for en

tjenesteydelse af almindelig økonomisk interesse ikke er underlagt forhåndsanmeldelsespligten efter

traktatens artikel 108, stk. 3, da den kan anses for at være forenelig med traktatens artikel 106, stk.

2. Kompensation til sociale boligselskaber, der leverer tjenesteydelser af almindelig økonomisk

interesse, er fritaget for anmeldelsespligten uanset beløbet.

For at være fritaget for anmeldelsespligten skal kompensationen også opfylde de udførlige

betingelser, der er fastsat i afgørelsens artikel 4, 5 og 6, og som skal sikre, at leverandører ikke

overkompenseres.

Efter afgørelsens artikel 4 skal ansvaret for leveringen af tjenesteydelser af almindelig økonomisk

interesse være overdraget den pågældende virksomhed ved en eller flere officielle retsakter, der

bl.a. skal angive arten og varigheden af forpligtelserne til levering af tjenesteydelser af almindelig

økonomisk interesse, kriterierne for beregning, kontrol og revision af kompensationen og de

foranstaltninger, der er truffet for at undgå overkompensation og for at sikre tilbagebetaling af en

eventuel overkompensation.

I artikel 5 er det fastsat, at kompensationen ikke må overstige, hvad der er nødvendigt for at dække

omkostningerne ved opfyldelsen af leverandørens forpligtelser, under hensyn til de hermed

forbundne indtægter samt en rimelig forrentning af den eventuelle egenkapital, der måtte være

nødvendig, for at disse forpligtelser kan opfyldes. Den indeholder også nærmere bestemmelser om

beregningen af omkostninger, indtægter og en "rimelig fortjeneste".

Endelig er det fastsat i artikel 6, at medlemsstaterne med jævne mellemrum skal foretage kontrol for

at sikre, at virksomheder ikke modtager kompensation, som overstiger det beløb, der er fastlagt i

overensstemmelse med artikel 5 (hvis overkompensationen kun er af begrænset omfang, kan den

fremføres til det efterfølgende år i stedet for at blive tilbagebetalt).

Det vurderes, at de foreslåede bestemmelser i lovforslagets § 1, herunder anvendelse af

almenboliglovens § 27 b, stk. 2, § 91, stk. 4, 1. og 2. pkt., § 91 a, stk. 1, 1. pkt., § 91 a, stk. 2, 2.

pkt., § 91 b, stk. 1, 1. pkt., § 92, stk. 2, 2. pkt., og § 96, stk. 3, i boligområder, som er omfattet af en

udviklingsplan, er i overensstemmelse med Kommissionens afgørelse. Overdragelsen af ansvaret

for leveringen af denne service sker generelt ved lov om almene boliger m.v. og konkret ved

kommunalbestyrelsens tilsagn om støtte efter almenboliglovens § 115. Kommunalbestyrelsen fører

desuden tilsyn med almene boligorganisationers opfyldelse af pligten. Endelig kan kompensation

ikke overgå almene boligorganisationers udgifter forbundet med opfyldelsen af pligten til at opføre

og udleje almene boliger, idet husleje skal fastsættes som balanceleje (non profit).

Det bemærkes, at kommunalbestyrelsen i forbindelse med behandlingen af de konkrete sager om

frafald af tillægskøbesum skal foretage en vurdering af, hvorvidt frafaldet af tillægskøbesum er

omfattet af Kommissionens afgørelse.

Kommunalbestyrelsen skal således sikre, at reglerne i afgørelsen overholdes.

10. Hørte myndigheder og organisationer

Lovforslaget har været i høring fra den 9. februar 2021 til den 23. februar 2021.

Advokatrådet, Akademisk Arkitektforening, Alzheimerforeningen, Andelsboligforeningernes

Fællesrepræsentation, Ankestyrelsen, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, ATP-ejendomme, BAT-

Kartellet, Bedre Psykiatri, BL

–

Danmarks Almene Boliger, BOSAM, Byggeskadefonden,

Byggesocietetet, Bygherreforeningen i Danmark, Center for Boligsocial Udvikling, Danmarks

Lejerforeninger, Dansk Byggeri, Dansk Energi, Dansk Erhverv, Dansk Fjernvarme, Dansk

Socialrådgiverforening, Dansk Ungdoms Fællesråd, Danske Advokater, Danske

arkitektvirksomheder, Danske Handicaporganisationer, Danske Lejere, Danske Regioner, Danske

Studerendes Fællesråd, Danske Udlejere, Danske Ældreråd, Den Danske Dommerforening, Det

Centrale Handicapråd, DI, EjendomDanmark, Ejerlejlighedernes Landsforening, Finans Danmark,

Foreningen af Rådgivende Ingeniører FRI, FSR

–

danske revisorer, Foreningen til fremskaffelse af

boliger for ældre og enlige, Forsikring og Pension, Frivilligrådet, Husleje- og

Beboerklagenævnsforeningen, Håndværksrådet, Institut for Menneskerettigheder, KL,

Kollegiekontorerne i Danmark, KommuneKredit, Kommunernes Revision

–

BDO, Konkurrence- og

Forbrugerstyrelsen, Landsbyggefonden, Lejernes Landsorganisation i Danmark, LOS, OK–Fonden,

Psykiatrifonden, Rådet for Etniske Minoriteter, Rådet for Socialt Udsatte, SAND De hjemløses

Landsorganisation, SBi/AAU (Statens Byggeforskningsinstitut under Aalborg Universitet), Selveje

Danmark, Sind, Socialchefforeningen, Socialpædagogernes Landsforbund, TEKNIQ, Udbetaling

Danmark, VIVE og Ældre Sagen.

