Indenrigs- og Boligudvalget 2020-21
BOU Alm.del Bilag 56
Offentligt
2325048_0001.png
15. oktober 2020
Side 1 af 1
Svar på spørgsmål fra Folketingets Boligudvalg
I forbindelse med et virtuelt besøg af Folketingets Boligudvalg den 11. januar
2021 – blev der spurgt ind til, hvordan Den Sociale Boligtildeling i Aarhus
sikrer sig, at boligerne tildeles på en hensigtsmæssig måde, særligt i forhold
til at boligområderne ikke bliver udsatte på grund af tildelinger fra Den Soci-
ale Boligtildeling.
Den Sociale Boligtildeling i Aarhus kommune har et tæt og godt samarbejde
med byens boligforeninger, samt et stort kendskab til de forskellige boligaf-
delinger, og er opmærksom på udviklingen i de forskellige boligområder.
Vi modtager jævnfør gældende anvisningsaftale med 5. Kreds hver 3. ledige
1.værelses familiebolig, hver 4. øvrige ledige familiebolig og hver 7. ledige
ungdomsbolig/kollegielejlighed.
Den Sociale Boligtildeling tildeler boliger til borgere, der tilhører målgruppen
herfor, forsigtigt, spredt og med respekt for de gældende udlejningsaftaler
Hvis en boligforening henvender sig, som følge af, at de oplever udfordringer
i relation til beboersammensætningen i en bestemt afdeling, bliver afdelin-
gen fritaget for anvisning fra Den Sociale Boligtildeling i en periode på 1-2
år, hvorefter situationen revurderes igen. Boligforeningerne gør ved henven-
delsen ofte opmærksom på, at det ikke behøver at være de anviste borgere,
som gør at afdelingen er udfordret for eksempel med uro.
Der er et fint og respektfuldt samarbejde med de boligforeninger, der anmo-
der om ”en pause” i en bestemt afdeling i en periode, og der åbnes ikke for
tildelingen før boligforeningen siger ja til anvisning igen.
Den Sociale Boligtildeling anviser som udgangspunkt ikke i områder med
kombineret udlejning (ghettoområder) I Aarhus er der kombineret udlejning i
Bispehaven, Gellerup, Toveshøj, Skovgårdsparken, Herredsvang og
Langkærparken.
SOCIALE FORHOLD OG
BESKÆFTIGELSE
Mål Økonomi og Boliger
Aarhus Kommune
By og Bolig
Jægergården, Værkmestergade
15 B
8000 Aarhus C
Telefon: 89 40 20 00
E-mail:
[email protected]
Direkte e-mail:
[email protected]
www.aarhus.dk/msb
Sagsbehandler:
Kirsten L. Frandsen