Indenrigs- og Boligudvalget 2020-21
BOU Alm.del Bilag 64
Offentligt
2334075_0001.png
MINISTEREN
Boligudvalget
Folketinget
Dato 10. februar 2021
J. nr. 2021-633
Frederiksholms Kanal 27 F
1220 København K
Telefon
41 71 27 00
Ekstern høring af udkast til lovforslag om ændring af lov om leje,
lov om leje af almene boliger og lov om leje af erhvervslokaler m.v.
Til Boligudvalgets orientering sendes vedlagt udkast til lovforslag om ændring
af lov om leje, lov om leje af almene boliger og lov om leje af erhvervslokaler
m.v. Lovforslaget er samtidig med fremsættelsen sendt i høring. Høringsfristen
udløber d. 19. februar 2021.
Lovforslaget består af t0 dele.
Forlængelse af frist for aflæggelse af forbrugsregnskaber.
Det følger af lov om leje, lov om leje af almene boliger og lov om leje af
erhvervslokaler, at forbrugsregnskaber skal fremsendes til lejeren inden
4 måneder efter regnskabsperioden udløb. Regnskabet udarbejdes på
grundlag af det aflæste forbrug, som for visse måleres vedkommende
kræver fysisk afgang til lejemålet. For at undgå risiko for spredning af
covid-19, og da det kan forventes, at mange lejere ikke ønsker fysisk be-
søg af måleraflæsere i lejemålet, foreslås, at der etableres hjemmel til at
forlænge fristen for aflæggelse af forbrugsregnskab. En tilsvarende ord-
ning blev indført i foråret 2020 med ophør 1. marts 2021.
Afholdelse af beboermøder i beboerrepræsentationerne.
Efter reglerne i lejeloven har lejerne i private udlejningsejendomme
mulighed for at etablere beboerrepræsentation. Det følger af reglerne,
at beboerrepræsentationen bortfalder, hvis der ikke i 2 år er afholdt be-
boermøde med valg af beboerrepræsentanter. Efter bekendtgørelse om
beboerrepræsentation skal beboermøde afholdes i hvert kalenderår in-
den 1. april. Da det for mange beboerrepræsentationer ikke har været
muligt at afholde beboermøde siden marts 2020, vil disse risikere at
bortfalde som følge af 2-års fristen. For at hindre dette foreslås, at der
etableres hjemmel til at forlænge fristen for afholdelse af beboermøde.
Med
venlig
hilsen
Kaare Dybvad Bek