11. Sammenfattende skema

Samlet vurdering af konsekvenser af lovforslaget

Positive konsekvenser/mindre

udgifter (hvis ja, angiv

omfang/hvis nej, anfør

Ingen

)

Økonomiske konsekvenser for

stat, kommuner og regioner

Implementeringskonsekvenser

for stat, kommuner og

regioner

Økonomiske konsekvenser for

erhvervslivet

Administrative konsekvenser

for erhvervslivet

Administrative konsekvenser

for borgerne

Klima- og miljømæssige

konsekvenser

Forholdet til EU-retten

Negative konsekvenser/merudgifter

(hvis ja, angiv omfang hvis nej,

anfør

Ingen

)

Ingen

[Er i strid med de fem

principper for implementering

af erhvervsrettet EU-

regulering]/[Går videre end

Almene boligorganisationer anses for at være omfattet af

Kommissionens afgørelse af 20. december 2011 om anvendelse af

bestemmelserne i artikel 106, stk. 2, i traktaten om Den

Europæiske Unions funktionsmåde på statsstøtte i form af

kompensation for offentlig tjeneste ydet til visse virksomheder, der

har fået overdraget at udføre tjenesteydelser af almindelig

økonomisk interesse, EU-Tidende 2012, nr. L 7, side 3.

Det vurderes, at de foreslåede bestemmelser i lovforslagets § 1,

herunder anvendelse af almenboliglovens § 27 b, stk. 2, § 91, stk.

4, 1. og 2. pkt., § 91 a, stk. 1, 1. pkt., § 91 a, stk. 2, 2. pkt., § 91 b,

stk. 1, 1. pkt., § 92, stk. 2, 2. pkt., og § 96, stk. 3, i boligområder,

som er omfattet af en udviklingsplan, er i overensstemmelse med

Kommissionens afgørelse.

NEJ

minimumskrav i EU-

regulering] (sæt X)

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1

Efter almenboliglovens § 93, stk. 3, skal Landsbyggefonden betinge ydelse af støtte i henhold til §§

91, 91 a, 92 og 92 b til boligafdelinger, der er beliggende i et hårdt ghettoområde, jf. § 61 a, stk. 4,

af, at helhedsplanen for boligområdet indebærer en reduktion af andelen af almene familieboliger i

overensstemmelse med den godkendte udviklingsplan for boligområdet, jf. § 168 a.

Efter almenboliglovens § 168 a, stk. 1, 1. pkt., skal den almene boligorganisation og

kommunalbestyrelsen i fællesskab udarbejde en udviklingsplan for et hårdt ghettoområde, jf. § 61 a,

stk. 4. Udviklingsplanen skal have som sit mål inden 1. januar 2030 at nedbringe andelen af almene

familieboliger til højst 40 pct. af alle boliger i det pågældende hårde ghettoområde, jf. § 61 a, stk. 4.

Boligministeren (nu indenrigs- og boligministeren) skal godkende udviklingsplaner efter stk. 1, jf.

almenboliglovens § 168 a, stk. 2.

Når udviklingsplanen godkendes, og boligorganisationen ansøger Landsbyggefonden om

økonomisk støtte, omformes planen til en egentlig helhedsplan, hvori indgår såvel de fysiske

forandringer, der følger af udviklingsplanen, som boligsociale indsatser, der skal bidrage til at

omdanne ghettoområdet til en velfungerende bydel. I helhedsplanen skal boligorganisationen

sammen med kommunalbestyrelsen opstille milepæle for helhedsplanens fremdrift. Milepælene

fastsættes og afstemmes efter, at det skal være muligt at stoppe planen og fratage videre

finansiering, hvis det vurderes, at planen ikke realiseres tilfredsstillende, eller at den ikke vil føre til

det ønskede resultat.

Efter almenboliglovens § 168 b, stk. 1, 1. pkt., kan kommunalbestyrelsen anmode boligministeren

(nu indenrigs- og boligministeren) om at godkende en kommunal udviklingsplan, hvis der ikke

opnås enighed om en fælles udviklingsplan efter § 168 a, stk. 1. Den kommunale udviklingsplan

skal have som sit mål inden den 1. januar 2030 at nedbringe andelen af almene familieboliger til

højst 40 pct. af alle boliger i det pågældende hårde ghettoområde, jf. § 61 a, stk. 4.

Den godkendte kommunale udviklingsplan skal omformes til en egentlig helhedsplan på samme

måde som en fælles udviklingsplan.

Det foreslås, at

§ 96, stk. 3,

ændres, således at henvisningen til § 168 a ændres til § 168 a, stk. 1, og

§ 168 b, stk. 1.

Landsbyggefonden skal herefter betinge ydelse af støtte i henhold til §§ 91, 91 a, 92 og 92 b til

boligafdelinger, der er beliggende i et hårdt ghettoområde, jf. § 61 a, stk. 4, af, at helhedsplanen for

boligområdet indebærer en reduktion af andelen af almene familieboliger i overensstemmelse med

den godkendte udviklingsplan for boligområdet, jf. §§ 168 a og 168 b.

Manglende henvisning til § 168 b er resultat af en forsømmelse, som skyldes det forhold, at § 168 b

om kommunale udviklingsplaner blev indsat i loven på baggrund af et ændringsforslag fremsat

mellem 1. og 2. behandling af forslag til lov

om ændring af lov om almene boliger m.v., lov om leje

af almene boliger og lov om leje (Nye kriterier for udsatte boligområder og ghettoområder,

initiativer til udvikling eller afvikling af ghettoområder, skærpelse af anvisnings- og

udlejningsregler, ophævelse af lejekontrakt på grund af kriminalitet m.v.), jf. Folketingstidende

2017-18, tillæg A, lovforslag L 38.

Til nr. 2

Til stk. 5

I almenboliglovens § 27, stk. 3, nr. 3, § 27 b, § 27 c, § 28, stk. 3, nr. 3, § 28, stk. 6, 2. pkt., § 91, stk.

4, 1. og 2. pkt., § 91 b, stk. 1, 1. pkt., § 92, stk. 2, 2. pkt., og § 165 a findes der særlige

bestemmelser, der gælder for almene boligafdelinger beliggende i et udsat boligområde, jf. § 61 a,

stk. 1.

Alle disse regler gælder for et hårdt ghettoområde, der per definition opfylder betingelserne i

almenboliglovens § 61 a, stk. 1, vedrørende et udsat boligområde.

Efter almenboliglovens § 27, stk. 3, nr. 3, kan boligministeren efter ansøgning godkende afhændelse

af almene boliger, når der er væsentlige boligsociale udfordringer i et udsat boligområde, jf. § 61 a,

stk. 1.

Efter almenboliglovens § 27 b kan kommunalbestyrelsen indtil den 1. januar 2025 beslutte at

undlade at opkræve en tillægskøbesum i forbindelse med afhændelse af en almen boligafdelings

ejendom i et udsat boligområde, jf. § 61 a, stk. 1, hvis afhændelsen sker med henblik på opførelse af

private boliger eller erhverv.

Efter almenboliglovens § 27 c, stk. 1, 1. pkt., skal kommunalbestyrelsen fastsætte kriterier for

udlejning af ejendomme beliggende i et udsat boligområde, jf. § 61 a, stk. 1, som afhændes til

private købere. Kriterierne efter 1. pkt. fastsættes senest ved kommunalbestyrelsens godkendelse af

afhændelsen og gælder i 10 år fra overtagelsesdatoen for den enkelte ejendom. Kriterier fastsat efter

1. pkt. finder tillige anvendelse på nye udlejningsboliger, der opføres på ejendommen. Kriterierne

skal tinglyses som servitut på ejendommen med kommunalbestyrelsen som påtaleberettiget, jf. stk.

2. Udlejes et lejemål i strid med kriterierne, skal kommunalbestyrelsen pålægge udlejeren at

ophæve lejeaftalen, jf. stk. 3.

Efter almenboliglovens § 28, stk. 3, nr. 3, kan boligministeren efter ansøgning godkende nedrivning

af almene boliger efter stk. 2, 2. pkt., når der er væsentlige boligsociale udfordringer i et udsat

boligområde, jf. § 61 a, stk. 1.

Efter almenboliglovens § 28, stk. 6, 2. pkt., kan boligministeren (nu indenrigs- og boligministeren)

efter ansøgning godkende, at nettoprovenuet ved afhændelse af ejendomme efter § 27, stk. 1, som er

beliggende i et udsat boligområde, jf. § 61 a, stk. 1, ikke skal indbetales som ekstraordinært afdrag

til Udbetaling Danmark, men overføres til dispositionsfonden.

Efter almenboliglovens § 91, stk. 4, 1. pkt., kan Landsbyggefonden af de midler, der er overført til

landsdispositionsfonden, jf. § 89, inden for en investeringsramme på 830 mio. kr. årligt i perioden

2021-2026 give tilsagn om ydelsesstøtte til lån til finansiering af renoverings- og

forbedringsarbejder i afdelinger beliggende i et udsat boligområde, jf. § 61 a, stk. 1. Af den

investeringsramme, der er nævnt i 1. pkt., anvendes op til 50 mio. kr. årligt til renoverings- og

forbedringsarbejder med henblik på afhændelse af boligerne, jf. § 91, stk. 4, 2. pkt.

Efter almenboliglovens § 91 b, stk. 1, 1. pkt., kan Landsbyggefonden i årene 2019-2026 af de

midler, der er overført til landsdispositionsfonden, jf. § 89, inden for en ramme på 195 mio. kr.

årligt i 2019-2020, 190 mio. kr. årligt i 2021-2024 og 185 mio. kr. årligt i 2025-2026 med

boligministerens godkendelse give tilsagn om tilskud til infrastrukturændringer, der gennemføres i

et udsat boligområde, jf. § 61 a, stk. 1.

Efter almenboliglovens § 92, stk. 2, 2. pkt., kan Landsbyggefonden i perioden 2019-2026 yde støtte

til nedrivning af almene boliger i et udsat boligområde, jf. § 61 a, stk. 1, inden for en årlig ramme

på 60 mio. kr.

Efter almenboliglovens § 165 a kan kommunalbestyrelsen give almene boligorganisationer påbud

om at iværksætte indsatser i udsatte boligområder, jf. § 61 a, stk. 1, herunder indsatser mod

dannelse af ghettoområder, jf. § 61 a, stk. 2.

Det foreslås i

§ 168 a, stk. 5,

at reglerne i § 27, stk. 3, nr. 3, § 27 b, § 27 c, § 28, stk. 3, nr. 3, § 28,

stk. 6, 2. pkt., § 91, stk. 4, 1. og 2. pkt., § 91 b, stk. 1, 1. pkt., § 92, stk. 2, 2. pkt., og § 165 a, finder

anvendelse på et boligområde omfattet af en fælles udviklingsplan, jf. stk. 1, som ikke længere

opfylder betingelserne i § 61 a, stk. 1, indtil udviklingsplanen er gennemført, dog senest den 1.

januar 2030.

Forslaget vil medføre, at ovennævnte regler vil finde anvendelse i forhold til et boligområde, som er

omfattet af en fælles udviklingsplan, indtil udviklingsplanen er gennemført, dog senest indtil den 1.

januar 2030, selvom det pågældende boligområde ikke længere opfylder betingelserne for at være et

udsat boligområde, jf. almenboliglovens § 61 a, stk. 1.

Indtil en fælles udviklingsplan, jf. § 168 a, stk. 1, er gennemført, dog senest den 1. januar 2030, vil

boligministeren (nu indenrigs- og boligministeren) efter ansøgning kunne godkende afhændelse af

almene boliger i et boligområde, der er omfattet af udviklingsplanen, når der er væsentlige

boligsociale udfordringer, jf. almenboliglovens § 27, stk. 3, nr. 3, selvom boligområdet ikke

længere opfylder betingelserne i § 61 a, stk. 1.

Kommunalbestyrelsen vil i henhold til almenboliglovens § 27 b indtil den 1. januar 2025 kunne

beslutte at undlade at opkræve en tillægskøbesum i forbindelse med afhændelse af en almen

boligafdelings ejendom i et boligområde, der er omfattet af en udviklingsplan, jf. § 168 a, stk. 1,

hvis afhændelsen sker med henblik på opførelse af private boliger eller erhverv, selvom

boligområdet ikke længere opfylder betingelserne i § 61 a, stk. 1.

Kommunalbestyrelsen vil efter almenboliglovens § 27 c, stk. 1, 1. pkt., indtil en fælles

udviklingsplan, jf. § 168 a, stk. 1, er gennemført, dog senest den 1. januar 2030, skulle fastsætte

kriterier for udlejning af ejendomme beliggende i et boligområde, der er omfattet af en

udviklingsplan, jf. § 168 a, stk. 1, som afhændes til private købere. Kriterierne efter 1. pkt. vil

fastsættes senest ved kommunalbestyrelsens godkendelse af afhændelsen og gælder i 10 år fra

overtagelsesdatoen for den enkelte ejendom. Kriterier fastsat efter 1. pkt. vil tillige finde anvendelse

på nye udlejningsboliger, der opføres på ejendommen. Kriterierne vil skulle tinglyses som servitut

på ejendommen med kommunalbestyrelsen som påtaleberettiget, jf. stk. 2. Udlejes et lejemål i strid

med kriterierne, vil kommunalbestyrelsen skulle pålægge udlejeren at ophæve lejeaftalen, jf. stk. 3.

Indtil en fælles udviklingsplan, jf. § 168 a, stk. 1, er gennemført, dog senest den 1. januar 2030, vil

boligministeren (nu indenrigs- og boligministeren) efter ansøgning kunne godkende nedrivning af

almene boliger efter almenboliglovens § 28, stk. 3, nr. 3, når der er væsentlige boligsociale

udfordringer i et boligområde, der er omfattet af en udviklingsplan, selvom boligområdet ikke

længere opfylder betingelserne i § 61 a, stk. 1.

Boligministeren (nu indenrigs- og boligministeren) vil efter almenboliglovens § 28, stk. 6, 2. pkt.,

efter ansøgning kunne godkende, at nettoprovenuet ved afhændelse af ejendomme efter § 27, stk. 1,

som er beliggende i et boligområde, der er omfattet af en udviklingsplan, ikke skal indbetales som

ekstraordinært afdrag til Udbetaling Danmark, men overføres til dispositionsfonden, selvom

boligområdet ikke længere opfylder betingelserne i § 61 a, stk. 1.

Landsbyggefonden vil i henhold til almenboliglovens § 91, stk. 4, 1. pkt., af de midler, der er

overført til landsdispositionsfonden, jf. § 89, inden for en investeringsramme på 830 mio. kr. årligt i

perioden 2021-2026 vil kunne give tilsagn om ydelsesstøtte til lån til finansiering af renoverings- og

forbedringsarbejder i afdelinger beliggende i et boligområde, der er omfattet af en udviklingsplan,

selvom boligområdet ikke længere opfylder betingelserne i § 61 a, stk. 1. Af den

investeringsramme, der er nævnt i 1. pkt., vil op til 50 mio. kr. årligt anvendes til renoverings- og

forbedringsarbejder med henblik på afhændelse af boligerne, jf. § 91, stk. 4, 2. pkt.

Landsbyggefonden vil i henhold til almenboliglovens § 91 b, stk. 1, 1. pkt., i årene 2019-2026 af de

midler, der er overført til landsdispositionsfonden, jf. § 89, inden for en ramme på 195 mio. kr.

årligt i 2019-2020, 190 mio. kr. årligt i 2021-2024 og 185 mio. kr. årligt i 2025-2026 med

boligministerens godkendelse kunne give tilsagn om tilskud til infrastrukturændringer, der

gennemføres i et boligområde, der er omfattet af en udviklingsplan, selvom boligområdet ikke

længere opfylder betingelserne i § 61 a, stk. 1.

Landsbyggefonden vil i henhold til almenboliglovens § 92, stk. 2, 2. pkt., i perioden 2019-2026

inden for en årlig ramme på 60 mio. kr. kunne yde støtte til nedrivning af almene boliger i et

boligområde, der er omfattet af en udviklingsplan, selvom boligområdet ikke længere opfylder

betingelserne i § 61 a, stk. 1.

Kommunalbestyrelsen vil efter almenboliglovens § 165 a kunne give almene boligorganisationer

påbud om at iværksætte indsatser i et boligområde, der er omfattet af en udviklingsplan, selvom

boligområdet ikke længere opfylder betingelserne i § 61 a, stk. 1, herunder indsatser mod dannelse

af ghettoområder, jf. § 61 a, stk. 2.

En fælles udviklingsplan anses for gennemført, når de planlagte tiltag er gennemført og planens mål

opfyldt.

Det bemærkes, at ovennævnte bestemmelser allerede gælder for et boligområde, som er omfattet af

almenboliglovens § 168 a, stk. 1, 1. pkt., og skal udarbejde og gennemføre en udviklingsplan, hvis

formål er at nedbringe andelen af almene familie boliger til 40 pct. Forslaget vil sikre, at disse

boligområder få mulighed for at anvende ovennævnte regler i tilfælde af, at det pågældende område

ikke længere opfylder betingelserne i almenboliglovens § 61 a, stk. 1. Der er således kun tale om en

udvidelse af de omtalte bestemmelsers anvendelse, men der er ikke tiltænkt nogen ændring i forhold

bestemmelsernes anvendelse.

Til stk. 6

Efter almenboliglovens § 4, stk. 1, nr. 11, er almene ungdomsboliger også almene familieboliger

med et bruttoetageareal på mellem 50 og 65 m2 i ghettoområder, jf. § 61 a, stk. 2, som

kommunalbestyrelsen og boligorganisationen aftaler fremover skal mærkes som almene

ungdomsboliger.

Efter almenboliglovens § 20, stk. 6, 1. pkt., kan et nettoprovenu, som indgår i dispositionsfonden,

og som stammer fra afhændelse af almene boliger i et ghettoområde, jf. § 61 a, stk. 2, tillige

anvendes til ommærkningsbidrag. Boligorganisationen kan give tilsagn om ommærkningsbidrag

efter 1. pkt. til ungdomsboliger, der er ommærket efter § 4, stk. 1, nr. 9 eller 11, når boligerne ligger

i et ghettoområde, jf. § 61 a, stk. 2, og når lejen på tilsagnstidspunktet er højere end den sædvanlige

leje for støttede ungdomsboliger. § 101 b, stk. 3, finder tilsvarende anvendelse.

Det foreslås i

§ 168 a, stk. 6,

at reglerne i § 4, stk. 1, nr. 11, og § 20, stk. 6, finder anvendelse på et

boligområde omfattet af en fælles udviklingsplan, jf. stk. 1, som ikke længere opfylder

betingelserne i § 61 a, stk. 2, indtil udviklingsplanen er gennemført, dog senest den 1. januar 2030.

Forslaget vil medføre, at almene ungdomsboliger omfatter almene familieboliger med et

bruttoetageareal på mellem 50 og 65 m2 i ghettoområder, jf. § 61 a, stk. 2, som

kommunalbestyrelsen og boligorganisationen vil kunne ommærkes til almene ungdomsboliger, hvis

boligerne er beliggende i et boligområde, som ikke længere opfylder betingelserne i § 61 a, stk. 2,

men stadigvæk er omfattet af en fælles udviklingsplan. Bestemmelsen vil kunne anvendes indtil

udviklingsplanen er gennemført, dog senest den 1. januar 2030.

Forslaget vil endvidere medføre, at et nettoprovenu, som indgår i dispositionsfonden, og som

stammer fra afhændelse af almene boliger beliggende i et boligområde, som ikke længere opfylder

betingelserne i § 61 a, stk. 2, men stadigvæk er omfattet af en fælles udviklingsplan, tillige kan

anvendes til ommærkningsbidrag til ungdomsboliger, der er ommærket efter § 4, stk. 1, nr. 9 eller

11. Boligorganisationen vil således kunne give tilsagn om ommærkningsbidrag til ungdomsboliger,

der er ommærket efter § 4, stk. 1, nr. 9 eller 11. Det vil være en forudsætning for tilsagnet, at lejen

på tilsagnstidspunktet er højere end den sædvanlige leje for støttede ungdomsboliger. Bestemmelsen

vil kunne anvendes indtil udviklingsplanen er gennemført, dog senest den 1. januar 2030.

Formålet med forslaget er at sikre, at en godkendt udviklingsplan, som forudsætter, at visse almene

familie boliger ommærkes til almene ungdomsboliger, kan gennemføres i sin helhed, selvom det

pågældende boligområde ikke længere opfylder betingelserne i § 61 a, stk. 2, vedrørende

ghettoområder.

Til stk. 7

Efter almenboliglovens § 27, stk. 4, er det for boliger beliggende i et hårdt ghettoområde, jf. § 61 a,

stk. 4, en betingelse for boligministerens (nu indenrigs- og boligministerens) godkendelse af

afhændelsen, at lejere, der ikke opfylder kriterierne fastsat af kommunalbestyrelsen i medfør af § 27

c, stk. 1, opsiges, jf. § 85, stk. 1, nr. 2, i lov om leje af almene boliger.

Efter almenboliglovens § 27 c, stk. 1, 1. pkt., skal kommunalbestyrelsen fastsætte kriterier for

udlejning af ejendomme beliggende i et udsat boligområde, jf. § 61 a, stk. 1, som afhændes til

private købere. Kriterierne efter 1. pkt. fastsættes senest ved kommunalbestyrelsens godkendelse af

afhændelsen og gælder i 10 år fra overtagelsesdatoen for den enkelte ejendom. Kriterier fastsat efter

1. pkt. finder tillige anvendelse på nye udlejningsboliger, der opføres på ejendommen. Kriterierne

skal tinglyses som servitut på ejendommen med kommunalbestyrelsen som påtaleberettiget, jf. stk.

2. Udlejes et lejemål i strid med kriterierne, skal kommunalbestyrelsen pålægge udlejeren at

ophæve lejeaftalen, jf. stk. 3.

Efter almenboliglovens § 91 a, stk. 2, 1. pkt., kan Landsbyggefonden af den ramme, der er nævnt i

stk. 1, årligt give tilsagn på op til 240 mio. kr. til tilskud til huslejenedsættelser. Heraf målrettes

efter almenboligloven § 91 a, stk. 2, 2. pkt., 10 mio. kr. årligt til dækning af en andel af

tomgangslejen i forbindelse med genhusninger fra et hårdt ghettoområde, jf. § 61 a, stk. 4.

Efter almenboliglovens § 96, stk. 3, skal Landsbyggefonden betinge ydelse af støtte i henhold til §§

91, 91 a, 92 og 92 b til boligafdelinger, der er beliggende i et hårdt ghettoområde, jf. § 61 a, stk. 4,

af, at helhedsplanen for boligområdet indebærer en reduktion af andelen af almene familieboliger i

overensstemmelse med den godkendte udviklingsplan for boligområdet, jf. § 168 a.

Det bemærkes, at almenboliglovens § 96, stk. 3, foreslås ændret, jf. lovforslagets § 1, nr. 1, således

at henvisningen til den godkendte udviklingsplan for boligområdet omfatter både § 168 a om en

fælles udviklingsplan og § 168 b om en kommunal udviklingsplan.

Det foreslås i

§ 168 a, stk. 7,

ar reglerne i § 27, stk. 4, § 91 a, stk. 2, 2. pkt., og § 96, stk. 3, finder

anvendelse på et boligområde omfattet af en fælles udviklingsplan, jf. stk. 1, som ikke længere

opfylder betingelserne i § 61 a, stk. 4, indtil udviklingsplanen er gennemført, dog senest den 1.

januar 2030.

Forslaget vil indebære, ministerens godkendelse af afhændelse af almene boliger beliggende i et

boligområde, som ikke længere opfylder betingelserne i § 61 a, stk. 4, men som stadigvæk er

omfattet af en fælles udviklingsplan, vil forudsætte, at lejere, der ikke opfylder kriterierne fastsat af

kommunalbestyrelsen i medfør af § 27 c, stk. 1, opsiges, jf. § 85, stk. 1, nr. 2, i lov om leje af

almene boliger.

Forslaget vil endvidere indebære, at Landbyggefonden fra en særlig pulje på 10 mio. kr. årligt vil

kunne give tilsagn til dækning af en andel af tomgangslejen i forbindelse med genhusninger fra et

boligområde, som ikke længere opfylder betingelserne i § 61 a, stk. 4, men som stadigvæk er

omfattet af en fælles udviklingsplan.

Forslaget vil endelig indebære, at Landsbyggefonden vil skulle betinge ydelse af støtte i henhold til

§§ 91, 91 a, 92 og 92 b til boligafdelinger, der er beliggende i et boligområde, som ikke længere

opfylder betingelserne i § 61 a, stk. 4, men som stadigvæk er omfattet af en fælles udviklingsplan,

at helhedsplanen for boligområdet indebærer en reduktion af andelen af almene familieboliger i

overensstemmelse med den godkendte udviklingsplan for boligområdet, jf. § 168 a, stk. 2 og § 168

b, stk. 1, 1. pkt.

Formålet med forslaget er at sikre, at en godkendt fælles udviklingsplan, som omfatter afhændelse

af almene boliger, genhusning af beboere og Landsbyggefondens støtte til udviklingsplanens

gennemførelse, kan gennemføres i helheden, selvom det pågældende boligområde ikke længere

opfylder betingelserne i almenboliglovens § 61 a, stk. 4, vedrørende et hårdt ghettoområde.

Til stk. 8

Efter almenboliglovens § 51 c, stk. 1, skal boligorganisationen i en almen boligafdeling, der er

beliggende i et hårdt ghettoområde, jf. § 61 a, stk. 4, afvise boligsøgende på ventelisten, som ikke

allerede har en bolig i afdelingen, når den boligsøgende og dennes ægtefælle modtager

integrationsydelse, uddannelseshjælp eller kontanthjælp efter lov om aktiv socialpolitik. Med

ægtefæller sidestilles andre personer, som i mindst 2 år har været samlevende med den

boligsøgende, jf. stk. 2. Kommunalbestyrelsen påser inden udlejning, at den boligsøgende og

dennes ægtefælle ikke modtager en af de ydelser, der er nævnt i stk. 1, og meddeler dette til

boligorganisationen, jf. stk. 3. Kommunalbestyrelsen kan i helt særlige tilfælde dispensere fra

bestemmelsen i stk. 1. Kommunalbestyrelsen indberetter hvert år den 1. juli oplysninger om

anvendelsen af denne bestemmelse til boligministeren, jf. stk. 4.

Det foreslås i

§ 168 a, stk. 8,

at reglerne i § 51 c finder anvendelse på et boligområde omfattet af en

fælles udviklingsplan, jf. stk. 1, som ikke længere opfylder betingelserne i § 61 a, stk. 4, indtil

udviklingsplanen er gennemført eller boligområdet i fire konsekutive år ikke opfylder betingelserne

i § 61 a, stk. 1, dog senest den 1. januar 2030.

Forslaget indebærer, at § 51 c skal anvendes i forhold til den boligsøgende, der ansøger om en bolig

i et boligområde, som er omfattet af en udviklingsplan, men som ikke længere opfylder

betingelserne i almenboliglovens § 61 a, stk. 4, om hårde ghettoområder.

Anvendelsen vil ophøre, når udviklingsplanen er gennemført eller når det pågældende boligområde

i fire år i træk ikke opfylder betingelser i almenboliglovens § 61 a, stk. 4. Uanset dette vil

anvendelsen blive bragt til ophør senest den 1. januar 2030.

Til stk. 9

Efter almenboliglovens § 59, stk. 6, må ledige boliger, som er stillet til rådighed for

kommunalbestyrelsen efter stk. 1-5, og som er beliggende i et udsat boligområde, jf. § 61 a, stk. 1,

ikke anvises til boligsøgende, hvor et medlem af husstanden

1) er dømt for et strafbart forhold og inden for de seneste 6 måneder er blevet løsladt fra

institutioner under kriminalforsorgen, og for hvem der skal udarbejdes en handleplan efter § 141 i

lov om social service,

2) er under 18 år og dømt for et strafbart forhold og inden for de seneste 6 måneder er blevet løsladt

fra institutioner m.v. uden for kriminalforsorgen, hvor husstandsmedlemmet har været anbragt i

henhold til § 78, stk. 2, i lov om fuldbyrdelse af straf m.v., og for hvem der skal udarbejdes en

handleplan efter § 57 c, stk. 1, i lov om social service,

3) inden for de seneste 6 måneder har fået sit lejemål ophævet eller er opsagt som følge af grove

overtrædelser af god skik og orden,

4) ikke er statsborger i et land, der er tilsluttet Den Europæiske Union eller er omfattet af aftalen om

Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde, eller i Schweiz, med undtagelse af studerende,

som er indskrevet på en offentligt anerkendt uddannelsesinstitution,

5) i 6 sammenhængende kalendermåneder har modtaget integrationsydelse, uddannelseshjælp eller

kontanthjælp efter lov om aktiv socialpolitik,

6) modtager førtidspension efter lov om social pension eller lov om højeste, mellemste, forhøjet

almindelig og almindelig førtidspension m.v. eller

7) i 6 sammenhængende kalendermåneder har modtaget arbejdsløshedsdagpenge efter lov om

arbejdsløshedsforsikring m.v., sygedagpenge efter lov om sygedagpenge eller

ressourceforløbsydelse under jobafklaringsforløb efter lov om aktiv socialpolitik.

Vurderer kommunalbestyrelsen, at der ikke er mulighed for at anvise ledige boliger efter stk. 1-5 i

en boligafdeling, der ikke er beliggende i områder, som er nævnt i stk. 6, til boligsøgende som

nævnt i stk. 6, skal kommunalbestyrelsen anvise en ledig bolig i de nævnte områder, jf.

almenboligloven § 59, stk. 7.

Det foreslås i

§ 168 a, stk. 9,

at reglerne i § 59, stk. 6 og 7, finder anvendelse på et boligområde

omfattet af en fælles udviklingsplan, jf. stk. 1, som ikke længere opfylder betingelserne i § 61 a, stk.

1, indtil udviklingsplanen er gennemført eller boligområdet i fire konsekutive år ikke opfylder

betingelserne i § 61 a, stk. 1, dog senest den 1. januar 2030.

Forslaget indebærer, at § 59, stk. 6 og 7, skal anvendes i forhold til den boligsøgende, der ansøger

om en bolig i et boligområde, som er omfattet af en udviklingsplan, men som ikke længere opfylder

betingelserne i almenboliglovens § 61 a, stk. 1, om udsatte boligområder.

Anvendelsen vil ophøre, når udviklingsplanen er gennemført eller når det pågældende boligområde

i fire år i træk ikke opfylder betingelser i almenboliglovens § 61 a, stk. 1, og derfor ikke optræder på

listen over udsatte boligområder. Uanset dette vil anvendelsen blive bragt til ophør senest den 1.

januar 2030.

Til nr. 3

Til stk. 9

I almenboliglovens § 27, stk. 3, nr. 3, § 27 b, § 27 c, § 28, stk. 3, nr. 3, § 28, stk. 6, 2. pkt., § 91, stk.

4, 1. og 2. pkt., § 91 b, stk. 1, 1. pkt., § 92, stk. 2, 2. pkt., og § 165 a findes der særlige

bestemmelser, der gælder for almene boligafdelinger beliggende i et udsat boligområde, jf. § 61 a,

stk. 1.

Alle disse regler gælder for et hårdt ghettoområde, der per definition opfylder betingelserne i

almenboliglovens § 61 a, stk. 1, vedrørende et udsat boligområde.

Efter almenboliglovens § 27, stk. 3, nr. 3, kan boligministeren (nu indenrigs- og boligministeren)

efter ansøgning godkende afhændelse af almene boliger, når der er væsentlige boligsociale

udfordringer i et udsat boligområde, jf. § 61 a, stk. 1.

Efter almenboliglovens § 27 b kan kommunalbestyrelsen indtil den 1. januar 2025 beslutte at

undlade at opkræve en tillægskøbesum i forbindelse med afhændelse af en almen boligafdelings

ejendom i et udsat boligområde, jf. § 61 a, stk. 1, hvis afhændelsen sker med henblik på opførelse af

private boliger eller erhverv.

Efter almenboliglovens § 27 c, stk. 1, 1. pkt., skal kommunalbestyrelsen fastsætte kriterier for

udlejning af ejendomme beliggende i et udsat boligområde, jf. § 61 a, stk. 1, som afhændes til

private købere. Kriterierne efter 1. pkt. fastsættes senest ved kommunalbestyrelsens godkendelse af

afhændelsen og gælder i 10 år fra overtagelsesdatoen for den enkelte ejendom. Kriterier fastsat efter

1. pkt. finder tillige anvendelse på nye udlejningsboliger, der opføres på ejendommen. Kriterierne

skal tinglyses som servitut på ejendommen med kommunalbestyrelsen som påtaleberettiget, jf. stk.

2. Udlejes et lejemål i strid med kriterierne, skal kommunalbestyrelsen pålægge udlejeren at

ophæve lejeaftalen, jf. stk. 3.

Efter almenboliglovens § 28, stk. 3, nr. 3, kan boligministeren (nu indenrigs- og boligministeren)

efter ansøgning godkende nedrivning af almene boliger efter stk. 2, 2. pkt., når der er væsentlige

boligsociale udfordringer i et udsat boligområde, jf. § 61 a, stk. 1.

Efter almenboliglovens § 28, stk. 6, 2. pkt., kan boligministeren efter ansøgning godkende, at

nettoprovenuet ved afhændelse af ejendomme efter § 27, stk. 1, som er beliggende i et udsat

boligområde, jf. § 61 a, stk. 1, ikke skal indbetales som ekstraordinært afdrag til Udbetaling

Danmark, men overføres til dispositionsfonden.